Læger, sygeplejersker og jordemødre arbejder på tværs af de fysiske grænser mellem Fødegang, Barselsgang, Neonatal- og Familieafsnit for at sikre, at nybagte mødre og fædre ikke at skulle fra deres nyfødte. Vi går tæt på Klyngeafdeling B/G i Randers.

Af Jonna Toft, journalist

Det startede som et spareprojekt: At slå Børneafdelingen og Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i Randers sammen i en klynge. Det var i 2011, og der var fokus på synergieffekt. På baggrund af projektet blev rapporten "Familien sammen - et klyngeprojekt" skrevet.

I dag er Fødegangen, Barselsafsnittet, Neonatalaf-snittet og Familieafsnittet rystet så meget sammen, at man taler om fælles patienter, selv om afsnittene fysisk er placeret på tre planer. Medarbejderne færdes så vidt muligt dér, hvor patienterne har brug for dem, uanset om det er på eget afsnit eller et af de andre.

Har et barn fx brug for hjælp til vejrtrækningen lige efter fødslen, kommer en neonatal sygeplejerske til fødestuen og giver barnet ilt på moderens mave via CPAP. Tidligere blev barnet flyttet til Neonatalafsnittet, mens moderen blev færdigbehandlet på fødestuen. Nu holder man familien samlet, og i mange tilfælde undgås indlæggelsen på Neonatal. Det har nemlig vist sig, at over halvdelen af de børn, der har kortvarige vejrtrækningsproblemer, kan færdigbehandles uden overflytning inden for to timer. Det, der er bedst for mor og barn, er altså også det økonomisk mest fordelagtige.

Hud mod hud – det virker!

Der er evidens for, at hud mod hud-kontakt lige efter fødslen giver barnet roligere og mere regelmæssig vejrtrækning, stabiliserer barnets blodsukker, får moderen til at danne mælk, og både mor og barn udskiller langt mindre stresshormon, end hvis de er adskilt. Desuden er det gavnligt for det følelsesmæs-sige bånd mellem mor og barn, at de ikke adskilles i timerne efter fødslen.

Patienter placeres, hvor der er ressourcer

En væsentlig ændring er, at næsten alle stuer på Neonatalafsnittet nu er lavet til familiestuer, og de nybagte familier placeres på den afdeling, hvor der er bedst plads og mest personale. Det koordineres på daglige morgen- og middagsmøder.

Ukomplicerede forløb kan altså godt få en stue på Børneafdelingen eller Neonatalafsnittet, hvis dér er bedst plads. Og en kvinde med kejsersnit kan måske blive to timer længere på Fødegangen, inden familien køres til Barselsgang eller direkte til Familieafsnittet.

”Tidligere kunne vi skabe flaskehalse for hinanden, fordi patienterne skulle ligge et bestemt sted. Nu er det personalet, der flytter sig med patienterne – i hvert fald i det omfang, ressourcerne tillader det,” siger Trine Fritzner Jensen. ”Den slags koordinering kan være svær, men det er faktisk gået forbavsende let. Vi har jo et fælles formål. Vi finder tilbage til kerneydelsen, at holde familien sammen, og det vil alle arbejde for.”

Sygeplejerske Gitte Skov, Neonatal, siger: ”Vi er blevet meget bedre til at udnytte ressourcerne i klyngen. Nu er der et ansigt bag navnene, og vi ved, hvem vi skal ringe til og få råd og vejledning. Det har været fantastisk at se, hvad sådan et projekt kan gøre både for familierne, som får en bedre behandling, og for personalegruppen. Der er åbenhed mellem afdelingerne, og vi hjælper hinanden: Har én afdeling travlt, kan man tilkalde ekstra hænder fra de andre afdelinger.”

Faglige diskussioner giver bedre resultater

Det øgede samarbejde har også skabt et rum for diskussioner på tværs af faglighed.

Jordemødre, børnelæger og sygeplejersker har fx ofte forskellige perspektiver på, hvor lang tid, der skal gå, før et barn skal have ekstra ernæring efter fødslen. Jordemødre prioriterer amning højt og venter ofte lidt for at se, om barnet selv tager fat. Men børnelæger vil ofte gerne give ekstra ernæring hurtigt, fordi lavt blodsukker er skadeligt for nyfødte.

