Forslag nr. 1: Lukning af urologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg

Forslag nr. 2: Flytning af klassisk neurologi fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg, og ledelsesmæssig flytning af Neurorehabiliteringssenge i Lemvig fra Hospitalsenheden Vest til Hospitalsenhed Midt

Forslag nr. 3: Tilpasning af bevilling til HPV-klinikken til nuværende behov 13

Forslag nr. 4: Gennemgang af øjenområdet i Region Midtjylland – arbejdsdeling, kapacitet og faglig udvikling

Forslag nr. 5: Ledelsesmæssig samling af patologien på regionshospitalerne

Forslag nr. 6: Ny arbejdsdeling mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital herunder nedlæggelse af karkirurgi som selvstændig funktion på Hospitalsenhed Midt

Forslag nr. 7: Kardiologi – samling af KAG-undersøgelser og flytning af simple pacemakerimplantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest

Forslag nr. 8: Lukning af Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Regionshospitalet Randers

Forslag nr. 9: Nedlæggelse af tre akutbiler og opgradering af ambulancer

Forslag nr. 10: Flytning af MidtTransport

Forslag nr. 11: Samling af undersøgelse og behandling af brystkræft på Aarhus Universitetshospital



Der er udarbejdet 11 forslag til besparelser under overskriften "Strukturændringer". I alle de beskrevne forslag er det altså forudsætningen, at Region Midtjylland også fremadrettet skal have fem akuthospitaler og et hospital i Silkeborg. Forslagene indebærer derfor, at alle fem akuthospitaler kan leve op til Sundhedsstyrelsens krav.

Udarbejdelsen af forslagene med strukturændringer har haft rationalisering og stordriftsfordele som formål. Ofte opnås den mest omkostningseffektive drift ved at der er få afdelinger med en vis størrelse og kapacitet. Der kan derfor rationaliseres ved at nedlægge eller fusionere afdelinger. Den konkrete gevinst findes ved, at der reduceres i antallet af ledelser, og ved brug af personalet på tværs af matrikler vil den samme opgave kunne klares med færre ansatte. Samtidig er der også konkrete opgaver, der falder væk, f.eks. opretholdelsen af vagtlag.

Ud over at der kan være et økonomisk rationale i færre afdelinger, kan samling af funktioner inden for samme område styrke specialiseringen på de enkelte hospitaler. Med forslagene om samling af klassisk neurologi og neurorehabilitering for den vestlige del af regionen i Hospitalsenhed Midt, styrkes Hospitalsenhed Midts position som spydspids for neurologi og neurorehabilitering. Samtidig vil flytningen af urologi fra Hospitalsenhed Midt til Hospitalsenheden Vest, styrke Hospitalsenheden Vests profil som hospital med kræftbehandling.

Der skal være fokus på en region i balance, hvilket betyder, at der er forsøgt at tage hensyn til patienternes adgang til behandling i hele regionen. Det er dog også et vilkår, at når der reduceres i antallet af afdelinger, vil der ske en centralisering for visse typer af behandlingstilbud. Der forsøges kompenseret for denne bevægelse med intentionen om, at der som erstatning skal leveres mere af andre typer sundhedsfaglig aktivitet i sundhedshusene til gavn for borgerne. Aktiviteten skal tage udgangspunkt i lokalbefolkningens behov og medvirke til at mindske geografisk og social ulighed i sundhed.

Endelig er der lagt vægt på, at hvis sundhedsvæsenets knappe ressourcer skal udnyttes bedst muligt, skal der også ses på om ressourcerne til det præhospitale område kan anvendes bedre.

Der indgår i forslagene en foreløbig vurdering af anlægsudgifterne. Der skal ske en efterfølgende kvalificering af beløbene.

Ved placering af funktioner skal der være en opmærksomhed på de bygningsmæssige forhold på de enkelte matrikler. Kapacitetsundersøgelsen fra maj 2018 viser, at især DNV-Gødstrup men også Aarhus Universitetshospital umiddelbart vil have svært ved at rumme ekstra funktioner ud over de nuværende, med mindre der samtidig frigives senge ved modsatrettede flytninger. Hvis der skal skabes plads til yderligere funktioner i de to hospitalers eksisterende rammer, skal der være en højere kapacitetsudnyttelse end forudsat i analysen.

Nedenstående tabel giver et overblik over driftsbesparelserne ved de enkelte forslag:

Oversigt over besparelser

For forslag 1-8 samt forslag nr. 11, gælder det, at der er beregnet helårsvirkning for 2020, mens der for 2019 er tale om 3/4. For forslag 9 og 10 er der regnet med halvårsvirkning i 2019.

Nedenstående oversigt viser forslagenes varige konsekvenser fordelt på hospitalsenhederne. Kolonnen "Besparelse i alt" viser besparelserne fra 2020 og frem. Der er indregnet en pulje på 10 mio. kr. til stigende befordringsudgifter og øgede udgifter til akutte kørsler.

Oversigt viser forslagenes varige konsekvenser fordelt på hospitalsenhederne

Flytningen af budget mellem de forskellige hospitalsenheder betyder ikke at arbejdspladserne altid flytter på samme måde. I nogle tilfælde forbliver personalet på de nuværende hospitalsenheder, mens det ledelsesmæssige ansvar flyttes til en anden hospitalsenhed. Det gælder f.eks. for sengeafsnittet på Regionshospitalet Lemvig. Ved nogle af forslagene oprettes udefunktioner, hvor det ledelsesmæssige ansvar er placeret på en anden hospitalsenhed, men der er fortsat personale, der varetager nogle udvalgte undersøgelser og behandlinger på det afgivende hospital. Det gælder f.eks. forslagene om urologi og neurologi.

