Patienterne lægger ikke altid vægt på det samme som personalet. Det læste fødeafdelingen på Regionshospitalet Randers, da de stillede deres patienter et spørgsmål. For svarene bød på en stor overraskelse. Det betød nye og bedre måder at gøre tingene på og på et helt andet område end forventet.

Af Dorte Hangst, kommunikationsmedarbejder

Vi havde på fornemmelsen, at nogle af vores patienter, der var indlagt til planlagte kejsersnit følte sig utrygge, når der skete skift i personalet. Men de var faktisk glade og tilfredse.

Sådan fortæller Maria Gaden Bjerre, der er jordemoder på Regionshospitalet Randers. Det var hende som sammen med kollega Sabine Billekop, SOSA tog initiativ til at spørger patienterne om, hvordan de oplevede disse skift.

Spørgsmålene til patienterne blev en vigtig del af en proces, som til en start egentlig handlede om noget helt andet. I 2011 blev gynækologisk ambulatorium, barselsafdelingen, fødeafdelingen, neonatal – og børneafdelingerne nemlig lagt sammen til én stor klyngeafdeling. Det betød nye samarbejdsrelationer, og mellem fødegangen og barselsafdelingen var samarbejdet på enkelte områder så stor en udfordring, at der måtte hjælp til udefra.

Dårlig samvittighed overfor patienterne

Hjælpen kom fra Koncern HR, Udvikling, som var med til at sætte rammen for et forløb, der fik titlen ”Det gode patientforløb”

- Vi valgte selv titlen på forløbet, for det, der gik os på, var, at vi var i tvivl om, om vi nu også var i stand til at levere gode forløb på grund af vores samarbejdsproblemer. Vi valgte at fokusere på de planlagte kejsersnit, fordi det var der, vi oplevede de største udfordringer i samarbejdet. Det var både uudtalte og udtalte gnidninger, som gjorde sig gældende på bestemte punkter. Det betød dårlig samvittighed overfor patienterne, fordi vi tænkte, at de måtte være kede af de skift i personale, som de oplevede og de praktiske problemer, som det førte med sig, fortæller Maria Gaden Bjerre.

I har styr på det og arbejder godt sammen

Og så var det, at hun og kollegerne fik ideen om at holde op med at gætte og i stedet spørge patienterne, hvordan det så ud fra deres side. Det blev til 12 telefoninterviews med familier, der havde haft et planlagt kejsersnit indenfor de seneste to måneder.

- Vi spurgte dem, hvordan de oplevede det at blive flyttet mellem afdelinger og personale, og deres svar lød: ”Det virker som om I har styr på det, arbejder godt sammen og sørger for gode overleveringer”. Det havde vi slet ikke ventet, og det betød, at vi ikke længere behøvede at anstrenge os helt så meget for at undgå skift.

Utilfredshed med rådgivning om amning og sårpleje

Til gengæld var patienterne ikke helt tilfredse med den rådgivning som de fik omkring amning og sårpleje efter kejsersnit. Problemet med rådgivningen var, at den dels ikke var ensartet og ikke blev oplevet som fyldestgørende.

Disse svar førte blandt andet til tværfaglige arrangementer, hvor alle ansatte på barsels- og fødegang og neonatal afdeling mødtes for i fællesskab at blive klogere på, hvad evidensen på de to områder sagde.


- Svarene betød, at vi kunne flytte fokus fra at undgå skift til at skabe ensrettede vejledninger de forskellige faggrupper imellem. Vi valgte dog alligevel at minimere personaleskift så meget som muligt. Både af hensyn til patientsikkerheden, men også fordi det lettede arbejdsgangen og giver større arbejdsglæde at have sammenhængende forløb, fortæller Maria Gaden Bjerre.

 

Maria Gaden Bjerre (tv.) og til højre sygeplejerske fra barsels- og familieafsnittet, Helle Pedersen

Ressourcerne bliver brugt bedre med daglig koordinering

Også det daglige samarbejde mellem afdelingerne er nu blevet ændret. Hver morgen drøfter den koordinerende sygeplejerske og ditto jordemoder fra de to afdelinger, hvordan kræfterne skal bruges – om der er sygdom og om der er behov for at bytte.

- Vi bruger hinanden rigtig meget på tværs, og personalet er selv med til at byde ind, hvis de har lyst til at give en hånd med i en af de andre afdelinger. Vi ser på, hvem der gerne vil og selv byder ind, men selvfølgelig også på hvilke muligheder og ressourcer der er ud fra familiernes behov, fortæller Maria Gaden Bjerre.

Indsatsen har da også sat konkrete spor i en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som viste en klar forbedring efter projektet, og der har siden været flere tværfaglige projekter i klyngeafdelingen, hvor man har taget udgangspunkt i familiernes perspektiv.

Skal ikke være et alibi for at spare

Samlet set lyder der derfor fra Maria Gaden Bjerre en klar anbefaling af at vove pelsen og spørge patienterne om, hvad de mener. Også selvom det er nyt og anderledes:
- Til en start var nogle af mine kolleger lidt forbeholdne over for det, fordi de var bange for, at der gemte sig en sparedagsorden i initiativet. Men i dag er alle glade og stolte over de resultater som vi har nået, fordi vi spurgte patienterne om deres mening.

Og derfor følger Maria Gaden Bjerre også den varme anbefaling om at spørge patienterne på vej med en venlig advarsel:
- Når man taler patientinddragelse, så er det hele tiden vigtigt at have øje for, at det skal højne kvaliteten. Det er vigtigt at løftestangen er af den rigtige karakter. At det ikke er noget man gør for at spare.