Region Midtjyllands personaleredegørelse for 2011 indeholder personalestatistikker og en række artikler om ”Omstillingsplan til fremtidens sundhedsvæsen”. Hospitalerne og Psykiatri og Social har bidraget med artikler, der tager udgangspunkt i læring og erfaring fra egne processer, samt en generel artikel med fokus på de personalemæssige konsekvenser af omstillings- og besparelsesprocesserne i 2011.

De fleste statistikker er tilpassede versioner af det statistiske materiale, som Koncern HR udarbejder enten årligt eller kvartalsvist. Statistikafsnittet følger tidligere personaleredegørelser bortset fra, at et afsnit om vakanceopgørelse er udeladt, da der generelt ikke har været vakanceproblemer i 2011. Redegørelsen er tilføjet et afsnit om udviklingen i personaleforbruget på baggrund af den løbende statistik, som Koncern HR udarbejder.

Af hensyn til økonomi og miljø bliver redegørelsen ikke trykt på papir, men foreligger kun i en elektronisk version.

Opdateret version af Personaleredegørelse 2011 (12. juni 2012).
Der er konstateret en fejl i den oprindeligt udsendte udgave af personaleredegørelsen, figur 1 siden 21: ”Antal fuldtidsstillinger november 2011”. Fejlen er rettet i den opdaterede version herunder.

Personaleredegørelse 2011