Forslag nr. 1: Lukning af urologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg

Med forslaget nedlægges urologisk (urinvejskirurgisk) afdeling på Regionshospitalet Viborg, og aktiviteten flyttes til Hospitalsenheden Vest, på nær en mindre del af aktiviteten, som går til Aarhus Universitetshospital. Det er hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vests ansvar at ansætte en afdelingsledelse. Det er den nye afdelingsledelses ansvar at bemande afdelingen. Dette gøres med udgangspunkt i personale og ledere fra afdelingen i Viborg og afdelingen i Holstebro.

Der er i dag tre urinvejskirurgiske afdelinger i Region Midtjylland – placeret på Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt (Regionshospitalet Viborg) og Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Holstebro).

Med en samling af de urinvejskirurgiske afdelinger i Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest ved Hospitalsenheden Vest, vil afdelingen få et bredere fagligt fundament og muligheder for at opnå stordriftsfordele.

Flytningen af urologi fra Regionshospitalet Viborg til Hospitalsenheden Vest vil styrke Hospitalsenheden Vests profil som hospital med kræftbehandling.

Med samlingen flyttes ledelse og personaleansvar til Hospitalsenheden Vest.

Der etableres en udefunktion med stor ambulant aktivitet på Hospitalsenhed Midt med ledelse fra Hospitalsenheden Vest. Udefunktionen vil eventuelt også kunne varetage invasive undersøgelser. Det præcise omfang af udefunktionen – herunder undersøgelses- og behandlingstilbuddene – aftales mellem hospitalsledelserne under hensyntagen til drift, kvalitetsamt mulighed for at yde en god service til borgerne .

Forslaget berører ca. 5.200 patienter årligt.

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 12,4 mio. kr.
Det er forventningen, at besparelsen udmøntes i personalereduktion. Der er lagt til grund, at personalesammensætningen er blandet, og der er derfor taget udgangspunkt i gennemsnitsløn for behandlingspersonale ved beregning af personalereduktion. Det indebærer en samlet reduktion på ca. 22 stillinger.

Forslaget forventes at medføre anlægsudgifter på ca. 1,2 mio. kr. til ombygning af eksisterende lokaler på Regionshospitalet Holstebro til løsning af opgaven indtil flytning til Gødstrup. Dette beløb skal yderligere kvalificeres.

Det skal bemærkes, at der skal skabes plads til de ekstra senge i Gødstrup.


 

Forslag nr. 2: Flytning af klassisk neurologi fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg, og ledelsesmæssig flytning af Neurorehabiliteringssenge i Lemvig fra Hospitalsenheden Vest til Hospitalsenhed Midt


Neurologi er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med hjernen og nervesystemets sygdomme. Der er i dag tre neurologiske afdelinger i Region Midtjylland - placeret på Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt (Regionshospitalet Viborg) og Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Holstebro).

Forslaget indebærer en samling af de neurologiske afdelinger fra Hospitalsenheden Vest og fra Hospitalsenhed Midt på Hospitalsenhed Midt, men med bevarelse af et sengeafsnit med neurorehabilitering på Regionshospitalet Lemvig. Personalet på sengeafsnittet i Lemvig får ledelsesmæssig reference til en afdelingsledelse i Hospitalsenhed Midt frem for i dag hvor afdelingsledelsen er i Hospitalsenheden Vest. Der skal sikres en samlet rationel drift på sengeafsnittene med neurorehabilitering under Hospitalsenheden Midts ledelse.

Med en samling af de neurologiske afdelinger fra Hospitalsenheden Vest og fra Hospitalsenhed Midt på Hospitalsenhed Midt vil afdelingen få et bredere fagligt fundament og muligheder for stordriftsfordele. Forslaget vil samtidig give Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt en mere klar og entydig profil som henholdsvis en enhed med særlige styrker inden for kræftbehandling og en enhed med særlige styrker inden for neurologi og neurorehabilitering. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med forslag nr. 1 (Lukning af urologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg).

I 2011 besluttede Regionsrådet, at den neurologiske afdeling i Hospitalsenhed Midt skulle være et center for klassisk neurologi og have sin særlige faglige profil på dette område. Som følge heraf varetager Hospitalsenhed Midt en række neurologiske regionsfunktioner og Hospitalsenhed Midt varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurorehabilitering af hjerneskaderehabilitering og rygmarvsskader.

Der etableres en udefunktion med ambulant aktivitet på Hospitalsenheden Vest med ledelse fra Hospitalsenhed Midt. Det præcise omfang af udefunktionen – herunder undersøgelses- og behandlingstilbuddene – aftales mellem hospitalsledelserne under hensyntagen til drift, kvalitet samt mulighed for at yde en god service til borgerne. Dette kan f.eks. være relevant i forhold til udredning og behandling for demens. Regionsrådet besluttede i maj 2018 at placere en af de kommende tværfaglige enheder for udredning og behandling af demens i tilknytning til Neurologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest.

Der er i alt 45 senge på Neurologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest, inkl. 19 senge til neurorehabilitering. Sengeafsnittet for neurorehabiliteringssenge i Lemvig bevares, men ledes fremadrettet fra Hospitalsenhed Midt. 6 Neurorehabiliteringssenge på hovedfunktionsniveau bevares i Hospitalsenheden Vest i regi af andre afdelinger. Dette svarer til niveauet på Regionshospitalerne i Horsens og Randers.

