Indstillede:
Mikael Korsgaard og Daniel M. Simonsen
Koncernøkonomi, Økonomi og Analyse

Kort beskrivelse af løsningen:
Løsningen er et databaseret beslutningsstøtteredskab, der sikrer, at borgernes sundhedstilstand vægtes, når der træffes beslutninger om ændringer af fordelingen af læger i regionen. Ved brug af en række parametre tilkendegives borgernes efterspørgsel efter sundhedsydelser i almen praksis i et givet område, og ved at sammenholde dem med parametre om udbuddet af samme, kan områder med uoverensstemmelse identificeres, og der kan tages initiativer for at imødekomme borgernes efterspørgsel.

Redskabet bevirker, at vi får:

  • et sundhedsvæsen der tager udgangspunkt i borgernes sundhedstilstand og dermed er på borgernes præmisser
  • en primærsektor, der sikrer nærhed for borgerne i en tid hvor sygehuse centraliseres
  • initiativer, der giver mest mulig sundhed for pengene, ved at ressourcerne allokeres derhen, hvor borgerens behandlingsbehov er størst.
  • en professionel, effektiv og gennemsigtig administration af et komplekst område til glæde for borgere, politikere og samarbejdspartnere (PLO, Praktiserende Lægers Organisation)
  • et instrument, der på en gennemsigtig måde kan hjælpe med at prioritere sundhedsvæsenets knappe ressourcer og dermed udmønte politiske beslutninger om øget balance og lighed i sundhed
  • et beslutningsstøtteværktøj baseret på faktuelle og objektive data og ikke selvvurderinger (brugerundersøgelser m.v.)

Redskabet tilgås online via BI-portalen på:
http://bi-portal.onerm.dk/#/site/RM/views/Lgedkningskort_0/Lgedkningskort?:iid=4