Udfordringen for indeklimaet er, at mange medarbejderes forskellige behov skal tilfredsstilles samtidig.

Det er forskelligt fra person til person, hvad man opfatter som et godt indeklima. I en gruppe vil der tit være nogle personer, som ikke er helt tilpas.

En passende temperatur er 20-22 grader ved stillesiddende arbejde og let fysisk aktivitet. Er den fysiske aktivitet større, bør temperaturen alt andet lige være lavere. Personernes påklædning har også indflydelse på, hvilken temperatur der opfattes som passende.

For høj temperatur forstærker gener som oplevelsen af tør luft, tørre slimhinder/hud og statisk elektricitet. 

Mange af symptomerne er de samme, selvom årsagerne er forskellige. F.eks. opleves der tit problemer med ”tør luft” om vinteren. Det kan skyldes, at luften er tør, men ofte skyldes det for høj temperatur eller støv/manglende rengøring.

Læs mere ved at klikke i menuen til venstre.

Hvad kan Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø gøre for dig?

Vi kan rådgive om, hvad et godt indeklima er på netop din arbejdsplads, finde kilderne bag symptomerne og rådgive om løsninger.

Hent mere viden: 

Arbejdsmiljø i Danmark  

Indeklimaportalen   

Barkontor