Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 20. marts 2018 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Mette Valbjørn og  Marianne Karlsmose, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræderne Birgitte Svenningsen og Fridtjof Stidsen.

 

Arne Lægaard forlod mødet kl. 14.40 under behandling af punkt 4.

 

Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen forlod mødet kl. 16 under behandling af punkt 21.

 

Mødet blev hævet kl. 16.30


Pkt. Tekst
1 Region Midtjyllands Landsbypris 2018
2 Mulig overdragelse af ansvaret for togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern til Region Midtjylland
3 Oprettelse af nye uddannelsesudbud i Aarhus V og Aarhus C
4 Godkendelse af forslag til proces for tilpasninger i det regionale rutenet
5 Godkendelse af forslag til ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet 1. juli 2018
6 Godkendelse af plan for indsatsen på jordforureningsområdet 2018
7 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Redegørelse fra "det tredje øje" vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet
8 Kvalitetsfondsprojektet Regionshospitalet Viborg: Godkendelse af en forøgelse af projektets reserver, samt godkendelse af nyt Prioriterings- og Besparelseskatalog.
9 Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg: Tredje øje rapport for 4. kvartal 2017
10 DNU: "Tredje øje"- rapport for 4. kvartal 2017
11 DNU: Finansiering af merudgifter og ændring i projektets risikopulje
12 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2017
13 Dansk Center for Partikelterapi: Kvartalsrapport for 4. kvartal 2017
14 Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017
15 Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af bevilling til udbedring af kloakker på eksisterende Skejby i 2018
16 Regionshospitalet Randers, Generalplan: Annullering af udbud af ombygning og renovering, sterilcentral
17 Flytning af Den Fælles Beskriverenhed
18 Godkendelse af ansøgninger til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse
19 Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Else Kayser, Jacob Isøe Klærke og Mikkel Rasmussen
20 Offentligt udbud af bankydelser til Region Midtjylland
21 Politisk budgetvejledning for budget 2019
22 Anlægsoverførsler 2017 til 2018-2019
23 Præhospitalet: Anlægsregnskab for nyt kontrolrum
24 Målretning af kulturudviklingsmidler til at understøtte Europæisk Kulturregion
25 Godkendelse af justeret kommissorium for udvalget for nære sundhedstilbud
26 Ny udpegning til vækstforum
27 Udpegning af medlem til repræsentantskabet for Idrætsskolerne Ikast
28 Orientering om udpegning af medlemmer til patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland
29 Europæisk Kulturregion - orientering om det regionale kultursamarbejde efter Aarhus 2017
30 Orientering om udfordringer på Hospitalsapoteket
31 Salg af Blåkærgård (overført fra lukket dagsorden)
Sagnr.: 1-33-76-13-17

1. Region Midtjyllands Landsbypris 2018

Resume

Regionsrådet har siden 2009 tildelt en årlig landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist nye veje til fornyelse og udvikling. Der er indkommet fem kandidater til Region Midtjyllands Landsbypris 2018. Et ekspertpanel har vurderet kandidaterne og indstiller, at prisen bliver tildelt Sall i Favrskov Kommune. Panelet vurderer, at Sall er den landsby, der bedst opfylder de opstillede kriterier.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjyllands landsbypris 2017 tildeles Sall i Favrskov Kommune.

 

Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands landsbypris har været uddelt hvert år siden 2009 og er på 150.000 kr. Uddelingen af en årlig landsbypris tager udgangspunkt i den regionale Vækst- og Udviklingsstrategis ønske om at skabe udvikling i hele regionen.

 

Til landsbyprisen 2018 er der indkommet fem kandidater: Glesborg i Norddjurs Kommune, Mols i Syddjurs Kommune, Foreningen Fursund i Skive Kommune, Sall i Favrskov Kommune og Tim i Ringkøbing-Skjern Kommune.

 

Landsbyprisen tildeles den landsby, der samlet set bedst opfylder de otte kriterier for udvikling og fornyelse. Kriterierne fremgår af "Notat om tildeling af landsbypris 2018 og ekspertpanelets vurdering". Kriterierene for tildeling af landsbyprisen 2018 er uændrede i forhold til sidste års tildeling.

 

Et ekspertpanel har vurderet kandidaterne på baggrund af de opstillede kriterier, hvor der er givet point fra 0 til 10 ud for hvert kriterium. Ekspertpanelet består af Egon Noe, professor og centerleder på Syddansk Universitet, Helle Nørgaard, seniorforsker, Ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut, Karten Jensen, Chefkonsulent, Tønder Kommune, Søren Andreasen, Landdistriktmedarbejder Jammerbugt Kommune og som formand Karsten Bækgaard, Chefkonsulent, Regional Udvikling, Region Midtjylland.

 

På baggrund af ekspertpanelets vurdering, hvor Sall får flest point, anbefaler ekspertpanelet, at Sall i Favrskov Kommune tildeles Region Midtjyllands landsbypris i 2018. Begrundelsen er, at Sall er den af de fem kandidater, der bedst opfylder de opstillede kriterier for udpegningen. Blandt andet har Sall i forhold til byens størrelse (238 indbyggere) mange foreninger og succes med at "tviste det gængse" og er en landsby, hvor alt kan lade sig gøre. Desuden har Sall gennemført en række større projekter: friplejehjem, skole, forsamlingshus, bypark m.m.

 

I "Notat om tildeling af landsbypris 2018 og ekspertpanelets vurdering" fremgår det samlede pointskema samt ekspertpanelets vurderinger af kandidaterne og begrundelse for valg af Sall som modtager af landsbyprisen 2018.

 

Fakta om landsbyprisen

Landsbyprisen på 150.000 kr. kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse i landsbyen. Prisen overrækkes i foråret 2018 (april eller maj) efter nærmere aftale med modtageren af landsbyprisen.

 

De hidtidige modtagere af landsbyprisen er Idom og Råsted i Holstebro Kommune (2009), Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune (2010), Endelave by i Horsens Kommune (2011), Rødding i Skive Kommune (2012), Nørager i Norddjurs Kommune (2013), Ølstrup i Ringkøbing-Skjern Kommune (2014), Glyngøre i Skive Kommune (2015), Feldballe i Syddjurs Kommune (2016), Nørre Nissum i Lemvig Kommune (2017).

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at Region Midtjyllands landsbypris 2017 tildeles Sall i Favrskov Kommune.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede

at Region Midtjyllands landsbypris 2017 tildeles Sall i Favrskov Kommune.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Rådgivende udvalg for regional udvikling drøftede den 13. september 2017 kriterierne og proces for udvælgelse af årets landsby.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-09

2. Mulig overdragelse af ansvaret for togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern til Region Midtjylland

Resume

Folketinget har indgået politisk aftale om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland. Med aftalen får Region Midtjylland mulighed for at overtage ansvaret for togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern med virkning fra køreplanskiftet i december 2020. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fremsendt aftaleudkast om overdragelse af trafikkøberansvaret og om, at staten stiller tre tog vederlagsfrit til rådighed for regionen.

 

Af aftalegrundlaget fremgår det, at det statslige tilskud til regionens drift af togstrækningen udgør i alt 30 mio. kr. årligt inkl. reservemateriel.

 

Togdriften vil blive udført af Midtjyske Jernbaner, der står for togdriften på Lemvigbanen. Uanset om regionen vælger at overtage trafikkøberansvaret eller ej, vil det være nødvendigt med nye tog til Lemvigbanen inden for få år.

 

Administrationen har holdt møde med ministeriet, som efterfølgende har fremsendt svar på spørgsmål og et revideret aftalegrundlag.

 

Midtjyske Jernbaner anbefaler en overtagelse, forudsat at driften kan udføres med Linttog. Udtalelse fra Midttrafik forventes at foreligge ved regionsrådsmødet.

 

Administrationen har udarbejdet et udkast til brev fra regionsrådsformanden til transport-, bygnings- og boligministeren.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til brev, revideret på baggrund af drøftelserne i udvalg for regional udvikling og forretningsudvalget, om overtagelse af togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern til transport-, bygnings- og boligministeren godkendes,

 

at formanden bemyndiges til at afslutte forhandlingerne og evt. indgå en aftale, og

 

at der tages stilling til køb af tog, når der foreligger et oplæg til investeringsplan for Lemvigbanen.

 

Jakob Rixen tog forbehold.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Aftale om genudbud af togdrift

Folketinget har indgået aftale om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland for en otteårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Med aftalen får Region Midtjylland mulighed for at overtage det økonomiske ansvar for indkøb af trafik på strækningen Holstebro-Vemb-Skjern med virkning fra køreplanskiftet den 13. december 2020.

 

I praksis vil Midtjyske Jernbaner, der har ansvaret for driften på Lemvigbanen, stå for togdriften på strækningen. Det er lovbestemt, at Region Midtjylland skal betale for drift af Lemvigbanen, men det er Midttrafik, som er ejer af Midtjyske Jernbaner. Derfor vil det også være Midttrafik, der efter aftale med regionen indgår aftale med Midtjyske Jernbaner om drift af togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern.

 

Aftaleudkast

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fremsendt aftaleudkast om overdragelse af trafikkøberansvaret til Region Midtjylland og om tilrådighedsstillelse af tre tog til regionen.

 

Af aftaleudkast fremgår blandt andet følgende:

 

  • Staten stiller vederlagsfrit tre Desirotog til rådighed for regionen i en otteårig periode.
  • Regionen modtager et årligt statsligt tilskud på 30 mio. kr. inkl. tilskud til køb af reservetog.
  • Tilskuddet kan anvendes til at dække alle udgifter til togdrift på strækningen. Der er i tilskuddet indregnet en fortjeneste til operatøren, som frit kan benyttes.
  • Der stilles ikke krav til trafikomfanget.
  • Regionen skal senest et år før driftsstart dokumentere, at den er klar til at overtage betjeningen i december 2020. Kan regionen ikke dette, overdrages strækningen til den vindende operatør i det statslige udbud, og regionen bærer alle omkostninger ved sen tilbageførsel.
  • Regionen fastlægger, hvilke stationer som skal betjenes, herunder driftsomfang og kvalitetsniveau.
  • Regionen kan ikke opsige aftalen i driftsperioden.

 

Møde med ministeriet den 25. januar 2018

Administrationen har sammen med Midtjyske Jernbaner og Midttrafik den 25. januar 2018 haft et møde med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som efterfølgende har fremsendt svar på spørgsmål og reviderede udkast til aftaler.

 

Et væsentligt punkt, som drøftedes på mødet, var ønske fra Midtjyske Jernbaner om at få stillet Linttog (benyttes af Arriva) til rådighed i stedet for Desirotog. Desirotog produceres ikke længere, og de nuværende Y-tog på Lemvigbanen skal i løbet af få år udskiftes. For Lemvigbanen vil det være økonomisk og driftsmæssigt uhensigtsmæssigt med forskellige togtyper på de to togstrækninger. Således vurderes omkostningerne ved vedligeholdelsen af to togtyper at overstige samdriftsfordelene. Ministeriet har efterfølgende oplyst, at det kun er muligt for ministeriet at stille Desirotog til rådighed.

 

Opfølgning på tidligere behandling i regionsrådet

Regionsrådet vedtog på møde den 27. september 2017, med baggrund i udtalelse fra Midtjyske Jernbaner og kommentarer fra Midttrafik, at Region Midtjylland ønsker at overtage driften for togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern under følgende forudsætninger:

 

  1. Overtagelsen skal ske på samme vilkår, som der gør sig gældende i aftalen mellem staten og Region Nordjylland (om regional overtagelse af togdrift mellem Skørping og Frederikshavn).
  2. Billetindtægter skal dokumenteres i bedre omfang, da det er Region Midtjyllands vurdering, at de er alt for høje.
  3. Personalet følger strækningen, så de virksomhedsoverdrages til Midtjyske Jernbaner ved driftsstart og til en eventuel anden operatør ved kontraktophør.
  4. Eventuelle levetidsforlængelser samt større reinvesteringer skal være en del af statens toglevering, så det alene er det løbende vedligehold, der påhviler Midtjyske Jernbaner.
  5. Der ønskes mulighed for at realisere synenergieffekter ved samdrift af togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern og Lemvigbanen. 

 

Som svar på regionsrådets forudsætninger for en aftale skal følgende bemærkes: 

 

ad 1. Aftale med regionen svarer til aftaler indgået mellem ministeriet og Region Nordjylland (om regional overtagelse af togdrift mellem Skørping og Frederikshavn) og Region Sjælland (om regional overtagelse af togdrift mellem Køge og Roskilde).

ad 2. Ministeriet oplyser, at indtægterne ikke kan dokumenteres yderligere. Beregningen af indtægterne på strækningen Holstebro-Skjern er ikke baseret på faktiske opgørelser med på nøgletalsberegninger. Ministeriet oplyser, at det ikke har adgang til rejsekortdata for strækningen.

ad 3. Ministeriet kan ikke garantere virksomhedsoverdragelse af relevant personale.

ad 4. Der planlægges ikke større reinvesteringer i tog på grund af togenes alder.

ad 5. Det statslige tilskud kan alene anvendes til at udføre togtrafik på strækningen Holstebro-Skjern.

 

På baggrund af svarene og forudsætningen om anvendelse af Desirotog er der usikkerhed om, hvorvidt togdriften kan holdes inden for det statslige tilskud, som Region Midtjylland modtager. Derfor anbefaler administrationen, at regionsrådsformanden meddeler transport-, bygnings- og boligministeren, at en overtagelse forudsætter drift med Linttog. Samtidig bedes ministeriet svare fyldestgørende på regionsrådets tidligere forespørgsel om dokumentation for de økonomiske konsekvenser ved en overtagelsen af togstrækningen. Administrationen har udarbejdet et udkast til brev fra regionsrådsformanden til transport-, bygnings- og boligministeren. 

 

Når de økonomiske konsekvenser ved en regional overtagelse af banen er bedre belyst af ministeriet, kan regionsrådet tage endelig stilling.

 

Køb af tog

Forligskredsen bag aftale om genudbud af togtrafik har godkendt et driftskoncept udarbejdet af Midtjyske Jernbaner, der forudsætter fire tog, hvis det nuværende trafikomfang skal videreføres. Da staten kun stiller tre tog til rådighed, er der indregnet 1,5 mio. kr. i det årlige statslige tilskud til køb af et ekstra tog. Da Lemvigbanens tre Y-tog snart skal udskiftes vil det være hensigtsmæssigt med et samlet køb af tog. Det er Region Midtjylland, som skal finansiere køb af tog til Lemvigbanen. Administrationen vurderer, at omkostninger ved lånefinansiering af fire nye tog til 30 mio. kr./stk. udgør ca. 8,0 mio. kr. årligt.

 

Administrationen vil senere efter dialog med Midttrafik og Midtjyske Jernbaner fremlægge en investeringsplan for Lemvigbanen for regionsrådet, der primært omfatter køb af tog.

 

Bloktilskud

Antal km privatbane indgår som et blandt flere kriterier i beregning af det regionale bloktilskud og vægter så tungt, at der ikke er noget økonomisk incitament for en nedlæggelse af Lemvigbanen. Det vil kun give mening at overtage togdriften på strækningen Holstebro-Vemb-Skjern, hvis togdriften på Lemvigbanen opretholdes.

  

Kommentarer fra Midtjyske Jernbaner, Midttrafik og kommuner

Midtjyske Jernbaner anbefaler, at regionen overtager togstrækningen forudsat, at Linttog stilles til rådighed for Midtjyske Jernbaner eller at Midtjyske Jernbaner kan købe Linttog af staten.

 

Midttrafiks bestyrelse har vedtaget følgende i forhold til sagen:

  • Midttrafik tilslutter sig Midtjyske Jernbaners anbefaling til Region Midtjylland om benyttelse af Linttog i stedet for Desirotog.
  • Det meddeles Region Midtjylland, at beregningsmetoden for indtægtsopgørelsen på strækningen kan være forbundet med en væsentlig økonomisk usikkerhed.
  • Region Midtjylland pålignes et ekstra bestillerbidrag for øgede trafikselskabsomkostninger, såfremt regionen vælger at overtage trafikkøberansvaret.

 

Holstebro og Lemvig kommuner er positive overfor en regional varetagelse af togstrækningen, mens Ringkøbing-Skjern Kommune er betænkelig i forhold til risiko for lavere trafikomfang og usammenhængende køreplaner.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at udkast til brev om overtagelse af togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern til transport-, bygnings- og boligministeren godkendes, og

 

at der tages stilling til køb af tog, når der foreligger et oplæg til investeringsplan for Lemvigbanen.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede

at udkast til brev om overtagelse af togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern til transport-, bygnings- og boligministeren godkendes, idet det tydeliggøres i brevet, at regionen accepterer overdragelsen under visse forudsætninger, og

 

at der tages stilling til køb af tog, når der foreligger et oplæg til investeringsplan for Lemvigbanen.

 

Arne Lægaard var inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Liberal Alliance stemte imod.

 

Arne Lægaard erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

 

Mette Valbjørn og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådsmødet den 27. september 2017, hvor regionsrådet vedtager forudsætninger for overtagelse af togstrækningen Holstebro-Skjern

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-7-17

3. Oprettelse af nye uddannelsesudbud i Aarhus V og Aarhus C

Resume

AARHUS TECH og Langkær Gymnasium har ansøgt Undervisningsministeriet om at fusionere, og regionsrådet skal i den anledning afgive indstilling om den stedlige placering til Undervisningsministeriet om et nyt udbud af erhvervsuddannelsernes (EUD) grundforløb 1, HTX i Tilst og STX i Aarhus C.

 

Administrationen anbefaler, at den nye institution (fusionen mellem AARHUS TECH og Langkær Gymnasium) godkendes til at udbyde HTX og EUD grundforløb 1 i Tilst, men at den nye institution ikke godkendes til at udbyde STX i Aarhus C.

Forretningsudvalget indstiller, at det indstilles til undervisningsministeren,

at det sikres, at der også fremover er et STX-udbud i Tilst,

 

at den nye institution godkendes til at udbyde HTX i Tilst,

 

at den nye institution godkendes til at udbyde EUD grundforløb 1 i Tilst,

 

at den nye institution godkendes til at udbyde STX-udbud i Aarhus C, forudsat at antallet af oprettede STX-pladser i Aarhus C ikke overstiger antallet af oprettede STX-pladser i Tilst,

 

at den nye institution skal indgå i det forpligtende samarbejde for Østjylland, og

 

at regionsrådet i sin henvendelse til undervisningsministeriet udtrykker sin støtte til fusionen og dannelsen af Campus Vest.

 

Lone Langballe, Steen Thomsen, Jakob Rixen og Nicolaj Bang tog forbehold.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådets opgave

I henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre et sammenhængende udbud af ungdomsuddannelser. Opgaven omhandler den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde én eller flere ungdomsuddannelser i regionen. Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder.

 

I forbindelse med at Langkær Gymnasium og AARHUS TECH har ansøgt undervisningsministeriet om at fusionere (Bilag 1), anmodes Region Midtjylland om at afgive indstilling til undervisningsministeriet vedr. den stedlige placering af nye udbud af ungdomsuddannelser. Der ansøges om et nyt udbud af Erhvervsuddannelsernes Grundforløb 1, et HTX-udbud med placering på Campus V (Kildeparken 25, 8381 Tilst) og et nyt udbud af almen gymnasial uddannelse STX, der skal placeres på Campus C (Dollerupvej 2-4, 8000 Aarhus C).

 

Høringssvar

Da en fusion mellem Langkær Gymnasium og AARHUS TECH har stor indvirkning på ungdomsuddannelsesområdet i Aarhus, bad administrationen Langkær Gymnasium og AARHUS TECH om at gennemføre en høring så bredt som muligt med udgangspunkt i administrationens forslag til høringsliste. Der er ingen formelle krav til høringen. I forbindelse med fusionen har der været en høringsproces, hvor AARHUS TECH har udsendt resumér af forslaget i høring til uddannelsesinstitutionerne i Østjylland jf. høringslisten (Bilag 2). Kun Handelsfagskolen i Odder har ikke afgivet et høringssvar. Det bemærkes, at AARHUS TECH ikke har fremsendt resuméerne, de har udsendt til institutionerne, til administrationen.

 

Af høringssvarene (Bilag 2) fremgår det, at:

  • alle høringssvar giver deres støtte og opbakning til en udbygning af Campus V i Tilst med erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og HTX.
  • alle høringssvar fra STX-udbydere er imod et nyt STX udbud på Campus C i Aarhus C. Det anføres, at det materiale som STX-udbyderne har modtaget, er mangelfuldt, og det anfægtes, at der mangler kapacitet i centrum af Aarhus, som det bliver påstået i høringsmaterialet. Her dokumenterer høringssvarene med tal fra Undervisningsministeriet, at gymnasierne i Aarhus er overansøgt med ansøgere, der har bopæl uden for Aarhus. Desuden påpeger høringssvarene, at der 1. februar 2018 er vedtaget en lov, der skal sikre oplandsgymnasiernes elevgrundlag.

 

Udover de formelle høringssvar har AARHUS TECH fremsendt tre anbefalinger (Bilag 1) fra Aarhus Kommune, borgmester Jacob Bundsgaard, tidligere rådmand for Børn og Unge Bünyamin Simsek og nuværende rådmand for Børn og Unge Thomas Medom, der støtter fusionen. To af disse fremhæver særligt behovet for uddannelse i det vestlige Aarhus.

 

Administrationens bemærkninger

En optælling foretaget ud fra STX-ansøgningerne i 2017 (Bilag 3), viser at de 7 Aarhusgymnasier samlet havde en kapacitet på 1904 elever, mens der var 1488 ansøgere med bopæl inden for Aarhus bygrænse. Det eksisterende STX-udbud vurderes at derfor at dække behovet.

 

Lovgivningen

Screeningsansøgningen (Bilag 1) forudsætter, at der kan ske en omfordeling af kapaciteten mellem den nye institutions adresser, altså mellem Campus V og Campus C. Denne forudsætning kan ikke umiddelbart opfyldes, da kapacitetsfastsættelsen behandles i de forpligtende samarbejder. Ligeledes er det administrationens vurdering, at kapaciteten skal fastsættes for det enkelte udbudssted (ikke institutionen) ud fra de kriterier, som loven og regionsrådet opstiller for at udnytte den eksisterende kapacitet til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud overalt i regionen. Det betyder at kapaciteten på et udbudssted ikke kan være afhængig af kapaciteten på et andet udbudssted.

 

Det bemærkes ligeledes, at optagelse på HTX og STX forudsætter, at optagelsen af elever sker på det konkrete udbudssted således, at bestemmelserne i Bek. nr. 108 af 04/02/2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser overholdes.

 

Regionsrådet indstiller til undervisningsministeren om den stedlige placering af HTX og GF1 i henhold til Lbk. nr. 1269 af 29/11/2017 § 34 og § 34b Bekendtgørelse om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og om STX i henhold til Lbk. nr. 1143 af 23/10/2017 § 10 stk. 1 og § 11 Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. 

