Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 24. august 2022 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle var mødt undtagen Susanne Buch og Nicolaj Bang, der havde meldt afbud.
 
Som stedfortræder for Susanne Buch mødte Thue Grum-Schwensen.
 
Lau Sørensen deltog i mødet efter punkt 1.
 
Purnima Erichsen forlod mødet kl. 15.45 efter behandlingen af punkt 4.
Arne Lægaard og Martin Jakobsen forlod mødet kl. 16.35 efter behandlingen af punkt 27.
 
Punkt 22 blev behandlet efter punkt 1.
 

Mødet blev hævet kl. 17.00.


Pkt. Tekst
1 Anmodning om udtræden af regionsrådet
2 1. behandling af Budget 2023
3 Godkendelse af den styrende politiske ambition
4 Status vedrørende Akutafdelingen Regionshospitalet Gødstrup, midlertidig lukning af akutklinikaktivitet samt øvrige igangsatte initiativer
5 Revideret proces for nærhospitaler
6 Godkendelse af 'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025' for Region Midtjylland
7 Etablering af tilbud om tidlig og forebyggende fertilitetsrådgivning
8 Klimaregnskab 2021 for Region Midtjylland
9 Implementering af regional Affaldsplan
10 Strategi for etablering af elladestandere
11 Udmøntning af transformationsmidler til MDI-projekt
12 Godkendelse af projektforslag og justeret anlægsbevilling til etablering af praksis til øjenlæge i Grenaa Sundhedshus
13 Aarhus Universitetshospital: Orientering om etablering af lokaler i pavillon, samt etablering af tilbygning i tilknytning til Lungesygdomme
14 Regionshospitalet Horsens: Anlægsbevilling til Blodprøver og Biokemi, etape A og B
15 Regionshospitalet Horsens: Godkendelse af overførsel fra justeringsreserven
16 Godkendelse af tre anlægsregnskaber for kvalitetsfondsindtægter
17 Økonomirapportering pr. 31. maj 2022
18 Besvarelse af bemærkning fra revisionsberetning nr. 54 om aktivitetsafhængige tilskud 2021
19 Opfølgning på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter
20 Opfølgning på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter
21 Høfde 42: supplerende aktiviteter
22 Orientering om status på oprensningen af depotet ved Høfde 42
23 Etablering af gymnasiesamarbejder
24 Projekt Ung i Uddannelse 2.0
25 Regionens deltagelse i EU's mission om klimatilpasning
26 Orientering om lageroprydning oven på COVID
27 Orientering om status i Patientkontoret
28 Orientering om opfølgning på kortlægning af lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver
29 Status vedrørende vaccinationsindsatsen i efteråret og vinteren 2022/23
30 Ansættelse af koncerndirektører
31 Underskriftsark
Sagnr.: 0-4-1-22

1. Anmodning om udtræden af regionsrådet

Resume

Regionsrådsmedlem Nicolaj Bang (C) anmoder om at udtræde som medlem af regionsrådet på grund af varetagelse af andet offentligt hverv fra den 24. august 2022 og resten af valgperioden.


2. stedfortræder Lau Sørensen indtræder i stedet for Nicolaj Bang. 1. stedfortræder har frabedt sig hvervet på grund af varetagelse af andet politisk hverv.

Forretningsudvalget indstiller,

at Nicolaj Bangs anmodning om at udtræde af sit hverv som medlem af regionsrådet fra 24. august 2022 godkendes, og


at betingelserne for, at Lau Sørensen, der er 2. stedfortræder for Det Konservative Folkeparti, indtræder i regionsrådet, er til stede.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Nicolaj Bang anmoder på grund af varetagelse af andet offentligt hverv om at udtræde af sit hverv som medlem af regionsrådet fra den 24. august 2022.


I henhold til § 15 i Lov om kommuners styrelse, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde.


Jævnfør valgbogen for regionsrådsvalget den 16. november 2021 er Thomas Cordtz anført som 1. stedfortræder for Det Konservative Folkeparti. Thomas Cordtz har frabedt sig hvervet som regionsrådsmedlem på grund af varetagelse af andet politisk hverv. Thomas Cordtz sidder i Skanderborg Byråd, hvor han bl.a. er udpeget som næstformand i Økonomi- og Erhvervsudvalget og medlem i Sundheds- og Omsorgsudvalget.


Lau Sørensen er i valgbogen anført som 2. stedfortræder. Det indstilles på den baggrund, at Lau Sørensen indtræder i regionsrådet fra den 24. august 2022 og resten af valgperioden.


Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er til stede.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Nicolaj Bangs anmodning om at udtræde af sit hverv som medlem af regionsrådet fra 24. august 2022 godkendes, og


at betingelserne for, at Lau Sørensen, der er 2. stedfortræder for Det Konservative Folkeparti, indtræder i regionsrådet, er til stede.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-22

2. 1. behandling af Budget 2023

Resume

Økonomiaftalen for 2023 giver et råderum på 301,0 mio. kr. i 2023. Økonomiaftalen samt forslag til budgettilpasninger og politiske prioriteringer giver en pulje på 204,7 mio. kr. til yderligere politisk prioritering i budgetlægningsprocessen for 2023.


Nettorammen for 2023 til Regional Udvikling er i økonomiaftalen aftalt til 600,8 mio. kr. Rammen for Regional Udvikling er i 2023 løftet med 4,8 mio. kr. Det kommunale udviklingsbidrag er i 2023 fastsat til 118 kr. pr. indbygger i regionen.


