Indstillet:
Birgit Witt, Hospitalsapoteket Aarhus

Kort beskrivelse af løsningen:
Da vi må være et bestemt antal mennesker i personslusen ind til vores produktionslokale, har vi været lidt udfordret af, at den eneste måde, man kan finde ud af, om der er plads, er ved at åbne døren.

Da sluserne ligger op af sterile lokaler, skal dørene helst ikke åbnes unødvendigt. Den eneste løsning, vi kunne se, var ved at få lavet et par nye døre med et vindue i.

Birgit Witt fandt i mellemtiden ud af, at man kunne få installeret et lille kamera, som viser et her-og-nu billede. Det var langt billigere end et par nye døre, og selve installationen af kameraet betød, at vi slet ikke behøver at skulle foretage ekstra hygiejneprøver og rengøring.

Idéen er taget fra øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital, og det var en snedker der gav forslaget til Birgit.

Da vi arbejder med at fremstille cytostatika kure til patienterne i sterile omgivelser, er det vigtigt at hygiejnen er i top. Der er derfor meget fokus på at der bliver taget en masse prøver, så vi altid kan levere et rent produkt til patienterne. For at minimere risikoen for at der kommer partikler udefra ind i de sterile lokaler, er det derfor en stor hjælp med denne løsning