Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 18. december 2019 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræder Naja Kjær Poulsen, Louise Ahle og Lone Dybdal

 

Ib Bjerregaard mødte kl. 13.25 under behandlingen af punkt 3. Ib Bjerregaard deltog endvidere ikke i mødet fra kl. 14.00 (under behandlingen af punkt 7) til kl. 14.20 (hvor behandlingen af punkt 11 blev påbegyndt).

 

Erik Vinther forlod mødet kl. 15.40 efter behandlingen af punkt 36.

 

Åben tillægsdagsorden blev behandlet før lukket dagsorden.

 

Mødet blev hævet kl. 16.25.


Pkt. Tekst
1 Økonomirapportering pr. 31. oktober 2019
2 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats på akutområdet
3 Nyt hospitalsapotek og vaskeri: udbudsstrategi samt bevilling til projektorganisation
4 MidtVask: Udskillelse af vaskeriopgaven
5 Afrapporteringer fra midlertidige udvalg
6 Nedsættelse af midlertidige udvalg i 2020
7 Udmøntning af 6 mio. kr. i 2020 og 2021 fra Budget 2019 til Psykiatrien
8 Udmøntning af midler til udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
9 Forslag til placering af intensive senge i Psykiatrien
10 Udmøntning af midler fra Budget 2020 til Psykiatrien
11 Udmøntning af satspuljemidler til regionale akutte udrykningsteams i psykiatrien
12 Udmøntning af satspuljemidler til udvidelse af anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien
13 Godkendelse af Praksisplan for psykologer
14 Godkendelse af kapacitetsudvidelse for psykologer
15 Godkendelse af proces for politisk behandling af eventuelle lokale elevfordelingsregler
16 Vision for brug af ikke-fossile brændstoffer i ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport
17 Rapportering af økonomi og målbilleder i 2020
18 Målbilledet på sundhedsområdet og ledelsesberetninger
19 Målbilledet for socialområdet og ledelsesberetning
20 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Godkendelse af revideret styringsmanual
21 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2019
22 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 3. kvartal 2019
23 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2019
24 DNU: "Det tredje øje"-rapport om Forum efterår 2019
25 Kvartalsrapport Forum pr. 30. september 2019
26 DNV-Gødstrup Psykiatri: "Det tredje øje"-rapport for 2. og 3. kvartal 2019
27 Aarhus Universitetshospital Forum, godkendelse af leasingramme til pris-/lønudvikling og udstyr
28 Aarhus Universitetshospital: Bevilling til etablering af en ny kardiologisk laboratoriestue til Hjertesygdomme
29 Godkendelse af prioriteringer på den medicotekniske anlægsbevilling 2020
30 Udvidelse af plasmaferesetapninger med henblik på selvforsyning af blodplasma
31 Samarbejdsaftale om kræftrehabilitering
32 Samarbejdsaftale på stomiområdet
33 Rammepapir for tværsektorielt samarbejde om regionale udgående teams i psykiatrien
34 Udbredelse af medicinposen
35 Status på det tværsektorielle samarbejde i Psykiatriens Hus i Silkeborg, herunder forslag om ikke at gennemføre frikommuneforsøg
36 Udtalelse vedrørende lukning af professionsbachelor i offentlig administration
37 Godkendelse af flerårige handleplaner for landdistrikter, mobilitet og kultur
38 Udmøntning af projektpuljen under budget 2020 for regional udvikling
39 Bevilling til kortlægningsarbejde af omstilling til bæredygtig transport
40 Bevilling til Europæisk Kulturregion 2020
41 Ansøgning om bevilling til forskningsprojekt om kultur og landdistrikter
42 Ansøgning om bevilling til forprojekt for Europæisk Folkemøde i Mariager
43 Høringssvar til Region Syddanmarks udviklingsstrategi
44 Høringssvar til Strategi for Decentral Erhvervsfremme 2020-2023
45 Udtalelse vedrørende beretning om revision af statens forvaltning i 2018
46 Afrapportering af forenklingsinitiativer
47 Forslag til studietur til Stockholm
48 Godkendelse af rapport og regnskab fra udvalg for regional udviklings studietur til Holland og Belgien
49 Godkendelse af anlægsregnskab for salg af Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade
50 Godkendelse af anlægsregnskaber for psykiatrien i Skejby (OPP) og for salg af psykiatrien i Risskov
51 Godkendelse af tre anlægsregnskaber for Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
52 Deponering af lån til Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset
53 Orientering om udviklingen i medicinforbruget efter 3. kvartal 2019
54 Orientering om status vedrørende Patientkontoret
55 Orientering om anbefalinger fra Rådet for Fremtidens Kompetencer
56 Orientering om hensigtserklæring om Tangkærmodellen jf. budgetforliget 2019
Sagnr.: 1-21-78-1-19

1. Økonomirapportering pr. 31. oktober 2019

Resume

Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. oktober 2019 forventes et merforbrug på 33,1 mio. kr. på sundhedsområdet. Historisk set bliver resultatet forbedret frem mod regnskabsafslutningen. På den baggrund forventes årsresultatet at blive balance. Socialområdet forventer et mindreforbrug på 16,5 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. oktober 2019 tages til efterretning,

 

at bevillingsændringerne i skema 1.1 – 6.5 godkendes, og

 

at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet

1: Finansiering i alt, er finansiering for både anlæg og drift.

 

Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. oktober 2019 forventes et merforbrug på 33,1 mio. kr. på sundhedsområdet. Det forventes, at året ender i balance, idet resultatet historisk set bliver forbedret frem mod regnskabsafslutningen.  

 

Hospitaler

Det skal bemærkes, at alle hospitaler er hårdt pressede på økonomien og arbejder målrettet på at opnå økonomisk balance. Derudover er det som følge af omlægning af patientregistreringen til LPR3 ikke muligt at vurdere en række udgifter præcist, og der kan som følge heraf komme afvigelser, når der foreligger data.

 

Hospitalsenhed Midt

I forbindelse med bevillingsændringerne til denne økonomirapportering foreslås det, at der overføres 10,0 mio. kr. fra 2019 til 2020, hvormed der forventes balance i 2019.

 

Aarhus Universitetshospital

Økonomien på Aarhus Universitetshospital er fortsat presset, som den har været gennem hele 2019. I forbindelse med indgåelse af budgetforliget for 2020 besluttede forligspartierne at tildele 100,0 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital på baggrund af økonomiaftalen 2020. Dermed reduceres det forventede merforbrug på Aarhus Universitetshospital i 2019 fra 275,0 mio. kr. til 175,0 mio. kr. Hospitalet mangler at gennemføre besparelser for 32,0 mio. kr. for at nå dette niveau. Det er hospitalsledelsens vurdering, at ubalancen kan reduceres til -175,0 mio. kr.

 

Der henvises til notatet "Økonomirapportering pr. 31. oktober 2019 – Aarhus Universitetshospital for en nærmere beskrivelse".

 

Præhospitalet

Der forventes et mindreforbrug på 9,2 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på driften ekskl. kontrakter samt til siddende befordring, hvor der forventes et mindreforbrug på 7,2 mio. kr. Mindreforbruget afspejler, at aktiviteten ikke er steget så meget som forventet, og at der afregnes til lavere priser end forudsat.

 

Fællesudgifter og -indtægter

Det forventede mindreforbrug på 156,2 mio. kr. på Fællesudgifter og -indtægter skyldes primært forventede mindreforbrug på puljer vedrørende samhandel mellem regioner, pulje vedrørende refusion af hospitalernes medicinforbrug, patientforsikring, pulje til overførsler og konsolidering, udgifter til ansatte social- og sundhedsassistentelever, samt pulje vedrørende fælles implementeringstiltag it mv.

 

På området Fællesudgifter og -indtægter finansieres der bevillingsændringer fra puljer, hvor der kan være negativt budget. Finansieringen skal dog ses i sammenhæng med hele bevillingsområdet Fællesudgifter og -indtægter og den samlede økonomiopfølgning for Region Midtjylland. Eksempelvis anvendes pulje til overførsler og konsolidering og pulje til korrektioner i den løbende økonomistyring i regionen. Det betyder, at puljerne i løbet af året både kan have negativt og positivt budget.

 

Praksissektoren

Der er et forventet merforbrug på 15,5 mio. kr. Merforbruget skyldes blandt andet en engangsudgift på 13,0 mio. kr., der er forårsaget af en forskydning af udbetaling af kronikerhonorar til de alment praktiserende læger samt betaling til Statens Serum Institut. Der er derudover merforbrug inden for tilskud til høreapparater og ernæringspræparater. Udviklingen i antallet af tilmeldte kronikere i almen praksis følges tæt, da kronikerordningen er udgiftsdrivende for regionen.

 

Tilskudsmedicin

Der forventes et merforbrug på 15,5 mio. kr. Udgifterne er steget markant i 3. kvartal, og stigningen er 2,6 % pr. 31 oktober 2019. Dette er mere end forventningen ved budgetlægningen. Der er en vækst i mængden af udleveret medicin DDD (Defineret DøgnDosis) på 4,5 % pr. 31 oktober 2019. Der vil fortsat være fokus på området, da en øget vækst vil have betydningen for økonomistyringen i 2020.

 

Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

 

Socialområdet

Samlet forventes et mindreforbrug på 16,5 mio. kr. Generelt er der en god udvikling i efterspørgslen efter de regionale sociale tilbud.

 

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

 

Fælles Formål og Administration

Samlet forventes mindreforbrug på 14,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært forsinkelse i implementeringen af nyt vagtplanlægningssystem (Optima).

 

Finansielle områder

Renter - Der forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. på regionens nettorenter. Renter indgår ikke i regionens driftsramme, og merforbruget påvirker derfor udelukkende regionens likviditet.

 

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

 

I forbindelse med bevillingsændringerne foreslås Hospitalsenheden Vest på baggrund af budgetforliget fra budget 2019 tildelt 21,5 mio. kr. til at håndtere de økonomiske udfordringer, der er i forbindelse med indflytningen i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Gødstrup.

 

Orientering om ændring af regnskabspraksis

I forbindelse med regnskab 2019 ændres regnskabspraksis for håndteringen af eksternt finansierede projekter herunder kliniske kontrakter, forskning og fællesregionale enheder.

 

Hidtidig kutyme, som er videreført fra Århus Amt, har været at behandle midlerne som værende legater. Det vil sige, at midlerne har været opgjort som aktiver på balancen.

 

Nu ændres praksis, således at midlerne regnskabsteknisk tælles med i Region Midtjyllands likviditet og i omsætningen. Det vil sige, at indtægter og udgifter vil fremgå af resultatopgørelsen (driften).

 

Region Midtjyllands regnskabspraksis vil efter ændringen svare til de fire andre regioners praksis. Ændringen vil på balancen medføre, at likviditeten vil stige med ca. 600 mio. kr., og at aktiver vedrørende legater vil falde med ca. 600 mio. kr. Samtidig vil indtægter henholdsvis udgifter stige med ca. 600 mio. kr. i resultatopgørelsen. Samlet set forventes indeværende årsresultat påvirket i mindre grad.

 

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets fjerde og sidste økonomirapportering.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. oktober 2019 tages til efterretning,

 

at bevillingsændringerne i skema 1.1 – 6.5 godkendes, og

 

at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer, Birgitte Svenningsen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-85-18

2. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats på akutområdet

Resume

Sundhedsstyrelsen har sendt anbefalinger for en sammenhængende indsats på akutområdet i høring.

 

Der fremlægges et udkast til Region Midtjyllands høringssvar med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundhedsstyrelsen.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til høringssvar vedrørende Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats på akutområdet godkendes, idet udvalget ønsker følgende tilføjelser og ændringer:

 

I Region Midtjyllands bemærkninger til høringsudkastets anbefaling 11 vedrørende disponering af præhospital akutlæge ønskes tilføjet en anbefaling om, at sætningen "I en dansk kontekst varetages funktionen af speciallæger i anæstesi og intensiv medicin med særlige kompetencer i præhospital indsats" ændres til "I en dansk kontekst varetages funktionen aktuelt af speciallæger i anæstesi og intensiv medicin med særlige kompetencer i præhospital indsats"

 

Region Midtjyllands bemærkninger til anbefaling 20 om visiteret modtagelse til akutsygehusbehandling ønskes formuleret således:

 

Region Midtjylland tilslutter sig Sundhedsstyrelsens anbefalinger om visiteret modtagelse til sygehusbehandling. Anbefalingen er overordnet helt i tråd med Regions Midtjyllands organisering af modtagelse af akutte patienter til sygehusbehandling.

 

Regionsrådet ser dog med meget stor bekymring på formuleringen om, at der kun undtagelsesvist, og kun for visiterede patientgrupper til fagligt velbegrundede funktioner som for eksempel opblussen af kendt kronisk sygdom, kan modtages patienter akut på specialsygehuse. Formuleringen kan sammen med mail af 20. november 2019 fra Sundhedsstyrelsen tolkes, som om der fremover ikke vil kunne modtages akutte, visiterede medicinske patienter til hospitalet i Silkeborg i tidsrummet 8-17 på hverdage, som det i dag er regionens praksis. Indskrænkning af mulighederne for at modtage akutte visiterede medicinske patienter i Silkeborg medfører risiko for afledte konsekvenser for både de akutte og planlagte stationære medicinske patientforløb i Viborg og Silkeborg. Derudover kan ændringerne få konsekvenser for intensivfunktionen begge steder. Afledt heraf kan der også vise sig konsekvenser for nogle af de kirurgiske patientforløb på hospitalet. Derudover er der risiko for, at de faglige udviklingsmiljøer vil blive påvirket.

 

Det ligger regionsrådet på sinde, at det eksisterende tilbud og den eksisterende modtagelse kan fortsætte i Silkeborg. Regionshospitalet Silkeborg har en vigtig rolle i udviklingen af patientforløb i regi af Diagnostisk Center og i forhold til den forskning, der foregår i regi af den tilhørende Universitetsklinik for Innovative Patientforløb. 

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har den 1. november 2019 sendt "Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade. Planlægningsgrundlag for de kommende ti år" i høring. Udkast til anbefalinger, bilagsmateriale og høringsbrev er vedlagt som bilag.

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrører både det tværsektorielle samarbejde, den præhospitale indsats, indsatsen på akuthospitalerne og den akutte indsats i psykiatrien. Eksisterende anbefalinger i forhold til størrelse af optageområder og tilstedeværelse af speciallæger ændres ikke grundlæggende, idet der dog tages højde for etablering af det nye speciale i Akutmedicin.

 

Opmærksomheden henledes på, at formuleringerne i anbefaling 20 og 21 kan give udfordringer i forhold til fortsat modtagelse af visiterede, akutte medicinske patienter i dagtid i Silkeborg. Problemstillingen er adresseret i udkastet til et høringssvar.

 

Sundhedsstyrelsen lægger i de nye anbefalinger op til en styrkelse af samarbejdet på tværs af sektorerne, både i forhold til visitation og i forhold til behandlingsindsats på det akutte område. Dette er i god overensstemmelse med regionens engagement og forpligtelser i regi af Sundhedsaftalen, hvor der netop lægges vægt på udvikling af samarbejdet omkring de akutte patienter.

 

Sundhedsstyrelsen lægger desuden op til et tættere samarbejde omkring de akut syge psykiatriske patienter - både mellem Psykiatrien og akuthospitalerne og imellem Psykiatrien og kommuner og almen praksis. Også på dette område er Region Midtjylland allerede i gang med en række tiltag, der understøtter den udvikling, Sundhedsstyrelsen anbefaler.

 

Udkast til høringssvar

På enkelte områder giver Sundhedsstyrelsens anbefalinger dog anledning til bemærkninger, som adresseres i vedlagte udkast til Region Midtjyllands høringssvar. Bemærkningerne drejer sig om følgende områder:

 

Placering af lægebiler

Anbefalingerne rummer en formulering om, at ”der regionalt bør planlægges på baggrund af nationale faglige principper” om placering af lægebiler. Her er det relevant at påpege, at placering af de præhospitale beredskaber er og fortsat bør være et anliggende for regionsrådene.

 

Tilstedeværelse af speciallæger på akuthospitalerne

Sundhedsstyrelsen nævner en række anbefalinger om tilstedeværelse af speciallæger på akuthospitalerne, der stort set svarer til de nugældende, som Region Midtjylland har planlagt efter og lever op til. I teksten lægges nu op til en tættere koordination med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens specialeplaner, hvilket gør det vanskeligt at gennemskue, hvilke retningslinjer der er og skal være gældende på akuthospitalerne.

 

Tilstedeværelse af speciallæger i Psykiatrien

Anbefalingerne rummer en betydelig opstramning af eksisterende anbefalinger for tilstedeværelse af speciallæger i Psykiatrien. Dette må forventes at give udfordringer, i hvert fald på den korte bane, idet der p.t. er 38 ubesatte speciallægestillinger i Psykiatrien.

 

Ny sprogbrug

Sundhedsstyrelsen lægger op til ny fælles landsdækkende betegnelser for henholdsvis lægevagtklinikker/1813 og skadeklinikker, der udelukkende er sygeplejebetjente. I udspillet benævnes lægevagtsklinikker Akutklinikker, og de sygeplejebetjente skadeklinikker betegnes Skadeklinikker. Det kan give udfordringer i Region Midtjylland, idet de nuværende Akutklinikker er sygeplejebetjente i dagtid, men fungerer som lægevagtskonsultationer om aftenen og i weekenden.

 

Typer af sygehuse

Sundhedsstyrelsen lægger i anbefalingerne op til, at der skelnes mellem fire typer sygehuse i Danmark: Traumesygehuse (Aarhus Universitetshospital), Akutsygehuse (Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens), Specialsygehuse (Regionshospitalet Silkeborg) og Akutsygehuse med særlig geografi (ingen i Region Midtjylland). Dette slår igennem i anbefalingerne 20 og 21 og kan som ovenfor beskrevet give udfordringer med eksisterende praksis med modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter i Silkeborg i dagtid på hverdage. Beskrivelserne af de fire typer sygehuse kan findes i høringsudkast til anbefalinger i Boks 10 på side 95-96. Sundhedsstyrelsen er forespurgt til dette. Svar af 20. november 2019 er vedlagt som bilag.

 

Proces for udarbejdelse af høringssvar

Sundhedsstyrelsens udkast til anbefalinger blev kort præsenteret på regionsrådets temadag den 18. november 2019. Sideløbende med dette er der indhentet input til høringssvar fra hospitaler, Præhospitalet, Psykiatri og Social samt specialeråd og Akutfagligt Råd. På baggrund af ovenstående udfordringer og indhentning af input er udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar. Som bilag er vedlagt input fra den faglige proces jævnfør ovenfor.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til høringssvar vedrørende Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats på akutområdet godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at udkast til høringssvar vedrørende Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats på akutområdet godkendes, idet Region Midtjyllands bemærkninger til anbefaling 20, om visiteret modtagelse til akutsygehusbehandling dog ønskes formuleret således:

 

Region Midtjylland tilslutter sig Sundhedsstyrelsens anbefalinger om visiteret modtagelse til sygehusbehandling. Anbefalingen er overordnet helt i tråd med Regions Midtjyllands organisering af modtagelse af akutte patienter til sygehusbehandling.

 

Regionsrådet ser dog med nogen forundring og meget stor bekymring på formuleringen om at der kun undtagelsesvist, og kun for visiterede patientgrupper til fagligt velbegrundede funktioner som for eksempel opblussen af kendt kronisk sygdom kan modtages patienter akut på specialsygehuse. Formuleringen kan sammen med mail af 20. november 2019 fra Sundhedsstyrelsen tolkes, som om der fremover ikke vil kunne modtages akutte, visiterede medicinske patienter til hospitalet i Silkeborg i tidsrummet 8-17 på hverdage, som det i dag er regionens praksis. Det ligger regionsrådet på sinde, at det eksisterende tilbud og den eksisterende modtagelse kan fortsætte i Silkeborg. Regionshospitalet Silkeborg har en vigtig rolle i udviklingen af patientforløb i regi af Diagnostisk Center og i forhold til den forskning, der foregår i regi af den tilhørende Universitetsklinik for Innovative Patientforløb. 

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til høringssvar vedrørende Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats på akutområdet godkendes, idet udvalget ønsker følgende tilføjelser og ændringer:

 

I Region Midtjyllands bemærkninger til høringsudkastets anbefaling 11 vedr. disponering af præhospital akutlæge ønskes tilføjet en anbefaling om, at sætningen "I en dansk kontekst varetages funktionen af speciallæger i anæstesi og intensiv medicin med særlige kompetencer i præhospital indsats" ændres til "I en dansk kontekst varetages funktionen aktuelt af speciallæger i anæstesi og intensiv medicin med særlige kompetencer i præhospital indsats"

 

Region Midtjyllands bemærkninger til anbefaling 20, om visiteret modtagelse til akutsygehusbehandling ønskes formuleret således:

 

Region Midtjylland tilslutter sig Sundhedsstyrelsens anbefalinger om visiteret modtagelse til sygehusbehandling. Anbefalingen er overordnet helt i tråd med Regions Midtjyllands organisering af modtagelse af akutte patienter til sygehusbehandling.

 

Regionsrådet ser dog med  meget stor bekymring på formuleringen om at der kun undtagelsesvist, og kun for visiterede patientgrupper til fagligt velbegrundede funktioner som for eksempel opblussen af kendt kronisk sygdom kan modtages patienter akut på specialsygehuse. Formuleringen kan sammen med mail af 20. november 2019 fra Sundhedsstyrelsen tolkes, som om der fremover ikke vil kunne modtages akutte, visiterede medicinske patienter til hospitalet i Silkeborg i tidsrummet 8-17 på hverdage, som det i dag er regionens praksis. Det ligger regionsrådet på sinde, at det eksisterende tilbud og den eksisterende modtagelse kan fortsætte i Silkeborg. Regionshpospitalet Silkeborg har en vigtig rolle i udviklingen af patientforløb i regi af Diagnostisk Center og i forhold til den forskning, der foregår i regi af den tilhørende Universitetsklinik for Innovative Patientforløb. 

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til høringssvar vedrørende Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats på akutområdet godkendes.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer, Birgitte Svenningsen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1837-18

3. Nyt hospitalsapotek og vaskeri: udbudsstrategi samt bevilling til projektorganisation

Resume

Planlægningen af nye fysiske rammer for det regionale Hospitalsapotek samt det regionale vaskeri, midtVask, er godt i gang. Byggeriet skal placeres i tilknytning til Aarhus Universitetshospital.

 

I denne sag fremlægges forslag til udbudsstrategi, tidsplan samt projekteringsbevilling i 2020. 

Forretningsudvalget indstiller,

at den fremlagte udbudsstrategi for nyt Hospitalsapotek og nyt Vaskeri ved Aarhus Universitetshospital godkendes, idet forhold omkring bæredygtighed skal  indgå i kriterierne i bilaget.

 

at det godkendes, at projektet udbydes i totalentreprise på basis af et funktionsudbud,

 

at det godkendes, at udbuddet af totalentreprisen gennemføres med de nævnte tildelingskriterier og vægtning heraf,

 

at Hospitalsapoteket gives en anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. til at afholde projektudgifter i 2020,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til at afholde projektudgifter i forbindelse med nyt vaskeri i 2020, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.

 

Jakob Rixen tog forbehold i forhold til andet og tredje "at".

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere godkendt en anlægsbevilling på 5,7 mio. kr. til at afholde udgifter til projektorganisation og rådgivning i 2018-2019 for Hospitalsapoteket, ligesom det er besluttet, at der skal arbejdes i retning af et totalentrepriseudbud. Herudover har regionsrådet besluttet, at der skal opføres et nyt vaskeri til midtVask. Der er på basis af et rådgiverudbud tidligere på året antaget en bygherrerådgiver til at bistå Projektafdelingen Aarhus Universitetshospital med at gennemføre processen. De to byggerier skal opføres side om side, og der er således en synergi ved både at have en fælles bygherrerådgiver på de to projekter og at udbyde de to projekter som et samlet byggeprojekt.

 

Proces og udbudsform

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af antagelse af rådgiver til Hospitalsapotek-projektet i december 2018 blev der samtidig åbnet for, at rådgivningsydelsen på et eventuelt nyt vaskeri kunne være indeholdt heri som en option. Således ville synergien mellem de to projekter være sikret, såfremt det senere blev besluttet, at der skulle etableres et nyt vaskeri. Der har således været arbejdet fokuseret på grundlaget for et nyt Hospitalsapotek siden årsskiftet; og siden regionsrådet i september 2019 godkendte igangsætning af et vaskeri-projekt, har de to projekter været integreret.

 

Der har i perioden siden februar 2019 været afsøgt muligheder for at udbyde projektet i totalentreprise med et parallelt udbud, hvor driften i tre til fem år også er indeholdt, jf. regionsrådets daværende beslutning. Kombinationen af en totalentreprise og den efterfølgende bygningsdrift vil reelt være at betragte som et såkaldt OPS-projekt (Offentlig-Privat Samarbejde). Fælles for totalentreprise og OPS-projekter er en relativt stor sikkerhed omkring overholdelse af tidsplan samt budgetsikkerhed, når først udbuddet er gennemført. Formålet med at udbyde som OPS og dermed have den efterfølgende bygningsdrift indeholdt i anlægsprojektet skulle være at opnå en samtænkning imellem projektering/udførelse og den efterfølgende drift.

