Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 24. april 2019 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræderne Ole Kamp, Birgitte Svenningsen og Lone Dybdal

 

Conny Jensen forlod mødet kl. 15.45 efter behandlingen af punkt 11.

 

Mødet blev hævet kl. 16.15.


Pkt. Tekst
1 Region Midtjyllands årsregnskab 2018
2 Driftsoverførsler 2018 til 2019 og kommende år
3 Udmøntning af besparelser fra budget 2019, reduktion af ambulante besøg
4 Opfølgning på budget 2019: Succeskriterier for løft af psykiatrien
5 Godkendelse af ansøgninger til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse
6 Udkast til strategi for arbejdsstyrkeplanlægning
7 Høring af Midttrafiks Trafikplan 2019-2022
8 Indstilling til undervisningsministeren om grundforløb 1 i Bjerringbro
9 Budgetændring til puljer under Europæisk Kulturregion
10 Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af tillægsbevilling til etape 3 af ombygning af det eksisterende hospital
11 Rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer
12 Facaderenovering i Regionshuset Viborg
13 Anlægsbevilling til IT-datacentre
14 Orientering om beregningsfejl vedrørende medicinudgifter i spareforslaget om lukning af Urinvejskirurgi på Regionshospitalet Viborg
15 Konference om Åben Dialog
16 Pilotprojekt på Anker Fjord Hospice om levering af medicin og medicinservice fra Hospitalsapoteket
17 AMGROS Årsregnskab 2018
18 Godkendelse af anlægsregnskab for en ny afdeling på Grenen-Glesborg
19 Forslag om studietur for udvalg for nære sundhedstilbud
20 Status på målbilledet for sundhedsområdet
21 Orientering om resultater af Landsdækkende Undersøgelser for Patientoplevelser 2018
22 Status på målbilledet for socialområdet
23 Orientering om udvikling i antal hjerte-CT undersøgelser på regionens hospitaler
24 Orientering om status for igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet
25 Orientering om nyt akutnummer 113
26 Orientering om afrapportering af projekt om værdibaseret sundhed på apopleksiområdet
Sagnr.: 1-22-78-8-18

1. Region Midtjyllands årsregnskab 2018

Resume

Region Midtjylland har i 2018 indtægter på 30,2 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2018 viser et omkostningsbaseret overskud på i alt 200 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner afskrivninger og hensættelser til pension og feriepenge.

 

På sundhedsområdet og regional udvikling er der med budgetloven og økonomiaftalen indført et balancekrav til styring af regionens udgifter. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen for 2018.

 

På sundhedsområdet viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 16,3 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 0,07 % af nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet. På Regional Udvikling viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. På socialområdet er der et omkostningsbaseret overskud på 0,1 mio. kr.

 

Anvendt regnskabspraksis er justeret i årsregnskab 2018.  

Forretningsudvalget indstiller,

at anvendt regnskabspraksis godkendes, og

 

at Region Midtjyllands årsregnskab 2018 godkendes og afgives til revision.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionens virksomhed omfatter tre områder:

  • Sundhedsområdet
  • Regional Udvikling
  • Socialområdet.

 

De tre områder finansieres særskilt og skal hver for sig være i balance. Regionens indtægter er sammensat af finansiering fra staten og kommunerne.

 

På sundhedsområdet og regional udvikling er der med budgetloven og økonomiaftalen indført et balancekrav til styring af regionens udgifter.

 

Socialområdet er finansieret af kommunerne, der bestiller opgaver hos regionen.

 

Regionen har med de senere års store omstillinger og spareplan 2015-2019 konsolideret økonomien, og regionen har i 2018 fastholdt en balanceret udvikling af regionens virksomhed. Regionsrådet har fokus på, at der fortsat skal være balance i regionens økonomi.

 

Region Midtjylland har i 2018 indtægter på 30,2 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2018 viser et omkostningsbaseret overskud på i alt 200 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner afskrivninger og hensættelser til pension og feriepenge.

 

I årets overskud indgår fortjeneste ved salg af hospitaler på 172 mio. kr. Driftsindtægter er steget med 1.246 mio. kr. i forhold til 2017. Stigningen skyldes primært indtægter fra salg af hospitaler på 1.017 mio. kr. Driftsomkostninger er steget med 1.697 mio. kr. i forhold til 2017. Stigningen skyldes primært ejendomsværdien og øvrige omkostninger af de solgte hospitaler, som udgør 845 mio. kr.

 

Sundhedsområdet: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til sundhedsområdet udgør 24,0 mia. kr. I forhold til økonomiaftalen viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 16,3 mio. kr., som svarer til 0,07 % af nettodriftsudgifterne. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen.

 

Regionen har afholdt bruttoanlægsudgifter på 2,3 mia. kr. Kvalitetsfondsprojekterne udgør 1,1 mia. kr.

 

Regionen kommer ud med et positivt økonomisk resultat i 2018. Det skal ses i lyset af dels gennemførelse af spareplaner dels forventningen tidligt på året om et stort merforbrug. Det har medvirket til en opbremsning i økonomien i 2018. Hospitalernes økonomi er bl.a. på den baggrund presset. Hospitalernes økonomi påvirkes også af flytningen til de nye hospitaler og store engangsudgifter til flytningen. Derfor står regionen fortsat overfor store økonomiske udfordringer i de kommende år, hvor der skal arbejdes med en ny sundhedsaftale med kommunerne, en ny sundheds- og hospitalsplan og en nødvendig omstilling af sundhedsvæsenet.

 

Regional Udvikling: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til Regional Udvikling udgør 632,1 mio. kr. I forhold til økonomiaftalen viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen.

 

Socialområdet: Omkostningsbaseret regnskabsresultat

Regionen har indtægter til socialområdet på 1,2 mia. kr. Regnskabsresultatet viser et omkostningsbaseret overskud på 0,1 mio. kr., overskuddet overføres til det akkumulerede resultat fra tidligere år.

 

Likviditet

I 2018 er regionens samlede gennemsnitslikviditet på 1.794 mio. kr., hvilket svarer til 1.366 kr. pr. indbygger, og regionen overholder budgetloven. Ved udgangen af året er regionens likvide midler på 1,0 mia. kr.

 

Justeringer af anvendt regnskabspraksis

Som en del af Region Midtjyllands årsregnskab er den anvendte regnskabspraksis også beskrevet. Der er i forhold til sidste år sket justeringer, der vedrører optagelse af OPP-projekter i balancen, hvilket ikke har været beskrevet tidligere. Der er foretaget redaktionelle ændringer i struktur m.v., og endelig er der enkelte poster, der er uddybet, så beskrivelsen i højere grad svarer til regionens praksis.

 

Offentliggørelse og revision

Regionens årsregnskab offentliggøres på regionens hjemmeside. Revisionens påtegning af årsregnskabet forelægges regionsrådet på regionsrådets møde den 26. juni 2019.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anvendt regnskabspraksis godkendes, og

 

at Region Midtjyllands årsregnskab 2018 godkendes og afgives til revision.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-19

2. Driftsoverførsler 2018 til 2019 og kommende år

Resume

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2018 beskrives et forslag til driftsoverførsler fra 2018 til 2019 og efterfølgende år. Forslaget er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

 

De foreslåede overførsler på sundhedsområdet finansieres af sundhedsområdets puljer til overførsler. Regional Udvikling finansierer ligeledes overførslerne indenfor rammen. Overførslerne overholder dermed udgiftsloftet for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for Regional Udvikling.

 

Socialområdet, som ikke er underlagt et udgiftsloft, overfører det akkumulerede overskud, da området skal balancere inden for en årrække.

Forretningsudvalget indstiller,

at budgetoverførslerne fra 2018 til 2019 og efterfølgende år godkendes og fordeles i henhold til vedlagte notat.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Budgetloven medfører, at det er et grundlæggende krav, at regionerne under ét overholder de aftalte udgiftsrammer. Der fastsættes etårige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for regional udvikling.

 

Der er indført sanktionsbestemmelser, hvis regionerne overskrider de aftalte rammer. Overskrides rammerne i et regnskabsår, vil overskridelsen blive reguleret i næste års bloktilskud. 40 % af overskridelsen afregnes kollektivt, og 60 % afregnes individuelt for den/de regioner, som har overskredet de aftalte rammer.

 

De indstillede overførsler er for både sundhedsområdet og regional udvikling neutrale i forhold til budgetloftet.

 

Sundhedsområdet

De årlige puljer til overførsler sikrer en samlet rammeoverholdelse jf. budgetlovens bestemmelser.

 

Driftsenhedernes overførselsadgang af mer-/mindreforbrug mellem årene skal sikre, at den decentrale administration af afgivne bevillinger i videst muligt omfang understøtter brugerorientering og omkostningsbevidsthed.

 

Der foreslås samlet overført et merforbrug på 19,670 mio. kr. til 2019 og efterfølgende år. Heraf udgør overførslerne til de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien et merforbrug på 5,564 mio. kr. I forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne og øvrige større byggerier har hospitalerne en række udgifter forbundet med udflytning og ibrugtagning. Nogle hospitaler sparer derfor op til kommende engangsudgifter til byggerierne, mens andre hospitaler har haft betydelige udgifter i de foregående år, hvilket har medvirket til merforbrug i 2018. Regionshospitalet Randers har i 2018 haft et merforbrug bl.a. på baggrund af et stigende antal patienter og flere sengedage.

 

Udover hospitalernes overførsler, overføres en række mer- og mindreforbrug til fælles puljer, praksissektoren og administrative enheder.

 

Tabel 1. Sundhedsområdets driftsoverførsler fra 2018 til 2019 og frem

*De indstillede korrektioner sker for at afspejle de styringsmæssige forudsætninger for hospitalerne.

 

Socialområdet

Tabel 2. Socialområdets driftsoverførsler fra 2018 til 2019 og frem

 

På socialområdet er der lovmæssigt krav om, at området over en årrække skal balancere, idet kommunerne finansierer området fuldt ud. Det er derfor årets regnskabsresultat og det akkumulerede regnskabsresultat for tidligere år, der er styrende for overførslerne. Til og med 2017 har der været et akkumuleret overskud på 22,2 mio. kr. Der har i 2018 været et overskud på 6,4 mio. kr. Det akkumulerede overskud i 2018 er herefter øget til 28,6 mio. kr., som skal overføres til 2019. Det bemærkes, at regionen over tid skal sikre, at der er balance mellem de kommunale takstbetalinger og regionens omkostninger.

 

Regional Udvikling

Tabel 3. Regional Udviklings driftsoverførsler fra 2018 til 2019 og frem

 

I forbindelse med overførselssagen søges der budgetneutrale bevillingsændringer mellem bevillingsniveauerne på driften i 2019-2022, for at området samlet balancerer.

 

Samlet oversigt over overførsler på sundhedsområdet

Med overførslerne i denne overførselssag vil de samlede overførsler på sundhedsområdet for 2019 og frem være fordelt som i nedenstående tabel 4.

 

Tabel 4. Overførsler på sundhedsområdet i 2019 og frem.

 

Den samlede oversigt over overførsler er tilføjet sagen efter behandlingen i forretningsudvalget.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at budgetoverførslerne fra 2018 til 2019 og efterfølgende år godkendes og fordeles i henhold til vedlagte notat.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

3. Udmøntning af besparelser fra budget 2019, reduktion af ambulante besøg

Resume

Regionsrådet vedtog i forbindelse med budget 2019 besparelser for i alt 138,6 mio. kr. i 2019 og 266,9 mio. kr. i 2020 og frem. Besparelserne indgår som en del af Region Midtjyllands arbejde med en transformation af sundhedsvæsenet. En andel af disse besparelser afventer udmøntning.

 

Der foreslås udmøntning af besparelser for 60,0 mio. kr. som følge af reduktion af ambulante besøg på de fem somatiske hospitaler. Konsekvenserne af besparelserne vil afhænge af, hvilke tiltag der besluttes at arbejde med. Region Midtjyllands arbejde med en transformationsdagsorden er opdelt i forskellige spor, og arbejdet ligger i forlængelse af regionens målbillede for sundhed og de senere års arbejde med at introducere og udbrede paradigmeskiftet 'værdibaseret styring'.

 

Det indstilles, at besparelsen indfases løbende, således at der i 2020 spares 40,0 mio. kr. og i 2021 og frem spares 60,0 mio. kr. som følge af reduktion af ambulante besøg og andre omlægninger på det ambulante område. Såfremt indstillingen vedtages, vil den løbende indfasning indgå i budgetlægningen for Budget 2020.

 

Med udmøntning af den beskrevne besparelse vil der fortsat være besparelser på 19,7 mio. kr. i 2019 og 71,5 mio. kr. i 2020 til senere udmøntning.

Forretningsudvalget indstiller,

at udmøntningen af besparelsen ændres i forhold til det vedtagne budget 2019, så besparelsen udmøntes med 40,0 mio. kr. i 2020 og 60,0 mio. kr. fra 2021 og frem, og

 

at reduktion af besparelsen på 20,0 mio. kr. i 2020 håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2020, idet så meget behandling som muligt ønskes foretaget i nærmiljøet og ud fra, hvad der giver værdi for patienten, og at omstilling fra stationær til ambulant behandling også fremadrettet er essentiel i udviklingen af hospitalsvæsenet.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev der vedtaget besparelser for i alt 138,6 mio. kr. i 2019 og 266,9 mio. kr. i 2020 og frem. En del af besparelserne er allerede udmøntet, mens en del af besparelserne afventer udmøntning.

 

Der foreslås udmøntning af 60,0 mio. kr. på baggrund af besparelsesforslag vedrørende reduktion af ambulante besøg. Det indstilles, at besparelsen indfases løbende, således at der i 2020 spares 40,0 mio. kr. og i 2021 og frem spares 60,0 mio. kr. som følge af reduktion af ambulante besøg. Såfremt indstillingen vedtages, vil den løbende indfasning indgå i budgetlægningen for Budget 2020.

 

Arbejdet med at finde tiltag, der kan bidrage til at opnå besparelsen, vil foregå lokalt på de enkelte hospitaler og i transformationssporet vedrørende det ambulante område. Transformationssporet er en fælles indsats på tværs af regionens hospitaler, der udspringer af arbejdet med Budget 2019 - se bilag 1. Indsatsen kan omfatte mange forskellige aspekter af den ambulante virksomhed, herunder for eksempel:

 

  • Forandringsidéer fra klinikere og "praktikere"
  • Gennemgang af henvisninger/visitationspraksis og gældende retningslinjer mv.
  • Fokus på om opfølgninger og kontroller altid har den fornødne værdi for patienten og er velbegrundet ud fra faglig evidens
  • Bruge de sundhedsfaglige kompetencer mest hensigtsmæssigt og på rette specialiseringsniveau
  • Aktiv involvering af patientens perspektiv, herunder i forhold til tilrettelæggelsen af forløb og arbejdsgange
  • Alternativer til fremmøde ved at udnytte teknologiske muligheder, jf. telemedicinske løsninger mv.

 

I regi af transformationssporet vedrørende det ambulante område vil der blandt andet blive igangsat et pilotprojekt med fokus på gennemgang af den ambulante virksomhed inden for et medicinsk speciale. Udover at se nærmere på udviklings- og omstillingsmulighederne inden for dette speciale tilstræbes, at der opbygges erfaringer, som efterfølgende kan nyttiggøres i forbindelse med gennemgang af den ambulante virksomhed inden for andre specialer. Gennemgangene skal udføres med fokus på muligheder for at beskrive og udbrede best practice bedømt ud fra besparelses- og værdiskabelsespotentiale.