For socialområdet er budgettet baseret på indholdet i Rammeaftale 2023-2024.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til Budget 2023 godkendes som beskrevet i notatet "Forslag til Budget 2023 for Region Midtjylland", og


at satsen for det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde godkendes til 118 kr. pr. indbygger.


Lone Langballe, Stine Damborg og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hermed fremlægges forslag til 1. behandlingen af Budget 2023. Budgetforslaget er baseret på Økonomiaftalen for 2023 og administrationens vurderinger af den økonomiske situation jf. indmeldinger i forbindelse med økonomirapporteringen samt opfølgninger og skøn for 2023.


Udgangspunktet er ligeledes de drøftelser regionsrådet har haft i forbindelse med budgetseminaret den 16. maj 2022, samt det materiale m.v. der er fremlagt i forbindelse med udvalgenes drøftelser af Budget 2023 primo august 2022.


Sundhedsområdet

Nedenstående tabel opsummerer økonomien på sundhedsområdet for budget 2023 i forbindelse med 1. behandlingen.


Tabel 1. Opsummering af økonomien i 1. behandlingen af budget 2023


Økonomiaftalen for 2023 mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået den 10. juni 2022. Økonomiaftalen og genberegningen af bloktilskudskriterierne bidrager samlet set med et råderum på 301,0 mio. kr. til prioritering i budget 2023.


Der er indarbejdet forslag til budgettilpasninger på sundhedsområdet i budget 2023 på 25,1 mio. kr., der skal finansieres af ovenstående råderum.


Ud over budgettilpasningerne er der indarbejdet forslag til en række nødvendige prioriteringer. Samlet set medfører de nødvendige prioriteringer et øget råderum på 21,0 mio. kr. bl.a. som følge af faldende udgifter til medicin og leasingydelser.


Der er desuden indarbejdet forslag til yderligere nødvendige prioriteringer på 92,7 mio. kr. vedr. bl.a. digitalisering, lægelige uddannelser og børnehospice. I forslag til yderligere nødvendige prioriteringer er også inkluderet tidligere politiske beslutninger vedr. hjemtagelse af rengøring på Aarhus Universitetshospital og prioritering af psykiatrien.


Herefter resterer der en pulje på 204,2 mio. kr. til politisk prioritering i budgetforliget for 2023.


Flerårsoversigten viser, at der på nuværende tidspunkt forventes en strukturel ubalance i de kommende år. I 2024 forventes en ubalance på 64,3 mio. kr. stigende til 147,0 mio. kr. i 2026.


Anlæg

Anlægsrammen for Region Midtjylland er i Økonomiaftalen for 2023 fastsat til 640 mio. kr. Dette er et fald på 83 mio. kr. i forhold til sidste års niveau. For at understøtte hensigtsmæssig planlægning og gennemførelse af anlægsinvesteringer er det i denne plan forudsat, at faldet i rammen i 2023 kompenseres ved tilsvarende optag af leasing. Som følge af Finanslov 2020 er der ca. 23 mio. kr. i 2023 til anlægsprojekter i Psykiatrien. Dermed er den samlede budgetramme i 2023 til anlægsprojekter på sundhedsområdet ca. 746 mio. kr.


For perioden 2023-2024 sætter Investeringsplanen konkrete budgetrammer for de enkelte projekter/investeringsområder. For overslagsårene er der i højere grad tale om indikation af retning og intentioner.


Socialområdet

Budgettet for Socialområdet er grundlæggende baseret på indholdet af Rammeaftalen, der indgås mellem Regionen og de 19 kommuner. Rammeaftalen fastlægger dels det forventede omfang af kommunernes benyttelse af de regionale tilbud og dels takststrukturen for de enkelte tilbud.


Rammeaftale 2023-2024 bliver endeligt godkendt i byråd og regionsrådet senest den 1. december 2022.


Der er ingen kommuner, der har tilkendegivet, at de ønsker at overtage regionale sociale tilbud fra 2023.


Investeringsplanen for socialområdet forelægges ved regionsrådets 2. behandling af Budget 2023.


Regional Udvikling

Nettorammen for 2023 til Regional Udvikling er i økonomiaftalen aftalt til 600,7 mio. kr., bestående af et bloktilskud på 440,7 mio. kr. og et kommunalt udviklingsbidrag på 160,0 mio. kr. Det kommunale udviklingsbidrag er i 2022 fastsat til 118 kr. pr. indbygger i regionen.


Den regionale kollektive trafik udfordres af en "ny normal" efter COVID-19. Konsekvensen af ændrede rejsemønstre under pandemien, øget udbredelse af hjemmearbejde, virtuelle møder mv., kan reducere transportbehovet. Det skaber usikkerhed om i hvilken grad, at indtægterne vender tilbage til niveauet før COVID-19.


På Regional Udvikling er der en pulje til politisk prioritering i budgetforliget på 8,0 mio. kr. Herudover foreslås en række mindre budgetneutrale omplaceringer på området.

Likviditet
I Budget 2023 er det forudsat, at Region Midtjylland refinansiere en del af sine afdrag på den langfristede gæld via nye låneoptag. Der er i økonomiaftalen for 2023 afsat en pulje til lån til refinansiering af afdrag på 650 mio. kr. På baggrund af erfaring fra tildelingen fra lignende, tidligere puljer er det forventningen, at regionen kun kan få adgang til at lånefinansiere halvdelen af afdragene på den langfristede gæld ekskl. leasing. Dermed vil halvdelen af afdragene blive finansieret ved træk på likviditeten. Regionens likviditet viser de kommende år en klar nedadgående tendens imod grænseværdien på 1.000 kr. pr. indbygger.

