Indstillet:
Merete Storgaard, Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Kort beskrivelse af løsningen:
Patienter med komplicerede infektioner, der kræver langvarig intravenøs antibiotika behandling har tidligere haft langvarigt sygehusophold forbundet med en øget risiko for hospitalserhvervet infektion samt belastning for både patienten og dennes pårørende.

Gennem patientinvolvering kombineret med telemedicinsk løsning har Infektionssygdomme udviklet beslutningsstøtteredskaber og oplæringsmetoder, så patienter selv får mulighed for at varetage iv-antiobiotika i hjemmet. Samtidig er det meget vigtigt at kunne følge patientens behandlings respons med vurdering af symptomer, temperatur samt inflammationsrespons med bl. a. CRP-målinger, hvilket den telemedicinske del af løsningen har sørget for med daglig opfølgning fra hospitalet på patientens elektroniske svar på symptomer, problemer med administration af antibiotika, tryghed ved løsningen, temperatur og crp-målingsvar, som patienten selv måler i hjemmet.

Løsningen med kombineret patientinvolvering og telemedicinsk monitorering af patienter har vist, at en stor del (68%) af patienterne med komplicerede infektioner kan oplæres til selv at administrere intravenøs antibiotika behandling i hjemmet (uden brug af hjemmeplejen). Den telemedicinske løsning giver tryghed for patienten og klinikeren får mulighed for følge behandlings-respons tæt. Der undgås både risiko for hospitalserhvervet infektion samt smitte til hospitalsmiljøet.

Med denne model spares et betydeligt antal indlæggelsesdage (19 dage pr. patient), samtidig med at patienterne er meget tilfredse med behandling i hjemmet under tæt overvågning. 68 % af patienterne er i stand til selv at administrere den intravenøse antibiotika i hjemmet uden hjælp fra kommunens sundhedspersonale. Af denne gruppe spares 17 hospitals-sengedage pr. patient. Patienterne og de pårørende er meget tilfredse med at kunne være i eget hjem frem for indlagt på hospital.