 

Der har været inddraget jurister, byggefaglige rådgivere, og særligt har der i oktober-november 2019 været gennemført en markedsdialog. Konklusionen er, at det rent praktisk er muligt at gennemføre et totalentrepriseudbud med driftsdelen som en option; men at denne option vil være så stor en del af det samlede udbud, at de bydende vil være tvunget til også at byde på denne del for at være konditionsmæssige. Dermed vil der ikke reelt være tale om et parallelt udbud men om en nødvendig delydelse i udbuddet. Markedsdialogen indikerer også, at der forventeligt kan opnås det største antal bydende og dermed den mest favorable konkurrencesituation, hvis driftsdelen ikke er indeholdt i udbuddet. Ligeledes forventes det også, at selve anlægsprojektet som totalentreprise kan gennemføres billigere end et OPS-projekt, da de risici og det ansvar, som flyttes over på den private part i et OPS-projekt, ikke skal kapitaliseres og indgå i en totalentreprise. Konklusionen er derfor, at projektet bør udbydes i totalentreprise. Se bilag 1 for yderligere information omkring overvejelser om totalentreprise i forhold til OPS.  

 

For at give de bydende størst mulig indflydelse på optimering og effektivisering af totalentrepriseprojektet foreslås det at udbyde projektet via et funktionsudbud; at projektønskerne beskrives, men ikke tegnes. De enkelte totalentreprise-teams vil derfor selv skulle komme med oplæg til, hvordan et nyt byggeri kan se ud, hvordan det kan gennemføres, og hvad det koster. Både hospitalsapoteket og vaskeriet er krævende på deres egen måde. Vaskeriet kræver funktionelle løsninger, således at der kan etableres en effektiv drift, men særligt hospitalsapotekets produktionsfaciliteter er kritiske at få en god løsning på for at sikre, at gældende lovgivning kan overholdes, og at produktionen dermed kan godkendes. Der vil blive en række forhandlingsmøder, hvor der kan arbejdes med optimering af de indledende tilbud. Her vil der for eksempel være mulighed for at arbejde med funktionalitet, kvalitet, bæredygtighedstiltag, tidsplan etc., således at de tilbudte projekter i så høj grad som muligt, stemmer overens med Region Midtjyllands krav og ønsker. De forskellige totalentreprise-teams konkurrerer således i høj grad om at komme med den bedste samlede løsning på opgaven, herunder en fornuftig økonomi, fremfor udelukkende at konkurrere på den laveste pris.  

 

Som en del af udbudsstrategien arbejdes der med en targetpris, hvilket betyder, at regionen i udbuddet oplyser den forventede pris for projektet. Ved overholdelse af targetprisen tildeles den bydende 8 ud af maximalt 10 point. En lavere pris kan således kun udløse yderligere to point. En højere pris udløser en lavere score, som gradueres ned til 0. Forventningen er fortsat, at det budget som regionsrådet tidligere er præsenteret for, er tilstrækkeligt til at gennemføre de to projekter i den foreslåede form. Ved at arbejde med en targetpris sikres det, at selv om kvaliteten i løsningsforslaget vægtes meget højt, vil der være en stor sikkerhed for, at det også er et projekt med et budget, der stemmer overens med Region Midtjyllands forventninger. Targetpris-modellen foregriber samtidigt, at en totalentreprenør med et dårligt projekt eller en uerfaren bemanding kan få en konkurrencemæssig fordel ved at dumpe prisen. Se bilag 2 for yderligere information om udbudsstrategi.

 

Tildelingskriterier og vægtning

Jf. ovenstående vurderes det vigtigt at sikre, at kvaliteten i projektet er i top. Ved samtidig i udbuddet at angive forventning til prisniveau i form af en targetpris-model sikres det, at tilbudssummen er i overensstemmelse med det, som Region Midtjylland har afsat til at gennemføre projektet. Derfor kan "pris" i selve vægtningen af tildelingskriterierne sættes lavere end normalt.

 

Det foreslås at udbyde projektet med følgende kriterier og vægtning:

 

  • Kvalitet 50 %
  • Kompetencer 30 %
  • Pris 20 %

 

En udspecificering af underpunkter til de enkelte kriterier fremgår af bilag 2.  

 

Tidsplan

 

Tidsplanen er udarbejdet med henblik på fraflytning af Nørrebrogade-matriklen inden udløb af lejeaftalen med FEAS, som er indgået i forbindelse med salget. Den endelige detailtidsplan vil blive udformet i samarbejde med det valgte totalentreprenør-team. Tidsplanen viser også, at regionsrådet vil blive forelagt indstilling om valg af vinderprojekt, totalentreprenør samt godkendelse af anlægsbevilling til projektet i oktober 2020.

 

Økonomi

Der er behov for at bevilge midler til projektorganisation og rådgivning for de to projekter. Nedenstående tabel 2 viser, at der ved godkendelsen af dette punkt bevilges 9,0 mio. kr. i 2020 fra anlægspuljen. Der afgives to separate bevillinger; en for Hospitalsapoteket på 6,0 mio. kr., og en for Aarhus Universitetshospital, som har bygherrefunktionen på vaskeriet, på 3,0 mio. kr.

 


Tidligere indstillinger,

Direktionen indstillede,

at den fremlagte udbudsstrategi for nyt Hospitalsapotek og nyt Vaskeri ved Aarhus Universitetshospital godkendes,

 

at det godkendes, at projektet udbydes i totalentreprise på basis af et funktionsudbud,

 

at det godkendes, at udbuddet af totalentreprisen gennemføres med de nævnte tildelingskriterier og vægtning heraf,

 

at Hospitalsapoteket gives en anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. til at afholde projektudgifter i 2020,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til at afholde projektudgifter i forbindelse med nyt vaskeri i 2020, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at den fremlagte udbudsstrategi for nyt Hospitalsapotek og nyt Vaskeri ved Aarhus Universitetshospital godkendes,

 

at det godkendes, at projektet udbydes i totalentreprise på basis af et funktionsudbud,

 

at det godkendes, at udbuddet af totalentreprisen gennemføres med de nævnte tildelingskriterier og vægtning heraf,

 

at Hospitalsapoteket gives en anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. til at afholde projektudgifter i 2020,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til at afholde projektudgifter i forbindelse med nyt vaskeri i 2020, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.

 

Jakob Rixen tog forbehold i forhold til andet og tredje "at".

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 en anlægsbevilling på 5,7 mio. kr. til at afholde udgifter til projektorganisation og rådgivning i 2018-2019 for opførelsen af et nyt Hospitalsapotek.

 

Den 27. februar 2019 godkendte regionsrådet, at der skulle arbejdes i retning af et totalentrepriseudbud, idet det samtidig skulle undersøges, om projektet parallelt hermed kunne udbydes som et OPS-projekt, med drift i en tre- til femårig periode indeholdt.

 

På regionsrådets møde den 25. september 2019 blev det besluttet, at der skal opføres et nyt vaskeri til midtVask.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-8-18

4. MidtVask: Udskillelse af vaskeriopgaven

Resume

Administrationen har udarbejdet forslaget til den økonomiske model og struktur, der gør det muligt at udskille midtVasks vaskeriopgave fra midtVasks øvrige opgaver og dermed skabe gennemsigtighed i økonomien. Det foreslås blandt andet, at midtVask bevillingsmæssigt udskilles fra Aarhus Universitetshospital.

 

Ændringerne foreslås at træde i kraft fra 1. januar 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslaget til organisering og kontoplanstruktur godkendes,

 

at afregningsprincipperne for vaskeripriser godkendes,

 

at bevillingsændringerne godkendes, og

 

at forslaget til økonomirapportering godkendes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Administrationen har på baggrund af regionsrådets beslutninger om, at midtVask fortsat skal være en selvstændig enhed, og om at der skal etableres et nyt vaskeri til midtVask, udarbejdet et forslag til fremtidig organisering, økonomisk model og bevillingsændringer som følge af disse ændringer. Formålet er blandt andet, at midtVasks kontoplan fremadrettet konstrueres på en måde, hvor selve vaskeriopgaven (vask af personaletøj og patientrelateret vask) er adskilt fra midtVasks øvrige opgaver.

 

1. Organisering og kontoplan pr. 1. januar 2020.

MidtVask er i dag placeret under Aarhus Universitetshospital som en af hospitalets afdelinger på linje med øvrige afdelinger.

 

For at skabe øget synlighed og gennemsigtighed om midtVask foreslås enheden bevillingsmæssigt flyttet til bevillingsområdet "Servicefunktioner". Herved vil enheden komme på linje med eksempelvis Hospitalsapoteket og Indkøb & Medicoteknik.

 

Selvom enheden flyttes økonomisk, foreslås det, at den ledelsesmæssige og organisatoriske reference til Aarhus Universitetshospital fastholdes. Dette begrundes bl.a. med, at Aarhus Universitetshospital udfører administrative opgaver for midtVask, fx regnskabsmæssige og personalerelaterede opgaver. Ligeledes er det væsentligt, at midtVask har en organisatorisk og ledelsesmæssig forankring i regionen.

 

Under midtVask foreslås der at være følgende tre adskilte områder: service, vaskeri og fælles.

 

Service

Området består af funktionerne sengevask, hjælpemidler, regional controller, udvikling i forhold til linned, uniformsenhed mv. Området indeholder også service på Aarhus Universitetshospital, hvor der blandt andet distribueres rent vasketøj til afdelingerne.

 

Alle udgifter under Service afregnes med modtager af ydelsen. Det vil sige, at området er indtægtsdækket.

 

Vedlagte bilag viser midtVasks serviceopgaver.  

 

Vaskeri

Området består af udgifter og omkostninger knyttet til selve vaskeriopgaverne. Det bemærkes, at vaskeriopgaven kan leveres i forskellige serviceniveauer, som vil have forskellige priser. Det indgår i forslaget, at vasketøj leveres "til rampen", hvilket er ensbetydende med, at midtVask leverer vasketøjet til hospitalerne, men at midtVask Vaskeri ikke distribuerer rent vasketøj videre ud til afdelingerne.  

 

Alle udgifter og omkostninger afregnes med modtager af ydelsen med priser. Området er indtægtsdækket. Afregningen indeholder overhead i form af eksempelvis afskrivninger og udstyr samt indirekte udgifter til administration.

 

Fælles

Fællesområdet indeholder udgifter, som ikke entydigt kan placeres under enten midtVask Service eller midtVask Vaskeri. Eksempelvis fælles ledelse, fælles husleje, fælles administration. Alle udgifter fordeles med fordelingsnøgle til henholdsvis Service og Vaskeri.

 

Fordelingsnøglen baseres på PwC's opgørelse af vaskeri- og ikke vaskerirelaterede udgifter i midtVask, som blev anvendt i forbindelse med prisberegninger i 2017. Nøglen skal tilpasses, når der sker ændringer i opgaveomfang enten i midtVask Service eller midtVask Vaskeri. Udgifterne fra midtVask fælles fordeles til henholdsvis Service og Vaskeri mindst en gang årligt.

 

2. Priser 2020 og afregningsprincipper

Det indstilles, at priser og afregningsprincipper for vaskeriydelserne fra midtVask ensrettes.  

 

Det er forudsat, at priserne, som de blev beregnet af PwC i seneste udbud i 2017, udgør fundamentet for det forventede indtægtsniveau, som midtVask tildeles for vaskeridelen, og at kvoteordninger afskaffes. Sidstnævnte sikrer, at alle hospitaler og driftsenheder betaler det samme for håndtering af vasketøj hos midtVask.

 

Ensretningen af priser og afregningsprincipper er udgiftsneutral for regionen, men vil betyde, at der skal flyttes budgetmidler mellem enhederne. De beregnede ydelser i udbuddet fra 2017 afviger på nogle områder fra det, der leveres til de hospitaler, som traditionelt har været kunder hos midtVask. I en overgangsperiode har nogle hospitaler således et lidt bredere sortiment, indtil de gamle produkter er slidt op. Dertil kommer, at der kan være afvigelser i antallet af transporter mellem det forudsatte i udbuddet og aftalerne med hospitalerne. Det foreslås, at afregning for produkter/ydelser, som ikke var omfattet at udbuddet, i overgangsperioden sker til de gamle priser eventuelt tillagt et overhead. Det foreslås også, at afregning for transport ud over det i udbuddet forudsatte afregnes særskilt.

 

Det forventes, at overgangsperioden vil være afsluttet i forbindelse med ibrugtagningen af det nye vaskeri.  

 

Tidligere har der været forskellige afregningspriser og principper for de forskellige kunder/hospitaler. Med dette forslag sikres, at alle hospitaler afregnes efter samme grundlag. Priserne kan derimod variere, hvor der til nogle hospitaler leveres ydelser, som ikke var omfattet af udbuddet.

 

Derudover er det væsentligt at bemærke, at priserne fra udbuddet indeholder omkostninger, som normalt ikke indgår i økonomien på så detaljeret et niveau. En opdeling af midtVask i henholdsvis Vaskeri og Service vil medføre en række helt særlige administrative procedurer for at håndtere en omkostningsbaseret ”virksomhed” i et udgiftsbaseret regnskab. Der findes ikke andre enheder, som har denne grad af omkostningsstyring. Graden af gennemsigtighed vil således øge behovet for særlige administrative procedurer.

 

Det er herudover væsentligt at bemærke, at når regionens økonomiopfølgning og regnskabsaflæggelse foregår udgiftsbaseret, mens de opkrævede indtægter vedrørende vaskeriydelsen indeholder omkostninger og overheadelementer, bliver resultatet, at midtVask Vaskeri regnskab årligt vil vise et overskud. Dette overskud er udtryk for de omkostningselementer (f.eks. maskinafskrivninger), som ikke bogføres i det udgiftsbaserede regnskab.

 

Ved et udgiftsbaseret regnskab forstås et regnskab, hvor årets løbende driftsudgifter, investeringer og indtægter indgår. Anskaffer midtVask eksempelvis en ny vaskemaskine til 2 mio. kr., indgår hele beløbet i det udgiftsbaserede regnskab i anskaffelsesåret. Ved et omkostningsbaseret regnskab indgår investeringerne ikke direkte, men kun den del af investeringen, der ”forbruges” i det pågældende år, målt ved afskrivning

 

Om afregning af service mv.

Logistik- og serviceopgaver for Aarhus Universitetshospital bliver fremadrettet håndteret særskilt under området midtVask Service.

 

Det foreslås, at Aarhus Universitetshospital fastholder det budget, der eksisterede i den hidtidige organisering. MidtVask Service skal levere de aftalte ydelser og sende regning til Aarhus Universitetshospital herfor.

 

Afregning for Uniformsservice og lignende foregår fra midtVask til alle regionens hospitaler.

 

3. Bevillingsændringer – Flytning af grundbevilling og budget til driftsenheder.

Som konsekvens af, at midtVask bevillingsmæssigt udskilles fra Aarhus Universitetshospital, skal en del af den grundbevilling (grundbudget), som midtVask har fået af Aarhus Universitetshospital flyttes til midtVasks kunder for at kompensere for merudgifter. En andel af grundbudgettet vedrører, at Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Randers har haft en vasketøjskvote. Kvoten afskaffes og erstattes af almindelige afregninger.  

 

Den resterende del af midtVasks grundbudget vedrører serviceopgaver. Budgetmidlerne til betaling af serviceopgaverne bliver som nævnt på Aarhus Universitetshospital, men opkræves fremadrettet af midtVask.

 

Disse ændringer er udgiftsneutrale for regionen som helhed.

 

Det indlæste oprindelige budget i 2019 i midtVasks kontoplan for vaskeri under Aarhus Universitetshospital var 34,212 mio. kr. i 2019 (i 2019 pris- og lønniveau, P/L) svarende til 34,842 mio. kr. i 2020 P/L.

 

Med nedenstående bevillingsskema indstilles, at der heraf flyttes 12,356 mio. kr. fra Aarhus Universitetshospital til de hospitaler, som skal have foretaget tilpasning af udgiftsbudgetterne. 

 

Tabel 1. Oversigt over bevilling

1.000 kr.

Drift 2020

Drift 2021

Drift 2022

Drift 2023

Drift 2024
og frem

2020 p/l    

Udgift

Udgift

Udgift

Udgift

Udgift

Bevillingsændringer1

 

 

 

 

 

Regionshospitalet Horsens

355

355

355

355

355

Regionshospitalet Randers

7.633

7.633

7.633

7.633

7.633

Hospitalsenhed Midt

4.368

4.368

4.368

4.368

4.368

Aarhus Universitetshospital

-12.356

-12.356

-12.356

-12.356

-12.356

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bevillingsændringer i alt

0

0

0

0

0

1+ = øgede udgifter og - = reducerede udgifter

 

4. Økonomirapportering

MidtVask vil fra 2020 indgå i økonomirapporteringen for Servicefunktioner, der forelægges regionsrådet. Herved bliver det muligt at følge økonomien i midtVask.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget til organisering og kontoplanstruktur godkendes,

 

at afregningsprincipperne for vaskeripriser godkendes,

 

at bevillingsændringerne godkendes, og

 

at forslaget til økonomirapportering godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslaget til organisering og kontoplanstruktur godkendes,

 

at afregningsprincipperne for vaskeripriser godkendes,

 

at bevillingsændringerne godkendes, og

 

at forslaget til økonomirapportering godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet tog på mødet  19. december 2018 til efterretning, at midtVask fortsat er en selvstændig enhed.

 

Regionsrådets besluttede den 25. september 2019, at der skal etableres et nyt vaskeri til midtVask ved Aarhus Universitetshospital, at anlægsfinansiering af nyt vaskeri søges indarbejdet i kommende investeringsplaner for perioden 2020-2022, og at de opnåede effektiviseringsgevinster i midtVask analyseres efter tre års drift i det nye vaskeri med henblik på at vurdere de mulige gevinster ved et udbud af vaskeriydelsen.

 

Regionsrådet godkendte den 31. januar 2018 resultatet af det første vaskeriudbud.

 

Regionsrådet vedtog den 26. oktober 2016, at der skulle gennemføres to udbud på vaskeriområdet.

 

Regionsrådet vedtog den 22. juni 2015 - i forbindelse med Spar1519, at vaskeriydelsen i Region Midtjylland skulle konkurrenceudsættes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-16

5. Afrapporteringer fra midlertidige udvalg

Resume

De midlertidige udvalg for digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet, inddragelse og samskabelse, individuel sundhed samt klima, bæredygtighed og ressourcer har udarbejdet anbefalinger til regionsrådet indenfor deres arbejdsområder.

Forretningsudvalget indstiller,

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet tages til efterretning,

 

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for inddragelse og samskabelse tages til efterretning,

 

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for individuel sundhed tages til efterretning, og

 

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for klima, bæredygtighed og ressourcer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet får med denne sag forelagt afrapporteringerne fra de fire midlertidige udvalg. På temadagen den 9. december har regionsrådet desuden fået mundtlige oplæg angående de fire udvalgs arbejde og haft lejlighed til at drøfte deres anbefalinger.

 

Afrapportering fra det midlertidige udvalg for digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet

Udvalgets formål har været at følge den igangværende transformation af sundhedsvæsenet, som øget brug af digitale sundhedsløsninger understøtter. Udvalget har valgt at strukturere sit arbejde med afsæt i Region Midtjyllands digitaliseringsstrategi, som skal bidrage til, at det både bliver lettere at være bruger af sundhedsvæsenet og lettere at være medarbejder.

 

Udvalget har i sit virke mødt patienter og sundhedspersonale, der har demonstreret digitale løsninger og fortalt om, hvilken betydning teknologien har i deres hverdag. I forlængelse heraf har udvalget haft fokus på, hvordan anvendelse af digitale og teknologiske løsninger, patientrapporterede oplysninger mv. kan bidrage til at understøtte, at hospitalerne med deres indsats skaber værdi for patienter og samtidig bruger ressourcerne mest muligt effektivt.

 

I sin afrapportering er udvalget kommet med anbefalinger vedrørende udbredelse og deling af digitale sundhedsløsninger, digital understøttelse af patientressourcer samt virtuelle konsultationer og kunstig intelligens.

 

Afrapportering fra det midlertidige udvalg for inddragelse og samskabelse

Udvalget har haft som overordnet formål at bidrage til at sætte fokus på og synliggøre mulighederne for involvering, inddragelse og samskabelse i dagligdagen i mødet mellem regionen og dens borgere. Udvalget har således fortsat det arbejde, som blev igangsat i udvalget vedrørende demokrati og inddragelse i 2018, hvor der blev formuleret grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland.

 

Udvalget har særligt beskæftiget sig med afholdelse af borgermøderne om Region Midtjyllands nye sundheds- og hospitalsplan og opsamling af erfaringer med inddragelse af og samskabelse fra relevante initiativer.

 

I afrapporteringen kommer udvalget blandt andet med en række anbefalinger til, hvordan der sikres et stærkt fokus på inddragelse og samskabelse i både det politiske og administrative system samt på synliggørelse internt og eksternt at målsætningen om at styrke inddragelse og samskabelse i regionen.

 

Afrapportering fra det midlertidige udvalg for individuel sundhed

I fremtidens sundhedsvæsen vil der være mere vidtgående muligheder i forhold til diagnostik og behandling som følge af udviklingen inden for personlig medicin. Herudover er der fokus på, at patienterne inddrages i beslutninger om deres behandlingsforløb ud fra en overordnet ambition om at træffe det bedst mulige individuelle behandlingsvalg for patienten. Udvalget har haft til formål at tage en politisk drøftelse af, hvordan vi sikrer de bedst mulige rammer for at arbejde med fælles beslutningstagning og personlig medicin i Region Midtjylland.

 

Udvalgets to hovedblokke har været dels personlig medicin, som vedrører nye diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder og fælles beslutningstagning, som handler om samarbejde mellem patient og sundhedsprofessionel, når der skal træffes beslutninger om pleje og behandling i den grad og på de måder, som patienten ønsker.

 

I sin afrapportering er udvalget kommet med en række anbefalinger inden for personlig medicin og fælles beslutningstagen.

 

Afrapportering fra det midlertidige udvalg for klima, bæredygtighed og ressourcer

Udvalgets formål har været at fremme omstillingen til et bæredygtigt midtjysk samfund ved at skærpe det politiske fokus på klimaforebyggelse, bæredygtighed og ressourcer i Region Midtjylland, i kommuner og hos øvrige samarbejdspartnere.

 

Gennem bl.a. dialog med medarbejdere i regionen og private aktører har udvalget fokuseret på at undersøge mulighederne for samarbejder, der samler regionens politiske og administrative kræfter om nye tiltag. Et væsentligt afsæt har været regionens rolle som ejer af hospitalerne, og udvalget har derfor blandt andet været på besigtigelser på hospitalerne i Aarhus og Randers.

 

Som en integreret del af de fremsendte anbefalinger kommer udvalget med anbefalinger til politiske målsætninger for Region Midtjylland. Udvalget foreslår, at målsætningerne indarbejdes i den kommende bæredygtighedsstrategi for koncernen.

 

I afrapporteringen præsenteres også en række konkrete forslag til virkemidler, som skal gøre Region Midtjylland i stand til at realisere de ambitiøse målsætninger.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet tages til efterretning,

 

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for inddragelse og samskabelse tages til efterretning,

 

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for individuel sundhed tages til efterretning, og

 

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for klima, bæredygtighed og ressourcer tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

De midlertidige udvalg blev nedsat efter beslutning i regionsrådet den 11. december 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-16

6. Nedsættelse af midlertidige udvalg i 2020

Resume

Der foreslås nedsat fire midlertidige udvalg i 2020. Udvalgene skal arbejde med emnerne den gode arbejdsplads, samarbejde med civilsamfundet, digital sundhed samt klima og bæredygtighed.

Forretningsudvalget indstiller,

at kommissorier for midlertidige udvalg godkendes,

  

at der udpeges syv medlemmer til hvert af de midlertidige udvalg, og

 

at der blandt udvalgenes medlemmerne udpeges formand og næstformand for hvert af de midlertidige udvalg.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelse af budgetforliget for 2020 blev det aftalt, at der i 2020 skal være følgende midlertidige udvalg:

  • Den gode arbejdsplads
  • Samarbejde med civilsamfundet
  • Digital Sundhed
  • Klima og bæredygtighed.

 

Udvalgene skal virke i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020.

  

Standardforretningsorden og kommissorier for midlertidige udvalg er vedlagt til orientering.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kommissorier for midlertidige udvalg godkendes,

  

at der udpeges syv medlemmer til hvert af de midlertidige udvalg, og

 

at der blandt udvalgenes medlemmerne udpeges formand og næstformand for hvert af de midlertidige udvalg.

Beslutning

Regionsrådet vedtog:

 

at kommissorier for de midlertidige udvalg godkendes,

 

Det midlertidige udvalg vedrørende Den gode arbejdsplads består af:

Else Kayser (Ø) (formand), Finn Thranum (V) (næstformand), Conny Jensen (A), Henrik Fjeldgaard (A), Henrik Gottlieb Hansen (A), Dorte West (V) og Ib Bjerregaard (V),

 

Det midlertidige udvalg vedrørende Digital sundhed består af:

Niels Erik Iversen (A) (formand), Birgit Marie Christensen (A) (næstformand), John G. Christensen (A), Hanne Roed (B), Steen Jakobsen (V), Christian Møller-Nielsen (V) og Jørgen Winther (V),

 

Det midlertidige udvalg vedrørende Samarbejde med civilsamfundet består af:

Erik Vinther (V) (formand), Lars Møller Pedersen (A) (næstformand), Annette Roed (A), Birgitte Svenningsen (A), Marianne Carøe (A), Steen Jakobsen (V) og Finn Thranum (V),

 

Det midlertidige udvalg vedrørende Klima og bæredygtighed består af:

Susanne Buch (F) (formand), Jørgen Nørby (V) (næstformand), Morten Flæng (A), Claus Kjeldsen (A), Torben Nørregaard (V), Ib Bjerregaard (V) og Rasmus Foged (Å).

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

7. Udmøntning af 6 mio. kr. i 2020 og 2021 fra Budget 2019 til Psykiatrien

Resume

Med Budget 2019 blev der afsat 50 mio. kr. årligt til et løft af Psykiatrien. Regionsrådet har efterfølgende udmøntet 6 mio. kr. til at indgå i finansieringen af driften af et almenpsykiatrisk 12-sengsafsnit fra 2020. Da sengeafsnittet først forventes etableret ultimo 2021, er der af midlerne fra Budget 2019 6 mio. kr. til overs i henholdsvis 2020 og 2021. Det foreslås, at disse i alt 12 mio. kr. indgår som en del af finansieringen af investeringsplanen, hvor der bl.a. skal anvises midler til anlæg af det nye almenpsykiatriske sengeafsnit.

