Knæk ulykkeskurven og skab løbende forbedringer. Det er nemt og dynamisk. Er man opmærksom på risikofaktorer, øges mulighederne for at forebygge ulykker og opnå generelle forbedringer på arbejdspladsen.

Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø har udviklet en metode til arbejdspladserne i Region Midtjylland med henblik på, at få mere fokus på risikofaktorer og forbedringer og derved bedre forebyggelse af ulykker og nedslidning. 

Metoden indeholder:

En blok ”Sikkerhed er alle ansvar”. Blokken skal anvendes af alle medarbejdere, der kan beskrive en risikofaktor og mulige forbedringer.

En plakat hvor sedlen med den noterede risikofaktor og mulige forbedring skal hænges op på med henblik på det videre arbejde med løsning.

På plakaten er der udformet et ”S” og her skal arbejdsmiljøgruppen i samarbejde med kolleger arbejde videre med risikofaktoren eller forbedringen, så der findes de mest optimale løsninger. I pjecen "Sikkerhed er alles ansvar" kan I læse mere om metoden.  

Materialerne kan rekvireres så længe lager haves ved at skrive en mail til Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø.

Hvad kan Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø gøre for dig?
Vi kan komme og introducere Jer til metoden og hjælpe Jer i gang med arbejdet med at finde risikofaktorer og forbedringsmuligheder.