 

Besparelsen er fordelt ud fra en nøgle baseret på antal ambulante besøg på hospitalsniveau minus akutte besøg, udenregionale borgere, besøg med kirurgisk kode og uden KOL og diabetes, da disse områder rammes af besparelser på anden vis. Hovedideen med nøglen er, at jo flere ambulante besøg des større er potentialet for at reducere antallet af ambulante besøg. Regionsrådsmedlem Ulrich Fredberg har henvendt sig til administrationen med et spørgsmål i forhold til, at nyhenviste til udredninger ikke bør indgå i besparelserne. Den 11. marts 2019 er der sendt et svar til regionsrådet, hvor der redegøres nærmere for årsagerne bag valget af fordelingsnøgle.

 

Tabel 1. Oversigt over besparelserne såfremt indfasningen af besparelsen godkendes

 

Besparelser til senere udmøntning

Med udmøntning af den beskrevne besparelse vil der fortsat være 19,7 mio. kr. i 2019 og 71,5 mio. kr. i 2020 til senere udmøntning.

 

Nedenfor fremgår en oversigt over besparelserne til senere udmøntning, samt hvornår regionsrådet behandler udmøntning af besparelserne. Det bemærkes, at der i forhold til besparelsen vedrørende gennemgang af øjenområdet er en ændring til, hvornår regionsrådet behandler udmøntningen.

 

Tabel 2. Oversigt over besparelser til senere udmøntning


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udmøntningen af besparelsen ændres i forhold til det vedtagne budget 2019, så besparelsen udmøntes med 40,0 mio. kr. i 2020 og 60,0 mio. kr. fra 2021 og frem, og

 

at reduktion af besparelsen på 20,0 mio. kr. i 2020 håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2020.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at udmøntningen af besparelsen ændres i forhold til det vedtagne budget 2019, så besparelsen udmøntes med 40,0 mio. kr. i 2020 og 60,0 mio. kr. fra 2021 og frem,

 

at reduktion af besparelsen på 20,0 mio. kr. i 2020 håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2020, og

 

at der tages stilling til fordelingen af besparelsen vedrørende reduktion af ambulante besøg på et senere møde, idet det ønskes undersøgt, hvordan fordelingen kan ske på baggrund af konkrete faglige forbedringstiltag og til gavn for patienterne.   

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at udmøntningen af besparelsen ændres i forhold til det vedtagne budget 2019, så besparelsen udmøntes med 40,0 mio. kr. i 2020 og 60,0 mio. kr. fra 2021 og frem,

 

at reduktion af besparelsen på 20,0 mio. kr. i 2020 håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2020, idet så meget behandling som muligt ønskes foretaget i nærmiljøet og ud fra, hvad der giver værdi for patienten, og at omstilling fra stationær til ambulant behandling også fremadrettet er essentiel i udviklingen af hospitalsvæsenet, og

 

at hospitalsudvalget i september 2019 får en orientering om status for overvejelserne i den faglige proces.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har tidligere behandlet og vedtaget udmøntning af besparelser i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 den 26. september 2018 samt på regionsrådsmøderne den 28. november 2018 og den 30. januar 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

4. Opfølgning på budget 2019: Succeskriterier for løft af psykiatrien

Resume

Ifølge budgetforliget om løft af psykiatrien skal der fastsættes succeskriterier for udmøntningen af midler og målopfyldelse. Forslag til succeskriterier for hovedparten af tiltagene fremlægges her.

Forretningsudvalget indstiller,

  • For de to tiltag vedrørende "Øget personalenormering og kapacitet": 

 

o        at indikatoren for belægning på buffersengene  foreslås at være max. 25 %,

o        at succeskriteriet for nedbringelse af tvang er, at den aftalte reduktion af tvang i partnerskabsaftalen opnås, og

o        at udviklingen på en afdeling i forhold til, om der er kommet flere timer pr. normeret sengeplads hen over tid i psykiatrien samt antal fuldtidsstillinger i psykiatrien tilføjes som indikatorer.

 

  • For tiltaget vedrørende "Øget tværfaglig personalenormering" foreslås indikatoren ændret til: "Antallet af pædagoger, fysio- og ergoterapeuter mv. er steget i perioden ultimo 2018 til ultimo 2019".

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forliget om budget 2019 afsatte forligspartierne 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien. Det indgik heri, at regionsrådet skulle forelægges succeskriterier for målopfyldelse. Succeskriterierne skal indgå i opfølgningen på udmøntningen af midlerne og målopfyldelsen ved halvårlige afrapporteringer til regionsrådet.

 

Den 20. november 2018 blev der indgået forlig om fordelingen af midlerne, og i december 2018 blev de første midler udmøntet. Forligsteksten er vedlagt som bilag.

 

Forslag til succeskriterier

Der er vedlagt et forslag til succeskriterier. Succeskriterierne er udarbejdet med henblik på at indfange intentionerne med tiltaget under hensyn til datatilgængelighed. Ved enkelte initiativer foreslås det, at fastsættelse af succeskriterier afventer den endelige udmøntning af midlerne.

 

Et forslag til succeskriterier blev fremlagt for psykiatri- og socialudvalget den 6. februar 2019. Psykiatri- og socialudvalget indstillede til forretningsudvalget, at sagen skulle sendes tilbage til fornyet behandling, idet administrationen blev bedt om at udarbejde et forenklet forslag til succeskriterier for løft af psykiatrien. Forretningsudvalget vedtog denne indstilling.

 

I forhold til det tidligere fremlagte forslag er succeskriterierne nu sat op som overordnede mål og indikatorer. Med henblik på forenkling henvises der til opfølgning på målbilledet som indikatorer for målet, hvor det er relevant. Det er blandt andet tilfældet for styrkelse af den ambulante virksomhed. Af hensyn til forenkling er der også flere kriterier, der udgår, når tiltaget er etableret, fx videreførelse af det kreative værksted i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Derudover er enkelte indikatorer taget ud i forhold til forslaget fremlagt i februar.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til succeskriterier for løft af psykiatrien godkendes.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

  • For de to tiltag vedrørende "Øget personalenormering og kapacitet":  

 

o    at indikatoren for belægning på buffersengene  foreslås at være max. 25 %,

o    at succeskriteriet for nedbringelse af tvang er, at den aftalte reduktion af tvang i partnerskabsaftalen opnås,

o    at antallet af senge i psykiatrien pr. borger, personalenormeringen pr. seng i psykiatrien samt antal fuldtidsstillinger i psykiatrien tilføjes som indikatorer, og

o    at Psykiatri- og socialudvalget arbejder videre med udformning af mere direkte mål, der afspejler, om der afspejler, om der sikres en øget kapacitet i Psykiatrien i Region Midtjylland.

 

  • For tiltaget vedrørende "Øget tværfaglig personalenormering" foreslås indikatoren ændret til: "Antallet af pædagoger, fysio- og ergoterapeuter mv. er steget i perioden ultimo 2018 til ultimo 2019".

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 forligspartiernes prioritering af budgetforligets 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien samt bevillingsskema for udmøntning af 34,95 mio. kr. i 2019, 30,75 mio. kr. i 2020 og 20,75 mio. kr. i 2021 og frem til psykiatrien.

 

Forretningsudvalget besluttede 19. marts, at sende forslaget til succeskriterier til fornyet behandling i psykiatri- og socialudvalget, idet administrationen blev anmodet om at udarbejde et forenklet forslag til succeskriterier for løft af psykiatrien.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-166-19

5. Godkendelse af ansøgninger til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet har ultimo januar 2019 offentliggjort anden runde af pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Puljen udgør i alt 800 mio. kr., og de første 200 mio. kr. blev udmøntet i 2018. Der er igangsat anden runde af udmøntningen, hvor der er udmøntet yderligere 207,6 mio. kr. Fristen for indsendelse af ansøgninger til puljen var den 20. marts 2019.

 

I samarbejde med kommuner og almen praksis er der udarbejdet ansøgninger til puljen. Region Midtjylland er administrativ projektejer på otte ansøgninger med et samlet budget på 44,851 mio. kr. Herudover er Region Midtjylland medansøger på to projekter samt har medsendt en interessetilkendegivelse i én ansøgning.

Forretningsudvalget indstiller,

at ansøgninger til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse godkendes.

  

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse

Sundheds- og Ældreministeriet har ultimo januar 2019 offentliggjort anden runde af pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Puljen udgør i alt 800 mio. kr., og de første 200 mio. kr. blev udmøntet i 2018. Der er igangsat anden runde af udmøntningen, hvor der er udmøntet yderligere 207,6 mio. kr. Fristen for indsendelse af ansøgninger til puljen var den 20. marts 2019.

 

Hovedformålet med puljen er at medvirke til at understøtte bedre lægedækning i alle dele af landet samt medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og aktører. Derudover skal puljen understøtte en modernisering af organiseringen af almen praksis, herunder i forhold til de nye opgaver, almen praksis skal varetage i henhold til overenskomstaftalen om almen praksis for 2018 samt de nye opgaver en omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæsen vil medføre.

 

Både regioner og kommuner er ansøgningsberettigede til puljen.

 

Regioner og kommuner kan søge i puljen om:

  • Midler til etablering, renovering eller udbygning af moderne læge- og sundhedshuse, hvor alment praktiserende læger og evt. andre relevante faggrupper f.eks. speciallæger og kommunale sundhedstilbud arbejder sammen i større enheder.
  • Midler til indkøb af nødvendigt udstyr/apparatur til varetagelse af behandlingsopgaverne i læge- og sundhedshusene.

 

Modsat første ansøgningsrunde i 2018 er det en betingelse, at der skal være almen praktiserende lægepraksis(ser) i til stede i huset eller sekundært være sikret et samarbejde med alment praktiserende læger, som således ikke nødvendigvis har til huse i læge- og sundhedshuset. Det er et vigtigt element at sikre en bedre lægedækning og den rette kvalitet i det nære sundhedsvæsen.

 

Herudover fremgår en række øvrige parametre, som vil blive lagt til grund for vurderingen af ansøgningerne. Det gælder blandt andet, at projekterne bidrager til øget sammenhæng og samarbejde, at læge- og sundhedshuse understøtter den samlede akutdækning og behovet for nære sundhedstilbud, at læge- og sundhedshuse muliggør og understøtter faglighed, fleksibilitet og tilgængelighed, og at der er adgang til relevant og tidssvarende udstyr i det nære sundhedsvæsen.

 

Af hensyn til den forholdsvis korte tidsfrist er ansøgningerne fremsendt til ministeriet med forbehold for regionsrådets godkendelse.

 

Ansøgninger

Af Region Midtjyllands strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fremgår følgende tre hovedintentioner defineret i strategien, som administrationen har taget udgangspunkt i ved udarbejdelsen af ansøgninger:

  • At sundhedshusene skal bidrage til sammenhæng og nærhed for borgerne.
  • At de almene sundhedstilbud skal spille en central rolle i sundhedshusene, f.eks. kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, kommunale arbejdsmarkeds- og socialtilbud, praktiserende læger, andre praksisydere samt almene hospitalsfunktioner eksempelvis blodprøvetagning, røntgen, svangreomsorg.
  • At mere specialiserede hospitalsydelser i sundhedshusene målrettes udvalgte grupper af patienter, med udgangspunkt i en populationsbaseret tilgang. Det kan betyde, at tilbud til udvalgte patientgrupper etableres nogle steder, men ikke alle, afhængig af det konkrete behov i lokalområdet. Den specialiserede viden kan indgå ved fysisk tilstedeværelse eller via telemedicin, afhængig af de konkrete forhold og muligheder.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud drøftede på udvalgsmøde den 8. august 2018 kriterier for prioritering af ansøgninger til en kommende ansøgningsrunde. Disse kriterier er i overensstemmelse med Region Midtjyllands strategi for lægedækning:

  • Genfremsendelse af ansøgninger for de projekter, som ikke fik finansiering eller blot delvis finansiering i første ansøgningsrunde, men dog udelukkende for projekter, hvor det handler om udvidelse eller nye lejemål til praktiserende læger/privatpraktiserende speciallæger.
  • Projekter, der kan bidrage til at løse nuværende eller kommende lægedækningsudfordringer i regionen.
  • At der sigtes efter en samlet ansøgningssum fra Region Midtjylland svarende til bloktilskudsandelen.

  

Region Midtjylland har fremsendt nedenstående ansøgninger (Region Midtjylland er administrativ projektejer):

Center for Sundhed Holstebro

  • Samarbejdskommune: Holstebro Kommune. Ansøgt om midler til hovedsageligt udstyr. Der er ansøgt om samlet 6,55 mio. kr.

 

Grenaa Sundhedshus

  • Samarbejdskommune: Norddjurs Kommune. Ansøgt om midler til renovering af lokaler med henblik på indflytning af lægepraksis. Der er ansøgt om samlet 14 mio. kr.

 

Vivild Lægehus

  • Samarbejdskommune: Norddjurs Kommune. Ansøgt om midler til opkøb og udbygning af Vivild Lægehus. Der er ansøgt om samlet 3,1 mio. kr.

 

Samsø Lægehus samt Samsø Sundheds- og Akuthus

  • Samarbejdskommune: Samsø Kommune. Ansøgt om midler til udbygning af lægehus, renovering af sundheds- og akuthuset samt indkøb af udstyr. Der er ansøgt om samlet 2,836 mio. kr.

 

Skive Sundhedshus

  • Samarbejdskommune: Skive Kommune. Ansøgt om midler til etablering og renovering af lokaler, bl.a. med henblik på en øre-, næse-, halslæge i huset samt indkøb af udstyr. Der er ansøgt om samlet 4,375 mio. kr.

 

Skanderborg Sundhedshus

  • Samarbejdskommune: Skanderborg Kommune. Ansøgt om midler til renovering af lokaler med henblik på indflytning af flerlægepraksis. Der er ansøgt om samlet 3,1 mio. kr.

 

Lemvig Sundheds- og Akuthus

  • Samarbejdskommune: Lemvig Kommune. Ansøgt om midler til etablering og renovering af lokaler, ombygning samt træningsfaciliteter. Der er ansøgt om samlet 10,7 mio. kr.

 

Tunø og Endelave

  • Tunø og Endelave - ansøgt om midler til digitale lægekonsultationer. Der er ansøgt om samlet 0,19 mio. kr.

 

Der er samlet ansøgt om 44,851 mio. kr. til projekter, hvor Region Midtjylland er administrativ projektejer. Af vedlagte bilag fremgår en mere detaljeret oversigt over ansøgningerne, hvor Region Midtjylland er henholdsvis administrativ projektejer samt medansøger på.

 

Derudover er Region Midtjylland medansøger på nedenstående ansøgninger (det vil sige, at kommunen er administrativ projektejer):

Lægehuset i Vorgod-Barde

  • Ringkøbing-Skjern Kommune. Ansøgt om midler til nyt og tidssvarende lægehus. Der er ansøgt om samlet 6,394 mio. kr.

 

Ebeltoft Lægepraksis

  • Syddjurs Kommune. Ansøgt om midler til renovering af lægehuset i Ebeltoft. Der er ansøgt om samlet 3,783 mio. kr.

 

Region Midtjylland har endvidere givet sin interessetilkendegivelse i en ansøgning fra Favrskov Kommune, hvor kommunen henvendte sig til Region Midtjylland. Den pågældende ansøgning omhandler bl.a. etablering af og udvidelse af sundhedshuse samt indkøb af videoudstyr, udstyr til undersøgelser og behandling samt udstyr til genoptræning og rehabilitering.

 

Da der har været tale om kort tid til at udarbejde ansøgninger og inddrage samarbejdsparter, herunder kommuner som medansøgere, er der ikke foretaget en prioritering på tværs af ansøgninger.

 

I forbindelse med udarbejdelse af ansøgningerne er der foretaget en vurdering af afledte driftsudgifter. Det er vurderingen, at eventuelt afledte driftsudgifter kan rummes indenfor nuværende driftsrammer. Såfremt regionen modtager puljemidler til de konkrete projekter, vil der ske yderligere kvalificering af projekterne inden igangsættelse.

 

Puljeopslaget, oversigt over ansøgninger samt de endelige ansøgninger til godkendelse er vedlagt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ansøgninger til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at ansøgninger til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse godkendes.

