03-06-2020

Steril-scanner-HEMidt.png

At kunne finde, fange, gemme og dele data er grundlaget for god digitalisering. Region Midtjylland sætter bogstavelig talt standarden på området - i et internationalt perspektiv.

Region Midtjyllands arbejde med datafangst er blevet gjort til en national ramme. Den gælder nu bl.a. også for de øvrige danske regioner. Det kunne man læse mere om på bloggen digitalt.dk i sidste uge.

Referencearkitekturen, som det hedder, beskriver standarder for identifikation af hospitalsudstyr via stregkoder og RFID-brikker. For eksempel senge, vogne og klinisk udstyr.

 

Henrik Stilling.jpg

- Det interessante her er, at vi gør data tilgængelige mange steder på samme tid og ikke mindst, at det sker uden manuel registrering, siger Henrik Stilling, it-arkitekt, Region Midtjylland.

Arbejdet er baseret på internationale standarder. Det er unikt for sundhedsvæsenet på verdensplan, at alle parter i Danmark arbejder på samme grundlag.

Standarderne bliver for eksempel også anvendt inden for transport, fødevarer og retail. Internationale standarder har rigtig mange fordele og potentialer, da det åbner bredt og effektivt op for samarbejdsparter og leverandører, og er for eksempel effektivt i samspillet mellem regioner, kommuner og privathospitaler. Og her går Region Midtjylland forrest, med AUH som spydspids, hvilket du kan læse mere i bloggen 'AIDC på danske hospitaler bruges til datafangst' 27. februar 2020

Arbejdet med data støtter op om Region Midtjyllands digitaliseringsstrategi

 

Revideret 06-03-2020 af Anne Charlotte Abildgaard