Budgetudtalelse
Der er vedlagt høringssvar fra RMU "Skærpelse af medarbejdernes bemærkninger til den politiske behandling af Budget 2023 ", der er medarbejdersidens udtalelse på baggrund af Økonomiaftalen for 2023. Forud for budgetforligsdrøftelserne fremsendes høringssvar på baggrund af materialet til regionsrådets 1. behandling af Budget 2023.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til Budget 2023 godkendes som beskrevet i notatet "Forslag til Budget 2023 for Region Midtjylland", og


at satsen for det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde godkendes til 118 kr. pr. indbygger.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-20

3. Godkendelse af den styrende politiske ambition

Resume

Det er aftalt i konstitueringsaftalen, at der skal formuleres en styrende politisk ambition. Ambitionen består af fire temaer med underliggende målsætninger, som regionsrådet vil sætte særligt fokus på. De fire temaer er personaleressourcer, bæredygtighed, psykiatri og lighed i sundhed. Regionsrådet vil fortsat have til opgave at beskæftige sig med de store og vigtige driftsopgaver og udviklingsbehov i Region Midtjylland, men med den styrende politiske ambition ønsker regionsrådet samtidig at udvikle sin rolle med også at arbejde med vigtige og komplekse samfundsmæssige problemstillinger, som ofte kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer og interessenter.

Forretningsudvalget indstiller,

at den styrende politiske ambition godkendes.


Lone Langballe, Stine Damborg og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Som led i konstitueringsaftalen blev det i november 2021 aftalt, at regionsrådet ville formulere en styrende politisk ambition, som skal sætte en retning for, hvor regionen skal bevæge sig hen i løbet af valgperioden.


Den styrende politiske ambition er blevet formuleret af regionsrådet hen over foråret 2022 og består af fire temaer med underliggende målsætninger, som regionsrådet vil sætte særligt fokus på, og som vil udgøre regionsrådets overordnede ramme for en vigtig del af det politiske arbejde i denne valgperiode.


De fire temaer, regionsrådet har besluttet at sætte fokus på, er personaleressourcer, bæredygtighed, psykiatri og lighed i sundhed. Til hvert af de fire temaer har regionsrådet formuleret en række særlige problemer eller udfordringer, som regionsrådet ønsker at arbejde videre med, og som betragtes som vanskelige problemer eller udfordringer, der kræver en særlig indsats, hvis de skal løses.


Som politisk ledelse af en af landets største koncerner vil regionsrådet fortsat have til opgave at beskæftige sig med de mange store og vigtige driftsopgaver og udviklingsbehov i Region Midtjylland, men med den styrende politiske ambition vil regionsrådet herudover udvikle sin rolle med også at arbejde med vigtige og komplekse samfundsmæssige problemstillinger, som ofte kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer og interessenter. Det er således f.eks. ambitionen, at der blandt andet skal iværksættes initiativer på afgrænsede områder, som, hvis de falder succesfuldt ud, efterfølgende skal kunne implementeres bredt, og hvor udviklede metoder vil kunne bringes i anvendelse på andre sammenlignelige områder.


Den videre proces

Når den styrende politiske ambition er godkendt i regionsrådet, fortsætter en yderligere konkretisering af problemstillingerne i de fire relevante politiske udvalg. Personaleressourcer og lighed i sundhed forankres i de to særlige udvalg vedrørende henholdsvis personale og lighed i sundhed, mens psykiatri og bæredygtighed forankres i psykiatri- og socialudvalget og udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.


Udvalgenes arbejde med de fire temaer vil ske ud fra en involverende tilgang. Udvalgene vil således fra starten invitere til en bred inddragelse af borgere, medarbejdere og andre relevante samarbejdsparter med henblik på at opnå større viden og drøfte erfaringer og idéer. Det samlede regionsråd vil blive inviteret til disse drøftelser i udvalgene.


Konkrete forslag fra udvalgene vil løbende blive præsenteret til drøftelse på eksempelvis regionsrådets temadage, inden de forelægges til politisk godkendelse i regionsrådet. Fagudvalgene vil herefter stå i spidsen for gennemførelse af arbejdet med indsatserne, og der vil med jævne mellemrum blive givet en afrapportering til regionsrådet om fremdriften. Også i udmøntningen af de indsatser, der besluttes, vil der oftest være tale om, at det vil skulle ske i tæt samspil eller i partnerskab med andre involverede aktører, som eksempelvis kommuner, organisationer, fonde, osv.


I forbindelse med beslutningen i konstitueringsaftalen om at formulere en styrende politisk ambition blev der ikke afsat midler til at understøtte arbejdet med ambitionen. Det er derfor en forudsætning for at gennemføre den styrende politiske ambition, at regionsrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne tænker den styrende politiske ambition ind med henblik på at afsætte budgetmidler til at realisere ambitionen.


