Indstillede:

Birgitte Jensen og Antonio di Lieto
Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov

Kort beskrivelse af løsningen:
Oprettelse af en ny type psykiatrisk behandlingsenhed, hvis primære behandlingsmetode er ambulant, men som har 16 lavintensive sengepladser tilknyttet.

Behandlingstilbuddet er mindre indgribende end traditionel psykiatrisk indlæggelse, og borgeren har derfor mulighed for at følge sin normale hverdag, mens han/hun modtager behandling i akutteamet. Samme behandler ser borgeren ved ambulante samtaler og ved eventuel indlæggelse i lavintensiv seng - det skaber sammenhæng i behandlingsforløbet og tryghed for borgeren.

Løsningen er et godt bud på, hvordan psykiatrisk behandling tilbydes flere borgere for samme midler.