Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 27. april 2022 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Louise Høeg og Ulla Holm forlod mødet kl. 15.00 under behandlingen af punkt 13.

Purnima Erichsen forlod mødet kl. 15.30 under behandlingen af punkt 18.

 

Mødet blev hævet kl. 16.55.

 

Punkt om tildeling af Region Midtjyllands landsbypris 2022 blev ved mødets start flyttet til åben dagsorden og behandlet som det første punkt.


Pkt. Tekst
1 Tildeling af Region Midtjyllands landsbypris 2022 (flyttet fra lukket dagsorden)
2 Region Midtjyllands årsregnskab 2021
3 Driftsoverførsler 2021 til 2022 og kommende år
4 Anvendelse af lov om virksomhedsoverdragelse i forbindelse med hjemtagning af serviceopgaven på Aarhus Universitetshospital
5 Status vedrørende 360-gradersplanen og forslag til forankring af initiativer
6 Proces for nærhospitaler
7 Koncept for frivillig førstehjælp ved hjertestop i Region Midtjylland
8 Samarbejdsaftale med Central Denmark EU Office
9 Udmøntning af anlægspulje til bæredygtighed 2022
10 Godkendelse af evalueringsrapport for kvalitetsfondsprojektet i Viborg
11 Anlægsregnskaber afsluttet i 2021 på 10 til 100 mio. kr.
12 Anlægsregnskab medicoteknisk pulje 2019-2021
13 Revision af Regional Udviklingsstrategi
14 Ansøgninger om råstofindvinding uden for råstofgraveområder
15 Handlingsplan for kulturområdet 2022
16 Den Jyske Kunstfond 2022-2025
17 Status på målbilledet på sundhedsområdet
18 Status på målbilledet for socialområdet
19 Orientering om model for afvikling af udsat hospitalsaktivitet i 2022
20 Orientering om helhedsplaner for Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter
21 Orientering om udviklingen i medicinforbruget i Region Midtjylland efter 4. kvartal i 2021
22 Orientering om status på ansøgertal til gymnasierne i Region Midtjylland
23 Orientering om elevfordelingsaftale og nye gymnasiesamarbejder
24 Udpegning af medlemmer til Rådet for Fremtidens Kompetencer
25 Udpegning af medlemmer til Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet 2022-2025
26 Køb af batteritog og ladeinfrastruktur til Midtjyske Jernbaner (flyttet fra lukket dagsorden)
27 Underskriftsark
Sagnr.: 1-33-76-78-21

1. Tildeling af Region Midtjyllands landsbypris 2022 (flyttet fra lukket dagsorden)

Resume

Regionsrådet har siden 2009 tildelt en årlig landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist nye veje til fornyelse og udvikling. Der er indkommet fire forslag til Region Midtjyllands landsbypris 2022. Et fagligt panel har vurderet kandidaterne og indstiller, at landsbyprisen 2022 tildeles Faster Sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vinderen offentliggøres efter regionsrådets godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjyllands landsbypris 2022 på 0,150 mio. kr. tildeles Faster Sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune, og


at midlerne bevilges fra puljen til landdistrikter under de regionale udviklingsaktiviteter.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionen indbyder hvert år kommuner og lokale aktionsgrupper (LAG) til at indsende forslag til kandidater til Region Midtjyllands landsbypris. Der kan indstilles én kandidat pr. kommune.


Region Midtjyllands Landsbypris tager udgangspunkt i landdistriktsstrategien med særlig fokus på at fremme det gode og bæredygtige liv på landet. Landdistriktsstrategien blev godkendt i regionsrådet i 2020. Landsbyprisen på 0,150 mio. kr. kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder i lokalområdet til almen offentlig benyttelse. Prisen overrækkes i foråret eller forsommeren 2022 efter nærmere aftale med modtageren af landsbyprisen.


Til årets landsbypris er der indkommet fire forslag. Det relativt begrænsede antal skyldes ifølge LAG-koordinatorer og kommunerne, at foreninger og frivillige i landsbyerne har været meget udfordrede af Covid-19-situationen op til ansøgningstidspunktet den 1. februar 2022. Det har afholdt flere fra at ansøge.


Vurdering af kandidaterne

De fire indkomne forslag er:

  • De 7 Dale, Skanderborg Kommune
  • Faster Sogn, Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Asferg, Randers Kommune
  • Mørke, Syddjurs Kommune


Det faglige panel har gennemgået de indkomne skriftlige forslag ud fra kriterier for udvikling og fornyelse, der tager afsæt i landdistriktsstrategien. Kriterierne er vedlagt som bilag til orientering. De fire kandidater blev alle vurderet egnede til at gå videre til en finalerunde. Dette indebar bl.a., at kandidaterne blev indbudt til at møde panelet til en mundtlig præsentation og motivering af deres kandidatur. De fire kandidater har desuden fået tilbudt at få lavet en kort video om deres landsby, som kan bruges til profilering på landsbyernes egne hjemmesider, sociale medier mv.


Endelig har hver kandidat modtaget et eksemplar af regionens landsbyspil "Den Mest Bæredygtige Landsby", der blev udviklet til landsbypris-udpegningen i 2021. Brætspillet har til formål at fremme læringen, engagementet og konkrete handlinger i lokalsamfundenes arbejde med bæredygtig udvikling. Regionen har tilbudt at facilitere spilrunder, hvor kandidaterne kan dyste mod hinanden.


Indstilling til landsbypris 2022

Det faglige panel anbefaler på baggrund af en samlet faglig vurdering af de skriftlige forslag og de mundtlige præsentationer, at Region Midtjyllands landsbypris 2022 tildeles Faster Sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Panelet fremhæver følgende som begrundelse for anbefalingen:


Faster Sogn, som omfatter Astrup, Ejstrup og Faster i Ringkøbing-Skjern Kommune, er et landsbyfællesskab ud over det sædvanlige. Med vedholdenhed og et konstant fokus på værdiskabelse er det lykkedes de mange frivillige borgere og foreninger at skabe et attraktivt lokalsamfund, der rummer tilbud og aktiviteter til alle aldre samt gode rammer til nye erhverv og institutioner. Under mottoet "Den gode cirkel" fremmes den lokale udvikling ved både at have fokus på at bevare de eksisterende værdier og ved at tænke helt nyt – og alt sammen med høje kvalitetsstandarder og med tanke for bæredygtighed.


I Faster Sogn arbejder man bevidst, konstant og målrettet med at udvikle rammerne for det gode liv. Siden 1997 har foreningen Aktiv Faster hvert fjerde år afholdt fremtidsværksteder, hvor borgere og foreninger i fælleskab sætter retningen for de næste fire års udviklingsarbejde. Mange store og små projekter har her set dagens lys, og de er efterfølgende blevet gennemført med hjælp fra mange frivillige og med skarp øje for udviklingsmuligheder i bl.a. kommuneplaner og med god hjælp fra eksterne finansieringskilder. Samtidig har fremtidsværkstederne været med til at sikre, at de yngre generationer og tilflyttere løbende motiveres til at deltage aktivt.


Et af flagskibene er Faster Andelsmejeri, en smuk bygning fra 1933, der siden 2007 er blevet renoveret og omdannet i flere etaper til et multifunktionelt samlingssted med 22 arbejdspladser. I dag rummer bygningen både købmandsforretning, frisørsalon, fotograf, dyrlæge, ostelager og privat beboelse. Næste etape er etablering af en ungdomsklub i mejeriets tidligere hestestald, hvilket man håber, landsbyprisen vil kunne bidrage til økonomisk.


Eksempler på andre bemærkelsesværdige projekter er en 1,3 km lang selvfinansieret og selvprojekteret cykelsti langs hovedvejen mod Videbæk, et nyt aktivitetshus, en institution for unge hjemløse i det nedlagte alderdomshjem (Fasterhus), et rekreativ naturområde ved Ejstrupsøerne og Danmarks Flotteste Busskur – et kommende alternativt samlingssted med flere funktioner.


Faster Sogns 883 borgere kan inspirere andre lokalsamfund med en enestående evne og vilje til at balancere hensynet til den lokale kulturarv med et konstant fokus på nytænkning og værdiskabelse - alt sammen båret af en høj grad af frivillighed og samarbejde udadtil.


Evaluering af landsbyprisen

Administrationen har igangsat en evaluering af landsbyprisen, som afsluttes i løbet af foråret 2022. Udvalg for regional udvikling og regionsrådet præsenteres for evalueringens resultater og anbefalinger i efteråret 2022 med henblik på en drøftelse af eventuel tilretning af kriterier og proces for Landsbyprisen 2023.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands landsbypris 2022 på 0,150 mio. kr. tildeles Faster Sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune, og


at midlerne bevilges fra puljen til landdistrikter under de regionale udviklingsaktiviteter.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjyllands landsbypris 2022 på 0,150 mio. kr. tildeles Faster Sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune, og


at midlerne bevilges fra puljen til landdistrikter under de regionale udviklingsaktiviteter.


Henrik Gottlieb Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-1-22

2. Region Midtjyllands årsregnskab 2021

Resume

På sundhedsområdet viser resultatet for nettodriftsudgifter et merforbrug på 731,8 mio. kr. hvilket skyldes udgifter til COVID-19. Merforbruget svarer 2,8 % af nettodriftsbudgettet. Udgifter til håndteringen af COVID-19 har i 2021 været undtaget fra udgiftslofterne jf. Budgetloven, men for øvrige udgifter inden for sundhedsområdet har Budgetloven været gældende.


For Regional Udvikling viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., og på socialområdet er der et samlet omkostningsbaseret mindreforbrug på 26,9 mio. kr.


Regionen skal jf. budget- og regnskabsreglerne aflægge et omkostningsbaseret regnskab. Det samlede omkostningsbaserede regnskabsresultat i 2021 for Region Midtjylland blev et overskud på 839,4 mio. kr.


Den anvendte regnskabspraksis er justeret i årsregnskab 2021 i forhold til 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjyllands årsregnskab 2021 godkendes og afgives til revision, og


at anvendt regnskabspraksis godkendes.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionens aktiviteter omfatter tre områder:

  • Sundhedsområdet
  • Regional Udvikling
  • Socialområdet.


De tre områder finansieres særskilt. Regionens finansieringsindtægter stammer fra Staten og kommunerne.


Regionens årsregnskab indeholder to forskellige regnskabsopgørelser, der begge har et særligt fokus:

  • Det omkostningsbaserede resultat skal regionen aflægge jævnfør budget- og regnskabsreglerne. Resultatet anvendes på Socialområdet, der styres omkostningsbaseret efter principperne i rammeaftalen, der indgås mellem kommunerne og regionen, men ikke i den økonomiske styring på Sundhed og Regional Udvikling
  • Resultat vedrørende nettodriftsudgifter er det centrale i den økonomiske styring på henholdsvis Sundhed og Regional Udvikling, idet de årlige økonomiaftaler, der indgås med regeringen, er tilrettelagt efter udgiftsbaserede principper og måles efter nettodriftsudgifterne.


På sundhedsområdet og Regional Udvikling er der med Budgetloven indført et balancekrav med et udgiftsloft til styring af regionens udgifter. Udgifter til håndteringen af COVID-19 har i 2021 været undtaget fra udgiftslofterne jævnfør Budgetloven, men for øvrige udgifter har Budgetloven været gældende.


Region Midtjylland har i 2021 haft indtægter på 42,2 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2021 viser et omkostningsbaseret overskud på i alt 839,4 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner eksempelvis afskrivninger og hensættelser til tjenestemandspensioner og feriepenge.


Sundhedsområdet: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til sundhedsområdet udgør 26,2 mia. kr. I forhold til Økonomiaftalen 2021 giver resultatet et merforbrug på 731,8 mio. kr., svarende til 2,8 % af nettodriftsbudgettet.


Det samlede merforbrug på sundhedsområdet skal ses ift. til de særlige rammer, som regionen har været underlagt i løbet af året for at håndtere COVID-19. Under hensyntagen til regeringens udmeldinger, om at regionerne skulle gøre det nødvendige for at bekæmpe COVID-19, har Regionen overholdt de gældende aftaler.


Nedenstående tabel viser de bogførte resultater for nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet.

Note: Det bemærkes, at der er tale om de bogførte afvigelser for både hospitaler og 'Fællesudgifter og -indtægter'. Hertil kommer korrektioner til budgettet, der vil fremgå af den kommende overførselssag.


Ses der på afvigelserne for de somatiske hospitaler, havde Hospitalsenheden Vest et merforbrug på 70,0 mio. kr. som følge af merudgifter i forbindelse med flytning til Gødstrup. Resultatet på Aarhus Universitetshospital skal ses i forhold til arbejdet med planen for økonomisk balance. Det har dog været svært at nå de planlagte opgaver blandt andet som følge af COVID-19. Det bogførte merforbrug på AUH er endt på 32,8 mio. kr. mod forventet 25,0 mio. kr. pr. 31. oktober 2021. For de øvrige hospitaler er det primært afvigelser som følge af periodeforskydninger.


På bevillingsområdet 'Fællesudgifter og -indtægter' har der været et samlet merforbrug på 706,9 mio. kr., som primært er foranlediget af merudgifter vedrørende COVID-19.


Praksisområdet har et merforbrug på 26,2 mio. kr. Merforbruget skyldes blandt andet COVID-19-vaccination i almen praksis, udfordringer med den mellemregionale afregning af ydelser samt afviklingen af udskudt hospitalsaktivitet i speciallægepraksis.


For Tilskudsmedicin var budgettet for 2021 lagt for højt, da man på budgetlægningstidspunktet i 2020 så høje udgifter på området. Efter budgetvedtagelsen er udgifterne faldet på grund af faldende medicinpriser, og området endte med et mindreforbrug på 147,1 mio. kr.


Servicefunktioner udviser et merforbrug primært på grund af ekstraordinære indkøb vedrørende medicin på Hospitalsapoteket.


På 'Andel af Fælles formål og administration' er der mindreudgifter og ekstraordinære indtægter vedrørende forsikringer i 2021.


Udgifter til COVID-19

Der er opgjort udgifter for 736 mio. kr. til regionale udgifter i forbindelse med COVID-19. Det dækker eksempelvis over vaccinationsindsatsen, PCR-test samt merudgifter på hospitalerne til ekstra personale, rengøring, værnemidler mv. Herudover har Region Midtjylland afholdt nationale udgifter til COVID-19 for 7.870 mio. kr. til især antigentest, antigenselvtest, indkøb af værnemidler og tilvalgsordningen for vaccinationer.


Regional Udvikling: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til Regional Udvikling udgør 551,3 mio. kr. I forhold til økonomiaftalen viser resultatet et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., svarende til 0,1% af nettodriftsbudgettet og budgetloven, og økonomiaftalen er dermed overholdt.


Socialområdet: Omkostningsbaseret regnskabsresultat

Regionen har haft indtægter på socialområdet på 1,4 mia. kr. Regnskabsresultatet viser et omkostningsbaseret mindreforbrug på 26,9 mio. kr., når det akkumulerede resultat fra tidligere år medtages.


Likviditet

I 2021 er regionens samlede gennemsnitslikviditet på 1.833 mio. kr., hvilket svarer til 1.376 kr. pr. indbygger, og regionen overholder denne del af budgetloven, idet kravet er på min. 1.000 kr. pr. indbygger. Dette er dog et fald på 663 kr. pr. indbygger i forhold til 2020, hvilket primært skyldes store udlæg for staten i forbindelse med COVID-19. Ved udgangen af året er regionens likvide midler på 492,6 mio. kr.


Renter

I 2021 har der været et merforbrug på nettorenteudgifterne på 63,5 mio. kr. i forhold til budgettet for 2021. Dette skyldes primært udviklingen på de finansielle markeder, hvor stigende renter i perioden, har fået regionens obligationsbeholdning til at falde i værdi.


Ændringer i anvendt regnskabspraksis

Som en del af Region Midtjyllands årsregnskab er den anvendte regnskabspraksis også beskrevet. Årsregnskabet er udarbejdet efter samme regnskabspraksis som i 2020, bortset fra en ændring vedrørende varelagre. Varelager tilhørende Hospitalsapoteket måles til kostpriser efter FIFO (First In First Out) mod tidligere genanskaffelsespriser. Øvrige lagre måles til kostpriser efter vejet gennemsnitspriser. Ændringen har ikke påvirkning på driftsresultat, balancesum eller egenkapital.


Offentliggørelse og revision

Regionens årsregnskab offentliggøres på regionens hjemmeside efter regionsrådets godkendelse. Revisionens påtegning af årsregnskabet forelægges regionsrådet på mødet den 22. juni 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands årsregnskab 2021 godkendes og afgives til revision, og


at anvendt regnskabspraksis godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-22

3. Driftsoverførsler 2021 til 2022 og kommende år

Resume

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2021 beskrives et forslag til driftsoverførsler fra 2021 til 2022 og efterfølgende år. Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i reglerne for overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har vedtaget i forbindelse med godkendelse af budget 2021.


De samlede foreslåede overførsler på sundhedsområdet indstilles finansieret af sundhedsområdets puljer til overførsler. Regional Udvikling finansierer overførslerne inden for den eksisterende ramme. Socialområdet, som ikke er underlagt et udgiftsloft, overfører det akkumulerede overskud, da området skal balancere inden for en årrække.

Forretningsudvalget indstiller,

at budgetoverførslerne fra 2021 til 2022 og efterfølgende år godkendes og fordeles i henhold til vedlagte notat, og


at bevillingsændringen i tabel 2 godkendes.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Som tidligere år indstilles en række mer- og mindreforbrug overført til 2022 og frem i forbindelse med overførselssagen. I forbindelse med udarbejdelse af sagen er der taget udgangspunkt i de vedtagne regler og retningslinjer for overførsler mellem budgetår. Reglerne fremgår af det vedlagte notat på side 5.


Driftsenhedernes overførselsadgang af mer-/mindreforbrug mellem årene skal blandt andet sikre, at den decentrale administration af afgivne bevillinger i videst muligt omfang understøtter brugerorientering og omkostningsbevidsthed.


Overholdelse af de regionale driftsrammer

Budgetloven medfører, at det er et grundlæggende krav, at regionerne under ét overholder de aftalte udgiftsrammer. Der fastsættes etårige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for Regional Udvikling.


Der er indført sanktionsbestemmelser, hvis regionerne overskrider de aftalte rammer. Overskrides rammerne i et regnskabsår, vil overskridelsen blive reguleret i næste års bloktilskud. 40 % af overskridelsen afregnes kollektivt, og 60 % afregnes individuelt for den/de regioner, som har overskredet de aftalte rammer.


De indstillede overførsler for Regional Udvikling er neutrale i forhold til budgetloftet.


På sundhedsområdet er der afsat en ramme til overførsler. Rammen til overførsler blev indført i forbindelse med regionrådets godkendelse af budget 2013 og blev indført for at sikre en samlet overholdelse af driftsrammen på sundhedsområdet. Puljen til overførsler er på nuværende tidspunkt på 156 mio. kr. Overførslerne, der indstilles overført på sundhedsområdet, overskrider overførselsrammen med 18,3 mio. kr. inkl. tidligere besluttede overførsler. Det forventes, at der i løbet af året vil opstå mindreforbrug, der vil opveje overskridelsen på 18,3 mio. kr. Såfremt dette ikke skulle være tilfældet, vil overskridelsen blive finansieret af pulje til ubalancer og konsolidering.