Når arbejdet med den styrende politiske ambition igangsættes, vil der blive indtænkt kommunikation omkring udvalgene og regionsrådets arbejde med ambitionen.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den styrende politiske ambition godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-7-22

4. Status vedrørende Akutafdelingen Regionshospitalet Gødstrup, midlertidig lukning af akutklinikaktivitet samt øvrige igangsatte initiativer

Resume

Regionsrådet besluttede ultimo juni 2022, at der fra den 1. juli til og med den 14. august 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikaktivitet i Lemvig og for Akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro om natten (kl. 22-08). Som opfølgning på regionsrådets beslutning har Regionshospitalet Gødstrup udarbejdet en status for situationen i Akutafdelingen i Gødstrup henover sommeren. Det fremgår heraf blandt andet, at faldende aktivitet sammen med den midlertidige lukning af akutklinikfunktion i Lemvig og natlukning af akutklinikaktivitet i Center for Sundhed i Holstebro har betydet, at det hen over sommeren har været muligt at håndtere den akutte aktivitet herunder spidsbelastninger på patientsikker vis.


Den 13. august blev regionsrådet dog orienteret om, at det ikke er muligt at bemande og åbne Akutklinikken i Lemvig den 15. august som planlagt grundet store personalemæssige udfordringer i Akutafdelingen i Gødstrup. Akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro er genåbnet som planlagt, dog ikke i alle tidsrum bemandet med behandlersygeplejerske.

Forretningsudvalget indstiller,

at sagsfremstillingen opdateres til mødet i regionsrådet, således at udmeldingen fra den 13. august 2022 vedrørende de aktuelle problemstillinger med akutklinikkerne i den vestlige del af regionen indgår, og


at regionsrådets beslutning fra 22. juni 2022 fastholdes, dog således at alle muligheder for hurtigst muligt at genåbne akutklinikken i Lemvig, herunder at anvende andet sundhedsfagligt relevant personale end behandlersygeplejersker og/eller efterlønsmodtagere, skal undersøges, idet det er utilfredsstillende, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt.


Inger-Marie Tryde stemte imod.


Lone Langballe og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling som fremsendt til de stående udvalg og forretningsudvalget

På baggrund af blandt andet store udfordringer med at få vagtplanlægningen i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup til at hænge sammen henover sommeren besluttede regionsrådet, at der fra den 1. juli til og med den 14. august 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikaktivitet i Lemvig og for Akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro om natten (kl. 22-08). Regionsrådet besluttede herudover, at der skulle iværksættes en række initiativer med henblik på at afhjælpe den akutte situation.


Status sommeren 2022

Regionshospitalet Gødstrup har udarbejdet vedlagte status for situationen i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup henover sommeren. Af status fremgår det, at der har været dialog med en række aktører om muligheder for aflastning henover sommeren. Dette har dog generelt ikke ført til konkrete initiativer, da alle parter har været pressede i forhold til at kunne skaffe det fornødne personale. Der har dog henover sommeren været lavere aktivitet både på Akuthospitalet og i Akutafdelingen end de tidligere år. Den lavere aktivitet har - sammen med hjemtrækning af behandlersygeplejerske fra akutklinikkerne i Holstebro og Lemvig - for Akutafdelingen betydet, at det har været muligt at håndtere den akutte aktivitet og spidsbelastninger på patientsikker vis.


Det fremgår også, at Regionshospitalet Gødstrup allerede tilbage i april og maj har booket vikarer til sommerferien fra eksterne bureauer og egen vagtliste og kontaktet tidligere medarbejdere for at skaffe den fornødne kapacitet i sommerferieperioden.


En del af regionsrådets beslutning fra den 22. juni indebar, at der løbende skulle holdes regionale kapacitetskonferencer henover sommeren med henblik på at afhjælpe de personalemæssige udfordringer i Gødstrup. Alle akuthospitaler har således været opmærksomme på, at Gødstrup kunne få behov for at indkalde til kapacitetskonferencer i løbet af juli. Den konkrete udvikling med lavere aktivitet end forventet sammenholdt med styrkelse af Akutafdelingen med personale fra akutklinikkerne i henholdsvis Lemvig og Holstebro har dog betydet, at Regionshospitalet Gødstrup ikke har haft behov for at indkalde til regionale kapacitetskonferencer i løbet af sommeren.


Langsigtet robustgørelse og aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne

Af regionsrådets beslutning den 22. juni fremgik også, at den langsigtede robustgørelse af akutområdet, herunder rekruttering og fastholdelse af personale, samt at aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne generelt, behandles i forbindelse med henholdsvis processerne omkring modernisering af Lægevagten og i den kommende sag om en bred model for det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats, herunder plan for balance i Præhospitalet. Et forslag til en bred model for det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats forventes forelagt relevante stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet i oktober.


Tilføjelse til sagen efter behandling i forretningsudvalget

Som opfølgning på forretningsudvalgets behandling den 15. august er punktet opdateret med nedenstående status, som blev sendt til regionsrådet den 13. august:


"Regionsrådet besluttede ultimo 2022, at der fra den 1. juli til og med den 14. august 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikaktivitet i Lemvig, samt for Akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro om natten (22-08). Lukningen skete på baggrund af bl.a store udfordringer med at få vagtplanlægningen i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup til at hænge sammen. Det har været forventningen, at akutklinikkerne vil være i normal drift fra på mandag.


Det har nu vist sig, at det ikke er muligt at bemande og åbne Akutklinikken i Lemvig fra på mandag. Hospitalsledelsen på Regionshospitalet Gødstrup har derfor set sig nødsaget til her og nu at ændre i planen for at sikre den nødvendige bemanding på Akutafdelingen, hvor de mest syge behandles. Årsagen til den ændrede situation skyldes blandt andet en nettoafgang af de kritisk vigtige behandlersygeplejerskekompetencer på yderligere tre stillinger samt igangværende påbud fra Arbejdstilsynet.


Akutklinikken i Holstebro åbner igen om natten. Der vil dog ske en justering i bemandingen af Akutklinikken i Holstebro, hvor der ikke i alle tidsrum vil være behandlersygeplejerske, men andet sundhedsfagligt personale, fx sygeplejerske, FADL-vagt.


Der er ikke ændringer for Akutklinikken i Ringkøbing".


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, midlertidig lukning af akutklinikaktivitet samt øvrige igangsatte initiativer tages til efterretning.


Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om status for Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, midlertidig lukning af akutklinikaktivitet samt øvrige igangsatte initiativer tages til efterretning.


Louise Høeg og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,


at regionsrådets beslutning fra 22. juni 2022 fastholdes, dog således at alle muligheder for hurtigst muligt at genåbne akutklinikken i Lemvig, herunder at anvende andet sundhedsfagligt relevant personale end behandlersygeplejersker og/eller efterlønsmodtagere, skal undersøges, idet det er utilfredsstillende, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt.


Nye Borgerlige stemte imod.


Susanne Buch var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 22. juni 2022, at der fra den 1. juli til og med den 14. august 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikaktivitet i Lemvig og for Akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro om natten (kl. 22-08). Herudover besluttede regionsrådet, at der skulle iværksættes en række øvrige initiativer med henblik på at afhjælpe den akutte situation.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-74-22

5. Revideret proces for nærhospitaler

Resume

I den politisk vedtagne sundhedsaftale er der ikke peget på placering af nærhospitalerne, og der lægges op til etablering af op til 25 nærhospitaler i hele landet. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til en revideret proces for nærhospitalerne. Regionsrådet godkendte den 27. april 2022 en proces for nærhospitaler, hvor der skulle indledes dialog med Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern kommune, som alle indgik i regeringens udspil for nærhospitalerne i sundhedsreformen.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til regionale rammer for etablering af nærhospitaler godkendes, idet regionsrådet samtidig imødeser Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til de kommende nærhospitaler, og idet den foreslåede tilknytning af eksterne konsulenter ikke finder sted, herunder
  • at der arbejdes videre med følgende områder i forhold til placering af nærhospitalerne i Region Midtjylland: Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern Kommune samt den nordvestlige del af regionen,
  • at Region Midtjylland inviterer til lokal dialog på administrativt og politisk niveau med Grenaa, Skive, Skanderborg og Ringkøbing-Skjern Kommune om nærmere placering og fagligt indhold i nærhospitalerne. Ligeledes inviteres Lemvig, Struer og Holstebro Kommune til en fælles drøftelse om en placering af nærhospital i den nordvestlige del af regionen,
  • at sundhedsklyngerne inddrages i processen,
  • at der igangsættes en dialog om digitale løsninger med kommunerne, og
  • at der iværksættes monitorering og følgeforskning i relation til nærhospitalerne.


Jacob Klærke stemte imod, idet SF ønskede, at der også blev indledt dialog med Ikast-Brande Kommune om ønsker og mulighed for etablering af nærhospital her.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Nærhospitaler indgår i aftalen om sundhedsreform - et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen og vil i fremtiden være en del af omstillingen i sundhedsvæsenet (link til aftale om sundhedsreform: Aftale om sundhedsreform). Med aftalen er der afsat 4 mia. kr. til etablering af op til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet. Heraf er der afsat en delramme på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning og andre dele af den samlede struktur for nære og sammenhængende tilbud.


Regionsrådet godkendte den 27. april 2022 en proces for nærhospitaler, som tog afsæt i regeringens udspil til sundhedsreformen, hvor der blev peget på en placering af nærhospitaler i Region Midtjylland i henholdsvis Grenaa, Skive og Tarm/Ringkøbing. Der er i aftalen om sundhedsreformen ikke peget på placering af nærhospitalerne. Derfor er der behov for, at der godkendes en revideret proces for nærhospitalerne, hvormed placeringen af nærhospitalerne i Region Midtjylland kan fastlægges.


Vedlagt er forslag til regionale rammer for etablering af nærhospitaler, hvoraf målene for nærhospitalerne, den nationale ramme, forslag til placering af nærhospitalerne samt den videre proces fremgår. Nedenfor er forslaget til placering og proces kort opridset.


Videre arbejde med nærhospitalerne

Overordnet set vil den kommende ansøgningsrunde til nærhospitalspuljen blive tilrettelagt i tre spor:

  • Nærhospitaler
  • Digitale løsninger
  • Medicoteknisk udstyr.


I forhold til sporet om nærhospitaler, er det administrationens forslag, at der arbejdes med følgende fem placeringer af nærhospitalerne:

  • Grenaa Sundhedshus
  • Skive Sundhedshus
  • Skanderborg Sundhedshus
  • Nordvestlige del af regionen
  • Ringkøbing-Skjern Kommune.


Kommunerne i den nordvestlige del af regionen har rettet henvendelse til Region Midtjylland og udtrykt interesse for placering af nærhospitaler. Henvendelserne er vedlagt.


For at komme en placering af nærhospitalerne nærmere samt det faglige indhold i de pågældende nærhospitaler, vil Region Midtjylland i sommeren/efteråret 2022 invitere til en administrativ og politisk dialog med ovenstående kommuner. Den politiske dialog vil blive tilrettelagt i samarbejde med de enkelte kommuner.


Herudover foreslås det, at der tilknyttes et eksternt konsulentfirma, som kan understøtte parterne i processen frem mod ansøgningsrunden til den nationale pulje for nærhospitaler.


Sideløbende med ovenstående proces, vil der blive indledt en dialog om digitale løsninger med kommunerne.


Det foreslås, at der foregår en monitorering af resultanterne af nærhospitalerne. Mulighederne for følgeforskning afdækkes.


I starten af efteråret 2022 forventes den nationale pulje for nærhospitaler at blive slået op, og det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen forventes offentliggjort.


Udvalg for nære sundhedstilbud vil løbende blive orienteret. De endelige ansøgninger til puljen for nærhospitaler vil blive forelagt de stående udvalg.


Henvendelse fra Skive Kommune

Efterfølgende sagens behandling i de stående udvalg er dagsordenspunktet vedlagt en henvendelse fra Skive Kommune.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at vedlagte forslag til regionale rammer for etablering af nærhospitaler godkendes, herunder

  • at der arbejdes videre med følgende områder i forhold til placering af nærhospitalerne i Region Midtjylland: Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern kommuner samt den nordvestlige del af regionen,
  • at Region Midtjylland inviterer til lokal dialog på administrativt og politisk niveau med Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern kommuner om nærmere placering og fagligt indhold i nærhospitalerne. Ligeledes inviteres Lemvig, Struer og Holstebro kommuner til en fælles drøftelse om en placering af nærhospital i den nordvestlige del af regionen,
  • at der tilknyttes et eksternt konsulentfirma til at understøtte processen frem mod ansøgningsrunden til den nationale pulje for nærhospitaler, jf. beskrivelsen i bilaget,
  • at der igangsættes en dialog om digitale løsninger med kommunerne, og
  • at der iværksættes monitorering og følgeforskning i relation til nærhospitalerne.


Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til regionale rammer for etablering af nærhospitaler godkendes, idet regionsrådet samtidig imødeser sundhedsstyrelsens faglige oplæg til de kommende nærhospitaler, herunder

  • at der arbejdes videre med følgende områder i forhold til placering af nærhospitalerne i Region Midtjylland: Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern kommune samt den nordvestlige del af regionen, og at dialogen i øvrigt også gennemføres i sundhedsklyngerne,
  • at Region Midtjylland inviterer til lokal dialog på administrativt og politisk niveau med Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern kommune om nærmere placering og fagligt indhold i nærhospitalerne. Ligeledes inviteres Lemvig, Struer og Holstebro kommuner til en fælles drøftelse om en placering af nærhospital i den nordvestlige del af regionen,
  • at der tilknyttes et eksternt konsulentfirma til at understøtte processen frem mod ansøgningsrunden til den nationale pulje for nærhospitaler, jf. beskrivelsen i bilaget,
  • at der igangsættes en dialog om digitale løsninger med kommunerne, og
  • at der iværksættes monitorering og følgeforskning i relation til nærhospitalerne.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at vedlagte forslag til regionale rammer for etablering af nærhospitaler godkendes, herunder

  • at der arbejdes videre med følgende områder i forhold til placering af nærhospitalerne i Region Midtjylland: Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern kommune samt den nordvestlige del af regionen,
  • at Region Midtjylland inviterer til lokal dialog på administrativt og politisk niveau med Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern kommune om nærmere placering og fagligt indhold i nærhospitalerne. Ligeledes inviteres Lemvig, Struer og Holstebro kommuner til en fælles drøftelse om en placering af nærhospital i den nordvestlige del af regionen,
  • at der tilknyttes et eksternt konsulentfirma til at understøtte processen frem mod ansøgningsrunden til den nationale pulje for nærhospitaler, jf. beskrivelsen i bilaget.
  • at der igangsættes en dialog om digitale løsninger med kommunerne, og
  • at der iværksættes monitorering og følgeforskning i relation til nærhospitalerne.


Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at vedlagte forslag til regionale rammer for etablering af nærhospitaler godkendes, herunder

  • at der foreløbigt arbejdes videre med følgende områder i forhold til placering af nærhospitalerne i Region Midtjylland: Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommune samt den nordvestlige del af regionen,
  • at Region Midtjylland inviterer til lokal dialog på administrativt og politisk niveau med Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner om nærmere placering og fagligt indhold i nærhospitalerne. Ligeledes inviteres Lemvig, Struer og Holstebro kommuner til en fælles drøftelse om en placering af nærhospital i den nordvestlige del af regionen,
  • at placeringen af nærhospitaler sker ud fra politisk fastsatte objektive kriterier,
  • at der igangsættes en dialog om digitale løsninger med kommunerne, og
  • at der iværksættes monitorering og følgeforskning i relation til nærhospitalerne.


Anne Marie Søe Nørgaard, Ditte Fredensborg og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-388-21

6. Godkendelse af 'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025' for Region Midtjylland

Resume

Der fremlægges udkast til 'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025' for Region Midtjylland til godkendelse. Planen beskriver, hvordan regionen reagerer og handler, når der sker beredskabshændelser. Det vil sige hændelser, som regionen ikke kan håndtere inden for den normale, daglige drift. Planen har været sendt til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen og i ekstern høring. Dette har givet anledning til mindre justeringer og forslag, der arbejdes videre med frem mod næste revision af planen.

Forretningsudvalget indstiller,

at 'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025' for Region Midtjylland godkendes.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal mindst én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet, jf. 'Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet'. Den nuværende plan 'Sundhedsberedskabsplan 2018-2021' er forlænget af regionsrådet til medio 2022.


Der fremlægges nu en opdateret udgave af sundhedsberedskabsplanen med henblik på godkendelse.