Forretningsudvalget indstiller,

at de 6 mio. kr. i vedvarende midler fra budget 2019, der ikke kan udmøntes i 2020 og 2021 (i alt 12 mio. kr.), udmøntes til Psykiatrien til senere politisk udmøntning.

 

Steen Thomsen, Lone Langballe, Carsten Kissmeyer og Dorte West tog et foreløbigt forbehold.

Sagsfremstilling

Forligspartierne bag Budget 2019 var enige om, at der skal etableres ekstra sengekapacitet i Psykiatrien. Af budgetforliget for 2019 fremgår det således, at der ultimo 2020 etableres et psykiatrisk afsnit på 12 senge.

 

Regionsrådet har efterfølgende udmøntet 50 mio. kr. årligt til et løft af Psykiatrien, heraf 6 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til delvis finansiering af driften af det nye psykiatriske sengeafsnit. Da det vurderes, at det vil tage ca. to år at etablere det nye psykiatriske sengeafsnit, forventes det, at sengeafsnittet tidligst kan tages i brug ultimo 2021.

 

Dermed er der nu frigjort 6 mio. kr. i 2020 og 2021, som var udmøntet til drift af sengeafsnittet.

 

Forslag til udmøntning af midlerne: Anlæg af psykiatrisk sengeafsnit

Af budgetforliget for 2020 fremgår det, at det samlede råderum på anlægsområdet i perioden 2020-2027 med de nuværende forudsætninger og dispositioner udgør knap 900 mio. kr. Disse midler ligger imidlertid primært i årene 2024-2027. For at nye projekter kan rummes i de førstkommende år, vil andre skulle udskydes til den senere periode med ledige anlægsmidler.

 

Af budgetforliget for 2020 fremgår det endvidere, at det skal "søges at anvise anlægsfinansiering til etableringen af et nyt, alment sengeafsnit med 12 pladser i behandlingspsykiatrien.(…) De forskellige løsningsmodeller skal afklares nærmere, men der forventes en anlægsomkostning mellem 20 og 30 mio. kr. Det endelige beløb vil fragå råderummet."

 

Da anlægsrammen dermed er presset i de førstkommende år, hvor det nye psykiatriske sengeafsnit skal etableres, foreslås det, at de 6 mio. kr., der er frigjort i henholdsvis 2020 og 2021, indgår i finansieringen af investeringsplanen.

 

Nedenstående tabel 1 viser, at der ved godkendelse af dette dagsordenspunkt flyttes 6 mio. kr. i 2020 og 6 mio. kr. i 2021 fra "Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til Psykiatri" til "Fællesudgifter og -indtægter, Driftsanskaffelser i forbindelse med investeringsplanen" med henblik på senere udmøntning af anlægsmidler, når der foreligger et konkret projektforslag for etablering af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit.

 

 

Udover de i alt 12 mio. kr. i ikke-udmøntede midler, der fremgår af dette dagsordenspunkt, behandles to punkter vedr. uforbrugte finanslovsmidler i 2019 til psykiatrien politisk i december.

 

Jf. dagsordenspunktet "Udmøntning af midler til udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien" er der 6,431 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019 til en udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien.

 

jf. dagsordenspunktet "Forslag til placering af intensive senge i Psykiatrien" er der 4,877 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019 til intensive senge i psykiatrien.

 

Samlet set udgør disse uforbrugte/ikke-udmøntede midler dermed i alt 33,308 mio. kr. fordelt over årene 2019-2021.  


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at de 6 mio. kr. fra Budget 2019, der ikke er udmøntet i 2020 og 2021, udmøntes til medfinansiering af investeringsplanen.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede:

at det godkendes, at de 6 mio. kr. i vedvarende midler fra Budget 2019, der ikke kan udmøntes i 2020 og 2021 (i alt 12 mio. kr.) udmøntes til medfinansiering af etablering af det nye sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens, idet udvalget noterer sig, at midlerne fra 2022 på 6 mio. kr. årligt anvendes til drift af det nye sengeafsnit, når afdelingen er etableret.

 

Mikkel Rasmussen indstiller til forretningsudvalget, at det godkendes, at driftsmidler på 6 mio. kr. fra Budget 2019, der ikke er udmøntet i 2020 og 2021, udmøntes til personale i psykiatrien og eventuelt personale, som alligevel skal ansættes i det kommende nye sengeafsnit i Horsens. Personalet kan lave en tættere indsats overfor de patienter, der aktuelt ikke kan blive indlagt på grund af manglende pladser.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer, Birgitte Svenningsen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 19. december 2018 godkendte regionsrådet forligspartierne bag Budget 2019's prioritering af budgetforligets 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien. Der blev udmøntet 6 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til delvis finansiering af driften af et nyt sengeafsnit.

 

På regionsrådsmødet den 27. november 2019 tog regionsrådet stilling til placeringen af det nye sengeafsnit i psykiatrien. Det vurderes, at etableringen af sengeafsnittet kan gennemføres på ca. 2 år.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

8. Udmøntning af midler til udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Resume

Med Finanslov 2019 blev der afsat i alt 30 mio. kr. årligt til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien, heraf udgør Region Midtjyllands andel 6,4 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Der lægges op til, at midlerne fra og med 2020 udmøntes til Psykiatrien med henblik på etablering af en udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien målrettet de mest sårbare og psykisk syge unge.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjyllands andel af midlerne fra Finanslov 2019 til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien fra og med 2020 udmøntes til psykiatrien med henblik på etablering af en udgående funktion i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling,

 

at midlerne til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien udmøntes til Psykiatrien i henhold til bevillingsskemaet, og 

 

at de uforbrugte midler til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien i 2019 forbliver i psykiatrien til senere politisk udmøntning.

Sagsfremstilling

Med finansloven for 2019 var forligspartierne enige om at styrke den tidlige, målrettede og intensive specialiserede indsats til børn og unge ved at etablere nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams. Der er på landsplan afsat 30 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til regionerne til denne indsats. Region Midtjyllands andel udgør 6,4 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har meldt ud, at den specialiserede tværfaglige indsats skal organiseres i et multidisciplinært team med f.eks. børne- og ungdomspsykiatere, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere mv. Indsatsen forankres i såvel ambulante tilbud som i udgående funktioner, der med forankring i den regionale børne- og ungdomspsykiatri kan yde behandling og støtte i hjemmet, botilbuddet/anbringelsesstedet mv., integreret med henholdsvis ambulante og kommunale indsatser.

 

Psykiatrien planlægger at etablere en udgående funktion fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Funktionen placeres fysisk i henholdsvis Herning/Gødstrup og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, men skal dække hele regionen. Den udgående funktion ligger i naturlig forlængelse af og supplerer den indsats, der foregår i satspuljeprojektet "Afprøvning af fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien" og Tværfagligt Udgående Team (TUT), som anvendes i forhold til patienter med spiseforstyrrelser og i den døgnbehandlende børnepsykiatri.

 

Målgruppen for den udgående funktion er gruppen af de mest sårbare og psykisk syge unge. På sigt forventes målgruppen udvidet til alle aldersgrupper i børne- og ungdomspsykiatrien. Der vil være fokus på at styrke evnen til at mestre eget liv i eget nærmiljø, uanset om det er i hjemmet eller på et bosted. Den udgående funktion skal ikke have sin egen patientgruppe, men understøtte og evt. i perioder forstærke den behandling, der varetages i patientens eget miljø.

 

Den udgående funktion skal supplere behandlingsindsatsen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdelings afsnit og støtte op om, at de rette kompetencer er til stede i nærmiljøet.

Der er følgende målsætninger for den udgående funktion:

  • Døgnafdeling, bosted og ambulatorium skal kunne etablere hurtig kontakt til den udgående funktion
  • Funktionen skal forebygge indlæggelser
  • Funktionen skal fremme tidlige udskrivelse
  • Funktionen skal sikre overgang mellem indlæggelse og udskrivelse, eventuelt ved at følge patienten tilbage til sit nærmiljø

Der kan desuden etableres korterevarende indlæggelser med et veldefineret og afgrænset formål, således at patienten så vidt muligt kan bevare tilknytningen til sit nærmiljø.

 

Den specialiserede tværfaglige indsats organiseres i et multidisciplinært team med bl.a. børne- og ungdomspsykiater, afdelingslæge, sygeplejersker, psykolog, fysioterapeuter mv.

 

Det forventes, at den udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien etableres ultimo 1. kvartal 2020. Perioden indtil da anvendes bl.a. til udvikling af funktionen og rekruttering af personale.

 

Bevillingsskema

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema godkendes. Der overføres 6,597 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til Psykiatrien. Midlerne er afsat i Finanslov 2019 og indtil udmøntningen placeret på "Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til Psykiatri".

 

  

Da funktionen først etableres ultimo 1. kvartal 2020, er der 6,431 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019. Tilsvarende er der jf. dagsordenspunktet "Forslag til placering af intensive senge i Psykiatrien", der også behandles politisk i december 2019, 14,877 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019 til intensive senge i psykiatrien.

Samlet set er der dermed 21,308 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019 fra Finanslov 2019.

 

Derudover behandles punktet "Udmøntning af 6 mio. kr. i 2020 og 2021 fra Budget 2019 til Psykiatrien" også politisk i december. Her skal der tages stilling til udmøntningen af i alt 12 mio. kr. fra Budget 2019.

 

Samlet set udgør disse uforbrugte/ikke-udmøntede midler dermed i alt 33,308 mio. kr. fordelt over årene 2019-2021.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands andel af midlerne fra Finanslov 2019 til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien fra og med 2020 udmøntes til psykiatrien med henblik på etablering af en udgående funktion i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, og

 

at midlerne til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien udmøntes til Psykiatrien i henhold til bevillingsskemaet. 

 

at de uforbrugte midler til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien i 2019 indgår i den generelle prioritering i Region Midtjylland. 

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjyllands andel af midlerne fra Finanslov 2019 til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien fra og med 2020 udmøntes til psykiatrien med henblik på etablering af en udgående funktion i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, og

 

at midlerne til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien udmøntes til Psykiatrien i henhold til bevillingsskemaet. 

 

at de uforbrugte midler til intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien i 2019 efter regionsrådets fremtidige prioritering indgår i finansieringen af uforudsete udgifter i forbindelse med indflytning i ny psykiatri i Gødstrup efter principper vedtaget for kvalitetsfondsprojekterne samt til overgangsfinansiering ved udløb af projektmidler herunder satspuljemidler og lignende efter konkret udmøntning.

 

Mikkel Rasmussen tog forbehold.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer, Birgitte Svenningsen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

9. Forslag til placering af intensive senge i Psykiatrien

Resume

Med Finanslov 2019 blev der afsat i alt 70 mio. kr. årligt til intensive senge i psykiatrien, heraf udgør Region Midtjyllands andel 14,9 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Der lægges op til, at midlerne udmøntes til Psykiatrien fra og med 2020. De intensive senge skal etableres som en opgradering af eksisterende senge. Det foreslås, at de i alt 14 intensive senge i Region Midtjylland fordeles mellem alle de almenpsykiatriske afdelinger med henblik på at undgå transport af patienterne og sikre den geografiske balance.

Forretningsudvalget indstiller,

at placeringen af de intensive senge i Psykiatrien godkendes, således at der etableres to intensive senge i hver af regionspsykiatrierne og i alt seks intensive senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien,

 

at midlerne til de intensive senge udmøntes i henhold til bevillingsskemaet, og

 

at de uforbrugte midler til intensive senge i 2019 forbliver i psykiatrien til senere politisk udmøntning.

 

Steen Thomsen, Lone Langballe, Carsten Kissmeyer og Dorte West tog et foreløbigt forbehold. 

Sagsfremstilling

Med finansloven for 2019 ønskede forligspartierne, at der blev udviklet og etableret sengeafsnit til intensiv behandling i voksenpsykiatrien, hvor der ydes en særlig og intensiv behandling samt målrettet tvangsforebyggelse for mennesker med alvorlige psykiske lidelser og komplekse problemstillinger. Der er på landsplan afsat 70 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til regionerne til udvikling af den intensive behandling i voksenpsykiatrien. Der er afsat midler til i alt 64 senge svarende til et løft på knap 1,1 mio. kr. pr. seng.

 

Midlerne er afsat til opgradering af eksisterende senge med bl.a. ekstra personale, således at det er muligt at varetage den intensive behandlingsindsats. Der etableres altså ikke nye senge.  

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række anbefalinger for intensiv behandling i psykiatrien, som midlerne til intensive senge skal udmøntes i henhold til. Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der blev udgivet i september 2019, er vedlagt som bilag.

 

Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår det blandt andet,

  • at målgruppen er en lille afgrænset gruppe af patienter med mange indlæggelser, som er svære at behandle tilstrækkeligt, ofte med lav sygdomsindsigt, og hvoraf mange tidligere har været udsat for tvang.
  • at der skal sikres en lige tilgængelighed for alle brugerne i psykiatrien, selvom behandlingen ikke oprettes på alle matrikler.
  • at henvisning og flytning til og fra den intensive psykiatriske behandling som udgangspunkt skal foregå planlagt og i dagtid.
  • at den intensive behandling varetages af et tværfagligt team, der som minimum består af speciallæge i psykiatri, specialsygeplejersker i psykiatri/sygeplejersker med tilsvarende kompetencer og specialpsykolog/psykolog med tilsvarende kompetencer. Teamet skal efter behov kunne inddrage fysio- og ergoterapeuter samt socialrådgivere.
  • at den intensive behandling placeres i allerede eksisterende afsnit, hvorfor det er muligt at trække på det tilknyttede personale fra den øvrige del af afdelingen.
  • at patienten dagligt bør tilses af speciallæge i psykiatri eller læge i slutning af hoveduddannelsen.
  • at det tilstræbes, at der i dag- og aftentimerne er en bemanding med én sygeplejerske pr. patient, men hvor patienten i dele af tiden observeres og behandles af andre faggrupper, hvis det er relevant.
  • at Sundhedsstyrelsens Task Force for psykiatri senest i 2021 laver en afrapportering på brugen af de intensive senge, hvor der bl.a. fokuseres på, om opgraderingen dækker behovet for intensiv behandling, samt om der opnås den ønskede bedring for patienten.

 

De intensive senge i Region Midtjylland

Region Midtjylland har ikke tidligere haft intensive senge, men i voksenpsykiatrien udelukkende skelnet mellem "almenpsykiatriske senge" og "retspsykiatriske senge" samt "særlige pladser".

 

Region Midtjyllands andel af finanslovsmidlerne udgør 14,9 mio. kr. årligt i 2019 og 15,4 mio. kr. fra 2020 og frem svarende til opgradering af 14 almenpsykiatriske senge til intensive senge.

 

Det foreslås, at de 14 intensive senge fordeles på alle regionens seks almenpsykiatriske afdelinger.

 

Denne model har den fordel, at de sværest syge patienter ikke skal transporteres mellem afdelinger. Transport af denne type patienter udgør en betydelig sikkerhedsmæssig risiko for såvel patient som personale. Derudover vurderes det, at transport vil medføre en betydelig stigning i anvendelsen af tvang over for denne patientgruppe og oftest fordre involvering af politi og sygeplejefagligt personale.

 

Derudover sikres det med denne model, at de intensive senge dækker hele regionen. Dette er i overensstemmelse med Budgetforlig 2020, hvoraf det fremgår, at "Forligspartierne lægger vægt på, at opgraderingen til intensivsenge i Region Midtjylland sker under hensyntagen til den geografiske balance i regionen." Derved kan patienten i højere grad opleve et sammenhængende forløb i vante rammer, hvor personalet er kendt, og hvor de pårørende må forventes at have lettere adgang til at besøge patienten. 

 

Det foreslås, at sengene fordeles efter følgende model:

  • seks intensive senge til Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
    • tre intensive senge til Afdeling for Psykoser
    • tre intensive senge til Afdeling for Depression og Angst
  • to intensive senge til Regionspsykiatrien Horsens
  • to intensive senge til Regionspsykiatrien Randers
  • to intensive senge til Regionspsykiatrien Vest
  • to intensive senge til Regionspsykiatrien Midt

 

Da Aarhus Universitetshospital Psykiatrien varetager et væsentligt større patientgrundlag end de øvrige almenpsykiatriske afdelinger, foreslås det, at de tildeles en større andel af sengene, som modsvarer den samlede sengekapacitet.

  

Midlerne kan i regionspsykiatrierne eksempelvis anvendes til at ansætte personale svarende til fire specialuddannede sygeplejersker til dag- og aftenvagt samt til at tilknytte et mindre antal speciallægetimer til de intensive senge. Aarhus Universitetshospital Psykiatrien forventes at kunne ansætte personale svarende til tolv specialuddannede sygeplejersker til dag- og aftenvagt samt at kunne tilknytte et mindre antal speciallægetimer til indsatsen.

 

Det forventes, at den intensive behandling kan påbegyndes ultimo 1. kvartal 2020. Den konkrete opstart vil afhænge af rekrutteringssituationen, eventuel intern omplacering af medarbejdere, herunder overholdelse af varslingsregler, samt tilpasning af de fysiske rammer. Opstarten vil derfor variere mellem afdelingerne.

 

Anlæg

Der er endnu ikke udarbejdet et endeligt overblik over de enkelte almenpsykiatriske afdelingers behov for tilpasning af de fysiske rammer for at kunne opgradere til intensive senge. Det vurderes dog på det nuværende grundlag, at der kun vil blive tale om begrænsede arbejder med driftskarakter, hvor der ikke ændres på bygningernes funktion eller værdi. Det vurderes derfor, at det er i overensstemmelse med Budget og Regnskabssystem for Regioner at afholde de nævnte udgifter via de statsligt tildelte driftsmidler.

 

På den baggrund vurderes det, at opgraderingen af almenpsykiatriske senge til intensive senge ikke vil belaste anlægsrammen.

 

Bevillingsskema

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema godkendes. Der overføres 15,370 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til Psykiatrien. Midlerne er afsat i Finanslov 2019 og finansieres fra Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til Psykiatri.

 

 

Da de intensive senge først etableres ultimo 1. kvartal 2020, er der 14,877 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019. Tilsvarende er der jf. dagsordenspunktet "Udmøntning af midler til udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien", der også behandles politisk i december 2019, 6,431 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019 til en udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien.

Samlet set er der dermed 21,308 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019 fra Finanslov 2019.

 

Derudover behandles punktet "Udmøntning af 6 mio. kr. i 2020 og 2021 fra Budget 2019 til Psykiatrien" også politisk i december. Her skal der tages stilling til udmøntningen af i alt 12 mio. kr. fra Budget 2019.

 

Samlet set udgør disse uforbrugte/ikke-udmøntede midler dermed i alt 33,308 mio. kr. fordelt over årene 2019-2021.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at placeringen af de intensive senge i Psykiatrien godkendes, således at der etableres to intensive senge i hver af regionspsykiatrierne og i alt seks intensive senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien,

 

at midlerne til de intensive senge udmøntes i henhold til bevillingsskemaet,

 

at de uforbrugte midler i 2019 i stedet indgår i den generelle prioritering i Region Midtjylland.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at placeringen af de intensive senge i Psykiatrien godkendes, således at der etableres to intensive senge i hver af regionspsykiatrierne og i alt seks intensive senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien,

 

at midlerne til de intensive senge udmøntes i henhold til bevillingsskemaet,

 

at de uforbrugte midler til intensive senge i 2019 efter regionsrådets fremtidige prioritering indgår i finansieringen af uforudsete udgifter i forbindelse med indflytning i ny psykiatri i Gødstrup efter principper vedtaget for kvalitetsfondsprojekterne samt til overgangsfinansiering ved udløb af projektmidler herunder satspuljemidler og lignende efter konkret udmøntning.

 

Mikkel Rasmussen tog forbehold.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer, Birgitte Svenningsen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

10. Udmøntning af midler fra Budget 2020 til Psykiatrien

Resume

Forligspartierne afsatte med Budget 2020 10,6 mio. kr. årligt til Psykiatrien og lagde op til, at direktionen skulle komme med et konkret forslag til udmøntningen. På den baggrund foreslås det at anvende 6 mio. kr. årligt fra 2020 til de sværest syge patienter og 4,6 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling af personalet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der udmøntes 6 mio. kr. årligt fra 2020 til indsatser for de sværest syge patienter som beskrevet i dagsordenspunktet,

 

at der udmøntes 4,6 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling af personalet i psykiatrien fra 2020, og

 

at midlerne udmøntes i henhold til bevillingsskemaet.

Sagsfremstilling

Ved indgåelsen af forliget om Budget 2020 afsatte forligspartierne 10,6 mio. kr. årligt fra 2020 til Psykiatrien. Af budgetforliget fremgår det, at "På baggrund af oplæg fra direktionen kommer psykiatri- og socialudvalget med et konkret forslag til, hvordan de 10,6 mio. kr. udmøntes til fx indsatser for de sværest syge patienter, indsatser i forhold til mennesker med selvskadende adfærd, forbedret mental sundhed hos børn og unge og kompetenceudvikling af personale."

 

Direktionens forslag til udmøntning af de 10,6 mio. kr. fremlægges hermed.

 

Det foreslås, at midlerne koncentreres på få indsatser for at sikre tilstrækkelig effekt af midlerne. Det foreslås derfor at udmønte 6 mio. kr. årligt fra 2020 til de sværest syge patienter og 4,6 mio. kr. årligt fra 2020 til kompetenceudvikling af personale.

 

I forhold til forbedret mental sundhed hos børn og unge fremlægges et særskilt punkt om etablering af udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien på denne dagsorden. Indsatsen foreslås finansieret af de midler, der i forvejen er afsat i Finanslov 2019 til etablering af intensive børne- og ungdomspsykiatriske teams.

 

Vedrørende indsatser i forhold til mennesker med selvskadende adfærd vurderes det, at der allerede er iværksat mange indsatser. En oversigt over en række af indsatserne er vedlagt som bilag. Der er endvidere nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe vedrørende selvskadende adfærd i regi af Alliancen om den nære psykiatri.

 

Forslagene om udmøntning af midler til de sværest syge patienter og kompetenceudvikling af personalet uddybes herunder.

 

De sværest syge patienter: Fremskudt funktion til behandling af patienter ved bosteder og forsorgshjem i voksenpsykiatrien

Det foreslås at styrke indsatsen i forhold til de sværest syge patienter ved at etablere en fremskudt funktion målrettet patienter ved bosteder og forsorgshjem. Målgruppen vil indledningsvist være afgrænset til psykotiske patienter, da disse patienter er nogle af de mest udsatte patienter i psykiatrien. Målgruppen er endvidere patienter over 18 år.

 

Der tages udgangspunkt i en tilgang, hvor patienten understøttes i at kunne mestre sit eget liv, uanset om patienten befinder sig i eget hjem, et bosted eller et forsorgshjem. Derudover er hensigten at forebygge, at psykotiske patienters symptomer forværres i en sådan grad, at en indlæggelse er påkrævet. Tiltaget forventes derfor at have en afledt effekt i forhold til at afhjælpe presset på de psykiatriske sengeafsnit. Endelig vil et intensiveret samarbejde med bosteder og forsorgshjem sikre en mere glidende overgang mellem sektorer og større sammenhæng i den faglige indsats i forhold til patienten.

 

De udgående funktioner etableres i alle almenpsykiatriske afdelinger. Det prioriteres at anvende midlerne til ansættelse af erfarne sygeplejersker og til adgang til speciallæger, således at der kan ydes den nødvendige behandling i patientens nærmiljø.

 

I gennemsnit kan der afsættes 1 mio. kr. til hver afdeling, hvilket svarer til ansættelse af to specialuddannede sygeplejersker eller en specialuddannet sygeplejerske og ½ speciallæge i psykiatri.

 

Kompetenceudvikling af personalet: Øget antal sygeplejersker på specialuddannelse og psykopatologikurser

Psykiatrien i Region Midtjylland har sammenlignet med de øvrige regioner et efterslæb i forhold til andelen af sygeplejersker med en psykiatrisk specialuddannelse samt i forhold til andelen af sygeplejersker, der har deltaget i de fællesregionale psykopatologikurser.

 

Specialuddannede sygeplejersker er en forudsætning for at leve op til de anbefalinger, der er formuleret i forhold til implementeringen af de intensive senge i psykiatrien. Der er endvidere efterspørgsel efter specialuddannede sygeplejersker i de udgående teams, hvor erfaring og kompetencer er vigtige for at kunne varetage opgaven.

 

Det foreslås derfor at afsætte 4,6 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022 til kompetenceudvikling af sygeplejersker på de nævnte områder. Medio 2022 vurderes det, om der fortsat er behov for at kompetenceudvikle sygeplejerskerne i samme takt, eller om dele af midlerne skal anvendes til at udvide tilbuddet til andre faggrupper.

 

Da sygeplejerskerne skal have løn, mens de er under uddannelse, er det en stor økonomisk udgift for den enkelte afdeling. Lønudgiften pr. sygeplejerske er ca. 400.000 kr. årligt. Dertil kommer en kursusafgift på ca. 65.000 kr. pr. forløb. For 6,4 mio. kr. kan der sendes 10 sygeplejersker på specialuddannelsen i psykiatri. Midlerne anvendes til finansiering af kursusafgifter samt delvis lønkompensation til de afdelinger, der sender sygeplejersker på specialuddannelsen i psykiatri. Midlerne anvendes ikke til andre formål.

 

Bevillingsskema

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema godkendes. Der overføres 10,6 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til Psykiatrien. Midlerne er afsat i Budget 2020 og finansieres af Fælles udgifter og indtægter, puljen til Psykiatri.