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at den nye institution godkendes til at udbyde HTX i Tilst,

 

at den nye institution godkendes til at udbyde EUD grundforløb 1 i Tilst,

 

at den nye institution ikke godkendes til at udbyde STX-udbud i Aarhus C

 

at den nye institution skal indgå i det forpligtende samarbejde for Østjylland, og

 

at regionsrådet i sin henvendelse til undervisningsministeriet udtrykker sin støtte til fusionen og dannelsen af Campus Vest.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede

at den nye institution godkendes til at udbyde HTX i Tilst,

 

at den nye institution godkendes til at udbyde EUD grundforløb 1 i Tilst,

 

at den nye institution godkendes til at udbyde STX-udbud i Aarhus C, forudsat at antallet af udbudte STX-pladser i Aarhus C ikke overstiger antallet af udbudte STX-pladser i Tilst,

 

at den nye institution skal indgå i det forpligtende samarbejde for Østjylland, og

 

at regionsrådet i sin henvendelse til undervisningsministeriet udtrykker sin støtte til fusionen og dannelsen af Campus Vest.

 

Hanne Roed stemte imod indstillingen.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod, at den nye institution godkendes til at udbyde STX-udbud i Aarhus C, forudsat at antallet af oprettede STX-pladser i Aarhus C ikke overstiger antallet af oprettede STX-pladser i Tilst.

 

Mette Valbjørn og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-12

4. Godkendelse af forslag til proces for tilpasninger i det regionale rutenet

Resume

I 2017 besluttede regionsrådet at udskyde planlagte besparelser på knap 36 mio. kr. i den regionale kollektive trafik og indbyde kommunerne til at deltage i en undersøgelse af hele trafikområdet set i lyset af de aktuelle økonomiske udfordringer.

 

Resultatet af undersøgelsen skal danne grundlag for, at der politisk kan træffes beslutninger om den bedst mulige kollektive trafik i Region Midtjylland inden for de økonomiske rammer fra og med budget 2019.

 

Midttrafiks forventninger til udgifterne for busdriften er steget i forhold til den seneste budgetlægning. Besparelsesbehovet vurderes at udgøre ca. 40 mio. kr. i 2019.

 

Der er behov for politisk stillingtagen til den videre proces for gennemførelse af besparelser i den kollektive trafik på grund af de kommende politiske forhandlinger med kommunerne om besparelser og af hensyn til kommunernes budgetlægning for 2019.

 

Administrationen præsenterer to scenarier og foreslår, at der udarbejdes en plan for indfasning af ændringer i rutenettet.

Forretningsudvalget indstiller,

at besparelser i den regionale kollektive trafik indfases hurtigst muligt, dog senest med fuld virkning fra budgetåret 2021, og

 

at administrationen udarbejder en plan for indfasningen af besparelserne til godkendelse i regionsrådet.

 

Jacob Isøe Klærke og Else Kayser tog forbehold.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I 2017 besluttede regionsrådet at udskyde planlagte besparelser på knap 36 mio. kr. i den regionale kollektive trafik og indbyde kommunerne til at deltage i en undersøgelse af hele trafikområdet set i lyset af regionens aktuelle økonomiske udfordringer.

 

En analyse af den kollektive trafik, som en administrativ trafikstyregruppe står for, vil blive præsenteret for regionsråd og kontaktudvalg i april. I trafikstyregruppen sidder repræsentanter fra regionen, kommunerne og Midttrafik.

 

Både Midttrafik og kommuner har i drøftelserne om ændringer i den kollektive trafik tilkendegivet, at det ikke vurderes realistisk med større ændringer i rutenettet fra januar 2019. I følge Midttrafik indebærer de ændringer i rutenettet, der er lagt op til, store administrative trafikplanopgaver for trafikselskabet. Midttrafik opfordrer til et realistisk og robust oplæg til indfasning af ændringerne.

 

Midttrafiks seneste forventninger til udgifterne for busdriften er 4 mio. kr. højere end forudsat i budgetoverslagsårene. Det betyder, at besparelsesbehovet udgør ca. 40 mio. kr. i 2019. Der er tale om Midttrafiks skøn på nuværende tidspunkt.

 

På grund af de kommende politiske forhandlinger med kommunerne om besparelser og af hensyn til kommunernes budgetlægning for 2019, er der behov for politisk stillingstagen til den videre proces for gennemførelse af besparelser i den kollektive trafik.

 

Administrationen kan pege på følgende to muligheder for den videre proces, som tager udgangspunkt i et besparelsesbehov på 40 mio. kr. årligt:

 

Scenarie 1 Fuld tilpasning til budget

Regionsrådet træffer beslutning om, at der skal findes en reduktion på kollektiv trafik på forventet 40 mio. kr. med virkning fra januar 2019. Den endelige beslutning træffer regionsrådet i forbindelse med vedtagelse af budget 2019 i september.

 

Midttrafik anmodes om at udarbejde et katalog dels med ruter, der ikke betjener væsentlige mellemkommunale rejsestrømme og større byer i hver sin kommune, dels sekundære ruter, hvor de større byer i hver sin kommune er betjent af anden hovedlinje, f.eks. tog eller X-bus. Der forhandles med kommunerne om finansiel overtagelse af ruter. Et alternativ hertil er nedlæggelse af busruter.

 

Tidsplanen for dette scenarie vil være stram og udfordres af eventuelle bilaterale møder/forhandling med kommuner og muligheden for borgerinddragelse.

 

Scenarie 2 Besparelsen indfases over en periode

Regionsrådet træffer beslutning om at reducere udgifterne i den kollektive trafik over en periode. Dette kunne være over 3 år med besparelser på 13,3 mio. kr. hvert år med virkning fra 1. januar 2019.

 

Omfanget af besparelser de enkelte år kan eventuelt variere afhængig af tidspunktet for ændringer i rutenettet. Almindeligvis sker ændringer i forbindelse med et sommerkøreplanskifte og får således kun halvårsvirkning i det pågældende år.

 

Scenariet giver mulighed for yderligere analyser, bilaterale møder/forhandling med kommuner og borgerinddragelse.

 

Regionsrådet har nedsat et midlertidigt udvalg for kollektiv trafik. Med dette scenarie bliver det muligt at anvende resultatet af det midlertidige udvalgs arbejde i en samlet strategi for mobiliteten i regionen.

 

Konsekvenserne af scenarie 2 er, at der skal gennemføres besparelser på de øvrige områder inden for regional udvikling, fordi disse kommer til at finansiere indfasningen. Det betyder, at rammen til kultur, erhvervsudvikling og miljø reduceres med yderligere 8,7 mio. kr. i budgetår 2019 i forhold til det, der er planlagt i budgettet for 2018. Samlet set er besparelsesbehovet i 2019 hermed på 26,7 mio. kr. på regional udviklings øvrige områder. I 2020 vil behovet være på 13,3 mio. kr., hvorved der kan tilbageføres 13,3 mio. kr. til kultur, uddannelse og erhvervsudvikling. Og i 2021 er spareplanen på regional kollektiv trafik fuldt indfaset og rammen til kultur, uddannelse og erhvervsudvikling vil være tilbage på 2017-niveau.

 

Skematisk kan spareplanen skitseres således:

 

 

Behandling af køreplanforslag og plan for indfasning af besparelser

Regionsrådets beslutning om den videre proces for besparelser i den kollektive trafik har sammenhæng med andet punkt på dagsordenen, hvor regionsrådet skal tage stilling til forslag fra Midttrafik om ændring af køreplaner gældende fra ordinært køreplanskifte i juli 2018.

 

Af hensyn til den igangværende proces om gennemførelse af besparelser foreslår administrationen, at regionsrådet følger administrationens anbefalinger til køreplan for de enkelte ruter, idet Midttrafik samtidig gøres opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at gennemføre ændringer på de regionale ruter ved et senere ekstraordinært køreplanskifte. Tidspunktet for et sådant køreplanskifte vil indgå i en plan for indfasningen af besparelser, som administrationen vil fremlægge til godkendelse for regionsrådet.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at besparelser i den regionale kollektive trafik indfases over en periode på 3 år, og

 

at administrationen udarbejder en plan for indfasningen af besparelserne til godkendelse i regionsrådet.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede

at besparelser i den regionale kollektive trafik indfases hurtigst muligt, dog senest med fuld virkning fra budgetåret 2021, og

 

at administrationen udarbejder en plan for indfasningen af besparelserne til godkendelse i regionsrådet.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Socialistisk Folkeparti stillede forslag om, at sagen udsættes.

 

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for.

Øvrige stemte imod

 

Socialistisk Folkeparti stillede forslag om en ændring af 2. at til, at administrationen udarbejder en plan for indfasningen af besparelserne, der tager udgangspunkt i en hurtigst mulig indfasning eller alternativt en gradvis indfasning over tre år med en tredjedel af beløbet hvert år.

 

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for.

Øvrige stemte imod.

 

Indstillingen blev vedtaget.

 

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-12

5. Godkendelse af forslag til ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet 1. juli 2018

Resume

Midttrafik har haft forslag til køreplanændringer for de regionale ruter i offentlig høring og fremsender de endelige forslag til godkendelse i regionsrådet. Ændringer træder i kraft fra køreplanskiftet den 1. juli 2018. For hovedparten af busruterne er der tale om mindre justeringer af de nuværende køreplaner.

 

Af hensyn til igangværende proces om besparelser i den regionale kollektive trafik foreslår administrationen, at regionsrådet følger administrationens anbefaling til Midttrafiks forslag til køreplanændringer. Der er vedlagt en oversigt med forslag til køreplanændringer og administrationens anbefaling til beslutning. Samtidig anbefales det at gøre Midttrafik opmærksom på, at der kan blive behov for yderligere ændringer på de regionale busruter, eventuelt i forbindelse med et ekstraordinært køreplanskifte i 2019.

 

På grund af regionens økonomiske udfordringer for den kollektive trafik kan administrationen ikke anbefale serviceudvidelser på de enkelte ruter.

 

Godkendelse af administrationens anbefalinger betyder en årlig besparelse 350.000 kr., som får halvårsvirkning i 2018.

Forretningsudvalget indstiller,

at administrationens anbefalinger til Midttrafiks forslag om ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juli 2018 godkendes, og

 

at Midttrafik orienteres om, at regionen senere kan træffe beslutning om yderligere ændringer i rutenettet, eventuelt gældende fra et ekstraordinært køreplanskifte i 2019. 

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Midttrafiks forslag til ændringer

Efter en offentlig høring af forslag til køreplaner for de regionale busruter gældende fra køreplanskiftet 1. juli 2018 har Midttrafik fremsendt de endelige køreplanforslag. Forslagene er beskrevet i vedlagte oversigt og høringsblade. I oversigten og på hvert høringsblad har administrationen påført sin anbefaling til regionsrådets beslutning for den enkelte rute. For hovedparten af de regionale busruter er der tale om mindre tilpasninger og optimeringer af buskørslen uden væsentlige passagermæssige konsekvenser.

 

Regionen har i sit budget for 2018 afsat 343,3 mio. kr. til kollektiv trafik og i budgetoverslagsår 2019 er der afsat 322,5 mio. kr. Godkendes administrationens anbefalinger, vil forslag til ændringer på de regionale ruter betyde, at udgifterne reduceres med 350.000 kr. årligt med halvårsvirkning i 2018. Det er vurderingen, at regionens økonomiske ramme til kollektiv trafik i 2018 vil kunne holde, mens det ikke vil være muligt at overholde rammen for 2019.

 

Administrationens bemærkninger til forslag om køreplanændringer

På baggrund af regionens økonomiske udfordringer for den kollektive trafik kan administrationen ikke anbefale serviceudvidelser på de enkelte ruter.

 

Til Midttrafiks køreplanforslag skal administrationen særligt bemærke følgende:

 

Forslag til ændringer på ruterne 60, 73 og 215 i Silkeborg-området

Midttrafik har sammen med Silkeborg Kommune arbejdet med forslag til omlægninger på flere regionale ruter til uddannelsesstederne i Silkeborg for at imødekomme kritik fra elever på bl.a. Silkeborg Gymnasium over rejsetider, ventetider og busskift.

 

Rute 60 Viborg-Kjellerup-Silkeborg:

På en morgentur foreslår Midttrafik, at Silkeborg Kommune tilkøber ekstra kørsel mellem Thorning og Kjellerup, samt at turen lægges senere og får ændret linjeføring i Silkeborg af hensyn til elever til teknisk skole og gymnasiet. Herved sparer kommunen kørsel på en lokalrute og passagerer undgår skift i Kjellerup. Årlig udgift til ekstra kørsel ca. 33.000 kr.

 

Rute 73 Randers-Bjerringbro-Silkeborg:

Midttrafik foreslår, at afgange på rute 73 tilrettelægges, så de på flere afgange morgen og eftermiddag betjener Silkeborg Gymnasium. Årlig udgift til ekstra køretid ca. 23.000 kr.

 

Rute 215 Vejle-Nørre Snede-Silkeborg:

Midttrafik foreslår at oprette ekstra ture morgen og eftermiddag på rute 215 i Silkeborg Kommune, på strækningen Bryrup-Them-Silkeborg-teknisk skole/gymnasiet. Endvidere foreslår Midttrafik, at kommunen tilkøber kørsel fra Hjøllund til Bryrup. Den ekstra kørsel foreslås finansieret delvist ved at nedlægge særlige dubleringsbusser i spidsbelastningstidsrum, hvor passagererne ikke kan være i de ordinære busser på ruten. Den årlige udgift til ekstra kørsel udgør ca. 136.000 kr.

 

Administrationen anbefaler, at behandling af forslagene for ruterne 60, 73, og 215 udskydes, så de kan indgå i processen med besparelser på det regionale rutenet, herunder dialog med kommunerne om fordelingen af regionale og kommunale opgaver. Med hensyn til forslagene om ændringer på ruterne 60 og 215 er det administrationens opfattelse, at der er tale om kørsel, der udelukkende betjener passagerer indenfor Silkeborg Kommune.

 

Flexbus forsøg på rute 212 Randers-Auning-Ryomgård-Kolind-Ebeltoft

Midttrafik foreslår at nedlægge svagt benyttede afgange på strækningen Ebeltoft-Ryomgård, og erstatte disse med Flexbus. Flexbus er teletaxi, der betjener stoppesteder på busruten, og som kun kører hvis turen er bestilt i forvejen. Taksten er den samme som med bus, og der kan benyttes periodekort og mobilapp-billetter, men ikke rejsekort.

 

Det er Midttrafiks vurdering, at Flexbus i mange områder og på tidpunkter med få passagerer kan være velegnet som tilbringertrafik til andre busruter, letbane eller tog. Den årlige udgift til Flextur på rute 212 afhænger af benyttelsen, som er meget usikker. Midttrafik har beregnet, at hvis 25 % af turene udføres, vil det betyde en årlig udgift på ca. 460.000 kr. Besparelsen ved at nedlægge de foreslåede busture udgør ca. 400.000 kr.

 

Administrationen anbefaler, at forslaget udskydes, så det kan indgå i processen med besparelser på det regionale rutenet, herunder dialog med kommunerne om fordelingen af regionale og kommunale opgaver.   

 

Proces for gennemførelse af besparelser i den kollektive trafik

Af hensyn til igangværende proces om besparelser i den regionale kollektive trafik foreslår administrationen, at regionsrådet følger administrationens anbefalinger til Midttrafiks køreplanforslag, og at Midttrafik orienteres om, at regionsrådet senere kan træffe beslutning om yderligere ændringer på de regionale busruter eventuelt gældende fra et ekstraordinært køreplanskifte.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at administrationens anbefalinger til Midttrafiks forslag om ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juli 2018 godkendes, og

 

at Midttrafik orienteres om, at regionen senere kan træffe beslutning om yderligere ændringer i rutenettet, eventuelt gældende fra et ekstraordinært køreplanskifte i 2019.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede

at administrationens anbefalinger til Midttrafiks forslag om ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juli 2018 godkendes, og

 

at Midttrafik orienteres om, at regionen senere kan træffe beslutning om yderligere ændringer i rutenettet, eventuelt gældende fra et ekstraordinært køreplanskifte i 2019. 

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-314-17

6. Godkendelse af plan for indsatsen på jordforureningsområdet 2018

Resume

Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner ansvaret for den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Regionsrådet udarbejder derfor årligt en plan for indsatsen på jordforureningsområdet.

 

I 2018 vil regionen fortsætte indsatsen for at beskytte grundvandsressourcen mod forurening og for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde.

 

Forretningsudvalget indstiller,

at indsatsplan for jordforurening 2018 godkendes.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Godkendelse af plan for indsatsen på jordforureningsområdet blev behandlet første gang i udvalg for regional udvikling den 7. februar 2018 og efterfølgende i forretningsudvalget den 22. februar 2018. Forretningsudvalget har sendt sagen tilbage til udvalget for regional udvikling til fornyet drøftelse.

 

Forretningsudvalget ønsker svar i sagen på, hvornår og hvordan en grund får tilknyttet label om forurening, og om regionen er forpligtet til at undersøge de forurenede grunde nu, når der alligevel ikke er midler til afværgeforanstaltning i de næste mange år. Desuden ønsker Forretningsudvalget, at udvalg for regional udvikling drøfter et forslag om at undersøge flere grunde og lave færre afværgeforanstaltninger.

 

Regionens kortlægning af forurenede og mulig forurenede grunde

Ifølge Jordforureningsloven er det regionens opgave at forebygge og forhindre sundhedsskadelige virkninger fra jordforureninger og relaterede grundvandsforureninger.

 

Jord- og grundvandsforureninger stammer typisk fra virksomheder og industri, som gennem tiden har brugt forskellige typer af kemikalier. I Region Midtjylland kender vi ca. 3.300 forurenede grunde (V2), mens ca. 5.300 grunde er vurderet som muligt forurenede (V1).

 

Regionerne kortlægger de arealer, som man enten forventer eller ved er forurenede, rådgiver om anvendelsen af forurenede arealer og står for eventuel oprydning eller andre tiltag, der har til formål at mindske risikoen ved forurenede arealer.

 

Kortlægningen af de muligt forurenede grunde (V1) sker med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger og efter en konkret individuel vurdering af de historiske aktiviteter på den enkelte grund. Vejledningerne beskriver hvilke brancher og aktiviteter, som ud fra erfaring kan føre til en jordforurening på grunden - på listen over brancher findes der blandt andet trykkerier, renserier, autoværksteder, maskinfabrikker m.fl. Det er regionernes opgave systematisk at opspore de grunde, hvor aktiviteterne har fundet sted. Region Midtjylland afsluttede den systematiske V1-kortlægning af muligt forurenede arealer i 2011. Kortlægning af grunde, som er forurenede (V2), sker ud fra konkret viden om jordforurening. Som regel er denne viden opnået gennem en forureningsundersøgelse enten udført af regionen eller af grundejer selv.

 

Prioritering af indsatsen i Region Midtjylland

Jordforureningsloven har en overordnet prioritering, som betyder, at den offentlige indsats skal koncentreres de steder, hvor forurening kan have skadelig virkning på: 

  1. grundvand (drikkevand)
  2. boligområder eller børneinstitutioner
  3. overfladevand og natur.

 

Da der er mange forurenede eller muligt forurenede grunde, foreskriver Jordforureningsloven, at regionernes indsats skal ske i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge. Hvordan regionen indenfor denne ramme disponerer indsatsen, er i høj grad op til regionen selv, herunder hvilke midler, der afsættes til henholdsvis undersøgelses- og afværgeforanstaltninger indenfor regional udviklings budget. Det er også regionen selv, som konkret beslutter på hvilke grunde, der iværksættes indsats.

 

Miljøområdets strategi er udarbejdet inden for rammerne af Region Midtjyllands Vækst- og Udviklingsstrategi. Strategien for 2014-2017, som forslaget til jordforureningsplan 2018 bygger videre på, er vedlagt. I strategien og i forslaget til jordforureningsplan 2018 deles indsatsen omtrent ligeligt for at sikre rent grundvand og for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede boliggrunde.

 

Der skal udarbejdes en ny strategi for miljøområdet, når der den nye vækst og udviklingsstrategi er vedtaget. Indsatsen overfor overfladevand og natur følger en separat tidsplan og skal først påbegyndes efter 2020.

 

Region Midtjylland sigter efter at udføre en balanceret indsats, der omfatter både undersøgelser af V1- og V2-kortlagte grunde og afværgetiltag, der skal sikre rent grundvand og hjælpe boligejere på forurenede grunde. I 2017 arbejdede regionen med ca. 200 indledende forureningsundersøgelser, 71 videregående undersøgelser og 37 afværge- og oprensningsprojekter. De fleste afværgeprojekter er på forurenede boliggrunde, hvor forureningsdampe hindres i at trænge fra jorden ind i boligen.

 

Jordforureningsplan 2018

Jordforureningsplanen 2018 beskriver fokusområder og handleplan for årets indsats. Indsatsen er beskrevet i detaljer i årsprogrammerne for afdelingens driftsområder. Udkastet til "Indsats for jordforurening 2018" er vedhæftet som bilag.

 

Miljøs økonomiske ramme for jordforureningsområdet og tilhørende udviklingsprojekter er i 2018 på ca. 39 mio. kr. og 43 årsværk.

 

I 2018 vil regionen fortsat have fokus på indsatsen for 

  • beskyttelse af grundvandet og arbejdet med at skabe overblik over risikoen fra pesticidforureninger, som stammer fra spild og deponeringer af sprøjtemidler.
  • at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede og muligt forurenede grunde.

 

Kerneopgaverne omkring den miljø- og sundhedsprioriterede undersøgelses- og afværgeindsats vil således igen i 2018 være i fokus.

 

Kort præsentation af udkastets indsatsområder:

 

Indledende og videregående forureningsundersøgelser 

Regionen forventer i 2018 at igangsætte ca. 160 indledende forureningsundersøgelser, hvoraf ca. 120 grunde fremgår af den aktivitetsliste, som indgår i Jordforureningsplanen 2018. De 120 grunde er udvalgt efter høring af de midtjyske kommuner. Det endelige antal afhænger af undersøgelsernes omfang.

 

Derudover er 72 grunde prioriteret til videregående forureningsundersøgelser. Det drejer sig om 29 undersøgelser af boliggrunde og 43 grundvandsundersøgelser.

 

Afværge, drift og overvågning

I 2018 gennemføres afværgeprojekter på 20 grunde, heraf er 15 boliggrunde. Endvidere vil regionen videreføre en længerevarende drifts- og overvågningsindsats på ca. 30 forurenede grunde, hvor der tidligere har været udført, eller hvor der pt. er aktiv afværge.

 

En af de større sager i 2018 er oprensningen af et tidligere renseri i Boulstrup i Odder Kommune. Jordforureningen er spredt på over 2.000 m2 og til det primære drikkevandsmagasin i området. Forureningen udgør en trussel for områdets grundvandsressource, men ikke en akut trussel mod boliger i området. Oprensningen forventes at ske i 2018-2019.

