Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 16. december 2020 kl. 13:00
i Mødet holdes virtuelt.

Alle medlemmer var mødt.

 

Mødet blev holdt som videomøde.

 

Lukket punkt 1 er efter mødet overført til åben dagsorden punkt 33.

 

Mødet blev hævet kl. 16.30.


Pkt. Tekst
1 Økonomirapportering pr. 31. oktober 2020
2 Opgørelse af forventede Covid-19 udgifter i 2020
3 Kapacitetsfastsættelse for STX, HF, HHX og HTX 2021-2022
4 Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi
5 DNV-Gødstrup: Fastsættelse af flyttetidspunkt
6 DNV-Gødstrup: Pietas Pavillon
7 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 3. kvartal 2020
8 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2020
9 Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020
10 Kvartalsrapport pr. 30 september 2020 kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg
11 DNU: "Det tredje øje"-rapport om Forum efterår 2020
12 Kvartalsrapport pr. 30. september 2020 Forum DNU
13 DNV-Gødstrup Psykiatri: Afsluttende "Det tredje øje"-rapport for 2. og 3. kvartal 2020
14 Godkendelse af prioriteringer på It's anlægsbevilling 2021
15 Konkretisering af anvendelsen af uforbrugte midler fra Finanslov 2019 til Psykiatrien
16 Udmøntning af midlertidig pulje fra Finanslov 2020 til psykiatrien
17 Første udmøntning af midler fra Finanslov 2020 til permanentgørelse af satspuljeinitiativer
18 Godkendelse af ansøgning om specialfunktioner inden for funktionelle lidelser
19 Anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesproces
20 Benyttelsesaftale for 2021-2022 mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland
21 Tilskud til sundhedsinnovationsprojekt om Extended Reality (XR)
22 Medicinrapportering efter 3. kvartal i 2020
23 Godkendelse af driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om intern skole
24 Den Midtjyske Strategi for Fremmedsprog
25 Udmøntning af projektpuljen 2021
26 Midttrafiks forslag til ny indtægtsdelingsmodel
27 Tilskud til pilotprojekt med elbus
28 Udpegning til følgegruppe for kollektiv trafikplan i de Midt- og Vestjyske kommuner
29 Orientering om abortrådgivning i Region Midtjylland - hensigtserklæring fra budget 2020
30 Opfølgning på hensigtserklæring om partnerskabsaftaler
31 Status på målbilledet for sundhedsområdet
32 Status på målbilledet for socialområdet
33 Nyt Vaskeri og nyt Hospitalsapotek: Godkendelse af totalentreprenør og bevilling
Sagnr.: 1-21-78-2-20

1. Økonomirapportering pr. 31. oktober 2020

Resume

Økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2020 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.


Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. oktober 2020 forventes merforbrug på 664,8 mio. kr. på sundhedsområdet. Det forventede merforbrug skyldes nettomerudgifter som følge af COVID-19. Det er aftalt i økonomiaftalen for 2021 mellem regeringen og Danske Regioner, at regionerne kompenseres for nettomerudgifterne. Det skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed i økonomirapporteringen som følge af COVID-19.


Socialområdet forventer et mindreforbrug på 22,0 mio. kr. på det takstfinansierede område, og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2020 tages til efterretning,


at bevillingsændringerne i skema 1.1. - 6.9 godkendes, og


at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug, som følge af ændret periodisering af udgifter, på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger, fx konsolidering gennem indkøb til lager, genforsikring af tjenestemænd mv., for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet

Opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet.

1: Finansiering i alt er finansiering for både anlæg og drift.


Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. oktober 2020 forventes merforbrug på 664,8 mio. kr. på sundhedsområdet. Det forventede merforbrug skyldes nettomerudgifter som følge af COVID-19, det er aftalt i økonomiaftalen for 2021 mellem regeringen og Danske Regioner, at regionerne kompenseres for nettomerudgifterne.


Regeringen har ikke fastlagt de nærmere retningslinjer for, hvordan nettomerudgifterne skal opgøres, eller hvordan regionerne bliver kompenseret. Det forventes ikke, at der foreligger en afklaring førend regnskab 2020 er afsluttet, og dermed vil regnskabsresultatet for 2020 blive kraftigt påvirket af COVID-19 udgifterne.


Der er foretaget og vil blive foretaget konsoliderende tiltag, lig tidligere år, med henblik på at understøtte ønsket i regionens målbillede om god økonomistyring og mest mulig sundhed for de ressourcer, regionen har til rådighed. Muligheden for konsolidere er opstået på baggrund af ændret periodisering af udgifter.


Håndtering af COVID-19 udgifter

I Region Midtjylland er der på nuværende tidspunkt opgjort følgende merudgifter som følge af COVID-19. Nettomerudgifterne dækkes af staten.


Generelle merudgifter i tabellen udgør de udgifter, der har været til eksempelvis overarbejde, særydelser og indkøb af materiale til COVID-19-indsatsen, mens sengedage er udtryk for, at hospitalerne modtager en takst for hver sengedag, de har haft en COVID-19-patient.


Hertil kommer, at Region Midtjylland har indkøbt værnemidler på vegne af Den Nationale Operative Stab (NOST) som på nuværende tidspunkt er opgjort 379,4 mio. kr. Det forventes, at staten dækker disse udgifter. Ligeledes har Region Midtjylland haft anlægsudgifter for 50,0 mio. kr. vedrørende medicotekniske anskaffelser til COVID-19 situationen, primært indkøb af respiratorer. På nuværende tidspunkt er anlægsudgiften finansieret af Region Midtjyllands egen likviditet, og det er uafklaret, om regionerne modtager kompensation fra staten for anlægsudgifter i forbindelse med COVID-19.


Hospitaler


Økonomistyringen i 2020 er udfordret af COVID-19. Der er et ønske om at sikre bedst muligt grundlag for økonomistyring og konsolidering på regionalt niveau, herunder understøtte arbejdet med at opgøre COVID-19 udgifter.


Hospitalerne har fået overført deres forventede afvigelse (excl. udgifter til COVID-19) for regnskabsåret 2020 til kommende år, i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020. Dermed vil afvigelser for regnskabsåret 2020 alene være et udtryk for afvigelser i udgifterne til COVID-19-udgifter.


Hospitalsenhed Midt

Der forventes et mindreforbrug i 2020 på 15,0 mio. kr., der hovedsagligt skyldes mindreforbrug på varer og tjenesteydelser som følge af COVID-19.


Psykiatri

Der forventes et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Ud over rekrutteringsudfordringer er der en række usikkerheder forbundet med regnskabsresultatet for 2020. Usikkerheden vedrører: Ibrugtagning af Psykiatrien i Gødstrup samt usikkerhed i forhold til afregningen for færdigbehandlede patienter og den mellemregionale afregning. Usikkerheden vedrørende sidstnævnte beror på omlægning til LPR3.


Fællesudgifter og -indtægter

Det forventede mindreforbrug på 255,6 mio. kr. på fællesudgifter og -indtægter skyldes primært forventede mindreforbrug på puljerne samhandel mellem regioner, pulje vedrørende refusion af hospitalernes medicinforbrug, bløderpatienter, respiratorbehandling i eget hjem, lov- og cirkulærprogram samt andre reguleringer, udgifter til ansatte social- og sundhedsassistentelever samt optimering af fradragsret for energiafgifter og refusion af moms.


Praksis

Praksissektoren skønnes til et samlet mindreforbrug på 67,0 mio. kr. Det samlede resultat dækker over en række markante afvigelser, hvor de mest markante er mindreforbrug for tandlægehjælp og fysioterapi på henholdsvist 25,5 mio. kr. og 20,2 mio. kr.


Det skønnede resultat pr. 31. oktober 2020 er en del højere end skønnet pr. 31. august 2020. Dette skyldes en væsentlig stigning i aktiviteten på tværs af praksissektoren i tiden efter genåbningen af samfundet efter den første bølge af COVID-19 smitte i foråret. Generelt forudsættes denne vækst at fortsætte den resterende del af 2020.


Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin forventes i 2020 at være 1.440,0 mio. kr. svarende til et merforbrug i forhold til budgettet på 72,9 mio. kr. og en vækst i forhold til sidste års regnskab på 5 %.


Helt overordnet ses der en vækst i mængden af udleveret medicin (defineret døgndosis (DDD) år til dato i forhold til samme periode i 2019. I den samme periode har der været en vækst i prisen pr. DDD. Der er altså tale om stigende udgifter både som følge af stigende mængder af udleveret medicin, samt at medicinen er blevet dyrere i tilskud. År til dato har der været et fald i antallet af personer, der har købt medicin med tilskud.


Servicefunktioner

Merforbruget på 157,3 mio. kr. for servicefunktioner skyldes hovedsagligt forventet merforbrug for Indkøb & Medicoteknik vedrørende indkøb af værnemidler og ekstra lageropbygning. Størstedelen forventes at skulle overføres til 2021, da indtægten for indkøbet falder efterhånden, som varerne sælges til hospitalerne.


Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter


Socialområdet

Samlet set forventes et mindreforbrug på 22,0 mio. kr. på det takstfinansierede område, inklusiv overførsel af det akkumulerede resultat fra tidligere år på 13,7 mio. kr.


Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.


Fælles Formål og Administration

Det forventede mindreforbrug består blandt andet 4,7 mio. kr. vedrørende Regionssekretariatet, hvilket primært skyldes, at der ikke har været et større behov for at trække på den interne forsikringspulje til dækning af bygningsskader.


Ligeledes forventes mindreforbrug på 11,5 mio. kr. som følge af udskudte betalinger i forbindelse med løn- og vagtplansystemet. Endelig forventes et merforbrug på 10,8 mio. kr. til tjenestemandspensioner som følge af stigende udbetalinger til pensionerede tjenestemænd.


Finansielle områder

Renter

Nettorenteudgifterne forventes at være på 25,0 mio. kr. i 2020, hvilket er lavere end forudsat i budgettet for 2020. Dertil kommer, at regionens løbende likviditetsfremskaffelse gennem REPO-handler har genereret en større renteindtægt end forventet.


Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte økonomiske rammer.


Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets fjerde og sidste økonomirapportering.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2020 tages til efterretning,


at bevillingsændringerne i skema 1.1. - 6.9 godkendes, og


at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug, som følge af ændret periodisering af udgifter, på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger, fx konsolidering gennem indkøb til lager, genforsikring af tjenestemænd mv., for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-4-20

2. Opgørelse af forventede Covid-19 udgifter i 2020

Resume

På regionsrådets møder i august og september 2020 blev der i alt givet bevillinger til hospitalerne og stabe for 487,3 mio. kr. til forventede udgifter i 2020 i forbindelse med Ciovid-19. Udgifterne er nu opgjort til 748,7 mio. kr. med de bevillingsændringer, der lægges frem i denne sag, tilpasses hospitalerne og stabenes budgetter den seneste opgørelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om opgørelsen af Covid-19-udgifter tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i tabel 4 over de opgjorte Covid-19-udgifter og udgifter til udskudt aktivitet godkendes.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Merudgifter i forbindelse med Covid-19

I foråret 2020 blev der igangsat et arbejde med at opgøre merudgifterne i forbindelse med Covid-19 i 2020. De forventede udgifter i 2020 blev opgjort til 374,0 mio. kr. Regionsrådet fik forelagt opgørelserne og de medfølgende bevillingsændringer i august og september 2020.


Med henblik på at lave en efterregulering af bevillingsændringerne, så hospitalerne har et korrekt budget at styre efter, er opgørelserne af merudgifter knyttet til Covid-19 i 2020 nu opdateret. De nye opgørelser er vist i tabel 1, hvor det ses, at merudgifterne opgøres til i alt 679,7 mio. kr. mod 374,0 mio. kr. tidligere. Forskellen skyldes primært, at indkøb af værnemidler gennem Indkøb & Medicoteknik og manglende driftsindtægter ikke var medtaget i den første opgørelse. Herudover har regionerne overtaget flere udgifter til driften af testcentre, som tidligere var afholdt af Testcenter Danmark.


Tabel 1. Merudgifter i 2020 i forbindelse med Covid-19


Generelle merudgifter i tabellen udgør de udgifter, der har været til eksempelvis overarbejde, særydelser og indkøb af materiale til Covid-19-indsatsen, mens sengedage er udtryk for, at hospitalerne modtager en takst for hver sengedag, de har haft en Covid-19-patient.


På baggrund af ovenstående opgørelse, foreslås det at korrigere bevillingsændringen til hospitalerne og stabe med i alt 305,7 mio. kr. fordelt som vist i tabel 2.


Tabel 2. Korrektioner til tidligere bevillingsændring vedrørende Covid-19-udgifter


Ud over ovenstående udgifter har Region Midtjylland indkøbt værnemidler på hele landets vegne gennem Den Nationale Operative Stab (NOST) for cirka 380 mio. kr., hvoraf regionen indtil videre har modtaget kompensation for 361,0 mio. kr.


Udgifter til udskudt aktivitet

Siden foråret 2020 har der desuden pågået et arbejde med at opgøre økonomien knyttet til den aktivitet, der er udskudt som følge af Covid-19. Hospitalsudvalget blev den 10. august 2020 orienteret om den konkrete opgørelsesmetode.


Udviklingen er i tæt samarbejde med hospitalerne fulgt løbende i efteråret, og forventningen til forbruget knyttet til afvikling af udskudt aktivitet på regionens somatiske hospitaler i 2020 er nu lavere, end de tidligere opgørelser viste.


Det lavere forventede forbrug skyldes blandt andet, at flere hospitaler har haft udfordringer i forhold til at få afviklet den udskudte aktivitet inden udgangen af 2020. En problemstilling knyttet hertil er, hvorvidt personalet ønsker at indgå aftaler om ekstraarbejde. For at få afviklet den udskudte aktivitet, vil der være behov for at planlægge f.eks. operationer på lørdage. Mange medarbejdere, særligt på operationsområdet, har allerede ydet en ekstra indsats i 2020, og der opleves derfor udfordringer i forhold til i et tilstrækkeligt omfang at få indgået aftaler om merarbejde. Hospitalernes forventning er fortsat, at meget af den udsatte aktivitet vil være afviklet inden udgangen af 2020, men også at der vil være områder, hvor afviklingen af den udskudte aktivitet vil strække sig ind i 2021. Der er sideløbende arbejdet på, at aktiviteten kan afvikles ved at flytte den efter kapacitet. F.eks. til praktiserende speciallæger og privathospitaler. Hospitalsudvalget er orienteret herom på mødet den 31. august 2020.


Nedenstående tabel 3 viser den oprindelige udmøntning til afvikling af udskudt aktivitet på 113,3 mio. kr. samt den foreslåede regulering, hvor hospitalerne leverer 44,3 mio. kr. tilbage til centrale konti. Dermed forventer hospitalerne i 2020 at bruge 69 mio. kr. på udsat aktivitet. Dertil kommer et eventuelt øget forbrug på privathospitaler.


Tabel 3. Midler til udskudt aktivitet, Bevilling august 2020, reserveret forbrugt på hospitalernes og rest som tilbageføres


Samlet efterregulering

På regionsrådets møder i august og september 2020 blev der i alt givet bevillinger til hospitalerne og stabe for 487,3 mio. kr. til forventede udgifter i 2020 i forbindelse med Covid-19 og udskudt aktivitet. Udgifterne er nu opgjort til 748,7 mio. kr., og med nedenstående bevillingsændringer tilpasses hospitalerne og stabenes budgetter den seneste opgørelse.


Tabel 4. Bevillingsændringer som følge af efterregulering


Kompensation for udgifterne

I økonomiaftalen for 2021 mellem regeringen og Danske Regioner er det aftalt, at regionerne skal kompenseres for de opgjort nettomerudgifter til håndteringen af Covid-19 i 2020. Regeringen har ikke fastlagt de nærmere retningslinjer for, hvordan nettomerudgifterne skal opgøres, eller hvordan regionerne bliver kompenseret. Det forventes ikke, at der foreligger en afklaring førend regnskab 2020 er afsluttet, og dermed vil regnskabsresultatet for 2020 blive kraftigt påvirket af Covid-19-udgifterne.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om opgørelsen af Covid-19 udgifter tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i tabel 4 over de opgjorte Covid-19 udgifter og udgifter til udskudt aktivitet godkendes.


Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om opgørelsen af Covid-19-udgifter tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i tabel 4 over de opgjorte Covid-19-udgifter og udgifter til udskudt aktivitet godkendes.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 19. august og 23. september 2020 godkendt bevillinger til hospitaler og stabe for i alt 487,3 mio. kr. til forventede udgifter i 2020 i forbindelse med Covid-19.


Hospitalsudvalget har på møder den 10. og 31. august 2020 modtaget orienteringer om status for arbejdet med at indhente udskudt aktivitet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-40-20

3. Kapacitetsfastsættelse for STX, HF, HHX og HTX 2021-2022

Resume

Regionsrådet skal informere Børne- og Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for gymnasierne i regionen, ligesom regionsrådet kan indstille til ministeriet, at der fastlægges et kapacitetsloft for ét eller flere gymnasiers optag. Et kapacitetsloft defineres ved, at et gymnasium ikke kan optage elever udover den kapacitet, som det tildeles. Regionsrådet skal tage stilling til to kapacitetsforslag for fordelingsudvalg Øst, hvor der lægges op til en begrænsning af kapaciteten for en række gymnasier. Administrationens forslag til kapacitet har i år været sendt i høring hos gymnasierne, og der er modtaget høringssvar fra en række gymnasier.

Forretningsudvalget indstiller,

at regionsrådet indstiller administrationens forslag 2 til undervisningsministeren, således at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej nedlægges, samt at der fastlægges et kapacitetsloft i forhold til deres indmeldte kapacitet for Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole, Risskov Gymnasium, Favrskov Gymnasium og Skanderborg Gymnasium.


at den indmeldte STX-kapacitet for fordelingsudvalgene Vest, Syd og Nord tages til efterretning,


at den indmeldte kapacitet for HF i de fire fordelingsudvalg tages til efterretning, og


at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning.


Rasmus Foged, Jakob Rixen, Nicolaj Bang, Steen Thomsen og Lone Langballe tog forbehold for 1. at., som de i stedet foreslår formuleret således: "at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej nedlægges, samt at der fastlægges et varigt kapacitetsloft for gymnasierne i og omkring Aarhus, således at ingen gymnasier inden for en radius af 25 km fra Rådhuspladsen i Aarhus kan have en samlet STX, Pre-IB og HF kapacitet, der overstiger 10 klasser."


Marianne Karlsmose tog et foreløbigt forbehold.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har overordnet kompetence til at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med gymnasierne, der alle er selvejende institutioner.


Regionsrådet skal informere Børne- og Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for gymnasierne i regionen senest den 1. februar 2021. Administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse har været sendt i høring hos gymnasierne i perioden 2.-13. november 2020 for at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed i forhold til tidligere år, og for at give mulighed for en dialog om kapacitetsfastsættelsen. Der er givet et kort resume af høringsvarerne nedenfor under det enkelte fordelingsudvalg. De samlede høringssvar fremgår af bilaget "Gymnasiernes høringssvar".


Administrationen har primo oktober modtaget forslag til kapacitetsfastsættelse fra de forpligtende samarbejder, og har på baggrund heraf udarbejdet forslag til kapacitet for optageåret 2021-2022, jf. bilaget "Kapacitetsindmelding og kapacitetsforslag 2021-2022 STX-HF-PreIB".


Administrationens forslag tager udgangspunkt i, at der på overordnet niveau er tilstrækkelig med kapacitet i alle fordelingsudvalg. Forslaget tager endvidere udgangspunkt i, at så mange elever som muligt kan få opfyldt deres første prioritet, og at antallet af elevflytninger minimeres. Samtidig er der også behov for en stram kapacitetsstyring for at adressere de udfordringer, der er på gymnasieområdet:


  • Polariseringen i de store byer. Det gør sig gældende for gymnasierne i Aarhus
  • Udviklingen i søgemønstre, hvor eleverne i stigende grad søger mod de større byer. Det gør sig gældende for omegnsgymnasier i nærheden af de større byer
  • Faldende ungdomsårgange. Det gør sig primært gældende for gymnasier beliggende uden for de større byområder.


Den midlertidige lov fra 2019, der gav gymnasierne mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, er blevet forlænget til også at gælde for skoleåret 2021/2022. Det er uafklaret, hvorvidt fordelingsudvalg Øst vil anvende denne mulighed. Der gennemføres for nuværende indledende drøftelser i fordelingsudvalget herom. Såfremt der ikke kan opnås enighed i fordelingsudvalget, kan et gymnasium, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler, klage til regionsrådet over fordelingsudvalgets afgørelse senest den 7. januar 2021.


I det følgende gennemgås kapacitetsfastsættelsen for de fire fordelingsudvalg.


Fordelingsudvalg Øst

Regionsrådet har tidligere tilkendegivet, at kapaciteten skal begrænses på et antal gymnasier, således at udbudsstederne Aarhus Gymnasium (Tilst) og Viby Gymnasium sikres et tilstrækkeligt elevgrundlag. På denne baggrund har administrationen udarbejdet to forslag til kapacitetsfastsættelse i fordelingsudvalg Øst, jf. bilaget "Kapacitetsindmelding og kapacitetsforslag 2021-2022 STX-HF-PreIB".


Forslag 1. Gældende kapacitet

Dette forslag tager udgangspunkt i, at kapaciteten i fordelingsudvalg Øst har været tilstrækkelig, og at de gældende kapacitetslofter har medvirket til at understøtte elevgrundlaget på de gymnasier, der er udfordrede på elevsammensætningen. Forslaget er en videreførelse af kapaciteten for indeværende år, og der foretages ingen ændringer i forhold hertil. Såfremt de kommende ansøgertal og søgemønstre vil ligne indeværende år, forventes ca. 375 elevflytninger ved dette forslag. Hertil vil eventuelt komme flytninger som følge af lokale elevfordelingsregler, f.eks. fordeling af elever fra KUO-områder (ansøgere med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet). I forhold til den indmeldte kapacitet, sættes kapaciteten ned med én klasse på følgende gymnasier: Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Risskov Gymnasium, Favrskov Gymnasium og Skanderborg Gymnasium. Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium sættes ned med to klasser i forhold til den indmeldte kapacitet. For de øvrige gymnasier fastholdes den indmeldte kapacitet, som er uændret i forhold til sidste år, dog har Aarhus Gymnasium, Tilst, ønsket at sætte sin kapacitet op fra fire til fem klasser. Denne indmelding imødekommes, da der ikke er behov for at pålægge udbudsstedet i Tilst et kapacitetsloft.


Forslag 2. Implementering af regionsrådets beslutning den 28. marts 2020

Dette forslag tager udgangspunkt i, at Aarhus Gymnasium for andet år i træk ikke har fået et elevgrundlag, der sikrer et økonomisk og fagligt bæredygtigt gymnasium. Det foreslås derfor at indstille til ministeren, at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej nedlægges. Der skal fortsat være en stram kapacitetsstyring på et antal gymnasier for at sikre et tilstrækkeligt elevgrundlag på Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst. Såfremt de kommende ansøgertal og søgemønstre vil ligne indeværende år, forventes ca. 300 elevflytninger ved dette forslag. Hertil vil eventuelt komme flytninger som følge af lokale elevfordelingsregler, f.eks. fordeling af elever fra KUO-områder. I forhold til den indmeldte kapacitet, som svarer til den kapacitet, der var gældende i 2018, sættes kapaciteten ned med én klasse på følgende gymnasier: Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole, Risskov Gymnasium, Favrskov Gymnasium og Skanderborg Gymnasium. Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium sættes således op med én klasse i forhold til indeværende års kapacitet for at reducere antallet af elevflytninger. For de øvrige gymnasier fastholdes den indmeldte kapacitet.


Høringssvar

Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium påpeger begge i deres høringsvar, at administrationens kapacitetsforslag ikke giver dem et bæredygtigt elevgrundlag, men at der er behov for at reducere kapaciteten yderligere på de overansøgte gymnasier. Evalueringen af dette års elevoptag viser, at begge gymnasier ender med færre elever end forudsat i regionsrådets beslutning fra januar 2020. Viby Gymnasium har således nu 5 klasser, mens der var beregnet 8 klasser ved regionsrådets beslutning. Tilsvarende har Aarhus Gymnasium nu 5 klasser, hvor der var beregnet 7 klasser ved regionsrådets beslutning. Aarhus Gymnasium gør endvidere opmærksom på, at såfremt de ikke kan garanteres samlet set seks klasser med en balanceret elevsammensætning i februar måned efter studiestart, vil det afvikle STX-tilbuddet og helt lukke lokationen i Tilst.