 

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes 6 mio. kr. årligt fra 2020 til indsatser for de sværest syge patienter som beskrevet i dagsordenspunktet,

 

at der udmøntes 4,6 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling af personalet fra 2020 som beskrevet i dagsordenspunktet, og

 

at midlerne udmøntes i henhold til bevillingsskemaet.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der udmøntes 6 mio. kr. årligt fra 2020 til indsatser for de sværest syge patienter som beskrevet i dagsordenspunktet,

 

at der udmøntes 4,6 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling af personalet i psykiatrien fra 2020, og

 

at midlerne udmøntes i henhold til bevillingsskemaet.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer, Birgitte Svenningsen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

11. Udmøntning af satspuljemidler til regionale akutte udrykningsteams i psykiatrien

Resume

Der er med Satspuljen 2019-2022 afsat midler til de regionale akutte udrykningsteams. Forligspartierne bag Budget 2019 har tidligere besluttet, at disse midler skal ses i sammenhæng med de midler, der er afsat til de udgående ambulante teams i henholdsvis Finanslov 2018 og Budget 2019. Det foreslås derfor at udmønte Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til psykiatrien med henblik på at forlænge harmoniseringen og styrkelsen af de udgående ambulante teams med et år.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til de regionale akutte udrykningsteams udmøntes til psykiatrien med henblik på at forlænge den nuværende harmonisering og styrkelse af de udgående ambulante teams med et år, og

 

at bevillingsskema om udmøntning af 1,071 mio. kr. i 2019 og 1,096 mio. kr. fra 2020 og frem til psykiatrien godkendes.

Sagsfremstilling

I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 er der afsat midler til udbredelse af de regionale akutte udrykningsteams i psykiatrien med henblik på at sikre en bedre geografisk dækning.

 

Ambitionen med de regionale akutte udrykningsteams er at tilbyde et alternativ til indlæggelse af borgere med behov for akut psykiatrisk behandling. I Region Midtjylland benævnes disse teams typisk udgående ambulante teams.

 

Tidligere udmøntninger til de ambulante udgående teams

Med Finanslov 2018 blev der på landsplan afsat 80 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til udbredelse af akutte psykiatriske akuttjenester i regionerne. Region Midtjyllands andel udgør ca. 4 mio. kr. årligt i denne periode. Psykiatrien ansøger årligt Sundhedsministeriet om udmøntning af midlerne.

 

I forbindelse med udmøntningen af 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien fra budget 2019 afsatte regionsrådet 8 mio. kr. årligt til en harmonisering af de ambulante udgående teams. Det fremgik af forligsteksten, at forslaget skal ses i sammenhæng med satspuljeaftalen 2019-2022 og Finanslov 2018, hvor der også blev afsat midler til de udgående ambulante teams.

 

Som regionsrådet blev orienteret om på mødet den 27. marts 2019, anvendes de 8 mio. kr. årligt fra Budget 2019 og de 4 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 fra Finanslov 2019 til at sikre, at der i alle optageområderne er udgående ambulante teams, der blandt andet er tilgængelige i dag- og aftentid inklusiv weekender, har hurtig responstid og tilbyder et intensivt behandlingstilbud, som kan træde i stedet for en indlæggelse.

 

Der er ikke anvist finansiering af de 4 mio. kr. årligt til de udgående ambulante teams efter 2021, hvor finanslovsmidlerne udløber.

 

Udmøntning af midler fra Satspuljen 2019-2022

Der er med Satspuljen 2019-2022 på landsplan afsat 5 mio. kr. årligt til udbredelse af de regionale akutte udrykningsteams. Region Midtjyllands andel udgør 1,071 mio. kr. i 2019 og 1,096 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022. Midlerne overføres via bloktilskuddet.

 

Det foreslås at overføre Region Midtjyllands andel af midlerne til psykiatrien. Psykiatrien påtænker at anvende midlerne til at sikre, at den nuværende indsats i de udgående ambulante teams kan fortsætte i yderligere et år efter at finanslovsmidlerne udløber.

 

Det bemærkes, at såfremt man ønsker at bevare de udgående ambulante teams på det nuværende niveau, vil der mangle finansiering af 4 mio. kr. årligt efter 2022, hvor både finanslovsmidler og satspuljemidler er udløbet.

 

Bevillingsskema

Midlerne er placeret på 'Fælles udgifter og indtægter, Pulje til psykiatri'. Såfremt denne bevillingsændring godkendes, overføres midlerne til psykiatrien.

 

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til de regionale akutte udrykningsteams udmøntes til psykiatrien med henblik på at forlænge den nuværende harmonisering og styrkelse af de udgående ambulante teams med et år, og

 

at bevillingsskema om udmøntning af 1,071 mio. kr. i 2019 og 1,096 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022 til psykiatrien godkendes.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til de regionale akutte udrykningsteams udmøntes til psykiatrien med henblik på at forlænge den nuværende harmonisering og styrkelse af de udgående ambulante teams med et år, og

 

at bevillingsskema om udmøntning af 1,071 mio. kr. i 2019 og 1,096 mio. kr. fra 2020 og frem til psykiatrien godkendes.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 19. december 2018 godkendte regionsrådet forligspartierne bag Budget 2019's prioritering af budgetforligets 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien. Der blev afsat 8 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til harmonisering af den udgående ambulante aktivitet.

 

På regionsrådsmødet den 27. marts 2019 udmøntede regionsrådet de 8 mio. kr. årligt fra budgetforliget til harmonisering af den udgående ambulante aktivitet. Det fremgår af sagsfremstillingen, at midlerne sammen med 4 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 fra Finanslov 2018 anvendes til at sikre, at der i alle optageområderne er udgående ambulante teams, der blandt andet er tilgængelige i dag- og aftentid, inklusiv weekends, har hurtig responstid og tilbyder et intensivt behandlingstilbud, som kan træde i stedet for en indlæggelse. Derudover skal der sikres en god overgang ved at der tages tidlig kontakt til relevante samarbejdsparter. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

12. Udmøntning af satspuljemidler til udvidelse af anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien

Resume

Der er med Satspuljen 2019-2022 afsat midler til at udvide anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, idet disse pr. 1. juli 2019 blev obligatoriske for alle voksne patienter, der modtager kommunal støtte efter servicelovens Afsnit V som følge af nedsat psykisk funktionsevne. Det drejer sig f.eks. om bostøtte, botilbud og misbrugsbehandling. Det foreslås at udmønte Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til psykiatrien med henblik på ansættelse af personale til at løfte den udvidede opgave.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til at udvide anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner udmøntes til Psykiatrien med henblik på ansættelse af personale til at løfte den udvidede opgave, og

 

at bevillingsskema om udmøntning af 2,036 mio. kr. i 2019 og 4,180 mio. kr. fra 2020 og frem til psykiatrien godkendes.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog den 25. april 2019 en ændring af Psykiatriloven, som blandt andet medfører en væsentlig udvidelse af omfanget af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Lovændringen giver endvidere mulighed for, at der kan anvendes kropsskannere ved mistanke om, at der er indført eller vil blive forsøgt indført medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2019.

 

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er tværsektorielle aftaler med/om patienten mellem alle relevante parter, herunder kommune, misbrugscenter, bosted, egen læge, ambulant og stationær psykiatri, kriminalforsorgen m.fl. Udskrivningsaftalerne og koordinationsplanerne skaber dermed bedre sammenhæng og helhed i indsatsen for patienterne og støtter op om, at patienterne bliver i behandlingsforløbet.

 

Det er ofte et meget omfattende arbejde at planlægge og udarbejde udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, da det kræver involvering af en lang række aktører. Det er desuden meget ressourcetungt løbende at følge op på de indgåede aftaler, herunder i de situationer, hvor borgeren ikke følger den behandling og de tilbud, som er defineret i aftalen/planen, og som skal sikre, at patienten får den nødvendige behandling og støtte i forhold til sygdommen.

 

Tidligere skulle der efter overlægens konkrete vurdering indgås en udskrivningsaftale med de patienter, hvor det må antages, at patienten ikke selv vil søge nødvendig behandling eller sociale tilbud efter udskrivning. Med lovændringen blev det obligatorisk at indgå udskrivningsaftaler med alle indlagte voksne patienter, der modtager kommunal støtte efter serviceloven som følge af nedsat psykisk funktionsevne (bostøtte, botilbud, misbrugsbehandling mv.). For indlagte patienter, der ikke modtager sådan støtte, og for patienter under 18 år, vil det som hidtil være en konkret vurdering, om der skal laves en udskrivningsaftale. Uændret gælder, at der udarbejdes en koordinationsplan for de patienter, der ikke vil medvirke til en udskrivningsaftale.

 

I 2018 havde 290 patienter i Region Midtjylland en udskrivningsaftale eller koordinationsplan. Sundhedsministeriet forventer, at op mod 30 % af alle voksne indlagte patienter fremover skal have en udskrivningsaftale eller koordinationsplan svarende til ca. 1.400 patienter i Region Midtjylland. Der er således tale om en betydelig udvidelse af den hidtidige opgave.

 

Bevillingsskema

Der er med Satspuljen 2019-2022 på landsplan afsat 9,5 mio. kr. i 2019 og 19,5 mio. kr. årligt derefter til at løfte opgaven. Region Midtjyllands andel udgør 2,036 mio. kr. i 2019 og 4,180 mio. kr. årligt derefter. Midlerne overføres via bloktilskuddet.

 

Det foreslås at overføre Region Midtjyllands andel af midlerne til psykiatrien. Psykiatrien påtænker at anvende midlerne til at ansætte ekstra personale. Med disse midler kan der i gennemsnit ansættes ca. en ekstra medarbejder pr. afdeling. Psykiatrien forventer endvidere at anvende en mindre del af midlerne til anskaffelse af kropsskannere, idet den ændrede lovgivning giver mulighed for dette.

 

Midlerne er placeret på "Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til psykiatri". Såfremt denne bevillingsændring godkendes, overføres midlerne til psykiatrien.

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til at udvide anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner udmøntes til Psykiatrien med henblik på ansættelse af personale til at løfte den udvidede opgave, og

 

at bevillingsskema om udmøntning af 2,036 mio. kr. i 2019 og 4,180 mio. kr. fra 2020 og frem til psykiatrien godkendes.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til at udvide anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner udmøntes til Psykiatrien med henblik på ansættelse af personale til at løfte den udvidede opgave, og

 

at bevillingsskema om udmøntning af 2,036 mio. kr. i 2019 og 4,180 mio. kr. fra 2020 og frem til psykiatrien godkendes.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-402-17

13. Godkendelse af Praksisplan for psykologer

Resume

Udkast til praksisplan for psykologer blev sendt i høring den 29. august 2019. Der er indkommet syv høringssvar fra en række kommuner, foreninger og organisationer. De har givet anledning til mindre ændringer i praksisplanen. Der foreligger nu en endelig Praksisplan for psykologer til politisk godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at Praksisplan for psykologer godkendes, idet der indsættes en målsætning om, at der herudover arbejdes med telemedicinske løsninger, herunder videokonsultationer.

Sagsfremstilling

Det fremgår af overenskomsten om psykologhjælp, at regionen skal udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologtilbud i regionen. Praksisplanen sætter mål og anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af regionens tilbud om psykologhjælp i perioden 2019-2022. Herudover indeholder praksisplanen en beskrivelse af regionens tilbud.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget gav den 12. september 2018 bemærkninger til rammer og pejlemærker for arbejdet med psykologpraksis, som har indgået i udarbejdelsen af praksisplanen.

 

Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Region Midtjylland og repræsentanter fra de praktiserende psykologer. Undervejs er der indhentet bidrag fra kommuner, praktiserende læger, privatpraktiserende psykiatere samt regionspsykiatrien.

 

Høring af praksisplan for psykologer

Praksisplanen for psykologer har været i høring fra den 29. august til den 10. oktober 2019.

 

Der er kommet i alt syv høringssvar fra henholdsvis Favrskov, Silkeborg og Holstebro kommuner samt Patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland, PLO-Midtjylland, Angstforeningen og foreningen Hjælp Voldsofre.

 

Der er generelt opbakning til praksisplanen fra de forskellige høringsparter. En række temaer går igen i nogle af høringssvarene, der har givet anledning til følgende ændringer i praksisplanen:

  • En konkretisering af det kommunale samarbejde i forhold til sociale og beskæftigelsesrettede indsatser.
  • En beskrivelse af rammerne og de forventede konsekvenser af ophævelsen af aldersloftet for henvisningsårsag 11 (angst).
  • Redaktionelle rettelser.

 

Vedhæftet findes en oversigt med høringssvarene samt administrationens bemærkninger. Derudover er alle høringssvarene vedlagt.

 

Overordnede konklusioner og initiativer i praksisplanen

Praksisplanen er opdelt i fire hovedkapitler:

  •  Kapacitet på psykologområdet
  • Tilgængelighed
  • Sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen
  • Kvalitetsudvikling i psykologpraksis.  

 

Kapacitet på psykologområdet

Praksisplanen indeholder en række analyser vedrørende kapacitet (ydernumre i Region Midtjylland), aktivitet, økonomi mv. Der er lavet en kapacitetsanalyse for at vurdere psykologdækningen i regionen. Analysen viser, at der er gennemsnitligt 6.914 indbyggere pr. kapacitet i Region Midtjylland, mens landsgennemsnittet ligger på 6.871 indbyggere pr. kapacitet. Der har uændret været 191 psykologkapaciteter gennem de seneste år. Aktivitetsanalysen viser, at der samlet set har været et mindre fald i antal behandlede og i antal ydelser pr. kapacitet løbende fra 2014 til 2018.

 

Ventetiden til psykologbehandling ligger på et stabilt niveau og har siden 2017 ligget på gennemsnitligt 11-12 uger. Ved henvisning for depression og angst er ventetiden på 13-14 uger i 2018-tal. Der er stor variation psykologerne imellem i forhold til ventetid, hvilket også gælder for nogle psykologer indenfor den samme kommune. For de fleste kommuner gælder det, at borgeren kan få en ikke-akut tid hos en psykolog indenfor fire uger. Ventetiden opgøres løbende af den enkelte psykolog gennem indberetning til sundhed.dk.

 

I regi af satspuljen er der besluttet en forsøgsordning med vederlagsfri psykologhjælp i perioden 1. juli 2018 til 31. december 2021 til unge mellem 18 og 20 år for henvisning for depression og angst. Med den nye satspuljeaftale er denne ordning desuden fra den 1. juli 2019 udvidet til unge mellem 18 og 21 år.

 

Endvidere er det med den nye satspuljeaftale besluttet at ophæve aldersloftet, som tidligere var fastsat til 38 år for tilskud til psykologbehandling af angst, således at alle aldersgrupper kan få tilskud til psykologbehandling af angst. En ophævelse af aldersloftet må forventes at øge efterspørgslen efter psykologtilbud. Det fremgår nu af praksisplanen, at dette tiltag er kommet, og at regionsrådet vil behandle en særskilt sag vedrørende en eventuel kapacitetsudvidelse. Den pågældende sag er på dagsorden for dette møde.

 

Det anbefales, at der fortsat sikres en ligelig geografisk dækning under hensyntagen til antallet af kapaciteter i kommunen pr. indbygger samt ventetid.

 

Tilgængelighed (handicapegnede forhold og adgang)

En målsætning i praksisplanen er, at psykologpraksis i regionen er nemt tilgængelig også for borgere med funktionsnedsættelse. Ved udarbejdelsen af praksisplanen er andelen af kapaciteter med handicapegnede forhold undersøgt. Undersøgelsen viser, at 34,03 % af kapaciteterne i Region Midtjylland har handicapegnede forhold. Landsgennemsnittet ligger på 43,74 %. Region Midtjylland er den region med den laveste andel af kapaciteter med handicapegnede forhold, mens Region Nordjylland har den højeste andel med 63,04 %.  

 

Hovedanbefalingen for tilgængelighed er, at Region Midtjylland i planperioden tilstræber, at 60 % af psykologpraksis med ydernummer i regionen har handicapegnede forhold og tilgængelighed.

 

Sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen

Et stærkere samarbejde mellem sektorerne er en vigtig ambition, og et mål i praksisplanen er derfor, at borgere oplever, at behandling i psykologpraksis sker i et sammenhængende forløb tilpasset den enkelte.  

 

Det anbefales derfor, at der i planperioden igangsættes en række initiativer med henblik på at styrke psykologernes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Det handler eksempelvis om at øge antallet af epikriser (udskrivningsbreve) til almen praksis samt forbedre henvisninger fra almen praksis til psykologer. Der er indsat et konkret måltal for epikriser, således at antallet af epikriser fra psykologer til almen praksis øges til 90 % af henvisningerne ved udgangen af 2021.

 

Kvalitetsudvikling

Der er i Region Midtjylland fokus på løbende kvalitetsudvikling indenfor psykologpraksis. Det anbefales derfor, at der i praksisplanperioden undersøges tiltag, der kan åbne op for en øget anvendelse af gruppebehandling i psykologpraksis. Endvidere at der arbejdes med tiltag, der styrker psykologernes brug af de nationale kliniske retningslinjer med fokus på at arbejde ud fra bedste praksis på området.

 

Bemærkninger fra Samarbejdsudvalget for psykologer

Praksisplanen med tilhørende høringssvar blev behandlet i Samarbejdsudvalget for psykologer den 1. november 2019. Der var bred opbakning til praksisplanen fra samarbejdsudvalget.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Praksisplan for psykologer godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at Praksisplan for psykologer godkendes, idet der indsættes en målsætning om, at der herudover arbejdes med telemedicinske løsninger, herunder videokonsultationer.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Praksisplan for psykologer godkendes.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalg for nære sundhedstilbud samt psykiatri- og socialudvalget gav den 12. september 2018 bemærkninger til rammer og pejlemærker for arbejdet med psykologpraksis, som har indgået i udarbejdelsen af praksisplanen.

 

Regionsrådet valgte på møde den 21. august 2019 at sende praksisplanen i høring.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-402-17

14. Godkendelse af kapacitetsudvidelse for psykologer

Resume

Der er indgået ny overenskomst for psykologhjælp og færdiggjort et lovgrundlag for udmøntningen af en række satspuljeinitiativer. Der er blandt andet indgået en aftale om at ophæve aldersgrænsen for henvisningsårsag 11 til psykologhjælp (angst), hvilket der er afsat nationale midler til, da aktiviteten forventeligt øges. Region Midtjylland vil modtage midlerne over bloktilskud svarende til 6,7 mio. kr. årligt. En vurdering af kapaciteten på psykologområdet har afventet de endelige overenskomstmæssige og lovmæssige rammer. Der lægges op til en udvidelse af kapaciteten på psykologområdet for at imødekomme en forventet aktivitetsstigning.

Forretningsudvalget indstiller,

at kapacitetsudvidelsen for psykologer godkendes,

 

at placeringen af nye ydernumre i Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Viborg og Horsens Kommuner godkendes, og

 

at der gennemføres en analyse af mulighederne for at nedbringe ventetiden for patienter med let til moderat angst og depression, herunder belyse relevante internetbaserede løsninger. Analysen skal kunne indgå i forberedelserne til budget 2021.

 

Rasmus Foged, Marianne Karlsmose og Mikkel Rasmussen tog forbehold.

Sagsfremstilling

I forbindelse med behandling af høringsudkast til praksisplan for psykologer godkendte regionsrådet på møde den 21. august 2019, at der ved håndtering af den fremtidige kapacitet bliver set på mulighederne for at reducere ventetiderne til psykologbehandling. En vurdering af den fremtidige kapacitet på området har afventet dels overenskomstforhandlinger og dels færdiggørelse af lovgrundlaget som følge af en række satspuljeinitiativer på området. Overenskomsten er nu indgået, og lovgrundlaget er ligeledes udarbejdet.

 

Nye initiativer 

Med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev det aftalt at fjerne aldersloftet for tilskud til psykologbehandling på henvisningsårsag 11 (angst) til psykologhjælp.

 

Der er med en ny bekendtgørelse afsat varige nationale midler til tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper. Midlerne fordeles via bloktilskud, og Region Midtjyllands forventede andel er på 6,7 mio. kr. årligt.

 

Endvidere trådte ny overenskomst om psykologhjælp i kraft pr. 1. oktober 2019.

 

Tiltag

Som følge af ophævelse af alderskriteriet for angstbehandling forventes der et øget pres på psykologområdet. 

 

I den nye overenskomst er der taget højde for den forventede meraktivitet. Det er dog administrationens vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt, hvorfor det anbefales at udvide kapaciteten med fem psykologpraksis, således at antallet af ydernumre øges fra 191 til 196. Samtidig anbefales det, at udviklingen i aktivitet og ventetid følges nøje fremadrettet.  

 

Kapacitetsanalysen, som er udarbejdet i forbindelse med praksisplan for psykologer, viser:

  • At der gennemsnitligt er 6.914 indbyggere pr. kapacitet i Region Midtjylland, mens landsgennemsnittet ligger på 6.871 indbyggere pr. kapacitet. 
  • At der samlet set har været et mindre fald i antal behandlede og i antal ydelser pr. kapacitet løbende fra 2014 til 2018 i regionen.
  • At ventetiden til psykologbehandling ligger på et stabilt niveau og siden 2017 har ligget på gennemsnitligt 11-12 uger. Ved henvisning for depression og angst er ventetiden dog på 13-15 uger i de senest opdaterede tal. Der er stor variation i ventetiden blandt psykologerne, hvilket også gælder for nogle psykologer indenfor den samme kommune. Ventetiden opgøres løbende af den enkelte psykolog gennem indberetning til sundhed.dk.

 

Placeringen af nye ydernumre baseres på en række faktorer, der skal være med til at sikre den bedste dækning af psykologer for borgeren i Region Midtjylland. Der tages højde for nogle primære faktorer, som er indbyggere pr. kapacitet samt nuværende ventetid. Dernæst er der nogle sekundære faktorer, som er gennemsnitlig omsætning pr. kommune samt befolkningsgrundlaget i den enkelte kommune. Nøgletallene kan løbende ændre sig henover året.

 

Samarbejdsudvalget for psykologer har drøftet kapaciteten, herunder placering af nye ydernumre. Et enigt samarbejdsudvalg anbefaler en kapacitetsudvidelse med følgende placering:

  • En i Ringkøbing-Skjern Kommune
  • En i Viborg Kommune
  • En i Horsens Kommune
  • To i Aarhus Kommune.

 

Den nye overenskomst har desuden taget højde for en vis aktivitetsstigning, hvilket fremgår af nedenstående tabel.

 

Økonomi

En psykologpraksis koster i gennemsnit ca. 285.451 kr. pr. år i Region Midtjylland. Dog er der variation i psykologernes omsætning, som spænder fra 100.000 kr. til over 500.000 kr.

 

På landsplan er der et økonomiprotokollat, som betyder, at der er et loft for, hvor meget psykologerne på landsplan må omsætte for. De nye initiativer er indregnet i det nye økonomiprotokollat.

 

Der forventes desuden en merudgift til øget aktivitet indenfor den nye overenskomst om psykologhjælp, svarende til ca. 2,4 mio. kr. grundet det øgede minimumskrav til omsætning. Samlet udvides budgettet til psykologer med ca. 6,7 mio. kr.

 

Videre proces

Såfremt regionsrådet beslutter at udvide kapaciteten for psykologer i Region Midtjylland, vil processen for besættelse af de nye ydernumre igangsættes hurtigst muligt, og ydernumrene vil forventeligt være besat pr. 1. juli 2020.

 

Internetbaseret psykologbehandling

Region Midtjylland deltager i et tværregionalt pilotprojekt om internetbaseret psykologbehandling, hvor alle regioner deltager. Målgruppen for projektet er borgere med fobier samt let til moderat angst eller depression, der kan få et regionalt tilbud om gratis internetbaseret behandling indenfor kriterierne. Forsøget indeholder derudover en række eksklusionskriterier. Region Midtjylland indbetaler et fast årligt beløb på ca. 1,1 mio. kr. til Region Syddanmark, som afholder udgifterne til projektet, herunder ansættelse af psykologer mv.

 

Målgruppen er en tilsvarende målgruppe for henvisningsårsag 10 (depression) og 11 (angst) indenfor psykologhjælp. Såfremt projektet permanentgøres, forventes det derfor, at en del af aktiviteten for målgruppen til psykologer med ydernumre kan håndteres gennem regionens tilbud om internetbaseret psykologbehandling. Projektet evalueres i 2020.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstiller,

at kapacitetsudvidelsen for psykologer godkendes, og

 

at placeringen af nye ydernumre i Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Viborg og Horsens Kommuner godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at kapacitetsudvidelsen for psykologer godkendes, og

 

at placeringen af nye ydernumre i Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Viborg og Horsens Kommuner godkendes.

 

Udvalget anbefaler, at nedbringelse af ventetid til psykologbehandling indgår i arbejdet med udmøntning af midler fra Finanslov 2020 samt at andre finansieringsmuligheder til nedbringelse af ventelisten undersøges.

 

Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen tog forbehold, idet de mener, at der bør oprettes mindst 10 ydernumre mere for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at håndtere aktivitetsudvidelsen som følge af ophævelsen af aldersgrænsen vedrørende angst og for at nedbringe ventetiderne til psykologhjælp.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at kapacitetsudvidelsen for psykologer godkendes,

 

at placeringen af nye ydernumre i Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Viborg og Horsens Kommuner godkendes, og

 

at der gennemføres en analyse af mulighederne for at nedbringe ventetiden for patienter med let til moderat angst og depression, herunder belyse relevante internetbaserede løsninger. Analysen skal kunne indgå i forberedelserne til budget 2021.

