Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i regionsrådet
den 28. september 2022 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

 


Pkt. Tekst
1 2. behandling af Budget 2023
2 Status for bemandingssituationen i forbindelse med akutklinikken i Lemvig
3 Udmøntning af midler til fødselsområdet
4 Opfølgning på hensigtserklæring fra Budget 2022 vedrørende hospitalsrekvirerede blodprøver
5 Udenregional kapacitet til højtspecialiseret hjerneskaderehabilitering
6 Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade
7 Lokalaftale om palliativ indsats
8 Regionsrådets høringssvar til Sundhedsministeriet vedrørende sygehusberedskabet under COVID-19-pandemien
9 Godkendelse af kommissorium for Udsatteråd i Region Midtjylland
10 Status på økonomien i den regionale ambulancetjeneste pr. 31. maj 2022
11 Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 1. halvår 2022
12 Temaer i revision af Regional Udviklingsstrategi for Midtjylland
13 Økonomiske udfordringer i den kollektive trafik
14 Godkendelse af 'Designguide for bæredygtigt byggeri'
15 Kvartalsrapport pr. 30. juni 2022 om Forum DNU
16 Kvartalsrapport pr. 30. juni 2022 om kvalitetsfondsprojektet 'Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg'
17 Ni DNV-Gødstrup anlægsregnskaber
18 Socialfondsprojekter i programperioden 2022-2025
19 Landsbyprisen 2023
20 DM i Skills 2024 i Randers
21 Procedure for ansøgning til profilgymnasier og orientering om status på gymnasieområdet
22 Ansøgning om udbud af automatikteknikeruddannelse
23 Godkendelse af revideret interessentskabskontrakt for Aarhus Letbane
24 Samkørselsapp i Midt- og Vestjylland
25 Ansøgning om 4. klinikadresse fra tandlæge Nadia Østergaard
26 Evaluering af forsøgsordning vedr. bedre udnyttelse af samarbejdsaftaler med privathospitaler
27 Orientering om proces for udarbejdelse af ny sundhedsaftale
28 Underskriftsark
Sagnr.: 1-21-78-1-22

1. 2. behandling af Budget 2023

Resume

Hermed fremlægges forslag til Budget 2023 til regionsrådets 2. behandling.


Den 6. september 2022 blev der indgået budgetforlig for Budget 2023.


Budgetforslag 2023 er udarbejdet på baggrund af budgetforlig 2023, regionsrådets 1. behandling samt alle beslutninger til og med regionsrådets møde den 24. august 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at Budget 2023 godkendes.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den 6. september 2022 blev der indgået budgetforlig for Budget 2023 med opbakning fra alle regionsrådets partier.


Budgetforlig 2023 er en del af budgetbemærkningerne, der er vedlagt.


Budgetforlig 2023

Styrende politiske ambition

Budgetforliget afspejler regionsrådets styrende politiske ambition, som blev vedtaget på regionsrådsmødet den 24. august. I budgetforliget er der således prioriteringer inden for ambitionens fire temaer: Personaleressourcer, Bæredygtighed, Psykiatri og Lighed i Sundhed.


Sundhed

Budgetforliget for 2023 tilfører 101,2 mio. kr. til hospitalerne i 2023. Psykiatrien tilgodeses særligt og får i alt 42,8 mio. kr. Akutområdet styrkes med 12,3 mio. kr. til hospitalernes akutområder og det præhospitale område.


De 101,2 mio. kr. kan bruges dér, hvor hospitalerne oplever behovet. Dog fremgår det af budgetforliget, at der skal være fokus på rekruttering, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling af medarbejdere og god introduktion af nyansatte. Minimum 10 % af puljen skal bruges til indsatser på det område.


Regionshospitalet Gødstrup får ligeledes en hjælpende hånd i form af engangshjælp på 25,0 mio. kr. i 2023.


Der er et løft af karkirurgien på samlet set 38,0 mio. kr., fordelt på 25,0 mio. kr. til drift og 13,0 mio. kr. til anlæg.


Der er desuden prioriteret 8,0 mio. kr. til nye initiativer inden for lighed i sundhed og 6,5 mio. kr. til at sikre, at regionen kan tilbyde flere borgere behandling med høreapparat.


Stigende udgifter på hospitalerne

Hospitalerne står i en driftsmæssig svær situation, og selv med demografimidler vil det være nødvendigt med interne omprioriteringer og sparerunder. Der er stigende udgifter på hospitalerne til den lægelige videreuddannelse, og der er store generelle prisstigninger på energi og varer. Der er usikkerhed omkring COVID-19, hvor der forudsættes en finansiering af staten i lighed med tidligere år. Der er også fokus på forbruget på privathospitaler, hvor der fortsat vil være behov for afvikling af ventelister. Endelig er det dyrt at drive hospitaler med for få personaler på flere og flere områder. Hospitalernes økonomi er under pres.


Bæredygtighed

Budgetforliget for 2023 har fokus på grøn omstilling, bæredygtighed og klima. Et af de centrale indsatsområder er Center for Bæredygtige Hospitaler.


Der prioriteres 5,6 mio. kr. til Center for Bæredygtige Hospitaler. Det sikrer blandt andet, at centerets bevilling permanentgøres. Herudover tilføres 2 mio. kr. i varige midler for, at centeret kan bidrage til at virkeligøre den ambitiøse affaldsplan, regionsrådet for nylig har vedtaget.


Kollektiv trafik

Den kollektive trafik er økonomisk udfordret og ser ind i et forventet underskud på 48,2 mio. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. færre passagerer end før COVID-19 og øgede udgifter til brændstof. Der er i budgetforliget enighed om, at der skal skabes økonomisk balance og igangsættes initiativer, der både handler om at tilpasse rutenettet med færre afgange og om at nytænke området og finde alternative løsninger.


Anlæg

Anlægsbudgettet de kommende år er meget stramt. Det skyldes aftalen mellem regionerne og regeringen om næste års økonomi samt aktuelt stigende priser på byggeri. I alt mangler Region Midtjylland 1 mia. i investeringsplanen 2023–2031 i forhold til de forudsætninger, der har været hidtil. Det blokerer for nye initiativer og begrænser indkøb af medicoteknisk udstyr.


Den stramme anlægsøkonomi betyder, at det ikke er muligt at gennemføre Ny Psykiatri i Viborg og renovering af Regionshospitalet Randers i den takt, det var planlagt. I budgetforliget er det derfor besluttet at afdække mulighederne for en eventuel etapeopdeling af de to projekter.


Trods stramme rammer har regionsrådet valgt at fastholde at prioritere midler til at gennemføre gavlbyggeriet på Regionshospitalet Silkeborg.


Af budgetforliget fremgår det, at finansieringsmulighederne for at etablere en helipad på Regionshospitalet Viborg fortsat skal afdækkes. Lykkes det ikke at tilvejebringe finansiering, har partierne forpligtet sig til at finde den nødvendige finansiering til helipad'en i Budget 2024.


Investeringsplan 2023-2031 er vedlagt som bilag.


Investeringsplan for socialområdet er ligeledes vedlagt som bilag.


Øvrige områder

Likviditet

Indenrigsministeriet kan iværksætte ekstraordinære økonomiske opfølgninger, hvis en regions gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen falder til under 1.000 kr. pr. indbygger. Prognosen for Region Midtjyllands gennemsnitslikviditet i budget 2023 viser, at den gennemsnitlige likviditet ved udgangen af 2023 forventes at være omkring 900 kr. pr. indbygger. Dermed vil regionen ifølge den aktuelle prognose, være under grænsen på 1.000 kr. pr. indbygger. Det bemærkes, at prognosen er behæftet med en større usikkerhed end tidligere år, da datagrundlaget er kraftigt påvirket af COVID-19 situationen.


Principper for overførsler

Budget 2023 indeholder, som vanligt, et kapitel om bevillings- og kompetenceregler. Herunder er der et afsnit vedrørende principper for overførsler, som i Budget 2023 er blevet opdateret i forhold til de foregående år.

Opdateringen er sket som følge af et administrativt serviceeftersyn af økonomistyringen i Region Midtjylland, og de samlede principper fremgår i deres helhed i afsnit 7.13 i Budget 2023.


De væsentligste ændringer er:

  • I modsætning til tidligere fremgår det nu, at der er en årlig driftsramme til overførsler på 156 mio. kr., og at det kan være nødvendigt at prioritere anvendelsen af denne i det førstkommende år. Forskningsprojekter, overenskomstmidler eller projekter med tilsvarende bindinger prioriteres i den forbindelse først.
  • Der er tilføjet et princip om, at en enhed på driften kan få overført op til 2 % af regnskabsårets vedtagne budget fra regnskabsåret til de kommende år, mens der maksimalt kan være akkumulerede overførsler for op til 5 % af regnskabsårets vedtagne budget.
  • I modsætning til tidligere er der nu differentierede principper for overførsler for bevillingsområderne i regionen, hvilket i højere grad afspejler den faktiske praksis for overførsler.
  • Det er præciseret, at overførselsforslag til budgetåret skal begrundes.


Offentliggørelse af regionens Budget 2023

Det vedtagne budget og de flerårige budgetoverslag skal ifølge regionslovens § 20 være tilgængelige for regionens borgere. Budgettet vil efter regionsrådet godkendelse bliver offentliggjort på Region Midtjyllands hjemmeside.


En kort redegørelse for budgettet skal efter regionsrådets nærmere bestemmelse offentliggøres inden det nye regnskabsårs begyndelse.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Budget 2023 godkendes.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet 1. behandlede Budget 2023 på regionsrådsmødet den 24. august 2022.

Regionsrådet godkendte den styrende politiske ambition på regionsrådsmødet den 24. august 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-7-22

2. Status for bemandingssituationen i forbindelse med akutklinikken i Lemvig

Resume

Akutklinikken i Lemvig er midlertidigt lukket på grund af stort pres på personalesituationen i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup. Regionshospitalet Gødstrup har siden august måned 2022 arbejdet meget målrettet på at skaffe flere behandlersygeplejersker til akutklinikken i Lemvig. Sideløbende med dette er andre løsningsmuligheder afsøgt. Nogle af initiativerne er endt uden resultat, mens andre stadig er i proces. Både en kortsigtet og en langsigtet løsning fordrer, at der kan indgås en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om samarbejde og visitation af patienter til Lemvig i vagttid.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om proces med afsøgning af mulighed for at sikre bemanding af akutklinikken i Lemvig tages til efterretning,


at der arbejdes videre med afsøgning af mulighed for at tiltrække behandlersygeplejersker til Lemvig,


at der arbejdes videre med afsøgning af andre modeller, hvor andre sundhedsfaglige personer involveres i opgaven. Det vil forudsætte et positivt tilsagn fra Praktiserende Lægers Organisation, og


at der gives en fornyet status på de politiske møder i oktober.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup har været særligt udfordret af vakancer på sygeplejesiden. Dette har medført en midlertidig lukning af akutklinikken i Lemvig.


Frem mod den forventede genåbning den 14. august 2022 blev der indgivet tre opsigelser fra erfarne behandlersygeplejersker. Dette har udfordret vagtplanen betragteligt for akutafdelingen, hvorfor det fra hospitalsledelsen, Regionshospitalet Gødstrup, blev meddelt direktionen, at Regionshospitalet Gødstrup ikke ser det muligt at genåbne akutklinikken i Lemvig som aftalt pr. den 14. august 2022. Dette er begrundet i, at vagtplanen i akutmodtagelsen i Gødstrup i den grad er udfordret i forhold til at kunne hænge sammen.


Regionsrådet besluttede på sit møde i august, at regionsrådets beslutning fra den 22. juni 2022 om midlertidig lukning af akutklinikken i Gødstrup fastholdes, dog således, at alle muligheder for hurtigst muligt at genåbne akutklinikken i Lemvig, herunder at anvende andet sundhedsfagligt relevant personale end behandlersygeplejersker og/eller efterlønsmodtagere, skal undersøges, idet det er utilfredsstillende, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt.


Regionsrådet blev den 2. september 2022 orienteret om de initiativer, der arbejdes med af løsningsmuligheder for en snarlig genåbning:

  1. Timebaserede/efterlønnere varetager dækningen
  2. Vikarer/konsulenter, interne fra Regionshospitalet Gødstrup
  3. Klinik for almen medicin i Lemvig, kan de varetage dee af opgaven i dagtid
  4. Præhospitalet, lægebilen i Lemvig, kan ambulancebehandlere varetage udvalgte funktioner
  5. Andre hospitalers personale bidrage med sundhedsfaglige personer til varetagelse af opgaven
  6. Opgaven løses i regi af Lemvig kommune
  7. Privat virksomhed overtager opgaven med dækningen af funktionen.


Regionshospitalet Gødstrup har arbejdet videre med alle ovenstående initiativer. Initiativerne er kondenseret i to spor, der beskrives nærmere nedenfor:

  • Et spor, der omhandler muligheden for at tiltrække behandlersygeplejersker, der kan varetage opgaven i Lemvig (initiativ 1, 2, 5, 6 og 7 på ovenstående liste)
  • Et spor, hvor der anvendes andre personalegrupper til løsning af opgaverne i akutklinikken (initiativ 3 og 4 på ovenstående liste).


Nedenfor er sporene beskrevet nærmere.


Behandlersygeplejersker

Bemanding af akutklinikken i Lemvig med behandlersygeplejersker i den fulde åbningstid, der er i tidsrummet kl. 8-22 alle ugens dage, indebærer, at der skal findes personale til at dække i alt 98 timer om ugen. Dette svarer til i 4,5 fuldtidsstillinger, fordi der også skal tages højde for ferier, weekender, helligdage, sygdom og afspadsering i forbindelse med nogle af vagterne. Der er i forvejen 16 ubesatte sygeplejestillinger i akutafdelingen i Gødstrup, heraf svarende til 8 stillinger til sygeplejersker med behandlersygeplejerskekompetencer.


I forhold til at tiltrække behandlersygeplejersker til at indgå i opgaven i akutklinikken i Lemvig, har Regionshospitalet Gødstrup iværksat en række forskellige initiativer. Nogle veje har allerede vist sig ikke at føre til noget, mens der fortsat mangler endelig afklaring på andre af de iværksatte initiativer. Det gælder f.eks. forespørgsel til regionens øvrige hospitaler, samt opslag på Facebook. Fuldt overblik over de afsøgte muligheder, og status på de enkelte initiativer ses af vedlagte bilag 'Redegørelse i forbindelse med akutklinik Lemvig'.


Regionshospitalet Gødstrup forventer at kunne have afsøgt mulighederne for at sætte et hold af timelønnede behandlersygeplejersker til bemanding af akutklinikken i Lemvig, så der kan orienteres om status på udvalgsmøderne i oktober. Orientering forventes fremsendt umiddelbart op til møderne.


Forudsætningen for, at denne model kan realiseres, er, at der kan findes et tilstrækkeligt antal behandlersygeplejersker, der kan gå ind i opgaven.


Medarbejdere med anden sundhedsfaglig baggrund

Da der er stor mangel på behandlersygeplejersker, også i Gødstrup, hvor de alvorligt syge og tilskadekomne patienter fra hele Vestjylland modtages, er der også arbejdet med forskellige modeller for at lade andre personalegrupper indgå i bemandingen i Lemvig.


Her er dels set på muligheden for at lade ambulancebehandlerne fra lægebilen i Lemvig indgå i opgaven med at assistere Lægevagten, dels set på muligheden for at lade en almindelig sygeplejerske indgå i opgaven. Endelig er der set på muligheden at lade radiograferne, der tager akut røntgen, indgå i opgaveløsningen. En bemanding med personale, som ikke er behandlersygeplejersker vil uanset model betyde, at nogle patienter ikke kan ses i Lemvig, og derfor visiteres til Holstebro.


En forudsætning for håndteringen i vagttid er, at vagtlægeorganisationen accepterer en anden bemanding end det som følger af Akutaftalen mellem Region Midtjylland og Praktiserende Lægers Organisation. Alternativt, at de vil acceptere en workaround, hvor Lægevagten henviser til akutklinikken i Lemvig, men ikke indgår eller har det lægefaglige ansvar.


Vagtlæge organisationen i Region Midtjylland er inviteret til et møde om ordningen, men har afvist at indgå i prøvehandlinger, der omfatter andre typer sundhedsfagligt personale, end en fast stab af behandlersygeplejersker. Der er efterfølgende udarbejdet et forslag til organisering af visitationen, som afventer deres tilbagemelding.


I dagtid er det primært egen læge, der skal varetage småskader mv. Det vil derfor kun være opgaver, hvor patienter visiteres til røntgen i forbindelse med mistanke om brud, og dertil relaterede opgaver, det vil være relevant at behandle i akutklinikken i dagtid, fordi de øvrige opgaver varetages hos egen læge.


Hjælp fra akutlægebilen i Lemvig

Konkret har der været dialog med Præhospitalet om eventuel brug af ambulancebehandlerne i akutlægebilen i Lemvig. Ambulancebehandlerne vil kunne opgraderes til at varetage nogle af de opgaver behandlersygeplejerskerne har i dag – dog kommer de ikke til at kunne lægge gips. Ordningen vil også kræve, at ambulancebehandlerne i en overgang trækkes ud af almindelig drift for at blive oplært, hvilket vil kunne betyde, at der skal skæres i det øvrige ambulanceberedskab mens uddannelsen pågår. Iværksættelse af ordningen vil kræve otte ugers varsel, fordi de 16 ambulancebehandlere, der indgår i driften af lægebilen i Lemvig vil skulle efteruddannes.


Denne ordning vil i nogle tilfælde kunne betyde, at lægebilen i Lemvig forsinkes, fordi ambulancebehandleren ikke kan forlade en patient, der er under behandling i akutklinikken. I de tilfælde vil AMK (Akut Medicinsk Koordinering) sammen med lægebilen i Lemvig vurdere, om det vil give mindst forsinkelse på udkaldet, at lægebilen fra Holstebro sendes i stedet for lægebilen i Lemvig, eller om forsinkelsen vil blive mindre ved at afvente, at akutklinikpatienten er behandlet færdig. Der er i gennemsnit to lægebilsudrykninger i døgnet fra Lemvig. På de dage, hvor der har været flest, har der været syv udrykninger på et døgn. Muligheder og udfordringer ved denne model er beskrevet i vedlagte bilag om 'Præhospital assistance'.


Forudsætninger for, at denne model kan realiseres

  • Praktiserende Lægers Organisation accepterer, at andre end behandlersygeplejersker kan assistere dem i lægevagtsklinikken i Lemvig
  • Alternativt, at Praktiserende Lægers Organisation accepterer at påtage sig at visitere en delmængde af patienterne fra Lemvig til akutklinikken, selvom de ikke selv har det lægefaglige ansvar
  • At ambulancebehandlerne efteruddannes
  • At regionsrådet accepterer, at ambulanceresponstiderne kan blive påvirket negativt mens ambulancebehandlerne er på efteruddannelse
  • At regionsrådet accepterer, at samtidighedsproblemer, hvor en ambulancebehandler er i færd med at behandle en patient i akutklinikken, samtidig med, akutlægebilen kaldes ud, kan betyde, at akutlægebilen forsinkes.


Anvendelse af almindelige sygeplejersker

Regionshospitalet Gødstrup har også kigget på muligheden for at lade sygeplejersker, der ikke har behandlersygeplejekompetencer indgå i ordningen. Denne model vil betyde, at det er færre patienter, der kan henvises til Lemvig, fordi almindelige sygeplejersker har færre kompetencer end behandlersygeplejersker.


Forudsætninger for at denne model kan realiseres

  • Praktiserende Lægers Organisation accepterer, at andre end behandlersygeplejersker kan assistere dem i lægevagtsklinikken i Lemvig
  • Alternativt, at Praktiserende Lægers Organisation accepterer at påtage sig at visitere en delmængde af patienterne fra Lemvig til akutklinikken, selvom de ikke selv har det lægefaglige ansvar.


Radiografer i Lemvig/kørende radiografer deltager i opgaveløsningen

Da der generelt er mulighed for at få optaget røntgen i Lemvig er der tænkt på muligheden for at lade radiografer indgå i opgaveløsningen. En radiograf kan ikke behandle patienter, men vil efter optagelse af billedet kunne tage kontakt til akutlægen i Gødstrup, og på den baggrund afgøre om patienten kan afsluttes uden yderligere behandling, henvises til at se egen læge den følgende dag, sendes videre til behandlersygeplejersken i Holstebro med henblik på at få lagt gips, eller sendes til Gødstrup med henblik på vurdering og eventuel operation.


Som ovenfor gælder, at dette vil kunne ske i dagtid efter en kort oplæring, men at gennemførsel af forslaget i vagttid forudsætter, at der kan opnås enighed med Praktiserende Lægers Organisation om at henvise til ordningen i vagttid.


Forudsætninger for at denne model kan realiseres

  • Praktiserende Lægers Organisation accepterer, at andre end behandlersygeplejersker kan assistere dem i lægevagtsklinikken i Lemvig
  • Alternativt, at Praktiserende Lægers Organisation accepterer at påtage sig at visitere en delmængde af patienterne fra Lemvig til akutklinikken, selvom de ikke selv har det lægefaglige ansvar.


Generelt gælder for alle løsninger, der ikke indebærer brug af behandlersygeplejersker, at færre patienter må forventes at kunne få gavn af tilbuddet.


Samtidig forudsætter en langsigtet løsning, at forhandlingerne omkring modernisering af Lægevagten kommer til at omfatte en lægevagtsordning i Lemvig svarende til den, der er aftalt for regionens øvrige akutklinikker.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om proces med afsøgning af mulighed for at sikre bemanding af akutklinikken i Lemvig tages til efterretning,


at der arbejdes videre med afsøgning af mulighed for at tiltrække behandlersygeplejersker til Lemvig,


at der under forudsætning af positivt tilsagn fra Praktiserende Lægers Organisation arbejdes videre med modeller, hvor andre sundhedsfaglige personer involveres i opgaven, og


at der gives en fornyet status på de politiske møder i oktober.


at Budget 2023 godkendes.


Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 22. juni 2022, at der fra den 1. juli til og med den 14. august 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikaktivitet i Lemvig og for Akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro om natten (kl. 22-08). Herudover besluttede regionsrådet, at der skulle iværksættes en række øvrige initiativer med henblik på at afhjælpe den akutte situation.


På de politiske møder i august 2022 blev givet en status på den midlertidige lukning af akutklinikaktivitet samt øvrige igangsatte initiativer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-42-16

3. Udmøntning af midler til fødselsområdet

Resume

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2022 har indgået en aftale om at styrke fødselsområdet med afsæt i aftalen om ’En god start på livet’. Efterfølgende er der i juni 2022 i sammenhæng med økonomiaftalen for 2023 indgået en udmøntningsaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Region Midtjylland får tilført 21,6 mio. kr. i 2022, 21,6 mio. kr. i 2023, 22,5 mio. kr. i 2024 og 19 mio. kr. fra 2025 og frem. Regionsrådet orienteres hermed om hovedelementerne i aftalen og anmodes om godkendelse af princip for fordeling af midlerne til fødestederne i Region Midtjylland i årene 2023, 2024 samt varigt fra 2025 og frem, idet regionsrådet allerede tidligere har godkendt udmøntningen til fødestederne af 21,6 mio. kr. i 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om udmøntningsaftalen mellem regeringen og Danske Regioner vedrørende midler til fødselsområdet tages til efterretning,


at Region Midtjyllands andel af midlerne til fødselsområdet i 2023, 2024 og varigt fra og med 2025 fordeles mellem regionens fødesteder efter det faktiske antal fødsler på fødestederne året før, og


at udmøntningerne de kommende år godkendes som bevillingsændringer i forbindelse med økonomirapporteringen til regionsrådet.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med afsæt i aftalen om ’En god start på livet’ er der den 10. juni 2022 i sammenhæng med økonomiaftalen for 2023 indgået en udmøntningsaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Med aftalen bliver regionernes økonomi til fødselsområdet løftet med 100 mio. kr. i 2022, 100 mio. kr. i 2023, 104 mio. kr. i 2024 og 87,8 mio. kr. fra 2025 og frem.


Med seneste kendte bloktilskudsnøgle tildeles Region Midtjylland 21,6 mio. kr. årligt i 2022 og 2023, 22,5 mio. kr. i 2024 (éngangsforøgelse på 0,9 mio. kr.) og varigt 19 mio. kr. fra 2025 og frem. Til regionerne under ét er der fra 2025 og frem afsat yderligere 62,2 mio. kr. til indførelse af en ret til flergangsfødende om to døgns barselsophold og/eller mere personale.


Hovedelementer i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der med udgangen af 2024 skal ansættes mere end 100 flere ansatte (årsværk) på landets fødeafdelinger, herunder jordemødre. Dette skal blandt andet understøtte sammenhæng og tryghed før, under og efter fødslen. Parterne er enige om, at regionerne skal igangsætte lokale rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer, der skal understøtte tilstrækkeligt personale på fødegangene. Det kan f.eks. være initiativer vedrørende forbedret arbejdsmiljø, styrket arbejds- og vagttilrettelæggelse, aflastning, kompetenceudvikling, omorganiseringer og øvrige rekrutterings- og fastholdelsesindsatser. Samtidig forventes den ekstra kapacitet blandt andet at understøtte regionernes mulighed for at tilbyde fødselsforberedelse i små hold og styrke ammerådgivningen i forbindelse med fødslen.


Parterne er desuden enige om at sikre tryghed, støtte og faglig vejledning til familierne i de første dage efter fødslen. Derfor er parterne enige om, at førstegangsfødende senest i starten af 2023 får mulighed for, efter konsultation med sundhedspersonalet, at vælge om de vil hjem efter fødslen, eller om de vil benytte sig af en ret til to døgns barselsophold på hospitalet. Førstegangsfødende, som udskrives inden for 24 timer, og hjemmefødende, tilbydes ret til hjemmebesøg af kvalificeret sundhedspersonale dagen efter udskrivningen.


Der er ikke i aftalen afsat anlægsmidler til at udbygge regionernes fysiske kapacitet i forbindelse med indførelsen af ret til barselsophold for førstegangsfødende.


I 2024 foretages ifølge aftalen en evaluering af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg til fødende, hvor kapaciteten på fødegangene belyses, herunder hvor mange fødende, der anvender retten til barselsophold og hjemmebesøg. Den konkrete opfølgning på aftalens forskellige elementer aftales mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner. Første opfølgning foretages i foråret 2023 og herefter halvårligt med en (foreløbig) endelig opfølgning i 2025.


I vedlagte notat redegøres for blandt andet status og planer for tilbud om hjemmebesøg samt forældre- og fødselsforberedelse i Region Midtjylland.


Udmøntning af midlerne til regionens fødesteder

Regionsrådet godkendte den 24. august 2022 i forbindelse med økonomirapporteringen pr. den 31. maj 2022 udmøntningen af 21,6 mio. kr. i 2022 til fødestederne i Region Midtjylland. Antallet af fødsler i 2021 blev brugt som fordelingsnøgle. Tabel 1 nedenfor viser fordelingen af midlerne i 2022.



Det foreslås, at Region Midtjyllands andel af midlerne i årene 2023 (21,6 mio. kr.) og 2024 (22,5 mio. kr.) og permanent fra og med 2025 (19,0 mio. kr. årligt) på tilsvarende vis fordeles til regionens fødesteder efter en fordelingsnøgle, der afspejler fordelingen af det faktiske antal fødsler mellem fødestederne året før.


2023: Region Midtjyllands andel af midlerne fordeles efter antal fødsler i 2022

2024: Region Midtjyllands andel af midlerne fordeles efter antal fødsler i 2023

2025 og frem: Region Midtjyllands andel af midlerne fordeles permanent efter antal fødsler i 2024.


Den foreslåede fordelingsnøgle tilstræber en balance mellem at bygge på faktisk udvikling (fremfor mere usikre prognoser) samtidig med, at der fra år til år tages hensyn til forskelle i udviklingstakten mellem fødestederne. De konkrete bevillinger i 2023, 2024 samt 2025 og frem kan således ikke indarbejdes i tabel 1 ovenfor, da det faktiske antal fødsler året før endnu ikke er kendt.


Som det fremgik ovenfor, vil folketingspartierne bag aftalen i 2024 drøfte udmøntningen af de yderligere 62,2 mio. kr., der er afsat til området fra og med 2025. På dette tidspunkt vil regionsrådet således blive forelagt en ny sag om udmøntningen til fødestederne af Region Midtjyllands andel af de 62,2 mio. kr. Såfremt bloktilskudsnøglen anvendes, vil Region Midtjylland forventeligt få tilført omkring 13 mio. kr.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om udmøntningsaftalen mellem regeringen og Danske Regioner vedrørende midler til fødselsområdet tages til efterretning,


at Region Midtjyllands andel af midlerne til fødselsområdet i 2023, 2024 og varigt fra og med 2025 fordeles mellem regionens fødesteder efter det faktiske antal fødsler på fødestederne året før, og


at udmøntningerne de kommende år godkendes som bevillingsændringer i forbindelse med økonomirapporteringen til regionsrådet.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om udmøntningsaftalen mellem regeringen og Danske Regioner vedrørende midler til fødselsområdet tages til efterretning,


at Region Midtjyllands andel af midlerne til fødselsområdet i 2023, 2024 og varigt fra og med 2025 fordeles mellem regionens fødesteder efter det faktiske antal fødsler på fødestederne året før, og


at udmøntningerne de kommende år godkendes som bevillingsændringer i forbindelse med økonomirapporteringen til regionsrådet.


Niels Viggo Lynghøj, Birgit Marie Christensen og Olav Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 24. august 2022 i forbindelse med økonomirapporteringen pr. den 31. maj 2022 udmøntningen af i alt 21,6 mio. kr. til fødestederne i Region Midtjylland i henhold til udmøntningsaftalen af den 10. juni 2022 mellem regeringen og Danske Regioner.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-72-16-15

4. Opfølgning på hensigtserklæring fra Budget 2022 vedrørende hospitalsrekvirerede blodprøver

Resume

I det vedtagne budget for 2022 indgår en hensigtserklæring, hvor regionsrådet ønsker at få undersøgt mulighederne for, at borgere som har langt til et blodprøvetagningssted, får lettere adgang til at få foretaget blodprøver til hospitalsbehandling. Der er set på to muligheder for at udvide ordningen, som henholdsvis omhandler udvidelse af åbningstiderne i det eksisterende tilbud og udvidelse af antal prøvetagningssteder og dermed kortere afstand til et prøvetagningssted.


Det fremgår blandt andet af punktet, at området allerede med den nuværende kapacitet har vanskeligt ved at rekruttere bioanalytikere, og at alternativet, hvor flere almen praksis får dispensation til at tage blodprøver til hospitalsbehandling, vil betyde en væsentligt øget udgift. På den baggrund anbefales det, at den nuværende ordning vedrørende blodprøver til hospitalsbehandling fastholdes.

Forretningsudvalget indstiller,

at den nuværende ordning vedrørende blodprøver til hospitalsbehandling fastholdes, og


at eventuelle muligheder og perspektiver i forhold til varetagelse af hospitalsrekvirerede blodprøver overvejes som led i arbejdet med de kommende nærhospitaler.


Venstre stemte imod første at, idet det i stedet ønskes, at afstandsgrænsen for nærmeste prøvetagningssted reduceres fra de nuværende 20 km til 15 km.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2022 indgår en hensigtserklæring med ønske om at få undersøgt mulighederne for, at borgere som har langt til et blodprøvetagningssted, får lettere adgang til at få taget blodprøver til hospitalsbehandling. I hensigtserklæringen står:


"Forligspartierne ønsker at få undersøgt, om det er muligt at udvide den ordning, vi har omkring blodprøvetagning i dag, så borgere, der bor langt væk fra vores eksisterende blodprøvetagningssteder, får lettere adgang til at få taget en blodprøve. Der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for f.eks. at udvide antallet af praktiserende læger, der må tage blodprøver til hospitalsbehandling, udvide antal regionale blodprøvetagningssteder eller udvide den mobile ordning, hvor sårbare borgere kan få taget blodprøver i eget hjem".


Som opfølgning på hensigtserklæring har administrationen undersøgt kapaciteten i den nuværende ordning og muligheden for at udvide denne. Undersøgelsens resultater gennemgås nedenfor.


Blodprøvetagning i Region Midtjylland

I den nuværende ordning skal blodprøver rekvireret af hospitalerne i forbindelse med ambulant behandling tages på et regionalt blodprøvetagningssted, med få undtagelser i yderområderne. Blodprøver i forbindelse med behandling i almen praksis kan enten tages i almen praksis eller i hospitalsregi. Denne sag omhandler kun de blodprøver som tages i forbindelse med behandlinger på hospitalerne.


De hospitalsrekvirerede blodprøver blev flyttet til hospitalerne fra almen praksis i forbindelse med spareplanen Spar15-19. Baggrunden var, at der var en stigende tendens til, at hospitalsrekvirerede blodprøver blev taget i almen praksis i stedet for hospitalsregi, hvor udgiften for blodprøverne er lavere. Der var forventet en besparelse på 13,4 mio. kr. I 2019 blev der lavet en evaluering af forslaget som viste, at der var opnået en besparelse på 10,2 mio. kr.


I forbindelse med implementeringen af forslaget blev der oprettet en række decentrale blodprøvetagningssteder samt indgået aftale med enkelte almen praksis i yderområderne om, at de fortsat må tage hospitalsrekvirerede blodprøver.


Nuværende organisering

Region Midtjylland har på nuværende tidspunkt 19 regionale blodprøvetagningssteder, som dækker over hospitaler og regionale blodprøvetagningssteder. Der er frit valg i forhold til blodprøvetagningssted, hvilket indebærer, at patienterne selv kan vælge hvilket blodprøvetagningssted, de ønsker at benytte. Derudover er der aftale med ni almen praksis i yderområderne, hvor patienter tilknyttet disse praksis også kan vælge at få taget blodprøver.


De regionale blodprøvetagningssteder har forskellige åbningstider. På de store steder er der åbent alle hverdage, mens de øvrige steder har åbent 2-3 dage om ugen, med undtagelse af det mindste sted, der kun har åbent en dag om ugen.


Regionen har desuden en mobil blodprøveordning, hvor blodprøvetagningen sker i borgerens eget hjem. Dette er en særlig service til de borgere, der har meget vanskeligt ved at komme hen til et prøvetagningssted.


Aktivitetsudvikling

Vurderet ud fra aktiviteten i 2021 har der været en stigning i aktiviteten på alle områder set i forhold til aktiviteten i 2019, henholdsvis 4 % for de hospitalsrekvirerede blodprøver på de regionale blodprøvetagningssteder, 10 % for den mobile blodprøveordning og 25 % for blodprøver i almen praksis. Både 2020 og 2021 var præget af COVID-19 med heraf nedsat aktivitet på hospitalerne. Yderligere oplysninger om kapacitet, aktivitet og organisering fremgår af vedlagte notat om aktivitet og kapacitet i blodprøvetagningen.


Muligheder for udvidelse, der sikrer lettere adgang til at få taget blodprøver

Der er set på to muligheder for at udvide ordningen, som henholdsvis omhandler udvidelse af åbningstiderne i det eksisterende tilbud og udvidelse af antal prøvetagningssteder og dermed kortere afstand til et prøvetagningssted.


Udvidelse af åbningstiderne i det eksisterende tilbud

De kliniske biokemiske afdelinger på hospitalerne er blevet spurgt til muligheden for at udvide den eksisterende kapacitet. På baggrund af tilbagemeldingerne fremgår det, at især hospitalerne i den midt og vestlige del af regionen oplever problemer med at rekruttere bioanalytikere nok til den nuværende kapacitet. Det vurderes således tvivlsomt, om det er muligt at rekruttere ekstra bioanalytikere til en udvidet kapacitet. Alle hospitaler peger yderligere på, at det vil kræve tilførsel af ekstra midler, hvis den regionale kapacitet skal udvides i form af udvidet åbningstid.


En udvidelse af den mobile blodprøvetagningsordning vurderes ligeledes at være vanskelig, da dette også vil kræve tilgang af bioanalytikere. Denne ordning er desuden mindre effektiv i forhold til personaleressourcerne, fordi bioanalytikerne bruger meget tid på transport mellem patienterne.


Udvidelse af antal prøvetagningssteder og kortere afstand til prøvetagning

Antallet af prøvetagningssteder kan udvides på to måder. Enten ved, at flere almen praksis får lov til at tage de hospitalsrekvirerede blodprøver, eller ved at antallet af regionale prøvetagningssteder udvides.


I den nuværende model er det tilstræbt, at så få patienter som muligt har mere end 20 km til nærmeste prøvetagningssted. Sættes afstandskravet ned til 15 km, og vælges løsningen at flere almen praksis kan tage de hospitalsrekvirerede blodprøver, vil det betyde, at der skal laves aftale med 48 almen praksis om at de kan tage hospitalsrekvirerede blodprøver mod de ni almen praksis der er aftale med i dag.


Prisen for at få taget en blodprøve i almen praksis er på 199 kr. i 2022, mens marginaltaksten for en blodprøve på regionens blodprøvetagningssteder er 47 kr. Ud fra en beregning vurderes det, at en sådan ændring vil give merudgifter på et sted mellem 5 og 6 mio. kr., alt efter hvor mange patienter, der vælger at bruge almen praksis frem for et regionalt blodprøvetagningssted.


Ved at udvide antallet af almen praksis, der må tage hospitalsrekvirerede blodprøver, bliver ordningen vanskeligere at administrere for hospitalerne, og der er risiko for at PLO-Midtjylland stiller sig kritisk over for, at flere praksis involveres i blodprøvetagningen, mens andre praksis ikke gør, da det så ikke længere vil være en mindre undtagelse.


Oprettelse af flere regionale blodprøvetagningssteder vil have samme udfordring med at rekruttere bioanalytikere, som ved en udvidelse af åbningstiderne. Der vil være flere bioanalytikere, som skal bruge arbejdstid på transport, hvor tiden i stedet kan bruges på sikker og effektiv drift på de eksisterende steder, og det vil også give en (betydelig) merudgift.


Opsummering

Området er allerede med den nuværende kapacitet presset på personale. Det vurderes, at det vil blive meget vanskeligt at rekruttere de ekstra bioanalytikere, der er behov for, for at kunne udvide den eksisterende kapacitet i hospitalsregi. Alternativet er, at flere almen praksis får dispensation til at tage blodprøver til hospitalsbehandling. Det vil betyde en øget udgift, da prisen i almen praksis er højere end i hospitalsregi. Merudgiften ved at nedsætte afstandskravet til 15 km er beregnet til 5-6 mio. kr. Derfor indstilles, at den nuværende ordning fastholdes.


En nærmere beskrivelse kan ses i vedlagte bilag om hensigtserklæring fra Budget 2022 vedrørende hospitalsrekvirerede blodprøver.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den nuværende ordning vedrørende blodprøver til hospitalsbehandling fastholdes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at den nuværende ordning vedrørende blodprøver til hospitalsbehandling fastholdes, og


at eventuelle muligheder og perspektiver i forhold til varetagelse af hospitalsrekvirerede blodprøver overvejes som led i arbejdet med de kommende nærhospitaler.


Ib Bjerregaard og Ulrich Fredberg stemte imod første at, idet det i stedet ønskes, at afstandsgrænsen for nærmeste prøvetagningssted reduceres fra de nuværende 20 km til 15 km.


Niels Viggo Lynghøj, Birgit Marie Christensen og Olav Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-202-07

5. Udenregional kapacitet til højtspecialiseret hjerneskaderehabilitering

Resume

Kapacitet til højtspecialiseret hjerneskaderehabilitering af patienter fra de øvrige regioner foreslås reduceret med to senge senest med virkning fra den 1. januar 2023. Forslaget er begrundet i en lavere udenregional aktivitet og dermed lavere udenregionale indtægter end forudsat. Jævnfør budgetforliget for 2019 skal eventuelle ændringer i senge og flytning af senge indenfor neurorehabilitering altid forelægges regionsrådet til konkret beslutning. Med henblik på at sikre mulighed for løbende driftsoptimering foreslås det, at Hospitalsenhed Midt fremadrettet bemyndiges til at justere kapaciteten til højtspecialiserede udenregionale patienter svarende til det, der gælder for andre områder og andre hospitaler.


Efter ønske fra hospitalsudvalget redegøres der i punktet desuden for det højtspecialiserede neurorehabiliteringsområde i Region Midtjylland og i resten af landet samt for samarbejdet mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og kommunerne i Region Midtjylland mv.

Forretningsudvalget indstiller,

at den udenregionale kapacitet til højtspecialiseret neurorehabilitering reduceres med to sengepladser senest med virkning fra den 1. januar 2023, og


at Hospitalsenhed Midt fremadrettet bemyndiges til at justere kapaciteten til den udenregionale efterspørgsel efter højtspecialiseret neurorehabilitering som led i den løbende driftsoptimering svarende til det, der gælder for anden specialiseret behandling.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Hammel Neurocenter varetager højtspecialiseret hjerneskaderehabilitering (neurorehabilitering) og har aktuelt 52 højtspecialiserede sengepladser, hvoraf de 24 er tiltænkt patienter fra andre regioner og ligeledes forudsættes finansieret via udenregionale indtægter. Målt i forhold til aktivitet svarer 24 sengepladser til en forudsætning om, at der i gennemsnit skal være 22,2 udenregionale patienter pr. dag året rundt, jf. vedlagte notat. Fra 2019 og frem har der været et lavere antal udenregionale sengedage og dermed også færre udenregionale indtægter end forventet.


Det foreslås på den baggrund, at den udenregionale kapacitet reduceres med to sengepladser. Forslaget er i overensstemmelse med den decentrale økonomimodel. I henhold til denne skal hospitaler løbende justere kapaciteten, så den modsvarer efterspørgslen fra de andre regioner. Almindeligvis er hospitalerne selv ansvarlige for at træffe disse beslutninger. I relation til neurorehabilitering skal dette dog godkendes politisk, idet det af budgetforliget for 2019 fremgår, "at eventuelle ændringer i senge og flytning af senge indenfor neurorehabilitering altid forelægges regionsrådet til konkret beslutning", (Budget 2019, side 11).


Med henblik på at sikre mulighed for løbende driftsoptimering foreslås det, at Hospitalsenhed Midt fremadrettet bemyndiges til selv at justere kapaciteten op og ned, svarende til den udenregionale efterspørgsel efter højtspecialiseret neurorehabilitering, svarende til de driftsbetingelser og -forpligtelser, der gælder for anden specialiseret behandling.


Udvikling i højtspecialiseret udenregionalt sengedagsforbrug

Forslaget om reduktion af den udenregionale kapacitet er som nævnt begrundet i, hvordan den udenregionale aktivitet har udviklet sig og i en forventning om, at aktiviteten fra Østdanmark vil forblive på et lavt niveau, når kapaciteten i Østdanmark i løbet af 2023 er fuldt udbygget. Jævnfør vedlagte notat udvides kapaciteten til højtspecialiseret neurorehabilitering i Østdanmark i løbet af 2023 med 15 senge, hvilket betyder at antallet af senge pr. 100.000 borgere i Østdanmark, Færøerne og Grønland i højere grad kommer på niveau med antallet i Vestdanmark.