 

Andre opgaver

Sideløbende vil der være fokus på projekter om fx bæredygtig jordhåndtering, forberedelse af forhandlinger af "overfladevandsopgaven" med staten i 2019 og Cheminovas forureninger på Harboøre Tange.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at indsatsplan for jordforurening 2018 godkendes.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede

at indsatsplan for jordforurening 2018 godkendes.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

7. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Redegørelse fra "det tredje øje" vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet

Resume

Revisionsfirmaet Ernst & Young, der sammen med Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, fungerer som 3. øje for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, har udarbejdet en redegørelse vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg. Redegørelsen og administrationens kommentarer hertil fremlægges hermed. 

Forretningsudvalget indstiller,

at redegørelsen vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg tages til efterretning.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

På regionsrådets møde den 27. september 2017 blev "det tredje øje"-rapporten for Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg for 2. kvartal 2017 behandlet. I den forbindelse besluttede regionsrådet, at "det tredje øje" i et supplerende notat skulle beskrive processen om vedvarende problemer i forhold til kvaliteten i rådgivningen fra projektgruppen Viborg, vurdere effekten af bygherres bestræbelser på at rette op i forhold til kvaliteten samt vurdere projektkvaliteten i forhold til byggeriets stade, tid og økonomi.

 

På regionsrådsmødet den 25. oktober 2017 blev "det tredje øjes" oplæg til en opgavebeskrivelse for udarbejdelsen af redegørelsen, godkendt. Af opgavebeskrivelsen fremgik, at "det tredje øje" for at besvare spørgsmålene ville gennemføre interviews med projektets parter med henblik på at vurdere de "oplevede udfordringer", ligesom de ville inddrage data, der tidligere er fremlagt i "det tredje øje"-rapporter. Der er ikke tale om en byggefaglig granskning af projektmaterialet.

 

"Det tredje øje" afleverede i oktober 2017 sin redegørelse til administrationen. Administrationen fandt ikke, at "det tredje øjes" redegørelse var anvendelig i forhold til den stillede opgave. Årsagen var, at "det tredje øje" i redegørelsen baserede sig på vurderinger i "bagklogskabens lys" frem for at vurdere parternes handlinger ud fra den konkrete viden på daværende tidspunkt. "Det tredje øje" ville ikke umiddelbart vedkende sig denne kritik, og efter aftale med "det tredje øje" fremsendte administrationen konkret materiale til uddybning af administrationens kritikpunkt.

 

"Det tredje øje" har på baggrund heraf revideret redegørelsen. Redegørelsen er vedlagt sammen med en gennemgang af de væsentligste forhold, som redegørelsen peger på. Det foreslås, at redegørelsen tages til efterretning.

 

Samlet set noterer administrationen sig, at det fremgår af "det tredje øjes" redegørelse, at bygherre, entreprenører og byggeledelse giver udtryk for, at omfanget af mangler er større i projektmaterialet for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, end de har set i andre projekter af samme kompleksitet. Redegørelsen bekræfter samtidig administrationens opfattelse af, at nogle af de valg, der blev truffet op til udbuddet, ville have været anderledes, hvis man dengang havde haft den viden, man har i dag.

 

For at håndtere projektets udfordringer har projektafdelingen udarbejdet en række særlige indsatsområder for de sidste faser af byggeriet. Indsatsområderne er vedlagt til orientering.

 

Hospitalsudvalget indstillede i februar til forretningsudvalget, at punktet blev udsat, idet udvalget ønskede at få afdækket yderligere aspekter af sagen, herunder juridiske. Disse aspekter er afdækket i bilag 3 til dette punkt (bilaget er fortroligt). Hospitalsudvalget anbefalede i marts, at Region Midtjylland med henblik på fremtidige prækvalifikationer undersøger, om det er muligt at udelukke de rådgiverfirmaer, der er en del af Projektgruppen Viborg. Dette spørgsmål er afdækket i bilag (bilaget er fortroligt). 

 

Redegørelsens indhold

I det følgende gennemgås hovedlinjerne i "det tredje øjes" redegørelse, spørgsmål for spørgsmål, og bygherres syn herpå.

 

Hvad har processen været/hvad har de forskellige parter bagudrettet gjort for at komme problemerne til livs

 

"Det tredje øjes" svar

"Det tredje øje" vurderer, at forløbet har været præget af udfordringer, herunder særligt forholdet mellem bygherre og Projektgruppen Viborg siden de tidligere projekteringsfaser. Projektets parter har forsøgt forskellige styringsmæssige tiltag for at komme problemerne til livs, herunder gentagne granskninger af projektmaterialet, dialog, logning af ændringer mv. Disse tiltag har dog ikke haft den ønskede effekt, idet der løbende har været udeståender i projektmaterialet, også på tidspunktet for udbud. I udførelsesfasen har forløbet været præget af, at projekteringen trækker ud, og at bygherre og entreprenører løbende påberåber sig fejl og mangler i projektmaterialet, også på tidspunktet for udbud, ligesom manglende projekteringsledelse fra Projektgruppen Viborg opleves at udfordre den løbende opretning af projektmaterialet og projektets fremdrift.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen tilslutter sig "det tredje øjes" vurdering af, at forløbet har været præget af, at der har været gentagne forsøg på at komme problemerne til livs, men at de ikke får den ønskede effekt. En række forskellige tiltag har været søsat for at dæmme op for manglerne i projektmaterialet, og Projektafdelingen har brugt mange ressourcer på dels at følge op på Projektgruppen Viborgs arbejde og dels stille krav til Projektgruppen Viborg omkring opretninger af materialet m.m.

 

Af bilag 1 fremgår en tidslinje for forløbet omkring udbuddet. Tidslinjen beskriver forløbet, fra projektet blev startet op med valget af Bygherrerådgiver, gennem arbejdet med at få udbudsmaterialet klar, til udfordringerne med projektmaterialet begynder at vise sig.

 

Har bygherres, bygherrerådgivers og totalrådgivers bestræbelser på hver især at rette op på problemerne været tilstrækkelige, eller kunne nogen af parterne have gjort mere på et tidligere tidspunkt for at få løst problemerne - i så fald hvem?

 

"Det tredje øjes" svar

"Det tredje øje" vurderer, at bygherre i høj grad har forsøgt at håndtere de løbende udfordringer med projektmaterialet i både projekterings- og udførelsesfasen, herunder i forskellige forsøg på at forbedre samarbejdet mellem bygherre og Projektgruppen Viborg. "Det tredje øje" vurderer dog, at bygherre på en række punkter har truffet beslutninger, der har øget bygherres risikoeksponering med de afledte økonomiske og tidsmæssige konsekvenser for bygherre, dette kan have. Bygherres risici øges således væsentligt, dels med beslutningen om at gå i udbud med den kvalitet projektmaterialet havde på det givne tidspunkt, dels ved valget af udbuds- og entreprisestrategi.

 

"Det tredje øje" vurderer samlet set, at beslutningen om at gå i udbud væsentligt øgede bygherres risikoeksponering forud for projektets udførelsesfase, idet det projektmateriale, der lå til grund for udbuddet, var ufuldstændigt.

 

"Det tredje øje" vurderer således, at den valgte entreprise- og udbudsstrategi i denne fase øger bygherres risikoeksponering i forlængelse af den risikofyldte beslutning om at gå i udbud med projektmaterialets aktuelle færdiggørelsesgrad. Udbuds- og entreprisestrategien er særligt risikofyldt set i lyset af, at der på dette tidspunkt fortsat udestår projektering, der øger risikoen for uklarhed i grænsefladerne mellem de enkelte entrepriser, såfremt projekteringen og 3D-modellerne ikke koordineres tilstrækkeligt på tværs. Endvidere synliggjorde tredjepartsgranskningen af projektets 3D-modeller i særdeleshed en grænsefladerisiko mellem entrepriser, idet det fremgik, at "3D bygningsmodeller vurderes enkeltvis til at være af middel kvalitet, med plads til forbedringer. Samlet er 3D-bygningsmodellerne dog af en så dårlig kvalitet, at de ikke kan anvendes til entydigt udbudsmateriale grundet manglende koordinering mellem fagene.

 

"Det tredje øje" vurderer, at Projektgruppen Viborg har undervurderet opgaven med at projektere et så komplekst byggeri med et konsortium, der har uens erfaring med at arbejde inden for tilsvarende rammer, herunder normer og byggeskikke. "Det tredje øje" vurderer, at Projektgruppen Viborg ikke i tilstrækkelig grad har evnet at udarbejde et fyldestgørende projektmateriale forud for udbud og sikre tilstrækkelig opretning af projektmaterialet, efterhånden som bygherre og entreprenører påberåber sig fejl og mangler heri i udførelsesfasen.

 

Projektgruppen Viborg har haft gentagne vanskeligheder ved at udarbejde et projektmateriale af en for bygherren tilfredsstillende kvalitet, herunder indarbejdelse af kommentarer fra bygherre og projektgranskninger forud for udbuddet. Hertil kommer gentagne samarbejdsudfordringer og manglende månedsrapportering fra Projektgruppen Viborgs side.

 

Administrationens bemærkninger

Afgørende for beslutningen om at gå i udbud var et ønske om fremdrift i projektet. At vente med at gå i udbud ville koste bygherre over 1 mio. kr. om måneden til drift af projektafdelingen samt udgifter til rådgivere. Derudover var priserne i byggebranchen i denne periode kraftigt stigende. Der var således blandt andet et økonomisk incitament bag beslutningen. Derudover oplevede bygherre sig på sikker grund i forhold til, at projektmaterialet ville blive rettet op inden for en overskuelig økonomisk ramme på ca. 0,5 mio. kr. umiddelbart efter udbuddet som lovet af Projektgruppen Viborg. Bygherrerådgiver anbefaler således bygherre at gå i udbud, såfremt en række forudsætninger opfyldes. En del af forudsætningerne blev håndteret før udbuddet, mens andre blev vurderet at kunne vente til efter udbuddet. Forløbet omkring udbuddet beskrives nærmere i bilag 1. Det må dog konkluderes efterfølgende, at projektmaterialet ikke blev rettet op i tilstrækkeligt omfang, og at dette forhold har givet store udfordringer for projektet. Set i bakspejlet tyder det på, at det sandsynligvis ville have været bedre at vente med at gå i udbud til projektmaterialet var rettet helt op.

 

I forhold til valg af udbudsstrategi er der fordele og ulemper ved de forskellige udbudstyper. Projektet påtog sig en risiko ved at vælge fagentreprise, ligesom projektet ville have påtaget sig andre risici ved en anden udbudsstrategi. Erfaringer fra Kolding-projektet havde vist, at der var en stor økonomisk fordel at hente ved udbud i fagentrepriser, ligesom Viborg-projektets tidligere gennemførte delprojekter viste gode erfaringer hermed. I Kolding-projektet betød tilretninger i projektet og valget af fagentreprise en besparelse på ca. 165 mio. kr. Blandt andet på baggrund heraf valgte man at læne sig op af disse erfaringer, da Kolding-projektet i størrelse og kompleksitet minder om Kvalitetsfondsprojektet i Viborg. Projektet påtog sig en risiko ved at vælge fagentreprise, ligesom projektet ville have påtaget sig andre risici ved en anden udbudsstrategi.

 

Administrationen er enig med "det tredje øje" i, at Projektgruppen Viborg har undervurderet opgaven, og at Projektgruppen Viborg har haft vanskeligt ved at udarbejde et projektmateriale i en for bygherren tilfredsstillende kvalitet. Relationen mellem Bygherre og Projektgruppen Viborg har blandt andet som konsekvens heraf været præget af samarbejdsudfordringer. Konsortiestrukturen hos Projektgruppen Viborg vurderes ligeledes af administrationen at have været problematisk.

 

Er der i Viborg en dårligere projektkvalitet end i tilsvarende byggerier (på samme stadie i byggeprocessen)? Eller ligner problemerne med projektkvaliteten det, man ser andre steder?

 

"Det tredje øjes" svar

Bygherre, entreprenører og byggeledelse oplever, at projektmaterialet er præget af især mangler, hvilket en stor del af projektets udfordringer i udførelsesfasen udspringer af. Disse parter giver endvidere indtryk af, at omfanget af mangler er større, end de har set i projekter af samme kompleksitet. Det store antal mangler medfører et stort antal tekniske forespørgsler og afledte tegningsrevisioner, hvilket øger kompleksiteten i udførelsen af projektet, da flere entreprenører løbende skal forholde sig til nyt tegningsmateriale og gennemgå dette forud for påbegyndelsen af arbejderne. Samtidig oplever nogle entreprenører, at nye tegninger ikke ledsages af notater, der beskriver, hvilke ændringer der er foretaget i forbindelse med revisionen, hvorfor de selv skal identificere dem i tegningerne. Nogle entreprenører oplever endvidere, at ændringer tilføjet i én revision er fjernet i den næste revision.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen noterer sig, at det fremgår af "det tredje øjes" redegørelse, at bygherre, entreprenører og byggeledelse giver udtryk for, at omfanget af mangler er større i projektmaterialet for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, end de har set i andre projekter af samme kompleksitet.

Projektmaterialet har gennem projektets levetid afstedkommet tilbagevendende udfordringer. For at imødekomme de udfordringer, som dette forhold forventeligt fremadrettet vil medføre har Projektafdelingen valgt at fokusere på en række særlige indsatsområder i projektets restlevetid. Indsatsområderne gennemgås i bilag 2 til dette punkt.

 

Er der taget de mulige tiltag for at mindske sandsynligheden for, at problemerne gentager sig i fremtiden?

 

"Det tredje øjes" svar

Fejl og mangler i projektmaterialet vil vise sig efterhånden, som de forskellige entreprisers arbejde skrider frem. Samtidig må det forventes, at der fortsat opstår uforudsete udfordringer, særligt i grænsefladerne mellem de mange entrepriser, der er i gang på Byggepladsen.

 

Bygherre har løbende forsøgt at håndtere den udfordrede samarbejdsrelation til Projektgruppen Viborg med dialog. Dog er konfliktniveauet nu øget, hvorfor der er risiko for, at nye opståede problemer bliver vanskeligere at håndtere for bygherre som følge af det øgede konfliktniveau med Projektgruppen Viborg og som følge af, at projektgruppens tilstedeværelse i projektet er faldende. Projektets risikoprofil er dog generelt dalende, da byggeriet er fremskredet, og mange udfordringer allerede er håndteret. En styrkelse af bygherres egen projektorganisation med byggestrategiske kompetencer eller større inddragelse af bygherre til konflikthåndtering vurderer "det tredje øje" fortsat relevant i denne afsluttende fase af byggeriet.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen vurderer i lighed med "det tredje øje", at fejl og mangler i projektmaterialet vil vise sig efterhånden, som arbejdet skrider frem. Meget kan forebygges inden udbuddet ved at have et så gennemarbejdet projektmateriale som muligt. Men der vil være et efterslæb af opretninger af projektmaterialet af større eller mindre omfang, som vil vise sig, som projektet skrider frem. Projektafdelingen har bestræbt sig på at minimere udfordringerne efter udbud.

 

Historikken taget i betragtning er administrationen enig i, at fejl og mangler i projektmaterialet sandsynligvis desværre fortsat vil vise sig, men i dalende grad. Der tages højde for denne risiko i projektets reserver. Bygherre har gennem hele forløbet gennem dels et dialogspor og dels via aftaler om økonomi forsøgt at få rettet projektmaterialet endeligt op. Dette er desværre ikke lykkedes. Emnet behandles selvstændigt i bilag 1.

 

Administrationen er enig i, at samarbejdsrelationen mellem Projektafdelingen og Projektgruppen Viborg i perioder har været udfordret. Det er dog lykkedes at parkere uenigheder i selvstændige spor, således det ikke har overskygget projektet. Samarbejdet mellem Projektafdelingen og Projektgruppen Viborg behandles selvstændigt i bilag 1.

 

Administrationen er enig i, at det ville være gavnligt med en tilførsel af byggestrategiske kompetencer til projektorganisationen i denne fase af byggeprojektet. Og som regionsrådet er orienteret om, er byggechefen fra Det Nye Universitetshospital i Aarhus derfor blevet tilknyttet ledelsen i byggeriet ved Regionshospitalet Viborg. Kompetencer i Projektafdelingen behandles selvstændigt i bilag 1.

 

Vurderer I, at konsekvenserne ved den dårlige projektkvalitet er tilstrækkeligt indarbejdet i projektets tidsplaner og økonomiske risikobillede?

 

"Det tredje øjes" svar

"Det tredje øje" vurderer, at de konstaterede og mulige fremtidige udfordringers tidsmæssige konsekvenser i tilstrækkelig grad reflekteres i projektets aktuelle og nyligt godkendte tidsplan, men kræver fortsat opmærksomhed. "Det tredje øje" vurderer, at udfordringer, der opstår i forbindelse med færdiggørelse og idriftsætning, er et særligt opmærksomhedspunkt set i lyset af erfaringerne fra DNU.

 

Administrationens bemærkninger

Siden "det tredje øje" påbegyndte arbejdet med sin redegørelse, har Styregruppen for Kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg besluttet at udskyde indflytningen i det nye akutcenter. Regionsrådet blev orienteret herom den 5. december 2017.

 

Baggrunden for udskydelsen er, at fejl og mangler i projektmaterialet har forsinket byggeriet, og at man belært af erfaringer fra andre byggerier ønsker at sætte den fornødne tid af til at få gennemtestet og klargjort de nye rammer, inden hospitalspersonale og patienter rykker ind. Indflytningen i det nye Akutcenter udskydes således fire måneder i forhold til den godkendte udbudstidsplan, hvilket kan tilskrives fejl og mangler i projektmaterialet. Den første patient rykker ind otte måneder senere end hidtil planlagt. Som konsekvens heraf skal projektets reserver øges. Det planlægges, at sagen forelægges regionsrådet i marts 2018, hvor det kvalificerede beløb vil fremgå.

 

Administrationen er enig i "det tredje øjes" udlægning i forhold til tidsplan og økonomi og hæfter sig ved, at projektet arbejder på, at der også fremadrettet er de nødvendige reserver til stede i projektet.

 

Administrationen er enig i, at det er nødvendigt med et stort fokus på færdiggørelse og idriftsættelse og oplever, at Projektafdelingen har samme fokus herpå. Projektafdelingen er i efteråret 2017 blevet styrket med en projektleder med særligt ansvar for færdiggørelsesprocessen. Ansættelsen af byggechefen fra DNU højner de byggestrategiske kompetencer i projektorganisationen, ligesom hans erfaringer med færdiggørelse fra DNU vil komme Kvalitetsfondsprojektet i Viborg til gode.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at redegørelsen vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at redegørelsen vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget anbefaler, at Region Midtjylland med henblik på fremtidige prækvalifikationer undersøger, om det er muligt at udelukke de rådgiverfirmaer, der er en del af Projektgruppen Viborg.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådets møde den 27. september 2017: Beslutning om udarbejdelse af redegørelse.

Regionsrådsmødet den 25. oktober 2017: Godkendelse af Ernst & Youngs oplæg til en opgavebeskrivelse for udarbejdelsen af redegørelsen.

Hospitalsudvalgets møde den 5. februar 2018: Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Redegørelse fra "det tredje øje" vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

8. Kvalitetsfondsprojektet Regionshospitalet Viborg: Godkendelse af en forøgelse af projektets reserver, samt godkendelse af nyt Prioriterings- og Besparelseskatalog.

Resume

Byggeriet af Akutcentret på Regionshospitalet Viborg er forsinket med fire måneder, som udmeldt til regionsrådet i december 2017. Forsinkelsen er forbundet med ekstra udgifter. Derudover viser projektets prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici, at de afsatte reserver til projektet ikke er tilstrækkelige. Dette skyldes blandt andet fejl og mangler i projektmaterialet. På denne baggrund foreslås det at øge de centrale reserver med 29,6 mio. kr. finansieret af projektets ombygningsdel. Samtidig foreslås et opdateret prioriterings- og besparelseskatalog.

Forretningsudvalget indstiller,

at puljen til uforudsete udgifter i kvalitetsfondsprojektet i Viborg forøges med 29,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret ved tilpasning af omfanget af delprojekt 3 ombygning,

 

at det opdaterede Prioriterings- og Besparelseskatalog godkendes jf. bilag 1, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 4.

 
Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som udmeldt til regionsrådet i december 2017 har det været nødvendigt at revidere tidsplanen for byggeriet af akutcentret på Regionshospitalet Viborg. Selve byggeriet er forsinket med fire måneder i forhold til gældende udbudstidsplan, mens modtagelsen af den første patient udskydes med otte måneder. Det betyder, at byggeriet bliver afleveret den 31. august 2018, og at akutcentret er klar til at modtage den første patient i maj 2019. 

 

Baggrunden for udskydelsen er dels, at fejl og mangler i projektmaterialet har forsinket byggeriet og dels, at hospitalet belært af erfaringer fra andre byggerier ønsker at afsætte den fornødne tid til at få gennemtestet og klargjort de nye rammer, inden hospitalspersonale og patienter rykker ind.

 

Forsinkelsen af byggeriet er forbundet med væsentlige udgifter. Der skal eksempelvis drives byggeplads i længere tid med udgifter til eksempelvis skurby, affaldshåndtering, byggestrøm, forlænget byggeledelse og leje af entreprenørmateriel. Hertil kommer en række følgeudgifter til forcering af entreprenører samt forlængelse af projektafdelingen.

 

Projektets prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici opdateres løbende. Det sker blandt andet på baggrund af projektets risikoregister samt den løbende vurdering af udgifter til at håndtere nødvendige ændringer i byggeriet, eksempelvis som følge af fejl og mangler i projektmaterialet. I prognosen indgår også en forventning om udfaldet af de pt. kendte sager, som forventes afgjort i voldgiftsretten. Kapitaliseringen af eventuelle voldgiftssager er sket ved, at et eksternt advokatfirma har vurderet det sandsynlige økonomiske udfald, hvorefter 50 % af vurderingen er taget til indtægt, uanset om der er tale om et forventeligt positivt eller negativt udfald. Denne metode er afstemt med advokatfirmaet. Der forventes samlet set en indtægt i forbindelse med en eventuel voldgiftssag.

 

Forøgelse af projektets reserver

På baggrund af byggeriets forsinkelse samt projektets prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici indstilles det at styrke projektets centrale reserver med i alt 29,6 mio. kr. (indeks 88,8). Beløbet fordeler sig på fire overordnede kategorier: Forlænget byggetid, håndtering af fejl og mangler, Pris-/lønudfordringen og forlænget drift af projektafdelingen. 