I økonomiaftalen for 2022 mellem regeringen og Danske Regioner er parterne blevet enige om, "at regionerne kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2021, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet" samt "Nettoudgifter i 2021 relateret til COVID-19 vil indgå i en teknisk korrektion ved opgørelsen af regionernes samlede budgetterede udgifter svarende til håndteringen i 2020 ". Dette betyder, at driftsrammerne for 2022 ikke er blevet påvirket af merforbruget i 2021.


Sundhedsområdet

På områderne for de somatiske hospitaler, Præhospitalet og Psykiatrien, overføres et merforbrug på 27,3 mio. kr. Samlet set foreslås der overført et merforbrug på 3,5 mio. kr. til 2022 og efterfølgende år.


Ud over hospitalernes overførsler, overføres en række mer- og mindreforbrug til fælles puljer, praksissektoren og administrative enheder.


Tabel 1. Sundhedsområdets driftsoverførsler fra 2021 til 2022 og frem


I forhold til tabellen skal det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem den korrigerede afvigelse og den ønskede overførsel på de respektive områder. Der kan således være tale om enheder eller områder hvor hele eller dele af et mer-/mindreforbrug ikke søges overført af forskellige årsager. Overførselsforslagene på områderne er uddybet i det vedlagt notat.


Korrektionerne i kolonne 4 ovenfor er udtryk for ændrede budgetforudsætninger på enhederne som der, som vanligt, foreslås korrigeret for i forbindelse med driftsoverførselssagen. Der er eksempelvis tale om korrektioner for refusion af hospitalsmedicin, indkøbsbesparelser og COVID-19. Korrektionerne og baggrunden for disse er uddybet i det vedlagte notat.


De korrigerede afvigelser for hospitalerne indeholder den bogførte afvigelse tillagt korrektionerne og fratrukket de fællesfinansierede flytteudgifter. For eksempel betyder det for Regionshospitalet Gødstrup, at de i 2021 har haft et merforbrug på 70,0 mio. kr. (bogført afvigelse). Når dette korrigeres for de fællesfinansierede flytteudgifter har merforbruget været 63,1 mio. kr.(3), og når der ligeledes korrigeres for korrektionerne(4), er merforbruget 48,0 mio. kr.(5), som det fremgår af tabel 1 ovenfor.


Psykiatrien

Psykiatrien har i 2021 haft et merforbrug på 6,8 mio. kr. Heraf vedrører 2,3 mio. kr. ekstraindkøb af materiale. Ekstraindkøbene er foretaget på baggrund af konstitueringsaftalen for regionsrådet i Region Midtjylland for perioden 2022-2025. Heraf fremgår det således, at: "Vi søger at prioritere en del af et eventuelt overskud for 2021 til psykiatrien". Det foreslås derfor, at Psykiatrien får overført et merforbrug på (6,8-2,3 mio. kr.) 4,5 mio. kr. Forslaget er indarbejdet i det vedlagte notat.


Lagerkapacitet på Hospitalsapoteket

Som følge af bl.a. COVID-19-pandeminen og udviklingen på verdensmarkedet med stigende priser, har Hospitalsapoteket behov for en større lagerkapacitet for at sikre tilstrækkelig forsyningssikkerhed på medicinområdet. Hospitalsapoteket har i 2021 haft et merforbrug som følge af fremrykning af indkøb af hospitalsmedicin til lager. På den baggrund foreslås det, at en del af merforbruget, svarende til 24,4 mio. kr., ikke søges overført, hvorved lagerværdien permanent hæves til 100,0 mio. kr. Såfremt Hospitalsapotekets lager på et senere tidspunkt skal nedjusteres, vil salget af den oplagrede medicin frigive tilsvarende midler, der kan prioriteres af regionsrådet. Forslaget er indarbejdet i det vedlagte notat.


Tilbageføring af overførte midler vedrørende udskudt aktivitet

På regionsrådsmødet den 27. oktober 2021 blev der overført midler fra 2021 til 2022 vedrørende mindreudgifter som følge af konflikten på sygeplejerskeområdet. Midlerne blev på daværende tidspunkt overført med henblik på anvendelse til afvikling af udskudt aktivitet i 2022.


Da midlerne blev overført, var der ikke klarhed over vilkårene for afvikling af den udskudte aktivitet som følge af konflikten på sygeplejerskeområdet. Der er efterfølgende indgået en aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om "Afvikling af efterslæb og normalisering af ventetider", hvori det fremgår, at "Regeringen vil sikre de nødvendige ressourcer til regionerne, så den ekstraordinære indsats med afvikling af behandlingsefterslæbet ikke går ud over andre områder og aktiviteter på sundhedsområdet i 2022".


For at sikre, at afviklingen af behandlingsefterslæbet ikke går ud over øvrige driftsområder, indstilles midlerne tilbageført til overførselsrammen, så den almindelige driftsramme anvendes til sundhedsområdets drift, herunder enhedernes ordinære overførsler. I skemaet nedenfor tilbageføres midlerne til overførselsrammen. I forlængelse af overførslen af midlerne i oktober 2021 er mindreforbrugene som følge af konflikten på sygeplejeområdet blevet endeligt opgjort af hospitalerne. Derfor er beløbene nedenfor blevet justeret i forhold til den oprindelige overførsel.


Tabel 2. Bevillingsændring til godkendelse.


Samlet oversigt over overførsler på sundhedsområdet

Med overførslerne i denne overførselssag, ovenstående bevillingsændring, samt tidligere vedtagne overførsler, vil de samlede overførsler på sundhedsområdet for 2022 og frem være fordelt som i nedenstående tabel 3.


Det fremgår af tabellen, at overførselsrammen som tidligere beskrevet overudmøntes med 18,3 mio. kr. i 2022. Som nævnt ovenfor vil pulje til ubalancer og konsolidering kunne anvendes til at sikre en samlet overholdelse af driftsrammen, såfremt der ikke opstår mindreforbrug på øvrige driftsområder i løbet af året. Der følges løbende op på den samlede økonomi, herunder driftsoverførslerne i forbindelse regionens økonomirapporteringer.


Tabel 3. Overførsler på sundhedsområdet i 2022 og frem.


Socialområdet

Tabel 4. Socialområdets driftsoverførsler fra 2021 til 2022 og frem


Regnskabet udviser et akkumuleret overskud på 26,9 mio. kr.


På socialområdet er der lovmæssigt krav om, at området over en årrække skal balancere, idet kommunerne finansierer området fuldt ud. Det er derfor årets regnskabsresultat og det akkumulerede regnskabsresultat fra tidligere år, der er styrende for overførslerne. Til og med 2020 har der været et akkumuleret overskud på 36,1 mio. kr. Der har i 2021 isoleret set været et underskud på 9,2 mio. kr. Det akkumulerede overskud i 2021 er dermed faldet til 26,9 mio. kr., som skal overføres til 2022. Det bemærkes, at regionen over tid skal sikre, at der er balance mellem de kommunale takstbetalinger og regionens omkostninger.


Regional Udvikling

Tabel 5. Regional Udviklings driftsoverførsler fra 2021 til 2022 og frem


På området for Regional Udvikling søges der budgetneutrale bevillingsændringer mellem bevillingsniveauerne på driften i 2022-2025. Dette sker for at sikre, at området samlet balancerer. De budgetneutrale bevillingsændringer er uddybet i det vedlagte notat.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at budgetoverførslerne fra 2021 til 2022 og efterfølgende år godkendes og fordeles i henhold til vedlagte notat, og


at bevillingsændringen i tabel 2 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

På regionrådsmødet den 23. september 2020 godkendte regionsrådet Budget 2021. I den forbindelse blev overførselsreglerne, som er en del af bevillings- og kompetencereglerne, godkendt.


På regionrådsmødet den 26. september 2012 godkendte regionsrådet Budget 2013. I den forbindelse blev der oprettet en ramme til overførsler på sundhedsområdet.


På regionrådsmødet den 27. oktober 2021 godkendte regionsrådet en række bevillingsændringer i forbindelse med behandling af økonomirapporteringen pr. 31. august 2021. I den forbindelse blev det godkendt at overføre midler fra 2021 til 2022 vedrørende udskudt aktivitet og konflikten på sygeplejeområdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-99-22

4. Anvendelse af lov om virksomhedsoverdragelse i forbindelse med hjemtagning af serviceopgaven på Aarhus Universitetshospital

Resume

Regionsrådet traf den 29. september 2021 beslutning om, at Aarhus Universitetshospital skal hjemtage de nuværende udliciterede rengørings- og serviceopgaver som COOR SERVICE løser i Gl. Skejby (Øst). Hjemtagningen sker pr. 1. oktober 2023, når kontrakten med COOR udløber.


Det fremgik af beslutningen ikke, hvorvidt loven om virksomhedsoverdragelse er gældende. Med henblik på den videre proces har Aarhus Universitetshospital/Region Midtjylland derfor fra advokatfirmaet Bech-Bruun fået en juridisk afklaring af, hvorvidt virksomhedsoverdragelsesloven må antages at finde anvendelse i forbindelse med hjemtagning af opgaven.

Forretningsudvalget indstiller,

at lov om virksomhedsoverdragelse anvendes i forbindelse med hjemtagning af de udliciterede rengørings- og serviceopgaver på Aarhus Universitetshospital.


Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte imod, da partierne fandt, at opgaven ikke skulle være hjemtaget, men udbudt, og at virksomhedsoverdragelse så skulle ske i forbindelse med, at der havde fundet et udbud sted af opgaven.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse ved overdragelse af en virksomhed eller en del heraf.


Aarhus Universitetshospital har anmodet advokatfirmaet Bech-Bruun om at vurdere, om hjemtagelsen af rengørings- og serviceopgaven fra COOR vil være omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling (virksomhedsoverdragelsesloven), herunder om det af regionsrådet vedtagne servicekoncept har betydning for konklusionen.


Advokatfirmaet Bech-Bruun har svaret, at man har forstået det sådan, at regionen i forbindelse med hjemtagelsen ønsker at overtage/ansætte størstedelen af de medarbejdere, som hidtil har været beskæftiget med den pågældende aktivitet ved COOR, og at det betyder, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.


Advokatfirmaet bemærker samtidigt, at servicekonceptet, efter advokatfirmaets opfattelse, ikke ændrer herpå, og at det derfor er anbefalingen, at regionen indtager den holdning, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.


Det forudsættes derfor, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, hvilket indebærer, at op mod 220 medarbejdere fra COOR skal fortsætte deres ansættelse ved Region Midtjylland/Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2023 efter virksomhedsoverdragelseslovens regler.


RegionsMEDudvalget er orienteret om ovenstående på sit møde den 7. april 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at lov om virksomhedsoverdragelse anvendes i forbindelse med hjemtagning af de udliciterede rengørings- og serviceopgaver på Aarhus Universitetshospital.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte imod.


Venstre og Dansk Folkeparti fandt, at opgaven ikke skulle være hjemtaget, men udbudt, og at virksomhedsoverdragelse så skulle ske i forbindelse med, at der havde fundet et udbud sted af opgaven.


Nye Borgerlige henviste til begrundelsen i dagsordenen og tilføjede, at partiet ikke er overbevist om, at det, som arbejdsmarkedet ser ud nu, er til arbejdstageres fordel at være med i/være en del af virksomhedsoverdragelse.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 29. september 2021 blev det besluttet, at Aarhus Universitetshospital skal hjemtage de nuværende udliciterede rengørings- og serviceopgaver som COOR SERVICE løser i Gl. Skejby (Øst).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-439-21

5. Status vedrørende 360-gradersplanen og forslag til forankring af initiativer

Resume

Der orienteres om status for arbejdet med 360-gradersplanen samt forslag til den videre opfølgning og forankring af udvalgte initiativer.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om opdateret status på 360-gradersplanen tages til efterretning,


at forslag til den videre opfølgning på planen og forankring af udvalgte initiativer godkendes, og


at de stående udvalg på møderne i juni får en opdateret status på fremdriften af initiativer.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog den 1. december 2021 en 360-gradersplan. Formålet med 360-gradersplanen har været at sikre, at Region Midtjylland kom godt og sikkert gennem vinteren med afsæt i det øgede pres på det akutte område, udskudt aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskestrejken.


Vinteren er overstået og en række af initiativerne i 360-gradersplanen er nu implementeret eller så langt i implementeringen, at administrationen vurderer, at de kan overgå til almindelig driftsopfølgning. Derudover er der en række initiativer, hvor det foreslås, at opfølgningen fremadrettet forankres i relevante ledelses- og samarbejdsfora, mens de resterende initiativer vil blive fulgt i de relevante politiske fora. I den sammenhæng kan de stående udvalg samtidig drøfte deres rolle i forhold til det fremadrettede arbejde med udvalgte initiativer.


En opdateret status for arbejdet med 360-gradersplanens initiativer er vedlagt. Opdateringer siden sidste møde er indarbejdet med rød skrift. De ovenfor omtalte forslag til forankring af den videre opfølgning for udvalgte initiativer er indarbejdet heri i en særskilt kolonne, og en overordnet status er resumeret i nedenstående skema.



Note. Se vedlagte bilag for yderligere information.


Bemærkninger til den seneste udvikling i personaledata

Personale – Personaleflow – tilgange og afgange for sygeplejersker.

Der har i perioden september 2021 til januar 2022 været en større afgang end tilgang med hensyn til sygeplejersker (basis). I februar 2022 har der imidlertid været 124 flere tilgange end afgange. Tilgangene er steget både med hensyn til eksterne og interne tilgange. Stigningen i de interne tilgange skal blandt andet ses i sammenhæng med et stort antal færdiguddannede sygeplejersker hvert år i januar. Der er også kommet mange interne tilgange (medarbejdere, der får ansættelse, som har været ansat i Region Midtjylland inden for de seneste 12 måneder). Udviklingen minder om samme måned i 2021. Afgangene ligger generelt på niveau med tidligere år, så der har ikke været tale om personaleflugt.


* alle tal er eksklusiv test- og vaccinationscentre


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om opdateret status på 360-gradersplanen tages til efterretning, og


at forslag til den videre opfølgning på planen og forankring af udvalgte initiativer godkendes.


Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orientering om opdateret status på 360-gradersplanen tages til efterretning, og


at forslag til den videre opfølgning på planen og forankring af udvalgte initiativer godkendes.


Olav Nørgaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Lone Dybdal, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om opdateret status på 360-gradersplanen tages til efterretning,


at forslag til den videre opfølgning på planen og forankring af udvalgte initiativer godkendes, og


at de stående udvalg på møderne i juni får en opdateret status på fremdriften af initiativer.


Lone Langballe og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-74-22

6. Proces for nærhospitaler

Resume

Regeringen har i deres udspil til en ny sundhedsreform foreslået at oprette op til 20 nærhospitaler i hele landet. Rammerne for nærhospitaler vil indgå i et oplæg fra Sundhedsstyrelsen, der forventes færdigt inden for fire til seks måneder. Der igangsættes en proces som forberedelse til en kommende ansøgningsrunde for nærhospitaler.

Forretningsudvalget indstiller,

at Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner som de første indledningsvis inviteres til en dialog på administrativt niveau,


at der efterfølgende inviteres til en indledende dialog med alle 19 kommuner, i regi af klyngerne, med henblik på afdækning af muligheder og potentialer ved oprettelse af nærhospitaler i Region Midtjylland, når Sundhedsstyrelsens etableringsgrundlag foreligger, og at eventuelle andre muligheder for at styrke det nære sundhedsvæsen inddrages, og


at der på møderne i de stående udvalg i juni gives en indledende status for afdækningen inklusiv Sundhedsstyrelsens arbejde med at definere et etableringsgrundlag.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regeringen præsenterede den 15. marts 2022 deres udspil til en ny sundhedsreform. Regeringens forslag om at oprette 20 nærhospitaler i hele landet indgår som en del af initiativerne, der skal bidrage til at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen forventes inden for 4 til 6 måneder at færdiggøre et oplæg til, hvilke patientgrupper og funktioner, der med fordel kan behandles på nærhospitalerne.


Regeringen har konkret foreslået at placere tre nærhospitaler i Region Midtjylland i henholdsvis Grenaa, Skive og Tarm. Af de tre steder, som regeringen har peget på, har Region Midtjylland i dag sundhedshuse i Grenaa og Skive. I forbindelse med behandlingen af sagen i de stående udvalg har udvalg for nære sundhedstilbud bedt om, at det præciseres, at der i Tarm er et kommunalt ejet sundhedshus.


Der oprettes en nærhospitalspulje på op til 4 mia. kr. til bygninger, materiel og it-investeringer i forbindelse med etableringen af nærhospitaler. Det er regioner og kommuner, der ansøger om midlerne i fællesskab, og der kan gives støtte til både ombygning og tilbygning i forbindelse med eksisterende sygehusfunktioner samt støtte til helt nyt byggeri, hvor det er påkrævet.


Nærhospitalspuljen inklusiv nærmere ansøgningskriterier forventes slået op i andet halvår 2022. Herefter følger en proces med behandling af de første indkomne ansøgninger primo 2023. Den første udmøntning af midler forventes at ske medio 2023.


Forberedelse til ansøgningsrunde

På baggrund af erfaringer fra tidligere ansøgningsrunder er det forventningen, at der vil være kort ansøgningsfrist og dermed kort tid til at udarbejde ansøgninger til nærhospitalspuljen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at gå i gang med forberedelserne til den kommende ansøgningsrunde, selvom de nationale rammer ikke er endeligt fastlagt endnu.


Som forberedelse til ansøgningsrunden foreslås det, at der i foråret og sommeren 2022 udarbejdes en afdækning af potentialer og muligheder i forhold til etablering af nærhospitaler i Region Midtjylland. Strategi for sundheds- og psykiatrihuse udgør den overordnede ramme for den videre udvikling af sundhedshusene. Fire pejlemærker i strategien sætter retningen for, hvordan Region Midtjylland vil udvikle sundheds- og psykiatrihuse:


  • I et tæt og forpligtende samarbejde med kommune, praksisydere, civilsamfund og borgere
  • Med afsæt i den lokale befolknings behov og afstand til hospital
  • Med fokus på at styrke sundheden og forebygge sygdomme
  • Med fokus på en helhedsorienteret tilgang til patientens pleje og helbredelse


Den videre proces

Det foreslås, at Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner indledningsvist inviteres til en dialog på administrativt niveau om muligheder og potentialer. Psykiatrien og relevante somatiske hospitaler vil indgå i dialogen. Endvidere vil praksissektoren samt relevante civilsamfundsorganisationer indgå.