 

John G. Christensen, Ulrich Fredberg, Mikkel Rasmussen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Sagen har været behandlet på møder i udvalg for nære sundhedstilbud henholdsvis den 6. februar og 13. marts 2019 samt på et ekstraordinært møde den 27. februar 2019.

 

Ligeledes har sagen været behandlet i psykiatri- og socialudvalget den 6. februar 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-101-16-16

6. Udkast til strategi for arbejdsstyrkeplanlægning

Resume

Der er udformet et strategiudkast for arbejdsstyrkeplanlægning med afsæt i blandt andet vurderinger af nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft samt regionale og internationale erfaringer omkring arbejdsstyrkeplanlægning.

 

Visionen er, at Region Midtjylland skal kunne løse opgaverne til rette tid, sted og omkostningsniveau.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til strategi for arbejdsstyrkeplanlægning godkendes,

 

at regionsrådet i tilknytning til strategien for arbejdsplanlægning forsat er opmærksom på udgangspunkterne omkring arbejdsmiljø og arbejdsplanlægning, således som det også fremgår af budgetforliget for 2019, og

 

at orienteringen om eksempler på aktuelle indsatsområder på tværs af Region Midtjylland med fokus på arbejdsstyrkeplanlægning tages til efterretning.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regionsrådets aftale om budget 2018 var der enighed om, at der skulle udarbejdes en strategi for arbejdsstyrkeplanlægning. Strategien skal bidrage til, at Region Midtjylland både på kort og langt sigt har tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft til rette tid, sted og omkostningsniveau.

 

Der er udarbejdet et udkast til en strategi, som er vedlagt, med afsæt i både hidtidige erfaringer og indsatsområder i Region Midtjylland, vurderinger af nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft samt internationale erfaringer omkring arbejdsstyrkeplanlægning på sundhedsområdet. Udkastet til strategien er udformet på baggrund af input fra relevante lederfora og Regions-MEDudvalget. Disse fora har drøftet og udtrykt opbakning til strategien, og der er taget højde for deres bemærkninger i det foreliggende udkast.

 

I arbejdet med strategien er der lagt vægt på at inddrage og bygge videre på eksisterende tiltag og erfaringer omkring de mange forskellige "håndtag", der kan være relevante at bringe i spil, når man arbejdsstyrkeplanlægger. For eksempel tiltag der fokuserer på uddannelse, kompetenceudvikling, opgaveflytning, ny teknologi, reorganisering, arbejdsmiljø, livsfasepolitik osv.

 

I strategien er der formuleret en vision, pejlemærker og tre strategispor:

 

Vision

Region Midtjylland skal både nu og i fremtiden kunne sætte de rigtige hold til at løse opgaverne til rette tid, sted og omkostningsniveau - med et højt niveau for kvalitet, sikkerhed, forskning, uddannelse og arbejdsmiljø.

 

Pejlemærker

  • Vi tager afsæt i borgernes behov og går efter at realisere vores målbilleder - blandt andet om et sundhedsvæsen på patientens præmisser.   
  • Vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads og et attraktivt uddannelsessted med faglige udfordringer, udviklings- og forskningsmuligheder, livslang læring, god ledelse og et godt arbejdsmiljø. 
  • Vi fordeler og organiserer opgaver, og vi uddanner og kompetenceudvikler på en sådan måde, at vi løbende løfter niveauet for medarbejderes og faggruppers kompetencer. 
  • Vi tager afsæt i, at normen for ansættelser i regionen som udgangspunkt er ansættelser på fuld tid. Samtidigt er vi opmærksomme på, at der kan være gode grunde til, at nogle har behov for at være på deltid. 
  • Vi bidrager til et bæredygtigt arbejdsmarked i balance, blandt andet med hensyn til demografi og balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i både den offentlige og private sektor.

 

Strategispor

  1. Vi samarbejder på tværs af arbejdspladser og sektorer om at sikre kompetent og tilstrækkelig arbejdskraft nu og i fremtiden. 
  1. Vi udvælger løbende indsatsområder med afsæt i relevante data. 
  1. Vi inspirerer og klæder vores ledere på til at kunne arbejdsstyrkeplanlægge lokalt.

 

Strategisporene er nærmere beskrevet i udkastet sammen med eksempler på konkrete indsatsområder.

 

Der er bevidst valgt tre brede og fleksible strategispor. De lægger op til, at ledelsen på alle niveauer løbende forholder sig til arbejdsstyrkeplanlægning i forskellige sammenhænge og med afsæt i data vurderer, hvad der er behov for at fokusere på. Både lokale og internationale erfaringer viser, at det er vanskeligt at arbejdsstyrkeplanlægge langt ud i fremtiden, og at mange forskellige faktorer, særligt økonomi, påvirker såvel efterspørgslen som udbuddet af arbejdskraft.

 

Arbejdsstyrkeplanlægning i praksis – eksempler

Som skemaerne i strategien og det vedlagte bilag illustrerer, fordrer arbejdsstyrkeplanlægning initiativer på forskellige organisatoriske niveauer - fra lokale initiativer på den enkelte afdeling eller enhed til regionale initiativer eller nationale tiltag.

 

Som eksempler på aktuelle indsatsområder på tværs af Region Midtjylland kan nævnes:

 

  • Håndtere og forebygge (stigende) udfordringer omkring rekruttering/fastholdelse af sygeplejersker, inkl. aftaler om øget optag på sygeplejerskoler og forebygge rekrutteringsudfordringer inden for andre faggrupper. Jævnfør COWI-analysen og de årlige vakanceopgørelser.  
  • Fortsætte udviklingen i retning af at flere deltidsansatte medarbejdere får et højere ugentligt timetal – under hensyntagen til både patient/kvalitetsperspektiver og den enkeltes ønsker og livsfase/livssituation, jævnfør livsfasepolitikken. 
  • Fortsætte udviklingen i retning af at flere seniorer får mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet og en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd. Jævnfør mangfoldighedspolitikken og de årlige personaleredegørelser. 
  • Strategisk og systematisk brug af opgaveflytning, hvor nogle opgaver kan varetages af andre faggrupper, eventuelt kombineret med relevante kompetenceudviklingstiltag.

 

Hvem involveres

Som det fremgår af strategiudkastet varetager de lokale arbejdspladser naturligt en stor del af den løbende arbejdsstyrkeplanlægning, men der er også indsatsområder, som forudsætter samarbejde og beslutninger på tværs af regionen og/eller kræver politiske prioriteringer. Som aftalt i MED- og Arbejdsmiljøaftale for Region Midtjylland inddrages MEDsystemet løbende hvor relevant.

 

Som aktuelle eksempler på politisk behandling af emner med betydning for arbejdsstyrkeplanlægningen i Region Midtjylland kan nævnes analysen af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region, arbejdet med den kommende sundheds- og hospitalsplan samt hospitalsudvalgets kommende drøftelser om vikarforbrug og merarbejde.

 

Sidstnævnte er et led i opfølgningen på regionsrådets forlig om budget 2019, hvoraf det fremgår, at "regionsrådet er opmærksom på de arbejdsmiljømæssige belastninger, som personalet oplever – ikke mindst de ansatte ved akut- og medicinske afdelinger. Regionsrådet ønsker, at der sættes et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at give dette område større personalemæssig stabilitet – herunder at mængden af vikarer og over- og merarbejde og lignende søges reduceret til fordel for en bedre personalemæssig normering. Regionsrådet ønsker, at der i et samarbejde med de faglige organisationer udarbejdes metoder og modeller til at opnå dette."

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til strategi for arbejdsstyrkeplanlægning godkendes,

 

at regionsrådet i tilknytning til strategien for arbejdsplanlægning forsat er opmærksom på udgangspunkterne omkring arbejdsmiljø og arbejdsplanlægning, således som det også fremgår af budgetforliget for 2019, og

 

at orienteringen om eksempler på aktuelle indsatsområder på tværs af Region Midtjylland med fokus på arbejdsstyrkeplanlægning tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

I forbindelse med regionsrådets aftale om budget for 2018 var der enighed om, at der skulle udarbejdes en strategi for arbejdsstyrkeplanlægning.

 

Forretningsudvalget behandlede sagen på mødet den 19. marts 2019 og udsatte sagen med henblik på yderligere belysning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-12

7. Høring af Midttrafiks Trafikplan 2019-2022

Resume

Midttrafik har sendt forslag til trafikplan for perioden 2019-2022 i høring hos Region Midtjylland og kommunerne. Trafikplanen omhandler de udfordringer og muligheder, den kollektive trafik står overfor i de kommende år på tværs af regionen i by og på land. Trafikplanen indeholder forslag til et trafikalt hovednet, som skal være rygraden for den kollektive trafik, og som region og kommuner i planperioden ikke vil ændre på. Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar, der skal tages stilling til. Der er høringsfrist den 1. maj 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til høringssvar til Midttrafiks Trafikplan 2019-2022 godkendes.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Midttrafik har fremsendt forslag til trafikplan for perioden 2019-2022 i høring hos Region Midtjylland og kommuner med høringsfrist den 1. maj 2019.

 

Trafikplanen er udarbejdet i tæt dialog med administrative repræsentanter fra Region Midtjylland og kommunerne. Administrationen kan derfor generelt tilslutte sig indholdet i trafikplanen, som sætter fokus på de udfordringer, den kollektive trafik står overfor i de kommende år, og giver bud på, hvordan de håndteres i byer og i landdistrikter. Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar.

 

Det er lovbestemt, at trafikplanen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og en beskrivelse af kørsels- og betjeningsomfang, som region og kommuner har lagt sig fast på og ikke på kort sigt vil ændre.

 

I trafikplanen består det strategiske grundlag af et trafikalt hovednet, der sikrer, at alle byer med mere end 2.000 indbyggere er forbundet med en trafikal forbindelse (bus eller tog) til nærmeste hovedby. Herudover skabes trafikale forbindelser mellem hovedbyerne. Midttrafik vil i hovednettet udpege knudepunkter med god mulighed for at skifte mellem de forskellige transportformer. Midttrafik lægger op til, at busserne på hovednettet kører mindst en gang i timen i dagtiden på hverdage og mindst hver anden time aften og weekend.

 

Administrationen gør i sit høringssvar opmærksom på, at regionens økonomiske ramme til kollektiv trafik ligger fast, og at der er strækninger i hovednettet, der ikke i dag lever op til det ønskede betjeningsomfang. Muligheden for at øge betjeningsomfanget på regionale ruter forudsætter derfor, at Midttrafik effektiviserer andre steder på det regionale rutenet.

 

Administrationen anbefaler i høringssvaret, at rutenettet i trafikplanen opdateres i forhold til beslutning om besparelser på regionale busruter. Ligeledes anbefaler administrationen, at letbanesamarbejdets visionsoplæg om udbygning af det kollektive trafiksystem i Østjylland bliver fremhævet.

 

Til orientering og inspiration for Midttrafik vil der til høringssvaret blive vedlagt afrapportering fra det midlertidige udvalg for kollektiv trafik med dets anbefalinger til initiativer om mobilitet i byer, landdistrikter og for erhverv.

 

Det har ingen økonomiske konsekvenser at tilslutte sig trafikplanen.  

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til høringssvar til Midttrafiks Trafikplan 2019-2022 godkendes.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til høringssvar til Midttrafiks Trafikplan 2019-2022 godkendes.  

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at udkast til høringssvar til Midttrafiks Trafikplan 2019-2022 godkendes, idet der i høringssvaret før afsnittet "øvrige bemærkninger" indsættes følgende tekst:

 

"Forpligtelser om chaufførvilkår, herunder faciliteter

Regionsrådet er opmærksom på, at det som udgangspunkt er busselskabernes ansvar at sørge for, at der er ordentlige chaufførfaciliteter til rådighed. Afhængig af, hvornår kontrakten mellem busselskabet og Midttrafik er indgået, følger der forskellige krav til faciliteterne.

 

På nogle ruter kan der både være behov for chaufførfaciliteter på stationer, hvor chaufførerne holder pauser på grund af midlertidigt ophold mellem ture, og på de mere afsides busanlæg, hvor chaufførerne begynder og slutter vagter.

 

Regionsrådet noterer sig, at Midttrafik udelukkende stiller krav til de faciliteter, der skal stilles til rådighed på stationerne i forbindelse med kørslen."

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-1-19

8. Indstilling til undervisningsministeren om grundforløb 1 i Bjerringbro

Resume

Mercantec i Viborg har ansøgt om forlagt undervisning på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, hvor man ønsker at placere erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 (GF1). Udbuddet er en generel styrkelse af uddannelsesudbuddet i Bjerringbro. Samtidig er det formålet at imødekomme det lokale erhvervslivs behov for faglært arbejdskraft. På baggrund af høringssvarene indstilles det, at regionsrådet opfordrer til samarbejde mellem Mercantec og erhvervsskolen College360.

 

Bjerringbro Gymnasium har i en interessetilkendegivelse fremhævet, at GF1 er en konkurrerende uddannelse og derfor vil true gymnasiets elevgrundlag.

Forretningsudvalget indstiller,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Mercantec godkendes til at udbyde grundforløb 1 i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, og

  

at regionsrådet opfordrer til et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i lokalområdet.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Erhvervsskolen Mercantec i Viborg ansøger om at udbyde grundforløb 1 (GF1) som forlagt undervisning på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Det vil sige, at undervisningen gennemføres af Mercantec, men udbydes på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Mercantec har efterfølgende også fremsendt supplerende oplysninger, der understøtter deres ansøgning. Det fremgår heraf, at Mercantec allerede udbyder automatikuddannelsen og industriteknikeruddannelsen i Bjerringbro, og at flere elever har efterspurgt muligheden for også at kunne påbegynde deres erhvervsuddannelse i Bjerringbro. Da Mercantec på længere sigt forventes at trække de to uddannelser til Viborg, finder de det vigtigt, at det fortsat vil være et erhvervsuddannelsesudbud i Bjerringbro.

 

Mercantec har erfaring med at udbyde grundforløb 1 som et særskilt forløb i et undervisningsmiljø, der er tilpasset denne unge målgruppe. Ved et samarbejde med Naturvidenskabernes Hus ønsker de at etablere et spændende og udfordrende undervisningsmiljø, hvor eleverne vil blive udfordret på deres uddannelsesvalg.

  

Mercantec har sendt udbuddet i høring hos Den Jydske Håndværkerskole (Favrskov), Tradium (Randers) og College360 (Silkeborg). Der er modtaget høringssvar fra Tradium og College360. Tradium har ingen kommentarer til udbuddet. College360 er positiv, men lægger op til et samarbejde, der vil kunne sikre et bredere kompetencemæssigt og ressourcemæssigt fundament for udbuddet.

 

Udbuddet ses som en generel styrkelse af erhvervsuddannelsesudbuddet i regionen og skal samtidig imødekomme erhvervslivets behov for faglært arbejdskraft. Endvidere vil udbuddet være med til at understøtte regionsrådets vedtagne politik om et varieret uddannelsesudbud i hele regionen.

  

Det er vurderingen, at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag for uddannelsen med et hold på ca. 20 elever i Bjerringbro. I 2017 var der i Viborg og Favrskov kommuner 357 elever, der påbegyndte grundforløb 1. Heraf kom de 64 fra Bjerringbro og omegn. Det er ligeledes vurderingen, at udbuddet kun i meget begrænset omfang vil berøre andre uddannelsesinstitutioner end Mercantec, idet hovedparten af de GF1-elever, der kommer fra Bjerringbro, forventes at vælge Mercantec i Viborg som uddannelsessted.

