Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 24. juni 2020 kl. 13:00
i Videomøde - opkald til meet.regionsraadet@rooms.rm.dk

Alle medlemmer var mødt undtagen Claus Kjeldsen og Marianne Karlsmose, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræderne Charlotte Bested Bøger og Fridtjof Stidsen

 

Annette Roed deltog fra klokken 13.10 under behandling af punkt 2.

 

Lone Langballe forlod mødet kl. 14.20 under behandling af punkt 5.

Ulrich Fredberg forlod mødet kl. 14.45 under behandling af punkt 7.

Jørgen Winther forlod mødet kl. 15.10 under behandling af punkt 16

 

Punkt 38 blev behandlet efter punkt 5.

 

Mødet blev hævet kl. 16.20.


Pkt. Tekst
1 DNV-Gødstrup: Status på tidsplan for ibrugtagning og flytning af rådighedsbeløb til bygherreleverancer
2 Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi
3 Orientering om muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge den elektive aktivitet
4 Status på forhandlinger med staten om kompensation for manglende passagerindtægter i den kollektive trafik som følge af COVID-19
5 Orientering om opfølgning på forretningsudvalgets beslutning om lavdosis-CT
6 Status på fordeling af gymnasieelever
7 Godkendelse af ny organisering af psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland
8 Finanslovsmidler til udredning og behandling ved privatpraktiserende lungemedicinere
9 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Godkendelse af bevillingsændringer
10 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2020
11 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2020
12 Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020
13 DNU: Tredje øje" rapport om Forum foråret 2020
14 Kvartalsrapport DNU Forum pr. 31. marts 2020
15 DNV-Gødstrup Psykiatri: Orientering om forligsaftale og "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020
16 Status på Psykiatrien i Nordvest og fremtidig samarbejdskonstruktion
17 Organisering af Fælles Servicecenter for Telesundhed
18 AMGROS Årsregnskab 2019
19 Godkendelse af bidrag til ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse om ændringer i sygehusbyggerier
20 Godkendelse af lejeaftale vedrørende Regionshuset Aarhus, Brendstrupgårdsvej 7, 2. sal tv., Aarhus
21 Revisionsberetning nr. 47 om Region Midtjyllands regnskab 2019 og endelig godkendelse af årsregnskab 2019
22 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2019
23 Opdatering af den regionale kulturpolitik
24 Udmøntning af uddannelsespulje 2020: Åben pulje
25 Udmøntning af uddannelsespulje 2020: Teknologipagtpulje
26 Udvidelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer i Aarhus Letbane
27 Status på målbilledet for sundhedsområdet
28 Status på målbilledet for socialområdet
29 Resultater af følgeforskning vedrørende borgerinddragelse i forbindelse med Lemvig Sundhedshus
30 Orientering om evaluering af øget personalenormering og buffersenge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
31 Orientering om medicinforbruget i Region Midtjylland i 1. kvartal 2020
32 Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2019
33 Orientering om indberetning om jordforureningsaktiviteter 2019
34 Orientering om status for overtagelse af togstrækningen Holstebro-Skjern og forsøg med batteritog
35 Orientering om udviklingen i de regionale arbejdspladser
36 Afrapportering af forenklingsinitiativer
37 Vedtagelse af mødeplan 2021 for regionsrådet
38 Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg
Sagnr.: 1-31-72-153-09

1. DNV-Gødstrup: Status på tidsplan for ibrugtagning og flytning af rådighedsbeløb til bygherreleverancer

Resume

Der har i den seneste tid ikke været den forventede fremdrift på byggeriet af DNV-Gødstrup. Derfor er det nødvendigt at revurdere, hvornår Hospitalsenheden Vest samt Regionspsykiatrien Vest kan gennemføre flytningen. Arbejdet hermed pågår. Det fremgår af sagen, at beslutningen om et nyt indflytningstidspunkt bør udskydes til 2. halvår 2020, hvor regionsrådet vil få sagen forelagt.

 

Som følge af den tidsmæssige forskydelse er det ligeledes nødvendigt at flytte rådighedsbeløb til bygherreleverancer.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om status på tidsplan for ibrugtagning tages til efterretning, og

 

at rådighedsbeløb til bygherreleverancer svarende til 126,2 mio. kr. (indeks 105,4) flyttes fra 2020 til 2021.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere godkendt, at indflytningsperioden af Regionshospitalet Gødstrup blev fra den 1. februar til den 15. marts 2021. For at dette skulle kunne lade sig gøre, var det en forudsætning, at den sidste del af indreguleringen kunne færdiggøres af entreprenørerne i september 2020. Der orienteres om, at en kvalitetssikring af fællestidsplanen viser, at en flytning i marts 2021 ikke længere er mulig.

 

Manglende fremdrift på byggepladsen har, på trods af et stort arbejde med at kvalitetssikre tidsplaner samt tiltag for at forbedre fremdriften på byggepladsen, ikke resulteret i robuste udførelsestidsplaner fra entreprenørerne.

 

Det er afgørende for en sikker ibrugtagning af det samlede hospital, at byggeriet er færdigt og af høj kvalitet, når det overdrages til driften. Derfor har Hospitalsenheden Vest i erkendelse af den manglende fremdrift set sig nødsaget til at gennemføre en revurdering af, hvornår Hospitalsenheden Vest og Regionspsykiatrien Vest kan gennemføre sin flytning til Regionshospitalet Gødstrup.

 

Revurderingen viser, at Hospitalsenheden Vest og Regionspsykiatrien ikke som oprindeligt planlagt kan ibrugtage hospitalet i marts 2021. Det er således nødvendigt at fastsætte et nyt flyttetidspunkt.

 

Øvrige punkter på denne dagsorden vedrørende DNV-Gødstrup

Det skal bemærkes, at forskelle mellem oplysninger i nærværende dagsordenspunkt og de resterende dagsordenspunkter omhandlende DNV-Gødstrup på denne dagsorden alene er begrundet i en tidsmæssig forskydelse. Således er både kvartalsrapport, risikorapport samt "det tredje øje" rapport afsluttet ved udgangen af 1. kvartal 2020.

 

Status for byggeriet

Byggeriets færdiggørelsestidspunkt er flere gange blevet udskudt. Særligt etape 1 på ca. 100.000 m2 er forsinket.

 

Som det har fremgået af den løbende kvartalsrapportering, har fremdriften hos installations- og apteringsentreprenørerne på etape 1 været utilstrækkelig. Forsinkelserne har medført, at de sidste arbejder først er færdige i december 2020, og indreguleringen af de sidste tekniske anlæg forventes afsluttet i januar 2021 mod tidligere september 2020. Bygherre har forsøgt at få mere fremdrift, men entreprenørerne har ikke været villige til at stille med det nødvendige mandskab. Også færdiggørelsen af byggeriets etape 3 er forsinket og forventes nu afleveret oktober 2020 mod tidligere maj 2020. Det er utilfredsstillende, at en række aftaler med projektets parter ikke er overholdt.

 

Region Midtjylland og Hospitalsenheden Vest har på den baggrund styrket bygherreorganisationen yderligere ved en opmanding af egne ressourcer og i tillæg hertil forsøgt at udvide samarbejdet med byggeledelsen og totalrådgiveren. Dette har siden 2019 medvirket til hurtigere afklaring af problemstillinger i byggeriet. Det må samtidig konstateres, at oprustningen på bygherreside ikke har været tilstrækkelig til at frembringe solide udførelsestidsplaner, som efterfølgende har kunnet overholdes af entreprenørerne. Hospitalsenheden Vest har som følge heraf iværksat en gennemgang af det samlede setup af rådgivere med henblik på at vurdere, hvilke yderligere tiltag der skal iværksættes. Konklusionerne på den igangsatte gennemgang og konsekvenserne heraf forventes nået inden juli 2020.

 

Hospitalsenheden Vest har endvidere i forhold til entreprenørerne iværksat sanktionerende tiltag i form af håndhævelse af dagbøder og anlæggelse af voldgiftssager. For status vedrørende dagbodskrav og øvrige krav overfor byggeriets samarbejdspartnere henvises til et lukket bilag til dette dagsordenspunkt samt til kvartalsrapporteringen for kvalitetsfondsprojekterne, som er et andet punkt på denne dagsorden.

 

Ud over det ovenfor nævnte er følgende øvrige tiltag iværksat:

 

  • Gennemførelse af syn og skøn for hurtig afhjælpning af mangler, eventuelt ved brug af anden entreprenør.
  • Indkøb af ekstra byggeledelse til kritiske opgaver, f.eks. indregulering og afleveringsforretninger.
  • Holde fokus på uløste problemstillinger med interne ressourcer, herunder at bygningerne bliver klar til sikker drift.
  • Løbende overdragelse af færdiggjorte områder til bygherre.
  • Tæt overvågning af "showstoppere" samt "kritisk vej", det vil sige kritiske emner for ibrugtagning som f.eks. rent vand, myndighedstilladelser, indbyrdes afhængigheder mv.
  • Under hensyn til økonomien indgåelse af aftaler om mulige forceringer fra entreprenørers side.

 

Hospitalsenheden Vest vurderer løbende, hvilke yderligere tiltag der kan og skal iværksættes.

 

Der er således risiko for nye forsinkelser som følge af den utilstrækkelige bemanding hos særligt apterings- og installationsentreprenøren. Dette vil blive vurderet nærmere i kvartalsrapporteringen for 2. kvartal 2020.

 

Parallelt med arbejdet med at tilvejebringe robuste tidsplaner og øge fremdriften på byggepladsen, arbejdes der med at optimere aktiverings- og indflytningsprocessen med henblik på, at de negative effekter af byggeriets forsinkelse reduceres.

 

Revurdering af flyttetidspunkt

På baggrund af de foreliggende udførelsestidsplaner har Hospitalsenheden Vest udarbejdet en fællestidsplan, der samler byggeriets udførelsestidsplaner og tidsplanen for den såkaldte aktiveringsperiode.

 

Health Care Relocations, som bistår rådgivningsmæssigt i forhold til flytteprojektet, anbefaler fortsat, at der planlægges med en aktiveringsperiode på 6–8 måneder fra afleveringstidspunktet, samt at hospitalerne i Holstebro og Herning flyttes inden for en periode på 6–7 uger.

 

Efter fraflytning vil der være en periode på 4 måneder til rømning af hospitalsmatriklerne i henholdsvis Holstebro og Herning, inden der sker endelig og fuld overdragelse til køber. Der er god og løbende dialog med nye ejere af hospitalsmatriklerne, så overdragelsen kan ske i en takt, som er afstemt med de nye ejere.

 

Kvalitetssikringen af fællestidsplanen viser, at en flytning i marts 2021 ikke længere er mulig, og at der derfor er behov for at fastsætte et nyt flyttetidspunkt.

 

Da de foreliggende udførelsestidsplaner ikke er robuste, som følge af den svigtende fremdrift på byggepladsen, vurderes det, at fastsættelse af et revideret flyttetidspunkt bør udskydes til 2. halvår 2020. Regionsrådet vil få forelagt en sag herom.

 

Driftsøkonomiske konsekvenser

En udskydelse af indflytningstidspunktet har betydning for driftsudgifterne i Hospitalsenheden Vest og den opsparingsplan, som enheden har lavet til finansiering af flytteudgifterne. Det er konkret i form af:

 

  • Forsinket effekt af effektiviseringsgevinsterne svarende til 10 mio. kr. månedligt.
  • Merudgifter til klinisk dobbeltdrift svarende til ca. 1 mio. kr. månedligt.
  • Merudgifter til dobbeltdrift på bygninger og energi svarende til ca. 3 mio. kr. månedligt.

 

Sammenlagt er der således ekstraudgifter på 14 mio. kr. månedligt.

 

Når effektiviseringskravet ikke realiseres på det forventede tidspunkt, vil tabet og merudgifterne skulle indarbejdes som tilpasninger i budgettet de kommende år. Dette kan ske på flere måder eller ved en kombination af disse:

 

  • Udskydelse af afleveringen af den resterende del af effektiviseringskravet fra 2022 til 2023. Dette vil betyde en manko i regionens budget.
  • Overskridelse af budgettet i 2021 svarende til de akkumulerede ekstraudgifter og en afbetalingsordning med dertil hørende flerårige besparelser i driften ud over det allerede aftalte for lån til NIDO og flytteudgifter.
  • Besparelser i driften målrettet 2021-2022.

 

Flytning af rådighedsbeløb

Som følge af senere færdiggørelse af byggeriet forventes en del af bygherreleverancerne, (de dele i byggeriet som bygherre selv har ansvar for, eksempelvis medicoteknisk udstyr og møbler) flyttet fra 2020 til 2021. Projektets udgiftsprofil er derfor opdateret, hvilket betyder, at der skal flyttes rådighedsbeløb for 126,2 mio. kr. fra 2020 til 2021 (indeks 105,4). Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne i rådighedsbeløb vist i tabel 1 herunder blive foretaget.

 

 

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2020-2024:

 

Puljen til DNV-Gødstrup består af rådighedsbeløb til brug for DNV-Gødstrup-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNV-Gødstrup-projektet. Den negative pulje i 2021 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på tidsplan for ibrugtagning tages til efterretning, og

 

at rådighedsbeløb til bygherreleverancer svarende til 126,2 mio. kr. (indeks 105,4) flyttes fra 2020 til 2021.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om status på tidsplan for ibrugtagning tages til efterretning, og

 

at rådighedsbeløb til bygherreleverancer svarende til 126,2 mio. kr. (indeks 105,4) flyttes fra 2020 til 2021.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose og Annette Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. september 2019, at indflytningsperioden af Regionshospitalet Gødstrup blev fra den 1. februar til den 15. marts 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-19

2. Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi

Resume

Økonomien på Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020. Det er hospitalsledelsens vurdering, at den aktuelle ubalance kan reduceres til det aftalte måltal på 60,7 mio. kr. i merforbrug. Der er fundet strukturelle/varige besparelser i 2020 og frem, men ikke fuldt ud svarende til omstillingskravet, hvorfor der også i 2020 vil være engangsbesparelser.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi har de senere år været under pres. I 2019 blev der udarbejdet en plan for genopretning af hospitalets økonomiske balance, herunder tilførsel af regionale midler. Som en del af denne plan skulle Aarhus Universitetshospital realisere effektiviseringer og besparelser svarende til 150 mio. kr. varigt. En del af de 150 mio. kr. blev realiseret via engangsbesparelser, og dermed blev en del af den strukturelle ubalance videreført til 2020.

 

Aktuel status 

Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020 for at nå de økonomiske måltal. Regionsrådet vil i løbet af 2020 blive orienteret om fremdriften i forhold til at nå det aftalte måltal.

 

I vurderingen af den økonomiske balance i 2020 er lagt til grund, at hospitalets økonomi ikke belastes af merudgifter som følge af COVID-19.

 

Den interne økonomiopfølgning på Aarhus Universitetshospital ved udgangen af april 2020 viser en vurderet ubalance på ca. 300 mio. kr. i 2020 – heraf vurderes knap 50 mio. kr. at være udgifter grundet COVID-19. Eksklusiv COVID-19 er den vurderede ubalance på godt 250 mio. kr. Økonomiopfølgning så tidligt på året, og i en tid med så store omstillinger, vil være behæftet med betydelig usikkerhed.

 

Det aftalte måltal for 2020 er et merforbrug på 60,7 mio. kr., og Aarhus Universitetshospital har således et omstillingskrav på godt 190 mio. kr. Det forudsættes, at afdelingerne samlet set som minimum skal komme i balance, hvorefter det samlede omstillingskrav er på knap 130 mio. kr. jf. tabellen nedenfor. 

 

Tabel 1. Vurderet balance og omstillingskrav

Note: Ved udgangen af april vurderes 47 mio. kr. afledt af COVID-19. Heraf vedrører 25 mio. kr. merudgifter/mindreindtægter på samhandel på tværs af regionsgrænser.

 

Aarhus Universitetshospitals plan for at nå måltallet for 2020 retter sig dels mod afdelingernes budgetbalance og dels mod det fælles omstillingskrav. 

 

Til budget 2020 er der sket en omfattende rebudgettering af afdelingerne. Det giver en stærk forventning om, at de skal komme ud af 2020 i økonomisk balance. Hospitalsledelsen har et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at sikre den nødvendige økonomistyring i de enkelte afdelinger. Afdelingernes økonomiske situation er forskellig, og fokus og indsats fra hospitalsledelsen tilpasses herefter. Der er skærpet fokus på afdelinger med større ubalancer, hvor der ikke foreligger en samlet plan for genopretning.

 

Aarhus Universitetshospital har organiseret en række tiltag og projekter under "Økonomisk Veldrevet Hospital" med henblik på at sikre de nødvendige effektiviseringer og omstillinger. En gennemgang af tiltagene/projekterne i maj måned peger på et samlet provenu af tiltagene på 55-60 mio. kr. i 2020. Der er en vis usikkerhed forbundet med flere af projekterne – herunder forsinkelser som følge af COVID-19 – hvorfor der kun er indregnet et provenu på 35 mio. kr. i økonomirapporten ultimo april 2020. For alle projekter gælder, at provenuet forventes at være større i 2021.

 

Som en konsekvens af at der ikke opnås strukturel balance i 2020, er der behov for kompenserende engangsbesparelser for at sikre, at Aarhus Universitetshospital når måltallet. Aarhus Universitetshospital arbejder på en samlet plan for realisering af de nødvendige engangsbesparelser i 2020. Tiltagene er fx opbremsning i udmøntning af udviklingsmidler, udskydelse af planlagte investeringer og reduktion i udgifter til bygninger, it mv.

 

Den aktuelle ubalance i økonomien videreføres i overslagsårene, indtil der er fundet varige løsninger i form af strukturelle effektiviseringer. Det er hospitalets klare mål, at der så hurtigt som muligt findes varige og bæredygtige løsninger på den økonomiske ubalance, men det er en stor opgave. Det er derfor ikke et realistisk mål, at hele den aktuelle ubalance kan være adresseret fuldt ud via strukturelle tiltag i 2021, hvorfor der også i 2021 formentlig vil være behov for engangsbesparelser.

 

COVID-19 krisen har gjort det nødvendigt at tilrettelægge driften anderledes på en række områder. Nogle af disse erfaringer bør kunne omsættes til varige omlægninger og effektiviseringer. Det gælder f.eks. den øgede brug af virtuel patientkontakt, der i en vis udstrækning har erstattet patienternes fremmøde.

 

Afslutningsvist skal nævnes, at økonomivurderingen er usikker, da der blandt andet er mange uafklarede spørgsmål omkring hele COVID-19 situationen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Aarhus Universitetshospitals handleplaner til politisk godkendelse blev behandlet på regionsrådsmøderne den 26. juni og den 21. august 2019.

 

I "Aftale om Budget 2020 for Region Midtjylland" blev Aarhus Universitetshospital i 2020 tildelt varige midler samtidig med, at der blev stillet målrettede krav hertil.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

3. Orientering om muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge den elektive aktivitet

Resume

Der orienteres om de tiltag, der arbejdes med i forhold til at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten på hospitalet til så tæt på normalt som muligt. Herunder et stop for udlån af personale fra Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Viborg og opsætning af telte til venteområder i Silkeborg. Tiltagene forventes at medføre udgifter på mellem 440.000 - 580.000 kr. om måneden.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hospitalsudvalget har drøftet mulighederne for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og snarest muligt øge aktiviteten på regionshospitalet til 100 % og bedt om en orientering om sagen.

 

Muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten

Der arbejdes på de nedenfor nævnte tiltag for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten. Når disse tiltag er opfyldt, vil regionshospitalet være så tæt på fuld drift, som det er muligt, forventeligt pr. 8. juni 2020. Det kan dog have betydning for aktiviteten, at sommerferieperioden er nært forestående.

 

Stop for udlån af personale 

Der er i dag udlånt personale fra Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Viborg med henblik på at håndtere COVID-19-patienter. Dette personale skal tilbage til Silkeborg. Det betyder, at der skal ansættes nye medarbejdere og vikarer i stedet, og der kan blive tale om merarbejde for personalet på Regionshospitalet Viborg. Det kan endvidere blive nødvendigt at ansætte vikarer fra andre lande.

 

Under helt normale omstændigheder indgår læger fra Regionshospitalet Silkeborg i vagtdækningen på akutmodtagelsen i Viborg på frivillig basis. Det har på grund af COVID-19 været nødvendigt at øge antallet af vagter i Akutmodtagelsen i Viborg, der dækkes af læger fra Silkeborg. Dette er nu reduceret, men det er ikke muligt helt at undvære lægerne fra Diagnostisk Center i Silkeborg. Der er tre vagter om ugen i Akutmodtagelsen i Viborg, der stadig varetages af læger fra Silkeborg. Det betyder, at der blive behov for merarbejde hos de tilbageværende læger i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg eller de læger, der tager vagterne i Akutmodtagelsen i Viborg.

 

Opsætning af telte til venteområde i Silkeborg

I øjeblikket planlægges med ekstra tid mellem patienterne, der behandles på Regionhospitalet Silkeborg for at man kan leve op til retningslinjerne for COVID-19, herunder at patienterne ikke sidder for tæt i venteområderne. Hvis Regionshospitalet Silkeborg skal øge driften til tæt på normal drift, er der derfor behov for et større areal til venteområder, så det bliver muligt for patienterne at holde god fysisk afstand, selvom der indkaldes flere. Der skal derfor sættes telte op ved hospitalet og fastlægges en afhentningslogistik i forhold til patienter til Regionshospitalet Silkeborg.

 

Planlægning med en længere tidshorisont

Det vil være nødvendigt at planlægge elektive tider længere ud i fremtiden og derfor planlægges med, at Regionshospitalet Silkeborg over en længere periode ikke skal indgå i løsningen af COVID-19-opgaverne.

 

Økonomi

Leje af telte mm. forventes at medføre udgifter på 30.000 - 40.000 kr. om måneden. Nyansættelser, vikarbetaling og merarbejde forventes at medføre udgifter på 410.000 - 540.000 kr. om måneden. Det vil sige, at der er udgifter for i alt mellem 440.000 - 580.000 kr. om måneden.

 

Det er forventningen, at hospitalerne tildeles budgetmidler som følge af COVID-19. Der er iværksat et arbejde vedrørende økonomisk kompensation af hospitalerne i forhold til både direkte og indirekte konsekvenser af COVID-19.

 

Organisering af COVID-19 i hele regionen

Der er i øjeblikket overvejelser i forhold til, hvordan kapaciteten til COVID-19 skal organiseres i hele regionen. Det afventes dog, hvilken betydning genåbningen af samfundet får for smittetrykket og dermed antallet af patienter med COVID-19.

 

Organisering af COVID-19 i de øvrige regioner

I tre af de andre regioner modtages COVID-19-patienter på alle hospitalsenheder, men ikke alle matrikler, mens det i Region Sjælland ikke er alle hospitalsenheder, der modtager COVID-19-patienter. Der er forskelle i organiseringen mellem Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden, men overordnet set modtages COVID-19-patienter på hospitaler med en akutmodtagelse, mens hospitaler, hvor der ikke er akutmodtagelse eller intensiv afsnit, ikke modtager COVID-19 patienter.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om muligheder for at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver og øge aktiviteten tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev den 27. maj 2020 orienteret om mulighederne for øge den elektive aktivitet på Regionshospitalet Silkeborg.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-20

4. Status på forhandlinger med staten om kompensation for manglende passagerindtægter i den kollektive trafik som følge af COVID-19

Resume

I forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er der indgået en aftale om, at trafikselskaberne kompenseres for manglende passagerindtægter som følge af COVID-19.

 

Midttrafik er som følge af beslutningen på Midttrafiks bestyrelsesmøde den 30. april 2020 begyndt at opkræve ekstraordinær forudbetaling af rater fra budgettet til kollektiv trafik for at sikre selskabets likviditet.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om status på forhandlingerne med staten om kompensation for manglende passagerindtægter i den kollektive trafik som følge af COVID-19 tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Danske Regioner, Trafikselskaberne i Danmark og KL har været i forhandlinger med Transportministeriet og Finansministeriet om kompensation for manglende passagerindtægter som følge af COVID-19, uden at der er indgået en konkret aftale.

 

I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er følgende fastlagt:

"Kompensationen af trafikselskaberne mv. som følge af COVID-19 håndteres i særskilt spor efter en model med direkte kompensation for realiserede nettomerudgifter, fx som følge af fald i passagerindtægter."

 

Det forventes, at der snarest kan indgås en aftale om udbetaling af konstaterede mindreindtægter for marts og april 2020. Danske Regioner forventer, at der efter sommerferien vil kunne indgås en aftale om acontoudbetaling til trafikselskaberne for at sikre likviditeten.

 

Midttrafiks bestyrelse godkendte den 30. april 2020 et revideret budget for Midttrafik. Konsekvensen heraf er, at Midttrafik fra juni 2020 er begyndt at opkræve ekstraordinære forudbetalinger af bestillerbidraget for at sikre selskabets likviditet. For Region Midtjylland er mindreindtægterne estimeret til 162,9 mio. kr. i 2020.

 

Fordelingen af de samlede mindreindtægter fra bestillerne er opgjort i nedenstående tabel:

(mio. kr.)

 

 

Det forventes, at når trafikselskaberne kompenseres for de mindre passagerindtægter, tilbagebetales de ekstraordinære forudbetalinger af bestillerbidraget til bestillerne.

 

Aftale om kompensation for manglende passagerindtægter og merudgifter

Danske Regioner og KL har den 17. juni 2020 - efterfølgende forretningsudvalgets behandling af orienteringen - indgået en aftale om kompensation for manglende passagerindtægter og merudgifter i den kollektive trafik som følge af COVID-19.

 

De afledte merudgifter og mindreindtægter for trafikselskaberne omfatter:

  • Mindreindtægter fra billetter og kontrolafgifter for bus, bane og flextrafik i forhold til det budgetterede for 2020.
  • Merudgifter til indsættelse af ekstrakapacitet for at sikre afstand mellem passagererne under forudsætning af, at der er gældende statslige opfordringer om indsættelse heraf som følge af COVID-19.
  • Merudgifter til eventuelle værnemidler samt rengøring af busser, flexbiler, salgssteder, kundefaciliteter og chaufførlokaler, der følger direkte af COVID-19.
  • Merudgifter til flextrafik, som følger direkte af COVID-19, fx solo-kørsel.
  • Trafikselskabernes merudgifter forbundet med kommunikation vedr. COVID-19 hensigtsmæssig adfærd
  • Merudgifter forbundet med såkaldt ”crowd control” ved stoppesteder og knudepunkter, som følger direkte af COVID-19.
  • Modgående mindreudgifter ved reduceret drift for bus, bane og flextrafik i forhold til det budgetterede for 2020.

 

Det er trafikselskaberne, her i regionen Midttrafik, der overfor Transport- og Boligministeriet skal dokumentere merudgifter og mindreindtægter i forhold til ovenstående.

 

Det er desuden aftalt, at beløbene udbetales direkte til trafikselskaberne i takt med de månedlige opgjorte regnskabstal.

 

Det betyder for regionen, at budgettet til kollektiv trafik med den viden der pt. er tilrådighed forventes at holde i 2020. De forudbetalinger regionen har lavet for at sikre likviditeten i Midttrafik, afregnes sidst på året.

 

Trafikselskaberne forventer, at der også i 2021 vil være afledte effekter af COVID-19. Midttrafik har estimeret merudgifter og mindreindtægter til godt 55 mio. kr. i 2021.

 

I aftalen med Transport- og Boligministeriet er det aftalt, at når der efter sommerferien foreligger en opdateret status for COVID-19, vil regeringen, KL og Danske Regioner af hensyn til kommunernes og regionernes budgetlægning drøfte situationen i 2021.

 

Aftalen er vedlagt som bilag.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på forhandlingerne med staten om kompensation for manglende passagerindtægter i den kollektive trafik som følge af COVID-19 tages til efterretning.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om status på forhandlingerne med staten om kompensation for manglende passagerindtægter i den kollektive trafik som følge af COVID-19 tages til efterretning.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-105-20

5. Orientering om opfølgning på forretningsudvalgets beslutning om lavdosis-CT

Resume

På det ekstraordinære møde i forretningsudvalget den 4. maj 2020 blev det blandt andet besluttet, at forretningsudvalget støtter, at Region Midtjylland tager initiativ til at sikre, at der sker en bredt funderet faglig afdækning af lavdosis-CT's faglige rolle i udredning af lungesygdom

 

Der gives en orientering om status på opfølgning i forhold til denne beslutning. Derudover vedlægges notat, der besvarer Hospitalsudvalgets spørgsmål vedr. forslag til audit og referater fra afholdte møder.

Forretningsudvalget indstiller,

at administrationen udarbejder et forslag til en audit, der belyser, hvordan Region Midtjyllands hospitaler har implementeret Sundhedsstyrelsens ændrede retningslinjer pr. 1. april 2019. I udarbejdelse af forslag til audit samt gennemførelse af audit søges DLCG, radiologisk specialeråd, forskningsenheden for almen praksis og RKKP inddraget.

 

Venstre og Dansk Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

 

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den 4. maj 2020 blev der holdt et ekstraordinært møde i Region Midtjyllands forretningsudvalg. På mødet blev det blandt andet besluttet, at forretningsudvalget støtter, at Region Midtjylland tager initiativ til at sikre, at der sker en bredt funderet faglig afdækning af lavdosis-CT's faglige rolle i udredning af lungesygdom.

 

Der er i forlængelse af ovenstående beslutning sat følgende initiativer i værk.

 

  • Administrationen har inviteret til en indledende drøftelse om anvendelsen af eksisterende data i relation til lavdosis-CT med henblik på blandt andet belyse effekten af lavdosis-CT. I mødet, som blev holdt den 4. juni, deltog blandt andet repræsentanter fra praksissektoren, Diagnostisk Center, Forskningsenheden for almen praksis og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP), lungeradiolog udpeget af specialerådet for radiologi og samt Formand for Dansk LungeCancer Gruppe Torben Riis Rasmussen

 

  • Hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt har inviteret de tidligere medlemmer af Advisory Board, centerledelsen ved Diagnostisk Center samt koncerndirektør Ole Thomsen til møde den 17. juni. Her var der en drøftelse af de spørgsmål, som Advisory Board har stillet i forbindelse med sagen, ligesom det fremtidige samarbejde mellem Diagnostisk Center og Advisory Board blev drøftet.

 

Endvidere er der på baggrund af henvendelser fra regionsrådsmedlemmer (vedlagt) igangsat et arbejde med at fremskaffe data om blandt andet lavdosis-CT og lungecancer, der kan bruges til at belyse de stillede spørgsmål. Der er tale om et stort og komplekst datasæt, som kræver en betydelig bearbejdning og validering. 

 

I henvendelserne efterspørges blandt andet data, som underbygger, at regionens øvrige hospitaler følger Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for lungecancer. Endvidere efterspørges også en udvikling i henholdsvis lavdosis-CT og højdosis-CT på regionens hospitaler.

 

Der vil blive sendt et notat ud til regionsrådet som et samlet svar på henvendelserne, når data er fremskaffet. Eventuelt vil datagennemgangen skulle suppleres med en audit på hospitalerne.

 

Det kan slutteligt oplyses, at Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til et møde med blandt andet en række lægefaglige selskaber, Kræftens Bekæmpelse og regionerne, med henblik på en drøftelse af billeddiagnostisk udredning ved mistanke om lungekræft. Dette møde blev afholdt den 28. maj 2020. 

 

Opfølgning

Hospitalsudvalget har ønsket, at der til forretningsudvalgets behandling af sagen beskrives et forslag til, hvordan der kan igangsættes en audit vedrørende patienter, der har været henvist til røntgenundersøgelse af lunger. Det ønskes, at undersøgelsen skal dække alle hospitalsenheder i Region Midtjylland. Udvalget ønskede desuden, at sagen forud for behandlingen i forretningsudvalget opdateres med referater fra de i sagen omtalte møder i regi af henholdsvis Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen, såfremt disse foreligger.

 

Som opfølgning herpå vedlægges et notat, som orienterer om igangsatte initiativer vedr. lavdosis CT og lungekræft udredning. Notatet indeholder følgende emner:

  • Statusorientering til Sundhedsstyrelsen om Hospitalsenhed Midts opfølgning på genundersøgte lavdosis-CT patienter.
  • Møde om anvendelsen af eksisterende data i relation til lavdosis-CT med henblik på blandt andet at belyse effekten af lavdosis-CT.
  • Møde med Sundhedsstyrelsen om drøftelse af billeddiagnostisk udredning ved mistanke om lungekræft.
  • Møde med Advisory Board.
  • Udvikling over tid i anvendelse af skanningstyper til undersøgelse ved symptomer fra lunger/brystkasse.
  • Forslag til mulig audit vedrørende patienter, der har været henvist til røntgenundersøgelse af lunger.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede.

at orientering om status for opfølgning på forretningsudvalgets beslutning om lavdosis-CT tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

 

at orientering om status for opfølgning på forretningsudvalgets beslutning om lavdosis-CT tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Ulrich Fredberg og Jørgen Winther stemte imod.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-43-19

6. Status på fordeling af gymnasieelever

Resume

Ansøgere til det almene gymnasium har nu fået besked om, hvilket gymnasium de har fået plads på efter sommerferien. I fordelingsudvalg Syd og Vest har alle ansøgere fået opfyldt deres førsteprioritet. Der er foretaget elevfordeling i fordelingsudvalg Nord og Øst. Der er efterfølgende modtaget en række indsigelser, som er behandlet i fordelingsudvalgene. Herefter har ansøgere mulighed for at klage til regionsrådet over retlige spørgsmål i forbindelse med fordelingsudvalgets afgørelse af indsigelsessagen. Der er frist for modtagelse af retlige klager den 5. juni 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om status på elevfordeling til det almene gymnasium tages til efterretning, og

 

at tidsplan for behandling af eventuelle retlige klager tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ansøgere til gymnasierne skulle senest den 1. maj 2020 have besked om, hvilket gymnasium de har fået plads på efter sommerferien. 92,1 % af alle STX-ansøgerne i Region Midtjylland har fået opfyldt deres førsteprioritet. For ansøgere til gymnasierne i Aarhus-området har 83,9 % fået opfyldt deres førsteprioritet. Det er færre end de seneste år, hvor op mod 95 % af ansøgerne til det almene gymnasium har fået opfyldt deres førsteprioritet.

 

Der er foretaget fordeling af elever i fordelingsudvalg Nord og Fordelingsudvalg Øst. I fordelingsudvalg Syd og Vest har alle ansøgere fået opfyldt deres førsteprioritet.

 

Fordelingsudvalg Nord

Der blev overført seks elever fra Viborg Katedralskole til Bjerringbro Gymnasium.

 

Fordelingsudvalg Øst

Der er blevet fordelt i alt 363 elever i fordelingsudvalg Øst, jf. tabel 1. Det er særligt Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Aarhus Statsgymnasium, der afgiver elever, og primært Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, der modtager elever. Herudover er der blevet fordelt 84 elever fra KUO-områderne (elever med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet). KUO-eleverne er fordelt fra Viby Gymnasium, Aarhus Gymnasium og Aarhus Statsgymnasium. KUO-eleverne er fordelt til henholdsvis anden uddannelse (HHX, HTX, HF mv.) og til de øvrige gymnasier i Aarhus. Herved får de gymnasier, der modtager KUO-elever, en KUO-andel på ca. 10 % på den kommende 1. g årgang. Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium optager i henhold til de lokale elevfordelingsregler ikke KUO-elever til den kommende 1. g årgang.

 

 

Efter fordeling af elever vil Viby Gymnasium have i alt 200 elever. Aarhus Gymnasium vil have i alt 126 elever, som skal fordeles mellem de to udbudssteder på henholdsvis Dollerupvej og i Tilst. I henhold til fusionsgodkendelsen af Aarhus Tech og Langkær Gymnasium må antallet af optagede elever på Dollerupvej ikke overstige antallet af optagede elever i Tilst.

 

Fordelingsudvalg Øst forventes at indgå en ventelisteaftale i løbet af juni måned.

 

Notatet Søgetal for ungdomsuddannelser 2020 er vedlagt som bilag. Notatet er et generelt analysenotat, der viser udviklingen i søgningen til ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Det fremgår af notatet, at søgningen til de gymnasiale uddannelser efter flere års fald er steget fra 2019 til 2020, mens søgningen til erhvervsuddannelserne efter flere års stigning, er faldet fra 2019 til 2020.

 

Mulighed for indsigelse og klage

Såfremt en ansøger ikke er tilfreds med den tildelte plads, kan ansøgeren sende en indsigelse til fordelingsudvalget og anmode om at få genoptaget behandlingen af vedkommendes ansøgning. Fordelingsudvalg Øst modtog 176 indsigelser, som blev behandlet på fordelingsudvalgsmøde den 19. maj 2020. 17 ansøgere fik medhold i deres indsigelse og fik tildelt plads på det ønskede gymnasium. Herudover fik 27 elever tilbudt plads på et andet gymnasium end det oprindeligt prioriterede. 132 elever har således ikke fået medhold i deres indsigelse.

 

Ansøgere, der ikke har fået fuldt medhold i deres indsigelse har mulighed for at klage til regionsrådet over retlige spørgsmål i forbindelse med fordelingsudvalgets afgørelse i genoptagelsessagen, herunder om betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Skønsmæssige spørgsmål vedrørende fordelingsudvalgets afgørelser om fordeling af ansøgerne på de enkelte institutioner, herunder hvilke ansøgere der af kapacitetsmæssige grunde skal henvises til en anden institution, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

 

Regionsrådets afgørelse kan ikke påklages til Undervisningsministeriet eller anden administrativ myndighed.

 

Administrationen forventer, at der bliver behov for at behandle sådanne klager på regionsrådsmødet 24. juni 2020.

 

På grund af tidsfrister og sagsbehandlingstid har det imidlertid ikke været muligt at behandle disse klager som en del af dette dagsordenspunkt. Derfor vil det formentlig blive nødvendigt at afholde ekstraordinære møder i udvalg for regional udvikling og i forretningsudvalget med henblik på at kunne afgive indstilling til regionsrådet.

 

Administrationen forventer følgende tidsplan for behandling af eventuelle retlige klager:

  • 5. juni: Frist for at fremsende retlig klage.  
  • 8-9. juni: Fordelingsudvalget udarbejder udtalelse, der sendes til klageren.
  • 15. juni: Frist for klageren til at kommentere udtalelse.  
  • 16. juni: Fordelingsudvalget gennemgår klagerens kommentarer og videresender klagen til regionsrådet, hvis udvalget ikke giver klageren medhold i klagen.
  • 18. juni: Udsendelse af dagsorden til ekstraordinære møder.
  • 22. juni: Ekstraordinært møde i udvalg for regional udvikling. Mødet holdes som videomøde.
  • 24. juni: Ekstraordinært møde i forretningsudvalget.
  • 24. juni: Regionsrådsmøde.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på elevfordeling til det almene gymnasium tages til efterretning, og

 

at tidsplan for behandling af eventuelle retlige klager tages til efterretning.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om status på elevfordeling til det almene gymnasium tages til efterretning, og

 

at tidsplan for behandling af eventuelle retlige klager tages til efterretning.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog på mødet den 29. januar 2020 at indstille til ministeriet, at der blev lagt kapacitetslofter på følgende gymnasier: Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium, Risskov Gymnasium, Skanderborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium. Regionsrådet vedtog endvidere lokale elevfordelingsregler vedrørende fordeling af KUO-elever (elever med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet) gældende for gymnasierne i fordelingsudvalg Øst.

 

Regionsrådet vedtog på møde den 25. marts 2020, på baggrund af de faktiske søgetal, at revurdere indstillingen til ministeriet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-101-1-20

7. Godkendelse af ny organisering af psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland

Resume

Der fremlægges forslag til en ny organisering af psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland, der indebærer, at Psykiatri og Social opdeles i to separate driftsområder med hver sin ledelse med virkning fra den 1. juli 2020. 

 

Det overordnede mål med forslaget om at etablere to selvstændige driftsområder, ét for psykiatrien og ét for socialområdet, er at styrke den ledelsesmæssige fokusering og særlige faglige profil på de to områder til gavn for patienter, beboere og brugere.

Forretningsudvalget indstiller,

at Psykiatri og Social opdeles i to selvstændige driftsområder med hver sin ledelse,

 

at opdelingen af Psykiatri og Social i to selvstændige driftsområder træder i kraft pr. 1. juli 2020,

 

at det nye driftsområde for socialområdet navngives "Socialområdet i Region Midtjylland", og

 

at der forelægges en sag for det politiske system i august 2020 om navngivning af driftsområdet for Psykiatrien, konkretisering af ledelsesmodellen for Socialområdet samt om placeringen og organiseringen af den sundhedsfaglige indsats på Socialområdet.

 

Marianne Karlsmose og Steen Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 16. juni 2020, at sagen sendes tilbage til psykiatri- og socialudvalget. Det er i forlængelse af forretningsudvalgets møde aftalt, at det indstilles til møderne i forretningsudvalget og regionsrådet den 24. juni 2020, at Psykiatriområdet og Socialområdet opdeles i to selvstændige driftsområder med hver sin ledelse, og at denne opdeling træder i kraft den 1. juli 2020. Desuden indstilles det, at det nye driftsområde for socialområdet navngives “Socialområdet i Region Midtjylland”.

 

Det er samtidig aftalt, at sagen i august 2020 videreføres med start i psykiatri- og socialudvalget med henblik på behandling af følgende forhold:

  • Der tages stilling til navngivning af driftsområdet for Psykiatrien.
  • Der arbejdes videre med konkretisering af, hvorledes ledelsesmodellen på Socialområdet skal tilrettelægges.
  • Det afklares, hvorledes sundhedsindsatsen på Socialområdet skal placeres og organiseres, primært det ledelsesmæssige ophæng.

 

Psykiatrien og socialområdet i Region Midtjylland har siden regionens dannelse i 2007 været organisatorisk og ledelsesmæssigt forbundet, og siden 1. januar 2009 har psykiatri- og socialområdet været samlet i ét stort driftsområde med en ledelse bestående af en direktør, en lægefaglig direktør, en sygeplejefaglig direktør og en socialdirektør med fysisk placering i Viborg.

 

Direktionen foreslår at styrke den ledelsesmæssige fokusering og særlige faglige profil for psykiatrien og for socialområdet i Region Midtjylland ved at etablere to selvstændige driftsområder, ét for psykiatrien og ét for socialområdet. De to nye driftsområder får hver sin ledelse.

 

Etableringen af to selvstændige driftsområder vil betyde følgende:

  • Der opnås en højere grad af ledelsesmæssig fokusering i hvert af de to områder med henblik på bedre at kunne udvikle områderne i overensstemmelse med nye krav og muligheder til gavn for regionens borgere.

 

  • Et selvstændigt socialområde vil styrke identiteten af det regionale socialområde i Region Midtjylland internt og eksternt. Herunder bidrage til en større synlighed af området i forhold det politiske system, kommunale samarbejdspartnere mm. Socialområdet vil stå som en fagligt stærkere enhed i samarbejdet med kommunerne, hvorved indsatsen overfor de borgere, der har behov for en specialiseret social indsats, styrkes.

 

  • Et selvstændigt psykiatriområde vil intensivere arbejdet med at styrke psykiatrien i regionen og udbygge samarbejdet med kommuner, praktiserende læger og somatik med et stærkere ledelsesfokus og en tydeligere hospitalsprofil i forhold til eksterne parter.

 

Konkret indebærer forslaget, at driftsområdet Psykiatri og Social nedlægges og erstattes af to nye driftsområder. 

 

Opdelingen får som udgangspunkt ikke betydning for antallet af psykiatriske afdelinger i psykiatrien og specialområder på socialområdet. Der er stor fokus på, at opdelingen ikke må få negative konsekvenser for de samarbejder, der er omkring fælles patienter på tværs af psykiatrien og socialområdet. Samarbejdet med de somatiske hospitaler, kommuner og andre eksterne aktører både i forhold til psykiatri og social skal fortsætte ad den positive vej, som allerede er etableret.

 

Forslaget er økonomisk neutralt og skal ske inden for de nuværende økonomiske rammer for Psykiatri og Social.

 

Socialområdet i Region Midtjylland

Der vil i forbindelse med behandlingen af sagen i august 2020 blive fremlagt forslag til den fremtidige ledelsesmodel for socialområdet samt til organiseringen af sundhedsindsatsen i socialområdet.

 

Socialdirektøren skal hurtigst muligt og senest seks måneder efter regionsrådets beslutning fremlægge en udviklingsplan for organisering og drift af socialområdet for direktionen med afsæt i målbilledet for Socialområdet. Udviklingsplanen skal på alle niveauer sikre ambitionen om et stærkt og samlet socialområde. Det nye driftsområde foreslås navngivet "Socialområdet i Region Midtjylland".

 

Der etableres en selvstændig stab for socialområdet. Den konkrete organisering af socialområdets stab vil blive konkretiseret og drøftet i dialog med medarbejderne og MED-systemet.

 

Psykiatrihospitalet i Region Midtjylland

Den overordnede ledelse af Psykiatrihospitalet vil fremadrettet varetages af en hospitalsledelse bestående af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.

 

Psykiatrihospitalet vil fortsat arbejde efter de nuværende planer som sundheds- og hospitalsplanen, psykiatriplanen, udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien samt aktuelle årsplaner. Der vil i forbindelse med behandlingen af sagen i august 2020 skulle tages endelig stilling til navngivningen af det nye driftsområde for psykiatrien i Region Midtjylland. 

 

Der etableres en selvstændig stab for Psykiatrihospitalet. I praksis vil organiseringen være identisk med nuværende organisering i forhold til den del, der varetager opgaver på psykiatriområdet. Der vil fortsat være en række administrative funktioner, som varetages samlet for Socialområdet og Psykiatrihospitalet af hensyn til den administrativt faglige bæredygtighed, herunder fastholdelse af særlige faglige ekspertmiljøer.

 

Forslaget til ny organisering af Psykiatri og Social er nærmere beskrevet i det vedlagte notat. I forhold til det materiale, der har været sendt i høring, er der sket en mindre justering af beskrivelse af den administrative organisering, ligesom ikrafttrædelsestidspunktet er flyttet fra 1. juni til 1. juli 2020. Herudover er det præciseret, at der skal være et stærkt sundhedsfagligt fokus på Socialområdet. Det skal bemærkes, at notatet er udarbejdet på baggrund af direktionens indstilling til forretningsudvalgets møde den 16. juni 2020.

 

Høring af forslaget

Forslaget om en ændret organisering af psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland har været sendt i høring i MED-systemet. Der er indkommet høringssvar fra Regions-MEDudvalget, Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social og fra samtlige lokal-MEDudvalg i Psykiatri og Social. Herudover har Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogerne Østjylland og Midt- og Vestjylland og Fag og Arbejde Århus på egen foranledning fremsendt vedlagte høringssvar til forslaget. De indkomne høringssvar er vedlagt.

 

Høringssvarene fra såvel MED-systemet og de faglige organisationer tilkendegiver samstemmende opbakning til forslaget om at opdele Psykiatri og Social i to selvstændige driftsområder. Herudover er der i høringssvarene peget på en række opmærksomhedspunkter. De væsentligste temaer er følgende:

 

Ledelsesmodellen for Socialområdet i Region Midtjylland

Flere høringssvar forholder sig til den fremtidige ledelsesmodel for Socialområdet. Bemærkningerne går hovedsageligt på to forhold: 1) hvorvidt tilførslen af et direktionsmedlem til socialområdet bør være en vicedirektør med reference til socialdirektøren, eller om direktionen skal bestå af to sideordnede direktører og 2) hvordan sundhedsområdet indplaceres ledelsesmæssigt på socialområdet. Administrationen vil til behandlingen af sagen i august 2020 udarbejde et forslag til fremtidig ledelsesmodel på Socialområdet, som belyser de forskellige modeller.

   

Sundhed på socialområdet

Flere høringssvar sætter fokus på sundhed på socialområdet. Der vil til behandlingen af sagen i august 2020 blive udarbejdet et forslag til organiseringen af den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet.  

 

Det fremtidige samarbejde mellem Psykiatrihospitalet og Socialområdet om fælles borgere

Flere høringssvar signalerer et ønske om, at det gode samarbejde på borger-/patientniveau ikke går tabt ved adskillelsen. Det er direktionens opfattelse, at det sammenhængende patient-/borgerforløb ikke bare mellem socialområdet og psykiatrien, men med alle relevante samarbejdsparter, er et vigtigt fokus i det kommende Psykiatrihospital og i Socialområdet, som det også fremgår af forslaget.

 

Der er herudover nogle bemærkninger til blandt andet navngivningen af psykiatrien og til organiseringen af de administrative funktioner. Disse bemærkninger kan ses i det vedlagte materiale.

 

Den videre proces

Det foreslås, at den nye organisering træder i kraft den 1. juli 2020, idet der dog vil være en overgangsperiode i forhold til at få den endelige organisering af de to stabe på plads.

 

Regionsrådet skal i august 2020 tage stilling til ledelsesmodel for Socialområdet og organisering af den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet samt til navngivningen af det nye driftsområde for psykiatrien i Region Midtjylland.

 

Der vil i forlængelse af opdelingen være en proces i MED-systemet og i arbejdsmiljøsystemet vedrørende den fremtidige struktur. Denne proces vil ske under involvering af Regions-MEDudvalget.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Psykiatri og Social opdeles i to selvstændige driftsområder med hver sin ledelse,

 

at opdelingen af Psykiatri og Social i to selvstændige driftsområder træder i kraft pr. 1. juli 2020,

 

at det nye driftsområde for socialområdet navngives "Socialområdet i Region Midtjylland", og

 

at der forelægges en sag for det politiske system i august 2020 om navngivning af driftsområdet for Psykiatrien, konkretisering af ledelsesmodellen for Socialområdet samt om placeringen og organiseringen af den sundhedsfaglige indsats på Socialområdet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Forretningsudvalget har på sit møde den 16. juni 2020 besluttet at sende sagen tilbage til psykiatri- og socialudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-47-20

8. Finanslovsmidler til udredning og behandling ved privatpraktiserende lungemedicinere

Resume

Regionsrådet har tidligere besluttet, at en ordning med et hævet omsætningsloft på 1 mio. kr. årligt i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022. Denne sag indeholder en nærmere beskrivelse af speciallægepraksis og aktiviteten i speciallægepraksis, hvilket regionsrådet har efterspurgt, inden der eventuelt træffes beslutning om at øge ordningen med yderligere 500.000 kr. årligt.

Forretningsudvalget indstiller,

at ordningen med det hævede omsætningsloft hos hver af de to deltidspraksis hæves med yderligere 250.000 kr. (i alt 500.000 kr.) årligt i 2020, 2021 og 2022 jf. tabel 1.

  

Else Kayser og Jacob Isøe Klærke tog forbehold.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På mødet den 29. april 2020 besluttede regionsrådet, at ordningen med det hævede omsætningsloft på 1 mio. kr. årligt i to lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022. Udover den ene million kr., som det blev besluttet at hæve omsætningsloftet med, er der 500.000 kr. til rådighed til at øge aktiviteten i lungemedicinske speciallægepraksis yderligere.

 

Regionsrådet besluttede, at en eventuel forøgelse af ovennævnte ordning med yderligere 500.000 kr. skulle afvente en beskrivelse til et kommende møde, hvor blandt andet forventninger til aktiviteten i speciallægepraksis er uddybet samt en beskrivelse af begrebet "deltidspraktiserende speciallæger". Af det vedhæftede bilag fremgår en beskrivelse af speciallægepraksis samt aktiviteten i de fire lungemedicinske speciallægepraksis, som er beliggende i Region Midtjylland.

Der har været en dialog med de praktiserende lungemedicinere omkring deres muligheder for at øge aktiviteten. Tilbagemeldingerne fremgår herunder.

 

I forbindelse med hospitalsudvalgets behandling af sagen d. 8. juni blev der efterspurgt en uddybning af prisforskellen mellem fuldtidspraksis og deltidspraksis, uddybningen fremgår af bilaget om speciallægepraksis. Der blev desuden spurgt til, om der er mangel på lungemedicinske speciallæger. I Region Midtjylland var der pr. 1. november 2019 ansat 38,5 lungemedicinske speciallæger (opgjort i fuldtidsstillinger) og der var 3 vakante lungemedicinske fuldtidsstillinger (opgjort pr. 1. november 2019). Pr. 1. maj 2020 var der ansat 39,6 lungemedicinske speciallæger (opgjort i fuldtidsstillinger), vakanceniveauet er ikke opgjort. Vedlagt i bilag ses udviklingen i vakancer samt fakta om uddannelsesstillinger i specialet.

 

Yderligere forhøjelse af omsætningsloftet hos de to deltidspraktiserende lungemedicinere

Torben Seefeldt (Aarhus) og Tina Brandt Sørensen (Horsens) har tilkendegivet, at de har mulighed for tilsammen at se 140 + 125 = 265 ekstra patienter, hvis de hver får forhøjet deres omsætningsloft med yderligere 250.000 kr. (svarende til det samme gennemsnitlige honorar/patient som i 2019).

 

Øget aktivitet hos de to fuldtidspraktiserende lungemedicinere

En aktivitetsstigning i fuldtidspraksis kan gennemføres ved at forhøje knækgrænsen, så speciallægerne får øget incitament til at se flere patienter.

 

Larsen og Poulsen (Silkeborg) har tilkendegivet, at de har mulighed for at se ca. 150 ekstra patienter i forhold til aktiviteten i 2019, hvis de får forhøjet deres knækgrænse med 500.000 kr. (svarende til det samme gennemsnitlige honorar pr. patient som i 2019).

 

De har samtidig tilkendegivet, at den eventuelle øgede aktivitet ikke vil få konsekvenser for de ansættelser, de har i hospitalsregi.

 

Anne Buus (Aarhus) har tilkendegivet, at hun har mulighed for at se ca. 130 ekstra patienter i forhold til aktiviteten i 2019, hvis hun får forhøjet knækgrænsen med 500.000 kr. (svarende til det samme gennemsnitlige honorar pr. patient som i 2019).

 

Sammenfatning

Som det fremgår, vil der blive set flest patienter for de ekstra 500.000 kr. ved at forhøje omsætningsloftet i hver af de to deltidspraksis yderligere med hver 250.000 kr. Det vil medføre en aflastning af hospitalerne i Aarhus og Horsens udover den aflastning, der kommer af den allerede besluttede forhøjelse af omsætningsloftet i de to deltidspraksis med hver 500.000 kr.

 

Hvis de 500.000 kr. bliver brugt på at forhøje knækgrænsen i praksis i Silkeborg, vil der ikke blive set lige så mange ekstra patienter, men til gengæld vil aktivitetsstigningen aflaste Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt.

 

De 500.000 kr. til forhøjelse af knækgrænsen hos den fuldtidspraktiserende speciallæge i Aarhus medfører det laveste antal ekstra patienter. Ekstra aktivitet i denne praksis aflaster primært de samme hospitaler som den deltidspraktiserende i Aarhus – nemlig Aarhus og Randers.

 

Det er forbundet med en del usikkerhed at estimere, hvor meget den øgede aktivitet i speciallægepraksis aflaster hospitalerne ved forhøjelse af omsætningsloft og knækgrænse, da aflastningen skal komme ved, at alment praktiserende læger i højere grad vil henvise til speciallægepraksis, hvis disse reelt får mulighed for at se ekstra patienter, fremfor til hospitalet.

 

Anbefaling

På baggrund af at der vil blive set flest patienter for de 500.000 kr. ved at forhøje omsætningsloftet med 250.000 kr. i hver af de to deltidspraksis, indstilles det, at deres omsætningsloft hæves yderligere med hver 250.000 kr. i årene 2020, 2021 og 2022. Dermed vil de to deltidspraksis i en tre-årig periode, have et hævet omsætningsloft på hver 750.000 kr.

 

Tabel 1. Bevillingsskema


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ordningen med det hævede omsætningsloft hos hver af de to deltidspraksis hæves med yderligere 250.000 kr. (i alt 500.000 kr.) årligt i 2020, 2021 og 2022 jf. tabel 1.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at ordningen med det hævede omsætningsloft hos hver af de to deltidspraksis hæves med yderligere 250.000 kr. (i alt 500.000 kr.) årligt i 2020, 2021 og 2022 jf. tabel 1.

 

Else Kayser og Susanne Buch tog forbehold i hospitalsudvalget.

 

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Enhedslisten stemte imod.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den  26. oktober 2016 i forbindelse med udmøntning af finanslovsmidler, at der afsættes 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf blev 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne i 2017.

 

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 at permanentgøre udmøntningen af de 4 mio. kr. til lungemedicin fra 2018 og frem.

 

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 at udmønte 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode og at udmønte 1,5 mio. kr. til indsatser vedrørende lungekræft på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital.

 

Regionsrådet besluttede den 30. oktober 2019 at forlænge forsøgsordningen frem til 30. juni 2020 med henblik på at få evalueret ordningen.

 

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020, at ordningen med det hævede omsætningsloft på 1 mio. kr. årligt i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

9. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: Godkendelse af bevillingsændringer

Resume

Ibrugtagningen af Akutcentret på Regionshospitalet Viborg (delprojekt 2 af kvalitetsfondsprojektet) er tæt på at være gennemført, hvorfor det nu foreslås at igangsætte arbejdet med delprojekt 3, Ombygning, der ellers har været sat på pause i en længere periode for at skabe økonomisk sikkerhed for delprojekt 2.

 

I forlængelse heraf foreslås en række bevillingsændringer som følge af tilpasninger af de enkelte budgetter i kvalitetsfondsprojektet, og et opdateret Prioriterings- og besparelseskatalog indstilles til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at arbejdet med delprojekt 3, Ombygning i kvalitetsfondsprojektet i Viborg, igangsættes,

 

at det opdaterede Prioriterings- og besparelseskatalog godkendes jf. bilag 2, og

 

at bevillingsændringer jf. tabel 3 godkendes.  


Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

At ibrugtagningen af Akutcentret på Regionshospitalet Viborg er tæt på at være gennemført giver en økonomisk sikkerhed i forhold til at kunne igangsætte arbejdet med delprojekt 3 i kvalitetsfondsprojektet i Viborg. Delprojekt 3 består af tre ombygninger i det eksisterende hospital. Disse delprojekter udgør for nuværende det samlede kvalitetsfondsprojekts Prioriterings- og besparelseskatalog, men givet det samlede kvalitetsfondsprojekts nuværende stadie, og at det nu ønskes at påbegynde de enkelte ombygningsprojekter, er det ikke længere aktuelt at fastholde denne reservation.

 

I forbindelse med igangsætningen af delprojekt 3 er der sket en række tilpasninger af de enkelte budgetter i kvalitetsfondsprojektet, hvorfor det foreslås at foretage bevillingsændringer i overensstemmelse hermed. Samtidig vedlægges et opdateret Prioriterings- og besparelseskatalog til godkendelse.

 

Delprojekt 3, ombygning

Delprojekt 3 består af følgende tre ombygninger i det eksisterende hospital. Det er ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv. Der er tidligere i regi af delprojekt 3 sket en ombygning af området til fysio- og ergoterapi samt en ombygning af en mindre del af sengeetage 13, som har fungeret som "prøvestuer" for de videre ombygninger/nybygning.

 

Ombygningen af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme samler de to kliniske funktioner, der i det daglige har et nært samarbejde, i et nyt areal, som medfører mere og nødvendigt plads til funktionerne. Flytningen fra deres nuværende placering muliggør en tiltrængt kapacitetsudvidelse af funktionerne, ligesom det skaber den nødvendige plads til gennemførelse af det planlagte sterilcentralkoncept, da sterilcentralen skal overtage den plads på hospitalet, som Klinik for Nyresygdomme fraflytter.

 

Desuden skaber flytningen og ombygningen plads til en ombygning og kapacitetsudvidelse af Hjertemedicinsk Klinik, som har brug for et større areal. Ombygningen af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme samt Hjertemedicinsk Klinik hænger derfor delvist sammen, idet ombygning af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme er en forudsætning for kapacitetsudvidelse af Hjertemedicinsk Klinik, idet de skal overtage det areal, som Dialysen fraflytter. 

 

Herudover indeholder delprojekt 3 en ombygning af Intensiv, som medfører en nødvendig kapacitetsudvidelse af såvel Intensiv som opvågningen. Med ombygningen får Intensiv mere plads og bliver bygget efter nutidens standarder for en intensivafdeling. Opvågningen ombygges ikke, men idet Intensiv flytter i nye arealer, vil opvågningen få mulighed for at anvende det areal, som i dag anvendes af Intensiv. En eventuel senere ombygning heraf indgår dog ikke i kvalitetsfondsprojektet.

      

Både Dialysen og Intensiv har flere arbejdsmiljømæssige udfordringer på grund af deres nuværende udformning, så en udvidelse er tiltrængt og understøttende for at sikre et sammenhængende og funktionelt hospital. De arbejdsmiljømæssige udfordringer går primært på, at personalet ikke har tilstrækkelig plads til at håndtere patienterne på en hensigtsmæssig måde set ud fra et fysisk arbejdsmiljømæssigt perspektiv, ligesom de fysiske rammer indebærer mange afbrydelser i arbejdet og et højt støjniveau.

 

Det foreslås, at ombygningerne foretages i følgende rækkefølge:

1. Dialyse og Klinik for Nyresygdomme

2. Intensiv

3. Hjertemedicinsk Klinik.

 

Den skitserede rækkefølge betyder, at ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik fremadrettet vil udgøre projektets Prioriterings- og besparelseskatalog, og at denne først vil blive igangsat, når der er sikkerhed for økonomien i de øvrige to ombygninger. Ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik forventes at have en entreprisesum på 3,2 mio. kr. (indeks 88,80) jf. tabel 1 samt udgifter til projektering mv., som vil kunne indløses, såfremt dette bliver nødvendigt. Emnet tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnet ud af projektet, vil sagen forinden blive forelagt regionsrådet til godkendelse. I så fald vil området fortsat kunne anvendes uden renovering, idet Hjertemedicinsk Klinik vil blive i eksisterende rammer samt ibrugtage et fraflyttet område, der ligger i umiddelbar tilknytning til de eksisterende lokaler. Klinikken vil dermed kunne udvides som planlagt uden ombygning, men området er slidt og vil have stor gavn af en renovering.

 

Nedenstående tabel 1 viser de enkelte ombygninger og den tilhørende økonomi.

 

 

Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt er projekteringsleder på delprojekt 3. Det betyder, at Byggeri og Projekt vil varetage eksempelvis brugerprocesser, arkitekttegninger, byggeledelse, myndighedsbehandling og selve projekteringsledelsen. Herudover vil der blive indkøbt ekstern ekspertrådgivning i forhold til eksempelvis projektering af de tekniske fag, brandforhold, miljøsanering og udbudsbeskrivelser. Årsagen er, at bygherre har et godt kendskab til huset og forventer at kunne forestå projekteringsarbejdet væsentligt billigere, end hvis en ekstern rådgiver skal forestå det samlede arbejde. Det betyder, at der i de bevillingstekniske ændringer blandt andet flyttes budget fra delprojekts 3's projekteringsbevilling til bevillingen til drift af Byggeri og Projekt ("Drift og rådgivning af Projektafdelingen" i anlægsoverslaget).

 

Der er endnu ikke udarbejdet en endelig tidsplan for delprojekt 3, idet beredskabet omkring COVID-19 for nuværende bremser selve ombygningsarbejderne, hvorfor en endelig tidsplan afventer interne rokader. Det forventes dog, at ombygningsarbejderne kan være færdige senest ultimo 2021, med forbehold for udviklingen i COVID-19.

 

Frem til at selve ombygningsarbejderne kan påbegyndes, arbejdes der med brugerproces og efterfølgende projektering af både Dialysen og Intensiv.

 

Tilpasning af budgetter

I forbindelse med projektets aktuelle stadie er der sket en række tilpasninger af de enkelte budgetter i det samlede projekt, hvilket medfører et behov for bevillingsændringer.

 

Overordnet set er det muligt at nedskrive budgettet til delprojekt 2 og flytte pengene til delprojekt 3, da det blandt andet er muligt at nedskrive risikoregistret på grund af delprojektets stadie.

 

Herudover er det muligt at flytte budget fra den medicotekniske bevilling i delprojekt 2 til delprojekt 3, ligesom der skal flyttes penge fra projekteringsbevillingen til delprojekt 3 til drift af Byggeri og Projekt, som følge af det interne projekteringsarbejde.

Der sker endelig en mindre tilpasning af justeringsreserven, så den passer med reservestrategien.

 

Tabel 2 nedenfor viser budgetomplaceringerne mellem de enkelte bevillinger

 

Note: Et negativt beløb betyder, at der flyttes penge fra bevillingen.

 

Finansiering  

Af tabel 3 fremgår rådighedsbeløb og finansiering. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 2 og 3 svarer til hinanden, når der tages hensyn til forskellen i indeks.

 

  

Omregningsbilag og anlægsoverlaget er vedlagt som bilag.

 

Pulje til Viborg-projektet

Med bevillingsændringerne på denne dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg herefter følgende i årene 2020-2021:

 

 

Puljen til om- og tilbygning på Regionshospitalet Viborg består af rådighedsbeløb til brug for Viborg-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år der endnu ikke er udmøntet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at arbejdet med delprojekt 3, Ombygning i kvalitetsfondsprojektet i Viborg, igangsættes,

 

at det opdaterede Prioriterings- og besparelseskatalog godkendes jf. bilag 2, og

 

at bevillingsændringer jf. tabel 3 godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at arbejdet med delprojekt 3, Ombygning i kvalitetsfondsprojektet i Viborg, igangsættes,

 

at det opdaterede Prioriterings- og besparelseskatalog godkendes jf. bilag 2, og

 

at bevillingsændringer jf. tabel 3 godkendes.  

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

10. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2020

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for første kvartal 2020. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til aflevering og byggeregnskab.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for første kvartal 2020. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

 

1. Fællestidsplan

Det er "det tredje øjes" vurdering, at indflytningstidspunktet kommer under pres, hvis yderligere forsinkelser indtræder, eller en uventet udvikling i corona-situationen påvirker byggepladsen og bemanding fra entreprenørerne.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at fællestidsplanen og stadetidsplaner for etape 1 samt ny færdiggørelsestidsplan for etape 3 udføres så realiserbar som muligt med alle kendte forsinkelser og forskydninger og i tæt samarbejde med entreprenørerne og deres mulighed for bemanding.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes sammen med byggeledelsen på en vurdering af tidsforbruget til færdiggørelse af de opgaver, som entreprenørerne ikke nåede inden 1. maj 2020 på etape 3 og inden 30. juni 2020 på etape 1. Det vil sige, at der laves en plan for løsning af de forsinkede opgaver i byggeriet. Entreprenørerne er involveret i vurdering af tidsforbruget, men flere af dem bidrager ikke tilstrækkeligt konstruktivt til levering af input, der sikrer hurtigst mulig færdiggørelse af byggeriet. De ønsker heller ikke at forpligte sig til bestemte færdiggørelsestidspunkter, hvilket fortsat vil skabe usikkerhed om tidsplanerne.

 

Med udgangspunkt i vurdering af tidsforbrug til de forsinkede opgaver opdateres fællestidsplanen i samarbejde med driftsorganisationen og flytteorganisationen.

 

2. Indregulering af etape 3

Oprindeligt var etape 3 planlagt som én samlet aflevering, hvor indregulering var afsluttet. Der forventes dog ikke længere en samlet aflevering den 1. maj 2020. I stedet afleverer entrepriserne løbende i takt med, at de færdiggøres. En forlængelse af indreguleringsperioden vil givetvis presse entrepriser med rammeaftaler herunder BMS, som er et computerbaseret kontrolsystem af bygningens mekaniske og elektriske udstyr såsom ventilation, belysning og brandsystemer.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren sikrer, at entreprenører med rammeaftaler, særligt BMS, tilpasser bemanding, så de forventede forskydninger i tidsplanen for indregulering kan effektueres.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der pågår dialog med entreprenørerne om konsekvenserne af forsinkelserne. Rammeentreprenørerne forsinkes af VVS-/ventilationsentreprenøren og kompletteringsentreprenøren. Det vurderes, at rammeentreprenørerne ikke p.t. er de mest kritiske i forhold til bemanding.

 

Der er opstartet en møderække med BMS-leverandøren på tværs af byggerierne, med henblik på at vurdere mulighederne for en etapevis idriftsættelse af sikrings- og overvågningssystemer.

 

3. Dagbod

Som nævnt ovenfor forventes det ikke, at etape 3 afleveres samlet den 1. maj 2020, men entrepriserne afleveres i stedet løbende i takt med, at de færdiggøres.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at alle entreprenørerne som ikke afleverer rettidigt varsles dagbod, eller der indgås aftale om færdiggørelse, hvis forsinkelsen alene skyldes anden entreprenørs manglende færdiggørelse.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. VVS-/ventilationsentreprenøren og kompletteringsentreprenøren på etape 3 er sat i dagbod på mellemterminer og er varslet dagbod i forhold til afleveringsterminen den 1. maj 2020. Der pågår drøftelser om eventuel kompensation for forsinkelserne med øvrige entreprenører, der måtte blive påvirket heraf.

 

Regionens jurister og advokat er involveret i håndhævning af dagbøder og indgåelse af aftaler med øvrige entreprenører.

 

Der henvises til kvartalsrapporten for uddybning af problemstillingen.

 

Øvrige kommentarer

"Det tredje øje" bemærker, at budget til uforudsete udgifter er forøget i byggeregnskabet i Byggeweb. Dette er korrekt, idet alle bevilgede midler til uforudsete udgifter nu som udgangspunkt er indarbejdet i budgettet i Byggeweb. De beløb, der fremgår af rapporten for 1. kvartal 2020, er således højere sammenlignet med rapporten for 4. kvartal 2019.

 

Der udestår afklaring af en stor mængde aftalesedler. En del af disse forventes ikke afklaret inden aflevering, men vil skulle forhandles i forbindelse med slutregningen eller eventuelt afklares i en voldgift. Alle aftalesedler er indarbejdet i budgettet i byggeweb, dog indgår en række aftalesedler med et vurderet beløb i stedet for det fulde beløb.

 

"Det tredje øje" bemærker yderligere, at der kan komme merudgifter, hvis entrepriserne ikke afleveres til den 1. maj 2020. Hospitalsenheden Vest forventer som udgangspunkt, at merudgifterne kan finansieres af de forsinkede entreprenørers dagbod.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

11. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2020

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 1. kvartal 2020. Rapporten er kommenteret af Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. "Det tredje øjes" rapport indeholder anbefalinger vedrørende COVID-19 situationen og tilhørende konjunkturudsving, ibrugtagningstilladelse, lukningsentreprenøren, fusionen mellem Byggeri og Projekt og Projektafdelingen samt rollefordelingen ved igangsætningen af ombygningsprojektet (delprojekt 3). Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagt bilag.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 1. kvartal 2020 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øje" har tre anbefalinger samt en række opmærksomhedspunkter for projektet. Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med svar fra Byggeri og Projekt hos Hospitalsenhed Midt. Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagt bilag.

 

Det gøres indledningsvist opmærksom på, at Projektafdelingen for kvalitetsfondsprojektet i Viborg blev fusioneret med Byggeri og Ejendomme i Hospitalsenhed Midt, og afdelingen har efterfølgende fået navnet "Byggeri og Projekt". Det er derfor denne afdeling, der nu besvarer de anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som "det tredje øje" har for 1. kvartal 2020. Ved tidligere "tredje øje rapporter" har Projektafdelingen været afsender.

 

Konjunkturudsving

Det er "det tredje øjes" opfattelse, at "COVID-19-situationen medfører en risiko for, at konjunkturerne i byggebranchen generelt er forandrede, når krisen er overstået.

 

I sådanne tilfælde bør projektet proaktivt sikre opfyldelsen af indgåede kontrakter, herunder særligt de tidsmæssige aspekter heraf samt overvåge status på de forskellige leverandører for at kunne identificere eventuelle konkurser i branchen med henblik på at kunne agere herefter hurtigt og effektivt.

 

"Det tredje øje" ser også en risiko for pres på ressourcerne i byggebranchen i sådanne tilfælde og dermed en risiko for udfordringer omkring kvalificeret arbejdskraft.

 

"Det tredje øje" anerkender, at der er taget højde herfor i det opdaterede risiko- og reserveregister.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at de potentielle afledte effekter af COVID-19 følges tæt gennem foråret med henblik på at kunne modvirke disse.

 

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er meget opmærksomme på hele situationen omkring COVID-19 og følger den tæt og proaktivt. Byggeri og Projekt bemærker, at de er bevidste om, at COVID-19-situationen kan forsinke projektet, men at Byggeri og Projekt tager de nødvendige forholdsregler og accepterer de udfordringer, som det kan medføre. 

 

For nuværende er opstarten af delprojekt 3 forsinket, idet de første områder, som delprojekt 3 skal ind i, er påvirket af indsatsen omkring COVID-19, både i forhold til at arealer er inddraget til COVID-19 patienter, og i forhold til at COVID-19-indsatsen har forsinket brugerprocesserne.

 

Byggeri og Projekt følger udviklingen tæt og er fleksible i forhold til byggeriets processer, med henblik på at sikre mindst mulig forsinkelse af såvel delprojekt 3 samt afledte rokader.

 

Byggeri og Projekt følger de rammer, som Region Midtjylland har udarbejdet i forhold til håndtering af mulige krav fra entreprenører mv. som følge af COVID-19. I kraft af at delprojekt 3 endnu ikke er udbudt, er det begrænset, hvor mange kontraktarbejder der kan blive påvirket af COVID-19, ligesom der for nuværende kun er et kontraktforhold med en udenlandsk leverandør i delprojekt 2, som kan blive påvirket af lukkede landegrænser mv. Denne leverance kan dog godt tåle at blive forsinket yderligere nogle måneder, før det vil påvirke den videre proces, da det omhandler leverance af udstyr til Hotlab.

 

I forhold til den generelle konjunkturudvikling er det vanskeligt at forudsige, hvad den aktuelle situation får af betydning i de kommende år. Projektets risiko- og reserveprognoser har dog forsøgt at tage højde for mulige udfald og kapitaliseret disse.

 

Ibrugtagningstilladelse

"Det tredje øje" skriver, at Projektafdelingen oplyser, at den endelige ibrugtagningstilladelse på det samlede akutcenter (delprojekt 2) stadig ikke er modtaget fra myndighederne. "Det tredje øje" vurderer fortsat, at der kan være en økonomisk risiko forbundet med, at en endelig ibrugtagningstilladelse kan være betinget af bygningsmæssige ændringer. Desuden vurderer "det tredje øje" det uhensigtsmæssigt, at der mere end et år efter ibrugtagning af det nye akutcenter fortsat ikke foreligger en endelig ibrugtagningstilladelse fra myndighederne.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der mellem bygherre og de lokale myndigheder fastsættes en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse. Der er aftalt møde herom i maj måned.

 

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er i løbende dialog med Viborg Kommune i forhold til at modtage en endelig ibrugtagningstilladelse. Det har ikke været muligt at aftale en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse, som foreslået af "det tredje øje". Byggeri og Projekt kan dog oplyse, at alle brandtekniske forhold er godkendt af de relevante myndigheder, hvorfor Byggeri og Projekt vurderer, at den økonomiske risiko forbundet med den manglende endelige ibrugtagningstilladelse er meget begrænset.

 

Lukningsentreprenøren

"Det tredje øje" oplyser, at tvisten med lukningsentreprenøren er endeligt lukket. Det bemærkes dog, at reklamationssagerne mod lukningsentreprenøren fortsat kører uafhængigt af forliget.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at det sikres, at eventuelle meromkostninger i forbindelse med disse reklamationer, der måtte ramme projektets økonomi, er medtaget i projektets reserver, ligesom "det tredje øje" anbefaler, at vurderingen af, hvorvidt reklamationerne kan dækkes af tilbagehold på garantierne, kvalificeres yderligere."

 

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt bekræfter, at der er indgået et forlig med lukningsentreprenøren, og at denne proces omkring tidsfristforlængelse nu er afsluttet.

 

Det er korrekt, at der fortsat arbejdes med en række reklamationer mod lukningsentreprenøren. Lukningsentreprenøren er i gang med at udbedre reklamationerne uden beregning. Byggeri og Projekt har kvalificeret de enkelte reklamationer og vurderer, at omfanget af reklamationer kan holdes indenfor den tilbageholdte garanti. Der er derfor ikke afsat yderligere reserver hertil.

 

Fusion af Byggeri og Projekt med Projektafdelingen

"Det tredje øje" bemærker, at de tidligere har påpeget vigtigheden af, at der fokuseres på omkostningsfordelingen mellem regionale midler og Kvalitetsfondsmidler efter fusionen mellem Projektafdelingen og Byggeri og Projekt.

 

Der er udarbejdet et omkostningsfordelingsnotat, der afventer gennemgang af Region Midtjyllands revisor.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at notatet dels godkendes formelt, samt at det følges op med en proces for løbende vurdering af den procentvise fordeling af de omfattede medarbejdere imellem driften og kvalitetsfondsprojektet.

 

Svar fra Byggeri og projekt

Byggeri og Projekt har udarbejdet et omkostningsfordelingsnotat, der sikrer den fortsatte klare adskillelse mellem driftsmidler og kvalitetsfondsmidler. Byggeri og Projekt vil løbende følge op på, at notatet fortsat er retvisende og korrigere det i overensstemmelse hermed.

 

Ombygning (delprojekt 3) – rollefordeling

"Det tredje øje" bemærker, at ekstern rådgiver på projektering af delprojekt 3 skal suppleres med egne ressourcer fra Byggeri og Projekt.

 

"Det tredje øje" vurderer, at der kan være en potentiel risiko i forbindelse med placering af rådgiveransvar ved eventuelle mangler i projektet, og at der derfor er behov for klar rolle- og ansvarsfordeling mellem bygherre og den eksterne rådgiver.

 

"Det tredje øje" anbefaler således, at Bygherre sikrer en klar fordeling af roller og ansvar mellem Byggeri og Projekt og den eksterne rådgiver på delprojekt 3.

 

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er enige med "det tredje øjes" anbefaling i forhold til at sikre en klar fordeling af roller og ansvar mellem Byggeri og Projekt og den eksterne rådgiver. Dette arbejde pågår p.t., hvor det blandt andet klarlægges, hvilke ydelser der skal købes ved den eksterne rådgiver, og hvilke ydelser Byggeri og Projekt og det øvrige hospital selv skal stå for. Der er taget højde for dette i det tidligere nævnte omkostningsfordelingsnotat.

 

Det betyder, at Byggeri og Projekt er opmærksomme på, at der udarbejdes præcise ydelsesbeskrivelser, så det sikres, at der er en klar ansvarsfordeling mellem Byggeri og Projekt og den eksterne rådgiver.

 

Der er endnu ikke udarbejdet en endelig tidsplan for delprojekt 3, da interne nødvendige rokader endnu ikke er faldet på plads, ligesom COVID-19 blokerer for en del af de områder, som delprojekt 3 skal ind i. Byggeri og Projekt følger løbende udviklingen med henblik på at sikre fremdrift og minimere de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

12. Kvartalsrapport kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg resterer der to delprojekter, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital. Akutcentret er planmæssigt ibrugtaget undtagen Hotlab, der forventes færdiggjort medio 2020. For DNV Gødstrup er der fortsat betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer, særligt med etape 1.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporterne inkl. effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020. For projekternes risikobillede gælder, at de er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes økonomisk. Der rapporteres særskilt om den kvalitetsfondsfinansierede del af forum projektet.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

 

Den første delvise ibrugtagning af Akutcentret skete den 22. maj 2019. De efterfølgende indflytninger og ibrugtagninger er forløbet planmæssigt og vellykket.

 

Med udgangen af første kvartal 2020 udestår alene ibrugtagningen af Hotlab, som er det laboratorie, som hører til Fysiologisk klinik samt ibrugtagning af seks operationsstuer.

 

Hotlab

I forhold til hotlab pågår der for nuværende en omfattende valideringsproces, ligesom der arbejdes med at få de sidste bygherreleverancer installeret. Det forventes, at området er i fuld drift i januar 2021.

 

Operationsstuer 

I forhold til de nævnte seks operationsstuer, har hospitalet valgt at opgradere renhedsklassen på alle 10 nye operationsstuer. Arbejdet har pågået i to etaper, således at der først blev gennemført tilpasninger af de fire operationsstuer, der siden er ibrugtaget som renheds klasse 4 stuer. Herefter er tilpasningen af de seks resterende stuer igangsat. På grund af COVID-19, har det ikke været muligt at teste de seks resterende stuer endnu, men de forventes klar til ibrugtagning primo juni 2020.

 

Der er i første kvartal 2020 indgået forlig med den sidste entreprise, der var et udestående med. Med indgåelsen af forliget, udestår alene den kommende voldgift med totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg. Der pågår p.t. syn og skøn, og det forventes, at der foreligger en syns- og skønserklæring, som kan bruges i den videre sag i de kommende seks måneder.

 

Ombygningsprojektet 

Ombygningsprojektet har været sat på pause i det seneste år for at skabe økonomisk sikkerhed i det samlede kvalitetsfondsprojekt. Nu hvor Akutcentret nærmer sig sin afslutning, har styregruppen besluttet at igangsætte arbejdet med ombygningsprojektet igen. Arbejdet er blevet igangsat i 4. kvartal 2019, og der er indledt en brugerproces, der skal kvalificere det foreliggende tegningsgrundlag for de tre ombygninger, således det sikres, at de tre ombygningsprojekter fortsat modsvarer det reelle behov.

 

Der er i anden sag på denne dagsorden udarbejdet en indstilling til regionsrådet til en overordnet rækkefølge for ombygningerne, der tilsiger, at Dialyse og Klinik for Nyresygdomme ombygges først. Sideløbende hermed pågår brugerproces med Intensiv, og der arbejdes hen mod, at ombygningsarbejderne af Intensiv kan igangsættes ultimo 2020. Når de to første ombygninger er tilendebragt, igangsættes ombygningen af Hjertemedicinsk ambulatorium. Denne ombygning vil indtil da udgøre projektets prioriterings- og besparelseskatalog.

 

Ved udgangen af første kvartal 2020 er brugerprocesserne godt i gang. Arbejdet er dog blevet midlertidigt bremset af COVID-19-indsatsen, idet de arealer, der skal ombygges, indgår i COVID-19-beredskabet, ligesom det har været svært at finde tid til en involverende brugerproces i forhold til Intensiv, da denne afdeling er meget involveret i COVID-19-beredskabet.

 

Det forventes, at ombygningsprojektet, og dermed det samlede kvalitetsfondsprojekt, er afsluttet ultimo 2021 med det forbehold, at COVID-19 evt. kan forsinke processen yderligere.

 

Reserver 

Det samlede krav til projektets reserve er jf. projektets reservestrategi 7,660 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 8,035 mio. kr. På den baggrund er der 0,375 mio. kr. mere i projektets reserver, end hvad kravet jf., projektets reservestrategi tilsiger.

 

Ud over projektets justeringsreserve er der i det foreslåede prioriterings- og besparelseskatalog 5,1 mio. kr. (løbende priser). Dette fremlægges til regionsrådet i 2. kvartal 2020.

 

DNV-Gødstrup

Generelt er der fortsat betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer i projektet, særligt i etape 1. Der er dialog med rådgivere og entreprenører om både tidsplan og deraf afledt økonomi. Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Dette medfører økonomisk usikkerhed for projektet. For en nærmere beskrivelse af økonomiske konflikter henvises til skema 9. Samlet set forventes projektet afsluttet indenfor den økonomiske ramme jf. reserveprognosen.

 

Flere emner i prioriterings- og besparelseskataloget er udløbet i 1. kvartal 2020. Et nyt katalog er behandlet på regionsrådsmødet i april 2020. Dette katalog indeholder emner for 12,1 mio. kr.

 

COVID-19-situationen har medført en række tiltag, der skal minimere smitterisikoen på byggepladsen. Tiltagene er gennemført i dialog med bl.a. Arbejdstilsynet.

 

Etape 1

For etape 1 forventes det ikke længere, at tidsplanen med aflevering den 30. juni 2020 kan overholdes for alle entrepriser og områder. Dette skyldes blandt andet, at den planlagte overdragelse af et større areal fra entreprenørerne til bygherren ultimo februar 2020 måtte udskydes til medio april 2020, da især apteringsentreprenøren ikke havde færdiggjort områderne i tilstrækkeligt omfang. Der er varslet dagbod pr. 30. juni 2020, som træder i kraft, hvis apteringsentreprenøren ikke har indhentet forsinkelsen og dermed ikke er klar til aflevering.

 

Herudover har manglende bemanding og fremdrift hos installationsentreprenøren på etape 1 også bidraget til betydelige forsinkelser i projektet. Entreprenøren er nu pålagt dagbod siden februar 2020. Installationsentreprenøren har siden 4. kvartal 2019 haft udvidet bemandingen.

 

Forsinkelsen på etape 1 har også betydning for specialinstallationsentreprenørerne under delprojekt 11 (sprinkler, BMS mv.). Der forhandles fortsat om økonomisk kompensation for de tab, som specialinstallationsentreprenørerne har som følge af forsinkelsen.

 

De økonomiske konsekvenser af forsinkelserne vurderes i særskilt, lukket bilag.

 

Aktiviteten på byggepladsen har ikke været væsentligt påvirket i marts 2020 som følge af udbrud af COVID-19, men gør det midlertidig vanskeligt at kommunikere med entreprenørerne om opdatering af tidsplanen med de aktiviteter, der ikke kan nås inden den 30. juni 2020. I marts og april 2020 er der derfor primært fokus på at fastholde fremdriften på byggepladsen, hvorefter der kan skabes overblik over de resterende opgaver, så der kan laves en tidsplan, der også rummer aktiviteter efter den 30. juni 2020. Det er p.t. forventningen, at etape 1 er færdig (inkl. indregulering) december 2020. Det var tidligere forventet, at indreguleringen ville være afsluttet i september 2020.

 

Etape 3 

Afleveringen af etape 3 er fastlagt til den 1. maj 2020. På grund af forsinkelser hos kompletteringsentreprenøren, samt VVS- og ventilationsentreprenøren er det forventningen, at afleveringen bliver forsinket. Forsinkelsen forventes ikke at få direkte betydning for indflytningstidspunktet, da etape 3  fortsat forventes færdiggjort før etape 1. Afleveringstidspunktet for etape 3 har dog betydning for, hvornår bygherreleverancer og andre aktiviteter frem til indflytningen kan påbegyndes.

 

Der er nu fremsendt krav om dagbod overfor kompletteringsentreprenøren samt VVS- og ventilationsentreprenøren, såfremt entrepriserne ikke er færdige 1. maj 2020. Råhus- og lukningsentrepriserne forventes afleveret senest 1. maj 2020. For de øvrige entreprenører kan det blive aktuelt med tidsfristforlængelse med kompensation for eventuelle tab. Der pågår forhandling med de øvrige entreprenører om tidsplan. Forsinkelse kan også medføre merudgifter til totalrådgiver og byggeledelse. Merudgifter til entreprenører og rådgivere forventes finansieret af dagbod hos de forsinkede entreprenører og de disponible reserver i delprojekt 31.

 

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporterne inkl. effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporterne inkl. effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

13. DNU: Tredje øje" rapport om Forum foråret 2020

Resume

"Det tredje øje" på Forumprojektet på Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en rapport for foråret 2020 (1. kvartal 2020). Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet. I rapporten har "det tredje øje" anbefalinger og opmærksomhedspunkter vedrørende COVID-19 situationen, tidsfristforlængelse, forsinkelse af hovedprojekt, risiko ved elforsyning, risiko- og reservestyring samt byggetilladelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den anden rapport fra "det tredje øje" for byggeprojektet Forum på Aarhus Universitetshospital foreligger nu. Rapporten dækker foråret 2020 (1. kvartal 2020). Rapporten er vedlagt.

 

Generelt om COVID-19-situationen

Det tredje øje bemærker, at den generelle melding vedrørende COVID-19-situationen p.t. er, at entreprenørerne er på pladsen og ikke er sendt hjem. Dog har "det tredje øje" fået oplyst, at en sikkerhedskoordinator, der styrer forholdene omkring byggepladsen, er i karantæne på grund af COVID-19, hvilket har givet mindre udfordringer på pladsen.

 

Projektet bør løbende vurdere situationen og udviklingen med henblik på at forsøge at foretage nødplanlægning i tilfælde af smittespredning blandt entreprenørerne og eventuelle yderligere tiltag fra entreprenørerne, regeringen, regionen, Aarhus Universitetshospital eller andre.

 

Ligeledes bemærker "det tredje øje", at arbejdet foregår på landets største hospital, hvilket måske kunne afstedkomme særlige tiltag omkring patientsikkerhed, der kunne påvirke projektets tid og økonomi.

 

Endelig bemærker "det tredje øje", at der blandt andet grundet lukning af de danske grænser og reduktion af samfundets funktioner kan opstå leveranceproblemer af komponenter til byggeriet, hvilket ligeledes kan have tidsmæssig og økonomisk konsekvens for projektet.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen er helt enig i, at smittespredning blandt entreprenørerne bør forhindres, og at yderligere tiltag skal indgå i planlægningen i forhold til byggepladsen. Projektafdelingen har sammen med KPC (totalentreprenøren) iværksat følgende:

  • Koordinering på pladsen er intensiveret og forholdene vurderes løbende
  • Byggepladsen er zoneopdelt, så de enkelte håndværkere ikke færdes overalt
  • Al mødeaktivitet foregår enten på videomøder eller udendørs, stående møder med afstand – dvs. ingen fysiske møder indendørs
  • Der spises i hold, med afstand
  • Der er opsat ekstra spritdispensere
  • Rengøringsfrekvensen er øget markant
  • Der anvendes som anbefalet engangspapirhåndklæder – et tiltag som har været gældende fra starten af byggeriet.

 

Ud over ovenstående er Plan for sikkerhed og sundhed opdateret med et afsnit om COVID-19.

 

Projektafdelingen er enig i, at særlige tiltag skal overvejes af hensyn til patientsikkerhed, der kan påvirke projektets økonomi. Forum byggeriets byggeplads er kendetegnet ved, at den ligger midt i hospitalsområdet uden nogen fysisk kontakt med hospitalets øvrige bygninger. Byggepladsen er omkranset af en brandvej samt afspærret med byggepladshegn. Det vil sige, at der kan opretholdes byggeplads drift uden at komme i kontakt med det øvrige hospital.

 

Projektafdelingen er enig i, at det kan blive en realitet med leveranceproblemer til byggeriet på grund af lukkede grænser og reduktion i samfundets funktioner. KPC har imidlertid ikke rapporteret om leveranceproblemer af komponenter som følge af COVID-19. Den næste fase på byggepladsen er montering af henved 8.000 betonelementer. De leveres af danske producenter rundt om i landet.

 

Tidsfristforlængelse som følge af COVID-19

"Det tredje øje" har fra totalentreprenøren fået oplyst, at man har varslet en tidsfristforlængelse på foreløbig en uge for den samlede aflevering af projektet, som følge af COVID-19-situationen.

 

Det er for "det tredje øje" et opmærksomhedspunkt, at Bygherre følger de af direktionen udsendte retningslinjer herfor (brev af 17. marts 2020 fra regionsdirektør Pernille Blach Hansen).

 

En accept af en sådan forlængelse kunne risikere at danne generel præcedens for projektets leverandører og i øvrigt for regionens øvrige projekter.

"Det tredje øje" vil løbende følge op på udviklingen heri.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen er enig i, at direktionens udmeldinger skal følges.

 

Projektafdelingen modtog den 20. marts 2020 krav fra KPC om tidsfristforlængelse som følge COVID-19. Heri fremgår, at aflevering af hovedprojekt flyttes fra den 30. marts til den 6. april 2020. Afleveringsdato for byggeriet er uændret den 8. februar 2022, dog ændres dagbodsgivende termin fra den 6. april 2022 til den 13. april 2022.

 

I en svarmail, dateret 20. marts 2020, afviste Projektafdelingen anmodningen om tidsfristforlængelse med henvisning til direktionens udsendte retningslinjer med henvisning til brev af 17. marts 2020 fra regionsdirektøren.   

 

Forsinkelse af hovedprojekt

Totalentreprenørens aflevering af hovedprojektet til bygherres granskning er forsinket fra planlagt aflevering den 11. marts 2020 til ny forventet aflevering den 6. april 2020, hvilket dog ikke ligger endeligt fast. Projektafdelingen har oplyst, at dette i sig selv ikke forventes at medføre betydelige forsinkelser for udførelsen af byggeriet, og at aflevering af hovedprojektet ikke er en sanktionsgivende termin.

 

"Det tredje øje" har dog fået oplyst, at der er bekymringer hos projektets parter vedrørende Ingeniørdelen af hovedprojektet, idet der synes at være visse mangler primært i grænseflader mellem installationsfagene.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at det sikres, at der foretages en fyldestgørende granskning af hovedprojektet, og at der i hovedprojektet indarbejdes den nødvendige koordinering imellem installationsfagene.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at der skal foretages en fyldestgørende granskning af hovedprojektet med særlig fokus på grænseflader mellem installationsfagene.

 

Hovedprojektet blev afleveret den 6. april 2020 og har siden været igennem en granskningsproces gennemført af Projektafdelingen, Teknisk Afdeling og Niras (bygherrerådgiver).

 

Efter granskning vurderer Niras, at hovedprojektet kræver yderligere bearbejdning, og at der vil gå nogen tid med udbedringen. Niras fremhæver især mangler i luftarter, VVS og CTS (Central tilstandskontrol og styring). Derudover er fundet et væsentlig omfang af kollisioner i modellen. Niras vurderer, at der kan stilles spørgsmålstegn ved bygbarheden, især i områder omkring vandrette og lodrette føringsveje.

 

Den 5. maj 2020 orienterede Projektafdelingen officielt KPC om, at projektmaterialet vedrørende hovedprojektet ikke kan godkendes på nuværende tidspunkt. Projektafdelingen præciserer også, at den manglende godkendelse ikke giver anledning til tidsfristforlængelse.

 

Det et vigtigt at understrege, som også fremhævet af "det tredje øje", at forholdet som udgangspunkt ikke er en direkte økonomisk risiko for bygherre. En sådan manglende koordinering mellem fagene kan medføre risiko for, at der sent i projektet må foretages ændringer og/eller ombygninger i projektet, hvilket medfører en væsentlig risiko for så vidt angår både tid og kvalitet.

 

For at komme videre med hovedprojektet har Projektafdelingen og KPC aftalt aflevering af en procesplan fra Sweco for deres opretning af projektet.

 

Projektafdelingen havde forventet at godkende hovedprojektet den 18. maj. 2020. Projektafdelingen forventer ikke at kunne godkende hovedprojektet på dette møde og har derfor indkaldt til ekstra projektgruppemøde den 17. juni 2020, hvor godkendelse forhåbentlig kan ske.

 

Risiko vedrørende elforsyning

Der er risiko for, at Energistyrelsen vil kræve, at Forum skal have egen elforsyning tilkoblet det offentlige elnet uden for Aarhus Universitetshospitals elforsyningsområde. Dette forhold vil påføre projektet en væsentlig merudgift i forhold til den planlagte elforsyningsløsning.

 

Ved gennemgang af projektets risikorapport for januar 2020 har "det tredje øje" konstateret, at risikoen vedrørende elforsyning til Forum er optaget med 9,1 mio. kr., uagtet at sandsynligheden er sat til 75 %, hvilket svarer til en kapitaliseret risiko på 13,7 mio. kr.

 

Efter "det tredje øjes" opfattelse er det p.t. ikke helt klart, hvorledes denne potentielle udgift på i alt 18,3 mio. kr. (most likely-vurdering) skal afholdes, herunder hvorvidt en sådan omkostning skal deles mellem aktørerne efter den gennemgående fordelingsnøgle, eller hvorvidt omkostningen kunne tænkes at falde på regionen alene.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at forholdet vedrørende elforsyning afklares snarest, herunder at omfanget og risikoen sikres afklaret imellem projektets aktører.

 

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at risikoen vedrørende elforsyning til Forum overvejes opjusteret.

 

Endelig anbefales det, at det vurderes, hvorvidt den potentielle omkostning til elforsyning kan indeholdes i puljen for uforudsete udgifter samt hvilke øvrige konsekvenser, det måtte have.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Risikoen vedrørende elforsyning var ved en fejl opgjort til 9,1 mio. kr. i 4. kvartal 2019. Det er nu i 1. kvartal 2020 korrigeret til 13,7 mio. kr. jf. kvartalsrapport, der er på et andet punkt på denne dagsorden.

 

Projektafdelingen er enig i, at forholdet vedrørende elforsyningen skal afklares snarest. Projektafdelingen og bygherrerådgiver er i løbende kontakt med Energistyrelsen med henblik på tidspunkt for afklaring. Seneste udmelding fra Energistyrelsen er, at de forventer, at projektet kan få en dispensation med baggrund i en nye EU-lov, der er på vej. Den økonomiske konsekvens kan først vurderes, når projektet har modtaget Energistyrelsens tilbagemelding. Energistyrelsen har lovet en tilbagemelding om kort tid.

 

Projektafdelingen har foretaget den omtalte vurdering af, om den potentielle udgift til elforsyning kan indeholdes i puljen for uforudsete udgifter. Konsekvensen er en fremtidig stram styring af økonomien.

 

Risiko- og reservestyring

Efter "det tredje øjes" opfattelse foretages der ikke tilstrækkelig samlet koordinering imellem projektets risici og reserver. Således udarbejdes der ikke en samlet risiko- og reserveoversigt, som vi kendte det fra blandt andet DNU- og Viborg-projektet.

Endvidere kan risiko- og reserveoversigterne kobles til projektet Prioriterings- og besparelseskatalog med henblik på at målrette tiltag i tilfælde af, at risici materialiseres.

 

Endelig bør risikorapporteringen og kapitaliseringen overvejes gennemgået med totalentreprenøren inden færdiggørelse.

 

Det tredje øje anbefaler, at der udarbejdes og rapporteres samlet på projektets risiko og reserver, som det var tilfældet under DNU-projektet.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen er enig i, at der i byggeprojekter skal indgå en konstant vurdering af projektets risici og reserver. I princippet ligger det i projektledelsens metier at vurdere projektets performance samtidig med en kontinuerlig scanning af udfordringer/risici på vejen i relation til reserverne.

 

"Det tredje øje" efterlyser en samlet risiko- og reserveoversigt, som er kendt fra DNU- og DNV-projekterne. Projektafdelingen vil dog gerne fremhæve, at DNU- og DNV-projekterne er kendetegnet ved mange delprojekter og langt mere komplekse organiseringer med flere involverede rådgivere og entreprenører. Modsat er Forum-byggeriet en totalentreprise med væsentlig mindre kompleksitet og kun en entreprenør.

  

En samlet risiko- og reserveoversigt kan skabe tryghed for øvrige parter i projektet og på den baggrund udarbejdes fremadrettet en risiko- og reserveoversigt.

 

Byggetilladelse

Projektet har fået byggetilladelse fra Aarhus Kommune med visse betingelser tilknyttet.

 

"Det tredje øje" har fået oplyst, at Stadsarkitekten har godkendt redesign af facaderne, men at denne godkendelse ikke foreligger formelt/på skrift.

 

"Det tredje øje" vil gerne påpege, at byggeriet henføres til konstruktionsklasse 3, hvortil knyttes en række krav om brand og statik (beregninger af kræfter der påvirker bygningskonstruktionerne) om end ikke tredjepartskontrol, som var tilfældet på N1 på DNU (CC3+).

 

"Det tredje øje" anbefaler, at Stadsarkitektens formelle godkendelse af de redesignede facader indhentes.

 

"Det tredje øje anbefaler", at processen omkring efterlevelse af kravene vedrørende brand og statik efterleves.

 

Svar fra Projektafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Projektafdelingen har modtaget en skriftlig godkendelse af facadernes nye design.

 

Projektafdelingen er endvidere enig i, at processen omkring efterlevelse af kravene vedrørende brand og statik efterleves. Projektafdelingen har bedt Niras om at sikre efterlevelse ved afslutning af hovedprojektet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1125-19

14. Kvartalsrapport DNU Forum pr. 31. marts 2020

Resume

I vedlagte kvartalsrapport pr. 31. marts 2020 redegøres for økonomi, fremdrift og risici for Forum-projektet. Tidsplan med tilhørende rateplan følges og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2020 forventes overholdt.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten for Forum-projektet pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten pr. 31. marts 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Da kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus nu er afsluttet undtagen den del af Forum-projektet, der finansieres af kvalitetsfondsmidler, er det aftalt med Sundheds- og  Ældreministeriet, at der rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet.

 

I 1. kvartal 2019 blev der indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet. Dispositionsforslaget og projektforslaget er endeligt godkendt, og projektering af hovedprojekt forventes afsluttet medio maj 2020. Hovedprojekt er den 6. april 2020 afleveret til gennemsyn hos bygherren, hvilket er en forsinkelse i forhold til tidsplanen.

 

Der foreligger både grave- og byggetilladelse. Udførelsesprocessen er opstartet, hvor hovedparten af udgravningsarbejderne er afsluttet, dette uden at der er konstateret uforudsete forhold relateret til jordbundsforholdene. Funderingsarbejder fortsætter, og de første pladsstøbte betonvægge er under udførelse, ligesom de først terrændæk er støbt.

 

Den oprindelige overordnede rammetidsplan med aflevering af byggeri fra entreprenøren i februar 2022 forventes overholdt.

 

Da Forum bliver udmatrikuleret fra Aarhus Universitetshospitals matrikel og opdelt i tre ejerlejligheder, er det Energistyrelsens vurdering, at man tilkobler aftagere af el, der ikke kan henføres under Region Midtjylland, hvilket vil have konsekvens for gældende afregningsordninger for strøm. Frafald af afregningsordningen vil have en betydelig driftsøkonomisk konsekvens for Aarhus Universitetshospital, og hvis Forum alternativt skal tilkobles udenom Aarhus Universitetshospitals ringforbindelse vil det medføre en betydelig ekstra anlægsudgift.

 

Projektafdelingen og bygherrerådgiver er i løbende kontakt med Energistyrelsen med henblik på tidspunkt for afklaring. Seneste udmelding fra Energistyrelsen er, at Energistyrelsen forventer, at projektet kan få en dispensation med baggrund i ny EU-lovgivning, der er på vej. Den økonomiske konsekvens kan først vurderes, når projektet har modtaget Energistyrelsens tilbagemelding.

 

Den samlede vægtede kapitalisering af Forum-projektet økonomiske risici (risikotal) afledt af projektets risikovurdering udgør 19,4 mio. kr.

 

Der er ved udgangen af 1. kvartal 2020 for hele Forum-projektet realiseret et reserveforbrug på 8,7 mio. kr. ud af en oprindelig reserve på 50,5 mio. kr.

 

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 1. kvartal 2020 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

 

Der er efter hospitalsudvalgets behandling på mødet den 8. juni 2020 tilføjet et bilag indeholdende en tabel, der viser overholdelsen af totalrammen til det samlede kvalitetsfondsprojekt Det Nye Universitetshospital i Aarhus.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten for Forum-projektet pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten pr. 31. marts 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten for Forum-projektet pr. 31. marts 2020 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten pr. 31. marts 2020 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-215-15

15. DNV-Gødstrup Psykiatri: Orientering om forligsaftale og "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020

Resume

Totalentreprenør og Region Midtjylland har indgået en samlet forligsaftale, som i udgangspunktet lukker alle kendte udestående forhold relateret til henholdsvis tid og økonomi for Psykiatrien i DNV-Gødstrup.

 

Herudover har "Det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. "Det tredje øje" vurderer, at risikoniveauet er let reduceret siden seneste rapportering.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om forligsaftale mellem totalentreprenør og Region Midtjylland tages til efterretning, og

 

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Totalentreprenøren og Region Midtjylland indgik pr. 31. oktober 2019 en samlet forligsaftale, som i udgangspunktet lukkede alle kendte udestående forhold relateret til henholdsvis tid og økonomi. Med indgåelsen af forligsaftalen blev mange af de tidligere risici på projektet således fjernet.

 

Forligsaftalen udskød den formelle ABT-aflevering fra den 12. marts 2020 til den 12. juni 2020. Aftalen lukkede bygherrens samlede ekstraudgift for kendte udeståender og ekstrakrav ud over kontraktsummen for 22,6 mio. kr. Som en del af forligsaftalen indgik underskrevne aftalesedler som samlet udgjorde 11 mio. kr.

 

På et møde i maj 2020 har totalentreprenør dog varslet yderligere forsinkelse. Det er i øjeblikket ved at blive afklaret nærmere.

 

"Det tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020

Der foreligger en kvartalsrapport fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er angivet observationer og anbefalinger fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

 

"Det tredje øje" vurderer, at det samlede risikoniveau er let reduceret i forhold til seneste rapportering. "Det tredje øje" vurderer fortsat, at projektets risikoniveau er normalt.

 

1. Forligsaftale

"Det tredje øje" er enig med bygherren i, at det er fornuftigt at lukke alle uenigheder i en samlet aftale, så der skabes ro og sikkerhed for projektets budget. Med den indgåede aftale er dette langt hen ad vejen opnået. Selve aftaledokumentet indeholder dog en række uklarheder, uoverensstemmelser og uhensigtsmæssigheder, som for "det tredje øje" indikerer, at juridisk kvalitetssikring og involvering ikke modsvarer aftalens økonomiske omfang på mere end 20. mio. kr.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at interne eller eksterne juridiske kompetencer involveres ved indgåelse af forligsaftaler med det aktuelle økonomiske omfang og risici.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen om at involvere juridiske kompetencer ved indgåelse af aftaler og efterlever også dette. I forbindelse med indgåelse af forligsaftalen mellem bygherre og totalentreprenøren har regionens interne juridiske kompetencer været involveret i relevant omfang.

 

Det er korrekt, at der er divergenser i de aktiviteter, der skal foregå frem til del- og afleveringsterminer mellem forligsaftalens tekst og den tilhørende tidsplan. Dette har dog ikke haft betydning, idet det udelukkende er aktiviteterne, der er forskellige i forligsaftalens tekst og den tilhørende tidsplan. Således er der ikke divergenser i selve del- og afleveringsterminerne mellem forligsteksten og den tilhørende tidsplan. Forligsaftalen har desuden til fulde levet op til sit formål om at lukke alle kendte økonomiske uenigheder, og siden indgåelse af aftalen er der fundet løsninger på de uenigheder, der er opstået, ud fra betingelserne i forligsaftalen.

 

Bygherre har haft fuld fokus på divergenserne i forligsteksten og tilhørende tidsplan, og forholdet blev håndteret ved indgåelse af en afleverings- og testtidsplan, der supplerer hovedtidsplanen.

 

2. Opdateret hovedtidsplan

"Det tredje øje" finder det yderst uheldigt, at der ikke foreligger en opdateret hovedtidsplan, idet det forhindrer bygherren i at følge op på stade og fremdrift af byggeaktiviteterne. Bygherren har således ikke mulighed for at gribe ind og kræve forcering/opmanding, før det er for sent. Desuden vil man ikke kunne kvalificere udbetalinger efter rateplanen og undgå betaling af ydelser, der ikke er leveret.

 

Nødvendigheden af en opdateret tidsplan understreges yderligere af den nuværende situation med Corona og de iværksatte foranstaltninger til forhindring af smitte. Således kan dette føre til krav fra entreprenøren om tidsfristforlængelse. I en sådan situation er det vigtigt at kende det øjeblikkelige stade.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherren forlanger en opdateret hovedtidsplan fra entreprenøren.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Bygherre har efterfølgende modtaget en opdateret hovedtidsplan fra totalentreprenøren, som er suppleret af en detaljeret afleverings- og tests tidsplan.

 

Foruden hovedtidsplanen har bygherre og totalentreprenøren en løbende dialog på bygherremøder omkring stade på færdiggørelsen af de enkelte aktiviteter.

 

3. Betaling af udførte arbejder

Entreprenøren har oplyst, at denne er forsinket i forhold til den nye hovedtidsplan. Dermed må rateplanen formodes ikke at stemme overens med fremdriften. Der er derfor et behov for specifikt at vurdere stadet i forhold til udbetalingerne samt hurtigst muligt at få etableret retvisende tids- og rateplaner.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at byggeriets forsinkelse i forhold til rateplanens grundlag vurderes, så det sikres, at der ikke betales for ikke-udførte arbejder.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Bygherre vurderer således altid, hvorvidt betalingen svarer til de udførte arbejder. På den baggrund er raten for marts reduceret med tre mio. kr., således at der kun betales for udførte arbejder.

 

4. Opdatering af rateplanen

Der er som anført ovenfor behov for hurtigst muligt at sikre sammenhæng mellem udbetalinger og udført arbejde.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at rateplanen revurderes og tilpasses byggeriets forsinkelse og en opdateret hovedtidsplan.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Rateplanen er således under revidering, så den tilpasses byggeriets forsinkelse og den opdaterede hovedtidsplan.

 

5. Commissioning-processen

Commissioning-processen er en kvalitetsstyringsproces, der har til formål at verificere, dokumentere og teste, at byggeriet opfylder de specificerede krav. Processen gennemføres og dokumenteres af JFP (totalentreprenøren), og bygherren har til opfølgning og kontrol valgt at tilknytte rådgivningsfirmaet Sweco.

 

JFP har lavet en samlet tidsplan for indregulering og test af tekniske installationer, som for hver bygning beskriver aktiviteterne fra bygningers fysiske færdiggørelse til aflevering.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren fortsat følger commissioning-processen tæt og sikrer entydige aftaler om omfang og metode for tests samt dokumentation heraf.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen, og processen for aflevering af byggeriet følges tæt. Der er ikke tale om en fuld commissioning-proces, men en testperiode med elementer tilsvarende commissioning.

 

Med den modtagne afleverings- og testtidsplan kan bygherre følge op på commissioning-processen. Eksempelvis har bygherre efterspurgt dokumentation på totalentreprenørens udførte egenkontrol, som er en del af commissioning-processen, da det fremgik af tidsplanen.

 

Desuden har bygherre udarbejdet en oversigt over diverse gennemgange og test, som er brugt til at planlægge bygherres deltagelse.

 

Der er således fokus på at planlægge gennemgange og tests mellem bygherre og JFP. Bygherre følger løbende op på, at aktiviteterne også bliver eksekveret som aftalt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om forligsaftale mellem totalentreprenør og Region Midtjylland tages til efterretning, og

 

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om forligsaftale mellem totalentreprenør og Region Midtjylland tages til efterretning, og

 

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-900-19

16. Status på Psykiatrien i Nordvest og fremtidig samarbejdskonstruktion

Resume

Region Midtjylland har i to år samarbejdet med Lemvig, Holstebro og Struer kommuner om Psykiatrien i Nordvest. I henhold til samarbejdsaftalen skal parterne nu tage stilling til, om samarbejdet skal fortsætte. Der er udarbejdet en evaluering af de ambulante døgnpladser i Psykiatrien i Nordvest samt fire borgerfortællinger, som belyser, hvilken betydning Psykiatrien i Nordvest har for borgerne i de tre kommuner. En enslydende sag fremlægges til politisk behandling i de tre kommuner i juni 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet med Lemvig, Holstebro og Struer kommuner om Psykiatrien i Nordvest.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Psykiatrien i Nordvest er et samarbejde mellem Regionspsykiatrien Vest samt Lemvig, Holstebro og Struer kommuner. Samarbejdsaftalen mellem parterne (bilag 1) blev indgået i december 2017. Af samarbejdsaftalen fremgår det, at parterne efter to år skal tage fornyet stilling til Psykiatrien i Nordvest som samarbejdskonstruktion. Denne sag fremlægges derfor parallelt til politisk behandling i Region Midtjylland og de tre kommuner i juni 2020 med henblik på, at parterne tager stilling til en eventuel fortsættelse af Psykiatrien i Nordvest som en permanent samarbejdskonstruktion.

 

Formålet med Psykiatrien i Nordvest er at sikre borgere med psykisk sygdom og sårbarhed en tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet.

 

Det første skridt til at indfri denne vision i praksis blev taget den 1. juni 2018, da Psykiatrien i Nordvest åbnede fem regionale og tre kommunale ambulante døgnpladser i Center for Sundhed, Holstebro. Målgruppen for de ambulante døgnpladser er voksne med psykisk sygdom og sårbarhed, som har brug for et korterevarende ophold af 2-5 døgns varighed.

 

Kort efter åbningen blev den kommunale del udvidet med Det sociale akuttilbud, som består af en akuttelefon, eventuelt fulgt op af en personlig samtale. Det sociale akuttilbud giver mulighed for at tilbyde en mindre indgribende hjælp til borgerne end et ophold på en ambulant døgnplads.

 

I slutningen af 2019 gennemførte Defactum en evaluering af de ambulante døgnpladser. Evalueringen er vedlagt. For en yderligere introduktion til Psykiatrien i Nordvest henvises til den fælles hjemmeside, som blev lanceret i marts 2020. Hjemmesiden findes på psykiatrieninordvest.dk (direkte link til hjemmeside).

 

Formålet med Psykiatrien i Nordvest

Formålet med de ambulante døgnpladser i Psykiatrien i Nordvest er at tilbyde et korterevarende ophold med fokus på tryghed, ro, omsorg og stabilisering. På de regionale ambulante døgnpladser, som bemandes af medarbejderne i Akut Ambulant Team (AAT), er formålet derudover at tilbyde psykiatrisk behandling.  

 

Et ophold på de ambulante døgnpladser er ikke en indlæggelse, men kan fungere som en overgang mellem indlæggelse og eget hjem og som forebyggelse af behov for mere indgribende foranstaltning (f.eks. indlæggelse).

 

På både de regionale og kommunale ambulante døgnpladser har borgeren (efter det første ophold) mulighed for en brugerstyret plads. Det vil sige, at borgeren selv kan kontakte tilbuddet ved behov for et ophold.

 

Hvis borgeren ikke har en brugerstyret plads, foregår henvisningen således:

  • For de kommunale ambulante døgnpladser: Borgeren henvises via borgerens kommunale kontaktperson (f.eks. bostøtte-medarbejder eller sagsbehandler i jobcentret) eller alternativt via egen læge.
  • For de regionale ambulante døgnpladser: Borgeren henvises via Akut Ambulant Team (AAT) – ofte er der tale om borgere, som modtager hjemmebehandling fra AAT – eller via egen læge (som kontakter AAT). 

 

Medarbejderne arbejder ud fra en fælles recovery-orienteret tilgang med fokus på borgernes håb og ressourcer. Under et ophold på en ambulant døgnplads afklarer borger og medarbejdere i fællesskab, hvad målet for opholdet skal være. Medarbejderne på de kommunale ambulante døgnpladser har gennemgået et fælles uddannelsesforløb i metoderne ”krisesamtale” og ”kriseplan”. Det vil sige, at et ophold altid starter med at få ro på borgerens situation og dernæst lægges en mere langsigtet plan for, hvordan borgeren kan mestre sit liv.

 

Anvendelsen af de ambulante døgnpladser

Der er vedlagt en oversigt over de tre kommuners anvendelse af de ambulante døgnpladser i perioden august 2018 (hvor de første borgere fik et ophold) til den 30. april 2020.

 

Økonomi

Nedenfor præsenteres taksten for den kommunale del af Psykiatrien i Nordvest i 2020 og den forventede takst i 2021. Driften af de tre kommunale ambulante døgnpladser finansieres af de tre kommuner i henhold til en fordelingsnøgle baseret på DUT (det udvidede totalbalanceprincip), hvilket tilnærmelsesvis er sammenlignet med fordelingen af indbyggertal.

 

Tabel 1. Takst for den kommunale del af Psykiatrien i Nordvest – 2020 og 2021

 

Holstebro Kommune

Struer Kommune

Lemvig Kommune

Region Midtjylland*

I alt

2020

1.932.145

817.180

713.301

364.025

3.826.650

2021

1.933.792

817.876

713.909

305.006

3.770.583

*Dækker over fælles udgifter til administration og rengøring m.m.

 

Det daglige samarbejde på de ambulante døgnpladser

De kommunale og regionale ambulante døgnpladser er placeret dør om dør som ét samlet tilbud, hvilket giver mulighed for den bedst mulige anvendelse af medarbejderressourcer og for faglig sparring. Tilbuddet har fælles nattevagt, fælles kontorer og afholder fælles konferencer og personalemøder. Resultatet er et tilbud med en høj grad af praktisk og faglig sammenhængskraft, hvor ledelse og medarbejdere har stor gavn af hinandens kompetencer på tværs af tilbuddet.

 

Der er på tværs af døgnpladserne stort fokus på, at den enkelte borger modtager det mest kvalificerede tilbud. I praksis betyder det, at en borger, som er kommet ind i tilbuddet via de kommunale ambulante døgnpladser, kan flyttes til en regional ambulant døgnplads, hvis det viser sig, at borgeren har et større behandlingsbehov end først vurderet. Omvendt kan en borger også flyttes fra en regional til en kommunal plads under et ophold.

 

Effekten af Psykiatrien i Nordvest for borgere med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed

Med samarbejdet om Psykiatrien i Nordvest har kommunerne fået nye muligheder for at forebygge en forværring hos borgerne, som nødvendiggør indlæggelse og genindlæggelse. I formidlingen af tilbuddet er der stort fokus på, at borgeren skal modtages på et ophold, inden tilstanden forværres markant. Det vil sige, at intentionen er at gribe borgerne med et forebyggende tiltag, inden en evt. indlæggelse bliver nødvendig.

 

Udviklingen i antallet af mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed er generelt stigende i hele landet, samtidig med at kompleksiteten i borgernes tilstande er voksende. Derfor er det formentlig ikke en realistisk antagelse, at Psykiatrien i Nordvest som enkeltstående tilbud skal kunne bidrage til et fald i antallet af psykiatriske indlæggelser i de tre kommuner.

 

Udtalelser fra borgerne (se f.eks. evalueringen i bilag 2) viser imidlertid, at de ambulante døgnpladser har en stor effekt på borgernes livskvalitet, tryghed og følelse af at kunne mestre dagligdagen. Alt sammen parametre, som alt andet lige har en forebyggende effekt på borgernes behov for mere indgribende foranstaltninger.

 

Endelig viser erfaringer fra lignende tilbud i landet, at alene tilbuddets eksistens har en forebyggende effekt, fordi borgerne finder en tryghed i at vide, at hjælpen er tæt på og tilgængelig. En lignende erfaring er gjort i Psykiatrien i Nordvest, hvor det for de borgere, som har en brugerstyret plads – og dermed vished om at hjælpen er tæt på og lettilgængelig – i nogle situationer kan være tilstrækkeligt med en samtale over akuttelefonen.

 

De tre kommuner og Regionspsykiatrien Vest har udarbejdet en række borgerfortællinger, som giver et billede af de borgere, som anvender de ambulante døgnpladser og af tilbuddets effekt. Borgerfortællingerne er vedlagt.

 

Fremtidig udvikling af Psykiatrien i Nordvest

I marts 2020 holdt de to ledere på de ambulante døgnpladser et udviklingsmøde med inddragelse af fagpersoner fra de tre kommuner og regionspsykiatrien, repræsentanter for borgere/pårørende, Bedre Psykiatri, SIND mv. Formålet var at aftale konkrete tiltag for Psykiatrien i Nordvests fælles pejlemærke for 2020-2021: ”At binde Psykiatrien i Nordvest sammen med omverdenen”.

 

Resultatet af mødet blev en række fælles udviklingsområder, herunder hvordan parterne i samarbejdet fortsat kan arbejde med formidlingen af Psykiatrien i Nordvest til borgere, pårørende, medarbejdere, praksislæger mv., og hvordan der kan arbejdes med et endnu større lokalt ejerskab til Psykiatrien i Nordvest.

 

Konsekvenser af et fortsat samarbejde

Psykiatrien ønsker fortsat at indgå i samarbejdet om Psykiatrien i Nordvest, idet Psykiatrien i Nordvest medvirker til at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune til gavn for mennesker med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom. Ophold på de ambulante døgnpladser forebygger mange indlæggelser. Derudover giver døgnpladserne mulighed for, at mange borgere kan tilbydes en mindre indgribende indsats end en egentlig indlæggelse. Der er endvidere etableret brugerstyrede kontrakter til døgnpladserne.

 

En permanentgørelse af samarbejdet vil betyde, at Regionspsykiatrien Vest fortsat vil have aktivitet i Psykiatrien i Nordvest, herunder de ambulante døgnpladser og udgående funktioner. Det fortsatte samarbejde vil ikke få budgetmæssige konsekvenser.

 

Region Midtjylland vil fortsat have mulighed for at opsige samarbejdet. I henhold til samarbejdsaftalen kan samarbejdsaftalen således opsiges skriftligt med 24 måneders varsel til den 1. i en måned.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet med Lemvig, Holstebro og Struer kommuner om Psykiatrien i Nordvest.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet med Lemvig, Holstebro og Struer kommuner om Psykiatrien i Nordvest.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet 15. december 2017: Godkendelse af samarbejdsaftale om Psykiatrien i Nordvest.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1329-19

17. Organisering af Fælles Servicecenter for Telesundhed

Resume

En omdannelse af Fælles Servicecenter (FSC) fra et kontraktuelt samarbejde til en forening med begrænset ansvar, skal bl.a. sikre, at FSC har et lovligt mandat til at levere ydelser til foreningens medlemmer og deraf sikre en lovliggørelse af FSC's virke. Med en omdannelse af FSC medfølger øgede driftsudgifter for de ydelser, som foreningens medlemmer i dag stiller gratis til rådighed for FSC. Disse ydelser skal fremadrettet afregnes på markedsvilkår for, at FSC ikke bliver konkurrenceforvridende i dets virkefelt.

Forretningsudvalget indstiller,

at etableringen af Fælles Servicecenter, som en forening med begrænset ansvar, godkendes

 

at vedtægter og forretningsorden tages til efterretning, og

 

at Region Midtjylland tiltræder som medlem af foreningen.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 1. maj 2018 blev Fælles Servicecenter (FSC) etableret, efter en forudgående treårig periode som et OPI-projekt (Offentlig-Privat Innovationsprojekt), som et led i udmøntningen af Sundhedsaftalen.

 

Hensigten med FSC er at understøtte Region Midtjylland og de midtjyske kommuners fælles opgaver om telesundhed, hvorved FSC fungerer som en fælles offentlig tværsektoriel driftsenhed og serviceplatform for de telemedicinske brugere og fagpersoner. Centret leverer, via tredjepartsleverandører, ydelser, som er fleksible og skalerbare. FSC håndterer den samlede proces fra bestilling og frem til, at produkterne er blevet leveret i borgerens hjem. Fordelen ved dette er, at der kun er én leverandør af de telemedicinske produkter. Der tilbydes også, via tredjepartsleverandører, support og rådgivning, imens borgerne anvender produkterne.

 

De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland står i dag bag FSC med en delt (50/50) finansiering imellem kommunerne og regionen.

 

Lovliggørelse af FSC's virke

Advokatfirmaet Bech-Bruun har gennemgået den nuværende samarbejdsaftale, og det vurderes, at samarbejdsaftalen ikke indeholder det fornødne mandat og retlige grundlag for FSC's virke. Med aftalen hæfter Region Midtjylland bl.a. udadtil overfor tredjemand (eksempelvis tredjepartsleverandører, tilbudsgivere mv.) for FSC's forpligtelser og aktiviteter.

 

Bech-Bruun anbefaler derfor, at FSC etableres som en selvstændighed juridisk enhed i form af en forening med begrænset ansvar. Dette vil bl.a. betyde, at ingen af medlemmerne (regionen og kommunerne) af FSC hæfter for de økonomiske forpligtelser eller ansvarspådragende fejl. FSC hæfter selv overfor tredjemand (fx tredjepartsleverandører).

 

En foreningsdannelse vil betyde,  

  • at kommuner og regioner uden for Midtjylland kan optages som medlemmer i foreningen,
  • at FSC's formål og opgaveportefølje udvides til også at indebære kropsbårne hjælpemidler på tværs af kommuner og hospitaler på de opgaver, som tildeles FSC,
  • at der arbejdes med to former for medlemskab og kontingentniveauer. FSC skal yde en rådgivning og bidrage med en koordinerende rolle for Region Midtjylland og de midtjyske kommuner i forhold til de opgaver, som ligger under den Midtjyske Sundhedsaftale, dog kan FSC ikke yde den samme rådgivning og koordinering til kommuner og regioner uden for Midtjylland grundet andre sundhedsaftaler,
  • at som forening skal FSC fungere på markedsvilkår, og foreningen må derfor ikke få stillet fx lokaler og udstyr gratis til rådighed. Samlet set forventes foreningsdannelsen at medføre 0,645 mio. kr. i øgede udgifter til FSC.

 

Fremtidig finansiering af FSC

FSC tilføres i dag et årligt basisbidrag på 2,7 mio. kr., som finansieres 50/50 mellem kommunerne og Region Midtjylland. Basisbidraget dækker de faste løbende omkostninger til at drive sekretariatet. Derudover tilføres FSC et variabelt bidrag, som afhænger af antallet af løsninger, som den enkelte kommune eller region ønsker, at FSC supporterer.

 

Til at dække de ekstra driftsomkostninger, der er forbundet med en omlægning af FSC foreslås det, at Region Midtjylland i 2021 og 2022 bidrager med 350.000 kr. årligt. De resterende midler forventes at blive tilvejebragt gennem indtægter fra salg af rådgivning og mindre administrative besparelser. Den regionale finansiering af merudgiften til FSC indgår i budgetdrøftelserne.

 

På sigt forventes det, at medlemmer uden for den midtjyske region også kan bidrage til grundfinansieringen af FSC.

 

FSC's betydning for stomiudbuddet

Behovet for en beslutning om en organisering af FSC er også nødvendigt for stomiudbuddet, da FSC skal administrere et fælles produktsortiment, som de syddanske kommuner kan tilsluttes ved et medlemskab af foreningen. I regi af Økonomiaftalen 2017 er formålet med udbuddet at sætte borgeren i centrum og sikre smidige overgange fra region til kommune for borgere med permanent stomi. Projektet virker understøttende på økonomiaftalens opdrag om at skabe en bedre og en mere sammenhængende offentlig sektor på tværs af sektorgrænserne.

 

Tiltræde af foreningen

Der er i et samarbejde mellem regionen, kommunerne, FSC og Bech Bruun udarbejdet forslag til vedtægter for foreningen. Forslaget til vedtægter behandles på den stiftende generalforsamling.

 

Tiltrædelse af foreningen behandles også lokalt i de 19 kommuner. Bestyrelsen består af regionale og kommunale repræsentanter fra begge typer af medlemskaber. Derudover er der en plads til PLO-Midtjylland, såfremt PLO ønsker at indgå i foreningen som observatør.

 

Det forventes, at den stiftende generalforsamling afholdes den 1. september 2020 med henblik på ikrafttrædelse.  


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at etableringen af Fælles Servicecenter, som en forening med begrænset ansvar, godkendes,

 

at vedtægter og forretningsorden tages til efterretning, og

 

at Region Midtjylland tiltræder som medlem af foreningen.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at etableringen af Fælles Servicecenter, som en forening med begrænset ansvar, godkendes

 

at vedtægter og forretningsorden tages til efterretning, og

 

at Region Midtjylland tiltræder som medlem af foreningen.

 

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-54-12

18. AMGROS Årsregnskab 2019

Resume

Årsrapporten for 2019 for AMGROS I/S indeholdende regnskab forelægges til godkendelse. Årsregnskabet for AMGROS I/S viser et samlet overskud på 76,4 mio. kr. Overskuddet fordeles imellem regionerne, og for Region Midtjylland giver det et afkast på 18,3 mio. kr. Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et afkast på 21,1 mio. kr. Der er således 2,8 mio. kr. mindre end forventet.

Forretningsudvalget indstiller,

at regnskabet for 2019 for AMGROS I/S godkendes.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

AMGROS er et politisk ledet interessentselskab, der er ejet af de fem regioner. Ét af AMGROS' formål er at drive indkøbsvirksomhed indenfor sundhedsområdet med henblik på videresalg til dets interessenter og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer. AMGROS fungerer som medicingrossist og koordinator for køb og handel med lægemidler. AMGROS indkøber endvidere høreapparater samt medicinsk udstyr på vegne af regionerne. AMGROS' indtjening er bestemt af prisen på og mængden af de lægemidler, der handles med rabat.

 

Mindre overskud end budgetteret

Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et overskud på 21,1 mio. kr. Det faktiske overskud blev 18,3 mio. kr., og det er 2,8 mio. kr. mindre end budgetteret.

 

Årsagen til, at afkastet blev lidt mindre end forventet, må bl.a. ses som følge af de store besparelser ved indførelsen af biosimilær adalimumab. Dette lægemiddel anvendes bl.a. til behandling af flere hud- og gigtsygdomme. Biosimilær adalimumab erstattede Humira, der gik af patent i slutningen af 2018. Introduktionen af det billigere alternativ har haft en positiv effekt i form af faldende priser på flere øvrige præparater, hvor adalimumab anvendes. Samlet set konkluderer AMGROS, at regionerne i 2019 fik mere medicin for lidt færre penge.

 

Mindreindtægten på de 2,8 mio. kr. indgår i økonomirapporteringen i mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter.

 

Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra AMGROS I/S kan finde sted.

 

Regnskabet og udbytteberegning fremgår af vedhæftede bilag.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regnskabet for 2019 for AMGROS I/S godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at regnskabet for 2019 for AMGROS I/S godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-297-19

19. Godkendelse af bidrag til ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens undersøgelse om ændringer i sygehusbyggerier

Resume

Sundheds- og ældreministeren har bedt om Region Midtjyllands bidrag til en ministerredegørelse vedrørende en beretning fra Rigsrevisionen til Statsrevisorerne om ændringer i sygehusbyggerierne.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til Region Midtjyllands bidrag til ministerredegørelsen godkendes.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet tog i januar 2020 en orientering om Region Midtjyllands høringssvar til et udkast til en beretning fra Rigsrevisionen om ændringer i sygehusbyggerierne til efterretning. Rigsrevisionen har den 21. februar 2020 afgivet beretning til Statsrevisorerne om ændringer i sygehusbyggerierne. I den anledning skal der udarbejdes en ministerredegørelse med udtalelse fra Region Midtjylland.

 

Sundheds- og ældreministeren har derfor den 25. maj 2020 bedt om Region Midtjyllands bidrag til ministerredegørelsen med frist den 24. juni 2020.

 

Et udkast til bidrag fra Region Midtjylland er vedlagt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til Region Midtjyllands bidrag til ministerredegørelsen godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at udkast til Region Midtjyllands bidrag til ministerredegørelsen godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet tog den 29. januar 2020 en orientering om Region Midtjyllands høringssvar til udkast til beretning fra Rigsrevisionen om ændringer i sygehusbyggerierne til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-61-9-20

20. Godkendelse af lejeaftale vedrørende Regionshuset Aarhus, Brendstrupgårdsvej 7, 2. sal tv., Aarhus

Resume

Der foreslås indgået en lejeaftale med Danica Ejendomme i forhold til Regionshuset Aarhus, Brendstrupgårdsvej 7, 2. sal tv.


Aftalen vil frigøre plads på Olof Palmes Allé 34 til den udvidelse af Præhospitalet, som aftalen om hjemtagelse af ambulancekørsel vil medføre i løbet af 2020 og 2021.

 

HR Fysisk Arbejdsmiljø fraflytter Olof Palmes Allé 34 for at flytte ind i Brendstrupgårdsvej 7 2. sal tv.

Forretningsudvalget indstiller,

at lejeaftalen med Danica Ejendomme vedrørende lejemålet til Regionshuset Aarhus på Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus, godkendes, og

 

at der deponeres 1,6 mio. kr. i 2020 finansieret via uforbrugte anlægs- og driftsmidler relateret til regionshusene i 2020.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er med udlejer, Danica Ejendomme, forhandlet en aftale om leje af Brendstrupgårdsvej 7, 2.sal, tv.

 

Baggrunden for lejeaftalen er Præhospitalets behov for mere plads i kølvandet på hjemtagelsen af ambulancekørsel og øvrig udvidelse af deres aktiviteter. Behovet er af størrelsesordenen ca. 20 arbejdspladser i løbet af 2020 og 2021.

 

Dette behov løses ved, at Præhospitalet overtager Koncern HR's lokaler i Olof Palmes Allé 34 i nær tilknytning til Præhospitalets nuværende lokaler. Koncern HR flytter ind i nye lokaler på Brendstrupgårdsvej 7. 2. sal tv.

 

I januar 2020 indgik regionen lejeaftale af et identisk lejemål Brendstrupgårdsvej 7, 2. sal th.

 

Den nuværende aftale er stort set identisk med aftalen fra januar 2020, og det er en del af aftalen, at lokalerne renoveres af udlejer for et beløb svarende til ca. 1,3 mio. kr. Renoveringen er aftalt med Koncern HR og indbefatter bl.a. etablering af en elevator, idet afdelingen har en medarbejder, der er kørestolsbruger. Etableringen af elevator andrager 300.000 kr.

 

Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2020, hvor indflytningen også finder sted. Aftalen er uopsigelig fra lejers side i fire år og i otte år fra udlejers side.

 

I henhold til reglerne for deponering skal lejemålene Brendstrupgårdsvej 7, 2. sal th. og Brendstrupgårdsvej 7, 2. sal tv. opfattes som ét lejemål, idet lejemålene er indgået indenfor to år og er samme matrikel. Etableringen af elevator forhøjer deponeringspligten med 0,3 mio. kr.

 

Den samlede lejeværdi for begge lejemål tilsammen er 6,3 mio. kr., hvorfor der er krav om deponering af 1,3 mio. kr. + 0,3 mio. kr., i alt 1,6 mio. kr. Når lejeværdien overstiger 5 mio. kr., skal der foretages deponering.

 

Det foreslås, at de 1,6 mio. kr. finansieres via uforbrugte anlægs- og driftsmidler relateret til regionshusene i 2020.

 

Tabel 1. Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser 

 

Tabel. Oversigt over bevilling, rådighedsbeløb.

1.000 kr.

Flerårig

Rådighedsbeløb

2020 p/l    

anlægs-bevilling1

2020   
indeks 105,4

2021   
indeks 105,4

2022  
indeks 105,4

2023   
indeks 105,4

Bevillingsændringer2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fælles formål og administration, Pulje til anlægsprojekter vedr. Fælles formål og administration

-1.600

-1.600

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kassebeholdning

 

1.600

 

 

 

Ændring af anlægsbevilling

1.600

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansiering i alt

0

0

0

0

0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fordelingsnøgle

 

 

 

 

 

Hovedkonto 4:

 

 

 

 

 

Fælles formål,
Overførsel til Sundhedsområdet

1.600

1.600

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hovedkonto 1

 

 

 

 

 

Sundhedsområdet, andel fælles formål

-1.600

-1.600

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fordeling i alt

0

0

0

0

0

 

 

 

 

 

 

Total

0

0

0

0

0

1Rådighedsbeløbene er først disponible, når regionsrådet har givet bevilling til et anlægsprojekt

2+ = øgede udgifter og - = reducerede udgifter / - = øgede indtægter og + = reducerede indtægter

  

Der er vedlagt en lejekontrakt. De bilag, der nævnes i kontrakten, er ikke vedlagt sagen.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at lejeaftalen med Danica Ejendomme vedrørende lejemålet til Regionshuset Aarhus på Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus, godkendes, og

 

at der deponeres 1,6 mio. kr. i 2020 finansieret via uforbrugte anlægs- og driftsmidler relateret til regionshusene i 2020.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-5-20

21. Revisionsberetning nr. 47 om Region Midtjyllands regnskab 2019 og endelig godkendelse af årsregnskab 2019

Resume

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende årsregnskabet.

 

Revisionspåtegningen på Region Midtjyllands årsregnskab 2019 er uden modifikationer, og det er revisionens konklusion, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Social- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”. Revisionen har en udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

 

Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger. Der er tre nye anbefalinger og en anbefaling fra tidligere år, som fortsat er gældende.

Forretningsudvalget indstiller,

at Revisionsberetning nr. 47 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab for 2019 tages til efterretning,

 

at Region Midtjyllands Årsregnskab 2019 endeligt godkendes, og

 

at Årsregnskab 2019 og revisionsberetning nr. 47 og udskrift af regionsrådets behandling sendes til Tilsynet.

Sagsfremstilling

Ernst & Young, Region Midtjyllands revision, har fremsendt Revisionsberetning nr. 47 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab 2019.

 

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende årsregnskabet.

 

Revisors konklusion på den udførte revision meddeles ved påtegning af årsregnskabet. Revisionen har forsynet Region Midtjyllands årsrapport 2019 med revisionspåtegning uden modifikationer, men med en udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Revisionens påtegning af årsregnskabet for 2019 til regionsrådet er gengivet i revisionsberetningen afsnit 1.2.1, side 594-597.

 

Revisors konklusion i påtegningen af årsregnskabet  

"Vi har revideret årsregnskab for Region Midtjylland for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2019, omfattende siderne 15-37, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter med følgende hovedtal:

 

  • Et underskud på 277 mio. kr.
  • Aktiver i alt på 24.709 mio. kr.
  • Egenkapital i alt på 5.041 mio. kr.

 

Årsregnskabet udarbejdes efter bestemmelserne i Social- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner.

 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for 2019 i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Social- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”."

 

Revisionen oplyser, at regionen har overholdt økonomiaftalen og budgetloven. 

 

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, jf. side 597:

Det fremgår af revisionspåtegningen, at hvis revisionen på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal revisionen rapportere herom i en udtalelse:

 

"I henhold til Budget- og regnskabssystem for regioner skal regionen have adskillelse mellem de tre finansieringskredsløb Sundhed, Social og specialundervisning og Regional Udvikling.

 

Der er i 2019 overført midler fra Regional Udvikling til Sundhedsområdet vedrørende sundhedsinnovation. Det samlede overførte beløb andrager 2,6 mio. kr. Det er regionens opfattelse, at overførslen er i overensstemmelse med ”Budget- og regnskabssystem for regioner". Der foreligger ikke bekræftelse fra Social- og Indenrigsministeriet om, hvorvidt overførslen af midler er i overensstemmelse med "Budget- og regnskabssystem for regioner."

 

Administrationen har i notat om revisionsberetningen udarbejdet administrationens svar på udtalelsen om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

  

Revisionsbemærkninger og anbefalinger

Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger, som regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden.

 

Revisionsberetningen indeholder tre nye anbefalinger:

 

  • Kontroller på lønområdet, jf. afsnit 2.5, side 602
  • Ledelsestilsyn og afstemning af finansielle status konti, enkelte decentrale enheder, jf. afsnit 2.6, side 603
  • Håndtering af outsourcede persondata (GDPR), jf. afsnit 2.8, side 604

 

For tidligere anbefalinger i revisionsberetning vedrørende regnskab 2018 er der en anbefaling, som fortsat er gældende:

 

  • Anbefaling administrativ it-anvendelse, jf. afsnit 2.7, side 603.

 

Revisionen har tidligere afgivet anbefaling om at styrke kontrollerne vedrørende regnskabsudarbejdelse, materielle anlægsaktiver og afsatte forpligtelser til patientskadeerstatning. Det er revisionens generelle vurdering, at anbefalingen er fulgt, hvorfor anbefalingen afsluttes.

 

Administrationen har i notat om revisionsberetningen redegjort for anbefalingerne og administrationens svar på anbefalingerne og initiativer til opfølgning.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Revisionsberetning nr. 47 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab for 2019 tages til efterretning,

 

at Region Midtjyllands Årsregnskab 2019 endeligt godkendes, og

 

at Årsregnskab 2019 og revisionsberetning nr. 47 og udskrift af regionsrådets behandling sendes til Tilsynet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-5-15

22. Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2019

Resume

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2019 er blevet revideret, og revisionsberetningen indeholder en revisionsbemærkning, som regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden (udkast til besvarelse, vedlagt som bilag). På grund af de særlige forhold, som gør sig gældende i 2019, udgår tidligere års anbefalinger. Regionsrådet skal senest den 1. september 2020 fremsende redegørelsen og revisionsberetningen til kommunalbestyrelserne i kommunerne i Region Midtjylland, Sundheds- og Ældreministeriet samt Tilsynet.

Forretningsudvalget indstiller,

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2019 godkendes,

 

at revisionsberetning nr. 48 tages til efterretning, og

 

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængig finansiering for 2019, revisionsberetning nr. 48 og udskrift af regionsrådsbehandlingen fremsendes til Tilsynet. 

Sagsfremstilling

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, borgerne modtager på sundhedsområdet. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes et statsligt tilskud (nærhedsfinansiering), hvor regionen skal opfylde fem kriterier, hvoraf fire omhandler aktivitet.

 

Regionen har i 2019 modtaget aktivitetsafhængige tilskud på 4.557,7 mio. kr. Dette tilskud indeholder tilskud fra nærhedsfinansiering på 321,6 mio. kr., et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering på 4.161,9 mio. kr. og kommunal finansiering på 73,9 mio. kr.

 

I februar og marts 2019 overgik regionerne til et nyt Landspatientregister (LPR3), som medførte store problemer med data. Det betød, at de aktivitetsafhængige tilskud ikke er blevet afregnet på baggrund af regionens aktivitet i 2019. For nærhedsfinansieringen er kravet for målopfyldelsen sat til 0 % for de fire aktivitetsbaserede kriterier, mens afregningen for den kommunale medfinansiering og finansieringen er baseret på tidligere års aktivitet. Udfordringerne med data har også betydet, at det ikke har været muligt for regionen at lave de normale kontrolforanstaltninger og dermed give tilstrækkelig dokumentation for aktiviteten i 2019, som er det, revisionen skal revidere. Revisionen har derfor givet regionen en bemærkning som lyder:  

 

"Som følge af de udfordringer implementeringen af LPR3 har medført, foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at:

  • de aktivitetsoplysninger, som regionen har indberettet til Sundhedsdatastyrelsen, er uden væsentlige fejl og mangler,
  • regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af it-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende tilrettelagt,
  • mulighederne for at foretage elektronisk kontrol på oplysninger er tilstrækkeligt udnyttet, samt at
  • der er sket sammenholdelse af oplysninger fra relevante registre, der anvendes til dokumentation af aktiviteten, herunder opfyldelse af krav ifølge Sundhedsdatastyrelsens ”Vejledning til indberetning til Landspatientregisteret (LPR3) 2018”."

 

Forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger er vedlagt.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2019 godkendes,

 

at revisionsberetning nr. 48 tages til efterretning, og

 

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængig finansiering for 2019, revisionsberetning nr. 48 og udskrift af regionsrådsbehandlingen fremsendes til Tilsynet.   

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-50-19

23. Opdatering af den regionale kulturpolitik

Resume

Der fremlægges et udkast til Region Midtjyllands kulturpolitik for perioden 2020-2024. Udkastet bygger videre på den nuværende kulturindsats og samarbejdet i Europæisk Kulturregion samt fastlægger den ønskede retning for den regionale indsats de kommende år. Under udarbejdelsen er kulturaktører og kommunale kulturmedarbejdere blevet involveret via to workshops.

 

Udvalget for regional udvikling har haft en første drøftelse af udkastet til kulturpolitik på dets møde den 11. maj 2020, herunder en drøftelse af kulturens vækstlag. Efterfølgende er udkastet justeret således, at det tydeliggøres at den regionale indsats også inddrager vækstlaget.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkastet til Region Midtjyllands kulturpolitik 2020-2024 godkendes. 

  

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den nye kulturpolitik har fokus på at tydeliggøre regionens rolle og opgaver på tværs af de mange kulturaktører i regionen. Ligeledes er det hensigten, at politikken kan anvendes til at prioritere Region Midtjyllands kulturindsats for at sikre, at de prioriterede indsatser får størst mulig effekt for de udøvende kulturaktører. Opdateringen af kulturpolitikken er sket under hensyntagen til den strategi, der er aftalt i Europæisk Kulturregion.

 

Den nye kulturpolitiks mål er at understøtte, at så mange som muligt får adgang til et varieret kulturliv, og at der i regionen er et kompetent kulturliv i fortsat udvikling. Kulturpolitikken har derfor også som mål både at understøtte etablerede kulturaktører som kulturens vækstlag med nye spirende talenter. Strategiens indsatser har dermed både borgeren og kulturinstitutionerne i centrum.

 

Forud for udarbejdelsen af den regionale kulturpolitik har administrationen holdt to workshops med deltagelse af i alt ca. 60 kulturaktører, kommunale kulturkonsulenter m.fl. Her blev der bl.a. peget på en indsats med få mål, forslag til begrundelser for valg af indsatsområder og forslag til konkrete handlinger. Drøftelserne fra de to workshops har således været med til at kvalificere det foreliggende udkast til kulturpolitik.

 

Udvalget for regional udvikling har på møde den 11. maj 2020 haft en første drøftelse af udkastet til kulturpolitik herunder drøftet kulturens vækstlag. Udkastet til kulturpolitik er justeret ud fra udvalgets bemærkninger om vækstlaget, således at vækstlaget omtales på side 4 (afsnit 2) under den regionale rolle og på side 10 (afsnit 1) under indsatsen "Udvikling og eksperimenter".

 

Kulturpolitikkens strategiske indsatsområder 

Politikken indeholder fem strategiske indsatsområder, som på hver sin måde skal bidrage til at opfylde målene om et varieret og kompetent kulturliv. Først to indsatsområder af tværgående karakter, hvor det ene handler om at styrke det regionale kultursamarbejde på tværs af de mange kulturaktører, det andet om en indsats med fokus på at skabe rum for udvikling af nye kulturaktiviteter. Dernæst tre tematiske indsatsområder om kultur-sundhed, kultur-landdistrikter og børn og unge.

  

Herudover er formuleret tre tværgående udviklingsspor, som skal bidrage med fokus på FN's verdensmål og bæredygtighed, internationalisering samt viden og kompetencer.

 

 

 

I de fem strategiske indsatsområder peges der bl.a. på følgende:

  • En fortsat udvikling af samarbejdet i Europæisk Kulturregion eventuelt gennem supplerende regionale aktiviteter
  • Støtte til bl.a. kulturaktørers udviklingsvilkår gennem etablering af et midtjysk "kulturakademi", der kan formidle viden og læring på tværs af kulturaktører
  • En mulighed for at kunne støtte kulturaktørers eksperimenter
  • Udvikling af kultur og sundhed i samarbejde på tværs i Region Midtjyllands organisation
  • Udvikling af kulturtilbud i landdistrikter for at skabe nye kulturtilbud
  • Udvikling af en indsats for børn og unges møde med kunst og understøtte deres muligheder for kreativ udfoldelse.

 

Region Midtjyllands samarbejde med kommunerne i Europæisk Kulturregion er integreret i udkastet til regional kulturpolitik med mulighed for en yderligere regional indsats, der kan understøtte dette samarbejde.

 

Udmøntning af kulturpolitikken

Realiseringen af den regionale kulturpolitik sker i et samarbejde med kommuner, kulturaktører, foreninger m.m. og understøttes af regionens administration og de regionale kulturudviklingsmidler.

 

I løbet af efteråret 2020 afholdes en konference, hvor udvalg for regional udvikling vil være vært for en præsentation og drøftelse af kulturpolitikken. Timingen af konferencen vil blive planlagt under hensyntagen til, og gerne i samarbejde med, de øvrige kulturpolitiske arrangementer, der skal på plads i kalenderen, når kulturlivet kan åbne igen efter COVID-19-lukningen. Der bliver desuden udarbejdet en kort pixi-udgave af kulturpolitikkens strategidel.

 

Der er udarbejdet en handlingsplan for udmøntning af kulturpolitikken for 2. halvår 2020, og der planlægges annonceret efter projekter til udmøntning af kulturpolitikken i juni og bevilling af tilskud fra kulturpuljen af regionsrådet i oktober 2020. Handlingsplanen er godkendt af regionsrådet den 27. maj 2020. Kulturpuljen målrettes udvikling og nyskabende projekter, hvor der også vil være opmærksomhed på støtte til kulturens vækstlag.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkastet til Region Midtjyllands kulturpolitik 2020-2024 godkendes. 

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkastet til Region Midtjyllands kulturpolitik 2020-2024 godkendes. 

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalget for regional udvikling har på dets møde den 11. maj 2020 drøftet udkast til opdateret regional kulturpolitik.

 

Regionsrådet godkendte på dets møde den 27. maj 2020 udkast til handlingsplan for kulturområdet for 2. halvår 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-11-20

24. Udmøntning af uddannelsespulje 2020: Åben pulje

Resume

Der er modtaget syv ansøgninger til den åbne pulje, der understøtter regionens uddannelsespolitik. Fem ansøgninger indstilles til godkendelse og to indstilles til afslag. Der indstilles samlet set 2,684 mio. kr. til bevilling. Der er således 2,416 mio. kr. til udmøntning i efteråret.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af uddannelsespuljen bevilges 2,684 mio. kr. til medfinansiering af fem projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,

 

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

 

at der gives afslag til to projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2, og

 

at de resterende 2,416 mio. kr. under den åbne pulje udmøntes i efteråret 2020.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der mangler i 2020 at blive udmøntet 17,161 mio.kr. af Region Midtjyllands uddannelsespulje. Puljen er opdelt i en teknologipagtpulje, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt, og en åben pulje der understøtter de øvrige udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken.

 

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og regionen har modtaget syv ansøgninger til den åbne pulje. Administrationen foreslår, at fem indstilles til godkendelse og to indstilles til afslag.

 

Der er ved denne ansøgningsrunde givet mulighed for at søge om tilskud til projekter relateret til COVID-19-situationen. Det kan være projekter, som omhandler videnopsamling vedrørende fjernundervisning, eller projekter, der adresserer særlige behov og udfordringer som følge af COVID-19. Endvidere opfordres der fortsat til projekter med fokus på FN's verdensmål.

 

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

  • Projektets nyhedsværdi
  • Om projektet understøtter den regionale uddannelsespolitik
  • Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
  • Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
  • Om projektet indeholder flere finansieringskilder

 

Tabel 1 viser ansøgningerne, som er indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget i alt 2,684 mio. kr. til uddannelsesprojekter under den åbne pulje. Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag. I 2020 er der reserveret 5,1 mio. kr. til den åbne pulje. Hvis indstillingerne følges, vil der være 2,416 mio. kr. til udmøntning i efteråret 2020, hvor der er mulighed for en ekstra ansøgningsrunde.

 

 

 

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger.

 

Ansøgninger indstillet til bevilling

 

Veje til det gode undervisningsmiljø på afstand

Aarhus Tech søger om tilskud til et projekt, som skal drage erfaringer af COVID-19-nedlukningen ved at indsamle og sprede viden om "bedst praksis" i forbindelse med fjernundervisning og undervisning under nye vilkår som følge af COVID-19-nedlukningen. Projektet sætter fokus på, hvordan det gode undervisningsmiljø sikres, og hvordan der skabes de bedste forudsætninger for elevernes trivsel. Det samlede budget er på 0,5 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,375 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet bidrager til at danne erfaringer af undervisningen under COVID-19 og er i god overensstemmelse med temaerne for nærværende ansøgningsrunde.

 

Social inklusion - fra fjernundervisning under COVID-19 til udvikling af undervisning med blended learning på erhvervsuddannelserne

Learnmark Horsens søger om tilskud til et projekt, der med afsæt i COVID-19-nedlukningen skal bringe viden om fjernundervisningens betydning for social inklusion på ungdomsuddannelserne. Det skal afdækkes, hvordan erfaringerne kan anvendes fremadrettet i både blended learning og mere traditionel face to face undervisning. Blended learning er kombinationen af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning. Det samlede budget er 0,249 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,189 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet bidrager til videnopsamling vedrørende fjernundervisning og er i god overensstemmelse med temaerne for nærværende ansøgningsrunde.

 

Praktisk digitalt

Tradium søger om tilskud til et projekt, der igennem erfaringer med fuldtids onlineundervisning under COVID-19-nedlukningen skal forbedre digital undervisning og læring på EUD/EUX. Projektet vil undersøge pædagogikken, metoder og hjælpemidlerne, der blev anvendt under nedlukningen for herved at nå frem til en erfaringsopsamling, der kan gavne EUD/EUX-uddannelser. Det samlede budget er 0,886 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,665 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet bidrager til videnopsamling vedrørende onlineundervisning under COVID-19 nedlukningen og er i god overensstemmelse med temaerne for nærværende ansøgningsrunde.  

 

Fra nødundervisning til virtuel kvalitetsundervisning på gymnasierne

Aarhus Business School søger om tilskud til et projekt, der vil afdække, hvordan man kan forbedre fremtidig virtuel undervisning ved at drage nytte af erfaringerne fra nødundervisningen i den normale undervisning under COVID-19-nedlukningen. Der vil blive udviklet og gennemført et "online-underviser"- og et "online-leder"-kursus, hvor deltagernes egen praksis indgår som elementer, der udvikles og afprøves, samtidig med at deltagerne kompetenceudvikles. Det samlede budget er 2,115 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,086 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling, da dele af projektet vurderes at være i overensstemmelse med kriterierne for denne ansøgningsrunde, men en forholdsvis stor andel af projektets aktiviteter samtidig omfatter kompetenceudviklingsforløb, som anses for at være omfattet af skolernes løbende almindelige kompetenceudviklingsindsats. Efter dialog med ansøger indstiller administrationen en bevilling på 0,794 mio. kr. og et samlet budget på 1,051 mio. kr.

 

COVID-19 og smartphonefjernundervisning

FGU-Østjylland søger om tilskud til et projekt, der skal udvikle smartphonevenlig undervisning for elever uden egen computer. Projektet skal sikre, at elever, som ikke har adgang til en computer kan modtage fjernundervisning og opnå it-kompetencer igennem deres smartphone. Der søges om tilskud til at udvikle smartphonevenlige undervisningspraksisser på alle 12 erhvervstemaer og 8 almenfag. Det samlede budget er på 2,258 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,416 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes med en reduceret bevilling, da det vurderes, at der ikke kan gives tilsagn til den fulde udvikling af samtlige 12 erhvervstemaer og 8 almenfag. Det vurderes, at den brede spredning omfattes af ansøgers generelle arbejde med at sikre udvikling. Efter dialog med ansøger indstiller administrationen en bevilling på 0,661 mio. kr. og et samlet budget på 0,931 mio. kr.

 

Ansøgninger indstillet til afslag

Fastholdelse af EUD-elever efter Corona-krisen

Mercantec søger om tilskud til et projekt, der skal understøtte fastholdelse af de EUD-elever, der grundet Corona-krisen er truet i forhold til at droppe ud af deres ungdomsuddannelse. Det samlede budget er på 0,242 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,177 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Det er vurderingen, at elementerne i projektet ligger indenfor det generelle arbejde med fastholdelse, som de to trivselskonsulenter på uddannelsesinstitutionen skal udføre. Samtidig vurderes det, at projektstart i august ikke understøtter udfordringen med den akutte risiko for frafald som effekt af COVID-19 nedlukningen. Endvidere har projektet ikke mødt opbakning fra ydereligere uddannelsesinstitutioner, hvorved Mercantec står alene som ansøger.

 

Gode overgange - Fastholde på EUD

Mercantec søger om tilskud til et projekt, der sikre en bedre overgang fra grundforløb 1 til grundforløb 2. Dette ved at udvikle et nyt kontaktlærerkoncept, som skal tage hånd om de elever, der oplever udfordringer i overgangen, og herved sikre fastholdelse. Det samlede budget er på 0,620 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,449 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Det er vurderingen, at elementerne i projektet ikke er nyskabende og ekstraordinære set i forhold til ansøgers generelle arbejde med at sikre fastholdelse og gode overgange. Endvidere får ansøger udviklingsmidler igennem regionens socialfondsprojekt "EUD for Alle", som delvist skal gå til samme formål.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen bevilges 2,684 mio. kr. til medfinansiering af fem projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,

 

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

 

at der gives afslag til to projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2, og

 

at de resterende 2,416 mio. kr. under den åbne pulje udmøntes i efteråret 2020.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen bevilges 2,684 mio. kr. til medfinansiering af fem projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,

 

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

 

at der gives afslag til to projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2, og

 

at de resterende 2,416 mio. kr. under den åbne pulje udmøntes i efteråret 2020.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-11-20

25. Udmøntning af uddannelsespulje 2020: Teknologipagtpulje

Resume

Der er modtaget otte ansøgninger til teknologipagtspuljen, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt. Syv ansøgninger indstilles til godkendelse, og en indstilles til afslag. Der indstilles samlet set 6,013 mio. kr. til bevilling. Der er således 6,048 mio. kr. til udmøntning i efteråret.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af uddannelsespuljen 2020 bevilges 6,013 mio. kr. til medfinansiering af syv projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,

 

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

 

at der gives afslag til et projekt under teknologipagtspuljen, jf. tabel 2, og

 

at de resterende 6,048 mio. kr. i teknologipagtpuljen udmøntes i efteråret 2020.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og regionen har modtaget otte ansøgninger til teknologipagtspuljen. Administrationen foreslår, at syv ansøgninger indstilles til godkendelse, og én indstilles til afslag.

 

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

  • Projektets nyhedsværdi
  • Om projektet understøtter Teknologipagten
  • Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
  • Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
  • Om projektet indeholder flere finansieringskilder

 

Endvidere har regionsrådet i foråret 2020 vedtaget nye temaer for den Midtjyske Teknologipagt, hvorfor der til denne ansøgningsrunde kunne søges under følgende temaer: STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner, Bæredygtighed, Sprog og Kreativitet.

  

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles i alt 6,013 mio. kr. til uddannelsesprojekter under teknologipagtspuljen. Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag. Der er afsat 15,3 mio. kr. til teknologipagtpuljen i 2020. Regionsrådet bevilgede i oktober 2019 en delvis finansiering af projekter under teknologipagtpuljen af 2020 rammen. Der mangler således at blive udmøntet 12,061 mio. kr. i 2020. Hvis indstillingerne følges, vil der være 6,048 mio. kr. til udmøntning i efteråret 2020, hvor der er mulighed for en ekstra ansøgningsrunde.

 

 

 

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger.

 

Ansøgninger indstillet til bevilling

Digitale feedback-former på STEM-uddannelser

Mercantec søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle og afprøve digitale redskaber i forbindelse med feedback til særligt elever på STEM-uddannelser. Den samlede projektsum er på 0,807 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,583 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet har en høj nyhedsværdi og understøtter Teknologipagtens formål.

 

It-sikkerhed i et digitaliseret samfund

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, som har til formål at udbygge elevers digitale forståelse samt kompetencer inden for it-sikkerhed. Den samlede projektsum er på 1,363 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,844 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet understøtter Teknologipagten. Projektet har endvidere en bred geografisk dækning med mange partnere.

 

Fra lokal til global - udvikling af bæredygtighedsdidaktik

Tradium søger om tilskud til et projekt, som har til formål at udvikle metoder til at integrere klima, grøn omstilling og bæredygtighed på erhvervsskolen i form af en bæredygtighedsdidaktik. Den samlede projektsum er på 3,233 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,423 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i tråd med det nye tema i Teknologipagten vedrørende bæredygtighed. Endvidere har projektet en bred partnerkreds.

 

Playfulness i ungdomsuddannelserne - en vej til læring i kreativitet

Mercantec søger om tilskud til et projekt, hvor der skal udvikles og afprøves en model for, hvordan man kan have fokus på legen og det kreative som undervisningsmetode. Projektet vil undersøge, hvordan man på en HHX-uddannelse kan styrke elevernes kreative kompetencer og motivation gennem leg. Den samlede projektsum er på 1,328 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,992 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i tråd med det nye tema i Teknologipagten vedrørende kreativitet. Dog opfordres Mercantec til at inddrage flere klasser i udviklingen af sin model og til at få en eller flere projektpartnere med.

 

Evaluering og udvikling af en virtuel fremmedsprogsdidaktik

Horsens Gymnasium & HF søger om tilskud til et projekt, som har som mål at udvikle en virtuel fremmedsprogsdidaktik med henblik på at dygtiggøre eleverne og øge deres motivation for at lære sprog. Den samlede projektsum er på 0,550 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,413 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i tråd med det nye tema i Teknologipagten vedrørende sprog, og da nyhedsværdien anses for værende høj. Ansøgeren vil blive opfordret til at opsøge samarbejdsmuligheder hos Aarhus Business College, som har et lignende projekt i denne ansøgningsrunde. Bevillingen til projektet er dog ikke betinget af dette, da begge projekter bidrager med ny og selvstændig viden på området.

 

Online fremmedsprogsdidaktik

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at styrke fremmedsprogsundervisningen gennem et mere fleksibelt udbud af sprogfag på ungdomsuddannelserne. Projektet vil omlægge udvalgte sprogforløb til online forløb med henblik på at kunne oprette hold samt udbyde online forløb med afsæt i solide didaktiske overvejelser om onlinelæring og de særlige forhold i fremmedsprogsdidaktikken. Den samlede projektsum er på 0,521 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,383 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i tråd med det nye tema i Teknologipagten vedrørende sprog, og da nyhedsværdien anses for værende høj. Ansøgeren vil blive opfordret til at opsøge samarbejdsmuligheder hos Horsens Gymnasium & HF, som har et lignende projekt i denne ansøgningsrunde. Bevillingen til projektet er dog ikke betinget af dette, da begge projekter bidrager med ny og selvstændig viden på området.

 

FGU Østjyllands bæredygtighedsprofil

FGU Østjylland søger om tilskud til et projekt, hvis formål er at opstarte en elev- og medarbejder-involverende fremtidsværkstedsproces med henblik på at få formuleret en plan for FGU Østjyllands bæredygtighedsprofil. FGU Østjylland ønsker at skabe et lærende og eksperimenterende inspirationscentrum inden for grøn produktion og levevis igennem en offensiv elevinvolverende bæredygtighedsprofil. Den samlede projektsum er på 1,173 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,375 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i tråd med det nye tema i Teknologipagten vedrørende bæredygtighed, og da nyhedsværdien anses for værende høj.

 

Ansøgning indstillet til afslag

1-2-3-ingeniør

Ikast-Brande Gymnasium søger om tilskud til et projekt, som via tre besøg på Aarhus Universitet i Herning giver 1.100 elever fra syv midtjyske kommuner Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer en stærk tilknytning til et universitetsmiljø og inspirerer, afklarer og motiverer eleverne til at vælge en STEM-uddannelse. Den samlede projektsum er på 4,414 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 3,085 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag.

 

Projektets nyhedsværdi er lav, da projektet har kørt i mere end to år på Aarhus Universitet Herning. Dertil er der i regi af Teknologipagten givet støtte til projektet "Book en ekspert", som allerede giver eleverne på regionens ungdomsuddannelser mulighed for at stifte bekendtskab med STEM-rollemodeller og få undervisning på et højt fagligt niveau. Da gymnasieeleverne også i forvejen har mulighed for at opleve et universitetsmiljø igennem den almene studiepraktik, vurderes dette projekt ikke at kunne bidrage med tilstrækkeligt nyt. Endvidere er det vurderingen, at projektet ikke lever op til uddannelsespuljens krav om, at hovedparten af projektets økonomi skal rettes mod eleverne på uddannelsesinstitutionerne, da over 50 % af den samlede projektsum går til projektlederens løn. 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2020 bevilges 6,013 mio. kr. til medfinansiering af syv projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,

 

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

 

at der gives afslag til et projekt under teknologipagtspuljen, jf. tabel 2, og

 

at de resterende 6,048 mio. kr. i teknologipagtpuljen udmøntes i efteråret 2020.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2020 bevilges 6,013 mio. kr. til medfinansiering af syv projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,

 

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

 

at der gives afslag til et projekt under teknologipagtspuljen, jf. tabel 2, og

 

at de resterende 6,048 mio. kr. i teknologipagtpuljen udmøntes i efteråret 2020.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte de nye temaer for den Midtjyske Teknologipagt på dets møde den 29. april 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-1-20

26. Udvidelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer i Aarhus Letbane

Resume

Aarhus Letbane foreslår, at Aarhus Letbanes bestyrelse udvides med 1-2 eksterne medlemmer med professionel relevant erhvervserfaring. Baggrunden er bl.a. ønsket om en styrkelse af bestyrelsens faglige kompetencer.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at bestyrelsen for Aarhus Letbane udvides med ét ekstra medlem med relevant erhvervserfaring, og

 

at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Aarhus Kommune og Aarhus Letbane om udpegning af medlemmet under hensyntagen til, at der ønskes repræsentation af mere end ét køn.

  

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Aarhus kommune har modtaget en henvendelse fra formanden for Aarhus Letbane, Steen Stavnsbo, der foreslår, at den nuværende bestyrelse for Aarhus Letbane suppleres med 1-2 eksterne medlemmer med professionel relevant erhvervserfaring.

 

Steen Stavnsbo motiverer forslaget med at sikre kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. De nuværende politisk valgte medlemmer er valgt for en fireårig periode svarende til den kommunale/regionale valgperiode. Ved nyvalg kan man risikere, at hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne udskiftes. Udvidelsen af bestyrelsen vil samtidig kunne bidrage til at aflaste formandskabet med opgaverne i selskabet.  

 

Arbejdet med en kommende etape 2 af Aarhus Letbane vil kunne styrkes med ekstern erfaring på områder som anlæg, drift og kommunikation.

 

Bestyrelsen består i dag af mandlige medlemmer. Det vil være ønskeligt, at der kan vælges et kvindeligt medlem til bestyrelsen.

 

Ændring af bestyrelsens sammensætning vil blive indarbejdet i den mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune indgåede interessentskabskontrakt om Aarhus Letbane i forbindelse med en senere revision af kontrakten. I den forbindelse vil der blive fremlagt forslag til, at bestyrelsen fra næste valgperiode består af syv medlemmer, heraf fire politiske medlemmer og tre medlemmer med erhvervserfaring inden for området.

 

Bestyrelsesmedlemmer modtager vederlag for bestyrelsesarbejdet. Vederlaget fastlægges under hensyn til hvervets art og arbejdets forventede omfang på et interessentskabsmøde, som aftalt i interessentskabskontrakt mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune om Aarhus Letbane.

 

Ændringer i bestyrelsens sammensætning i selskabets levetid

Regionsrådet vedtog i 2015 principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S.

 

Region Midtjylland og Aarhus Kommune var enige om, at den daglige ledelse af selskabet skulle bestå af en bestyrelse på syv medlemmer, bestående af fire politikere og tre øvrige medlemmer med faglige kompetencer, fx indenfor økonomistyring, styring af anlægsprojekter, trafikdrift eller lignende.

 

Region og Kommune udpegede hver to politiske repræsentanter for at sikre en så bred politisk forankring som muligt. De tre øvrige bestyrelsesmedlemmer blev udpeget i fællesskab. I den forbindelse blev regionsrådsformanden bemyndiget til at indgå aftale med Aarhus Kommune om udpegning af tre medlemmer til bestyrelsen.

 

Ved udløb af valgperioden i 2017 traf regionsråd og byråd beslutning om at ændre sammensætningen af bestyrelsen for at stramme yderligere op på ejernes styring af selskabet som konsekvens af selskabets udfordringer over årene og ikke mindst den aflyste åbning af letbanen i september 2017.

 

Det vedtoges, at Region Midtjylland og Aarhus Kommune hver skulle udpege tre politiske medlemmer og et eksternt medlem (formanden) i forening. Samtidig blev regionsrådsformanden bemyndiget til at godkende udpegningen af bestyrelsesmedlemmer.

 

Det forhold, at Aarhus Letbane nu er i fuld drift på hele strækningen Odder-Grenaa, og det igangværende arbejde med en etape 2 af letbanen taler for en styrkelse af de faglige kompetencer i bestyrelsen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at bestyrelsen for Aarhus Letbane udvides med ét ekstra medlem med relevant erhvervserfaring, og

 

at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Aarhus Kommune og Aarhus Letbane om udpegning af medlemmet under hensyntagen til, at der ønskes repræsentation af begge køn i bestyrelsen.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at det godkendes, at bestyrelsen for Aarhus Letbane udvides med ét ekstra medlem med relevant erhvervserfaring, og

 

at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Aarhus Kommune og Aarhus Letbane om udpegning af medlemmet under hensyntagen til, at der ønskes repræsentation af mere end ét køn.

 

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådets godkendelse af principper for ny organisering af Aarhus Letbane på møde den 11. marts 2015, og regionsrådets godkendelse af udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Aarhus Letbane på møde den 15. december 2017.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

27. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorer i målbilledet. Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunkt begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at vi sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

 

Som følge af den igangværende overgang til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for indikatorerne i målbilledet. Der har været midlertidige early-warning-lister til rådighed på de vigtigste områder. Men omstillingen har alligevel haft betydning for hospitalernes resultater, blandt andet fordi der på mange områder er ved at blive etableret en helt ny registreringspraksis. Dette har konkret medført et stort antal af fejlregistreringer på forskellige områder.

 

I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede, og indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3-omlægningen. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Som udgangspunkt vises data for de seneste 24 måneder, med mindre der er særlige forhold, som eksempelvis et databrud, der bevirker at man ikke kan sammenligne data før og efter LPR3-omlægningen.

 

Perioden for de viste data er til og med 1. kvartal 2020. Der indgår dermed data fra den første tid lige efter nedlukningen den 12. marts 2020 på grund af COVID-19. Det vurderes dog ikke at have stor betydning for tallene for 1. kvartal samlet set. I næste opfølgning for 2. kvartal 2020 må tallene imidlertid forventes at være kraftigt påvirkede af nedlukningen.

  

Normalt ville opfølgningen på målbilledet være suppleret med ledelsesberetninger. Grundet situationen med COVID-19 er der imidlertid ikke indhentet ledelsesberetninger fra hospitalerne. Dette ud fra en hensynstagen til, at hospitalerne har haft travlt med COVID-19-relaterede opgaver samt genåbning. Der vil igen blive indhentet ledelsesberetninger i forbindelse med opfølgningen på 3. kvartal 2020. I de tilfælde, hvor enkelte hospitaler afviger væsentligt på de enkelte indikatorer, bliver der i overensstemmelse med regionsrådets beslutning i april 2020 indhentet redegørelser for igangsatte og planlagte forbedringstiltag.

 

Fokusindikatorer

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert andet år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne.

 

I efteråret 2020 igangsættes et arbejde med udvælgelse af nye fokusindikatorer for 2021-2022. Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne for 2020:

 

Forebyggelige indlæggelser

Der er endnu ikke færdigvaliderede data til rådighed for antallet af forebyggelige indlæggelser. Hospitalerne har dog løbende kunnet følge deres resultater i midlertidige rapporter, som også snarligt forventes at kunne bruges til politisk opfølgning. Det skal nævnes, at indikatoren i forbindelse med LPR3 bliver ændret, så den måler antallet af forebyggelige ophold frem for indlæggelser. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.

 

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været inde i en god udvikling siden starten af 2018. I den seneste tid er udviklingen dog stagneret, og i løbet af 1. kvartal 2020 har 109 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Ud fra denne baseline er målet, at brugen af bæltefikseringer skal være reduceret med mindst 50 % i 2020.

 

Psykiatrien fortsætter den række af tiltag, som er blevet iværksat over de seneste år, herunder arbejdet med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles case-gennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.

 

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1.    Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2.    Dansk Apopleksiregister

 

Ad 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt overlevelse inden for 30 dage efter operation. Resultaterne fra databasen viser, at 78 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer. Hospitalerne har forskellig praksis for registrering af speciallægens præoperative optimering. Dette hænger sammen med, at der ikke er krav til, hvilken speciallæge der skal forestå den præoperative optimering. Arbejdsgangen er derfor organiseret forskelligt på hospitalerne. Hospitalsenhed Midt har af faglige grunde valgt, at det er en ortopædkirurg, der skal forestå den præoperative optimering, hvilket hospitalet angiver som baggrund for den lavere målopfyldelse.

 

Når det gælder mobilisering efter operation, viser resultaterne, at 84 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 1. kvartal 2020. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 91 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. Niveauet er højt på alle hospitalsenheder, og flere steder opfyldes databasens nye skærpede standard på 92 %.  Den sidste indikator er der blevet arbejdet med i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som afsluttes medio 2020.  

 

Ad 2. Dansk Apopleksiregister

Den første udvalgte fokusindikator for apopleksi måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi, som får revaskulariserende behandling. Dette sker ved enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Den anden indikator måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i AK-behandling senest 14 dage efter indlæggelsen. Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. De faglige standarder er for begge indikatorer opfyldt eller tæt ved at være opfyldt. Det ses som et tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet har medvirket til en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder.

 

Udredningsret

Tallene for overholdelse af udredningsretten kan ikke sammenlignes på tværs af skæringsperioden for LPR3 i februar 2019. I perioden herefter har tallene for den korrigerede udredningsret ligget nogenlunde stabilt omkring 80 %. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, lå i 1. kvartal på 80 % i Region Midtjylland. Psykiatrien og Regionshospitalet Randers ligger begge i nærheden af 90 %. På Aarhus Universitetshospital er niveauet lavere end på de andre hospitaler (66 %), og målopfyldelsen på Aarhus Universitetshospital følges tæt på kvartalsvise møder mellem hospitalsledelsen og direktionen med henblik på at forbedre resultaterne.

 

For psykiatrien er der sket et fald i den ukorrigerede overholdelse for børne- og ungepsykiatrien, som ikke umiddelbart kan ses i bilaget. Det skyldes, at børne- og ungdomspsykiatrien som følge af Rigsrevisionens undersøgelse af udredningsretten har ændret tilgang til afslutning af udredning, så mange patienter nu er længere i deres forløb, før de registreres som færdigudredt.

 

Kræftpakker

Den seneste periode har været kendetegnet ved et svingende niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 1. kvartal 2020 ligger målopfyldelsen på knap 85 %. Direktionen fortsætter med at afholde faste task force møder med hospitalerne for at fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau. På møderne er der fokus på bryst- og lungekræft, som er der, hvor udfordringerne er størst. Efter aftale på task force møderne er der blandt andet taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.

 

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2018. Det samme gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. LUP-undersøgelsen er ikke blevet gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. Der kan således ikke vises nye resultater for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020 i forbindelse med den sidste forelæggelse af målbilledet på sundhedsområdet, at udviklingen frem mod næste status for målbilledet følges. Såfremt hospitaler fremadrettet afviger væsentligt på de enkelte kliniske kvalitetsmål, ønskes en redegørelse for igangsatte og planlagte forbedringstiltag. Regionsrådet besluttede samtidig, at der igangsættes en proces vedrørende opdatering af målbilledets fokusindikatorer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-17

28. Status på målbilledet for socialområdet

Resume

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for det regionale socialområde. Indikatorerne ligger generelt på et stabilt niveau, men der ses dog aktuelt udsving i sygefraværet og i forbruget af vikartimer, som formentlig er en konsekvens af Covid-19 pandemien.

 

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

 

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

 

Målbillederapporten baserer sig på i alt 13 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed i dag ikke er indikatorer. Indikatorer herfor er under udvikling og vil forventeligt blive indarbejdet i løbet af 2021.

 

Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder.

 

Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

 

Foruden socialområdets målbillederapport er ledelsesberetningen vedlagt. På foranledning af psykiatri- og socialudvalget er der udarbejdet et notat om indikatoren Andel faglært pædagogisk personale. Dette er ligeledes vedlagt til orientering. 

  

Målbilledet for 1. kvartal 2020

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering i data. Således kommenteres indikatorer baseret på årsdata ikke for nærværende.

 

En kommentering af indikatorerne er struktureret efter målene i socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, fremgår ikke.

 

Høj faglighed i indsatsen

For både Andel faglært pædagogisk personale samt Andel faglært sundhedspersonale ses en mindre stigende tendens i udviklingen, omend andelen af faglærte for begge indikatorer har ligget overordnet stabilt de seneste 24 måneder.

 

Hvad angår indikatoren Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen, er der også sket en stigning fra otte til ni leverandøropgaver siden sidste afrapportering. Denne stigning er et resultat af, at man har vundet yderligere to opgaver, mens én opgave er udløbet ved udgangen af 2019. I løbet af 2020 forventes antallet af leverandøropgaver at stige yderligere. Det skyldes, at der, forudsat at kontrakterne endeligt underskrives, er vundet en række opgaver på børn- og ungeområdet i en større VISO-udbudsrunde. De vil i givet fald indgå i afrapporteringen for 3. kvartal 2020.

 

Høj sikkerhed

For pågældende mål er indikatoren Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser. Her ses der en umiddelbar stigning i antallet siden sidste afrapportering. Hertil ses umiddelbare udsving i antallet de seneste 24 måneder. Ikke desto mindre er den overordnede udvikling i antallet fortsat stabil, da der hverken er en tendens i udviklingen til en generel stigning eller et generelt fald.

 

I andet halvår af 2020 er der planlagt en temadrøftelse i psykiatri- og socialudvalget om magtanvendelser inden for det regionale socialområde. Til denne drøftelse vil dataene blive yderligere nuanceret og understøttet af eksempler.    

 

God økonomi og relevant aktivitet

For indikatoren Belægningsprocent er udviklingen de seneste måneder overvejende stabil.

 

Hvad angår Samlet sygefravær, hvor der umiddelbart er sket en markant stigning, skal det bemærkes, at dette overvejende skyldes Covid-19 og håndteringen heraf.

 

For Andel Vikartimer, hvor der overordnet ses et fald i, vurderes det i nogen grad at være påvirket af Covid-19 og de afledte effekter i forhold til begrænsningen i brug af skiftende personale på afdelingerne.

 

Ses der på den sidste indikator for målet, Forventet årsresultat, fremgår det, at der forventes et resultat i balance på 0 mio. kr. Efterspørgslen er generelt stabil, men der forventes merudgifter blandt andet i forbindelse med tilsyn og Covid-19. Merudgifterne kan aktuelt dækkes af det akkumulerede resultat fra tidligere år.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 29. april 2020 godkendt nye indikatorer for målbilledet på socialområdet i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-123-18

29. Resultater af følgeforskning vedrørende borgerinddragelse i forbindelse med Lemvig Sundhedshus

Resume

Der blev i foråret 2019 afholdt en større borgerinddragelsesproces i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus. Der var tilknyttet følgeforskning til processen, og resultaterne af følgeforskningen foreligger nu. Resultaterne peger blandt andet på, at borgerne har følt sig inddraget i processen og kan genkende sig selv i vision og helhedsplan for Lemvig Sundhedshus, samt at processen har haft indflydelse på etableringen af Lemvig Sundhedshus.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om resultater af følgeforskning vedrørende borgerinddragelse i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus tages til efterretning.

 

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2019 en model for borgerinddragelse i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus. Regionsrådet prioriterede ligeledes midler til følgeforskning og godkendte foreløbige forskningsspørgsmål. Følgeforskningen blev prioriteret med henblik på, at borgerinddragelsesprocessen i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus kan medvirke til læring til borgerinddragelsesprocesser i fremtiden.

 

Forskningsspørgsmålene blev formuleret som følgende:

  1. Oplevede borgerne, at de blev inddraget - og hvilke elementer bidrager til, at borgerne føler sig inddraget eller det modsatte?
  2. Hvordan har den borgerinddragende proces haft betydning for etablering og udvikling af Lemvig Sundhedshus?
  3. Hvordan har den borgerinddragende proces haft betydning for borgerdrevne initiativer i Lemvig Kommune?
  4. Hvad betyder det for borgernes bidrag, at de oplyses om sygdomsbilledet i Lemvig Kommune?

 

En forskergruppe fra VIA University College blev på baggrund af en tilbudsindhentning valgt til at gennemføre følgeforskningen. Gruppen har dels fulgt borgerinddragelsesprocessen via deltagerobservationer, dels er der efter borgerinddragelsesprocessen afholdt interviews, herunder individuelle interviews og fokusgruppeinterviews med borgere, styregruppen for Lemvig Sundhedshus, Borgerdesign, som har designet og faciliteret borgerinddragelsesprocessen samt formand for udvalg for nære sundhedstilbud, Annette Roed.

 

Datagrundlag

Afrapporteringen bygger på et datagrundlag, der består af følgende elementer: deltagerobservation, fokusgruppeinterviews med borgere før og efter offentliggørelse af vision og helhedsplan for Lemvig Sundhedshus, individuelle interviews og fokusgruppeinterviews med borgere, styregruppen og borgerdesign samt et individuelt interview med formand for udvalg for nære sundhedstilbud, Annette Roed.

 

Udsnittet af borgere, der har deltaget i interviews, er ikke repræsentativt for befolkningen i Lemvig Kommune. Deltagerne skønnes dog at være nogenlunde repræsentative for det udsnit af borgere, der deltog i borgerinddragelsesprocessen.

 

Begrebet 'borgere' bruges i nedenstående om de borgere, der har deltaget i interviews.

 

Hovedkonklusioner

Nedenfor præsenteres hovedkonklusionerne på ovenstående forskningsspørgsmål:

 

Ad 1

Datagrundlaget viser, at borgerne har følt sig inddraget. Borgerne giver udtryk for, at de er blevet set, hørt og lyttet til i processen. Særligt fremhæves samtalesalonerne som velfungerende, og særligt vigtigt opleves det, at borgerne har haft mulighed for at møde og indgå i dialog med politikere og embedsfolk. Borgerne oplever, at de har påvirket udformningen af Lemvig Sundhedshus.

 

Der peges i konklusionen på elementer i designet af borgerinddragelsesprocessen, der kan virke ekskluderende på nogle borgere. Det er eksempelvis samtaleformen i samtalesalonerne, der ikke mødte alle borgernes evne til at komme til orde.

 

Ad 2

Det konkluderes, at borgerinddragelsesprocessen i varierende grad har haft indflydelse på følgende fire perspektiver:

a. Nye idéer

b. Bekræftelse af idéer og tanker, der var gjort på forhånd

c. Elementer, som ikke er nødvendige at integrere i sundhedshuset

d. Konsekvenser for den videre proces - den lærende dimension.

 

Ad 3

Borgerinddragelsen kan ikke på nuværende tidspunkt siges at have betydning for konkrete handlinger, som borgene har engageret sig i. Datagrundlaget peger dog på, at der er en positiv afledt effekt af processen i form af politisk empowerment og processen har for nogle deltageres vedkommende givet lyst til at deltage i andre områder i lokalsamfundet.

 

Ad 4

Konklusionen på dette spørgsmål er ikke entydig. De borgere, der havde stort kendskab til sundhedstilstanden i kommunen på forhånd, fandt ikke oplysningerne betydningsfulde mens de borgere, der ikke havde kendskab til feltet på forhånd udtrykker, at oplysningerne skabte værdi for dem.

 

Anbefalinger

Rapporten afsluttes med en række anbefalinger, der kan inspirere i lignende processer. Anbefalingerne grupperes inden for følgende tre emner:

  1. Planlægningsfasen
  2. Afvikling af de borgerinddragende processer
  3. Kommunikation med borgerne.

 

Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus' bemærkninger til afrapporteringen

Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus har på møde den 25. maj 2020 drøftet afrapporteringen.

 

Styregruppen bemærker, at resultaterne giver et godt billede af styregruppens oplevelser af borgerinddragelsesprocessen.

  

Styregruppen vil arbejde videre med en plan for den videre inddragelse af borgerne, hvor der konkret peges på, i hvilke processer borgerne kan inddrages, og hvilken rolle borgerne kan have i disse processer.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om resultater af følgeforskning vedrørende borgerinddragelse i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus tages til efterretning.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om resultater af følgeforskning vedrørende borgerinddragelse i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus tages til efterretning.

 

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2019 model for borgerinddragelsesproces i Lemvig samt forskningsspørgsmål og midler til følgeforskning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-68-20

30. Orientering om evaluering af øget personalenormering og buffersenge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Resume

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien har siden 2019 modtaget midler til øget personalenormering og buffersenge. Bevillingen udløber ved ibrugtagningen af det nye almenpsykiatriske sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens i foråret 2022. Indsatsen er nu blevet evalueret. Evalueringen viser, at antallet af personale pr. seng er steget, at belægningen på afdelingerne fortsat er høj, og at udgifterne til vikarer, sikkerhedsvagter og overarbejde er faldet.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om evalueringen af midler til øget personalenormering og buffersenge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien tages til efterretning, og

 

at der tages stilling til fortsat finansiering af øget personalenormering og buffersengene i Aarhus Universitetshospital i forbindelse med udmøntningen af midlerne til psykiatrien fra finansloven.


Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har med Budget 2019 og 2020 afsat 10 mio. kr. årligt fra 2019 til at styrke personalenormeringerne i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien med henblik på etablering af op til 12 buffersenge i voksenpsykiatrien og 2 buffersenge i børne- og ungdomspsykiatrien. Midlerne udløber ved ibrugtagningen af det nye almenpsykiatriske sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens – forventeligt i maj 2022.

 

Midlerne er anvendt til at øge personalenormeringen i Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst. Der er etableret seks buffersenge i hver af de to afdelinger. Buffersengene i børne- og ungdomspsykiatrien er finansieret ud af Psykiatriens eget budget.

 

Af budgetforligsteksten fremgår det, at forligspartierne forventede, at den øgede bemanding ville medføre færre udgifter til plejepersonalets over- og merarbejde, vikarer og sikkerhedsvagter. Det fremgår endvidere, at behovet for buffersenge skal evalueres.

 

På den baggrund har Psykiatriens administration udarbejdet en evaluering af den øgede personalenormering og buffersengene i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Evalueringen er vedlagt.

 

Evalueringens hovedpointer

Evalueringen omfatter følgende temaer:

  • Personale pr. normeret seng
  • Belægning på sengeafsnit og buffersenge
  • Udvikling i udgifter til vikarer, sikkerhedsvagter og overarbejde

 

Psykiatrien vurderer, at der i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien fortsat er behov for den øgede personalenormering, som afdelingerne har haft siden 2019. For patienterne betyder den øgede personalenormering øget kvalitet af behandlingen, ligesom sikkerheden for patienter og personale er øget. Det er samtidig Psykiatriens opfattelse, at det vil være mere præcist at omtale belægningen på buffersengene som overbelægning, hvorfor Psykiatrien ønsker at udfase begrebet "buffersenge".

 

Personale pr. normeret seng

Antallet af årsværk pr. normeret seng er som forventet steget som følge af, at afdelingerne har modtaget midler til at styrke personalenormeringen. Antallet af plejepersonale pr. normeret seng i Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst er således kommet på niveau med gennemsnittet for almenpsykiatrien i Region Midtjylland, som i 2019 lå på 1,71.

 

Belægning på sengeafsnit og buffersenge

I 2019 var belægningen på hver af de to afdelinger i gennemsnit (hele året) på lige over 100 %. Dette niveau blev fastholdt ind i 2020, om end der er sket et fald i belægningen i forbindelse med Covid-19 epidemien. Ved overbelægning vil der være mindre personale til rådighed pr. patient, medmindre afdelingen vælger at indkalde ekstra personale. Det vurderes, at en belægning på 90 % er hensigtsmæssig i forhold til at sikre flowet på afdelingerne, så der er plads til at tage nye patienter ind.

 

Belægningen på buffersengene opgøres ikke specifikt, men beregnes ud fra belægningen på de normerede senge. Er der overbelægning på de normerede senge, antages det således, at et antal buffersenge er i brug. Regionsrådet har tidligere vedtaget en målsætning om, at belægningen på buffersengene må være maksimalt 25 %. I 2019 var den gennemsnitlige belægning på buffersengene i Afdeling for Psykoser på 34,5 %, mens den gennemsnitlige belægning på buffersengene i Afdeling for Depression og angst var på 28,6 %.

 

Udvikling i udgifter til vikarer, sikkerhedsvagter og overarbejde

Som følge af, at personalenormeringen er steget, forventes et fald i udgifterne til vikarer, sikkerhedsvagter og overarbejde. Dette bekræftes af evalueringen.

 

I begge afdelinger var udgifterne til vikarer, sikkerhedsvagter og overarbejde betydeligt højere i 2018 end i både 2017 og 2019.

 

Der er ikke en entydig forklaring på det høje niveau i 2018. En del af forklaringen kan være uro blandt personalet og rekrutteringsudfordringer forud for flytningen til Skejby, men udgifterne vil også variere, hvis enkelte patienter har brug for ekstra bemanding. Det bemærkes således, at udgifterne til vikarer, sikkerhedsvagter og overarbejde må forventes at variere fra år til år, da disse er meget afhængige af, hvilke patienter der indlægges på afdelingerne. Patienter med selvskadende adfærd, surrogatfængslede patienter eller andre svært syge patienter, der kræver ekstra bemanding, vil således hver især kunne presse udgifterne op. 

 

Tabel 1: Udgifter til vikarer, sikkerhedsvagter og overarbejde på henholdsvis Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst, 2017-2019 (mio. kr.)

 

2017

2018

2019

Afdeling for Psykoser

9,5 mio. kr.

12 mio. kr.

8,8 mio. kr.

Afdeling for Depression og Angst

5,3 mio. kr.

7,2 mio. kr.

4,5 mio. kr.

 

Niveauet faldt i 2019 til lidt under niveauet i 2017. Sideløbende med, at der er ansat mere personale, har man i afdelingerne ændret retningslinjerne for, hvornår man tilkalder en sikkerhedsvagt, og om sikkerhedsvagten betales af afdelingen eller af fælles midler. Derudover er der et stort ledelsesmæssigt fokus på at nedbringe vikarudgifterne.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om evalueringen af midler til øget personalenormering og buffersenge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien tages til efterretning. 

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om evalueringen af midler til øget personalenormering og buffersenge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien tages til efterretning, og

 

at der tages stilling til fortsat finansiering af øget personalenormering og buffersengene i Aarhus Universitetshospital i forbindelse med udmøntningen af midlerne til psykiatrien fra finansloven.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Claus Kjeldsen, Marianne Karlsmose, Lone Langballe, Ulrich Fredberg og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Budget 2019: Forligspartierne afsætter "10 mio. kr. årligt frem til 2020 til at styrke personalenormeringerne med henblik på at bibeholde de eksisterende og etablere yderligere buffersenge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, således at der bliver op til 12 buffersenge i voksenpsykiatrien og 2 buffersenge i børne- og ungdomspsykiatrien… Derefter evalueres behovet for buffersenge."

 

Budget 2020: "Indtil sengeafsnittet står klar til ibrugtagning ultimo 2021, er forligspartierne enige om, at buffersengene på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, fortsætter. Derefter vurderes behovet for buffersenge igen."

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

31. Orientering om medicinforbruget i Region Midtjylland i 1. kvartal 2020

Resume