Forslaget indebærer også, at trombolysebehandling (akut medicinsk behandling for en blodprop i hjernen) flyttes fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg. Trombolyse tilbydes i dag på Regionshospitalet Holstebro og Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital varetager også kirurgisk fjernelse af blodproppen (trombektomi). Trombektomi er særligt relevant ved en stor blodprop i hjernen. Patienter med mistanke om en stor blodprop i hjernen transporteres allerede i dag til Aarhus Universitetshospital. Trombektomi skal iværksættes 6 timer efter symptomdebut. Ca. 20-30 patienter årligt sendes med helikopter fra Holstebro til Aarhus. Fra Viborg vil en eventuel videre transport til Aarhus Universitetshospital foregå med ambulance grundet kortere afstand til Aarhus. I sammenhæng med at der kommer en 4. helikopter fra årsskiftet bliver det muligt at flyve alle patienter med mistanke om akut apopleksi fra den vestlige del af regionen til Aarhus Universitetshospital.

Trombolysebehandling har en forbedret effekt, dvs. for hvor godt patienten kommer sig efter en blodprop i hjernen, for hvert minut den gives tidligere. Derfor er længere transport et spørgsmål om længere tid til behandling og dermed dårligere outcome for patienten. På Regionshospitalet Holstebro blev der i 2017 udredt og behandlet 1.255 patienter med mistanke om akut apopleksi. Det er estimeret, at ca. 670 patienter vil få længere til trombolysebehandling, hvis det flyttes Viborg, mens ca. 530 patienter vil få kortere afstand. De resterende vil have samme tidsmæssige afstand til akut behandling for en blodprop i hjernen.

Det er for nyligt blevet muligt at forbedre behandlingen for patienter, der vågner med symptomer på blodprop i hjernen, hvis der foretages en MR skanning. I Region Midtjylland er det aktuelt kun på Aarhus Universitetshospital, at der er adgang til MR hele døgnet. Hospitalsenhed Midt kan etablere døgnåben MR.

Det vurderes, at forslaget vil medføre øgede udgifter til transport af akutte patienter i størrelsesordenen 2 mio. kr. pr. år. Beløbet dækkes af den samlede pulje til øgede befordringsudgifter mv.

Forslaget vil forudsætte ændringer i specialeplanen, idet Regionshospitalet Viborg ikke er godkendt til at varetage funktionen vedrørende intravenøs trombolysebehandling eller perifer polyneuropati.

Alt efter omfanget af etableret udefunktion kan forslaget berører op til 9.100 patienter årligt

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 28,8 mio. kr.
Det er forventningen, at besparelsen udmøntes i personalereduktion. Der er lagt til grund, at personalesammensætningen er blandet. Der er derfor taget udgangspunkt i gennemsnitsløn for behandlingspersonalet ved beregning af personalereduktion. Dette indebærer en samlet reduktion på ca. 56 stillinger. Hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt har ansvaret for at ansætte en afdelingsledelse. Det er den nye afdelingsledelses ansvar at bemande afdelingen. Dette gøres med udgangspunkt i personale og ledere fra afdelingerne i Holstebro og i Viborg.

Det vurderes, at der med forslaget organisatorisk flyttes ca. 39 senge fra Hospitalsenheden Vest til Hospitalsenhed Midt inkl. senge som fortsætter på Regionshospitalet Lemvig.
Forslaget forventes ikke at medføre anlægsudgifter på Regionshospitalet Viborg. De nuværende fysiske rammer kan frigøre arealer til ekstra senge og ambulatorier i eksisterende ikke-ombyggede arealer.


 

Forslag nr. 3: Tilpasning af bevilling til HPV-klinikken til nuværende behov


Med forslaget fjernes særskilt bevilling til udredning af patienter med uforklarede symptomer, som er opstået i en tidsmæssig relation til HPV-vaccination.

Piger med uforklarede symptomer, som er opstået i en tidsmæssig relation til HPV-vaccination, vil fortsat blive tilbudt en tværfaglig helhedsvurdering. Patientgruppen vil, som andre patienter med uforklarede symptomer, blive udredt på Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg eller Klinik for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital.

Efter en indledende stor tilstrømning af patienter med mere end 300 patienter det første år henvises der nu én til to patienter per måned, som har fået symptomer efter de har fået en HPV-vaccine.

Det vurderes på den baggrund, at patientgruppen fremadrettet vil kunne udredes med en væsentligt nedjusteret bevilling.

Forslaget berører ikke umiddelbart nogen patienter, da der er tale om tilpasning til et reduceret aktivitetsniveau.

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 1,5 mio. kr.
Det er forventningen, at besparelsen vil medføre en personalereduktion på ca. 3 stillinger.


 

Forslag nr. 4: Gennemgang af øjenområdet i Region Midtjylland – arbejdsdeling, kapacitet og faglig udvikling


Øjenområdet er kendetegnet ved en relativ stor praksissektor (speciallægepraksis). Næsten alle øjenpatienter ses i speciallægepraksis, før de evt. henvises til en hospitalsafdeling. Det kræver ikke henvisning fra almen praksis at få en konsultation hos en praktiserende øjenlæge.