 

Situationen vedrørende elevgrundlaget for Bjerringbro Gymnasium

Bjerringbro Gymnasium er ikke høringsberettiget, idet gymnasiet ikke udbyder uddannelsen. Bjerringbro Gymnasium har imidlertid i to henvendelser tilkendegivet, at et GF 1 udbud i Bjerringbro kan forventes at have negative konsekvenser for Bjerringsbro Gymnasiums elevgrundlag. Bjerringbro Gymnasium har ligeledes fremsendt to henvendelser, der vedrører fastsættelse af kapacitetslofter i forbindelse med dette års ansøgning.

 

Uagtet at sagen omhandler Mercantecs ansøgning om lov til at udbyde GF1 i Bjerringbro, vil der i nedenstående også blive redegjort for den særlige situation, som Bjerringbro Gymnasium befinder sig i. Bjerringbro Gymnasium anfører, at et GF1 udbud i Bjerringbro vil have negative konsekvenser for gymnasiets elevgrundlag. Bjerringbro Gymnasium fik for tre år siden halveret sit ansøgerantal. Det er ikke siden lykkedes for gymnasiet at vende udviklingen og vinde den tabte markedsandel tilbage.

 

Bjerringbro Gymnasium havde indtil for tre år siden et søgetal til stx på ca. 110-130 elever årligt. Tabel 1 viser, at søgetallet faldt markant i 2017 til 67 ansøgere, og det lave ansøgertal fortsatte med 67 ansøgere i 2018 og 57 ansøgere i 2019. Samtidig kan det konstateres, at det samlede antal stx-ansøgere fra Bjerringbro ligger på ca. 120.

 

Bjerringbro Gymnasium har kun knap halvdelen af de potentielle ansøgere fra de otte skoledistrikter i Bjerringbro og omegn. De øvrige 63 ansøgere fra skoledistrikter i Bjerringbro og omegn har valgt gymnasium primært i Viborg, men også i Silkeborg. Der er vedlagt et kortbilag, som illustrerer søgemønstrene.

 

 

Effekten af et kapacitetsloft

Det har været intentionen med fordelingsreglerne at sikre, at så mange ansøgere som muligt skal have opfyldt deres 1. prioritet, og i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, opfyldes i videst muligt omfang ansøgernes efterfølgende prioriteter.

 

Effekten af kapacitetsloft afgøres i høj grad af, hvilke prioriteter ansøgerne har. Det skyldes, at fordelingsreglerne kræver, at der først og fremmest skal fordeles efter ansøgernes prioriteringer.

 

Fordelingen fra Viborg Katedralskole giver et billede på, hvor mange ansøgere Bjerringbro Gymnasium vil få overført med de nuværende prioriteringer.

 

Viborg Katedralskole har i år 39 ansøgere til fordeling. Der er i udgangspunktet tale om de ansøgere, som bor længst væk fra skolen. Af disse 39 er der 4 ansøgere, der i henhold til fordelingsreglerne vil blive fordelt til Bjerringbro Gymnasium, mens resten fordeles til Viborg Gymnasium og HF og Mercantec mv. på baggrund af et afstandskriterium eller angivne prioriteringer.

 

Da det kun er meget få af ansøgerne til Viborg Katedralskole, der har Bjerringbro Gymnasium som deres anden eller tredje prioritet, betyder det umiddelbart, at der vil skulle skæres kraftigt i kapaciteten for gymnasierne i Viborg, Silkeborg og Favrskov, for at der kunne flyttes et væsentligt antal elever til Bjerringbro.

 

 

I henvendelsen fra Bjerringbro Gymnasium nævnes en GF1 med EUX-gymnasial retning. Dette kan give anledning til misforståelser, da det, der er ansøgt om, er et almindeligt GF1-udbud af 20 ugers varighed, som kun kan søges af elever direkte fra 9 klasse. GF1 er ikke en EUX, men GF1 giver adgang til hele erhvervsuddannelsessystemet inkl. EUX.

 

Regionsrådets rolle

Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at koordinere og sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes grundforløb, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde én eller flere ungdomsuddannelser i regionen. Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.

 

Høringssvar indhentes af den ansøgende institution, og eventuelle opklarende spørgsmål vedrørende den konkrete ansøgning rettes først til den ansøgende institution, som så videresender svaret til regionen.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Mercantec godkendes til at udbyde grundforløb 1 i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, og

 

at regionsrådet opfordrer til samarbejde mellem Mercantec og erhvervsskolen College360 i Silkeborg om udbuddet.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Mercantec godkendes til at udbyde grundforløb 1 i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, og

  

at regionsrådet opfordrer til et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i lokalområdet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet udsatte sagen den 27. marts 2019 med henblik på fornyet udvalgsbehandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-2-17

9. Budgetændring til puljer under Europæisk Kulturregion

Resume

Styregruppen for Europæisk Kulturregion anmoder om at tilbageføre et beløb på 0,237 mio. kr. af uforbrugte tilskudsmidler til den administrative pulje under Europæisk Kulturregion.

Forretningsudvalget indstiller,

at der tilbageføres 0,237 mio. kr. fra uforbrugte hensatte tilskudsmidler under Europæisk Kulturregion, og

 

at midlerne tilføres den administrative pulje under Europæisk Kulturregion til kommunikations- og programaktiviteter.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det samlede budget for Europæisk Kulturregion i 2018 og 2019 er 5,2 mio. kr. Heraf er der afsat en tilskudspulje på 3,670 mio. kr. for begge år. Resten af bevillingen er afsat til en administrativ pulje, der dels går til interne netværksarrangementer og til Europæisk Kulturregions egne borgerrettede programaktiviteter. Her er der tale om aktiviteter, der ikke finansieres via tilskud til eksterne aktører, men via køb af tjenesteydelser mv.

 

Efter to ansøgningsrunder er der af tilskudspuljen givet tilsagn for i alt 3,433 mio. kr. Styregruppen for Europæisk Kulturregion, der består af repræsentanter for regionen og alle 19 kommuner, foreslår, at de resterende 0,237 mio. kr. tilbageføres til den administrative pulje, hvorefter de anvendes til Europæisk Kulturregions egne borgerrettede kommunikations- og andre programaktiviteter under Genopdag festivalen.

 

Restmidlerne på 0,237 mio. kr. vil blive reserveret til følgende aktiviteter:

  • 100.000 kr. afsættes til det officielle åbningsarrangement for Genopdag festivalen og uddelingen af den Midtjyske Kulturpris
  • 125.000 kr. afsættes til kommunikationsaktiviteter omkring festivalen, den officielle åbning og uddelingen af Den Midtjyske Kulturpris
  • 12.000 kr. reserveres til uforudsete udgifter i forbindelse med festivalen

 

Økonomi

Af tabel 1 fremgår konsekvenserne af den foreslåede budgetrevision:

 

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der tilbageføres 0,237 mio. kr. fra uforbrugte hensatte tilskudsmidler under Europæisk Kulturregion, og

 

at midlerne tilføres den administrative pulje under Europæisk Kulturregion til kommunikations- og programaktiviteter.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der tilbageføres 0,237 mio. kr. fra uforbrugte hensatte tilskudsmidler under Europæisk Kulturregion, og

 

at midlerne tilføres den administrative pulje under Europæisk Kulturregion til kommunikations- og programaktiviteter.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

10. Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af tillægsbevilling til etape 3 af ombygning af det eksisterende hospital

Resume

Regionsrådet har afsat en pulje til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby. Der søges om at få 8,3 mio. kr. bevilget fra denne pulje til de afsluttende arbejder. Herefter er hele puljen udmøntet.

Forretningsudvalget indstiller,

at Aarhus Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 8,3 mio. kr. (indeks 104,8) til afsluttende ombygningsarbejder i etape 3 samt til afklaring af de resterende konflikter med entreprenører,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2. 

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har godkendt en økonomisk ramme på 430 mio. kr. (indeks 88,8) samt projektforslaget for ombygning af det eksisterende hospital i Skejby. Ombygningerne er ikke en del af kvalitetsfondsprojektet men finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsbudget.

 

Nedenstående tabel viser et overblik over hvilke bevillinger i ombygningssagen, der tidligere er afgivet af regionsrådet og de resterende midler, som søges udmøntet med denne sag:

 

 

Tabellen viser, at der mangler at blive udmøntet 8,3 mio. kr. i aktuelt indeks. Herefter er hele ombygningsrammen bevilget.

 

Etape 3 er den sidste etape i ombygningen, og arbejderne er ved at være færdige. Der udestår afsluttende arbejder, hvor kontraktindgåelse har afventet sikkerhed for, at de igangsatte ombygningsarbejder har kunnet gennemføres indenfor budgetterne. Desuden skal der afsættes midler til uafklarede konflikter med entreprenørerne, som pt. er ved at blive håndteret.

 

De resterende ombygningsarbejder omhandler de områder, hvor der på nuværende tidspunkt kun er gennemført delvise ombygninger. Der er bl.a. tale om vægge og gulve mv. på arealer, der ikke har været omfattet af ombygningerne, men som ligger i samme område, og som flere steder fremstår slidte. Det samme er tilfældet for installationer, hvor der kun er gennemført delvise renoveringer. Der vil være tale om flere mindre opgaver, og de bliver gennemført i henhold til bygge- og anlægsregulativet.

 

Som følge heraf søges der om en forhøjelse af bevillingen til ombygningens etape 3 på 8,3 mio. kr. (indeks 104,8). Dette ses i nedenstående tabel med bevilling og rådighedsbeløb:

 

 

Ved godkendelse af punkterne på denne dagsorden resterer der -99,765 mio. kr. på puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug og indgår som en del af de godkendte tiltag i Rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler. 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 8,3 mio. kr. (indeks 104,8) til afsluttende ombygningsarbejder i etape 3 samt til afklaring af de resterende konflikter med entreprenører,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2. og

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 8,3 mio. kr. (indeks 104,8) til afsluttende ombygningsarbejder i etape 3 samt til afklaring af de resterende konflikter med entreprenører,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte i juni 2010 en økonomisk ramme på 468,0 mio. kr. (indeks 131,2) til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby.

 

Regionsrådet godkendte i oktober 2013 blandt andet projektforslaget til ombygninger og moderniseringer på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-26-07

11. Rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer

Resume

Regionsrådet godkendte i september 2018 en samlet rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer samt til anlægsinvesteringer afledt af strukturændringer i forbindelse med budget 2019 og budget 2020. Det beløb, der blev bevilget til rammen i september 2018, er næsten opbrugt, og det foreslås derfor nu at tilføre rammen yderligere 6,5 mio. kr. for at kunne finansiere de resterende projekter.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for forbrug på rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer tages til efterretning,

 

at rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer tilføres yderligere 6,5 mio. kr. fra anlægspuljen i 2019, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1. 

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer blev prioriteret ved godkendelsen af Investeringsplan 2018-2027:

 

"Der er dog konkret indenfor den seneste periode realiseret en række afledte anlægsudgifter i forbindelse med salg/leje af Nørrebrogadematriklen og forsinket udflytning til Skejbymatriklen samt [behov for at] afholde anlægsudgifter i forbindelse med eventuelle strukturændringer i forslag til besparelser i budget 2019 og budget 2020. Udgifterne vil primært falde i 2019, hvor anlægsbudgettet i forvejen er meget presset. Det foreslås derfor, at 15 mio. kr. fra det ekstra råderum går til at dække en del af disse udgifter, som alternativt vil udfordre driften. Af de 15 mio. kr. er de 10 mio. kr. reserveret til evt. strukturændringer i budget 2019 og budget 2020."

 

Da besparelser i budget 2019 og budget 2020 blev godkendt, var forventningerne til afledte anlægsinvesteringer dog reduceret væsentligt i forhold til de første budgetter (det opgjorte behov var på 1,2 mio. kr.). Derimod var forventningerne til anlægsinvesteringer i forbindelse med Nørrebrogadematriklen og mellemflytning af aktiviteter, indtil Forumbygningen i Skejby kan ibrugtages, vokset tilsvarende.

 

Der blev således på regionsrådets møde i september 2018 udmøntet en rammebevilling med følgende beskrivelse:

 

"Der er i Investeringsplan 2018-2027 prioriteret 15 mio. kr. til at dække anlægsudgifter [...]. En del af de ovennævnte budgetposter er ikke endeligt afklarede. For at kunne gennemføre de nødvendige anlægsinvesteringer på det nødvendige tidspunkt foreslås det, at der på nuværende tidspunkt afsættes en ramme på 10 mio. kr., som efterfølgende kan udmøntes af direktionen til de konkrete projekter, når endelige budgetter er kendt. Derudover foreslås det, at der af de resterende 5 mio. kr. bevilges 3,5 mio. kr. til medfinansiering af skannerflytninger fra DNC-bygningen." (Forskningsskannere, som skal flyttes fra Nørrebrogade til Skejby, og hvor Aarhus Universitet afholder 50 % af anlægsudgifterne).

 

Der blev således udmøntet 13,5 mio. kr. ud af den samlede prioritering på 15 mio. kr. i september 2018.

 

Status ultimo marts 2019

Der er vedlagt et samlet overblik over status for de enkelte delprojekter, herunder særligt budgetforventninger og allerede udmøntede bevillinger fra rammen, se bilag 1.

 

Der er disponeret 9,641 mio. kr. til fire delprojekter, og der tilbagestår således 0,359 mio. kr. på rammebevillingen til at dække øvrige udfordringer ud af de oprindeligt bevilgede 10 mio. kr. Med den opdaterede viden, der er for de enkelte projekter, dækker dette beløb ikke. I forbindelse med Nørrebrogadeprojekterne er der opgjort behov for yderligere ca. 1,5 mio. kr., og for Budget 2019/2020-projekterne er det opgjort et minimumsbehov på ca. 5,0 mio. kr.

 

For Nørrebrogadeprojekterne er budgetterne efterhånden endeligt fastlagt, og der er dermed en relativ sikkerhed for disse.

 

Der er dog fortsat store usikkerheder på flere af Budget 2019/2020-projekterne. Særligt kan den igangværende udredning på neurologiområdet og eventuelt behov for at etablere øget KAG-stue-kapacitet på Aarhus Universitetshospital hæve investeringsbehovet væsentligt. Der forventes en øget viden om disse to projekter i løbet af foråret 2019.

 

Økonomi

Ud fra ovenstående vurderes det på nuværende tidspunkt, at der er behov for at tilføre rammen ca. 6,5 mio. kr. for at kunne afholde de forventede minimumsudgifter til de allerede kendte udfordringer. Derudover er der eventuelle anlægsomkostninger ved etablering af nye KAG-stuer og ved en omstrukturering af neurologiområdet.

 

Nedenstående tabel 1 viser, at der ved godkendelsen af dette punkt tilføres 6,5 mio. kr. fra anlægspuljen til Rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer i 2019. Der vil i så fald være bevilget sammenlagt 16,5 mio. kr. til rammebevillingen, hvor der oprindeligt var prioriteret 15 mio. kr. Regionsrådet har herudover godkendt to bevillinger på i alt 8,175 mio. kr. (3,5 mio. kr. i september 2018, og yderligere 4,675 mio. kr. i december 2018) til medfinansiering af flytning af DNC-forskningsskannerne fra Nørrebrogade til Skejby.

 

 

Ved godkendelse af punkterne på denne dagsorden resterer der -99,765 mio. kr. på puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug og indgår som en del af de godkendte tiltag i rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler. 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for forbrug på rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer tages til efterretning,

 

at rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer tilføres yderligere 6,5 mio. kr. fra anlægspuljen i 2019, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at status for forbrug på rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer tages til efterretning,

 

at rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer tilføres yderligere 6,5 mio. kr. fra anlægspuljen i 2019, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte i september 2018 en samlet rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer samt til anlægsinvesteringer afledt af strukturændringer i forbindelse med budget 2019 og budget 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-90-1-19

12. Facaderenovering i Regionshuset Viborg

Resume

Der er i februar måned 2019 konstateret vækst af skimmelsvamp i Blok C, Regionshuset Viborg.