Udviklingen i det samlede antal udenregionale højtspecialiserede sengedage er illustreret i tabel 1. Omregnet til antal sengepladser svarer faldet i sengedage (ved 95 % belægning) til ca. to senge, hvilket svarer til en budgetudfordring på ca. 7 mio. kr. for Hospitalsenhed Midt. Tallet for 2022 er prognosetal med betydelig usikkerhed. Generelt er området kendetegnet ved udsving i efterspørgslen, hvilket sammen med behovet for specialiserede kompetencer til bemanding af sengene gør løbende tilpasning af kapacitet vanskelig. Aktuelt skal eventuelle ændringer desuden godkendes politisk.



Mulig betydning for ventetid for indenregionale patienter

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har hidtil valgt at udnytte eventuel ledig udenregional kapacitet til at imødekomme den indenregionale efterspørgsel efter højtspecialiseret neurorehabilitering. Behovet for at udnytte ledig udenregional kapacitet til de indenregionale patienter afspejler, at den indenregionale kapacitet til højtspecialiseret hjerneskaderehabilitering i perioder er presset, hvilket viser sig ved ventetid til specialiseret neurorehabilitering og udfordringer med patientflow for de henvisende afdelinger. Regionsrådet blev som led i opfølgningen på planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet i marts 2021 blandt andet orienteret om, at der opleves et pres på kapaciteten på neurorehabiliteringsområdet, og at dette også gælder neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau. Forslag om finansiering af øget indenregional aktivitet samt midler til at reducere behovet for sommerferienedlukning af de højtspecialiserede sengepladser blev rejst i forbindelse med Budget 2022, men blev ikke en del af budgetaftalen.


En reduktion af den udenregionale sengekapacitet kan betyde, at den udfordring bliver større end den har været i de seneste år, hvilket kan give længere ventetid til specialiseret neurorehabilitering. Hospitalerne i Region Midtjylland vil derfor sammen med de øvrige regioner blive varslet om, at der er stillet forslag om at reducere den udenregionale kapacitet.


Hospitalsenhed Midt bemærker i forbindelse med forslaget, at Regionshospitalet Hammel Neurocenter arbejder målrettet på at optimere visitation, inflow og outflow, så den eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt. De bemærker også, at Hammel Neurocenter i den forbindelse er afhængig af samarbejdet med de henvisende afdelinger i Region Midtjylland, af at kapaciteten på hovedfunktionsniveauet er tilstrækkelig, samt af at kommunerne er i stand til at modtage færdigbehandlede patienter rettidigt. Samarbejdet med kommunerne er beskrevet i vedlagte notat.


Tidsplan og fremadrettet højtspecialiseret kapacitet på neurorehabiliteringsområdet

Det foreslås, at den udenregionale kapacitet reduceres med virkning senest fra den 1. januar 2023. Det foreslås, at tilpasningen på bemandingssiden vil ske løbende og i videst muligt omfang via naturlig afgang. Det vil allerede i 2022 have en vis betydning for kapaciteten, da de to senge kun vil være belagt, så længe der er personale til det.


Med forslaget reduceres antallet af højtspecialiserede senge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter fra 52 til 50, hvoraf de 22 vil være forudsat benyttet af andre regioner og 28 af patienter fra Region Midtjylland. Udover de 50 højtspecialiserede senge har Regionshospitalet Hammel Neurocenter også 5,5 højtspecialiserede neuro-intensiv stepdown senge (NISA-senge), der ligeledes er delvist finansieret af udenregionale indtægter. Fysisk er NISA-sengene placeret i tilknytning til intensivafsnittet på Regionshospitalet Silkeborg. Hospitalsenhed Midt gør opmærksom på, at der ligeledes er indtægtsudfordringer vedrørende NISA-sengene, og at udviklingen løbende følges. Jævnfør vedlagte notat har der i årene 2020-2021 været ca. 200 færre udenregionale sengedage end forventet, hvilket svarer til en årlig budgetudfordring på ca. 2,7 mio. kr.


Efter ønske fra hospitalsudvalget redegøres der i vedlagte notat for det højtspecialiserede neurorehabiliteringsområde i Region Midtjylland og i resten af landet samt for kapacitet og indtægter for NISA-sengene og for samarbejdet mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og kommunerne i Region Midtjylland.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den udenregionale kapacitet til højtspecialiseret neurorehabilitering reduceres med to sengepladser senest med virkning fra den 1. januar 2023, og


at Hospitalsenhed Midt fremadrettet bemyndiges til at justere kapaciteten til den udenregionale efterspørgsel efter højtspecialiseret neurorehabilitering som led i den løbende driftsoptimering svarende til det, der gælder for anden specialiseret behandling.


Hospitalsudvalget indstillede,

at den udenregionale kapacitet til højtspecialiseret neurorehabilitering reduceres med to sengepladser senest med virkning fra den 1. januar 2023, og


at Hospitalsenhed Midt fremadrettet bemyndiges til at justere kapaciteten til den udenregionale efterspørgsel efter højtspecialiseret neurorehabilitering som led i den løbende driftsoptimering svarende til det, der gælder for anden specialiseret behandling.


Niels Viggo Lynghøj, Birgit Marie Christensen og Olav Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget besluttede den 8. august at udsætte sagens behandling med henblik på yderligere belysning af beslutningsgrundlaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-200-20

6. Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade

Resume

Samarbejdsaftalen om voksne med erhvervet hjerneskade beskriver, hvordan der sikres en sammenhængende indsats på tværs af sektorer. Samarbejdsaftalen omfatter voksne, som har en erhvervet hjerneskade, og som har behov for genoptræning eller rehabilitering som følge af hjerneskaden.

Forretningsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade godkendes.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Samarbejdsaftalen om voksne med erhvervet hjerneskade beskriver, hvordan hospitaler, kommuner og praktiserende læger samarbejder med og om voksne med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Samarbejdsaftalen skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af sektorerne og sikre, at borgerne tilbydes genoptræning/rehabilitering, som tager udgangspunkt i deres behov. Samtidig skal samarbejdsaftalen være med til at sikre, at patienterne og de pårørende inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene og får den rette behandling på det rette tidspunkt.


Kernen i samarbejdsaftalen er at beskrive koordineringen af den samlede indsats, hvor den nødvendige og rettidige information om patienternes genoptrænings-/rehabiliteringsbehov deles mellem hospitalet og kommunen, så kommunen kan tilrettelægge patientens forløb efter udskrivelse. Dette er især relevant, når patienterne udskrives fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, fordi der her er tale om patienter, der som regel skal have en omfattende indsats i kommunen, når de kommer hjem. I disse forløb er det aftalt, hvordan den tværsektorielle kommunikation sker i udredningsfasen, rehabiliteringsfasen og udskrivelsesfasen. Når patienten indlægges på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sender hospitalet den første plejeforløbsplan til kommunen, og kommunen kan på baggrund heraf påbegynde den koordinerende indsats i kommunen. Hospitalet sender nye plejeforløbsplaner undervejs i forløbet således, at kommunen er opdateret på, hvordan patienten udvikler sig, og kommunen kan tilpasse sin indsats. Når patienten udskrives kan der, hvis det vurderes relevant, afholdes et udskrivningsmøde, hvor patienten, pårørende og repræsentanter fra kommunen og hospitalet deltager.


Når patienter udskrives fra de neurologiske afdelinger og andre afdelinger, udskrives de i henhold til det, der er aftalt i Samarbejdsaftalen om den gode udskrivelse.


Vedlagte udkast til samarbejdsaftale omfatter voksne (fra 18 år), som har en erhvervet hjerneskade, og som har behov for genoptræning eller rehabilitering som følge af hjerneskaden.


Samarbejdsaftalen erstatter den tidligere samarbejdsaftale ("Sundhedsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade") indgået i 2011.


Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte samarbejdsaftalen på sit møde den 10. august 2022. Under forudsætning af politisk godkendelse i regionsrådet og kommunerne træder samarbejdsaftalen i kraft den 1. januar 2023. Den konkrete implementering af samarbejdsaftalen sker lokalt i sundhedsklyngerne i Midtjylland.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade godkendes.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade godkendes.


Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-197-18

7. Lokalaftale om palliativ indsats

Resume

I regi af Sundhedsaftalen er der indgået en samarbejdsaftale om palliative indsatser. Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre en sammenhængende palliativ indsats på tværs af sektorerne for patienterne og de pårørende og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en palliativ indsats, som tager udgangspunkt i de behov og ønsker, den enkelte patient har. Der er opgaver for almen praksis i samarbejdsaftalen, som ikke er omfattet af den nuværende overenskomst, og på den baggrund er der udarbejdet et forslag til en honoreringsaftale med almen praksis.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til lokalaftale mellem Region Midtjylland og PLO-Midtjylland om palliativ indsats godkendes.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021 "Samarbejdsaftale om palliative indsatser". Samarbejdsaftalen er godkendt af de 19 kommuner.


Samarbejdsaftalen indeholder opgaver for almen praksis, som ikke er indeholdt i overenskomsten om almen praksis. Som følge heraf har PLO-Midtjylland og administrationen udarbejdet vedlagte udkast til lokalaftale om palliativ indsats. Udkastet indeholder følgende fem områder:


A. Palliative besøg hos patienten

B. Planlægningsmøde i patientens hjem med det formål at koordinere indsatsen mellem praktiserende læge, hjemmesygeplejen og eventuelt Enhed for Lindrende Behandling

C. Samtale med pårørende

D. Tidlig og rettidig identifikation af patienter med palliative behov

E. Opspore behandlingskrævende palliative symptomer/problemstillinger så tidligt som muligt ved at anvende et symptomscreeningsskema.


Formålet med lokalaftalen er at understøtte, at den praktiserende læge yder lægehjælp til patienter i en situation, hvor patientens tilstand ikke nødvendiggør en indlæggelse på hospitalet eller et andet sted (hospice, kommunal midlertidig plads eller lignende). Formålet er endvidere at understøtte det tværsektorielle samarbejde i form af koordinerende planlægningsmøder samt tidlig opsporing. Det er hensigten at forbedre livskvaliteten for den alvorligt syge eller døende patient.


Med vedtagelsen af denne aftale ophæves den tidligere aftale om praktiserende lægers besøg hos terminale patienter. De hidtidige udgifter til denne aftale har været ca. 2 mio. kr. årligt. Det forventes, at den nye aftale vil indebære lidt større udgifter.


Det fremgår af regionens budget for 2022, at "palliative udgifter i forhold til almen praksis forudsættes at kunne afholdes af midlerne på praksisområdet".


Administrationen og PLO-M har aftalt at følge op på aftalen efter seks måneder.


PLO-M tiltræder med denne honoreringsaftale "Samarbejdsaftale om palliative indsatser".


Tidligere indstillling:

Direktionen indstillede,

at udkast til lokalaftale mellem Region Midtjylland og PLO-Midtjylland om palliativ indsats godkendes.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til lokalaftale mellem Region Midtjylland og PLO-Midtjylland om palliativ indsats godkendes.


Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-12-22

8. Regionsrådets høringssvar til Sundhedsministeriet vedrørende sygehusberedskabet under COVID-19-pandemien

Resume

Region Midtjylland er blevet bedt om at afgive høringssvar til Sundhedsministeriet i forbindelse med Statsrevisorernes beretning vedrørende undersøgelse af sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19. Det fremgår af punktet, at Region Midtjylland har bemærkninger inden for tre temaer, henholdsvis et større fokus på at kunne håndtere pandemier, et øget fokus på forsyningssikkerhed og på sammenhæng mellem beredskabskapacitet og den daglige drift.

Forretningsudvalget indstiller,

at høringssvaret til Sundhedsministeriet vedrørende Statsrevisorernes beretning om sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19 godkendes.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne har bedt Sundhedsministeriet om en redegørelse for de overvejelser, som Rigsrevisionens beretning om Sygehusberedskabet før og under COVID-19 pandemien giver anledning til. Til brug for redegørelsen har Sundhedsministeriet bedt regionsrådene om bidrag til ministerredegørelsen.


I beretningen betoner Statsrevisorerne blandt andet, at regionerne ikke var godt nok forberedte på at håndtere COVID-19, da 1. smittebølge ramte Danmark i 2020. Særligt er det blevet fundet meget utilfredsstillende, at der var utilstrækkelig forsyning af værnemidler.


Den 13. juni 2022 blev Rigsrevisionens beretning vedrørende undersøgelse af sygehusberedskabet før og under 1. smitte bølge af COVID-19 offentliggjort. Beretningen dækker to undersøgelser, hvoraf Region Midtjylland har deltaget i første del.

  • Del 1, Beredskabsplanlægning - Undersøgelsesformål: Har Sundhedsministeriet og regionerne understøttet og sikret, at sygehusberedskabet forud for COVID-19 var tilfredsstillende forberedt på at håndtere pandemiske udbrud af smitsomme sygdomme? (Alle regioner)
  • Del 2, Omstilling af sundhedsvæsnet - Har Sundhedsministeriet og regionerne understøttet og sikret, at sygehusberedskabet på tilfredsstillende vis kunne omstille behandlings-, pleje- og intensivkapaciteten til håndtering af COVID-19 pandemien? (Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden).


I vedlagte bilag fremgår udkast til Region Midtjyllands høringssvar til Sundhedsministeriet vedrørende Statsrevisorernes beretning om Sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19. Region Midtjyllands bemærkninger er i bilaget opdelt i følgende overordnede temaer:

  • Større fokus på at kunne håndtere pandemier
  • Øget fokus på forsyningssikkerhed
  • Beredskabskapacitet og sammenhæng til den daglige drift.


Det kan oplyses, at Danske Regioner også fremsender et høringssvar.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at høringssvaret til Sundhedsministeriet vedrørende Statsrevisorernes beretning om sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19 godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at høringssvaret til Sundhedsministeriet vedrørende Statsrevisorernes beretning om sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19 godkendes.


Niels Viggo Lynghøj, Birgit Marie Christensen og Olav Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 24. august 2022 'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025'.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-73-78-21

9. Godkendelse af kommissorium for Udsatteråd i Region Midtjylland

Resume

Det fremgår af budgetforliget for 2022, at der skal etableres et Udsatteråd i Region Midtjylland. Der fremlægges forslag til kommissorium for et Udsatteråd i Region Midtjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at kommissoriet for Udsatteråd i Region Midtjylland godkendes,


at proces- og tidsplan for etablering af Udsatteråd i Region Midtjylland godkendes, og


at Udsatterådet får til opgave at drøfte eventuelle forslag til justeringer i kommissoriet.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I aftalen om Budget 2022 har forligspartierne aftalt, at der skal etableres et Udsatteråd i Region Midtjylland.


Der fremgår således følgende i Aftale om Budget 2022:

"Forligspartierne er enige om, at Psykiatrien skal etablere et udsatteråd i Region Midtjylland. Et udsatteråd skal give udsatte borgere i Region Midtjylland et talerør. Det kan være borgere med såvel somatisk som psykiatrisk sygdom. Rådet skal sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov på regionens områder (sundhed, social og regional udvikling) inddrages i politiske beslutninger og dermed bidrager til bedre og mere fleksible tilbud og medvirker til større lighed i sundhed og et sundhedsvæsen på patientens præmisser."


Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til et kommissorium for et Udsatteråd i Region Midtjylland. De væsentligste elementer i kommissoriet er gennemgået nedenfor.


I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommissorium er der indhentet erfaringer fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der allerede har etableret udsatteråd. Region Sjælland og Region Nordjylland har etableret Udsatteråd i 2022 og har p.t. ikke praktiske erfaringer på området.


Formålet med Udsatterådet

Helt overordnet er der taget udgangspunkt i, at Udsatterådet skal bidrage til at skabe en dialog med foreninger, der har viden om udsatte grupper, samt skabe en kontakt til forskellige grupper af udsatte borgere.


Målet er at bidrage til at identificere de udsatte borgeres udfordringer i forhold til at få det fulde udbytte af de relevante regionale tilbud, herunder eventuelt pege på relevante manglende regionale tilbud til borgerne. Der er dels et ønske om at give borgerne en bedre hjælp i deres nuværende situation og dels et ønske om at styrke det forebyggende arbejde, så gruppen af udsatte borgere mindskes.


Det fremgår endvidere som en vigtig opgave, at Udsatterådet skal bidrage til at identificere problemstillinger i det tværsektorielle samarbejde omkring udsatte borgere og dermed understøtte arbejdet med at skabe sammenhængende indsatser for borgerne.


Målgruppen

Det fremgår af forslaget til kommissorium, at udsatte borgere defineres som børn, unge og voksne, der har et eller flere tunge sociale problemer. Eksempelvis sindslidelse, misbrug, hjemløshed, prostitution, vold i nære relationer eller senfølger af seksuelle overgreb. Denne formulering er med udgangspunkt i Socialstyrelsens definition af udsatte borgere. Der er samtidig lagt op til, at Udsatterådet skal have en åben og søgende tilgang til målgruppen, så målgruppen løbende kan justeres og eventuelt udvides.


Det foreslås, at Udsatterådet, når det er etableret, får til opgave at drøfte eventuelle ønsker til justeringer i kommissoriet, herunder betegnelsen "Udsatteråd" og målgruppebeskrivelse for at sikre, at formuleringerne ikke bidrager til stigmatisering af de målgrupper, der er omfattet af rådets arbejde.


Opgaver for Udsatterådet

Der er i kommissoriet opstillet en række opgaver for Udsatterådet. Det ligger implicit i opgaverne, at der skal være et lokalt fokus på at styrke Region Midtjyllands opgaveløsning i forhold til udsatte borgere. Herudover er der desuden en vigtig opgave i at bidrage til at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring de udsatte borgere og dermed understøtte arbejdet med at skabe sammenhængende indsatser for borgerne. Der er således mulighed for, at Udsatterådet kan holde dialogmøder med andre (kommunale) udsatteråd om fælles problemstillinger.


Udsatterådet er dermed ikke tænkt som et forum for drøftelser af landspolitiske emner. I det omfang, lovgivning og nationale retningslinjer har indflydelse på regionens opgaveløsning, er det naturligvis relevant at drøfte mulighederne for at påvirke disse via eksempelvis regionsrådet og/eller de deltagende foreninger.


Sammensætning af Udsatterådet

Der er i forslaget til kommissorium lagt op til et dialogbaseret forum sammensat af fire regionsrådsmedlemmer og 10 medlemmer, der repræsenterer forskellige målgrupper og problemstillinger i forhold til udsatte borgere.


De 10 foreninger, der er peget på i kommissoriet, er udvalgt ud fra et hensyn til samlet set at dække bredt i forhold til de forskellige målgrupper, når man taler om udsatte borgere. Der er dels en række foreninger, der dækker flere forskellige målgrupper, og dels en række foreninger, der har et mere snævert sigte på mere konkrete målgrupper/problemstillinger.


Det fremgår endvidere, at Udsatterådet skal have en særlig opmærksomhed på at være opsøgende i forhold til dialogen med udsatte borgere og på at inddrage brugerorganisationer, der ikke er fast repræsenteret i rådet.


Politisk forankring af Udsatterådet

Der er i kommissoriet lagt vægt på, at Udsatterådet har et tæt samspil med det politiske system i Region Midtjylland, så den viden, der er i rådet, bringes ind i de relevante politiske udvalg og fora. Konkret foreslås det, at det politiske ophæng for Udsatterådet er regionsrådets særlige udvalg om lighed i sundhed, der holder et årligt dialogmøde med rådet.


Det foreslås endvidere, at regionsrådet hvert andet år får en status på arbejdet i Udsatterådet, samt at der udarbejdes en evaluering af Udsatterådet i slutningen af valgperioden.


Faglig og administrativ betjening af Udsatterådet

Der etableres en faglig sparringsgruppe sammensat af repræsentanter fra somatikken, Psykiatrien i Region Midtjylland og Socialområdet i Region Midtjylland, der er repræsenteret på Udsatterådets møder.


Den sekretariatsmæssige betjening af Udsatterådet varetages af Regionssekretariatet.


Økonomi

Regionsrådet prioriterede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2022 midler til etablering af et udsatteråd. Heraf finansierer Region Midtjylland Udsatterådets sekretariat samt udgifter til transport, forplejning og aktiviteter. Det vurderes, at de afsatte 0,25 mio. kr. til opgaven svarer til opgavens årlige udgifter.


Medlemmer af Udsatterådet kan få befordringsgodtgørelse m.v. i forbindelse med rådets møder jf. ”Regler for vederlag, økonomiske ydelser m.v. for medlemmer af regionsrådet i Region Midtjylland”.


Den videre proces

Der foreslås følgende proces- og tidsplan i forhold til etablering af et Udsatteråd i Region Midtjylland:

  • September 2022: Godkendelse af kommissorium for et Udsatteråd i Region Midtjylland på mødet i regionsrådet den 28. september 2022
  • Oktober-november 2022: De relevante foreninger anmodes om at indstille medlemmer til rådet
  • December 2022: Udpegning af Udsatterådets medlemmer på mødet i regionsrådet den 21. december 2022.


Udsatterådet vil dermed kunne træde i kraft den 1. januar 2023.


I forbindelse med etableringen af Udsatterådet vil der blive udarbejdet en kommunikationsstrategi for synliggørelse af og formidlingen fra rådet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kommissoriet for Udsatteråd i Region Midtjylland godkendes,


at proces- og tidsplan for etablering af Udsatteråd i Region Midtjylland godkendes, og


at Udsatterådet får til opgave at drøfte eventuelle forslag til justeringer i kommissoriet.


Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at kommissoriet for Udsatteråd i Region Midtjylland godkendes,


at proces- og tidsplan for etablering af Udsatteråd i Region Midtjylland godkendes, og


at Udsatterådet får til opgave at drøfte eventuelle forslag til justeringer i kommissoriet.


