Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 21. august 2019 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Mette Valbjørn, i stedet deltog stedfortræder Lone Dybdal. Afbud fra Ole Jepsen.

 

Ulrich Fredberg mødte kl. 15.25 og deltog under behandlingen af lukket dagsorden.

 

Claus Kjeldsen forlod mødet kl. 15.00 efter behandlingen af punkt 13.

 

Mødet blev hævet kl. 15.25.


Sagnr.: 0-4-1-18

1. Anmodning om orlov fra regionsrådet

Resume

Regionsrådsmedlem Ole Jepsen er på grund af sygdom forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet.

 

Det indstilles, at 1. stedfortræder for Socialdemokratiet Birgitte Svenningsen indtræder i stedet fra den 21. august 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at regionsrådet godkender, at Ole Jepsen har orlov fra regionsrådet fra den 21. august 2019, og

 

at regionsrådet godkender, at betingelserne for, at Birgitte Svenningsen, der er 1. stedfortræder for Socialdemokratiet, indtræder i regionsrådet, er tilstede.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ole Jepsen er på grund af sygdom forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet. Der søges af denne årsag orlov fra regionsrådet.

 

Det fremgår af § 15 i Lov om kommuners styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst en måned, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet.

 

Birgitte Svenningsen, Fuglesangs Allé 111, 3. sal, 8210 Aarhus V, er i valgbogen for regionsrådsvalget den 21. november 2017 anført som Socialdemokratiets 1. stedfortræder. Det indstilles på den baggrund, at Birgitte Svenningsen indtræder som stedfortræder i regionsrådet fra den 21. august 2019.

 

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er tilstede.

 

Når det ordinære medlem af regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet godkender, at Ole Jepsen har orlov fra regionsrådet fra den 21. august 2019, og

 

at regionsrådet godkender, at betingelserne for, at Birgitte Svenningsen, der er 1. stedfortræder for Socialdemokratiet, indtræder i regionsrådet, er tilstede.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-19

2. Økonomirapportering pr. 31. maj 2019

Resume

Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. maj 2019 forventes et merforbrug på 71,0 mio. kr. på sundhedsområdet. Det forventes, at der i løbet af året kommer yderligere mindreforbrug på en række områder, da der historisk set indmeldes mindreforbrug på en række hospitaler, puljer mv. i løbet af året, som vil medvirke til at reducere det samlede merforbrug. På de enheder og puljer, der pt. har indmeldt merforbrug, arbejdes der på at reducere budgetoverskridelserne. I forbindelse med den kommende økonomirapportering pr. 31. august 2019 vurderes det, om der skal sættes yderligere tiltag i gang for at opnå økonomisk balance.

 

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. maj 2019 tages til efterretning, og

 

at bevillingsændringerne i skema 1.1 – 6.5 godkendes.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet

 

1: Finansiering i alt, er finansiering for både anlæg og drift.

 

Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2019 viser et forventet merforbrug på 71,0 mio. kr. på sundhedsområdet. Det forventes, at der i løbet af året kommer yderligere mindreforbrug på en række områder, da der historisk set indmeldes mindreforbrug på en række hospitaler, puljer mv. i løbet af året, som vil medvirke til at reducere det samlede merforbrug. På de enheder og puljer, der pt. har indmeldt merforbrug, arbejdes der på at reducere budgetoverskridelserne. I forbindelse med den kommende økonomirapportering pr. 31. august 2019 vurderes det, om der skal sættes yderligere tiltag i gang for at opnå økonomisk balance.

 

Hospitaler

Det skal bemærkes, at alle hospitaler er hårdt pressede på økonomien og arbejder målrettet på at opnå økonomisk balance. Derudover er det som følge af omlægning af patientregistreringen til LPR3 ikke muligt at vurdere en række udgifter præcist, og der kan som følge heraf komme afvigelser, når der foreligger data.

 

Hospitalsenheden Vest

Der forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr. i 2019, men på grund af den forestående flytning til Regionshospitalet Gødstrup og udgifterne hermed, er prognosen for det forventede regnskabsresultat forbundet med en stor usikkerhed.

 

Den ordinære drift forventes at være i balance, og forventningerne til overskuddet skyldes alene forskydninger i det afsatte budget på 112 mio. kr. til engangsudgifterne relateret til indflytningen i Regionshospitalet Gødstrup. Hospitalet har tidligere flyttet 11 mio. kr. fra budget 2019 til 2021. Såfremt det er muligt at fremrykke flytteudgifter, vil dette dog i videst muligt omfang blive tilstræbt, så resultatet ender i balance.

 

Hospitalsenhed Midt

Der forventes samlet et mindreforbrug på 5 mio. kr. i 2019. Der arbejdes med at tilpasse forbruget til budgetterne. Udfordringen håndteres ved at anvende nogle af de engangsmidler, som hospitalet har fået overført fra tidligere år. Engangsmidlerne var opsparet med henblik på indflytningen i akutcentret.

 

Det nye akutcenter blev ibrugtaget den 22. maj 2019, og nogle få klinikker er flyttet ind i byggeriet, og forhallen er taget i brug. I løbet af den resterende del af året vil afdelinger og funktioner løbende flytte ind i akutcentret. Dele af engangsmidlerne, der var afsat til ibrugtagningen af akutcentret, vil blive anvendt i en overgangsordning for de strukturelle besparelser og til dækning af det forventede merforbrug på 15 mio. kr. i afdelinger og centre, og på den baggrund forventes der et samlet mindreforbrug i 2019.

 

Aarhus Universitetshospital

Der er store økonomiske udfordringer på Aarhus Universitetshospital, og årets første interne økonomiopfølgning viste et forventet merforbrug på ca. 425 mio. kr. i 2019. Ubalancen ligger i afdelingernes driftsbudgetter og skyldes overvejende, at afdelingerne ikke har kunnet reducere udgifterne til behandling af patienter svarende til de senere års udmøntede spare- og effektiviseringskrav.

 

På den baggrund iværksatte hospitalsledelsen i marts 2019 en handleplan for reduktion af ubalancen. Der er udarbejdet en samlet plan for udgiftsreduktioner svarende til 150 mio. kr. i 2019. Hertil kommer medicinbesparelse i forbindelse med protokolbehandling på 14 mio. kr.

 

Der arbejdes hen imod, at Aarhus Universitetshospital skal være i økonomisk balance fra 2023. Genopretning af økonomien på hospitalet vil indgå i budgetforhandlingerne for 2020, således der sikres en økonomisk realisabel løsning for Aarhus Universitetshospital, som i løbet af perioden 2019-2022 skal opnå balance på driftsbudgettet. Denne løsning skal omfatte en holdbar løsning i forhold til den gæld og det merforbrug, som Aarhus Universitetshospital formentlig vil oparbejde i perioden frem til 2023.

 

Den seneste økonomiopfølgning viser et merforbrug på 313 mio. kr. – heri er indregnet effekt af handleplanerne. Det betyder således, at Aarhus Universitetshospital skal bremse for yderligere 38 mio. kr. (svarende til 0,6 % af det korrigerede nettobudget), for at merforbruget ikke overstiger 275 mio. kr.

 

Det er hospitalsledelsens vurdering, at fuld realisering af handleplanen samt en stram styring af de samlede driftsudgifter på Aarhus Universitetshospital betyder, at den aktuelle ubalance kan reduceres til 275 mio. kr. i 2019.

 

Der henvises til notatet "Økonomirapportering pr. 31. maj 2019 – Aarhus Universitetshospital" for en nærmere beskrivelse".

 

Psykiatrien

Der forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr., men en række forhold kan få betydning for årets resultat. Det er blandt andet uafklarede forhold vedrørende flytningen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Skejby, hvor det drejer sig om bygningsmæssige mangler i forbindelse med flytningen og implementering af driftsaftalen med Aarhus Universitetshospital. Endelig er der forudsat et mindreforbrug i forhold til "de særlige pladser", der er etableret i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og i Regionspsykiatrien Midt. Dette beror på, at der har været, og fortsat er, sengepladser der ikke udnyttes.

 

Øvrige hospitaler

De hospitaler, der ikke er nævnt ovenfor, Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers og Præhospitalet, forventer økonomisk balance.

 

Fællesudgifter og -indtægter

Det forventede mindreforbrug på 167,6 mio. kr. på fællesudgifter og -indtægter skyldes især forventede mindreforbrug på puljer vedrørende samhandel mellem regioner, pulje vedrørende refusion af hospitalernes medicinforbrug, bløderpatienter, patientforsikring samt pulje vedrørende fælles implementeringstiltag it mv.

 

Herudover forventes der mindreforbrug på udgifter til ansatte social- og sundhedsassistenter. Mindreforbruget skyldes vanskeligheder med at besætte alle elevstillinger, hvilket blandet andet skal ses i lyset af, at kommunalt ansatte social- og sundhedsassistentelevers elevlønninger er højere.

 

På området Fællesudgifter og -indtægter finansieres der bevillingsændringer fra puljer, hvor der kan være negativt budget. Finansieringen skal dog ses i sammenhæng med hele bevillingsområdet Fællesudgifter og -indtægter og den samlede økonomiopfølgning for Region Midtjylland. Eksempelvis puljerne; pulje til overførsler og konsolidering og pulje til korrektioner anvendes i den løbende økonomistyring i regionen, det betyder, at puljerne i løbet af året både kan have negativt og positivt budget.

    

Praksis

Der er et forventet mindreforbrug på i alt 5,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at regionens forudsætninger på almenlægeområdet i budget 2019 har overvurderet udgiftsudviklingen. På almenlægeområdet er der fokus på stigende udgifter til afregning af kronikerordningen. Data viser, at udgifterne til ordningen overstiger det afsatte budget hertil.

 

Socialområdet, Regional Udvikling og Nettorenter

 

Socialområdet

Samlet set forventes et mindre forbrug på 13,7 mio. kr. Generelt er der en god udvikling i efterspørgslen efter de regionale sociale tilbud.

 

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

 

Finansielle områder

Renter - Der forventes et mindreforbrug på 9 mio. kr. på regionens nettorenter. Renter indgår ikke i regionens driftsramme, og mindreforbruget påvirker derfor udelukkende regionens likviditet.

 

Likviditet – Pr. 30. juni 2019 er gennemsnitslikviditeten på 1.784,1 mio. kr. svarende til 1.351 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger. 

 

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

 

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon. Det bemærkes, at den fastlagte skabelon er ændret i forbindelse med kontoplansændringer vedrørende det administrative område.

 

Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.

 

Driftsrammerne for sundhedsområdet og regional udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt. Det forventede forbrug er baseret på økonomiopfølgningen pr. 31. maj 2019.

 

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets anden økonomirapportering. 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. maj 2019 tages til efterretning, og

 

at bevillingsændringerne i skema 1.1 – 6.5 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-701-17

3. Projekt Akut hjælp til sårbare borgere (Sociolancen)

Resume

Præhospitalet har i samarbejde med TrygFonden igangsat et toårigt projekt Akut hjælp til sårbare borgere ('Sociolancen'), da Præhospitalet oplever, at udsatte borgere ringer 112 med sociale problemstillinger. Der er nu gennemført en midtvejsevaluering, der blandt andet viser, at projektet ikke har den forventede effekt i forhold til at nedbringe antallet af 112-opkald vedrørende sociale problemstillinger. På den baggrund foreslås det, at projektet ikke videreføres, når projektperioden slutter den 31. december 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at projekt Akut hjælp til sårbare borgere ('Sociolancen') ikke videreføres, når projektperioden udløber den 31. december 2019, og

 

at regionsrådet ønsker at arbejde videre i forhold til at etablere en indsats for sårbare og udsatte borgere i ligeværdigt samarbejde med kommunerne.

 

Marianne Karlsmose og Mikkel Rasmussen stemte imod.

 

Rasmus Foged tog forbehold.

Sagsfremstilling

I 2016 igangsatte Præhospitalet pilotprojektet Akut hjælp til sårbare borgere - 'Sociolancen'. På baggrund af pilotprojektet blev anden fase af projektet igangsat den 1. januar 2018 i samarbejde med TrygFonden. Anden fase har et toårigt tidsperspektiv, og projektet udløber dermed med udgangen af 2019.

 

Der er udarbejdet en midtvejsevaluering af anden fase af projekt Akut hjælp til sårbare borgere (vedlagt). På baggrund af evalueringen foreslås det, at projektet ikke videreføres, når projektperioden udløber den 31. december 2019.

 

TrygFonden er orienteret om projektets nuværende status og er indforstået med, at det indstilles at afslutte projektet. Sundhedsstyregruppen er ligeledes orienteret og har taget det til efterretning med bemærkninger, der gør opmærksom på projekter, der har samme målgruppe.

 

Projekt Akut hjælp til sårbare borgere

Baggrunden for projekt Akut hjælp til sårbare borgere var, at Præhospitalet oplever, at der er socialt udsatte borgere, der ringer 112 med sociale problemstillinger. Borgeren har sjældent brug for den sundhedsfaglige hjælp, som Præhospitalet kan tilbyde, men alligevel ender det ofte med, at der bliver sendt en ambulance til borgeren, og borgeren bliver kørt på hospitalet. Indlæggelse er dog ikke en langsigtet løsning for borgeren. Det betyder ofte, at den samme borger igen ringer 112 med en social problemstilling. Projekt Akut hjælp til sårbare borgere blev igangsat med henblik på at hjælpe disse borgere videre til rette hjælp i enten kommunalt, regionalt eller frivilligt regi.

 

Projektets set-up

Der er ansat to socialfaglige medarbejdere kaldet brobyggere i Præhospitalet til at varetage den opfølgende dialog med borgere (hovedsageligt over telefon), der har henvendt sig via 112 med problemstillinger, der primært er af socialfaglig karakter. Brobyggerne har til opgave at afdække borgernes behov og eksisterende kontaktpunkter og derudfra hjælpe borgeren videre til det rette tilbud, eksempelvis kontakt til egen læge, kommune eller psykiatrien. Desuden er der et social- og sundhedsfagligt bemandet køretøj kaldet sociolancen, så brobyggeren og en sundhedsfaglig medarbejder fra AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) kan tage ud til borgeren for at afdække borgerens situation og behov for hjælp.

 

Derudover er der en kommunal kontaktpersonsordning, hvor der i hver kommune er udpeget mindst én kontaktperson, som kan hjælpe borgeren videre til den rette hjælp i kommunen. De kommunale kontaktpersoner skal således sikre, at brobyggerne har én indgang til kommunerne. Alle kommunerne i regionen har fået tilbud om at deltage. Enkelte kommuner deltager ikke.

 

Midtvejsevaluering

Præhospitalet har gennemført en midtvejsevaluering af projekt Akut hjælp til sårbare borgere, der desværre viser, at der er udfordringer i forhold til antallet af inkluderede borgere i projektet og det tværsektorielle samarbejde, og at effekten i forhold til at nedbringe antallet af 112-opkald udebliver.

 

Projektorganisationen med formaliserede grupper og mødefora, herunder projektets følgegruppe og styregruppe med kommunale repræsentanter, vil blive nedlagt med det samme, såfremt regionsrådet godkender, at projektet ikke videreføres. Vurderes der i den resterende projektperiode at være behov for at drøfte konkrete problemstillinger eller borgerforløb, vil det fortsat være en mulighed at afholde netværksmøder ad hoc.

  

Inkluderede borgere

Midtvejsevalueringen viser, at med 196 borgere inkluderet i projektet er antallet af inkluderede borgere væsentligt lavere end forventet på trods af initiativer, der har forsøgt at øge bevidstheden om projektet.