”Der er markante fronter i de to gruppers faglighed, og det gav myter. Nu har vi lavet fælles retnings-linjer,” siger ledende overlæge på Børneafdelingen Bent Windelborg Jensen.

”Flere børn undersøges nu for lavt blodsukker, og flere får ekstra ernæring – men samtidig kan vi faktisk se, at flere kommer i gang med amningen. Så det viser, at hvis vi giver de rigtige børn mad, så får de kræfter til at amme ved mor.”

Samarbejde sparer penge

Da Klyngeafdelingen blev oprettet, havde den en gæld på flere millioner kroner. I dag er den gældfri. Nogle af de nye tiltag sparer ressourcer samtidig med, at de gavner familierne.

Et eksempel: Hvis et barn har brug for lægeundersøgelse efter fødslen, blev det tidligere tilset af først en jordemoder, så en fødselslæge, og derefter af en børnelæge, som måske konstaterede, at intet var galt. Men de mange undersøgelser gav uro hos forældrene.

I dag tilkalder jordemoderen børnelægen direkte, og den gynækologisk-obstetriske læge involveres ikke.

Det virker fuldstændig logisk i dag. Men gamle, fastlagte arbejdsgange kan være svære at bryde,” siger Trine Fritzner Jensen.

Serviceassistenterne har også indført en besparelse. Tidligere kørte de senge op til Fødegangen til kvinder, der skulle have lavet kejsersnit – men som regel ville kvinden hellere gå ved siden af sengen ned til operationsstuen. I dag bliver sengene blot kørt direkte til Operationsgangen, hvor der er brug for dem.

Det har vi altså grinet lidt af. Godt at få det ændret,” smiler serviceassistent Dorte von Dippe.

Stærkere faglighed

Da projektet startede, var der en bred bekymring blandt medarbejderne for, at alle skulle kunne alt, og man dermed blev generalister i stedet for specialister. Men oplevelsen nu er modsat.

”Vi er blevet dygtigere på grund af samarbejdet mellem specialerne,” siger Trine Fritzner Jensen. ”Alle smider noget i puljen, både ressource- og vidensmæssigt. Projektets væsentligste effekt er, at vi har fået øje på hinandens kompetencer og ressourcer.”

Det lægger sygeplejerske Gitte Skov også vægt på: ”Det, at vi kender hinandens kompetencer og har et fælles mål gør, at der er en rød tråd igennem patientforløbet. Vi har øget kvaliteten, fordi vi har det her tætte samarbejde om familien,” siger hun.TULE-undersøgelserne (TrivselsUndersøgelse og LedelsesEvaluering) i 2014 og 2015 viser da også, at langt flere medarbejdere har fået en positiv indstilling til projektet. Vi har gennemført en kulturændring på 17 måneder,” siger ledende overlæge Bent Windelborg Nielsen, der er en del af klyngeledelsen. ”Det kunne lade sig gøre, fordi vi har et erfarent personale, der godt tør sige deres mening, og fordi alle faggrupper har været involveret. Fra ledelsens side har vi bakket op, og vi har ikke accepteret en snak om ”dem” og ”os”. Myternes tid er forbi, vi har en fælles ansvarlighed overfor hinanden.”

Indsatsen for at holde de nybagte familier sammen fortsætter, og der vil blive udviklet nye tiltag også fremover.-

Læs hele rapporten: "Familien sammen - et klyngeprojekt"

Baggrund: Klyngeafdeling B&G

Klyngeafdeling B&G, Gynækologisk Obstetrisk-Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers blev dannet i 2011 med den hensigt at opnå synergieffekt.

I 2011-13 etablerede man det organisatoriske samarbejde med fælles MEDudvalg, koordineret undervisning af medicinstuderende og sammenlægning af de to sekretariater.

Da man havde identificeret samarbejdsflader og synergimuligheder mellem de fusionerede afdelinger, fik man i 2014 midler fra Region Midtjyllands ’Pulje til uddannelse af regionens ledere og medarbejdere’ til projektet ’Familien sammen – et klyngeprojekt’.

Målet var at skabe bedre forløb for indlagte nyfødte og deres forældre og at eliminere de situationer, hvor man af praktiske grunde måtte skille forældre og barn fra hinanden.