Niels Viggo Lynghøj, Birgit Marie Christensen og Olav Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

10. Status på økonomien i den regionale ambulancetjeneste pr. 31. maj 2022

Resume

Regionsrådet har tidligere besluttet at hjemtage en andel af Præhospitalets tre kørende beredskaber. Hjemtagelsen har fundet sted af flere omgange. Sidste del af hjemtagelsen af ambulancedriften har været i drift i seks måneder, og der følges derfor op på hjemtagelsesøkonomien. Pr. 31. maj 2022 forventes et samlet mindreforbrug på hjemtagelsesøkonomien på 2,5 mio. kr. Der er udfordringer i hjemtagelsen primært på grund af vakante stillinger og stort fravær i årets første måneder på grund af COVID-19, og samtidig kan der ikke helt leveres de forudsatte ambulanceberedskaber. Den realiserede hjemtagning har givet merforbrug på nogle poster, som forventes at kunne løses i 2022 via mindreforbrug på andre områder i hjemtagelsesøkonomien.


Som følge af hjemtagelsen realiserer Præhospitalet i 2022 og efterfølgende år en gennemsnitlig årlig besparelse på 15,3 mio. kr. Det foreslås, at Præhospitalets ramme reguleres, og at hjemtagelsesøkonomien fremadrettet kan ses og følges op på i sammenhæng med Præhospitalets samlede nettodriftsbudget.

Forretningsudvalget indstiller,

at status på hjemtagelsesøkonomien pr. 31. maj 2022 tages til efterretning,


at der fremadrettet følges op på det samlede nettodriftsbudget for Præhospitalet via de fire årlige økonomirapporteringer, så opfølgningen på hjemtagelsesøkonomien fremover bliver en del af den regulære økonomirapportering,


at bevillingsændringen jf. tabel 4 godkendes, og


at der i forbindelse med de fire årlige økonomirapporteringer i en overgangsperiode sættes en særskilt sag om Præhospitalets økonomi på udvalg for nære sundhedstilbud.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Status på hjemtagelsesøkonomien pr. 31. maj 2022

Regionsrådet har tidligere besluttet at hjemtage en andel af Præhospitalets tre kørende beredskaber: ambulancer (60 %), liggende/hvilende sygetransport (ST-enheder) (23%) og akutlægebiler (100 %). Hjemtagelsen har fundet sted ad flere omgange og har været fremlagt trinvist for regionsrådet i løbet af de seneste år.


Præhospitalet har på baggrund af regionsrådets beslutninger hjemtaget ovennævnte beredskaber og har samtidig implementeret nye kontrakter med de private leverandører (Falck og Samsø Redningskorps). Nedenstående oversigt viser fordelingen af hjemtagelsen og overblik over regionens ambulancer, akutlægebiler og ST-enheder.

Regionsrådet er tidligere blevet lovet en opfølgning på hjemtagelsesøkonomien, når hjemtagelsen har været i drift i seks måneder. Derfor gives nu en status på økonomisituationen efter sidste hjemtagelsesdel, som fandt sted den 1. december 2021. Datagrundlaget for gennemgangen er økonomital pr. 31. maj 2022.


Økonomiopfølgningen udarbejdes for at give regionsrådet et overblik over hjemtagelsesøkonomien i indeværende år samt give indblik i, hvilke eventuelle problemstillinger der forudses i de kommende år.


Det indstilles i sagen, at hjemtagelsesøkonomien fremadrettet ses i sammenhæng med Præhospitalets samlede ramme. Baggrunden for dette er, at der er sket en række ændringer i forhold til den økonomimodel, der lå til grund for beslutningen. Organiseringen har ændret og udviklet sig siden kontrolberegningerne. Den regionale ambulancetjeneste er blevet en integreret del af Præhospitalets organisation, og derfor vil det være mere virkelighedsnært, hvis opfølgningen på hjemtagelsen ses som en integreret del af Præhospitalets regulære økonomirapportering.


Det svært at skille hjemtagelsesøkonomien helt ad fra Præhospitalets øvrige drift. Opgaverne i hjemtagelsesøkonomien er en del af præhospitalets almene drift, og flere af opgaverne går på tværs. Præhospitalet vil derfor, hvis indstillingen godkendes, efter denne økonomistatus rapportere på det samlede budget med særligt fokus på den regionale ambulancetjenestes økonomi. Dette kan ses i sammenhæng med reguleringen af Præhospitalets ramme, så besparelsen indarbejdes i budgettet.


Økonomistatus for hjemtagelsen i 2022

Præhospitalet er på linje med det øvrige sundhedsområde udfordret af høj aktivitet samtidig med, at det er vanskeligt at rekruttere sundhedsfagligt personale, hvorfor der p.t. ikke leveres beredskaber i det omfang, der er budgetteret med. Herudover har hjemtagelsen endnu ikke haft et driftsår uden COVID-19, hvilket gør det svært at lave en samlet vurdering for hele 2022.


I nedenstående tabel 2 fremgår en opsummering på hjemtagelsesøkonomien og herunder den forventede afvigelse pr. 31. maj 2022 på de enkelte områder inden for hjemtagelsesøkonomien.

Pr. 31. maj 2022 forventes der et samlet mindreforbrug på hjemtagelsesøkonomien på 2,5 mio. kr. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med, at der har være et særligt pres på beredskaberne på grund af et højt aktivitetsniveau i 2022, og samtidigt har der været personalemangel, hvilket har medført merudgifter til overarbejde. Merforbruget har dog kunnet indhentes via mindreforbrug på hjemtagelsesøkonomiens øvrige områder. Dette samtidigt med, at budgettet også reduceres med den lovede besparelse.


Foruden fremlagte i ovenstående tabel, er der på grund af aktivitetsniveauet også indkøbt ekstra ambulanceberedskaber samt liggende/hvilende sygetransporter ved private leverandører, som forventes at medføre et merforbrug på 8,0 mio. kr. Udgifterne til de private leverandører skydes den ekstraordinært høje aktivitet og er ikke regnet med i tabel 2, idet de ikke er direkte henførbare til hjemtagelsen.


Driftsudgifterne:

1. Afdeling for ambulancer og akutlægebiler

Der forventes et merforbruget på 13,7 mio. kr. på 'Afdeling for ambulance og akutlægebiler'.


Området er udfordret af et højt antal af vakante stillinger. Dette har medført et merforbrug til blandt andet betaling af overarbejde.


De vakante stillinger har betydet, at 4,8 % af ambulancerne har været ude af drift, og derfor har afdelingen måttet finde alternative løsninger for at få driften til at hænge sammen. Fx er der indsat en prøvehandling på en 'Præhospital Visitationsenhed' - udgifterne til denne er med i prognosen.


Afdelingen er desuden udfordret af, at omsorgsdage, der ikke kunne afholdes i 2021, helt ekstra ordinært har kunnet overføres til 2022, også for nyansatte i 2021. Afvikling af de ekstra omsorgsdage betyder, at der er færre arbejdstimer til rådighed for vagtplanen, hvilket giver anledning til mere overarbejde.


Der har herudover været ekstraudgifter som følge af, at det er besluttet at fremrykke uddannelser indenfor paramedicinere og assistenter til ambulancebehandlere. Der er tale om poster, som er forudsat i budgettet, men omfanget på tværs af årene er realiseret anderledes end forudsat.


Der forventes herudover, at der vil være merudgifter forud for, at driften optimeres fuldt ud. Da driftsvilkårene samlet set er markant mere udfordrende end forudsat, forringer det mulighederne for at optimere og konsolidere driften, og det er forventningen, at der vil være merudgifter til opstartsvanskeligheder på den baggrund.


Der arbejdes målrettet på at bringe afdelingen i varig økonomisk balance og samtidig kompensere for, at afdelingen ikke i fuldt omfang leverer de beredskaber, der er aftalt/forudsat.


2. Uddannelse og kvalitet

Der forventes et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. inden for uddannelse og kvalitet i 2022. Mindreforbruget afspejler, at uddannelsesaktiviteterne afholdes anderledes end planlagt. Yderligere gennemføres der i 2022 ikke traumeuddannelse, idet året bruges på at udvikle et nyt regionalt koncept for uddannelsen.


Derudover har afdeling i 2022 opnået en besparelse idet, det har været muligt at benytte regionens egne lokaler i forbindelse med efteruddannelse af ambulancepersonalet.


På sigt vil aktiviteterne blive opskrevet til den oprindelig budgetramme.


3. Køretøjer og baser

Der forventes et samlet mindreforbrug på 3,9 mio. kr. på køretøjer og baser, dette er hovedsageligt foranlediget af, at udgifter til køretøjer har været mindre end forventet. Udgifterne forventes at stige i kommende år i takt med, at bilerne bliver ældre og får større behov for vedligehold og reparationer.


4. Modellens øvrige områder

Der forventes et samlet mindreforbrug på 6,3 mio. kr. på modellens øvrige områder. Dette er bl.a. på it-området som følge af, at der i 2022 var afsat midler til vedligehold, som ikke anvendes. Herudover er der andre poster i budgettet, som er billigere i de første driftsår, men hvor der kommer en udgift i kommende år, hvorfor der er behov for, at periodeforskyde en del af mindreforbruget.


Etableringsudgifter:

I det forudsatte og fremlagte budget var der ligeledes budgetteret med engangsmidler til etableringsudgifter. Midlerne til etablering var oprindeligt afsat i budget 2021, men på grund af forskydninger i etableringsplanen blev 10,6 mio. kr. periodeforskud til 2022. Det er muligt, at en mindre del af etableringsudgifterne skal periodeforskydes til 2023 på grund af yderligere forsinkelser i etableringen.


Præhospitalets samlede ramme

Økonomiopfølgningen på hjemtagelsesøkonomien skal ses i sammenhæng med Præhospitalets samlede bundlinje, da hjemtagelsesøkonomien er en del af præhospitalets samlede økonomi.


Nedenfor i tabel 3 ses Præhospitalets samlede nettodriftsudgifter inklusiv hjemtagelsesøkonomien. Hjemtagelsesøkonomien rummer en del af præhospitalets samlede nettodriftsudgifter, men herudover dækker den samlede økonomi også blandt andet over udgifter til private leverandører, siddende befordring, yderligere administration og øvrig drift.



Præhospitalets samlede korrigeret budget er pr. 31. maj 2022 på 885,34 mio. kr., og der forventes et samlet merforbrug i 2022 på 20,0 mio. kr. Inkluderet i de 20,0 mio. kr. er et aftalt forbrug til udskudte engangsudgifter til etablering af regionale beredskaber. Det reelle forventede samlede merforbrug pr. 31. maj er derved 9,4 mio. kr.


Merforbruget kan i hovedtræk henføres til betaling af overarbejde på grund af et højt antal vakante stillinger, og at den høje aktivitet på ambulanceområdet har medført, at Region Midtjylland har indkøbt supplerende ambulanceberedskaber samt liggende/hvilende sygetransporter.


Der gøres opmærksom på, at ovenstående er baseret på økonomital og viden pr. 31. maj 2022. Allerede på nuværende tidspunkt haves en større viden, der gør, at skønnet formentligt forbedres til kommende økonomirapportering. Dette er blandt andet som følge af en positiv pris- og lønregulering i 2022, og at niveauet for overarbejde hen over den første del af sommeren er bedre end forventet. Dog kendes de endelige konsekvenser af den sidste del af vinterpakkeforløbet i juli-august ikke endnu.


Budgetreduktion som følge af varig besparelse

Ved vedtagelsen af den sidste del af hjemtagelsen på regionsrådsmødet den 28. oktober 2020 blev der fremlagt en årlig besparelse ved den valgte model for hjemtagelsen på 11,6 mio. kr. (2020 p/l). Det er stadig en forudsætning, at denne besparelse realiseres, og derfor indstilles det nu, at Præhospitalets ramme reduceres jævnfør nedenstående bevillingsændring.


I de fremlagte 11,6 mio. kr. var der indregnet afbetaling på lån til etableringsomkostningerne. Når afbetalingen på etableringsudgifterne ikke medregnes i den samlede besparelse fås en gennemsnitlig besparelse i perioden 2022-2031 på 15,3 mio. kr. (2022 p/l), hvilket svarer til den varige besparelse. Det indstilles derfor, at præhospitalets ramme reduceres varigt med 15,3 mio. kr. (2022 p/l).


Det foreslås, at det aftalte forbrug til etablering i forbindelse med hjemtagningen ikke overføres, men at der følges op på, at etableringsudgifterne holdes inden for den fastsatte ramme. Når forbruget ikke overføres, kan budgettet reduceres permanent med virkning fra 2022. Besparelsen er indarbejdet i budgetmaterialet for Budget 2023 og frem, og nedenstående bevillingsskema vedrører dermed kun besparelsen i indeværende år.


Tabel 4: Bevillingsændring til godkendelse

Ved godkendelse af ovenstående kan Præhospitalet årligt styre imod balance med mulighed for at overføre mer-/mindreforbrug mellem år til at afholde variable udgifter årene imellem. Dette vil lette økonomistyringen.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status på hjemtagelsesøkonomien pr. 31. maj 2022 tages til efterretning,


at der fremadrettet følges op på det samlede nettodriftsbudget for Præhospitalet via de fire årlige økonomirapporteringer, så opfølgningen på hjemtagelsesøkonomien fremover bliver en del af den regulære økonomirapportering, og


at bevillingsændringen jf. tabel 4 godkendes.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at status på hjemtagelsesøkonomien pr. 31. maj 2022 tages til efterretning,


at der fremadrettet følges op på det samlede nettodriftsbudget for Præhospitalet via de fire årlige økonomirapporteringer, så opfølgningen på hjemtagelsesøkonomien fremover bliver en del af den regulære økonomirapportering,


at bevillingsændringen jf. tabel 4 godkendes, og


at der i forbindelse med de fire årlige økonomirapporteringer i en overgangsperiode sættes en særskilt sag om Præhospitalets økonomi på udvalg for nære sundhedstilbud.


Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

11. Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 1. halvår 2022

Resume

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 1,2 % i 1. halvår 2022 sammenlignet med 1. halvår 2021. Grundet den høje aktivitet var det ikke muligt at overholde alle servicemål fuldt ud i 1. halvår 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 1. halvår 2022 tages til efterretning.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet følger løbende aktiviteten, servicemålsoverholdelsen og responstider på det præhospitale område.


Servicemålene beskriver, hvor hurtigt det forventes, at den første professionelle præhospitale enhed (ambulance/akutlægebil) er fremme. Servicemålene er sat efter, hvor hastende kørslen er. Responstid angiver, hvor lang tid der går, fra der sendes ambulance og eventuelt en akutlægebil til et skadested, til ambulancen eller akutlægebilen er fremme.


Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats i 1. halvår 2022 er opgjort i vedlagte afrapportering. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne og aktiviteten i den landsdækkende akutlægehelikopterordning opgjort.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 1. halvår 2022: Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A-D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør, hvilke præhospitale ressourcer der sendes til et skadested. Hastegraderne går fra A til E. Beskrivelse af hastegraderne fremgår af afrapporteringen på side 1-2.


Aktivitet (hastegrad A-D)

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende sygetransport er steget med 1,2 % i 1. halvår 2022 sammenlignet med 1. halvår 2021. Stigningen i antallet af kørsler skyldes, at flere borgere ringer 1-1-2. AMK-vagtcentralen har i 1. halvår 2022 oplevet en stigning på 24 % i antallet af 1-1-2-opkald fra borgere sammenlignet med 1. halvår 2021, hvilket har medført flere ambulancekørsler med hastegrad A og B. Antallet af kørsler i 1. halvår 2022 er fortsat det højeste siden 2014, som er det tidligste år, Præhospitalet har tilgængelige aktivitetsdata.


Præhospitalet arbejder på en langsigtet plan for atter at opnå balance mellem efterspørgslen efter præhospital hjælp og de præhospitale ressourcer.


Servicemålsoverholdelse for akutte kørsler (hastegrad A og B)

Servicemålene for de akutte kørsler fremgår på side 4 og servicemålsoverholdelsen for de akutte ambulancekørsler i 1. halvår 2022 fremgår af nedenstående tabel (tabel 2) i afrapporteringen. Servicemålene for andel af A-kørsler, der er fremme inden for henholdsvis 15 og 20 minutter, blev overholdt i 1. halvår 2022. Servicemålet for andel af A-kørsler, der er fremme inden for 10 minutter og servicemålene for B-kørsler blev ikke overholdt.


Det ses samtidig, at servicemålsoverholdelsen var faldende i 1. halvår 2022 sammenlignet med 1. halvår 2021. Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes det højere antal kørsler - og særligt de højere antal kørsler med hastegrad A og B. Samtidig tager den enkelte kørsel længere tid, og dette tilsammen medfører en betydelig øget belastning af de præhospitale beredskaber. Derudover registrerede Præhospitalet også i 1. halvår 2022 et større antal ude-af-drift-hændelser på regionens ambulancer.



Servicemålene gælder for regionen som helhed. I bilag 2 og 3 fremgår responstiderne fordelt på henholdsvis kommune- og postnummerniveau. I bilag 4 fremgår opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de A- og B-kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes.


Servicemålsoverholdelse for ikke-hastende kørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Regionsrådet vedtog den 28. april 2021 nye servicemål for hastegrad C og D, som trådte i kraft den 22. november 2021. Indførslen af de nye servicemål for hastegrad C og D betyder, at det ikke er muligt at sammenligne servicemålsoverholdelsen i 1. halvår 2022 med 1. halvår 2021.


Det fremgår af tabel 4 på afrapporteringens side 6, at fire ud af seks servicemål for hastegrad C og D var overholdt i 1. halvår 2022.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse: Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af deres helbred, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospital, hvis de samtidig enten:

  • er pensionister, eller
  • bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
  • har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).


Der er for den siddende patientransport sket en stigning på 3,4 % i antallet af kørsler i 1. halvår 2022 sammenlignet med 1. halvår 2021.


Servicemålene for den siddende patienttransport fremgår på side 7 i afrapporteringen. Det fremgår af afrapporteringen, at servicemålene for den siddende patienttransport ikke blev overholdt i 1. halvår 2022. Faldet i servicemålsoverholdelsen afspejler de kapacitetsudfordringer, som Midttrafik har oplevet siden sommeren 2021, men som i særlig grad slog igennem 1. halvår 2022. Midttrafik har i løbet af sommeren igangsat en omfattende handleplan, der skal sikre bedre kapacitet og dermed bedre servicemålsoverholdelse. Der ses allerede nu forbedringer af servicemålsoverholdelsen på kort sigt.


Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning fremgår af side 8-10 i afrapporteringen.


Supplerende opgørelser

De supplerende opgørelser, som regionsrådet vedtog i april 2021, fremgår af bilag 4. Det omfatter:

  • Opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes
  • Opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme
  • Opgørelse af responstid i minutter for kørsler med hastegrad A og B fra anden rekvirent (andre end via 1-1-2-opkald, dvs. egen læge, vagtlæge eller behandlingsansvarlig læge på hospitalet) opgjort som gennemsnit.
  • Responstider for babylancen (køretøj, der anvendes til transportordning for nyfødte og for tidligt fødte. Se bilag 4 for uddybning.)


Derudover er der vedlagt en oversigt over ude-af-drift-hændelser på grund af manglende lægebemanding på akutlægebilerne i Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Silkeborg i 1. halvår 2022 (bilag 5).


Regionsrådet har tidligere besluttet, at aktiviteten og servicemålsoverholdelsen opgøres fire gange årligt, hvoraf de to opgørelser alene fremlægges i det stående udvalg. Det betyder, at næste afrapportering fremlægges alene i udvalg for nære sundhedstilbud forventeligt til december 2022 og vil dække over 1-3. kvartal 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 1. halvår 2022 tages til efterretning.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 1. halvår 2022 tages til efterretning.


Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-93-21

12. Temaer i revision af Regional Udviklingsstrategi for Midtjylland

Resume

Regionsrådet har besluttet, at Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 skal revideres. Det foreslås, at revisionen fokuserer på otte temaer. Der nedsættes et regionalpolitisk forum for hvert tema. Foraene sammensættes af repræsentanter fra kommuner, stat, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund, organisationer og region. Det foreslås, at de regionalpolitiske fora nedsættes i en rækkefølge baseret på data og aktualitet, og at forslag til kommissorium og konkret sammensætning af de to første regionalpolitiske fora forelægges regionsrådet ultimo 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til temaer i revision af Regional Udviklingsstrategi for Midtjylland 2022-2025 godkendes,


at tidsplan for nedsættelse af regionalpolitiske fora godkendes,


at udvalget for regional udvikling bemyndiges til at kunne justere rækkefølgen for temaernes behandling ved behov, og


at forslag til kommissorium og sammensætning af de to første regionalpolitiske fora forelægges regionsrådet ultimo 2022.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede på mødet i april 2022, at Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 skulle revideres. Formålet med revision af den eksisterende udviklingsstrategi er:

  • at finde strategiske løsninger i regionalpolitiske partnerskaber.
  • at adressere komplekse samfundsmæssige udfordringer, som er svære at definere, og som der ikke findes simple løsninger på.
  • at identificere løsninger, der er handlingsanvisende.


Temaer i revision af Regional Udviklingsstrategi
Udvalg for regional udvikling igangsatte på mødet i juni 2022 arbejdet med revision af Regional Udviklingsstrategi. Udvalget drøftede udfordringer og tendenser inden for området for regional udvikling med afsæt i data og analyse, jf. publikationen Midtjyske Udfordringsbilleder, der er vedlagt som bilag. Publikationen er i forbindelse med behandlingen i udvalget blevet fremsendt til alle regionsrådsmedlemmer.