 

Det tværsektorielle samarbejde

Det fremgår af midtvejsevalueringen, at der er udfordringer i det tværsektorielle samarbejde omkring borgerne, og at brobyggeren har udfordringer i forhold til ikke at gå for langt ind i det kommunale arbejde. Der er flere årsager til dette, blandt andet at kommunerne er forskelligt organiseret, hvilket vanskeliggør udarbejdelsen af en fælles skabelon for, hvordan samarbejdet bedst struktureres.

 

Dernæst er det vanskeligt at hjælpe borgeren, da der ofte er tale om langvarige og komplekse problemstillinger, der ikke lader sig løse her og nu, men kræver langvarige og muligvis flere forskellige kommunale tilbud og indsatser. Når det ikke lykkes at hjælpe borgeren hurtigt videre, fortsætter 112-opkaldene. Kommunerne har altså ofte svært ved at imødekomme det behov, som Præhospitalet har i forhold til at hjælpe borgeren hurtigt videre. Det betyder, at brobyggerne ofte ender med at følge borgeren tæt i en periode, fremfor blot at være bindeled til andre steder, hvor borgeren kan hjælpes videre.

 

Antallet af 112-opkald

Slutteligt viser en optælling af 112-opkald fra borgere involveret i projektet, at projektet ikke har den ønskede effekt i forhold til at nedbringe antallet af 112-opkald. Under brobyggernes indsats falder antallet af 112-opkald, men efter indsatsen stiger antallet til et højere niveau end før indsatsen.

 

Anden hjælp til målgruppen

Selvom projekt Akut hjælp til sårbare borgere ikke har vist sig at kunne løse problematikken omkring udsatte borgere, der ringer 112 med sociale problemstillinger, er målgruppens udfordringer fortsat aktuelle.

 

Der er dog i regionalt og kommunalt regi andre initiativer, der skal forsøge at hjælpe de sårbare borgere. Med budgetforliget for 2019 blev der eksempelvis afsat 2,4 mio. kr. årligt i 2019-2021 til øget støtte og rådgivning til sårbare patienter, der skal anvendes i projekter på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og i Skive Sundhedshus.

 

Med budget 2019 blev der også afsat 8 mio. kr. til at harmonisere de udgående teams i Psykiatrien, som kan rykke ud til borgeren og foretage ambulant behandling i hjemmet. Hensigten er at skabe hurtig og tæt kontakt ved behov og dermed forebygge en indlæggelse eller fremme tidligere udskrivelse. I øjeblikket arbejdes der på et rammepapir for det tværsektorielle samarbejde omkring de udgående teams i Psykiatrien. Formålet med rammepapiret er bedre samarbejde og overgange i forhold til borgere med psykisk sygdom, der får behandling af de udgående teams.

 

Derudover har flere af hospitalerne ansat socialsygeplejersker, som også adresserer denne målgruppe. Formålet med socialsygeplejerskerne er at skabe større lighed i sundhed ved blandt andet at hjælpe socialt udsatte med at navigere i sundhedsvæsenet og agere bindeled mellem hospital og kommune.

 

Endvidere vil Præhospitalet i forbindelse med afslutning af projektet ud fra de erfaringer, der er opnået på området, arbejde videre med andre løsninger, som forhåbentligt vil kunne hjælpe borgergruppen mere effektivt.

 

I forbindelse med behandlingen af sagen i psykiatri- og socialudvalget blev der stillet uddybende spørgsmål. Et notat med svar på spørgsmålene er vedlagt sagen.

 

Efter behandlingen af sagen i forretningsudvalget er sagen herudover opdateret med et notat, der besvarer et spørgsmål vedrørende håndteringen af borgere i målgruppen efter 1. januar 2020, hvis sociolancen nedlægges.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projekt Akut hjælp til sårbare borgere ('Sociolancen') ikke videreføres, når projektperioden udløber den 31. december 2019.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at projekt Akut hjælp til sårbare borgere ('Sociolancen') ikke videreføres, når projektperioden udløber den 31. december 2019.

 

Udvalget anbefaler, at en orientering om en evt. beslutning om ikke at videreføre projektet efterfølgende dagsordensættes i Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at projekt Akut hjælp til sårbare borgere ('Sociolancen') ikke videreføres, når projektperioden udløber den 31. december 2019.

 

Udvalget anbefaler, at såfremt det besluttes ikke at videreføre projektet, dagsordensættes sagen efterfølgende i Sundhedskoordinationsudvalget og i Alliancen for den nære psykiatri med fokus på dels læring fra projektet og dels drøftelse af, hvordan sårbare borgere, der henvender sig til Præhospitalet, kan hjælpes videre.

 

Marianne Karlsmose og Mikkel Rasmussen tog forbehold.

 

Ole Jepsen og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Marianne Karlsmose (KD), Rasmus Foged (Å) og Mikkel Rasmussen (P) stillede følgende ændringsforslag:

 

"at projekt Akut hjælp til sårbare borgere ("Sociolancen") videreføres i en ændret form, når projektperioden udløber den 31. december 2019, og

 

at Region Midtjylland i indeværende år tager kontakt til de to kommuner, der havde størst brug af sociolancen i sin nuværende form (Randers og Aarhus kommune) med henblik på et møde om et samarbejde med allerede igangværende sociale tilbud i de to kommuner og præhospitalet og med henblik på et fælles ejerskab lig det, man har haft succes med i Region Hovedstaden og Københavns kommune."

 

For ændringsforslaget stemte Marianne Karlsmose, Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Ændringsforslaget blev dermed ikke vedtaget.

 

Indstillingen blev vedtaget.

 

Marianne Karlsmose og Mikkel Rasmussen stemte imod, mens Rasmus Foged stemte imod 1. at.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

I februar 2018 blev hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget orienteret om evaluering af fase 1 i projekt Akut hjælp til sårbare borgere (Sociolancen).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

4. Flytning af Diagnostisk Klinik fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens

Resume

Spareforslaget "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" er en del af handleplanen for at genoprette økonomien på Aarhus Universitetshospital. De økonomiske og forskningsmæssige konsekvenser ved spareforslaget uddybes nedenfor. Spareforslaget forudsætter politisk godkendelse, inden det kan iværksættes.

Forretningsudvalget indstiller,

at spareforslaget ikke godkendes, og

 

at uddybningen af de økonomiske og forskningsmæssige konsekvenser af spareforslaget "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Spareforslaget "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" blev politisk behandlet på regionsrådets møde den 26. juni 2019. Det blev besluttet, at spareforslaget sendes tilbage til hospitalsudvalget til fornyet behandling, som skal ske på baggrund af en uddybning af de økonomiske og forskningsmæssige konsekvenser af forslaget.

 

Sagsfremstillingen nedenfor er igen opdateret efter møde i hospitalsudvalget den 5. august 2019, idet hospitalsudvalget har ønsket en yderligere præcisering af forslaget for Aarhus Universitetshospital i forhold til økonomi og forskning.

 

De økonomiske konsekvenser af forslaget

Efter hospitalsudvalgsmødet den 5. august er der foretaget en yderligere gennemgang af økonomitallene, og det konstateres, at de oplyste udgifter i tabel 1 er de udgifter, hospitalet kan reducere i alt ved flytning af Diagnostisk Klinik. Udgifter til opgaver vedrørende Diagnostisk Klinik, som fortsat skal varetages på Aarhus Universitetshospital, indgår således ikke i opstillingen.

 

Hvis Diagnostisk Klinik flyttes til Regionshospitalet Horsens, er der en række udgifter, der ikke længere skal afholdes af Aarhus Universitetshospital. Nedenstående tabel 1 viser de udgifter, som kan reduceres på hospitalet ved flytning af Diagnostisk Klinik. Udgifterne er opgjort ud fra forbruget i 2018.

 

 

Regionshospitalet Horsens kan ikke overtage alle opgaver fra Diagnostisk Klinik, og derfor vil der fortsat være enkelte opgaver, der skal varetages af Aarhus Universitetshospital. Det drejer sig om kliniske mammografier, vanskelige biopsier, PET- og CT-scanninger og patologi, og udgifterne hertil indgår ikke i ovennævnte tabel.

 

Udover de stillinger, der reduceres på afdelingen Diabetes & Hormonsygdomme, er der en introduktionsstilling, som ikke flyttes til Regionshospitalet Horsens.

 

 

Ved flytning af Diagnostisk Klinik kan Aarhus Universitetshospital reducere udgifterne med 4,185 mio. kr. Regionshospitalet Horsens tilføres 52 % af DRG-værdien for at overtage opgaven. Derudover skal Aarhus Universitetshospital dække de forventede ekstra udgifter til patienttransport. Derfor er nettobesparelsen ved spareforslaget 1,682 mio. kr.

 

De forskningsmæssige konsekvenser af forslaget

Regionsrådet har spurgt til de forskningsmæssige konsekvenser ved at flytte Diagnostisk Klinik. Klinikken er involveret i følgende tre projekter.

 

Forskningsdatabase for diagnostiske pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft (occult cancer)

Diagnostisk Klinik indrapporterer data til en database, der er etableret af Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. Databasen indeholder oplysninger om de udredte patienter og deres diagnose med henblik på anvendelse i forskningsøjemed. Ved flytning af Diagnostisk Klinik vil Regionshospitalet Horsens videreføre indberetningen.

 

Den fremtidige organisering af hospitalernes indberetning til databasen drøftes aktuelt i administrationen.

 

Forskningsprojekt om biomarkører

Der er etableret et forskningsprojekt om biomarkører for occult cancer i regi af Diagnostisk Klinik. Mulighederne for, at Regionshospitalet Horsens overtager denne opgave, skal afklares nærmere.

 

På hospitalsudvalgets møde den 5. august 2019 blev der spurgt til, om der er andre hindringer end økonomi. Der er indhentet følgende svar på dette spørgsmål: Rent juridisk forventes det muligt at få tilladelse til at flytte projektet til eksempelvis Horsens, under forudsætning af godkendelse fra Videnskabsetisk Komite. Projektet var planlagt til afvikling på Aarhus Universitetshospital i forventning om, at der vil være et tilstrækkeligt patientgrundlag. Det er forventningen, at dette grundlag fortsat er til stede.

 

Da der ikke er bevilget penge til projektet på Aarhus Universitetshospital, vil der være ekstra udgifter forbundet med blodprøvetagning mv. for Regionshospitalet Horsens. Omfanget kan ikke estimeres aktuelt.

 

Samarbejde mellem Diagnostisk Klinik og Røntgen & Scanning på Aarhus Universitetshospital

Der er et samarbejde mellem Diagnostisk Klinik og Røntgen & Skanning, Aarhus Universitetshospital om dataopgørelse over patienter henvist til CT-scanninger i occult cancer pakkeforløb. Dette samarbejde ophører i forbindelse med flytningen af Diagnostisk Klinik.

 

På hospitalsudvalgets møde den 5. august 2019 blev der bedt om en uddybning af betydningen af, at dataopgørelsen vil ophøre. Der er tale om overvejelser om dataopgørelse/projekter, men der er intet etableret endnu.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at uddybningen af de økonomiske og forskningsmæssige konsekvenser af spareforslaget "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" tages til efterretning, og

 

at spareforslaget godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at uddybningen af de økonomiske og forskningsmæssige konsekvenser af spareforslaget "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" tages til efterretning, og

 

at spareforslaget ikke godkendes primært med baggrund i ulempen for patienterne.

 

Ib Bjerregaard (V), Jørgen Winther (V), Erik Vinther (V) og Jakob Rixen (I) tager forbehold, idet der ønskes en yderligere præcisering af forslagets konsekvenser for Aarhus Universitetshospital i forhold til økonomi og forskning.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet behandlede den 26. juni 2019 Aarhus Universitetshospitals økonomi - herunder en samlet handleplan med besparelser på 150 mio. kr. i 2019. Der var spareforslag, som forudsatte politisk godkendelse inden iværksættelse. Regionsrådet besluttede i den sammenhæng, at spareforslaget "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" skulle sendes tilbage til hospitalsudvalget til fornyet behandling, som skal ske på baggrund af en uddybning af de økonomiske og forskningsmæssige konsekvenser af forslaget.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-104-16

5. Udmøntning af midler til behandling af hud- og kønssygdomme

Resume

Regionsrådet har med budgetforliget 2019 afsat midler til behandling af hud- og kønssygdomme. Der er afsat 2,5 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.

 

Hovedindsatsen på området foregår på regionens afdeling for hud- og kønssygdomme, som er placeret på Aarhus Universitetshospital. Der er under medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg også en hudklinik. Begge hospitaler er kommet med forslag til anvendelse af midlerne.

Forretningsudvalget indstiller,

at der afsættes 2,5 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital med henblik på at styrke indsatsen på det dermatologiske område.

  

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har med budgetforliget for 2019 afsat midler til det dermato-venerologiske område.

 

Forligsteksten lyder "Regionsrådet afsætter 2,5 mio. kr. årligt fra 2020 til styrkelse af normeringen på regionens afdelinger for hud- og kønssygdomme med henblik på udvikling af regionale tilbud til borgere med autoimmune sygdomme, herunder at reducere ventelister, afprøve forsøg med opsøgende virksomhed i sundhedshuse, patientundervisning samt undervisning af andet sundhedspersonale."

 

Baggrund

Region Midtjylland har én hospitalsafdeling for hud- og kønssygdomme, som er placeret på Aarhus Universitetshospital. Afdelingen håndterer de højtspecialiserede funktioner samt regionsfunktioner inden for det dermato-venerologiske speciale. Hovedfunktioner varetages primært i speciallægepraksis. Afdelingen for hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital er den eneste dermatologiske afdeling i Jylland.

 

Udvikling af faget (specialet dermato-venerologi) gennem forskning og projektarbejde (eksempelvis Nationale Center for Autoimmune Sygdomme) foregår udelukkende på Aarhus Universitetshospital ligesom varetagelsen af uddannelse og undervisning i faget. 

 

Aarhus Universitetshospital har en ventetid på ca. otte måneder for kontrolbesøg. Hertil kommer en stigende ventetid for opstart af biologisk behandling. Opstart af relevant behandling venter således ofte 3-4 måneder.  

 

Der findes et dermatologisk ambulatorium, Klinik for Hudsygdomme, under Medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg.

 

Klinik for Hudsygdomme varetager samme opgaver som speciallægepraksis. Herudover giver klinikken intensive behandlinger, f.eks. forskellige typer af lysbehandlinger, røde bade og tjærebehandlinger, hvor patienten kan opholde sig i Patienthotellet mellem behandlingerne. Endvidere ser Klinik for Hudsygdomme flere ældre borgere med mere komplekse problemstillinger. Klinikken er bemandet med en speciallæge og sygeplejersker.

 

Forslag til udmøntning

Det foreslås, at de afsatte midler tildeles Aarhus Universitetshospital for både at styrke indsatsen på det dermatologiske område i form af kapacitetsudvidelse og undervisningstiltag samt for at sikre den langsigtede effekt og understøttelse af det arbejde, der foregår på Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme.

 

Formålet med en kapacitetsudvidelse, særligt i form af flere ambulante konsultationer, er at reducere ventelisterne.

 

Aarhus Universitetshospital foreslår ligeledes fokus på øget undervisning, etablering af instruktionsvideoer, bedre informationsmateriale og superviserede konsultationer, hvor den højtspecialiserede funktion er rykket ud til borgerne. Det forventes på lang sigt at kunne løfte niveauet af behandlingen af hud- og kønssygdomme i hele regionen og derved også på sigt reducere antallet af patienter, som henvises videre gennem systemet.

