Når du sidder foran computerskærmen, kan dine øjne klø og blive irriterede. Luftforurening og lav luftfugtighed gør det værre, men du kan selv mindske generne. Det kan du læse om i ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
 
Årsagen til at mange kontoransatte har øjenirritation er, at vi simpelthen blinker færre gange når vi sidder ved skærmen. Dette i kombination med et måske dårligt indeklima gør, at 20-40 % af alle kontoransatte klager over øjenirritation.

Men der er heldigvis noget at gøre for at fjerne generne, nemlig:

  • hold mikropauser - se væk fra computerskærmen, så slapper øjet mere af
  • lav bevidste øjenblink-øvelser løbende
  • placer din skærm lavt - det mindsker fordampning fra tårefilmen, der beskytter øjet
  • luft ud jævnligt
  • undgå for høj rumtemperatur

Hent mere viden

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 
Indeklimaportalen (her redegøres for årsager, løsninger og henvises til yderligere litteratur)



Tilbage til siden Skærmbriller

Tilbage til forsiden