Udvalgets prioritering af udfordringerne er samlet i otte temaer med følgende overskrifter:

  1. Hvordan hjælper vi unge, der står udenfor?
  2. Hvordan forhindrer vi, at blomsterne forsvinder?
  3. Hvordan får vi flere til at stige på?
  4. Hvor finder vi arbejdskraften?
  5. Hvordan mindsker vi forbruget?
  6. Hvordan får vi arealer nok til den grønne omstilling?
  7. Hvordan understøtter vi det gode liv på landet?
  8. Hvad gør vi, når vandet kommer?


Temaerne er uddybede i vedlagte forslag til revision af Regional Udviklingsstrategi. Forslaget indeholder også inspirationsspørgsmål, som de regionalpolitiske fora kan arbejde med.


Tidsplan for nedsættelse af regionalpolitiske fora

Det foreslås, at de regionalpolitiske fora nedsættes i den rækkefølge, der fremgår af nedenstående tabel. Forslaget til rækkefølge er baseret på aktualitet, data og timing i forhold øvrige aktiviteter på det pågældende område. Det foreslås, at rækkefølgen kan tilpasses i perioden 2022-2025 af udvalg for regional udvikling, såfremt der opstår behov for dette.



De to første regionalpolitiske fora nedsættes omkring temaerne 'Hvordan hjælper vi de unge, der står udenfor?' og 'Hvordan forhindrer vi, at blomsterne forsvinder?' i første halvår 2023. Forslag til kommissorium og sammensætning af de to regionalpolitiske fora behandles i regionsrådet ultimo 2022.


Et regionalpolitisk forum sammensættes af repræsentanter fra kommuner, stat, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund, organisationer og region. Regionen er repræsenteret af 2-3 regionsrådsmedlemmer, hvoraf det ene medlem er formand for forummet.


Medlemmerne af det enkelte regionalpolitiske forum kan forvente at afsætte tid til tre møder i løbet af et halvt år. Det første møde fokuserer på tendenser og udfordringer, det andet møde på potentielle løsninger, og tredje møde på konkrete løsninger og anbefalinger.


Når et regionalpolitisk forum har afgivet anbefalinger til løsninger og initiativer, behandles det løbende af regionsrådet, hvilke løsninger og initiativer Region Midtjylland skal realisere.


Alle anbefalinger samles i 2025 i en ny Regional Udviklingsstrategi, når alle regionalpolitiske fora har afgivet deres anbefalinger. Regional Udviklingsstrategi sendes i høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i offentlig høring.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til temaer i revision af Regional Udviklingsstrategi for Midtjylland 2022-2025 godkendes,


at tidsplan for nedsættelse af regionalpolitiske fora godkendes,


at udvalget for regional udvikling bemyndiges til at kunne justere rækkefølgen for temaernes behandling ved behov, og


at forslag til kommissorium og sammensætning af de to første regionalpolitiske fora forelægges regionsrådet ultimo 2022.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til temaer i revision af Regional Udviklingsstrategi for Midtjylland 2022-2025 godkendes,


at tidsplan for nedsættelse af regionalpolitiske fora godkendes,


at udvalget for regional udvikling bemyndiges til at kunne justere rækkefølgen for temaernes behandling ved behov, og


at forslag til kommissorium og sammensætning af de to første regionalpolitiske fora forelægges regionsrådet ultimo 2022.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalg for regional udvikling drøftede på mødet den 8. juni udfordringer og tendenser inden for området regional udvikling.


Regionsrådet godkendte den 27. april 2022 proces for revision af regional udviklingsstrategi.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-20

13. Økonomiske udfordringer i den kollektive trafik

Resume

Administrationen har på baggrund af økonomiske udfordringer i den kollektive trafik i 2023 og frem igangsat en analyse af økonomien i den regionale kollektive trafik i samarbejde med Midttrafik. Cowi har på denne baggrund udarbejdet scenarier for, hvordan der kan skabes balance mellem Midttrafiks budget og regionens ramme i 2023 og frem. Næste skridt vil være at udarbejde et katalog med forslag til mulige driftsbesparelser.

Forretningsudvalget indstiller,

at Midttrafik anmodes om at udarbejde et katalog med forslag til mulige driftsbesparelser for at bringe balance mellem Midttrafiks budget og den regionale ramme i 2023 og frem, og


at Midttrafik anmodes om, at kataloget udarbejdes efter principper om, at der skal:
  • gives rum for politisk prioritering af løsningsforslag.
  • præsenteres scenarier for brug eller fravalg af biodiesel med henblik på politisk prioritering.
  • indarbejdes hensyn til transport af uddannelsessøgende til uddannelsesinstitutioner samt til bevarelse af et minimum af regional trafik i regionen.
  • gives bud på regional og kommunal samfinansiering af ruter.
  • indgå nytænkning i forhold til mobilitetsløsninger.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Økonomien i den kollektive trafik er presset. Dels er der færre passagerer, der bruger den kollektive trafik (og markant færre under pandemien), og dels er driftsudgifterne stigende, bl.a. som følge af stigende brændstofpriser, renter m.m.


Tendensen er ikke ny. Regional Udviklings budget, der anvendes til kollektiv trafik, har været jævnt stigende siden regionsdannelsen i 2007, og faldet i passagerer var allerede mærkbart i 2019, hvor salget af ungdomskort faldt med 4 mio. kr. i forhold til 2018.


Regionsrådet blev senest på budgetseminaret den 16. august 2022 orienteret om de økonomiske udfordringer i den kollektive trafik.


Økonomiske udfordringer i den kollektive trafik

Indtægtsfordelingen har hidtil været baseret på skøn. Den nye indtægtsfordelingsmodel fordeler indtægterne efter, hvor og hvor langt passagererne har rejst, og hvilke relationer der er købt kort eller billet til. Fordelingen af indtægter bygger således på antallet af rejser og den faktiske betaling for rejsen. Det har skabt større transparens om brugen af de regionale ruter og har givet flere passagerindtægter fra de regionale ruter end den tidligere fordeling, som var baseret på skøn.


Modellen indfases over tre år med 50 % i 2022 og 25 % i henholdsvis 2023 og 2024. Det forventes, at modellen i 2023 vil give 5 mio. kr. i merindtægter fra billetsalg på de regionale ruter, hvoraf 4,3 mio. kr. i forbindelse med budget 2023 er foreslået indarbejdet under den kollektive trafik.


Regionens samlede budgetramme 2023 til kollektiv trafik vil således i alt være på 380,6 mio. kr.


Der er på trods af indtægtsfordelingsmodellen en stor forskel mellem den regionale ramme til kollektiv trafik og Midttrafiks udsendte høringsbudget. Forskellen skyldes dels Midttrafiks forventning i 2023 om et fald i passagerer på 8 %, og dels øgede driftsudgifter som følge af prisstigninger. Det giver samlet i 2023 en forskel på i alt ca. 57 mio. kr. i det fremsendte høringsbudget, som efterfølgende er opkorrigeret med 4,7 mio. kr. I budgetforslag 2023 foreslås merindtægterne på 13,5 mio. kr. disponeret, så ubalancen således bliver 48,2 mio. kr.


Tabel 1


Økonomisk ubalance i 2023

Mio. kr.

Ubalance pga. fald i passagerer og prisstigninger

57,0

Disponering af indtægtsfordelingsmodel 2022

-9,2

Disponering af indtægtsfordelingsmodel 20231

-4,3

Økonomisk ubalance

43,5

Korrektioner til oprindelig ubalance

4,7

Økonomisk ubalance i alt

48,2

Note 1: under forudsætning af at midlerne prioriteres i forbindelse med budget 2023


Udfordringer skabt af prisstigningerne på drivmidler mv. må principielt betragtes som tekniske, idet de indgår i grundlaget for kommende reguleringer af den regionale pris- og lønudvikling og det statslige takststigningsloft, som fastsætter taksterne i den offentlige transport. Hovedudfordringen er et stagnerende til faldende passagergrundlag og dermed indtægter. Hovedfokus de kommende år vil derfor være på at stabilisere og på sigt udvide passagergrundlaget.


De 48,2 mio. kr. vedrører alene ubalancen i forhold til det regionale budget. For at skabe balance skal der som tommelfingerregel spares busruter for det dobbelte, idet den samlede udgift til vognmændene udgøres af et tilskud fra regionen og passagerindtægter. Kataloget skal således være på ca. 100 mio. kr., for at der også kan være en politisk prioritering. Besparelserne kan tidligst igangsættes ved køreplanskiftet i sommeren 2023, hvorfor besparelsen kun får halvårseffekt i 2023. Der skal sammen med Midttrafik udarbejdes en plan for, hvordan de økonomiske udfordringer løses.


Økonomiaftalen for 2023 indeholder ikke kompensation for langtidseffekter af COVID-19 eller fuld kompensation for stigende brændstofpriser i 2023. Som en del af økonomiaftalen, er der aftalt fornyede forhandlinger primo september for at drøfte håndtering af økonomien i de regionale trafikselskaber. Møderne er endnu ikke fastlagt. Regionen har ydet et lån til Midttrafik på 27 mio. kr. for at sikre likviditeten i selskabet. Opnås der ikke yderligere kompensation i 2022, skal der oveni de økonomiske udfordringer for 2023 laves en afdragsplan for ubalancen i regnskab 2022.


Balance i den kollektive trafik

Cowi har udarbejdet vedlagte analyse af økonomien i den regionale kollektive trafik, som beskriver mulighederne for at bringe balance i den kollektive trafik. Cowi er desuden blevet bedt om at opstille scenarier for mulige driftsbesparelser med fokus på, hvor regionen får transporteret flest mulige borgere, med særlig fokus på uddannelsessøgende. Scenarierne er udvalgt på baggrund af:


  1. Lav selvfinansieringsgrad
  2. Få regionalt rejsende
  3. Meget lokal transport
  4. Skæv/tynd anvendelse over dagen
  5. Andre forslag


Der er desuden indlagt kriterier i scenarierne for balance i regionen, den bæredygtige omstilling af trafikken og muligheder for anvendelse af flextrafikken. Anvendelse af flexbus på regionale ruter er nødvendigt at indtænke, fordi konceptet betyder, at bussen kun kører, hvis kunden bestiller en tur.


Desuden er det afgørende, at mobilitet gentænkes. Det betyder, at der skal arbejdes med kobling af flere mobilitetsformer sammen med kommunerne og trafikselskabet, så der skabes størst mulig mobilitet for de midler, kommunerne og regionen stiller til rådighed. Samkørsel og mikromobilitet, som cykel og løbehjul, skal bringe folk til knudepunkter i den kollektive trafik m.m.


Alt dette forventes indarbejdet i et katalog, som Midttrafik anmodes om at udarbejde. Kataloget skal være af en størrelse, hvor regionsrådet i samarbejde med kommuner og brugere har mulighed for at prioritere og fastsætte de bedst mulige mobilitetsløsninger.


Tidsplan

Midttrafik skal varsle vognmændene om justeringer i køreplanerne tre måneder før et køreplanskifte. Køreplansskiftet er søndag den 25. juni 2023. Derudover er der krav om offentlig høring af køreplaner. Der foreslås på den baggrund følgende tidsplan for etablering af balance i den kollektive trafik:


29. september 2022

Regionsrådet træffer beslutning om at anmode Midttrafik om at udarbejde et katalog for at bringe balance mellem Midttrafiks budget og den regionale ramme i 2023 og frem.

Ultimo september – medio november

Høring og bilaterale møder med kommunerne.

Oktober – primo november

Offentlige borgermøder sammen med Midttrafik centrale steder i regionen, ligesom data gøres offentlige tilgængelige.

28. oktober 2022

Kontaktudvalget drøfter kataloget.

7. december 2022

Udvalg for regional udvikling behandler det endelige katalog.

21. december 2022

Regionsrådet behandler det endelige katalog og afgiver en trafikbestilling til Midttrafik den 21. december 2022 med henblik på effektuering af besparelserne ved køreplanskiftet sommeren 2023.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Midttrafik anmodes om at udarbejde et katalog med forslag til mulige driftsbesparelser for at bringe balance mellem Midttrafiks budget og den regionale ramme i 2023 og frem.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Midttrafik anmodes om at udarbejde et katalog med forslag til mulige driftsbesparelser for at bringe balance mellem Midttrafiks budget og den regionale ramme i 2023 og frem, og


at Midttrafik anmodes om, at kataloget udarbejdes efter principper om, at der skal:

  • gives rum for politisk prioritering af løsningsforslag.
  • præsenteres scenarier for brug eller fravalg af biodiesel med henblik på politisk prioritering.
  • indarbejdes hensyn til transport af uddannelsessøgende til uddannelsesinstitutioner samt til bevarelse af et minimum af regional trafik i regionen.
  • gives bud på regional og kommunal samfinansiering af ruter.
  • indgå nytænkning i forhold til mobilitetsløsninger.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalg for regional udvikling blev på mødet den 11. maj 2022 orienteret om de økonomiske udfordringer i den kollektive trafik.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-70-3-21

14. Godkendelse af 'Designguide for bæredygtigt byggeri'

Resume

Der er udarbejdet en 'Designguide for bæredygtigt byggeri' med henblik på at sætte fælles standarder og retningslinjer for arbejdet med bæredygtighed i regionens egne anlægsprojekter. Designguiden anviser fokusområder, retningslinjer og muligheder for at bygge i overensstemmelse med regionens strategi for bæredygtighed, samt krav fra øvrig relevant lovgivning på området. Ved regionsrådets godkendelse vil DGNB-certificeringsordningen for bæredygtighed i byggeri fremover være standard for større byggeprojekter. For mindre projekter indeholder designguiden konkrete tiltag og fokusområder, som kan sikre højere grad af bæredygtighed med en begrænset indsats. Designguidens indhold får 'følg eller forklar'-status i fremtidige byggerier.

Forretningsudvalget indstiller,

at 'Designguide for bæredygtigt byggeri' godkendes som retningslinje for kommende anlægsprojekter i Region Midtjylland.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

'Designguide for bæredygtigt byggeri' indeholder Region Midtjyllands retningslinjer for bæredygtigt byggeri og er udarbejdet på baggrund af regionens strategi for bæredygtighed. Der er i designguiden taget hensyn til, at Region Midtjylland har mange forskellige typer og størrelser af anlægsprojekter.


I designguiden anvises fokusområder, der fremover skal arbejdes aktivt med både før og under projekterne; arealforvaltning, materialers levetid, indeklima, totaløkonomi samt forhold omkring cirkulær økonomi i byggeri (livscyklusanalyser, design for adskillelse samt nedbrydning, genbrug og genanvendelse). Disse fokusområder vil gælde alle projekter. Derudover indeholder designguiden bestemmelse om, at der i fremtidige anlægsprojekter skal arbejdes med 'bæredygtighedsledelse' - en dedikeret funktion der har til ansvar at sørge for, at bæredygtighedstiltag indarbejdes på rette tidspunkt og fastholdes igennem projektet.


Derudover indeholder designguiden en graduering alt efter det økonomiske omfang af projektet. For de største projekter er det vurderet, at anvendelse af en branchekendt certificeringsordning vil give den optimale effekt. DGNB-ordningen er oprindeligt en tysk ordning, som har vundet udbredelse i Danmark, og her er blevet tilpasset lokale forhold, klima m.v. Ordningen administreres i Danmark af non-profit organisationen Green Building Council Denmark. Der vil i forbindelse med certificeringen være en ekstra omkostning til rådgivning og auditering, som vurderes at ville stå mål med projekternes samlede økonomi og de potentielle gevinster ved brugen. DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed. I DGNB-systemet evalueres et byggeri ud fra seks hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Kriterierne opdateres løbende i takt med, at branchen får ny viden og praksis, hvilket også betyder, at vores krav også fremadrettet vil modsvare markedets evne til at levere det ønskede. Der kan tildeles certificering alt efter kvaliteterne i projektet; Sølv, Guld eller Platin, og ligeledes tildeles to tillægscertificeringer; Diamant for høj arkitektonisk kvalitet, eller Hjerte for fokus på et godt indeklima/fysisk arbejdsmiljø. Det er i samarbejde med ekstern konsulent og på basis af screening af gennemførte projekter vurderet, at "Guld med hjerte" vil være et ambitiøs, men realistisk mål for de større byggeprojekter.


For de mellemstore og mindre projekter er det vurderet, at værdien af en fuld certificering ud fra de nuværende regler ikke altid vil stå mål med den indsats, der vil skulle gøres. Særligt med henblik på, at en mængde af de mellemstore og mindre projekter som er indeholdt i regionens investeringsplan for den kommende periode er renoverings- og ombygningsprojekter, hvor en fuld certificering kan betyde behov for at foretage renovering af hele bygninger i stedet for f.eks. et enkelt afsnit på et hospital. Målet er, at vi skal stille ambitiøse krav, men også bruge vores ressourcer der, hvor vi får mest værdi og bæredygtighed. Der er derfor på nuværende tidspunkt opstillet en række specifikke mål og indsatser for de mindre projekter, for dermed at undgå omkostningerne til øget ekstern rådgivning og auditering. Nogle af disse indsatser er fokus på den efterfølgende drift, at reparere frem for at udskifte samt ansvarligt genbrug og genanvendelse. For de mellemstore projekter skal det undersøges om certificering giver værdi i det konkrete projekt, og ligeledes skal "Hjerte"-certificeringens indsatsområder afsøges.


Designguidens retningslinjer skal fremadrettet overholdes og indarbejdes i projekterne, og får 'følg eller forklar'-status, ligesom regionens øvrige designguides. Det vil sige, at hvis krav til funktionalitet ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne, kan de fraviges, men skal i hvert enkelt tilfælde forklares og begrundes ved politisk sagsfremstilling.


Bæredygtigt byggeri i Region Midtjylland efter godkendelse af retningslinjerne

Der er i designguiden taget hensyn til, at Region Midtjylland har mange forskellige typer og størrelser af anlægsprojekter, og at der skal være en sammenhæng mellem den øgede bæredygtighedsindsats og det potentielle udbytte heraf. Derfor er der udover generelle fokusområder også arbejdet med fire kategorier af projekter med specifikke krav:


Tabel 1, Oversigt over anlægsprojekter og bæredygtighedstiltag




Bæredygtighedsledelse

DGNB 2020


Store anlægsprojekter

over 50 mio.

Alle faser

Certificering

DGNB Guld med Hjerte

Store anlægsprojekter

fra 10 til 50 mio.

Minimum indledende faser

Screenes for DGNB Guld m/u Hjerte

Mindre anlægsprojekter

fra 2 til 10 mio.

Indledende faser

Bæredygtige tiltag indarbejdes minimum inden for det sociale område (udvalgte Hjerte-kriterier)

Små anlægsprojekter/drift

op til 2 mio.

Ingen

Ingen


Det er vurderet, at det med regionens bygninger er ambitiøst - men realistisk - at opnå 'DGNB Guld'-certificeringen, som er den mellemste af de tre mulige. Sølv vurderes ikke ambitiøst nok til at være en generel retningslinje, og Platin vurderes for ambitiøst til at kunne rumme den blandede og teknisk tunge bygningsmasse vi arbejder med. Generelt vurderes det af hensyn til bygningernes kommende brugere, at et fokus på godt indeklima/fysisk arbejdsmiljø vil give god værdi, og at der derfor generelt er fokus på at opnå tillægscertificeringen Hjerte.


Videre proces

Der planlægges en koordineret implementering blandt regionens byggeorganisationer og tekniske afdelinger ultimo 2022/primo 2023 i samarbejde mellem interne specialister og lokale medlemmer af følgegruppen fra udarbejdelse af designguiden.


'Designguide for bæredygtigt byggeri' i Region Midtjylland vil som øvrige designguides blive opdateret og ajourført løbende i et fast rul, når der kommer nye erfaringer, skærpede lovkrav og retningslinjer. 'Designguide for bæredygtigt byggeri' er efter godkendelse i regionsrådet tilgængelig på byggeri.rm.dk, hvor regionens øvrige retningslinjer for byggeri findes.


Fremover vil interne specialister sikre videndeling samt sparring omkring fx bæredygtighedsledelse i de indledende faser af kommende relevante anlægsprojekter i regionen.


Der planlægges efter, at designguidens retningslinjer evalueres efter tre år, når der er indsamlet konkrete erfaringer med brugen.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at 'Designguide for bæredygtigt byggeri' godkendes som retningslinje for kommende anlægsprojekter i Region Midtjylland.


De tilstedeværende medlemmer af udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at 'Designguide for bæredygtigt byggeri' godkendes som retningslinje for kommende anlægsprojekter i Region Midtjylland.


Birgit Marie Christensen, Niels Viggo Lynghøj, Conny Jensen, Arne Lægaard og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

15. Kvartalsrapport pr. 30. juni 2022 om Forum DNU

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvartalsrapporteringen pr. 30. juni 2022 for Forum-projektet på Aarhus Universitetshospital. Forum-projektet er delvist finansieret af kvalitetsfondsmidler. Rammetidsplanen med aflevering af byggeri i april 2022 er overholdt, og den økonomiske ramme forventes ligeledes overholdt. Med afleveringen af byggeriet i april 2022 er dette den sidste og afsluttende kvartalsrapportering på Forum DNU projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2022 for Forum DNU godkendes,


at risikorapporten pr. 30. juni 2022 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30 juni 2022 for Forum DNU med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Jævnfør økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundhedsministeriets opfølgning.


Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri.


Da kvalitetsfondsprojektet for Det Nye universitetshospital i Aarhus er afsluttet og ibrugtaget på nær den del, som er placeret i Forum, er det aftalt med Sundhedsministeriet, at der fra og med 2. kvartal 2019 rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet.