'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025'

Region Midtjyllands sundhedsberedskabsplan beskriver, hvordan regionen reagerer og handler, når der sker beredskabshændelser. Der kan være mange årsager til, at hele eller dele af regionen går i beredskab. Det kan f.eks. være ulykker med mange tilskadekomne, hackerangreb eller terrorhandlinger. Generelt handler det om hændelser, som regionen ikke kan håndtere inden for den normale daglige drift. Under regionens sundhedsberedskabsplan ligger lokale beredskabsplaner, f.eks. hospitalernes planer, beredskabsplan for lægemidler og psykosocialt beredskab.


Første kapitel i sundhedsberedskabsplanen beskriver blandt andet planens præmisser, herunder lovgivning, og de principper planen hviler på. Principperne er (som i den gældende plan) sektoransvarsprincippet, lighedsprincippet, nærhedsprincippet, handlingsprincippet, samarbejdsprincippet, fleksibilitetsprincippet og retningsprincippet. Principperne er beskrevet på side 6 i planen. Derudover beskrives den interne og eksterne organisering i forhold til sundhedsberedskabet, planlægning af sundhedsberedskabet, krisestyring og genopretning i første kapitel.


'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025' opdeler, som i den gældende plan, beredskabshændelser i fire kategorier, henholdsvis:

  • Storulykke og crowding (hændelser, hvor der uventet skal modtages et større antal tidskritiske patienter fra én stor hændelse eller flere sammenfaldende hændelser)
  • Forsyningssvigt (forsyningssvigt i forhold til it, strøm, vand, varme, medicinske gasser, ventilation, telefoni mv., som truer regionens daglige drift)
  • CBRNE (hændelser med kemiske (C), biologiske – også epidemier/pandemier (B), radioaktive (R), nukleare (N) eller eksplosive stoffer (E), der i den konkrete situation udgør en fare)
  • Brand, trusler og evakuering (hændelser, som kan føre til evakuering eller manglende mulighed for at modtage patienter, f.eks. på baggrund af brand og trusler).


Der er indsatsplaner for alle fire kategorier, som fremgår i kapitel 2-5. Pandemiplanen, som regionsrådet godkendte den 18. august 2021, hører under indsatsplan for CBRNE (bilag).


Planen er gennemgående opdateret på baggrund af blandt andet øvelser i indsatsplan for storulykke og crowding, som er gennemført i 2019, erfaringer fra COVID-19-epidemien og andre hændelser, der har fundet sted, siden den gældende plan blev godkendt. Erfaringer fra COVID-19-epidemien har blandt andet betydet, at afsnittet om krisestyring er opdateret, så der skelnes mellem kort- og langvarige hændelser. Den eksisterende krisestyringsorganisation understøttede ikke i tilstrækkelig grad den meget langvarige hændelse, som COVID-19 har været/er.


I forhold til den gældende plan er der sket ændringer i planens struktur med henblik på at tydeliggøre, at det er en sundhedsberedskabsplan for hele regionen. Det betyder blandt andet, at Præhospitalets beredskabsplan, plan for det psykosociale beredskab og lægemiddelberedskabet i udkastet til 'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025' indgår som bilag til planen frem for som en integreret del af planen. Dette er tilsvarende, at hospitalernes beredskabsplaner indgår som bilag i den gældende plan. Formålet med den ændrede struktur er således at tydeliggøre, at regionen håndterer de forskellige typer af beredskabshændelser som et sammenhængende beredskab.


Ekstern høring

Planen har, jf. 'Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet', været sendt til faglig rådgivning hos Sundhedsstyrelsen og høring i de 19 kommuner i regionen, Brand og Redning i regionen, de tre politikredse i regionen, de øvrige regioner samt ved Forsvaret. Dette har alene givet anledning til mindre ændringer og forslag, der løbende arbejdes videre med frem mod næste revision af planen.


På baggrund af et ønske fra udvalg for nære sundhedstilbud er sagen opdateret med indkomne høringssvar, faglig rådgivning samt bilag til Sundhedsberedskabsplanen.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at 'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025' for Region Midtjylland godkendes.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at 'Sundhedsberedskabsplan 2022-2025' for Region Midtjylland godkendes.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.


Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. september 2021, at sundhedsberedskabsplan 2018-2021 forlænges til medio 2022.


Regionsrådet godkendte den 18. august 2021 udkast til pandemiplan for Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-413-21

7. Etablering af tilbud om tidlig og forebyggende fertilitetsrådgivning

Resume

På baggrund af hensigtserklæringen i Budget 2021 om at styrke mulighederne for tidlig og forebyggende rådgivning i forhold til fertilitetsspørgsmål samt afsættelsen af 0,7 mio. kr. i Budget 2022 til driften af et regionalt tilbud om tidlig og forebyggende fertilitetsrådgivning, fremlægges nu et samlet oplæg til politisk godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til etablering af et tilbud om tidlig og forebyggende fertilitetsrådgivning i Region Midtjylland godkendes, og


at der bevilges 0,7 mio. kr. årligt til driften af det regionale rådgivningstilbud, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I Budget 2021 indgik i henhold til budgetforliget en hensigtserklæring om at styrke mulighederne for tidlig og forebyggende rådgivning i forhold til fertilitetsspørgsmål, der kan støtte ikke mindst unge kvinders og mænds overvejelser og valg i forhold til graviditet og familieplanlægning. Forligspartierne ønskede på denne baggrund en afdækning af mulighederne for at fremme dette forebyggende og afklarende perspektiv inden for rammerne af såvel bestående som eventuelle nye tilbud på området. Efterfølgende har regionsrådet fra og med Budget 2022 afsat 0,7 mio. kr. årligt til driften af et regionalt tilbud om tidlig og forebyggende fertilitetsrådgivning. Som led i implementeringen skal administrationen udarbejde et oplæg til regionsrådets godkendelse, der beskriver tilbuddets organisatoriske forankring mv.