 

På baggrund af ønske fra hospitalsudvalget er der tilføjet et ekstra bilag med supplerende oplysninger om den forventede effekt af Aarhus Universitetshospitals forslag i forhold til kapacitet og ventetid.

 

Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme, som er placeret på Aarhus Universitetshospital og behandler psoriasispatienter, eksisterer på en fireårig bevilling. Det vurderes, at den forskning og behandling, som centret tilbyder, kan sikres på lang sigt ved at tildele de afsatte midler til Aarhus Universitetshospital.

 

Regionshospitalet Viborg foreslår at anvende en delvis tilførsel af midler til reduktion af ventetid, øget aktivitet vedrørende kontrolpatienter samt bedre undervisningstilbud lokalt.

 

Den kliniske lærestolsprofessor på afdelingen for hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital har henvendt sig til regionen med bemærkninger til den forestående udmøntning af midler. Henvendelsen er vedlagt som bilag.

 

Tabel 1. Fordeling af midler


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der afsættes 2,5 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital med henblik på at styrke indsatsen på det dermatologiske område.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at der afsættes 2,5 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital med henblik på at styrke indsatsen på det dermatologiske område.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

6. Regionshospitalet Horsens: Renovering af højhuset

Resume

Regionshospitalet Horsens har haft anlægsprojektet Renovering af højhus i udbud. Projektet udgør en væsentlig del af den samlede Generalplan for hospitalet, og regionsrådet har tidligere givet en anlægsbevilling på 135,1 mio. kr. (indeks 95,8) til dette delprojekt. De indkomne tilbud ligger over det oprindelige budget, og der er derfor behov for at kunne anvende midler fra Generalplanens Justeringsreserve for at kunne sikre delprojektets gennemførelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens bemyndiges til at foretage bevillingsændring og dermed flytte midler fra Justeringsreserve Generalplan til anlægsbevillingen Renovering af højhus i nødvendigt omfang, og

 

at bevillingsændringen skal afholdes indenfor Justeringsreservens nuværende rådighedsbeløb på 14,974 mio. kr. (indeks 104,8).

  

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Generalplanen for Regionshospitalet Horsens skrider planmæssigt fremad. Delprojekterne Nye Nord, Akut, Nødstrøm og transformer m.fl. er gennemført indenfor den afsatte økonomi, hvilket har muliggjort oprettelse af en Justeringsreserve finansieret af mindreforbrug på bl.a. disse afsluttede delprojekter.

 

Regionsrådet godkendte i april 2018 en anlægsbevilling på 135,1 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af regionshospitalets centrale sengebygning "Højhuset" på basis af et projektforslag. Projektet har nu været udbudt, og der pågår evaluering af indledende tilbud og forhandling på de forskellige delentrepriser. Rådgiveren har udarbejdet et prioriterings- og besparelseskatalog med optioner for 7,8 mio. kr., og de enkelte tilbudsgivere arbejder på at finde besparelser, men ud fra de indledende tilbud tyder alt på, at det endelige licitationsresultat stadig kommer til at ligge over det tidligere budget.

 

Byggeriet på Regionshospitalet Horsens er underlagt Styringsmanual, Generalplan 2013, som er godkendt af regionsrådet. Af manualen fremgår det, at Programstyregruppen "…maksimalt kan overføres beløb fra Justeringsreserven svarende til 5 % af håndværkerudgiften og bygherreleverancerne på tidspunktet for regionsrådets godkendelse af projektforslaget". Det forventes, at der er behov for at overføre et større beløb end dette muliggør.

 

De endelige licitationspriser modtages i uge 35, og udførelse planlægges startet i uge 43.

 

Med aflæggelse af anlægsregnskab for Nødstrøm og transformer på regionsrådsmødet i juni 2019, udgør Justeringsreserven nu 14,974 mio. kr. Ved godkendelse af denne sag vil Programstyregruppen have mulighed for at foretage en administrativ bevillingsændring og dermed flytte det nødvendige beløb fra Justeringsreserven til dette specifikke delprojekt, når endelig tilbudssum kendes for at sikre planmæssig kontrahering, rokade/rømning af lokalerne og opstart på selve renoveringen. Justeringsreservens rådighedsbeløb er tilvejebragt af konkrete mindreforbrug på afsluttede projekter, og bevillingsændringen vil derfor ikke have indflydelse på de resterende, planlagte delprojekter. Der er dog mulighed for på sigt at afvente igangsætning af delprojektet "Udearealer", indtil der er fuldt overblik over gennemførelse og afslutning af dette og øvrige igangsatte delprojekter. Dermed resterer der fortsat prioriteringsmuligheder indenfor den samlede Generalplan, selvom Justeringsreserven reduceres.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens bemyndiges til at foretage bevillingsændring og dermed flytte midler fra Justeringsreserve Generalplan til anlægsbevillingen Renovering af højhus i nødvendigt omfang, og

 

at bevillingsændringen skal afholdes indenfor Justeringsreservens nuværende rådighedsbeløb på 14,974 mio. kr. (indeks 104,8).

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens bemyndiges til at foretage bevillingsændring og dermed flytte midler fra Justeringsreserve Generalplan til anlægsbevillingen Renovering af højhus i nødvendigt omfang, og

 

at bevillingsændringen skal afholdes indenfor Justeringsreservens nuværende rådighedsbeløb på 14,974 mio. kr. (indeks 104,8).

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet gav i april 2018 en anlægsbevilling på 135,1 mio. kr. (indeks 95,8) til delprojektet Renovering af højhus.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-279-18

7. Status på sundheds- og hospitalsplan

Resume

Der gives status for arbejdet med ny sundheds- og hospitalsplan. Ifølge den politisk godkendte procesplan omfatter status afrapportering af bemærkninger fra borgermøder og samarbejdsfora samt overvejelser om sundheds- og hospitalsplanens overskrifter.

 

Der er endvidere behov for politisk stillingtagen til forslag om ændring af tidsplanen, inkl. afholdelse af en temadag om fremtidens sundhedsvæsen.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om status for sundheds- og hospitalsplanen tages til efterretning,

 

at regionsrådet godkender, at sundheds- og hospitalsplanen fokuserer på de somatiske og psykiatriske hospitalers (fælles) rolle og opgaver i det sammenhængende sundhedsvæsen samt regionshospitalernes og universitetshospitalets særlige roller, frem for på profiler, og

 

at forslaget til revideret tidsplan godkendes, inkl. afholdelse af en temadag om fremtidens sundhedsvæsen, hvor regionsrådet inviterer Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget til at deltage.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetaftalen, at der skal udarbejdes en ny sundheds- og hospitalsplan for regionen.

 

Af notatet "Rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan" fremgår det, at sundheds- og hospitalsplanen udarbejdes efter en "tragtmodel". Det vil sige, at der indledes med en politisk rammesætning, hvorefter der indhentes synspunkter og input fra borgere, sundhedspersonale og samarbejdsfora.

 

Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplanen blev godkendt i marts 2019. Efterfølgende er der i perioden april-juni 2019 givet input til sundheds- og hospitalsplanen fra borgermøder, tværfaglige specialeråd og regionens samarbejdsparter.

 

Inddragelsesprocessen

Inddragelsesprocessen har været målrettet borgere, sundhedspersonale og samarbejdsfora:

 

Borgerinddragelse

Der er holdt tre åbne borgermøder i henholdsvis Rønde, Brabrand og Holstebro. Herudover er der holdt to borgermøder for særligt inviterede i henholdsvis Horsens (fokus på ældre) og Silkeborg (fokus på psykiatrien).

 

Inddragelse af sundhedspersonale

Regionens tværfaglige specialeråd er bedt om at give skriftlige input til planen med udgangspunkt i deres respektive specialer og følgende overskrifter:

  • Udfordringer og udviklingstendenser inden for eget speciale
  • Funktioner eller indsatser, som i højere grad bør være i fokus i indsatsen for "lighed i sundhed"
  • Funktioner, problemområder eller overgange (dvs. hvad skal ligge i hospitalsregi, eller hvad kan ligge i det nære sundhedsvæsen), som bør analyseres/være i fokus?
  • Udfordringer og forslag i forhold til håndtering og behandling af multisygdomme
  • Overvejelser i forhold til arbejdsstyrkeplanlægning og uddannelse
  • Øvrige input

 

Inddragelse af samarbejdsfora

Input fra regionens samarbejdsfora er sket via de sædvanlige mødestrukturer. I de tilfælde, hvor et samarbejdsforum ikke har holdt møde inden for inddragelsesperioden, er der indhentet skriftlige input. Der er på møderne taget udgangspunkt i den politiske rammesætning.

 

Input fra inddragelsesprocessen

Der er i forløbet indkommet mange budskaber og detaljerede input. Et forsøg på at samle input fra inddragelsesprocessen i generelle budskaber findes i nedenstående. Desuden er et notat, der samler op på hovedpointerne fra de forskellige samarbejdsfora, vedlagt.

 

Borgermødernes fokus:

  • Forebyggelse - Opfattes bredt herunder med fokus på sundhedsfremme
  • Indhold og tilgængelighed i forhold til psykiatriske tilbud
  • Relevante tilbud i sundheds- og psykiatrihuse
  • Opgaver i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
  • Vigtigheden af god kommunikation og fælles beslutninger
  • Prioritering af tid til dialog mellem borger/patient og sundhedsfaglig

 

Det generelle budskab: Der skal være en helhedsorienteret tilgang til borgeren og skabes tid til en dialog, hvor man gør sig forståelig og lytter. Herudover påpeges det, at videndeling er vigtig - så borgeren kender relevante tilbud, og så sundhedspersonalet kan træffe bedre beslutninger. Opsamling på de fem borgermøder inddelt i temaer er vedlagt.

 

De tværfaglige specialeråds fokus:

  • Stigende kapacitetsudfordringer
  • Lighed i sundhed: Geografiske og sociale opmærksomhedspunkter.
  • Koordinering på tværs af hospitaler og specialer
  • Udfordringer og muligheder i opgavefordeling mellem sektorerne
  • Øget antal patienter og stigning i behandlinger (også nye, special-kompetencekrævende) samt økonomisk pres udfordrer rekrutteringsmulighederne
  • Uddannelse: Sammenhængen til opgavevaretagelse samt udfordringer ved organisering af fagområdeuddannelser

 

Det generelle budskab: Der skal være opmærksomhed på, at den demografiske og teknologiske udvikling medfører øget aktivitet, samtidig med at der er mangel på sundhedsfagligt personale. Hertil skal der være fokus på sygdomskompleksiteter og behovet for at skræddersy behandling til den enkelte persons sygdomsbillede og ressourcer.

 

Fokus i regionens samarbejdsfora (Sundhedsstyregruppen, Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget, Patientinddragelsesudvalget, kontaktforum på psykiatriområdet og samarbejdsudvalg på praksisområdet.)

  • Forebyggelse - det hele, levede liv, ikke kun sygdommen
  • Sundheds- og psykiatrihuse danner de fysiske rammer - der skal fokus på opgaver og indhold i samarbejdet
  • Digitalisering - muligheder og opmærksomhedspunkter ved øget anvendelse
  • Det sammenhængende sundhedsvæsen - fortsat en høj prioritet, der løftes via fælles indsatser i sundhedsaftaleregi
  • På patientens præmisser og brug af borgernes ressourcer

 

Det generelle budskab: Der skal være fokus på borgernes, pårørendes samt civilsamfundets ressourcer og med udgangspunkt i den enkeltes præmisser. Herudover skal det sammenhængende sundhedsvæsen løftes af (digital) videndeling og fortsat styrket samarbejde. I forhold til det tværsektorielle samarbejde er det vigtigt, at behovet og indholdet i samarbejdet afklares, inden der tales om rammerne i form af sundheds- og psykiatrihuse.

 

Fokus i regionens HMU'er

  • Rekruttering og fastholdelse - en bred vifte af parametre er væsentlige.
  • Digitalisering - afgørende virkemiddel men behov for kompetenceudvikling af personale
  • Balance mellem specialisering, tilgængelighed og tryghed - udgangspunkt i den enkelte patient og balance mellem specialisering og hospitalernes robusthed
  • Videndeling og samarbejde - understøtte såvel i som mellem sektorer
  • Samarbejde med primærsektor - mest mulig datadeling og strukturer, der understøtter brobygningen
  • Fælles beslutningstagen - differentierede krav til patienter og behov for kompetenceudvikling af personale
  • Lighed i sundhed - behov for fokus så sociale ressourcer ikke er afgørende.

 

Det generelle budskab: Der skal være fokus på samarbejdet mellem sektorerne og differentierede tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte patient. Opmærksomhed på kompetenceudvikling af personalet, så de kan leve op til ønsket om at anvende digitale løsninger, fælles beslutningstagen mv.

 

Regions-MEDudvalgene har valgt at vente med at give input og i stedet invitere til en halv eller en hel temadag i efteråret om sundheds- og hospitalsplanen med deltagelse af både RMU og HMU-formandskaberne.  

 

Overvejelser om planens overskrifter og indhold

På baggrund af notatet "Rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan" og den efterfølgende politiske rammesætning er der udarbejdet en skitse til indholdsfortegnelse over sundheds- og hospitalsplanen. Skitsen er vedlagt.

 

Hospitalernes opgaver

Koncernledelsen har, som input til den kommende sundheds- og hospitalsplan, drøftet opgaver og profiler på de somatiske hospitaler og i psykiatrien.

 

Koncernledelsen anbefaler, at sundheds- og hospitalsplanen fokuserer på de somatiske hospitalers og psykiatriens (fælles) rolle og opgaver i det sammenhængende sundhedsvæsen og på de særlige roller for henholdsvis regionshospitaler og universitetshospitalet, frem for konkrete profiler på de enkelte matrikler.

 

Koncernledelsen vurderer, at borgerne i højere grad vil være optaget af viden om den akutte indsats og kvaliteten af behandlinger i et sammenhængende sundhedsvæsen, end på det enkelte hospitals profil.

 

Koncernledelsen vurderer endvidere, at fastlagte profiler gør hospitalsplanlægningen mindre agil og skaber mindre fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenet. I øvrigt giver Sundhedsstyrelsens specialeplan overblikket over placeringen af de konkrete specialiserede funktioner, ligesom den på specialiseret niveau er med til at tegne hospitalets profil.

 

Koncernledelsen anbefaler derfor, at fokus i sundheds- og hospitalsplanen ligger på at få en udfoldet beskrivelse af den akutte indsats, sammenhængende patientforløb og -behandling og de somatiske hospitalers og psykiatriens roller og opgaver i det sammenhængende sundhedsvæsen. Det vil omfatte en karakteristik af regionshospitalerne og universitetshospitalet på såvel det akutte som det elektive område.

 

Den videre proces

På baggrund af den politiske rammesætning og input fra borgere og samarbejdsparter, udarbejder administrationen udkast til sundhed- og hospitalsplan.

 

De input, der er kommet, støtter generelt op om den politiske rammesætning, men peger også på behovet for særligt fokus på, hvordan vi tilrettelægger fremtidens sundhedsvæsen ud fra den forventede udvikling og teknologiske muligheder. Det gælder ikke mindst samarbejdet mellem primær og sekundær sektor, hvor de teknologiske og digitale muligheder bringer os hen, hvordan hospitalsvæsenet bedst løser sine kerneopgaver, og hvilken betydning det har for udviklingen af hospitaler og sundheds- og psykiatrihuse.