Forum opføres som en del af Aarhus Universitetshospital og udgør et sammenhængende byggeri med en ejerlejlighedsstruktur, hvor henholdsvis Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Kommune Leasing har hver en udmatrikuleret ejerlejlighed. Bygherre er Region Midtjylland og Aarhus Universitets Forskningsfond. Region Midtjyllands andel indeholder etablering af Steno Diabetes Center, som finansieres af donation fra Novo Nordisk Fonden, samt patienthotel og ankomstarealer mv. som finansieres af kvalitetsfondsmidler. Den del af Forum-projektet, der finansieres af kvalitetsfondsmidler, udgør godt 15 % af det samlede Forum-projekt.


Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprisen på Forumbyggeriet.


Totalentreprenøren har afleveret byggeriet til termin den 6. april 2022 på nær en række aftalte udskudte arbejder, herunder færdiggørelsen af plan 01. Ved afleveringen var der relativt mange mangler. På trods af tæt opfølgning fra projektafdelingens side er totalentreprenøren imidlertid ikke nået i mål med mangeludbedringen inden for tidsfristen, og totalentreprenøren arbejder ved overgangen til 3. kvartal 2022 fortsat med mangeludbedringen. Mangeludbedringen er sket i prioriteret rækkefølge, så de områder der ibrugtages først også færdiggøres først. Alle væsentlige mangler forventes udbedret hen over sommeren, så plan 01, som den sidste del af byggeriet, er afleveret medio august 2022.


Regionen tilbageholder 20 mio. kr. fra entreprisesummen, indtil alle mangler er udbedret. Mangeludbedringen forventes ikke at påvirke den planlagte ibrugtagning i september-oktober 2022. Indvielsen af byggeriet er den 7. september 2022.


Der er modtaget ibrugtagningstilladelse til hele byggeriet.


Entreprenørens test af installationer er afsluttet. Bygherres egne test pågår.


Kvalitetsfondsbyggeriet samlede tilsagnsramme forventes overholdt.


Da byggeriet ibrugtages i 3. kvartal 2022, er kvartalsrapporten for 2. kvartal den sidste kvartalsrapport for Forum-projektet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2022 for Forum DNU godkendes,


at risikorapporten pr. 30. juni 2022 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30 juni 2022 for Forum DNU med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


De tilstedeværende medlemmer af udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2022 for Forum DNU godkendes,


at risikorapporten pr. 30. juni 2022 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30 juni 2022 for Forum DNU med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


Birgit Marie Christensen, Niels Viggo Lynghøj, Conny Jensen, Arne Lægaard og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

16. Kvartalsrapport pr. 30. juni 2022 om kvalitetsfondsprojektet 'Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg'

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 30. juni 2022 for kvalitetsfondsprojektet 'Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg'. Kvalitetsfondsprojektet er med Akutcenterets ibrugtagning afsluttet på nær de sidste ombygninger af det eksisterende hospital.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30 juni 2022 for kvalitetsfondsprojektet 'Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg' godkendes,


at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet 'Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg' for 2. kvartal 2022 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Jævnfør økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for Sundhedsministeriets opfølgning.


Kvartalsrapporterne skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri.


Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg er afsluttet på nær de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der fra og med 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt på de sidste ombygninger i kvalitetsfondsprojektet.


Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsprojektet på regionshospitalet i Viborg, akutcenteret (delprojekt 2) og ombygningen af det eksisterende hospital (delprojekt 3).


Akutcenteret (delprojekt 2) er fuldt ibrugtaget og har modtaget den endelige ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune. Anlægsregnskaber er udarbejdet og forventes forelagt regionsrådet i 4. kvartal 2022.


Det andet resterende delprojekt (delprojekt 3) er ombygningen af det eksisterende hospital. Her er Dialyse og Klinik for Nyresygdomme blevet ibrugtaget i 2 kvartal 2021. De resterende dele af delprojekt 3 indeholder udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik, ombygningen af Intensiv samt ombygning og renovering af sengeetage 10 jævnfør nedenfor. Det forventes at delprojekt 3 er færdigt i 1. kvartal 2024.


I forhold til voldgiftssagen mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg, har bygherre modtaget den første syn- og skønserklæring , som er den første af flere erklæringer, der forventes at indgå i voldgiftssagen. Der udestår fortsat et tema vedrørende tid, som også indgår i voldgiftssagen. Bygherre arbejder tæt sammen med en ekstern advokat i forhold til at forberede materialer som indgår i sagen.


Der er balance mellem projektets reserver og reservekravet jævnfør projektets reservestrategi. I reserverne er reserveret 1/3-del af den udgift, som etablering af en helipad forventes at belaste totalrammen med. Det forudsættes at den resterende 2/3-del af udgiften finansieres ved ekstern finansiering.


I juni 2022 godkendte regionsrådet, at der indarbejdes en option fra optionskataloget, som omhandler ombygning og renovering af sengeetage 10 i bygning 1 finansieret af ikke-disponerede midler i kvalitetsfondsprojektet.


Ud over projektets reserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog (et katalog over mulige besparelser i projektet), der indeholder emner for 5,5 mio. kr., og som består af ombygningen af hjertemedicinsk Klinik.


Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes overholdt.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30 juni 2022 for kvalitetsfondsprojektet 'Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg' godkendes,


at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet 'Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg' for 2. kvartal 2022 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


De tilstedeværende medlemmer af udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30 juni 2022 for kvalitetsfondsprojektet 'Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg' godkendes,


at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet 'Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg' for 2. kvartal 2022 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.


Birgit Marie Christensen, Niels Viggo Lynghøj, Conny Jensen, Arne Lægaard og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-5-13

17. Ni DNV-Gødstrup anlægsregnskaber

Resume

Der fremlægges anlægsregnskaber til godkendelse for ni delprojekter i kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup. Delprojekt 1B Fælles faciliteter for skurby, Delprojekt 5 Terræn og Landskab, Delprojekt 11 Specialinstallationer og Udstyr, Delprojekt 31 Somatik, Delprojekt 8-10 Aptering, IT apparatur og løst inventar, Medico DNV, IT og Projektorganisationen.


Anlægsregnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskaberne for Delprojekt 1B Fælles faciliteter for skurby, Delprojekt 5 Terræn og Landskab, Delprojekt 11 Specialinstallationer og Udstyr, Delprojekt 31 Somatik, Delprojekt 8-10 Aptering, IT apparatur og løst inventar, Medico DNV, IT og Projektorganisationen godkendes og sendes til Sundhedsministeriet, og


at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I denne sag fremlægges der ni anlægsregnskaber til godkendelse for DNV Gødstrup delprojekter der nu er afsluttede. Anlægsregnskaberne inklusive revisionserklæringer er vedlagt. Revisionen har ikke haft bemærkninger til anlægsregnskaberne.


Alle ni anlægsregnskaber er delprojekter i kvalitetsfondsprojektet DNV Gødstrup.


Projektorganisationen - DNV- Gødstrup

Bevillingen til projektorganisationen DNV Gødstrup har finansieret tværgående udgifter til etableringen af DNV Gødstrup i perioden 2010 til 2022, herunder rådgivning og drift af projektsekretariatet.


Delprojekt 5 Terræn og Landskab

Bevillingen til Delprojekt 5 har omfattet udgifter til veje, stier, p-pladser, beplantning og terrænarbejder.


Delprojekt 8-10 Aptering

Bevillingen til aptering har omfattet udgifter til gulvbelægning, vægge, døre, maling og lofter.


Delprojekt 1B Fællesfaciliteter for skurby

Bevillingen har omfattet en række fællesfaciliteter for byggeriet, som har været stillet til rådighed for byggeriets aktører. Det har f.eks. været skurby med kontorfaciliteter, kantine, reception med adgangskontrol og logistikfunktion med affaldshåndtering.


Delprojekt 11, Specialinstallationer og udstyr

Bevillingen til installationer har omfattet udgifter el, ventilation og VVS.


Delprojekt 31 Somatik

Bevillingen til Delprojekt 31 Somatik omfatter byggeri af ca. 22.000 m2 til kræft, dagkirurgi, neurologi og fællesfunktioner.


It-apparatur og løst inventar

Bevillingen har omfattet anskaffelser af sengeautomater, affald/linnedsug, rørpost, agv, sengestuepaneler og wayfinding/skiltning.


It, DNV

Bevillingen til it har omfattet fibernet og trådløst netværk, patientkald, tv og BMS (bygningsovervågning).


Medicoudstyr, DNV

Bevillingen har omfattet rådgivning, anskaffelse og installation af medicoteknisk udstyr.


Der er en række afvigelser på anlægsregnskaberne der fremgår af tabel 1.



Afvigelserne på anlægsregnskaberne indstilles overført til Delprojekt 8-10 Installationer, der er det sidste delprojekt på DNV Gødstrup og hvor de sidste udgifter i kvalitetsfondsprojektet afholdes.


Tabel 2 viser indstillingerne til overførsler til delprojekt 8-10 Installationer.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskaberne for Delprojekt 1B Fælles faciliteter for skurby, Delprojekt 5 Terræn og Landskab, Delprojekt 11 Specialinstallationer og Udstyr, Delprojekt 31 Somatik, Delprojekt 8-10 Aptering, IT apparatur og løst inventar, Medico DNV, IT og Projektorganisationen godkendes og sendes til Sundhedsministeriet, og


at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes.


De tilstedeværende medlemmer af udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at anlægsregnskaberne for Delprojekt 1B Fælles faciliteter for skurby, Delprojekt 5 Terræn og Landskab, Delprojekt 11 Specialinstallationer og Udstyr, Delprojekt 31 Somatik, Delprojekt 8-10 Aptering, IT apparatur og løst inventar, Medico DNV, IT og Projektorganisationen godkendes og sendes til Sundhedsministeriet, og


at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes.


Birgit Marie Christensen, Niels Viggo Lynghøj, Conny Jensen, Arne Lægaard og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-32-76-1-22

18. Socialfondsprojekter i programperioden 2022-2025

Resume

Regionerne har indstillingsret til 20 % af socialfondsmidlerne i perioden 2021-2027. I Region Midtjylland drejer det sig om 29,3 mio. kr. Region Midtjylland har netop gennemført en ansøgningsrunde, og der er modtaget fire ansøgninger, som alle indstilles til tilsagn hos Erhvervsstyrelsen. Fælles for alle ansøgninger er, at der er fokus på opkvalificering af institutionernes medarbejdere til gavn for eleverne.

Forretningsudvalget indstiller,

at alle fire indkomne socialfondsansøgninger indstilles til tilsagn hos Erhvervsstyrelsen,


at der af uddannelsespuljen 2022 under bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" bevilges 24,611 mio. kr. til medfinansiering af fire projekter, jf. tabel 1, og


at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at den øvrige medfinansiering tilvejebringes.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionen har indstillingsret til 20 % af EU's socialfondsmidler i programperioden 2021-2027 med henblik på at styrke regionernes arbejde med ungdomsuddannelser. Det svarer til, at Region Midtjylland efter de gældende fordelingskriterier i programperioden får indstillingsret til 29,3 mio. kr. fra Socialfonden. Indstillingsretten sker inden for allerede hjemlede områder. Indsatsen skal dermed være supplerende og understøtte det arbejde, som regionerne i forvejen understøtter via uddannelsespuljen.


Region Midtjylland har netop gennemført en ansøgningsrunde efter projekter til tre forskellige socialfondsindsatser: Inklusion, Flere faglærte inden for velfærdsområdet og STEM (naturvidenskabelige kompetencer).


Region Midtjylland har modtaget fire socialfondsansøgninger, som alle er inden for rammen af annonceringen, og alle vurderes at bidrage positivt til opfyldelse af den regionale uddannelsespolitik. Administrationen foreslår derfor, at alle fire ansøgninger indstilles til tilsagn hos Erhvervsstyrelsen.


I det følgende præsenteres de enkelte ansøgninger:


Projekt

Ansøger

Deltagere

STEM: (B)STEM-kompetencer med verdensmålene, bæredygtighed og praksis ind i undervisningen.

Mercantec

9 skoler, 45 undervisere og 550 elever er direkte involverede i projektet.

FLERE FAGLÆRTE: Complementum – øget gennemførelse gennem styrkelse af læring, fællesskaber og overgange.

SOSU STV

5 skoler, 100 undervisere og 800 elever er direkte involverede i projektet.

INKLUSION: Projekt Fastholdelse gennem Social Bæredygtighed på EUD (PSB).

Tradium

11 skoler, 70 ledere, 220 undervisere og 4500 elever er direkte involverede i projektet.

INKLUSION: Professionalisering af FGU's inkluderende læringspraksis.

FGU Østjylland

4 skoler, 243 pædagogiske medarbejdere og 120 elever er direkte involverede i projektet.


Alle ansøgninger i deres fulde form og tilhørende effektkæder er vedlagt som bilag.


Ansøgninger indstillet til bevilling

(B)STEM-kompetencer med verdensmålene, bæredygtighed og praksis ind i undervisningen
Ni skoler vil bidrage til den gode og inspirerende STEM-undervisning med udgangspunkt i bæredygtige problemstillinger. Underviserne skal opkvalificeres til en praksisnær, anvendelsesorienteret tværfaglig undervisning, bl.a. gennem samarbejde med virksomheder og Naturvidenskabernes Hus. Der vil være fokus på grøn omstilling og anvendelse af onlinedata. Derudover skal der etableres et netværk af undervisere med henblik på videndeling, gensidig inspiration og løbende opkvalificering.


Et særligt spændende element i denne ansøgning er det tværinstitutionelle samarbejde, idet projektet favner undervisere fra mange forskellige ungdomsuddannelsesretninger og niveauer (EUD, EUX, HTX, HHX, STX og HF).


Complementum – øget gennemførelse gennem styrkelse af læring, fællesskaber og overgange
Projektet vil udvikle og gennemføre kompetenceudvikling på de fem SOSU-skoler i Region Midtjylland med fokus på den meget diverse elevgruppe, hvor bl.a. sprog, kultur og relationskompetencer er vigtige temaer. Derudover skal der udvikles, afprøves og implementeres særligt udviklede støtteindsatser målrettet eleverne på de fem skoler. Jo bedre eleverne trives, des større er deres muligheder for læring og gennemførsel inden for velfærdsområdet.

Projekt Fastholdelse gennem Social Bæredygtighed på EUD (PSB)
Elleve erhvervsskoler vil samarbejde om udvikling af metoder, der øger trivsel og mulighed for, at flere elever gennemfører en erhvervsuddannelse. Med afsæt i målgruppefokuseret kompetenceudvikling understøttes et trygt læringsmiljø, der fremmer elevernes trivsel og faglige udvikling. PSB har bl.a. fokus på digital trivsel, virksomhedsrelationer og overgangsstøtte.

Professionalisering af FGU's inkluderende læringspraksis.

FGU-institutionerne vil gerne have indført en pædagogisk praksis, der i større grad kan inkludere alle de forskellige unge, der visiteres til skolerne, så de kan give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at komme godt videre i uddannelse eller job. Fire FGU-institutioner i Region Midtjylland vil ansætte ressourcepersoner, der gennem deltagelse i undervisningen, samtaler og supervision skal skærpe opmærksomheden fra det pædagogiske personale på og hvordan medarbejderen takler forskellige udfordringer og opgaver i samspil med eleverne.

Høringssvar
Ansøgningerne har været i høring hos de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) og Rådet for Fremtidens Kompetence. Det fremgår af høringssvarene, at RAR Øst- og Vestjylland finder de fire ansøgninger interessante og perspektivrige, samt at de på flere områder flugter med de udfordringer og indsatser, som RAR arbejder med. RAR har endvidere anbefalinger om, at kommuner, kommunale institutioner eller jobcentre inddrages i projektplanlægningen, hvor det er relevant. Disse anbefalinger vil blive videregivet til de relevante projekter som anbefalinger.


Økonomi

Tabel 1 viser ansøgningerne, som er indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget tilskud på i alt 24,611 mio. kr. i medfinansiering til de fire socialfondsprojekter.


Det bemærkes, at det er nødvendigt at anvende midlerne fra uddannelsespuljen for 2022 til medfinansiering, da ansøgere ved tilsagn skal have den fulde finansiering, og DUT-midlerne, som ellers indgår til medfinansiering, først bliver udbetalt til regionen i de respektive år.


Det betyder, at i alt 24,611 mio. kr. fra uddannelsespuljen bruges til medfinansiering af de indstillede socialfondsprojekter jf. tabellen. Såfremt indstillingen godkendes, er der 6,085 mio. kr. tilbage i uddannelsespuljen for 2022.


Ved indstillingen af de fire projekter udnyttes den fulde ramme af de socialfondsmidler, som regionen må bevilge, inden midtvejsvurdering af programperioden i 2025. Efter midtvejsvurderingen af programperioden afklares det, om de sidste midler må udmøntes.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at alle fire indkomne socialfondsansøgninger indstilles til tilsagn hos Erhvervsstyrelsen,


at der af uddannelsespuljen 2022 under bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" bevilges 24,611 mio. kr. til medfinansiering af fire projekter, jf. tabel 1, og


at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at den øvrige medfinansiering tilvejebringes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at alle fire indkomne socialfondsansøgninger indstilles til tilsagn hos Erhvervsstyrelsen,


at der af uddannelsespuljen 2022 under bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" bevilges 24,611 mio. kr. til medfinansiering af fire projekter, jf. tabel 1, og


at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at den øvrige medfinansiering tilvejebringes.


Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalg for Regional Udvikling godkendte på mødet den 9. marts 2022 annonceringsmaterialet til første annoncering efter socialfondsprojekter.


Regionsrådet godkendte på mødet den 23. februar 2022 proces for udmøntning af den regionale del af EU's socialfondsmidler samt samarbejdsaftalen med RAR Østjylland og RAR Vestjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-1-22

19. Landsbyprisen 2023

Resume

Det foreslås, at Region Midtjyllands proces for uddeling af Landsbyprisen justeres på baggrund af en evaluering af de seneste 13 års prisuddelinger. Evalueringen peger på en velfungerende landsbypris og anbefaler en række justeringer, der indstilles godkendt.

Justeringerne er indarbejdet i proces- og tidsplanen for uddeling af Landsbyprisen, som indstilles til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at justeringer i proces for uddeling af Region Midtjyllands Landsbypris godkendes, og


at proces- og tidsplan for uddelingen af Landsbyprisen 2023 godkendes.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Justeringer af proces for uddeling af Landsbyprisen

Følgende justeringer Region Midtjyllands proces for uddeling af Landsbyprisen foreslås på baggrund af evalueringen af de seneste 13 års prisuddelinger - og drøftelsen af evalueringen i udvalget for regional udvikling i juni 2022:


  • Specifikke kriterier nedtones, og i stedet fokuseres mere på det overordnede formål og på landsbyernes fremtidsplaner. Kriterierne erstattes af hjælpespørgsmål.
  • Landsbyerne har metodefrihed i forhold til ansøgningsformater.
  • Der indføres en Initiativpris på 25.000 kr., der uddeles til en ansøger, der vurderes at have gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats. Landsbyprisen på 150.000 kr. fastholdes.
  • Den enkelte kommune/LAG kan indstille op til to landsbyer (mod tidligere én).
  • Der skabes rum til dialog mellem kandidaterne til landsbyprisen og regionens politiske ledelse.

Formålet med justeringerne er at motivere flere landsbyer til at søge om at vinde Landsbyprisen. Antallet af ansøgere har hidtil svinget mellem 4 og 12.


Proces for landsbyprisen 2023

Region Midtjylland inviterer i november 2022 kommuner og LAG'er til at indstille landsbyer til prisen. Ansøgningsfristen er den 1. februar 2023. Ansøgningerne vurderes af et fagligt panel.


Højst fem landsbyer går videre til finalerunden, hvor de motiverer deres ansøgning ved et møde med det faglige panel og politiske repræsentanter. Regionen udarbejder en præsentationsvideo for den enkelte landsby i tæt samarbejde med de, der bor der. Det er det faglige panel, der indstiller en landsby som vinder af både Landsbyprisen og Initiativprisen.


Indstilling om tildeling af Landsbyprisen og Initiativprisen forelægges regionsrådet i april 2023, hvor regionsrådet inviteres til dialog med den vindende landsby. Prisuddelingen sker i maj-juni 2023 i en landsby. Der laves i tilknytning til overrækkelsen større markering og fejring af vinderen og landdistriktsudviklingen generelt. Alle kandidater til landsbyprisen samt kommunale og regionale beslutningstagere bliver inviteret med til overrækkelsen.


Alle ansøgere får tilbud om at deltage i et læringsforløb i efteråret 2023, hvor metoden i brætspillet "den bæredygtige landsby" anvendes. Kommunale landdistriktsmedarbejdere, repræsentanter for lokale aktionsgrupper, regionale og kommunale politikere m.fl. inviteres ligeledes.


Proces- og tidsplan, sammensætningen af det faglige panel og udvælgelsen af vinderen af priserne er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.


Baggrund

Baggrunden for forslaget til justeringer er et ønske om at nå bredere ud til målgruppen og at opnå et højere antal ansøgere til prisen. Justeringerne er baseret på anbefalingerne i evalueringen af landsbyprisen.


Evalueringen peger på en velfungerende landsbypris og anbefaler en række justeringer:

  1. Der er behov for at nå bredere ud til målgruppen, så det samlede ansøgerfelt udvides. Overvej derfor elementer, der skaber mere dynamik og plads til bottom-up aktivitet.
  2. Skru op for det overordnede formål og ned for de specifikke kriterier. Det er udvikling og lokalengagement, der skal frem i lyset, snarere end en helt bestemt form for udvikling.
  3. Tilføj større fokus på det fremadrettede i landsbyerne, så ansøgningen ikke kun beskriver det allerede opnåede. Ansøgere vil gerne udfordres mere på, hvordan de når ”Next Level” i deres fremtidige udvikling.
  4. Åben op for ansøgninger i andre formater, der tiltaler andre typer af ansøgere. Fx unge, der er langt mere fortrolige med videoformatet end skriftlige formularer.
  5. Brug vinderne som et større aktiv i forlængelse af prisen. Hvordan brugte de midlerne? Hvad har vist sig levedygtigt? Hvad har været svært? Lav historier om udviklingen efter prisen.


