Billede af medarbejderudtalelse om at arbejde i It

Arbejd med de nyeste teknologier

Som medarbejder i It kommer du til at arbejde med de nyeste teknologier inden for sundhedssektoren. Du kommer med helt ned i maskinrummet og arbejder med teknologier som Microservices, Docker, Kubernetes, Git, NodeJS og Go som fx front- eller backend-udvikler.

Du kan også blive regionens højre data-hånd og arbejde med Enterprise Data Warehouse baseret på Microsoft teknologi (SQL, SSIS) eller anvende Tableau platformen som rapporterings- og visualiseringsplatform.

Er du mere interesseret i at arbejde med generel OS drift, bl.a. Linux og Windows, så skal du være en del af vores drift-afdeling. Her kan du arbejde med sikkerhedspatchning og fejlsøgninger af vores mange forskellige løsninger, primært gennem VMware vSphere. Vi har ca. 4.400 virtuelle maskiner i drift og ACI (netværksvirtualisering). Vi arbejder også med Cloud Native applikations drift og nye værktøjer til disse. 

Hør områdeleder for Applikationer Jørgen Metzdorff fortælle om de tusindvis af applikationer, servere, SQL-instanser og rådata, du kan blive en del af af drifte. 

Video om It-afdelingens store it-landskab

Samarbejd professionelt 

Du vil opdage, at vi samarbejder professionelt. Hos os er du ansat til to ting. Du skal bruge dine evner til at samarbejde i lige så høj grad som dine faglige evner, for sammen med dine kollegaer skal du være med til at sikre, at vi lærer af og med hinanden. 

Hele grundlaget for vores samarbejde stammer fra vores fem samarbejdsværdier. Og bare rolig, vi forventer ikke, at du kan dem udenad første dag, men vi lover dig, at du nok skal lære dem at kende. For hos os taler vi ikke bare om vores værdier, vi dyrker dem. Hør René Jensen fra De-tre fortælle om, hvordan vi dyrker vores værdier og det professionelle samarbejde. René arbejder med udvikling af arbejdspladser og var med til at igangsætte vores indsatsområde Professionelt samarbejde.

Billede af værdien: Engagement Billede af værdien: Loyalitet Billede af værdien: Handlekraftig Billede af værdien: Kommunikation Billede af værdien: Ansvarlig
Vi er engagerede Vi udviser loyalitet Vi er handlekraftige  Vi kommunikerer  Vi er ansvarlige

Få et hybridt og fleksibelt arbejdsliv

Vores hybride og fleksible rammer giver dig mulighed for at veksle mellem at arbejde hjemme og på kontoret. Som medarbejder i It kan du tage dit arbejde med dig, så længe teamets performance og opgaven tillader det.