Indstillet:
Anders Valen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers

Kort beskrivelse af løsningen:
Under corona-nedlukningen stoppede det meste af den operative aktivitet på ortopædkirurgisk afdeling. Dermed stoppede, til dels, også uddannelsen af kommende ortopædkirurger.

I uddannelsesteamet på Ortopædkirurgisk afd. Regionshospitalet Randers implementerede vi derfor, ved hjælp af basale byggemarkedsartikler (samlet omkostning = 1200,-), et færdighedstrænings-bord med kirurgiske øvelser, der var med til at uddanne og holde uddannelseslægerne skarpe - til gavn for både lægerne og borgerne, der mødte en "skarp" kirurgi på operationsstuen.

Færdighedstræning i basale kirurgiske færdigheder er vist at bedre uddannelseslæger i kirurgiske specialers evner, når de opererer patienter. Værdien for borgeren skal ses i lyset af, at kirurgerne holdes skarpe og "varme", selv under en nedlukning, hvor størstedelen af den kirurgiske uddannelsesaktivitet stoppede.

Bordet er opstillet i konferencelokalet, og kan tilgås døgnet rundt. Der er ofte pauser og huller, hvor både uddannelseslæger og medicinstuderende kan tilgå bordet efter behov.

Læs mere om løsningen her.