2015

Hele sundhedsområdet er dybt afhængig af it, som skal understøtte og effektivisere arbejdsgange og frigive tid for personalet. Region Midtjylland arbejder med et samlet roadmap, der sikrer sammenhæng og koordinering af udviklingsaktiviteterne på it-området.

Lars Ole Dybdal

 "It bliver en mere og mere fundamental forudsætning for et moderne sundhedsvæsen. I Region Midtjylland har vi fået styr på grundformen og sætter nu stærkt ind på yderligere funktionalitet, men især integrationer mellem systemerne, så arbejdsgange og processer hele tiden forbedres til gavn for vore kollegaer på hospitalerne, og dermed også for borgerne. Vores ambition er at levere landets bedste it til landets bedste hospitaler."

-Lars Ole Dybdal, it-direktør, Region Midtjylland

Roadmap 2016

Her kan du få et konkret indblik i udviklingsplanen for 2016 fra it-afdelingen i Region Midtjylland:

Gå til stort billede af Roadmap 2016 - sundhedsit

klik og se stort billede

Den samlede leveranceplan er naturligvis meget mere omfattende end billedet her, som blot fremhæver enkelte hovedleverancer, der skal hjælpe personalet på hospitalerne i 2016 – og i sidste ende patienterne.

- Vi udvikler it, som i stigende grad tager udgangspunkt i sammenhængende forløb. Det stiller for eksempel krav til systemernes evne til at integrere med andre systemer og til vores leverandørstyring. Det stiller også krav til vores styrings- og ledelsesmæssige kompetencer, hvor tværgående samarbejde på flere plan er en super vigtig disciplin, der afgør, om vi får succes med vores it-løsninger, siger Lars Ole Dybdal.

- I 2016 ser vi hos Region Midtjyllands it-afdeling blandt andet frem til at lave mere integration mellem journalsystemet og logistiksystemet, således at hospitalets ressourcer og patienternes forløb går hånd i hånd, godt understøttet af it. Desuden vil vi se, at vores opgaver inden for telemedicin og Business Intelligence vil vokse markant i det næste år, tilføjer han.

Region Midtjyllands samlede it-platform

Region Midtjyllands it-platform til hospitalerne består overordnet af it-løsninger, der understøtter patienternes journaler samt af it-løsninger, der understøtter arbejdsgange, overblik, logistik og flow. Derudover er der telemedicin, som er teknologi, der når helt ud i borgerens hjem:

Gå til stort billede af sundheds-it-platformen

Klik og se stort billede