Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland v/Region Midtjylland som udbudsansvarlig inviterer hermed interesserede ansøgere til at ansøge om prækvalifikation til udbud af 3 helikopterberedskaber som led i etablering og drift af en landsdækkende akutlægehelikopterordning.

Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland v/Region Midtjylland som udbudsansvarlig inviterer hermed interesserede ansøgere til at ansøge om prækvalifikation til udbud af 3 helikopterberedskaber som led i etablering og drift af en landsdækkende akutlægehelikopterordning.

I henhold til aftalen om Finansloven 2013 er det besluttet, at der fra 2014 skal være en landsdækkende akutlægehelikopterordning bestående af 3 døgnbemandede akutlægehelikoptere. Ifølge aftalen om Finansloven skal disse placeres med base i henholdsvis Skive, Billund og Ringsted.

Den landsdækkende ordning forventes at kunne gå i drift ultimo september 2014 og skal drives af de 5 regioner i fællesskab.

De 3 helikopterberedskaber skal udgå fra HEMS-baser, der som besluttet skal placeres i henholdsvis Skive, Billund og Ringsted, men skal kunne dække hele landet. Den udbudte opgave omfatter et helikopterberedskab for hver af de 3 baser inklusive bemanding. Akutlægerne som indgår i ordningen stilles dog af regionerne.

Helikopterberedskabet skal være bemandet med en pilot samt et HEMS-besætningsmedlem med en sundhedsfaglig uddannelse.

Helikopterberedskabet skal være fuldt udstyret med alt nødvendigt behandlings-, monitorerings- og kommunikationsudstyr, som nærmere specificeret i udbudsmaterialet. I helikopterberedskabet indgår ligeledes nødvendigt reservehelikopterberedskab.

Man kan som tilbudsgiver forvente, at der vil være adgang til at afgive sideordnede bud eller flere tilbudsvarianter. Nærmere beskrivelse af mulighederne vil fremgå af udbudsmaterialet.

Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud. Det er således kun de virksomheder, som bliver prækvalificerede, som vil have mulighed for at afgive tilbud. De nærmere krav og vilkår til den udbudte opgave vil følge af udbudsmaterialet.

EU-udbud 2013/S 054-088959:

Frist for modtagelse af ansøgning om prækvalifikation:

22. april 2013 kl. 12:00. 

Ansøgningen skal fremsendes eller afleveres personligt til:
Region Midtjylland
Indkøb & Medicoteknik
Olof Palmes Allé 15
DK-8200 Aarhus N.
Att.: Sidsel Marcussen 

Yderligere oplysninger pr. 20. marts 2013:

  • Udbudsnummer er tilføjet og endelig udbudsbekendtgørelse er uploaded.

Spørgsmål og svar pr. 12. april 2013:

Spørgsmål og svar pr. 16. april 2013:

 


  • Publiceret: 12.03.2013.
  • Revideret: 16.04.2013.