 

Administrationen foreslår derfor, at der afholdes en temadag i regionsrådet, hvor megatrends i udviklingen af sundhedsvæsenet kan blive drøftet. Administrationen foreslår, at regionsrådet inviterer Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget med på temadagen som repræsentanter for de nærmeste politiske samarbejdsparter. På dagen inviteres eksperter, som kan formidle viden om følgende punkter:

  • Nye muligheder ved hjælp af digitalisering og personlig medicin,
  • Nye strukturer, hvor mere behandling foregår i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og hvor kirurgisk behandling i langt højere grad kan foregå dagkirurgisk
  • Muligheder ved i højere grad at inddrage patienter og pårørendes ressourcer i behandlingsforløb.

Oplæggene drøftes efterfølgende af deltagerne. Drøftelserne fra temadagen indgår i sundheds- og hospitalsplanen. Drøftelserne er dels med til at konkretisere den retning, der er lagt med den politiske rammesætning, og dels med til at angive en mere langsigtet vision for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland.

 

Administrationen foreslår, at temadagen afløser den temadag, der var fastlagt til regionsrådets drøftelse af udkast til sundhedes- og hospitalsplan den 8. oktober 2019.

 

Idet der er kommet ny budgetproces med budgetforligsdrøftelser den 8. oktober 2019, skal tidsplanen for sundheds- og hospitalsplanen justeres. Det foreslås derfor, at temadag om fremtidens sundhedsvæsen holdes den 21. oktober 2019, og at regionsrådet drøfter administrationens udkast til sundheds- og hospitalsplan på temamøde den 9. januar 2020.

 

Bemærkninger fra samarbejdsparter

Ifølge sundhedsloven og sundhedslovens bemærkninger, skal regionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning forud for rådets behandling af sundhedsplanen. Den regionale sundhedsplan skal dog ikke sendes i egentlig høring.

 

Jf. tids- og procesplanen har regionsrådet valgt at inddrage borgere og samarbejdsfora i den indledende proces. Desuden er det planen at sende administrationens forslag til sundheds- og hospitalsplan til eventuelle bemærkninger hos regionens samarbejdsparter. Indhentning af rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og samarbejdsparternes mulighed for at give bemærkninger vil med forslag om ny tidsplan ligge i perioden januar-marts 2020. Indhentning af bemærkninger vil ske ved møder i de samarbejdsfora, der ligger i den pågældende periode. Herudover udsendes udkastet til skriftlige bemærkninger hos regionens samarbejdsparter (kommuner, PLO-M, RMU m.fl.)

 

Administrationens udkast til sundheds- og hospitalsplan, inklusiv ændringsforslag baseret på samarbejdsparternes bemærkninger, forelægges til politisk drøftelse på et døgnseminar den 20.-21. april 2020, hvorefter der lægges op til en endelig godkendelse i regionsrådet i maj 2020.

 

Forslag til justeret tidsplan er vedlagt.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for sundheds- og hospitalsplanen tages til efterretning,

 

at regionsrådet godkender, at sundheds- og hospitalsplanen fokuserer på de somatiske og psykiatriske hospitalers (fælles) rolle og opgaver i det sammenhængende sundhedsvæsen samt regionshospitalernes og universitetshospitalets særlige roller, frem for på profiler, og

 

at forslaget til revideret tidsplan godkendes, inkl. afholdelse af en temadag om fremtidens sundhedsvæsen, hvor regionsrådet inviterer Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget til at deltage.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om status for sundheds- og hospitalsplanen tages til efterretning,

 

at regionsrådet godkender, at sundheds- og hospitalsplanen fokuserer på de somatiske og psykiatriske hospitalers (fælles) rolle og opgaver i det sammenhængende sundhedsvæsen samt regionshospitalernes og universitetshospitalets særlige roller, frem for på profiler, og

 

at forslaget til revideret tidsplan godkendes, inkl. afholdelse af en temadag om fremtidens sundhedsvæsen, hvor regionsrådet inviterer Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget til at deltage.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orientering om status for sundheds- og hospitalsplanen tages til efterretning,

 

at regionsrådet godkender, at sundheds- og hospitalsplanen fokuserer på de somatiske og psykiatriske hospitalers (fælles) rolle og opgaver i det sammenhængende sundhedsvæsen samt regionshospitalernes og universitetshospitalets særlige roller, frem for på profiler, og

 

at forslaget til revideret tidsplan godkendes, inklusiv afholdelse af en temadag om fremtidens sundhedsvæsen, hvor regionsrådet inviterer Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget til at deltage.

 

Psykiatri- og socialudvalget anbefaler, at der på temadagen om fremtidens sundhedsvæsen i højere grad præsenteres udviklingstendenser i psykiatrien, herunder anvendelse af nonfarmakologiske behandlingsformer. Der ønskes endvidere en belysning af udviklingspotentialet i forhold til en fleksibel anvendelse af sengekapaciteten og alternativer til denne.

 

Ole Jepsen og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan blev godkendt i regionsrådet den 28. november 2018 på sag om sundheds- og hospitalsplanen.

 

Den politiske rammesætning og opdateret tidsplan blev godkendt i regionsrådet den 27. marts 2019 på sag om sundheds- og hospitalsplanen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-136-17

8. Status på øget støtte og rådgivning til sårbare patienter under budgetforligets 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgerne

Resume

I forliget om budget 2019 afsatte forligspartierne 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Heraf er 2,4 mio. kr. udmøntet til to treårige projekter til henholdsvis socialt udsatte borgere og sårbare multisyge. Der gives en status på de to projekter.

 

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om status på to treårige projekter til henholdsvis socialt udsatte borgere og sårbare multisyge tages til efterretning,

 

at det godkendes, at en andel af de midler (henholdsvis syv og fire måneder), der er udbetalt vedrørende 2019 går tilbage i den centrale kasse,

 

at projekterne får lov at fortsætte nogle måneder (henholdsvis syv og fire måneder) ind i 2022, inden den faste bevilling udmøntes permanent, og

 

at der for begge projekter gives en status ultimo 2021, inden projekterne er helt afsluttede.

  

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forliget om budget 2019 afsatte forligspartierne 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Af de 10 mio. kr. er der afsat 2,4 mio. kr. til to treårige projekter til henholdsvis socialt udsatte borgere og sårbare multisyge. Midlerne blev givet til henholdsvis et projekt på Aarhus Universitetshospital for socialt udsatte borgere og et projekt i Skive Sundhedshus for sårbare multisyge. Der er medio 2019 indhentet status fra hospitalerne i forhold til projekterne. Hospitalernes tilbagemeldinger er opsummeret nedenfor.

 

Treårigt projekt på Aarhus Universitetshospital for socialt udsatte borgere

Der er i budgetforliget afsat 1,2 mio. kr. årligt i tre år til et forsøgsprojekt med en udgående funktion fra Aarhus Universitetshospital, hvor sygeplejersker med særlige kompetencer aktivt opsøger borgere med misbrug og andre svære problemstillinger, som gør det vanskeligt for borgerne at opsøge eller udnytte de eksisterende sundhedstilbud.

 

Med forsøgsprojektet vil Aarhus Universitetshospital lave en afprøvning af velkoordinerede og samskabende behandlingsforløb for en gruppe af borgere med mange genindlæggelser til afrusning. Målgruppen for forsøgsprojektet er:

  • Udsatte borgere med alkoholafhængighed med fokus på planlagte og langtidsholdbare afrusningsforløb
  • Udsatte borgere i Aarhus Kommune med hyppige kontakter til Aarhus Universitetshospital (fx stofmisbrug, blandingsmisbrug, hjemløse, kombineret med øget sygelighed) med fokus på specialdesignede tværsektorielle indsatser, der kan reducere de sundhedsskadelige konsekvenser af deres livsførelse.

 

Det forventes, at indsatsen i forsøgsprojektet vil skabe grundlag for, at flere borgere med skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed og med mange indlæggelser til afrusning vil blive tilbudt og gennemføre flere behandlingsforløb. Det vil medføre reduktion af alkoholforbrug med deraf forbedringer i livskvalitet og forebyggelse af alkoholrelaterede sygdomme og skader samt færre ikke-planlagte indlæggelsesforløb.

 

Konkret ansættes to socialsygeplejersker på Aarhus Universitetshospital, den ene som udviklingssygeplejerske, under akutafdelingen, med udgående funktion, som skal understøtte socialt udsattes evner til at forstå, navigere og anvende sundhedsvæsenets tilbud og derigennem øge lighed i adgang til behandling og udbytte af behandling. De to socialsygeplejersker skal i samarbejde med Aarhus Kommune og Almen Praksis udvikle og styrke forløb på tværs af sektorer gennem fælles mål og ved at agere tovholder, forløbskoordinator og koordinator, afhængigt af den enkelte borgers behov. Endvidere skal socialsygeplejerskerne følge udsatte borgere både før, under og efter en kontakt/indlæggelse på Aarhus Universitetshospital.

 

Der afsættes 300.000 kr. af den samlede bevilling til evaluering.

 

Treårigt projekt i Skive Sundhedshus for sårbare multisyge

Der er i budgetforliget afsat 1,2 mio. kr. årligt i tre år til et forsøgsprojekt i Skive Sundhedshus med øget støtte og rådgivning til sårbare multisyge, der har vanskeligt ved at navigere i de mange tilbud fra sundheds- og socialvæsenet.  

 

Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme ønsker i tæt samarbejde med Skive Kommune at iværksætte et forsøgsprojekt i Skive Sundhedshus vedrørende multisyge borgere, der har vanskeligt ved at navigere i tilbud fra sundheds- og socialvæsenet.

 

Med projektet ønsker Hospitalsenhed Midt at udvide indsatsen i Klinik for Åndenød med henblik på en styrket tværsektoriel indsats for borgere/patienter, der er sårbare og multisyge, og som har vanskeligt ved at navigere i sundheds- og socialvæsenet. Indsatsen skal have fokus på at forebygge indlæggelse på hospitalet.

  • Projektet vil fokusere på at forebygge indlæggelser.
  • Projektet løber over tre år.
  • Projektet skal være dataunderstøttet.

 

De almen praktiserende læger og ældreområdet (Pleje & Omsorg) i Skive Kommune forudsættes inddraget i projektet.

 

Formålet er at afdække sårbare multisyge borgeres behov for støtte, pleje og behandling i nærmiljøet og dermed undgå akut behandling eller nedbringe elektiv behandling i sekundær sektor (når der ikke er behov for intervention på hospital). Evaluering af projektet er forudsat at ske indenfor projektets rammer. Evalueringen vil tage udgangspunkt i de tre elementer i Triple aim-tilgangen, som udgør den faglige kvalitet, den borgeroplevede kvalitet og omkostningseffektiviteten. Evalueringen er forskningsbaseret og en integreret del af det samlede projekt.

 

Forskydning af projektperioden

For begge projekter gælder, at hospitalerne ønsker at udskyde afslutning af projekterne til medio 2022, fordi de ikke har kunnet opstartes fra årets start. Hospitalerne anmoder derfor om, at en del af de midler, der er overført til hospitalerne vedrørende dette projekt for 2019, tilbageføres til den centrale kasse. Til gengæld anmodes om, at projekterne får lov til at køre frem mod medio 2022, inden der tages stilling til endelig udmøntning af midlerne. For Aarhus Universitetshospital drejer det sig om forskydning af projektet i syv måneder, med opstart 1. august 2019 og afslutning 31. juli 2022. For Hospitalsenhed Midt drejer det sig om en forskydning af projektet med fire måneder, med opstart 1. maj 2019 og afslutning 30. april 2022.

 

Der planlægges fortsat med en delevaluering et halvt år før afslutning af projekterne med henblik på, at beslutning om projekterne kan træffes på et oplyst grundlag. Ved at lægge en foreløbig evaluering minimum seks måneder før projektafslutning kan det undgås at skulle lukke projekterne, hvis det ønskes, at indsatserne skal fortsætte som varigt tilbud.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status på to treårige projekter til henholdsvis socialt udsatte borgere og sårbare multisyge tages til efterretning,

 

at det godkendes, at en andel af de midler (henholdsvis syv og fire måneder), der er udbetalt vedrørende 2019 går tilbage i den centrale kasse,

 

at projekterne får lov at fortsætte nogle måneder (henholdsvis syv og fire måneder) ind i 2022, inden den faste bevilling udmøntes permanent, og

 

at der for begge projekter gives en status ultimo 2021, inden projekterne er helt afsluttede.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om status på to treårige projekter til henholdsvis socialt udsatte borgere og sårbare multisyge tages til efterretning,

 

at det godkendes, at en andel af de midler (henholdsvis syv og fire måneder), der er udbetalt vedrørende 2019 går tilbage i den centrale kasse,

 

at projekterne får lov at fortsætte nogle måneder (henholdsvis syv og fire måneder) ind i 2022, inden den faste bevilling udmøntes permanent, og

 

at der for begge projekter gives en status ultimo 2021, inden projekterne er helt afsluttede.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-3-15

9. Godkendelse af revideret forløbsprogram for KOL

Resume

Forløbsprogrammet for KOL beskriver den samlede tværsektorielle indsats for borgere med KOL.

 

På grund af flere nye udviklinger på KOL-området har der været behov for en revision af seneste version af forløbsprogrammet. Revisionen er foretaget af forløbsprogramgruppen for KOL. Det reviderede program er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 7. juni 2019. Programmet forelægges regionsrådet med henblik på godkendelse, ligesom det parallelt er udsendt til godkendelse i byråd.

Forretningsudvalget indstiller,

at forløbsprogrammet for KOL godkendes.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Forløbsprogrammet for KOL beskriver den samlede tværsektorielle indsats for borgere med KOL, herunder opgavefordeling og samarbejdet mellem hospitaler, almen praksis og kommunerne.

 

På grund af flere nye udviklinger på KOL-området har der været behov for en revision af seneste version af forløbsprogrammet. Revisionen er foretaget af forløbsprogramgruppen for KOL.

 

Ændringerne omfatter indføjelser og konsekvensrettelser af indhold, der allerede er aftalt i andet regi. Det gælder:

  • ny overenskomst for almen praksis
  • nye nationale kliniske retningslinjer vedrørende rehabilitering af patienter med KOL
  • fælles samarbejdsaftale om rygestop i Midtjylland
  • beskrivelser af telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL.

 

Herudover er der også foretaget indholdsmæssige ændringer på følgende områder:

  • præcisering af målgruppen
  • klassifikation af KOL
  • rehabilitering og samarbejde med civilsamfundet samt pårørendeinddragelse
  • ernæringsindsatsen
  • nyt afsnit vedrørende den akutte indsats for borgere med KOL.

 

De indholdsmæssige ændringer er kort uddybet nedenfor.

 

Præcisering af målgruppe

Målgruppen er præciseret, så det fremgår tydeligere, at forløbsprogrammet også retter sig mod borgere med udiagnosticeret KOL. I den forbindelse er der tilføjet diagnosekoden vedrørende respirationsinsufficiens, således at forløbsprogrammet afspejler målgruppen i Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL (2017).

 

Klassifikation af KOL

Klassifikationen af sværhedsgraden af KOL er udfoldet skriftligt. Dette sikrer korrekt og ensartet forståelse af inddelingen af borger med KOL på baggrund af sygdommens sværhedsgrad.

 

Rehabilitering og samarbejde med civilsamfundet

Foruden indføjelse af nye nationale kliniske retningslinjer er rehabiliteringsafsnittet ændret i forhold til ny definition af rehabiliteringsbegrebet baseret på MarselisborgCentrets hvidbog. Hermed har sammenhængen mellem sundhedsvæsen, civilsamfund og inddragelse af pårørende fået en tydeligere placering i forløbsprogrammet.