De øvrige Aarhus-gymnasier anmoder alle om, at de ikke pålægges de foreslåede kapacitetslofter og gør opmærksom på, at de fremlagte forslag vil give et stort antal elevflytninger. Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium henviser desuden til, at de foreslåede kapacitetslofter giver udfordringer i forhold til oprettelse af et bredt studieretningstilbud og i forhold til skolernes økonomi. Endelig påpeger Skanderborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium, at de med kapacitetslofterne ikke vil have mulighed for at optage de elever, som bor i gymnasiets lokalområde, og som har angivet gymnasiet som deres 1. prioritet.


Den gældende kapacitet for HF fastholdes.


Fordelingsudvalg Nord

Gymnasierne i fordelingsudvalg Nord er blevet enige om en reduktion i STX-kapaciteten i forhold til tidligere år på i alt fem klasser, jf. bilaget "Kapacitetsindmelding og kapacitetsforslag 2021-2022 STX-HF-PreIB".


Høringssvar

Fordelingsudvalg Nord har afgivet et samlet høringssvar. Fordelingsudvalget ønsker at støtte Bjerringbro Gymnasium, der ikke har tilstrækkelig søgning til at kunne fylde tre hele klasser og den samlede kapacitet i fordelingsudvalget er således sænket med i alt fem klasser. Fordelingsudvalget vurderer dog, at en yderligere kapacitetsbegrænsning i deres eget område ikke vil resultere i fordeling af flere elever til Bjerringbro Gymnasium, men at der i stedet er brug for at reducere kapaciteten på Silkeborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium.


Den gældende kapacitet for HF fastholdes.


Fordelingsudvalg Vest

Den gældende kapacitet for STX og HF fastholdes - dog med den undtagelse, at Ikast-Brande Gymnasium ønsker at hæve sin kapacitet med henholdsvis en HF-klasse og en PreIB-klasse. Den indmeldte kapacitet fremgår af bilaget "Kapacitetsindmelding og kapacitetsforslag 2021-2022 STX-HF-PreIB".


Opmærksomheden henledes på, at på grund af den demografiske udvikling med faldende ungdomsårgange formodes det, at der inden for en kortere årrække vil være behov for at se på kapaciteten i dette fordelingsudvalg.


Høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra Holstebro Gymnasium og fra Struer Gymnasium. Holstebro Gymnasium fremhæver i dets høringsvar, at en eventuel reduktion i gymnasiets kapacitet vil betyde ændrede søgemønstre i retning af en øget søgning til de erhvervsgymnasiale uddannelser og ikke nødvendigvis en øget søgning til gymnasier i andre byer, ligesom en kapacitetsbegrænsning vil have en række utilsigtede konsekvenser for Holstebro Gymnasium i form af bl.a. dårligere udnyttelse af bygningsmasse og lærerkræfter samt forringet mulighed for at tilbyde en bred vifte af studieretninger. Struer Gymnasium anfører i dets høringssvar, at de ønsker at fastholde deres kapacitet, da der ikke er udfordringer med at opfylde elevernes ønske om optag på skolen. Det har ingen bemærkninger til den øvrige kapacitetsfastsættelse i fordelingsudvalget.


Fordelingsudvalg Syd

Den gældende kapacitet for STX og HF fastholdes. Den indmeldte kapacitet fremgår af bilaget "Kapacitetsindmelding og kapacitetsforslag 2021-2022 STX-HF-PreIB".


Der er ikke modtaget høringssvar for fordelingsudvalg Syd.


Kapacitet på HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere Børne- og Undervisningsministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten. Den indmeldte kapacitet fremgår af bilaget "Kapacitetsindmelding 2021-2022 HHX-HTX".


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse for fordelingsudvalg Øst drøftes med henblik på afgivelse af indstilling til regionsrådet,


at den indmeldte STX-kapacitet for fordelingsudvalgene Vest, Syd og Nord tages til efterretning,


at den indmeldte kapacitet for HF i de fire fordelingsudvalg tages til efterretning, og


at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet indstiller administrationens forslag 2 til undervisningsministeren, således at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej nedlægges, samt at der fastlægges et kapacitetsloft i forhold til deres indmeldte kapacitet for Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole, Risskov Gymnasium, Favrskov Gymnasium og Skanderborg Gymnasium.


at den indmeldte STX-kapacitet for fordelingsudvalgene Vest, Syd og Nord tages til efterretning,


at den indmeldte kapacitet for HF i de fire fordelingsudvalg tages til efterretning, og


at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning.


Rasmus Foged tog forbehold for indstillingen, da han finder, at administrationens forslag 2 begrænser kapaciteten i fordelingsudvalg Øst for meget.


Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Rasmus Foged, Jakob Rixen, Nicolaj Bang, Steen Thomsen, Lone Langballe og Ole Revsgaard Andersen stillede ændringsforslag om, at 1. at i stedet foreslås formuleret således: "at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej nedlægges, samt at der fastlægges et kapacitetsloft for tre år for gymnasierne i og omkring Aarhus, således at ingen gymnasier inden for en radius af 25 km fra Rådhuspladsen i Aarhus kan have en samlet STX, Pre-IB og HF kapacitet, der overstiger 10 klasser."


For forslaget stemte forslagsstillerne, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.


Jacob Isøe Klærke og Susanne Buch stillede følgende ændringsforslag:


"at regionsrådet indstiller en kapacitet til undervisningsministeren svarende til administrationens forslag 1, dog med ændring således, at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej nedlægges, og at Aarhus Gymnasiums samlede STX-kapacitet samles på Aarhus Gymnasium Tilst,


at regionsrådet fremadrettet fastsætter flerårige kapaciteter for gymnasierne for at styrke uddannelsesinstitutionernes og familiernes planlægningsmuligheder,


at fordeling af ansøgere sker ved en samlet uvildig og gennemsigtig proces,


at den indmeldte STX-kapacitet for fordelingsudvalgene Vest, Syd og Nord tages til efterretning,


at den indmeldte kapacitet for HF i de fire fordelingsudvalg tages til efterretning, og


at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning."


For forslaget stemte forslagsstillerne, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.


Regionsrådet vedtog,


at regionsrådet indstiller administrationens forslag 2 til undervisningsministeren, således at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej nedlægges,


at der fastlægges et kapacitetsloft i forhold til deres indmeldte kapacitet for Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole, Risskov Gymnasium, Favrskov Gymnasium og Skanderborg Gymnasium.


at den indmeldte STX-kapacitet for fordelingsudvalgene Vest, Syd og Nord tages til efterretning,


at den indmeldte kapacitet for HF i de fire fordelingsudvalg tages til efterretning, og


at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke, Susanne Buch, Rasmus Foged, Jakob Rixen, Nicolaj Bang, Steen Thomsen, Lone Langballe og Ole Revsgaard Andersen stemte imod 2. at.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-20

4. Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi

Resume

Aarhus Universitetshospital har gennem hele 2020 arbejdet på at reducere den økonomiske ubalance til det aftalte måltal, og det er hospitalsledelsens forventning, at hospitalet kommer ud af 2020 med et resultat på niveau med måltallet. Der er fundet varige besparelser i 2020 og frem, men ikke fuldt ud svarende til de nødvendige besparelser, hvorfor der i 2020 er indregnet engangsbesparelser.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi har de senere år været under pres. I 2019 blev der udarbejdet en plan for genopretning af hospitalets økonomiske balance, herunder tilførsel af midler. Som en del af denne plan skulle Aarhus Universitetshospital realisere effektiviseringer og besparelser svarende til 150 mio. kr. varigt. En del af de 150 mio. kr. blev realiseret via engangsbesparelser og håndteres således i 2020.


Aktuel status

Aarhus Universitetshospital har gennem hele 2020 arbejdet på at nå det økonomiske måltal. Det er hospitalsledelsens forventning, at hospitalet kommer ud af 2020 med et resultat på niveau med måltallet, som er nul. Som det fremgår af afsnittet 'Baggrundsinformation om tilpasning af hospitalernes budgetter' er det oprindelige måltal på 60,7 mio. kr. i merforbrug overført til de efterfølgende budgetår, hvorfor det nye måltal, som hospitalet skal økonomistyre efter i 2020, er nul.


I vurderingen af den økonomiske balance i 2020 er lagt til grund, at hospitalets økonomi ikke belastes af merudgifter som følge af COVID-19.


Der er fortsat væsentlig usikkerhed om forudsætningerne for regionernes samhandel med hinanden. Herunder også den del af samhandelsområdet, som Aarhus Universitetshospital har budgetansvaret for. Usikkerheden knytter sig til både indtægter og udgifter. Der arbejdes med de øvrige regioner for at afklare afregningsgrundlaget snarest muligt.


Efter at det forventede merforbrug på 60,7 mio. kr. er flyttet til overslagsårene, og effekten af engangsbesparelserne er indregnet, viser den interne økonomiopfølgning på Aarhus Universitetshospital ved udgangen af oktober 2020 en vurderet ubalance eksklusiv COVID-19 på 7 mio. kr. i 2020. Det vurderes, at afdelingerne samlet set som minimum kommer i balance, hvorefter der udestår en restbesparelse på 5,5 mio. kr., som er det samlede omstillingskrav, jf. tabellen nedenfor. Til sammenligning var der ultimo august 2020 et omstillingskrav på ca. 14 mio. kr. For en nærmere forklaring på flytning af merforbruget til overslagsårene henvises til afsnittet om "Baggrundsinformation om tilpasning af hospitalernes budgetter" til slut i punktet.


Tabel 1. Vurderet balance og omstillingskrav


Det resterende omstillingskrav på 5,5 mio. kr. vil ved behov kunne håndteres via opbremsninger på en række områder i hospitalets centrale økonomi.


Til budget 2020 er der sket en omfattende rebudgettering af afdelingerne, hvilket har medvirket til en ubalance på de centrale puljer mv. Hospitalsledelsen har et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på genopretning af balancen i de afdelinger, der aktuelt har ubalance. Der er fastlagt en proces for at sikre handleplaner for disse afdelinger. Det er på den baggrund hospitalsledelsens forventning, at afdelingerne samlet set som minimum kommer ud af 2020 i økonomisk balance. For at opnå balance i budgettet vil nogle afdelinger opleve indskrænkelser i deres råderum. Siden opfølgningen ultimo august 2020 er afdelingernes forventning til resultatet forbedret med knap 17 mio. kr.


Aarhus Universitetshospital har organiseret en række tiltag og projekter under "Økonomisk Veldrevet Hospital", som er en plan over flere år, der skal sikre de nødvendige effektiviseringer og omstillinger. Gennem "Økonomisk Veldrevet Hospital" arbejder Aarhus Universitetshospital på at opnå en varig økonomisk balance. Tiltagene i 2020 er indregnet i økonomiopfølgningen og ses i nedenstående tabel. For de efterfølgende år henvises til afsnittet "Økonomien i 2021 og frem".


Tabel 2. Varige tiltag under Økonomisk Veldrevet Hospital

Note: Aarhus Universitetshospital arbejder på at udrede muligheder og potentialer for hjemtrækning fra privathospitaler fra 2021 og frem. Dette under hensyntagen til genindførelse af patientrettigheder den 1. januar 2021 og COVID-19.


Aarhus Universitetshospital har i 2020 realiseret de tidligere opgjorte potentielle engangsbesparelser med et samlet beløb på 58-59 mio. kr. Disse er indregnet i økonomiopfølgningen pr. 31. oktober 2020. De varige tiltag er beskrevet i vedlagte bilag.


Den omtalte usikkerhed om forudsætningerne for regionernes og dermed også Aarhus Universitetshospitals samhandel med de andre regioner knytter sig til det generelle afregningsgrundlag. Tiltaget vedrørende optimering af registreringskvalitet er uafhængigt af den usikkerhed, hvorfor det stadig vurderes muligt at opnå den besparelse, som fremgår af tabel 2.


Økonomien i 2021 og frem

Arbejdet med at opnå strukturel balance i økonomien fortsætter i 2021. Engangsbesparelserne i 2020 skal findes varigt, da det er en strukturel ubalance. Derudover har Aarhus Universitetshospital et årligt omstillingskrav. Det betyder, at der er behov for yderligere effektiviseringer i 2021 og frem til fx afdrag på gammel gæld (merforbrug), finansiering af nye behandlinger årligt og til finansiering af uafviseligt aktivitetspres og opdrift i udgifter som følge af blandt andet den demografiske udvikling.


Gennem "Økonomisk Veldrevet Hospital" arbejder Aarhus Universitetshospital som nævnt på at opnå en varig økonomisk balance. Det er hospitalets klare mål, at der så hurtigt som muligt findes varige og bæredygtige løsninger på den økonomiske ubalance, men det er en stor opgave. Hospitalsledelsen vurderer derfor, at det ikke er et realistisk mål, at hele den aktuelle ubalance kan være adresseret fuldt ud via strukturelle tiltag i 2021, hvorfor der også i 2021 vil være behov for engangsbesparelser.


COVID-19 har gjort det nødvendigt at tilrettelægge driften anderledes på en række områder. Nogle af disse erfaringer bør kunne omsættes til varige omlægninger og effektiviseringer. Der arbejdes med at afdække, om nogle af erfaringerne fra COVID-19 kan omsættes til mere strukturelle ændringer.


Baggrundsinformation om tilpasning af hospitalernes budgetter

Økonomistyringen i 2020 er generelt udfordret af COVID-19. Der er et ønske om at sikre bedst muligt grundlag for økonomistyring og konsolidering på regionalt niveau, herunder understøtte arbejdet med at opgøre COVID-19-udgifter. For at hjælpe dette på vej, blev hospitalernes budgetter tilpasset i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020. Budgetterne blev tilpasset, således at hospitalernes forventede mer- eller mindreforbrug pr. 31. august 2020 blev overført til overslagsårene - det vil sige blev flyttet til de efterfølgende år. Hospitalernes forventede afvigelse er herefter nul. De budgetmidler, der blev flyttet, har været afsat til udgifter, hvor periodiseringen er blevet ændret.


For Aarhus Universitetshospital betyder ovenstående, at det forventede merforbrug/måltal på 60,7 mio. kr. er overført til overslagsårene. Det nye måltal, som hospitalet skal økonomistyre efter, er derved nul. Derudover har Aarhus Universitetshospital, i lighed med nogle af de andre hospitaler som følge af COVID-19, en række udgifter, som tidligere var forventet afholdt i 2020, men som nu forventes afholdt i 2021. På den baggrund blev et forventet mindreforbrug på 20 mio. kr. overført fra 2020 til 2021. Det har ingen indvirkning på balancen, da både budget og forbrug dermed er reduceret i 2020.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Aarhus Universitetshospitals handleplaner til politisk godkendelse blev behandlet på regionsrådsmøderne den 26. juni og den 21. august 2019.


I "Aftale om Budget 2020 for Region Midtjylland" blev Aarhus Universitetshospital i 2020 tildelt varige midler samtidig med, at der blev stillet målrettede krav hertil.


Bevillingsændringerne vedr. tilpasning af hospitalernes budgetter, hvor det forventede mer- eller mindreforbrug pr. 31. august 2020 blev overført til overslagsårene, blev godkendt af Regionsrådet på møde den 28. oktober 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

5. DNV-Gødstrup: Fastsættelse af flyttetidspunkt

Resume

Hospitalsenheden Vest har siden juli 2020 modtaget de nye bygninger til Psykiatrien, NIDO Danmark og etape 3 i DNV-Gødstrup og forventer på grundlag af opdaterede byggetidsplaner en færdiggørelse af etape 1, og dermed det samlede hospital, i maj 2021. Afleveringen af større bygningsarealer har gjort det muligt at sætte aktiveringen af bygningerne i gang i de modtagne områder. Samlet set er det vurderingen, at flytningen fra de nuværende hospitalsmatrikler til Regionshospitalet Gødstrup kan ske i perioden fra den 13. september til den 31. oktober 2021 under den forudsætning, at der ikke sker forskydninger i byggetidsplanerne, som ikke kan absorberes.

Forretningsudvalget indstiller,

at det foreslåede flyttetidspunkt godkendes.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet blev den 24. juni 2020 orienteret om, at en kvalitetssikring af projektets fællestidsplan viste, at en flytning i marts 2021 ikke længere var mulig, og at beslutningen om et nyt indflytningstidspunkt burde udskydes til 2. halvår 2020.


Arbejdet med at kvalitetssikre tidsplaner og tiltag for at forbedre fremdriften på byggepladsen er siden pågået. Region Midtjylland og Hospitalsenheden Vest har i samme periode styrket egne ressourcer og har intensiveret samarbejdet med byggeledelsen om færdiggørelsen af byggeriet.


Hospitalsenheden Vest har på grundlag af en opdateret byggetidsplan fra byggeledelsen i november 2020 afsluttet egen opdatering af projektets fællestidsplan. På grundlag af den opdaterede byggetidsplan vil flytningen fra de nuværende matrikler til Regionshospitalet Gødstrup kunne ske i perioden fra den 13. september til den 31. oktober 2021. Flytningen omfatter både psykiatrien og somatikken.


Det gør sig stadig gældende, at apterings- og installationsentreprenørerne på etape 1 ikke stiller med den nødvendige bemanding og ikke følger de udmeldte tidsplaner. Entreprenørerne er fortsat i dagbod, jf. kvartalsrapporteringen for 3. kvartal 2020. På grund af entreprenørernes forsinkelser må tidsplaner for bygherreleverancer og andre aktiviteter frem til indflytning løbende tilpasses byggeriets fremdrift med henblik på, at hospitalets forberedelsesaktiviteter kan opretholdes. Herudover er der en tæt dialog mellem bygherre og entreprenører for at sikre fremdriften og for at få færdiggjort de områder, der er vigtigst for de efterfølgende aktiviteter.


Med henblik på at fastholde og højne byggetakten har Hospitalsenheden Vest iværksat de juridiske tiltag i form af dagbøder, der er mulighed for at aktivere.


Det er afgørende for en sikker ibrugtagning og den efterfølgende drift af det samlede hospital, at byggeriet er færdigt og af høj kvalitet, når det ibrugtages. Viser det sig i forbindelse med byggeriets færdiggørelse, commissioningprocessen, test og myndighedsgodkendelse, at der indløber uforudsete fejl og mangler, vil det derfor kunne påvirke mulighederne for at gennemføre flytningen på det vurderede tidspunkt. Mindre forskydninger vil kunne absorberes i tidsplanen.


Den endelige konfirmering af flyttetidspunktet vil ske i februar 2021, hvor der gennemføres en fornyet opdatering af fællestidsplanen. Opdateringen i februar 2021 har dels til formål at bekræfte, at flytteperioden 13. september til 31. oktober 2021 fortsat er realistisk. Opdateringen skal ligeledes tilvejebringe et opdateret grundlag for de sidste aktiviteter i projektet samt sikre, at disse er koordineret med blandt andet aktiveringen, træning og uddannelsesaktiviteter for de i alt ca. 4.200 medarbejdere i somatikken og psykiatrien.


Det skal understreges, at vurderingen af flyttetidspunktet hviler på den af byggeledelsen fremlagte byggetidsplan, og at fremdriften i byggeriet kan følge denne.


Det er ligeledes en forudsætning, at kvaliteten i byggeriet i forbindelse med commissioning, test og validering er tilfredsstillende, samt at de nødvendige myndighedsgodkendelser kan indhentes.


Endeligt er det en forudsætning, at byggeriet, leverancer og installation af teknisk og medicoteknisk udstyr ikke forsinkes af udefrakommende forhold som eksempelvis coronapandemien.


Øvrige forhold

Hospitalsenheden Vest iværksætter nu de planlagte personaleprocesser, herunder individuel afklaring med henblik på varsling og dermed realiseringen af de udestående effektiviseringskrav med det formål, at personale og organisation er klar til flytningen efter sommerferien 2021.


Det canadiske Health Care Relocations bistår Hospitalsenheden Vest med flytteprojektet.


Efter fraflytning skal de nuværende matrikler rømmes, inden de endeligt og fuldt overdrages til henholdsvis Holstebro og Herning kommuner. Der er god og løbende dialog med kommunerne med det formål, at overdragelserne kan ske i en takt, som er afstemt med de nye ejere.


Driftsøkonomiske konsekvenser

En udskydelse af indflytningstidspunktet har betydning for driftsudgifterne i Hospitalsenheden Vest og den opsparingsplan, som enheden har lavet til finansiering af flytteudgifterne. Konkret i form af:


  • Forsinket effekt af effektiviseringsgevinsterne svarende til 7 mio. kr. månedligt.
  • Merudgifter til klinisk dobbeltdrift svarende til ca. 1 mio. kr. månedligt.
  • Merudgifter til dobbeltdrift på bygninger og energi svarende til ca. 3 mio. kr. månedligt.


Sammenlagt er der således ekstraudgifter på 11 mio. kr. månedligt, som ved en forsinkelse på syv måneder er 77 mio. kr. Heraf finansieres de 66,5 mio. kr. af Hospitalsenheden Vest.


Når effektiviseringskravet ikke realiseres på det forventede tidspunkt, vil tabet og merudgifterne skulle indarbejdes som tilpasninger i budgettet de kommende år. Dette er foreløbigt håndteret ved en varig besparelse på 10 mio. kr. i Hospitalsenheden Vests budgetter, som er udmøntet fra 2021-budgettet samt en aftale med Region Midtjylland om afdrag af ubalancen på 145 mio. kr. over 10 år med 14,5 mio. kr. årligt (inkl. 65 mio. kr. til lån til NIDO og energilån).


For Psykiatrien er den månedlige ekstraudgift samlet 0,5 mio. kr. Heraf finansieres 0,4 mio. kr. af Psykiatrien selv.


Status for byggeriet

Byggeriets færdiggørelsestidspunkt er af flere gange blevet udskudt. Særligt etape 1 på ca. 100.000 kvadratmeter er forsinket.


Som det har fremgået af den løbende kvartalsrapportering, har fremdriften hos installations- og apteringsentreprenørerne på etape 1 været utilstrækkelig. Forsinkelserne har medført, at de sidste arbejder først er færdige i februar 2021, og indreguleringen af de sidste tekniske anlæg forventes afsluttet i maj 2021.


Det sidste i etape 3 er afleveret og indreguleret i december 2020, hvorefter aktiveringen af etapen ca. 23.000 kvadratmeter er iværksat. Psykiatrien er afleveret i juli 2020, mens hospitalets forsknings- og læringscenter NIDO Danmark er afleveret den 30. oktober 2020. Både i Psykiatrien og NIDO Danmark er aktiveringen igangsat og forløber planmæssigt.


Hospitalsenheden Vest har i forhold til entreprenørerne iværksat sanktionerende tiltag i form af håndhævelse af dagbøder og anlæggelse af syn og skøn.


Ud over det ovenfor nævnte er der fortsat fokus på tilstrækkelige ressourcer og kompetencer, hvorfor der bl.a. er indkøbt ekstra byggeledelse til kritiske opgaver f.eks. indregulering og afleveringsforretninger. Hospitalsenheden Vest har et stort fokus på evt. uløste problemstillinger, som kan være på kritisk vej i forhold til et driftssikkert hospital og en indflytning. Kritiske gennemgange af projektmaterialet og valgte løsninger samt tidlige tests af de tekniske installationer og logistiksystemer er en del strategien.


Hospitalsenheden Vest vurderer løbende, hvilke yderligere tiltag der kan og skal iværksættes.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det foreslåede flyttetidspunkt godkendes.


Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at det foreslåede flyttetidspunkt godkendes.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev den 24. juni 2020 orienteret om, at en kvalitetssikring af projektets fællestidsplan viste, at en flytning i marts 2021 ikke længere var mulig, og at beslutningen om et nyt indflytningstidspunkt burde udskydes til 2. halvår 2020.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

6. DNV-Gødstrup: Pietas Pavillon

Resume

Regionsrådet besluttede i investeringsplanen for 2021-2029 at prioritere 5 mio. kr. til etableringen af Pietas Pavillon, som skal huse relieffet Pietas. Det foreslås, at der gives en bevilling til at afholde udgifter til rådgivning i forbindelse med etableringen af Pietas Pavillon. Ligeledes foreslås det, at der gives en indtægtsbevilling til en donation fra Henny og Johan Richters Fond til projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,


at der indgås rådgiveraftale,


at der gives en bevilling på 1,4 mio. kr. til rådgivning jf. tabel 2, og


at der gives en indtægtsbevilling på 0,4 mio. kr. jf. tabel 2.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På Regionshospitalet Herning hænger relieffet Pietas, som er udført af maleren og billedhuggeren Svend Wiig Hansen. Værket blev indviet i 1976 og blev doneret til hospitalet i Herning af Ringkøbing Amt. Relieffet består af 326 keramiske fliser udført i bornholmsk keramik og måler 3 x 20 meter.


Da værket kræver en ubrudt vægflade på 20 meter, har det ikke været muligt at installere det i det nye Regionshospitalet Gødstrup. Derfor besluttede regionsrådet at prioritere 5 mio. kr. i budgettet for 2021 til opførelsen af en selvstændig og frit placeret pavillon, som skal huse relieffet.


Pietas Pavillon vil ud over at rumme kunstværket også fungere som et refleksionsrum. I den nye pavillon vil relieffet få ideelle lys- og betragtningsforhold. Herudover signaleres det, at pavillonen er åben for alle, som måtte ønske at se relieffet, eller har behov for at opleve den stilhed, som rummet og kunstværket indbyder til.


Økonomi og udbudsstrategi

Det endelige budget for projektet er endnu ikke fastlagt. Der arbejdes dog efter en ramme på op til 10 mio. kr. Foreløbigt er der givet tilsagn om 7,9 mio. kr. Af tabel 1 herunder fremgår fordelingen mellem de tre foreløbige bidragsydere.



En gruppe lokale ildsjæle arbejder i øjeblikket på at skaffe fondsmidler til den resterende finansiering.


Rådgivningsopgaven forventes ikke at overgå beløbsgrænsen for udbud af tjenesteydelser på 1,6 mio. kr. Arkitektfirmaet Friis og Moltke har sammen med kunstneren Ingvar Cronhammar stået bag de første idéer og skitser til pavillonen. Skitseprojektet er vedlagt som bilag.


Udbudsstrategien for byggeopgaven er under tilrettelæggelse parallelt med afklaringen af donationer til de resterende udgifter for at realisere pavillonen. Udbudsgrundlaget vil senere blive forelagt regionsrådet til godkendelse sammen med det endelige budget.


Overordnet tidsplan

Der er udarbejdet en overordnet tidsplan for det videre arbejde, som fremgår nedenfor.


  • 1. kvartal 2021: Tilvejebringelse af resterende finansiering.
  • 2. kvartal 2021: Udarbejdelse af udbudsmateriale og godkendelse af udbudsgrundlag og budget i regionsrådet.
  • 4. kvartal 2021: Godkendelse af tildeling af entreprisekontrakt og 1. spadestik.
  • 4. kvartal 2022: Aflevering af byggeriet.


Ovenstående tidsplan vil blive tilpasset afhængigt af, hvornår den endelige finansiering er på plads.


Bevillingsændringer og finansiering

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 herunder blive foretaget.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning,


at der indgås rådgiveraftale,


at der gives en bevilling på 1,4 mio. kr. til rådgivning jf. tabel 2, og


at der gives en indtægtsbevilling på 0,4 mio. kr. jf. tabel 2.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen tages til efterretning,


at der indgås rådgiveraftale,


at der gives en bevilling på 1,4 mio. kr. til rådgivning jf. tabel 2, og


at der gives en indtægtsbevilling på 0,4 mio. kr. jf. tabel 2.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Rasmus Foged undlod at stemme.

Tidligere Politisk Behandling

Den 23. september 2020 godkendte regionsrådet budget 2021, hvor der i investeringsplanen for 2021-2029 blev prioriteret 5 mio. kr. til Pietas Pavillon.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

7. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 3. kvartal 2020

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for tredje kvartal 2020. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til aflevering og projektets økonomi.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for tredje kvartal 2020. Rapporten er vedlagt.


Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:


1. Bedre afvikling af afleveringsprocessen

"Det tredje øje" vurderer ud fra erfaringer fra de allerede gennemførte delafleveringer, at afleveringsproceduren vil kunne optimeres. Formålet er at minimere mangler og dermed bedre afvikling af afleveringsprocessen. Resultat er mindre ressourceforbrug, både for byggeledelse og entreprenører.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren løbende evaluerer afleveringerne for optimering af afleveringsprocessen. Dette i tæt samarbejde med byggeledelsen og entreprenørerne herunder tilpasning af byggeorganisation for alle parter. Og at kriterierne for entreprenørens færdigmelding indgår i den løbende evaluering af afleveringsprocessen.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Overdragelser og afleveringer planlægges og gennemføres i henhold til afleveringsproceduren (jf. rapporten fra "det tredje øje" vedrørende 2. kvartal 2020), men den konkrete indsats fra bygherre, byggeledelse og totalrådgiver tilpasses dels ud fra situationen for den konkrete entreprise og dels ud fra tidligere erfaringer med overdragelser og afleveringer fra den konkrete entreprenør.


Kriterierne for entreprenørens færdigmelding indgår i de løbende evalueringer. Der sigtes på at sikre få mangler og god kvalitet ved overdragelser og afleveringer, og at gennemføre planlagte afleveringer i henhold til tidsplanen for at undgå en uhensigtsmæssig ophobning af overdragelser og afleveringer i den sidste fase af byggeriet. Entreprenøren skal udbedre mangler inden for den udmeldte tidsfrist. Alternativt varsles entreprenøren, at manglerne udbedres af anden entreprenør på kontraktholderens regning.


Tiltag over for apteringsentreprenøren vedrørende syn og skøn, frister for mangeludbedring mv. ser indtil videre ud til at trække i den rigtige retning, men det kræver en tæt opfølgning fra bygherre og byggeledelse at sikre den fortsatte fremdrift.


2. Opgørelse af økonomien

For at sikre fremdriften foretages løbende betalinger til rådgiver og entreprenører, hvor størstedelen aftales med tilbagesøgningsforbehold. Bevillingerne fremsendes løbende til regionens godkendelse. Der er dog en vis usikkerhed om realiseringen af tilbagesøgningen, i og med kravet om forlænget byggetid endnu ikke er fastlagt. Det må forventes, at tilbagebetalingen må findes via voldgift eller forligsindgåelse med risiko for, at tilbagebetalingen ikke kan realiseres i fuldt omfang.


Der foreligger herudover et større beløb af ikke afklarede aftalesedler, som lægger yderligere pres på reserverne.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at der sammen med den reviderede fællestidsplan med sandsynlig byggeafslutning og indflytningstidspunkt foretages en total økonomisk opgørelse i forhold til anlægsbudgettet for kvalitetsfondsprojektet.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der gennemføres hvert kvartal en samlet opgørelse af den forventede økonomi i projektet, som indgår i kvartalsrapporteringen. Herunder indgår mulige økonomiske konsekvenser, hvis der kommer yderligere forsinkelser. Den endelige afregning af entreprenørernes ekstrakrav, tilbagesøgning over for entreprenører og rådgiver og realisering af dagboder mv. forventes først endeligt afklaret i forbindelse med slutafregning på de enkelte entrepriser eller via dom i voldgiftsretten. De byggeregnskaber, som "det tredje øje" henviser til i rapporten er ikke udtryk for den samlede økonomi i projektet. En del af ekstrakravene fra entreprenørerne er udokumenterede og/eller uberettigede og vil ikke blive honoreret. For konkret vurdering af projektets samlede økonomi henvises til kvartalsrapporteringen for kvalitetsfondsprojekterne.


Øvrige kommentarer

Som følge af den opdaterede vejledning for risikostyring opdateres risikoskemaer kvartalsvist. "Det tredje øje" opfordrer til at overveje, om opdateringerne bør foretages månedligt.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Risikoemner drøftes generelt på projektstyringsmøder hver 14. dag med bygherre, byggeledelse og totalrådgivere samt på rapporteringsmøder vedrørende bygherreleverancer. Der vurderes derfor ikke at være behov for hyppigere opdateringer af risikoskemaerne.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

8. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 3. kvartal 2020

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2020. Rapporten er kommenteret af Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. "Det tredje øjes" rapport indeholder anbefalinger vedrørende COVID-19-situationen og tilhørende konjunkturudsving samt ibrugtagningstilladelse for projektet. Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagt bilag.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2020 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øje" har to anbefalinger samt en række opmærksomhedspunkter for projektet. Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med svar fra Byggeri og Projekt hos Hospitalsenhed Midt. Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagt bilag.


Generelt om COVID-19-situationen

Udviklingen i COVID-19-situationen er et opmærksomhedspunkt for "det tredje øje".


"Det tredje øje" anbefaler derfor, at de potentielle afledte effekter af COVIC-19-situationen fortsat følges tæt gennem efteråret og vinteren med henblik på at modvirke disse, herunder proaktivt at afværge disse. Her henledes opmærksomheden særligt på den potentielle indvirkning på:

  • Fremdriften i Delprojekt 3
  • Konjunkturudvikling efter COVID-19
  • Krav om tidsfristforlængelser som følge af COVID-19
  • Leveranceproblemer grundet nedlukning af landegrænser.


Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og projekt er meget opmærksomme på hele situationen omkring COVID-19 og følger den tæt og proaktivt. For nuværende udgør COVID-19 ikke en udfordring i projektet i forhold til fremdrift, leveranceudfordringer eller lignende, men det er naturligvis en udvikling, som Byggeri og Projekt har stor opmærksomhed på. Rådgivere og entreprenører følger de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, når de opholder sig på hospitalets område.


I forhold til den generelle konjunkturudvikling er det svært at vide, hvad den aktuelle situation får af betydning i de kommende år. Projektets risiko- og reserveprognoser har dog forsøgt at tage højde for mulige udfald og har indregnet disse.


Endelig ibrugtagningstilladelse

"Det tredje øje" vurderer, at der kan være en økonomisk risiko forbundet med, at en endelig ibrugtagningstilladelse kan være betinget af bygningsmæssige ændringer. Samtidig bemærker "det tredje øje", at det er uhensigtsmæssigt, at der mere end et år efter ibrugtagning af det nye akutcenter fortsat ikke foreligger en endelig ibrugtagningstilladelse fra myndighederne.


"Det tredje øje" anbefaler derfor, at der mellem Bygherre og de lokale myndigheder fastsættes en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse.


Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt har igennem hele forløbet været i løbende dialog med Viborg Kommune med henblik på at modtage en endelig ibrugtagningstilladelse. Det er nu afstemt, hvad Viborg Kommune ønsker at modtage af materiale i relation til de sidste udestående, og dette er fremsendt. Byggeri og Projekt forventer derfor at modtage den endelige ibrugtagningstilladelse senest den 21. december 2020.


Byggeri og Projekt ønsker at understrege, at den valgte varslingsstrategi, både den tidligere og den nuværende, hvor alt personale varsles via DECT-telefoner (trådløse telefoner med eget netværk), er godkendt af brandmyndighederne.


I forhold til ibrugtagning af Hotlab afventer Byggeri og Projekt den endelige godkendelse fra lægemiddelstyrelsen. Det forventes fortsat, at denne modtages ultimo november 2020, hvorefter området kan ibrugtages.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

9. Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020

Resume

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg er Akutcentret ibrugtaget undtagen Hotlab, og derudover udestår de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. For DNV-Gødstrup er der fortsat betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020.


DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes økonomisk. Oversigt over igangværende tvister er vedlagt som bilag. Der rapporteres efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet særskilt om den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.


Regionshospitalet Viborg

Akutcentret er ibrugtaget på nær Hotlab, og derudover resterer der i kvalitetsfondsprojektet de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Som følge af kvalitetsfondsprojektets fremskredne stade, er det aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der som for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.


DNV-Gødstrup

Generelt er der fortsat betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer i projektet, særligt i etape 1.


I en orientering til regionsrådet i juni 2020 fremgik det, at den forventede færdiggørelse af etape 1 var udskudt til januar 2021 og færdiggørelsen af etape 3 til oktober 2020.


I kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 gives en aktuel status for overholdelse af tidsplanen pr. medio oktober 2020. Der pågår sideløbende en opdatering af tidsplanen, som afsluttes ultimo november 2020. Konklusionen på dette arbejde behandles i regionsrådet i december 2020, på samme tidspunkt som behandlingen af kvartalsrapporten for 3. kvartal 2020. Den opdaterede tidsplan vil derfor indeholde nyere oplysninger end nærværende kvartalsrapport. Tidsplanens eventuelle konsekvenser for projektets stade og økonomi vil fremgå af kvartalsrapporten for 4. kvartal 2020.


Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afgjort via voldgift. Dette medfører en økonomisk usikkerhed for projektet. For en nærmere beskrivelse af økonomiske konflikter henvises til fortroligt skema 9, som er vedlagt som bilag til kvartalsrapporten. Status vedrørende dagboder mv. fremgår endvidere af den lukkede del af rapporteringen. Samlet set forventes projektet gennemført indenfor den økonomiske totalramme, jf. reserveprognosen.


Etape 1

Forsinkelse i apteringsentreprisen (indvendige elementarbejder) har været en af hovedårsagerne til forsinkelsen på etape 1. Der er iværksat dagbod. Det er foreløbig forventningen, at afleveringsforretning kan gennemføres i januar 2021. Der er iværksat syn og skøn, hvor en ekstern part vurderer, om kvaliteten lever op til udbudsmaterialet.


Manglende bemanding og fremdrift hos installationsentreprenøren har også bidraget til betydelige forsinkelser. De fysiske arbejder i installationsentreprisen forventes afsluttet i december 2020. Indregulering og test pågår frem til den forventede aflevering i februar/marts 2021. Der kan herefter fortsat udestå udskudte arbejder, der dog ikke begrænser hospitalets forberedelser til ibrugtagning. Entreprenøren er sat i dagbod.


Budgettet til uforudsete udgifter til delprojekterne på etape 1 er presset, bl.a. som følge af et øget antal uafklarede ekstrakrav. For en nærmere uddybning henvises til lukket bilag, omhandlende reserveprognosen.


Forsinkelserne på etape 1 har også haft betydning for fremdriften hos specialinstallationsentreprenørerne (sprinkler, BMS (bygningsstyringssystemer) mv.). Der er indgået aftaler om forlænget byggetid.


Aftalen med Cura Vita om totalrådgivning i den forlængede byggetid i etape 1 er ikke forlænget efter den 30. juni 2020, hvor etape 1 var forudsat afleveret. Der er i stedet indgået aftale med byggeledelsen, Rambøll A/S om at overtage projektopfølgningen og fagtilsynet på etape 1. fra totalrådgiveren fra den 1. juli 2020.


Etape 3

Afleveringen på etape 3 var aftalt til den 1. maj 2020. Kompletteringsentreprenøren (vægge, lofter og døre mv.) har afleveret primo oktober. VVS- og ventilationsentreprenøren forventes at aflevere i november 2020, hvilket er en måned senere end forventet i rapporteringen for 2. kvartal 2020. Forsinkelsen forventes ikke at få direkte betydning for indflytningstidspunktet, da etapen fortsat forventes færdiggjort før etape 1. Afleveringstidspunktet har dog betydning for, hvornår bygherreleverancer og andre aktiviteter frem til indflytning kan påbegyndes. Det forventes, at hospitalets forberedelser til indflytning kan igangsættes november 2020.


Der er iværksat dagbod overfor kompletteringsentreprenøren samt VVS- og ventilationsentreprenøren. Der er indgået aftale med totalrådgiveren om forlænget byggetid. Merudgifter til entreprenører og rådgivere forventes finansieret af dagbod hos de forsinkede entreprenører og disponible reserver i delprojektet.


Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

I orientering til regionsrådet den 24. juni 2020 fremgik det, at den forventede færdiggørelse af etape 1 var udskudt til januar 2021 og færdiggørelsen af etape 3 til oktober 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

10. Kvartalsrapport pr. 30 september 2020 kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 30. september 2020 for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med akutcentrets ibrugtagning afsluttet undtagen Hotlab og de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der fra 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt vedrørende kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 3. kvartal 2020 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er to delprojekter tilbage på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg - Akutcentret og ombygning af det eksisterende hospital.


Akutcentret er nu fuldt ibrugtaget bortset fra Hotlab, som er det laboratorie, der hører til Fysiologisk klinik, og som forventes i fuld drift i 1. kvartal 2021. Der udestår fortsat modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune. Det forventes dog, at denne foreligger snarest. Alle brandtekniske forhold er godkendt, og der er udstedt midlertidig ibrugtagningstilladelse. Det vurderes derfor, at risikoen forbundet med den manglende endelige ibrugtagningstilladelse er meget begrænset.


Der resterer derudover en række ombygningsprojekter, hvoraf delprojekt 2 indeholder et ombygningsprojekt i det eksisterende hus omkring Operation og Intensiv.


Status for delprojekt 3

Delprojekt 3 indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv.


Dialyse og Klinik for Nyresygdomme ombygges først. Der har været licitation, og ombygningen er nu i gang. Det forventes, at området er klar til ibrugtagning i 2. kvartal 2021.


Det forventes desuden, at det nye Intensiv kan ibrugtages i 3. kvartal 2023.


Ombygningen af Hjertemedicinsk klinik udgør projektets Prioriterings- og Besparelseskatalog. Denne vil derfor først blive igangsat, når der er opnået større sikkerhed for den samlede økonomi i delprojekt 3. Det forventes, at ombygningen kan igangsættes, når licitationen på Intensiv er afsluttet. På den baggrund forventes Hjertemedicinsk klinik at være klar til ibrugtagning i 2. kvartal 2023.


Voldgiftssag og centrale reserver

Der pågår syn og skøn som en del af den voldgiftssag, bygherre har anlagt mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg. Det forventes, at der forelægger en syn- og skønserklæring, som kan bruges i den videre sag i de kommende seks måneder.


Det samlede krav til kvalitetsfondsprojektets centrale reserve er, jf. projektets reservestrategi 7,6 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 7,6 mio. kr. På den baggrund svarer projektets reserver til, hvad reservekravet jf. reservestrategien tilsiger.


Ud over justeringsreserven godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog, der indeholder emner for 5,1 mio. kr.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 3. kvartal 2020 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2020 for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,


at risikorapporten for 3. kvartal 2020 tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 24. juni 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog for kvalitetsfondsprojektet, der indeholder emner for 5,1 mio. kr.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

11. DNU: "Det tredje øje"-rapport om Forum efterår 2020

Resume

"Det tredje øje" på Forumprojektet på Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en rapport gældende for efteråret 2020. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet. I rapporten har "det tredje øje" anbefalinger vedrørende godkendelse af hovedprojektet samt vedrørende eventuelle projektpåvirkninger knyttet til COVID-19-situationen.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for efteråret 2020 tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en rapport fra "det tredje øje" på byggeprojektet Forum på Aarhus Universitetshospital. Rapporten dækker efteråret 2020. Rapporten er vedlagt.


Forum er en bygning, som opføres i midten af Aarhus Universitetshospital, og som har en central rolle i realiseringen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og den strategi for forskning og innovation, som er aftalt mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Forum indeholder blandt andet arealer til patienthotel, Steno Diabetes Center Aarhus, forskningsfaciliteter til Aarhus Universitet og arealer til tro og fordybelse. En del af Forum finansieres af DNU's kvalitetsfondsmidler.


Administrationen og Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet, holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for Forum. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.


"Det tredje øjes" anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor.


Generelt om COVID-19-situationen

Store dele af samfundet er igen delvist lukket ned på grund af COVID-19-situationen. Situationen og dens udvikling er i sagens natur meget uforudsigelig og dermed svær at dæmme op for, således også for Forum-projektet. Ifølge Projektafdelingen har COVID-19-situationen for indeværende fortsat ikke påvirket projektets fremdrift. Totalentreprenøren har påberåbt sig tidsfristforlængelse på en uge med udgangspunkt i COVID-19-situationen, men dette er afvist af bygherre. Der er ikke identificeret andre påvirkninger af COVID-19-situationen for Forum-projektet.


"Det tredje øje" vurderer, at der fortsat er risiko for tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for projektet som følge af COVID-19-situationen. Eksempelvis vil en smittespredning på byggepladsen kunne medføre midlertidig nedlukning og dermed påvirke byggeriets fremdrift. Et andet scenarie, der vil kunne påvirke projektet, er den delvise nedlukning af danske grænser og reduktion af samfundets funktioner, der kan medføre leveranceproblemer af komponenter til byggeriet og derved tidsmæssig og økonomisk konsekvens for projektet.


"Det tredje øje" anbefaler, at projektet fortsat følger tæt op på eventuelle projektpåvirkninger som følge af COVID-19-situationen, herunder udviklingen i COVID-19.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at den alvorlige situation, som landet befinder sig i som følge af COVID-19, potentielt kan få konsekvenser for byggeriet af Forum.


Projektafdelingen er også enig i, at smittespredning på byggepladsen kan betyde nedlukning og dermed have tidsmæssige konsekvenser. Projektafdelingen har derfor tilbage i marts 2020 iværksat nedenstående tiltag i samarbejde med totalentreprenøren:

  • Koordinering på pladsen er intensiveret, og forholdene vurderes løbende.
  • Byggepladsen er zoneopdelt, så de enkelte håndværkere ikke færdes overalt.
  • Al mødeaktivitet foregår enten på videomøder eller udendørs, stående møder med afstand – dvs. ingen fysiske møder indendørs.
  • Der spises i hold, med afstand.
  • Der er opsat ekstra spritdispensere.
  • Rengøringsfrekvensen er øget markant.
  • Der anvendes som anbefalet engangspapirhåndklæder – et tiltag som har været gældende fra starten af byggeriet.


Projektafdelingen følger situationen tæt og i samarbejde med totalentreprenøren vurderes løbende, om der skal foretages yderligere tiltag.


I forhold til et eventuelt leverancestop, hvis grænserne lukkes, kan det oplyses, at de primære leverancer produceres i Danmark. Men det kan være svært at forudsige, hvilke konsekvenser en lukning af grænserne vil få. Situationen følges tæt.


Projektafdelingen er enig i anbefalingen om fortsat at følge situationen og udviklingen relateret til COVID-19 tæt. Projektafdelingen er i forlængelse heraf opmærksom på at få foretaget de nødvendige foranstaltninger, hvis det bliver aktuelt.


Godkendelse af totalentreprenørens hovedprojekt

Totalentreprenørens hovedprojekt blev afleveret til bygherre i april 2020, hvorefter der har pågået en granskningsproces. Der udestår fortsat afklaring af visse identificerede granskningsemner i ingeniørprojektet, hvorfor bygherre ikke har godkendt hovedprojektet inden for den planlagte tidsramme. Der har i 2. kvartal 2020 været iværksat en proces til afklaring af granskningsemner, herunder udbedring af identificerede mangler i ingeniørprojektet med forventet afslutning i juni 2020. Der udestår dog fortsat endelig afklaring og udbedring af en række mangler i hovedprojektet.


Disse udfordringer med ingeniørprojektet kan give nogle tidsmæssige udfordringer for projektet, idet de identificerede områder med behov for udbedringer blandt andet gælder områder, som snart går i udførelse. Efter de indledende processer er det primært VVS- og gasprojektet, der skaber en usikkerhed for bygherre. Disse granskningstemaer har ikke været mulige at lukke, da bygherre fortsat ikke er tilfreds med den projekterede løsning. Der er derfor igangsat supplerende processer for at rette op på de identificerede mangler. På nuværende tidspunkt er bygherre, bygherrerådgiver, totalentreprenør og totalentreprenørens ingeniør alle involverede. I forlængelse heraf er der en vis bekymring for, om samarbejdsklimaet omkring projektet er udfordret.


"Det tredje øje" anbefaler, at de åbne granskningstemaer i hovedprojektet afklares snarest.


Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at mangler i ingeniørprojektet potentielt kan få tidsmæssige konsekvenser for projektet. Projektafdelingen har derfor sammen med totalentreprenøren haft stort fokus på at løse de projektmæssige forhold i de områder, hvor der bygges. Ligeledes har Projektafdelingen initieret, at der blev afholdt en workshop, hvor alle resterende uafklarede forhold skulle lukkes. Projektafdelingen presser således på for at få lukket alle forhold i hovedprojektet.