De stående udvalg vil løbende blive inddraget og får forelagt en status for den indledende afdækning medio 2022. Når de nationale rammer kendes, vil regionsrådet blive orienteret om rammerne, herunder tage stilling til den konkrete proces for udarbejdelse af ansøgninger.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at proces for nærhospitaler godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at proces for nærhospitaler godkendes, idet der inviteres til en indledende dialog med alle 19 kommuner med henblik på afdækning af muligheder og potentialer ved oprettelse af nærhospitaler i Region Midtjylland.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at processen for etablering af nærhospitaler i Region Midtjylland godkendes med følgende bemærkninger,


at afdækningen af muligheder og potentialer igangsættes,


at udover de foreslåede nærhospitaler indgår regionens øvrige sundhedshuse i afdækningen jf. placering af de resterende nærhospitaler,


at eventulle andre muligheder for at styrke det nære sundhedsvæsen inddrages, og


at der på møderne i de stående udvalg i juni gives en indledende status for afdækningen og en konkretisering af hvilke dialogparter, der er inddraget/inddrages, herunder dialogen med kommunerne.


Lone Langballe og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at proces for nærhospitaler godkendes, idet der inviteres til en indledende dialog med alle 19 kommuner med henblik på afdækning af muligheder og potentialer ved oprettelse af nærhospitaler, sundheds- og psykiatrihuse samt øvrige lokale sundheds- og psykiatritilbud i Region Midtjylland.


Lone Dybdal og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-11-22

7. Koncept for frivillig førstehjælp ved hjertestop i Region Midtjylland

Resume

Da der nu er en god dækning af hjerteløbere i regionen, er det tid til at overveje, hvordan det fremtidige koncept for frivillig førstehjælp ved hjertestop skal se ud i Region Midtjylland - det vil sige: skal 112-førstehjælperordningerne fortsætte? Der er opstillet fem scenarier for, om 112-førstehjælperne skal fortsætte, og om regionen skal fortsætte med at drive de hjertestarterskabe, der er tilknyttet 112-førstehjælperordningerne. Derudover er økonomien beskrevet.

Forretningsudvalget indstiller,

at alle 112-førstehjælperordninger nedlægges, men udvalgte hjertestarterskabe bibeholdes ud fra en vurdering af, om der er tilstrækkeligt med private hjertestartere offentligt tilgængelige i de konkrete områder (jf. scenarie 4).


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet behandlede sagen den 30. marts 2022. Forretningsudvalget indstillede her blandt andet, at alle 112-førstehjælperordninger nedlægges, men at udvalgte hjertestarterskabe udskiftes og overdrages, når det er relevant og i dialog med lokalsamfundene.


Administrationen blev dog kort før regionsrådsmødet opmærksom på, at der ikke er hjemmel til at overdrage nye hjertestartere til lokalsamfundene, idet regionen som offentlig myndighed alene her mulighed for at træffe dispositioner, der er begrundet i hensynet til at undgå værdispild. Da der i dette tilfælde ikke er tale om overskydende maskiner, der skal doneres eller sælges som alternativ til bortskaffelse, kan afhændelse i form af donation ikke ske ud fra en værdispildsbetragtning. Der er derimod tale om en økonomisk begunstigelse, der ikke er hjemmel til.


Regionsrådet besluttede på den baggrund at sende sagen til fornyet udvalgsbehandling.


Baggrund: Hjerteløberordningen og 112-førstehjælperkorps

I oktober 2018 blev Region Midtjylland en del af TrygFondens hjerteløberordning. Ordningen indebærer, at op til 20 hjerteløbere, der befinder sig inden for en vis radius af patienten, kaldes til hjertestop via en app. En del af hjerteløberne bliver guidet til at hente en hjertestarter, der er offentligt tilgængelig, inden de bevæger sig mod patienten.


Med over 32.000 tilmeldte hjerteløbere med bopæl i Region Midtjylland har ordningen nu en bred tilslutning og en bred dækning. Udkaldsradius blev i maj 2021 ændret fra 1,8 km til 5 km, og siden har der i 99,7 % af udkaldene været hjerteløbere inden for radius.


Udover hjerteløberordningen er der i regionen 32 112-førstehjælperordninger bestående af i alt cirka 330 frivillige. 112-førstehjælperne blev etableret i 2011 i udvalgte dele af regionen – i områder med lang responstid (se bilag). 112-førstehjælperne alarmeres via sms, i en radius af 5-8 km fra et hjertestarterskab, som er sat op i tilknytning til 112-førstehjælperordningen i lokalsamfundet. I efteråret 2018 ophørte regionen med at uddanne og rekruttere 112-førstehjælpere. 41 % af 112-førstehjælperne er tilmeldt som hjerteløbere. Der er dog stor variation på tværs af de forskellige lokale ordninger. Alle 112-førstehjælperordningerne er opfordret til at tilmelde sig hjerteløberordningen.


Der alarmeres også hjerteløbere i de områder, hvor der er 112-førstehjælpere. I modsætning til hjerteløberne, kan systemet for 112-førstehjælpere ikke se:

  • om 112-førstehjælperne faktisk er i området, når de alarmeres
  • om 112-førstehjælperne reagerer på alarmen.


Hjertestarterskabe

I tilknytning til 112-førstehjælperordningerne driver regionen 36 hjertestarterskabe (fremgår af bilaget). Hjertestarterskabene er registreret på Hjertestarternetværket og hjerteløberne kan således også henvises til regionens hjertestartere. Drift, vedligehold og leje af hjertestarterskabe beløber sig årligt til godt 190.000 kr. (ca. 5.300 kr. per hjertestarterskab). Der er derudover ikke særskilte udgifter til 112-førstehjælperne.


Fremtidig koncept for frivillig førstehjælp ved hjertestop i Region Midtjylland

I forbindelse med implementering af hjerteløberordningen besluttede regionsrådet i april 2019, at 112-førstehjælperne med tiden skal overgå til at anvende hjerteløberappen – såfremt de fortsat ønsker at blive kaldt til hjertestop. Præhospitalet anbefalede dengang, at 112-førstehjælperne fortsat skulle alarmeres i overgangsperioden, indtil hjerteløberordningen dækkede 112-førstehjælperområderne. Denne overgangsperiode har nu varet tre år, og hjerteløberordningen har som beskrevet stor opbakning og bred dækning. Tiden er derfor inde til at tage beslutning om 112-førstehjælperordningernes fremtid.


Regionsrådet bedes tage stilling til følgende fem retninger:

  1. at 112-førstehjælperordningerne inkl. drift af hjertestarterskabene fortsætter som hidtil – dog inkluderes der ikke nye 112-førstehjælpere i ordningen
  2. at udvalgte 112-førstehjælperordninger og tilknyttede hjertestarterskabe bibeholdes
  3. at 112-førstehjælperordningerne nedlægges, men at regionen fortsat drifter de 36 hjertestarterskabe
  4. at 112-førstehjælperordningerne nedlægges, og at udvalgte hjertestarterskabe bibeholdes (ud fra en vurdering af om der er tilstrækkeligt med private hjertestartere offentligt tilgængelige i de konkrete områder)
  5. at 112-førstehjælperordningerne og hjertestarterskabene nedlægges helt.


Af bilaget fremgår en række fordele og ulemper ved hver af de fem scenarier.


Scenarie 4 - at alle 112-førstehjælperordninger nedlægges, og at udvalgte hjertestarterskabe bibeholdes - anbefales, idet der er stor tilslutning til hjerteløberordningen i Region Midtjylland, og siden maj 2021 har der været hjerteløbere inden for radius af kaldet ved 99,7 % af udkaldene. Det er således kun sket én gang siden maj 2021, at der ikke har været hjerteløbere inden for radius (og det var ikke inden for et område, hvor der i dag er en 112-førstehjælperordning). Ser man på tilstedeværelsen af hjerteløbere i de nuværende 112-førstehjælper-områder, er der hjerteløbere i de pågældende områder, men antallet varierer, da hjerteløberne ikke opholder sig på ét sted hele tiden (hvilket 112-førstehjælperne formentligt heller ikke gør). På øerne Fur, Venø, Hjarnø, Tunø og Endelave er der observeret tidspunkter, hvor der enten ikke er hjerteløbere eller kun én hjerteløber, mens der på andre tidspunker er flere hjerteløbere. På de fem øer har mellem ca. 12-37,5 % af 112-førstehjælperne meldt sig som hjerteløbere. Hvis alle melder sig som hjerteløbere, vil der være dækning svarende til de nuværende 112-førstehjælperordninger på de fem øer. 112-førstehjælperne er tidligere blevet opfordret til at melde sig som hjerteløbere, og den opfordring vil blive gentaget i forbindelse med nedlæggelsen af 112-førstehjælperordningen - som selvfølgelig skal varsles i god tid.


I Region Midtjylland er der 4421 private hjertestartere offentligt tilgængelige - heraf 2909 hele døgnet. Der er således mange hjertestartere tilgængelig for hjerteløberne og andre. Ved at bibeholde hjertestarterskabe i områder med et begrænset antal private hjertestartere til rådighed sikres en fortsat god dækning af hjertestartere i de områder, der tidligere har haft 112-førstehjælperordning.


Der gøres dog opmærksom på, at der kan være stærke lokale ønsker om at bibeholde de eksisterende ordninger.


Økonomi

Af skemaet med fordele og ulemper forbundet med de fem scenarier (bilag) fremgår også de årlige udgifter, der er tilknyttet scenariet. Udgifterne er tilknyttet drift af hjertestarterskabene. De nuværende udgifter er 190.000 kr. (svarende til scenarie 1). Ved scenarie 2, 4 og 5 vil der være en besparelse på mellem 50.000-190.000 kr.


Såfremt scenarie 1-4 vælges kan der dog på snarligt forventes udgifter til fornyelse af hjertestarterskabene, idet de hjertestartere, der er i hjertestarterskabene, er en ældre model.


Regionen lejer p.t. hjertestarterne i skabene af Falck. Det er en ældre model, som ikke produceres mere, og batterier samt elektroder er p.t. i restordre (forventes at kunne leveres igen til maj). Hvis regionen fortsat skal drive samtlige eller en delmængde af de 36 hjertestarterskabe (scenarie 1-4), kan det blive nødvendigt enten (a) at leje nye hjertestartere eller (b) at indkøbe nye. Udgifter ved henholdsvis leje og køb af nye hjertestartere fremgår i det vedlagte notat.


Udgifter og besparelser ved de fem scenarier fremgår af tabel 1. De fremtidige udgifter ved scenarie 1-4 ved køb eller leje af nye hjertestartere fremgår også af tabellen.



Der vil blive udarbejdet information til borgerne vedrørende beslutningen med afsæt i det valgte scenarie.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at alle 112-førstehjælperordninger nedlægges, men udvalgte hjertestarterskabe bibeholdes i områder, hvor der er et begrænset antal private hjertestartere til rådighed (jf. scenarie 4).


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at alle 112-førstehjælperordninger nedlægges, men udvalgte hjertestarterskabe bibeholdes ud fra en vurdering af, om der er tilstrækkeligt med private hjertestartere offentligt tilgængelige i de konkrete områder (jf. scenarie 4).


Lone Langballe og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Nye Borgerlige stemte imod med følgende begrundelse: "Nye Borgerlige er optaget af decentralisering, by og land, og hvad der er kerneydelser. Det er en kerneydelse at holde hjerterne i gang i Danmark. Vi mener ikke, vi er dér, hvor det er forsvarligt at indskrænke 112-førstehjælpsordningerne. Vi stemmer imod indstillingen, da vi kun ville kunne stemme for scenarie 1."

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede på møde den 30. marts 2022 at sende sagen til fornyet udvalgsbehandling, idet der ikke var lovhjemmel til at følge indstillingen fra forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-32-76-70-21

8. Samarbejdsaftale med Central Denmark EU Office

Resume

Samarbejdsaftalen med Central Denmark EU Office skal fornyes. Der foreslås en aftale for 2022-2025, hvor rammerne for målsætning, indsatsområder og prioriteringer for de kommende års samarbejde fastsættes.

Forretningsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftalen med Central Denmark EU Office godkendes.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands ambition om at være en attraktiv og bæredygtig region kræver nytænkning og innovative løsninger på både sundhedsområdet og områderne for kultur, uddannelse, forskning og grøn omstilling. Løsningerne på de store samfundsmæssige udfordringer og på den praktiske implementering findes ofte i stærke partnerskaber. Derfor arbejder regionen aktivt for at etablere og vedligeholde netværk med stærke aktører på både lokalt, nationalt og internationalt plan.


Central Denmark EU Office og Region Midtjylland

Central Denmark EU Office har kontor i Bruxelles og arbejder med projektrådgivning, kompetenceudvikling, europæisk interessevaretagelse samt indsigt i europæiske strategier, politikker og fundingmuligheder. Formålet er at understøtte midtjyske aktører i at arbejde projektorienteret og at drage nytte af de finansieringsmuligheder, der findes i EU-systemet.


Region Midtjylland er repræsenteret i bestyrelsen ved regionsrådsmedlemmerne Susanne Buch og Anders G. Christensen. Medlemskredsen består af Region Midtjylland og de midtjyske kommuner, Aarhus Universitet og VIA University College. Der er en stor fælles interesse i at tiltrække flest mulige EU-midler til at løfte den midtjyske region. Bestyrelsen består af ni medlemmer og ledes på skift af regionen og kommunerne. Kommunerne har formandsposten i 2022-2023.


Resultater fra Central Denmark EU Office

Central Denmark EU Office har for nyligt bidraget til Circular Economy Beyond Waste, hvor Region Midtjylland har samlet 40 offentlige og private partnere i et projekt med et samlet budget på 125 mio. kr., hvoraf EU Life-programmet finansierer de 75 mio. kr.


På sundhedsområdet støtter EU's Health program projektet TEHDAS med 18,5 mio. kr. Projektets har fokus på at opstille principper for deling af sundhedsdata til sekundær brug og har et samlet budget på 30 mio. kr. Den resterende del af budgettet finansieres af de respektive 25 partnere på tværs af EU.


Lignende projekter forventes etableret i de kommende år, hvor der blandt andet fokuseres på understøttelse af Center for Bæredygtige Hospitaler, regionens positionering som europæisk referenceregion indenfor sundhedsdata og cancerområdet samt de behov og udfordringer, der er identificeret i DK2020.


Samarbejdsaftale 2022-2025

Samarbejdsaftale 2022-2025 sætter rammen for målsætninger, indsatsområder og prioriteringer for de kommende års samarbejde. Den overordnede ambition for aftalen er, at Central Denmark EU Office i samspil med Region Midtjylland fortsat skal bidrage med sine kompetencer inden for EU-finansieringsmuligheder, internationale projektpartnerskaber, netværksskabelse og projektkoordinering og ved at synliggøre Region Midtjylland som en attraktiv europæisk samarbejdspartner.


Samarbejdsaftalen sætter rammerne for administrationens årlige handleplan, der mere detaljeret fastsætter aktiviteter og prioriteringer for det kommende års samarbejde. Handleplanen er vedlagt som bilag. Regionsrådet forelægges primo 2024 en status for samarbejdsaftalen med resultater for den første del af perioden.


Økonomi

Region Midtjyllands kontingent til Central Denmark EU Office finansieres i 2022 med 3 mio. kr. fra Regional Udviklings budget og 2 mio. kr. fra Sundhedsområdet. Kontingentet er udmøntet i Budget 2022.



Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen med Central Denmark EU Office godkendes.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, hospitalsudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede,

at samarbejdsaftalen med Central Denmark EU Office godkendes.


Arne Lægaard og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-70-3-21

9. Udmøntning af anlægspulje til bæredygtighed 2022

Resume

Regionsrådet afsatte i forbindelse med Budget 2022 en pulje på 5 mio. kr. fra anlægsrammen til projekter i relation til bæredygtighedsstrategien. Regionspsykiatrien Horsens skal udvides med et nyt sengeafsnit, og det foreslås at antage ekstern rådgivning til at afsøge projektets muligheder for mere bæredygtigt byggeri og efterfølgende drift.

Forretningsudvalget indstiller,

at Psykiatrien gives anlægsbevilling på 0,33 mio. kr. til at afsøge bæredygtighedspotentialer i udvidelsen af Regionspsykiatrien Horsens,


at anlægsbevillingen finansieres af puljen til bæredygtige anlægsprojekter, og


at der gives bevilling og finansiering jf. tabel 1.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i november 2019 at oprette 12 nye almenpsykiatriske sengepladser i Regionspsykiatrien i Horsens. For at kunne rumme det nye sengeafsnit er der behov for at bygge til. Dette skal udføres som en etage oven på en del af den eksisterende bygning; et område som i dag rummer ambulatoriefunktioner. Denne del af den eksisterende bygning er oprindeligt indrettet som sengeafsnit. Derefter flyttes ambulatoriefunktionerne til det planlagte, nye areal. Projektet omfatter både nybyg og renovering.


Der foreligger et idéoplæg i totalrådgiverudbuddet, hvori bæredygtighed står beskrevet med nogle overordnede betragtninger, der omfatter de sociale aspekter, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Der er i den nuværende bevilling ikke afsat midler særskilt til potentialerne for bæredygtighed i projektet. Derfor er der blevet peget på nogle fokusområder, der kan konkretisere bæredygtighed i projektet, understøtte byggeprojektets idégrundlag og underbygge implementering og målopfyldelse af regionens bæredygtighedsstrategi.


Projektet omfatter dokumentation af bæredygtighedsinitiativer ved hjælp af indeklimamålinger, dagslysanalyse, redegørelse af fleksibilitet og robusthed, fuld LCC-analyse (totaløkonomi), LCA-variantanalyser på bygningsdele (livscyklusanalyse) og krav til brug af miljøfarlige stoffer.


Økonomi

Nedenstående tabel 1 viser, at der ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt udmøntes i alt 0,33 mio. kr. til bæredygtighed i byggeprojektet.



Beløbet, der ansøges om, skal dække udgifterne til rådgivningsydelser i forbindelse med indarbejdelse af bæredygtighed i byggeprojektet.


Det blev i forbindelse med 'Investeringsplan 2022-2030' besluttet at afsætte en pulje på 5 mio. kr. i 2022 til at understøtte investering i kendte løsninger og kendt teknologi – og til at igangsætte nødvendige pilotprojekter i overensstemmelse med bæredygtighedsstrategiens indsatsområder for at blive klogere på, hvordan vi kan understøtte en fortsat bæredygtig udvikling i Region Midtjylland. Dette er den første udmøntning fra puljen på 5 mio. kr.


Videre forløb

Som en del af bæredygtighedsindsatsen i regionen er der løbende dialog med hospitalsenheder og projekterne om behov og potentialer inden for bæredygtige løsninger. Der er en forventning om, at en del af den resterende pulje skal øremærkes til indledende projektering og arbejder omkring implementering af affaldssortering på hospitalerne. Dette bliver præsenteret på et senere møde, når behov og tidsplaner er yderligere konkretiseret.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Psykiatrien gives anlægsbevilling på 0,33 mio. kr. til at afsøge bæredygtighedspotentialer i udvidelsen af Regionspsykiatrien Horsens,


at anlægsbevillingen finansieres af puljen til bæredygtige anlægsprojekter, og


at der gives bevilling og finansiering jf. tabel 1.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at Psykiatrien gives anlægsbevilling på 0,33 mio. kr. til at afsøge bæredygtighedspotentialer i udvidelsen af Regionspsykiatrien Horsens,


at anlægsbevillingen finansieres af puljen til bæredygtige anlægsprojekter, og


at der gives bevilling og finansiering jf. tabel 1.


Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

10. Godkendelse af evalueringsrapport for kvalitetsfondsprojektet i Viborg

Resume

Der forelægges en evalueringsrapport for kvalitetsfondsprojektet i Viborg til godkendelse med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundhedsministeriet.

Forretningsudvalget indstiller,

at evalueringsrapporten for kvalitetsfondsprojektet i Viborg godkendes med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundhedsministeriet.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kvalitetsfondsprojektet i Viborg er i store træk afsluttet. Der resterer mindre ombygningsprojekter i hospitalets højhus. Det sidste ombygningsprojekt forventes at være afsluttet i 2023.


I henhold til Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri skal Region Midtjylland, når det enkelte kvalitetsfondsprojekt er afsluttet, indsende en evalueringsrapport til Sundhedsministeriet. Der foreligger nu en evalueringsrapport for kvalitetsfondsprojektet i Viborg, der forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på efterfølgende fremsendelse til ministeriet. Evalueringsrapporten er udarbejdet i henhold til kravene opstillet i regnskabsinstruksen.


Evalueringsrapporten viser, at projektet samlet set er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet om støtte fra kvalitetsfonden, således at kravet om et fuldt funktionsdygtigt hospital er realiseret. Som det fremgår af rapporten, har regionen fået et moderne og tidssvarende hospital til stor gavn for patienter, medarbejdere og pårørende. Det nye hospital har givet mulighed for mange nye arbejdsgange og for at forbedrede patientforløb internt og på tværs af hospitalet. Blandt andet skal nævnes, at med etablering af Akutafdelingen i de nye bygninger er de bygningsmæssige forudsætninger til stede for at sikre effektive og patientsikre forløb for de akutte patienter.


Rapporten fortæller også om forhold, der har udfordret projektets styring, samarbejdet med rådgivere og hvordan der har været stort fokus på inddragelse af klinikken i byggeprocessen.


Kvalitetsfondsprojektet forventes afsluttet inden for den økonomiske ramme. Ligeledes opfyldes kravet om realisering af effektiviseringsgevinster. Hospitalsenhed Midt har realiseret effektiviseringsgevinster på 105,37 mio. kr. (2020 pl.)


Projektet er en del af gennemførelsen af Akutplanen for Region Midtjylland fra 2007, som blandt andet indebar etableringen af fem fælles akutmodtagelser i regionen. Det samlede projekt består af en række delprojekter, hvoraf det største delprojekt er nyetableringen af et Akutcenter, som en 25.500 m2 stor tilbygning. Akutcentret er blevet det nye ansigt for Regionshospitalet Viborg, idet det danner en ny front og en ny hovedindgang. Herudover består projektet af etablering af et nyt P-hus med plads til 680 biler, ombygning og tilbygning af Vestdansk Center for Rygmarvskade, som er beliggende direkte ud til Søndersø, etablering af nye rammer til Patologisk Institut, samt en række større og mindre ombygninger af det eksisterende hospital.


Gennem hele projektet er der opsamlet en lang række erfaringer inden for f.eks. byggestyring, udbud, organisationsforandringer mv. Disse erfaringer er omtalt i rapporten, og de er løbende delt med de øvrige større anlægsprojekter både i og uden for regionen.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at evalueringsrapporten for kvalitetsfondsprojektet i Viborg godkendes med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundhedsministeriet.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at evalueringsrapporten for kvalitetsfondsprojektet i Viborg godkendes med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundhedsministeriet.


Arne Lægaard og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-70-1-21

11. Anlægsregnskaber afsluttet i 2021 på 10 til 100 mio. kr.

Resume

Der er i 2021 afsluttet fire anlægsregnskaber på mellem 10 og 100 mio. kr. Anlægsregnskaberne forelægges til regionsrådets godkendelse på samme møde som årsregnskabet. Anlægsregnskaberne indgår i revisionen af årsregnskabet.

Forretningsudvalget indstiller,

at de fire afsluttede anlægsregnskaber godkendes.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På regionsrådsmødet den 29. april 2020 blev proceduren for aflæggelse af anlægsregnskaber fastlagt i henhold til reglerne beskrevet i 'Budget- og Regnskabssystemer for regioner'.


  • Anlægsregnskaber under 10 mio. kr.: Indarbejdes i note i årsregnskabet.
  • Anlægsregnskaber på mellem 10 og 100 mio. kr.: Forelægges regionsrådet på selvstændig sag på samme møde som årsregnskabet.
  • Anlægsregnskaber over 100 mio. kr.: Revisionserklæring indhentes inden forelæggelse på selvstændig sag for regionsrådet.


I forlængelse af sag om årsregnskab 2021 forelægges derfor anlægsregnskaber på mellem 10 og 100 mio. kr., som er afsluttet i 2021.


De enkelte anlægsregnskaber er nærmere uddybet i vedhæftede notat. Anlægsregnskaberne er overdraget til revisionen i forbindelse med årsregnskabet.



De bevillingsmæssige konsekvenser af anlægsregnskabernes afvigelser blev behandlet i forbindelse med anlægsoverførselssagen på regionsrådsmødet den 30. marts 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de fire afsluttede anlægsregnskaber godkendes.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at de fire afsluttede anlægsregnskaber godkendes.


Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-70-1-21

12. Anlægsregnskab medicoteknisk pulje 2019-2021

Resume

I denne sag fremlægges anlægsregnskabet for Medicoteknisk udstyr 2019-2021. Anlægsregnskabet aflægges med et merforbrug på 13,6 mio. kr. Anlægsregnskabet har givet anledning til en kritisk bemærkning fra revisionen under forvaltningsrevision.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for Medicoteknisk Udstyr 2019-2021 godkendes, og


at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I denne sag fremlægges anlægsregnskab for 'Medicoteknisk Udstyr 2019-2021'. Regionsrådet har bevilget i alt 130,9 mio. kr., men det regnskabsaflagte forbrug er på i alt 144,5 mio. kr. Der er således et merforbrug på 13,6 mio. kr.


Medicoteknisk Udstyr 2019-2021 er en af de puljer, hvor der har været overudmøntning, og merforbruget på 13,6 mio. kr. indgår som en del af den samlede ubalance på de medicotekniske puljer på i alt 80 mio. kr.


Det er forventningen, at finansieringen af ubalancen på de 80 mio. kr. løses i løbet af 3 år. De første 14,7 mio. kr. blev tilvejebragt ved udmøntningen af 2022 prioriteringen på regionsrådsmødet d. 26. januar 2022 (pkt. 8). Ved at reducere udmøntningerne til de medicotekniske puljer med ca. 15 mio. kr. årligt findes der ca. 45 mio. kr., mens 13 mio. kr. finansieres af investeringsplanens driftsbevillinger. Derudover forventes indtægter i forbindelse med salg af gammelt udstyr og restmidler efter indkøb af prioriteret udstyr.

Tabel 1. Anlægsregnskab Medicoteknisk Udstyr 2019-2021.


Merforbruget på 13,6 mio. kr. indstilles finansieret fra medicoteknisk justeringsreserve. Oprettelsen af medicoteknisk justeringsreserve blev i december 2021 godkendt af regionsrådet med det formål at håndtere og synliggøre afvigelser på anlægsregnskaber.


Anlægsregnskabet er revisionspåtegnet og af konklusionen fremgår, at anlægsregnskabet i alle henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med regionens retningslinjer.


Revisionen har en udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision:

"Forvaltningsmæssigt har regionen ikke løbende haft en effektiv økonomi og bogføringskontrol af anlægsprojektets forbrug. Effektive kontroller og løbende ledelsesmæssig styring ville have kunnet lokalisere budgetoverskridelser og forkert kontering."


Revisionens udtalelse kommer på baggrund af, at der i forbindelse med afslutningen af projektet er overført forbrugsposter på 79,8 mio. kr. til andre anlægsbevillinger.


Der er som en konsekvens af den konstaterede overudmøntning og ubalance, indført en strammere og mere stringent styring af midlerne på de medicotekniske puljer. De medicotekniske anskaffelser er opdelt på flerårige anlægsbevillinger, driftsbevillinger og leasing. Det gør økonomistyringen kompliceret. Der er indført en mere hensigtsmæssig bevillingsstruktur med opdeling på hospitalerne, der har det formål at gøre økonomistyringen mere overskuelig og konteringen nemmere.


Anlægsregnskabet og revisionserklæring er vedlagt som bilag.


Tabel 2. Bevillingsændringer


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for Medicoteknisk Udstyr 2019-2021 godkendes, og


at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at anlægsregnskabet for Medicoteknisk Udstyr 2019-2021 godkendes, og


at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes.


Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26 januar 2022 prioriteringer på den medicotekniske bevilling 2022. I sagsfremstilling blev redegjort for ubalancen samt finansieringen heraf.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-93-21

13. Revision af Regional Udviklingsstrategi

Resume

Region Midtjylland har på baggrund af seneste revision af Lov om erhvervsfremme i 2018 konsolideret Regional Udviklings indsats i perioden 2019-2021. Nye partnerskaber er indgået, forskellige former for borgerinvolvering er afprøvet, nye udviklingsopgaver er udviklet, og myndighedsopgaver er fortsat drevet robust. Alle aktiviteter relaterer sig til realiseringen af FN's 17 verdensmål for bæredygtighed. Det er et godt udgangspunkt for at revidere den eksisterende Regional Udviklingsstrategi 2019-2030. Det foreslås derfor, at den regionale udviklingsstrategi 2019-2030 revideres. Proces- og tidsplan for det politiske arbejde med revision af den regionale udviklingsstrategi fra 2022 indstilles hermed til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at revision af regional udviklingsstrategi 2019-2030 godkendes, og


at proces- og tidsplan for revision af den regionale udviklingsstrategi godkendes.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den regionale udviklingsstrategi kan omfatte lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling og i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning og eventuelle grænseoverskridende samarbejder, jf. Lov om erhvervsfremme. Regionsrådet godkendte i 2019 den nuværende udviklingsstrategi. Håndbog i Regional Udvikling giver et overblik over, hvordan regionsrådet har realiseret udviklingsstrategien gennem visioner, strategier og forandringer. Håndbogen er vedlagt som bilag.


Det foreslås, at den regionale udviklingsstrategi 2019-2030 revideres. Region Midtjylland har på baggrund af seneste revision af Lov om erhvervsfremme i 2018 konsolideret regional udviklings indsatsen i perioden 2019-2021. Det er i forbindelse med revisionen af udviklingsstrategien en målsætning:


  • at finde strategiske løsninger i regionalpolitiske partnerskaber
  • at adressere komplekse samfundsmæssige udfordringer, som er svære at definere, og som der ikke findes simple løsninger på
  • at identificere løsninger, der er handlingsanvisende.


Forslag til proces- og tidsplan

Forslaget til proces- og tidsplan tager afsæt i, at udvalget forbereder udkast til regional udviklingsstrategi forud for behandlingen i regionsrådet, samt at udvalgets politiske arbejde involverer dialog med borgere, samarbejdspartnere og ressourcepersoner, jf. regionsrådets konstitueringsaftale. Politisk samarbejde er et omdrejningspunkt og en forudsætning for at lykkes med det politiske projekt og ambition for Midtjylland. Forslaget er skitseret nedenfor og vedlagt som bilag.



Vision, temaer og arbejdsform

I fase 1 drøfter udvalg for regional udvikling på mødet i juni 2022 tendenser inden for området for regional udvikling samt de udfordringer, hvor udvalgets medlemmer er optagede af have muligheder for at påvirke den regional udvikling. Drøftelsen faciliteres som en rundbordssamtale og understøttes af et udfordringsbillede, der består af data og analyse af tendenser.


I fase 2 drøfter udvalget i andet halvår 2022 forslag til vision og overordnede temaer/spørgsmål, som den regionale udviklingsstrategi skal adressere. Fokus er på de temaer og spørgsmål, der skal udvikles i politisk samarbejde med andre. Der vil i tillæg hertil være en beskrivelse af regionens indsats på området for regional udvikling og regionens position nationalt og internationalt, så fremtidige samarbejdspartnere får kendskab til, hvad regionen aktuelt er optaget af.


Vision, temaer og arbejdsform forelægges regionsrådet sammen med et forslag til rækkefølgen for behandling af temaerne, som der arbejdes med over en 2-3 årig periode. Forslaget skal endvidere i høring og til godkendelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


Regionalpolitiske fora

I fase 3 nedsættes der et regionalpolitisk forum for hvert tema, hvor der arbejdes med de nødvendige spørgsmål og løsninger. Et regionalpolitisk forum kan bestå af repræsentanter fra kommuner, stat, videninstitutioner, erhvervsliv, kulturliv, civilsamfund herunder unge fra projektet SAMFUNDSFORMERNE, faglige eksperter samt regionen.


Det anbefales, at der maksimalt nedsættes to regionalpolitiske fora pr. halvår af hensyn til den politiske deltagelse fra Regionsrådet og eksterne samarbejdspartnere, da f.eks. kommunerne er vigtige samarbejdspartnere inden for mange temaer. Hvis der i første omgang identificeres otte temaer, vil det politiske arbejde strække sig til slutningen af 2024.


Det enkelte regionalpolitiske fora arbejder over tre møder fordelt på 3-4 måneder. Det første møde fokuserer på tendenser og udfordringer, det andet møde fokuserer på potentielle løsninger, mens det tredje møde fokuserer på konkrete løsninger og anbefalinger. Det tilstræbes, at anbefalingerne er konkrete og operationaliserbare. Det er væsentligt, at deltagerne i det enkelte regionalpolitiske forum vil arbejde for, at en eller flere anbefalinger realiseres. Der er nogle løsninger, som skal løses regionalt, mens andre bedst kan løses af kommuner, virksomheder, institutioner m.fl.


Anbefalinger og opfølgning

Udvalg for regional udvikling drøfter medio 2023 anbefalingerne fra de første to regionalpolitiske fora og indstiller til regionsrådet, hvilke anbefalinger Region Midtjylland skal implementere. Nogle af anbefalinger kan potentielt efterfølgende indgå i den regionale budgetproces, så der sikres sammenhæng mellem politiske prioriteringer og bevillinger.


Administrationen implementerer anbefalinger fra de respektive regionalpolitiske fora, der godkendes i regionsrådet i fase 4. Opfølgningen sker løbende i forbindelse med aktivitets- og økonomiopfølgning.


Arbejdet med udviklingsstrategien koordineres med regionsrådets arbejde med en styrende politisk ambition.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at revision af regional udviklingsstrategi 2019-2030 godkendes, og


at proces- og tidsplan for revision af den regionale udviklingsstrategi godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at revision af regional udviklingsstrategi 2019-2030 godkendes, og


at proces- og tidsplan for revision af den regionale udviklingsstrategi godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-76-2-20

14. Ansøgninger om råstofindvinding uden for råstofgraveområder

Resume

Region Midtjylland har modtaget syv ansøgninger om råstofindvinding, hvor hele eller dele af det ansøgte areal ligger uden for råstofgraveområderne i den vedtagne råstofplan. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til videre sagsbehandling af ansøgninger uden for råstofgraveområderne. Administrationen indstiller, at ansøgningerne Nim S, Asklev, Finderup Øst, Lille Hjøllund og Hammershøj NV godkendes, idet der er tale om forholdsvis små arealer på op til 3 hektar, der ligger i forbindelse med allerede udlagte råstofgraveområder. Administrationen indstiller endvidere, at der gives afslag til ansøgningerne Skave og Tirstrup Ø, idet områderne blandt andet er selvstændigt beliggende, uden at være direkte forbundet til udlagte råstofgraveområder.

Forretningsudvalget indstiller,

at ansøgningerne Nim S, Asklev, Finderup Øst, Lille Hjøllund og Hammershøj NV godkendes, og at administrationen derfor kan fortsætte sagsbehandlingen af ansøgningerne, og


at der gives afslag til ansøgningerne Skave og Tirstrup Ø.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har modtaget i alt syv ansøgninger om råstofindvinding, hvor hele eller dele af det ansøgte areal ligger uden for råstofgraveområderne.


Seks ud af syv ansøgninger (Nim S, Asklev, Lille Hjøllund, Finderup Øst, Skave og Tirstrup Ø) har været udlagt som råstofgraveområder i Råstofplan 2016. Råstofgraveområderne blev derefter udtaget i Råstofplan 2020.


Administrationen har ved udtagelsen af de seks råstofgraveområder vejledt ud fra den daværende retspraksis, som har været, at det er ansøgningstidspunktet, som er gældende for, om der kan gives tilladelse til råstofindvinding.


Retspraksis er siden blevet ændret i november 2021 af Kammeradvokaten. Den nye retspraksis betyder, at regionen skal træffe afgørelse om tilladelse til råstofindvinding ud fra afgørelsestidspunktet. Det betyder, at alle ansøgninger skal behandles som ansøgninger uden for råstofgraveområderne.


Behandling af ansøgninger uden for råstofgraveområder

Der kan gives tilladelse til den videre sagsbehandling af ansøgninger uden for råstofgraveområder i særlige tilfælde, såfremt samfundsmæssige interesser taler for det, og når hensynet til miljøet og den øvrige planlægning ikke taler imod. Endvidere kan der ske mindre justeringer af råstoftilladelser i forhold til graveområdernes afgrænsning, hvis det betyder en bedre udnyttelse af råstofforekomsten eller en bedre efterbehandling af området. Det er alle forhold, der kan lægges til grund for en tilladelse til råstofindvinding, ifølge retningslinje 2 i råstofplanen.


Administrationen vurderer, at der med afsæt i ovenstående kan gives tilladelse til den videre sagsbehandling for fem ansøgninger, mens der gives afslag på to ansøgninger.


Ansøgninger indstillet til videre sagsbehandling

1) Nim S

Matr.nr. 25a og 30d Nim By, Nim

Horsens Kommune

2) Asklev

Matr. nr. 1a og 1u Hjortsballe By, Them

Silkeborg Kommune

3) Lille Hjøllund

Matr. nr. 2m Nr. Gludsted, Ejstrup

Ikast-Brande Kommune

4) Finderup Øst

Matr. nr. 3m Ø. Finderup Gde., Hanning

Ringkøbing-Skjern Kommune

5) Hammershøj NV

Matr.nr. 1b, 2z og 4cg Kvorning By, Kvorning

Viborg Kommune


Ansøgninger indstillet til afslag

6) Skave

Matr. nr. 16k, 16m og 16f Den mellemste Del, Borbjerg

Holstebro Kommune

7) Tirstrup Ø

Matr. nr. 19c og 33d Hyllested By, Hyllested

Syddjurs Kommune


I det følgende præsenteres administrationens vurderinger af ovenstående ansøgninger. Supplerende oplysninger for ansøgninger samt oversigtskort over indvindingsområderne fremgår af vedlagte bilag.