 

Ernæringsindsatsen

Opgaverne for henholdsvis almen praksis, kommuner og hospital er præciseret, og der er indføjet definitioner af relevante begreber.

 

Beskrivelse af den akutte indsats

På baggrund af Sundhedsstyregruppens beslutning af 15. marts 2018 om, at den telemedicinske indsats skal ses i sammenhæng med akutområdet, har forløbsprogramgruppen udarbejdet en nærmere beskrivelse af den samlede akutte indsats. Afsnittet skal læses i sammenhæng med det arbejde, som aktuelt pågår med at afdække mulige forbedringer af den tværsektorielle indsats på akutområdet.

 

Foruden overstående ændringer er der foretaget sproglige rettelser i programmet.

 

Hørings- og godkendelsesproces

Udkast til det reviderede forløbsprogram har været i administrativ høring i perioden 18. marts til 5. april 2019.

 

Der er i alt modtaget 22 høringssvar, som kan tilgås via link: https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/om-sundhedsaftalen/samarbejdsaftaler/forlobsprogram-for-kol/horing-af-udkast-til-revideret-forlobsprogram-for-kol/horingssvar/.

 

Formandskabet for forløbsprogramgruppen har behandlet de indkomne høringssvar. Generelt fremgår det, at der er opbakning til forløbsprogrammet.

 

Det reviderede forløbsprogram for KOL er forelagt Sundhedskoordinationsudvalget den 7. juni 2019, hvor det blev godkendt uden bemærkninger. Parallelt med godkendelse i regionsrådet er programmet sendt til godkendelse i byråd med henblik på, at programmet er fuldt implementeret pr. 31. december 2019.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forløbsprogrammet for KOL godkendes.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede

at forløbsprogrammet for KOL godkendes.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-123-18

10. Godkendelse af vision for Lemvig Sundhedshus

Resume

Region Midtjylland og Lemvig Kommune samarbejder om etablering af et sundhedshus i Lemvig Kommune. Sundheds- og Ældreministeriet har støttet projektet med midler til etablering af akuthus i Lemvig (2011) samt midler til etablering af lokaler til flerlægepraksis (2018). Der blev i foråret 2019 gennemført en borgerinddragelsesproces i Lemvig. Blandt andet på baggrund af inputs herfra, har Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus udarbejdet en vision for Lemvig Sundhedshus. Med udgangspunkt i visionen samt drøftelser om funktioner i sundhedshuset og synergier på tværs af disse funktioner, skal der nu udarbejdes en opdateret helhedsplan for sundhedshuset.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at det tidligere Regionshospitalet Lemvig navngives 'Lemvig Sundhedshus',

 

at vision for Lemvig Sundhedshus godkendes, og

 

at orientering om proces vedrørende etablering af Lemvig Sundhedshus tages til efterretning.

Sagsfremstilling

 

Region Midtjylland fik i 2011 bevilget 8 mio. kr. fra Staten til etablering af Lemvig Akuthus. Akuthuset skal være klar til ibrugtagning, når hospitalerne i Holstebro og Herning flytter til Gødstrup.

 

I forlængelse heraf blev der nedsat en styregruppe, der har til opgave at bidrage til udviklingen og etableringen af et samlet sundhedshus, herunder pege på nye muligheder for samarbejde mellem Klinik for Almen Medicin, akutklinikken, hospitalet, de kommunale sundhedsindsatser, de øvrige læger i Lemvig Kommune og relevante parter i civilsamfundet.

 

Vision

Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus har på baggrund af den borgerinddragende proces udarbejdet en vision for Lemvig Sundhedshus. Visionen signalerer, hvilke drømme og mål Region Midtjylland og Lemvig Kommune har for det videre samarbejde mellem aktørerne i huset men også samarbejdet med borgerne. Visionen har til hensigt at vise borgerne i Lemvig Kommune, hvad de kan forvente i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus. Vision skal også fungere som rettesnor for det videre samarbejde mellem parterne i Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus.

 

Visionen har overordnet tre ben:

  • Borgernes Hus – Sammen om sundhed
  • Samarbejde og kvalitet
  • Innovation.

 

Visionen er vedlagt som bilag.

 

Visionen for Lemvig Sundhedshus vil også blive lagt op til politisk godkendelse i Lemvig Kommune i august 2019.

 

Charter for Lemvig Sundhedshus

I tillæg til visionen er der udarbejdet et charter for Lemvig Sundhedshus. Charteret er et internt dokument målrettet de sundhedsprofessionelle, der arbejder i huset. Charteret har til hensigt at være kulturskabende og sætte retningen for, hvordan sundhedsprofessionelle i Lemvig Sundhedshus samarbejder internt og med det øvrige sundhedsvæsen, samt hvordan tilgangen til borgerne er i huset.

 

Borgerinddragelsesproces

Udvalg for nære sundhedstilbud har i maj 2018 peget på, at udviklingsprocessen om sundhedshuset i Lemvig skal ske i et borgerinddragende set up. Der er derfor i foråret 2019 gennemført en borgerinddragelsesproces, designet af Borgerdesign.

 

Borgerinddragelsesproces har bestået af tre trin: 

  • Samtalesaloner – med fire forskellige målgrupper, som har drøftet sundhed og trivsel i Lemvig Kommune, og som herigennem lagde op til og kvalificerede debatten på borgermødet.
  • Borgermøde – et møde åbent for alle interesserede, hvor der blev skabt lokalt engagement i sundhedshuset, og hvor det blev understreget, at sundhed er et fælles ansvar.
  • Workshop – mellem styregruppe, borgere og sundhedsprofessionelle, hvor de mange inputs fra borgermødet og samtalesaloner blev kondenseret til anbefaling til styregruppen om vigtige sigtelinjer for den videre proces.

 

Borgerne i Lemvig Kommune har udtrykt engagement i processen, og der var ca. 150 deltagere på borgermødet. Borgerdesign har lavet en opfølgning på samtalesalonerne og borgermødet, som er vedlagt som bilag.
 

Det er Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus' ambition, at borgerne i Lemvig Kommune fortsat skal inddrages i forbindelse med udviklingen af sundhedshuset, som på nuværende tidspunkt er forankret i Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus. Et forslag til, hvordan borgerperspektivet fortsat kan inddrages i udviklingen af sundhedshuset, vil blive præsenteret for styregruppen på møde ultimo august 2019.

 

Følgeforskning

Der er tilknyttet følgeforskning til borgerinddragelsesprocessen i Lemvig. Følgeforskningen skal give et indblik i, hvad der fungerer godt i en borgerinddragelsesproces, således at erfaringerne fra Lemvig kan bruges i andre sammenhænge i Region Midtjylland. Forskerteamet har i foråret 2019 observeret under flere af møderne i processen, lige som de har gennemført interviews med borgere og styregruppen. Der skal gennemføres endnu en interviewrunde i efteråret 2019, når visionen for sundhedshuset er gennemført.

 

På baggrund af den indsamlede empiri vil Via University College udarbejde en rapport, som præsenteres for regionsrådet ultimo 2019.

 

Navngivning

Matriklen i Lemvig hedder i dag 'Regionshospitalet Lemvig'. Det foreslås, at navnet ændres, således at det i højere grad matcher de funktioner, der i dag og i særdeleshed på sigt kommer til at være i huset.

 

Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus foreslår, at huset navngives 'Lemvig Sundhedshus'. Et vigtigt argument er, at navnet signalerer sundhed frem for sygdom, hvilket har været et tema i de indsigter, der er kommet i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen. Et andet argument er, at navnet er "mundret", det er let at sige, og huset er i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen blevet omtalt som "sundhedshuset" af borgerne. Navnet er yderligere i overensstemmelse med Region Midtjyllands øvrige sundhedshuse, som også hedder *Bynavn* Sundhedshus.

 

Med en ændring fra 'Regionshospitalet Lemvig' til 'Lemvig Sundhedshus', vil navnet 'Regionshospitalet Lemvig' ikke længere benyttes. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der fortsat er placeret en regionsfunktion under Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt, på matriklen, nemlig Sengeafsnit 14. Sengeafsnit 14 har 13 senge på regionsfunktionsniveau.

Navngivning af huset vil også blive lagt op til politisk godkendelse i Lemvig Kommune i august 2019.

  

Baggrund for etablering af sundhedshuset

Region Midtjylland og Lemvig Kommune samarbejder om etableringen af sundhedshuset, og søgte sammen Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse i 2018. Her modtog Region Midtjylland en bevilling på 2,7 mio. kr. til etablering af lokaler til flerlægepraksis samt midler til video- og telekonference. Region Midtjylland har herudover afsat 1 mio. kr. På baggrund af lægedækningssituationen i Lemvig Kommune godkendte regionsrådet i november 2018 ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende etablering af Klinik for Almen Medicin, som blev godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet den 19. marts 2019.

 

Etableringen af Klinik for Almen Medicin sikrer borgerne i Lemvig Kommune lægedækning, men ændrer tillige de organisatoriske rammer for opgavevaretagelsen. En hospitalsdrevet almen medicinsk klinik giver nye muligheder for udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt udvikling af samarbejdet mellem akutklinikken og Klinik for Almen Medicin. Dette understøttes af, at Lemvig Kommune har afsat 15 mio. kr. til udvikling af de kommunale sundhedstilbud på hospitalets matrikel og i den forbindelse ønsker at udvide kommunens lejemål på hospitalet og/eller bygge nye lokaler i forlængelse af de eksisterende lokaler på matriklen.

 

Region Midtjylland og Lemvig Kommune har i foråret 2019 ansøgt ministeriet om 10,7 mio. kr. til udbygning af sundhedshuset, men fik afslag.   

 

Der pågår forhandlinger med Lemvig Kommune om lejebetingelser i forbindelse med leje af lokaler i de eksisterende rammer og betingelser for leje eller køb af en del af matriklen, hvor der kan bygges nye kommunale lokaler. Disse forhandlinger forventes afsluttet på et politisk møde mellem Region Midtjylland og Lemvig Kommune i august 2019.  

 

Den videre proces

På baggrund af borgerinddragelsesprocessen og drøftelser i Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus om funktioner i huset og synergier på tværs af funktioner, udarbejdes der en opdateret helhedsplan samt dispositionsforslag for Lemvig Sundhedshus. Helhedsplan og dispositionsforslag udarbejdes af arkitektfirmaet Søren Andersen Arkitekter.

 

Proces for godkendelse af helhedsplan og tidsplan for byggeprojektet:

August 2019

Godkendelse af vision i regionsrådet og Lemvig Kommune

Oktober 2019

Godkendelse af helhedsplan og diapositionsforslag inkl. økonomisk overslag i regionsrådet og Lemvig Kommune

November 2019 – januar 2020

Udbud/licitation

Juli 2020

Ibrugtagning Klinik for Almen Medicin

September 2020

Ibrugtagning akutklinik

 

Tidspunkt for ibrugtagning af kommunale funktioner afventer politisk beslutning om, hvorvidt Lemvig Kommune ønsker at bygge nyt på matriklen eller renovere eksisterende lokaler.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at det tidligere Regionshospitalet Lemvig navngives 'Lemvig Sundhedshus',

 

at vision for Lemvig Sundhedshus godkendes, og

 

at orientering om proces vedrørende etablering af Lemvig Sundhedshus tages til efterretning.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at det godkendes, at det tidligere Regionshospitalet Lemvig navngives 'Lemvig Sundhedshus',

 

at vision for Lemvig Sundhedshus godkendes, og

 

at orientering om proces vedrørende etablering af Lemvig Sundhedshus tages til efterretning.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-402-17

11. Høringsudkast af ny praksisplan for psykologer

Resume

Regionen skal ifølge overenskomsten for psykologer udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologtilbud i regionen. Denne praksisplan skal danne vidensgrundlag for regionale beslutninger om blandt andet kapacitet, placering af ydernumre, udvikling i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling indenfor rammerne i overenskomstperioden. Derudover skal der foreligge en beskrivelse af eksisterende psykologtilbud i regionen som en del af grundlaget for praksisplanen. Der foreligger nu et høringsudkast til praksisplan for psykologer.

Forretningsudvalget indstiller,

at høringsudkast af ny praksisplan for psykologer godkendes, idet høringsudkastet sendes i høring i en bredere kreds af patientforeninger end Danske Patienter,

 

at der i praksisplanen formuleres et konkret mål for antallet af udskrivningsbreve (epikriser) svarende til 90 % ved udgangen af 2021, og

 

at der i forbindelse med håndtering af den fremtidige kapacitet bliver set på mulighederne for at reducere ventetiderne i psykologpraksis.

Sagsfremstilling

Det fremgår af overenskomsten om psykologhjælp, at regionen skal udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologtilbud i regionen. Praksisplanen sætter mål og anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af regionens tilbud om psykologhjælp i perioden 2019-2022. Herudover indeholder praksisplanen en beskrivelse af regionens tilbud.

  

Behandling med tilskud hos en psykolog kan ske efter henvisning fra egen læge. I de tilfælde skal regionerne yde tilskud til psykologhjælp på 60 % af psykologens honorar. Tilskuddet er betinget af, at behandlingen ydes af en psykolog, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening.

 

Der er nu udarbejdet et forslag til et høringsudkast til praksisplan for psykologer.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud samt psykiatri- og socialudvalget gav den 12. september 2018 bemærkninger til rammer og pejlemærker for arbejdet med psykologpraksis, som har indgået i udarbejdelsen af praksisplanen.

 

Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Region Midtjylland og repræsentanter fra de praktiserende psykologer. Undervejs er der indhentet bidrag fra kommuner, praktiserende læger, privatpraktiserende psykiatere samt regionspsykiatrien.

 

Overordnede konklusioner og initiativer 

Der foreligger nu et høringsudkast til ny praksisplan for psykologer. Planen er opdelt i fire hovedkapitler:

  • Kapacitet på psykologområdet
  • Tilgængelighed
  • Sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen
  • Kvalitetsudvikling i psykologpraksis.  

 

Kapacitet på psykologområdet

Praksisplanen indeholder en række analyser vedrørende kapacitet (ydernumre i Region Midtjylland), aktivitet, økonomi mv. Ved udarbejdelsen af praksisplanen er der lavet en kapacitetsanalyse for at vurdere psykologdækningen i regionen. Analysen viser, at der er gennemsnitligt 6.914 indbyggere pr. kapacitet i Region Midtjylland, mens landsgennemsnittet ligger på 6.871 indbyggere pr. kapacitet. Der har uændret været 191 psykologkapaciteter gennem de seneste år. Aktivitetsanalysen viser, at der samlet set har været et mindre fald i antal behandlede og i antal ydelser pr. kapacitet løbende fra 2014 til 2018.

 

Ventetiden til psykologbehandling ligger på et stabilt niveau og har siden 2017 ligget på gennemsnitligt 11-12 uger. Ved henvisning for depression og angst er ventetiden dog på 13-14 uger. Der er stor variation psykologerne imellem, hvilket også gælder for nogle psykologer indenfor den samme kommune. For de fleste kommuner gælder det, at borgeren kan få en ikke-akut tid hos en psykolog indenfor fire uger. Ventetiden opgøres løbende af den enkelte psykolog gennem indberetning til sundhed.dk.

 

I regi af satspuljen er der besluttet en forsøgsordning med vederlagsfri psykologhjælp i perioden 1. juli 2018 til 31. december 2021 til unge mellem 18 og 20 år for henvisning for depression og angst. Med den nye satspuljeaftale er denne ordning desuden fra den 1. juli 2019 udvidet til unge mellem 18 og 21 år.

