07.03.2016

Mere end 960 touch-storskærme til 15.000 brugere fordelt på 85 afdelinger på alle hospitaler i Region Midtjylland. Sådan lyder status på udbredelsen af it-løsningen Klinisk Logistik primo 2016.

Region Midtjylland vedtog i 2014 sin helhedsplan for implementering af it-løsningen Klinisk Logistik på alle hospitaler. Planen har holdt. 

Hospitalerne i Aarhus, Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro har til dagligt overblik over dagens patienter og opgaver via it-løsningen, som består af store touch-skærme sammen med et program på de almindelige computere på hospitalet.

Løsningen giver personalet det daglige overblik over opgaver, patienter og ressourcer, og er blevet uundværlig for hospitalerne. I Region Midtjylland anvendes Klinisk Logistik på

  • akutmodtagelser på hospitaler og i psykiatrien og tilhørende afdelinger
  • operationsgange med tilhørende sengeafsnit
  • medicinske afdelinger med tilhørende sengeafsnit
  • sterilcentraler
  • køkkener
  • fysio- og ergoterapiafdelinger

Løsningen er tilpasset til de forskellige områders forskellige behov.

Foran det nationale mål i tid og omfang

Regionerne har et fælles mål om at it-understøttelse af klinisk logistik skal være implementeret inden udgangen af 2016 på

  • alle større fælles akutmodtagelser i somatik og psykiatri
  • alle større operationsgange
  • alle større kirurgiske sengeafsnit

Region Midtjylland har valgt at implementere mere end det nationale mål lægger op til: på både store og små afdelinger. Sågar køkkener har taget it-løsningen i brug for at reducere madspild, hvilket ikke var en del af den oprindelige plan.

Mere integration med andre it-løsninger

It-løsningen Klinisk Logistik integreres i stigende grad med den elektroniske patientjournal og andre centrale it-løsninger på hospitalerne. Målet er, at personalet ikke skal dobbeltregistrere i flere systemer. 

Region Midtjylland har lagt et roadmap for it-udvikling i 2016, som du kan få et lille indblik i her

Læs også om integration mellem bookingsystem og Klinisk Logistik her.

Stort fokus på datasikkerhed

Data om patienter er fortrolige og personfølsomme data. Ikke alle data om en patient vises på tavlerne, men kun lige det, der er nødvendigt for personalet at vide for at kunne passe arbejdet.

Region Midtjylland følger en særlig retningslinje for indretning af rum med storskærmene for at sikre, at uvedkommende ikke kan komme til at se skærmene.


Opret en kommentar

ReCAPTCHA ikke løst
Ingen kommentarer
{{comment.PostTitle}}
{{comment.PostDate.substr(0,5)}} af {{comment.PosterName}}


Revideret 15-11-2018 af Anne Charlotte Abildgaard