Den digitale patient billede af hånd med telefon

Fremtidens patient er digital. Fremover vil patienten gøre brug af nye digitale løsninger i sin hverdag. Se videoen med Søren, som bruger teknologi i sit liv med diabetes og få indblik i, hvordan netop sådan en hverdag kan se ud. Samtidig kan du gå på opdagelse i et udpluk af de apps, som er skabt til den digitale patient.

En patientfortælling

Mød Søren, der i de seneste 18 år har haft diabetes og som dagligt anvender teknologi i sin hverdag med sygdommen.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Skillelinje

Patientapplikationer

App logo Bone@BC

Bone@BC

Bone@BC er et støtte- og oplysningsværktøj tiltænkt kvinder, der har haft brystkræft. Appen giver viden omkring brystkræft og knogleskørhed og du har mulighed for at indtaste daglige resultater. Det er muligt at oprette noter - enten til eget brug eller til brug ved samtaler på hospitalet.

Appen er et støtteværktøj og erstatter således ikke medicinsk rådgivning fra en sundhedsperson.

 Hent Bone@BC til iPhone her

Hent Bone@BC til Android her


 

 

App logo Clue

Clue

Clue er en sundheds-app for kvinder, der bruger videnskab og data til at hjælpe dig med at opdage de unikke mønstre i din cyklus. Den minder dig om din menstruation, PMS og tidspunkter, hvor du nemmest bliver gravid.

Hent Clue til iPhone her

Hent Clue til Android her


 

 

App logo Doktor Børnehospitalet

Doktor - Børnehospitalet

Når børn møder til undersøgelse på Børneafdelingen er de ofte utrygge eller bange, fordi de ikke ved, hvad der skal foregå. Med Doktor kan børnene derhjemme lege sig igennem de forskellige procedurer på en mobiltelefon eller tablet forud for konsultationen.

Hent Doktor til iPhone her

Hent Doktor til Android her


 

App logo E-kvit

E-kvit

E-kvit er en rygestops-app udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Opret en profil og fortæl programmet om din rygning, din motivation og dine vaner. Appen følger dig fra forberedelsen og til du er helt røgfri. Ved at bruge dine oplysninger skræddersyes forløbet nøjagtigt til dig og dine behov. Du får din egen stopplan og skræddersyede notifikationer på din telefon.

Hent E-kvit til iPhone her

Hent E-kvit til Android her


 

App logo iHeadache

iHeadache

 Appen er et værktøj til brug ved hovedpine og migræne. Den registrerer symptomer og andre detaljer, som måske kan hjælpe med at forstå, hvad der frembringer hovedpine og hvordan det stoppes.

Hent iHeadache til iPhone her

Findes ikke til Android


 

App logo Instant heartrate

Instant Heart Rate

Med denne app kan du måle din egen hjerterytme. Ved brug af kameraet kan lysændringerne i din finger bestemmes og derudfra bliver hjerterytmen bestemt.

Hent Instant Heart Rate til iPhone her

Hent Instant Heart Rate til Android her

 


 

App logo Lifesum

Lifesum

Lifesum er en personlig kostplanlægger, kostmåler og kalorietæller. Brug appen til at holde styr på hvad du indtager af væske og mad og registrér hvis du motionerer. Find inspiration til opskrifter, planlæg dit vægttab og få hjælp til at skræddersy din ugentlige madplan.

Hent Lifesum til iPhone her

Hent Lifesum til Android her


 

App logo Medicinkortet

Medicinkortet

Med denne app kan du se din aktuelle medicin, som din læge har registreret på Fælles Medicinkort. Du kan se dine åbne recepter samt den medicin, du allerede har fået udleveret på apoteket. Via appen kan du anmode din praktiserende læge om receptfornyelse på de lægemidler, der optræder som aktive.

Hent Medicinkortet til iPhone her

Hent Medicinkortet til Android her


 

App logo medicintjek

Medicintjek

Søg på et produkt eller scan stregkoden på medicinæsken og få adgang til oplysninger om bl.a. produktets navn, virksomt indholdsstof, opbevaring, indikationer, anbefalet dosering, styrke, pris, indlægsseddel og evt. risici ved samtidig brug af flere præparater.

Hent Medicintjek til iPhone her

Hent Medicintjek til Android her


 

App logo Mit forløb

Mit Forløb

Mit Forløb er til dig, der skal igennem et større operationsforløb på et hospital. Med tegnefilm, visualiseringer og vejledninger forberedes du og dine pårørende på alt det, du skal igennem både før, under og efter indlæggelsen.

Hent Mit Forløb til iPhone her

Hent Mit Forløb til Android her


 

App logo Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Med denne app kan du søge i Patienthåndbogens over 3.000 sygdomsartikler og over 2.000 illustrationer i form af tegninger, røntgenbilleder, fotos, animationer og videoer. Du kan gemme dine favoritartikler og dele indhold i Patienthåndbogen med andre via mail og Facebook.

Hent Patienthåndbogen til iPhone her

Hent Patienthåndbogen til Android her


 

App logo Pregnancy

Pregnancy +

Appen er et værktøj til gravide, som ønsker at holde styr på alt fra kvalme og træthed til størrelsen på barnet og dagbog i løbet af graviditeten. I appen kan man læse ugentlige opdateringer, om hvad der sker med barnet og man kan gemme notater fra lægen. 

Hent Pregnancy + til iPhone her

Hent Pregnancy + til Android her