Ansøgninger indstillet til videre sagsbehandling

Ansøgningerne 1) Nim S, 2) Asklev og 4) Finderup Øst blev modtaget før den endelige vedtagelse af Råstofplan 2020, men så sent i planprocessen, at ændringer ikke længere var mulige. Der er for disse tre ansøgninger siden skabt mulighed for at indvinde kvalitetsmæssige gode råstoffer i sammenhæng med en igangværende råstofindvinding.


Ansøgningerne 3) Lille Hjøllund og 5) Hammershøj NV blev indsendt efter vedtagelse af Råstofplan 2020. De to ansøgninger drejer sig om meget små arealer, der ligger i forbindelse med allerede udlagte råstofgraveområder. Administrationen vurderer, at indvinding inden for disse arealer vil sikre, at ressourcen udnyttes bedre og med mindst mulig påvirkning af omgivelserne.


Der er for alle fem ansøgninger tale om forholdsvis små arealer på op til 3 hektar, hvor indvinding af råstoffer forventes at kunne afsluttes inden for få år. Der er endvidere helt særlige omstændigheder, hvor der er indvindingsmæssige og/eller miljømæssige fordele ved det ansøgte. Der er desuden ikke fundet væsentlige miljømæssige eller planmæssige interesser, der taler imod en videre sagsbehandling med henblik på at meddele tilladelse til det ansøgte.


Ansøgninger indstillet til afslag

Råstofgraveområderne blev udlagt i amternes tid. Regionen har ikke tidligere fået henvendelse vedr. råstofindvinding på arealerne. Regionen har heller ingen kortlægningsdata på, hvor god råstofkvaliteten er i disse områder, og der er rigeligt udlagt i områderne til at dække minimum 12 år. I forbindelse med den politiske behandling af Råstofplan 2020, blev administrationen bedt om at vurdere behovet for arealudlægning af råstofgraveområderne med særlig vægt på hensynet til naboer og lodsejere i forhold til behovet i samfundsmæssige behov og den geografiske råstofressourcefordeling i regionen.


De ansøgte arealer ved 6) Skave og 7) Tirstrup er selvstændigt beliggende, uden at være direkte forbundet til udlagte råstofgraveområder eller igangværende råstofindvinding.


Det gælder desuden for begge ansøgninger, at de ansøgte arealer har et ikke ubetydeligt omfang på henholdsvis 14,4 og 18 hektar. Administrationen vurderer, at tilladelse til indvinding af råstoffer på arealer af denne størrelse og beliggenhed kun kan meddeles inden for de udlagte råstofgraveområder, hvor miljø- og planmæssige forhold er behandlet i forbindelse med vedtagelse af en råstofplan.


Administrationens indstilling er, at der ikke er samfundsmæssige interesser, der taler for en råstofindvinding uden for råstofgraveområderne, i hverken Skave eller Tirstrup. Hverken lodsejere eller ansøgere er fremkommet med supplerende oplysninger i deres udtalelser, som begrunder en behandling efter retningslinje 2 i Råstofplan 2020.


Der er ved ansøgningen i Skave samtidig søgt om tilladelse til råstofindvinding på to andre områder, der ligger i et udlagt graveområde i Råstofplan 2020. Disse to områder vil blive behandlet efter almindelig administrationspraksis med henblik på, at regionen giver tilladelse til råstofindvinding.


Det gælder for både Skave og Tirstrup, at lodsejerne eller indvinderne kan foreslå, at områderne bliver udlagt igen i den næste råstofplan (formentlig Råstofplan 2024). Hvis områderne udlægges i den næste råstofplan, kan der igen søges om tilladelse til råstofindvinding på arealerne, hvorefter regionen vil behandle ansøgningen efter almindelig administrationspraksis (tilladelse til råstofindvinding).


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at ansøgningerne Nim S, Asklev, Finderup Øst, Lille Hjøllund og Hammershøj NV godkendes, og at administrationen derfor kan fortsætte sagsbehandlingen af ansøgningerne, og


at der gives afslag til ansøgningerne Skave og Tirstrup Ø.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at ansøgningerne Nim S, Asklev, Finderup Øst, Lille Hjøllund og Hammershøj NV godkendes, og at administrationen derfor kan fortsætte sagsbehandlingen af ansøgningerne, og


at der gives afslag til ansøgningerne Skave og Tirstrup Ø.


Arne Lægaard stemte imod, at der gives afslag til ansøgningen fra Skave.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-2-22

15. Handlingsplan for kulturområdet 2022

Resume

Regionsrådet vedtog i juni 2020 Kulturpolitik 2020-2024. Kulturpolitikken udmøntes gennem årlige handleplaner, som beskriver de konkrete indsatser, der gennemføres for at realisere politikkens målsætninger. Det indstilles, at den vedlagte handlingsplan for kulturområdet 2022 godkendes.

Forretningsudvalget indstiller,

at handlingsplan for kulturområdet 2022 godkendes.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionens rolle på kulturområdet er bl.a. at bringe aktører sammen og understøtte netværk og videndeling. Region Midtjylland var sammen med de 19 midtjyske kommuner Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Det tætte samarbejde med kulturaktører og kommuner lever nu videre i samarbejdet Europæisk Kulturregion. Det har været med til at give kulturen et løft i hele regionen.


Handlingsplan for kulturområdet 2022

Regionsrådet vedtog i juni 2020 Kulturpolitik 2020-2024. Den regionale kulturpolitik består af to overordnede mål om et mangfoldigt og varieret kulturliv for alle samt et kompetent kulturliv i udvikling. Handlingsplan 2022 beskriver de konkrete indsatser, der gennemføres for at realisere politikkens målsætninger inden for nedenstående fem strategiske indsatsområder. Handlingsplanen er vedlagt som bilag.


Regionalt kultursamarbejde

Det regionale samarbejde med kommunerne i Europæisk Kulturregion udgør en central del af indsatsområdet. Samarbejdet vil i 2022 bl.a. skabe mulighed for større internationalisering af det midtjyske kulturliv, samle kulturpolitikere til Kulturforum, som er Europæisk Kulturregions årlige politiske topmøde, og forbedre de midtjyske kulturaktørers udviklingsvilkår gennem Midtjysk Kulturakademi.


Udvikling og eksperimenter

Hovedparten af de regionale kulturudviklingsmidler vil i lighed med tidligere år blive anvendt som støtte og tilskud til nye regionale udviklingsprojekter. Det sker via den regionale kulturudviklingspulje, som i år særligt målrettes større udviklingsprojekter og mindre udviklingsprojekter. Der er i år afsat i alt 8,7 mio. kr. til kulturpuljen, jf. nedenstående tabel, som er fordelt på to ansøgningsrunder (forår/efterår). Regionsrådet forelægges udmøntningen af kulturudviklingspuljens første ansøgningsrunde til maj.


Der er desuden reserveret 500.000 kr. til fortsat understøttelse af Den Jyske Kunstfond under Slots- og Kulturstyrelsen. Videreførelsen af denne indsats behandles i en separat sag på nærværende dagsorden.


Kultur og sundhed

De igangværende regionale indsatser og internationale projekter på kultur- og sundhedsområdet videreføres i 2022. Muligheden for at etablere et udviklingscenter for kultur som sundhedsfremme i Region Midtjylland undersøges med afsæt i, at centret kan fungere som videnscenter og hjælpe med udbredelsen af praksisnære løsninger.


Kultur og landdistrikter

Region Midtjylland har sammen med to andre vestdanske regioner og Slots- og Kulturstyrelsen deltaget i forskningsprojektet "Kulturens betydning for bæredygtig landdistriktsudvikling". Resultaterne omsættes i 2022 til konkrete anbefalinger, og der afvikles bl.a. et kursusforløb for kulturkonsulenter med det formål at styrke deres arbejde med at understøtte de unges involvering i kulturen på landet.


Børne- og ungekultur

Regionens kulturindsats vil i 2022 have særligt fokus på de unge, som er en vigtig målgruppe på tværs af de øvrige aktiviteter i handlingsplanen. Herudover arbejdes der bl.a. med at udnytte nye projekt- og støttemuligheder som følge af EU-Kommissionens udnævnelse af 2022 som "Det Europæiske Ungdomsår".


Økonomi

Regionsrådet udmøntede i december 2021 kulturpuljen 2022. I den forbindelse bevilgede regionsrådet 14,478 mio. kr. til kulturudviklingsmidler. I nedenstående tabel fremgår de enkelte prioriteringer inden for kulturudviklingsmidlerne, som regionsrådet bevilgede i december 2021.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at handlingsplan for kulturområdet 2022 godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at handlingsplan for kulturområdet 2022 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Nye Borgerlige stemte imod med følgende begrundelse: "Nye Borgerlige er optaget af, hvad er kerneydelser, hvad er ikke. Nye borgerlige vil gerne give plads til kunst og kunstnere i det offentlige rum. Vi vil gerne give plads på vores vægge og arealer i øvrigt. Give kunstnere mulighed for at reklamere for deres kunst til glædelig gavn for borgerne - men det offentlige og offentlige midler skal fylde mindre."


Louise Høeg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet udmøntede den 1. december 2021 kulturpuljen, som sammenfatter de disponeringer, der på kulturområdet udmøntes henholdsvis gennem kulturudviklingsmidler til strategiske indsatser, en kulturprojektpulje, en eventpulje og gennem en kultur- og sundhedspulje.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-18

16. Den Jyske Kunstfond 2022-2025

Resume

Region Midtjylland har medfinansieret Den Jyske Kunstfond i perioden 2019-2021. Fondens formål er at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder. Kulturministeriet viderefører Den Jyske Kunstfond og indbyder regionerne til at bidrage til medfinansieringen i lighed med tidligere. Det indebærer bl.a. en reservering af midler i den kommende periode 2022-2025 samt udpegning af et uafhængigt medlem til bestyrelsen.

Forretningsudvalget indstiller,

at Kulturstyrelsens evaluering af Den Jyske Kunstfond tages til efterretning,


at der udmøntes et tilskud til Den Jyske Kunstfond på 0,5 mio. kr. i 2022 fra de regionale kulturudviklingsmidler under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter',


at der reserveres 0,5 mio. kr. for årene 2023, 2024 og 2025 til Den Jyske Kunstfond under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter',


at regionsrådet bemyndiger udvalg for regional udvikling til efter forslag fra administrationen at indstille en kandidat af hvert køn fra det udøvende kunstfaglige miljø i regionen til Den Jyske Kunstfonds bestyrelse.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

De Regionale Kunstfonde (Øernes Kunstfond og Den Jyske Kunstfond) er med finanslovsaftalen for 2022 blevet videreført i perioden 2022-2025 med en årlig statslig bevilling på 2,7 mio. kr.


Fondenes hovedformål er at styrke udvikling af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder i fondenes geografiske områder. Fondene har i særlig grad fokus på, at kunststøtten når ud i hele Danmark. På den måde hjælper fondene med at skabe en geografisk balance i kulturlivet.


Region Midtjylland har i 2020-2021 medfinansieret fonden med 1,05 mio. kr. Kulturaktører i regionen har i denne periode modtaget tilskud fra fonden på samlet 3,8 mio. kr.


Evaluering af Den Jyske Kunstfond

Regionsrådet besluttede i marts 2021 at opfordre Slots- og Kulturstyrelsen til at gennemføre en evaluering af Den Jyske Kunstfond i forbindelse med udmøntningen af tilskuddet til fonden. Evalueringen er nu gennemført. Det fremgår i evalueringen, at bestyrelserne og de adspurgte tilskudsmodtagere har udtrykt stor tilfredshed med ordningen. Til gengæld vurderes kendskabet til fonden og antallet af ansøgninger at være relativt lav. Region Midtjylland er derfor sammen med Region Nordjylland og Region Syddanmark i dialog med Kulturstyrelsen omkring et tættere samarbejde. Formålet er at styrke kendskabet til fonden og at sikre større synergi med regionale indsatser på kulturområdet.


Udpegning af bestyrelsesmedlemmer

Kommissoriet for de regionale kunstfonde giver officielle samarbejdspartnere, som yder medfinansiering til fondene på minimum 0,5 mio. kr. årligt, mulighed for at udpege et uafhængigt medlem til bestyrelsen jf. det vedlagte kommissorium.


Medlemmet skal besidde kompetence og erfaring inden for lokal kunstproduktion og kulturel deltagelse samt indgående kendskab til projektudvikling og tværfaglige samarbejder mellem kulturaktører, kunstmiljøer og lokale partnere, jf. kommissoriet. Det foreslås i forlængelse heraf, at regionsrådet bemyndiger udvalget for regional udvikling til efter forslag fra administrationen at indstille en kandidat af hvert køn fra det udøvende kunstfaglige miljø i regionen til Den Jyske Kunstfonds bestyrelse.


Økonomi

Regionsrådet reserverede i december 2021 0,5 mio. kr. af de regionale kulturudviklingsmidler under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' til Den Jyske Kunstfond i 2022. Det indstilles, at de reserverede midler udmøntes som tilskud til Den Jyske Kunstfond. Desuden indstilles det, at der årligt reserveres 0,5 mio. kr. i 2023-2025 til Den Jyske Kunstfond under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter'.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Kulturstyrelsens evaluering af Den Jyske Kunstfond tages til efterretning,


at der udmøntes et tilskud til Den Jyske Kunstfond på 0,5 mio. kr. i 2022 fra de regionale kulturudviklingsmidler under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter',


at der reserveres 0,5 mio. kr. for årene 2023, 2024 og 2025 til Den Jyske Kunstfond under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter',


at regionsrådet bemyndiger udvalg for regional udvikling til efter forslag fra administrationen at indstille en kandidat af hvert køn fra det udøvende kunstfaglige miljø i regionen til Den Jyske Kunstfonds bestyrelse.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Kulturstyrelsens evaluering af Den Jyske Kunstfond tages til efterretning,


at der udmøntes et tilskud til Den Jyske Kunstfond på 0,5 mio. kr. i 2022 fra de regionale kulturudviklingsmidler under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter',


at der reserveres 0,5 mio. kr. for årene 2023, 2024 og 2025 til Den Jyske Kunstfond under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter',


at regionsrådet bemyndiger udvalg for regional udvikling til efter forslag fra administrationen at indstille en kandidat af hvert køn fra det udøvende kunstfaglige miljø i regionen til Den Jyske Kunstfonds bestyrelse.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Nye Borgerlige stemte imod, da partiet ikke længere ønsker at støtte Statens Kunstfond.


Louise Høeg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede i marts 2021 at opfordre Slots- og Kulturstyrelsen til at gennemføre en evaluering af Den Jyske Kunstfond i forbindelse med udmøntningen af tilskuddet på 0,5 mio. kr. til fonden i 2021.


Regionsrådet reserverede et tilskud på 0,5 mio. kr. fra de regionale kulturudviklingsmidler 2022 til senere bevilling som tilskud til Den Jyske Kunstfond på mødet den 1. december 2021.


Regionsrådet indstillede den 27. januar 2019 regionsrådsmedlemmerne Flemming Knudsen og Dorte West til bestyrelsen, hvorefter Dorte West blev udpeget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-14-17

17. Status på målbilledet på sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland arbejder for at fremme borgernes mulighed for sundhed, og visionen er et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en målsætning om et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Visionen udmøntes i tre strategispor og otte mål. De tre strategispor er: 1) den bedste kvalitet - hver gang på den rigtige måde, 2) sammenhæng og lighed i sundhed og 3) et mere effektivt sundhedsvæsen.


De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter desuden rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet (som blev aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i foråret 2016). Region Midtjyllands målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Der er aftalt, at der følges op på udviklingen for de enkelte indikatorer hvert kvartal.


Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges der hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Fokusindikatorerne gældende for 2021-2022 blev besluttet på regionsrådsmødet i januar 2021. Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.


Sidste år udpegede regionsrådet følgende fokusindikatorer, der gælder i perioden 2021-2022:

  • Akutte genindlæggelser
  • Forebyggelige indlæggelser
  • Kvalitetsmål fra udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser (hoftenære lårbensbrud)
  • Udredningsret
  • Kræftpakker
  • Bæltefikseringer
  • Patientinddragelse.


Data er opgjort til og med 4. kvartal 2021. Det skal bemærkes, at nogle af resultaterne er betydeligt påvirket af COVID-pandemien, især 2. og 4. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten.


Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne.


Akutte genindlæggelser

Indikatoren angiver andelen af akutte indlæggelser, som sker tidligst fire timer og senest 30 dage efter udskrivning fra sygehus. Andelen af genindlæggelser har været stabil i det seneste kvartal på regionsniveau. På de somatiske hospitaler ligger andelen af akutte genindlæggelser stabilt omkring 10-15 %. I psykiatrien er der en væsentligt højere andel af genindlæggelser, men psykiatrien arbejder systematisk på at få nedbragt antallet af genindlæggelser. Det skal bemærkes, at genindlæggelser i psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.


Forebyggelige indlæggelser

Forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre. Antallet af forebyggelige indlæggelser var kraftigt faldende i 2020 og start 2021. I både 3. og 4. kvartal 2021 har der været en stigende tendens, i takt med at samfundet er blevet åbnet mere op. Denne stigning har særligt været drevet af flere indlæggelser som følge af luftvejssygdomme.


Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud.


De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt 30-dages dødeligheden efter operation.


I 4. kvartal 2021 blev 84,1 % af patienterne på regionsniveau set af en speciallæge indenfor 4 timer, og den faglige standard på 90 % er således ikke opfyldt i perioden.


Både på regions- og hospitalsniveau har der været en stigende andel af patienter med hoftenære lårbrud, der efter operationen er blevet mobiliseret inden for 24 timer. I 4. kvartal 2021 blev 87,9 % af patienterne mobiliseret inden for 24 timer. Dog er den faglige standard på 90 % ikke opfyldt. På Regionshospitalet Horsens har der over en længere periode været en positiv udvikling, hvilket i målbilledrapporten er illustreret med en grøn pil. På Aarhus Universitetshospital arbejdes der på at sikre rettidig mobilisering af de patienter, som opholder sig i låneseng, dvs. en seng hvor patienten fysisk befinder sig på anden afdeling end stamafdelingen.


Andelen af patienter, som dør efter en hofteoperation i Region Midtjylland, har i længere tid svinget lige omkring 10 %. Region Midtjylland ligger i 4. kvartal 2021 på 12,1 % og overholder således ikke den faglige standard (på 8 %) på regionsniveau. Det fremgår af bilaget, at der er ganske store udsving i 30-dages dødeligheden på hospitalsniveau.


Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som er et nationalt netværk af eksperter, der har arbejdet med kvalitetsforbedringer indenfor området. Der er ikke sket den forventede positive udvikling på de tre indikatorer i den periode, hvor de har været udpeget som fokusindikatorer. Der arbejdes derfor fortsat med de indsatser, der blev igangsat i forbindelse med lærings- og kvalitetsteamet.