I forhold til samarbejdsklimaet er Projektafdelingen enig i, at den langstrakte proces med at få hovedprojektet færdigt kan udfordre samarbejdsklimaet. Projektafdelingen forsøger at bevare det gode samarbejde med totalentreprenøren ved at fastholde den tætte dialog og med en proaktiv indsats, hvor egne forhold lukkes hurtigt.


Projektafdelingen er enig i, at granskningstemaer skal lukkes snarest. Dette har Projektafdelingen haft som hovedfokus siden afleveringen af den første version af hovedprojektet i april 2020.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for efteråret 2020 tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for efteråret 2020 tages til efterretning.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1125-19

12. Kvartalsrapport pr. 30. september 2020 Forum DNU

Resume

Nedenfor redegøres i kvartalsrapporteringen pr. 30. september 2020 for økonomi, fremdrift og risici i Aarhus Universitetshospital Forum projektet. Tidsplanen med tilhørende rateplan følges, og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapport med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet. Dispositionsforslaget og projektforslaget er endeligt godkendt.


Den endelige godkendelse af hovedprojektet udestår fortsat, idet der i bygherregennemgangen blev konstateret en række forhold relateret til hovedsageligt VVS-projektet samt installationer for afløb og luftarter, som ikke har kunnet godkendes. På nuværende tidspunkt har totalentreprenøren oplyst, at denne forsinkelse ikke vil ændre på den endelige sluttermin for aflevering af byggeriet. Totalentreprenøren fastholder fortsat aflevering den 8. februar 2022. Der er i samarbejde med totalentreprenøren tilrettelagt en proces for en endelig afslutning af hovedprojektet, hvor en endelig godkendelse af hovedprojektet forventes i november 2020. Godkendt hovedprojekt er ikke en sanktionsgivende termin jf. totalentreprisekontrakten.


Der er med udgangspunkt i modtaget svar fra Energistyrelsen sket en endelig afklaring med både totalentreprenør og forsyningsvirksomhed i forhold til tilslutning af Form til el-nettet, og der er ikke længere en økonomisk risiko forbundet med dette.


Udførelsesprocessen pågår, hvor afløbs-, fundaments- og terrænarbejder er afsluttet. Montage af betonelementer pågår, hvor betonelementerne nu er rejst til plan 5.


Indvendige apteringsarbejder (indvendig montage) pågår på plan 1 og 2, og installationsarbejder er opstartet på plan 1.


Ved udgangen af 3. kvartal 2020 følges tidsplan med tilhørende rateplan fortsat, dog er der foretaget tilbagehold på 3,0 mio. kr. som følge af forsinkelsen af hovedprojektet.


Der er ved udgangen af 3. kvartal 2020 realiseret et reserveforbrug på 11,2 mio. kr. for hele Forum projektet, ud af en oprindelig reserve på 47,3 mio. kr. Den samlede vægtning af Forum projektets økonomiske risici afledt af projektets risikovurdering udgør 4,7 mio. kr.


Projektets økonomisk ramme forventes overholdt og Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes dermed overholdt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapport med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapport med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 godkendes,


at risikorapporten tages til efterretning, og


at kvartalsrapporten med tilhørende bilag pr. 30. september 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-215-15

13. DNV-Gødstrup Psykiatri: Afsluttende "Det tredje øje"-rapport for 2. og 3. kvartal 2020

Resume

"Det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 2. og 3. kvartal 2020. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. Da byggeprojektet er afsluttet, er det den sidste rapport fra "det tredje øje".

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2020. Rapporten er vedlagt.


Nedenfor er angivet observationer og anbefalinger fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.


Totalentreprenøren afleverede byggeriet til bygherren den 3. juli 2020 med enkelte udestående i form af mangelafhjælpningsarbejder og teknisk dokumentation, og det er således den sidste rapport fra "det tredje øje".


Det samlede risikoniveau for de elementer, som "det tredje øje" har undersøgt, vurderes at være reduceret i forhold til seneste rapportering, og projektets risikoniveau vurderes samlet set at være meget begrænset.


1. Commissioningprocessen

Commissioningprocessen er en kvalitetsstyringsproces, der har til formål at verificere, dokumentere og teste, at byggeriet opfylder de specificerede krav.


Bygherren har oplyst, at performance tests endnu ikke er gennemført på alle anlæg, og granskning af modtaget testdokumentation pågår hos bygherren.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren følger commissioningprocessen helt til dørs og sikrer, at den leverede dokumentation samt testresultater lever op til de stillede krav.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Udover at entreprenøren har gennemført den aftalte commissioningproces, gennemfører Hospitalsenheden Vest en gennemgang af de resterende tekniske anlæg for at sikre, at alle anlæg lever op til de stillede krav.


2. Udsat ibrugtagning af byggeriet

Bygherren har overtaget driften af bygningerne pr. 14. september 2020, men forventer tidligst fuld ibrugtagning medio 2021. Der kan således gå op imod et år, hvor bygningerne skal køre i en driftssituation, der formodentlig ikke er taget

højde for i byggeriets projektering, hvilket kan være problematisk for visse af bygningens installationer.


På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at der foretages en grundig granskning af alle installationstyper for at afdække kritiske forhold ved begrænset eller ingen drift, og at der i forlængelse heraf iværksættes tiltag, så nedbrydning eller skader som følge af manglende drift undgås.


Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Hospitalsenheden Vest har overtaget driften af bygningen og sikrer, at der gennemføres både de lovpligtige eftersyn og anden vedligeholdelse.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2020 tages til efterretning.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-20

14. Godkendelse af prioriteringer på It's anlægsbevilling 2021

Resume

Regionsrådet prioriterer hvert år en andel af regionens investeringsplan til it udstyr. It's investeringsplan bygger på Region Midtjyllands overordnede strategi og på regionens ambitioner om at udnytte digitalisering og intelligent brug af data til at håndtere de kommende års udfordringer i sundhedsvæsenet. Den kraftige vækst i behov samt løbende udskiftning af udstyr, prioriteres i It's investeringsplan.


Der er i investeringsplanen afsat i alt 58,9 mio. kr. i 2021, heraf 3,8 mio. kr., der er udmøntet.

Forretningsudvalget indstiller,

at 55,1 mio. kr. udmøntes med 3,4 mio. kr. i 2020 og 51,7 mio. kr. i 2021 jf. tabel 2, og


at tidligere udmøntet beløb på 3,8 mio. kr. fremrykkes til 2020 jf. tabel 2.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet prioriterer hvert år i investeringsplanen en del af anlægsbudgettet til reinvesteringer i it-hardware. Formålet er at sikre, at Region Midtjyllands it-tekniske infrastruktur portefølje udskiftes i den nødvendige hastighed ved endt levetid. Samtidig sikres det, at der indkøbes tilstrækkeligt kapacitet til at imødekomme yderligere krav til nye it-funktionaliteter og vækst i datamængder.


Orientering om it reinvesteringer i forbindelse med nye Datacentre

Modsat tidligere år, betyder etableringen af de nye datacentre, at It investeringsplanen er ændret. Ændringen består i, at der disponeres, således at It investeringer i nyt udstyr optimeres i forbindelse med udflytning til nye datacentre i Gødstrup. Det er planlagt, at nyt udstyr leveres "just-in-time", og derfor forventes den planlagte It investeringsplan at følge færdiggørelse af datacentrene.


Tidsplanen for Datacenter-byggerierne ved Gødstrup er, at Datacenter Nord er klar til modtagelse af hardware primo december 2020. Datacenter Syd forventes at være klar til hardware senere i december 2020. I første omgang vil det være det basale udstyr til netværk, servere og storage (lagring af data). I takt med at udflytningen gennemføres i 2021, vil der løbende indkøbes yderligere udstyr. Nedenstående tabel viser forventede nyanskaffelser til det nye datacenter i 2021.



Økonomi

Det indstilles, at den prioriterede bevilling på 55,1 mio. kr. ønskes udmøntet i 2020 og 2021 med 3,4 mio. kr. i 2020 og 51,7 mio. kr. i 2021.


Desuden foreslås de 3,8 mio. kr., som allerede er udmøntet i 2021 til It-reinvesteringer, blandt andet servere, fremrykkes til 2020, således at der kan ske indkøbsoptimering af servere i 2020.


Nedenstående tabel 2 viser bevillingsændringerne.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at 55,1 mio. kr. udmøntes med 3,4 mio. kr. i 2020 og 51,7 mio. kr. i 2021 jf. tabel 2, og


at tidligere udmøntet beløb på 3,8 mio. kr. fremrykkes til 2020 jf. tabel 2.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. juni 2019 en anlægsbevilling til IT-driftscentre i Gødstrup på 47,5 mio. kr.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-68-20

15. Konkretisering af anvendelsen af uforbrugte midler fra Finanslov 2019 til Psykiatrien

Resume

Regionsrådet besluttede på mødet den 26. februar 2020 at overføre uforbrugte midler fra Finanslov 2019 til Psykiatrien til 2021 og 2022. Midlerne indstilles konkret anvendt til at understøtte arbejdet med psykiatriens strategiske indsatsområder, herunder en styrket indsats for retspsykiatriske patienter og digitalisering af patientbehandlingen. Det indstilles endvidere, at midlerne fordeles ud på årene 2021-2024 for at understøtte en længerevarende indsats.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at de 21,3 mio. kr. (2019 p/l) i uforbrugte midler fra Finanslov 2019 anvendes til en styrket indsats i forhold til retspsykiatriske patienter samt til digitalisering,


at en del af midlerne overføres til 2023 og 2024 i forbindelse med en overførselssag som beskrevet i tabel 1, og


at midlerne udmøntes til psykiatrien jf. tabel 2.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med Finanslov 2019 blev der afsat 6,4 mio. kr. årligt fra 2019 til intensive teams i Børne- og Ungdomspsykiatrien og 14,9 mio. kr. årligt fra 2019 til intensive senge i Psykiatrien. Da indsatserne først blev iværksat ultimo 1. kvartal 2020, var der i alt 21,3 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019.


Regionsrådet besluttede på mødet den 26. februar 2020, at de 21,3 mio. kr. skulle overføres til Budget 2021 og 2022, og at der senest ultimo 2020 fremlægges en konkret plan for anvendelsen af de 21,3 mio. kr. Regionsrådet godkendte samtidigt, at midlerne "primært anvendes til udflytningen til Gødstrup og sekundært til indsatser for selvskadende patienter og til understøttelse af psykiatriens strategiske indsatsområder."


I det følgende konkretiseres det, hvordan midlerne tænkes anvendt i 2021 og 2022. Det foreslås at overføre en del af midlerne til 2023 og 2024, så der er mulighed for en længere varighed af de indsatser, der sættes i værk.


Udflytning til Gødstrup

Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at afsætte yderligere midler til psykiatriens indflytning i og ibrugtagning af Gødstrup. Der er således overført et mindreforbrug på 13 mio. kr. fra 2020 til årene 2022-2024, og derudover er der i 2021 overført midler til indflytning og ibrugtagning fra anlægsprojektet.


Indsatser for selvskadende patienter

I forhold til indsatser for selvskadende patienter blev der i foråret udmøntet 18,5 mio. kr. årligt i permanente midler til teams målrettet patienter med selvskadende adfærd. Midlerne stammer fra Finanslov 2020 og er en del af regionsrådets udmøntning af midler til indsatser for de sværest syge patienter med psykisk sygdom. Det foreslås at afvente effekten af denne permanente indsats, før der afsættes yderligere (midlertidige) midler til området.


Understøttelse af psykiatriens strategiske indsatsområder

På den baggrund foreslås det, at alle midlerne anvendes til understøttelse af psykiatriens strategiske indsatsområder.


Konkret foreslås midlerne anvendt til at understøtte det strategiske indsatsområde "Fokus på det gode patientforløb i sekundær sektor samt understøttelse af det tværsektorielle samarbejde omkring retspsykiatriske patienter" ved at styrke indsatsen omkring den specialiserede retspsykiatri og hovedfunktionerne i forhold til retspsykiatriske patienter i almenpsykiatrien, indtil det nye retspsykiatriske sengeafsnit står klar, hvilket forventes at ske i 2024.


De resterende midler foreslås anvendt til at understøtte det strategiske indsatsområde "Digitalisering/anvendelse af de teknologiske muligheder i behandlingen og til gavn for patienterne." Den 26. februar 2020 afsatte regionsrådet 3,5 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 til dels at understøtte afprøvning og test af PRO-Psykiatri og dels til at øge anvendelsen af telepsykiatrisk behandling. Gennem PRO (Patient Reported Outcome) øges patientinddragelsen gennem indsamling af information direkte fra patienten. Telepsykiatrien kan f.eks. være en fordel for de patienter, hvor selve det fysiske fremmøde kan være overvældende eller angstprovokerende, idet patienterne kan sidde i trygge rammer og søge den nødvendige faglige behandling. Det foreslås, at disse indsatser forlænges i 2023 og 2024. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med forligspartiernes ønske om, at der afsættes midler til at fremme virtuel behandling (jf. punktet "Udmøntning af midlertidig pulje fra Finanslov 2020 til psykiatrien" på dagsordenen til dette møde).


I forlængelse af ovenstående foreslås det, at en del af midlerne overføres til 2023 og 2024. Spredningen af midler over flere år giver mulighed for at styrke indsatsen omkring retspsykiatriske patienter, indtil det nye retspsykiatriske sengeafsnit står klar, hvilket forventes at ske i 2024. Derudover giver det mulighed for at forlænge indsatserne i forhold til digitalisering frem for at sætte nye korterevarende initiativer i værk. Begge dele vil være til gavn for patienterne.


Samlet overblik

Den samlede udmøntning af midlerne fremgår af tabel 1 (fremskrevet fra 2019 p/l til 2021 p/l). Som det fremgår, vil der være behov for at overføre en del af midlerne fra 2021 og 2022 til henholdsvis 2023 og 2024. Det foreslås, at dette sker i forbindelse med en overførselssag.



Bevillingsskema

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema (tabel 2) godkendes. Der overføres midler til Psykiatrien. Midlerne er afsat i Finanslov 2019 og finansieret af Fællesudgifter og -indtægter, puljen til Psykiatri.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at de 21,3 mio. kr. (2019 p/l) i uforbrugte midler fra Finanslov 2019 anvendes til en styrket indsats i forhold til retspsykiatriske patienter samt til digitalisering,


at en del af midlerne overføres til 2023 og 2024 i forbindelse med en overførselssag som beskrevet i tabel 1, og


at midlerne udmøntes til psykiatrien jf. tabel 2.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at det godkendes, at de 21,3 mio. kr. (2019 p/l) i uforbrugte midler fra Finanslov 2019 anvendes til en styrket indsats i forhold til retspsykiatriske patienter samt til digitalisering,


at en del af midlerne overføres til 2023 og 2024 i forbindelse med en overførselssag som beskrevet i tabel 1, og


at midlerne udmøntes til psykiatrien jf. tabel 2.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet 18. december 2019: Regionsrådet beslutter, at midlerne fra Finanslov 2019 til henholdsvis intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien og intensive senge i psykiatrien, som psykiatrien ikke kan nå at bruge i 2019 pga. den sene udmøntning, forbliver i psykiatrien til senere politisk udmøntning.


Regionsrådet 26. februar 2020: Regionsrådet beslutter, at de uforbrugte midler fra Finanslov 2019 overføres til henholdsvis 2021 og 2022 fordelt ligeligt mellem årene. De i alt 21,3 mio. kr. anvendes primært til udflytningen til Gødstrup og sekundært til indsatser for selvskadende patienter og til understøttelse af psykiatriens indsatsområder. Senest ultimo 2020 fremlægges en konkret plan for anvendelsen af de 21,3 mio. kr. for regionsrådet med henblik på udmøntning af midlerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1577-19

16. Udmøntning af midlertidig pulje fra Finanslov 2020 til psykiatrien

Resume

Ved regionsrådets udmøntning af midlerne fra Finanslov 2020 til psykiatrien blev der afsat en midlertidig pulje reserveret til igangsættelse og/eller permanentgørelse af initiativer i de kommende år. Der orienteres om, hvordan Psykiatrien påtænker at anvende hovedparten af puljen. Dette omfatter bl.a. øget kompetenceudvikling, styrkelse af introduktionen af nyansatte medarbejdere og en robustgørelse af de ambulante funktioner. Derudover indstilles det, at midlerne udmøntes til psykiatrien.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om anvendelsen af den midlertidige pulje fra Finanslov 2020 til Psykiatrien tages til efterretning, og


at midlerne udmøntes til Psykiatrien jf. tabel 2.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med Finanslov 2020 blev der på landsplan afsat 600 mio. kr. til psykiatrien. Regionsrådet udmøntede Region Midtjyllands andel af midlerne på mødet den 19. august 2020. I forbindelse med udmøntningen blev der afsat en midlertidig pulje reserveret til igangsætteles og/eller permanentgørelse af initiativer i de kommende år.


I det følgende orienteres der om, hvad Psykiatrien i Region Midtjylland påtænker at anvende midlerne til i perioden 2020-2025, hvorefter puljen udløber. Denne relativt lange løbetid giver psykiatrien mulighed for eventuelt at indarbejde initiativer, der ønskes permanentgjort, i den eksisterende drift. Der udestår et mindre beløb i 2020 samt 2024 og 2025, som endnu ikke udmøntes.


Tidligere politiske tilkendegivelser i forhold til udmøntningen

Ved udmøntningen af finanslovsmidlerne den 19. august 2020 blev der lagt op til, at den midlertidige pulje kunne anvendes til "robustgørelse af ambulante funktioner i Psykiatrien i forhold til at styrke udførelsen af den kliniske kerneopgave og sikre gode patientforløb."


I henhold til Budgetforlig 2021 ønsker forligspartierne, "at midlerne i 2021 anvendes til kompetenceudvikling af personalet, så flere får en specialuddannelse, til en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde og til at fremme virtuel behandling. Specifikt er der endvidere ønske om at styrke kompetencerne til at håndtere udadreagerende patienter i psykiatrien for at tilvejebringe sikkerhed og tryghed for medpatienter og personalet. Konkret afsættes 0,5 mio. kr. til at styrke introduktionen af nyansatte medarbejdere. Den konkrete udmøntning foretages af psykiatriledelsen."


Konkret anvendelse af midlerne

Psykiatrien i Region Midtjylland vil anvende den midlertidige pulje til følgende indsatser:


Kompetenceudvikling af personalet

Der afsættes 2 mio. kr. i 2021 og herefter 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til kompetenceudvikling af ergoterapeuter, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter.


Der er tidligere afsat 11,4 mio. kr. til kompetenceudvikling, herunder til specialpsykologuddannelsen, specialuddannelse af sygeplejersker, sommerskole for henholdsvis medicinstuderende og sygeplejestuderende, kompetenceudvikling af personalet samt mere generelle indsatser i forhold til rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling.


Styrkelse af kompetencerne til at håndtere udadreagerende patienter i psykiatrien

Ved udmøntningen af midlerne fra Finanslov 2020 blev der afsat 2 mio. kr. til oprettelse af et udgående team i Afdeling for Retspsykiatri, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Regionspsykiatrien Midt, som også varetager den specialiserede retspsykiatri, har allerede udgående funktioner.


Der afsættes yderligere 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2025 til styrkelse af den udgående indsats i retspsykiatrien i Regionspsykiatrien Midt og Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, dvs. i hele regionen. Midlerne anvendes endvidere til styrkelse af indsatsen omkring den specialiserede retspsykiatri og hovedfunktionerne i forhold til retspsykiatriske patienter i almenpsykiatrien.


Styrke introduktionen af nyansatte medarbejdere

Med Budgetforlig 2020 blev 0,5 mio. kr. øremærket til styrket introduktion af nyansatte medarbejdere. Midlerne vil konkret blive anvendt til "Psykiatriakademiet", der er et forlænget onboardingforløb, som omfatter alle medarbejdere i Psykiatrien uanset faglighed. Et af hovedkoncepterne i psykiatriakademiet er, at det skal danne grundlag for, at den nyeste viden fra forskningen omsættes til praksis til gavn for patienter og medarbejdere.


Robustgørelse af ambulante funktioner

Med henblik på at understøtte robustgørelsen af ambulante funktioner afsættes 3,5 mio. kr. i 2021, 4 mio. kr. i 2022 og 5 mio. kr. årligt i 2023-2025 til at understøtte de specialiserede funktioner på regionsfunktionsniveau og højtspecialiseret niveau. Midlerne anvendes særligt i forhold til de ambulante funktioner og til at øge de specialiserede funktioners kapacitet til at understøtte, at hovedfunktionsniveauet sikrer gode patientforløb.


Derudover afsættes 0,5 mio. kr. i 2020, 2 mio. kr. i 2021 og 2 mio. kr. i 22 til at understøtte de ambulante klinikker i Regionspsykiatrien Horsens, indtil det nye sengeafsnit står færdigt.


Endelig afsættes 1 mio. kr. årligt i perioden 2021-2025 til udvidelse af kapaciteten til ambulant ECT (elektrochokbehandling) i Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.


Politisk foreslåede indsatser, der ikke afsættes midler til

Fremme virtuel behandling

Den 26. februar 2020 afsatte regionsrådet 3,5 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 til dels at understøtte afprøvning og test af PRO-Psykiatri og dels til at øge anvendelsen af telepsykiatrisk behandling. Gennem PRO (Patient Reported Outcome) øges patientinddragelsen gennem indsamling af information direkte fra patienten. Telepsykiatrien kan f.eks. være en fordel for de patienter, hvor selve det fysiske fremmøde kan være overvældende eller angstprovokerende, idet patienterne kan sidde i trygge rammer og søge den nødvendige faglige behandling.


Det foreslås, at indsatserne forlænges frem til 2024, men at dette finansieres af de uforbrugte midler fra Finanslov 2019 (jf. punktet "Konkretisering af anvendelsen af uforbrugte midler fra FL 2019 til psykiatrien" på dagsordenen til dette møde).


Det tværsektorielle samarbejde

Der er tidligere udmøntet mere end 50 mio. kr. årligt til indsatser, der understøtter det tværsektorielle samarbejde, herunder initiativer i regi af Alliancen om den nære psykiatri, en fremskudt funktion til behandling af patienter ved bosteder, teams målrettet patienter med selvskadende adfærd, en intensiv indsats for nydebuterede bipolare patienter i Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, en indsats i Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital målrettet F-ACT teams, udgående teams i retspsykiatrien samt en udgående funktion i børne- og ungdomspsykiatrien.


Der udmøntes derfor ikke yderligere midler specifikt målrettet det tværsektorielle samarbejde.


Samlet overblik

Den samlede udmøntning af midlerne fremgår af tabel 1.


Som det fremgår, er der et lille mindreforbrug i henholdsvis 2020, 2024 og 2025. I forbindelse med regionsrådets behandling af "Økonomirapportering pr. 31. august 2020" blev hospitalernes budgetter tilpasset, således at hospitalernes forventede afvigelse pr. 31. august 2020 (mer- eller mindreforbrug) blev overført til kommende år. Som følge heraf er der i 2020 ikke yderligere overførselsmuligheder for hospitaler og stabe, hvorfor mindreforbruget i 2020 vil gå i fælleskassen. Regionsrådet vil på et senere tidspunkt få forelagt en sag om udmøntning af de resterende midler i 2024 og 2025.


Bevillingsskema

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema (tabel 2) godkendes. Der overføres midler til Psykiatrien i Region Midtjylland. Midlerne er afsat i Finanslov 2020 og finansieret af Fællesudgifter og -indtægter, puljen til Psykiatri.




Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om anvendelsen af den midlertidige pulje fra Finanslov 2020 til Psykiatrien tages til efterretning, og


at midlerne udmøntes til Psykiatrien jf. tabel 2.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om anvendelsen af den midlertidige pulje fra Finanslov 2020 til Psykiatrien tages til efterretning, og


at midlerne udmøntes til Psykiatrien jf. tabel 2.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådsmødet den 19. august 2020: Regionsrådet udmønter Region Midtjyllands andel af midlerne fra Finanslov 2020 til psykiatrien. Der etableres en midlertidig pulje i perioden 2020-2025, som vil kunne anvendes til "robustgørelse af ambulante funktioner i Psykiatrien i forhold til at styrke udførelsen af den kliniske kerneopgave og sikre gode patientforløb."


