12.07.2017

I foråret gennemførte Region Midtjylland en stor kampagne for alle medarbejdere på hospitalerne, institutioner og i stabene. Mere end 21.000 ansatte har dags dato gennemført et e-læringskursus i i-sikkerhed, ligesom bannere og grafik på pc'er, fællesarealer og i interne nyhedsmedier præger arbejdspladsen.

Kampagnen skal uddanne ansatte til at være opmærksomme på it-sikkerheden og skabe en kultur, hvor it-sikkerhed er i højsædet, så man for eksempel undgår skadelig kode i systemerne via links i phishingmails.

Tænk før du klikker

- Vi får i Region Midtjylland mellem 10 og 15 millioner mails om måneden. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er bevidste om, at der er nogle, der vil forsøge at gøre noget skadeligt for os. Vi skal som brugere være meget opmærksomme og bevidste, når vi klikker. Det er en vigtig vigtig del af sikkerhedskulturen, at man tænker, før man klikker, siger Claus Kofoed, it-direktør i Region Midtjylland.

Region Midtjylland har i 2017 iværksat en i-sikkerheds handlingsplan med 41 initiativer. Såvel det tekniske forsvar i it-systemerne som det organisatoriske og kulturelle adresseres med initiativerne.

Læs mere i nyhed på dr.dk midtvest 11. juli


Opret en kommentar

ReCAPTCHA ikke løst
Ingen kommentarer
{{comment.PostTitle}}
{{comment.PostDate.substr(0,5)}} af {{comment.PosterName}}


Revideret 15-11-2018 af Anne Charlotte Abildgaard