I forbindelse med byggesager, ved såvel nybygning som ombygning af eksisterende lokaler, er det både et krav fra Arbejdstilsynet men også sund fornuft at arbejdsmiljøorganisationen inddrages i processen. Det er afgørende at leder og medarbejdere involveres. For det er medarbejdere og de lokale arbejdsmiljøgrupper, der er eksperter i, hvordan lokalerne anvendes til dagligt, og kender arbejdsopgaverne og eventuelle problemstillinger til bunds. Når medarbejdernes erfaringer inddrages grundigt og tidligt i planlægningen kan det betyde et bedre arbejdsmiljø i de nye eller ændrede lokaler.
Medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation kan blandt andet bidrage med:

  • Bygningsdisponering
  • Bygningslogistik, arbejdsgange
  • Pladsbehov
  • Arbejdsmiljø omkring tekniske installationer
  • Kendskab til nuværende problemstillinger

Hvad kan Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø gøre for dig?

Ud fra indgående kendskab til byggeriets forskellige facetter kan Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø støtte og vejlede i de enkelte faser i byggeprocessen, specielt med henblik på at få arbejdsmiljøvinklen inddraget i processen. Det kan eksemplevis være i form af projektgranskning, deltagelse i brugermøder eller i forhold til byggepladssikkerhed.

Hent mere viden

Pjece om vejledning til hospitalsbyggeri

Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning   

Pjece - oversigt over bygherreansvar - Krav til byggerier