Budgetforlig 2021: Forligspartierne ønsker, "at midlerne i 2021 anvendes til kompetenceudvikling af personalet, så flere får en specialuddannelse, til en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde og til at fremme virtuel behandling. Specifikt er der endvidere ønske om at styrke kompetencerne til at håndtere udadreagerende patienter i psykiatrien for at tilvejebringe sikkerhed og tryghed for medpatienter og personalet. Konkret afsættes 0,5 mio. kr. til at styrke introduktionen af nyansatte medarbejdere. Den konkrete udmøntning foretages af psykiatriledelsen."


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1577-19

17. Første udmøntning af midler fra Finanslov 2020 til permanentgørelse af satspuljeinitiativer

Resume

Ved udmøntningen af midlerne fra Finanslov 2020 til psykiatrien i august 2020 afsatte regionsrådet midler til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler. Det foreslås, at der i 2021 gives en etårig bevilling til videreførelse af to projekter: "Udbygning af de regionale selvmordsforebyggende centre" og "Sammenhængende forløb for børn og unge med psykiske lidelser i Region Midtjylland", hvor finansieringen ellers udløber med udgangen af 2021. Dette giver mulighed for, at der i 2021, hvor de resterende satspuljeprojekter udløber, kan prioriteres på tværs af alle projekterne.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af midlerne til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler udmøntes 2,2 mio. kr. i 2021 til en etårig videreførelse af de to satspuljeprojekter i psykiatrien, der udløber med udgangen af 2020, og


at der i 2021 foretages en samlet prioritering af hvilke af psykiatriens satspuljeprojekter, der skal permanentgøres.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På mødet den 19. august 2020 udmøntede regionsrådet Region Midtjyllands andel af de 600 mio. kr., der på landsplan var afsat til Psykiatrien i Finanslov 2020.


Forud for udmøntningen blev der gennemført en inddragende proces, hvor psykiatri- og socialudvalget mødtes med psykiatriens patient- og pårørendepanel, kontaktforum på psykiatriområdet og de tværfaglige specialeråd for henholdsvis voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Her blev det pointeret, at der bør bygges videre på de indsatser og gode erfaringer, der allerede findes, f.eks. ved at sikre finansiering af relevante satspuljeprojekter, hvor finansieringen udløber i de kommende år.


På den baggrund afsatte regionsrådet 4 mio. kr. i 2021 stigende til 8,5 mio. kr. årligt fra 2022 til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler.


Psykiatrien har i øjeblikket otte satspuljeprojekter, hvoraf finansieringen af de to udløber med udgangen af 2020, mens finansieringen af de øvrige udløber med udgangen af 2021.


Det foreslås, at midlerne i 2021 anvendes til at forlænge de to projekter, der udløber med udgangen af 2020, med et år, frem for at der allerede nu træffes beslutning om en eventuel permanentgørelse. Dermed kan regionsrådet i 2021 foretage en samlet prioritering på tværs af projekterne i forhold til, hvilke der skal permanentgøres. Konkret drejer det sig om projekterne "Udbygning af de regionale selvmordsforebyggende centre" og "Sammenhængende forløb for børn og unge med psykiske lidelser i Region Midtjylland". Projekterne beskrives kort herunder.


Udbygning af de regionale selvmordsforebyggende centre

Projektets formål er at udvikle, beskrive og afprøve/implementere et nyt selvmordsforebyggende behandlingstilbud til unge under 18 år. Tilbuddet skulle endvidere optimere og udvikle en specialiseret indsats i forhold til samarbejde med forældre samt andre relevante samarbejdspartnere, eksempelvis sociale myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Projektet er forankret i Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, og herudover har både Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og en række kommuner været inddraget i projektet.


Hovedprojektet med inklusion af 75 patienter blev afsluttet i marts 2020 med henblik på videre analyse og beskrivelse. Den hidtidige behandlingsmodel er efterfølgende blevet tilrettet på baggrund af erfaringerne.


Det foreslås at udmønte 1,3 mio. kr. til videreførelse af projektet i 2021. Dermed kan hele målgruppen i Afdeling for Depression og Angsts optageområde inkluderes.


En spredning til resten af regionen afventer den tværgående prioritering af alle satspuljeprojekterne i 2021. Omkostningerne til dette er ikke afdækket.


Sammenhængende forløb for børn og unge med psykiske lidelser

Formålet med projektet er at implementere Sundhedsstyrelsens tre forløbsprogrammer for angst og depression, ADHD samt spiseforstyrrelser. Dette er foregået i et samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis med henblik på at understøtte en sammenhængende og ensartet høj kvalitet i indsatser for de tre diagnosegrupper, en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse samt inddragelse af barnet/den unge, forældre eller andre pårørende. Projektet er forankret i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien


Projektet har desuden haft til formål at gøre nogle indledende erfaringer med et systematiseret samarbejde på tværs af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og henholdsvis Herning og Skanderborg Kommuner samt en generel kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunerne.


Erfaringerne fra projektet er blandt andet, at alle parter har gavn af de relationer, der er opbygget gennem fælles kompetenceudvikling og løbende sparring. Disse relationer forsøges vedligeholdt og udbygget. Dette gælder også i forhold til kommuner, der ikke har deltaget i selve projektet.


Det foreslås at udmønte 0,92 mio. kr. til videreførelse af projektet i 2021.


Økonomi

Den samlede udmøntning af midlerne fremgår af tabel 1. Bemærk, at beløbene er fremskrevet fra 2020 p/l til 2021 p/l.



Som det fremgår, resterer der ca. 1,8 mio. kr. på puljen, som ikke udmøntes. Der tages stilling til anvendelsen af disse midler i løbet af 2021.


Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema (tabel 2) godkendes. Der overføres midler til Psykiatrien. Midlerne er afsat i Finanslov 2020 og finansieret af Fællesudgifter og -indtægter, puljen til Psykiatri.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af midlerne til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler udmøntes 2,2 mio. kr. i 2021 til en etårig videreførelse af de to satspuljeprojekter i psykiatrien, der udløber med udgangen af 2020, og


at der i 2021 foretages en samlet prioritering af hvilke af psykiatriens satspuljeprojekter, der skal permanentgøres.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der af midlerne til permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler udmøntes 2,2 mio. kr. i 2021 til en etårig videreførelse af de to satspuljeprojekter i psykiatrien, der udløber med udgangen af 2020, og


at der i 2021 foretages en samlet prioritering af hvilke af psykiatriens satspuljeprojekter, der skal permanentgøres.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Psykiatri- og socialudvalget den 13. maj 2020: Psykiatri- og socialudvalget orienteres om status på satspuljeprojekterne på psykiatriområdet, herunder de satspuljer, der udløber med udgangen af 2020.


Regionsrådet den 19. august 2020: Regionsrådet udmønter Region Midtjyllands andel af midlerne fra Finanslov 2020 til Psykiatrien. Herunder afsættes en pulje til permanentgørelse af udvalgte satspuljeinitiativer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-3-20

18. Godkendelse af ansøgning om specialfunktioner inden for funktionelle lidelser

Resume

Sundhedsstyrelsen har åbnet en ekstraordinær ansøgningsrunde vedrørende specialiserede funktioner i forhold til funktionelle lidelser. Region Midtjylland har ansøgt om alle de specialiserede funktioner med forbehold for regionsrådets godkendelse. Det indstilles, at ansøgningen godkendes, og at eventuelle merudgifter til indsatserne indgår i drøftelserne om Budget 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at Region Midtjylland ansøger om specialfunktioner inden for funktionelle lidelser, og


at eventuelle merudgifter indgår i drøftelserne om Budget 2022.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen lægger op til etablering af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner inden for funktionelle lidelser for voksne og børn og har derfor åbnet for en ekstraordinær ansøgningsrunde i forhold til disse funktioner.


Der var ansøgningsfrist den 13. november 2020. I overensstemmelse med den politiske tilkendegivelse i Budgetforlig 2021 har Region Midtjylland ansøgt om de højtspecialiserede funktioner for både voksne og børn samt om de tilsvarende regionsfunktioner. Ansøgningen er fremsendt til Sundhedsstyrelsen med forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse. På den baggrund fremlægges specialeansøgningerne med henblik på godkendelse.


I det følgende orienteres om specialfunktionerne og Region Midtjyllands ansøgninger. Ansøgningerne er vedlagt. Derefter redegøres kort for begrebet "funktionel lidelse" samt de tidligere politiske tilkendegivelser om funktionelle lidelser i Sundheds- og hospitalsplanen og Budgetforlig 2021.


Specialiserede funktioner inden for funktionelle lidelser og Region Midtjyllands ansøgninger

Sundhedsstyrelsen har åbnet en ekstraordinær ansøgningsrunde til regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Der kan søges om følgende funktioner:

  • Regionsfunktion for voksne
  • Højt specialiseret funktion for voksne
  • Regionsfunktion for børn
  • Højt specialiseret funktion for børn.


Aktuelt er der ingen steder i Danmark et tilbud til patienter med funktionelle lidelser, som kræver indlæggelse. Administrationen vurderer derfor, at særligt oprettelsen af de højt specialiserede funktioner vil gøre en forskel for patienterne, idet der lægges op til oprettelse af sengepladser, så patienterne kan blive behandlet under indlæggelse.


Som det også gælder for de øvrige specialer, ansøges om funktionen til en eller flere specifikke matrikler. Tre af funktionerne søges til hospitaler i Hospitalsenhed Midt, mens tre af funktionerne søges til Aarhus Universitetshospital. Der vil være et tæt samarbejde på tværs af matriklerne og i forhold til børn også med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.


Regionsfunktion for voksne

Region Midtjylland ansøger om, at regionsfunktionen for voksne placeres på Aarhus Universitetshospital, hvor funktionen vil blive varetaget af Afdelingen Funktionelle Lidelser. Derudover ansøges der om, at Regionshospitalet Silkeborg kan varetage regionsfunktionen i et formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. På Regionshospitalet Silkeborg vil der være fokus på, at patienterne udredes på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Dette vil være forankret i Diagnostisk Center.


Højt specialiseret funktion for voksne

Region Midtjylland ansøger om, at den højt specialiserede funktion for voksne placeres på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Der planlægges med oprettelse af tre sengepladser. Målgruppen er patienter, som ikke kan behandles ambulant, eksempelvis fordi de er sengeliggende, eller fordi der er behov for en intensiv træning og behandling, for at de kan genvinde fysiske funktioner.


Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital varetager funktionen i fællesskab. Samarbejdet vil blive sikret igennem en formaliseret samarbejdsaftale.


Regionsfunktion for børn

Region Midtjylland ansøger om, at regionsfunktionen for børn placeres på Aarhus Universitetshospital, hvor der vil være et tæt samarbejde mellem Børne- og Ungeafdelingen samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Region Midtjylland ansøger endvidere om, at Regionshospitalet Viborg tildeles regionsfunktionen i et formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Der er allerede et velfungerende samarbejde mellem Det Funktionelle Team i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Det Socialpædiatriske Team i Børne- og Ungeafdelingen, Aarhus Universitetshospital, som vil blive udbygget yderligere gennem formaliserede samarbejdsaftaler.


Højt specialiseret funktion for børn

Region Midtjylland ansøger om, at den højt specialiserede funktion for børn placeres på Aarhus Universitetshospital, hvor den vil blive varetaget i et tæt samarbejde mellem Børne- og Ungeafdelingen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Der arbejdes på en udvidelse med 1-2 senge, som i henhold til specialeplanen forankres i pædiatrisk regi, det vil i Region Midtjylland sige på Børne- og Ungeafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Det vurderes dog, at der også kan være tilfælde, hvor det vil være mere hensigtsmæssigt med en indlæggelse i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, hvor der i de relevante døgnafsnit er særlig miljøterapeutisk ekspertise, og hvor der kan være mere optimale fysiske rammer ved behov for længerevarende indlæggelser.


Generelt om funktionel lidelse

"Funktionel lidelse" er en samlebetegnelse for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet. Funktionelle lidelser er hyppige, og de sværeste tilfælde, der rammer ca. 1-2 % af befolkningen, kan være invaliderende. Et fælles kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.


Udredningen og behandlingen af patienter med funktionelle lidelser varetages som udgangspunkt i almen praksis. Med den nuværende organisering varetages udredning og behandling af patienter med svære funktionelle lidelser d af en specialiseret tværfaglig funktion, Funktionelle Lidelser, der er placeret på Aarhus Universitetshospital. Der er endvidere igangsat et seksårigt forskningsprojekt i samarbejde mellem Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg og Klinik for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, hvor patienter med mistænkt funktionel lidelse kan henvises til accelereret udredning. Det forventes, at man ved at samle udredningerne i ét tilbud i højere grad kan forebygge, at sygdommen bliver kronisk.


Politiske tilkendegivelser omkring funktionelle lidelser

I henhold til Region Midtjyllands Sundheds- og Hospitalsplan vil Region Midtjylland "i sammenhæng med en indsats for håndtering af multisygdomme sætte fokus på funktionelle lidelser, idet der også her er tale om lidelse med flere fysiske symptomer og et særligt behov for at tænke en sundhedsindsats på tværs af lægefaglige specialer." Konkret vil Region Midtjylland "skabe mere viden om, og udvikle tilbud til, borgere med funktionelle lidelser."


Af Budgetforlig 2021 fremgår det, at "Forligspartierne afventer Sundhedsstyrelsens kommende anbefalinger til, hvordan funktionelle lidelser kan blive mere fremtrædende i specialeplanerne med henblik på at sikre den rette udredning og behandling af patienterne. Det forventes, at Sundhedsstyrelsen vil lægge op til, at der inden for funktionelle lidelser oprettes højt specialiserede funktioner for henholdsvis børn og unge og for voksne. Forligspartiernes udgangspunkt er, at Region Midtjylland skal ansøge Sundhedsstyrelsen om de højtspecialiserede funktioner, med henblik på at styrke udredningen og behandlingen af patienter med svære funktionelle lidelser."


Der blev ikke i Budget 2021 afsat midler til varetagelsen af de specialiserede funktioner. Hospitalerne er orienteret om dette. Der er tale om nye funktioner og et område under opbygning. Funktionerne vil derfor ikke kunne varetages fuldt ud fra dag ét, men vil være under opbygning og udvikling i en periode. Det foreslås, at eventuelle merudgifter til varetagelse af de specialiserede funktioner indgår i drøftelserne om Budget 2022.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at Region Midtjylland ansøger om specialfunktioner inden for funktionelle lidelser, og


at eventuelle merudgifter indgår i drøftelserne om Budget 2022.


Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at det godkendes, at Region Midtjylland ansøger om specialfunktioner inden for funktionelle lidelser, og


at eventuelle merudgifter indgår i drøftelserne om Budget 2022.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-4-06-V

19. Anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesproces

Resume

Regionsrådet har med beslutninger truffet i 2019 og 2020 ønsket at styrke behandlingen af høretab og nedbringe ventetider til høreapparatbehandling.


En borgerinddragelsesproces faciliteret af Borgerdesign med opstart i januar 2020 peger på en række udfordringer på høreområdet, som har indflydelse på ventetider og borgernes udbytte af behandlingen. Borgere, fagprofessionelle og foreninger indgik i borgerinddragelsesprocessen, der har ledt til en udarbejdelse af en række anbefalinger, som præsenteres i denne sag.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesproces tages til efterretning, og


at udvalgte anbefalinger inddrages i det videre arbejde med udvikling af høreområdet.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Borgerinddragelsesproces i flere trin

Som led i regionsrådets ønske om at nedbringe ventetiderne for høreapparatbehandling, er Borgerdesign blevet bedt om at undersøge problematikken med de lange ventelister herunder, hvorfor nogle høreapparater ikke bliver brugt efter udlevering. Borgerdesign er en del af Koncern HR i Region Midtjylland og arbejder med inddragelsesprocesser, som belyser forskellige perspektiver fra borgere og aktører på et område, i dette tilfælde høreområdet.


Igennem foråret 2020 belyste Borgerdesign høreområdet gennem samtaler med både borgere, fagprofessionelle og foreninger. De foreløbige indsigter fra borgerinddragelsesprocessen blev af Borgerdesign samlet i en rapport i juni 2020. Denne rapport er vedlagt som bilag, og den giver også et indblik i organiseringen på høreområdet.


I september 2020 afholdt Borgerdesign to fælles tolkninger, hvor de foreløbige indsigter fra rapporten blev valideret og tolket af et udvalg af aktører. Her blev der især fokuseret på tre temaer: 1) Forventninger og usikkerhed som ny bruger, 2) Den mulige hjælp og 3) Navigation i et felt med mange aktører. Denne proces ledte til en række anbefalinger og forbedringsforslag, som præsenteres i denne sag.


De største udfordringer på høreområdet på baggrund af borgerinddragelse

Der er lange ventetider på behandling, og borgerne har svært ved at samle den nødvendige information og navigere i de forskellige tilbud. Der har tidligere været meget fokus på de såkaldte skuffeapparater, hvor borgere ikke får taget høreapparaterne i brug, så de i stedet ender i skuffen. Inddragelsesprocessen har vist, at skuffeapparaterne sjældent er udtryk for en overflødig behandling, der helt kunne spares og dermed nedbringe ventelister. Det handler i højere grad om kvaliteten af den behandling og vejledning, som borgeren har fået.


De fælles tolkninger med inddragelse af forskellige typer aktører bekræftede følgende udfordringer:

  • Forventninger og usikkerhed: Der er uoverensstemmelse mellem borgernes forudgående forventninger til høreapparaterne og deres oplevede forbedring af hørelsen, når høreapparaterne tages i brug. Mange brugere oplever særligt usikkerhed ved den første behandling, og de sidder med følelsen af, at usikkerheden ikke altid bliver forstået og anerkendt af de fagprofessionelle.
  • Muligheder for hjælp: Det kan være svært at finde den rigtige hjælp til fx indstilling og reparation af høreapparaterne. Der er en stor opgave i at vejlede borgerne videre til de forskellige regionale, kommunale og private tilbud. Nogle grupper har brug for mere hjælp end andre. For at behandle ens må man derfor behandle forskelligt.
  • Kompleksitet og mange aktører: Det er svært for borgerne at finde rundt i og forstå, hvad der foregår hos de forskellige aktører på høreområdet. Høreområdet i Region Midtjylland er organiseret med mange forskellige aktører, såvel private som offentlige, og på mange geografiske placeringer. Organiseringen opleves som kompleks og uigennemsigtig, og der er forskellige interesser på spil.


Nationalt fokus på høreområdet i fremtiden

Udfordringerne med kompleksiteten og gennemskueligheden på høreområdet er ligeledes i fokus i udspillet "Høreområdet i fremtiden", som den tidligere regering kom med i 2018. Med "Høreområdet i fremtiden" er der fokus på at løfte indsatsen for mennesker med høretab, således at der gives hurtig hjælp af høj kvalitet. I regi af "Høreområdet i fremtiden" arbejdes der nationalt med to indsatsområder "Nemmere vej gennem systemet" og "Bedre kvalitet i høreapparatbehandlingen".


Derfor er der nationalt udarbejdet indsatser, der skal gøre det nemmere for patienterne at navigere mellem aktørerne på høreområdet, fx:

  • Uvildig information til patienten: Der er udarbejdet en pjece om høreapparat til voksne, der informerer borgerne om forskelle mellem privat og offentlig høreapparatbehandling samt mulighederne for støtte. Derudover skal øre-, næse- og halslægerne, som vurderer høreprøverne, informere patienten om dennes muligheder, hvis der er behov for høreapparatbehandling.
  • Øget gennemsigthed i det private tilbud: Der stilles krav til private høreklinikker om at informere klarere om, hvilke høreapparater der tilbydes inden for tilskudsgrænsen, ejerforhold og kvalitetsdata fra borgere der har modtaget behandling i klinikken.


I regi af "Høreområdet i fremtiden" er Sundhedsstyrelsen desuden i gang med at udarbejde faglige anbefalinger og kvalitetskrav til høreapparatbehandling af voksne, der skal sikre en ensartet kvalitet i høreapparatbehandlingen både i det private og offentlige.


Udvalgte anbefalinger på høreområdet

Borgerdesign har samlet de input, der er kommet i en række anbefalinger, og som ses i bilaget "Anbefalinger på baggrund af fælles tolkninger (september 2020)". Nedenfor præsenteres udvalgte anbefalinger, som administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med i forhold til høreområdet, relateret til de tre udfordringer skitseret ovenfor. I bilaget "Samlet oversigt over anbefalinger på høreområdet" fremgår administrationens kommentarer og anbefalinger for det videre arbejde for de enkelte anbefalinger.


Tiltag for at imødekomme udfordringen med uklare forventninger og usikkerhed:

  • Administrationen anbefaler, at der generelt arbejdes videre med at styrke dialogen og forventningsafstemningen med borgerne eksempelvis via beslutningsstøtteværktøjer mv.


Tiltag for at imødekomme udfordringen med, at borgere har svært ved at få den rette hjælp:

  • Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med hjælp til selvhjælp, eksempelvis ved at gøre det lettere tilgængeligt at få hjælp fx via instruktionsvideoer, som bl.a. kan vise, hvordan man løser nogle af de tekniske problemer selv. Hospitalsenheden Vest arbejder allerede med dette. Derfor anbefaler administrationen, at der indhentes erfaringer fra Hospitalsenheden Vest i 2021 med henblik på at afklare, om der er grundlag for at udbrede videoløsningerne.
  • Det anbefales endvidere, at det undersøges nærmere, hvorvidt regionen i højere grad kan understøtte, at borgere med høretab tilknyttes netværk med andre borgere med høretab.


Tiltag for at imødekomme udfordringen med at navigere i et felt med mange aktører:

  • Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med et styrket samarbejde mellem aktørerne på området. Særligt i forhold til kommunerne anbefales det, at ønsket om et tættere samarbejde rejses i regi af sundhedsaftalesamarbejdet.


Det videre arbejde med ovenstående anbefalinger vil være forankret i et tæt samarbejde mellem administrationen, Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesproces tages til efterretning, og


at udvalgte anbefalinger inddrages i det videre arbejde med udvikling af høreområdet.


Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesproces tages til efterretning, og


at udvalgte anbefalinger inddrages i det videre arbejde med udvikling af høreområdet.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget


Christian Møller-Nielsen og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. september 2019 forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2020, 2021, 2022 ved at øge aktiviteten på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-82-06-V

20. Benyttelsesaftale for 2021-2022 mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland

Resume

Region Nordjylland og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet vedlagte forslag til benyttelsesaftale for årene 2021-2022. Aftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen skal medvirke til at sikre det gode patientforløb på tværs af de to regioner samt bidrage til at understøtte og fremme samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner.

Forretningsudvalget indstiller,

at benyttelsesaftalen for 2021-2022 mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland godkendes.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Nordjylland og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet vedlagte benyttelsesaftale for årene 2021-2022.


Benyttelsesaftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen beskriver de overordnede rammer for samarbejdet mellem de to regioner, herunder for undersøgelse, udredning og behandling af patienter fra Region Nordjylland og Region Midtjylland på hospitalerne i de to regioner. Aftalen skal således medvirke til at sikre gode patientforløb, hvor patienterne gives den bedst mulige service og behandling på tværs af regionsgrænserne.


Benyttelsesaftalens indhold

Aftalen viderefører principperne fra benyttelsesaftalen for 2018-2020, og skal fremme både samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner. Den indeholder hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne. Ønsket er at sikre en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet.


Det indgår blandt andet i benyttelsesaftalen, at de to regioner vil samarbejde om at løfte opgaven vedrørende retten til hurtig udredning samt på kræftområdet. Regionerne vil derfor være i løbende dialog omkring eventuelle problemområder og områder, hvor der kan stilles kapacitet til rådighed.


Benyttelsesaftalen angiver desuden retningslinjer for afregning af behandling på tværs af regionerne. Aftalen skal dermed medvirke til at opnå bedst mulig budgetsikkerhed for regionerne.


