Sundhedsplanlægning

Afdelingen ledes af en vicedirektør med reference til direktionen. Afdelingen løser opgaver med udgangspunkt i organisering i tre kontorer.

Afdelingen er geografisk placeret i Regionshuset Viborg, og afdelingens årsværk udgør ca. 45.

Sundhedsplanlægnings væsentligste rolle er fra centralt hold at betjene det politiske
system og arbejde for at realisere de politisk vedtagne planer og strategier for sundhedsvæsnet i Region Midtjylland. Dette i tæt samarbejde med hospitalerne og øvrige interne og eksterne aktører.

Sundhedsplanlægning har ansvaret for funktions- og specialeplanlægning i forhold til hospitalerne på både det somatiske og psykiatriske område. Hertil hører analyse af aktivitetsdata, opgaver vedrørende universitetssamarbejde, forskning og innovation, aktivitets- og investeringsplanlægning, det interregionale samarbejde samt præhospitals- og beredskabsområdet, planlægning af praksissektorens sundhedsydelser samt indgåelse, udvikling og opfølgning af sundhedsaftaler mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen.

1. kontor

De primære opgaver i 1. kontor er:

  • Kontoret er ansvarlig for udarbejdelse, opfølgning og forhandling af sundhedsaftaler med kommunerne.
  • Kontoret har ansvaret for den strategiske planlægning på praksisområdet herunder udarbejdelse af praksisplaner, sekretariatsbetjening af samarbejdsudvalgene, samt udvikling og udmøntning af planer og indsatser på området.
  • Kontoret har desuden til opgave at udvikle og vedligeholde planer og strategier på kronikerområdet herunder forløbsprogrammerne.


2. kontor

De primære opgaver i 2. kontor er:

  • Ansvar for speciale-, funktions- og kapacitetsplanlægning inden for de medicinske specialer, kardiologi, neurologi, psykiatri, kræft, kirurgiske specialer og laboratoriespecialerne.
  • Udvikling af kronikerområdet og vedligehold af forløbsprogrammer
  • Opgaver inden for rehabilitering, hospice og hjælpemidler
  • Opgaver på det præhospitale område
  • Beredskabsområdet
  • Betjening af politiske udvalg og regionsrådet.

Under medarbejderoversigten kan du se, hvem der er den primære sagsbehandler på de enkelte områder.

Nogle af de væsentligste opgaver er nærmere beskrevet under siden ”Fremtidens sundhedsvæsen” .


3. kontor 

3. kontor beskæftiger sig med planlægning af regionens byggerier på hospitalsområdet, planlægning og opfølgning på medicinområdet samt optimering og udnyttelse af regionens kapacitet under de givne økonomiske rammer. 

Kontorets hovedopgaver vedrører:

  • Medicinområdet og nye behandlinger
    - Analyse og tværgående optimering af kapaciteten på regionernes hospitaler
    - Udvidet frit valg, udbud og fælles visitationer
    - Patientrettigheder om ret til hurtig udredning og behandling
  • Samarbejdsaftaler på tværs af regioner/andre lande 
  • Hospitalsbyggerier i somatikken og psykiatrien, herunder kvalitetsfondsprojekterne i Aarhus, Gødstrup og Viborg
  • Ombygninger på eksisterende hospitaler
  • Investeringsplaner på anlægsområdet
  • Designguides til byggerier
  • Sundhedshuse
  • Koordinering og prioritering af medicotekniske anskaffelser
  • Afdelingens økonomi 

 

Sundhedsplanlægning udgør på det strategiske niveau bindeleddet mellem de nationale, regionale og lokale aktører i sundhedsvæsnet. Dette indbefatter på den ene side facilitering af den politiske ledelse og på den anden side udmøntning af de trufne beslutninger. De rette beslutningsgrundlag sikres ved benyttelse af velgennemarbejdede analyser og brug af den nyeste viden.

Afdelingens opgaveløsning foregår i tæt samarbejde de tre kontorer imellem. Der er stor fokus på teams og projektarbejdsmetoder. Således udnyttes de bedste kompetencer i den rette faglige kontekst. Dette gør sig også gældende i forholdet til de øvrige stabe i regionshuset, hvor Sundhedsplanlægning indgår i de fora og med de afdelinger, som for det enkelte emneområde vurderes bedst for tilvejebringelse af kvalificerede beslutningsgrundlag.