Evalueringen er vedlagt.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at justeringer i proces for uddeling af Region Midtjyllands Landsbypris godkendes, og


at proces- og tidsplan for uddelingen af Landsbyprisen 2023 godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at justeringer i proces for uddeling af Region Midtjyllands Landsbypris godkendes, og


at proces- og tidsplan for uddelingen af Landsbyprisen 2023 godkendes.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalg for regional udvikling drøftede den 8. juni 2022 evalueringen af landsbyprisen og ønskede på den baggrund forslag til en justeret model for landsbyprisen for 2023 og fremefter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-43-20

20. DM i Skills 2024 i Randers

Resume

Randers Kommune er udvalgt til at afholde DM i Skills i april 2024 og søger at indgå i et partnerskab med Region Midtjylland om gennemførelse af arrangementet. DM i Skills er det store årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Det indstilles, at der gives et tilskud på 2 mio. kr. til Randers Kommune til afvikling af arrangementet.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjylland indgår i partnerskab om afholdelse af DM i Skills 2024 i Randers,


at der udmøntes 2,0 mio. kr. i 2023 til Randers kommunen til afviklingen af DM i Skills i 2024,


at udgiften afholdes fra uddannelsespuljen under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' under forudsætning af, at midlerne til uddannelsespuljen i Budget 2023 fastholdes, og


at bevillingen gives under forudsætning af, at Randers Kommune tilvejebringer den øvrige medfinansiering.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

DM i Skills er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor omkring 300 elever fra danske erhvervsskoler konkurrerer om at blive den bedste inden for deres fag. Organisationen Skills Denmark har afholdt begivenheden siden 2011. Arrangementet er med til at skærpe de unges faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder. Begivenheden bidrager således til både at give de unge muligheden for at vise deres talenter og til at skabe opmærksomhed om de håndværksfaglige uddannelser og de muligheder, de unge får med en erhvervsuddannelse.


DM i Skills 2024

Randers Kommune er udvalgt til at afholde DM i Skills i 2024. Kommunen har inviteret Region Midtjylland til at indgå i partnerskab om afholdelsen og søger om et tilskud på 3 mio. kr. til gennemførelse af arrangementet. Formålet med at få DM i Skills til Randers er, at få flere unge i kommunen og den øvrige region til at vælge en erhvervsuddannelse.


Blandt de kommuner, som tidligere har gennemført arrangementet, er erfaringen, at der efterfølgende opleves en stigning i interessen for erhvervsuddannelserne. Til DM i Skills 2022 i Høng, Region Sjælland, var der ca. 60.000 besøgende. Epinion har lavet en før- og efterundersøgelse blandt de 18-30 årige i Region Sjælland. Undersøgelsen viste, at før Skills overvejede 36 % af de unge en erhvervsuddannelse, og at tallet efter arrangementet var steget til 48 %.


I Region Midtjylland er DM i Skills afholdt i Herning i 2018, og i 2025 skal EURO Skills afholdes i Herning.


Der er opsat følgende målsætninger for DM i Skills i Randers:

  • At arbejde med målsætningen om flere elever i erhvervsuddannelserne, både til det offentlige og det private arbejdsmarked.
  • At udvikle nye samarbejdsflader mellem grundskoler, erhvervsskoler og offentlige- og private erhvervsliv.
  • At markedsføre Randers Kommune og Region Midtjylland som et godt sted at uddanne sig med gode beskæftigelsesmuligheder.


Administrationens bemærkninger

DM i Skills er et godt udstillingsvindue med henblik på at få flere faglærte. Arrangementet understøtter således Region Midtjyllands uddannelsespolitik, der har fokus på at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.


Randers Kommune forventer et budget på 12 mio. kr. for afholdelse af DM i Skills i 2024, jf. tabel 1, og heraf søger kommunen Region Midtjylland om et tilskud på 3 mio. kr. Baseret på tidligere regionale bevillinger til DM i Skills indstilles det, at Region Midtjylland yder et tilskud på 2 mio. kr. til Randers kommune til afvikling af arrangementet.


Randers Kommune har tilsvarende søgt Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Mariagerfjord Kommune om i alt 2 mio. kr. Der arbejdes endvidere på at få flere kommuner med i samarbejdet. Bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige medfinansiering fra kommunerne tilvejebringes.


Administrationen indstiller, at tilskuddet finansieres af Uddannelsespuljen i 2023 under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter'. Hvis indstillingen følges, vil der være 22,3 mio. kr. i uddannelsespuljen til ansøgningsrunder i 2023. Bemærk at der er indregnet reduktion i Uddannelsespuljen som følge af sagen 'Opfølgning på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter', som blev behandlet på regionsrådsmødet den 24. august 2022.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland indgår i partnerskab om afholdelse af DM i Skills 2024 i Randers,


at der udmøntes 2,0 mio. kr. i 2023 til Randers kommunen til afviklingen af DM i Skills i 2024,


at udgiften afholdes fra uddannelsespuljen under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' under forudsætning af, at midlerne til uddannelsespuljen i Budget 2023 fastholdes, og


at bevillingen gives under forudsætning af, at Randers Kommune tilvejebringer den øvrige medfinansiering.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjylland indgår i partnerskab om afholdelse af DM i Skills 2024 i Randers,


at der udmøntes 2,0 mio. kr. i 2023 til Randers kommunen til afviklingen af DM i Skills i 2024,


at udgiften afholdes fra uddannelsespuljen under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' under forudsætning af, at midlerne til uddannelsespuljen i Budget 2023 fastholdes, og


at bevillingen gives under forudsætning af, at Randers Kommune tilvejebringer den øvrige medfinansiering.


Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-92-21

21. Procedure for ansøgning til profilgymnasier og orientering om status på gymnasieområdet

Resume

De nye regler for elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på gymnasieområdet træder i kraft for optageåret 2023-2024. Det indebærer bl.a. at regionerne fremover får kompetence til at godkende profilgymnasier. Punktet indeholder et forslag til procedure for ansøgning til profilgymnasium til godkendelse. Herudover gives der i sagen en orientering om den kommende proces for kapacitetsfastsættelse og om status på elevfordeling på gymnasierne i Region Midtjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at procedure for ansøgning til profilgymnasier godkendes,


at orientering om proces for kapacitetsfastsættelse tages til efterretning, og


at orientering om aktuel elevfordeling på gymnasierne i Region Midtjylland tages til efterretning.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Proces for implementering af ny elevfordelingsaftale

Den politiske aftale om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på gymnasieområdet er udmøntet i lovgivning, der trådte i kraft den 1. juli 2022. Loven indebærer bl.a. en ny procedure for fastsættelse af kapaciteten på de gymnasiale uddannelser og for godkendelse af profilgymnasier, som får virkning fra optageåret 2023/2024. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt udkast til bekendtgørelse om bl.a. kapacitetsfastsættelse og profilgymnasier i høring. Der er afgivet fælles høringssvar via Danske Regioner. Der kan komme ændringer i forhold til nedenstående tidsfrister, når den endelig bekendtgørelse foreligger.


Profilgymnasier - procedure for ansøgning

Regionerne har i henhold til den nye elevfordelingsaftale fået kompetencen til at godkende profilgymnasier. Denne kompetence lå tidligere hos Børne- og Undervisningsministeriet. Ved et profilgymnasium forstås et gymnasium, som har en særlig stærk faglig profil inden for et fagligt område, f.eks. musik, naturvidenskab eller sprog. Det er gymnasiet selv, der skal ansøge om godkendelse og godtgøre, at det har en særlig stærk profil. Der findes i dag tre godkendte profilgymnasier, som alle er beliggende i Region Hovedstaden.


Regionsrådet skal fastsætte en procedure og ansøgningsfrist for ansøgning om at blive profilgymnasium. Det fremgår af udkastet til bekendtgørelsen, hvilke kriterier et gymnasium skal opfylde for at blive godkendt til profilgymnasium. Profilen skal blandt andet knytte sig til en eller flere studieretninger på gymnasiet, og der skal som minimum indgå to fag på A-niveau som studieretningsfag i den eller de pågældende studieretninger. Institutionen skal også stille særlige krav til ansøgernes faglige forudsætninger inden for det faglige område, ligesom der skal samarbejdes med eksterne aktører med relevans for profilen.


Der foreslås følgende procedure og tidsfrist for ansøgning til profilgymnasium:


14. oktober 2022

Ansøgningsfrist for gymnasierne

25. oktober 2022

Høring vedr. indkomne ansøgninger i gymnasiesamarbejderne

7. december 2022

Udvalg for Regional Udvikling behandler indkomne ansøgninger

21. december 2022

Regionsrådet behandler indkomne ansøgninger

22. december 2022

Regionsrådet giver besked til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om, at en eller flere institutioner er blevet godkendt som profilgymnasium med virkning fra skoleåret 2023-2024


Orientering om kapacitetsfastsættelse 2023/24

Regionen har tidligere indstillet kapaciteten til Børne-og Undervisningsministeriet på baggrund af indmeldt kapacitet fra institutioner. Det er fremover, i henhold til det nye lovgrundlag, Børne- og Undervisningsministeriet, som fastsætter kapaciteten de kommende tre år, hvor regionerne alene inddrages på administrativt niveau. Regionsrådet har således ingen formel kompetence i fastsættelse af kapaciteten.


Den kommende proces forventes som følge af ændringen at være nedenstående. Det bemærkes, at de præcise datoer og tidsfrister endnu ikke er fastlagt fra ministeriets side, samt at der ligeledes ikke er fastlagt en frist for, hvordan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil inddrage regionerne i fastlæggelse af den foreløbige kapacitet.


1. september 2022

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meddeler institutionerne en såkaldt beregningsteknisk kapacitet. Regionerne orienteres samtidig med institutionerne om de udmeldte kapaciteter.

1. oktober 2022

Institutionernes frist for at indberette bestyrelsens indstilling om institutionens kapacitet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og herunder begrunde indstillingen, hvis den afviger fra styrelsens kapacitetsforslag.

Medio oktober

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter en foreløbig kapacitet og inddrager regionerne heri.

23. november 2023

Regionsrådet orienteres om den af styrelsen fastsatte foreløbige kapacitet.

1. februar 2023

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet giver institutionerne besked om den foreløbige kapacitet.

15. maj 2023

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet giver institutionerne besked om størrelsen af den endelige kapacitet. Den endelige kapacitet svarer til den foreløbige kapacitet med eventuelle justeringer på baggrund af det faktiske ansøgertal til det kommende skoleår.


Regionsrådet orienteres om ministeriets udmeldte foreløbige kapacitet på mødet den 23. november 2022. Det fremgår af udkastet til bekendtgørelsen, at Børne- og Undervisningsministeriet inddrager regionerne i fastsættelse af den foreløbige kapacitet, men det er endnu ikke afklaret, hvordan denne inddragelse vil ske, ligesom det heller ikke er afklaret, hvilke data regionerne modtager som forudsætning for at indgå i dialog med ministeriet om kapacitetsforslagene. Danske Regioner har gjort opmærksom på dette i sit høringssvar til bekendtgørelsen vedrørende kapacitetsfastsættelse.


Orientering om aktuel elevfordeling på gymnasierne i Region Midtjylland

Ansøgere til det almene gymnasium fik i april besked om, hvilket gymnasium de havde fået reserveret en plads på efter sommerferien. Alle ansøgere i Fordelingsudvalg Syd og Fordelingsudvalg Nord fik opfyldt deres 1. prioritet, mens der blev foretaget fordeling i Fordelingsudvalg Øst og Fordelingsudvalg Vest.


Fordelingsudvalg Øst

Der blev fordelt i alt 186 elever fra de overansøgte gymnasier i Aarhus (Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium og Risskov Gymnasium), heraf 29 elever fra de såkaldte KUO-områder. Det er færre end sidste år, hvor der blev fordelt 382 elever, heraf 54 elever fra KUO-områderne. KUO-områderne dækker over ansøgere med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet.


Det lave antal flytninger i indeværende år skyldes, at de overansøgte gymnasier fik hævet deres kapacitet som følge af optagestoppet for Aarhus Gymnasium, Tilst og Viby Gymnasium. Optagestoppet er en del af den nye elevfordelingsaftale og er indført for at give udfordrede gymnasier en ny start.


Det fremgår af bilaget, at der har været mange bevægelser med både tilgang og afgang af elever. Det skyldes, at der typisk frem mod skolestart opstår ledige pladser på skolerne som følge af ændrede uddannelsesvalg eller udlandsophold, eller at ansøgere er dumpede til optagelsesprøve. F.eks. har Favrskov Gymnasium samlet set fire færre elever ved skolestart, men det dækker over, at 18 elever er flyttet væk fra skolen, og der er kommet 14 nye elever til.


Flere af de overansøgte gymnasier i Aarhus har også ledig kapacitet ved skolestart. Der er indgået en aftale om skoleskift i fordelingsudvalget. Det tilstræbes med aftalen, at elever ikke flyttes før efter grundforløbets afslutning i november. Aftalen har til formål, at den enkelte elev får ro til at falde til på den tildelte skole og at sikre et godt læringsudbytte i grundforløbet.


Fordelingsudvalg Vest

Herning Gymnasium var det eneste i fordelingsudvalg Vest, hvor der blev foretaget fordeling. Herning Gymnasium havde en kapacitet på 336 elever og modtog 404 ansøgere. Der blev således fordelt 68 elever. Ansøgere, der ikke var tilfredse med den gymnasieplads, de havde fået tildelt, kunne rette indsigelse til fordelingsudvalget og anmode om en genbehandling af deres pladsreservation.


17 ansøgere blev i forbindelse med behandling af disse indsigelser optaget på Herning Gymnasium. De 17 ledige pladser opstod som følge af almindeligt frafald, dvs. ændret uddannelsesvalg, udlandsophold eller at ansøgere er dumpet til optagelsesprøve. Herning Gymnasium har efterfølgende haft mulighed for at optage yderligere 14 elever og har herved optaget ca. halvdelen af de fordelte ansøgere.


For de øvrige gymnasier i fordelingsudvalget har der kun været et mindre frafald frem mod skolestart på det almene gymnasium. På HF-uddannelsen er der typisk en del eftertilmeldere, og her er elevtallet steget fra ansøgningstidspunktet frem til skolestart. Det samme gør sig gældende i de øvrige fordelingsudvalg.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at procedure for ansøgning til profilgymnasier godkendes,


at orientering om proces for kapacitetsfastsættelse tages til efterretning, og


at orientering om aktuel elevfordeling på gymnasierne i Region Midtjylland tages til efterretning.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at procedure for ansøgning til profilgymnasier godkendes,


at orientering om proces for kapacitetsfastsættelse tages til efterretning, og


at orientering om aktuel elevfordeling på gymnasierne i Region Midtjylland tages til efterretning.


Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev på mødet den 27. april 2022 orienteret om ansøgertal til gymnasierne i Region Midtjylland.


Regionsrådet blev på mødet den 18. august 2022 orienteret om den nye elevfordelingsmodel.


Udvalg for Regional Udvikling blev på mødet den 9. august 2022 orienteret om status på gymnasieområdet.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-1-22

22. Ansøgning om udbud af automatikteknikeruddannelse

Resume

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern, Skjern Tekniske Skole, om at udbyde grundforløb 2 og hovedforløb for uddannelsen til automatiktekniker. UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern ønsker at styrke uddannelsesudbuddet i Vestjylland og dermed styrke rekrutteringsgrundlaget for virksomhederne i området. Administrationen anbefaler, at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjerns ansøgning om udbud af Grundforløb 2 og hovedforløb for uddannelsen til automatiktekniker godkendes.

Forretningsudvalget indstiller,

at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjerns ansøgning om udbud af grundforløb 2 og hovedforløb for uddannelsen til automatiktekniker godkendes.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern, Skjern Tekniske Skole ansøger om at oprette grundforløb 2 (GF2) og hovedforløb på automatikteknikeruddannelsen. Ansøgningen er vedlagt som bilag.


En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er opdelt i to dele. Grundforløb 1 (GF1) er et generelt 20 ugers introforløb for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. GF2 varer normalt også 20 uger og er i dette tilfælde målrettet automatikteknikeruddannelsen. Hovedforløbet foregår i en eller flere virksomheder, hvor eleverne er i praktik.


Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder også i forhold til den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes GF1 og GF2. Regionsrådet skal hertil afgive indstilling til Børne- og Undervisningsministeriet om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.


Regionen skal formelt kun tage stilling til GF2, men grundforløbet hænger tæt sammen med hovedforløbet.


UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjerns ansøgning om udbud

UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern ønsker at imødekomme den generelle mangel på automatikteknikere og udnytte potentialet for at udlære flere automatikteknikere i Vestjylland. Vestjylland er kendetegnet ved at have mange industri- og produktionsvirksomheder.


De lokale industrivirksomheder kan rekruttere lokalt fra folkeskolen, såfremt uddannelsescentret godkendes til at have automatikteknikeruddannelsen. Det forventes herved, at antallet af godkendte lærepladser og lærlingeaftaler kan øges. Forventningen er, at der kan starte 16 elever det første år (heraf 4 på EUX), og at der efter fire år vil være 122 elever på uddannelsen.


UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern har forhørt sig hos udvalgte virksomheder i det lokale erhvervsliv om behovet for lærlinge samt ønsket om at have uddannelsen lokalt. Det fremgår af hensigtserklæringerne, jf. bilag, at virksomhederne har behov for automatikteknikerlærlinge, og at de er klar til at ansætte lærlinge. Det fremgår endvidere af bilagene, at der er 67 godkendte virksomheder indenfor en radius af 50 km, som må oprette praktikpladser til automatikteknikere. Der vurderes på baggrund heraf, at der er gode muligheder for praktikpladser og gode beskæftigelsesmuligheder i området efter endt uddannelse.


Høringssvar fra uddannelsesinstitutioner

Der er modtaget høringssvar fra de nærmeste udbydere af uddannelsen.


  • Herningsholm Erhvervsskole har ingen bemærkninger til oprettelsen af det nye udbud og anfører, at skolen samarbejder med de hovedforløbsskoler, der måtte være i dens geografiske nærområde.
  • Rybners Erhvervsskole (Esbjerg) anfører i sit høringssvar, at der er ikke lavet en formel udbudsrunde fra ministeriets side, og at den på den baggrund ikke kan støtte et nyt udbud.
  • Mercantec anfører i sit høringsvar, at den ikke kan bakke op om ansøgningen, da den vurderer, at der ikke er et udækket behov for uddannelsen.
  • Syddansk Erhvervsskole anfører ligeledes, at den ikke kan bakke op om ansøgningen, da den vurderer, at der ikke er et udækket uddannelsesbehov for uddannelsen.


Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt en vejledning den 10. juni 2022, hvor det ikke længere er et krav at lave en formel udbudsrunde. Nye udbud kan således godt godkendes mellem de formelle udbudsrunder.


Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern godkendes til at udbyde GF2 og hovedforløbet af automatikteknikeruddannelsen.


Anbefalingen beror på en vurdering af, at der i de omkringliggende kommuner er relativt få, der søger uddannelsen, og det må forventes, at der med større nærhed også kan opnås et højere søgetal. Desuden åbner nærheden i uddannelsen for, at flere vil kunne starte på uddannelsen direkte fra 9. eller 10. klasse, og giver en særlig mulighed for de elever, der ikke er klar til at flytte hjemmefra i en meget ung alder.


Anbefalingen beror også på en række positive tilkendegivelser fra virksomheder i området. Virksomhederne er ramt af rekrutteringsudfordringer. Det er deres forventning, at rekrutteringsmulighederne bliver bedre ved, at automatikteknikeruddannelsen udbydes på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern.


Det fremgår endvidere af data på uddannelsesområdet, jf. nedenstående tabel, at der bliver uddannet meget få automatikteknikere. I byerne Varde, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Struer, som det nye udbud vil dække, uddannes der stort set ingen, og de fremgår derfor ikke af tabellen. Det er vurderingen, at en nyt uddannelsesudbud vil kunne tiltrække flere elever, så det matcher det antal elever i de byer, hvor uddannelsen udbydes.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjerns ansøgning om udbud af grundforløb 2 og hovedforløb for uddannelsen til automatiktekniker godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjerns ansøgning om udbud af grundforløb 2 og hovedforløb for uddannelsen til automatiktekniker godkendes.


Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-2-22

23. Godkendelse af revideret interessentskabskontrakt for Aarhus Letbane

Resume

Administrationen i Region Midtjylland og i Aarhus Kommune har i dialog med Aarhus Letbane revideret interessentskabskontrakten for Aarhus Letbane. Den primære ændring i interessentskabskontrakten vedrører en konsekvensrettelse af regionsrådets beslutning den 27. oktober 2021 om at justere sammensætningen af bestyrelsen. Derudover er kontrakten justeret, og nogle afsnit er udgået som følge af færdiggørelsen af etape 1 og fuld idriftsættelse af letbanen. Kontrakten er vedlagt som bilag og fremlægges til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at den reviderede interessentskabskontrakt for Aarhus Letbane godkendes.


Marianne Karlsmose og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 27. oktober 2021 at justere sammensætningen af bestyrelsen for Aarhus Letbane, og at ændringen indarbejdes i en revision af interessentskabskontrakten om Aarhus Letbane. Administrationen i Region Midtjylland og i Aarhus Kommune har på baggrund heraf revideret interessentskabskontrakten for Aarhus Letbane.