 

Mikkel Rasmussen tog forbehold for 1. og 2. at i indstillingen, idet han mener, at der bør oprettes mindst 10 ydernumre mere for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at håndtere aktivitetsudvidelsen som følge af ophævelsen af aldersgrænsen vedrørende angst og for at nedbringe ventetiderne til psykologhjælp.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Alternativet og Psykiatri-Listen stillede følgende ændringsforslag:

"at der oprettes yderligere 10 ydernumre, så der i alt oprettes 15 nye ydernumre,

 

at samarbejdsudvalget for psykologer bemyndiges til at beslutte den geografiske fordeling af de yderligere 10 ydernumre, og

 

at direktionen anmodes om at fremlægge et forslag til finansieringen i 2020, såfremt udgiften ikke skønnes at kunne holdes inden for det afsatte budget, og at finansieringen i de følgende år håndteres ved næste års budgetlægning."

 

For forslaget stemte Alternativet og Psykiatri-Listen, mens resten af regionsrådet stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

 

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-23-18

15. Godkendelse af proces for politisk behandling af eventuelle lokale elevfordelingsregler

Resume

Et bredt flertal i Folketinget indgik den 3. oktober 2019 en aftale om muligheden for at fastsætte lokale regler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser. Der er netop fremlagt et lovforslag, der udmønter aftalen. Lovforslaget giver fordelingsudvalgene mulighed for at fastlægge lokale fordelingsregler med klageadgang til regionen. Lovforslaget indebærer dog nogle meget korte tidsfrister for regionsrådet, såfremt det modtager en klage. Der skal derfor fastlægges en proces, som muliggør politisk behandling under hensyntagen til de givne tidsfrister.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om lovforslag vedrørende mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler tages til efterretning, og

 

at forslag til proces for politisk behandling af eventuelle lokale fordelingsregler godkendes.

Sagsfremstilling

Elevfordelingsregler

Elevfordeling foretages af fordelingsudvalgene, når antallet af ansøgere til et bestemt gymnasium overstiger den fastsatte kapacitet for det pågældende gymnasium.

 

Den tidligere regering nedsatte i begyndelsen af 2019 en ekspertgruppe, der skulle se på fordelingsreglerne for de almene gymnasier. Ekspertgruppen består af Rikke Hvilshøj, direktør i Dansk IT (formand), Torben Rugberg Rasmussen, Lektor på Syddansk Universitet, David Dreyer Lassen, Professor ved Københavns Universitet, Søren Brøndum, Rektor på Herning Gymnasium, Peter Hvid Amstrup, Direktør på Rybners, og Kirsten Jensen, Rektor på Hvidovre Gymnasium. Ekspertgruppen forventes i starten af 2020 at levere en rapport, der skal danne afsæt for politiske drøftelser om langsigtede løsninger vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser. Lovforslaget skal derfor kun gælde fra den 1. januar 2020 til den 1. januar 2021. Lovforslaget forventes vedtaget kort før jul, så loven kan træde i kraft den 1. januar 2020.

 

Med lovforslaget foreslås der etableret den fornødne hjemmel til, at fordelingsudvalg vil kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter på grund af elevsammensætningen.

 

En institution, som oplever sådanne udfordringer, kan kræve, at fordelingsudvalget fastsætter lokale elevfordelingsregler. Det skal sandsynliggøres, at de konstaterede udfordringer har sammenhæng med elevsammensætningen på det pågældende gymnasium. Det kan ske i form af udtalelser fra institutionens ledelse om oplevede udfordringer, tilgængelig forskning eller data fra ministeriets kvalitetsindikatorer.

 

Fordelingsudvalget skal herefter tage stilling til kriterierne for fordeling. Kriterierne skal være begrundet sagligt og kan f.eks. være baseret på karakterer fra folkeskolen, bopæl m.v. Det er ikke vurderingen, at der kan fastsættes lokale regler, som fordeler eleverne på baggrund af herkomst. Hvis der ikke kan opnås enighed i fordelingsudvalget, vil der være klageadgang til regionen, som herefter vil have mulighed for selv at fastsætte de fornødne lokale elevfordelingsregler. Det fremgår af lovforslagets § 12, stk. 4, at klageadgangen gælder uddannelsesinstitutioner.

 

Lovforslaget giver ikke regionerne en selvstændig handleret i forhold til at fastlægge lokale fordelingsregler. Regionerne kan udelukkende træffe afgørelse og fastlægge lokale fordelingsregler, hvis regionsrådet modtager en formel klage over fordelingsudvalgets beslutning fra en eller flere institutioner.

 

Tidsmæssigt er der kun et kort vindue for at handle, såfremt regionen modtager en klage fra et fordelingsudvalg. For at indføre lokale elevfordelingsregler i 2020 forventer ministeriet, at følgende tidsplan vil indgå i bekendtgørelsen, som aktuelt er under politisk behandling i Folketinget:

  • Fordelingsudvalg skal senest den 13. januar 2020 opnå enighed.
  • Hvis ikke der er enighed, har den pågældende institution to dage til at klage til regionsrådet, det vil sige den 15. januar 2020.
  • Regionsrådets frist for at fastsætte lokale elevfordelingsregler er den 29. januar 2020.

 

Ansøgere til de almengymnasiale uddannelser skal inden den 1. februar 2020 være orienteret om eventuelle lokale regler.

 

Proces for politisk behandling af eventuelle lokale elevfordelingsregler

Såfremt de nævnte tidsfrister bliver gældende, vil de ikke være forenelige med de planlagte politiske møder i januar 2020. Der skal derfor tilrettelægges en proces, der muliggør politisk behandling, og herunder udvalgsbehandling, hvis der skal fastlægges lokale elevfordelingsregler.

 

Såfremt der modtages en klage til den forventede tidsfrist senest den 15. januar 2020, udarbejdes et forslag til lokale fordelingsregler, som præsenteres for udvalg for regional udvikling og forretningsudvalget på ekstraordinære møder den 29. januar 2020, og herefter behandles på regionsrådsmødet samme dag. Tidsplanen for den politiske proces vil da være som følgende:

 

  • 6. januar 2020: Møde i udvalg for region udvikling. Her gives en mundtlig orientering om status på området.
  • 14. januar 2020: Møde i forretningsudvalget. Her gives en mundtlig orientering om status på området og forventninger til, om muligheden for at fastsætte lokale fordelingsregler vil blive taget i anvendelse.
  • 23. januar 2020: Udsendelse af dagsorden til ekstraordinære møder i udvalg for regional udvikling og forretningsudvalget.
  • 29. januar 2020: Ekstraordinært møde i udvalg for regional udvikling.
  • 29. januar 2020: Ekstraordinært møde i forretningsudvalget.
  • 29. januar 2020: Møde i regionsrådet. Regionsrådet behandler klagen og fastsætter lokale elevfordelingsregler.
  • 31. januar 2020: Regionsrådet offentliggør lokale elevfordelingsregler på regionens hjemmeside.

 

Administrationen har afholdt møder med fordelingsudvalgene i november 2019 for at drøfte lovforslaget og høre fordelingsudvalgenes foreløbige overvejelser om anvendelse af lokale fordelingsregler. Opmærksomheden henledes dog på, at regionsrådet på det foreliggende grundlag kun kan træffe afgørelse og fastlægge lokale fordelingsregler, hvis regionsrådet modtager en formel klage fra en eller flere institutioner.

  

Kapacitetsfastlæggelse

Lovforslaget har som sådan ingen implikationer i forhold til kapacitetsfastlæggelse for de almene gymnasier. Regionsrådet skal senest den 1. februar 2020 informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for de gymnasiale institutioner i regionen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om lovforslag vedrørende mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler tages til efterretning, og

 

at forslag til proces for politisk behandling af eventuelle lokale fordelingsregler godkendes.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orientering om lovforslag vedrørende mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler tages til efterretning, og

 

at forslag til proces for politisk behandling af eventuelle lokale fordelingsregler godkendes.

 

Claus Kjeldsen, Arne Lægaard, Carsten Kissmeyer og Flemming Knudsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

16. Vision for brug af ikke-fossile brændstoffer i ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport

Resume

Med udgangspunkt i forventningerne til den teknologiske udvikling og regionens ansvar for at agere bæredygtigt i forhold til klima- og miljøpåvirkning og samtidigt de særlige krav og vilkår, der gælder for præhospitale køretøjer, fremlægges vision for brug af ikke-fossile brændstoffer i ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport.

Forretningsudvalget indstiller,

at visionen for brug af ikke-fossile brændstoffer i ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport godkendes og indgår som grundlag for udbudsmaterialet ved det kommende udbud af ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport.

 

Jakob Rixen stemte imod.

Sagsfremstilling

I de kommende år forventes der at være en stor teknologisk udvikling i forhold til køretøjer, som anvender ikke-fossile brændstoffer. Med den teknologiske udvikling falder priserne på disse køretøjer på sigt, og deres rækkevidde og driftssikkerhed øges. I første omgang forventes udviklingen at vedrøre personbiler og efterfølgende større biler i varevognsstørrelse, svarende til ambulancer og køretøjer til liggende/hvilende sygetransport. Dertil kommer et ansvar for at agere bæredygtigt i forhold til klima- og miljøpåvirkning.

 

For præhospitale køretøjer gælder det, at der er særlig grund til at vægte rækkevidde og driftssikkerhed højt. Hertil kommer, at der stilles store krav til hastighed, acceleration og det samlede energiforbrug, herunder til behandlingsudstyr og udrykningsudstyr. På nuværende tidspunkt vurderes det derfor ikke at være realistisk, at de køretøjer, som pr. 1. december 2021 skal anvendes i ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport, kan være drevet på ikke-fossile brændstoffer.

 

Køretøjerne afskrives typisk over en femårig periode, og i løbet af den første femårige periode af de nye kontrakter vurderes der at være gode muligheder for, at der kommer nye køretøjstyper på markedet, der anvender ikke-fossile brændstoffer.

 

På den baggrund foreslås det, at lade følgende vision vedrørende brug af ikke-fossile brændstoffer i ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport indgå som grundlag for udbudsmaterialet ved det kommende udbud af ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport:

 

  • At udgangspunktet i den første 5-årige periode fra 1. december 2021 vil være dieseldrevne køretøjer, som overholder den højeste norm for begrænsning af udledning (Euronorm 6). Der vil dog være mulighed for, at leverandørerne anvender køretøjstyper med mindre fossilt brændstofforbrug, hvis de hæfter for deres rækkevidde og driftssikkerhed. Der kan f.eks. være tale om hybridteknologi.

 

  • At køretøjer til liggende/hvilende sygetransport fra anden 5-årige periodes start, den 1. december 2026, i videst muligt omfang kan udgøres af køretøjer, der er ikke-fossilt drevne, f.eks. eldrevne køretøjer.

 

  • At det samme også gælder ambulancekøretøjer fra den tredje 5-årige periodes start, dvs. fra den 1. december 2031.

 

  • Hvis teknologien muliggør en hurtigere udskiftning end skitseret – såvel økonomisk som infrastrukturmæssigt – ønsker Region Midtjylland at gennemføre en sådan hurtigere udskiftning.

 

Ovenstående omfatter ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport. For så vidt angår den siddende befordring er situationen en anden, da denne ydelse ikke kommer fra leverandører, som Region Midtjylland alene har kontrakt med. Den siddende befordring/patienttransport varetages af en lang række taxavognmænd, og disse køretøjer udfører også kørsler for kommunerne i regi af Midttrafik. Hvis der skal sikres en udmelding om ambitionsniveauet for den siddende befordring/patienttransport, forudsætter det drøftelser i ejerkredsen af Midttrafik, som ud over Region Midtjylland består af kommunerne i regionen.

 

For akutlægebilerne gælder det ligesom ambulancerne, at der stilles særlige krav til hastighed, acceleration og det samlede energiforbrug. For så vidt angår de regionale akutlægebiler, vil indkøb af disse frem til 2022 ske på den eksisterende rammeaftale - som er indgået på baggrund af et gennemført udbud - og som omfatter dieseldrevne køretøjer. Præhospitalet vil samtidig løbende holde øje med den teknologiske udvikling for denne type køretøjer.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede.

at visionen for brug af ikke-fossile brændstoffer i ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport godkendes og indgår som grundlag for udbudsmaterialet ved det kommende udbud af ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at visionen for brug af ikke-fossile brændstoffer i ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport godkendes og indgår som grundlag for udbudsmaterialet ved det kommende udbud af ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport.

 

Jakob Rixen stemte imod.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jakob Rixen stemte imod.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den 27. marts 2019 godkendte regionsrådet første del af udbudsstrategien for udbud af ambulancetjenesten i 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

17. Rapportering af økonomi og målbilleder i 2020

Resume

Det foreslås, at der også i 2020 afrapporteres på målbillederne for Sundhed og Socialområdet fire gange årligt. Ligeledes vil der i 2020 være en økonomirapportering fire gange årligt, hvor regionsrådet gives et kort overblik over regionens økonomi.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til rapporteringen i 2020 for økonomi og målbilleder for Sundhed og Socialområdet godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af budget 2020 målbilleder for Sundhed og Socialområdet. Dermed blev det godkendt, at målbillederne fra 2019 fastholdes, mens der skal udvikles et nyt målbillede for Regional Udvikling. Målbillederne skal være med til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer på de tre hovedområder.

 

Sundhed

Region Midtjylland styrer aktiviteterne på sundhedsområdet ud fra målbilledet: "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser". Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål og skal sikre, at der sammentænkes relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så regionen får mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede samt de nationale mål angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter.

 

Fokusindikatorer

Det er besluttet, at der hvert andet år udvælges ca. fem fokusindikatorer fra målbilledet, som bliver fulgt særlig tæt, og som der forventes tydelige forbedringer på. Da regionsrådet sidste år udpegede fokusindikatorer for 2019 og 2020, skal der ikke udpeges nye indikatorer i år. Følgende fokusindikatorer gælder for 2019-2020:

 

  • Forebyggelige indlæggelser blandt ældre
  • Udredningsret inden for 30 dage
  • Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres
  • Patientinddragelse
  • Kræftpakker
  • Opfyldelse af kvalitetsmål i kliniske kvalitetsdatabaser: 
    • Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud
      • Indikator 1: Andelen af patienter, der er set af speciallæge for at få lagt en præoperativ optimeringsplan senest fire timer efter indlæggelsestidspunkt på hospitalet
      • Indikator 3: Tidlig mobilisering. Andelen af patienter, der efter operation mobiliseres inden for 24 timer.
      • Indikator 8: Andelen af patienter, som er i live 30 dage efter operationsdato.
    • Dansk Apopleksiregister:
      • Indikator 3: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi, der trombolyseres.
      • Indikator 9a: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i antikoagulansbehandling senest 14 dage efter indlæggelsen.

 

Overgang til nyt landspatientregister (LPR3)

Som det fremgår af punktet om status på målbilledet, har regionen grundet overgangen til et nyt landspatientregister (LPR3) i en periode manglet løbende og valide data for indikatorerne i målbilledet. Overgangen til et nyt landspatientregister har derudover medført justeringer af enkelte indikatorer, hvilket forventes at få betydning for flere af resultaterne i målbilledet. Det er aftalt med hospitalerne, at der skal sikres en tilstrækkelig validering af data, før disse kan anvendes som beslutningsgrundlag i administrative fora og politiske udvalg. Det forventes, at der i løbet af første halvår 2020 vil være valide data klar for en stor del af indikatorerne i målbilledet, som efterfølgende kan danne grundlag for en politisk opfølgning på resultaterne.

 

Socialområdet

Målbilledet for socialområdet består af en vision om at støtte borgeren på de regionale sociale tilbud til at være en aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og Region Midtjylland ønsker at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Visionen udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål.

 

I samarbejde med psykiatri- og socialudvalget er der i 2019 påbegyndt en proces, hvor socialområdet udvikler og udvælger en række nye, relevante og meningsfulde indikatorer for de syv mål i målbilledet. Konkret er formålet en udskiftning af de indikatorer, som bygger på tilsynsdata.

 

Opfølgningen på de nye indikatorer forventes at indgå i afrapporteringen i løbet af 2020.

 

Tidsplan for afrapportering i 2020

Der lægges op til, at der afrapporteres på målbillederne fire gange årligt, hvor regionsrådet godkender status for målbilledet for sundhed samt socialområdet. Afrapporteringsformen fra 2019 fastholdes som udgangspunkt i 2020. Rapporteringen på sundhedsområdet vil to gange blive suppleret med ledelsesberetninger fra hospitalerne. I ledelsesberetningerne vil der være et særligt fokus på de udvalgte fokusindikatorer.

 

Derudover vil der i 2020 være økonomirapporteringer, hvor regionsrådet gives et kort overblik over regionens økonomi på drift og anlæg. Tidsplanen for økonomirapporteringen er udarbejdet med udgangspunkt i de datoer, som er fastsat ved lov for regionsrådets behandling af de standardiserede økonomiopfølgninger og gennemsnitslikviditeten. Udover den standardiserede økonomiopfølgning indgår et bilag med bevillingsændringer, der kræver godkendelse af regionsrådet.

 

Nedenfor vises tidsplan for den politiske behandling af målbilleder og økonomirapporteringer.

 

Tabel 1. Politisk behandling af målbillede og økonomirapporteringer i 2020

 

April

Maj

Juni

August

Oktober

December

Målbilleder

x

 

x

Inkl. ledelsesberetning

 

x

x

Inkl. ledelsesberetning

Økonomirapportering

 

x

 

x

x

x

 

Målbillederne behandles af relevante stående udvalg, forretningsudvalg og regionsråd. Økonomirapporteringen behandles af forretningsudvalg og regionsråd.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til rapporteringen i 2020 for økonomi og målbilleder for Sundhed og Socialområdet godkendes.

 

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til rapporteringen i 2020 for økonomi og målbilleder for Sundhed og Socialområdet godkendes.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

18. Målbilledet på sundhedsområdet og ledelsesberetninger

Resume

Hospitalernes ledelsesberetninger giver et overblik over indsatser, der er iværksat på hospitalerne omkring de udvalgte fokusindikatorer fra målbilledet på sundhedsområdet. Grundet overgang til nyt landspatientregister (LPR3) følges ledelsesberetningerne ikke af resultater på målbilledets indikatorer.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at man sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så regionen får mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede samt de nationale mål angiver dermed den retning, vi ønsker at styre vores sundhedsvæsen efter. Løbende resultater for målbilledets indikatorer kan ses på maalbillede.rm.dk. Grundet LPR3-omlægningen er der dog ikke aktuelle data på nuværende tidspunkt.    


Overgang til nyt landspatientregister (LPR3)

Hospitalernes ledelsesberetninger forholder sig normalt til rapporteringen af resultater på målbilledets indikatorer. Som følge af den igangværende overgang til det nye landspatientregister (LPR3), mangler regionen i en periode valide data for indikatorerne i målbilledet. Derfor står hospitalernes ledelsesberetninger i denne sammenhæng alene som udtryk for, hvordan der arbejdes med målbilledets fokusindikatorer.

 

I perioden uden dataopfølgning har hospitalerne anvendt midlertidige patientlister på de vigtigste områder, med henblik på blandt andet at kunne sikre overholdelse af patientrettigheder. Det forventes dog, at LPR3-omstillingen kommer til at påvirke hospitalernes resultater på målbilledets indikatorer, blandt andet fordi der på mange områder er ved at blive etableret en helt ny registreringspraksis. Derudover skal det bemærkes, at der på flere indikatorer er et databrud omkring overgangen til LPR3, så man ikke meningsfuldt vil kunne se på udviklingen i perioden før og efter LPR3.

 

Det er aftalt med hospitalerne, at der skal sikres en tilstrækkelig validering af data, før disse igen kan anvendes som beslutningsgrundlag. På nuværende tidspunkt er der ved at være foreløbige data til rådighed på de fleste indikatorer fra målbilledet. Hospitalerne er så småt begyndt at anvende de foreløbige data med henblik på endelig validering. Det forventes, at vi i første halvår 2020 vil have valide data for flertallet af indikatorerne i målbilledet, som kan danne grundlag for en politisk opfølgning på resultaterne. Som det fremgår i ledelsesberetningerne, henviser hospitalerne dog i nogle tilfælde til data fra de foreløbige rapporter.


Fokusindikatorer

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert andet år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Nedenfor gives en status på resultaterne for de to fokusindikatorer, hvor der aktuelt er data til rådighed. Derefter følger et kort afsnit omkring udfordringer med data for udredningsretten. Det løbende arbejde med de øvrige fokusindikatorer beskrives i hospitalernes ledelsesberetninger.

 

Bæltefikseringer

Brugen af tvang indberettes til Sundhedsstyrelsen gennem et selvstændigt system og er derfor stort set upåvirket af overgangen til LPR3. Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, var faldende i 2018, og denne udvikling er fortsat i 2019. Psykiatriens egen opgørelse viser, at 199 unikke patienter i løbet af 1.-3. kvartal 2019 har været bæltefikseret en eller flere gange. Tallene indeholder både bæltefikseringer, der er foretaget i somatikken og i psykiatrien. Dette er et betydeligt lavere niveau end i sammenligningsperioden fra 2011-2013. Hvis den positive udvikling fastholdes, ser det ud til, at målsætningen om en reduktion på 40 % i 2019 bliver opfyldt.

 

Baggrunden for den seneste udvikling er en række ledelsesmæssige tiltag, som er iværksat i de seneste år, herunder arbejdet med forhåndstilkendegivelser, styrket patientinddragelse, faglige reviews og eftersamtaler, fælles case gennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes.

 

Patientinddragelse

Region Midtjylland har en ambition om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har således været stigende mellem 2014 og 2018. Det samme gælder på de enkelte hospitaler. De tilgængelige data indikerer, at langt de fleste patienter føler sig godt inddraget i deres behandling. Det kan yderligere tilføjes, at somatiske patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse end gennemsnittet på landsplan.

 

Der er også data for inddragelse og tilfredshed i psykiatrien. Resultaterne viser en lille stigning i både tilfredshed og patientinddragelse for gruppen af børn og unge. For voksenpsykiatrien er der derimod tale om en faldende oplevelse af patientinddragelse, mens tilfredsheden er stort set uændret. I en sammenligning med resten af landet, svarer de psykiatriske patienter fra Region Midtjylland lidt mindre positivt på de to spørgsmål, end hvad patienterne svarer på landsplan.

 

Udredningsret

I forhold til udredningsret er der konstateret nogle usikkerheder i data efter overgangen til LPR3. Omfanget af usikkerhederne er uklart, herunder også i hvilken retning de evt. påvirker data for de enkelte hospitaler. Dette er forklaringen på, at der aktuelt ses forskellige indstillinger til udredningsret-data i hospitalernes ledelsesberetninger. Der arbejdes på at afklare usikkerhederne omkring data.

 

Fokusindikatorer fra kliniske kvalitetsdatabaser, Apopleksi

Den første udvalgte fokusindikator fra apopleksi-databasen måler andelen af patienter, der sættes i behandling med medicin, som hæmmer blodets evne til at størkne, inden for 14 dage efter indlæggelsen. I databasens styregruppe er der fastsat en målsætning om, at dette skal gælde mindst 95 % af patienterne. Indikatoren vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. For begge hospitaler har indikatoren været opfyldt gennem de seneste kvartaler.

 

Den anden fokusindikator fra apopleksi-databasen måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi, der revaskulariseres. Revaskularisering opnås ved enten trombolyse (medicinsk behandling som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Styregruppen for databasen har fastsat en målsætning om, at mindst 20 % af patienterne får revaskulariserende behandling. I de seneste kvartaler har målopfyldelsen ligget lidt under 20 % på Hospitalsenheden Vest og mellem 25-42 % på Aarhus Universitetshospital.

 

Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, psykiatrien og præhospitalet en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres desuden lokale initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer.

 

Ud over de lokale indsatser skal det bemærkes, at der er stort fokus på at opbygge fælles viden samt på at dele erfaringer på tværs i regionen. Den fælles vidensdeling sker blandt andet i regi af de regionale forbedringsindsatser sikkert patientflow og sikkert operationsflow samt i de tværgående lærings- og kvalitetsteams for henholdsvis apopleksi, hoftebrud, rationel brug af antibiotika og det palliative område.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orientering om hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-17

19. Målbilledet for socialområdet og ledelsesberetning

Resume

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet for det regionale socialområde.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

 

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål. Målbilledet indeholder 13 indikatorer, som konkretiserer de syv mål i målbilledet.

 

Dataene i målbilledet stammer primært fra Socialtilsynets tilsynsrapport med undtagelse af de belægningsmæssige og økonomiske data. Der er i 2019 igangsat et arbejde med at gentænke og udvikle nye indikatorer til afrapportering på målbilledets mål, der i mindre grad afhænger af data fra Socialtilsynet.

 

Målbilledet for 3. kvartal 2019

Der er udgivet fire tilsynsrapporter fra Socialtilsynet i 2019 om specialområder. Det er for Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Specialområde Børn og Unge, Specialområdet Hjerneskade og Specialområde Udviklingshæmning og ADHD.

 

Socialtilsynene vurderer tilbuddenes kvalitet ud fra en kvalitetsmodel, der har til formål at sikre en systematisk og målrettet faglig vurdering af tilbuddenes kvalitet. Socialtilsynene scorer således hvert eneste specialområde (Specialområde Kommunikation og Undervisning undtaget) ud fra en lang række indikatorer. Relevante indikatorer er udvalgt på målene i målbilledet. Målingen foretages af tilsynet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er "lavt" og 5 er "højt". Scoren i afrapporteringen er et gennemsnit af alle scorer på tværs af specialområderne.

 

Socialtilsynene foretager en scoring af hvert enkelt specialområde hvert år. Scoren er ikke et gennemsnit af alle områdets afdelinger, men et udtryk for laveste fællesnævner på alle afdelinger. Det betyder, at en afdeling, der klarer sig dårligt, vil trække det samlede tal for specialområdet ned.

 

I Ledelsesberetningen gennemgår Psykiatri- og Socialledelsen de seks indsatsområder, som udgør årsplanen 2019 for Målbilledet på Socialområdet, og som, Psykiatri- og Socialledelsen vurderer, er relevant at belyse i hovedtræk overfor regionsrådet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

20. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Godkendelse af revideret styringsmanual

Resume

Der forelægges en ny styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet i Viborg til godkendelse, hvori reservestrategien er opdateret, så den passer til projektets stadie.