 

Endvidere er det med den nye satspuljeaftale besluttet at ophæve aldersloftet, som tidligere var fastsat til 38 år for tilskud til psykologbehandling af angst, således at alle aldersgrupper kan få tilskud til psykologbehandling af angst. En ophævelse af aldersloftet må forventes at øge efterspørgslen efter psykologtilbud. Det endelige lovarbejde er endnu ikke færdiggjort. Endvidere er forhandlingerne om en ny overenskomst med psykologerne ikke tilendebragt. Et forslag til håndtering af den fremtidige kapacitet på psykologområdet vil blive præsenteret for regionsrådet, når lovgrundlaget er færdiggjort, og overenskomsten er indgået. Lovgrundlaget afventer underskrift af en ny sundhedsminister, og overenskomsten forhandles på nuværende tidspunkt, hvor den forventede ikrafttrædelse var 1. juli 2019, men forhandlingerne pågår fortsat.

 

Det anbefales, at der fortsat sikres en ligelig geografisk dækning under hensyntagen til antallet af kapaciteter i kommunen pr. indbygger samt ventetid.

 

Tilgængelighed (handicapegnede forhold og adgang)

En målsætning i praksisplanen er, at psykologpraksis i regionen er nemt tilgængelig også for borgere med funktionsnedsættelse. Ved udarbejdelsen af praksisplanen er andelen af kapaciteter med handicapegnede forhold undersøgt. Undersøgelsen viser, at 34,03 % af kapaciteterne i Region Midtjylland har handicapegnede forhold. Landsgennemsnittet ligger på 43,74 %. Region Midtjylland er den region med den laveste procentmæssige andel af kapaciteter med handicapegnede forhold, mens Region Nordjylland har den højeste procentmæssige andel med 63,04 %.

 

Hovedanbefalingen for tilgængelighed er, at Region Midtjylland i planperioden tilstræber, at 60 % af psykologpraksis med ydernummer i regionen har handicapegnede forhold og tilgængelighed.

 

Sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen

Et stærkere samarbejde mellem sektorerne er en vigtig ambition, og et mål i praksisplanen er derfor, at borgere oplever, at behandling i psykologpraksis sker i et sammenhængende forløb tilpasset den enkelte.  

 

Det anbefales derfor, at der i planperioden igangsættes en række initiativer med henblik på at styrke psykologernes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Det handler eksempelvis om at øge antallet af epikriser (udskrivningsbreve) til almen praksis samt forbedre henvisninger fra almen praksis til psykologer.

 

Kvalitetsudvikling

Der er i Region Midtjylland fokus på løbende kvalitetsudvikling indenfor psykologpraksis. Det anbefales derfor, at der i praksisplanperioden undersøges tiltag, der kan åbne op for en øget anvendelse af gruppebehandling i psykologpraksis. Endvidere at der arbejdes med tiltag, der styrker psykologernes brug af de nationale kliniske retningslinjer med fokus på at arbejde ud fra bedste praksis på området.

 

Bemærkninger fra Samarbejdsudvalget for psykologer

Der var ingen bemærkninger til det foreliggende udkast af ny praksisplan for psykologer.

 

Tidsplan for hørings- og godkendelsesproces

Der er følgende hørings- og godkendelsesprocessen for udkast til ny praksisplan for psykologer:

  • Den 7. august 2019 - behandling i udvalg for nære sundhedstilbud samt psykiatri- og socialudvalget med henblik på at udkastet sendes i høring hos relevante parter.  
  • Den 1. oktober 2019 - høringsperioden er afsluttet, og psykologerne i samarbejdsudvalget kan afgive bemærkninger til den endelige praksisplan, der sendes til politisk godkendelse.
  • Den 27. november 2019 - endelig behandling i regionsrådet.  

 

Høringsudkast til praksisplan for psykologer samt tilhørende høringsbrev, der sendes ud til relevante parter, er vedlagt.

 

Der blev i forbindelse med behandlingen af sagen i psykiatri- og socialudvalget stillet nogle uddybende spørgsmål til sagen. Spørgsmål og svar er vedlagt sagen.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at høringsudkast af ny praksisplan for psykologer godkendes, og

 

at høringsudkastet sendes i høring.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at høringsudkast af ny praksisplan for psykologer godkendes, og at høringsudkast sendes i høring.

 

I forbindelse med håndtering af den fremtidige kapacitet beder udvalget om, at der bliver set på mulighederne for at reducere ventetiderne i psykologpraksis.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at høringsudkast af ny praksisplan for psykologer godkendes, og at høringsudkast sendes i høring, idet udvalget anbefaler, at høringsudkast sendes i høring i en bredere kreds af patientforeninger end Danske Patienter.

 

I forbindelse med håndtering af den fremtidige kapacitet beder udvalget om, at der bliver set på mulighederne for at reducere ventetiderne i psykologpraksis.

 

Udvalget anbefaler endvidere, at der i praksisplanen formuleres et konkret mål for antallet af udskrivningsbreve (epikriser) svarende til 90 % ved udgangen af 2021.

 

Ole Jepsen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På møderne i udvalg for nære sundhedstilbud samt psykiatri- og socialudvalget den 12. september 2018 gav udvalgene bemærkninger til rammer og pejlemærker for arbejdet med psykologpraksis, som har indgået i udarbejdelsen af praksisplanen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-100-19

12. Godkendelse af ansøgning vedrørende Nationalt Center for Overvægt

Resume

Der er med finansloven for 2019 afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til en sundhedspulje til indsatser på sundhedsområdet. Som led i den nationale aftale om udmøntning af de afsatte midler blev det aftalt at prioritere i alt 10 mio. kr. i perioden 2019-2022 til et center for overvægt, der etableres på Aarhus Universitetshospital. Steno Diabetes Center Aarhus har i samarbejde med administrationen udarbejdet en projektbeskrivelse, der ultimo maj 2019 er sendt til Sundheds- og Ældreministeriet med forbehold for politisk godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at projektbeskrivelse vedrørende Nationalt Center for Overvægt på Aarhus Universitetshospital godkendes.

Sagsfremstilling

Med Finansloven for 2019 er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til en sundhedspulje til udvalgte indsatser på sundhedsområdet. Som led i den nationale aftale om udmøntning af de afsatte midler blev det aftalt at prioritere i alt 10 mio. kr. i perioden 2019-2022 til et Nationalt Center for Overvægt, der etableres på Aarhus Universitetshospital.

 

Nationalt Center for Overvægt skal samle viden og erfaring om overvægt samt skabe overblik over tilbud og muligheder for forebyggelse og behandling af overvægt. Centret skal have fokus på målgruppen af svært overvægtige, som har eller er i høj risiko for at udvikle følgesygdomme, for eksempel hjertekarsygdomme eller type 2 diabetes. Dette gælder både børn, unge og voksne. Som det fremgår af ovenstående, er der nationalt givet midler frem til 2022. Der er nationalt ikke taget stilling til, hvorvidt bevillingen skal fortsætte efter puljens ophør. Nationalt Center for Overvægt skal som udgangspunkt drives i perioden 2019-2022.

 

Ministeriet har bedt Region Midtjylland om senest med udgangen af maj at indsende en ansøgning med en nærmere beskrivelse af projektet. Administrationen har indsendt vedlagte projektbeskrivelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Projektbeskrivelsen er indsendt med forbehold for politisk godkendelse.

 

Projektbeskrivelse

Af projektbeskrivelsen fremgår, at formålet med etablering af Nationalt Center for Overvægt er at bidrage til, at sundhedsvæsenets tilgang til svær overvægt (BMI over 30) hos børn og voksne løftes og udvikles. Formålet er i første omgang at indsamle viden om nationale og internationale erfaringer med behandling af svær overvægt og forebyggelse af følgesygdomme til svær overvægt. I et længere perspektiv er det målet, at udbredelse af denne viden skal bidrage til at reducere forekomsten af følgesygdomme og bremse væksten i antallet af borgere med svær overvægt.

 

Centrets fokus vil være på børn, unge og voksne med svær overvægt, som alle er i høj risiko for at udvikle følgesygdomme som fx hjertekarsygdom, type 2 diabetes, søvnapnø, muskelskeletlidelser og cancer.

 

Nationalt Center for Overvægt skal i samarbejde med aktører fra både det primære og sekundære sundhedsvæsen systematisk indsamle data og viden på området, for derigennem at kunne fungere som rådgivnings- og kompetencecenter for alle aktører på området.

 

I 2019-2020 vil Nationalt Center for Overvægt vidensindsamle, konsolidere organiseringen af centret og vidensdele. I 2021-2022 vil centeret konsolidere vidensdelingen og vidensudvikle.

 

Nationalt Center for Overvægt vil referere til centerledelsen for Steno Diabetes Center Aarhus med henblik på at skabe synergi mellem centrets definerede opgave og det kliniske miljø, der beskæftiger sig med den hospitalsforankrede behandling af svær overvægt.

 

Der udpeges en lægefaglig leder af centret, som har reference til direktøren for Steno Diabetes Center Aarhus. Der tilknyttes endvidere en række forskellige personalemæssige ressourcer til centret.

 

Den nationale forankring af Nationalt Center for Overvægt sker igennem nedsættelse af henholdsvis en national tværdisciplinær følgegruppe og et Advisory Board. Følgegruppen skal blandt andet sikre centrets faglighed og legitimitet i forbindelse med vidensopsamling, formidling, uddannelse og rådgivning. Advisory Boardet skal sikre inddragelse af personer med svær overvægt og en politisk/administrativ forankring og legitimitet.

 

Den videre proces

Regionsrådet orienteres, når ministeriet har godkendt projektbeskrivelsen, og der er fremsendt et endeligt tilsagnsbrev.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektbeskrivelse vedrørende Nationalt Center for Overvægt på Aarhus Universitetshospital godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at projektbeskrivelse vedrørende Nationalt Center for Overvægt på Aarhus Universitetshospital godkendes.

 

Jørgen Winter bemærker, at han ville have foretrukket, at projektbeskrivelsen i større grad indeholdte et fokus på forebyggelse af fedme blandt børn.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at projektbeskrivelse vedrørende Nationalt Center for Overvægt på Aarhus Universitetshospital godkendes.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther stemte imod.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev på møde den 29. maj 2019 orienteret om puljemidlerne fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-71-2-14

13. Grønt regnskab for Region Midtjylland 2018

Resume

Region Midtjylland udgiver hvert år et grønt regnskab over regionens aktiviteter. I det fremlagte grønne regnskab for 2018 er der for første gang modregnet CO2-udledning for genanvendelse af affald.

 

Opgørelsen af regionens klimaaftryk viser, at hovedparten af CO2-udledningen stammer fra regionens indkøb af varer og tjenesteydelser. Der arbejdes derfor videre med at undersøge mulighederne for at nedbringe dette klimaaftryk.

Forretningsudvalget indstiller,

at grønt regnskab for 2018 for Region Midtjylland godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland påvirker som stor koncern miljøet på forskellige måder. I det grønne regnskab for 2018 er der fokus på fire af de væsentligste områder; påvirkningen af klimaet, affaldshåndteringen, transport og energiforbruget.

 

Klimaberegninger 

Beregningerne viser, at regionens samlede klimaaftryk er på 578.000 tons CO2, hvilket svarer til klimaaftryk fra 30.000-35.000 danskere.

 

Indkøb af varer og tjenesteydelser udgør størstedelen af klimaaftrykket med 69 %. Byggeri og anlæg bidrager med 18 %, transport med 8 % og energiforbruget med 5 %.

 

Indkøb af varer og tjenesteydelser

Indkøb af varer og tjenesteydelser udgør således en meget stor del af klimaaftrykket. Alle regionens indkøb er her omfattet, bortset fra indkøb relateret til energi, transport samt bygge og anlæg, der er opgjort særskilt. Området indeholder således bl.a. indkøb af læge- og sygeplejefaglige produkter, medicin, medicoteknisk udstyr og fødevarer.

 

Affald

For første gang er CO2-besparelsen for genanvendelse af affald modregnet i det grønne regnskab. Beregninger viser, at CO2-udledningen er reduceret med 2.500 tons som følge af genanvendelse til nye råstoffer og energi.

 

I det grønne regnskab er medtaget en detaljeret opgørelse af affaldsmængderne fra regionens hospitaler og regionshuse, og hvorledes affaldet sorteres i fraktioner til genanvendelse, forbrænding og specialbehandling.

 

Opgørelsen viser, at hovedparten af affaldet fra regionens hospitaler sendes til forbrænding, mens kun 19 % sendes til genanvendelse. Den del, der sendes til forbrænding, indeholder fraktioner, f.eks. plastik, som i stedet kunne sorteres fra til genanvendelse.

 

Der er iværksat aktiviteter til afdækning af muligheder og udfordringer inden for reduktion og sortering af affald samt øget genanvendelse, bl.a. i regi af projektet det bæredygtige hospital.

 

Transport

Kollektiv transport står for størstedelen af klimaaftrykket i transportkategorien med 77 %. Præhospitalet og tjenesterejser og -kørsel bidrager med henholdsvis 15 % og 5 %. Derudover bidrager MidtTransport med 2 % og Lægevagtkørsel med 1 %.

 

El, varme og vand

I det grønne regnskab er der også redegjort for forbruget af el, varme og vand og udviklingen heraf i de seneste år. Det fremgår, at energiforbruget er faldet svagt, selv om der på hospitalerne er foretaget mange investeringer i scannere og andet energiforbrugende udstyr.

 

Det er således gennem de mange energitiltag, som i disse år gennemføres på hospitalerne, lykkedes at holde energiforbruget nede. Vandforbruget har over de seneste år været svagt faldende.

 

Region Midtjyllands egenproduktion fra solceller er fordoblet i forhold til 2017, så det nu udgør 2,3 % af det samlede elforbrug.  

 

I forhold til medicinrester i spildevand spiller Region Midtjylland en aktiv rolle i bestræbelserne på at finde den mest hensigtsmæssige løsning for at undgå udledning af skadelige medicinrester til vandmiljøet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at grønt regnskab for 2018 for Region Midtjylland godkendes.

 

Hospitalsudvalget, psykiatri- og socialudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede,

at grønt regnskab for 2018 for Region Midtjylland godkendes.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

 

Ole Jepsen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-19-18

14. Flerårig handleplan for bæredygtighed og grøn omstilling

Resume

For at realisere den regionale udviklingsstrategi udarbejder administrationen flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder. De flerårige handleplaner beskriver både de aktiviteter, der er i gang, og dem, der er under overvejelse og planlægning. Dette giver mulighed for større politisk indflydelse på de kommende års aktiviteter.

 

Her fremlægges den flerårige handleplan for bæredygtighed og grøn omstilling.

Forretningsudvalget indstiller,

at den flerårige handleplan for bæredygtighed og grøn omstilling godkendes.

Sagsfremstilling

Vision: tage hånd om klima, miljø og ressourcer

Region Midtjylland har med den regionale udviklingsstrategi blandt andet som vision at tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling. Konkret fremhæves det i strategien, at regionen skal bruge sin rolle som indkøber mere offensivt til at fremme den bæredygtige omstilling, og at hospitalerne som innovationsrum skal danne mulighed for at udvikle løsninger på samfundsproblemer med f.eks. affald og energi. Ambitionen er at skabe verdens mest bæredygtige hospital.