Revision af interessentskabskontrakt for Aarhus Letbane

Den primære ændring i interessentskabskontrakten vedrører en konsekvensrettelse af regionsrådets beslutning den 27. oktober 2021 om at justere sammensætningen af bestyrelsen, så antallet af politiske bestyrelsesmedlemmer reduceres fra seks til fire. Bestyrelsen består i dag af syv medlemmer, hvoraf Region Midtjylland og Aarhus Kommune hver især udpeger to politiske medlemmer og i fællesskab udpeger tre medlemmer med erhvervserfaring på området.


Interessenterne har samtidig opdateret og forenklet interessentskabskontrakten. Tekst er sammenskrevet, omskrevet og præciseret. Tekst, der ikke længere er aktuel, er slettet, hvilket også betyder, at et bilag udgår. Der har endvidere været afsnit i kontrakten, som udgår, da de ikke længere er aktuelle som følge af færdiggørelsen af etape 1 og fuld idriftsættelse af letbanen.


Afsnittet omkring et politisk medlems mulighed for at kræve bestyrelsesbeslutninger forelagt interessenterne er også udgået af kontrakten. Afsnittet er fundet unødvendigt, idet det i kontrakten allerede er fastlagt, hvilke forhold bestyrelse og interessenter hver især skal træffe beslutning om. Det er derfor ikke nødvendigt at have det som et eksplicit krav i kontrakten.


Regionsrådet besluttede den 27. oktober 2021, at interessentskabskontrakten suppleres af en ejerskabsstrategi, som sætter rammerne for drift og udvikling af Aarhus Letbane. Det er endnu ikke afklaret med Aarhus Kommune, om en fælles ejerskabsstrategi vil være hensigtsmæssig.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den reviderede interessentskabskontrakt for Aarhus Letbane godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at den reviderede interessentskabskontrakt for Aarhus Letbane godkendes.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 27. oktober 2021 at justere sammensætningen af bestyrelsen for Aarhus Letbane, og at ændringen indarbejdes i en revision af interessentskabskontrakten om Aarhus Letbane.


Regionsrådet besluttede på samme måde, at interessentskabskontrakten suppleres af en ejerskabsstrategi og forelægges regionsrådet til godkendelse i 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-7-20

24. Samkørselsapp i Midt- og Vestjylland

Resume

Der skal tages stilling til, om Region Midtjylland ønsker at indgå i et samarbejde om udbud af en fælles samkørselsapp sammen med 8-kommune samarbejdet (Struer, Lemvig, Skive, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Viborg og Ikast-Brande Kommuner). Det er en forventning, at fem af de otte kommuner deltager i ordningen. En fælles samkørselsapp kan bidrage til at løse mobilitetsudfordringerne i yderområderne, den grønne omstilling og generelt bidrage til øget mobilitet i de deltagende kommuner.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjylland tilslutter sig projektet om udbud af en fælles samkørselsapp i samarbejde med de deltagende kommuner og Midttrafik, idet forudsætningen herfor er, at der findes en løsning, der er økonomisk attraktiv for alle kommuner i regionen.


Marianne Karlsmose, Martin Jakobsen og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Samkørsel kan være en vigtig brik i et ønske om at styrke lokalområder, hvor det kollektive trafiktilbud i dag kan være begrænset til få busafgange og Flextrafik. En samkørselsapp sikrer, at bilister og eventuelle medpassagerer kan finde hinanden. I appen kan bilister oplyse, at de kører en bestemt strækning og tilbyde andre at køre med. Passagererne kan samtidig se, hvilke ture der er tilbudt. Herefter indgås en aftale mellem bilist og passager om kørsel fra A til B.


Udbud af fælles samkørselsapp

Der findes flere velfungerende samkørselsapps på markedet i dag, og udvælgelse af én fælles app-udbyder sker efter afholdelse af udbud. Det er blandt parterne forventningen, at øget samkørsel kan være med til at løse mobilitetsudfordringer i lokalområder, og generelt bidrage til øget mobilitet i de deltagende kommuner, samt reducere trængsel og CO2-udledning.


Der vil i projektet være særlig fokus på selve udbredelsen af den udvalgte app, idet et vigtigt succeskriterie for en samkørselsapp er, at der tilbydes så mange ture i appen, at de, der har behov for kørsel, kan finde en passende tur. Hvis der sjældent findes en passende tur, mister borgeren hurtigt interessen for appen. Antallet af tilbudte ture kan bl.a. øges gennem målrettede kampagner på store arbejdspladser, f.eks. Regionshospitalet Gødstrup, ansatte ved Skive Kommune eller Regionshuset i Viborg. Kampagner kan også have bredere fokus eller målrettes bestemte bysamfund, f.eks. landsbyer med begrænset tilbud af kollektiv trafik.


Der er umiddelbart ingen hindringer for, at en samkørsels-app i fremtiden kan udbredes til andre kommuner i regionen, hvilket yderligere vil øge enkeltheden, antallet af mulige ture og dermed gøre den mere attraktiv.


Organisering

Samkørselsappen skal understøtte den øvrige kollektive trafik, f.eks. ved at kunne integreres i Rejseplanen. En forankring i Midttrafik er derfor hensigtsmæssig. Midttrafik råder endvidere over faglige, tekniske, markedsføringsmæssige og evt. juridiske kompetencer til at varetage implementering og drift af appen i samarbejde med app-udbyderen. Midttrafiks administrationsomkostninger indregnes i projektet og finansieres af parterne.


Det er en forventning at fem af de otte kommuner i 8-kommuner samarbejdet deltager i projektet om udbud af en fælles samkørselsapp. Status er, at to kommuner ønsker at tilslutte sig projektet, mens to kommuner på de foreslåede betingelser ikke ønsker at deltage. De sidste fire kommuner forventes at tage stilling til deltagelse i løbet af efteråret 2022. Samkørselsappen forventes sendt i udbud ultimo 2022 og vil være tilgængelig for borgerne i marts-april 2023.


Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte bilag, der er udarbejdet af Midttrafik i samarbejde med de otte kommuner og administrationen.


Økonomi

Såfremt Region Midtjylland tilslutter sig projektet, vil regionen bidrage med et tilskud på 50 % af startomkostningerne, som finansieres ligeligt henover de tre år, samt 0,1 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til Midttrafiks administrationsomkostninger. De samlede omkostninger for regionen vurderes at være 0,235 mio. kr. årligt, dvs. i alt 0,940 mio. kr. i perioden 2022-2025. Midlerne finansieres af projektpuljen til mobilitet. Driftsomkostningerne afholdes af de deltagende kommuner.


De nuværende omkostninger er estimeret ud fra officielle listepriser. Det forventes, at der vil være stordriftsfordele ved at flere kommuner deltager i fællesskab. De faktiske omkostninger vil blive kendt, når der efter afholdelse af udbuddet er truffet beslutning om valg af app-udbyder. Såfremt regionens andel af udgifterne overstiger 0,25 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025, eller der er behov for at videreføre tilskud udover denne periode, forelægges en sag til politisk behandling.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland tilslutter sig projektet om udbud af en fælles samkørselsapp i samarbejde med de deltagende kommuner og Midttrafik.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjylland tilslutter sig projektet om udbud af en fælles samkørselsapp i samarbejde med de deltagende kommuner og Midttrafik, idet forudsætningen herfor er, at der findes en løsning, der er økonomisk attraktiv for alle kommuner i regionen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-176-13

25. Ansøgning om 4. klinikadresse fra tandlæge Nadia Østergaard

Resume

Tandlæge Nadia Østergaard har ansøgt om at få dispensation til at praktisere fra en 4. praksisadresse. Praksisadministrationen har givet afslag på ansøgningen, da sundhedsloven § 57 j. Stk. 2, kun giver tilladelse til to praksisadresser. Regionsrådet har på møde den 22. august 2018 givet Praksisadministrationen bemyndigelse til at træffe afgørelse om en 3. praksisadresse.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives afslag på ansøgningen om dispensation til at praktisere fra en 4. praksisadresse.


Marianne Karlsmose, Martin Jakobsen og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Tandlæge Nadia Østergaard har søgt om dispensation om at praktisere fra en 4. praksisadresse beliggende i Viborg by.


Tandlæge Nadia Østergaard har i forvejen tilladelse til at praktisere fra tre praksisadresser beliggende:

Tværgade 4, 7800 Skive

Jernbanegade 4, Frederiks, 7470 Karup J

Helsevænget 4, 7870 Roslev.


Praksisadministrationen har givet afslag på ansøgning, med baggrund i den bemyndigelse Regionsrådet på møde den 22. august 2018 har vedtaget. I bemyndigelsen står der: "Ansøgning om at praktisere fra mere end tre praksisadresser vil som udgangspunkt blive afslået. Ansøgninger, der ikke imødekommes, vil af ansøger kunne forlanges forelagt for regionsrådet". Ansøger har ønsket sagen forelagt for regionsrådet.


I ansøgningen fra tandlæge Nadia Østergaard oplyses det, at gives der ikke tilladelse til en 4. praksisadresse, vil man lukke klinikken i Roslev og flytte den til Viborg. Der er ikke i sundhedsloven noget der forhindrer, at en tandlæge kan flytte sin klinik og dermed sit ydernummer. Dog er det Praksisadministrationen opfattelse, at hvis klinikken i Roslev flyttes, skal det betragtes som en ansøgning om en 3. praksisadresse, da tandlæge Nadia Østergaard har to yderligere praksisadresser.


Det er Praksisadministrationens vurdering, at det ikke er til borgernes fordel at flytte ydernummeret fra et udkantsområde som Roslev og ind til Viborg. I postnummer 8800 Viborg er der aktuelt 12 tandlægeklinikker. I forhold til området ved Roslev findes nærmeste klinik i Spøttrup, hvor der er en enkelt klinik, ellers skal borgerne til Skive for at modtage tandbehandlinger.


Efter ønske fra forretningsudvalget er ansøgningen vedlagt som bilag.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives afslag på ansøgningen om dispensation til at praktisere fra en 4. praksisadresse.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der gives afslag på ansøgningen om dispensation til at praktisere fra en 4. praksisadresse.


Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-104-19

26. Evaluering af forsøgsordning vedr. bedre udnyttelse af samarbejdsaftaler med privathospitaler

Resume

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for Budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning med det formål at sikre en bedre udnyttelse af regionens samarbejdsaftaler med privathospitaler. Der blev afsat 1 mio. kr. til forsøgsordningen.


Forsøgsordningen blev igangsat på Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital og var afgrænset til CT-scanninger, herunder primært CT-urografier (scanning af nyrer og urinveje). Ordningen kørte fra den 1. november 2020 til den 1. april 2022. I den periode var forsøgsordningen præget af COVID-19-epidemien – blandt andet på grund af perioder med suspenderede patientrettigheder, hvor patienterne ikke havde ret til at komme på privathospital.

Regionsrådet får med dette punkt en overordnet evaluering af forsøgsordningen.

Forretningsudvalget indstiller,

at evalueringen af forsøgsordningen for bedre udnyttelse af samarbejdsaftaler med privathospitaler tages til efterretning.


Marianne Karlsmose, Martin Jakobsen og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Forsøgsordningen vedrørende bedre udnyttelse af samarbejdsaftaler med privathospitaler blev igangsat på et tidspunkt, hvor proceduren for omvisitering til et privathospital var således, at hvis regionen ikke kunne give tider inden for fristerne for udredning og behandling, skulle patienten tage kontakt til Patientkontoret for at blive omvisiteret til et privathospital. Med undtagelse af få afgrænsede områder var det altså kun Patientkontoret, som varetog opgaven med omvisitering, når patienter ønskede at gøre brug af deres mulighed for at komme på privathospital - enten via regionens samarbejdshospitaler eller via privathospitaler, som har indgået aftale om ret til hurtig udredning og det udvidet frie sygehusvalg (DUF) med Danske Regioner.


I efteråret 2020 blev der indgået en samarbejdsaftale med privathospitalet Capio vedrørende CT-scanninger. Det betyder, at Capio ses som en udvidelse af regionens kapacitet på CT-området og bliver regionens tilbud til de patienter, som ikke får en tid inden for fristerne på regionens egne hospitaler. Forsøgsordningen indebar, at Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital tog telefonisk kontakt til de patienter, som var blevet henvist til afdelingen for at få foretaget en CT-scanning, men som ikke kunne tilbydes en tid inden for fristerne. Afdelingen oplyste patienten om ventetider og muligheden for at blive visiteret direkte fra afdelingen til Capio frem for at vente på tiden i det offentlige.


Formålet med ordningen var at lette patienters visitering til et privathospital ved at ringe dem op, informere dem og tilbyde patienterne hjælp til at komme på privathospital udover henvisningen til omvisitering via Patientkontoret i indkaldelsesbrevet. Antagelsen var, at man på den måde kunne udnytte den nye samarbejdsaftale med Capio bedre, end hvis patienterne ikke blev ringet op.


Resultatet af forsøgsordningen

92 % af de patienter, som afdelingen ringede til og tilbød direkte visitering til Capio, takkede ja. Det er afdelingens umiddelbare vurdering, at flere patienter blev visiteret til regionens samarbejdshospital, end hvis de ikke var blevet ringet op. De patienter, som takkede nej, forklarede det oftest med, at de var mest trygge ved at blive i det offentlige, og at de ikke havde noget imod at vente på deres tid på afdelingen.


Det er ligeledes afdelingens vurdering, at den telefoniske kontakt gjorde en forskel for ældre patienter, da afdelingens sekretærer havde mulighed for at uddybe patientens muligheder. Disse vurderinger skal dog tages med forbehold, da der ikke foreligger data, som kan underbygge dem.


Sekretærerne på afdelingen oplevede, at de kunne svare på de spørgsmål, som patienterne stillede i forbindelse med tilbuddet om direkte visitation til privathospitalet. Det kunne være spørgsmål om, hvorvidt betalingen for scanningen ville blive dækket af regionen. Hvis patienten for eksempel havde spørgsmål til mulighederne for befordring, kunne sekretærerne henvise til Kørselskontoret for nærmere information.


Regionens brug af direkte visitering på nuværende tidspunkt og fremadrettet

Hvis Patientkontoret skal kontakte patienter, kræver det, at patienten selv retter henvendelse og udtrykker ønske herom. Det er ikke muligt for den enkelte afdeling at oversende patientens oplysninger og opgaven om at kontakte patienten, idet dette vil indebære en videregivelse af personfølsomme sundhedsoplysninger. Disse oplysninger kan kun videregives, hvis patienten giver sit samtykke hertil.


At afdelingerne har mulighed for at ringe patienter op og tilbyde lettere visitering til et privathospital, er blevet benyttet i stigende grad hen over de seneste år. COVID-19-epidemien og sygeplejerskekonflikten i 2021 forårsagede således, at mange undersøgelser og behandlinger blev aflyst, og konsekvensen heraf var, at ventetiderne på hospitalerne steg. Der har derfor været et incitament til i højere grad at hjælpe patienter med lange ventetider til at komme på privathospital. COVID-19-epidemien og sygeplejerskekonflikten øgede i sagens natur presset på Patientkontoret, fordi flere patienter var interesseret i at få en kortere ventetid på privathospital frem for at vente på tiden, patienten havde fået i det offentlige.


I vedhæftede bilag 'Områder med direkte visitation til private samarbejdsaftaler' ses en oversigt over de områder, hvor der på nuværende tidspunkt er etableret direkte visitering fra hospitalerne til regionens private samarbejdsaftaler.


Regionen har yderligere et incitament til, at flere patienter vælger at lade sig udrede og behandle i det private i år, da regionen, via staten, kan få dækket udgifter til afvikling af udsatte aktiviteter til og med 2022.


Direkte visitation kan dog være en ressourcetung opgave for nogle afdelinger, idet der kan være behov for at ringe til patienterne ad flere omgange, før der opnås kontakt, hvilket kræver personaleressourcer.


Derudover er der flere opmærksomhedspunkter i forbindelse med brugen af direkte visitation, som har betydning i større eller mindre grad alt efter, hvilket område man kigger på. Disse er beskrevet i vedlagte bilag.


Som situationen er på nuværende tidspunkt, udnyttes stort set alle regionens samarbejdsaftaler til fulde, men administrationen og hospitalerne er løbende i dialog om på hvilke områder, man med fordel kan indføre direkte visitation fra afdelingerne med henblik på at lette presset fra de offentlige afdelinger og hjælpe patienter med at få kortere ventetider til udredning eller behandling.


Administrationen er ligeledes opmærksom på områder, hvor regionen med fordel kan udbyde nye samarbejdsaftaler. Et udbud af sundhedsydelser kræver en vis volumen af patienter, samt et privat marked, som har kapacitet til at udrede og behandle patienterne inden for fristerne, når det offentlige ikke kan. Dertil kommer balancegangen mellem regionens behov for privat kapacitet samt privathospitalernes behov for at rekruttere personale.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at evalueringen af forsøgsordningen for bedre udnyttelse af samarbejdsaftaler med privathospitaler tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at evalueringen af forsøgsordningen for bedre udnyttelse af samarbejdsaftaler med privathospitaler tages til efterretning.


Niels Viggo Lynghøj, Birgit Marie Christensen og Olav Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 23. september 2020 at igangsætte en forsøgsordning på CT-scanninger, herunder primært CT-urografier (scanning af nyrer og urinveje), for patienter fra Aarhus Universitetshospital til privathospital.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-28-22

27. Orientering om proces for udarbejdelse af ny sundhedsaftale

Resume

Sundhedssamarbejdsudvalget har til opgave at udarbejde udkast til en ny sundhedsaftale i Midtjylland. Den næste sundhedsaftale træder i kraft den 1. januar 2024, og Sundhedssamarbejdsudvalget har godkendt en tids- og procesplan for udarbejdelsen, der nu fremlægges til orientering.


Der afsættes tid til politisk drøftelse i kommunerne, regionen, PLO-Midtjylland og i de nye politiske klynger med afsæt i et politisk debatoplæg fra Sundhedssamarbejdsudvalget, og Sundhedssamarbejdsudvalget inviterer til en bred konference i februar 2023 om udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. De politiske udvalg får lejlighed til løbende at drøfte ny sundhedsaftale.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om proces for ny sundhedsaftale tages til efterretning.


Marianne Karlsmose, Martin Jakobsen og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedssamarbejdsudvalget har til opgave at udarbejde udkast til ny sundhedsaftale i Midtjylland, da den gældende aftale udløber ved udgangen af 2023. Sundhedssamarbejdsudvalget har den 10. august 2022 godkendt en proces frem mod en ny sundhedsaftale. Processen er agil og vil løbende kunne blive justeret, da endelig lov samt de nærmere rammer i form af ny vejledning og bekendtgørelse afventes.


Sundhedsaftalen kort fortalt

Sundhedsaftalen er den formelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem regionen, kommunerne og almen praksis. Samtidig skal aftalen understøtte sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne velfærdsområder, herunder social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Sundhedsaftalen fastsætter gennem visioner, prioriterede indsatsområder, målsætninger og bærende principper for samarbejdet en fælles politisk retning for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.


Den gældende midtjyske sundhedsaftale har titlen "Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance" (Sundhedsaftalen 2019-2023). Aftalen bygger på:

  • fire visioner for det fælles sundhedsvæsen i Midtjylland (Mere lighed i sundhed – socialt og geografisk, På borgerens præmisser, Sundhedsløsninger tæt på borgeren og Mere sundhed for pengene)
  • tre indsatsområder (Fælles investering i forebyggelse, Sammen om ældre borgere og Den nære psykiatri)
  • syv samarbejdsprincipper (økonomi, kvalitet, fælles populationsansvar, at bryde vanetænkningen, videndeling og spredning, tidlig og rettidig indsats samt it og data og telemedicin på tværs).


Proces for udarbejdelse af en ny sundhedsaftale

I vedlagte tids- og procesplan lægges indgår:

  • Opstartsfase marts-november 2022, hvor Sundhedssamarbejdsudvalget udarbejder et politisk debatoplæg
  • Formuleringsfase december 2022-maj 2023, hvor der sker politisk drøftelse af debatoplægget og Sundhedssamarbejdsudvalget udarbejder en høringsversion
  • Hørings- og godkendelsesfase maj-december 2023, hvor der gennemføres bred høring, Sundhedssamarbejdsudvalget udarbejder endeligt udkast og sundhedsaftalen behandles i regionsrådet og byrådene.


Der afsættes tid til politisk drøftelse i kommunerne, regionen, PLO-Midtjylland og i de nye politiske klynger med afsæt i det politiske debatoplæg fra Sundhedssamarbejdsudvalget. Sundhedssamarbejdsudvalget inviterer til en bred konference i februar 2023 om udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Midtjylland. Deltagerkredsen er regionale og kommunale politikere, administrative, PLO-Midtjylland, patientforeninger og andre interesseorganisationer samt fagpersoner fra hospitaler, kommuner og almen praksis.


De politiske udvalg får lejlighed til at drøfte ny sundhedsaftale i forbindelse med:

  • Præsentation af Sundhedssamarbejdsudvalgets debatoplæg på regionsrådets temadag i november 2022
  • Drøftelse af debatoplæg på de politiske møder i december/januar
  • Invitation til konference i februar 2023
  • Drøftelse af udkast til høringsversion i stående udvalg i foråret 2023 forud for, at dette godkendes i Sundhedssamarbejdsudvalget
  • Drøftelse af høringsversion i stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet juni/august 2023 med henblik på afgivelse af regionalt høringssvar
  • Drøftelse af endelig aftale november 2023 med henblik på politisk godkendelse.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om proces for ny sundhedsaftale tages til efterretning.


Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orientering om proces for ny sundhedsaftale tages til efterretning.


Niels Viggo Lynghøj, Birgit Marie Christensen og Olav Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-70-21

28. Underskriftsark

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Tilbage til toppen