Banan

Sammen forebygger vi faldskader

Region Midtjylland står bag kampagnen "I bedste fald," der skal forebygge faldulykker. Kampagnen er lavet i samarbejde med flere af hospitalsenhederne i regionen.

På 2 år faldt 422 medarbejdere i forbindelse med deres arbejde – det er rigtig mange, og i bedste fald skete der ikke noget alvorligt i forbindelse med faldene.

I bedste fald er en indsats målrettet de hyppigste faldulykker. Ulykkerne sker oftest ved fald på trapper, fald på våde gulve og fald over ledninger eller genstande.

Det har mange konsekvenser, hvis bare én medarbejder kommer til skade ved fald og må sygemelde sig. Det har betydning for den, der kommer til skade, kollegerne og patienterne. Derfor retter kampagnen sig mod, at vi hver især gør en forskel for hinanden.

En opgave for arbejdsmiljøgrupperne

Kampagnen er lavet som en færdig pakke til arbejdsmiljø-grupperne i Region Midtjylland. Den er lige til at gå til.

Derudover findes der et Inspirationskatalog til arbejdsmiljø-grupperne. I kataloget finder I forsalg til, hvordan I kan skyde kampagnen i gang på jeres afdeling eller afsnit.

Vælg de materialer, der giver bedst mening for jer. Beskrivelsen af materialer kan ses her.

For yderligere information kontaktes kampagnens kontaktpersoner, som du finder til højre på siden.