Indstillet:
Overlæge Malik Kalmriz, Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Kort beskrivelse af løsningen:
”Axigram” er en ny innovativ dialogbaseret IT-løsning i sundhedssystemet, som ud fra patientens symptomer digitalt afspejler mulige helbredsproblemer og gør det væsentligt lettere og mere effektivt at kommunikere mellem borgeren, egen læge og klinikere.

Axigram muliggør:

  • For borgeren: At systematisk gennemgå kroppen og sine symptomer og få symptomdata dokumenteret, analyseret og præsenteret som tekst og let forståeligt infografik (”Axigram”), som orienterer patienten om eventuelt påvirket organ-system,
  • For lægen/klinikere: At få øjeblikkeligt præsenteret dokumenterede patientdata via unificeret visualisering af patientens symptomer (”Axigram”), som orienterer klinikere om patientens eventuelt afficeret organ-system og dermed – facilitering for diagnostiske og behandlings processer.

Løsningen gør det muligt at overblikket over de patientgenererede data på baggrund af symptomer kan gemmes i EPJ.

Løsningen giver værdi idet:

- borgeren får mulighed for, ved hjælp af et enkelt software program på en tablet-PC (ex. IPad), at gennemgå hele kroppen mhp. registrering af de symptomer, der måtte være, og samtidig at forberede sig til en effektiv dialog med lægen;

- opsummering og overblik over de borger-indtastede information, som bliver systematisk dokumenteret, analyseret og øjeblikkeligt præsenteret for borgeren som tekst og infografik på tablet;

- efter borgerens godkendelse bliver patientdata øjeblikkeligt præsenteret for lægen. Det sikrer, at lægen også kan forberede sig enkelt og let til dialogen med borgeren.

Effekten kan måles direkte, som
• færre telefonopkald til egen læge;
• kortere ventetid (praksis, hospital);
• færre unødig prøver og til gengæld – mere relevante undersøgelser, som kan planlægges på forhånd, forud for patientkontakt;
• ingen behov for borgeren for at genfortælle sine symptomer hver gang, der er en ny læge involveret i forløbet;
• borgeren og lægen ser det samme symptombillede på patienten og dermed minimeres risiko for at informationen bliver tabt.

Indirekte effekt er bl.a. at borgeren, via Axigram, bliver orienteret om og dermed mere opmærksom på sin egen helbredstilstand.