 

I forhold til den forlængede byggetid er der afsat yderligere reserver til at håndtere, hvad den forlængede byggetid på i alt fire måneder forventes at koste. I forhold til håndtering af fejl og mangler indstilles der afsat yderligere reserver svarende til fremskrivning af det forventede ekstraordinære uforudsete forbrug. I forhold til pris-/lønudfordringen (forskellen mellem statens pris og lønregulering og udviklingens i byggeomkostningsindexet) er det nødvendigt at afsætte yderligere reserver, da den seneste prognose viser en stigning i forventningen til det endelige tab. Og i forhold til den forlængede drift af projektafdelingen er reserverne baseret på dels den nødvendige medarbejdersammensætning og dels den forlængede byggetid og færdiggørelsesperiode frem til ibrugtagning.

 

Det aktuelle reservebehov, udover de allerede afsatte reserver, udgør i alt 39,2 mio. kr. Heraf rummer projektets justeringsreserve 9,6 mio. kr., hvorfor der udestår at finde 29,6 mio. kr.

 

I nedenstående tabel 1 kan man se en opstilling af reservebehovet og finansiering heraf:

 

 

Med tilførslen af de 29,6 mio. kr. rummer projektets samlede pulje til uforudsete udgifter (central reservepost, der endnu ikke er udmøntet) i alt 74 mio. kr. jf. anlægsoverslaget. Dette svarer til projektets forventning til det samlede behov baseret på de nuværende kendte og forventede risici, herunder den antagelse, at omkostningerne forbundet med fejl og mangler vil fortsætte i samme niveau som tidligere.

 

Det er grundet projektets stade ikke længere muligt at realisere besparelser i delprojekt 2, akutcentret, hvorfor det er nødvendigt at styrke projektets centrale reserver med midler fra delprojekt 3, ombygninger af det eksisterende hospital.

 

Nyt delprojekt 3 og nyt Prioriterings- og Besparelseskatalog

Med den nødvendige tilpasning af delprojekt 3, ombygninger af det eksisterende hospital, er der behov for at gentænke det samlede delprojekt 3, så funktionaliteten og sammenhængskraften i hospitalet bibeholdes, herunder at den oprindelige arealdisponering på baggrund af det fremtidige kapacitetsbehov fastholdes.

 

Ligeledes er det nødvendigt at sammensætte delprojekt 3, så der er et Prioriterings- og besparelseskatalog, som kan tages i anvendelse løbende, hvis det bliver nødvendigt at indløse fremtidige besparelser i både delprojekt 2 og 3. Projektets nuværende Prioriterings- og besparelseskatalog består af en række funktioner, som kan spares helt eller delvist ud. På baggrund af størrelsen af det nødvendige besparelsesbehov, har styregruppen valgt at gentænke de muligheder, der er for at tilpasse ombygningsbehovet i niveau og omfang, fremfor at benytte Prioriterings- og Besparelseskataloget i dets nuværende form.

 

I nedenstående tabel 2 kan man se budgettet for delprojekt 3. Efter reduktionen på 29,6 mio. kr. resterer der 45,2 mio. kr. til delprojekt 3.

 

 

Det foreslås, at der arbejdes videre med et delprojekt 3, der opdeles i to runder. Runde 1 er ombygninger eller renoveringer, som sikrer sammenhængskraften i hospitalet. Runde 1 har en samlet volumen på 19,2 mio. kr. og forventes igangsat med programmering og efterfølgende projektering og udbud snarest, så projektet kan udføres, når akutcentret er taget i brug. Projektafdelingen er ved at afklare udbuds- og entrepriseformen for runde 1, hvorefter regionsrådet forelægges en indstilling med den valgte udbudsstrategi medio 2018.

 

Igangsætning af runde 2 afventer ibrugtagningen af akutcentret og vil således fungere som projektets Prioriterings- og Besparelseskatalog. Runde 2 har en samlet volumen på 26 mio. kr. Nedenstående tabel viser indholdet i henholdsvis runde 1 og 2.

 

Runde 1

Runde 1 består af en let ombygning og renovering af Dialysen og Nyreklinikken. Ombygningen samler de to kliniske funktioner, der i det daglige har et nært samarbejde, i et nyt areal, som medfører mere og nødvendig plads til funktionerne. Flytningen fra deres nuværende placering muliggør en kapacitetsudvidelse af Hjertemedicinsk Klinik, som fremadrettet forventes at få et større pladsbehov. Klinikken udvides og renoveres. Herudover rummer runde 1 en ombygning af Intensiv, som medfører en nødvendig kapacitetsudvidelse af såvel Intensiv som opvågningen, ligesom Intensiv ombygges efter nutidens standarder. For runde 1 gælder, at samtlige ombygninger og renoveringer sker ud fra et nødvendigt kapacitetsmæssigt behov for udvidelse. Både Dialysen og Intensiv har flere arbejdsmiljømæssige udfordringer på grund af deres nuværende udformning, så en udvidelse er tiltrængt og understøttende for at sikre et sammenhængende og funktionelt hospital.

 

Runde 2

Runde 2 består af en ombygning af tre eksisterende operationsstuer, som omdannes til to større, fleksible ultra-rene operationsstuer. Ombygningen bringer operationsstuerne op i renhedsklasse, således at de kan klassificeres som ultra-rene stuer, ligesom deres størrelse muliggør en mere fleksibel anvendelse. Herudover består runde 2 af ombygning af østsiden af to sengeetager. På den ombyggede side ombygges der til en- og to-sengsstuer. I forbindelse med ombygningen etableres direkte adgang fra stuerne til eget badeværelse, der lever op til de aktuelle arbejdsmiljøkrav. På vestsiden, der ikke ombygges, er der i forvejen en- og to-sengsstuer, som fremadrettet i udgangspunkt vil blive anvendt som en-sengsstuer, men med mulighed for at placere en ekstra seng ved overbelægning. På vestsiden har de eksisterende badeværelser indgang fra stuerne. For runde 2 gælder, at ombygningerne er sekundære i forhold til runde 1 med hensyn til at sikre sammenhængskraften på hospitalet.

 

Tabel 3 viser indholdet af runde 1 og 2, og den underliggende økonomi:

 

 

Til såvel runde 1 som 2 er der afsat en pulje til uforudsete udgifter på 15 %. Ændringerne i delprojekt 3 vil nødvendiggøre en ny programmerings- og projekteringsfase, som forventes igangsat for runde 1 medio 2018. Regionsrådet forelægges en indstilling herom i forbindelse med valg af udbudsstrategi.  

 

Hvad udgår af delprojekt 3

Den nye sammensætning af delprojekt 3 i henhold til den tilbageværende økonomiske ramme betyder, at graden af ombygninger er blevet tilpasset. For at kunne realisere de nødvendige centrale reserver er der udgået én funktion af delprojekt 3, nemlig Opvågningen. Den ligger i relation til Intensiv og på trods af, at den ikke ombygges som planlagt, vil de kapacitetsmæssige udfordringer blive løst som følge af, at Intensiv ombygges. Herudover er ombygningsgraden af Dialysen og Nyreklinikken, Hjertemedicinsk Klinik og sengeetagerne blevet reduceret for at realisere den nødvendige besparelse. Det vurderes dog fortsat, at ombygningen er tilstrækkelig til at opnå de ønskede kapacitetsmæssige behov.

 

Finansiering  

Af nedenstående tabel 2 fremgår rådighedsbeløb og finansiering. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 3 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.  

 

 

 

Pulje til Viborg-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg herefter følgende i årene 2018-2020:

 

 

 

Puljen til om- og tilbygning på Regionshospitalet Viborg består af rådighedsbeløb til brug for Viborg-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er udmøntet. 

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at puljen til uforudsete udgifter i kvalitetsfondsprojektet i Viborg forøges med 29,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret ved tilpasning af omfanget af delprojekt 3 ombygning,

 

at det opdaterede Prioriterings- og Besparelseskatalog godkendes jf. bilag 1, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 4.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at puljen til uforudsete udgifter i kvalitetsfondsprojektet i Viborg forøges med 29,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret ved tilpasning af omfanget af delprojekt 3 ombygning,

 

at det opdaterede Prioriterings- og Besparelseskatalog godkendes jf. bilag 1, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 4.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

9. Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg: Tredje øje rapport for 4. kvartal 2017

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øje" har i sin rapport givet anbefalinger og bemærkninger i forhold til forøgelsen af projektets reserve, at projektet har valgt at ikke at anvende en udførelsestidsplan samt i forhold til projektets budget til uforudsete udgifter.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 4. kvartal 2017 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå. Der henvises til vedlagte bilag for samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten.

 

"Det tredje øjes" hovedanbefalinger:

 

Akutcenter (delprojekt 2)

Ny forøgelse af projektets centrale reserve

"Det tredje øje" erfarer i 4. kvartal 2017, at projektets afleveringstidspunkt er udskudt fra den 26. april 2018 til den 31. august 2018 med ibrugtagning i maj 2019, og at der som følge af denne forsinkelse på ny er behov for at indløse reserver. Omfanget af dette besparelsesbehov kendes endnu ikke, idet der først skal gennemføres en temadrøftelse med byggeudvalget primo 2018, herunder om konsekvenserne for ombygningsprojektet, delprojekt 3, hvor bygherre måtte annullere den indgåede rådgiverkontrakt som følge af de nye besparelsesbehov.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fastholder sit fokus på tæt monitorering af risici, særligt i forhold til tid og reserveniveau, og at bygherre har det fornødne handlerum til hurtigt at iværksætte risikoreducerende handlinger i projektets resterende udførelse

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje" anbefaling og efterlever denne.

 

I december 2017 blev regionsrådet orienteret om, at byggeriet af akutcentret er forsinket med fire måneder, og at regionsrådet forelægges en indstilling om de økonomiske konsekvenser heraf i foråret 2018. Den nye tidsplan for byggeriet medfører en række udgifter, som nødvendiggør en styrkelse af projektets samlede reserver.

 

Den eneste mulighed for at øge projektets reserver er at indløse besparelser i delprojekt 3, som omfatter ombygninger i det eksisterende hospital. Der pågår derfor nu en udredning af hvorledes, delprojekt 3 kan sammensættes indenfor en ny økonomisk ramme, således at funktionaliteten og sammenhængskraften i hospitalet sikres, samtidigt med at der tages højde for de områder, der trænger mest til renovering eller ombygning. Herudover udarbejdes et nyt prioriterings- og besparelseskatalog for kvalitetsfondsprojektet.

 

Der fremlægges en samlet plan for delprojekt 3 i forbindelse med indstillingen til regionsrådet i marts 2018 om at styrke projektets centrale reserver yderligere.

 

Projektafdelingen følger udviklingen i projektets reserver tæt, herunder om der er behov for yderligere reserver. Det sker på baggrund af opfølgning på projektets realiserede reserveforbrug, tæt monitorering og kapitalisering af projektets kendte risici samt vurderinger af mulige kommende udfordringer. Projektafdelingen har samtidig et konstant fokus på at begrænse omfanget af de forhold, som kan resultere i træk på reserverne, men er også nødt til at handle på totalrådgiveren, projektgruppen Viborgs fejl og mangler i projektmaterialet, så kvaliteten i byggeriet sikres.

 

Projektafdelingen er i tæt dialog med byggeledelsen og totalrådgiver i forhold til at identificere og håndtere fejl og mangler i projektmaterialet samt at minimere de følgevirkninger, der kan opstå på baggrund heraf. Dialogen sker både på planlagte ugentlige møder og ad hoc baserede drøftelser om konkrete forhold på byggepladsen.

 

Udførelsestidsplan

Idet projektet ikke arbejder med en udførelsestidsplan, er udbudstidsplanen fortsat formelt gældende, mens man i praksis arbejder med en procesplan. Det fremgår af månedsrapport fra byggeledelsen fra november 2017, at der i projektets seneste procesplan er indarbejdet en forsinkelse på fire måneder, hvormed afleveringsdatoen udskydes til den 31. august 2018. Der er varslet dagbod overfor samtlige entreprenører med henblik på overholdelse af den sanktionsgivende afleveringstermin den 26. april 2018.

 

Det fremgår af byggeledelsens månedsrapport, at der fortsat er tre entrepriser, der er på et kritisk risikoniveau i forhold til tid.

 

Byggeledelsen oplyser desuden, at forholdet vedrørende varsling af dagbod har medført, at entreprenørerne generelt har en mere kontraktbaseret tilgang, og at projektet oplever stigende krav fra entreprenører på tidsfristforlængelse og ekstrakrav.

Projektets nuværende forsinkelse medfører endvidere en række risici for projektet, herunder risiko vedrørende forsinkelse som følge af interne afhængigheder.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen fortsat følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation af forsinkelser, herunder særligt med opmærksomhed på entreprenørernes evne til at skaffe tilstrækkelig bemanding til sikring af byggeriets fremdrift

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje" anbefaling og efterlever denne.

 

Der er udarbejdet en ny procestidsplan, som er afstemt mellem byggeledelsen og entreprenørerne. Procesplanen viser en forsinkelse af byggeriet med 4 måneder, således at afleveringen af byggeriet fra entreprenørerne til bygherre skal ske den 31. august 2018.

 

Projektafdelingen har efter rådgivning fra jurister og bygherrerådgiver varslet dagbod i forhold til gældende udbudstidsplan med afleveringstermin den 26. april 2018. Dette for at entreprenørerne skal være med til at dokumentere, hvorfor byggeriet er fire måneder forsinket. Såfremt entreprenørerne kan dokumentere, at de er uden skyld i forsinkelsen, vil de ikke skulle betale dagbod. Den fremkomne dokumentation skal anvendes i forbindelse med et evt. sagsanlæg.

 

Varslet om dagbod har, som "det tredje øje" angiver, medført en mere kontraktbaseret tilgang fra entreprenørerne, hvilket projektafdelingen er opmærksom på at håndtere, således at det ikke påvirker projektet negativt. Projektafdelingen har derfor taget flere initiativer til, at entreprenørerne informeres om bygherres begrundelser for at varsle dagbod. Dette sker med medvirken fra projektets jurister, som understreger, at forløbet følger gældende praksis.

 

I forhold til risikoen for yderligere forsinkelse som følge af interne afhængigheder er disse indarbejdet i procestidsplanen. Byggeledelsen og projektafdelingen følger risikoen tæt, og arbejdet pågår planmæssigt.

 

Projektafdelingen har overfor byggeledelsen i forlængelse af varsling om dagbod præciseret de regler og principper, der gælder for en entreprenørs dokumentation af retten til tidsfristforlængelse samt retten til betaling for den forlængede byggeperiode. I samarbejde med projektets jurister har projektafdelingen således i notat til byggeledelsen præciseret, hvad projektafdelingen forventer af byggeledelsen i forhold til at sikre dokumentation fra de fagentreprenører, som fremsætter krav om tidsfristforlængelse.

 

I forhold til entreprenørernes mulighed for at skaffe de nødvendige ressourcer til at sikre fremdriften af byggeriet er dette afstemt med entreprenørerne. For de entrepriser, hvor det er meningsfuldt at forcere arbejdet, er dette aftalt i forbindelse med den nye procestidsplan.

 

I forhold til de konkrete tidsmæssige risici som "det tredje øje" benævner som følge af kvalitetsudfordringer, kan projektafdelingen oplyse, at der er igangsat tiltag til at håndtere forholdene, og at byggeledelsen har fokus på områderne med henblik på at optimere forløbene.  

 

Der vil i projektets resterende levetid være en tæt sammenhæng mellem valg af og levering af bygherreleverancer og selve byggeriet. Projektafdelingen er opmærksomme på denne udfordring og koordinerer arbejdet med byggeledelsen, således at bygherreleverancer afstemmes med byggeriets tidsplan.

 

Manglende afklaring af projektmateriale er fortsat en udfordring i byggeriet. Projektafdelingen har valgt at indgå i en række aftaler med totalrådgiver projektgruppen Viborg, således at projektgruppen Viborg betales for at være tilstede på byggepladsen, og det derved sikres, at eventuelle udeståender i projektmaterialet afklares hurtigt. De omtalte aftaler er indgået med en tilbagebetalingsklausul.

 

Uforudsete udgifter-budget

Af "det tredje øjes" seneste kvartalsrapporter fremgår det, hvorledes der er identificeret en række forhold, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter på Akutcentret, delprojekt 2. Dette er fortsat gældende og vedrører blandt andet omprojektering af hotlab, ændringsbehov i operationsstuer, ventilationsentreprisen, råhusentreprisen, vvs-entreprisen og apteringsentreprisen.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der gennemføres afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre uforudsete udgifter-budgettet, med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.

 

Svar fra projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

 

Indstillingen til regionsrådet vedrørende styrkelse af projektets reserver - som er på samme dagsorden - er blandt andet baseret på en prognose for de kommende uforudsigelige udgifter-forbrug. De forhold, der identificeres af "det tredje øje" i rapporten, indgår allerede i projektets kapitalisering af risici og er alle i proces med henblik på endelig afklaring.   

 

Der arbejdes løbende på at afklare og håndtere de forhold, der kan udfordre uforudsete udgifter-budgettet, og disse søges afdækket i forbindelse med risikoregistreringen.  

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

10. DNU: "Tredje øje"- rapport for 4. kvartal 2017

Resume

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for fjerde kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. I rapporten anbefaler "det tredje øje", at der fortsat holdes fokus på forhold, som kan påvirke projektets reserveniveau, og at der lægges pres på byggeriets parter for at få de sidste afregninger, så der kan udarbejdes anlægsregnskaber.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

 

"Det tredje øjes" anbefalinger i rapporten samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

 

Anbefalinger fra "det tredje øje":

 

Økonomi

"Det tredje øje" vurderer, som det var tilfældet ved seneste kvartalsrapport for 3. kvartal 2017, at de centrale reserver er tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed, hvad angår de økonomiske konsekvenser af tvister eller voldgiftssager.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der uagtet projektets stade, og uagtet der stadig er reserver i projektet, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 4. kvartal 2017 til regionsrådet. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. Hertil kommer en særskilt opgørelse af særlige konflikter med entreprenørerne. Projektafdelingen holder således fortsat fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau og handler derfor i tråd med "det tredje øjes" anbefaling.

 

I kvartalsrapporten er der ligeledes redegjort nærmere for projektets reserver, herunder de økonomiske konsekvenser af merudgifter til ombygning af operationsstuer mv. Hvis der opstår et behov, kan de centrale reserver endvidere suppleres via indløsning af besparelsesmuligheder fra besparelses- og prioriteringskataloget.   

 

I forhold til projektets reserver henvises i øvrigt til anden sag på indeværende dagsorden om økonomi i DNU-projektet.

 

Risikostyring

Af rapporteringen om kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 september 2017 fremgår det, at anlægsregnskaberne på en række delprojekter fortsat er under udarbejdelse på trods af, at delprojekterne er afleveret og ibrugtaget. Af rapporten fremgår det, at udarbejdelsen forsinkes på grund af vanskeligheder ved at få afregnet de sidste opgaver, enten fordi endelig færdiggørelse af f.eks. dokumentation trækker ud, eller fordi entreprenørerne er langsomme til at sende sidste faktura.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen lægger pres på entreprenørerne og Rådgivergruppen for at afklare de resterende usikkerheder i de delprojekter, der er afleveret, og hvor der kun er enkelte udeståender, før der kan udarbejdes et endeligt anlægsregnskab.

 

Svar fra Projektafdelingen

Udarbejdelse af anlægsregnskaber forsinkes i flere tilfælde af manglende slutafregning fra entreprenører og udestående afhjælpning af mangler, herunder aflevering af dokumentation. Som udgangspunkt tilbageholdes betaling til entreprenørerne, indtil de sidste ydelser er leveret.

 

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling om at få afsluttet anlægsregnskaber for de delprojekter, der er færdige og ibrugtaget. I 4. kvartal 2017 er flere anlægsregnskaber således afsluttet og afleveret til revisionen. Yderligere anlægsregnskaber forventes afleveret i 1. kvartal 2018, herunder anlægsregnskabet for Syd 1.

 

Status for aflæggelse af anlægsregnskaber fremgår af projektets kvartalsrapport for 4. kvartal 2017.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

11. DNU: Finansiering af merudgifter og ændring i projektets risikopulje

Resume

DNU-projektets centrale reserver foreslås reduceret med i alt 22 mio. kr., da der er behov for at få finansieret et merforbrug i nogle af delprojekterne. Reserverne i DNU er herefter fortsat større, end projektets reservestrategi tilsiger. Der orienteres samtidig om en opdateret tidsplan for indflytning i nybyggeriet.

Forretningsudvalget indstiller,

at DNU-projektets risikopulje ændres jf. tabel 1,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 3 godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Finansiering fra DNU's risikopulje

Der er behov for at føre midler fra DNU-projektets centrale reserve, risikopuljen, ud i enkelte delprojekter.

 

DNU-projektets centrale reserve, risikopuljen, foreslås reduceret med 22 mio. kr. (indeks 88,8), så den udgør 37,1 mio. kr. Reduktionen dækker over en reduktion på 34,6 mio. kr. til merudgifter og en tilførsel af 12,6 mio. kr. på grund af mindreforbrug. Nedenstående tabel 1 giver et overblik over ændringerne. De enkelte poster uddybes under tabellen.

 

 

Mindreforbrug (indgående beløb i risikopuljen) 

Færdiggørelsesarbejder

I forbindelse med udbud og kontraktindgåelse vedrørende gravearbejder og etablering af veje og parkeringspladser mv. har der indgået for store mængder. Der er nu udarbejdet en opdateret opgørelse vedrørende mængderne, og det betyder, at budgettet til Færdiggørelsesarbejder kan reduceres med 12,6 mio. kr.

 

Merforbrug (udgående beløb i risikopuljen) 

Operationsstuer, herunder opdateret tidsplan for indflytning i nybyggeriet

Regionsrådet er tidligere orienteret om udfordringerne med renhedsgraden af de nye operationsstuer på DNU. I forlængelse heraf skal Kvalitetsfondsprojektet afholde en udgift på i alt 11,7 mio. kr. (indeks 88,8) til ombygning af 34 standard operationsstuer, som ikke lever op til de renhedskrav for luft, som stuerne oprindeligt er planlagt til. Udgiften skal dække en række tiltag i de 34 operationsstuer:

 

  • Alle overflader og utætheder f.eks. bag installationer skal være lukkede/forseglede.
  • Lofter udskiftes til en model, der ikke afgiver partikler, og der skal foretages en klinisk (omfattende) rengøring bag installationer og over de nedhængte lofter.
  • Ventilationen ombygges, så luften renses mere effektivt.

 

Ændringerne er igangsat, og de skal blandt andet sikre, at udflytningen af akutområdet kan påbegyndes i maj 2018. Ændringerne omfatter operationsstuer i underprojekterne Nord 3, Syd 3 og Nord 5. Alle udgifter afholdes af underprojekt Nord 5, idet anlægsregnskaberne for Nord 3 og Syd 3 er under udarbejdelse. Der ansøges om en bevillingsforhøjelse til Nord 5 finansieret af de reserverede midler til Syd 3 og Nord 5 i risikopuljen.

