Region Midtjylland har udviklet en it-løsning, som automatisk sørger for digital post til både far og mor, når et barn under 15 år får brev fra hospitalet.

En integreret it-løsning

Den nye løsning er koblet til Region Midtjyllands bookingsystem i den elektroniske patientjournal og slår selv forældrene op i regionens cpr-database. Løsningen er en videreudviklingen af den digitale brevskabelon, som Region Midtjylland har udviklet til indkaldelsesbreve. Den bliver i øjeblikket testet på en afdeling i psykiatrien, og afdelingerne kan begynde at tage den i brug fra 1. februar.

Særlig fordel ved delebørn

Især forældre med delebørn kan nyde godt af den nye it-løsning. Nu får begge forældrene nemlig en besked i digital post, hvis forældremyndigheden er delt. Det er også en fordel, da brevpost kan være flere dage undervejs, mens den digital post er der med det samme, så planlægningen bliver nemmere for forældrene.

Sparer tid for personalet

Hidtil har afdelingerne i nogle tilfælde valgt at informere forældrene om barnets aftale. Det skal de nu ikke længere bruge tid på og sparer dermed en del timer. 

Ifølge Sundhedsloven skal forældre give samtykke til behandling af deres barn. For at modtage den digitale post om barnets aftale, skal forældrene være registreret som forældre til barnet i det danske cpr-register, og være tilmeldt digital post. 20% af danskerne modtager ikke digital post, primært ældre.

Der arbejdes også på en løsning, som giver patienten mulighed for at bestille kopi til en pårørende.

 


Opret en kommentar

ReCAPTCHA ikke løst
Ingen kommentarer
{{comment.PostTitle}}
{{comment.PostDate.substr(0,5)}} af {{comment.PosterName}}


Revideret 20-11-2018 af Anne Charlotte Abildgaard