I forslaget indgår, at opfølgning på benyttelsesaftalen, herunder drøftelse af eventuelle ændringsforslag, drøftes i forbindelse med de løbende direktørmøder mellem de to regioner.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at benyttelsesaftalen for 2021-2022 mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at benyttelsesaftalen for 2021-2022 mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland godkendes.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-8-20

21. Tilskud til sundhedsinnovationsprojekt om Extended Reality (XR)

Resume

Der søges om 1 mio. kr. i medfinansiering til et innovationsprojekt om Extended Reality (XR) på Hospitalsenhed Midt. Projektet vil udvikle løsninger, der hjælper både klinikere og patienter i forbindelse med indlæggelser og operationer på hospitalet samt i videre forløb ved brug af teknologi som f.eks. 3D-briller.

Forretningsudvalget indstiller,

at der ydes tilskud på 1 mio. kr. i 2020 fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "XR Midt" på Hospitalsenhed Midt med ViborgEgnens Erhvervsråd som operatør.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hospitalsenhed Midt søger om medfinansiering til projektet "XR Midt", som skal understøtte udviklingen af Extended Reality. Extended Reality (XR) dækker over teknologiske løsninger, hvor den virkelige og virtuelle verden mødes, f.eks. ved brug af 3D-briller eller gennemsigtige skærme. Projektet vil undersøge mulighederne for, hvordan teknologien bedst finder anvendelse inden for f.eks. smertelindring. Projektet vil bygge videre på Hospitalsenhed Midts erfaringer fra et projekt på fødeafdelingen og børneafdelingen. Fokus er på at udbrede anvendelsen af XR til reduktion af angst samt træning i forskellige procedurer som f.eks. førstehjælp. Teknologien kan også bruges til 3D-visualisering f.eks. af hjerter i forbindelse med operation, der kan give patienter bedre forståelse af proceduren, og hvilke problematikker der er forbundet hermed.


Projektet vil derfor bidrage til Hospitalsenhed Midts overordnede mission: "at udvikle specialiserede sundhedsydelser, hvor patienterne oplever sammenhæng og høj faglig kvalitet". Samtidig medvirker projektet til at skabe et kompetenceløft for sundhedspersonalet ved at gøre ny teknologi anvendelig i klinikken.


Succeskriterier

Projektets mål er at udvikle to til tre nye løsninger, der kan integreres i eksisterende behandlinger. Dernæst vil projektet etablere et innovationsmiljø for XR-løsninger, hvor klinikere kan afprøve teknologien, skabe samarbejder med virksomheder og dele viden på tværs af afdelinger og sektorer. Det er målet, at mindst to virksomheder med fokus på dette felt flytter ind i erhvervshuset House of Industry, som er placeret i fysisk nærhed til hospitalet.


Samarbejdspartnere

Hospitalsenhed Midt anvender foreningen ViborgEgnens Erhvervsråd som operatør. Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi vil være faglig projektleder. Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi er finansieret af Hospitalsenhed Midt og Viborg Kommune. Aarhus Universitet, Mercantec og Aarhus Maskinmesterskole er samarbejdspartnere gennem House of Industry. Desuden er The Animation Workshop – VIA University College en central del af projektet, og der samarbejdes med DEFACTUM om en evaluering af effekten af de nye XR-teknologier. Derudover bidrager virksomheden XploR XR med medfinansiering til projektet.


Projektet har en tidsplan fra december 2020 til december 2022. Såfremt tilskuddet godkendes opstartes projektet hurtigst muligt.


Økonomi

Projektet har et samlet budget på 1,225 mio. kr., og der søges om medfinansiering fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter på i alt 1 mio. kr. i 2020. Tilskuddet vil blive anvendt i hele projektperioden, jf. tabel 1, og hele tilskuddet vil blive udbetalt i 2020, jf. tabel 2. Hvis ansøgningen godkendes, vil der ikke være flere midler i puljen til medfinansiering i 2020.




Baggrund

Projektet ligger i forlængelse af kortlægningen af XR-initiativer inden for sundhed, som blev udarbejdet for Region Midtjylland i juni 2020, hvor én af anbefalingerne var at skabe tættere kontakt mellem hospitaler og virksomheder, som arbejder med XR. Derudover tager Hospitalsenhed Midt afsæt i sin animationsstrategi, som er udarbejdet i samarbejde med Viborg Kommune for 2021-2022.


Projektet understøtter visionen i Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030 om at sikre "et bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen for borgeren og tæt på borgeren". XR vil gøre hospitalets tilbud bedre, mere attraktivt og mere tilgængeligt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

22. Medicinrapportering efter 3. kvartal i 2020

Resume

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i Region Midtjylland i de første tre kvartaler i 2020, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Udgifterne til tilskudsmedicin er steget med 73 mio. kr., når de første tre kvartaler i 2020 sammenlignes med de første tre kvartaler i 2019. Udgifterne til hospitalsmedicin er steget med 71 mio. kr., når de første tre kvartaler i 2020 sammenlignes med de første tre kvartaler i 2019. Der orienteres om baggrunden for udviklingen i medicinudgifterne.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af fx hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling.


I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i de tre første kvartaler i 2020.


For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.


Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin var i de første tre kvartaler 2020 på 1.082 mio. kr. Sammenlignet med de første tre kvartaler i 2019, hvor udgifterne tilsvarende var 1.009 mio. kr., har der været en udgiftsstigning på 73 mio. kr.


Stigningen skyldes udgiftsstigninger på en lang række områder, særligt diabeteslægemidler, blodfortyndende lægemidler, epilepsilægemidler, midler mod KOL og astma samt midler mod forhøjet blodtryk, som alle er blandt de mest udgiftstunge lægemiddelgrupper i Region Midtjylland. Årsager til stigende udgifter er, at flere borgere sættes i behandling med (nye) dyrere lægemidler inden for diabetesområdet og blodfortyndende medicin, mens udgiftsstigningen for de øvrige områder bl.a. kan tilskrives prisstigninger. I de første tre kvartaler i 2020 har der endvidere været udgiftsstigninger på en række lægemidler fra mindre udgiftstunge områder, hvilket bl.a. skyldes prisstigninger.


Omvendt har der også været større og mindre udgiftsfald på flere områder, fx midler mod ADHD, smertestillende samt hormon- og fertilitetsmidler.


Hospitalsmedicin

Udgifterne til hospitalsmedicin i de første tre kvartaler i 2020 er steget sammenliget med de første tre kvartaler i 2019. Her var udgiften henholdsvis 1.741 mio. kr. og 1.670 mio. kr., hvilket er en vækst på 71 mio. kr. samlet set.


Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret en række anbefalinger fra Medicinrådet inden for flere terapiområder. Inden for nogle områder er der behandlet flere patienter og taget dyr medicin i brug, som erstatter billigere medicin. Der er fx sket i udgifterne til behandling af flere kræftsygdomme, herunder knoglemarvskræft, modermærkekræft og prostatakræft.


Behandling af sklerose er eksempel på et område, hvor udgiften til nogle lægemidler er faldet, mens andre lægemidler stiger. Til behandling af sklerose indgår fx tre lægemidler i de 15 dyreste lægemidler i regionen. Her er et af lægemidlerne faldet med 1,8 mio. kr., mens de to andre lægemidler er steget med 9,7 mio. kr. og 1,7 mio. kr. i perioden.


Medicinudgifterne til hæmofili (bløderpatienter) er et eksempel på et sygdomsområde, hvor medicinudgiften er faldet med 16,7 mio. kr. i perioden. Det skyldes faldende medicinpriser efter et udbud efter anbefaling fra Medicinrådet og et skifte til billigere lægemidler. Hæmofili er en medfødt tilstand, hvor en mangel eller en defekt af enkeltmolekyler i blodets størkningsmekanisme giver anledning til blødersygdom.


Udgiften til de 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med knap 73 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der som nævnt sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var ca. 557 mio. kr. i årets første tre kvartaler.


Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.


Om forbrugstal og regnskabstal

Nærværende medicinrapport beskriver udviklingen i forbruget (apotekstal) af hospitalsmedicin inden for en udvalgt periode. Denne periode følger ikke de enkelte regnskabsår. Tallene i gennemgangen kan derfor ikke direkte sammenholdes med budgettal. På budgetsiden indgår også forskellige budgettekniske forhold, bl.a. pris- og lønfremskrivning af forbruget i 2019, ligesom udgifter til behandling af bløderpatienter fra andre regioner håndteres under en anden konto. Der er ca. 2,185 mia. kr. i hospitalernes budgetter til hospitalsmedicin. Herudover er der i 2020 et centralt placeret budget til at finansiere vækst i 2020, i alt 127,5 mio. kr. (til senere udmøntning). Pr. 31. oktober 2020 er forventningen en vækst på 95 mio. kr. i hele 2020, hvorved der således er et forventet mindreforbrug i forhold til budgettet på 32,5 mio. kr.


I modsætning til hospitalsmedicinen er hele budgettet til tilskudsmedicin placeret centralt. Medicinrapporten beskriver udviklingen i tilskudsmedicin inden for en udvalgt periode og sammenligner ikke hele regnskabsår. Pr. 31. oktober 2020 er forventningen, at udgiften til tilskudsmedicin i 2020 bliver 1,440 mia. kr. Det svarer til et merforbrug i forhold til budgettet på 72,9 mio. kr.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.


Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.


Christian Møller-Nielsen og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-128-19

23. Godkendelse af driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om intern skole

Resume

Viborg Kommune har anmodet Region Midtjyllands Specialområde Børn og Unge om at varetage undervisningen af en gruppe børn og unge, som i dag ikke vurderes at have tilstrækkeligt gavn af kommunens specialskoletilbud. Det drejer sig som udgangspunkt om børn og unge fra det regionale specialområdes egne afdelinger beliggende i kommunen. Der fremlægges på den baggrund en driftsoverenskomst herom mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at driftsoverenskomsten mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om drift af intern skole i tilknytning til Hamarhus under Specialområde Børn og Unge godkendes.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunerne har ansvaret for, at børn og unge, der opholder sig i kommunen, modtager den undervisning, som lovgivningen herom foreskriver. Dette gælder også for børn og unge, som andre kommuner har placeret i døgntilbud i den pågældende kommune.


Hidtil har Viborg Kommune varetaget undervisningen i kommunens egne specialskoletilbud. Det er imidlertid erfaringen, at en række af kommunens børn og unge ikke i tilstrækkeligt grad har gavn af de specialiserede, kommunale skoletilbud, der er. Det kommer blandt andet til udtryk i et højt fravær. Den forventede tendens er, at der vil ske en stigning i antallet af børn og unge i kommunen, der har brug for særligt specialiserede skoleindsatser, herunder med mulighed for fleksible undervisningsforløb.


På det grundlag har Viborg Kommunes skoleafdeling rettet henvendelse til Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland om etableringen af en intern skole. Herefter er en administrativ afklarings- og samarbejdsproces blevet iværksat.
De børn og unge, det umiddelbart vurderes at vedrøre, er børn og unge fra regionens egne afdelinger, Hamarhus og Hald Ege, inden for Specialområde Børn og Unge. Endvidere er en vurdering, at det også kan være relevant at samarbejde på tværs af kommune og region om andre af kommunens børn og unge i forhold til deres skoleindsatser.


Det er en fælles vurdering, at man med en intern skole og gennem et kommunalt og regionalt samarbejde bedst vil kunne løfte opgaven med at tilvejebringe de individuelt tilrettelagte og særligt specialiserede skoleindsatser, der er brug for. Og således imødekomme et fælles mål om at understøtte alle børn og unge i at have en meningsfuld og gavnlig skolegang tilrettet den enkeltes ressourcer og behov. Derfor er der i et tæt samarbejde udarbejdet vedlagte driftsoverenskomst om drift af intern skole i tilknytning til Hamarhus under Specialområde Børn og Unge, der hermed fremlægges til politisk godkendelse i Viborg Kommune og Region Midtjylland.


En driftsoverenskomst er jf. Folkeskoleloven § 20 samt Bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder § 15 en forudsætning for, at regionen kan varetage en sådan undervisningsopgave og etablere en intern skole. Det et krav for oprettelsen af en intern skole, at der i gennemsnit årligt er indskrevet 10 elever på skolen. Det forventes, at dette elevgrundlag vil være til stede.


Skolen vil blive etableret i organisatorisk og pædagogisk tilknytning til afdelingen Hamarhus, og skolen tænkes i første omgang etableret i lejede lokaler.


Økonomi

Indskrivning i den interne skole vil ske med udgangspunkt i specialområdets eksisterende skoletakster, der består af 6 differentierede takstniveauer, der afspejler den unges støttebehov. Det forventes at indskrivningerne på skolen ved Hamarhus vil ske på takstniveau 4 til 6 (hhv. 1.271 kr./dag, 1.600 kr./dag, 1.897 kr./dag). Taksten afregnes for 365 kalenderdage.


Det er Socialområdets vurdering, at den interne skole vil være økonomisk rentabel. Den økonomiske rentabilitet er beregnet ud fra et scenarie a) med 10 elever, der kræver 3 lærere og 4 pædagoger, samt et scenarie b) med 15 elever, der udløser 5 lærere og 6 pædagoger.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at driftsoverenskomsten mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om drift af intern skole i tilknytning til Hamarhus under Specialområde Børn og Unge godkendes.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at driftsoverenskomsten mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om drift af intern skole i tilknytning til Hamarhus under Specialområde Børn og Unge godkendes.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-17-19

24. Den Midtjyske Strategi for Fremmedsprog

Resume

Rådet for Fremtidens Kompetencer anbefaler, at der vedtages en midtjysk strategi for fremmedsprog. Strategien indeholder syv indsatsområder, hvor fokus bl.a. er på at skabe partnerskaber for små sproghold og brobygning, en øget indsats i forhold til efteruddannelse, implementering af fremmedsprog i Teknologipagten samt et styrket samarbejde med regionens EU-kontor på sprogområdet.


Derudover har rådet udarbejdet fire policy-anbefalinger for at kunne påvirke de strukturelle udfordringer, som rækker ud over det regionale niveau og rammer hele uddannelseskæden fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelsessystemet.

Forretningsudvalget indstiller,

at den Midtjyske Strategi for Fremmedsprog godkendes, og


at policy-anbefalingerne fra Rådet for Fremtidens Kompetencer og de foreslåede initiativer godkendes.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Fremmedsprogene i Danmark er pressede. Begrænsede og faldende sprogkompetencer fører bl.a. til en svækket konkurrenceevne, da engelskkompetencer ikke er nogen selvfølge i Danmarks største eksportmarkeder. I Tyskland er det kun omkring halvdelen, som taler engelsk. I Frankrig er tallet kun en tredjedel, og i Spanien er det helt nede på en femtedel. Samtidig viser analyser fra Dansk Industri, at mere end to tredjedele af de internationale virksomheder har behov for flere sprogkompetencer i fremtiden. Ydermere betyder manglende kompetencer inden for sprog og tilhørende kulturer, at vi bliver sat tilbage som internationalt orienteret videnregion.


Derfor er det problematisk, at færre og færre unge vælger sprogfagene til i gymnasierne, hvor antallet af STX-studenter med tre eller flere sprog er faldet fra 40 procent før 2005 til fire procent i 2016. Undersøgelser viser samtidig, at der uddannes et meget lavt antal tysk- og franskundervisere, samt at tysk er det fag i grundskolen, hvor skolelederne forventer den største mangel på undervisere i fremtiden. I årene 2010-2016 blev der ikke uddannet en eneste folkeskolelærer med fransk i Region Midtjylland, og dimensioneringen på kandidatuddannelsen i tysk og fransk på Aarhus Universitet er nede på to kandidater om året. Fremmedsprogenes udfordringer i forhold til uddannelseskæden er generelle, så erhvervsuddannelserne er ligeledes ramt.


Den Midtjyske Strategi for Fremmedsprog

På baggrund af ovenstående problemstillinger valgte Rådet for Fremtidens Kompetencer i 2019 at nedsætte et sprogudvalg. Rådet og sprogudvalget består af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, offentlige organisationer og midtjyske kommuner. Efter anbefaling fra sprogudvalget besluttede rådet, at igangsætte arbejdet med en midtjysk sprogstrategi. Formålet med strategien er at sikre sammenhæng på tværs af uddannelseskæden og at øge interessen for fremmedsprog blandt unge i Region Midtjylland.


Strategien består af syv indsatser, som bl.a. fokuserer på at styrke partnerskaber for brobygning samt at øge muligheden for at samarbejde om små sproghold på ungdomsuddannelserne. Der igangsættes desuden flere initiativer med fokus på arbejdsstyrkens behov, og derudover sættes der fokus på dobbeltkompetencer igennem samspil med Den Midtjyske Teknologipagt samt et samarbejde med Central Denmark EU Office (CDEU) om et EU-projekt. Dobbeltkompetencer dækker over personer, som har professionelle kompetencer inden for mindst to fagområder. I dette tilfælde drejer det sig om personer, som både har stærke sproglige og naturvidenskabelige kompetencer, fx en ingeniør, som kan tale et fremmedsprog på et højt niveau.


Derudover vil der være fokus på en øget viden om de unges interesse for fremmedsprog samt en årlig monitorering af strategiens fremdrift.


Strategien forankres i Rådet for Fremtidens Kompetencer. Sprogudvalget fortsætter permanent med henblik på at bistå rådet. Såfremt regionsrådet godkender Den Midtjyske Strategi for Fremmedsprog, lanceres den på en konference i 2021.


Policy-anbefalinger vedrørende fremmedsprog

Anbefaling 1: Grundskolen og læreruddannelsen

Det anbefales at gå i dialog med de midtjyske kommuner og VIA University College om et langsigtet samarbejde om uddannelseskæden for fremmedsprog. Hvis regionsrådet følger anbefalingen, vil administrationen forberede dialog med kommunerne gennem kommunekontaktrådet.


Anbefaling 2: Ungdomsuddannelsen

Den seneste gymnasiereform fra 2017 har ikke styrket forholdene for fremmedsprog på ungdomsuddannelserne, da de nuværende studieretninger gør det svært for de studerende at prioritere fremmedsprog. Hvis regionsrådet følger anbefalingen, vil administrationen gå i dialog med Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, elevorganisationerne og Danske Regioner med henblik på et fælles indspil til Undervisningsministeriet.


Anbefaling 3: Sproguddannelser på universitetet

Den nuværende dimensioneringsmodel på universiteterne rammer fremmedsprogsfagene uhensigtsmæssigt hårdt. Da dimensionering er baseret på de seneste års ledighedstal, skuer den bagud og baserer sig på de efterhånden ganske få kandidater, som uddannes. Hvis regionsrådet følger anbefalingen, vil administrationen fortsætte dialogen med Aarhus Universitet og Dansk Industri med henblik på et fælles indspil til Uddannelses- og Forskningsministeriet.


Anbefaling 4: Efter- og videreuddannelse

Princippet om livslang læring holder i høj grad også, når det kommer til fremmedsprogene. Sproglige kompetencer skal vedligeholdes og nye færdigheder skal tillæres for at arbejdsstyrken i Region Midtjylland har de rette kompetencer. Region Midtjylland går derfor i dialog med relevante aktører for at sikre og medvirke til, at der findes tilstrækkelige efter- og videreuddannelsestilbud i regionen.


Økonomi

Som en del af teknologipagten vil uddannelsesinstitutionerne kunne søge om udviklingsmidler til sprogprojekter under temaet "Sprog". Der samarbejdes desuden med Central Denmark EU Office om en EU-ansøgning med fokus på fremmedsprog.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den Midtjyske Strategi for Fremmedsprog godkendes, og


at policy-anbefalingerne fra Rådet for Fremtidens Kompetencer og de foreslåede initiativer godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at den Midtjyske Strategi for Fremmedsprog godkendes, og


at policy-anbefalingerne fra Rådet for Fremtidens Kompetencer og de foreslåede initiativer godkendes.


Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-76-1-19

25. Udmøntning af projektpuljen 2021

Resume

Regionsrådet har med budget 2021 afsat 24,3 mio. kr. til en projektpulje til finansiering af aktiviteter, der er med til at realisere visionerne i den regionale udviklingsstrategi. Der fremlægges forslag til udmøntningen af projektpuljen.

Forretningsudvalget indstiller,

at de interne omprioriteringer på i alt 3,3 mio. kr. under regionale udviklingsaktiviteter og de medfølgende bevillingsændringer, jf. tabel 1, godkendes,


at udmøntningen af projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter, jf. tabel 2, godkendes, og


at bevillingsændringen på 0,65 mio. kr., jf. tabel 3, godkendes.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter er der mulighed for at understøtte aktiviteter, der er med til at realisere den regionale udviklingsstrategi. Strategien har fokus på regionens opgaver og samarbejder inden for bl.a. mobilitet, landdistrikter, sundhedsinnovation, klima, udvikling af arbejdskraftressourcer samt bæredygtighed og grøn omstilling.


Regionsrådet har afsat 24,3 mio. kr. til projektpuljen. Administrationen foreslår, at der omprioriteres i alt 3,3 mio. kr. fra indsatsområdet 'udvikling af arbejdskraftressourcer' under projektpuljen til 'uddannelsesområdet', da administrationen vil foreslå at anvende disse midler på aktiviteter inden for uddannelsesområdet. Heraf har regionsrådet tilkendegivet villighed til at bevilge 2,5 mio. kr. i 2021 af midlerne til udvikling af arbejdskraftressource til EuroSkills, hvor efterfølgende er det blevet tydeligt, at midlerne bør finansieres af uddannelsespuljen.



Der vil således være 21 mio. kr. i projektpuljen.


Administrationen foreslår, at 10,45 mio. kr. anvendes som tilskudsmidler, og at 9,9 mio. kr. anvendes som udviklingsmidler. Herudover foreslås 0,65 mio. kr. omprioriteret til personaleressourcer. Tilskudsmidler er midler, der gives som tilskud til andre aktørers indsatser. Bevillinger med tilskudsmidler på over 0,1 mio. kr. skal godkendes af regionsrådet og vil blive forelagt regionsrådet i selvstændige sager, når det bliver aktuelt. Udviklingsmidler er midler, der kan anvendes på eksterne analyser, forundersøgelser, konsulentbistand, afholdelse af konferencer og andre udviklingsaktiviteter, som regionen er ansvarlig for. Omprioriteringen af personaleressourcer har regionsrådet tilkendegivet villighed til på mødet i november 2020 i forbindelse med sagen om etablering af Danish Life Science Cluster. Omprioriteringen kræver en bevillingsændring, jf. tabel 3.


Tabel 2 viser, hvordan midlerne foreslås fordelt inden for de enkelte indsatsområder.





Der vil blive fulgt op på aktiviteterne under projektpuljen med en aktivitets- og økonomiopfølgning, der forelægges regionsrådet i maj og oktober.


Aktiviteter i 2021

I det følgende gives en kort gennemgang af de aktiviteter, som projektpuljen vil finansiere under de enkelte indsatsområder. Aktiviteterne og det forventede forbrug er uddybet i vedlagte notat.


Mobilitet

Regionen vil have et særligt fokus på bæredygtig mobilitet. Tilskudsmidlerne forventes bl.a. at blive anvendt på at understøtte klimasamarbejdsaftalen med Transport- og Boligministeriet samt den fortsatte etablering af supercykelstisekretariatet i Østjylland. Udviklingsmidlerne vil blive anvendt på at understøtte regionens mobilitetssamarbejde med kommunerne.


Internationale aktiviteter

Regionen vil fortsat have fokus på at styrke det internationale samarbejde og forventer at anvende udviklingsmidler på kontingent til Konferencen for perifere maritime regioner (også kendt som CPMR), Nordsø-kommissionen, hvor der sidder repræsentanter fra regionsrådet samt medlemskab af foreningen Danmark-Kina og delegationsbesøg.


Landdistrikter

Regionen vil have et særligt fokus på bæredygtige og attraktive lokalsamfund. Tilskudsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på aktiviteten 'Den bæredygtige landsby', hvor kommuner i samarbejde med en eller flere landsbyer kan søge om tilskud til udviklingsprojekter, hvor der arbejdes med lokale bæredygtighedsinitiativer. Der afsættes også midler til at uddele årets landsbypris. Udviklingsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på udviklingsforløb for de landsbyer, som indstilles som kandidater til landsbyprisen.