 

Ombygningerne medfører, at den oprindelige plan for indflytning er ændret, jf. tidligere orientering til regionsrådet. Akutområdets afdelinger planlægges indflyttet fra 1. maj 2018 og tre uger frem. Flytningen af de øvrige afdelinger på Tage-Hansens Gade planlægges gennemført i september 2018. Hud- og Kønssygdomme flytter som den sidste afdeling fra P.P. Ørums Gade i august 2018. Kræftafdelingen og Hoved-Neuroområdets afdelinger fra Nørrebrogade planlægges flyttet i marts 2019, hvilket er i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan.

 

Det kan endvidere oplyses, at Aarhus Universitetshospital har besluttet at ændre det oprindeligt planlagte koncept for forsyning af sterile varer til operationsafdelingerne med henblik på at styrke leveringssikkerheden og sikre effektive arbejdsgange. I den forbindelse etableres decentrale lagre af instrumenter og andre leverancer til operationsstuerne.

 

Bygningsdrift i forbindelse med færdiggørelse af byggeri

Kvalitetsfondsprojektet betaler for driften af de færdige bygninger, indtil bygningerne overdrages til hospitalsdriften. Problemerne med blandt andet renheden i operationsstuerne betyder, at de enkelte udbudsområder overdrages senere end planlagt til hospitalsdriften. Samtidig er der foretaget en revideret opgørelse af udgifter til drift af bygningerne. Dermed skal udgifter til el, vand og varme samt øvrige driftsudgifter afholdes længere tid af projektet i forhold til det oprindelige budget. Der er derfor behov for at forhøje bevillingerne til Syd 3, Syd 4, Syd 5 og Nord 5 med i alt 8,5 mio. kr. til finansiering af disse udgifter. Udgifterne finansieres af DNU-projektets centrale reserver af reserverede midler til de pågældende projekter. Finansieringen af merudgifterne til bygningsdrift af Syd 2 er beskrevet nedenfor.

 

Merudgifter Syd 2

Med undtagelse af teknikentreprenøren, der i 4. kvartal 2017 har indbragt en sag til voldgiftsretten, vurderes øvrige ekstrakrav på Syd 2 nu at være afklaret.  

 

Kvalitetsfondsprojektet har afholdt merudgifter til bygningsdrift på Syd 2 på grund af forsinket overdragelse af Syd 2 til hospitalsdriften. Dette skyldes sen aflevering af byggeriet fra entreprenøren samt ændret princip for overdragelse til driften. Samtidig har der været mangler i teknikentreprisen, som det har været nødvendigt at tilkøbe hos anden entreprenør på grund af konflikten med teknikentreprenøren. Derudover har der været manglende afregning af fradrag i teknikentreprisen, som der var opnået enighed om, men som nu afventer udfaldet af voldgiften.

 

Bevillingen til Syd 2 søges forhøjet med i alt 8,4 mio. kr. til dækning af merudgifterne. Merudgifterne vil blive søgt finansieret via dagbodskrav mv. mod teknikentreprenøren, men dette afhænger af voldgiftssagens udfald. Voldgiftssagen forventes ikke afsluttet, før der aflægges anlægsregnskab på Syd 2. Regionsrådet bliver løbende orienteret særskilt om voldgiften med teknikentreprenøren.

 

Merudgifter til færdiggørelse af byggeri

Der træffes løbende beslutning om ændringer i det projekterede byggeri som følge af ændrede brugerønsker med betydning for arbejdsmiljø, patientsikkerhed eller effektivitet; forhold, der er glemt i projekteringen og beslutninger fra brugerinvolveringen, der ikke er korrekt implementeret i byggeriet. Ændringerne skal sikre, at de fysiske rammer er optimale for den kliniske drift. Der er tale om en lang række mindre ændringer. Der ansøges om 1,7 mio. kr. til Nord 5 til dækning af udgifter i det nordlige spor og 2,6 mio. kr. til Syd 4 til dækning af udgifter i det sydlige spor.

 

Solceller

Regionsrådet har tidligere bevilget 16,1 mio. kr. til solceller på DNU. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale til solcelleprojektet er der konstateret merudgifter, som ikke kan indeholdes i det godkendte budget. Merudgifterne skyldes, at det er nødvendigt at flytte faldsikringssystemet på tagene, for at systemet fortsat kan fungere efter opsætning af solceller. Desuden er kapacitetsbehovet øget som følge af opdaterede energirammeberegninger. Der ansøges om en forhøjelse af bevillingen til solceller på 1,7 mio. kr.

 

Status for centrale reserver i DNU-projektet

Med udgangspunkt i ændringerne jf. tabel 1 udgør risikopuljen herefter 37 mio. kr. De samlede centrale reserver udgør 49 mio. kr. jf. tabel 2. De centrale reserver overstiger efter ændringen fortsat reservekravet, jf. DNU-projektets reservestrategi, som er på 35 mio. kr. ultimo marts 2018.

 

 

For en uddybning af reserver samt anlægsoverslag henvises til vedlagte bilag.

 

Bevillinger og finansiering

Fordelingen af bevillinger og finansiering fremgår af tabel 3:

 

 

Af ovenstående tabel fremgår bevillingsændringerne og de tilhørende rådighedsbeløb. Det fremgår også, at rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNU-projektet. I vedlagte bilag kan man se, at bevillingsændringerne svarer til sagsfremstillingen, når man tager højde for indeks.

 

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2018-2023:

 

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2019 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.


Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at DNU-projektets risikopulje ændres jf. tabel 1,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 3 godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at DNU-projektets risikopulje ændres jf. tabel 1,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 3 godkendes, og

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

12. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2017

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

 

"Det tredje øje" har i sin rapport givet anbefalinger og bemærkninger i forhold til tiltag for at forhindre forsinkelse i delprojekt 8-10, aptering og installationer, tidsplaner for etape 3, tvist mellem byggeledelse og bygherre, forbedring af samarbejde og kommunikation samt differens i opdatering af økonomistyringsværktøjer.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for 4. kvartal 2017. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er angivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

 

1. Iværksættende tiltag for at forhindre forsinkelse i delprojekt 8-10, aptering og installationer

"Det tredje øje" bemærker, at der på baggrund af dialog med byggeledelse og bygherre fortsat arbejdes på at nå frem til en arbejdstidsplan for delprojekt 8-10, aptering og installationer. "Det tredje øje" konstaterer i den sammenhæng, at projektet er under risiko for at blive forsinket.     

 

Anbefaling
"Det tredje øje" anbefaler, at de iværksatte tiltag for afklaring og fastlåsning af arbejdstidsplan for delprojekt 8-10, aptering og installationer gives maksimalt fokus og ressourcer, så forsinkelsens betydning for den samlede tidsmæssige ramme afklares, og revideret plan for færdiggørelse af kvalitetsfondsprojektet kan udmeldes.
 
Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, og har derfor nedsat en arbejdsgruppe med bygherrerådgiver for bordenden, der skal sikre udarbejdelsen af en arbejdstidsplan for Etape 1, herunder delprojekt 8-10. Arbejdsgruppen består af byggeledelsen, entreprenørerne for delprojekt 8-10, aptering og installationer, Totalrådgiver 1 og bygherrerådgiveren.

 

Der er stort fokus på processen, og der er afsat de nødvendige ressourcer. Det forventes, at arbejdsgruppen kan præsentere et første udkast til en arbejdstidsplan for Etape 1 begyndelsen af 2018.

 

At der på nuværende tidspunkt ikke er en samlet tidsplan for etape 1 på plads, udgør en potentiel risiko for, at færdiggørelsen af projektet og dermed ibrugtagningen af DNV-Gødstrup skubbes i forhold til den nuværende godkendte tidsplan. Dette vil uundgåeligt også have en betydning for projektets økonomi. Der arbejdes hen mod at kunne forelægge en sag for regionsrådet i 2. kvartal 2018, når en samlet tidsplan med et samlet bud på økonomien foreligger.

 

2. Tidsplaner for Etape 3

"Det tredje øje" bemærker, at der ikke er sket nævneværdig fremdrift på godkendelsen af arbejdstidsplaner for delprojekt 31, somatik og delprojekt 32-33, serviceby og teknikhuse

 

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at arbejdet med arbejdstidsplanen for aptering og installationer på delprojekt 31, somatik følges tæt, og at der gribes ind, hvis ikke der snarligt konstateres fremdrift, så en evt. forsinkelse af delprojekt 31 kan fastlægges og koordineres med det samlede kvalitetsfondsprojekt.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og følger arbejdet tæt.

 

Hospitalsenheden Vest finder dog, at det bør præciseres, at arbejdstidsplanen, der refereres til, er planen for indvendige arbejder, som først igangsættes sommer 2018.  

 

Det forventes, at byggeledelsen i foråret 2018 har en tidsplan på plads for etape 3, somatik (indvendige arbejder) under hensyntagen til udbudstidsplanen. Erfaringer fra etape 1 inddrages i naturligt omfang i arbejdet med etape 3, somatik.

 

3. Tvist mellem byggeledelse og bygherre

"Det tredje øje" bemærker, at den pågående tvist mellem byggeledelse og bygherre fortsat synes at udfordre samarbejdet mellem parterne om at nå en godkendt arbejdstidsplan. Dette til trods for, at bygherre har nedsat en arbejdstidsplans-arbejdsgruppe under bygherrerådgivers ledelse, hvori byggeledelsen også deltager.

 

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at der tages yderligere tiltag til at sikre, at den pågående honorartvist mellem bygherre og byggeledelse ikke påvirker samarbejdet på projektet.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, og har derfor gjort en række tiltag for at sikre, at tvisten løftes ud af projektorganisationen og dermed væk fra byggepladsen.

 

Et tiltag er, at bygherren gør brug af juridisk assistance i samarbejdet, for på den måde at køre tvisten i et juridisk spor adskilt fra det daglige arbejde på byggepladsen.

 

Medio januar 2018 afholdt bygherre et møde med ledelsen hos byggeledelsen for at tydeliggøre alvoren i den manglende fremdrift på byggepladsen.

Regionsrådet holdes særskilt orienteret om det videre forløb.

 

4. Forbedring af samarbejde og kommunikation

"Det tredje øje" bemærker, at samarbejdsprocessen fortsat ikke er optimal mellem byggeriets parter. Parterne består af byggeledelse, bygherrerådgiver og totalrådgiver. Bygherre har gjort tiltag for at undgå yderligere problemer i samarbejdet. 

 

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at samarbejde og indbyrdes kommunikation mellem rådgiverne omkring tidsplanlægningen præciseres og forbedres, så processen ikke hindres.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Som beskrevet i svaret til anbefaling 3, så har Hospitalsenheden Vest gjort en række tiltag for dels at flytte tvisten ud af projektet og for at forbedre den interne proces, så man kan nå frem til en tidsplan, der kan godkendes af alle projektets parter. 

 

5. Differens i opdatering af økonomistyringsværktøjer

"Det tredje øje" bemærker, at der er en vis forsinkelse og tidsmæssig forskydning af nogle af de benyttede økonomistyringsværktøjer, hvorfor det kan være vanskeligt for "det tredje øje" at danne sig det komplette overblik.

 

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at opdateringshastighed på økonomidokumenter fra bygherre og byggeledelse prioriteres, og herunder at reserveprognosen udgives, så den kan indgå i "det tredje øjes" rapportering for det seneste kvartal.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er principielt enig i anbefalingen. Økonomiafrapporteringen følger de tidsfrister, der er udstukket af revisionen, og det er ikke de samme tidsfrister som dem "det tredje øje" arbejder efter. 

 

Det betyder, at projektets økonomiafrapportering følger en kadence, der ikke altid harmonerer med tidsfristerne for "det tredje øjes" afrapportering, og dermed kan der forekomme tidsmæssige forskydninger. Det samme gør sig gældende i forhold til reserveprognosen, hvor projektsekretariatet vil bestræbe sig på mundtligt at give "det tredje øje" de seneste opdaterede oplysninger i forbindelse med "det tredje øjes" arbejde med rapporten.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-83-14

13. Dansk Center for Partikelterapi: Kvartalsrapport for 4. kvartal 2017

Resume

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt en kvartalsrapport for 4. kvartal 2017.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra Staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.

 

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Jf. tilsagnsbetingelserne fra Staten skal der rapporteres kvartalsvist til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten for 4. kvartal 2017 er vedlagt.

 

Kvartalsrapporteringen giver et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

 

Kvartalsrapporten pr. 31. december 2017 bekræfter, at projektet:

 

  • er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
  • fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
  • er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.

 

Projektet kører planmæssigt. Totalentreprenøren er i fuld gang med byggeriet, og byggeriet forventes afleveret fra entreprenøren i juni 2018. Første patient modtages efter planen i 4. kvartal 2018.

 

Udstyrsleverandøren har været fast repræsenteret på pladsen siden den 1. maj 2017, og selve protonaccelaratoren blev leveret i juni 2017. Udstyrsleverandørens enkeltkomponenter er nu sat på plads og monteret.

 

Planen for etablering af et træningsområde ved scannerne frem mod opstart af træning primo marts 2018 følges. Færdiggørelse af klinikområdet pågår og følger tidsplanen.

 

Projektet lever fortsat op til målsætningen om centrets varetagelse af partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter. Hvis der på et tidspunkt skulle opstå tidsmæssige forsinkelser, er der for både udstyrsleverandøren og entreprenøren i kontrakterne indført dagbodsgivende terminer på kritiske milepæle. Projektet følger tidsplanen, så der har ikke været behov for varsling af dagbøder.

 

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet. Der henvises til vedlagte risikorapport for 4. kvartal 2017 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 4. kvartal 2017 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

14. Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017

Resume

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Økonomiaftalen for 2017 medførte, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2017 blev mindre end de udgiftsniveauer for 2017, der tidligere var aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Effekten af økonomiaftalen 2018 ventes at medføre en reduktion af den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2018. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

 

For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

For en række del- og underprojekterne er anlægsregnskabet under udarbejdelse. En række andre projekter nærmer sig afslutning således at udarbejdelse af anlægsregnskab kan påbegyndes. Udarbejdelsen af anlægsregnskaber forsinkes generelt af, at det er vanskeligt at få afregnet de sidste opgaver, enten fordi endelig færdiggørelse af f.eks. dokumentation trækker ud eller fordi entreprenøren er langsom til at sende den sidste faktura.  På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, som sandsynligvis skal afklares via en voldgift. Projektets centrale reserver overstiger fortsat reservebehovet jf. reservestrategien.

 

Syd 2 er nu klar til indflytning, og den første afdeling er flyttet ind i januar 2018. Der er et betydeligt dagbodskrav overfor teknikentreprenøren. Omvendt er der økonomiske krav fra teknikentreprenøren.

 

Syd 3 er klar til indflytning med undtagelse af OP-stuerne, der ikke har kunnet leve op til krav om renhed. Der er udarbejdet en plan for ombygning. Den første afdeling flytter ind i første kvartal 2018.

 

Den første indflytning i Syd 4 forventes gennemført i 1. kvartal 2018. De resterende håndværkerudgifter afregnes i takt med at mangler afhjælpes og den udestående dokumentation modtages.

 

På Syd 5 afventes fortsat tilbagemelding fra forsikringsselskabet om, hvorvidt merudgift til strålebeskyttelse som følge af projekteringsfejl er forsikringsdækket.

 

Der er fortsat tvist vedr. teknikentreprisen på Nord 3. Der er lavet delforlig med teknikentreprenøren om færdiggørelsen, mens regionens dagbodskrav og afvisning af ekstrakrav frem til august 2016 forventes afgjort i en voldgiftssag, såfremt entreprenøren anlægger sagen.

 

Anlægsregnskaberne for Nord 1, Nord 2 og Syd 1 er under forberedelse. Der er enkelte uløste tvister med entreprenører. Nord 5 forløber planmæssigt, og der er pt. ikke økonomiske udfordringer i selve byggeriet.

 

Totalentreprisen vedrørende Forum er sendt i udbud. Ansøgninger vedrørende prækvalifikation modtages i 1. kvartal 2018.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeri på Regionshospitalet Viborg – Akutcenteret og ombygning af det eksisterende hospital.

 

Delprojekt 2 - akutcentret står nu i fuld højde. Stålkonstruktionen for teknikhus på niveau 8 samt gangbro til det eksisterende hospital er færdigmonteret, og der pågår nu facademontage af teknikhus.

 

Projektet er blevet særligt udfordret på tid blandt andet som følge af de mange fejl og mangler i projektmaterialet og de mange projekttilretninger, som følger heraf. Byggeledelsen gør i projektet en stor indsats for at få indarbejdet de mange mangler i byggetakten uden tidsmæssige følger, men på grund af omfanget af fejl og mangler i projektmaterialet og de mange projekttilretninger er byggeriet nu forsinket med fire måneder til 31. august 2018. Akutcentret er klar til at modtage den første patient i maj 2019.

 

Projektets risikogruppe kapitaliserer løbende projektets risikobillede og vurderer på baggrund af det historiske reserveforbrug i projektet og lignende projekter det samlede fremtidige reserveforbrug i projektets levetid. Dette med henblik på at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau til at imødegå kommende fejl og mangler i projektmaterialet.

 

Prognosen for projektets fremtidige reserveforbrug viser, at der i Delprojekt 2 forventes en overskridelse på 34,6 mio. kr. (løbende priser, svarende til 29,6 mio. kr. i indeks 88,8). De 34,6 mio. kr. er således det samlede billede af de reserver, som det er nødvendigt at tilføre projektet, og de er et udtryk for projektets vurdering af de for nuværende kendte forhold hvad angår tid, indtrufne hændelser, kendte tvister og risici. 

 

Reserverne foreslås realiseret via besparelser i delprojekt 3, ombygninger af eksisterende hospital. En samlet indstilling herom forelægges regionsrådet i marts 2018.

 

På baggrund af behovet for at øge projektets samlede reserver er det nødvendigt at foretage besparelser i delprojekt 3. Det betyder, at rådgiverudbuddet på delprojekt 3 er blevet annulleret som følge af, at delprojekt 3 skal sammensættes på ny på baggrund af den nye reducerede økonomiske ramme.

 

DNV-Gødstrup

I Etape 1 resterer der ved kvartalets slutning alene licitation på fast inventar samt en række bygherreleverancer, herunder medico-teknisk udbud. Øvrige delprojekter er i gang, og der er på alle fremdrift, om end hastigheden i nogle projekter kunne ønskes højere. Især installationsentreprisen er udfordret, hvilket giver afsmittende effekt på øvrige entrepriser. Der har i 4. kvartal 2017 været stor fokus på tidsplaner, herunder hvorledes man generelt kan drive projektet hurtigere frem.  

 

Arbejdet med færdiggørelse af arbejdstidsplaner er stadig udfordret, og endelige planer er endnu ikke på plads. Der arbejdes i stedet efter fem ugers planer baseret på tidsplanen. Årsagen til problemer med tidsplanen er, at de oprindeligt planlagte "etage-tog" (den rækkefølge, som håndværkerne arbejder i) giver udfordringer med tværgående arbejder såsom it m.fl. Mødeaktiviteten mellem byggeledelsen og entreprenørerne herom har ikke medført den nødvendige afklaring. Derfor har bygherre sat bygherrerådgiver for bordenden med henblik på at sikre færdiggørelsen af tidsplanen for fase 1 under etape 1. Byggeledelsen sidder med ved bordet. Der arbejdes efter at få en samlet plan, der virker fra starten af 2018.

 

For Etape 3 (somatik og serviceby) forløber arbejdet planmæssigt med de justeringer, som er nævnt i tidligere kvartalsrapporter. For at undgå de samme problemer med installationsfagene som i etape 1, er der allerede nu igangsat et forløb, der skal sikre afklaring mellem installationsvirksomheder og totalrådgiveren for etape 3.

 

Prognosen for det fremtidige reservetræk viser, at projektets reserver skal forøges med 20,4 mio. kr. Regionens administration er sammen med projektet i gang med at identificere mulige finansieringskilder, og regionsrådet forventes forelagt en sag herom i 2. kvartal 2018.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-26-07

15. Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af bevilling til udbedring af kloakker på eksisterende Skejby i 2018

Resume

En tv-inspektion af kloakforholdene på Aarhus Universitetshospitals eksisterende Skejby-matrikel påviste i 2016, at kloakken flere steder var i en tilstand, som nødvendiggjorde udbedring. Aarhus Universitetshospital har efterfølgende ad to omgange fået bevilget driftsmidler til renovering af de mest nødvendige og presserende dele af kloakken under eksisterende Skejby. Det indstilles, at der bevilges midler til at fortsætte udbedring af de mest nødvendige dele af kloakken i 2018.

Forretningsudvalget indstiller,

at Aarhus Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 3 mio. kr. i 2018 til udbedring af de mest presserende dele af kloakken under eksisterende Skejby,

 

at den option om kommende etaper, der er indarbejdet i rammekontrakten for kloakarbejdet, anvendes, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Dele af kloakledningerne under eksisterende Skejby er udført i betonrør. En tv-inspektion i 2016 påviste kraftige overfladebeskadigelser i rørenes indvendige overflade. Der var flere steder konstateret rørbrud, forskudte samlinger og deraf følgende udsivning af spildevand til den omliggende jord. Det blev samtidigt vurderet, at en samlet renovering af kloakkerne under eksisterende Skejby vil beløbe sig til godt 31,4 mio. kr. (2016-p/l). Der er på nuværende tidspunkt anvendt 11,33 mio. kr., og de resterende midler er i Investeringsplan 2017-2026 prioriteret i perioden fra 2020-2026.  

 

Vurderingen primo 2018 er imidlertid, at kloakken flere steder er i en så ringe forfatning, at renovering af de værst ramte områder er meget tiltrængt. Det vurderes således nødvendigt at afsætte et minimumsbeløb på 3 mio. kr. i 2018 til absolut nødvendigt vedligehold af kloaksystemet under eksisterende Skejby. Kloakledningerne ligger under bygningerne, og den billigste renoveringsmetode har derfor været en strømpeforing. Hvis renoveringerne ikke gennemføres nu, vil skaderne på kloakledningerne forværres, hvilket i værst tænkelige fald kan betyde sammenstyrtning af ledningerne, som vil betyde driftsforstyrrelser og væsentligt øgede omkostninger til efterfølgende udbedring, da de så ikke kan strømpefores, men i stedet skal graves op. Umiddelbart vurderes den mest sandsynlige konsekvens af at afvente gennemførelse af renoveringsarbejderne dog at være yderligere udsivning af spildevand fra tærede fodbøjninger og ledninger samt risiko for rotter. Konsekvenserne er dermed afhængige af tidshorisonten for renoveringsarbejderne: Jo længere de påkrævede renoveringsarbejder udskydes, jo større risiko for sammenstyrtning.

 

Ved at gennemføre de nødvendige reparationer nu kan de indeholdes i den gældende rammeaftale. Ved at afvente skal opgaven genudbydes med risiko for øgede priser.

