Hvis en medarbejder (her er en leder også en medarbejder) – eller en gruppe af medarbejdere – har været udsat for en kritisk hændelse, kan der efterfølgende være behov for en række støttende interventioner eller tiltag. To begreber, der ofte bringes i spil i denne sammenhæng, er defusing og debriefing. 

Defusing, eller med en mere dansk betegnelse aflastningssamtale, har til formål, at skabe en umiddelbar forståelsesramme for den kritiske hændelse/den traumatiske begivenhed. Når en medarbejder har været udsat for en voldsom begivenhed, kan han eller hun ofte opleve et stort behov for at tale om det, der lige er sket. Aflastningssamtalen giver på en delvis struktureret måde rum og mulighed for netop at tale om hændelsesforløbet tidligt efter begivenheden, og giver desuden den enkelte mulighed for holde fast i en social forbindelse eller kontakt, så vedkommende ikke isolerer sig. Samtidig kan defusingsamtaler medvirke til at skabe en øget følelse af sammenhold og fællesskab (vi er i samme båd) i personalegruppen. Gennemførelse af defusing giver desuden mulighed for dels at orientere om naturlige krisereaktioner efter en kritisk hændelse og dels mulighed for at vurdere, hvorvidt det på et senere tidspunkt vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en debriefing eller andre former for støttende tiltag. Lederen af en defusing skal være trænet i defusing-metoden, men behøver ikke nødvendigvis at være psykologisk uddannet i modsætning til lederen af en debriefing.

Debriefing eller rettere psykologisk debriefing er en systematisk gennemgang i en gruppe af medarbejdere, som sammen har oplevet en dramatisk eller traumatisk situation, eller som på anden vis er blevet stærkt berørt af en uventet hændelse. Som ved defusing, så er det primære formål med en debriefing at skabe en forståelsesramme for den kritiske hændelse/den traumatiske begivenhed, som medarbejderne har været udsat for. Ved alvorlige situationer bør der således skabes mulighed for, at en debriefing kan gennemføres med de involverede medarbejdere i efterforløbet. Debriefing er en kompleks psykologisk gruppeproces, og den skal derfor forestås af en debriefingsleder, der er psykologisk uddannet og som herforuden har en særlig uddannelse inden for det krisepsykologiske område.

Kilder

  • Christensen, A.K., Krise- og katastrofepsykologi i Larsen et al., Traumatologi, Munksgaard Danmark, 2008
  • Dyregrov, A., Katastrofepsykologi, Dansk Psykologisk Forlag, 1994
  • Dyregrov, A., Psykologisk Debriefing, Psykologisk Forlag, 2002
  • Vestergaard, A., Det Psykologiske Traume, Psykologisk Institut, 2004