13-12-2019

e-Dok2Go_app_visning.png

Region Midtjylland er netop gået i luften med en ny udgave af en app til kliniske retningslinjer og instrukser. 

Med den nye udgave af appen, e-Dok2Go, er det blevet nemmere for det kliniske personale at få adgang til informationer og have dem lige ved hånden.

e-Dok er Region Midtjyllands system til kliniske vejledninger, instrukser og retningslinjer, hvor der dagligt læses mere end 6.000 dokumenter af læger, sygeplejersker og administrativt personale.

Guides lige ved hånden

- En af de helt store gevinster er, at klinikernes papirbaserede kittelkort kan hentes som korte guides i appen. Vores vision er at appen skal kunne erstatte hvad klinikerne i dag har i lommerne - samtidig med at de har en henvisning til den fulde vejledning lige ved hånden, fortæller Merete Celert Holmstrøm fra Region Midtjyllands it-afdeling, som er produkt manager for e-Dok.

Derudover er sammenhængen mellem appen og pc-løsningen også blevet smartere. Pc-løsningen er synkroniseret med appen, det vil sige at vejledninger eller instrukser markeret som favorit i pc-løsningen også er at finde i appen, og omvendt. 

Med andre ord har klinikerne fået bedre beslutningsstøtte og bedre digital understøttelse i deres hverdag.

Flere funktioner i vente

Udviklingen af e-Dok2Go appen er ikke slut. Tværtimod. Som noget af det næste arbejdes der på at medtage flere smarte funktioner. Til at teste er der nedsat et forum med klinisk personale, en UX designer med viden inden for den gode brugeroplevelse, en teknisk konsulent og produkt manageren for e-Dok, der afprøver features for at vurdere hvad det bedste indhold til appen er. 

E-Dok2Go-løsningen skal gøre det nemmere at være ansat, som er et af målene i Region Midtjyllands strategi for digital transformation.

 


Opret en kommentar

ReCAPTCHA ikke løst
Ingen kommentarer
{{comment.PostTitle}}
{{comment.PostDate.substr(0,5)}} kl. {{comment.PostDate.substr(6,11)}} af {{comment.PosterName}}


Revideret 13-12-2019 af Anne Bruun Sørensen