 

Nødvendige arbejder i 2018

I renoveringsplanen og de hidtil udførte renoveringsarbejder er de mest presserende områder prioriteret samt renoveret først. Der vurderes nu behov for i 2018 at renovere kloakker ved Bygning B, (2,0 mio. kr.) samt hovedkloakledningen under Bygning C (1,0 mio. kr.). Renovering af hovedkloakledningen under Bygning C er påbegyndt i 2017, hvor det blev konstateret, at ledningerne generelt er hårdt medtaget og afleder store mængder spildevand fra de tilstødende behandlingsbygninger.

 

Økonomi

Der er ikke prioriteret midler til projektet i 2018. Bevillingen skal derfor afholdes af midler forudsat anvendt til driftsnødvendige projekter. Ved godkendelse af dagsordenspunktet vil de midler, der er prioriteret til projektet i perioden 2020-2026, blive reduceret tilsvarende. Det fremstår af tabel 1, at Aarhus Universitetshospital gives en driftsbevilling på 3 mio. kr. i 2018. Bevillingen finansieres af den centrale pulje til driftsanskaffelser.

 

 


Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at Aarhus Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 3 mio. kr. i 2018 til udbedring af de mest presserende dele af kloakken under eksisterende Skejby,

 

at den option om kommende etaper, der er indarbejdet i rammekontrakten for kloakarbejdet, anvendes, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at Aarhus Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 3 mio. kr. i 2018 til udbedring af de mest presserende dele af kloakken under eksisterende Skejby,

 

at den option om kommende etaper, der er indarbejdet i rammekontrakten for kloakarbejdet, anvendes, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

16. Regionshospitalet Randers, Generalplan: Annullering af udbud af ombygning og renovering, sterilcentral

Resume

Sterilcentralen på Regionshospitalet Randers har været under stigende kapacitetsmæssigt pres grundet øget aktivitet og ændringer i forsyningskonceptet. Det blev i maj 2017 besluttet, at sterilcentralen skulle ombygges og renoveres. Projektet er omfattet af den vedtagne Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers. Det har imidlertid ikke vist sig muligt at etablere den midlertidige løsning, som var forudsat, og derfor undersøges nu muligheden for at bygge en ny sterilcentral i stedet for den oprindeligt planlagte renovering. Det foreslås, at det afholdte udbud derfor annulleres.

Forretningsudvalget indstiller,

at udbuddet på nuværende projekt vedrørende ombygning og renovering af sterilcentralen på Regionshospitalet Randers annulleres, og

 

at det, i forlængelse heraf, godkendes, at Regionshospitalet Randers forbereder et nyt skitseprojekt til præsentation for regionsrådet.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Regionsrådet tildelte midler til Regionshospitalet Randers til ombygning af sterilcentralen den 31. maj 2017 med forventning om, at ombygningen ville gå i gang primo 2018.

 

I perioden, hvor der blev bygget om, skulle et eksternt firma levere en midlertidig sterilcentral i containermoduler til opstilling på hospitalets grund, hvori sterilisering af instrumenter skulle foregå, til den nye sterilcentral stod færdig. Anvendelsen af en sådan midlertidig sterilcentral blev valgt, fordi det var billigere og umiddelbart mere driftsikkert end at anvende ledig kapacitet på øvrige hospitaler.

 

Henover julen 2017 kom det eksterne firma dog i vanskeligheder med at levere det lovede, og i januar 2018 trak firmaet sig helt.

 

Det er dermed ikke længere en mulighed at gå i gang med ombygningen pr. 1. marts 2018 som planlagt.

 

Som konsekvens heraf er det nødvendigt at revidere det samlede projekt, da tidsplanen vil forskubbe sig med minimum seks måneder. Den godkendte økonomi er derfor ikke længere realistisk.

 

Det indstilles derfor, at udbuddet på nuværende projekt annulleres.

 

Der er dog fortsat et behov for bedre sterilcentralfaciliteter på Regionshospitalet Randers. Den mest hensigtsmæssige løsning vurderes, særligt under hensyntagen til stabil drift i hele perioden og et totaløkonomisk perspektiv, at være bygning af en ny sterilcentral et andet sted på hospitalsmatriklen. Der vil også i et sådant projekt være en del fra det nuværende projekt, der kan genbruges.

 

Nybyggeri vil være dyrere end det oprindelige projekt men vil frigive ca. 1.200 kvadratmeter i kernen af hospitalet. Da det med overvejende sandsynlighed kan overflødiggøre andre elementer i hospitalets generalplan, vurderes det at kunne rummes inden for den samlede plan.

 

Tidsplan

Det forventes, at der kan præsenteres et nyt skitseprojekt før sommerferien, hvilket, såfremt det godkendes, vil betyde en mulig byggestart i slutningen af 2019 eller i 2020.

 

Det er samtidig forventningen at kunne fremlægge en let revideret generalplan, som tager højde for ændringen.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at udbuddet på nuværende projekt vedrørende ombygning og renovering af sterilcentralen på Regionshospitalet Randers annulleres, og

 

at det, i forlængelse heraf godkendes, at Regionshospitalet Randers forbereder et nyt skitseprojekt til præsentation for regionsrådet.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at udbuddet på nuværende projekt vedrørende ombygning og renovering af sterilcentralen på Regionshospitalet Randers annulleres, og

 

at det, i forlængelse heraf, godkendes, at Regionshospitalet Randers forbereder et nyt skitseprojekt til præsentation for regionsrådet.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

31. januar 2017. Regionsrådet godkender Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers.

31. maj 2017. Regionsrådet godkender projektforslag til ombygning og renovering af sterilcentralen samt giver anlægsbevilling på 26,55 mio. kr. til gennemførelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-204-06-V

17. Flytning af Den Fælles Beskriverenhed

Resume

Regionshospitalet Horsens har foreslået, at Den Fælles Beskriverenhed flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens. Med flytningen opnås en mere entydig organisering og ledelse af enheden, samtidig med at opgaven med at beskrive scanninger for regionshospitalerne i den østlige del af regionen flyttes fra Aarhus Universitetshospital til et regionshospital. Derudover giver flytningen en række fordele som tilsammen styrker enheden og den service, den leverer.

Forretningsudvalget indstiller,

at Den Fælles Beskriverenhed flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens fra den 1. september 2018, og

 

at der flyttes driftsmidler fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens til driften af Den Fælles Beskriverenhed jf. tabel 1.

 

Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med vedtagelsen af Spar15-19 blev det besluttet at oprette en fælles radiologvagt for billeddiagnostikken - Den Fælles Beskriverenhed - på regionshospitalerne i tidsrummet mellem kl. 22.00 og kl. 8.00 til at varetage opgaven med at beskrive akutte CT-scanninger i nævnte tidsrum. Hensigten var at spare radiologvagten på regionshospitalerne. Forslaget beskrev en model, hvor vagten blev dækket af læger fra regionshospitalerne, og vagten organisatorisk og fysisk blev placeret under Billede og Røntgen på Aarhus Universitetshospital, hvorved der var en bagvagt ved spidsbelastning. Scanningerne bliver gennemført på regionshospitalerne af radiografer (ikke læger), hvorefter scanningerne fra alle regionshospitalerne sendes elektronisk til beskrivelse hos én radiolog (speciallæge i radiologi).

 

I praksis kom Den Fælles Beskriverenhed til at dække regionshospitalerne i Randers, Silkeborg og Horsens og dække tidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 8.00. Da det fortsat er nødvendigt at opretholde radiologvagt for Regionshospitalet Viborg og Hospitalsenheden Vest, har Aarhus Universitetshospital måtte bidrage med læger til Den Fælles Beskriverenhed.

 

Den Fælles Beskriverenhed har været i drift siden 1. april 2016 og har vist sig at være en succes. Der er tilfredshed med den billeddiagnostiske service, som Den Fælles Beskriverenhed leverer til regionshospitalerne i Silkeborg, Randers og Horsens.

 

Forslag om ændret organisering 

Det er lykkedes Regionshospitalet Horsens at rekruttere et større antal læger til deres billeddiagnostiske afdeling, hvorfor de nu er i stand til at dække en vagt. Regionshospitalet Horsens har blandt andet derfor foreslået, at Den Fælles Beskriverenhed organisatorisk og fysisk flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens. Med flytning vil den billeddiagnostiske afdeling på Regionshospitalet Horsens få en faglig opgave fra Aarhus Universitetshospital, som kan medvirke til at give afdelingen en anderledes faglig profil.

 

Forslaget indebærer - udover at Den Fælles Beskriverenhed flyttes organisatorisk og fysisk - at vagten primært (i udgangspunktet udelukkende) skal dækkes af læger fra Regionshospitalet Horsens.

 

Baggrunden for forslaget fra Regionshospitalet Horsens er følgende:

 

  • Regionshospitalerne i Silkeborg og Randers har udfordringer ved at kunne bidrage med vagtbærende læger til Den Fælles Beskriverenhed.
  • Aarhus Universitetshospital kan nøjes med at bruge lægeressourcer på egen vagt.
  • Ledelsen på den billeddiagnostiske afdelingen på Regionshospitalet Horsens skal - som udgangspunktet - kun lede egne læger modsat i dag, hvor lederen af Den Fælles Beskriverenhed skal lede læger fra fire hospitaler, som til daglig har anden ledelse. Arbejdstilrettelæggelsen vil blive lettere.
  • Det bliver lettere for lægerne på Regionshospitalet Horsens at indpasse det daglige arbejde for Regionshospitalet Horsens i arbejdet for Den Fælles Beskriverenhed, blandt andet fordi de ikke skal bruge arbejdstid på at komme fra Horsens til Aarhus (lægerne fra Silkeborg og Randers sparer også transport i arbejdstiden).

 

Endvidere vil den ændrede organisering medføre, at der er færre læger, som skal indgå i vagten i Den Fælles Beskriverenhed, hvorved der opnås større rutine i servicering af regionshospitalerne, ligesom servicen vil blive mere ensartet. Aarhus Universitetshospital vil ikke længere skulle bidrage med læger til vagten, hvorved der bliver frigivet lægeressourcer til andre opgaver på Aarhus Universitetshospital. På den baggrund ser Aarhus Universitetshospital også forslaget som en god ide.

 

Høring af forslaget

Forslaget har været forelagt Specialerådet for Diagnostisk Radiologi i Region Midtjylland. Der er i specialerådet generel tilslutning til, at funktionen overføres til Regionshospitalet i Horsens.

 

Tilslutningen fra specialerådet sker under forudsætning af

 

  • at det ikke påfører de øvrige afdelinger større udgifter,
  • at opgaven primært varetages af speciallæger og næsten speciallæger (1. reservelæger i hoveduddannelse),
  • at der er mulighed for rådgivning fra overlæge, såfremt hoveduddannelseslæger varetager funktionen efter individuel vurdering.

 

Ovennævnte forudsætninger er opfyldt. Høringssvaret er vedlagt til orientering.

 

Der er vedlagt et uddybende notat om Den Fælles Beskriverenhed.

 

Økonomi

Aarhus Universitetshospital blev tildelt budget på 3,0 mio. kr. i 2015 p/l-niveau til driften af Den Fælles Beskriverenhed. Regionshospitalet Horsens forventer, at kunne drifte enheden for 0,2 mio. kr. mindre per år, når enheden er etableret i Horsens. Det første år skal besparelsen gå til etablering om indkøb af arbejdsstationer på Regionshospitalet Horsens.

 

Såfremt forslaget vedtages, skal der flyttes budgetmidler til driften flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens og en mindre besparelse skal flyttes til Fælles udgifter og indtægter.

 

I 2018 vil der være tale om driftsbudget for fire måneder, mens det for følgende år vil have helårseffekt. På den baggrund flyttes der budgetmidler i overensstemmelse med nedenstående tabel 1.

 

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at Den Fælles Beskriverenhed flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens fra den 1. september 2018, og

 

at der flyttes driftsmidler fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens til driften af Den Fælles Beskriverenhed jf. tabel 1.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at Den Fælles Beskriverenhed flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens fra den 1. september 2018, og

 

at der flyttes driftsmidler fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Horsens til driften af Den Fælles Beskriverenhed jf. tabel 1.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mikkel Rasmussen erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-149-18

18. Godkendelse af ansøgninger til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet har offentliggjort en pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Puljen udgør i alt 800 mio. kr., og de første 200 mio. kr. udmøntes i forbindelse med denne ansøgningsrunde i 1. kvartal 2018. Puljen skal understøtte en modernisering af organiseringen af almen praksis, herunder i forhold til de nye opgaver, almen praksis skal varetage i henhold til overenskomstaftalen om almen praksis for 2018 og øge andelen af større læge- og sundhedshuse. I samarbejde med kommuner og almen praksis er der udarbejdet ansøgninger til puljen. Region Midtjylland er administrativ projektejer på 11 ansøgninger med et samlet budget på 89,437 mio. kr. Herudover er Region Midtjylland medansøger på tre projekter.

Forretningsudvalget indstiller,

at ansøgninger til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse godkendes.


Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet har primo januar 2018 offentliggjort en pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Puljen udgør i alt 800 mio. kr., og de første 200 mio. kr. udmøntes i forbindelse med ansøgningsrunde med frist den 5. marts 2018. De resterende 600 mio. kr. udmøntes i forbindelse med udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2018. Både regioner og kommuner er ansøgningsberettigede til puljen, og midlerne vil ikke blive udmøntet efter en given fordelingsnøgle i forhold til de enkelte regioner og kommuner.

 

Der kan søges om midler til følgende:

  • Etablering eller udbygning af moderne læge- og sundhedshuse, hvor almen praktiserende læger og evt. andre relevante faggrupper, fx speciallæger og kommunale sundhedstilbud arbejder sammen i større enheder.
  • Indkøb af nødvendigt udstyr/apparatur til varetagelse af behandlingsopgaverne i læge- og sundhedshusene. Udstyr kan blandt andet være it-udstyr, laboratorieudstyr, diagnostisk udstyr, genoplivningsudstyr og telemedicinsk udstyr mm.

 

Det er ikke en betingelse, at der skal være almen praktiserende lægepraksis(ser) i husene, men det er et vigtigt element i at sikre en bedre lægedækning og den rette kvalitet i det nære sundhedsvæsen.

Ved vurdering af ansøgninger vil der blive lagt vægt på nedenstående kriterier, som er yderligere uddybet i puljeopslaget.

 

At projekterne bidrager til at sikre bedre:

  • Sammenhæng og samarbejde
  • Opgavevaretagelse (læge- og sundhedshuse tænkes ind i den regionale sundhedsplan og praksisplan inden for såvel somatik som psykiatri)
  • Kapacitet og tilgængelighed
  • Adgang til relevant og tidssvarende udstyr
  • Kommunikation.

 

Endvidere vurderes der på, hvorvidt regionerne og/eller kommunerne selv bidrager til investeringen med en egenfinansiering.

 

Administrationen har taget udgangspunkt i projekter i læge- og sundhedshuse, hvor der allerede er dialog med kommuner, læger eller andre relevante parter til første ansøgningsrunde. Det er sket af hensyn til at kunne udarbejde gennemarbejdede ansøgninger inden for en forholdsvis kort ansøgningsfrist. Ansøgningerne bygger på regionens praksisplan, helhedsplaner og strategi for det nære sundhedsvæsen. Da der har været tale om kort tid til at udarbejde ansøgninger og inddrage samarbejdsparter herunder kommuner som medansøgere, er der ikke foretaget en prioritering på tværs af ansøgninger.

 

Af Region Midtjyllands strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fremgår følgende tre hovedintentioner defineret i strategien:

  • At sundhedshusene skal bidrage til sammenhæng og nærhed for borgerne.
  • At de almene sundhedstilbud skal spille en central rolle i sundhedshusene, f.eks. kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, kommunale arbejdsmarkeds- og socialtilbud, praktiserende læger, andre praksisydere samt almene hospitalsfunktioner eksempelvis blodprøvetagning, røntgen, svangreomsorg.
  • At mere specialiserede hospitalsydelser i sundhedshusene målrettes udvalgte grupper af patienter, med udgangspunkt i en populationsbaseret tilgang. Det kan betyde, at tilbud til udvalgte patientgrupper etableres nogle steder, men ikke alle, afhængig af det konkrete behov i lokalområdet. Den specialiserede viden kan indgå ved fysisk tilstedeværelse eller via telemedicin, afhængig af de konkrete forhold og muligheder.

 

Regionen er såkaldt administrativ projektejer på 11 ansøgninger med et samlet budget på 89,437 mio. kr. Ansøgningerne er fremsendt i samarbejde med den relevante kommune. Herudover er regionen medansøger på tre ansøgninger, hvor kommunen er såkaldt administrativ projektejer.

 

Ansøgninger, hvor Region Midtjylland er administrativ projektejer, og hvor kommunen er medansøger:

  • Etablering og udbygning af Lemvig Sundhedshus: Lokaler til kommunale funktioner, ombygning og fremtidssikring af lokaler til almen praksis samt udstyrsinvesteringer, i alt 11,5 mio. kr. Samlet budget på 12,5 mio. kr., hvor Lemvig Kommune yder egenfinansiering på 1 mio. kr.
  • Ringkøbing Sundhedshus: Fremtidssikret røntgenudstyr, wayfindingprojekt mv. samt videokonferenceudstyr, i alt 5,2 mio. kr.
  • Tarm Sundhedshus: Fremtidssikret røntgenudstyr, wayfindingprojekt mv. samt videokonferenceudstyr, i alt 5,0 mio. kr.
  • Skive Sundhedshus: Etablering af klinik med tværsektorielle tilbud (åndedrætsklinik), multifunktionelt mødelokale, modernisering af varmtvandsbassin, fælles genoptræningsområde, videokonferenceudstyr og etablering af lokaler til øre-, næse-, halslæge, i alt 9,952 mio. kr.
  • Center for Sundhed, Holstebro: Udstyr til hjertesygdomme mv., wayfinding mv., tele- og videokonferenceudstyr til at understøtte øget dialog mellem praksissektor og hospitalsspecialister, i alt 8,6 mio. kr.
  • Grenaa Sundhedshus: Lokaler til praktiserende læge, i alt 7,7 mio. kr.
  • MarselisborgCentret: Etablering af Psykiatriens hus i Aarhus, i alt 13,45 mio. kr. Samlet budget på 16,45 mio. kr., hvor Region Midtjylland, Aarhus Kommune og MarselisborgCentret hver yder egenfinansiering på 1 mio. kr., samlet 3 mio. kr.
  • MarselisborgCentret: Etablering af flerlægepraksis på MarselisborgCentret, i alt 5,9 mio. kr.
  • Skanderborg Sundhedscenter: Flerlægepraksis, handicap tilgængelighed samt udstyrsinvesteringer, i alt 12,3 mio. kr.
  • Samsø Sundheds- og akuthus og Samsø Lægehus: Lokaler til styrket samarbejde på tværs af sektorer, lokaler til Samsø Lægehus herunder tilbygning samt udstyrsinvesteringer, i alt 2,835 mio. kr.
  • Sdr. Felding: Etablering af lokaler til lægeklinik samt evt. kommunal fremskudt sygeplejeklinik, i alt 7 mio. kr.

 

I forbindelse med udarbejdelse af ansøgningerne er der foretaget en vurdering af afledte driftsudgifter. Det er vurderingen, at eventuelt afledte driftsudgifter kan rummes indenfor nuværende rammer.

 

Ansøgninger, hvor Region Midtjylland er medansøger, og hvor kommunen er administrativ projektejer:

  • Gellerup Sundhedshus, Aarhus Kommune: Etablering af sundhedshus i Gellerup, i alt 17,5 mio. kr.
  • Haderup, Herning Kommune: Udstyr til satellitpraksis i Haderup, i alt 0,3 mio. kr.
  • Ebeltoft, Syddjurs Kommune: Læge og Sundhedshus i Ebeltoft, i alt 7,255 mio. kr.

 

Ansøgningerne er fremsendt til ministeriet den 5. marts 2018 med forbehold for regionsrådets og kommunalbestyrelsernes godkendelse.

 

Administrationen har desuden været i dialog med flere lægeklinikker og kommuner om mulige projekter, hvor det indenfor tidsrammen ikke har været muligt at kvalificere de enkelte projekter tilstrækkeligt. Vedlagte notat om mulige ansøgninger vedrørende lægehuse beskriver kort de projekter, der i denne omgang ikke har resulteret i en ansøgning samt administrationens og evt. kommunens plan for at arbejde videre med det enkelte projekt med henblik på udarbejdelse af en ansøgning i anden runde.

 

Puljen blev annonceret den 5. januar 2018 med frist den 5. marts 2018. På grund af den korte tidsfrist, har der været tale om en forholdsvis forceret proces, hvor mange samarbejdsparter har været involveret. Såfremt regionen modtager puljemidler til de konkrete projekter, vil der ske yderligere kvalificering af projekterne inden igangsættelse.

 

Der vedlægges et link til puljeopslaget: https://www.sum.dk/Puljer/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Pulje2018-etablering-af-laege-og-sundhedshuse/Opslag_pulje_til_laege-_og_sundhedshuse.pdf

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at ansøgninger til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede

at ansøgninger til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-2-18

19. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Else Kayser, Jacob Isøe Klærke og Mikkel Rasmussen

Resume

Regionsrådsmedlemmerne Else Kayser (Ø), Jacob Isøe Klærke (F) og Mikkel Rasmussen (P) har henvendt sig vedrørende de økonomiske forhold i relation til strejke og lockout på Region Midtjyllands arbejdspladser.

Forretningsudvalget indstiller,

at sagen drøftes.

 

Else  Kayser og Mikkel Rasmusen ønskede, at der udsendes en udtalelse med indholdet i henvendelsen.

 

Hanne Roed, Niels Erik Iversen, Conny Jensen, Carsten Kissmeyer, Dorte West, Lone Langballe, Steen Thomsen, Nicolaj Bang, Jakob Rixen og Rasmus Foged tog forbehold.

 

Anders Kühnau, Jacob Isøe Klærke og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlemmerne Else Kayser, Jacob Isøe Klærke og Mikkel Rasmussen har ved mail af 13. marts 2018 anmodet om, at følgende drøftes på møde i forretningsudvalget og i regionsrådet den 20. marts 2018.

 

"De varslede strejker og lockout i Region Midtjylland må forventes at få betydelig indflydelse på regionens og de enkelte institutioners økonomi.

 

Uanset omfanget af konflikten må der forventes en reduktion af regionens lønudgifter i perioden.

 

Efter konfliktens afslutning må der generelt forventes et betydeligt pres – især på sundhedsvæsenet - for at indhente de opgaver, som ikke varetages under en konflikt.

 

Enhedslisten, SF og Psykiatrilisten foreslår på den baggrund, at de dele af de budgetterede midler, der som følge af konflikten ikke anvendes, fortsat tilgår samme institutioner med henblik på i så høj grad som muligt at kompensere borgere og patienter eller, hvor dette ikke er relevant, at midlerne anvendes på forbedringer indenfor området.

 

Vi bør gøre det klart for medarbejdere og borgere i Region Midtjylland, at vi ikke vil bruge en konflikt som anledning til at spare penge, hverken generelt eller på bestemte områder."