 

Med strategien vil regionen også fortsat indgå i samarbejder, der har afsæt i vedvarende energi og cirkulær økonomi. Konkret fremhæves samarbejde om at udvikle og benytte flere CO2-venlige løsninger som f.eks. at stille krav til indkøb af plastikflasker, så plasten kan genanvendes i nye produkter. Ligeledes vil regionen også fortsat arbejde for tiltag, der kan forebygge klimaforandringer og miljøforringelser.

 

Realisering af visionerne i den regionale udviklingsstrategi

For at realisere visionerne udarbejdes der flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder. Disse beskriver både de aktiviteter, der er i gang, og dem, der er under overvejelse og planlægning.

 

Den flerårige handleplan for bæredygtighed og grøn omstilling omhandler realiseringen af de ovenstående visioner.

 

Flerårig handleplan for bæredygtighed og grøn omstilling

I de kommende år er følgende områder og handlinger prioriteret.

 

1) Reduktion af Region Midtjyllands egen klima- og miljøpåvirkning

Det skal ske ved at implementere Region Midtjyllands kommende bæredygtighedsstrategi, som forventes godkendt af regionsrådet i januar 2020. Desuden vil administrationen arbejde med bæredygtige indkøb og forbrugsadfærd i samarbejde med Indkøb og Medicoteknik samt udvikle et klima- og miljøregnskab for Region Midtjylland.

 

2) Bæredygtige hospitaler

Administrationen vil arbejde med affaldsminimering på hospitalerne, blandt andet i forhold til rammerne for affaldssortering. Derudover vil administrationen have fokus på at samarbejde både internt i regionen og eksternt for at øge viden om og indsatser inden for bæredygtige hospitaler. Ligeledes vil administrationen have fokus på at forankre arbejdet med bæredygtighed på hospitalerne, blandt andet gennem ledelsesforankring.

 

3) Grøn omstilling med og i de midtjyske kommuner

Administrationen vil arbejde med at understøtte den cirkulære omstilling i de midtjyske kommuner, blandt andet i form af reduktion og forebyggelse af ressourcespild, bæredygtige indkøb og øget inklusion.

 

4) Omstilling til grøn energi

Administrationen vil arbejde med grøn omstilling i forbindelse med fjernvarme-projektet REFER-CDR og ved at arbejde for, at der sker en kobling mellem spildevandssektoren og fjernvarmesektoren. Derudover vil administrationen fortsat lave energiregnskaber for de midtjyske kommuner.

 

Ovenstående er uddybet i vedlagte flerårige handleplan.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den flerårige handleplan for bæredygtighed og grøn omstilling godkendes.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede,

at den flerårige handleplan for bæredygtighed og grøn omstilling godkendes.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Ulrich Fredberg og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den 27. februar 2019 godkendte regionsrådet Handleplan 2019 for Regional Udvikling. Det blev besluttet, at der skulle laves flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-71-8-18

15. Status på evt. tilslutning til Klimaregion-aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Resume

I budgetforlig 2019 besluttede forligspartierne at undersøge mulighederne for at tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforenings Klimaregion-aftale.

 

Region Nordjylland og Region Hovedstaden har indgået Klimaregion-aftaler, der forpligter regionerne til at nedbringe CO2-udslip fra egne aktiviteter: varme, el og transport med minimum 2 % om året. Baseret på Region Midtjyllands grønne regnskab for 2018 vurderes disse udledninger at udgøre ca. 10 % af regionens samlede CO2-udledning, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt at supplere en eventuel Klimaregion-aftale med tiltag, som sænker regionens samlede CO2-udledning.

 

På udvalgsmødet den 13. november 2019 præsenterer formandsskabet for midlertidigt udvalg for klima, bæredygtighed og ressourcer sine anbefalinger for udvalg for regional udvikling, herunder regionens nye bæredygtighedsstrategi. Det foreslås, at udvalg for regional udvikling i starten af 2020 på baggrund af disse anbefalinger drøfter, hvorvidt Region Midtjylland bør indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimaregion.

Forretningsudvalget indstiller,

at status vedrørende evt. tilslutning til Klimaregion-aftale med Danmarks Naturfredningsforening tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I budgetforlig 2019 besluttede forligspartierne at undersøge mulighederne for at tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforenings Klimaregion-aftale.

 

Region Nordjylland var den første region, der i 2010 indgik en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimaregion. I 2019 fulgte Region Hovedstaden. I Klimaregion-aftalerne forpligter regionerne sig til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter: varme, el og transport med minimum 2 % om året frem til et aftalt årstal (hvor udledningsfaktoren fastholdes som i udgangsåret). Der stilles endvidere en række krav til udfærdigelse af en årlig offentlig tilgængelig opgørelse af klimagasudledning samt udfærdigelse af handlingsplaner for konkrete projekter, der beskriver, hvordan reduktionerne gennemføres.

 

I opgørelsen af CO2-udledningen fra regionens egne aktiviteter medregnes el og energi til opvarmning af regionens bygninger samt brændstofforbrug for regionens egne køretøjer og i forbindelse med tjenesterejser.

 

Baseret på Region Midtjyllands grønne regnskab for 2018 vurderes disse udledninger at udgøre ca. 10 % af regionens samlede CO2-udledning. Region Midtjylland har igennem en årrække gennemført en række tiltag til nedbringelse af energiforbruget, hvilket har resulteret i en rimelig stabil, energieffektiv drift. Det vurderes derfor at kræve en væsentlig indsats at sikre en yderligere 2 % årlig reduktion på energiområdet, når omstilling til vedvarende energi ikke inkluderes.

 

Denne reduktion vil endvidere have en begrænset effekt på regionens samlede CO2-aftryk, da bygge- og anlægsområdet samt indirekte udledninger fra indkøb af varer og tjenesteydelser ikke indgår i aftalen. I 2018 udgjorde alene indkøb af varer og tjenesteydelser 69 % af regionens CO2-aftryk. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at supplere en eventuel Klimaregion-aftale med tiltag, som sænker regionens samlede CO2-udledning.

 

På udvalgsmødet den 13. november præsenterer formandsskabet for midlertidigt udvalg for klima, bæredygtighed og ressourcer sine anbefalinger for udvalg for regional udvikling, herunder regionens nye bæredygtighedsstrategi. Det foreslås, at udvalg for regional udvikling i starten af 2020 på baggrund af disse anbefalinger drøfter, hvorvidt Region Midtjylland bør indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimaregion.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status vedrørende evt. tilslutning til Klimaregion-aftale med Danmarks Naturfredningsforening tages til efterretning.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at status vedrørende evt. tilslutning til Klimaregion-aftale med Danmarks Naturfredningsforening tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Ulrich Fredberg og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-9-17

16. Godkendelse af proces for udmøntning af uddannelsespuljen i efteråret 2019

Resume

I 2019 er der afsat i alt 20 mio. kr. til Region Midtjyllands uddannelsespulje. Der er gennemført en ansøgningsrunde i foråret 2019, hvor der blev bevilget i alt 12,318 mio. kr. til 14 projekter. Der er således 7,682 mio. kr. til rest i uddannelsespuljen og yderligere 2,2 mio. kr. i tilbageløbsmidler fra afsluttede projekter under uddannelsespuljen, som skal udmøntes i en ekstra ansøgningsrunde i efteråret 2019. Det foreslås, at der til denne ansøgningsrunde sættes fokus på større projekter og bredere partnerskaber, at ansøgninger, der understøtter FN's verdensmål, prioriteres, og at der gennemføres informationsmøder geografisk fordelt i hele regionen.

Forretningsudvalget indstiller,

at temaerne for udmøntning af uddannelsespuljen i efteråret 2019 godkendes, og

 

at tilbageløbsmidler på 2,2 mio. kr. anvendes til den åbne pulje.

Sagsfremstilling

For at understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet yde udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Uddannelsespuljen er opdelt i to puljer: Den åbne pulje, som støtter udviklingsaktiviteter generelt på regionens ungdomsuddannelser, og teknologipagtpuljen, der understøtter den midtjyske Teknologipagt. I 2019 er der afsat i alt 20 mio. kr. til Region Midtjyllands uddannelsespulje, fordelt med 5 mio. kr. til den åbne pulje og 15 mio. kr. til teknologipagtpuljen.

 

Der er gennemført en ansøgningsrunde for udmøntning af uddannelsespuljen i foråret 2019. Her blev der bevilget 2,566 mio. kr. til seks projekter under den åbne pulje og 9,752 mio. kr. til otte projekter under teknologipagtpuljen. Der er således 2,434 mio. kr. til rest under den åbne pulje og 5,248 mio. kr. under teknologipagtpuljen.

 

Herudover er der 2,2 mio. kr. i tilbageløbsmidler fra afsluttede projekter under uddannelsespuljen. Tilbageløbsmidlerne foreslås anvendt til den åbne pulje, da tilbageløbsmidlerne for 2018 blev overført til teknologipagtpuljen ved ansøgningsrunden i efteråret 2018, og dertil blev der her også overført midler fra den åbne pulje til teknologipagtpuljen. For at sikre en vis volumen til den åbne pulje ønskes tilbageløbsmidlerne derfor denne gang overført til den åbne pulje.

 

Regionsrådet besluttede i foråret 2018, at der kun skulle gennemføres én årlig ansøgningsrunde mod tidligere to runder, men da der er midler til rest i uddannelsespuljen, har regionsrådet senere vedtaget, at de resterende midler udmøntes i efteråret 2019.

 

Temaer for den åbne pulje

Der har ved de seneste ansøgningsrunder ikke været temaer for den åbne pulje. Ved denne ansøgningsrunde kan der fortsat søges bredt, men for at understøtte udmøntningen af den regionale udviklingsstrategi, forslås det, at projekter, der omhandler FN's verdensmål og konkret temaerne bæredygtighed, kreativitet og social inklusion, vil blive prioriteret. Samtidig foreslås det, at der sættes fokus på større projekter og bredere partnerskaber for herved i højere grad at kunne fokusere indsatsen og opnå større effekt af uddannelsespuljen.

 

Temaer for teknologipagtpuljen

Teknologipagten implementeres gennem følgende indsatser: Piger og STEM, Informatik, Teknologiambassadører, Styrkepositioner, Iværksætteri og Kompetenceudvikling. Der er nu igangsat initiativer under alle temaer i Teknologipagten, undtagen kompetenceudvikling. Det foreslås derfor, at der til denne runde gives mulighed for at søge under alle temaer, men at projekterne, ligeledes med afsæt i den regionale udviklingsstrategi, skal tones indenfor bæredygtighed og kreativitet. Der skal medio 2020 vedtages nye temaer for Teknologipagten.

 

Afholdelse af informationsmøder

Der gennemføres en særlig informationsindsats for at informere om den nye fremgangsmåde med fokus på større projekter og fokus på FN's verdensmål. For at nå ud i hele regionen holdes der informationsmøder i samarbejde med fire skoler, der er placeret i øst, vest, syd og nord.

 

Økonomi

Tabel 1 viser restmidlerne fra uddannelsespuljen fordelt på teknologipagtpuljen og den åbne pulje samt tilbageløbsmidler fra afsluttede projekter under uddannelsespuljen.

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at temaerne for udmøntning af uddannelsespuljen i efteråret 2019 godkendes, og

 

at tilbageløbsmidler på 2,2 mio. kr. anvendes til den åbne pulje.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at temaerne for udmøntning af uddannelsespuljen i efteråret 2019 godkendes, og

 

at tilbageløbsmidler på 2,2 mio. kr. anvendes til den åbne pulje.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Ulrich Fredberg og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede på sit møde den 29. maj 2019 2,566 mio. kr. til seks projekter under den åbne pulje og 9,752 mio. kr. til otte projekter under Teknologipagtpuljen.

 

Regionsrådet vedtog på sit møde den 31. oktober 2018, ved udmøntningen af uddannelsespuljen 2018, at overføre tilbageløbsmidler til teknologipagtpuljen og at overføre midler fra den åbne pulje til teknologipagtpuljen.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-81-1-19

17. Forslag til ændret arbejdsdeling i direktionen

Resume

Direktionen har udarbejdet et forslag til ændret arbejdsdeling i direktionen. Hvis forslaget godkendes, vil det kunne træde i kraft den 1. januar 2020, hvor det forventes, at den ledige koncerndirektørstilling er besat.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til ændret arbejdsdeling i direktionen godkendes, og

 

at forslaget træder i kraft den 1. januar 2020.

Sagsfremstilling

Direktionen har udarbejdet et forslag til ændret arbejdsdeling i direktionen. Der er udelukkende tale om en ændret fordeling af ansvaret i direktionen, og der indgår således ikke organisatoriske ændringer under direktionsniveau.

 

Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i følgende principper:

 

  • Et ønske om et mere tværgående/holistisk fokus på hele organisationen/opgave-løsningen
  • Alle tre direktører er "sundhedsdirektører" – og har derfor sundhedsrelaterede opgaver/ansvar. Enten i form af tværgående stabs- og/ eller driftsansvar
  • Mere balance i direktionens opgaveportefølje
  • Direktionen arbejder i højere grad som et hold og laver mere flydende opgavefordeling i forhold til konkrete opgaver/projekter/områder
  • Alle stabe er "hele direktionens", uanset hvem de refererer til.

 

Af forslaget fremgår det, at regionsdirektøren foruden det overordnede ansvar vil have særligt ansvar for sundhedsplanlægning, området vedrørende nære sundhedstilbud samt sekretariatsfunktion og kommunikation.

 

Endvidere vil den politiske udvalgsbetjening af forretningsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud være placeret ved regionsdirektøren

 

En koncerndirektør vil have ansvar for sundhedsområdet, inklusiv hospitalsapotek og kvalitetsfondsbyggerier samt IT.

 

Endvidere vil den politiske udvalgsbetjening af hospitalsudvalget være placeret ved koncerndirektøren.

 

En koncerndirektør vil have ansvar for Psykiatri og Social, Regional Udvikling samt Præhospital, kvalitet, HR, økonomi, indkøb og medicoteknik samt større byggerier (ikke kvalitetsfondsbyggerier).

 

Endvidere vil den politiske udvalgsbetjening af psykiatri- og socialudvalget og udvalg for regional udvikling være placeret ved koncerndirektøren.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til ændret arbejdsdeling i direktionen godkendes, og

 

at forslaget træder i kraft den 1. januar 2020.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Ulrich Fredberg og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-18

18. Orientering om hensigtserklæring om øget fokus på rygestopindsats i almen praksis

Resume

PLO Midtjylland, Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner har tilsluttet sig vedlagte hensigtserklæring om øget fokus på rygestopindsatsen i almen praksis. Med hensigtserklæringen er Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO Midtjylland godt på vej i forhold til Sundhedsaftalens prioritering af forebyggelse af rygning. Hensigtserklæringen medfører ikke øgede udgifter til Region Midtjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om hensigtserklæring om øget fokus på rygestopindsatsen i almen praksis tages til orientering.

Sagsfremstilling

På møde i Praksisplanudvalget den 27. maj 2019 tilsluttede PLO Midtjylland, Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner sig vedlagte hensigtserklæring om øget fokus på rygstopindsatsen i almen praksis. Hensigtserklæringen kommer i forlængelse af den samarbejdsaftale om rygestopindsatsen, som Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner indgik i efteråret 2018.

 

Et fokus på at mindske andelen af rygere er i tråd med de nationale mål for sundhedsvæsenet, hvor ét af de otte mål er at skabe flere sunde leveår. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO Midtjylland har endvidere med Sundhedsaftalen 2019-2023 aftalt, at rygning er det første prioriterede område inden for forebyggelsesområdet.