Der er i dag to øjenafdelinger på henholdsvis Regionshospitalet Holstebro og Aarhus Universitetshospital. Desuden er der øjenklinikker på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Randers. Friklinikken på Regionshospitalet Silkeborg udfører udvalgte øjenbehandlinger (operationer for grå stær).

Højt specialiserede øjenbehandlinger foregår ifølge Sundhedsstyrelsens Specialeplan 2017 for øjenområdet kun på Aarhus Universitetshospital. Regionshospitalet Holstebro varetager regions- og hovedfunktioner, mens de øvrige hospitaler kun varetager øjenbehandlinger på hovedfunktionsniveau. De regionsfunktioner, der varetages på Regionshospitalet Holstebro, varetages også på Aarhus Universitetshospital. Klinikken i Viborg er organisatorisk placeret under børneafdelingen på Regionshospitalet Viborg og varetager især behandlingen af øjensygdomme hos børn. Den lægefaglige bistand købes fra Aarhus Universitetshospital, hvor lægen ansættelsesmæssigt hører til. Aarhus Universitetshospital har et fagligt, men ikke et ledelsesmæssigt ansvar for klinikken i Randers.

Øjenområdet i Region Midtjylland har været udfordret ved, at øjenspeciallæger fra Region Midtjylland er søgt til andre regioner. Rekrutteringssituationen er forbedret, men blandt andet på grund af manglende udviklingsmuligheder i regionen for de færdiguddannede speciallæger er der stadig vanskeligheder ved at rekruttere og fastholde nye. Der er endvidere udfordringer i forhold til at have læger 'i pipeline' til de specialiserede funktioner.
Samtidig er øjenområdet udfordret i forhold til ventetider og i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantien.

På den baggrund foreslås det, at der laves en faglig og kapacitetsmæssig gennemgang af øjenområdet med henblik på optimering af arbejdsdeling og aktivitet. Det forudsættes, at der fortsat vil være to selvstændige afdelinger i Region Midtjylland – hhv. på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest.

Gennemgangen skal indbefatte initiativer med henblik på at styrke de faglige miljøer, så det bliver nemmere at fastholde, rekruttere og uddanne øjenlæger. Det vil komme patientbehandlingen, forskningen og uddannelsen på øjenområdet til gode. Desuden vil det være med til at sikre generationsskiftet, idet der er mange ældre speciallæger inden for øjenområdet.

Samtidig skal gennemgangen omfatte aktivitet, ansættelsesformer og arbejdsdeling mellem matrikler med henblik på at skabe mere effektiv drift. Der skal også ses på opgaveoverdragelse fra læger til sygeplejersker, hvor det er fagligt muligt. Vagtlag og vagtbelastning skal også indgå.

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 4,0 mio. kr.
Det er forventningen, at besparelsen udmøntes i personalereduktion. Der er lagt til grund, at personalesammensætningen er blandet. Der er derfor taget udgangspunkt i gennemsnitsløn for behandlingspersonalet ved beregning af personalereduktion. Dette indebærer en samlet reduktion på ca. 7 stillinger.


 

Forslag nr. 5: Ledelsesmæssig samling af patologien på regionshospitalerne


Der er i dag patologisk aktivitet på fire hospitalsenheder – under tre selvstændige patologiske institutter På Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg.

Med forslaget samles patologien på institutterne på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg under én ledelse på Regionshospitalet Randers med patologisk aktivitet på de hospitalsmatrikler, hvor der er behov for det. Patologisk Institut på Aarhus Universitetshospital fortsætter uændret og vil fortsat udføre den patologi for regionshospitalerne, som de gør i dag.

Kliniske procedurer, som udføres på regionshospitalerne, og som kræver akut patologisk bistand fra enten en patolog eller bioanalytiker, skal supporteres med assistance fra det patologiske institut på Regionshospitalet Randers. Dette kan ske med personale med primært tjenestested lokalt, men i muligt omfang også ved telemedicinske løsninger.
Forslaget medfører, at antallet af ledelser inden for patologien i Region Midtjylland reduceres fra tre til to.

Der hentes en besparelse ved nedlæggelsen af ledelsen, og der er forventning om gevinst i form af stordriftsfordele, koordinering af opgaver, og lignende. Dette provenu skal finansiere den værdi, som de nuværende ledelser leverer i klinisk arbejde og de telemedicinske løsninger, der skal sikre den patologiske assistance til regionshospitalerne. Derfor vil besparelsen alene være lig udgiften til en afdelingsledelse.

Det er hospitalsledelsen på Regionshospitalet Randers ansvar at ansætte en afdelingsledelse. Det er den nye afdelingsledelses ansvar at bemande afdelingen. Dette gøres med udgangspunkt i personale og ledere fra afdelingen i Viborg og afdelingen i Randers.
Forslaget indebærer en organisatorisk samling af patologerne i Region Midtjylland på to steder, hvilket vil gøre patologien mindre sårbar i forbindelse med for eksempel sygdom, ligesom det faglige miljø vil styrkes.

Forslaget har ikke direkte betydning for patienterne.

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 2 mio. kr.
Der sker en reduktion af ledelser. Personalets ansættelsesforhold ændres for dem, der i dag er ansat på Hospitalsenhed Midt. Dette indebærer en samlet reduktion på ca. 2 stillinger.


 

Forslag nr. 6: Ny arbejdsdeling mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital herunder nedlæggelse af karkirurgi som selvstændig funktion på Hospitalsenhed Midt


Karkirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, sygepleje, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i blod- og lymfekar uden for hjernen og hjertet.