Beslutning

Indstillingen blev drøftet. Regionsrådet tilkendegiver, at de dele af de budgetterede midler, der som følge af en eventuel konflikt ikke anvendes, vil blive anvendt til betaling af ekstra arbejde samt afvikling af pukkel af operationer.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-78-2-17

20. Offentligt udbud af bankydelser til Region Midtjylland

Resume

Den gældende aftale om bankydelser med Jyske Bank udløber ved udgangen af april 2019. På den baggrund skal Region Midtjylland i udbud med regionens bankforretninger.

 

For at minimere regionens risiko er der i udbudsbetingelserne stillet krav om, at tilbudsgiver har status af at være en systemisk vigtig finansiel institution (SIFI) med dertilhørende skærpede kapitalkrav.

 

De indkomne tilbud bliver evalueret ud fra tildelingskriteriet: "bedste forhold mellem pris og kvalitet".

Forretningsudvalget indstiller,

at udvælgelseskriterier og tildelingskriterier til udbudsbekendtgørelsen godkendes, og

 

at bankydelser til Region Midtjylland sendes i offentligt udbud.

 

Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har igennem hele regionens levetid haft Jyske Bank som leverandør af bankydelser. I den nuværende aftale faciliterer Jyske Bank regionens løn-, NemKonto- og sygesikringsbetalinger mv. Regionen har derudover en kreditfacilitet i banken med en trækningsret på op til 2 mia. kr. og en koncernkontoordning, der sørger for en samlet renteberegning på regionens konti.

 

Region Midtjyllands nuværende bankaftale med Jyske Bank udløber 30. april 2019. Aftalen er indgået i 2012 og løb frem til 2016 med mulighed for forlængelse i op til tre år. Regionsrådet besluttede i 2015 at forlænge den eksisterende aftale frem til udgangen af april 2019. Valg af ny bankforbindelse skal ske gennem et offentligt udbud, og administrationen har udarbejdet forslag til de udvælgelses- og tildelingskriterier, der skal indgå i udbuddet.

 

Udbudsprocessen er understøttet af en udbudsjurist fra Indkøb og Medicoteknik og gennem ekstern rådgivning ved Lundgreens Capital ApS.

 

Udbuddet af bankydelser gennemføres som et offentligt udbud, hvorefter regionen indgår kontrakt med den vindende tilbudsgiver gældende i fire år og med mulighed for forlængelse i op til tre år.

 

Regionen beskytter sin likviditet ved at have et begrænset bankindestående, og det sker ved, at regionens likviditet er investeret i obligationer via en likviditetsaftale med Jyske Bank. Med aftalen kan Region Midtjylland både optimere sit afkast og reducere indeståendet i banken. Aftalen indeholder en repo-facilitet, hvor regionen en til to gange om måneden har mulighed for at få tilført midlertidig likviditet via kortvarige lån med obligationerne stillet som sikkerhed. Forvaltningen af likviditetsaftalen vil overgå til den vindende tilbudsgiver.

 

Udbuddet indeholder desuden et mandat på en kapitalforvaltningsaftale, hvor en del af regionens frie midler bliver placeret i obligationer og i investeringsforeninger i henhold til regionens finansielle politik.

 

Udvælgelseskriterier 

Som følge af finanskrisen er kapitalkravene til landets banker løbende blevet skærpet. Erhvervsministeriet har siden vedtagelsen af Bankpakke 6 i oktober 2013 identificeret såkaldte systemisk vigtige banker (SIFI-banker). SIFI-banker har et forretningsomfang af en størrelse, så det vurderes, at det vil have omfattende negative konsekvenser for samfundet, hvis de kommer i økonomiske vanskeligheder. Der er derfor påbud om, at banker af denne størrelse skal være bedre i stand til at absorbere negative stød i de finansielle markeder som eksempelvis en ny finanskrise. Som følge heraf er der særligt skærpede kapitalkrav til SIFI-banker i forhold til landets øvrige banker, hvorfor SIFI-banker generelt må anses for de mest sikre pengeinstitutter.

 

På den seneste opgørelse over SIFI-banker fra juni 2017 har følgende pengeinstitutter denne klassifikation: DLR Kredit A/S, Sydbank A/S, Jyske Bank A/S, Nordea Kredit A/S, Nykredit A/S og Danske Bank A/S.

 

For at minimere Region Midtjyllands risiko og beskytte indestående bedst muligt er der i udbudsbetingelserne sat et mindstekrav om, at leverandøren er betegnet som SIFI-bank. Dette medfører, at regionen vælger sin leverandør af bankydelser blandt de største pengeinstitutter, som det antages er bedst rustet til at imødegå en potentiel negativ udvikling på de globale og nationale markeder.

 

Foruden mindstekravet til egnethed og formåen kræves det af tilbudsgiver, at tilbudsgiver overholder alle obligatoriske udelukkelsesgrunde, herunder at tilbudsgiver ikke medvirker i kriminel aktivitet, børnearbejde, hvidvask af penge, bestikkelse mv. Udbuddet indeholder desuden en klausul om overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår for tilbudsgivers ansatte.

 

Tildelingskriterier

Tildeling af kontrakten vil ske ved anvendelse af tildelingskriteriet: "Bedste forhold mellem pris og kvalitet" ud fra en vurdering af følgende kriterier og vægtning:

 

  • Pris – vægter 50 %

I vurderingen af kriteriet "samlet økonomi" for bankydelser bliver der lagt vægt på økonomien i engagementet.

 

  • Kvalitet og samarbejde – vægter 50 %

Bedømmelsen af underkriteriet "kvalitet og samarbejde" omfatter en kvalitativ vurdering af i hvilket omfang, de tilbudte ydelser opfylder Region Midtjyllands behov, herunder desuden tilgængeligheden og kompetencerne hos det team og den daglige kontaktperson, som banken stiller til rådighed for regionen. Den individuelle vægtning mellem underkriterierne kvalitet og samarbejde vil blive fastlagt senere i forløbet, men vil sammen vægte 50 % af den samlede vurdering.

  

Tidsplan

Det er planlagt, at de endelige udbudsbetingelser bliver fremlagt på regionsrådsmødet den 30. maj 2018. Herefter forventes det, at der kan udsendes en udbudsbekendtgørelse til EU-tidende den 4. juni 2018.

 

Tidsfristen for tilbud vedrørende udbud af bankydelser og kapitalforvaltning er planlagt til at udløbe den 30. august 2018, kl. 12.00.

 

Herefter evalueres de indkomne tilbud ud fra de opstillede konkurrenceparametre og på baggrund heraf vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

 

Valg af pengeinstitut og begrundelsen for valget forventes at blive fremlagt for regionsrådet den 31. oktober 2018. Den nye bankaftale forventes herefter at træde i kraft 1. maj 2019.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede

at udvælgelseskriterier og tildelingskriterier til udbudsbekendtgørelsen godkendes, og

 

at bankydelser til Region Midtjylland sendes i offentligt udbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

21. Politisk budgetvejledning for budget 2019

Resume

Der er udarbejdet politisk budgetvejledning for behandlingen af budget 2019.

 

Det foreslås at udvikle behandlingen af budget 2019, så der bliver en højere grad af politisk involvering i budgetlægningsprocessen.

 

For at belyse det økonomiske udgangspunkt for budget 2019 er der udarbejdet en økonomisk vurdering. Det forventes pt., at der er i budget 2019 er behov for at finde permanente besparelser på 200 mio. kr. og engangsbesparelser på 95 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at den politiske budgetvejledning for budget 2019 vedtages, idet der i tidsplanen tilføjes to temamøder for regionsrådet den 18. april og 2. maj 2018.

 

Mikkel Rasmussen tog forbehold.

 

Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til de overordnede rammer for budgetlægningen af budget 2019. Der er en tidsplan for den politiske behandling af budget 2019, en tidsplan for inddragelsen af MED-systemet i budgetlægningen samt en beskrivelse af det økonomiske udgangspunkt for budget 2019.

 

Det foreslås at udvikle den politiske behandling af budgettet, så der bliver en højere grad af politisk involvering i budgetlægningsprocessen end tidligere år. Udviklingen af processen handler om tre punkter.

 

De stående udvalg inddrages i den indledende fase af budgetlægningen af budget 2019. Udvalgene skal drøfte budgetter på deres respektive områder, og disse drøftelser samles der op på i forbindelse med budgetseminaret i maj.

 

På en temadag i august 2018 præsenteres materialet til 1. behandlingen af budget 2019, hvor der også vil være mulighed for at drøfte forslaget til 1. behandlingen af budget 2019.

 

Endelig vil regionsrådsformanden, forud for forligsdrøftelserne i september 2018, have bilaterale drøftelser med gruppeformændene/repræsentanter fra de enkelte politiske partier om forventningerne til budget 2019.

 

Til at belyse det økonomiske udgangspunkt for budget 2019 er der foretaget en vurdering af økonomien i 2019 samt overslagsårene. I 2019 er der en økonomisk udfordring på sundhedsområdet på 295 mio. kr. Ses der på de kommende år, er udfordringen mindre, hvor der i 2020 vil være en udfordring på 208 mio. kr., 154 mio. kr. i 2021 og 197 mio. kr. i 2022.

 

Der er således en strukturel udfordring på ca. 200 mio. kr., og det forventes pt., at der i budget 2019 er behov for at finde permanente besparelser på 200 mio. kr. og engangsbesparelser på 95 mio. kr. Den økonomiske vurdering er dog behæftet med nogen usikkerhed. Eksempelvis er udgifterne til hospitalsmedicin i 2018 og 2019 behæftet med usikkerhed.

 

De vigtigste datoer for den politiske behandling af budget 2019 er følgende:

 

  • 18. april og 2. maj 2018. Temamøder i regionsrådet
  • 14.–16. maj 2018. De fire stående udvalg drøfter budget 2019
  • 24. maj 2018. Budgetseminar
  • 13. august 2018. Regionsrådet drøfter materialet til 1. behandling af budget 2019 (temadag)
  • 14. og 22. august 2018. 1. behandling af budget 2019 i forretningsudvalget og regionsrådet
  • 4. september 2018. Budgetforligsdrøftelser
  • 18. og 26. september 2018. 2. behandling af budget 2019 i forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede

at den politiske budgetvejledning for budget 2019 vedtages.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Psykiatrilisten stemte imod.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-3-18

22. Anlægsoverførsler 2017 til 2018-2019

Resume

På baggrund af det korrigerede budget 2017 og regnskab for 2017 beskrives forslag til anlægsoverførsler fra 2017 til 2018-2019.

 

Forslagene er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt. Det vil sige, at der er fuld overførsel af mer-/mindreforbrug af rådighedsbeløb på igangværende anlægsprojekter.

 

Der overføres på sundhedsområdets almindelige anlægsramme i alt 51,7 mio. kr. De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 24,7 mio. kr. For regional udvikling overføres et mindreforbrug til letbanetilskud på 1,5 mio. kr. For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt uforbrugte rådighedsbeløb til udgifter på 193,9 mio. kr. samt afvigelse på rådighedsbeløb til kvalitetsfondsindtægter i 2017 på 444,7 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsoverførslerne fra 2017 til 2018-2019 på i alt -173,0 mio. kr. godkendes og fordeles i henhold til tabellerne i vedlagte notat.


Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Anlægsområdet er opdelt i fire finansielle kredsløb: sundhedsområdets almindelige anlægsramme, socialområdet, regional udvikling og kvalitetsfondsprojekterne (DNU, Viborg og Gødstrup).

 

Anlægsprojekter igangsættes af regionsrådet ved, at der afgives anlægsbevilling, som fordeles over flere år i en række rådighedsbeløb. Anlægsoverførslerne vedrører anlægsprojekter, hvor der i det enkelte år har været en afvigelse i forhold til det afsatte rådighedsbeløb. Det er alene rådighedsbeløb, der overføres. Anlægsbevillingen for projektet forbliver uændret. Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2017 fastlagt, at der er fuld overførselsret på mer-/mindreforbrug af rådighedsbeløb på igangværende anlægsprojekter.

 

Tabellen viser det oprindelige budget 2017, det korrigerede anlægsbudget for 2017 samt regnskab 2017 for de fire kredsløb.

 

* Det korrigerede budget 2017 indeholder overførsler fra 2016 på i alt 233,1 mio. kr., ændret anlægsramme på sundhedsområdet på 61,8 mio. kr. og reducerede udgiftsprofiler for kvalitetsfondsprojekterne på i alt 35,7 mio. kr.

 

For sundhedsområdets almindelige anlægsramme udgør de samlede overførsler af rådighedsbeløb fra 2017 til 2018-2019 i alt 51,7 mio. kr. Der har på flere anlægsprojekter været mindreforbrug, som skyldes betalingsforskydninger henover årsskiftet og forsinkelser både i planlægningen og udførelsen af anlægsprojekterne. Samtidig afsluttes en række anlægsprojekter, hvor mindreforbruget på i alt 12,5 mio. kr. kan prioriteres på ny. De større overførsler af rådighedsbeløb på sundhedsområdet er nærmere specificeret i tabel 2.

 

 

Den samlede afvigelse udgør i alt 51,7 mio. kr. på sundhedsområdets anlægsramme. Korrigeres der for den statslige indtægt på DNV Gødstrup på 109 mio. kr. og hensættelsen til tilbagebetaling af momsrefusion på 105 mio. kr., svarer det til udgifter på 265,7 mio. kr., som er lidt mindre end de 303,4 mio. kr., der blev overført fra 2016 på sundhedsområdet.

 

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 24,7 mio. kr. fra 2017 til 2018.

 

For regional udvikling overføres et mindreforbrug til letbanetilskud på 1,5 mio. kr. fra 2017 til 2018. Projektet forventes afsluttet i 2018.

 

For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt uforbrugte rådighedsbeløb i 2017 til udgifter på 193,9 mio. kr. samt afvigelse på rådighedsbeløb til kvalitetsfondsindtægter i 2017 på 444,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes til dels ændrede finansieringsprofiler, som blev meddelt af Sundheds- og Ældreministeriet i januar 2018 gældende pr. december 2017 (normal procedure i henhold til ministeriets "Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri"). Der indstilles bevillingsændringer i medfør af de ændrede profiler. Der er større afvigelser på flere af kvalitetsfondsprojekternes igangværende anlægsprojekter. Fremdriften fremgår af opfølgningen på Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2017, som behandles i særskilt dagsordenspunkt på samme dagsorden.  

 

Opgørelserne på projektniveau fremgår af notat om budgetoverførsler for anlægsområdet. Notatet indeholder overførsler til 2018-2019 og bevillingsændringer på anlægsprojekter vedrørende afslutningen af regnskab 2017 samt ændrede finansieringsforudsætninger.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede

at anlægsoverførslerne fra 2017 til 2018-2019 på i alt -173,0 mio. kr. godkendes og fordeles i henhold til tabellerne i vedlagte notat.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-95-18

23. Præhospitalet: Anlægsregnskab for nyt kontrolrum

Resume

Den 24. august 2011 vedtog regionsrådet en bevilling på 32,3 mio. kr. til nyt kontrolrum (it-understøttelsen) i AMK-vagtcentralen i Præhospitalet. Anlægsregnskabet for det nye kontrolrum i AMK-vagtcentralen viser et mindreforbrug på 18,7 mio. kr. Mindreforbruget foreslås tilbageført til Region Midtjyllands centrale anlægspulje.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for 'Det Nye Kontrolrum' godkendes, og

 

at mindreforbruget på 18,7 mio. kr. tilbageføres til Region Midtjyllands centrale anlægspulje.


Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den 24. august 2011 blev der bevilget 32,3 mio. kr. til anlæg af nyt kontrolrum i AMK-vagtcentralen i Præhospitalet. Projektet er nu afsluttet med et mindreforbrug på 18,7 mio. kr.

 

Baggrund

I 2010-2011 gennemførte Region Midtjylland sammen med tre andre regioner et fælles udbud af kontrolrum i AMK-vagtcentralerne, det vil sige af it-understøttelsen af AMK-vagtcentralerne (AMK står for Akut Medicinsk Koordinering. AMK-vagtcentralen modtager borgernes 112-opkald). IT-løsningen skulle bruges til den sundhedsfaglige visitation og disponeringen af ambulancer og andre præhospitale ressourcer i AMK-vagtcentralerne.

 

I den forbindelse vedtog regionsrådet den 24. august 2011 et anlægsbudget på 32,3 mio. kr. Anlægsbudgettet var udarbejdet på baggrund af beregninger fra projektsekretariatet for det fællesregionale udbud i Region Syddanmark, som var blevet kvalitetssikret af Region Midtjylland.

 

I 2015 blev projektet afsluttet.

 

Efterfølgende gik Præhospitalet i gang med at sikre en brugbar it-løsning til AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland. Der blev købt en løsning hos leverandøren Logis. Det nye system gik i drift den 1. oktober 2016.

 

Den sidste betaling for systemet var i 2017 efter godkendt idriftsættelse. Derudover er der i 2017 efter udbud indkøbt hardware til mobilapplikationer.

 

Anlægsregnskab

Nedenstående tabel viser forbruget af de bevilgede midler ved regnskabsaflæggelsen samt afvigelsen mellem bevilling og forbrug. En mere detaljeret opgørelse af forbruget kan ses i vedlagte bilag.

 

 

Regnskabet viser et mindreforbrug på godt 18,7 mio. kr. Beløbet foreslås ført tilbage til regionens central anlægspulje, jævnfør tabel 2.

 

Afvigelsen i forhold til anlægsbudgettet skyldes, at anskaffelsen af den valgte it-løsning var betydeligt billigere end det oprindelige fællesregionale projekt. Derudover har de interne udgifter til it været lavere end forventet, og nogle af disse udgifter er afholdt over driften.

 

Der har været uforudsete merudgifter i løbet af projektet, men det har ikke været nødvendigt at aktivere projektets risikopulje.

 

 

Der er en difference på 1.000 kr. mellem det tilbageværende rådighedsbeløb for 2018 og afvigelsen på bevillingsniveau. Differencen er opstået ved afrunding af de årlige overførsler af rådighedsbeløb.

 

Underskrevet anlægsregnskab og revisorerklæring er vedlagt.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede
at anlægsregnskabet for 'Det Nye Kontrolrum' godkendes, og

 

at mindreforbruget på 18,7 mio. kr. tilbageføres til Region Midtjyllands centrale anlægspulje.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-40-17

24. Målretning af kulturudviklingsmidler til at understøtte Europæisk Kulturregion

Resume

De hidtil gældende retningslinjer for tilskud fra regionens kulturudviklingsmidler udløb den 31. december 2017, men kulturpolitikken revideres først som et led i den kommende Vækst- og udviklingsstrategi, der træder i kraft fra 2019. Derfor har administrationen udarbejdet et forslag til midlertidige retningslinjer, som kan gælde, indtil den nye kulturpolitik træder i kraft.

 

I forskal til retningslinjer er der lagt vægt på, at de midlertidige retningslinjer skal understøtte det nye samarbejde Europæisk Kulturregion.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til midlertidige retningslinjer for kulturpuljen i 2018 godkendes.

 

Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formålet med Region Midtjyllands kulturpolitik er at styrke samarbejdet om kultur på tværs af regionen. Kulturpolitikken skal bidrage til at styrke borgernes adgang til kunstneriske og kulturelle oplevelser og deres mulighed for selv at engagere sig i kulturlivet og samfundet.

 

Kulturpolitikken skal understøtte udviklingen af Europæisk Kulturregion, som er det regionale kultursamarbejde i regionen efter Aarhus 2017.

 

Baggrund 

Den hidtidige kulturpolitik for Region Midtjylland blev godkendt af regionsrådet i december 2015. Retningslinjerne for tilskud fra kulturpuljen gjaldt indtil udgangen af 2017. En ny kulturpolitik vil først blive godkendt i forbindelse med Vækst- og Udviklingsstrategien i 2019.

 

Administrationen har derfor udarbejdet et forslag til retningslinjer for tilskud fra kulturpuljen, der kan gælde frem til vedtagelsen af den nye Vækst- og Udviklingsstrategi.

 

Der er i retningslinjerne lagt vægt på, at de kan spille sammen med det kommende kultursamarbejde i regionen efter Aarhus 2017. Sammen med retningslinjerne er der udarbejdet et forslag til en proces for ansøgning og behandling af kulturmidlerne.

 

Forslag til retningslinjer og proces for behandling af ansøgninger er vedlagt som bilag til dagsordenen.

 

Ændringer i retningslinjerne

Forslaget til de midlertidige retningslinjer tager udgangspunkt i de retningslinjer, der blev vedtaget af regionsrådet i 2015. I de nye retningslinjer lægges der vægt på, at de understøtter det nye kultursamarbejde "Europæisk Kulturregion".

 

Økonomi

Budgettet for kulturudviklingsmidlerne i 2018 er 9 mio. kr. Hertil kommer refusion af moms på kulturtilskud, som er 0,72 mio. kr. I alt 9,72 mio. kr. Af det samlede beløb er der afsat 1,3 mio. kr. til kultursamarbejde "Europæisk Kulturregion" og 0,6 mio. til Museum Ovartaci. Tilskudsmidlerne udgør således 7,82 mio. kr.

 

 

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at forslag til midlertidige retningslinjer for kulturpuljen i 2018 godkendes.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede

at forslag til midlertidige retningslinjer for kulturpuljen i 2018 godkendes.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-16

25. Godkendelse af justeret kommissorium for udvalget for nære sundhedstilbud

Resume

Udvalg for Nære Sundhedstilbud har drøftet sit kommissorium på mødet den 7. februar 2018 og anmoder regionsrådet om, at der foretages to tilføjelser under udvalgets opgaver.

Forretningsudvalget indstiller,

at det justerede kommissorium for udvalg for Nære Sundhedstilbud godkendes.


Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udvalg for Nære Sundhedstilbud har på sit første møde den 7. februar 2018 drøftet kommissoriet. Udvalget foreslog, at kommissoriet tilføjes to formuleringer under udvalgets opgaver.

 

Under udvalgets opgaver foreslås det, at det tilføjes, at udvalget lægger vægt på, at udvalget er med tidligt i den politikformulerende fase omkring udarbejdelse af strategier og planer, som behandles politisk.

 

Endvidere at der under udvalgets opgaver tilføjes en præcisering omkring det sammenhængende akutsystem.

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at det justerede kommissorium for udvalg for Nære Sundhedstilbud godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede

at det justerede kommissorium for udvalg for Nære Sundhedstilbud godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-87-1-17

26. Ny udpegning til vækstforum

Resume

Regionsrådet har på sit møde den 28. februar udpeget medlemmer til vækstforum efter indstilling fra blandt andet Dansk Erhverv.

 

Dansk Erhverv har efterfølgende meddelt, at den udpegede repræsentant desværre ikke er i stand til at varetage pladsen i vækstforum for Region Midtjylland og indstiller i stedet direktør Morten Ballisager som medlem af vækstforum.

Forretningsudvalget indstiller,

at henvendelsen fra Dansk Erhverv tages til efterretning, og

 

at direktør Morten Ballisager udpeges til repræsentant for Dansk Erhverv i indeværende valgperiode.


Rasmus Foged, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed tog forbehold.

 

Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Dansk Erhverv har meddelt, at deres repræsentant Rikke Alberte Sinding desværre ikke er i stand til at varetage pladsen i vækstforum for Region Midtjylland på grund af ændrede arbejdsområder.

 

Dansk Erhverv indstiller på den baggrund Morten Ballisager, direktør, Konsulenthuset Ballisager, som medlem af vækstforum.

 

Jf. Lov om erhvervsfremme er det regionsrådet, som udpeger medlemmer til vækstforum.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede

at henvendelsen fra Dansk Erhverv tages til efterretning, og

 

at direktør Morten Ballisager udpeges til repræsentant for Dansk Erhverv i indeværende valgperiode.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Radikale Venstre undlod at stemme.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet udpegede medlemmer til vækstforum på mødet 28. februar 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-2-4-18

27. Udpegning af medlem til repræsentantskabet for Idrætsskolerne Ikast

Resume

Idrætsskolerne Ikast har anmodet om, at regionsrådet i Region Midtjylland udpeger et medlem til repræsentantskabet for Idrætsskolerne Ikast.

Forretningsudvalget indstiller,

at Carsten Kissmeyer udpeges til repræsentantskabet for Idrætsskolerne Ikast.

 

Anders Kühnau, Jacob Isøe Klærke og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ifølge vedtægterne for Idrætsskolerne Ikast kan regionsrådet i Region Midtjylland udpege et medlem til repræsentantskabet for Idrætsskolerne Ikast. Medlemmet udpeges for to år.

 

Idrætsskolerne Ikast er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution, som driver efterskole, højskole og kursusvirksomhed. Skolens vedtægter er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-70-1-14

28. Orientering om udpegning af medlemmer til patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland

Resume

Regionsrådet godkendte den 31. januar 2018 kommissorium for patientinddragelsesudvalget. Der orienteres om, hvem de udpegningsberettigede organisationer har udpeget til udvalget. Patientinddragelsesudvalget forventes at bidrage til at styrke brugerperspektivet på sundhedsvæsenet med særlig fokus på det sammenhængende patientforløb mellem hospitaler, praksissektor og kommunale tilbud. Endvidere skal udvalget inddrages systematisk i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan og sundhedsaftale.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om sammensætningen af patientinddragelsesudvalget tages til efterretning.

 

Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal i hver valgperiode sikre, at der nedsættes et patientinddragelsesudvalg, og at de indstillingsberettigede organisationer udpeger medlemmer til valgperioden, jf. bekendtgørelsen om udvalget.

 

Regionsrådet godkendte den 31. januar 2018 kommissorium for patientinddragelsesudvalget. Det følger heraf, at patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland forventes at bidrage til at styrke brugerperspektivet på sundhedsvæsenet med særlig fokus på det sammenhængende patientforløb mellem hospitaler, praksissektoren og kommunale tilbud. Endvidere skal udvalget inddrages systematisk i drøftelser af emner, der ligger inden for praksisplanerne for almen praksis og sundhedskoordinationsudvalgets emner. Patientinddragelsesudvalget skal inddrages systematisk i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen og sundhedsaftaler.

 

Udvalget består af otte medlemmer:

  • Danske Patienter udpeger tre medlemmer
  • Danske Handicaporganisationer udpeger tre medlemmer
  • Ældre Sagen udpeger et medlem.
  • Regionsældrerådet udpeger et medlem.

 

Det fremgår af bekendtgørelsen, at Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer ved udpegning af medlemmer skal sikre repræsentation af personer, der repræsenterer patienter med såvel legemlige (somatiske) som psykiske sygdomme og funktionsnedsættelser. I forbindelse med indstillingen er organisationerne gjort opmærksom på ligestillingsloven.

 

De udpegningsberettigede organisationer og foreninger har udpeget følgende medlemmer og suppleanter til patientinddragelsesudvalget for 2018-2021:

Udpeget af Danske Patienter:

Medlem: Ralph Jørgensen, Bedre Psykiatri og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

Medlem: Anni Faarup Christensen, Colitis-Crohn Foreningen

Medlem: Liselotte Wesly Andersen, Sjældne Diagnoser.

 

Suppleanter:

Alice Holst Brask, Hjerteforeningen

Ghita Tougaard, Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen

Heidi Rønn Jørgensen, Scleroseforeningen.

 

Udpeget af Danske Handicaporganisationer:

Medlem: Lene Thykjær Jørgensen, Landsforeningen for psykisk sundhed (SIND)

Medlem: Keld Overgaard Jensen, Parkinsonforeningen

Medlem: Ulla Dyhr, Lungeforeningen.

 

Suppleanter:

Peter Husted, Nyreforeningen

Jens Sloth Nielsen, Psoriasisforeningen

Bjarne Riis Thomsen, Dansk Handicap Forbund.

 

Udpeget af Ældre Sagen: Medlem: Formand for Ældre Sagens sygehusudvalg i regionen: Lillian Andersen. Suppleant: Bodil Bang Carstensen

Udpeget af regionsældrerådet: Medlem: K.B. Nielsen, Suppleant: Kate Runge.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede

at orienteringen om sammensætningen af patientinddragelsesudvalget tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet, den 31. januar 2018, godkendelse af kommissorier for bruger- og pårørendefora i valgperioden 2018-2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-2-17

29. Europæisk Kulturregion - orientering om det regionale kultursamarbejde efter Aarhus 2017

Resume

I efteråret 2017 blev det besluttet at videreføre det regionale samarbejde på kulturområdet, som har været en grundpille i Europæisk Kulturhovedstad 2017. Samarbejdsaftalen er tiltrådt af alle 19 kommuner og Region Midtjylland.

 

Administrationen har udarbejdet et notat om samarbejdet, der har fået navnet "Europæisk Kulturregion". Notatet omhandler aktiviteter for 2018 og 2019, organiseringen i samarbejdet, økonomien, kommunikation og strategi.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om Europæisk Kulturregion tages til efterretning.

 

Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

 I efteråret 2017 besluttede regionen og kommunerne i Midtjylland at videreføre det regionale samarbejde på kulturområdet efter 2017. Alle kommuner har tiltrådt aftalen, som foreløbig gælder i en forsøgsperiode på to år, hvorefter det skal besluttes, i hvilket format samarbejdet skal fortsættes.

 

Den regionale styregruppe, hvor alle kommuner er repræsenteret, besluttede på et møde den 2. februar 2018 at give det nye, regionale samarbejde navnet "Europæisk Kulturregion" med undertitlen "Fortællinger. Kreativitet. Fællesskaber." Navnet er på én gang en beskrivelse af og en vision/ambition for samarbejdet. Det forbinder samarbejdet til erfaringerne fra kulturhovedstadsprojektet, men peger samtidig fremad. På mødet blev der endvidere taget en række beslutninger om samarbejdet i de kommende to år. På baggrund af disse beslutninger har administrationen udarbejdet et notat om samarbejdet.

 

Notat om regionalt kultursamarbejde

Hovedpunkterne i notatet:

 

Aktiviteter 2018-2019

Der skal udvikles en række konkrete kulturprojekter og oplevelser samt en større samlende event, der kan involvere bredt på tværs af regionen og aktørerne. Eventen, der skal gennemføres i forsommeren 2019, får temaet "Genopdag" med fokus på følgende spor: "By og land", "Børn og Unge" samt "Bud på fremtiden".

 

Ud over de borgerrettede aktiviteter skal der hvert år holdes et kulturforum for kulturaktører, kommuner og beslutningstagere samt et politisk topmøde for at sikre den politiske opbakning til samarbejdet i regionen og kommunerne.

 

Organisering

Den regionale styregruppe, som har fungeret under Aarhus 2017, fortsætter som det afgørende forum for samarbejdet. Region Midtjylland har formandskabet i gruppen, og kulturteamet i Regional Udvikling fungerer som sekretariat for styregruppen.

 

Økonomi

I overensstemmelse med de politiske beslutninger i efteråret bidrager kommunerne og regionen hver med en krone pr. indbygger. I alt ca. 2,6 mio. kr. om året.

 

Kommunikation

På grund af den korte løbetid for forsøgsordningen er både ekstern og intern kommunikation særlig vigtig, og det er besluttet at give disse opgaver høj prioritet.

 

Strategi

Der vil sideløbende med afvikling af borgerrettede aktiviteter i 2018 og 2019 blive udviklet en strategi for kultursamarbejdet i den europæiske kulturregion. 

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at orienteringen om Europæisk Kulturregion tages til efterretning.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede

at orienteringen om Europæisk Kulturregion tages til efterretning.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På mødet den 8. november 2017 tog det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling orienteringen om det regionale kultursamarbejdet efter Aarhus 2017 til efterretning.

På mødet den 26. april 2017 bevilgede regionsrådet penge til samarbejdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-25-07

30. Orientering om udfordringer på Hospitalsapoteket

Resume

Det er forudsat, at Hospitalsapoteket skal flytte til Skejby-matriklen, når Kvalitetsfondsprojektet DNU er afsluttet og ibrugtaget. Der orienteres i dette punkt om de udfordringer, det giver for driften af Hospitalsapoteket, at et nybyggeri og herunder indkøb af nyt og effektivt udstyr til Hospitalsapoteket først kan finde sted i 2023. Det skyldes ændrede tidsplaner for ibrugtagning af Kvalitetsfondsprojektet og behov for at gennemføre andre presserende regionale anlægsprojekter i den førstkommende periode.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om udfordringer på Hospitalsapoteket tages til efterretning, og

 

at regionsrådet medio 2018 præsenteres for et opdateret anlægsbudget for et nyt Hospitalsapotek samt eventuelle muligheder for fremrykning af tidsplan og finansiering.

 

Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hospitalsapoteket har en væsentlig del af produktionen beliggende i ældre lokaler på Nørrebrogade-matriklen. Lokaler, som er nedslidte og uhensigtsmæssigt indrettet. Da cytostatikaproduktionen (produktion af kræftmedicin) blev renoveret i 2008-2010 var det med en forventning om, at en udflytning til nye lokaler på Skejby-matriklen skulle ske i løbet af 6-7 år, og niveauet blev lagt derefter: man nedprioriterede en planlagt renovering af faciliteterne i Serviceproduktionen, hvilket nu udfordrer arbejdsgange og hygiejnestandard.

 

I perioden herefter er love og regler om produktion og distribution af lægemidler løbende blevet skærpet, hvilket yderligere udfordrer Hospitalsapotekets drift. Lægemiddelstyrelsen har senest skærpet fortolkningen af de fælles-europæiske retningslinjer GMP (Good Manufacturing Practice), som skal sikre høj kvalitet i både fremstillingsproces og slutprodukt. Apoteket udtrykker bekymring for, at den udvikling, der er set de seneste år med stadig stigende myndighedskrav, betyder, at man ikke kan opretholde produktion i nuværende lokaler frem til 2023.

 

Med udflytningen af Aarhus Universitetshospital til Skejby-matriklen bliver de allerede erkendte udfordringer suppleret med risikoen for øget ventetid for patienter på grund af øget transporttid mellem Hospitalsapoteket og de relevante afdelinger, hvoraf særligt udflytningen af Kræftafdelingen og Afdelingen for Blodsygdomme kommer til at give driftsmæssige udfordringer i forhold til egenproduktionen af cytostatika. Den øgede transport, behov for omlæsning m.m. vil også betyde øgede driftsomkostninger i forbindelse med betjening af klinikken i Skejby i stedet for som hidtil på Nørrebrogade.

 

Der bliver således anvendt uforholdsmæssigt store personaleressourcer på både produktions- og kvalitetssiden for at imødekomme de gældende krav og samtidigt opretholde acceptable ventetider for patienterne i klinikken - og det sidste bliver så yderligere udfordret af udflytningen af klinikken til Skejby.

 

Der er et stort potentiale for at øge både kvaliteten og effektiviteten af Hospitalsapotekets produktion ved at flytte i nye, tidssvarende lokaler tæt ved klinikken. Lokaler indrettet med henblik på tidssvarende produktionsmetoder og med relevant udstyr til rådighed. En fremrykning vil sikre ordentlige og brugbare produktionsfaciliteter, der samtidig lever op til moderne standarder og regulatoriske krav.

 

Produktionsområdet

Hospitalsapoteket producerer cytostatikablandinger (kræftmedicin) og magistrelle lægemidler (egenproduktion af patientspecifikke præparater såsom morfinpumper og øjendråber) på Nørrebrogade, og der gennemføres derudover en række kliniske forsøg.

 

Produktionslokalerne er slidte og uhensigtsmæssigt indrettet. Det giver udfordringer i forhold til produktionsrummets hygiejnekategori.  

 

Nye bygninger vil give apoteket mulighed for at indrette produktionslokaler optimalt i forhold til lovgivning og arbejdsmiljø; indkøb af cytostatikarobotter (robot, der maskinelt kan producere kræftmedicin, som ellers produceres manuelt under høje kvalitets- og sikkerhedskrav) medfører betydelige besparelser for produktionen, ligesom det forbedrer arbejdsforholdene. Det har været nødvendigt at frigøre et af de tre nuværende produktionslokaler i Skejby til midlertidig installering af en enkelt cytostatikarobot, for at kunne betjene Kræftafdelingen efter udflytningen til Skejby. 2/3 af cytostatikaen vil dog fortsat skulle laves manuelt på Nørrebrogade. Adskillelsen vanskeliggør at opnå en effektiv drift. Det er i 2017 undersøgt, om der kunne etableres yderligere, midlertidige produktionslokaler i Skejby, indtil et nyt apotek kan ibrugtages. Det blev vurderet, at der ikke er mulighed for dette indenfor en acceptabel økonomi.

 

Håndtering og distribution af lægemidler

Apoteket lagerfører færdigindkøbte lægemiddelsmåpakker på Nørrebrogade. Fremtagning og pakning af medicin sker i dag ved, at apotekets medarbejdere manuelt plukker og pakker medicin til videre distribution i kasser.

 

Det eksisterende lager tillader ikke rationalisering af arbejdsgange. Helt afgørende er det, at de nuværende lokaler ikke giver mulighed for installation af moderne plukkerobotter. Apotekets varemodtagelse etagemæssigt er adskilt fra lageret, hvilket giver uhensigtsmæssige arbejdsgange, da medicinen skal transporteres via elevator til lageret. Der er konstateret stigende driftsudgifter til at afholde udbedring af nedslidte installationer og teknik i apotekets bygning for midlertidigt at sikre driften.

 

Hospitalsapoteket har registreret, at indførelsen af mindre medicinrum i de nye hospitalsbyggerier samtidig øger kravet til Hospitalsapotekets lagerplads og lagerværdi, da kapaciteten i medicinrummene til lagervarer er reduceret. Dermed er der også udfordringer med at kunne rumme de stigende lagermængder indenfor de eksisterende rammer. Apoteket undersøger, om lagerfunktionen med småpak og væsker kan etableres i sammenhæng med det kommende regionslager. Det vil reducere apotekets byggebehov på Skejby og samtidig reducere udgifterne til transport af medicin og væsker.

 

Behov for reinvestering i udstyr

I 2003 blev der indkøbt en medicindoseringsrobot, som blev placeret i apotekets lokaler på Skejby. Robotten havde en forventet levetid på ca. 15 år, svarende til at den skulle forsyne Aarhus Universitetshospital med patientspecifik dosispakket medicin frem til 2017, hvor et nyt apotek var planlagt ibrugtaget, og hvor en ny robot skulle hjemkøbes.

 

Den nuværende robot har en begrænset restlevetid, og apoteket undersøger muligheder for at forlænge robottens levetid ved udskiftning af komponenter og øvrige sliddele. Det forventes, at man kan levetidsforlænge robotten med 3-4 år ved en engangsinvestering i robotdele og en efterfølgende stigning i driftsudgifterne som følge af øget vedligehold og indgåelse af serviceaftale.

 

Det har ikke været muligt at finde midlertidige lokaler til opstilling af en ny medicindoseringsrobot indenfor en acceptabel økonomi. Hvis det nuværende medicinkoncept på Aarhus Universitetshospital skal opretholdes, og de øvrige hospitaler i regionen fortsat skal forsynes med dosispakket medicin, er der således behov for at fremrykke investering i nye lokaler og i en ny medicinrobot, så denne kan være i drift inden den eksisterende robot må tages ud af drift.

 

Afledte driftsudgifter

Når de kliniske afdelinger fra Nørrebrogade flytter til nybyggeriet i Skejby, vil det medføre øgede driftsudgifter for apoteket, især i forhold til transport. Apotekets varelager er fortsat på Nørrebrogade, hvilket betyder, at de afdelinger, der får leveret medicin via udkørsel i tunnelsystemet under hospitalet, fremover skal have leveret via lastbil. Apoteket har etablerede transporter fra Nørrebrogade til Skejby, men udflytningen af de kliniske afdelinger vil påvirke mængden så meget, at det ikke er muligt at rumme i det nuværende transportnet. Medicinen skal også stadig fragtes fra varemodtagelsen på hospitalet til det enkelte medicinrum. Der indlægges derfor et ekstra led i transporten af medicinen.

 

Samme logik er gældende for apotekets egenproduktion, hvoraf især cytostatika udgør en væsentlig del. Når Kræftafdelingen og afdelingen for Blodsygdomme er flyttet til Skejby, vil den øgede transporttid med stor sandsynlighed medføre øget ventetid for patienter i behandling.

 

Nuværende planlægning

Der er i den gældende Investeringsplan prioriteret godt 100 mio. kr. til et nyt Hospitalsapotek på Skejby-matriklen. Herudover forventes Hospitalsapoteket selv via effektiviseringer på driften at kunne afholde leasing-optag for yderligere ca. 30 mio. kr. til indkøb af udstyr. Midlerne er primært afsat i 2021-2022, således at det nye apotek kan ibrugtages i 2023 ved udløbet af den lejekontrakt på Nørrebrogade, som er indgået mellem Region Midtjylland og Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S i forbindelse med salget af Nørrebrogade-matriklen. En væsentlig fremrykning vil betyde udskydelse af andre prioriterede projekter, da et projekt i denne størrelsesorden ikke kan rummes tidligere indenfor den budgetterede anlægsramme.

 

Proces

Det nuværende budget for opførelse af et apotek på Skejby-matriklen bygger delvis på forudsætninger, som er op til 10 år gamle. Hospitalsapoteket er derfor i gang med at udarbejde et fornyet grundlag til kvalificering af budget for bygninger og indkøb af relevant udstyr. Administrationen vil på kommende møde redegøre for, om der er mulighed for at anvise finansiering til projektet tidligere end hidtil planlagt, og hvilke konsekvenser dette vil have i den samlede Investeringsplan.  

 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede

at orientering om udfordringer på Hospitalsapoteket tages til efterretning, og

 

at regionsrådet medio 2018 præsenteres for et opdateret anlægsbudget for et nyt Hospitalsapotek samt eventuelle muligheder for fremrykning af tidsplan og finansiering.

 

Hospitalsudvalget indstillede

at orientering om udfordringer på Hospitalsapoteket tages til efterretning, og

 

at regionsrådet medio 2018 præsenteres for et opdateret anlægsbudget for et nyt Hospitalsapotek samt eventuelle muligheder for fremrykning af tidsplan og finansiering.

 

Jørgen Winther og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-38-17

31. Salg af Blåkærgård (overført fra lukket dagsorden)

Resume

Det tidligere socialpsykiatriske botilbud Blåkærgård, beliggende Røddingvej 11A, 8800 Viborg, har været udbudt til salg i offentligt udbud. Ved budfristens udløb er der indkommet fem bud på ejendommen.

Forretningsudvalget indstiller,

at ejendommen Røddingvej 11A, 8800 Viborg, sælges til højestbydende Liseborg ApS, Farvervej 38, 8800 Viborg for 8.011.000 kr., og

 

at provenuet tilføres regionens kasse.


Anders Kühnau og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede på møde den 21. juni 2017 at afvikle det socialpsykiatriske botilbud Blåkærgård på grund af manglende efterspørgsel. Da ejendommen ikke kunne anvendes til andre formål, blev det besluttet at udbyde ejendommen til salg i offentligt udbud. De sidste beboere fraflyttede ejendommen i december 2017, og det offentlige udbud blev gennemført umiddelbart i forlængelse heraf med bistand fra EDC Erhverv i Viborg.

 

Fakta om Blåkærgård

Ejendommen er beliggende på Røddingvej 11A, 8800 Viborg

Matrikelnr.:230f, Viborg Markjorder, Viborg.

 

Der er fire bygninger på ejendommen med et samlet boligareal på 1.928 m² samt et erhvervsareal på 571 m², i alt 2.499 m². Grundareal udgør i henhold til tingbogen 16.038 m². Den offentlige vurdering er 15,9 mio. kr., heraf grundværdi 878.700 kr.

 

Oversigtskort over Blåkærgård er vedlagt som bilag.

 

Indkomne bud

EDC Erhverv har markedsført ejendommen i diverse medier i løbet af januar og februar 2018 indtil budfristens udløb fredag den 16. februar 2018. Ved fristens udløb er der indkommet følgende bud:

 

  

Administrationen har taget kontakt til budgiverne for at afklare muligheder for at forhandle højere tilbud. Bach Gruppen løftede i den forbindelse deres bud til 8 mio. kr. Jesper Bach løftede sit bud med 1 kr. til 8.000.002 kr. De øvrige budgivere var ikke interesseret i at ændre deres bud, og Liseborg ApS er således højest med deres bud på 8.011.000 kr.

 

Det skal nævnes, at Jesper Bach og Rasmus Bisgaard kender hinanden, og de har oplyst, at planen med deres enslydende bud er at stifte et fælles selskab. Hvori fordelen med enslydende bud ligger, er dog vanskeligt at se. Af CVR-registret fremgår endvidere, at Palle Kjeldgaard via selskabet Viborg Bolig- og Erhvervsudlejning ApS er forbundet med Liseborg ApS. Det er administrationens vurdering, at de nævnte forbindelser ikke har været til hinder for, at der har været en fri konkurrence om at være højestbydende.

 

Det opnåede prisniveau er drøftet med mægler, som vurderer, at det svarer til markedet, i lyset af de udfordringer og den særegne karakter ejendommen har, jf. at ejendommen er særindrettet som institution, og den er beliggende som nabo til en landbrugsejendom (med åben gylletank).

 

På denne baggrund indstiller administrationen, at ejendommen sælges til højestbydende Liseborg ApS for 8.011.000 kr.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede

at ejendommen Røddingvej 11A, 8800 Viborg, sælges til højestbydende Liseborg ApS, Farvervej 38, 8800 Viborg for 8.011.000 kr., og

 

at provenuet tilføres regionens kasse.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Mette Valbjørn, Marianne Karlsmose, Arne Lægaard, Olav Nørgaard, Steen Jakobsen og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte på møde den 25. oktober 2017 bemyndigelse til salg af Blåkærgård.

Tilbage til toppen