Facaden og især vinduespartierne i blok C er i meget dårlig stand med vandindtrængning mange steder. Med baggrund i dette og i fund af skimmelsvamp i vækst anbefaler både Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut, at der sættes en facaderenovering i gang med det samme med henblik på at etablere en tidsvarende klimaskærm med et godt indeklima også på lang sigt.

 

Der ansøges om bevilling til at igangsætte facaderenoveringsprojekt.

Forretningsudvalget indstiller,

at projektet vedrørende facaderenovering af blok C i Regionshuset Viborg godkendes, og

 

at der gives en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 6,825 mio. kr. jf. tabel 1 til projektet.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionens bygningssyn i 2016 viste, at der er et forholdsmæssigt stort behov for vedligehold af Regionshuset Viborg. Særligt blok C trænger til renovering af facaden, og medarbejdere, der sidder i denne blok, oplever blandt andet gener i form af træk, kuldenedfald samt indsivning af vand ved vinduerne, der er i meget dårlig stand.

 

Ovenstående er blevet aktualiseret af konstateret vækst af skimmelsvamp i blok C. Der blev foretaget syv målinger i januar 2019 og yderligere 16 målinger i februar 2019 af forekomsten af skimmelsvamp. I forbindelse med målingerne i februar måned blev der samtidig lavet en visuel inspektion af samtlige vinduer i blok C.

 

Anbefalingen fra både Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut er, at der iværksættes en facaderenovering af blok C med det samme. Anbefalingen er også, at omfanget af skimmelsvamp ikke er af en sådan karaktér, at det er akut sundhedsskadeligt at opholde sig i bygningen, og bygningen kan derfor anvendes under en renoveringsproces. Medarbejdere med særlig følsomhed overfor skimmelsvamp kan være påvirket af forekomsten.

Administrationen har tilbudt midlertidig omplacering af medarbejdere i den berørte blok, og 54 medarbejdere er blevet midlertidig omplaceret til ledige lokaler i Regionshuset Viborg og på Hospitalsenhed Midt.

 

Administrationen har i samarbejde med ERIK arkitekter anslået den samlede udgift til en facaderenovering til 6,825 mio. kr. Facaderenoveringen finansieres af pulje til anlægsprojekt vedrørende Fælles Formål og Administration, som er driftsmidler, der er overført fra tidligere år og som har været afsat i forbindelse med samling af administrative funktioner i regionshuset.

 

Facaderenoveringen foreslås udført som indbudt licitation i fagentrepriser.

 

Tabel 1. Bevillingsskema

 

Projektering, licitation samt renovering forventes at kunne gennemføres på ca. 6-8 måneder fra bevillingstidspunktet.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at projektet vedrørende facaderenovering af blok C i Regionshuset Viborg godkendes, og

 

at der gives en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 6,825 mio. kr. jf. tabel 1 til projektet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-240-17

13. Anlægsbevilling til IT-datacentre

Resume

Regionsrådet besluttede i maj 2018, at der skulle etableres to nye datacentre ved Regionshospitalet Gødstrup som erstatning for de eksisterende anlæg. Regionsrådet gav i den forbindelse en projekteringsbevilling til projektet. Bevillingen kan ikke dække alle udgifter inklusiv totalrådgivningskontrakten, og der søges derfor om en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr.      

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. (indeks 104,4) i forbindelse med opførelsen af to datacentre,

 

at det gives en tilladelse til, at projekteringen fortsættes sideløbende med den politiske behandling af projektforslaget, og

 

at der gives en bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har gennemført en omfattende konsolidering og modernisering af it-infrastrukturen. Region Midtjyllands Fælles It Platform (FIP) er udrullet for alle matrikler og enheder. Det betyder, at it-systemerne afvikles i datacentre og ikke på brugerens pc. Alle data er ligeledes lagret i de centrale datacentre. Det giver mange fordele, men stiller også store krav til kvaliteten af datacentrene.

 

På den baggrund besluttede regionsrådet i maj 2018, at der skulle etableres to nye datacentre ved Regionshospitalet Gødstrup som erstatning for de eksisterende anlæg. Overslagsprisen for etablering af de to datacentre på Regionshospitalet Gødstrup udgør i alt 53,3 mio. kr. Der er prioriteret midler til projektet i Investeringsplanen.

 

 

 

 

 

 

Valg af totalrådgiver

På baggrund af projekteringsbevillingen igangsatte man et EU-udbud for totalrådgivningsopgaven.

 

De tilbud, der blev givet i forbindelse med udbuddet, lå i et prisleje på mellem 5,2 mio. kr. og 14,7 mio. kr.

 

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S blev valgt som totalrådgiver. Den samlede pris for totalrådgivningsopgaven udgør 5,661 mio. kr. Dertil kommer udgifter til bygherrerådgivning og udgifter til projektsekretariatet for DNV-Gødstrup i forbindelse med udbud og projektering. De samlede udgifter løber op i 6,2 mio. kr. og kan ikke afholdes inden for den allerede bevilgede ramme på 3 mio. kr. Der søges derfor en tillægsbevilling til projekteringsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. Midlerne er en del af det samlede budget på 53,3 mio. kr. til projektet. Der blev ved regionsrådets behandling af sagen i maj 2018 ikke søgt om det fulde beløb til totalrådgivning, da man ville afvente resultatet af udbuddet.

  

Region Midtjylland ønsker, så vidt det er muligt, en så tidlig igangsætning af entreprisen som muligt og dermed også en tidligere aflevering.

 

Tilbuddet fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S tilbyder en projekteringstidsplan, der er 30 dage kortere end udbudstidsplanen. Der er et ønske fra Projektsekretariatet om, at myndighedsprojektet, byggetilladelser m.m. kan køres sideløbende med og i den afsluttende fase af den politiske behandling af projektforslaget. Alternativet vil være, at der bliver en periode på tre uger, hvor der ikke kan arbejdes på projektet.

 

Derfor anmodes regionsrådet om tilladelse til, at projekteringen fortsættes sideløbende med den politiske behandling af projektforslaget.

 

Det forventes, at projektforslaget forelægges regionsrådet til godkendelse i maj 2019.

 

Tidsplan

Regionsrådet vil blive forelagt en selvstændig sag efter udarbejdelse af projektforslag i maj 2019, hvor der skal træffes beslutning om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

 

Datacentrene forventes klar til ibrugtagning i sidste del af 2020. 

 

Økonomi

Regionsrådet godkendte på mødet i maj 2018 en foreløbig bevilling på 3,0 mio. kr. til at opstarte planlægning og projektering. Ved godkendelsen af denne sag, bevilges yderligere 3,2 mio. kr., således at den samlede bevilling til projektering og planlægning for projektet udgør 6,2 mio. kr.

 

I tabellen ses bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansierede:

 

Ved godkendelse af punkterne på denne dagsorden resterer der -99,765 mio. kr. på puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug og indgår som en del af de godkendte tiltag i Rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. (indeks 104,4) i forbindelse med opførelsen af to datacentre,

 

at det gives en tilladelse til, at projekteringen fortsættes sideløbende med den politiske behandling af projektforslaget, og

 

at der gives en bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte på mødet den 30. maj 2018 projekteringsbevillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

14. Orientering om beregningsfejl vedrørende medicinudgifter i spareforslaget om lukning af Urinvejskirurgi på Regionshospitalet Viborg

Resume

Der redegøres for konsekvenserne af beregningsfejl vedrørende medicinudgifter i spareforslag vedrørende lukning af Urologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg. Der er i forslaget ikke taget højde for de relativt høje medicinudgifter, der er forbundet med urologisk aktivitet – og som finansieres af den centrale medicinrefusionsordning.

Forretningsudvalget indstiller,

at redegørelsen tages til efterretning. 

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I spareforslaget om lukning af Urologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg er der foretaget 60-40 besparelse på en samlet DRG-værdi på 61,8 mio. kr. En 60-40 besparelse er baseret på, at der i forbindelse med aktivitetsflytningen afleveres budgetmidler svarende til 60 % af aktivitetsværdien fra det afgivende hospital, mens der modtages midler svarende til 40 % af aktivitetsværdien på det hospital, der overtager aktiviteten. Dermed bliver 20 % af de midler, der omflyttes, frigjort til besparelser.

 

Der er i forslaget ikke taget højde for de relativt høje medicinudgifter, der er forbundet med urologisk aktivitet, og som finansieres af den centrale medicinrefusionsordning. Der kan ikke spares på medicin, idet udgifter til medicin flytter 1:1. Det er naturligvis beklageligt, at aspektet omkring medicinudgifterne er blevet overset.

 

Udgifterne til medicin i Urologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg er opgjort til 13,4 mio. kr. Dette beløb trækkes fra DRG-værdien, før der beregnes en besparelse.

 

Det korrekte udgangspunkt for beregning af besparelsen med hensyntagen til medicinudgifterne bliver således:

 

 

Idet forslaget som nævnt baserer sig på en 60-40 besparelse – svarende til en besparelse på 20 % af DRG-værdien, betyder ændringen, at spareprovenuet reduceres på følgende vis:

 

Den manglende besparelse på 2,680 mio. kr. dækkes af fællesområdet. Reduktionen af besparelsen håndteres henholdsvis i forbindelse med økonomirapporteringen i 2019 og budgetlægningen for 2020.

 

I og med de involverede hospitaler er blevet enige om at fremskyde skæringsdatoen for overtagelse af den urologiske funktion, vil justeringen for medicinudgifter også blive indregnet i forhold til den fremskudte skæringsdato. I den fremskudte periode skal der dog tages hensyn til, at der ikke skal realiseres besparelse.

 

Bevillingsændringer som følge af ovenstående håndteres i 1. økonomirapportering 2019.

 

Administrationen er i gang med at undersøge, om der i forhold til andre funktionsflytninger i Budget 2019 kan være behov for at foretage tilpasning af økonomi som følge af, at der ikke er taget højde for, at der ikke kan spares på medicinudgifter.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at redegørelsen tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at redegørelsen tages til efterretning. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På hospitalsudvalgsmødet den 4. februar 2019 blev der afgivet status for funktionsflytninger/sammenlægninger i forlængelse af Budget 2019. I den sammenhæng blev udvalget gjort opmærksom på, at der var en redegørelse på vej om konsekvenserne af en beregningsfejl vedrørende medicinudgifter i spareforslaget om lukning af Urologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-30-18

15. Konference om Åben Dialog

Resume

Der fremlægges forslag til en konference om Åben Dialog. Konferencen er et af elementerne i budgetforliget for 2019 vedrørende et løft til psykiatrien.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til konference om Åben Dialog godkendes.

 

at bevillingsskema (tabel 2) for udmøntning af 145.000 kr. til afholdelse af konferencen godkendes.

  

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forliget om budget 2019 afsatte forligspartierne 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien. Et af punkterne i aftalen var afsættelse af 200.000 kr. til en konference om Åben Dialog. Det fremgår af budgetaftalen:

 

"Afholdelse af konference vedrørende Åben Dialog (0,2 mio. kr., engangsbeløb)

Der afsættes 200.000 kr. i 2019 til afholdelse af temadag om åben dialog i første halvår 2019 og afholdelse af konference om Åben Dialog i andet halvår 2019."

 

Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til en konference om Åben Dialog den 14. november 2019. I udarbejdelsen af forslaget til program har der været dialog med en repræsentant fra Aarhus Kommune.

 

Konferencen er tilrettelagt med det formål at inspirere til en udbredelse af Åben Dialog, og der vil på konferencen bl.a. blive præsenteret den nyeste viden og de nyeste erfaringer med brugen af Åben Dialog.

 

I forslaget er der lagt op til, at konferencen ikke alene er for ledere og medarbejdere fra Region Midtjylland, men at der også inviteres relevante samarbejdsparter fra kommunerne og fra de praktiserende læger samt ikke mindst patienter og pårørende.

 

Økonomi

Det forventede budget for konferencen fremgår af tabel 1. Budgettet er beregnet med udgangspunkt i det maksimale antal deltagere på 225 personer.

 

Tabel 1: Budget for konference om Åben Dialog

 

I bevillingsskemaet er der afsat 145.000 kr. i 2019 til afholdelse af konferencen. De resterende 55.000 kr. bibeholdes i Psykiatrien.

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til konference om Åben Dialog godkendes.

 

at bevillingsskema (tabel 2) for udmøntning af 145.000 kr. til afholdelse af konferencen godkendes.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til konference om Åben Dialog godkendes.

 

at bevillingsskema (tabel 2) for udmøntning af 145.000 kr. til afholdelse af konferencen godkendes.

 

Jacob Isøe Klærke, Marianne Karlsmose og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-764-07

16. Pilotprojekt på Anker Fjord Hospice om levering af medicin og medicinservice fra Hospitalsapoteket

Resume

Bortset fra Anker Fjord Hospice får regionens hospicer i dag leveret medicin fra Hospitalsapoteket. Det foreslås, at Anker Fjord Hospice, Hvide Sande fremover også får leveret medicin fra Hospitalsapoteket. Derudover foreslås det at opstarte et pilotprojekt på Anker Fjord Hospice med en endnu tættere koordinering og medicinservice fra Hospitalsapoteket end på de øvrige hospicer. Pilotprojektet handler om i højere grad at kunne tilbyde patienterne mere sammenhængende patientforløb, hvor Hospitalsapoteket leverer, lagerstyrer og kontrollerer medicinen. Efter en evaluering af pilotprojektet kan det afgøres, om nogle af erfaringerne fra pilotprojektet skal overføres til de øvrige hospicer. 

Forretningsudvalget indstiller,

at pilotprojekt på Anker Fjord Hospice, Hvide Sande, godkendes, og

 

at direktionen gives bemyndigelse til at beslutte, om nogle af erfaringerne fra pilotprojektet skal videreføres på regionens øvrige hospicer. 

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hospitalsapoteket har i dag medicinleverancer til Hospice Limfjord, Hospice Djursland, Hospice Søholm og Gudenå Hospice. Det samme er dog ikke tilfældet for Anker Fjord Hospice, hvor medicinen købes via privatapotek. Fremover ønskes det, at Hospitalsapoteket også leverer medicin til Anker Fjord Hospice.

 

Samtidig med at Hospitalsapoteket fremover vil levere medicin til Anker Fjord Hospice, ønskes et øget fokus på at koordinere brugen af medicin på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet, herunder omfanget af medicinservice og understøttelse af medicingivning i forhold til den enkelte læge. I den forbindelse foreslås det, at Hospitalsapoteket og Anker Fjord Hospice opstarter et pilotprojekt. De øvrige hospicer har ikke samme grad af koordinering med Hospitalsapoteket, men en evaluering af pilotprojektet skal vise, om erfaringerne fra pilotprojektet med fordel kan videreføres til de øvrige hospicer.

 

Pilotprojektet mellem Anker Fjord Hospice og Hospitalsenheden Vest indebærer, at Anker Fjord Hospice behandlingsmæssigt kommer til at fungere som en forlængelse af Onkologisk Afdeling på hospitalet i forhold til medicinforbrug, standardsortimenter og medicinhåndtering generelt. Pilotprojektet foreslås opstartet snarest muligt og i første omgang til og med august 2020.

 

Såfremt forslaget godkendes, vil ordningen blive evalueret i forhold til både kvalitet og økonomi efter første kvartal 2020. Det foreslås, at direktionen herefter beslutter, om ordningen skal indføres permanent.

