Indstillet: 
Esther Hvass, Søs Pinderup, Iben Jønson, Vilte Aleksyniene og Marianne Eg, Børn & Unge, Hospitalsenhed Midt

Kort beskrivelse af løsningen:
Vi er godt i gang med at indføre systematisk screening af indlagte børn og unge. Vi har tilpasset et eksisterende redskab til danske og vores forhold på afdelingen.

Vi ønskede et screeningsredskab, som var let at anvende og vi stillede følgende krav:

  • Høj sensitivitet, dvs at det skulle kunne finde de børn, som var i ernæringsrisiko.
  • Ikke give mere administration, dvs de parametre, der skulle anvendes, skulle allerede være registreret.
  • Kun for de indlagte børn og unge.
  • Ernæringsskemaer/væske skema skulle aktiv seponeres.
  • Være let at handle uden at være diætist.

Vi valgte derfor screeningsredskabet STAMP (Screening Tool for the Assessment of Malnutrition in Paediatrics), da det er et valideret ernæringsscreeningsredskab til indlagte patienter i alderen 2 - 16 år. Redskabet består af 5 trin og er udviklet på Royal Manchester Children’s Hospitals and the University of Ulster, af Helen McCarthy, Lecturer og Honorary Paediatric Dietitian.

Vi vidste desuden, at flere Børn og Ungeafdelinger i Danmark arbejdede med netop det redskab, og det kunne opfylde vores krav om et screeningsredskab, så derfor arbejdede vi videre med det.

STAMP bygger på en primær og sekundær screening, hvilket vi har fravalgt for at gøre processen mere enkel. Vi har desuden valgt at udvide screeningsredskabet fra 0 - 18 år.

Derfor kalder vi det for en modificeret udgave af STAMP.

Modificeret STAMP på Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg:

Ernæringsscreening af børn og unge er baseret på 3 variable og udregnes som en score:

  • Sværhedsgrad af sygdom (Trin 1)
  • Kostindtag (Trin 2)
  • Højde og vægt (Trin 3)

Ud fra dette udregnes ernæringsrisiko (Trin 4) og herefter lægges en plan for det videre forløb (Trin 5).

Efter udregning af patientens risiko for underernæring lægges der en plan for kostform i forhold til den score, som patienten har opnået. Det specielle ved denne løsning er, at vi har fokuseret på at det skulle være handlingsanvisende. Derfor opdelte vi screeningsresultatet i rød (høj risiko), gul (nogen risiko) og grøn (lav risiko). Herefter gives forslag til hvilken kostform, der skal tilbydes patienten.