I Region Midtjylland varetages det karkirurgiske speciale af Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital varetager de højtspecialiserede funktioner inden for specialet. Regionsfunktionerne varetages både af Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt – undtaget herfra er regionsfunktionen vedrørende behandlingen af tilbagevendende åreknuder og åreknuder med komplikationer, der varetages både af Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg.

Åreknudebehandlingen blev flyttet fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt i forbindelse med Spar 2015-19 og varetages i dag dels på Regionshospitalet Silkeborg og dels på Regionshospitalet Viborg. Den øvrige karkirurgi i Hospitalsenhed Midt varetages af Regionshospitalet Viborg.

Forslaget indebærer, at karkirurgi på Hospitalsenhed Midt nedlægges som selvstændig afdeling i Hospitalsenhed Midt og at dele af den opretholdes som en funktion for perifer karkirurgi i kirurgisk afdeling i Viborg, inklusiv ansvar for sårcenteret i Viborg og ansvar for lægefagligt at bemande varicekirurgien i Friklinikken. Med forslaget bibeholdes behandling af tilbagevendende åreknuder og åreknuder med komplikationer på både Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg.

Herved kan realiseres en række optimeringer i forhold til drift og ledelse. Blandt andet vil der blive reduceret i ledelsen, og der vil med nedlæggelsen af den selvstændige afdeling også kunne nedlægges et vagtlag for yngre læger, hvorved der reduceres udgifter. En fast lægefaglig bemanding i Friklinikken vil give mulighed for en mere rationel drift blandt andet i forhold til planlægningen af de lægelige ressourcer. Yderligere kan der også optimeres på det kvalitetsmæssige arbejde i en samlet større afdeling. I forslaget indgår der derudover hjemtrækning af aktivitet fra privat aktør således at en større del af åreknudebehandlingen varetages på Region Midtjyllands egne hospitaler.

Med forslaget samles den centrale karkirurgi (operationer i de store kar i bughulen) på Aarhus Universitetshospital. For at skabe fysisk plads til samlingen af den centrale karkirurgi på Aarhus Universitetshospital, der i forvejen er presset på sengemassen, foreslås det samtidig, at en række behandlinger af patienter med forsnævringer i underben og halspulsårer flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt. Flytningen af den sidste patientgruppe fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt understøtter ligeledes varetagelsen af behandlingen af patienter på TCI-klinikken på Regionshospitalet Viborg. TCI-klinikken behandler patienter med forbigående symptomer på apopleksi af ikke-akut karakter. Hospitalsenhed Midt varetager funktionen for hele regionen.

Det vurderes at samlingen af den centrale karkirurgi på Aarhus Universitetshospital indebærer en flytning af ca. 55 patienter. Forslaget indebærer at der flyttes perifer karkirurgi fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt svarende til ca. 250 patienter årligt.

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 13,0 mio. kr.
Det er forventningen, at besparelsen udmøntes i personalereduktion. Der er lagt til grund, at personalesammensætningen er blandet. Der er derfor taget udgangspunkt i gennemsnitsløn for behandlingspersonalet ved beregning af personalereduktion. Dette indebærer en samlet reduktion på ca. 25 stillinger. Den konkrete udmøntning på personaleområdet beror på en dialog mellem de respektive hospitalsledelser om præferencer og kompetencer.
Nettoændringen rammer Hospitalsenhed Midt.

Forslaget forventes ikke at medføre anlægsudgifter, idet der flyttes senge begge veje mellem de to hospitalsenheder. Der flyttes således senge fra Hospitalsenhed Midt til Aarhus Universitetshospital i forhold til den centrale karkirurgi, og der flyttes senge fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt i forhold til den perifere karkirurgi. Denne vurdering skal efterfølgende kvalificeres hos de to hospitalsenheder.


 

Forslag nr. 7: Kardiologi – samling af KAG-undersøgelser og flytning af simple pacemakerimplantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest


KAG er en invasiv røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer. Undersøgelsen bruges især til at afgøre, om der er forsnævringer i hjertets kranspulsårer, som kræver behandling.
Det er en specialiseret funktion, der i dag udføres på tre matrikler i Region Midtjylland, hhv. Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg. Af disse tre er det dog kun Aarhus Universitetshospital, der har selvstændig godkendelse til at varetage regionsfunktionen, mens Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg varetager funktionen i formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital.

I takt med at hjerte-CT er blevet udbredt som diagnostisk metode, er der de seneste år blevet udført færre KAG-undersøgelser. Fra 2014 til 2017 faldt antallet af KAG-undersøgelser i Region Midtjylland med 8 %. Det skønnes desuden, at omkring 40 % af de KAG, der i dag bliver lavet på patienter under 75 år med hjertesvigt og hjerteklapsygdom på sigt vil kunne erstattes af hjerte-CT. Det svarer til en reduktion på ca. 300 KAG-undersøgelser årligt i Region Midtjylland.

I dag ses det desuden, at der foretages en del dobbeltprocedurer, når patienter overføres fra ét hospital til et andet. I 2017 fik ca. 300 patienter først foretaget en KAG på et af de to regionshospitaler og herefter inden for 90 dage foretaget en ny KAG på Aarhus Universitetshospital. Ved samling af KAG på Aarhus Universitetshospital forventes det, at antallet af dobbeltundersøgelser inden for 90 dage vil falde.

Samlet forventes altså et fald i antallet af KAG-undersøgelser i Region Midtjylland ved samling af undersøgelserne på Aarhus Universitetshospital. Samlingen skal desuden sikre, at den højest mulige kvalitet fastholdes, selvom antallet af undersøgelser falder.
Det vurderes, at en samling af funktionen vil medføre ca. 650 ekstra KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital sammenlignet med aktiviteten i 2017.

Forslaget indebærer desuden flytning af i alt 150 simple pacemakerimplantationer fra Aarhus Universitetshospital. Flytningen er med ligelig fordeling af implantationerne til henholdsvis Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest. Flytning af simple pacemakerimplantationer vil frigive kapacitet på Aarhus Universitetshospital samt medvirke til sikring af en robust kardiologi på Regionshospitalet Viborg samt Regionshospitalet Herning.

Flytningen betyder, at Aarhus Universitetshospital årligt har ca. 400 simple pacemakerimplantationer, udskiftninger og opgraderinger/nedgraderinger tilbage.
Sundhedsstyrelsen kræver, at operatører, der udfører ICD og avancerede pacemakere, skal udføre 50 simple pacemakerimplantationer per år per operatør. Sundhedsstyrelsens vurdering er, at volumenkravet for implantationssteder og operatører kan udgøres af både primære operationer, udskiftninger og opgraderinger/nedgraderinger, idet de nævnte typer procedurer alle er komplekse, og derfor giver operatøren erfaring.
Aarhus Universitetshospital har 8 operatører, derfor er det nødvendigt, at Aarhus Universitetshospital som minimum har 400 simple pacemakerimplantationer, udskiftninger og opgraderinger/nedgraderinger årligt. Derved vil Aarhus Universitetshospital fortsat kunne leve op til Sundhedsstyrelsens volumenkrav for implantationssteder og operatører.

Forslaget indebærer desuden flytning af efterfølgende kontrolforløb fra Aarhus Universitetshospital til henholdsvis Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest. Den enkelte patient vil normalvis have to kontrolbesøg i løbet af de første måneder efter operation. De nye pacemakere kan overvåges telemedicinsk, og patienterne har kun et årligt kontrolbesøg. Dette begrænser således også patienternes transport til kontrol.

Regionshospitalet Viborg samt Regionshospitalet Herning har i forvejen begge regionsfunktion, i formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital, vedrørende simple pacemakerimplantationer (1 og 2 kammer).

Forslaget vedrører samlet ca. 850 patienter årligt. I Region Midtjylland er der i 2017 behandlet ca. 8.000 patienter med simple pacemakerimplantationer og KAG.

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 8,2 mio. kr.
I beregningen er der ikke taget hensyn til, at antallet af hjerte-CT vil stige i Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest. Udgifterne til den øgede hjerte-CT aktivitet i Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest skal undersøges nærmere.
Det er forventningen, at besparelsen udmøntes ved personalereduktion. Der er lagt til grund, at personalesammensætningen er blandet. Der er derfor taget udgangspunkt i gennemsnitsløn for behandlingspersonalet ved beregning af personalereduktion. Dette indebærer en reduktion på ca. 16 stillinger. 13 stillinger vedrører samlingen af KAG-aktiviteten, og 3 stillinger vedrører flytningen af simple pacemakerimplantationer.

Forslaget forventes ikke at medføre anlægsudgifter. Der er dog pres på den fysiske kapacitet på området, da der forventes en stigende aktivitet på andre områder, som foregår i samme fysik. Hvis det efterfølgende viser sig, at der alligevel bliver behov for en udvidelse på Aarhus Universitetshospital, skal denne udgift kvalificeres yderligere, herunder muligheden for eventuelt at genbruge udstyr fra Viborg og Herning Behovet for hjerte-CT-scanninger på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning kan stige, hvilket kan medføre behov for flere CT-scannere.


 

Forslag nr. 8: Lukning af Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Regionshospitalet Randers


Forslaget indebærer, at afdelingen på Regionshospitalet Randers lukkes, og at aktiviteten flyttes til andre afdelinger på Regionshospitalet Randers og til Aarhus Universitetshospital.

Der er i dag fire Klinisk Fysiologisk og nuklearmedicinske afdelinger i Region Midtjylland. Disse har hjemme på hospitalerne i Herning, Viborg, Randers og Aarhus.

Konkret er der tale om at flytte de nuklearmedicinske undersøgelser/behandlinger til Aarhus Universitetshospital, mens de fysiologiske aktiviteter integreres på andre afdelinger på Regionshospitalet Randers.

Således forbliver Dexa-skanninger, lungefunktionsmålinger hos lungemedicinerne og måling af distalt blodtryk på Regionshospitalet Randers.

I forhold til sporingsstoffer til mammakirurgi skal der være en særlig opmærksomhed på sporingsstoffernes holdbarhed, når aktiviteten flyttes. Sporingsstofferne har en maksimal holdbarhed på 6 timer. Der er dermed behov for, at sporingsstofferne kan blandes og køres fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Randers fra morgenstunden.

Forslaget har ikke direkte betydning for patienterne.

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 0,9 mio. kr.
Der vil fortsat være behov for personale på Regionshospitalet Randers til at varetage den fysiologiske aktivitet, men da aktiviteten skal integreres i de øvrige afdelingers eksisterende opgaver, er det muligvis ikke det samme personale, som i dag er ansat i Klinisk Fysiologisk Klinik.

Det er forventningen, at besparelsen udmøntes i personalereduktion. Der er lagt til grund, at personalesammensætningen er blandet. Der er derfor taget udgangspunkt i gennemsnitsløn for behandlingspersonalet ved beregning af personalereduktion. Dette indebærer en samlet reduktion på ca. 2 stillinger. De ca. to stillinger findes blandt personalet i Randers.


 

Forslag nr. 9: Nedlæggelse af tre akutbiler og opgradering af ambulancer


Det præhospitale område har i regionens første 10 leveår gennemgået en markant udvikling, som har ført til bedre muligheder for hurtig indsats og rette behandling for borgere, som bliver akut syge eller kommer til skade.

Der er indført sundhedsfaglig visitation. Ambulancepersonale har i dag sundhedsfaglige kompetencer og avanceret udstyr i langt højere grad end tidligere. Lægebiler, og herunder bedre vejforhold, og akutlægehelikopter giver adgang til hurtig hjælp og behandling fra erfarne speciallæger. Samtidig har akutlægehelikopteren markant forkortet tiden til højt specialiseret hospitalsbehandling i de områder, der har længst til hospital. Og de lægebemandede enheder har stadig mere udstyr og medicin med ud. For patienter med hjertestop er frivillige førstehjælperordninger etableret eller på vej i hele regionen.

Alt i alt er den kompetente akutte hjælp kommet langt tættere på i alle dele af regionen.
Akutbilerne i Ringkøbing, Tarm og Skive er etableret før regionsdannelsen. De senere års udvikling betyder som nævnt, at ambulancer kan varetage langt flere af akutbilernes opgaver. Region Midtjylland er da også i dag den eneste region med sygeplejerskebemandede akutbiler (dog er akutlægebilen på Bornholm i begrænset omfang bemandet med sygeplejerske).

Akutbilerne bærer præg af meget lav aktivitet. jf. tabel 1. De kan ikke medbringe patienter og opererer derfor altid med en ambulance, ligesom akutbilerne altid sendes samtidig med akutlægebil og undertiden en helikopter. Det betyder, at der opstår situationer, hvor der ved et skadested foruden akutbilen med ambulancebehandler og anæstesisygeplejerske ankommer ambulance med to ambulancereddere, akutlægebil med speciallæge i anæstesi og lægeassistent samt akutlægehelikopter med speciallæge i anæstesi og HCM-redder (specialuddannet ambulanceredder).

Antal udkald med akutbiler 2017

Omvendt er der områder i regionen, hvor responstiden for ambulancerne er lidt længere end gennemsnitligt, enten på grund af spredt beboelse eller stor travlhed i ambulancetjenesten.
Der foreslås derfor en omlægning, som vurderes at muliggøre en besparelse og samtidig medføre en forbedring af det præhospitale tilbud til borgerne via mere effektiv ressourceanvendelse og større tryghed i områder med relativt langt mellem ambulancerne eller stor travlhed.

Forslaget indebærer at:

  • De tre akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive nedlægges.
  • Tre døgnambulancer – en i Tarm, en i Ringkøbing og en i Skive – opgraderes til paramedicinerambulancer, det vil sige bemandet med en paramediciner og en assistent/behandler.
  • Der etableres døgndækkende ambulanceberedskab i Videbæk
  • En døgnambulance i Herning ændres til dagambulance.

Med de nuværende regler kan ambulancerne ikke bemandes med anæstesisygeplejersker, da Bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. tilsiger, at en ambulance bemandes af to personer, som har gennemgået uddannelse til ambulanceassistent, og at mindst den ene skal have uddannelse til ambulancebehandler. En paramediciner er en ambulancebehandler med særlige kompetencer, det vil sige yderligere uddannelse. Vi søger dispensation fra bekendtgørelsen, så muligheden for at bruge anæstesisygeplejersker i ambulancerne bliver afdækket.

Der vil med stor sikkerhed ske en forbedring af responstiden i den sydvestligste del af regionen, idet kapaciteten af beredskaber med høj anvendelse øges, og afstanden mellem dem reduceres. For Herning Kommune vil der kunne være en begrænset effekt på responstiden udenfor dagtid ved at ændre en døgnambulance til en dagambulance. Ved natlig travlhed i Herning by vil ambulanceberedskabet fra Videbæk dog kunne aflaste de tilbageværende døgnberedskaber i Herning, herunder ved omdisponering til Herning, hvorfor effekten på responstiden i Herning Kommune forventes at være begrænset.

Der vil opnås et fagligt løft med indførelse af paramediciner-ambulancer i Tarm, Ringkøbing og Skive. Også her vil den høje anvendelighed af ambulancerne betyde, at den større faglige kompetence vil kunne komme borgere til gavn.

Der vil ske en mere effektiv ressourceudnyttelse, fordi beredskaber med meget lav aktivitet omlægges til beredskaber med høj aktivitet. Ressourceudnyttelsen af ambulancer er større, idet akutbilerne udelukkende rekvireres til potentielt akut livstruende situationer (A-kørsler), hvorimod ambulancerne kaldes hver gang, der sendes præhospital hjælp.

Der vil ske en harmonisering af den præhospitale indsats, så borgerne får samme hjælp i alle dele af regionen med vægt på ambulancer og i særlige tilfælde akutlægebiler og/eller akutlægehelikopter.

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 9,5 mio. kr.
Forslaget har konsekvenser for de sygeplejersker, der bemander bilerne. Disse er ansat på regionens hospitaler. Nedlæggelsen af akutbilerne svarer til ca. 19 fuldtidsstillinger på hospitalerne, når der regnes med en gennemsnitsløn for sygeplejersker. Personale hos leverandører er ikke medregnet. Ambulanceredderne, der kører akutbilerne, er ansat hos leverandøren. Personalet på ambulancerne, der foreslås opgraderet til paramedicinerbemanding, er ligeledes ansat hos leverandøren.


Forslag nr. 10: Flytning af MidtTransport

 

MidtTransport er en tværgående enhed, der står for gods- og personaletransport mellem Region Midtjyllands hospitalsmatrikler og sundhedshuse. Der er blandt andet tale om transport af mad, vasketøj, varer, hospitalsudstyr og affald.

MidtTransport har et bruttobudget på cirka 47 mio. kr. og et personale på cirka 90 fuldtidsstillinger, hvor Aarhus Universitetshospital har det ledelsesmæssige ansvar.
Aarhus Universitetshospital er i forvejen presset af omfattende opgaver i forbindelse med samling af hospitalsmatriklerne i Skejby. Derfor foreslås, at det ledelsesmæssige ansvar for MidtTransport flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt snarest muligt.

De enkelte hospitaler betaler for modtagne transportydelser. Dermed sikres sammenhæng mellem MidtTransports omkostninger og indtægter.

Det vurderes, at der er mulighed for at øge udnyttelsesgraden af MidtTransports køretøjer og dermed reducere omkostningerne. Målet er, at der herved opnås en årlig effektiviseringsgevinst på 0,5 mio. kr. i 2019 og 1 mio. kr. i 2020 og fremover.

Ud over muligheden for at effektivisere MidtTransport vil behovet for transportydelser ændres markant i de kommende år. Dette skyldes blandt andet:

  • at alle hospitalsmatrikler i Aarhus samles i Skejby,
  • at regionshospitalerne i Holstebro og Herning samles i Gødstrup
  • at det nye regionslager i Horsens overtager al varetransport fra lageret og til de forskellige matrikler.

Besparelser ved mindre transport mellem hospitalsmatrikler i Aarhus og i Vest indregnes i effektiviseringskravet på 8 % i forbindelse med de nye hospitalsbyggerier. Mindre betaling til MidtTransport for varetransport indgår i betalingen til det nye regionslager. Ændringerne i transportbehovet stiller store krav til MidtTransport om tilpasning af transportløsninger.

MidtTransport får til og med 2020 en betydelig effektiviseringsopgave samt opgave med at trimme organisationen og tilpasse transportydelserne til et langt mindre transportbehov.

Konsekvenser
Forslaget medfører en årlig besparelse på 1 mio. kr.
Effektivisering af MidtTransport vil kunne medføre en personalereduktion på 2-3 stillinger i 2020. Som følge af at MidtTransport er indtægtsdækket vil de strukturelle ændringer medføre en yderligere reduktion af personale. Omfanget kendes ikke. Det kan herudover blive aktuelt at varsle nogle medarbejdere ændrede tjenestesteder, hvis der opstår behov for at samle funktionerne på færre adresser.


 

Forslag nr. 11: Samling af undersøgelse og behandling af brystkræft på Aarhus Universitetshospital


Med forslaget samles alt aktivitet i forbindelse med udredning og behandling af brystkræft i ét regionalt center. Der er i dag udredning og behandling for brystkræft på tre matrikler i Region Midtjylland – Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Randers.

Der har tidligere nedsat en sundhedsfaglig arbejdsgruppe, som skulle udarbejde et forslag til den fremtidige organisering af mammakirurgi/mammaradiologi i Region Midtjylland.

Med udgangspunkt i arbejdet foreslås en samling af brystkræftbehandlingen i én enhed på Aarhus Universitetshospital i ét fysisk center. Lægestaben vil bestå af mammakirurger, plastikkirurger og mammaradiologer. Der kan endvidere tilknyttes patologer og onkologer.

Den nuværende organisering af mammografiscreeningen er velfungerende, og den decentrale struktur fastholdes af hensyn til at sikre høj deltagerprocent i brystkræftscreeningen.

En samling vil bidrage til et mere ensartet tilbud til borgerne i Region Midtjylland. Samtidig vil en samling også bidrage til at understøtte den solide forskning og udvikling, der i dag er centreret omkring Aarhus Universitetshospital.

Med dette forslag foreslås det også, at der skal etableres en udefunktion på Regionshospitalet Viborg, til at forestå de (screeningsafledte) kliniske mammografier på kvinder fra den vestlige del af regionen. Dette af hensyn til borgerne, som med udefunktionen får kortere transport til undersøgelsen. Cirka 60-70 % af patienter henvist til klinisk mammografi, vurderes at blive afsluttet med den kliniske mammografi.

Forslaget vil påvirke udredningen og/eller behandlingen for omkring 6.200 kvinder i Region Midtjylland – hvoraf en del kan udredes på udefunktionen. Kvinderne vil få længere transport til udredning/behandling.

Konsekvenser
Forslaget vil medføre en årlig besparelse ved helårseffekt på 10,7 mio. kr.

Det er forventningen, at effektiviseringerne afledt af stordriftsfordelene medfører en personalereduktion. På baggrund af en blandet personalesammensætning og en beregning på gennemsnitslønninger svarer besparelsen til ca. 20 stillinger.
Endvidere vil, som minimum, mammakirurgerne og mammaradiologerne i regionen få en anden organisatorisk tilknytning.

De anlægsmæssige konsekvenser af forslaget skal udredes nærmere.