I forlængelse af hospitalsudvalgets behandling af punktet, er der vedlagt et ekstra bilag, der giver en uddybende beskrivelse vedrørende fokusindikatorer knyttet til hoftenære lårbensbrud, herunder udviklingen i 30-dages dødeligheden efter operation samt andelen af patienterne, der er set af speciallæge inden for 4 timer.


Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres har været aftagende i de seneste to år. I 4. kvartal 2021 blev 91 unikke patienter bæltefikseret en eller flere gange, hvilket skal sammenholdes med, at gennemsnittet pr. kvartal i 2020 var lidt over 100 unikke patienter. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget desuden vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.


Psykiatrien arbejder vedvarende for at forebygge brugen af tvang og begrænse anvendelsen til et absolut minimum. Da forebyggelse af tvang er meget kompleks, arbejdes der på flere fronter, og hver afdeling har sin egen handleplan. Der er en stigende erkendelse af, at forebyggelse af tvang er en tværsektoriel opgave, som kræver et styrket samarbejde på tværs af psykiatrien, kommuner, bosteder m.fl. Der er derfor etableret et nationalt 'Lærings- og kvalitetsteam for forebyggelse af tvang', hvor Region Midtjylland er repræsenteret med to forbedringsteams. De to teams arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder de tværsektorielle planer, netværksmøder og samarbejdet med den enkelte patient. Formålet er at undgå tvangsindlæggelse.


Kompetencemæssigt er der udviklet et nyt e-læringsprogram, som skal implementeres i 2022. Programmet introducerer nye medarbejdere til psykiatriens konfliktforebyggende kultur og samarbejdende patienttilgang.


Udredningsret

I perioden op til COVID-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Opgørelsen af den korrigerede udredningsret fraregner ventetid, der enten skyldes faglige hensyn eller patientens eget ønske. Som følge af COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler blev det besluttet at suspendere retten til udredning indenfor 30 dage i 2020 og starten af 2021. Ligeledes blev patientrettighederne igen suspenderet den 20. december 2021 og genindført den 20. januar 2022. I perioderne, hvor udredningsretten har været suspenderet, er både ventende og nyhenviste patienter blevet prioriteret ud fra sygdommens alvorlighed og ikke efter, hvornår de er henvist.


Dette er forklaringen på udviklingen i løbet af 2020, hvor andelen af patienter, der blev udredt eller modtog en relevant udredningsplan inden for 30 dage, faldt til omkring 60-70 % i Region Midtjylland. Da der fortsat afvikles udskudte aktiviteter, påvirker det den gennemsnitlige ventetid til udredning og behandling i negativ retning.


Samlet for regionen har der været en stigning i overholdelsen af den korrigerede udredningsret i 4. kvartal 2021.


På Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers ses en stigning i overholdelsen af den korrigerede udredningsret i 4. kvartal 2021. For Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Vest er overholdelsen uændret. I psykiatrien ses et fald overholdelsen i 4. kvartal 2021.


Kræftpakker

På trods af COVID-19-pandemien var andelen af kræftpakkeforløb, der blev gennemført indenfor tidsfristerne, relativt stabil i 2020 og i starten af 2021. Der er dog fortsat udfordringer med at overholde forløbstiderne ved lunge- og brystkræft. Dette er samtidig nogle af de kræftpakker, som har flest patientforløb, og det trækker derfor den samlede målopfyldelse ned. I 4. kvartal 2021 ligger den samlede målopfyldelse på 81,3 %. Direktionen afholder faste taskforce-møder med hospitalerne med henblik på at aftale indsatser, som kan fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau.


Patientinddragelse

Som det ses af målbilledrapporten, har andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, været stigende i perioden mellem 2014 og 2020. I 2021 er patientinddragelsen steget på de fleste af de somatiske hospitaler, mens det er faldet en smule i psykiatrien.


Bemærk, at Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) ikke blev gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. I 2021 er der kommet løbende LUP-undersøgelser med månedlige resultater. I løbet af 2022 vil der derfor indgå månedlige data for patientinddragelse og -tilfredshed i målbilledet.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Lone Langballe og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.


Lone Dybdal, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet behandlede den 15. december 2021 seneste status på målbilledet på sundhedsområdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-17

18. Status på målbilledet for socialområdet

Resume

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for det regionale socialområde. Regionsrådet godkendte på mødet den 15. december 2021 en ny indikator (personaleomsætning) samt udskiftning af en indikator om andelen af sundhedsfagligt personale. De nye indikatorer er indarbejdet i denne målbilledrapport.

Forretningsudvalget indstiller,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området. Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.


Målbilledrapporten baserer sig på i alt 14 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed i dag ikke er indikatorer. Når nye data bliver tilgængelige, og der er udviklet nye indikatorer i samarbejde med psykiatri- og socialudvalget, vil de blive forelagt regionsrådet.


Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.


Målbilledet for 4. kvartal 2021

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering i data. Således kommenteres indikatorer baseret på årsdata ikke for nærværende.


En kommentering af indikatorerne er struktureret efter målene i socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, fremgår ikke.


Det har desværre ikke været muligt at trække retvisende data for indikatoren "Andel vikartimer". Den indgår derfor ikke i afrapporteringen denne gang.


Høj faglighed i indsatsen

Andel faglært pædagogisk personale har ligget overordnet stabilt de seneste 24 måneder, og der er ikke nogen tendens i op- eller nedadgående retning. Der opleves fortsat væsentlige udfordringer med at rekruttere fagligt personale. Der er ledelsesmæssig fokus på situationen, herunder fastholdelse af eksisterende personale, og der er iværksat et arbejde med en handlingsplan i forhold til rekruttering og fastholdelse.


På indikatoren Andel sundhedsfagligt personale har der været en lille, men signifikant stigning, så andelen nu ligger på ca. 24 %.


For indikatoren Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen er antallet af opgaver forsat på 17. Socialområdet i Region Midtjylland har vundet en række nye VISO-udbud med kontraktstart i 2. kvartal 2022. De vil derfor først indgå i målbilledet senere i 2022.


Høj sikkerhed

For dette mål er indikatoren Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser. Det har ligget nogenlunde stabilt over de sidste 6 måneder.


Kommunernes foretrukne eksterne valg

For indikatoren Årligt forbrug af døgnpladser på socialområdet viser tallene et marginalt fald i forbruget fra 2020 til 2021 på 0,2 %.


Indikatoren Udviklingen i antal kommuner, som socialområdet i Region Midtjylland leverer ydelser til, ligger i 2021 stabilt sammenlignet med tidligere år.


God økonomi og relevant aktivitet

I 2021 har belægningen været let stigende i starten af året og let faldende i slutningen af året, hvilket betragtes som normale udsving.


Indikatoren Samlet sygefravær har været stabil med de udsving, der normalt opleves vedrørende sygefravær.


Indikatoren Årsresultat viser, at Socialområdet kom ud af 2021 med et resultat på 26,9 mio. kr., inklusive akkumuleret overskud fra 2020 på 36,1 mio. kr. Det betyder, at driftsresultatet for 2021 var på -9,2 mio. kr. i 2021, hvilket har været intentionen, idet socialområdet ikke bør akkumulere alt for stort overskud af midler, som stammer fra takstindtægter fra kommunerne. Socialområdet har i 2021 derfor styret efter at bringe midler i anvendelse til gavn for kvaliteten af de tilbud, som regionen driver efter aftale med kommunerne.


Status på udviklingen af supplerende indikatorer samt opdatering af data fra kommuneundersøgelserne

De første data fra den nye brugerundersøgelse "Ordet er dit" er ved at blive indhentet. På den baggrund vil der i samarbejde med psykiatri- og socialudvalget blive udviklet én eller flere nye indikatorer i 2022.


Kommuneundersøgelserne er ikke blevet gennemført for 2020 grundet COVID-19, men er ved at blive lavet for 2021. Det betyder, at de indikatorer, der baserer sig på kommuneundersøgelserne, ikke vil blive opdateret med 2020 tal. I løbet af 2022 vil de derimod blive opdateret med 2021-tal.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.


Lone Dybdal og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg, Ulla Holm og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-4-20

19. Orientering om model for afvikling af udsat hospitalsaktivitet i 2022

Resume

Der præsenteres et oprids af modellen for afvikling af udsatte aktiviteter, som regionsrådet godkendte i 2021. Modellen for afvikling af udsat aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskekonflikt er grundlæggende videreført i 2022.


Herudover orienteres om arbejdet med at udvikle et nyt værktøj til opgørelse af antallet af ventende patienter.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om model for afvikling af udsat aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskekonflikt i 2022 tages til efterretning, og


at orientering om arbejdet med at udvikle et nyt værktøj til opgørelse af antal ventende patienter tages til efterretning.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som følge af COVID-19-epidemien og sygeplejerskekonflikten er der behov for afvikling af udsatte aktiviteter i sundhedsvæsenet. De udsatte aktiviteter kan afvikles på hospitaler, privathospitaler eller hos praktiserende speciallæger. Regeringen har tilkendegivet, at udgifter vedrørende COVID-19 og relaterede ekstraudgifter som følge af epidemien også i 2022 vil blive finansieret af staten. Region Midtjylland har tidligere vurderet, at der ved udgangen af 2021 var et efterslæb på ca. 20.000 operationer, og at efterslæbet kunne vokse op til ca. 23.000 operationer ved udgangen af 1. kvartal 2022, svarende til ca. en måneds aktivitet. Vurderingen var tilsvarende, at der ville være et stort antal udsatte ambulante besøg.


Som opfølgning herpå godkendte regionsrådet i 2021 en model for afvikling af udsatte aktiviteter som følge af COVID-19-epidemien og sygeplejerskekonflikten.


Model for afvikling af udskudt aktivitet

Den model for afvikling af udskudte aktiviteter som følge af COVID-19-epidemien og sygeplejerskekonflikten på hospitalerne, som blev udarbejdet i 2021, videreføres i 2022. Behovet for afvikling af udsatte aktiviteter forventes således at fortsætte hele 2022.


Den konkrete model for afvikling af udsat hospitalsaktivitet i 2022

Kort opridset indebærer modellen, at hospitalerne søger om midler til konkrete projekter for afvikling af udsat hospitalsaktivitet i 2022. Disse bliver finansieret ved, at hospitalerne sidst på året tilføres midler dedikeret til de udsatte aktiviteter. De udsatte aktiviteter, der finansieres indenfor modellen, er udsættelser, der skyldes reduceringer i hospitalernes elektive behandlingskapacitet som følge af COVID-19-beredskabet og sygeplejerskekonflikten, eller at søgningen til tilbuddet har været vigende grundet nedlukning af samfundet, da der inden for nogle områder er konstateret et fald i henvisninger til hospitalerne. Forudsætningen for, at hospitalerne kan modtage midler, er, at der redegøres for, hvilken aktivitet der skal afvikles, hvordan det vil foregå, og hvordan der kan følges op. Af hensyn til administrationen af disse projekter indføres der i 2022 en beløbsgrænse for projekterne på minimum 50.000 kr.


Finansiering, løbende opfølgning og aktivitet på privathospitaler

Midlerne forventes kompenseret af staten og skal derfor ikke reserveres af regionens budget, men der skal til stadighed være overblik over, hvor mange midler der forventes udmøntet til hospitalerne vedrørende udsat aktivitet. Administrationen følger løbende op på, hvor mange midler der forventes udmøntet. Der er stor opmærksomhed på, at der i dialogen og konkrete forhold om både målsætninger og i opfølgning skal være smidighed og plads til tilpasninger. Det understreges samtidig, at forventningen er, at kriteriet for at opnå statslig kompensation er, at der foreligger dokumentation for afvikling af udsatte aktiviteter. Modellen vurderes på samme tid at være tilstrækkelig fleksibel og at kunne håndtere de forventede krav om dokumentation for at få statslig kompensation for midlerne.


Modellen og dermed behovet for afvikling af udsatte aktiviteter som følge af COVID-19-epidemien og sygeplejerskekonflikten forventes at fortsætte hele 2022. Hospitalerne arbejder aktuelt med flere forskellige projekter, fx urinvejskirurgiske operationer, udredning af rygpatienter, ambulante besøg på hjertesygdomme. Mulighed for afvikling afhænger også af udvikling i COVID-19-epidemien, tilgængelige personaleressourcer, herunder personalets overskud til at udføre ekstraarbejde.


Af hensyn til afvikling af udsatte aktiviteter på privathospitaler videreføres det, at forbruget vedrørende de decentrale budgetansvar på privathospitaler er fastlåst til et normalt år (2018) for derved at give hospitalerne fri adgang til at bruge privathospitalerne til afvikling af aktiviteter. Ordningen kan opsiges med to måneders varsel og videreføres derefter kvartalsvist.


Den fremadrettede opfølgning på udsatte aktiviteter i Region Midtjylland

Regionsrådet er flere gange i forbindelse med udbruddet af COVID-19 og senest i december 2021 blevet orienteret om udviklingen i udsatte aktiviteter. Det er som tidligere nævnt vurderet, at der ved udgangen af 2021 var et efterslæb på ca. 20.000 operationer, og at efterslæbet kan vokse op til ca. 23.000 operationer ved udgangen af 1. kvartal 2022, svarende til ca. en måneds aktivitet. Vurderingen var tilsvarende, at der ville være et stort antal udsatte ambulante besøg.


Opgørelsen af udsatte aktiviteter er overvejende baseret på hospitalernes skøn og er behæftet med en betydelig usikkerhed. Det vurderes, at der er behov for, at antallet af udsatte aktiviteter fremadrettet kan opgøres på en mere præcis og systematiseret måde, således at regionen nemt og hurtigt kan tilgå oplysningerne. Den skønsmæssige vurdering af de udsatte aktiviteter er en administrativt omfattende opgave, som fra gang til gang kræver en betydelig arbejdsindsats på Region Midtjyllands hospitaler.


Den seneste udvikling på akutte aktiviteter m.m. betyder, at der kontinuerligt er et behov for at afrapportere på antallet af patienter, der venter på udredning og behandling i Region Midtjyllands hospitalsvæsen.


Konklusionen er, at der fortsat er et behov for at kunne svare bedre på spørgsmål omkring ventelister/ventende patienter, aktuelt i forhold til afvikling af udskudte aktiviteter og også vedvarende for at have et ledelsesmæssigt værktøj til opfølgning på efterspørgsel, kapacitet og udestående aktiviteter.


Værktøj til opfølgning på hospitalernes efterspørgsel og kapacitet

På ovenstående baggrund er der igangsat et arbejde med at udvikle et værktøj til fremadrettet opfølgning på hospitalernes efterspørgsel og kapacitet.


En systematiseret opgørelse af udsatte aktiviteter i Region Midtjylland kan baseres på data, som hospitalerne i dag indberetter til Landspatientregistret, som indeholder oplysninger om patienter, der har været i kontakt med det danske sygehusvæsen i forbindelse med fx undersøgelser eller behandlinger. Oplysningerne indberettes af sygehusene og beskriver eksempelvis hvornår og hvor patienten er blevet indlagt samt oplysninger om patientens diagnoser, undersøgelser, behandlinger, operationer m.m.


Opsætning af opfølgningsrapporter i Region Midtjyllands BI-portal kræver, at hvert hospital gennemgår de indberettede data for afdelingerne for at sikre, at indberetningerne er korrekte og viser de udsatte aktiviteter.


En opgørelse baseret på indberetninger i Landspatientregistret vil vise antallet af patienter, der er omfattet af retten til hurtig udredning eller behandlingsgarantien. Opgørelsen vil dermed ikke medtage patienter, der ikke er omfattet af disse patientrettigheder og dermed vil den ikke medtage kontrolpatienter og visse typer af screeningspatienter, som ikke er omfattet af maksimale ventetider. Opgaven med at indarbejde disse patienttyper i opgørelserne er en omfangsrig opgave, der bl.a. indebærer en kortlægning og muligvis øget ensretning af registreringspraksis.


Administrationen og hospitalerne vil først arbejde med at etablere et opfølgningsværktøj baseret på patientrettighederne og derefter arbejde videre med at indbefatte de øvrige ventende patienter i en systematiseret opgørelse af de udsatte aktiviteter.


Den første opgørelse baseret på patientrettighederne forventes at være færdig inden sommerferien 2022, hvorefter regionsrådet ventes at modtage første afrapportering i august/september 2022.


Det forventes desuden, at der i juni orienteres om en plan for, hvordan de enkelte hospitalsenheder håndterer afvikling af udsatte aktiviteter.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om model for afvikling af udsat aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskekonflikt i 2022 tages til efterretning, og


at orientering om arbejdet med at udvikle et nyt værktøj til opgørelse af antal ventende patienter tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om model for afvikling af udsat aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskekonflikt i 2022 tages til efterretning, og


at orientering om arbejdet med at udvikle et nyt værktøj til opgørelse af antal ventende patienter tages til efterretning.


Olav Nørgaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg, Ulla Holm og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021 en model for afvikling af udsatte aktiviteter, som grundlæggende er videreført i 2022.


Regionsrådet behandlede den 27. oktober 2021 en orientering om udsat aktivtet og scenarier i efteråret 2021.


Regionsrådet behandlede den 15. december 2021 en orientering om udsat aktivitet og scenarier for 1. kvartal 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-29-07

20. Orientering om helhedsplaner for Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Resume

Hospitalsenhed Midt har udarbejdet helhedsplaner for Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der nu fremlægges for regionsrådet. Helhedsplanerne belyser bygningsmassens overordnede tilstand, illustrerer de enkelte funktioners placering og udbredelse, belyser de bygnings- og rokademæssige tiltag, som allerede er besluttet og vedtaget til gennemførelse, samt beskriver de ønsker, som Hospitalsenhed Midt har til kommende bygnings- og rokademæssige tiltag.

Forretningsudvalget indstiller,

at helhedsplanerne for Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter tages til efterretning.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020 at fremrykke en række anlægsprojekter efter anmodning fra Regeringen og Danske Regioner for at holde hånden under dansk erhvervsliv under COVID-19-pandemien. I denne sag besluttede regionsrådet, at Hospitalsenhed Midt skulle udarbejde helhedsplaner for hospitalsmatriklerne i Skive, Viborg, Silkeborg og Hammel.


Hospitalsenhed Midt har nu udarbejdet en helhedsplan for henholdsvis Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Hammel Neurocenter. En helhedsplan for Regionshospitalet Silkeborg er under udarbejdelse og vil blive forelagt regionsrådet i løbet af 2022.


Helhedsplanerne belyser bygningsmassens overordnede tilstand, illustrerer de enkelte funktioners placering og udbredelse, belyser de bygnings- og rokademæssige tiltag, som allerede er besluttet og vedtaget til gennemførelse, samt beskriver de ønsker, som Hospitalsenhed Midt har til kommende bygnings- og rokademæssige tiltag.


I helhedsplanerne indgår anlægsprojekter, der vedrører sengestuer. Disse projekter indgår ligeledes i den regionale sengestueanalyse, der behandles på samme regionsrådsmøde.