 

Baggrunden for ønsket om at indføre ordningen er, at patienterne dermed kan tilbydes mere sammenhængende medicinforløb og understøtte konceptet "Min Medicin Med," der allerede er indført på Hospitalsenheden Vest. "Min Medicin Med" handler om at minimere medicinfejl ved indlæggelse og udskrivning fra hospital, eget hjem, praktiserende læge og hjemmepleje. I pilotprojektet vil levering af medicin, lagerstyring og kontrol af anvendt medicin blive varetaget af Hospitalsapoteket på samme måde som ved hospitalets afdelinger. De primære fordele er:

  • Bedre sammenhæng mellem medicin-arbejdsgange på hospitalsafdelingerne og Anker Fjord Hospice.
  • Mulighed for mere sammenhængende patientforløb, herunder anvendelse af "Min Medicin Med".
  • Mulighed for faglig opdatering af hospicepersonale vedrørende medicin, blandt andet i form af undervisning.
  • Lettere for personalet at dosere medicin fra hylden i stedet for at lave recepter, bestille og hjemkøbe til den enkelte patient.
  • Højere grad af efterlevelse af regionens rekommandationslister, da Anker Fjord Hospice får et godkendt standardsortiment.

 

Pilotprojektet handler således om at styrke kvaliteten i forbindelse med håndteringen af medicin.

 

Hospitalsapoteket oplyser, at ordningen ikke bliver dyrere for regionen end den nuværende praksis, hvor medicinen købes ind fra det lokale privatapotek. De fleste patienter på Anker Fjord Hospice har en terminalbevilling og får herigennem betalt al medicin købt på privatapotek af regionen (tilskudsmedicin). Hospitalsapoteket kan købe medicinen billigere end privatapoteker, da Hospitalsapoteket via Amgros har forhandlet billigere priser med medicinproducenter. Med en overgang til Hospitalsapoteket som leverandør vil medicinudgiften samlet set blive en lidt billigere løsning for regionen.

 

Pilotprojektet indebærer, at regionens centrale pulje til finansiering af hospitalsmedicin betaler selve medicinudgiften. Der kan være øvrige udgifter i et mindre omfang i forbindelse med at indføre ordningen, som skal afholdes af Anker Fjord Hospice og Hospitalsapoteket. Det gælder både udgifter for medicinservice til Hospitalsapoteket og udgifter til transport af medicinen. Såkaldte depotvarer (håndsprit, sprøjter, ernæringsdrikke mv.) betales fortsat ikke af regionen. Det koster ikke regionen noget at gennemføre pilotprojektet, hvor det primære er hensyn til kvalitet, som skal komme den enkelte patient til gode.

 

Salget af medicin til Anker Fjord Hospice kan ske fra Hospitalsapoteket, i stedet for fra privatapotek. Juridisk Kontor i Region Midtjylland vurderer således, at regionens hospitalsapotek lovligt kan levere medicin til et hospice, som regionen har indgået driftsoverenskomst med. Dette fremgår af apotekerlovens § 55, stk. 1. Behandling på et hospice er at sidestille med sygehusbehandling. Derfor skal behandlingen på et hospice også være vederlagsfrit for patienten. Hvis et hospice ønsker, at Hospitalsapoteket skal levere medicinen, er det hospicet som institution, der skal indkøbe lægemidlerne.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at pilotprojekt på Anker Fjord Hospice, Hvide Sande, godkendes, og

 

at direktionen gives bemyndigelse til at beslutte, om nogle af erfaringerne fra pilotprojektet skal videreføres på regionens øvrige hospicer.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at pilotprojekt på Anker Fjord Hospice, Hvide Sande, godkendes, og

 

at direktionen gives bemyndigelse til at beslutte, om nogle af erfaringerne fra pilotprojektet skal videreføres på regionens øvrige hospicer. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-54-12

17. AMGROS Årsregnskab 2018

Resume

Årsrapporten for 2018 for AMGROS I/S indeholdende regnskab forelægges til godkendelse. Årsregnskabet for AMGROS I/S viser et samlet overskud på 101 mio. kr. Overskuddet fordeles imellem regionerne, og for Region Midtjylland giver det et afkast på 23,9 mio. kr. Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et afkast på 11,5 mio. kr., der er således en merindtægt på 12,4 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at regnskabet for 2018 for AMGROS I/S godkendes.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

AMGROS er et politisk ledet interessentselskab, der er ejet af de fem regioner. Ét af AMGROS' formål er at drive indkøbsvirksomhed indenfor sundhedsområdet med henblik på videresalg til dets interessenter og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer. AMGROS fungerer som medicingrossist og koordinator for køb og handel med lægemidler. AMGROS indkøber endvidere høreapparater samt medicinsk udstyr på vegne af regionerne. AMGROS' indtjening er bestemt af prisen på og mængden af de lægemidler, der handles med rabat.

 

Større overskud end budgetteret

Region Midtjylland havde budgetteret med et overskud på 11,5 mio. kr. Det faktiske overskud blev 23,9 mio. kr., og det er 12,4 mio. kr. mere end budgetteret.

 

Afvigelsen skyldes, at der er brugt en større mængde omkostningstunge lægemidler inden for kræft- og gigtområdet. Medicinrådet anbefalede flere dyre lægemidler som mulig standardbehandling til større patientgrupper. Heri ligger også, at brugen af dyre eksisterende lægemidler kan anvendes på flere indikationer end tidligere. AMGROS indgik en leveringsaftale med medicinalfirmaet Vertex om levering af lægemidler til behandling af Cystisk Fibrose. Aftalen betyder, at lægemidler som Orkambi, Kalydeco m.fl. alle er inkluderet i aftalen og kan anvendes til behandling af patientgruppen. Dette har også medført brug af en større mængde medicin.

 

Merindtægten på de 12,4 mio. kr. indgår i økonomirapporteringen i mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter.

 

Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra AMGROS I/S kan finde sted.

 

Regnskabet og udbytteberegning fremgår af vedhæftede bilag.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regnskabet for 2018 for AMGROS I/S godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-73-3-16

18. Godkendelse af anlægsregnskab for en ny afdeling på Grenen-Glesborg

Resume

Der foreligger et anlægsregnskab for en ny afdeling på Grenen-Glesborg til godkendelse. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 11.000 kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for en ny afdeling til Grenen-Glesborg godkendes.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der forligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab for en ny afdeling til Grenen-Glesborg til godkendelse.

 

Regionsrådet gav i november 2016 projekteringsbevilling og den 31. maj 2017 anlægsbevilling til etablering af en ny åben/delvis lukket afdeling på Grenen-Glesborg for unge med psykisk afvigende adfærd, som ikke kan rummes på almindelige åbne afdelinger. Byggeriet blev afleveret i maj 2018, og der var indflytning før sommerferien 2018 i boligdelen i stueplanen, hvor der er givet en midlertidig ibrugtagningstilladelse. Den endelige ibrugtagningstilladelse afventer en tilbagemelding fra Energistyrelsen på godkendelse af solcelleanlægget. Efter indflytningen er udearealerne blevet færdiggjort, og der er etableret akustiklofter, som efter indflytningen viste sig nødvendige.

 

Der blev givet en samlet anlægsbevilling til projektet på 13 mio. kr., og anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 11.000 kr.

 

 

Revisorerklæring og det godkendte anlægsregnskab er vedlagt.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for en ny afdeling til Grenen-Glesborg godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 23. november 2016 anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering til projektering af nybygning på Grenen-Glesborg.

 

Regionsrådet godkendte den 31. maj 2017 anlægsbevilling til etablering af ny afdeling på Grenen-Glesborg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-11-18

19. Forslag om studietur for udvalg for nære sundhedstilbud

Resume

Der fremlægges forslag til studietur til Holland for udvalg for nære sundhedstilbud fra den 19. november til 22. november 2019. Formålet med studieturen er at indsamle viden og erfaringer fra det hollandske sundhedsvæsen til det kommende arbejde med sundhedsaftale og praksisplan.  

Forretningsudvalget indstiller,

at forslaget om studietur for udvalg for nære sundhedstilbud godkendes, og

 

at budget for studieturen godkendes.

  

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udvalg for nære sundhedstilbud planlægger studietur til Utrecht, Holland i perioden tirsdag 19. november til fredag 22. november 2019. Afrejse planlægges efter mødet i forretningsudvalget tirsdag.

 

Udvalget har som overordnet formål at være med til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af alle sundhedsvæsenets sektorer. Det betyder, at udvalget skal være med til at udvikle og styrke samarbejdet med kommuner og almen praksis samt undersøge og afdække problemstillinger og udfordringer inden for det nære sundhedsvæsen.

 

Den hollandske sundhedsmodel bygger på et tæt udbud af sundhedstilbud i det nære sundhedsvæsen og på hospitalsområdet og betegnes som et af de dyreste sundhedsvæsener i EU.

 

Siden 2000 har Holland haft to store reformer om sundhedsforsikring og kronikerområdet. I 2006 etablerede Holland et privat konkurrencereguleret forsikringsmarked. Det betyder, at alle indbyggere er forpligtet til at købe forsikringspolicer, som dækker en på forhånd defineret forsikringspakke. Samtidig er forsikringsselskaberne forpligtet til at acceptere alle ansøgere. Regeringen fungerer som supervisor på sundhedsforsikringsområdet assisteret af organer, som kontrollerer pris, kvalitet og fair konkurrence på markedet.

 

I 2015 kom der en større reform på kronikerområdet for at stabilisere udgifterne og sikre patientcentreret behandling. Kommunerne overtog socialområdet med et reduceret budget ud fra betragtningen om, at et lokalt organiseret sundhedstilbud ville være mere effektivt. Private forsikringsselskaber overtog ansvaret for behandling i eget hjem med distriktssygeplejersker, som spiller en nøglerolle i det integrerede sundhedsvæsen.

 

Et af formålene med studieturen vil være at høre om det tværsektorielle samarbejde i Holland efter reformen på kronikerområdet samt om den hollandske model for behandlingssygeplejersker og deres samarbejde med praktiserende læge og hospital.

 

Der er udarbejdet et programudkast, som er vedlagt. Der tages forbehold for ændringer, da der ikke er foretaget bestillinger eller lavet endelige aftaler inden regionsrådets godkendelse af studieturen.

 

Deltagere

Deltagere på studieturen vil være medlemmerne af udvalg for nære sundhedstilbud (ni personer) samt medarbejdere fra administrationen. Derudover ønsker udvalget at invitere udvalgsmedlemmer fra henholdsvis Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget med på studierejsen med henblik på at styrke det tætte samarbejde med kommuner og praktiserende læger om udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Dette med ønsket om at indhente inspiration og erfaringer til det videre arbejde med at implementere sundhedsaftalen.

 

Budgetoverslag

Administrationen har udarbejdet nedenstående budgetoverslag og forslag til transportform. Der tages forbehold for ændringer, da flybilletter og hotel mv. endnu ikke er bestilt.

 

Budgetoverslaget er udarbejdet for udvalgets ni medlemmer samt i alt tre yderligere regionsrådsmedlemmer fra Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Kommunerne finansierer egne udvalgsmedlemmers deltagelse. Der søges om Kvalitets- og Efteruddannelsesmidler til deltagelse af PLO-medlemmer.  

 

 

Der er endvidere indhentet tilbud på transport til Utrecht med henholdsvis bus og tog. Begge transportformer vil tage ca. 12 timer. Budget pr. deltager vil være 8.225 kr., hvis der vælges tog. Der skal påregnes 2-3 skift undervejs og ankomst kl. ca. 05 onsdag morgen ved afrejse fra Aarhus tirsdag kl. ca. 17.30. Hvis der vælges bus som transportform, vil budget pr. deltager være 6.425 kr. Ankomst tidligt onsdag morgen ved afrejse tirsdag eftermiddag.

 

Afrejse er planlagt til at foregå efter mødet i forretningsudvalget tirsdag den 19. november 2019.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget om studietur for udvalg for nære sundhedstilbud godkendes, og

 

at budget for studieturen godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslaget om studietur for udvalg for nære sundhedstilbud godkendes, og

 

at budget for studieturen godkendes.

 

John G. Christensen, Ulrich Fredberg, Mikkel Rasmussen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

20. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet og belægningssituationen.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

 

at belægningssituationen tages til efterretning.

  

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været på at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet.

 

Efter ønske fra hospitalsudvalget vedlægges en belægningsrapport med de gennemsnitslige belægningsprocenter for 4. kvartal 2018.

 

I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. På de fleste indikatorer er udviklingen uændret, men på enkelte indikatorer er der skabt fremgang i den seneste periode. Efter en længerevarende indsats er det lykkedes at nedbringe antallet af patienter, der udsættes for bæltefiksering i psykiatrien. Antallet af færdigbehandlingsdage er et andet område med positiv udvikling. Resultaterne for den korrigerede udredningsret er fortsat på et relativt højt og stabilt niveau. Derimod er der tilbagegang i andelen af patienter, som udredes indenfor 30 kalenderdage.

 

Kræftpakker

Den seneste nationale monitorering for 4. kvartal 2018 viste en tilbagegang i overholdelsen af kræftpakkerne i Region Midtjylland. Derfor holder direktionen i den kommende tid månedlige task force-møder med hospitalerne for at bringe målopfyldelsen tilbage på et højt og stabilt niveau. På de månedlige møder sættes der særligt fokus på lungekræft, og der bliver i forbindelse med møderne holdt regional audit med deltagelse af relevant klinisk personale.

 

Fokusindikatorer

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særligt tæt lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora og i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Herunder gives der en status på fokusindikatorerne, som var gældende i 2018:

 

Forebyggelige indlæggelser

Det er endnu ikke lykkedes at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+). Niveauet har set over en længere periode været uændret på alle hospitaler. I 4. kvartal 2018 er der et relativt lavt niveau, men med en stigning i december måned. Dette er dog forventeligt og afspejler sæsonudsving i indlæggelser med luftvejssygdomme. Antallet af forebyggelige indlæggelser med de øvrige diagnoser er meget stabilt og afspejler langt hen ad vejen hospitalernes størrelse. Det betyder også, at hospitalernes niveau ikke direkte kan sammenlignes.

 

Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner, og det er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget følger udviklingen tæt og sørger for, at indsatserne forankres i klyngesamarbejdet. Dette sker blandt andet ved, at klyngerne videndeler og løbende fremlægger deres arbejde med at skabe forbedringer på området.  

 

Det har for nyligt vist sig, at der er forskellig praksis for registrering på akutafdelingerne. Dette har afgørende betydning for niveauet af forebyggelige indlæggelser på hospitaler og i kommuner, og er den primære forklaring på, at enkelte kommuner skiller sig positivt ud i en sammenligning. Det skal bemærkes, at overgangen til LPR3 og en ny definition af forebyggelige ophold gør, at den forskelligartede registrering ikke får samme betydning fremadrettet.

 

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres i psykiatrien, har som nævnt været faldende i 2018, hvilket resulterer i en grøn pil for psykiatrien. I somatikken ses endnu ikke den samme positive udvikling, men de mange forbedringstiltag forventes også at skabe resultater i somatikken. I løbet af 4. kvartal 2018 blev 117 unikke patienter samlet set bæltefikseret en eller flere gange. Dette er lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Der er vedlagt en supplerende oversigt over udviklingen i de samlede tvangsforanstaltninger.

 

Baggrunden for den seneste udvikling er en række ledelsesmæssige tiltag, som er blevet iværksat over det seneste år, herunder arbejde med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles casegennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes.

 

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

 

  1. Databasen for Akutte Hospitalskontakter
    Den udvalgte indikator fra databasen måler, om de akutte patienter hurtigt ses af en speciallæge. I Region Midtjylland har akutafdelingerne en målsætning om, at patienterne bliver set af en speciallæge indenfor en time og får lagt en behandlingsplan indenfor fire timer. Der er endnu ikke valide data til rådighed for indikatoren, men der er blevet udviklet mobil IT, der er sat i fuld drift hen over efteråret. Det vil hjælpe klinikerne med dokumentation, herunder med registrering af, om patienten er set af en speciallæge inden for en time.

