Budgetordfører Henrik Qvists (Enh.L.) tale ved 1. behandling af budget 2018.

Bemærk; det talte ord gælder.

 

Formelt er det i dag vi har første behandling af budget 2018 – reelt gik forhandlingerne allerede i gang for lidt mere end en måned siden. Hvis nogen havde troet, at man ubemærket kunne komme afsted med at spare 35 mio. på den kollektive trafik ved at beskære eller lukke et antal ruter, så måtte de tro om igen.


Det fremstod i den samlede regionale presse som en fuldbyrdet kendsgerning, altså at beslutningen om de voldsomme besparelser allerede var truffet. Det er ikke sjældent, at dagbladsjournalister giver en nyhed et ekstra tvist for at skabe opmærksomhed, men i dette tilfælde, var historierne ikke grebet ud af den blå luft, for også på regionens hjemmeside, kunne man læse, at beslutningen var truffet. Det fik mig til at springe ud af hængekøjen, og administrationen erkendte da også hurtigt, at de havde formuleret sig lige friskt nok, og den dårlige nyhed blev fjernet fra hjemmesiden.

Med trolden var lukket ud og en masse borgere protesterede – og sådanne protester kan i et valgår få mange politikere på bedre tanker. Indtil videre er besparelserne på den kollektive trafik kørt i garage og vi forventer, at vi vedtager et budget for Midttrafik med et indbygget underskud på 36 mill. Den landing er vi foreløbig godt tilfreds med.
Men nu har vi haft Midttrafik i 10 år. Og det har ikke ligefrem været 10 år med innovative tiltag, med kreativitet og nytænkning. Man gør bare som man altid har gjort - bare lidt mindre år efter år.

Vi luftede allerede på et gruppeformandsmøde i juni, at vi ønsker nedsat et udvalg til at kulegrave og nytænke hele den kollektive trafik. Det er blevet voldsomt aktualiseret. Med de udmeldinger, vi har hørt fra øvrige partier her i Regionsrådet, ser vores forslag ud til at kunne samle flertal, når det kommer til behandling på det næste møde. Det ser vi frem til.

Vi skal gerne være med til at finde de 36 mill på de andre konti under Regional udvikling.

Vi vil foreslå at den erhvervsstøtte vi giver til innovative tiltag og iværksætteri primært fremover får et sigte mod den livsnødvendige grønne omstilling. Vi arbejder på et konkret forslag, som skal gøre det let og overskueligt for regionsrådsmedlemmer at se, om et givet projekt fremmer den grønne omstilling, om det bidrager til nedbringelse af CO2, fremmer energibesparelser, bidrager til at håndtere følgerne af klimaforandringer, om det skærmer naturen og øger biodiversiteten mm.

Inden vækstforum og de ansøgende projekter får omstillet sig til det faktum, vil der nok i 2018 komme en mindre nedgang i ansøgerfeltet - så er nogle af de 36 mill hentet ad den vej.

Men når vi har problemer med dette budget, handler det ikke kun om stigende priser i den kollektive trafik. Omprioriteringsbidraget – som det desværre heller ikke lykkedes vores forhandlere at få fjernet denne gang, er også en årsag til de økonomiske genvordigheder.
Det er så det ene budget, men vi har jo to budgetter mere: Sundhedsområdet og socialområdet.

På sundhedsområdet måtte vi desværre før sommerferien konstatere, at den enstemmige opbakning fra alle partier på DR’s generalforsamling om at 2%-kravet skulle fjernes desværre ikke rakte til finansministeriet. Det er trist og beklageligt at konstatere, at flere af jer – kære regionsrådskolleger – ikke formåede at overbevise jeres partifæller på Christiansborg. Det må I gerne lægge jer i selen for at klare bedre til næste år.