Der træffes med fremlæggelsen af helhedsplanerne ikke beslutning om, hvorvidt de enkelte delprojekter skal prioriteres i kommende regionale investeringsplaner. Dette vil blive vurderet i det løbende investeringsplansarbejde.


De tre helhedsplaner er vedlagt.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at helhedsplanerne for Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter tages til efterretning.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at helhedsplanerne for Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter tages til efterretning.


Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg, Ulla Holm og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

21. Orientering om udviklingen i medicinforbruget i Region Midtjylland efter 4. kvartal i 2021

Resume

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i Region Midtjylland i 2021 både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicinen er faldet med 45,7 mio. kr. fra 2020 til 2021. Hospitalsmedicinen er steget med 144 mio. kr. i perioden. Der orienteres om baggrunden for udviklingen i medicinudgifterne.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af fx hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling.


Der gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i 2021. For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.


Beskrivelsen af udviklingen af tilskudsmedicin tager udgangspunkt i regnskabstal, hvor hele budgettet ligger centralt. Beskrivelsen af udviklingen for hospitalsmedicin tager ikke udgangspunkt i regnskabstal, men i stedet i apotekstal. Baggrunden for at bruge apotekstal, når det handler om hospitalsmedicin er flere tekniske forhold. Her er det primært det forhold, at en del af budget 2021 til hospitalsmedicin også indeholder beløb til at permanentgøre vækst i medicinudgifter i 2020 videre i 2021. Det bemærkes, at hospitalerne har et grundbudget til hospitalsmedicin. Det centrale budget til hospitalsmedicin skal blot finansiere vækst i udgifterne.


Tilskudsmedicin

Forbruget af tilskudsmedicin er faldet med 45,7 mio. kr. fra 2020 til 2021 (regnskabstal). I 2020 var forbruget 1.436,4 mio. kr., mens forbruget af tilskudsmedicin udgjorde 1.390,7 mio. kr. i 2021.


En helt central årsag til de faldende udgifter er COVID-19, hvilket har mindsket borgernes tilbøjelighed til at besøge lægen. Som konsekvens heraf ses et fald i antal patienter, der opstartes i medicinsk behandling eller henvises videre til yderligere udredning.


Udover COVID-19 er der også en række øvrige faktorer, der relaterer sig mere direkte til de enkelte lægemiddelområder, der har påvirket udviklingen i forbruget. Forbruget på diabeteslægemidler og blodfortyndende lægemidler er steget som følge af, at flere borgere sættes i behandling med (nye) dyrere lægemidler.


Dertil har der været betydelige prisfald på epilepsilægemidler, lægemidler til behandling af ADHD, antibiotika samt midler mod forhøjet blodtryk.


Hospitalsmedicin

Forbruget af hospitalsmedicin er steget med 144 mio. kr. fra 2020 til 2021 (apotekstal). I 2020 var forbruget 2.362 mio. kr., mens forbruget af hospitalsmedicin udgjorde 2.506 mio. kr. i 2021.


Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret en række anbefalinger fra Medicinrådet inden for flere terapiområder. Inden for nogle områder er der behandlet flere patienter og taget dyr medicin i brug, som erstatter billigere medicin. Det er sket i behandlingen af flere kræftsygdomme.


Der har også været en vækst i forbruget af medicin til immunterapi. Immunterapi er en behandlingsform, der anvendes til en bred vifte af forskellige kræftsygdomme, hvor immunterapi er medvirkende til at forbedre langtidsoverlevelsen for en del af patienterne. Immunterapi er ofte en mildere behandling end de alternativer, der ellers ville have været anvendt. Tidligere blev immunterapi anvendt senere i kræftforløbet. Gennem de seneste år har der været en tendens til, at det oftere anvendes tidligere i kræftforløbene til gavn for patienterne.


Et eksempel på et konkret kræftlægemiddel med et stigende forbrug er lægemidlet Revlimid. Her er forbruget steget med 15,6 mio. kr. i 2021. Det gives blandt andet i kombination med mange forskellige lægemidler til behandling af knoglemarvskræft. Væksten må ses som en følge af ændrede behandlingsformer, og at flere patienter er i behandling gennem længere tid end tidligere.


Udgiften til de 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med godt 64 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der som nævnt sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var ca. 812 mio. kr. i 2021, og det svarer til ca. 32 % af hele regionens forbrug af hospitalsmedicin.


Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.


Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.


Olav Nørgaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Lone Langballe og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg, Ulla Holm og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-92-21

22. Orientering om status på ansøgertal til gymnasierne i Region Midtjylland

Resume

Regionerne har i samarbejde med fordelingsudvalgene ansvar for elevfordelingen på de almene gymnasier og HF. Der var ansøgningsfrist til ungdomsuddannelserne den 15. marts 2022. Flere skoler har oplevet et faldende ansøgertal, mens nogle få skoler har haft et stigende ansøgertal fra 2021 til 2022. Generelt er der lidt færre, der har søgt det almene gymnasium, og lidt flere, der har søgt HF-uddannelsen, sammenlignet med sidste års ansøgertal. Det samlede overblik over ansøgertal er vedlagt som bilag.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om ansøgertal til gymnasierne i Region Midtjylland tages til efterretning.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådets kompetence og ansvar

Regionerne har ansvaret for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser med henblik på at sikre, at der findes et varieret udbud af uddannelsesmuligheder i hele regionen. Det er i forlængelse heraf regionsrådets opgave at indmelde den samlede optagelseskapacitet for de gymnasiale institutioner til Børne- og Undervisningsministeren. Optagelseskapaciteten bestemmer, hvor mange elever en uddannelsesinstitution må optage på en førsteårs-årgang.


Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der har den endelige kompetence til at fastsætte institutionernes kapacitet, herunder også til at fastlægge eventuelle kapacitetslofter. Hvis regionsrådet vurderer, at kapaciteten er for stor, kan det indstille til Børne- og Undervisningsministeren at lægge et loft over kapaciteten.


Regionsrådet indstillede i december 2021 kapaciteten for det almene gymnasium (STX) og HF til Børne- og Undervisningsministeren. Den indstillede kapacitet svarede til skolernes indmeldte kapacitet. Der var således ingen skoler, der fik pålagt kapacitetslofter.


Der er hvert år ca. 7.500 unge, der søger om optagelse på STX eller HF i Region Midtjylland. Langt de fleste kommer ind på deres 1. prioritet, men nogle institutioner, især i de større byer, får flere ansøgere, end de har kapacitet til. Omvendt er nogle af de mindre gymnasier uden for de større byer udfordrede af de faldende ungdomsårgange, og de risikerer at modtage for få ansøgninger til at sikre et varieret og bæredygtigt udbud.


Fordelingsudvalgenes kompetence

Regionsrådet har ikke yderligere beføjelser i forhold til at fastsætte eller regulere kapaciteten, når ansøgertallene er kendte. Denne kompetence ligger hos fordelingsudvalgene. Fordelingsudvalgene består af lederne fra de almene gymnasier og HF-uddannelserne samt to repræsentanter fra regionsrådet. Fordelingsudvalgene har blandt andet til opgave at fordele ansøgere til STX og HF på de skoler, der får flere 1. prioritetsansøgere, end der er plads til. Der er fire fordelingsudvalg i Region Midtjylland.


En institution har mulighed for at opregulere sin optagelseskapacitet, hvis fordelingsudvalget har anmodet den herom med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelig optagelseskapacitet. Det kan eventuelt blive aktuelt i fordelingsudvalg Vest og Øst, hvor flere gymnasier er overansøgte. Det gælder de centrale Aarhusgymnasier, Herning Gymnasium, Silkeborg Gymnasium og Randers Statsskole, der alle har fået flere ansøgere, end de har kapacitet til. Der skal ske en fordeling af ansøgere fra disse gymnasier, såfremt optagelseskapaciteten ikke hæves. Fordelingsudvalgene behandler eventuelle ønsker om opregulering af kapaciteten på de planlagte møder den 20. april 2022.


Ansøgertal fra fordelingsudvalg Øst

I fordelingsudvalg Øst ses en ændring i søgemønsteret, idet færre elever har søgt omegnsgymnasierne (Skanderborg Gymnasium, Favrskov Gymnasium og Odder Gymnasium), mens flere elever har søgt de tre centrale Aarhusgymnasier (Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium). De tre Aarhusgymnasier har oplevet en væsentlig stigning i ansøgertallet, og der skal fordeles ca. 200 elever herfra, såfremt optagelseskapaciteten ikke hæves af fordelingsudvalget. Egaa Gymnasium og Risskov Gymnasium har haft en nedgang i ansøgertallet og ligger under deres kapacitet.


Der er for optageåret 2022-2023 indført optagestop for Aarhus Gymnasium, Tilst og Viby Gymnasium. Optagestoppet gælder kun STX for Viby Gymnasium, mens stoppet gælder for både STX og HF for Aarhus Gymnasium, Tilst. Det vil igen være muligt at søge om optag på de to gymnasier fra 2023. Optagestoppet er en del af den nye elevfordelingsaftale og er ifølge forligspartierne bag den nye elevfordelingsaftale indført med henblik på at give udfordrede gymnasier en ny start.


Lokale elevfordelingsregler

Gymnasierne har i henhold til lovgivningen på gymnasieområdet mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Et fordelingsudvalg kan således fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på én eller flere institutioner i området.


Der er vedtaget lokale elevfordelingsregler for gymnasierne i Aarhus for at imødegå polarisering mellem institutionerne med hensyn til elevsammensætningen. Reglerne indebærer, at ansøgere, der kommer fra KUO-områder (kombinerede udlejningsområder med et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet), fordeles ligeligt på Egaa Gymnasium, Risskov Gymnasium, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Århus Statsgymnasium.


Der er i år 130 KUO-ansøgere, hvoraf 33 ansøgere skal fordeles. Der blev i indeværende skoleår fordelt 62 KUO-ansøgere.


Ansøgertal fra fordelingsudvalg Nord, Vest og Syd

Det bemærkes, at især Lemvig Gymnasium og Ikast-Brande Gymnasium i fordelingsudvalg Vest har oplevet et fald i ansøgertallet, mens de øvrige gymnasier ligger stabilt eller har haft en stigning i ansøgertallet. Det bemærkes dog, at Herning Gymnasium sidste år havde et meget lavt ansøgertal og derfor med dette års søgetal er tilbage på tidligere års niveau. Under forretningsudvalgets behandling af sagen blev det desuden bemærket, at også Ringkøbing Gymnasium og Det Kristne Gymnasium har haft et lavere ansøgertal i 2022 end i 2021.


I fordelingsudvalg Nord har især Bjerringbro Gymnasium et lavt ansøgertal på 38 ansøgere, mod 57 ansøgere i 2021, men også Viborg Gymnasium, Viborg Katedralskole og Skive Gymnasium har haft et fald i ansøgertallet og ligger under deres kapacitet. Det kan således ikke fordeles elever fra gymnasierne i Viborg til Bjerringbro Gymnasium. Det er muligt, at der kan ske fordeling af et mindre antal elever til Bjerringbro Gymnasium fra Silkeborg Gymnasium, der er overansøgt med ca. 35 elever. Dette afventer dog den endelige fordeling, som foretages i april måned. Det bemærkes, at ansøgere fordeles efter deres prioriteter og dernæst efter afstanden fra ansøgers bopæl og det uddannelsessted, der ligger nærmest ansøgers bopæl.


I fordelingsudvalg Syd har Horsens Gymnasium og HF haft en stigning i ansøgertallet, mens Tørring Gymnasium har haft et fald i ansøgertallet. Tørring Gymnasium blev i 2019 overflyttet til fordelingsudvalg Trekantområdet, da det har fælles optageområde med gymnasierne i Vejleområdet.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om ansøgertal til gymnasierne i Region Midtjylland tages til efterretning.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om ansøgertal til gymnasierne i Region Midtjylland tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg, Ulla Holm og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-92-21

23. Orientering om elevfordelingsaftale og nye gymnasiesamarbejder

Resume

Regeringen og et flertal i Folketinget indgik i 2021 en aftale om en ny elevfordelingsmodel for alle gymnasiale uddannelser. Det fremgår bl.a. af aftalen, at de nuværende fordelingsudvalg og forpligtende samarbejder nedlægges og erstattes af nye gymnasiesamarbejder. Der gives med sagen en orientering om de nye gymnasiesamarbejder, herunder proces for etablering af de nye gymnasiesamarbejder.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om de nye gymnasiesamarbejder tages til efterretning.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regeringen og et flertal i Folketinget indgik i 2021 en aftale om en ny elevfordelingsmodel for alle gymnasiale uddannelser, som har til formål at håndtere dels udfordringerne med elevsammensætningen i større byer, og dels udfordringerne med faldende elevgrundlag på gymnasier i tyndtbefolkede områder.


Børne- og Undervisningsministeriet har afholdt høring af lovforslaget om en ny fordelingsmodel for alle gymnasiale uddannelser. Den nye elevfordelingsmodel omfatter både de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i marts 2022, og lovændringen træder i kraft pr. 1. juli 2022. Den nye fordelingsmodel får virkning fra skoleåret 2023/2024.


Nye gymnasiesamarbejder

Det fremgår af aftalen, at de nuværende fordelingsudvalg og forpligtende samarbejder på gymnasieområdet nedlægges og erstattes af nye gymnasiesamarbejder. Gymnasiesamarbejderne er en vigtig brik i forhold til at fortsætte og udbygge det tætte samarbejde mellem regioner og institutionsledelserne m.fl. Samarbejderne bliver desuden afgørende i forhold til at løse både udfordringerne om polarisering og uddannelsesdækningen.


I henhold til lovudkastet gælder der følgende for de nye gymnasiesamarbejder:

  • Skoler, der udbyder STX, HHX, HTX og HF-uddannelsen, skal indgå i et eller flere gymnasiesamarbejder
  • Gymnasiesamarbejdet nedsættes af regionsrådet, som i samarbejde med institutionerne fastsætter samarbejdets geografiske afgrænsning
  • Gymnasiesamarbejdet skal omfatte alle institutioner inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl
  • Gymnasiesamarbejdet består af 1-2 repræsentanter fra regionsrådet samt 1 repræsentant for hver institution
  • Regionsrådet har formandsskabet for gymnasiesamarbejdet og stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed
  • Regionsrådet fastsætter det nærmere indhold af gymnasiesamarbejdet, der dog skal omfatte koordinering af et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag og i øvrigt understøtte regionsrådets koordinering af den samlede indsats
  • Samarbejdet kan også omfatte drøftelse af ansøgninger om særlige profiler, transportforbindelser, information om uddannelser, kvalitetsudvikling m.v.
  • Gymnasiesamarbejdet har en koordinerende funktion og er rådgivende i forhold til regionsrådet og regionsrådets beslutninger.


Proces for etablering af de nye gymnasiesamarbejder

Administrationen planlægger at afholde bilaterale møder med udbydere af de erhvervsgymnasiale uddannelser med henblik på en generel drøftelse af den nye aftale, herunder drøftelse af indhold i og geografisk afgrænsning af gymnasiesamarbejderne. Der afholdes ligeledes møder med de fire eksisterende fordelingsudvalg for en drøftelse af geografisk afgrænsning af og indhold i de nye gymnasiesamarbejder.


Det skal bl.a. drøftes, om det vil være hensigtsmæssigt, at gymnasierne har mulighed for at sidde i flere udvalg. Konkret kan der være behov for, at omegnsgymnasierne kan deltage i gymnasiesamarbejdet for Aarhus-gymnasierne. Det skal også drøftes med gymnasierne, om der skal være mulighed for etablere faglige udvalg, som ad-hoc udvalg under de generelle gymnasiesamarbejder. Det kan f.eks. være relevant at lave fagudvalg efter uddannelsesretning, da gymnasiesamarbejderne i henhold til lovudkastet skal omfatte koordinering af studieretninger og valgfag.


Der udarbejdes kommissorium og vedtægter for nye gymnasiesamarbejder på baggrund af administrationens møder med institutionerne, hvor bl.a. definition af nærmere indhold for nye gymnasiesamarbejder og den geografiske afgrænsning heraf fremgår. Kommissorium og vedtægter forelægges regionsrådet til godkendelse i juni 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om de nye gymnasiesamarbejder tages til efterretning.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om de nye gymnasiesamarbejder tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg, Ulla Holm og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-6-18

24. Udpegning af medlemmer til Rådet for Fremtidens Kompetencer

Resume

Rådet for Fremtidens Kompetencer er sammensat af 23 repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og organisationer samt fra kommuner og region. De 23 medlemmer skal genudpeges for en periode, der svarer til regionsrådets valgperiode. Hovedparten af medlemmerne i rådet indstilles til genudpegning, mens der indstilles nye medlemmer fra tre af de deltagende organisationer. Derudover indstilles det, at rådet udvides med en repræsentant fra Danske Handicaporganisationer. Dette vil bringe det samlede medlemsantal op på 24.

Forretningsudvalget indstiller,

at udpegningen af medlemmer til Rådet for Fremtidens Kompetencer godkendes.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Rådet for Fremtidens Kompetencer blev nedsat i 2018 af regionsrådet som en del af Den Midtjyske Teknologipagt. Rådets formål er at sikre de midtjyske borgere adgang til den viden og de kompetencer, som bliver efterspurgt i fremtiden. Formålet er at skabe nye sammenhænge inden for uddannelses- og beskæftigelsesområdet på tværs af aktører, brancher og uddannelseskæderne. Rådet har desuden til formål at rådgive regionsrådet vedrørende ungdomsuddannelser og kvalificeret arbejdskraft.


Rådet for Fremtidens Kompetencer har siden starten i 2018 behandlet en række temaer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet og igangsat en række projekter og initiativer. Rådet nedsatte f.eks. en arbejdsgruppe efter andet møde, som udmøntede sig i projektet "Ung i uddannelse". Rådets igangsatte initiativer er beskrevet yderligere i det vedlagte bilag.


Udpegning af medlemmer til Rådet for Fremtidens Kompetencer

Rådet er sammensat af 23 repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og organisationer samt fra kommuner og region. Repræsentanterne er udpeget for en periode svarende til regionsrådet i Region Midtjylland, jf. det vedlagte kommissorium. Det betyder, at medlemmerne i rådet har mulighed for at blive genudpeget i 2022.


Hovedparten af medlemmerne i rådet (20) ønsker at fortsætte i rådet, mens der var udskiftninger fra følgende to områder:


Erhvervsakademierne

  • Henriette Slebsager, rektor på Erhvervsakademi MidtVest, overtager pladsen som medlem i rådet fra Anders Graae Rasmussen, rektor på Erhvervsakademi Dania.


Arbejdstagerorganisationerne

  • Pernille Rhode, regionsformand i Teknisk Landsforbund Region Midtjylland, overtager pladsen som medlem i rådet fra Lotte Hougaard, A-kasse leder i Dansk Metal.
  • Helge Albertsen, formand for Dansk Metal Skjern-Ringkøbing, overtager pladsen som medlem i rådet fra Jesper Thorup, formand i HK Østjylland


Derudover indstilles Danske Handicaporganisationer som ny organisation i rådet, som peger på Liselotte Pihl Mortensen fra Landsforeningen Autisme, som medlem af Rådet for fremtidens Kompetencer.


