Indstillet:
Charlotte Drejdal Dyekjær, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Majbritt Møller, Medicinsk Hepto-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital

Kort beskrivelse af løsningen:
Flere og flere patienter (voksne og børn) udskrives til behandling i hjemmet med intravenøs behandling (IV).

Medicinen bliver givet af enten en hjemmesygeplejerske, pårørende eller patienten bliver oplært i selvadministration.

Det kræver oplæring. For at ensrette oplæringen i IV-behandling, har en gruppe sygeplejersker fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune udarbejdet fælles skriftlige vejledninger. Undervejs opstod ideen til en IV-app. IV- app’en er udviklet af 2 sygeplejersker fra gruppen.

App’en sætter fokus på at behandling kan foregå i hjemmet.

App’en imødekommer at der findes flere forskellige læringsstile.

App'en henvender sig til både kyndige og ukyndige i læsning.

App'en er tænkt som et brugerinddragende tiltag og kan anvendes af både patienter og pårørende.

App’en kan anvendes når sygeplejersker og studerende skal oplæres i at give IV- medicin.

App’en indeholder samlet information om IV-behandling.