Det er gang på gang blevet sagt, at der er en grænse for hvor mange gange sundhedspersonalet kan honorere kravet om 2 % effektivisering, uden det går ud over patientsikkerheden og påvirker arbejdsmiljøet negativt. For en halv snes dage siden meldte samtlige klinikchefer på Rigshospitalet sig i koret og sagde højt, at de ikke kan spare mere. De peger på fire muligheder for at afhjælpe situationen. En af dem er, at der skal foretages politiske prioriteringer af patientbehandlingerne. Det er der næppe nogen politiker på Christiansborg, der tør binde an med – men spørgsmålet er, om de så er villige til at tilføre de midler, der skal til, for at vi kan fastholde et sundhedsvæsen i verdensklasse?

Indenfor sundhedsområdet trænger psykiatrien til et løft - og ikke bare et lille puf - men et kvalitativt ordentligt skub.
Det er beskæmmende som området i alt for høj grad finansieres af kortvarige , midlertidige puljebevillinger. Noget som ville være ganske utænkeligt indenfor områderne som kræft og hjerte-karsygdomme.
Det er uacceptabelt, at det ikke kan lykkes at nedbringe tvangen i behandlingspsykiatrien. Det er Enhedslistens opfattelse, at hvis vi skal have vendt den negative udvikling, så skal der tilføres flere ressourcer. Vi ønsker også, at der bliver afsat midler til at fortsætte udviklingen med etablering af Psykiatriens Hus i et samarbejde mellem kommuner og region. Vi ser det som en positiv udvikling.

Psykiatrien skal ligestilles med somatikken på finansloven – men vil regeringen og dens støttepartier det? Alt for mange timer går med at administrerer disse mange puljer, alt for meget arbejde går fra de psykisk sårbare til administratorer, som skal hente pengene hjem for at lukke hullerne.

Selvom vi indenfor sundhedsområdets budget har et lille rådighedsbeløb på 12-13 mill. så er budgettet ikke udtryk for en status quo. Det rummer bl.a. en nedskæring på 96 mill som følge den store 15-19 spareplan. Så det er ikke ligefrem et positivt budget indenfor sundhedsområdet. Spørgsmålet er, om vi også vil opleve at vores dygtige sundhedsfaglige medarbejdere melder pas, som de har gjort på Rigshospitalet?

Endelig har vi budgettet for Socialområdet - hvor vi udelukkende er entreprenører for kommunerne.

Vi ser jo helst at kommunerne vil vedblive at købe de pladser som vi kvalitativt stiller til rådighed indenfor det højtspecialiserede område. Vi har høje takster, men det skyldes at vi i Regionen satser på kvaliteten i tilbuddene og ikke tilbudsvarer.

Vi sælger jo ikke vaskepulver eller andre dagligvarer - men end indsats som skal bringe mennesker i nød videre i livet. Mennesker der ikke er blevet velsignet med gode opvækst-muligheder, og som måske heller ikke blev velsignet med et sind eller en hjerne som fungerer problemløst, eller som livet bare har været forbistret hårdt ved. Skal dette lykkes, kræver det en specialiseret indsats fra veluddannede og dygtige medarbejdere og ikke bare et billigt slagtilbud - der kan redde pengekassen et par år frem.

Men i en stram økonomisk verden søger alt for mange de billigere løsninger her og nu og efterlader desværre ofte disse mennesker tilbage på perronen. Vi drømmer os tilbage til den måde, området var finansieret på i amternes tid. Da handlede det i mindre grad om købmandsskab og i højere grad om at sikre det rette tilbud til de betrængte borgere med behov for en specialiseret indsats.

Og med disse budgetter, er vi alligevel ikke færdige, for så er der anlægs- og investeringsbudgettet.

Her ser det nu pludselig ud til, at vi også er voldsomt trængte – det fremstod med al ønskelig tydelighed på temamødet i mandags. Det er vanskeligt at forholde sig ud fra den gennemgang vi fik, men at alle planer og ønsker på ingen måde kan gennemføres står i hvert fald klart. Men det kommer vi vel til at drøfte nærmere.

Med disse ord sender vi det tekniske budget videre til 2. Behandlingen i september.