1. Baggrund

I de seneste år har Aarhus Universitetshospital (AUH) forberedt sig på at skulle levere en 8 % effektivisering som aftalt med staten som betingelse for kvalitetsfondsbyggeriet. I den samme periode har AUH skullet levere på mange andre besparelser for at dække regionale behov for omprioriteringer og interne behov for dækning af udgiftsstigninger på AUH. Det gælder f.eks. besparelser i Spar 1519 og budget 2019/2020, stigninger i udgifter til implantater, øvrige lægelige artikler og andre poster med stigende udgifter, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er dækning af realvæksten.

Det har vist sig at være en vanskelig situation at skulle gennemføre effektiviseringerne samtidig med, at hospitalet er flyttet sammen og i nye lokaler, skal implementere nye arbejdsprocesser omkring operationsgange, indarbejde nyt sterilkoncept og få logistikken til at fungere.

Oveni er der i øjeblikket mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket gør det vanskeligt at opretholde normal kapacitet og implementering af de mange forandringer, samtidig med at den daglige behandling af patienterne fortsætter.

Ligeledes har hospitalet selv skulle afholde store dele af udgifterne til flytning og ibrugtagning, inklusiv udgifter forbundet med forsinket indflytning for nogle afdelinger. Flytte og – ibrugtagningsudgifterne har således været med til at bringe hospitalet i en økonomisk presset situation.

Samlet set udfordrer alt dette hospitalets muligheder for at sikre økonomisk balance og stabil drift.

2. Den økonomiske ubalance for 2019 og frem

AUH's økonomi har været i balance til og med 2017. I 2018 kom AUH ud med et merforbrug på 45 mio. kr. I 2019 og 2020 skal AUH realisere den sidste del af 8 % effektiviseringskravet. Hertil kommer yderligere regionale og interne besparelser på AUH. AUH har for øjeblikket en økonomisk ubalance på 425 mio. kr. i forhold til budget 2019 ved uændret udgiftsniveau. I den seneste økonomirapport er der en forventning om at kunne reducere merforbruget i 2019 med 325 mio. kr., det giver et forventet merforbrug på 100 mio. kr. i regnskab 2019. I dette notat er der forklaret ud fra den samlede ubalance på 425 mio. kr.

Planen for at indhente effektiviseringskravet på de 8 % er hidtil gennemført som planlagt, men der mangler ifølge planen de sidste 216 mio. kr. De er planlagt til at skulle findes i 2019 og 2020, og det er stadig forventningen, at dette kan realiseres.

Den økonomiske ubalance på AUH er på afdelingerne, idet alle sparekravene har medført reduktioner i afdelingernes budgetter. Alle afdelinger har leveret effektiviseringer, så den nuværende økonomiske ubalance er et udtryk for, at det ikke i tilstrækkelig grad har været muligt i afdelingerne at omsætte internt udmøntede forslag til udgiftsreduktioner i planlagt omfang inden for de enkelte år.

Effektiviserings- og sparekravene er de senere år bygget relativt massivt op på afdelingerne, og når samlet op i størrelsesordenen 800 mio. kr. for 2019. Der er realiseret en del af det, og der bliver også løbende indregnet engangsbesparelser, hvorfor den nuværende ubalance for 2019 udgør 425 mio.kr. Dertil kommer eventuelle behov for omprioritering i den enkelte afdeling, f.eks. kan der i forbindelse med flytning af funktioner mellem hospitaler være behov for at supplere med egne penge.

Sparekravene hos AUH i 2019 (og 2020) stammer fra en række forskellige elementer. Listen nedenfor er eksempler, hvor tallene i parentes angiver kravet i 2019 i mio. kr.:

  • 8 % effektiviseringskrav (138)
  • Øgende driftsudgifter til nye bygninger og it (60)
  • Afdrag på leasing og energilån (26)
  • Nettobesparelser indeholdt i budget 2019/2020 (15)
  • Merudgifter til ibrugtagning og flytteudgifter (126)

En del af udgifterne i AUH’s ubalance i 2019 har engangskarakter, så som merudgifter til ibrugtagning og flytteudgifter.
Det er vurderingen, at der er et behov for at finde de 425 mio. kr. som varige penge, idet der er et løbende internt omprioriteringsbehov til udvikling, ændring i demografien, ibrugtagning af nye behandlinger og teknologi.

3. Supplerende oplysninger og materiale

Krav til kvalitetsfondsprojektets totalramme

Region Midtjylland fik i 2009 tilsagn om tilskud fra kvalitetsfonden til DNU-projektet med en samlet totalramme på 6,44 mia. kr. i 2009 prisniveau. Der var en række betingelser knyttet til tilsagnet. Den mest centrale er, at der indenfor totalrammen skal bygges et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.

Udgifter til flytning af genanvendt it, udstyr og apparatur mv. kan jf. regnskabsinstruksen for kvalitetsfondsprojekterne afholdes uden for totalrammen. Dette har vi valgt at gøre i Region Midtjylland, da der ikke har været plads til at finansiere udgifterne inden for projektets i forvejen meget snævre totalramme.

Region Midtjyllands overholdelse af totalrammen

De sidste anlægsregnskaber (bortset fra enkelte undtagelser) afleveres i 2. kvartal 2019. Der er afsat reserver svarende til de forventede resterende udgifter i projektet, f.eks. udestående tvister. Tilbage resterer en del af Forum, som der ligeledes er afsat budget til. Dermed overholder Region Midtjylland totalrammen i kvalitetsfondsprojektet DNU med de nuværende forudsætninger.