Sundhedsinnovation

Regionen vil have et særligt fokus på digital sundhed og i den forbindelse også understøtte den nye nationale klynge Danish Life Science Cluster. Under tilskudsmidlerne vil mikrofinansieringspuljen bl.a. blive videreført, hvor hospitaler og institutioner kan søge om tilskud til deres projekter. Udviklingsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på aktiviteter inden for sundhed og ernæring, digital sundhed samt kultur og sundhed.


Bæredygtighed og grøn omstilling

Regionen vil have et særligt fokus på cirkulær økonomi i de midtjyske kommuner og afsætter derfor tilskudsmidler til at støtte kommunale projekter inden for cirkulær økonomi. Regionen har også fokus på at udmønte den kommende bæredygtighedsstrategi og afsætter både tilskudsmidler og udviklingsmidler hertil. Udviklingsmidlerne vil også bl.a. blive anvendt på samarbejdet om de kommunale og det regionale energiregnskab.


Klima

Regionen vil i 2021 fortsat anvende midler på udviklingen af værktøj til multifunktionel jordfordeling. Derudover vil udviklingsmidlerne bl.a. også blive anvendt til afholdelse af et årligt nationalt klimatopmøde for politikere, ledere og embedsmænd, samt på verdens vandkonference, som afholdes i København i 2021.


Udvikling af arbejdskraftressourcer

Regionen forventer at anvende tilskudsmidler på et socialfondsprojekt samt som medfinansiering af andre EU-projekter, f.eks. et Erasmus projekt vedrørende sprogstrategi. Udviklingsmidlerne vil bl.a. blive anvendt til at understøtte Rådet for Fremtidens Kompetencer.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at de interne omprioriteringer på i alt 3,3 mio. kr. under regionale udviklingsaktiviteter og de medfølgende bevillingsændringer, jf. tabel 1, godkendes,


at udmøntningen af projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter, jf. tabel 2, godkendes, og


at bevillingsændringen på 0,65 mio. kr., jf. tabel 3, godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at de interne omprioriteringer på i alt 3,3 mio. kr. under regionale udviklingsaktiviteter og de medfølgende bevillingsændringer, jf. tabel 1, godkendes,


at udmøntningen af projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter, jf. tabel 2, godkendes, og


at bevillingsændringen på 0,65 mio. kr., jf. tabel 3, godkendes.


Claus Kjeldsen og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

På mødet i november 2020 tilkendegav regionsrådet villighed til at reservere midler under indsatsområdet sundhedsinnovation i forbindelse med punktet om etablering af Danish Life Science Cluster.


På mødet i januar 2020 tilkendegav regionsrådet villighed til at bevilge midler til EuroSkills i 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-2-20

26. Midttrafiks forslag til ny indtægtsdelingsmodel

Resume

Et forslag fra Midttrafik om en ny model til deling af indtægterne i den kollektive trafik mellem bestillerne vil betyde store afvigelser primært mellem Region Midtjylland og bybuskommuner. En simuleret kørsel på indtægterne viser, at Region Midtjylland vil øge indtægterne med ca. 30 mio. kr. i forhold til regnskab 2019. Det er Midttrafiks repræsentantskab, som træffer beslutning om modellens indførelse. Repræsentantskabet drøfter modellen på møde den 11. december 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at regionsrådet tiltræder indtægtsfordelingsmodellen, som foreslået af Midttrafiks bestyrelse, og


at indtægtsfordelingsmodellen gennemføres hurtigst muligt.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Midttrafik har besluttet at indstille til repræsentantskabet den 11. december 2020, at en ny model for deling af indtægterne i den kollektive trafik mellem region og kommuner drøftes med henblik på efterfølgende fremlæggelse for KKR og kontaktudvalget.


Indtil 2017 fordelte Midttrafik indtægterne i den kollektive trafik på baggrund af salg i busser og et fagligt skøn om fordelingen ved salgssteder reel viden, om indtægterne kunne henføres til regionen eller kommunerne. I årene 2015 og 2016 omlagde Midttrafik store dele af sit salgssystem omfattende afskaffelse af klippekort, indførelse af mobilapp og Rejsekort.


På baggrund af stor usikkerhed om konsekvenserne for indtægtsdelingen af denne omlægning sammenholdt med et nyt takstsystem i form af Takst Vest og etableringen af letbanen vedtog Midttrafiks bestyrelse på møde den 19. maj 2017 to modeller for den fremtidige indtægtsdeling. I perioden fra 2017 til 2020 skulle indtægterne fastlåses for at give region og kommuner størst mulig budgetsikkerhed. Fra 2020 skulle der indføres en indtægtsmodel, der fordeler indtægterne så korrekt som muligt mellem bestillerne. På grund af coronakrisen er indførelse af en ny indtægtsdelingsmodel imidlertid blevet forsinket.

Midttrafik har i samarbejde med COWI nu udviklet en ny indtægtsdelingsmodel, hvor ca. 90 % af indtægterne fordeles efter det reelle forbrug af busser, letbane og lokalbane. Dette er muligt, fordi kunderne i stigende grad anvender nye digitale løsninger som Rejsekort og Midttrafik App. Med data fra Rejseplanen kan den aktuelle køreplan ligeledes indgå i fordelingen af indtægterne. Når det ikke er muligt at fordele indtægterne 100 %, skyldes det, at der er billetter, hvor oplysninger om rejsen er ikke-eksisterende, f.eks. fritidsrejser på ungdomskort, turistbilletter, soldaterkort eller rejser, der bliver afvist i Rejseplanen, fordi Rejseplanen ikke kan finde en mulig rejsevej mellem destinationerne. Her sker fordelingen efter bedste faglige skøn.


Den ny indtægtsdelingsmodel er afprøvet ved en simuleret kørsel på indtægter i 2019 og viser store afvigelser primært mellem Region Midtjylland og bybuskommuner. Region Midtjyllands andel af indtægterne øges med 30 mio. kr., mens eksempelvis Aarhus Kommune får reduceret sin andel med 18 mio. kr. Alt andet lige burde Region Midtjyllands indtægter de seneste fire år samlet set have været omtrent 120 mio. kr. højere. Det skal bemærkes, at hverken region eller kommuner har set anledning til tidligere at så tvivl om den nuværende indtægtsdelingsmodel, som er baseret på Midttrafiks bedste faglige skøn.


Oversigt over indtægtsdelingen er vedlagt som bilag.


På repræsentantskabsmødet den 11. december forventes drøftet et forslag fra Midttrafik om at indfase indtægtsdelingsmodellen gradvist over de næste år, så indtægterne fordeles efter den nye model i 2022, 2023 og 2024 med henholdsvis, 50 %, 75 % og 100 %. Frem til 2022 fordeles indtægterne efter den nuværende indtægtsdelingsmodel.


Coronakrisen har medført frafald af passagerer i den kollektive trafik, og det er vurderingen, at ikke alle vender tilbage i busser og tog. Det vil betyde et indtægtstab for Region Midtjylland, som kan medføre behov for politisk stillingtagen til yderligere besparelser på den regionale kollektive trafik. Samtidig er der stort fokus på en grøn omstilling af den kollektive trafik, hvilket må forventes at medføre merudgifter.


Derfor foreslår administrationen, at indtægtsdelingsmodellen får 100 % virkning fra 2022. De forventede ekstra indtægter kan anvendes til at afbøde kommende besparelser på den regionale kollektive trafik samt til investeringer i den grønne omstilling.


Det bemærkes, at Region Midtjylland ikke er en del af Midttrafiks repræsentantskab, som består af et medlem fra hver kommune.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det meddeles Midttrafik, at Region Midtjylland ønsker indtægtsfordelingsmodellen indført med 100 % virkning fra 2022.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet tiltræder indtægtsfordelingsmodellen, som foreslået af Midttrafiks bestyrelse, og


at indtægtsfordelingsmodellen gennemføres hurtigst muligt.


Claus Kjeldsen og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-20

27. Tilskud til pilotprojekt med elbus

Resume

Region Midtjylland har som mål, at den kollektive regionale busdrift skal være CO2-neutral senest i 2030. I det seneste udbud er biogas og HVO-biodiesel indarbejdet som bæredygtige drivmidler. Regionen og Midttrafik ønsker også at gøre erfaringer med elbusser og vil derfor igangsætte et pilotprojekt med elbusser. Det indstilles, at regionen bevilger et tilskud på 1,625 mio. kr. til pilotprojektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der bevilges 1,625 mio. kr. i 2020 af tilskudsmidlerne fra puljen til mobilitet og yderområder under de regionale udviklingsaktiviteter til Midttrafik til gennemførelsen af pilotprojektet med el-busser.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Midttrafik har igangsat den grønne omstilling af de regionale kollektive busruter. I seneste udbud er de bæredygtige drivmidler biogas og HVO-biodiesel indarbejdet. Parterne ønsker også at få mere erfaring med elbusser og vil derfor igangsætte et pilotprojekt med elbusser på en kortere regionalrute.


Fordelen ved elbusser er, at de udover at være 100 % CO2-neutrale (ved anvendelse af grøn strøm) også er emissionsfrie. Det vil sige, at der ikke udledes reststoffer og partikler i nærmiljøet. Herudover medfører elbusser væsentligt mindre støjgener end de traditionelle busser med forbrændingsmotor. Ligeledes vurderes udgifterne til drift og vedligehold at være lavere end ved dieselbusser.


Udfordringen er dog, at kørsel med elbusser på lange regionalruter vil kræve forholdsvis mange ladestandere og ophold på ruterne med den nuværende batteriteknologi. Det er derfor en udfordring at sikre passende og/eller tilstrækkelig rækkevidde for bussen.


Et pilotprojekt kan give regionen og Midttrafik erfaring med fordelene og udfordringer med elbusser og undersøge, om der er grundlag for at udbrede elbusser på flere af regionens ruter.


Pilotprojekt på ruterne Lemvig-Struer og Lemvig-Holstebro

Midttrafik foreslår rute 33 Lemvig-Struer og rute 24 Lemvig-Holstebro som mulige ruter for pilotprojektet. De to ruter betjenes af de samme busser, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at have begge ruter med i pilotprojektet.


Valget af ruterne skyldes, at der er tale om forholdsvis korte ruter, og at der formentlig vil være mulighed for opladning både i Struer og i Lemvig. Struer Kommune er i gang med at omstille deres bybusser til elbusser. Fire ud af seks busser på ruterne er stationerede i Lemvig.


I forbindelse med Midtjyske Jernbaners planer om at erstatte de nuværende tog på Lemvigbanen med batteritog i 2024 forventes der opstillet ladestandere ved Lemvig station. De erfaringer, der opnås ved etablering af ladeinfrastruktur til busser, kan indgå i det forberedende arbejde med at analysere etablering af ladeinfrastruktur til batteritog. Hertil kommer, at ladestandere naturligvis vil kunne benyttes af private og evt. kommunale personbiler.


Der skal udarbejdes en egentlig projektbeskrivelse for pilotprojektet. Heri vil der blandt andet skulle vurderes de teknologiske muligheder, behov for infrastruktur, og hvor mange af de nuværende seks busser på de to ruter, der skal erstattes af elbusser. Ligeledes skal det vurderes, om det er muligt at indlægge længere ophold i køreplanen i henholdsvis Struer og Lemvig med henblik på opladning i løbet af dagen. Projektbeskrivelsen skal kortlægge de fremtidige teknologiske muligheder og økonomiske omkostninger i Klimasamarbejdsaftalen.


Økonomi

Midttrafik ansøger og bliver den udførende part i pilotprojektet, og Region Midtjylland finansierer pilotprojektet med et tilskud på 1,625 mio. kr. Midlerne skal finansiere merudgiften ved anvendelse af elbusser på ruterne.


Ifølge den analyse, som regionsrådet i 2019 anmodede Midttrafik om at få lavet for at belyse mulighederne for indfasning af bæredygtige teknologier i den regionale kollektive bustrafik frem mod 2030, vurderes det at blive 7-10 procent dyrere om året med elbusser i forhold til de nuværende dieselbusser. Udvalg for regional udvikling fik præsenteret analysens resultater på mødet den 5. oktober.


Overslagsmæssigt svarer det til en forventet årlig merudgift på omkring 0,8 mio. kr. til udvikling og igangsætningsomkostninger ved omstilling til elbusser, hvis den samlede kørsel på ruterne omstilles til eldrift. Beregningen tager udgangspunkt i omkostningerne for rute 33 og 24 i budget 2021. Med tilskuddet på 1,625 mio. kr. vil den grønne omstilling således kunne finansieres i ca. to år. Herefter vil der skulle findes yderligere finansiering, hvis elbuskørslen skal fortsætte efter udløb af pilotprojektet.



Pilotprojektet indarbejdes i det kommende udbud vedrørende de midt- og vestjyske ruter. Udbuddet forventes gennemført i 2021 med kontraktstart ved køreplansskiftet i 2022. Midlerne vil blive øremærket til pilotprojektet og vil være med til at finansiere merudgiften ved den grønne omstilling med elbusserne.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 1,625 mio. kr. i 2020 af tilskudsmidlerne fra puljen til mobilitet og yderområder under de regionale udviklingsaktiviteter til Midttrafik til gennemførelsen af pilotprojektet med elbusser.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 1,625 mio. kr. i 2020 af tilskudsmidlerne fra puljen til mobilitet og yderområder under de regionale udviklingsaktiviteter til Midttrafik til gennemførelsen af pilotprojektet med el-busser.


Claus Kjeldsen og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalget for regional udvikling fik præsenteret resultaterne af analysen af mulighederne for indfasning af bæredygtige teknologier i den regionale kollektive bustrafik frem mod 2030 på mødet den 5. oktober.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-7-20

28. Udpegning til følgegruppe for kollektiv trafikplan i de Midt- og Vestjyske kommuner

Resume

De otte Midt- og Vestjyske kommuner i regionen, Midttrafik og Region Midtjylland er påbegyndt arbejdet med at lave en kollektiv trafikplan for de otte kommuner. For at sikre en politisk sparring i processen, har kommunerne foreslået, at der nedsættes en politisk følgegruppe bestående af en repræsentant fra hver af kommunerne samt regionen.


Regionsrådet skal udpege et medlem til den politiske følgegruppe for Kollektiv Trafikplan for Midt- og Vestjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at Arne Lægaard udpeges til følgegruppen for kollektiv trafikplan for Midt- og Vestjylland.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

8-kommunesamarbejdet, der omfatter Lemvig, Struer, Skive, Holstebro, Viborg, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner, har i samarbejde med Midttrafik og Region Midtjylland påbegyndt arbejdet med at lave en trafikplan for området.

Trafikplanen udarbejdes af Midttrafik, som suppleres af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for kommunerne og regionen. Arbejdet ledes af en styregruppe forankret i direktørnetværket for 8-kommunesamarbejdet, herudover deltager Midttrafiks direktør og Regional Midtjyllands udviklingsdirektør i styregruppen. Udkast til kommissorium for trafikplanarbejdet vedlægges.


Kommunerne har ønsket, at der nedsættes en politisk følgegruppe, som kan følge arbejdet mere tæt og komme med politisk sparring undervejs. Følgegruppen består af en politisk repræsentant for hver af de otte kommuner og Region Midtjylland.


Den kollektive trafikplan for Midt- og Vestjylland forventes at kunne iværksættes ved køreplanskiftet i juni 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udpeges et medlem til følgegruppen for kollektiv trafikplan for Midt- og Vestjylland.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-191-20

29. Orientering om abortrådgivning i Region Midtjylland - hensigtserklæring fra budget 2020

Resume

I budgetaftalen for 2020 indgik der en hensigtserklæring om abortrådgivning i Region Midtjylland. Administrationen har undersøgt den gældende praksis og de forpligtelser, som er anført i sundhedsloven. Sagen er tidligere behandlet i hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og forretningsudvalget med et ønske om en uddybning af tilbuddene om abortrådgivnings- og støttesamtaler i Region Midtjylland. Administrationen har det i det vedlagte notat opridset abortrådgivningstilbuddene i regi af Region Midtjylland og de frivillige organisationer.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om den aktuelle praksis for abortrådgivning i Region Midtjylland tages til efterretning,


at kendskabet til, at kvinder har ret til støttesamtaler hos regionen eller hos andre aktører før og efter en eventuel abort, skal øges, og


at abortrådgivningen evalueres i løbet af de kommende to år.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

I budgetaftalen for 2020 indgik der en hensigtserklæring om abortrådgivning. Af hensigtserklæringen fremgår det, at:


"Regionen er forpligtet til både at støtte og rådgive kvinder, der anmoder om abort. Forligspartierne ønsker at undersøge den aktuelle praksis på hospitalerne og i praksissektoren, idet regionsrådet ønsker at sikre sig, at tilbuddene alle steder gives i overensstemmelse med sundhedsloven."


Administrationen har tidligere undersøgt den gældende praksis i Region Midtjylland samt de forpligtelser, som er anført i sundhedsloven. Administrationen har tidligere forelagt kortlægningen for forretningsudvalget, som ønskede en ny behandling af sagen i hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud med uddybning af kortlægningen.


Der blev den 16. november 2020 afholdt en temadag for regionsrådet på Regionshospitalet Gødstrup, hvor regionsrådet blev præsenteret for abortrådgivningstilbud i regi af Region Midtjylland og de frivillige organisationer.


Sundhedslovens forpligtelser

Ifølge sundhedsloven har kvinder, som ønsker en abort, krav på tilbud om en støttesamtale forud for og efter en abort. Det er frivilligt, om kvinden ønsker en støttesamtale ved en praktiserende læge eller en frivillig organisation, såsom Mødrehjælpen. Ved en provokeret abort efter den 12. graviditetsuge er der mulighed for via egen læge at blive henvist til privatpraktiserende psykolog.


Antal gennemførte aborter

Betragtes udviklingen i antallet af aborter for perioden 2011-2018 gennemført før og efter den 12. graviditetsuge blandt kvinder bosat i Region Midtjylland, synes udviklingen at være stabil for aborter før den 12. graviditetsuge. For aborter efter den 12. graviditetsuge er der igennem årene sket en støt stigning i antallet frem imod 2016, hvorefter antallet er faldende.


Abortrådgivning i Region Midtjylland

Det er den praktiserende læges opgave at informere kvinderne om mulighederne for en abort samt at informere om, hvor der kan findes oplysninger om støttemulighederne. Den praktiserende læge yder efter kvindens ønske en abortstøttesamtale.


Til forundersøgelserne på hospitalerne informeres kvinden om de risici, der kan være forbundet med en abort. Hvis personalet kan spore en tvivl om ønsket om en abort, tilbydes kvinden betænkningstid og informeres om mulighederne for en støttesamtale ved en praktiserende læge eller en frivillig organisation, da sundhedsloven foreskriver, at det er frivilligt, hvorvidt kvinden ønsker at tage imod et tilbud om en støttesamtale ved en praktiserende læge eller en frivillig organisation. Hospitalerne i regionen yder ikke deciderede støttesamtaler til kvinder, som ønsker en abort.


Samrådssekretariatet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Midtjylland yder en støttesamtale før og efter en provokeret abort, hvis denne er gennemført efter den 12. graviditetsuge. Kvinder med en provokeret abort efter den 12. graviditetsuge kan via egen læge henvises til psykologhjælp.


Det er administrationens vurdering, at Region Midtjylland lever op til sundhedslovens forpligtelser.


Praksis for abortsamtaler i Region Midtjylland er uddybet i vedlagte notat. Notatet er endvidere udbygget med data over antallet af gennemførte aborter samt oversigt over antallet af gennemførte abortsamtaler.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om den aktuelle praksis for abortrådgivning i Region Midtjylland tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om den aktuelle praksis for abortrådgivning i Region Midtjylland tages til efterretning.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om den aktuelle praksis for abortrådgivning i Region Midtjylland tages til efterretning,


at kendskabet til at kvinder har ret støttesamtaler hos regionen eller hos andre aktører før og efter en eventuel abort skal øges, og


at abortrådgivningen evalueres, så kvaliteten af rådgivning sikres.


Christian Møller-Nielsen og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Punktet er tidligere blevet behandlet på følgende møder i hospitalsudvalget den 14. april 2019, udvalg for nære sundhedstilbud den 15. april 2019 og forretningsudvalget den 21. april 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-161-20

30. Opfølgning på hensigtserklæring om partnerskabsaftaler

Resume

På baggrund af hensigtserklæring i budget 2020 har regionen indgået flere partnerskabsaftaler med leverandører. I bilaget er beskrevet nogle eksempler på de innovative partnerskaber, som er gennemført eller igangsat i 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om opfølgning på hensigtserklæring i budget 2020 tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Som en del af Budget 2020 har regionsrådet vedtaget nedenstående hensigtserklæring.


Region Midtjylland vil arbejde med indgåelse af partnerskaber med leverandører og iværksættere om udvikling af innovative løsninger med efterfølgende muligheder for afsætning til regionen. Partnerskabsaftalerne vil blive udarbejdet i overensstemmelse med udbudsloven.


Administrationen er i gang med at etablere en række samarbejder, der lever op til hensigtserklæringen. Der har dog været en vis forsinkelse som følge af Corona-pandemien, hvor indkøb af værnemidler, respiratorer mv. naturligvis havde førsteprioritet.


I vedlagte bilag er en beskrivelse af nedenstående eksempler, som er gennemført eller er i planlægningsfasen i 2020:


  • Overtræks-flergangskitler
  • Samarbejde om suturer (sytråd inkl. nål, der bruges til sammensyning af væv)
  • Samarbejde om it-system til operationer
  • Innovationspartnerskab om flergangsvisirer
  • Ikke-kliniske engangsartikler
  • Dialyseområdet
  • Innovationspartnerskab via udbud.


Regionen har efter sommerferien valgt at opprioritere området for innovation og bæredygtighed og forventer at fortsætte aktivt med samarbejde med leverandører om innovative indkøb i 2021. Målet er at udnytte det potentiale, der ligger i regionens samlet set store indkøb, til at få bedre produkter til den bedst mulige pris.


Helt overordnet arbejder Region Midtjylland med virksomheder og øvrige myndigheder i en række partnerskaber og samarbejdsfora med det formål at skabe mere fleksibilitet og nye måder at lave indkøb på. Grundlæggende skaber det netværk på tværs af det offentlige og virksomhederne, hvilket bidrager til at skabe ny viden og mindske de barrierer, der kan være for innovative indkøb og partnerskaber.


Konkret deltager regionen sammen med en række erhvervsorganisationer i et partnerskab under Erhvervsministeriet, der hedder "Partnerskab for innovationsfremmende sundhedsudbud".


Desuden deltager regionen i et samarbejde under Danske Regioner kaldet FOVIS, der er et samarbejde mellem regionerne og flere af leverandørerne om værdibaserede indkøb. Endvidere er regionsdirektøren formand for Forum for offentligt-privat-samarbejde, hvor der er fokus på en række elementer i samarbejdet mellem offentlig og privat, herunder indkøb og udbud.


Endelig kan det bemærkes, at innovative indkøb er en central del af regionernes nye indkøbsstrategi.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om opfølgning på hensigtserklæring i budget 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

31. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Hospitalernes ledelsesberetninger samt opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver et overblik over indsatser, der er iværksat på hospitalerne omkring de udvalgte fokusindikatorer fra målbilledet på sundhedsområdet. Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunkt begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at regionen sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.


Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for nogle indikatorer fra målbilledet. Der har været midlertidige hjælpelister til rådighed på de vigtigste områder som et redskab til at sikre, at patienter ikke kommer til at vente for længe. Hospitalerne har således haft dataunderstøttelse til at følge patientforløbene, selvom der ikke har været regional monitorering af indikatorerne. Omstillingen har dog haft betydning for målopfyldelsen, da der på mange områder er blevet etableret en helt ny registreringspraksis.


I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede, og indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3-omlægningen. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Data opgøres til og med 3. kvartal 2020. Der indgår dermed data fra perioden med COVID. Dette har særligt betydning for resultaterne i 2. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten. Herefter har resultaterne på de fleste områder rettet sig tilbage mod et normaliseret niveau. Tallene for perioden med COVID bør fortolkes varsomt og med afsæt i den aktuelle situation på hospitalerne.


Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges der hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særligt tæt lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora og i regionsrådet. Der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne for 2020:


Forebyggelige indlæggelser

Der er endnu ikke færdigvaliderede data til rådighed for antallet af forebyggelige indlæggelser. Hospitalerne har dog løbende kunnet følge deres resultater i midlertidige rapporter, som også snarligt forventes at kunne bruges til politisk opfølgning. Det skal nævnes, at indikatoren i forbindelse med LPR3 bliver ændret, så den måler antallet af forebyggelige ophold frem for indlæggelser. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.