Region Midtjylland er repræsenteret ved udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen, jf. kommissoriet.


Det samlede overblik over de udpegede 24 medlemmer er vedlagt som bilag.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at udpegningen af medlemmer til Rådet for Fremtidens Kompetencer godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udpegningen af medlemmer til Rådet for Fremtidens Kompetencer godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg, Ulla Holm og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-106-2-22

25. Udpegning af medlemmer til Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet 2022-2025

Resume

Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet består af fire medlemmer fra regionsrådet og otte bruger- og pårørenderepræsentanter, herunder seks fra foreninger på psykiatriområdet og to fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel. Det indstilles, at regionsrådet udpeger bruger- og pårørenderepræsentanter til dialogforum på psykiatriområdet for perioden 2022-2025.

Forretningsudvalget indstiller,

at Leif Gjørtz Christensen (SIND Midtjylland), Annette Neess (Bedre Psykiatri), Tom Jul Pedersen (LAP Midtjylland), Nina Rasmussen (ADHD-foreningen), Vinni Kjærgaard Jørgensen (Landsforeningen Autisme) samt Sofie Salles Lyng, Århus, Frederikke Hjort, Horsens, og Anne Sofie Fogsgaard, Silkeborg (Psykiatriens patient- og pårørendepanel) udpeges som bruger- og pårørenderepræsentanter til Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet for perioden 2022-2025,


at kommissoriet tilrettes, så det fremgår, at der udpeges fem bruger- og pårørenderepræsentanter fra foreninger på psykiatriområdet samt tre repræsentanter fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel,


at administrationen, i tilfælde af udtræden af dialogforummet af medlemmer fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel, bemyndiges til at godkende nye medlemmer fra panelet efter indstilling fra panelet i valgperioden, og


at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til dialogforummets bruger- og pårørendemedlemmer.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har siden 2009 haft nedsat et forum på psykiatriområdet, som har til opgave at drøfte og udtale sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed indenfor psykiatriområdet samt være et debatskabende forum, der medvirker til en styrkelse af dialogen mellem bruger- og pårørendeforeninger og Region Midtjylland.


Regionsrådet har på sit møde den 23. februar 2022 godkendt kommissoriet for Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet for valgperioden 2022-2025 (vedlagt).


Dialogforum består af 12 medlemmer, der udpeges således:

  • Regionsrådet udpeger fire medlemmer fra regionsrådet. Regionsrådet udpeger en formand blandt de fire udpegede medlemmer fra regionsrådet.
  • Regionsrådet udpeger otte bruger- og pårørenderepræsentanter:
    • Seks bruger- og pårørenderepræsentanter udpeges efter indstilling fra foreninger på psykiatriområdet.
    • To repræsentanter udpeges fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel.


Medlemmerne udpeges for regionsrådets valgperiode.


Medlemmer fra regionsrådet

Regionsrådet har på sit møde den 26. januar 2022 udpeget Else Kayser, Ditte Fredensborg, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen som repræsentanter for regionsrådet for perioden 2022-2025. Else Kayser er samtidig udpeget som formand for dialogforummet.


Medlemmer fra foreninger

Administrationen har indkaldt forslag til medlemmer fra relevante organisationer og foreninger. Der er indkommet følgende indstillinger:


  • Leif Gjørtz Christensen, SIND Midtjylland
  • Anne Margrethe Gad Jørgensen, SIND's Pårørenderådgivning
  • Annette Neess, Bedre Psykiatri
  • Tom Jul Pedersen, LAP Midtjylland (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere)
  • Birgitte Svenningsen, Alzheimerforeningen
  • Nina Rasmussen, ADHD-foreningen
  • Nina Catalina Michaelsen, Autisme- og Aspergerforeningen for voksne og Landsforeningen Autisme kreds Østjylland
  • Vinni Kjærgaard Jørgensen, Landsforeningen Autisme


Administrationen har i indstillingen til regionsrådet af bruger- og pårørenderepræsentanter lagt vægt på 1) at repræsentanterne samlet set dækker psykiatriområdet og regionen bredt, 2) at repræsentanterne er lokalt forankrede i Region Midtjylland, og 3) at der er repræsentanter for både brugere og pårørende.


Ud fra en helhedsbetragtning indstiller administrationen derfor følgende fem repræsentanter som medlemmer for perioden 2022-2025: Leif Gjørtz Christensen (SIND Midtjylland), Annette Neess (Bedre Psykiatri), Tom Jul Pedersen (LAP Midtjylland), Nina Rasmussen (ADHD-foreningen) og Vinni Kjærgaard Jørgensen (Landsforeningen Autisme)


Når der er indstillet fem i stedet for seks repræsentanter fra foreningerne som medlem af dialogforummet, skyldes det et ønske om den bredest mulige repræsentation blandt medlemmerne i dialogforummet. Administrationen har været i dialog med relevante foreninger om at indstille repræsentanter og vil afsøge mulighederne igen.


Det foreslås derfor, at regionsrådet udpeger de fem nævnte medlemmer af forummet fra foreningerne, og at administrationen får bemyndigelse til at godkende et medlem fra foreningerne, der kan være med til at sikre, at forummet mere bredt afspejler de relevante og aktuelle udfordringer og udviklingstendenser i forhold til Psykiatrien i Region Midtjylland.


Medlemmer fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel

I forbindelse med et møde i Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel den 7. april 2022 drøftede panelet indstilling af medlemmer til dialogforum for psykiatriområdet og fremkom med en række gode forslag til repræsentanter i dialogforum. Ud fra en helhedsbetragtning indstilles det, at følgende medlemmer af panelet indgår i dialogforummet: Sofie Salles Lyng, Århus, Frederikke Hjort, Horsens, og Anne Sofie Fogsgaard, Silkeborg.


Det foreslås, at administrationen, i tilfælde af udtræden af dialogforummet, bemyndiges til at godkende nye medlemmer fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel efter indstilling fra panelet i valgperioden.


Diæter og kørselsgodtgørelse

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takster til mødefora som dialogforum på psykiatriområdet. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse til medlemmerne efter gældende takst.


Udpegning til Region Midtjyllands dialogforum for det regionale socialområde 2022-2025

Sagen om udpegning af borger- og pårørenderepræsentanter til Region Midtjyllands dialogforum for socialområdet vil blive fremlagt til politisk behandling i maj 2022, da der er behov for yderligere tid til at indhente indstillinger fra de relevante foreninger på området.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Leif Gjørtz Christensen (SIND Midtjylland), Annette Neess (Bedre Psykiatri), Tom Jul Pedersen (LAP Midtjylland), Nina Rasmussen (ADHD-foreningen) og Vinni Kjærgaard Jørgensen (Landsforeningen Autisme) udpeges som medlemmer af Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet for perioden 2022-2025,


at administrationen bemyndiges til at godkende indstilling af den sidste bruger- og pårørenderepræsentant i dialogforummet,


at forretningsudvalget følger indstillingen af to medlemmer fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel til Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet for perioden 2022-2025,


at administrationen, i tilfælde af udtræden af dialogforummet af medlemmer fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel, bemyndiges til at godkende nye medlemmer fra panelet efter indstilling fra panelet i valgperioden, og


at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til dialogforummets bruger- og pårørendemedlemmer.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Leif Gjørtz Christensen (SIND Midtjylland), Annette Neess (Bedre Psykiatri), Tom Jul Pedersen (LAP Midtjylland), Nina Rasmussen (ADHD-foreningen) og Vinni Kjærgaard Jørgensen (Landsforeningen Autisme) udpeges som medlemmer af Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet for perioden 2022-2025,


at administrationen bemyndiges til at godkende indstilling af den sidste bruger- og pårørenderepræsentant i dialogforummet,


at forretningsudvalget følger indstillingen af to medlemmer fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel til Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet for perioden 2022-2025,


at administrationen, i tilfælde af udtræden af dialogforummet af medlemmer fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel, bemyndiges til at godkende nye medlemmer fra panelet efter indstilling fra panelet i valgperioden, og


at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til dialogforummets bruger- og pårørendemedlemmer.


Lone Dybdal, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Louise Høeg, Ulla Holm og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har den 23. februar 2022 godkendt kommissoriet for Region Midtjyllands dialogforum på psykiatriområdet for valgperioden 2022-2025.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-1-22

26. Køb af batteritog og ladeinfrastruktur til Midtjyske Jernbaner (flyttet fra lukket dagsorden)

Resume

Midtjyske Jernbaner har haft syv batteritog i udbud. Staten skal finansiere fire batteritog til togstrækningen Holstebro-Skjern, mens Midtjyske Jernbaner afholder udgiften på 171,5 mio. kr. til tre batteritog til togdriften på Lemvigbanen. Region Midtjylland har det økonomiske ansvar for Midtjyske Jernbaner og gav i 2018 Midtjyske Jernbaner tilsagn om at yde en lånegaranti på 151,5 mio. kr. til køb af nye tog til Lemvigbanen. Midtjyske Jernbaner anslår, at prisen til etablering af ladeinfrastruktur på Lemvigbanen udgør op til 50 mio. kr. Der skal indgås en tillægsaftale til aftalen mellem Transportministeriet og Region Midtjylland om køb af togtrafik på strækningen Holstebro-Skjern.

Forretningsudvalget indstiller,

at lånegarantien, som Region Midtjylland har stillet Midtjyske Jernbaner for lån til køb af tog, øges med 20 mio. kr. fra 151,5 mio. kr. til 171,5 mio. kr. til køb af tre batteritog til Lemvigbanen,


at Region Midtjylland stiller Midtjyske Jernbaner en lånegaranti på op til 50 mio. kr. for lån til etablering af ladeinfrastruktur på Lemvigbanen,


at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Transportministeriet om køb af batteritog til togstrækningen Holstebro-Skjern efter indstilling fra Midtjyske Jernbaner, og


at finansieringen af Region Midtjyllands årlige merudgift på 3,6 mio. kr. til batteritog og ladeinfrastruktur indgår i forhandlinger om budget 2023.


Morten Flæng var inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.


Jacob Klærke, Rose-Marie Mollerup og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har i henhold til lov om trafikselskaber det økonomiske ansvar for Midtjyske Jernbaners drift af Lemvigbanen. I september 2018 indgik Region Midtjylland en aftale med Transportministeriet om køb af togtrafik mellem Holstebro og Skjern med Midtjyske Jernbaner som togoperatør. Region Midtjylland har indgået en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvor regionen binder sig til at indkøbe klimavenligt togmateriel (batteritog eller brinttog), når dieseltog skal erstattes på lokalbanerne, i det omfang den økonomiske ramme er til stede, og det er teknisk muligt.


Køb af batteritog

Midtjyske Jernbaner, der er et aktieselskab med Midttrafik som hovedaktionær, har haft syv batteritog i udbud. To leverandører afgav tilbud. Midtjyske Jernbaner har besluttet at indgå aftale med Siemens Mobility om levering af 7 batteritog til en samlet pris på 405 mio. kr., ekskl. forberedelsesomkostninger og indtægter ved salg af de nuværende dieseltog. Fire af de syv batteritog finansieres af staten og skal bruges til Midtjyske Jernbaners togdrift på strækningen Holstebro-Skjern. Folketingets forligskreds bag aftale om drift med batteritog på strækningen Holstebro-Skjern har godkendt udbudsresultatet på møde den 23. marts 2022.


Midtjyske Jernbaner finansierer købet af de sidste tre batteritog svarende til 171,5 mio. kr. til togdriften på strækningen Vemb-Lemvig-Thyborøn. Prisen er inklusive forberedelsesomkostninger og indtægter ved salg af nuværende dieseltog.


Regionsrådet gav i 2018 ved vedtagelsen af investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner for perioden 2020-2030 tilsagn om en lånegaranti på 151,5 mio. kr. til køb af nye tog til Lemvigbanen. Det var på daværende tidspunkt planen at anskaffe fire dieseltog til Lemvigbanen, men togene viste sig at være for dyre. Midtjyske Jernbaner besluttede derfor at se på muligheden for at anskaffe en mere grøn og fremtidssikret togtype. Køb af de tre batteritog vil overskride den tidligere lånegaranti med 20 mio. kr. svarende til en merydelse på 1 mio. kr. årligt.


Midtjyske Jernbaners bestyrelse har på møde den 25. februar 2022 godkendt udbudsresultatet om køb af batteritog.


Det bemærkes, at Midttrafik i henhold til sine vedtægter ikke har godkendelsesbeføjelser i forhold til køb af materiel eller daglige drift, og beslutning om køb af batteritog forudsætter derfor ikke godkendelse af Midttrafiks bestyrelse. Bestyrelsen bliver orienteret om udbudsresultatet på møde den 1. april 2022.


Togene forventes at kunne sættes i drift ved årsskiftet 2024/2025.


Lånegaranti til etablering af ladeinfrastruktur

Drift af batteritog forudsætter etablering af ladeinfrastruktur. Staten er forpligtet til at etablere ladeinfrastruktur i Holstebro og Skjern, og har afsat 100 mio. kr. til formålet.


Midtjyske Jernbaner anslår, baseret på Banedanmarks estimater for etablering af ladeinfrastruktur på de statslige strækninger, at prisen til etablering af ladeinfrastruktur på Lemvigbanen til batteritog udgør op til 50 mio. kr. Der skal derfor ydes en lånegaranti på op til 50 mio. kr., som vil medføre en ydelse på op til 2,6 mio. kr. årligt.


I aftale om infrastrukturplan 2035 er der afsat en ramme på 275 mio. kr. til etablering af ladeinfrastruktur på privatbanerne. Parterne bag aftalen har endnu ikke besluttet, hvordan disse midler skal udmøntes, men det vil være oplagt at arbejde for, at nogle af midlerne anvendes til ladeinfrastruktur på Lemvigbanen og fælles ladestation i Lemvig.


Midttrafik har med regionsrådets godkendelse udbudt to regionalruter (24 Lemvig-Holstebro og 33 Lemvig-Struer) med nulemissionsbusser (elbusser). Elbusserne skal sættes i drift 2023. Region Midtjylland, Midtjyske Jernbaner, Midttrafik, Klimatorium og Lemvig Kommune undersøger i den forbindelse muligheden for at etablere en fælles ladestation til opladning af tog, busser og biler ved Lemvig Station, samt muligheden for ekstern støtte til etablering af ladestationen.


Der vedlægges notat fra Midtjyske Jernbaner om ladeinfrastruktur.


Aftale mellem Transportministeriet og Region Midtjylland

Der skal indgås en aftale mellem Transportministeriet og Region Midtjylland og køb af batteritog til erstatning for de nuværende dieseltog. Med aftalen får Midtjyske Jernbaner til opgave at stå for planlægning, udbud, modtagelse af alle syv togsæt og ejerskab af batteritogene.


Midtjyske Jernbaner skal sælge de nuværende fire dieseltog på togstrækningen Holstebro-Skjern, så salget kan indgå i finansieringen af batteritogene. Staten yder tilskud til anskaffelsen af fire batteritog svarende til en finansiering af 4/7 af indkøbsprisen for syv batteritog af indkøbsprisen, inkl. batterier, reservedele m.m. fratrukket salgsværdien af dieseltog, som på nuværende tidspunkt kun kan anslås.


Det foreslås, at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Transportministeriet om køb af batteritog til togstrækningen Holstebro-Skjern efter indstilling fra Midtjyske Jernbaner.


Økonomi

Køb af togmateriel og etablering af ladeinfrastruktur skal lånefinansieres. Efter lånebekendtgørelsen har regionen adgang til at optage eller garantere for lån til jernbaneformål uden at søge dispensation hos Indenrigs- og Boligministeriet, og uden at lånet indgår i lånerammen.


Det foreslås, at den lånegaranti på 151,5 mio. kr., som regionsrådet i 2018 gav Midtjyske Jernbaner tilsagn om, øges med 20 mio. kr. til finansiering af batteritog til Lemvigbanen. Endvidere skal der ydes en lånegaranti på op til 50 mio. kr. til etablering af ladeinfrastruktur, så den samlede lånegaranti øges med 70 mio. kr.


I investeringsplanen for Lemvigbanen er der afsat 7,8 mio. kr. i årlige ydelser på lån til køb af tog. Ved forhøjelse af lånegarantien vil regionens årlige tilskud til Midtjyske Jernbaner skulle øges med 3,6 mio. kr. årligt for at finansiere merudgifterne til batteritog og ladeinfrastruktur. Finansiering af merudgiften foreslås at indgå i kommende forhandlinger om budget 2023.


Der kan efter bekendtgørelsen optages lån med en løbetid på maksimal 25 år, hvor der til Aarhus Letbane var mulighed for at optage 30-årige lån. Muligheden for ved dispensation at opnå samme vilkår undersøges i forbindelse med låneoptaget.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at lånegarantien, som Region Midtjylland har stillet Midtjyske Jernbaner for lån til køb af tog, øges med 20 mio. kr. fra 151,5 mio. kr. til 171,5 mio. kr. til køb af tre batteritog til Lemvigbanen,


at Region Midtjylland stiller Midtjyske Jernbaner en lånegaranti på op til 50 mio. kr. for lån til etablering af ladeinfrastruktur på Lemvigbanen,


at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Transportministeriet om køb af batteritog til togstrækningen Holstebro-Skjern efter indstilling fra Midtjyske Jernbaner, og


at finansieringen af Region Midtjyllands årlige merudgift på 3,6 mio. kr. til batteritog og ladeinfrastruktur indgår i forhandlinger om budget 2023.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at lånegarantien, som Region Midtjylland har stillet Midtjyske Jernbaner for lån til køb af tog, øges med 20 mio. kr. fra 151,5 mio. kr. til 171,5 mio. kr. til køb af tre batteritog til Lemvigbanen,


at Region Midtjylland stiller Midtjyske Jernbaner en lånegaranti på op til 50 mio. kr. for lån til etablering af ladeinfrastruktur på Lemvigbanen,


at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Transportministeriet om køb af batteritog til togstrækningen Holstebro-Skjern efter indstilling fra Midtjyske Jernbaner, og


at finansieringen af Region Midtjyllands årlige merudgift på 3,6 mio. kr. til batteritog og ladeinfrastruktur indgår i forhandlinger om budget 2023.


Henrik Gottlieb Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.


Arne Lægaard og Morten Flæng var inhabile og deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Morten Flæng, Arne Lægaard og Niels Viggo Lynghøj var inhabile og deltog ikke i sagens behandling.


Louise Høeg, Ulla Holm og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte på mødet den 20. marts i 2018 overdragelsen af ansvaret for togstrækningen Holstebro-Skjern til Region Midtjylland.


Regionsrådet godkendte investeringsplan for Lemvigbanen på mødet den 26. september 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-70-21

27. Underskriftsark

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Beslutning

Underskriftsarket journaliseres på sagen.


Alle var mødt.

Tilbage til toppen