Krav til effektivisering i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet

Staten opfatter etablering af DNU som et forandringsprojekt med nye muligheder for arbejdstilrettelæggelse, kapacitetsudnyttelse, patientforløb og logistik. Der blev i forlængelse heraf meddelt et effektiviseringskrav på 8 % af de daværende driftsudgifter for de matrikler, der indgår i Det Nye Universitetshospital svarende til årligt 507,5 mio. kr. i aktuelt prisniveau fra 2020. Statens krav er, at effektiviseringsgevinsterne skal realiseres i år 1 efter ibrugtagning af det nye hospital. Gevinsten skal indgå som finansieringsbidrag af ny sygehusaktivitet og indgår dermed ikke i finansieringen af byggeriet.

Med økonomiaftalen for 2017 blev det aftalt, at en del af gevinsterne ved kvalitetsfondsbyggerierne skal fordeles til hele landet. 50 procent af effektiviseringsgevinsterne fordeles således efter bloktilskudsnøglen og anvendes til ny sygehusaktivitet. De resterende 50 procent fastholdes i den enkelte region til ny sygehusaktivitet. Regeringen ønskede med ordningen at sikre, at en del af gevinsterne ved investeringerne kommer alle borgere til gode i en situation, hvor investeringerne ikke er ligeligt fordelt.

Da Region Midtjylland har en større andel af Kvalitetsfondsprojekter end bloktilskudsnøglen, betyder det, at regionen skal aflevere i alt yderligere 15 mio. kr. hvert år. Til og med 2019 har regionen i alt afleveret 90 mio. kr. til omfordeling til de andre regioner. Frem til 2025 skal der afleveres nye 15 mio. kr. hvert år, så regionen ender med permanent at skulle aflevere 136 mio. kr. årligt til omfordeling blandt de andre regioner fra 2025.

Region Midtjyllands beslutninger angående effektiviseringsgevinster

AUH har løbende fundet effektiviseringsgevinsterne og afleveret dem til regionens centrale økonomi. Regionsrådet har truffet beslutning om at indhente effektviseringsgevinsterne løbende, for at de kunne være en del af det samlede råderum. En tidlig indhentning af effektiviseringsgevinsterne har været med til at finansiere den del af flytte- og ibrugtagningsudgifterne, som skulle dækkes centralt.

Oprindelig var planen i regionen, at effektiviseringsgevinsterne alene skulle bruges til engangsudgifter indtil indflytning i det nye byggeri, hvorefter de så skulle anvendes til ny sygehusaktivitet. I forbindelse med spar 1519 samt efterfølgende budgetlægning har det imidlertid været nødvendigt at anvende størstedelen til varige udgiftsstigninger f.eks. den del af effektiviseringsgevinsterne, som Region Midtjylland skal aflevere til omfordeling blandt de andre regioner.

Region Midtjyllands overholdelse af effektiviseringskravene

AUH har gennem hele byggeperioden – og i overensstemmelse med regnskabsinstruksen – haft en proces for indhentning af effektiviseringskravet på 8 %. Projektet har opstillet en lang række effektiviseringstiltag, som samlet set summerer til det stillede krav. Der er kvartalsvist rapporteret til både regionsrådet og staten omkring risikobilledet for effektiviseringsarbejdet.
Dermed har Region Midtjylland opfyldt statens krav til effektiviseringer. På nuværende tidspunkt er langt hovedparten af effektiviseringerne udmøntet i afdelingernes budgetter.

Finansiering af de samlede flytte- og ibrugtagningsudgifter

Den samlede opgørelse af flytte- og ibrugtagningsudgifterne viser, at det koster ca. 1 mia. kr. at flytte i de nye bygninger på AUH. Heraf bliver ca. 300 mio. kr. finansieret centralt fra regionen af de indhentede effektiviseringsgevinster. Den resterende del skal AUH selv finansiere, og der er løbende udarbejdet planer for at finansiere de samlede sparekrav og flytte- og ibrugtagningsudgifterne. Som supplement til at finde penge i afdelingerne på AUH er der indarbejdet en leasingplan, taget et energilån, der har været overførsler fra tidligere år, optaget lån i fremtidige budgetrammer, og endelig er der givet et par engangsbevillinger fra regionsrådet.

De forskellige finansieringskilder har bidraget til, at AUH har holdt budgettet til om med 2017. I 2018 kom AUH ud med et merforbrug på 45 mio. kr. I 2019 og 2020 vil der være yderligere merudgifter forbundet med ibrugtagning og flytning samlet set i størrelsesordenen 300 mio. kr., hvoraf AUH selv skal finansiere ca. 165 mio. kr.

 

Udgifter til indflytning og ibrugtagning

Udgifterne på de 1 mia. kr. dækker bl.a. over følgende:

  • 250 mio. kr. til dobbeltdrift
  • 100 mio. kr. til it-licenser mv.*
  • 200 mio. kr. til tilpasningsprojekter
  • 150 mio. kr. til flytte- og modtageorganisation
  • 100 mio. kr. til fysisk flytning
  •   50 mio. kr. i lejeudgifter
  •   50 mio. kr. til arkiv og logistik
  • 100 mio. kr. til øvrige udgifter herunder skiltning ved mellemflytning, ekstra rengøring, opsigelse af parkeringsaftaler, midlertidige flytninger mv.

*Note: En del af it-licenser mv. er varige udgifter, som er en del af de øgede driftsudgifter til nye bygninger og it.