Forretningsudvalget indstiller,

at den reviderede styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet i Viborg godkendes. 

Sagsfremstilling

Kvalitetsfondsprojektet i Viborg står nu overfor at skulle igangsætte den sidste del af projektet, der omhandler ombygning af dele af det eksisterende højhus. Ombygningsprojektet er opdelt i tre delprojekter, der omhandler:

 

  • Ombygning 1: Ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme
  • Ombygning 2: Ombygning af Intensiv
  • Ombygning 3: Udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik.

 

Projektets reservestrategi er nu blevet tilpasset det stadie, som kvalitetsfondsprojektet befinder sig på. Reservestrategien er en del af projektets styringsmanual, hvorfor den reviderede styringsmanual fremlægges til godkendelse. Styringsmanualen skal være med til at sikre, at det omfattende byggeri udføres indenfor de fastsatte økonomiske- og tidsmæssige rammer og indenfor kvalitetsmålene i arbejdsvisionen for hospitalet. Styringsmanualen skal ses som et led i regionsrådets samlede tilsyn af projektet.

 

Nedenfor beskrives, hvorledes den reviderede reservestrategi vil være.

 

Det foreslås, at behovet for centrale reserver fastlægges ud fra følgende.

 

De centrale reserver skal

  • indeholde en ikke-disponeret generel reserve på 3 mio. kr., der nedskrives i forbindelse med afleveringsforretningen af de enkelte tilbageværende ombygninger i Delprojekt 3. Efter afleveringsforretning af ombygning 1 nedskrives den generelle reserve med 1 mio. kr., efter afleveringsforretning af ombygning 2 nedskrives den generelle reserve med 1 mio. kr., hvorefter der er en generel reserve på 1 mio. kr. til og med afleveringsforretningen af ombygning 3.

 

  • indeholde en central reserve på 20 % af de tilbageværende håndværkerudgifter i delprojekt 3.  

 

  • tage højde for forventninger til den ikke-finansierede difference mellem Pris- og lønindeks og byggeriets indeksering.

 

  • tage højde for en juridisk vurdering af det sandsynlige udfald af igangværende tvister, jf. regnskabsinstruksen bestemmelser.  

 

De centrale reserver skal som minimum modsvare det reservebehov, som ovenstående model viser.

 

Den reviderede styringsmanual er vedlagt som bilag.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den reviderede styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet i Viborg godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at den reviderede styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet i Viborg godkendes. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

21. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2019

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2019. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øjes" opmærksomhedspunkter omhandler økonomiske risici, risiko for legionella, tidsmæssige risici i projektet samt overdragelse af drift til Servicecentret.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2019 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øje" har ikke egentlige anbefalinger, men påpeger nogle opmærksomhedspunkter. Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" opmærksomhedspunkter gengives herunder sammen med projektafdelingens svar herpå:

 

Økonomiske risici

Efter "det tredje øjes" opfattelse udgør de væsentligste økonomiske risici voldgiftssagen mod totalrådgiver Projektgruppen Viborg og (i mindre grad) tvisten med lukningsentreprenøren. For så vidt angår voldgiftssagen mod Projektgruppen Viborg er der modtaget endeligt processkrift fra Projektgruppen Viborg den 3. juli 2019. På baggrund af det endelige processkrift har Region Midtjyllands juridiske rådgiver estimeret et udfald af sagen, og på den baggrund har Region Midtjylland valgt at gå videre med de første etaper af ombygningsprojektet (delprojekt 3).

 

Det er et opmærksomhedspunkt for "det tredje øje", at det sikres, at sagen følges tæt, således en eventuel senere udvikling i sagen afspejles i de ressourcer, der kan allokeres til delprojekt 3.

 

Ligeledes er det et opmærksomhedspunkt for "det tredje øje", at øvrige økonomiske risici følges tæt, herunder særligt tvisten med lukningsentreprenøren.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at voldgiftssagen mod Projektgruppen Viborg samt den uafklarede tvist med lukningsentreprenøren for nuværende udgør de største økonomiske risici for projektet. En estimeret udgift knyttet til disse risici er indarbejdet i projektets reserveprognose, hvorfor Projektafdelingen mener, at forudsætningerne er til stede for at igangsætte arbejdet med delprojekt 3. Forløbet omkring voldgiftssagen og den uafklarede tvist med lukningsentreprenøren følges tæt og eventuelle opdateringer eller ændringer i forholdene indarbejdes i projektets prognosemodel.

 

Projektafdelingen bemærker desuden, at indflytningen i akutcentret forløber planmæssigt uden større økonomiske udfordringer.

 

Akutcentret

"Det tredje øje" oplyser, at der er modtaget en midlertidig ibrugtagningstilladelse for Akutcentret. Det er et opmærksomhedspunkt for "det tredje øje", at den endelige ibrugtagningstilladelse indhentes forud for ibrugtagning af Akutcentret, der forventeligt sker i november 2019.

 

Derudover bemærker "det tredje øje", at Hotlab-området (klinisk laboratorieområde) fortsat forventes ibrugtaget i maj 2020. Dog er der risiko for, at den forudgående valideringsproces inden ibrugtagning vil være mere omfattende end først antaget af projektets rådgivere, bl.a. baseret på erfaringer fra DNU. På DNU varede valideringsprocessen ca. ét år, mens man på Viborg-projektet har afsat fem måneder. Således kan denne mulige forlængelse af valideringsprocessen udgøre en mindre økonomisk risiko samt en potentiel tidsmæssig risiko i forhold til den fulde ibrugtagning af Hotlab.

 

Svar fra Projektafdelingen

I forhold til ibrugtagningstilladelse har projektet fortsat ikke modtaget den endelige ibrugtagningstilladelse på det samlede akutcenter. Bygherre er i løbende dialog med Viborg Kommune i forhold til at få den og afventer, at kommunen gennemgår det materiale, som er fremsendt. Den midlertidige tilladelse gør, at akutcentret, herunder akutmodtagelsen, kan ibrugtages. Der udestår fortsat at opnå ibrugtagningstilladelse til de udskudte ombygninger, herunder Hotlab som først forventes ibrugtaget medio 2020, men resten af bygningen er omfattet af den midlertidige tilladelse. Der flyttes derfor som planlagt løbende ind i akutcentret henover efteråret 2019.

 

I forhold til Hotlab er det korrekt, at der er en risiko for, at valideringsprocessen vil være mere omfattende og tidskrævende end først antaget. Dette fremgår af projektets risikoregister, og de økonomiske risici er dermed kapitaliseret og indregnet i projektets reserveprognose. Hotlab er dog et isoleret område af akutcentret, hvorfor eventuelle udfordringer med ibrugtagning af hotlab ikke vil påvirke ibrugtagningen af det øvrige byggeri.

 

Risiko for legionella

"Det tredje øje" bemærker, at det har været nødvendigt at bekoste et kemisk anlæg til sikring imod legionellabakterier i Akutcentrets vandforsyning. Omkostningen herved beløb sig til en 1 mio. kr., der foreløbig er finansieret af kvalitetsfondsprojektet, men medtages i kravet imod Projektgruppen Viborg.

 

Svar fra Projektafdelingen

Udfordringen med legionellasikring er håndteret med indkøb og installation af et kemisk anlæg. Anlægget fungerer efter hensigten og er foreløbigt finansieret af projektet, om end det kommer til at indgå som et element i voldgiftssagen mod Projektgruppen Viborg, da den oprindeligt projekterede løsning ikke var funktionel.

 

Tidsmæssige risici

"Det tredje øje" bemærker, at udbedringen af mangler konstateret i forbindelse med test af de tekniske anlæg kan medføre tidsmæssige risici, som kan udfordre færdiggørelsestidsplanen. Der eksisterer en isoleret tidsmæssig risiko omkring ibrugtagning af Hotlab-området grundet risiko for forlængelse af valideringsprocessen.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje" i, at det er væsentligt for projektet, at der fortsat foretages vurdering af de samlede tidsmæssige risici for projektets færdiggørelse. Der afholdes løbende møder med de forskellige projektledere i forhold til at være på forkant med mulige tidsmæssige udfordringer.

 

Overdragelse af drift til Servicecentret

"Det tredje øje" har i rapporten desuden et opmærksomhedspunkt omkring overdragelse af drift til Servicecentret. "Det tredje øje" skriver i den forbindelse, at "det tredje øje:

 

i tidligere kvartalsrapporter har anbefalet, at Projektafdelingen og Servicecentret i fællesskab fastlagde klare roller og ansvar i overgangsfasen fra entreprenørernes aflevering og frem til ibrugtagning.

 

"Det tredje øje" påpeger, at det er vigtigt for driften af huset, at Servicecentret har de rette kompetencer internt, da Projektafdelingen aftrappes og nedlægges ved endelig afslutning af kvalitetsfondsprojektet. Ligeledes anser "det tredje øje" det som et opmærksomhedspunkt, at det fastlægges, hvem der skal varetage bygherres rolle ved de kommende gennemgange af Akutcentret. Endvidere er det "det tredje øjes" opfattelse, at Servicecentret er bemandet med færre ressourcer, end tidligere estimater af ressourcebehovet for Servicecentret fremadrettet har vist. "Det tredje øje" er endvidere opmærksom på, at der starter ny leder af Servicecentret i 3. kvartal 2019 og vil følge op på tildelingen af roller/ansvar omkring overdragelse af byggeriet til drift.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at overdragelse af drift til Servicecentret er et vigtigt opmærksomhedspunkt, og at det er nødvendigt med en tæt opfølgning herpå. Projektafdelingen har et tæt samarbejde med Servicecentret og er opmærksom på, at der arbejdes med en organisatorisk fusion af visse funktioner på hospitalet, hvilket forventeligt vil afhjælpe de driftsmæssige udfordringer, der er ved at overtage de mange ekstra kvadratmeter.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

22. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 3. kvartal 2019

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for tredje kvartal 2019. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til overholdelse af arbejdstidsplaner og videreførsel af krav fra entreprenører.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for 3. kvartal 2019. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

 

1. Arbejdstidsplaner

Byggeledelsen udarbejder og vedligeholder arbejdstidsplaner og stadetidsplaner. Arbejdstidsplanen er gældende for den samlede etape, hvor stadeplaner er ugentlige opdateringer af det aktuelle stade.

 

Det er til "det tredje øje" oplyst, at entreprenørerne ikke har godkendt arbejdstidsplanen, men at entreprenørerne, med undtagelse af installationsentreprenøren, planlægger ud fra tidsplanen. "Det tredje øje" anser det som kritisk, at enkelte entreprenører ikke følger arbejdstidsplanen, hvilket hindrer overdragelsesafleveringer til næste entreprenør.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren, i tæt samarbejde med byggeledelsen, får indgået nødvendige aftaler, således at arbejdstidsplanerne kan følges.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. På den baggrund har bygherre igangsat forhandlinger med såvel rådgivere som entreprenører i et forsøg på at opnå enighed om primært forlænget byggetid, alternativt for at opnå en anden form for aftale, der udskiller uenigheden i et særskilt spor, så det ikke forhindrer fremdriften.

 

2. Staderapporter

"Det tredje øje" har bemærket, at byggeledelsens afrapportering i staderapporter omhandlende byggeregnskab ikke indeholder tidligere godkendte beløb med forhøjelsen af reservepuljen som tillæg til de uforudsete udgifter. Således er afrapporteringen i staderapporter fra byggeledelsen ikke retvisende, idet tidligere foretagne forhøjelser af reservepuljen ikke er inkluderet.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at afrapportering i staderapporter fra byggeledelsen opdateres, så de stemmer overens med de afsatte reserver i budgettet, og at afrapporteringen i staderapporterne afstemmes med bygherren.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Bygherre arbejder derfor på at opdatere afrapporteringen i staderapporterne i samarbejde med byggeledelsen. Arbejdet pågår på etape 3, og derefter igangsættes arbejdet på etape 1. Det er forventningen, at det er endeligt på plads ved årsskiftet.

 

3. Krav fra entreprenører

Det oplyses i risikorapporten i forbindelse med risiko nr. 9, at byggeledelsen ikke viderefører bygherrerettede entreprenørkrav til andre entreprenører. Det kan medføre store udfordringer med at sikre bygherres retsstilling og bevissikring og ultimativt medføre unødvendige tab, hvis denne praksis fortsættes.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherre allokerer ressourcer til behandling af indkomne krav, som er forårsaget af øvrige entreprenører og derfor kan rettes mod disse.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. På den baggrund er igangsat to spor. Det ene spor omhandler krav, der kan videreføres fra én entreprenør til en anden. Denne proces er bygherrerådgiveren sat i spidsen for. Det andet spor omhandler krav fra en entreprenør, hvor bygherren vurderer, at årsagen er selvforskyldt, hvorfor kravet kan vendes mod denne. Dette er en kompleks proces, der håndteres af regionens jurister.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

23. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2019

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 september 2019. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg resterer der to delprojekter i kvalitetsfondsbyggeriet, henholdsvis Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital. Ibrugtagning af Akutcentret er i gang og forløber planmæssigt. For DNV Gødstrup gælder det, at projektet som helhed stadig er presset i forhold til de tider, der ligger i tidsplanerne. Det er dog bygherrens vurdering, at der vil ske aflevering inklusiv indregulering den 30. juni 2020, som angivet i tidsplanen.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne inklusive effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet. 

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 september 2019. For projekternes risikobillede gælder, at de er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes. Der rapporteres særskilt på den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet. Der er stadig uafklarede tvister, men der er hensat midler til det forventede resultat indenfor projektets totalramme. Efter afslutningen af den kvartalsvise rapportering skal der årligt rapporteres til Sundheds- og Ældreministeriet på de forventede udfald af tvister. Der er vedlagt oversigt over tvister pr. 30. september 2019, skemaet indgår ikke som en del af kvartalsrapporteringen til Sundheds- og Ældreministeriet for 3. kvartal 2019. Aarhus Universitetshospital rapporterer særskilt om risikovurderingen af effektiviseringsarbejdet knyttet til DNU. Effektiviseringsrapporten er vedlagt som bilag.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg - Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

 

I november 2018 blev der afholdt afleveringsforretning med alle entrepriser undtagen landskabsentreprisen, som blev afleveret i april 2019.

 

Der pågår fortsat arbejder i Hotlab (klinisk laboratorieområde), som forventes afsluttet ultimo 2019. Sideløbende med mangeludbedring foregår en test af alle tekniske systemer fortsat. Derudover pågår de endelige arbejder omkring bygherreleverancer, hvor bygherren selv står for at levere dele i byggeriet. I marts 2019 blev det eksisterende hospital ramt af en vandskade, hvor vandet er løb ind i det nye akutcenter. Som konsekvens af vandskaden blev ibrugtagningen af akutafdelingen udskudt otte uger. Vandskaden er nu udbedret. I juli 2019 er der herudover sket yderligere en vandskade som følge af skybrud. Sagen behandles som en forsikringssag og har ikke betydning for ibrugtagningstidspunktet.

 

Den første ibrugtagning skete den 22. maj 2019. Indflytningerne og ibrugtagningerne er forløbet planmæssigt og vellykket. Ved udgangen af tredje kvartal udestod indflytning og ibrugtagning af tre kirurgiske afsnit samt Akutafdelingen. Herudover udestår ibrugtagningen af dagkirurgi.

 

Det samlede krav til den centrale reserve er jf. projektets reservestrategi på 10,8 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 11,3 mio. kr. På den baggrund er der 0,5 mio. kr. mere i projektets reserver (løbende priser) end reservekravet jf. projektets reservestrategi tilsiger.

 

Ud over projektets justeringsreserve er der et besparelses- og prioriteringskatalog på 33,9 mio. kr. (løbende priser).

 

DNV-Gødstrup

Tredje kvartal 2019 viser, at der fortsat er høj risikoprofil i forhold til både økonomi og tid. Der er således fortsat dialog med rådgivere og entreprenører om både tidsplan og deraf afledt økonomi.

 

Der er udarbejdet en samlet tidsplan dækkende forhold om idriftsættelse og bygherreleverancer, der er sammenholdt med de øvrige aktiveringsplaner.

 

På byggepladsen ses stadig et stigende antal medarbejdere.

 

Samlet er projektet som helhed stadig presset i forhold til de tider, der ligger i tidsplanerne. Bygherre fastholder dog tidsplanerne i både etape 1 og 3 og alene forhold, der vedrører de almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB92 forhold), kan medfører justeringer. Det er bygherrens vurdering, at den samlede fremdrift på det seneste er kommet tilbage på sporet, og at der vil ske aflevering inklusiv indregulering den 30. juni 2020, som angivet i tidsplanen.

 

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne inklusive effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne inklusive effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

24. DNU: "Det tredje øje"-rapport om Forum efterår 2019

Resume

"Det tredje øje" på Forumprojektet på Aarhus Universitetshospital har udarbejdet sin første rapport om projektet. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet. I rapporten har "det tredje øje" anbefalinger vedrørende godkendelse af projektforslaget samt vedrørende kølekapacitet.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den første rapport fra "det tredje øje" for byggeprojektet Forum på Aarhus Universitetshospital foreligger nu. Rapporten dækker efteråret 2019. Rapporten er vedlagt.

 

Forum er en bygning, som opføres i midten af Aarhus Universitetshospital, og som har en central rolle i realiseringen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og den strategi for forskning og innovation, som er aftalt mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Forum indeholder blandt andet arealer til patienthotel, Steno Diabetes Center Aarhus, forskningsfaciliteter til Aarhus Universitet og arealer til tro og fordybelse. En del af Forum finansieres af DNU's kvalitetsfondsmidler.

 

"Tredje øje"-arbejdet for det samlede DNU-projekt blev afsluttet ved udgangen af 1. kvartal 2019. Fremover omfatter "tredje øje"-rapporten kun Forumprojektet. Administrationen og Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet, holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for Forum. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.

 

 "Det tredje øjes" anbefalinger og overordnede observationer samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor.

 

Projektforslag

Dispositionsforslaget er nu godkendt, og projektforslagsfasen er igangsat. Brugerprocessen har afstedkommet en lang række tillæg og fradrag, der samlet vurderes at beløbe sig til 10 mio. kr. ud fra en "worst case"-betragtning (værste udfald).

Ligeledes har bygherre udtrykt bekymring for kvaliteten af en række temaer i ingeniørdelen af projektforslaget.  

 

"Det tredje øje" anbefaler, at ovenstående forhold afklares, således at udskydelse af godkendelsen af projektforslaget ikke forsinker projektet.

 

Hovedprojektfasen er igangsat af totalentreprenøren parallelt med de øvrige forløb. Endvidere bemærker "det tredje øje", at projektforslaget er betinget godkendt og anbefaler, at hovedprojektet ikke endeligt igangsættes på et grundlag, der ikke er tilstrækkeligt afstemt med bygherre.

 

Svar fra Projektafdelingen:

"Det tredje øje" skriver, at bygherre har udtrykt bekymring for kvaliteten af ingeniørdelen af projektforslaget, særligt i forhold til gasinstallationer, hovedføringer i gangarealer, ventilationsanlæg og øvrige forhold, herunder døre i Forum. Projektafdelingen er enig i, at de ovennævnte temaer skal afklares hurtigst muligt med henblik på at sikre, at hovedprojekteringsfasen baseres på et tilstrækkeligt afstemt grundlag.

 

Da Projektafdelingen konstaterede, at kvaliteten af ingeniørdelen var utilfredsstillende, planlagde Projektafdelingen følgende indsatser for de enkelte emner:

  • El- og gasinstallationer vurderes i en ekstra granskningsproces med brugere, Teknisk Afdeling og bygherrerådgiver. Granskningsprocessen er gennemført medio november 2019
  • Projektafdelingen har stillet krav om aflevering af ekstra snit af føringsveje i gangarealer og teknikskakter.
  • I forhold til ventilation er totalentreprenøren blevet bedt om at redegøre for dimensionering af teknikrum, opbygningen af ventilationsanlæg samt håndtering af ventilationsanlæg i relation til klassificerede rum. På nuværende tidspunkt er alle elementer i forhold til ventilation gennemarbejdet og godkendt af Projektafdelingen.

 

"Det tredje øje" skriver, at brugerprocessen har genereret tillæg og fradrag i forhold til kontakten med totalentreprenøren. Det økonomiske overslag på tillæg er vurderet til "most likely" (mest sandsynlige udfald) 5,4 mio. kr. og "worst-case" 10 mio. kr.

 

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at der skal holdes fokus på sikring af fremdrift i godkendelsesprocessen, så manglende godkendelse af projektforslaget ikke forsinker projektet. For Projektafdelingen er det centralt at få afklaret og lukket økonomien for projektforslaget. For at sikre fremdrift og afklaring gennemføres derfor en række konkrete aktiviteter i løbet af november 2019. Projektafdelingen har en forventning om, at omfanget af det økonomiske tillæg finansieres af Forums pulje til uforudsete udgifter.

 

Kølebehov

Der er divergerende opfattelser af, hvilket fremtidigt kølebehov Forum reelt har. Totalentreprenøren anslår et behov på 1,4 MW, mens Projektafdelingen/Teknisk Afdeling på hospitalet/bygherrerådgiver anslår, at behovet nærmere er 1,0 MW.

 

Henset til ønsket om at sikre et generelt fleksibelt og fremtidssikret hospital og henset til tidligere oplevelser omkring manglende kølekapacitet for blandt andet sengeafsnit er det "det tredje øjes" opfattelse, at man bør gå ud fra det højeste kølebehov af de to.

 

Teknisk Afdeling har oplyst, at de fremtidige anlæg vil kunne levere 1,4 MW i en spidsbelastningssituation, og "det tredje øje" anbefaler, at Teknisk Afdeling formelt tilslutter sig dette skriftligt overfor Forum.

 

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at det overvejes at kvalificere det anslåede kølebehov på 1,4 MW yderligere. I den udstrækning, at dette behov viser sig mest realistisk, bør det vurderes, hvorvidt det er tilstrækkeligt kun at kunne levere dette i spidsbelastningsperioder.

 

Svar fra Projektafdelingen:

Som "det tredje øje" skriver, har både Aarhus Universitetshospitals Tekniske Afdeling, som er ansvarlig for køling på hospitalet, samt byggeprojektets bygherrerådgiver vurderet det fremtidige kølebehov i Forum. Projektafdelingen er tryg ved de to parters vurdering og vælger derfor at gå videre med deres vurdering af behovet til 1,0 MW. Projektafdelingen mener ikke, at der er behov for at kvalificere vurderingen yderligere.

 

Projektafdelingen vil følge "det tredje øjes" anbefaling om at få en skriftlig bekræftelse fra Teknisk Afdeling i forhold til, at Forum vil kunne få leveret 1,4 MW i en spidsbelastningssituation.

 

Opmærksomhedspunkter

Ud over ovenstående anbefalinger nævner "det tredje øje" en række øvrige opmærksomhedspunkter. Hertil har Projektafdelingen nedenstående bemærkninger.

 

Projektafdelingen er enig i, at tilkørselsforhold omkring Forum skal afdækkes. Afdækning af forslag og økonomi er igangsat. Projektafdelingen er også enig i, at genanvendelsesprocenten for løst og teknisk inventar skal kvalificeres. Udredningsarbejdet er i samarbejde med bygherreleverandørerne igangsat.

 

I forhold til flytteudgifter er der afsat en central pulje i regionen, som finansierer den fysiske flytning.

 

"Det tredje øje" nævner, at de vil følge op på en manglende særskilt pulje til Teknisk Afdelings deltagelse i commissioning-processen (commissioning er en kvalitetsstyringsproces, der verificerer, dokumenterer og tester, at et byggeri opfylder de specificerede krav) samt Teknisk Afdelings løbende involvering i projektet. Projektafdelingen er enig i, at det vil betyde en dårligere kvalitet af overgangen fra byggeri til drift i det tilfælde, at Teknisk Afdeling ikke følger projektet løbende og deltager i den kommende commissioning-proces. Hvis der skal skabes optimale forhold til overgangen mellem byggeri og drift, bør der efter Projektafdelingens mening prioriteres midler til Teknisk Afdeling i forhold til Forumbyggeriet. Projektafdelingen vil gå videre med sagen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1125-19

25. Kvartalsrapport Forum pr. 30. september 2019

Resume

I vedlagte kvartalsrapport pr. 30. september 2019 redegøres for økonomi, fremdrift og risici for Forum projektet. Tidsplanen med tilhørende rateplan følges og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. september 2019 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten for Forum pr. 30. september 2019 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Da kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet undtagen den del af Forum projektet, som er finansieret af kvalitetsfondsmidler, er det aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af forum projektet.

 

Den oprindelige overordnede rammetidsplan med aflevering af byggeri fra entreprenøren i februar 2022 forventes overholdt.

 

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise. Dispositionsforslaget er endeligt godkendt.

 

Der pågår p.t. granskning og godkendelse af projektforslaget, hvor afholdelse af brugermøder er afsluttet. I forbindelse med projektforslagsfasen føres der en plus/minus liste, hvor der efter brugerprocessen er registreret en række tillæg og fradrag, der ud fra en "most likely" vurdering anslås til 5,4 mio. kr. Godkendelse af projektforslaget afventer bl.a. klarhed over omkostningerne og fordeling mellem bygherrerne.

 

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 3. kvartal 2019 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

 

Der henvises endvidere til dagsordenspunkt om "det tredje øje" rapport for Forum, som også er på denne dagsorden.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. september 2019 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten for Forum pr. 30. september 2019 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. september 2019 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten for Forum pr. 30. september 2019 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-215-15

26. DNV-Gødstrup Psykiatri: "Det tredje øje"-rapport for 2. og 3. kvartal 2019

Resume

"Det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 2. og 3. kvartal 2019. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. "Det tredje øje" vurderer, at projektets risikoniveau er normalt og dermed uændret siden seneste rapportering.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2019 tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2019. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er angivet observationer og anbefalinger fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

 

"Det tredje øje" vurderer, at det samlede risikoniveau er uændret i forhold til seneste rapportering. "Det tredje øje" vurderer fortsat, at projektets risikoniveau er normalt.

