Indstillet:
Lise Lotte Helm, Holmstrupgård

Kort beskrivelse af løsningen:
Der har været en længere proces, hvor målet har været at øge niveauet af brugerinddragelse på Holmstrupgård. Det har været en proces, hvor mange unge har deltaget på meget forskellige og individuelle niveauer, om hvordan vi tilrettelægger hverdagen og udviklingen af behandlingstilbuddet på Holmstrupgård.

Der er fra de unge udarbejdet over 100 ideer til forbedringer, store som små, og efterfølgende har alle 150 medarbejdere været inddraget i processen. Det har medført, at elevrådet, som er sammensat af unge repræsentanter fra alle afdelingerne, sammen med forstanderen sidder med et kvalificeret idekatalog kogt ned til ca. 10 hovedoverskrifter og med flere konkrete underpunkter. Det har medført mere fokuserede møder. Større bidrag fra de unge, samt mere nuancerede drøftelser af behandlingstilbuddet og hverdagen.

De unge er styrket i deres tro på, at de som individer kan påvirke processer og beslutninger. De unge har fået indflydelse på langt flere beslutningen, men derudover har det også givet nye muligheder for at drøfte Holmstrupgårds behandlingstilbud, værdier og "regler" på et langt mere nuanceret og ligeværdigt niveau.