 

  1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud
    De udvalgte fokusindikatorer fra denne database måler, hvor hurtigt patienter med hoftenære lårbensbrud ses og vurderes af en speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan, samt om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen. Ved præoperativ optimering forstås, at patienten er gennemgået, vurderet og optimeret for operativ risiko af en relevant speciellæge. Mobilisering sker, når patienten selvstændigt eller assisteret er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang.
    Resultaterne fra databasen viser, at 75 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer. På flere hospitaler ligger niveauet tæt på 90 %, mens Regionshospitalet Horsens og særligt Hospitalsenhed Midt skiller sig ud med et noget lavere niveau. Når det gælder mobilisering efter operationen, viser resultaterne, at 87 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 4. kvartal 2018. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %.

 

Udredningsret

Efter en periode med markante forbedringer på udredningsretten er udviklingen stagneret, og i de seneste måneder er niveauet faldet en smule, når man ser på andelen af patienter, der udredes inden for 30 kalenderdage. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er dog fortsat på et højt og stabilt niveau. I 4. kvartal 2018 blev den korrigerede udredningsret overholdt for 87 % af patienterne. I psykiatrien og på Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest er andelen over 90 %. På Aarhus Universitetshospital ligger niveauet noget lavere end på de andre hospitaler og har været faldende i den seneste periode. Udflytningen til Aarhus Universitetshospital under fælles tag påvirker målopfyldelsen for udredningsretten, idet de pågældende afdelingers ambulatorier måtte lukke ned for planlagte patienter i 2-5 dage i forbindelse med selve flytningen. Det er aftalt, at målopfyldelsen på Aarhus Universitetshospital følges tæt på månedlige møder mellem hospitalsledelsen og direktionen for at forbedre resultaterne.

 

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2018. Det samme gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. Det kan yderligere tilføjes, at somatiske patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

 

Der indgår også tal om inddragelse og tilfredshed i psykiatrien, og for første gang er det muligt at se en udvikling i psykiatriens resultater. Resultaterne viser en lille stigning i både tilfredshed og patientinddragelse for gruppen af børn og unge. For voksenpsykiatrien er der derimod tale om en faldende oplevelse af patientinddragelse, mens tilfredsheden er stort set uændret. I en sammenligning med resten af landet svarer de psykiatriske patienter fra Region Midtjylland lidt mindre positivt på de to spørgsmål, end patienterne på landsplan gør.

 

Når tallene i bilaget viser, at patienterne i Børne- & Ungepsykiatrien oplever mindre inddragelse og tilfredshed, end de voksne patienter, kan forklaringen være, at de indlagte patienter i Børne- & Ungepsykiatrien besvarer spørgeskemaet, mens de stadig er indlagte, mens de voksne patienter svarer efter udskrivelse. Patienterne er derfor forskellige steder i deres behandlingsforløb, hvilket kan påvirke besvarelserne.   

 

Overgang til nyt landspatientregister (LPR3)

Som følge af den igangværende overgang til det nye landspatientregister (LPR3) er regionen i en periode uden løbende data for indikatorerne i målbilledet. Der er etableret midlertidige early-warning-lister på de vigtigste områder, men det må forventes, at omstillingen også kommer til at påvirke hospitalernes resultater på målbilledets indikatorer. Dertil kommer, at der på flere indikatorer vil komme et databrud omkring overgangen til LPR3, så der ikke meningsfuldt kan ses på udviklingen i data hen over denne periode. Der er endnu ikke klarhed over, hvornår der igen er løbende data til rådighed på indikatorerne. Danske Regioner er i dialog med ministeriet omkring regionernes håndtering af perioden uden data i forhold til at kunne efterleve patientrettigheder og de nationale mål for sundhedsvæsenet.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

 

at belægningssituationen tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

 

at belægningssituationen tages til efterretning.

 

John G. Christensen, Ulrich Fredberg, Mikkel Rasmussen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

 

Jacob Isøe Klærke, Marianne Karlsmose og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-74-3-18

21. Orientering om resultater af Landsdækkende Undersøgelser for Patientoplevelser 2018

Resume

De Landsdækkende Undersøgelser for Patientoplevelser (LUP) er netop blevet offentliggjort. Undersøgelserne består af delundersøgelserne LUP Somatik, LUP Psykiatri, LUP Fødende og LUP Akutmodtagelse.

 

Indikatorerne "patientoplevet inddragelse" og "patienttilfredshed" indgår i de nationale mål for sundhedsvæsenet og i Region Midtjyllands målbillede og bliver målt gennem to spørgsmål i Landsdækkende Undersøgelser for Patientoplevelser. Spørgsmålene afspejler, i hvilket omfang patienterne føler sig inddraget og tilfredse i forbindelse med deres besøg eller indlæggelse.

 

Resultaterne viser, at der generelt er en højere samlet "patienttilfredshed" end "patientoplevet inddragelse" blandt patienter og pårørende med undtagelse af dele af de psykiatriske patientgrupper.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om patient-/pårørendeoplevet inddragelse og patienttilfredshed i Landsdækkende Undersøgelser for Patientoplevelser 2018 tages til efterretning.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

De Landsdækkende Undersøgelser for Patientoplevelser (LUP) er netop blevet offentliggjort. Undersøgelserne består af delundersøgelserne LUP Somatik, LUP Psykiatri, LUP Fødende og LUP Akutmodtagelse. Resultaterne for LUP Akutmodtagelse 2018 blev offentliggjort den 8. januar 2019, mens resultaterne LUP Somatik, LUP Psykiatri og LUP Fødende for 2018 blev offentliggjort den 15. marts 2019. Resultaterne er tilgængelige på www.psykiatriundersogelser.dk og www.patientoplevelser.dk/lup/.

 

Rapporter er løbende sendt til hospitaler/afdelinger efter, at resultaterne var udarbejdet for de enkelte patient- og pårørendegrupper fra midt november 2018 til 20. februar 2019.

 

Indikatorerne "patientoplevet inddragelse" og "patienttilfredshed" indgår i de nationale mål for sundhedsvæsenet og i Region Midtjyllands målbillede for sundhedsområdet og bliver målt gennem to spørgsmål i LUP. Spørgsmålene afspejler, i hvilket omfang patienterne føler sig inddraget og tilfredse i forbindelse med deres besøg eller indlæggelse.

 

Indikatorerne "patientoplevet inddragelse" og "patienttilfredshed" indgår for planlagte indlagte patienter på de somatiske hospitaler, mens der for psykiatrien vises et vægtet gennemsnit af oplevelserne blandt ambulante og indlagte patienter. "Patientoplevet inddragelse" er desuden fokusindikator i Region Midtjylland i 2019-2020.

 

I vedlagte resultater for patientinddragelse og patienttilfredshed i Region Midtjylland fra LUP 2018 ses

  • Overblik og udviklingen over tid på de to indikatorer for alle fire delundersøgelser i LUP
  • Resultater på hospitalsniveau i Region Midtjylland for undersøgelserne på de somatiske hospitaler (LUP Somatik, LUP Fødende og LUP Akutmodtagelse).

 

Bilaget supplerer således LUP-resultaterne for de øvrige undersøgelser og patient- og pårørendegrupper, som ikke indgår med indikatorer i Region Midtjyllands målbillede, jf. andet punkt på dagsordenen med opfølgning herpå.

 

Resultaterne viser, at patienter og pårørende generelt har en højere "patienttilfredshed" med indlæggelsen/forløbet end med den "patientoplevede inddragelse". Dog gælder dette ikke for dele af de psykiatriske patientgrupper.

 

Nedenfor fremgår en oversigt over delundersøgelserne i LUP. Der er for 2018 udarbejdet i alt 15 delrapporter, en for hver af de 15 patient-/pårørendegrupper. Spørgsmålene er målrettede den pågældende patient- og pårørendegruppe. Der er syv fælles spørgsmål, der går på tværs i de 12 delrapporter i LUP Somatik og LUP Psykiatri.

  

LUP delundersøgelser

Rapporter for patient- og pårørende

LUP Somatik

 

 

Planlagt ambulante

Planlagt indlagte

Akut indlagte

LUP Akutmodtagelse

 

Akut ambulante i akutklinikker

Akut ambulante i akutmodtagelser

LUP Fødende

Fødende kvinder

LUP Psykiatri

 

 

 

 

 

 

 

 

Indlagte børn og unge

Ambulante børn og unge

Indlagte voksne patienter

Ambulante voksne

Den specialiserede retspsykiatri

Forældre til indlagte børn og unge

Forældre til ambulante børn og unge

Pårørende til indlagte voksne (kun hvert 3. år)

Pårørende til ambulante voksne (kun hvert 3. år)

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om patient-/pårørendeoplevet inddragelse og patienttilfredshed i Landsdækkende Undersøgelser for Patientoplevelser 2018 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om patient-/pårørendeoplevet inddragelse og patienttilfredshed i Landsdækkende Undersøgelser for Patientoplevelser 2018 tages til efterretning.

 

Jacob Isøe Klærke, Marianne Karlsmose og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-17

22. Status på målbilledet for socialområdet

Resume

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

 

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål.

 

Regionsrådet fik i januar 2018 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi. Målbilledet indeholder 13 indikatorer, som konkretiserer de syv mål i målbilledet. Afrapporteringen på målbilledet for 4. kvartal 2018 for socialområdet tager udgangspunkt i dette målbillede.

 

Dataene i målbilledet stammer primært fra Socialtilsynets tilsynsrapport med undtagelse af de belægningsmæssige og økonomiske data. Der er i 2019 igangsat et arbejde med at gentænke og udvikle nye indikatorer til afrapportering på målbilledets mål, der i mindre grad afhænger af tilsynsdata.

 

Målbilledet for 4. kvartal 2018

Der er udgivet tilsynsrapporter fra Socialtilsynene for alle specialområder i 2018.

 

Socialtilsynene vurderer tilbuddenes kvalitet ud fra en kvalitetsmodel, der har til formål at sikre en systematisk og målrettet faglig vurdering af tilbuddenes kvalitet. Socialtilsynene scorer således hvert eneste specialområde (Specialområde Kommunikation og Undervisning undtaget) ud fra en lang række indikatorer. Relevante indikatorer er udvalgt på målene i målbilledet. Målingen foretages af tilsynet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er "lavt" og 5 er "højt". Scoren i afrapporteringen er et gennemsnit af alle scorer på tværs af specialområderne.

 

Socialtilsynene foretager en scoring af hvert enkelt specialområde hvert år. Scoren er ikke et gennemsnit af alle områdets afdelinger, men et udtryk for laveste fællesnævner på alle afdelinger. Det betyder, at en afdeling, der klarer sig dårligt, vil trække det samlede tal for specialområdet ned.

 

I rapporterne for 2018 er der naturlige udsving i både positiv og negativ retning i forhold til 2017, men overordnet set klarer de fleste specialområder sig mindst lige så godt som i 2017.

 

Dog er der ét specialområde, som er en undtagelse. Området har i 2018 fået en kritisk tilsynsrapport med 11 et-taller og 10 to-taller ud af i alt 27 scoringer. Det påvirker det samlede gennemsnit for specialområderne i målbillederapporten negativt og betyder, at der vises tilbagegang eller stagnation på alle målbilledeindikatorer, som er baseret på tilsynsdata.  

 

Når der scores lavt i pågældende specialområdes rapport for 2018, skyldes det socialtilsynets opmærksomhed på borgernes selvbestemmelsesret, tilbuddenes dokumentationspraksis og overholdelse af gældende godkendelser samt fysiske rammer på enkelte afdelinger. Specialområdet har ikke fået skærpet tilsyn på baggrund af rapporten og har udfærdiget handleplaner vedrørende de påpegede forhold. Selvom problemerne er isoleret til enkelte afdelinger, trækker de scoren for hele specialområdet ned, jf. den metode som tilsynet bruger, når det beregner tilsynsscoren.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

 

Jacob Isøe Klærke, Marianne Karlsmose og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

23. Orientering om udvikling i antal hjerte-CT undersøgelser på regionens hospitaler

Resume

Udviklingen i antallet af hjerte-CT undersøgelser på regionens hospitaler præsenteres. Det sker i forlængelse af, at det med Budget 2019 blev besluttet at gennemføre ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland, herunder at samle alle røntgenundersøgelser af hjertets kranspulsårer (KAG) på Aarhus Universitetshospital. I den sammenhæng følges op på udviklingen i antallet af hjerte-CT undersøgelser i Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om opfølgning i forhold til aktiviteten vedrørende hjerte-CT undersøgelser tages til efterretning. 


Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med Budget 2019 blev det besluttet at gennemføre to ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland: At samle alle røntgenundersøgelser af hjertets kranspulsårer (KAG) på Aarhus Universitetshospital med virkning fra 1. juli 2019 og at flytte 150 pacemakerimplantationer (og tilhørende kontrolforløb) fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg. Samtidig med dette omlægges KAG-undersøgelser så vidt muligt til hjerte-CT undersøgelser. Af forslaget fremgår derfor, at udviklingen i antallet af hjerte-CT undersøgelser i Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest skal undersøges nærmere. Nedenfor ses en opfølgning på den del af forslaget.

 

Siden specialeplanen 2017 har hjerte-CT undersøgelser været behandling på hovedfunktionsniveau (tidligere var det behandling på regionsfunktionsniveau). Dermed er det nu alle regionens hospitaler, der foretager hjerte-CT undersøgelser. Derfor er alle regionens hospitaler også medtaget i nedenstående tabel, der viser udviklingen i aktiviteten.

 

Det skal bemærkes, at Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital har projekter/forskning, hvor der udføres hjerte-CT. Denne aktivitet indgår ikke i tallene i tabellen.

 

Som det ses af nedenstående tabel har der for hele regionen været et stabilt niveau af hjerte-CT undersøgelser fra 2016-2018. Der er dog en ændring i forhold til fordelingen mellem hospitalerne.

 

 

Af tabellen ses, at antallet af hjerte-CT undersøgelser i Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest og på Aarhus Universitetshospital er faldende i perioden 2016-2018. Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens oplever en stigning i aktiviteten vedrørende hjerte-CT undersøgelser, hvilket skyldes den tidligere omtalte ændring i specialeplanen, hvor undersøgelsen er flyttet fra regionsfunktionsniveau til hovedfunktionsniveau.

 

Generelt foretages der ikke budgetflytning på baggrund af ændringer i specialeplanen. Derfor har Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens ikke fået tilført budget til den øgede aktivitet på hjerte-CT området. På regionsniveau ses et stabilt niveau i antallet af hjerte-CT i 2016-2018.

 

Som opfølgning på de ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland, der blev besluttet med Budget 2019, tilføres der ikke budget til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest, da aktiviteten på hjerte-CT ikke er steget på i de to hospitalsenheder.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om opfølgning i forhold til aktiviteten vedrørende hjerte-CT undersøgelser tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om opfølgning i forhold til aktiviteten vedrørende hjerte-CT undersøgelser tages til efterretning. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev den 27. marts 2019 forelagt anden status for opfølgningen på budgetforliget vedrørende kardiologi.

 

Med Budget 2019 blev det besluttet at gennemføre to ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland: At samle alle KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital med virkning fra 1. juli 2019, og at flytte 150 pacemakerimplantationer (og tilhørende kontrolforløb) fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg.

 

 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1-19

24. Orientering om status for igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet

Resume

Regionsrådet forelægges i denne sag status for igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om status for igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet tages til efterretning. 

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har på regionsrådsmødet den 27. marts 2019 bedt om en orientering om status for igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet.

 

Hjerteområdet er et område i hastig udvikling, hvor der er sket store fremskridt i behandlingen, og hvor overlevelsesraten er en af de bedste i et globalt perspektiv. Hjerteområdet er dog også et område, der oplever udfordringer.

 

I Region Midtjylland er der gennem et stykke tid oplevet udfordringer med stigende ventetider, herunder udfordringer med at overholde udredningsretten og sikre alle patienter adgang til undersøgelse inden for 30 dage. Det skyldes både, at der er sket en stigning i aktiviteten, herunder i antallet af udredninger, og at speciallægeressourcerne er begrænsede.