Hensigtserklæringen kommer i forlængelse af samarbejdsaftalen mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner. Denne aftale udspringer af pilotprojekt fra Vestklyngen, som i 2015-2017 kørte et pilotprojekt 'Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen'. Følgende tre elementer er vigtige i dette koncept: 1) en systematisk indsats på hospitalet i forhold til at henvise patienter til kommunale rygestoptilbud, 2) at kommunerne i Vestklyngen efterfølgende kontakter patienterne inden for en uge med henblik på at opsætte en uforpligtende, afklarende samtale og 3) at kommunerne tilbyder gratis substitution (rygestopmedicin) til udvalgte grupper. Projektet har resulteret i en stor stigning i antallet af deltagere i de kommunale rygestoptilbud. Der er indgået en samarbejdsaftale i regi af Sundhedsaftalen, som betyder, at projektet med virkning fra 1. januar 2019 er spredt til hele Region Midtjylland. 

 

Konceptet i hensigtserklæring mellem Region Midtjylland, PLO Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner
Konceptet tager udgangspunkt i Very Breaf Advice-metoden (VBA-metoden), hvor alle patienter bliver spurgt til rygevaner. Såfremt patienten ryger, rådgiver sundhedspersonalet om, at den mest effektive rygestopmetode er en kombination af professionel rådgivning og rygestopmedicin. Såfremt patienten ønsker det, henviser sundhedspersonalet til det kommunale rygestoptilbud. Det kommunale sundhedscenter kontakter herefter patienten inden for syv dage. Patienten bliver tilbudt en uforpligtende, afklarende samtale med en kommunal rygestoprådgiver. På baggrund af den afklarende samtale visiteres patienten til et relevant og individuelt tilpasset rygestopforløb. Såfremt patienten ryger +15 cigaretter dagligt, tilbydes vedkommende gratis rygestopmedicin.

 

Mål med hensigtserklæringen

Målet med hensigtserklæringen er at øge antallet af henvisninger fra almen praksis til de kommunale rygestoptilbud, så der henvises 150 patienter pr. hospitalsklynge pr. kvartal, svarende til 3-4 patienter pr. praktiserende læge pr. år.

 

I forhold til monitorering af antal henvisninger vil dette ske manuelt i kommunerne. Der monitoreres yderligere på en række parametre i regi af rygestopbasen, som også er gældende for samarbejdsaftalen mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner, eksempelvis rygestoprate (andelen, der er stoppet med at ryge) ved afslutning af rygestopforløb og seks måneder efter afsluttet rygestopforløb. Der vil i forbindelse med monitorering af disse parametre ikke blive skelnet mellem patienter henvist fra hospital og patienter henvist fra almen praksis.

 

Indsatsen vil blive evalueret i 2020.

 

Økonomi

Hensigtserklæringen medfører ikke øgede udgifter for Region Midtjylland.

 

Proces

Hensigtserklæringen blev godkendt af parterne i Praksisplanudvalget den 27. maj 2019. Hensigtserklæringen er gældende for praksis i Region Midtjylland fra 1. september 2019.

 

Forebyggelsesområdet

Af Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO Midtjylland fremgår, at man ønsker fælles investering i forebyggelse. Forebyggelse prioriteres, fordi sundhed spiller en helt central rolle for den enkeltes trivsel og mulighed for at udfolde sit potentiale i det daglige. Samtidig er forebyggelse helt nødvendig for at kunne imødekomme udviklingen med stadigt stigende udgifter til behandling, pleje, sygefravær og overførselsindkomster.

 

Rygning er det første fokus i den fælles investering i forebyggelse, og parterne er med samarbejdsaftalen om rygestopindsats og denne hensigtserklæring godt på vej med samarbejdet om forebyggelse af rygning. Der arbejdes i regi af Sundhedskoordinationsudvalget videre med forebyggelse af rygestop inden arbejdet med det næste prioriterede område inden for forebyggelse, overvægt, igangsættes.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om hensigtserklæring om øget fokus på rygestopindsatsen i almen praksis tages til orientering.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om hensigtserklæring om øget fokus på rygestopindsatsen i almen praksis tages til orientering.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Ulrich Fredberg og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-136-17

19. Orientering om status på flere tilbud i sundhedshuse under budgetforligets 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgerne

Resume

I forbindelse med vedtagelse af budget 2019 afsatte forligspartierne 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Heraf er 0,9 mio. kr. udmøntet til udflytning af konkrete aktiviteter fra hospitalerne til sundhedshusene i Grenaa, Ringkøbing, Skive, Skanderborg og Lemvig. Der gives en status på, hvilke konkrete tilbud der på nuværende tidspunkt er etableret/planlagt.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om status på flytning af aktivitet til sundhedshuse tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forliget om budget 2019 afsatte forligspartierne 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Af de 10 mio. kr. er der afsat 1,1 mio. kr. til flere sundhedstilbud i sundhedshuse og i borgernes hjem. Heraf reserveres 0,2 mio. kr. til eventuelt at etablere lokale tilbud om PKU/hørescreening i forlængelse af arbejdet med ny fødeplan 2019. Regionsrådet godkendte den 31. januar 2019, at de resterende 0,9 mio. kr. udmøntes til Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Horsens til udflytning af konkrete aktiviteter fra hospitalerne til sundhedshusene i Grenaa, Ringkøbing, Skive, Skanderborg og Lemvig.

 

Midlerne skal anvendes til udflytning af konkrete aktiviteter fra hospitalerne til sundhedshusene. Der er tale om aktivitet, som eksempelvis kan udflyttes på enkelte dage og med afsæt i lokale behov, allerede eksisterende tilbud og patientvolumen.

 

På baggrund af befolkningstallet i Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Skive, Skanderborg og Lemvig kommuner, opgjort 4. kvartal 2018, er midlerne fordelt som følger:

 

Tabel 1. Fordeling af midler til udflytning af eksisterende aktivitet fra hospitaler til sundhedshuse

Hospital

Kommune

Befolkningstal

Fordelingsnøgle (%)

Midler

 

 

RH Randers

Norddjurs

          37.806

17,0

     153.000

 

HE Vest

Ringkøbing-Skjern

          56.942

25,6

     231.000

 

HE Midt

Skive Kommune

          46.265

20,8

     187.000

 

RH Horsens

Skanderborg

          61.720

27,6

     248.000

 

HE Vest

Lemvig

          20.015

9,0

       81.000

 

Total

 

        222.748

100

     900.000

 

 

Der er medio 2019 indhentet status fra hospitalerne i forhold til hvilke konkrete tilbud, der er etableret/planlagt samt omfang. Hospitalernes tilbagemeldinger er opsummeret nedenfor.

 

Hospitalsenheden Vest

Med afsæt i lokale behov anvendes midlerne til, at Hospitalsenheden Vest kan øge røntgenaktiviteten i Lemvig Sundhedshus, og at der kan flyttes aktivitet fra kræftafdelingen til Ringkøbing Sundhedshus. Der er i nedenstående givet en beskrivelse af aktiviteten, der planlægges flyttet samt en angivelse af, hvornår aktiviteten forventes flyttet.

 

Lemvig Sundhedshus

I dag er der røntgen mandag-torsdag i Lemvig. Fra uge 32 udvider Røntgenafdelingen åbningstiden i Lemvig Sundhedshus til også at holde åbent om fredagen. Derved vil der ske en ensretning af tilbuddet om Åbent Ambulatorium i Røntgenafdelingen på tværs af Hospitalsenheden Vests matrikler.  

 

Ringkøbing Sundhedshus 

Kræftafdelingen (onkologisk afdeling) flytter aktivitet til Ringkøbing Sundhedshus i form af etablering af en satellitklinik. Aktiviteten vil ske som led i en prøvehandling på, hvordan der sammensættes et godt borgernært tilbud. Tilbuddet vil være målrettet borgere fra Ringkøbing-Skjern Kommune, og det vil betyde, at patienter fra området undgår at skulle køre til ambulatoriet i Herning.

 

Etableringen af klinikken vil ske med afsæt i erfaringer fra opstart af den onkologiske klinik på Regionshospitalet i Holstebro. Aktiviteten, der planlægges flyttet til Ringkøbing Sundhedshus, forventes fra 1. september 2019 at svare til fire dage månedligt. Frem til ultimo 2019 vil aktiviteten gradvist blive øget for de patientgrupper, hvor behandlingen allerede varetages af Onkologisk Ambulatorium i Herning.

  

De sundhedstilbud, der vil indgå i prøvehandlingen, vil være medicinsk kræftbehandling i form af kemoterapi, immunterapi og tabletbehandling til patienter med kræft i bryst, lunger, bugspytkirtel, tyktarm og æggestokke.

 

Der planlægges endvidere en prøvehandling med ambulant behandling af patienter fra Ringkøbing-Skjern Kommune, som er tilknyttet Palliativt Team. Dette vil give mulighed for et tæt samarbejde med hjemmeplejen, der også har lokaler i Ringkøbing Sundhedshus.

 

Svar på undersøgelser og planlagte lægesamtaler vil i begyndelsen stadig foregå i Onkologisk Ambulatorium i Herning ved den patientansvarlige læge. Det vil blive undersøgt, om det er muligt at udarbejde en prøvehandling i forhold til undersøgelser og planlagte lægesamtaler.

 

Der er rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen ift. flytning af den specialiserede del af onkologisk aktivitet (kræft i æggestokke og bugspytkirtel). Flytningen er derfor under forudsætning af positiv tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen.

 

Regionshospitalet Randers

Grenaa Sundhedshus

Den øgede aktivitet i Grenaa Sundhedshus vil ske som etablering af videokonsultationer. Målgruppen er patienter, hvor der ikke er behov for, at lægen fysisk kan undersøge patienten. Der er mulighed for teknisk hjælp og støtte til patienterne i Grenaa Sundhedshus. Det er forventningen, at der ved udgangen af 2019 afholdes videokonsultationer i Grenaa Sundhedshus alle hverdage. Der er fra juni 2019 etableret mulighed for konsultation fra Enhed for lindrende behandling. Herudover vurderer medicinsk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling, terapeuterne og anæstesien aktuelt, hvilke aftaler der kan tilbydes som videokonsultationer i Grenaa Sundhedshus, såfremt patienten ønsker det.

 

Regionshospitalet Horsens

Skanderborg Sundhedshus

Fra 1. september 2019 etableres tilbud om konsultationer i endokrinologi (fx diabetes), mave-tarmsygdomme og reumatologi (fx gigt) svarende til samlet ni dage pr. måned.

 

Hospitalsenhed Midt

Skive Sundhedshus

Fra 1. juni 2019 er der flyttet aktivitet for hjertemedicinske og medicinske patienter svarende til fire dage pr. måned til Skive Sundhedshus. Muligheden for flytning af yderligere medicinske aktiviteter i løbet af 2019 undersøges.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status på flytning af aktivitet til sundhedshuse tages til efterretning.

 

 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om status på flytning af aktivitet til sundhedshuse tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Ulrich Fredberg og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har på møde 31. januar 2019 godkendt udmøntningen af 0,9 mio. kr.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-13-15

20. Orientering om afrapportering på tilgængelighedsundersøgelsen 2019

Resume

Der udføres årligt en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed for akutte patienter i almen praksis. I 2019 er tilgængelighedsundersøgelsen blevet udvidet med en undersøgelse af den internetbaserede tilgængelighed, og resultaterne viser, at der generelt er en tilfredsstillende tilgængelighed for akutte patienter i almen praksis i Region Midtjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der udføres årligt en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed for akutte patienter i almen praksis – den såkaldte tilgængelighedsundersøgelse. Den telefoniske tilgængelighed måles på svartiden, defineret som tiden fra første opkaldsforsøg påbegyndes, og indtil opkaldet besvares. Servicemålet for besvarede opkald i lægevagten kan bruges som en indikator for tilfredsstillende tilgængelighed i almen praksis. Hvis servicemålet fra lægevagten bruges som indikator er målet, at mindst 90 % af alle telefoniske henvendelser besvares inden for 5 minutter. Udover undersøgelsen af den telefoniske tilgængelighed er det i 2019 blevet undersøgt, hvorvidt praksis' hjemmeside indeholder en vejledning til hvordan patienter med akut behov for lægehjælp opnår telefonisk kontakt med deres læge.

 

Resultaterne fra undersøgelsen af den telefoniske tilgængelighed viser, at 96 % af alle opkald i 2019 blev besvaret inden for fem minutter. Dette er en stigning på syv procentpoint i forhold til seneste undersøgelse fra 2017.

På 90 % af praksis' hjemmesider angives det, hvordan der skal opnås telefonisk kontakt med praksis ved akut behov for lægehjælp.

 

Foruden undersøgelse af svartid og vejledning på praksis' hjemmeside, er der i både den telefoniske undersøgelse og den internetbaserede undersøgelse registreret en række andre oplysninger om brugervenligheden i forbindelse med den akutte kontakt til almen praksis. De samlede resultater fra tilgængelighedsundersøgelsen præsenteres i bilaget.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Ulrich Fredberg og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-77-17

21. Orientering om status for udgående funktioner og specialistrådgivning

Resume

Der orienteres om status for hospitalernes anvendelse af midler til flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om anvendelse af midler på udgående og rådgivende funktioner tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med finanslov 2016 er der som en del af planen 'Styrket indsats for den ældre medicinske patient 2016-2019' afsat et beløb til flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis. I februar 2018 godkendte regionsrådet fordeling af midlerne fra 2018 og frem, herunder at afrapporteringen for 2018 skulle forelægges regionsrådet til orientering.

 

Hvert år indsendes en status på anvendelse af midler givet til hospitalerne til udgående og rådgivende funktioner. Status for, hvordan hospitalerne har anvendt 2018-midlerne, er opsummeret nedenfor.

 

Hospitalerne har haft fokus på:

 

Regionshospitalet Randers

  • at styrke hospitalsvisitationen for at forbedre adgang til specialistrådgivning for almen praksis og kommunale samarbejdspartnere.

 

Aarhus Universitetshospital

at konsolidere 'Hospital i hjemmet' for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og reducere antallet af genindlæggelser blandt ældre medicinske patienter. Indsatserne er:

  • tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse
  • AKUT team i samarbejde med Aarhus Kommune
  • vagtberedskab i samarbejde med Aarhus Kommune.

 

Hospitalsenheden Vest

  • telefonrådgivning til praktiserende læger om hjertesygdomme, så en række henvisninger og skriftlig kommunikation mindskes, og anvendelse af telefonkonsultationer øges
  • oprustning af geriatrisk funktion og opfølgning på patientforløb i geriatrisk dagafsnit; styrket telefonisk rådgivning og undervisning i geriatri til praktiserende læger
  • telemedicinsk udstyr til videokonferencer som fx fælles udskrivningssamtaler.

 

Hospitalsenhed Midt

  • styrket geriatrisk rådgivning til almen praksis og kommuner
  • udvidet bemanding af hospitalsvisitationen på hverdage til kl. 17 med henblik på at rådgive almen praksis om (kommunale) alternativer til indlæggelse
  • øget tilgængelighed til rådgivning fra alle kliniske afdelinger og ét kontaktnummer til almen praksis fra hver afdeling.

 

Regionshospitalet Horsens

  • følg hjem funktion KOL
  • rådgivning og undervisning i KOL.

 

Status fra Region Midtjylland er indsendt til Danske Regioner, der har udarbejdet en samlet status til Sundheds- og Ældreministeriet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om anvendelse af midler på udgående og rådgivende funktioner tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om anvendelse af midler på udgående og rådgivende funktioner tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Ulrich Fredberg og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen