Indstillet:
Karina Willemoes og Ulla Saaby Steffensen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest

Kort beskrivelse af løsningen:
Initiativ, det er når en bioanalytiker vælger at bruge den årlige uddannelsesdag ikke i eget laboratorie, ikke på en klinisk afdeling på hospitalet, men vælger akutteamet i byen, i dette tilfælde Holstebro:

• Hvad laver et akut team egentligt?
• Kan jeg, bioanalytiker med min faglighed bidrage med noget?

Det var de to spørgsmål Ulla Steffensen, bioanalytiker tog af sted med på uddannelsesdagen. En opdagelsesrejse i en anden sektor sammen med andre sundhedsfaglige ud til borgere/ patienter i egne hjem. ”Noget” tydede på, at der var ”noget” at komme efter på denne opdagelsesrejse, og med opbakning fra daglig ledelse i både regionalt regi (Karina Willemoes, ledende bioanalytiker, Klinisk Biokemisk afd. HEV) og kommunalt regi (Helle Larsen, Centerleder, Center for nære Sundhed, Holstebro kommune og Mariann Mikkelsen, afdelingsleder, Struer kommune) og projektstøtte bliver det muligt for Ulla, at fortsætte opdagelsesrejsen igennem et år (maj 2017-maj 2018) med en ugentlig dag i kommunalt regi.

Opdagelsesrejsen, projektet starter i Holstebro Kommune og kort efter start bliver Struer Kommune involveret. Kvalitet bliver hurtigt et tema for Ulla i de kommunale teams, kvalitet af prøvetagning, kvalitet af analysering og kvalitet i forhold til afprøvning, opbevaring af udstyr. Uddannelse/ opkvalificering af sygeplejersker med udvikling af kompetenceskoler er også en væsentlig del af rejsen i det kommunale regi. Kvalitet af de prøvesvar, der foretages i regi af akut team er afgørende for vurdering af hurtig opstart af korrekt behandlingstiltag og opfølgning på disse tiltag.

Borgere/patienter oplever besøg hjemme på vanlig vis og bliver måske ikke opmærksom på kvalitetsforbedringen, der dog indirekte sikrer, at de ikke bliver unødigt genindlagt, og de får iværksat/fulgt og stoppet behandling på baggrund af kvalitetssikrede prøvesvar. Prøvesvar, der samtidigt sikrer, at kommunerne lever optil nye kvalitetskrav fra Sundhedsstyrelsen (udsendt 2017).

Projektet er afsluttet maj 2018. De to involverede kommuner har ønsket at fortsætte samarbejdet og umiddelbart før sommerferien fik Holstebro kommune og Klinisk Biokemisk afdeling, HEV papir på hinanden i form af en samarbejdsaftale