Gennemførelse af drifts-understøttende kursus- og uddannelsesaktivitet i MidtSim 

Medmindre andet oplyses, gennemfører MidtSim fortsat kursus- og uddannelsesaktiviteter, jf. den fælles retningslinje for medarbejderes deltagelse i kurser, uddannelse, konferencer og faglige møder m.m. i resten af 2020.

For at dette kan ske på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, hvor risikoen for COVID-19 smittespredning minimeres mest muligt, har vi taget en række forholdsregler, som du kan læse mere om i vores COVID-19 retningslinjer.

Vi er fortsat klar til at hjælpe jer

I forbindelse med COVID-19 står vi naturligvis fortsat til jeres rådighed og er klar til at hjælpe, hvis I f.eks. ønsker at anvende simulation i relation til COVID-19, ligesom I også har mulighed for at låne udstyr til jeres egen træning. 

Webinarer om simulationstræning målrettet bekæmpelsen af COVID-19

Se (eller gense) nedenstående webinarer med simulationsscenarier designet til at forberede sundhedspersonalet til sikker og fortrolig håndtering af coronavirus-patienter:

Webinar 2: Bygger videre på nedenstående webinar og omhandler tilfælde, der kræver mere intensiv pleje og håndtering af en patient i respirator

Webinar 1: Håndtering af alvorlig akut respiratorisk infektion pga. COVID-19