 

Der er derfor behov for at se på, hvordan man nedbringer ventetider, hvordan man sikrer den bedst mulige kapacitetsudnyttelse, og hvordan man også fremadrettet sikrer fagligt bæredygtige kardiologiske miljøer i Region Midtjylland.

 

I forbindelse med Budgetforliget for 2019 besluttede forligspartierne derfor, at der skulle igangsættes en udredning af den planlagte kardiologi. "I den forbindelse skal der ses på arbejdsdelinger på de øvrige kardiologiske funktioner, således at der også fremadrettet sikres fagligt bæredygtige kardiologiske miljøer i Region Midtjylland. Der skal foreligge et fagligt funderet udspil, som kan behandles af regionsrådet primo 2019."

 

Udredningen af den planlagte kardiologi skal ses i forlængelse af den tidligere udredning af den akutte kardiologi, som blev gennemført i 2016-2017. I forbindelse med begge udredninger er der igangsat en række initiativer. Status på disse initiativer er beskrevet nærmere i det vedlagte notat om status for igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet.

 

Regionsrådet vil i efteråret 2019 få en status på de igangsatte initiativer. Det samlede forslag til styrkelse af hjerteområdet vil indgå og blive integreret i den kommende sundheds- og hospitalsplan.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status for igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om status for igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet tages til efterretning. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 et meraktivitetsprojekt i Hospitalsenhed Midt til 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020, der har til formål på kort sigt at styrke udredningskapaciteten på hjerteområdet i regionen.

 

Regionsrådet tog den 27. marts 2019 en status om ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland til efterretning. Status vedrørte samling af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital og flytning af 150 pacemakerimplantationer (og tilhørende kontrolforløb) fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-65-17

25. Orientering om nyt akutnummer 113

Resume

Danske Regioners bestyrelse har den 30. august 2018 godkendt etableringen af et fælles akutnummer 113 for ikke-livstruende akut sygdom i Danmark. I første fase af implementeringen kommer akutnummer 113 først og fremmest til at erstatte de lokale lægevagtsnumre, Giftlinjen mv., mens kommunale akuttilbud og den psykiatriske rådgivningslinje mv. forventes at blive integreret med tiden.

 

Regionerne har i fællesskab udarbejdet arbejdsskitse og organisering samt foreløbig tidsplan og budget i forbindelse med indførelse af et nationalt fælles akutnummer, som nu fremlægges for regionsrådet.

 

I Region Midtjylland er der nedsat en projektgruppe med deltagelse af diverse relevante aktører, herunder Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Projektgruppen har til opgave at udarbejde et oplæg til politisk beslutning om implementering af akutnummer 113 i Region Midtjylland, herunder komme med forslag til organiseringen af opgaven, beskrive de økonomiske konsekvenser mv. Regionsrådet vil blive orienteret om arbejdet igen i forbindelse med budgetprocessen for 2020. 

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om indførelse af nationalt fælles akutnummer 113 tages til efterretning.

  

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Et fælles akutnummer er ét blandt 24 initiativer, som skal medvirke til at forbedre den akutte indsats. De fem regioner har i samarbejde beskrevet det fælles akutnummer.

 

Akutnummer 113 bliver en fælles indgang for borgere, der har brug for hjælp ved akut ikke-livstruende sygdom. Akutnummer 113 erstatter ikke 112, som fortsat skal anvendes ved akut alvorlig sygdom, ulykker og livstruende situationer.

 

I udspillet er det fælles akutnummer beskrevet således:

"Ingen skal være i tvivl om, hvordan de får hjælp, hvis de er blevet akut syge eller er kommet til skade. Derfor opretter regionerne ét landsdækkende og døgnåbent akuttelefonnummer, der tager hånd om alle borgere i hele Danmark."

 

Det fremgår herudover blandt andet, at akutnummer 113 "... på sigt også skal kunne visitere til akutte kommunale indsatser som fx besøg af det kommunale akutteam, der måske kan forebygge en genindlæggelse eller en tid på et hospitalsambulatorium eller hos egen læge den næste dag”

 

Fælles arbejdsskitse i regionerne

Regionernes arbejdsskitse for etablering af det fælles akutnummer fremgår af bilag 1.

 

Af arbejdsskitsen fremgår, at det fælles akutnummer i aften- og nattetimer vil fungere som én indgang for alle akutte – ikke-livstruende tilstande, både ved sygdom og skade. Via det fælles akutnummer vil borgerne komme i kontakt med den regionale aktør, som er relevant i det pågældende tilfælde, og som har opgaven med at visitere og yde sundhedsfaglig rådgivning i disse akutte forløb (lægevagt eller akuttelefon). Det forudsættes, at teleudbyderen kan levere en teknisk løsning, hvormed borgeren automatisk kommer i kontakt med den region, som han/hun fysisk befinder sig i. I dagtid vil det fælles akutnummer også fungere, men her som et supplement til den indgang, der er for ikke-livstruende, akut sygdom og skade i de enkelte regioner. Det betyder, at egen læge fortsat er indgangen for akut – ikke-livstruende sygdom i alle regioner i dagtid, og at akuttelefonen er indgangen ved akut skade i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark samt at egen læge i dagtid fortsat er indgangen i forbindelse med akut skade i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Det fælles akutnummer kan dog i alle regioner også kontaktes døgnet rundt, og derfra kan man blive guidet videre/viderestillet til rette tilbud.

 

Med implementering af det fælles akutnummer, er det hensigten, at 113 på sigt ikke bare skal være omdrejningspunktet for indgangen til akuttilbuddene på hospitalerne, tandpinevagten, giftlinjen m.v., men også til kommunale akuttilbud, ligesom ordningen på sigt kan rumme muligheden for booking af subakut den efterfølgende dag hos egen læge. Det er udgangspunktet, at fase 1 beskrives, iværksættes og evalueres, før det besluttes, hvilke eventuelle udvidelser som det fælles akutnummer skal suppleres med (fase 2). Dog har Region Midtjylland et ønske om at integrere den psykiatriske rådgivningslinje i akutnummer 113.

 

Økonomi, organisering og tidsplan

Der er fortsat en del usikkerhed omkring økonomien i projektet. Dette hænger dels sammen med, at der endnu ikke er indgået aftale med en leverandør af den tekniske løsning, dels at det ikke er afklaret, hvordan betjening af det fælles akutnummer skal tilrettelægges.

 

Overordnet set forventes der at blive udgifter til en fælles projektorganisation, opstart af konceptbeskrivelse i forhold til kommunikationsdelen samt opstartsomkostninger til leverandør. Når det fælles akutnummer er implementeret, skønnes udgifterne på nationalt niveau til it mv. at blive i størrelsesordenen 4,4-4,5 mio. kr., dog noget højere i starten, hvor der også vil være udgifter i forbindelse med, at der skal indgås aftale med de øvrige teleudbydere på markedet. Der er dog endnu ikke indhentet konkrete tilbud, og den platform, der skal understøtte løsningen, er endnu kun under udvikling. Det er derfor vanskeligt at give et præcist bud på, hvad den endelige udgift bliver.

 

Som udgangspunkt er der lagt op til, at de samlede fælles udgifter fordeles efter bloktilskudsnøglen. Da den mere præcise model for organisering af ordningen ikke er beskrevet endnu, er der heller ikke skønnet på udgifter til hverken lokal 113 organisation eller lokale udgifter til informationskampagne

 

Foreløbigt budget kan ses i bilag 4.

 

I bilag 3 fremgår endvidere den foreløbige tidsplan for etableringen af den fælles akutnummer. Tidsplanen er i høj grad afhængig af, hvornår det er muligt at få en teknisk løsning i forhold til telefonsystem leveret. Der pågår aktuelt de indledende drøftelser herom, og så snart en leveringsdato er på plads, vil tidsplanen blive opdateret. Udgangspunktet er indtil videre, at det fælles akutnummer etableres ved årsskiftet 2019/2020.

 

Arbejdet med at etablere det fælles akutnummer sker i et tæt samarbejde mellem de fem regioner. Region Nordjylland har påtaget sig det nationale projektlederskab. I bilag 2 ses organiseringen af arbejdet.

 

I tillæg til den nationale organisering vil der i hver region blive udpeget en regional projektleder, som får til ansvar at lede og koordinere indsatsen i den enkelte region.

 

Lokal organisering

I Region Midtjylland er processen forankret i Koncernøkonomi. Der er udpeget en regional projektleder og nedsat en projektgruppe med deltagelse af diverse relevante aktører, herunder Praktiserende Lægers Organisation.

 

Projektgruppen vil komme med forslag til lokal organisering af opgaven, herunder beskrive de økonomiske konsekvenser. Projektgruppen udarbejder oplæg til politisk beslutning om implementering af beslutningen i Region Midtjylland. Regionsrådet vil blive orienteret om arbejdet igen i forbindelse med budgetprocessen for 2020, jævnfør nedenfor.

 

Politisk proces

Arbejdet med at etablere det fælles akutnummer følges løbende i Danske Regioners bestyrelse og i Danske Regioners sundhedsudvalg. Herudover er der planlagt en koordineret politisk proces i de fem regioner. Processen indbefatter denne orientering og tilsvarende orienteringer af regionsrådene i de øvrige regioner. Herudover er der planlagt en politisk beslutningsproces, når det fælles akutnummer er endeligt beskrevet, herunder økonomiske og driftsmæssige konsekvenser i den enkelte region. Det tilstræbes, at denne politiske stillingtagen planlægges i forhold til budgetprocesserne i de fem regioner.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om indførelse af nationalt fælles akutnummer 113 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orientering om indførelse af nationalt fælles akutnummer 113 tages til efterretning.

 

John G. Christensen, Ulrich Fredberg, Mikkel Rasmussen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

 

Jacob Isøe Klærke, Marianne Karlsmose og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-78-35-16

26. Orientering om afrapportering af projekt om værdibaseret sundhed på apopleksiområdet

Resume

I 2016 igangsatte Danske Regioner et tværregionalt projekt om værdibaseret sundhed. Der blev valgt en række behandlingsområder inden for hvilke, der skulle opnås erfaringer med værdibaseret sundhed, og Region Midtjylland fik ansvaret for at stå i spidsen for apopleksiområdet. I projektperioden blev der bl.a. indsamlet data om apopleksipatienters trivsel og funktionsevne, og det blev undersøgt, om det er muligt at lave ét samlet mål for patientens helbredstilstand. Projektet tydeliggjorde dog også, at den datadeling, som værdibaseret sundhed forudsætter, ikke er muligt inden for rammerne af den nuværende lovgivning. I vedlagte notat afrapporteres hovedfundene af projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om afrapportering fra apopleksiprojekt tages til efterretning.

 

Jacob Isøe Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Fra værdibaseret styring til værdibaseret sundhed

Med værdibaseret styring ønsker man at fokusere på den værdi og effekt, som patienter får af deres behandlingsforløb i hele sundhedsvæsenet – holdt op imod omkostningerne ved indsatserne. Effekten af behandlingen kan måles med udgangspunkt i patienternes kliniske helbredstilstand samt via anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO). Indsigt i kliniske/patientrapporterede effekter i relation til omkostningerne ved behandlingsforløbet, samt om der er uhensigtsmæssige indsatser og aktiviteter. Viden herom kan være med til at optimere behandlingsforløbene.

 

I Danske Regioner har man valgt at gå væk fra begrebet værdibaseret styring og i stedet anvende værdibaseret sundhed. Dette er sket for at understrege, at man ikke længere vil anskue det som en styringsform, hvor der skal kobles økonomi på, men at der i stedet er tale om en ny måde at tænke behandling, værdi og patientinddragelse i sundhedsvæsenet på.

 

Det tværregionale projekt værdibaseret sundhed

For at styrke og udvikle værdibaseret sundhed i Danmark, igangsatte regionerne i 2016 et tværregionalt projekt, hvor effekt og værdi for patienten var i fokus. Projektets mål var

  • at udvikle en foreløbig model for et værktøj, der kunne analysere ressourceforbruget i hele patientforløbet på tværs af sektorer og afdelinger
  • at sammenholde ressourceforbruget og justerede kvalitetsdata for at give klinikere og administratorer mulighed for at udvikle optimale patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer.

 

Der blev valgt en række behandlingsområder, indenfor hvilke der skulle opnås erfaringer med værdibaseret sundhed. Disse områder omfatter angst og depression, hjerter, epilepsi, prostatakræft, diabetes, hofte/knæ og apopleksi. Hver region fik ansvaret for at stå i spidsen for ét eller flere delprojekter om de valgte områder. Region Midtjylland fik ansvaret for behandlingsområdet apopleksi, og projektet blev igangsat i begyndelsen af 2017. Alle delprojekterne blev afsluttet den 31. december 2018.

 

Værdibaseret sundhed er i høj grad datadrevet, og McKinsey og Company fik i projektet ansvaret for at udvikle analyseværktøjet, hvori sammenhængen mellem de valgte helbredsmål og ressourceforbrug/omkostninger skulle analyseres. I projektperioden viste det sig imidlertid, at det med den nuværende lovgivning ikke er tilladt at anvende data som ønsket i værdibaseret sundhed. Dette betyder, at værdibaseret sundhed for nuværende ikke er muligt at sætte i drift i det danske sundhedsvæsen. I projektet var konsekvensen, at analyseværktøjet ikke blev udviklet i en form, så data kunne analyseres i det. Det betød også, at bl.a. apopleksiprojektet måtte overgå fra at være drifts- til at være forskningsprojekt. Foruden de lovgivningsmæssige problemer illustrerede projektet, at data fra kommuner og almen praksis er vanskeligt at tilgå.

 

McKinsey og Company har udarbejdet en rapport, hvori erfaringerne fra det tværregionale projekt beskrives. Regionsrådet vil modtage en orientering, når rapporten bliver offentliggjort i april 2019.

 

Projekt værdibaseret sundhed på apopleksiområdet

I projektet værdibaseret sundhed på apopleksiområdet var formålet at undersøge sammenhængen mellem ressourceforbrug i behandlingsforløb for apopleksipatienter og en række effektmål, som en nedsat arbejdsgruppe havde valgt.

 

I projektperioden blev der igangsat flere initiativer:

  • På Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital blev der igangsat en indsamling af oplysninger om apopleksipatienters trivsel og funktionsevne. Dette bidrog med ny viden, idet der ved projektets begyndelse ikke fandtes data om apopleksipatienters trivsel i Region Midtjylland, og der kun var data om funktionsevne for ca. 15 % af patienterne.
  • Det blev via samarbejde med Defactum undersøgt, hvilke helbredsforhold efter en apopleksi, der har størst betydning for apopleksipatienter.
  • RKKP undersøgte, om det er muligt at lave ét samlet mål for apopleksipatienters helbred.

 

De juridiske udfordringer i projektet førte til store forsinkelser. Det betød, at data i apopleksiprojektet først blev tilgængelige kort før projektets afslutning, og data er derfor ikke analyseret fyldestgørende til, at resultaterne kan præsenteres.

 

Konklusion

Den nuværende lovgivning hindrer, at værdibaseret sundhed kan sættes i drift. I det tværregionale projekt betød det, at ambitionen om at udvikle et analyseværktøj ikke blev indfriet, og i apopleksiprojektet var det medvirkende til, at data ikke blev analyseret. Trods dette bidrager apopleksiprojektet stadig med læring: Der blev indsamlet oplysninger om apopleksipatienters trivsel og funktionsevne, det blev undersøgt, hvilke helbredstilstande der har størst betydning for patienter efter en apopleksi, og det blev undersøgt, om der kan dannes et samlet mål for apopleksipatienters helbredstilstand.

 

Det bliver i øjeblikket undersøgt, hvilke muligheder der er for i et nationalt samarbejde at foretage indsamling af patientrapporterede oplysninger blandt apopleksipatienter samt i højere grad at gøre data fra kommunerne tilgængelig. 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om afrapportering fra apopleksiprojekt tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om afrapportering fra apopleksiprojekt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Erik Vinther, Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen