Test-designeren er et webbaseret værktøj, til at producere simple e-læringskurser.

Værktøjet har en simpel brugergrænseflade, der gør det let for regionens ansatte at udvikle egne e-læringsmaterialer.

testdesigner

Hvad indeholder Test-designeren?

Test-designeren består af en test-skabelon og et redigeringsværktøj. 

Skabelonen danner rammen om kurset og den bestemmer, hvordan menu og indholdsfelterne ser ud og hvordan de er placeret.

Redigeringsværktøjet bruges til at indsætte og redigere indholdet i kurset, som kan være multiple choice spørgsmål, feedback, tekst, billeder og film.

Se et eksempel her

 

I Test-designeren kan du lave små kurser med:

  • Multiple choice test
  • Quiz
  • Information til patienter, brugere eller kolleger
  • Instruktion i brug af apparatur for patienter, brugere og personale.
  • Instruktion i arbejdsgange – procedurer eller lignende på din arbejdsplads
  • Introduktion af nyt personale

Hvordan gør man?

Det er enkelt at gå i gang med at bruge Test-designeren. 

Du logger blot på hjemmesiden: ekurser.rm.dk/etools med dit regions-ID.

Hvorefter du kan oprette et kursus eller revidere et eksisterende.

Hvem kan bruge Test-designeren?

Alle ansatte i Region Midt, der har brug for at udvikle et e-læringskursus, til gavn for patienter, brugere eller personale.