Indstillet:
Sundhedsstyregruppen, forretningsstyregruppen for Fælles servicecenter for telesundhed

Kort beskrivelse af løsningen:
Med afsæt i et 3-årigt OPI projekt har Sundhedsstyregruppen i Region Midtjylland i 2017 besluttet, at Fælles Servicecenter for Telesundhed pr. 1. maj 2018 er gået i drift. Det sker på et aftalegrundlag tiltrådt af alle 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland.

Formålet med Fælles Servicecenter er at levere teknisk support og logistik til telesundhedsløsninger på tværs af kommuner og hospitaler i Region Midtjylland så det bliver:

1. Enkelt og let for de sundhedsfaglige at anvende telesundhed, så de kan fokusere på kerneopgaven
2. Enkelt, let og trygt for borgerne at anvende telesundhed
3. Effektivt for sundhedsvæsenet at anvende telesundhed, herunder at skalere
4. Muligt med tværsektorielt samarbejde og dermed bedre sammenhæng for borgeren

Fælles Servicecenter er derved en tværorganisatorisk platform, som arbejder for kommuner og hospitaler og er forpligtet til at levere fleksible og skalerbare serviceydelser og understøtte tværgående sundhedssamarbejde og fælles løsninger for parterne.