Bæltefiksering

I økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner blev der vedtaget mål omkring brugen af tvang i psykiatrien. Målet lyder, at brugen af bæltefikseringer skal være reduceret med mindst 50 % i 2020, samtidig med at den samlede brug af tvang reduceres. Reduktionen skal ses i forhold til anvendelsen af bæltefikseringer i 2011-2013.


Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har i en længere periode været nedadgående. Men i løbet af 2019 begyndte udviklingen at stagnere, og i 2020 har der været et stigende antal patienter som blev bæltefikseret. I 3. kvartal 2020 blev 103 unikke patienter bæltefikseret en eller flere gange. Dette er fortsat væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal.


Psykiatrien fortsætter den række af tiltag, som er blevet iværksat over de seneste år, herunder arbejdet med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles case-gennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.


Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2. Dansk Apopleksiregister


Ad 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt patienternes overlevelse 30 dage efter operation.


Resultaterne fra databasen viser, at 75 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer med henblik på at optimere patienten bedst muligt forud for operation. Baggrunden for den lavere målopfyldelse på Hospitalsenhed Midt er, at det på Hospitalsenhed Midt er en ortopædkirurg, der forestår vurderingen, hvilket giver længere ventetid. Der er dog ikke er krav til, hvilken speciallæge der skal forestå vurderingen forud for operation, og på andre hospitaler foretages vurderingen også af andre speciallæger.


Når det gælder mobilisering efter operation blev 83 % af patienterne mobiliseret indenfor 24 timer i 3. kvartal 2020. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den faglige standard er for de to omtalte indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 90 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. På Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt opfyldes databasens nye skærpede standard på 92 %.


Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som afsluttes ultimo 2020.

Ad 2. Dansk Apopleksiregister

Den første fokusindikator for apopleksi måler andelen af patienter med apopleksi, som får enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Dette betegnes som revaskulariserende behandling i rapporten. Den anden indikator måler andelen af patienter med apopleksi og atrieflimren, der sættes i behandling med blodfortyndende medicin senest 14 dage efter indlæggelsen. Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. De faglige standarder er for begge indikatorer opfyldt i 3. kvartal 2020. Dette er et tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet har medvirket til en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder.


Udredningsret

I perioden efter overgangen til LPR3 i februar 2019 lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler blev det besluttet at suspendere patientrettighederne vedrørende udredningsret i 2020. Herefter er både ventende og nyhenviste patienter blevet prioriteret ud fra sygdommens alvorlighed og ikke efter, hvornår de er henvist. Dette er forklaringen på udviklingen i løbet af 2020, hvor andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er faldet til knap 60 % i Region Midtjylland.

I psykiatrien er patientrettighederne genindført fra 1. september 2020, og der er en højere og nogenlunde konstant andel af patientforløb, der overholder den korrigerede udredningsret i perioden. I 3. kvartal overholdes den korrigerede udredningsret for 86 % af patienterne.


Kræftpakker

I den seneste periode har der været et relativt højt og stabilt niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 3. kvartal 2020 ligger målopfyldelsen på 85 %. Direktionen fortsætter med at afholde faste taskforce-møder med hospitalerne for at fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau. På møderne er der fokus på bryst- og lungekræft, som er de områder, hvor udfordringerne er størst. Efter aftale i taskforce er der blandt andet taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.


Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2018. Det gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. LUP-undersøgelsen er ikke blevet gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. Der kan således fortsat ikke vises nye resultater for patienttilfredshed- og inddragelse i Region Midtjylland.


Nye fokusindikatorer

I efteråret 2020 blev der igangsat et arbejde med forslag til udvælgelse af nye fokusindikatorer for 2021-2022. Beslutningen om valg af nye fokusindikatorer træffes i regionsrådet på mødet i januar 2021. I det arbejde indgår også elementer fra den nye hospitals- og sundhedsplan.


Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, psykiatrien og præhospitalet en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres desuden lokale initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer. Når der i ledelsesberetningerne tales om budgetoverholdelse, tænkes der på hospitalernes oprindelige budgetter samt de COVID-relaterede tillægsbevillinger.


Ud over de lokale indsatser skal det bemærkes, at der er stor fokus på at opbygge fælles viden samt på at dele erfaringer på tværs i regionen. Den fælles vidensdeling sker blandt andet i regi af de regionale forbedringsindsatser sikkert patientflow og sikkert operations-flow samt i de tværgående lærings- og kvalitetsteams for henholdsvis apopleksi, hoftebrud, rationel brug af antibiotika og det palliative område.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.


Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.


Christian Møller-Nielsen og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.


Psykiatri- og socialudvalget bemærker samtidig, at udvalget fortsat ser udfordringer i antallet af akutte genindlæggelser samt i forhold til forebyggelse af tvangsforanstaltninger.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-17

32. Status på målbilledet for socialområdet

Resume

Socialområdets ledelsesberetning samt opfølgningen på målbilledet på socialområdet giver et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for det regionale socialområde. Indikatorerne ligger generelt på et stabilt niveau.

Forretningsudvalget indstiller,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at Socialområdets ledelsesberetning tages til efterretning.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.


Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer.


Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet 13 konkrete indikatorer fordelt på de syv mål. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed i dag ikke findes indikatorer. Indikatorer herfor er under udvikling og vil forventeligt blive indarbejdet i løbet af 2021.


Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder.


Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.


I Ledelsesberetningen redegøres for de indikatorer, som er relevante at belyse overfor regionsrådet.


Målbilledet for 3. kvartal 2020

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering i data. Således kommenteres indikatorer baseret på årsdata ikke for nærværende. En kommentering af indikatorerne er struktureret efter målene i socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, fremgår således ikke.


Høj faglighed i indsatsen

For Andel faglært pædagogisk personale ses en mindre stigende tendens i udviklingen, omend andelen af faglærte for begge indikatorer generelt har været stabil de seneste 24 måneder. Andel faglært sundhedspersonale har ligget stabilt over de seneste 24 måneder. Hvad angår indikatoren Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen er antallet af opgaver steget med 8 til 17 opgaver. Det skyldes, at Specialområderne på Socialområdet i Region Midtjylland har vundet en række opgaver på børn- og ungeområdet i en større VISO-udbudsrunde.


Høj sikkerhed

Der er fra august 2020 til september 2020 sket en stor stigning i antallet af ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser. Stigningen skyldes især to borgerne med komplekse problemstillinger, som er ved at blive kørt ind i deres nye tilbud. Der er således ikke tale om en generel stigning i magtanvendelser. Der blev den 11. november 2020 holdt temadrøftelse i psykiatri- og socialudvalget om magtanvendelser inden for det regionale socialområde, hvor udvalget fik en orientering om, hvad magtanvendelser på socialområdet indebærer samt om Socialområdets initiativer i forhold til korrekt magtanvendelse.


God økonomi og relevant aktivitet

I 2020 har belægningen i de første seks måneder været stabil, men fra juni og frem har Socialområdet oplevet et mindre fald i belægningen fra 92,0 % i juni til 89,4 % i oktober. Det er usikkert, hvad faldet skyldes, men det er muligt, at det er Covid-19-situationen, der påvirker kommunernes visitation mv. Socialområdet er ved at analysere situationen.


På indikatoren Samlet sygefravær er der sket en lille stigning de sidste måneder, efter at fraværet har ligget lavet over sommeren.


På indikatoren Andel Vikartimer ses der overordnet et fald. Det vurderes, at det i nogen grad er påvirket af Covid-19 og de afledte effekter i forhold til begrænsningen i brug af skiftende personale på afdelingerne. Der ses dog en stor stigning i juli måned i lighed med tidligere år, mens tendensen efter sommer har været nedadgående.


På indikatoren Forventet årsresultat fremgår det, at der forventes et resultat for 2020 på 21,8 mio. kr. Efterspørgslen har været aftagende i 2. halvår af 2020. Der er indregnet merudgifter blandt andet i forbindelse med tilsyn og Covid-19.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at Socialområdets ledelsesberetning tages til efterretning.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at Socialområdets ledelsesberetning tages til efterretning.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-857-20

33. Nyt Vaskeri og nyt Hospitalsapotek: Godkendelse af totalentreprenør og bevilling

Resume

På baggrund af tre forhandlingsrunder foreslås valg af totalentreprenør til opførelse af et nyt hospitalsapotek og nye lokaler til midtVask med en samlet anlægssum på 499,9 mio. kr. Dette er 10,3 mio. kr. mere end det oprindelige budget. Der foreslås endvidere givet en samlet bevilling til projektet på 382,3 mio. kr. Samtidig er der i projektet indarbejdet projektoptimeringer relateret til den afsatte pulje til kvalitetsforbedringer i forbindelse med nyt hospitalsapotek/vaskeri, hvorfor denne pulje foreslås udmøntet til projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at bevillingerne for nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask sammenlægges til én bevillingssum,


at Hoffmann tildeles kontrakten som totalentreprenør for byggeri af nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask,


at der gives en anlægsbevilling på 382,3 mio. kr. (indeks 106,1) til etablering af nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask, heraf finansieres fordyrelsen på 10,3 mio. kr. (indeks 106,1) af puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen,


at der afsættes rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4, og


at puljen "Kvalitetsforbedringer i forbindelse med nyt hospitalsapotek/vaskeri" på 20,1 mio. kr. (indeks 106,1) anvendes til medfinansiering af projektet.


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt blev behandlet på lukket dagsorden punkt 1. Efterfølgende er en del af dagsordenspunktet blevet åbnet. Nedenfor er angivet den tekst og bilag, som er åbent materiale.


Regionsrådet har besluttet, at de to byggeprojekter til henholdsvis nyt Hospitalsapotek og nyt vaskeri til midtVask skal udbydes som ét samlet byggeprojekt og i totalentreprise. På baggrund af tre forhandlingsrunder foreslås det, at Hoffmann tildeles kontrakten som totalentreprenør. Det foreslås endvidere, at der gives en bevilling til projektet på 382,3 mio. kr., hvilket er 10,3 mio. kr. mere end det afsatte budget, og at den af regionsrådet afsatte pulje "Kvalitetsforbedringer i forbindelse med nyt hospitalsapotek/vaskeri" på 20,1 mio. kr. anvendes til delfinansiering af projektet.


Det nye apotek og det nye midtVask skal ligge i forlængelse af hinanden på de to sidste byggefelter i forsyningsbyen på Aarhus Universitetshospital.


Udbudsprocessen og valg af totalentreprenør

I marts 2020 blev det samlede projekt udbudt i en totalentreprise med forhandling. Otte tilbudsgivere ansøgte, og fire blev prækvalificeret til opgaven. Alle fire tilbudsgivere blev grundigt evalueret af apoteket, midtVask, bygherrerådgiver og Projektafdelingen for Aarhus Universitetshospital, som er bygherre for projektet. Alle fire tilbudsgivere deltog i forhandlingsrunde 1. Herefter valgte bedømmelsesudvalget at gå videre i forhandlingsrunde 2 og 3 med to tilbudsgivere:

  1. Hoffmann i samarbejde med Kjaer & Richter, Nordic – Office of Architecture, Spangenberg & Madsen og VITA Ingeniører.
  2. KPC Herning i samarbejde med Arkitema Architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.


Forhandlingsrunderne blev brugt til at optimere tilbudsgivernes projekter i forhold til både kvalitet og økonomi.


De to tilbudsgiveres endelige tilbud er evalueret ud fra tildelingskriterierne kvalitet 50 %, kompetencer 30 % og pris 20 %. I nedenstående skema ses resultatet af evalueringen:


Tabel 1: Evaluering af tilbud efter tildelingskriterier


Under hvert tildelingskriterium er der angivet to talsæt. Det første er udtryk for tilbudsgivers score på kriteriet. Højest mulige score er 10. I det andet talsæt er scoren vægtet med tildelingskriteriets relative andel.


Som det fremgår af tabellen, har begge tilbudsgivere afleveret gode forslag. Hoffmann har leveret et projekt, som opnår en højere score på kvalitet og pris, og KPC har leveret et tilbud, der scorer højere på kompetencer. Samlet score for Hoffmann er 7,4 mod KPC's 6,4. Dermed foreslås Hoffmann som vinder af opgaven. Evalueringsrapporten er vedlagt.


Løsningen: Nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask

I Hoffmanns løsning får både apoteket og vaskeriet et kvalitetsmæssigt godt projekt. Der er vedlagt tegningsmateriale, som skitserer løsningen.


I forlængelse af vare- affaldsbygningen og hospitalskøkkenet på Aarhus Universitetshospital etableres vaskeriet efterfulgt af apoteket som en fuldendelse af forsyningsbyen. Begge bygninger får egne dedikerede ramper til lastbiler fra nordsiden af bygningerne ud mod Carl Krebs' Vej. Vaskeriet får indgang for personale og patienter, der skal afhente eller aflevere hjælpemidler, fra nordsiden af bygningen. Apoteket får indgang for personale fra sydsiden.


Apoteket bygges i 5 etager, hvoraf plan 1 er kælderniveau. Plan 1 består af omklædning og teknik. Plan 2 består af logistik, lager og distribution. Plan 3 er produktionsområde, hvor der leveres en robust planløsning til lægemiddelproduktion og medicindoseringsrobotten. Plan 4 er en tekniketage (kaldet "Walk on ceiling"), hvorfra man kan servicere de tekniske installationer fra produktionsområdet på plan 3. På øverste plan 5 etableres teknikareal, der muliggør forsyninger direkte ned til plan 4.


Vaskeriet bygges i 4 etager, hvoraf plan 1 er kælder. Plan 1 indeholder omklædning og teknik. På plan 2 placeres flere funktioner: Et område til vognoplag og et stort fleksibelt rum med 8 meter til loftet, hvori vaskeriudstyret skal indplaceres. På plan 3 placeres et indskudt dæk til tørretumbler, og endelig er øverste plan 4 disponeret med administration, kantine, hjælpemiddelcentral, sengevask, systue og systuelager. Plan 2 og 4 forbindes med en rampe til transport af senge til sengevasken.


De to bygninger bindes sammen mod syd af en fortsættelse af forbindelsesgangen fra varemodtagelsen fra Aarhus Universitetshospital. Dermed forbindes de to nye bygninger til hospitalet.


Totaløkonomi

Både apoteket og vaskeriet opføres i bygningsklasse 2020. Der leveres blandt andet en god teknisk kvalitet med mulighed for behovsstyret regulering af indeklimaet og ventilation efter behov. Se også afsnit om projektoptimeringer. I forhold til apoteket leveres en sammenhængende funktionsdisponering af produktionsområderne, der understøtter apotekets krav til fremstilling af lægemidler. I forhold til vaskeriet tilbydes løsninger, der sikrer en fleksibel disponering af vaskeriets produktionsområder. De logiske flow er for både apoteket og vaskeriet sikret ved egne ramper til forsendelse af henholdsvis lægemidler og vasketøj til øvrige hospitaler i regionen. Det interne logistiske flow for begge bygninger er godt disponeret, herunder med en forsyningsgang til Aarhus Universitetshospital.


Tidsplan

Under forudsætning af regionsrådets godkendelse indgås betinget kontrakt med totalentreprenøren. Herefter udarbejdes dispositions- og projektforslag. Totalentreprenøren har i sit tilbud vedlagt en tidsplan for projektets gennemførelse. Selve byggeriet forventes igangsat ultimo maj 2021. Vaskeriet forventes klar til brug i juni 2022 og apoteket i september 2023. I perioden fra december 2022 til september 2023 validerer apoteket udstyr med henblik på godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen forud for ibrugtagning.


Pulje til kvalitetsforbedringer i forbindelse med nyt hospitalsapotek/vaskeri

Regionsrådet har afsat en pulje til de to byggerier på 20,1 mio. kr., som er tiltænkt projektoptimeringer med henblik på mere bæredygtige løsninger, bedre arbejdsmiljø, bedre driftsøkonomi m.v. I forbindelse med forhandlingsrunderne er der arbejdet med at få integreret sådanne optimeringer i Hoffmanns løsning. I vedlagte bilag ses en oversigt med de indarbejdede kvalitetsforbedringer, som samlet set beløber sig til 20,6 mio. kr. Det foreslås i forlængelse heraf, at puljen på 20,1 mio. kr. indgår i finansieringen af den samlede bevilling.


Projektoptimeringerne kan inddeles i seks overordnede kategorier:

1. Arbejdsmiljø 3,3 mio. kr.

2. Driftsoptimering 4,7 mio. kr.

3. Energioptimering 4,3 mio. kr.

4. Forsyningssikkerhed 4,6 mio. kr.

5. Kvalitet 2,9 mio. kr.

6. Øvrige bæredygtighedstiltag 0,8 mio. kr.


Økonomi

Budget

Efter forhandlingsrunderne med tilbudsgiverne og efter øvrige nedjusteringer ender det samlede budget for projektet på 499,9 mio. kr., som det fremgår af tabel 2:



Budgettet er eksklusive apotekets udgifter til validering af rum og udstyr, som skal håndteres særskilt.


Der er samlet prioriteret 474,9 mio. kr. til projektet fordelt på henholdsvis leasingoptag og anlægsmidler. Herudover er der allerede foretaget udmøntninger på 14,7 mio. kr. til projektorganisationen. Der er således en samlet fordyrelse af projektet på 10,3 mio. kr. i forhold til det forventede (499,9 mio. kr. fratrukket det allerede prioriterede og udmøntede (474,9 mio. kr.+14,7 mio. kr.) = 10,3 mio. kr.). For yderligere information om økonomien henvises til vedlagte bilag.


I indeværende sag søges om en anlægsbevilling til projektet på 382,3 mio. kr. Den resterende finansiering er via leasing. Regionsrådet behandler en sag herom på et senere tidspunkt.


Overskridelse af det oprindelige budget
Det forventede samlede budget er som nævnt overskredet med 10,3 mio. kr. I forbindelse med modtagelse af tilbud blev det klart, at alle tilbudsgivere var over targetprisen. Et væsentligt omdrejningspunkt for forhandlingsmøderne blev derfor besparelsespotentialet både i tilbudsgiveres projekter, internt på apoteket og midtVask samt i forhold til tekniske krav og øvrige budgetposter. Og af samme grund blev der valgt at bruge alle tre forhandlingsrunder og med mere end én tilbudsgiver for at sikre konkurrencen. I forhandlingsprocessen lykkedes det da også at reducere bydernes budgetter.

En af årsagerne til budgetoverskridelsen er, at antallet af bruttokvadratmeter i apoteket er forøget, da det ikke har været muligt at realisere de programmerede bruttokvadratmeter i tilbudsgivers layout. En anden årsag er manglende økonomi til bygherreorganisationen i det oprindelige budget for byggeri af nyt midtVask. Endvidere formodes, at der i forbindelse med COVID-19 er igangsat og fremrykket en lang række offentlige byggeprojekter. Den øgede aktivitet kan betyde højere udbudspriser på byggeri.


Dertil kommer den ekstra risiko, som tilbudsgiver muligvis har lagt på økonomien, som følge af apotekets byggemæssige kompleksitet og den stramme tidsplan, der er nødvendig at opretholde for at sikre udflytningen fra Nørrebrogade i henhold til aftale indgået med FEAS (Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S).


Der er foretaget en vurdering af konsekvensen ved at udskyde byggeriet og lade udbuddet gå om. Hvis udbuddet skal gå om, vil det kræve en ny aftale med FEAS. FEAS er forelagt muligheden for en forsinkelse i fraflytning på op mod et år i fald, at udbuddet skal gå om. Dette afvises af FEAS begrundet i store tidsmæssige og eventuelt økonomiske konsekvenser. Desuden vil det have relativt store økonomiske konsekvenser for apoteket og midtVask i form af blandt andet mistede effektiviseringsgevinster, uhensigtsmæssig timing af udskiftning af udstyr med dertil hørende ekstraudgifter, muligt behov for reinvesteringer samt behov for ekstern lagerplads. Samlet set kan det ikke anbefales at lade udbuddet gå om.


FEAS er endvidere spurgt om konsekvensen, hvis fraflytning udskydes på grund af forsinkelser i bygge- og valideringsprocessen. I så fald ønsker FEAS varsling i god tid, og der vil være en økonomisk konsekvens for regionen, som vil afhænge af behovet for ændring i FEAS' byggeaktiviteter. Der er aftalt kvartalsvise statusmøder med FEAS i byggeprocessen.


Finansiering

I nedenstående tabel 3 fremgår den foreslåede finansiering af projektet. For en mere uddybende beskrivelse af økonomidelen henvises til vedlagte bilag.



Med godkendelsen af investeringsplanen for 2021-2029 blev der samlet prioriteret 331,2 mio. kr. til projektet inklusiv puljen til kvalitetsforbedringer i forbindelse med nyt hospitalsapotek/vaskeri.


Udover ovenstående er der samlet prioriteret 138,5 mio. kr. til projektet finansieret via leasingoptag, hvoraf 35,5 mio. kr. udmøntes som anlægsmidler i indeværende sag, mens der optages leasing af medicoteknisk udstyr for et tilsvarende beløb, som var tiltænkt anlægsfinansieret. Leasingoptaget finansieres af driftsbesparelser i hospitalsapoteket, midtVask og på Aarhus Universitetshospital. Hospitalsapoteket forventer at kunne anvise driftsbesparelser svarende til kravet om 8 % effektivisering ved ibrugtagning af de nye bygninger. Driftsbesparelserne vil i de første år benyttes til at afholde udgifterne til leasingoptag, hvorefter de tilgår fællesskabet.


På regionsrådsmødet den 18. december 2019 blev det besluttet, at den regionale uniformsenhed og uniformslager skulle etableres i forbindelse med det nye vaskeri, og at udgiften på 5,3 mio. kr. skulle afholdes med midler fra anlægspuljen. Idet der ikke blev afsat midler til etableringen i investeringsplanen for 2021-2029 foreslås det, at etableringen finansieres med midler fra puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen.


Udover ovenstående mangler der samlet finansiering af 10,3 mio. kr. Det foreslås, at de 10,3 mio. kr. finansieres med midler fra puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen. Dette vil betyde, at beløbet til prioritering fra puljen i 2022 samlet set vil være 15,6 mio. kr. mindre. Der resterer dermed 54,9 mio. kr. i puljen i 2022.


Bevilling og rådighedsbeløb

I nedenstående tabel 4 fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering:



Tabellen viser, at der gives en bevilling på 382,3 mio. kr. samt fordelingen af rådighedsbeløb på år samt finansieringen heraf.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at bevillingerne for nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask sammenlægges til én bevillingssum,


at Hoffmann tildeles kontrakten som totalentreprenør for byggeri af nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask,


at der gives en anlægsbevilling på 382,3 mio. kr. (indeks 106,1) til etablering af nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask, heraf finansieres fordyrelsen på 10,3 mio. kr. (indeks 106,1) af puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen,


at der afsættes rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4, og


at puljen "Kvalitetsforbedringer i forbindelse med nyt hospitalsapotek/vaskeri" på 20,1 mio. kr. (indeks 106,1) anvendes til medfinansiering af projektet.


Hospitalsudvalget indstillede,

at bevillingerne for nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask sammenlægges til én bevillingssum,


at Hoffmann tildeles kontrakten som totalentreprenør for byggeri af nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask,


at der gives en anlægsbevilling på 382,3 mio. kr. (indeks 106,1) til etablering af nyt Hospitalsapotek og nyt midtVask, heraf finansieres fordyrelsen på 10,3 mio. kr. (indeks 106,1) af puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen,


at der afsættes rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4, og


at puljen "Kvalitetsforbedringer i forbindelse med nyt hospitalsapotek/vaskeri" på 20,1 mio. kr. (indeks 106,1) anvendes til medfinansiering af projektet.


Susanne Buch og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 18. december 2019 godkendt udbudsstrategien, og der blev givet en bevilling til projektorganisationen.


Regionsrådet har den 23. september 2020 godkendt budget 2021, hvor der i investeringsplanen for 2021-2029 samlet blev prioriteret 331,2 mio. kr. til etableringen af et nyt hospitalsapotek og vaskeri.

Tilbage til toppen