Jeg brænder for at gøre en værdifuld forskel for dem, vi er sat i verden for: Borgerne og samfundet som helhed. Jeg tror på, at vi aldrig må slippe formålet af syne: Hvem er vi sat i verden for? Koblet til: Hvad betyder det så, at jeg/vi skal gøre anderledes?

Min tilgang til udvikling
Jeg tror på, at vi med viden om, hvad der virker bedst og refleksion over det, vi gør får nye perspektiver, handlemuligheder og læring som afsæt til bedre handlinger og bedre måder at gøre tingene på.
Jeg vil gerne hjælpe til et fokus på det, der virker, på muligheder, som giver glæde og gejst til den transformation, vi skal på for at skabe en positiv bevægelse i retning af det, som fremtidens udfordringer kalder på.

Som person
Jeg elsker det, jeg laver for og med andre. Jeg beskrives som en professionel, varm og entusiastisk samarbejdspartner af dem, jeg samarbejder med om opgaven med at lykkes bedre. Jeg møder andre først og fremmest som mennesker, der yder værdifulde bidrag og vil gøre mit til, at vi lykkes sammen. Jeg har en god forståelse af de grundlæggende dynamikker i mennesker og organisationer, og hvad der skal til for at skabe en positiv bevægelse.

Min baggrund
Jeg er uddannet psykolog og har i de sidste 15 år arbejdet med organisationsudvikling og ledelsesudvikling i offentlige og private organisationer. Mine opgaver har spændt bredt fra mindre udviklingsforløb for medarbejdere, teams og ledere til større forandringsforløb for organisationer.


Jeg har siden 2013 været i Region Midtjylland, hvor jeg har hjulpet en masse medarbejdere, ledere og afdelinger med bl.a. at styrke det, jeg kalder resiliente arbejdsfællesskaber. Her er omdrejningspunktet hvordan vi bliver bedre til at løse nutidens og fremtidens opgave og er sammen om det på en måde, så vi trives. Min tilgang, praktiske redskaber og cases har jeg sammen med Andreas Granhof Juhl beskrevet i bogen Den resiliente organisation. Derudover arbejder jeg især med Region Midtjyllands ledelsesudviklingsforløb, talentudvikling og Læger i ledelse

Speciale

Konsulenterfaring

Uddannelse

Arbejdserfaring

Publikationer