27-05-2019

En algoritme baseret på historiske data kan give lægerne og sygeplejerskerne prognoser på patienters indlæggelser. 

Løsningen er udviklet og skal snart afprøves på Regionshospitalet Randers.

BjarkeJBruun-RandersMedicinsk.png

- Algoritmen skal blandt andet kunne forudsige, hvem der potentielt er i risiko for genindlæggelse. I dag er alle patienter i princippet potentielt til genindlæggelse, så løsningen skal kunne spotte de her særlige patienter, siger Bjarke Johannessen Bruun, uddannelsesansvarlig overlæge og speciallæge, Intern Medicin, Regionshospitalet Randers.

Løsningen vil kunne prognosticere på flere emner:

  • indlæggelsestid
  • akut overbelægning
  • genindlæggelse

Eksempel på overbliksbillede med prognoser, der vises på storskærme på hospitalet. Billedet er en prototype fra udviklingsfasen:dabai-overblik-graferbelagning.png

Machine learning skal hjælpe  hospitalerne og patienterne

- På hospitalsniveau skal prognoser på belægningssituationen bidrage til bedre ressourceplanlægning, og på patientniveau skal prognoserne dels bidrage til bedre planlægning af forløbet og til dialogen med patienten, siger Lykke Burmølle Andersen fra Region Midtjyllands it-afdeling, som er leder af projektet og medlem af styregruppen.

Projektet udvikles i regi af det offentlig-private partnerskab DABAI (DAnsk center for Big data Analysedrevet Innovation) og i samarbejde med Systematic.

Der er potentiale til, at andre aktører udenfor regionen kan drage nytte af løsningen, såsom kommuner.


Opret en kommentar

ReCAPTCHA ikke løst
Ingen kommentarer
{{comment.PostTitle}}
{{comment.PostDate.substr(0,5)}} af {{comment.PosterName}}


Revideret 27-05-2019 af Anne Charlotte Abildgaard