 

1. Aftale om tid og økonomi

Totalentreprenøren har tidligere varslet forsinkelse overfor bygherre. Siden da har bygherre og totalentreprenør forhandlet om en mulig aftale om udestående tid og økonomi.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren fortsat prioriterer de pågående forhandlinger med totalentreprenør om udestående tid og økonomi, så en endelig aftale indgås snarest muligt, samt at aftalen omfatter flest mulige af forholdene i bygherrens risikorapportering.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Der er den 31. oktober 2019 indgået en forligsaftale mellem bygherre og totalentreprenør omkring udestående tid og økonomi. Som en del af forligsaftalen er væsentlige uenigheder om, hvorvidt delelementer af byggeriet er omfattet af kontrakten eller ej afklaret.

 

2. Godkendelse af brandstrategi

Der er trods det fremskredne projektstade opstået usikkerhed om endelig godkendelse af byggeriets brandstrategi, bl.a. relateret til dokumentation for evakueringstider,

samt størrelser på to brandsektioner.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren presser på og fortsat deltager aktivt i afklaringen af uafklarede myndighedsforhold omkring byggeriets brandmæssige godkendelse.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Bygherre presser på og holdes løbende orienteret om fremdriften i myndighedsgodkendelsen af de brandmæssige forhold. Det er bygherres opfattelse, at der alene er tale om tekstmæssige uddybelser og ikke forhold, der har konsekvenser for byggeriet og dets fremdrift.

 

3. Modtagelse af hovedprojekt for rammeaftaleleverancer

Bygherren har oplyst, at hovedprojekt er modtaget vedrørende rammeaftaleleverancerne, men at bygherrens kommentering er standset, da det er konstateret, at væsentlige dokumenter i dokumentationen mangler.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren sikrer en snarlig dokumentation og godkendelse af hovedprojekt for rammeaftaleleverancer.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Bygherre har modtaget de manglende dokumenter vedrørende rammeaftaleleverancer. Bygherre har ligeledes gransket materialet og den 30. oktober 2019 sendt kommentarer tilbage til totalentreprenør. Kommentarerne omhandler mindre detaljer, hvorfor hovedprojektet betragtes som godkendt af bygherre.

 

4. Opfølgning på risikolisten

Det nævnte forhold omkring byggeriets manglende brandmæssige godkendelse har ikke givet bygherren anledning til at notere punktet blandt de væsentligste risikoelementer. Set i forhold til de relativt lave risikotal, der figurerer på listen, synes punktet at burde være indeholdt i listen.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren medtager forholdet omkring projektets manglende brandmæssige godkendelse i opfølgningen på risikolisten.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Såfremt der ikke er en endelig brandmæssig myndighedsgodkendelse ved næstkommende risikomøde, vil dette forhold blive vurderet under mødet.

 

Øvrige bemærkninger

Det bemærkes i øvrigt, at der i rapporten for 2. og 3. kvartal i afsnit 3.3.2. angives, at der er underskrevne aftalesedler for 10.970.398 kr. Det bør i forlængelse deraf understreges, at over halvdelen af de underskrevne aftalesedler vedrører udvidelsen af psykiatrien, og der er dermed tale om et tillæg til kontrakten. Disse aftalesedler vil således ikke blive finansieret med midler fra reserverne. 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2019 tages til efterretning. 

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2019 tages til efterretning. 

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 26. juni 2019 behandlet afrapportering for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 fra "Det tredje øje" på DNV-Gødstrup psykiatri.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-188-11

27. Aarhus Universitetshospital Forum, godkendelse af leasingramme til pris-/lønudvikling og udstyr

Resume

Forum-projektet i Aarhus Universitetshospital er nu godt i gang. Der er behov for at tilpasse finansiering for projektet samt afsætte en ramme til indkøb af nødvendigt udstyr til forskningsformål.

Forretningsudvalget indstiller,

at leasingrammen for Forum-projektet øges med 11,1 mio. kr. til afholdelse af pris-/lønudvikling i projektperioden, og

 

at der oprettes en leasingramme til indkøb af udstyr i forbindelse med Forum-projektet på 8,7 mio. kr., som bliver afdraget over 10 år med midler fra den centrale leasingpulje. 

Sagsfremstilling

Forum-projektet er placeret i midten af Aarhus Universitetshospital og har en central rolle og betydning i realiseringen af Det Nye Universitetshospital og den strategi for forskning og innovation, som er aftalt mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Projektet er organiseret i en ejerlejlighedskonstruktion, hvoraf Region Midtjylland ejer to dele; en andel finansieret af Kvalitetsfondsprojektet DNU, og en andel finansieret ved leasingoptag.

 

Regionsrådet godkendte i 2015 en leasingramme på 125,8 mio. kr. til den leasingfinansierede del. Efterfølgende blev rammen reduceret med 11,7 mio. kr., mens der samtidigt blev bevilget et tilsvarende beløb fra regionens anlægspulje til projektet. Formålet var, at der således kunne afholdes en række ikke-leasingegnede fællesudgifter med det øvrige DNU-projekt af regionens almindelige anlægsmidler. Herefter var den samlede leasingramme for projektet opgjort til 114,1 mio. kr.

 

I modsætning til regionens almindelige anlægsbevillinger, bliver der ikke indeksreguleret på leasingrammer. Det er således på nuværende tidspunkt ikke muligt at afholde udgifter til den pris-/lønudvikling, der vil være i perioden fra 2015, hvor rammen blev defineret, frem til projektets afslutning/ibrugtagning i 2022. Det er med den nuværende udvikling vurderet, at det samlet vil andrage godt 11 mio. kr.

 

Herudover er det konstateret, at der er behov for at afholde udgifter til nødvendigt udstyr i forbindelse med den planlagte dyreforskning i Forum. Udstyret var ikke oprindeligt indeholdt i budget/udbud, da der var uklarhed både om, hvilke krav der ville blive stillet til udstyret og derfor omfanget af investeringen (herunder i hvilket omfang det var muligt at genbruge eksisterende udstyr) samt om, hvilken part der ville skulle afholde investeringen. Det er nu i dialog mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland afklaret, at der påhviler regionen en nødvendig udstyrsinvestering i forbindelse med aptering af vaskehal på ca. 7,5 mio. kr. og hertil ca. 1,2 mio. kr. til udbud, rådgivning, tilsyn samt pulje til uforbrugte midler. Samlet omkostning er således ca. 8,7 mio. kr. Udgifter til opstaldningsudstyr samt forsøgsudstyr i selve dyrestalden afholdes af Aarhus Universitet og forventes at andrage ca. 15 mio. kr.

 

Det foreslås på basis af ovenstående, at den tidligere godkendte leasingramme på 114,1 mio. kr. hæves til 125,2 mio. kr., således at udgifter til pris-/lønudvikling kan rummes, og der oprettes en separat leasingramme på 8,7 mio. kr. til at afholde udgifter til udstyrsinvesteringer.

 

Leasingrammen, der vedrører bygningen, forventes fortsat afdraget over 25 år, hvilket vil betyde en merudgift på den centrale leasingpulje på ca. 0,4-0,5 mio. kr. pr. år i perioden. Udstyrsanskaffelsen forventes afdraget over 10 år, med knap 0,9 mio. kr. om året. En del af denne finansiering forventes indhøstet i forbindelse med gennemførelse af neurologiplanen, hvor der fra 2022 vil blive frigjort 0,85 mio. kr. pr. år til tilbagebetaling af optaget leasing, hvilket stemmer overens med, at indkøb af udstyr også forventes gennemført i 2021/2022, således at leasingrammen oprettes på dette tidspunkt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at leasingrammen for Forum-projektet øges med 11,1 mio. kr. til afholdelse af pris-/lønudvikling i projektperioden, og

 

at der oprettes en leasingramme til indkøb af udstyr i forbindelse med Forum-projektet på 8,7 mio. kr., som bliver afdraget over 10 år med midler fra den centrale leasingpulje.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at leasingrammen for Forum-projektet øges med 11,1 mio. kr. til afholdelse af pris-/lønudvikling i projektperioden, og

 

at der oprettes en leasingramme til indkøb af udstyr i forbindelse med Forum-projektet på 8,7 mio. kr., som bliver afdraget over 10 år med midler fra den centrale leasingpulje. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. marts 2016 at regionens andel af Forum på 125,8 mio. kr. skulle tilvejebringes via finansiel leasing.

 

På mødet den 23. november 2016 godkendte regionsrådet, at ovennævnte leasingramme blev reduceret med 11,73 mio. kr., som i stedet er finansieret via regionens almindelige anlægsramme.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

28. Aarhus Universitetshospital: Bevilling til etablering af en ny kardiologisk laboratoriestue til Hjertesygdomme

Resume

KAG-undersøgelserne for hele regionen blev i forbindelse med budgetforliget vedrørende budget 2019 samlet på Aarhus Universitetshospital med en driftsbesparelse til følge. Samtidig er der sket en stigning i efterspørgslen til højt specialiserede interventioner, som foregår på de samme stuer. På den baggrund er de fysiske rammer på Aarhus Universitetshospital udfordret. Det foreslås derfor at etablere en ny kardiologisk laboratoriestue til 8,6 mio. kr. eksklusive udstyr for at håndtere den øgede aktivitet. Aktivitetsstigningen skyldes for halvdelens vedkommende de tilførte KAG-undersøgelser og for den resterende halvdel den øvrige stigning på området.

 

Der søges om en bevilling på 8,6 mio. kr. til ombygningsprojektet, hvoraf Aarhus Universitetshospital finansierer halvdelen via driften.

Forretningsudvalget indstiller,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 8,564 mio. kr. (indeks 105,2) til etablering af en kardiologisk laboratoriestue,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2. 

Sagsfremstilling

Af aktivitetsmæssige hensyn foreslås etablering af yderligere en kardiologisk laboratoriestue til 8,6 mio. kr. eksklusive udstyr på Aarhus Universitetshospital. Udgifterne til ombygningsprojektet foreslås ligeligt fordelt mellem regionens centrale anlægsbudget og hospitalets driftsbudget. Aarhus Universitetshospital har herudover søgt om midler til indkøb af det tilhørende udstyr til ca. 8,5 mio. kr. via regionens pulje 2 til medicotekniske anskaffelser. I forhold til udstyr henvises til anden sag på denne dagsorden vedrørende medicotekniske anlægsbevillinger i 2020.

 

Baggrund

KAG betyder koronar-arterio-grafi. Det er en kateterbaseret røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer. I forbindelse med budget 2019 blev alle KAG-undersøgelser i regionen samlet på Aarhus Universitetshospital. Dette resulterede i en årlig driftsbesparelse. I forbindelse med budgetforslaget blev det i "Forslag til politiske prioriteringer og besparelser" oplyst, at forslaget ikke forventedes at medføre anlægsudgifter, men at der er "pres på den fysiske kapacitet på området, da der forventes en stigende aktivitet på andre områder, som foregår i eksisterende lokaler. Hvis det efterfølgende viser sig, at der alligevel bliver behov for en udvidelse på Aarhus Universitetshospital, skal denne udgift kvalificeres yderligere (...)".

 

Sammenlignet med aktiviteten i 2018 er der i 2019 sket en væsentlig aktivitetsstigning på Aarhus Universitetshospitals kardiologiske laboratorier, og der forventes en yderligere aktivitetsstigning i 2020. Aktivitetsstigningen har medført en stigning i lejebehovet i 2019 på knap 116 lejer, og lejebehovet forventes i 2020 at stige yderligere til knap 200 lejer. Ca. 50 % af stigningen i lejebehovet skyldes de ekstra KAG'er, som er kommet til i forbindelse med budget 2019 og samlingen af funktionen på Aarhus Universitetshospital, mens de øvrige 50 % skyldes vækst i andre højt specialiserede funktioner, bl.a. ballonudvidelse af forsnævringer af lungeblodkarrene.

 

Det vurderes i forlængelse heraf, at der er behov for en udvidelse af den fysiske kapacitet i form af et ekstra kardiologisk laboratorium. Det foreslås, at Aarhus Universitetshospital selv skal finansiere den del af ombygningerne (50 %), som ikke relaterer sig til strukturændringen.

 

Ombygningsprojektet

Etableringen af en ny kardiologisk laboratoriestue kan kun ske i Hjertesygdommes eksisterende lokaler i bygning G02 plan 2, hvilket nødvendiggør, at en række lokaler skal inddrages og indskrænkes.

 

Det pågældende område er i dag en operationsgang og er således i forvejen indrettet med tilsvarende kardiologiske laboratoriestuer, opvågningsstuer, undersøgelsesstuer mv. Ombygningen vil ske i et område, hvor der er to opvågningsstuer. Ved at indskrænke den ene opvågningsstue er det muligt at etablere den kardiologiske laboratoriestue. Derudover er det nødvendigt at inddrage et diktérrum samt et rengøringsrum for at have det nødvendige areal til teknikken til apparaturet samt til et forrum til stuen. Diktérrummet samt rengøringsrummet skal genetableres, da det ikke er muligt at finde alternative lokaler i området til erstatning for disse rum.

 

For fortsat at have det nødvendige antal opvågningssenge er det nødvendigt at udvide den anden opvågningsstue, hvilket kræver, at et tilstødende konferencelokale inddrages og derved skal genetableres andetsteds i afdelingen. Det etableres endvidere et nyt handicaptoilet.

 

Der er tale om en kompleks og teknisk tung ombygning, da det kræver en ændring af installationerne i de pågældende rum. Det vil sige, at der i et eller andet omfang skal ændres på el, vand, varme, afløb, ventilation, luftarter mv. Derudover skal der fjernes en række bærende søjler for at have det nødvendige areal, hvor den kardiologiske stue skal etableres. Ombygningen er nødt til at ske sideløbende med Hjertesygdommes almindelige drift.

 

Tidsplan

Den samlede ombygning forventes at stå færdig ultimo november 2020.

 

Økonomi

Den samlede anlægsøkonomi forventes at beløbe sig til 8,6 mio. kr.:

 

 

Som nævnt indgår den apparaturmæssige bestykning af stuen i sag om medicotekniske anlægsbevillinger i 2020, som behandles i et andet punkt på denne dagsorden.

 

Udbud af rådgivning

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings tegnestue selv varetager den primære og overordnede projektering og projektstyring med undtagelse af enkeltstående specifikke rådgivningsydelser.

 

Pris på rådgivningsydelsen vil blive indhentet for den specifikke opgave ved indhentning af 2–3 skriftlige tilbud eller eventuelt ved anvendelse af allerede indgåede rammeaftaler, hvis disse finder anvendelse til den konkrete opgave.

 

Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern leverandør tilstræbes begrænset mest muligt, og disse er indregnet i det økonomiske overslag.

 

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings tegnestue selv koordinerer udbudsopgaven i samarbejde med ekstern rådgiver for indhentning af priser på om- og tilbygningsopgaverne. Der er mange fag involveret, og summen af hver enkelt vil variere meget. Udbuddet bliver tilpasset den enkelte opgave/entreprise i henhold til reglerne i Bygge- og anlægsregulativet.

 

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn bliver så vidt muligt tænkt ind i projektet. Det vil primært omhandle ventilation og indeklima, ligesom indretning og arealdisponering optimeres.

    

Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering:

 

 

Tabellen viser, at der gives en bevilling til Aarhus Universitetshospital med et rådighedsbeløb i 2020 på 8,6 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlæg samt af hospitalets drift.

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden er alle regionens anlægsmidler i 2019 udmøntet til projekter. 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 8,564 mio. kr. (indeks 105,2) til etablering af en kardiologisk laboratoriestue,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 8,564 mio. kr. (indeks 105,2) til etablering af en kardiologisk laboratoriestue,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Budget 2019 blev godkendt af regionsrådet den 26. september 2018. I forbindelse med budget 2019 blev KAG-undersøgelser i Region Midtjylland samlet på Aarhus Universitetshospital.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-3-4-07

29. Godkendelse af prioriteringer på den medicotekniske anlægsbevilling 2020

Resume

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. Der er i investeringsplanen afsat i alt 251,8 mio. kr. til medicoteknisk udstyr i 2020.

 

Det foreslås, at der bevilges 185,8 mio. kr. til indkøb via pulje 1 og 2 og pulje til sundhedshuse, samt at der til genanvendelse af medicoteknisk udstyr i 2020 bevilges 66,0 mio. kr. Samtidig foreslås det, at prioriteringen af puljen mellem hospitalsenhederne tages til efterretning.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om presset på den medicotekniske pulje tages til efterretning,

 

at der bevilges 185,8 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i pulje 1 og 2 og pulje til sundhedshuse fordelt over perioden 2020 til 2022,

 

at bidrag til genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne bevilges med henholdsvis 15,0 mio. kr. til DNU, 46,0 mio. kr. til DNV samt 5,0 mio. kr. til opgradering af acceleratorer i 2020,

 

at prioriteringen af puljen på 251,8 mio. kr. jf. tabel 1, tabel 2 og tabel 3 tages til efterretning,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4,

 

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendigt, og

 

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler i puljen i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

Sagsfremstilling

Regionsrådet prioriterer hvert år i investeringsplanen en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.

 

Orientering om pres på den medicotekniske pulje 

Administrationen har foretaget en detaljeret gennemgang af den eksisterende apparaturpark på hospitalerne. Gennemgangen viser, at regionen har et efterslæb i forhold til at få udskiftet apparatur. En del apparatur trænger til at blive udskiftet, og problemet vil stige i de kommende år. Dette pres på puljen til medicotekniske anskaffelser betyder blandt andet, at apparaturet ikke altid har det ønskede teknologiske niveau, og at regionen fremover vil have svært ved at følge med i den teknologiske udvikling inden for medicoteknisk udstyr og dermed til dels indenfor behandlingsmetoder. Området vil blive nærmere belyst i forbindelse med den kommende Investeringsplan.

 

Disponering af bevillingen til medicoteknisk udstyr

Som det fremgår af godkendt investeringsplan for 2020, er der for puljeanskaffelser 2020 en pulje på 185,8 mio. kr. samt 66,0 mio. kr. til øget genanvendelse til anvendelse i 2020-2022. Den overordnede disponering er som vist i tabel 1 nedenfor.

 

 

Pulje 1

Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 1,0 mio. kr. Puljen fordeles til hvert hospital efter bruttobudgettet. Andelen til Præhospitalet og MidtSim er dog for 2020 fastsat til 0,6 mio. kr. Der er forlods afsat 10,0 mio. kr. til harmonisering af mindre udstyr på tværs af hospitalsmatriklerne. Hospitalerne disponerer selv over pulje 1 med Indkøb & Medicoteknik som rådgivere. Pulje 1 er som angivet i tabel 1 på 113,3 mio. kr. i 2020-2022.

 

Pulje 2

Pulje 2 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi over 1,0 mio. kr. Der er forlods afsat 5,0 mio. kr. til mindre opgraderinger af større udstyr, og den resterende del af puljen er prioriteret ud fra de indkomne ansøgninger. Af vedlagte bilag fremgår forslag til fordeling af puljen, der er udarbejdet efter drøftelse med hospitalsenhederne. Pulje 2 er som angivet i tabel 1 på 70,5 mio. kr. i 2020-2022.

 

Pulje til sundhedshuse

Administrationen har i 2019 som noget særligt foretaget en gennemgang af udstyret i sundhedshusene. På den baggrund foreslås det, at der bevilges 2,0 mio. kr. til udskiftning af udstyret. Gennemgangen har i øvrigt vist, at hospitalerne tager hånd om sundhedshusene på samme måde som deres afdelinger på hospitalet. Der vurderes således ikke fremover at være behov for at have et særligt fokus på netop sundhedshusene.

 

Pulje til øget genanvendelse

Puljen til øget genanvendelse, som er puljemidler, der anvendes til medicoteknisk udstyr i forbindelse med byggeprojekter, er som angivet i tabel 1 på 66,0 mio. kr. i 2020.

 

Puljen til genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne foreslås disponeret med henholdsvis 15,0 mio. kr. til DNU og 46,0 mio. kr. til DNV. Derudover 5,0 mio. kr. til opgradering af acceleratorer på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest.

 

Oversigt over puljerne

 

 

Finansiering af Pulje 2020

Puljeanskaffelser 2020 finansieres i årene 2020-2022 af en blanding af driftsmidler, anlæg og leasing, jf. tabel 3.

 

 

  

Driftsmidlerne er udmøntet i forbindelse med budget 2020.

 

Leasingrammen på de 56,0 mio. kr. oprettes med godkendelse af denne sag. Leasingydelserne betales over driften i de kommende år.

 

Anlægsmidlerne til puljeanskaffelser 2020 udmøntes til bevillingen "Fællesudgifter og -indtægter, medicoteknisk udstyr 2020-2022".

 

Fremadrettet vil der i forbindelse med prioriteringerne af de medicotekniske rammer udmøntes bevillinger for hele den treårige periode, som prioriteringerne dækker over fremfor kun det kommende budgetår (251,8 mio. kr.). Dette er en ændring af hidtidig praksis, og derfor foretages i år også den resterende udmøntning af prioriteringerne fra de foregående år (78,1 mio. kr.).

 

Foruden ovenstående udmøntes derfor i forbindelse med denne sag anlægsmidler for 2020 og 2021 vedrørende puljeanskaffelserne for 2017, 2018 og 2019. Midlerne herfor placeres på bevillingen "fællesudgifter og -indtægter, medicoteknisk udstyr 2020-2021".

   


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om presset på den medicotekniske pulje tages til efterretning,

 

at der bevilges 185,8 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i pulje 1 og 2 og pulje til sundhedshuse fordelt over perioden 2020 til 2022,

 

at bidrag til genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne bevilges med henholdsvis 15,0 mio. kr. til DNU, 46,0 mio. kr. til DNV samt 5,0 mio. kr. til opgradering af acceleratorer i 2020,

 

at prioriteringen af puljen på 251,8 mio. kr. jf. tabel 1, tabel 2 og tabel 3 tages til efterretning,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4,

 

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendigt, og

 

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler i puljen i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om presset på den medicotekniske pulje tages til efterretning,

 

at der bevilges 185,8 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i pulje 1 og 2 og pulje til sundhedshuse fordelt over perioden 2020 til 2022,

 

at bidrag til genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne bevilges med henholdsvis 15,0 mio. kr. til DNU, 46,0 mio. kr. til DNV samt 5,0 mio. kr. til opgradering af acceleratorer i 2020,

 

at prioriteringen af puljen på 251,8 mio. kr. jf. tabel 1, tabel 2 og tabel 3 tages til efterretning,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4,

 

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendigt, og

 

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler i puljen i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-44-06-V

30. Udvidelse af plasmaferesetapninger med henblik på selvforsyning af blodplasma

Resume

Danske Regioners bestyrelse besluttede i 2012, at regionerne skulle arbejde hen imod, at Danmark skulle være selvforsynende med blodplasma til medicinsk forbrug. Dette er der siden arbejdet hen imod.

 

Aarhus Universitetshospital kan med en udvidelse af den nuværende aktivitet sikre, at Region Midtjylland kan opfylde sin andel af plasmaforsyningen i forhold til, at Danmark kan blive selvforsynende på området. Udvidelsen kræver et øget antal kvadratmeter til tappelejer, hvilket der er fundet ved leje af en ejendom på Olof Palmes Allé 38, Aarhus N. Udgifterne til den øgede aktivitet og leje af lokaler dækkes ved salg af blodplasmaet til AMGROS.

Forretningsudvalget indstiller,

at Aarhus Universitetshospital udvider plasmafereseaktiviteten med henblik på at opfylde Region Midtjyllands forpligtigelse i forhold til, at Danmark kan blive selvforsynende på området, og

 

at Aarhus Universitetshospital afholder udgifterne til den øgede aktivitet ved salg af blodplasma til AMGROS.

Sagsfremstilling

Danmark har tidligere været selvforsynende med blodplasma til fremstilling af medicinpræparaterne immunglobulin IV og albumin.

 

Siden 2007 er behovet for blod på hospitalerne dog faldet, hvilket har betydet, at antallet af fuldblodstapninger ligeledes er faldet. Derfor har Danmark siden 2009 ikke kunnet levere nok blodplasma til medicinfremstilling til at være selvforsynende. Således har det været nødvendigt at importere plasma fra udlandet. Dette fandt Danske Regioners bestyrelse i 2012 ikke var bæredygtigt, hvorfor bestyrelsen besluttede, at der skulle arbejdes hen imod øget selvforsyning.

 

Den øgede selvforsyning skulle blandt andet sikres ved etablering af plasmaferesecentre i hver region. Aarhus Universitetshospital har således siden 2013 foretaget plasmaferesetapninger af donorer med henblik på at skaffe dansk plasma til medicinfremstilling. Plasmaferese foregår ved, at blodet tappes fra donoren, hvorefter blodet centrifugeres med henblik på at skille plasmaet fra blodlegemerne. Blodbanken kan herved selektivt hente plasmaet ud af blodet, imens resten af blodet bliver sendt tilbage til donor med det samme.

 

Selvforsyning med medicinpræparatet immunglobulin er vigtig af flere grunde:

  • det øger forsyningssikkerheden til danske patienter
  • danske patienter undgår den risiko, der måtte være ved, at præparaterne fremstilles på basis af plasma fra betalte donorer
  • det er etisk mere forsvarligt at behandle patienter med blodderivater fra frivillige donorer end ved at lade den afhænge af donorer, som er nødt til at "sælge" plasma.

