Med henblik på at samle hospitalsmatriklerne i Aarhus har Region Midtjylland besluttet at bygge et nyt universitetshospital (DNU) i sammenhæng med den eksisterende i Skejby.

Opgaven forventes færdiggjort i 2019 og er organiseret med en styregruppe og et forretningsudvalg for DNU. Styregruppen er projektets øverste administrative organ og varetager særlige kritiske beslutninger i projektet samt godkender de overordnede forslag til udformning af DNU. Forretningsudvalget for DNU har til opgave at koordinere det overordnede samarbejde om projektet mellem universitetshospitalet og projektafdelingen.

Projektafdelingen for DNU ledes af en projektdirektør med reference til direktionen i Region Midtjylland. Projektafdelingen varetager arbejdsopgaver og koordination i forbindelse med den samlede planlægning og etablering af DNU, herunder at sikre den nødvendige brugerinvolvering. Projektafdelingen har til huse i Aarhus og har ca. 25 årsværk. Projektledelsen er det øverste niveau i den fælles projektorganisation mellem Region Midtjylland (ved projektdirektøren) som bygherre og Rådgivergruppen DNU som gennemgående rådgiver. Projektledelsen er gennemgående i hele planlægnings- og byggeperioden af DNU