Variation er nøgleordet - brug bordets funktioner, så du varierer din arbejdsstilling mange gange dagligt. Indstil først din stol, så du sidder godt - og indstil så dit bord.

Indstilling af dit bord
  • Indstil bordet i albuehøjde, så du hviler armene på bordet, både når du taster/bruger mus og når du laver andet arbejde.


Placering af dit bord

  • Placer bordet, så du sidder med siden til vinduet et par meter inde i rummet

 
Indretning af dit bord

  • Indret dit bord, så du undgår lange rækkeafstande og placer dig med maven tæt ved bordkanten.
  • Udnyt bordets mange indstillingsmuligheder – kom op at stå mindst en gang i timen. 
  • Placer din skærm med en læseafstand på ca. en armslængde (50 til 70 cm)
  • Skub din skærm så langt ned, at du kan se over den
  • Placer dit tastatur lige foran dig på bordet, så du sidder afslappet med overarmene ned langs overkroppen og underarmene hvilende på bordet, når du taster
  • Sørg for at du arbejder med armen ind til kroppen - læg evt. musen foran tastaturet
  • Ved brug af roller-mouse eller mouse-trapper skal du have et tastatur med en smal og lige forkant
  • Har du behov for en arbejdslampe, skal den placeres, så den belyser skrivebordsdelen af dit arbejdsbord
  • Arbejder du med manuskript, skal manuskribtholderen placeres mellem skærm og tastatur, så du ikke skal dreje hovedet for at se på manuskriptet.