 

Plasmaet sælges til AMGROS, som forestår den videre distribution. Skal Region Midtjylland levere plasma svarende til regionens andel af det nationale behov, skal der leveres ca. 35 ton plasma fra plasmaferesetapninger årligt. Dette er ikke muligt i de nuværende rammer.

 

Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en plan for opskalering af plasmaferesetapninger, så Region Midtjylland i år 2022 vil kunne levere regionens andel af blodplasma til medicinfremstilling. Planen indebærer, at der skal benyttes lejede lokaler uden for Aarhus Universitetshospital.

 

Udgifterne til den øgede aktivitet og lejeudgifterne dækkes af indtægterne fra salget af plasma til AMGROS.

 

I vedlagte notat fra Aarhus Universitetshospital uddybes sagen.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital udvider plasmafereseaktiviteten med henblik på at opfylde Region Midtjyllands forpligtigelse i forhold til, at Danmark kan blive selvforsynende på området, og

 

at Aarhus Universitetshospital afholder udgifterne til den øgede aktivitet ved salg af blodplasma til AMGROS.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at Aarhus Universitetshospital udvider plasmafereseaktiviteten med henblik på at opfylde Region Midtjyllands forpligtigelse i forhold til, at Danmark kan blive selvforsynende på området, og

 

at Aarhus Universitetshospital afholder udgifterne til den øgede aktivitet ved salg af blodplasma til AMGROS.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-193-18

31. Samarbejdsaftale om kræftrehabilitering

Resume

En tværfaglig gruppe med repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne, almen praksis og Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet en ny samarbejdsaftale om kræftrehabilitering. Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre gode, sammenhængende forløb for de patienter, der har behov for kræftrehabilitering, samt at beskrive de opgaver, hospitalerne, kommunerne og almen praksis har i forbindelse med kræftrehabilitering.

Forretningsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftale om kræftrehabilitering godkendes.

Sagsfremstilling

En tværfaglig gruppe med repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne, almen praksis og Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet en ny samarbejdsaftale om kræftrehabilitering. Aftaleudkast er vedlagt.

 

Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne for patienterne og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en rehabiliterende indsats, der tager udgangspunkt i de behov, den enkelte patient har.

 

Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan kommuner, hospitaler og almen praksis samarbejder om kræftrehabilitering i Region Midtjylland med henblik på at sikre gode, sammenhængende forløb for patienterne samt hvilke opgaver, de tre aktører har. Hospitalerne, kommunerne og almen praksis har et fælles ansvar for at sikre de gode forløb for patienterne.

 

Samarbejdsaftalen afløser den aftale, der blev indgået i 2013, og den er udarbejdet på baggrund af Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, som udkom i 2018. Samarbejdsaftalen konkretiserer forløbsprogrammets anbefalinger, og den skal læses i forlængelse af forløbsprogrammet.

 

Hvad er nyt i aftalen?

Det er et nyt element i aftalen, at der foretages en kommunal telefonopringning, når hospitalet beder kommunen om at kontakte patienten 3-4 uger efter afsluttet behandling. Formålet er at informere patienten om kommunens tilbud og spørge til eventuelle nyopståede behov. Dette sker, hvis patienten ikke har et umiddelbart behov for kræftrehabilitering efter afsluttet behandling. Metoden er allerede implementeret flere steder i regionen, og der er god erfaring med den.

 

Samarbejdsaftalen omfatter ikke opgaveflytning mellem sektorerne.

 

Arbejdsgruppen præsenterer nogle anbefalinger i aftalen, som arbejdsgruppen opfordrer kommuner og region til at arbejde videre med. Arbejdsgruppen har ikke arbejdet konkret med anbefalingerne, da de ligger ud over de opgaver, der er beskrevet i kommissoriet. Arbejdsgruppen anbefaler:

  • Rehabiliteringsindsatser: Rehabiliteringsindsatsen bør målrettes den enkelte patients behov og livssituation, og indsatsen bør være helhedsorienteret og baseret på WHO's biopsykosociale model for rehabilitering
  • Arbejdsmarkedsområdet: Arbejdsmarkedsområdet bør knyttes tættere på den kommunale rehabilitering, og patienterne bør sikres én indgang til kommunen
  • Forskning: Der er behov for forskning i kræftrehabilitering for at få dokumenteret, hvilke indsatser der har den bedste effekt for patienterne.

 

Høring

Samarbejdsaftalen har været i høring på hospitalerne, i kommunerne, hos PLO-Midtjylland og hos Patientinddragelsesudvalget. Samarbejdsaftalen blev tilrettet på baggrund af høringssvarene. Høringssvarene gav generelt opbakning til aftalen. Dog bemærkes:

  • Ønske om at socialt udsatte nævnes i aftalen. Dette er ikke efterkommet, da det er vigtigt at have fokus på alle dem, der har svært ved at blive motiveret til at tage imod et tilbud. Det gælder ikke kun socialt udsatte.
  • Ønske om at kompetencer beskrives nærmere. Dette er ikke efterkommet, da kommunerne og hospitalerne afklarer internt, hvordan de vil sikre, at de rette kompetencer er til stede, herunder at det biopsykosociale aspekt er dækket af i forhold til kompetencerne.

 

Den videre proces

Samarbejdsaftalen blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 30. oktober 2019. Samarbejdsaftalen skal efterfølgende behandles i regionsrådet og de 19 kommuner.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede:

at samarbejdsaftale om kræftrehabilitering godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at samarbejdsaftale om kræftrehabilitering godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-42-18

32. Samarbejdsaftale på stomiområdet

Resume

Der er udarbejdet en samarbejdsaftale på stomiområdet, som fremlægges til godkendelse. Formålet med samarbejdsaftalen er at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende patientforløb. Aftalen beskriver, hvem der gør hvad hvornår, når en borger har fået anlagt stomi.

 

I tillæg til samarbejdsaftalen er der udarbejdet et koncept for kompetenceudvikling på stomiområdet og et tillæg vedrørende telemedicinsk vurdering af stomipleje.

Forretningsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftalen på stomiområdet, herunder koncept for kompetenceudvikling og tillæg vedrørende telemedicinsk vurdering af stomipleje godkendes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland er i samarbejde med Region Syddanmark og kommunerne i Region Syddanmark i gang med et tværsektorielt udbud af stomiprodukter. Udbuddet forventes offentliggjort i første halvår 2020. Som forarbejde til udbudsprocessen blev der udarbejdet en analyse med henblik på at afdække stomiområdet, herunder forbedringspotentialer.

 

Da analysen pegede på en række forbedringspotentialer i det tværsektorielle samarbejde omkring borgere med stomi, er der udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale på stomiområdet, som nu fremlægges til godkendelse i regionsrådet. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte samarbejdsaftalen den 30. oktober 2019.

 

I tillæg til samarbejdsaftalen er der udarbejdet et koncept for kompetenceudvikling og tillæg vedrørende telemedicinsk vurdering af stomipleje.

 

Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen på stomiområdet har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. Den skal skabe ensartethed ved at sætte en frist for sagsbehandling på fem hverdage samt være med til at lette overgangen mellem hospital og kommune for borgere med stomi. Den skal ligeledes sikre et velfungerende samarbejde, hvor de faglige kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt og en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for borgerne.

 

Aftalen beskriver, hvem der gør hvad hvornår, når en borger har fået anlagt stomi. F.eks. beskrives ansøgningsproceduren for stomiprodukter, bevillingsproceduren, og hvor både borger og kommunale medarbejdere kan søge råd og vejledning i forbindelse med stomien.

 

Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.  

 

Koncept for kompetenceudvikling

I tillæg til samarbejdsaftalen er der udarbejdet et koncept for kompetenceudvikling på stomiområdet. Konceptet er vedlagt.

 

Det er ambitionen, at der udarbejdes fælles undervisningsmateriale, afholdes fælles skolebænk og på sigt e-læring. Kompetenceudviklingen forventes varetaget i et samarbejde mellem stomisygeplejerskerne i stomiklinikkerne og blandt andet kommunale sygeplejersker.

 

Målgruppe for kompetenceudvikling er:

  • Social- og sundhedshjælpere
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Kommunale sygeplejersker.

 

Det faglige indhold vil blandt andet være grundlæggende viden om stomityper og stomipleje i de forskellige faggrupper og viden om hudproblemer, bandageringsteknikker, stomikomplikationer og stomiprodukter.

 

De konkrete forslag til kompetenceniveauer og læringsformer er beskrevet nærmere i oplægget.

 

Det foreslås, at der etableres en læringsportal. Det vil medføre udgifter på ca. 65.000 kr. det første år plus 15.000 kr. årligt til vedligeholdelse og opdatering de følgende år. Udgiften dækkes af Beredskabspuljen, der er en fælles pulje under forskningskonstruktionen Folkesundhed i Midten, som region og kommuner finansierer 50/50.

 

Tillæg vedrørende telemedicinsk vurdering af stomipleje

Siden implementeringen af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland har stomiklinikkerne på hospitalerne og de fleste kommuner haft mulighed for at anvende telemedicin til borgere med stomi. Med henblik på en fælles aftale i hele regionen omkring telemedicin på stomiområdet er der til samarbejdsaftalen på stomiområdet udarbejdet et tillæg vedrørende telemedicinsk vurdering af stomipleje. Tillægget er vedlagt.

 

Tillæggets formål er overordnet at medvirke til, at:

  • borgerne oplever, at den telemedicinske vurdering er velkoordineret og sammenhængende
  • formalisere, tydeliggøre og ensrette samarbejdsrelationerne omkring telemedicinsk stomibehandling for herigennem at optimere udredning, pleje og behandling i samarbejdet mellem sektorerne og borgeren
  • sikre hensigtsmæssige arbejdsgange og sikker kommunikation mellem borgere, der er i telemedicinsk stomibehandling, primær sektor og stomiambulatoriet
  • de rette faglige kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt.

 

Mere konkret beskriver tillægget om telemedicin, hvordan der henvises til et telemedicinsk forløb, hvem der opretter borgerne samt kommunikation og dokumentation af et forløb. Desuden er det beskrevet, hvem der varetager hvilke opgaver, responstid med mere.

 

Videre proces

Samarbejdsaftalen er sendt til godkendelse i regionsrådet og i kommunerne i november 2019 – januar 2020. Det betyder, at aftalen kan træde i kraft pr. 1. februar 2020.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen på stomiområdet, herunder koncept for kompetenceudvikling og tillæg vedrørende telemedicinsk vurdering af stomipleje godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at samarbejdsaftalen på stomiområdet, herunder koncept for kompetenceudvikling og tillæg vedrørende telemedicinsk vurdering af stomipleje godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

33. Rammepapir for tværsektorielt samarbejde om regionale udgående teams i psykiatrien

Resume

Der er i regi af alliancen om den nære psykiatri udarbejdet et rammepapir for det tværsektorielle samarbejde om regionale udgående teams i psykiatrien. Rammepapiret har til hensigt at sikre gode sammenhængende forløb for borgerne. Kernen i rammepapiret udgøres af fem principper for samarbejdet.

 

Såfremt rammepapiret godkendes, træder det i kraft 1. januar 2020. 2020 er dog et testår, hvor man i klyngerne skal finde ud af, hvad der skal til for at udmønte principperne i løbet af 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at rammepapir vedrørende samarbejdet om udgående ambulante teams og den videre proces for udmøntning godkendes

Sagsfremstilling

Som en del af budgetforliget for 2019 blev der afsat 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien. Heraf blev 8 mio. kr. afsat til harmonisering af den udgående ambulante aktivitet i psykiatrien.

 

Formålet med de udgående regionale teams er at skabe hurtig kontakt til patienten, forebygge indlæggelser og fremme tidlig udskrivelse. Den udgående ambulante aktivitet har herved tydelige snitflader til kommunerne og almen praksis. Derfor er der i regi af Alliancen om den nære psykiatri udarbejdet et rammepapir for det tværsektorielle samarbejde om de regionale udgående teams i psykiatrien samt et forslag til implementeringsovervejelser for udmøntningen af rammepapiret.

 

Rammepapiret indgår som et af udviklingsinitiativerne målrettet voksne borgere med svær psykisk sygdom, som er et af målene i sundhedsaftalen under indsatsområdet den nære psykiatri.

 

Vedlagte rammepapir og forslag til videre proces for udmøntning blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 30. oktober 2019 og Praksisplanudvalget den 26. november 2019.

 

Rammepapiret

Rammepapiret bygger på en fælles ambition om at sikre det gode sammenhængende borgerforløb. Formålet med rammepapiret er at skitsere, hvordan samarbejdet om de udgående teams skal se ud. Kernen i rammepapiret udgøres af fem principper, der skal være med til at sikre gode sammenhængende borgerforløb:

 

Gensidig samarbejds- og informationspligt

Princippet indebærer blandt andet, at der tidligt er opmærksomhed på hinanden som samarbejdspart i konkrete borgerforløb, så der tages tidlig kontakt til hinanden, informerer hinanden og stiller os til rådighed for hinanden.

 

Kort reaktionstid

Princippet om kort reaktionstid betyder blandt andet, at der er enighed om, at der skal være skabt hurtig kontakt til relevante parter inden for 2-3 arbejdsdage. Herefter udarbejder de relevante parter (kommune, regionspsykiatri, almen praksis, borger) sammen en fælles plan for borgerens videre forløb.

 

Tilgængelighed

Dette princip indebærer, at regionen kan tilbyde en enkelt indgang samt intern koordinering i egen organisation i forhold til den første kontakt om en borger. Når der er etableret den første kontakt om en borger, skal det være tydeligt, hvem man som samarbejdspart kontakter fremover vedrørende forløbet.

 

Relationsdannelse

Høj kvalitet i samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis er essentielt for at kunne gøre en forskel for borgerne. Derfor prioriteres relationsdannelse og kendskabet til hinanden som et middel til at sikre høj kvalitet i vores samarbejde.

 

Rådgivning og sparring

Almen praksis og kommuner kan have behov for specialiseret ekspertise og rådgivning fra det udgående team i forhold til at sikre det bedste forløb for borgeren. Princippet om rådgivning og sparring indebærer derfor, at det udgående ambulante team understøtter kommune og praktiserende læge med rådgivning og specialiseret ekspertise om de konkrete borgerforløb.

 

Principperne udgør rammen for samarbejdet, mens selve udmøntningen aftales i det lokale klyngesamarbejde om de udgående teams. Der er udarbejdet et tillæg til rammepapiret om implementeringsovervejelser for udmøntningen.

 

Videre proces

Såfremt rammepapiret godkendes i regionsrådet og i kommunerne træder det i kraft pr. 1. januar 2020.

 

2020 bliver et testår. Det betyder, at det ikke forventes, at alle parter står klar til at efterleve alle fem principper fra dag ét. Teståret er et udviklingsår, hvor man i klyngen får aftalt med hinanden, hvad der skal til for at udmønte principperne i løbet af 2020.

 

Primo 2021 evalueres samarbejdet om de udgående teams. Evalueringen skal have fokus på, hvordan samarbejdet om de udgående teams i klyngerne er lykkedes med at skabe sammenhængende borgerforløb. Erfaringer fra klyngerne samles med henblik på spredning af gode modeller for samarbejde.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rammepapir vedrørende samarbejdet om udgående ambulante teams og den videre proces for udmøntning godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at rammepapir vedrørende samarbejdet om udgående ambulante teams og den videre proces for udmøntning godkendes

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-408-19

34. Udbredelse af medicinposen

Resume

Hospitalsenheden Vest har udviklet og afprøvet en medicinpose. Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt et koncept for udbredelse af medicinposen med anbefaling om, at region og kommuner tiltræder forslaget. Den regionale udgift er estimeret, og der afsættes en ramme på 650.000 kr. til indkøb af den regionale andel af medicinposerne til en etårig forsøgsperiode. Finansieringen findes i Pulje til fællesprojekter/aftaler med kommunerne 2020. 

Forretningsudvalget indstiller,

at der laves en etårig forsøgsordning med udlevering af medicinposer.

Sagsfremstilling

Hospitalsenheden Vest har udviklet og afprøvet en medicinpose. Formålet med medicinposen er at gøre borgere og pårørende mere trygge og kompetente i forhold til den aktuelle medicinske behandling, samt bidrage til at reducere andelen af utilsigtede hændelser som skyldes medicinfejl.

 

Sundhedskoordinationsudvalget har ønsket en udbredelse af medicinposen til hele den midtjyske region via hospitaler, praktiserende læger og kommuner. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 30. april 2019 et koncept for udbredelse af medicinposen med anbefaling om, at region og kommuner tiltræder forslaget og indkøber det foreslåede antal medicinposer, samt at udgifterne til indkøb deles 50/50 mellem region og kommuner. Der pågår en godkendelsesproces i de 19 midtjyske kommuner om de enkelte kommuners deltagelse i en etårig forsøgsperiode med spredning af medicinposen. Det indstilles, at regionen også godkender en etårig forsøgsordning. Der er estimeret en regional udgift til ordningen, og der afsættes en ramme på 650.000 kr. til indkøb af den regionale andel af medicinposerne til en etårig forsøgsperiode. Finansieringen findes i Pulje til fællesprojekter/aftaler med kommunerne 2020. Efter forsøgsperioden vil der blive fulgt op på anvendelsen, og det vil blive indstillet til politisk behandling, hvorvidt ordningen ønskes permanentgjort.

 

Medicinposen

Medicinposen fungerer som en kasse til opbevaring af borgerens medicin i hjemmet. Hermed skabes et godt overblik, og medicinen samles ét (hygiejnisk) sted, som både pårørende og kommunalt ansatte nemt kan finde. Når det bliver aktuelt med et hospitals- eller lægebesøg, er det nemt at folde siderne op, snøre posen til og tage medicinen med. Ved at have medicinposen med under en indlæggelse kan borgeren desuden trygt fortsætte med at bruge af egen genkendelige medicin under indlæggelsen, hvis borgeren ønsker det. Det reducerer samtidig risikoen for substitutionsfejl under indlæggelsen. Når al medicin hjemmefra medbringes i medicinposen, kan personalet få en dialog med både borger og pårørende omkring den medicinske behandling, og der kan blive ryddet op i borgerens medicin, så risikoen for at tage forkert eller uaktuel medicin reduceres. Når borgeren udskrives, vil medicinposen være gennemgået for, hvad der er den aktuelle og relevante medicin. Hospitalerne tilbyder destruktion af ikke aktuel medicin men kan ikke kræve, at det sker.

 

Medicinposen har dermed et stort potentiale for dels at forbedre patienters og pårørendes møde med sundhedsvæsenet og gøre dem mere trygge og bedre klædt på til at håndtere deres medicinske behandling.

 

Erfaringer

Medicinposen er udviklet og afprøvet i regi af Hospitalsenheden Vest. Tilbagemeldinger herfra er, at både borgere, pårørende, hospital og kommuner er glade for medicinposen. Hospitalsenheden Vest har udarbejdet et forslag til målgruppe og belyst økonomien.

 

Målgruppe og økonomi

Målgruppen for medicinposen er de mest udsatte borgere i Region Midtjylland. Det vil sige borgere, der er i medicinsk behandling, og som ofte er indlagt, er i risiko for indlæggelse eller har et så kompliceret medicinsk behandlingsforløb (mange præparater, mange ændringer, kognitive vanskeligheder og lignende), at det udgør en risiko for medicinfejl.

 

Projektgruppen ved Hospitalsenheden Vest vurderer, at ovenstående målgruppe svarer til ca. 15 % af befolkningen i Region Midtjylland. Det svarer til, at der skal indkøbes ca. 190.000 medicinposer for at dække behovet det første år. Behovet efterfølgende år vil være mindre. Der foreslås indkøb af medicinposer til en etårig prøveperiode.

 

Ved bestilling af 190.000 medicinposer er prisen 6,50 kr. pr. stk. Denne pris inkluderer lagerhold (opbevaring af medicinposerne) og forsendelse til region og kommune, idet virksomheden, der producerer medicinposerne, tilbyder at opbevare og sende medicinposerne ud til regionen og kommunerne.

 

Økonomien foreslås delt ligeligt mellem kommuner og region. På baggrund af indbyggertal er det estimeret, at henholdsvis region og kommuner har behov for 96.193 medicinposer til en udgift på 625.252 kr. Den samlede udgift for region og kommuner svarer til i alt 1.250.504 kr.

 

Prisen på 6,50 kr. pr. medicinpose forudsætter indkøb af 190.000 poser og dermed, at hver kommune og regionen køber det foreslåede antal medicinposer.

 

Distribution i kommuner, region og almen praksis

Forskellige distributionsmetoder er blevet testet i forbindelse med projektet i Hospitalsenheden Vest. Erfaringerne viser, at distribution af medicinposer bør ske:

  • i kommunerne via sygeplejeklinikkerne, hjemmesygeplejen og plejehjem/plejecentre
  • i regionen via hospitalsafdelinger, der laver medicinafstemning (fx akutafdelinger), sengeafdelinger med kronisk syge borgere og mange genindlæggelser og ambulatorier, hvor borgere med polyfarmaci eller kroniske lidelser ofte kommer.

 

Forslaget inkluderer, at medicinposen udleveres via de praktiserende læger, som et frivilligt tilbud, hvor de praktiserende læger gratis kan rekvirere medicinposerne via regionen.

 

I forbindelse med projektet i Hospitalsenheden Vest blev distribution via apotekerne undersøgt. En ulempe ved at benytte apotekerne er, at de deler medicinposer ud til borgere, som ikke får fast medicin, da de ikke vil forskelsbehandle deres kunder. Det kan betyde, at medicinposerne distribueres til en større andel end den ønskede målgruppe. Derfor er uddeling via apoteker ikke en del af forslaget.

 

Supplerende oplysning

Efter mødet i Udvalg for nære sundhedstilbud 4. december 2019 er der kommet tilbagemelding fra Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner om, at de ikke ønsker at deltage i forsøgsordning med udlevering af medicinposer. Øvrige kommuner deltager.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der laves en etårig forsøgsordning med udlevering af medicinposer.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der laves en etårig forsøgsordning med udlevering af medicinposer.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Susanne Buch, Carsten Kissmeyer og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

35. Status på det tværsektorielle samarbejde i Psykiatriens Hus i Silkeborg, herunder forslag om ikke at gennemføre frikommuneforsøg

Resume

Region Midtjylland og Silkeborg Kommune har løbende drøftet mulighederne for udvikling af ydelserne i Psykiatriens Hus i Silkeborg, herunder mulighederne for et styrket samarbejde på tværs af region og kommune. Parterne har i den forbindelse fået lovhjemmel til at gennemføre et frikommuneforsøg. Med lovhjemlen af 4. juni 2018 har det været drøftet og afvejet, om vilkårene i lovhjemlen kunne give tilstrækkelige og tilfredsstillende muligheder for både regionspsykiatrien og for Socialafdelingen i Silkeborg Kommune for at løse de politiske mål.

 

Parterne er nået til den konklusion, at det ikke er muligt at anvende lovhjemlen som udgangspunkt for at konkretisere målene. Det foreslås derfor, efter fælles aftale med Silkeborg Kommune, ikke at gennemføre frikommuneforsøget og i stedet finde andre veje til at styrke samarbejdet på tværs.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning, og

 

at det godkendes, at frikommuneforsøget om samdrift af Akut Døgn ikke gennemføres, men der arbejdes videre med udvikling af Psykiatriens Hus på anden vis.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Silkeborg Kommune etablerede i 2009 Psykiatriens Hus i Silkeborg, hvor regionale og kommunale funktioner er samlet under samme tag. Psykiatriens Hus rummer bl.a. Akut Døgn, som er et tilbud, hvor borgere med behov for psykisk stabilisering kan få ophold og overnatning i en kortere og afgrænset periode.

 

Region Midtjylland og Silkeborg Kommune ansøgte i april 2017 Social- og Indenrigsministeriet om et frikommuneforsøg vedrørende mere sammenhængende forløb i Psykiatrien. Projektet blev yderligere konkretiseret i en udvidet ansøgning til ministeriet i oktober 2018. Ansøgningen omhandler samdrift af Akut Døgn, herunder at tilbuddet får fælles økonomi, én ledelse og et fælles visitationsforum, hvilket de nuværende lovgivningsmæssige og finansieringsmæssige rammer ikke giver mulighed for.

 

Social- og Indenrigsministeriet har godkendt ansøgningen, og der er derfor nu i en afgrænset periode frem til udgangen af 2021 lovhjemmel til at gennemføre forsøget.

 

Region Midtjylland og Silkeborg Kommune har i foråret 2019 forberedt opstarten af frikommuneforsøget. Med lovhjemlen af 4. juni 2018 har det været drøftet og afvejet, om vilkårene i lovhjemlen kunne give tilstrækkelige og tilfredsstillende muligheder for både regionspsykiatrien og for Socialafdelingen i Silkeborg Kommune for at løse de politiske mål.

 

Forskellige hensyn og afvejninger har indgået i drøftelserne på administrativt plan mellem parterne. Drøftelserne og synspunkterne har kredset om lovhjemlens fremkommelighed omkring en enstrenget ledelse, om fælles økonomi samt elementer i visitationsproceduren.

 

På den baggrund er der på ledelsesmæssigt plan – efter fælles grundige vurderinger – draget den konklusion, at det ikke er muligt at anvende lovhjemlen som udgangspunkt for at konkretisere målene. Det skal dog afklares, om der er elementer af hjemlen i frikommuneforsøget, der kan understøtte det videre samarbejde i Psykiatriens Hus.

 

I stedet er Region Midtjylland og Silkeborg Kommune enige om, at det solide fundament og gode samarbejde, som gennem mange år er skabt i Psykiatriens Hus, fortsat skal understøttes og udbygges. Derfor er det på en fælles temadag den 4. oktober 2019 aftalt, at der arbejdes med videreudvikling af Psykiatriens Hus (og ikke blot af Akut Døgntilbud), som erstatter frikommuneforsøget. Udgangspunktet for videreudviklingen er:  

 

  • Mere sammenhængende (integrerede) borgerforløb