Behandlingen af hensigtserklæringen fra Budget 2021 og forslaget til udmøntning af 0,7 mio. kr. pr. år i Budget 2022 til et nyt rådgivningstilbud er nu samlet i ét oplæg, som hermed forelægges til politisk godkendelse.


Forslag til regionalt rådgivningstilbud

Fertilitetsklinikkerne i Region Midtjylland har i dag ikke et egentligt rådgivningstilbud til den gruppe, som er uden aktuelt ønske om graviditet. Det forebyggende element i forhold til forøgelse af mulighederne for at opnå graviditet kan ganske vist også indgå i rådgivningen hos fertilitetsklinikkerne, herunder kan påbegyndelse af fertilitetsbehandling i nogle tilfælde være betinget af eksempelvis livstilsændringer med henblik på at opnå et nødvendigt vægttab. Men udgangspunktet vil være, at kvinden eller parret er henvist til udredning og eventuel efterfølgende behandling hos fertilitetsklinikkerne, fordi graviditet ikke er opnået trods et aktuelt ønske herom.


Region Hovedstaden har gennem flere år haft et rådgivningstilbud til den gruppe, som er uden aktuelt ønske om graviditet. Dette tilbud kan benyttes af både enlige og par uden nogen form for henvisning. Erfaringerne fra Region Hovedstaden er, at tilbuddet primært kan forventes benyttet af yngre kvinder/mænd. I opstartsperioden i Region Hovedstaden var gennemsnitsalderen for kvinder således 33,4 år inden for aldersspændet 19-46 år, mens gennemsnitsalderen for mænd var 32,5 år inden for aldersspændet 19-63 år.


Det anbefales i forhold til at starte et rådgivningstilbud i Region Midtjylland, at tilbuddet målrettes til kvinder i alderen 18-40 år og mænd i alderen 18-45 år. Der henvises til vedlagte notat for nærmere argumentation herfor.


Med afsæt i modellen fra Region Hovedstaden foreslås, at der etableres et rådgivningstilbud i Region Midtjylland, der kan benyttes af kvinder og mænd, hvis de opfylder følgende kriterier:

  • Bopæl i Region Midtjylland
  • Alder: 18-40 år for kvinder og 18-45 år for mænd (dog således, at aldersgrænserne i konkrete tilfælde kan afviges, f.eks. i forhold til rådgivning af et par, hvor eksempelvis kvinden er 35 år og manden er 50 år)
  • Ingen gynækologiske symptomer
  • Intet allerede erkendt fertilitetsproblem
  • Ej forsøgt at opnå graviditet i > 1 år.


I lighed med tilbuddet i Region Hovedstaden kræver det ingen henvisning at benytte tilbuddet. Den, der ønsker rådgivning, henvender sig selv og aftaler en tid.


Den rådgivende samtale varetages af en læge med specialviden inden for gynækologi og fertilitet. Ved samtalen skal der foreligge svar på blodprøve og sædanalyse. Ved ultralydsundersøgelse afklares endvidere eventuelle unormale forhold i livmoderen, æggestokkene eller æggelederne. Herudover indhentes oplysninger fra kvinden/manden/parret i forhold til forskellige faktorer, der kan have betydning for fertiliteten (livsstil, tidligere sygdomme, graviditeter, mv.). Yderligere information om tilbuddet, herunder indarbejdelsen af relevante digitale løsninger, fremgår af vedlagte bilag.


Det er vurderingen på fertilitetsklinikkerne i Skive og Horsens, at det i forbindelse med opstarten vil være nødvendigt at basere sig på ekstra honorering, idet det nye rådgivningstilbud vil ligge ud over de eksisterende dagsprogrammer. På længere sigt vil det dog være ambitionen, at funktionerne i tilknytning til rådgivningstilbuddet så vidt muligt indarbejdes i driften, hvilket alt andet lige samtidig må forventes både at reducere driftsudgifterne, robustgøre ordningen samt bidrage til, at kapaciteten kan øges i et vist omfang.


Organisering og økonomi

Den tidlige og forebyggende fertilitetsrådgivning i Region Midtjylland vil ifølge oplægget skulle drives som ét fælles tilbud med udgangspunkt i de to fertilitetsklinikker i Horsens og Skive. Ledelserne for de to fertilitetsklinikker på både afdelings- og hospitalsledelsesniveau har således ansvar for løbende at sikre den fornødne koordinering og standardisering af det tilbud og den service, som stilles til rådighed for borgerne/brugerne.


Budgettet på 700.000 kr. årligt er ifølge oplægget fordelt ligeligt med 350.000 kr. i årligt budget til Fertilitetsklinikken Horsens og 350.000 kr. i årligt budget til Fertilitetsklinikken Skive, jf. tabel 1 nedenfor:


Dette bygger på følgende forudsætninger for driften af tilbuddet:

  • Region Midtjylland udgør ét samlet optageområde, hvor borgerne/brugerne frit kan booke tid til rådgivning hos begge fertilitetsklinikker uafhængigt af bopæl i Region Midtjylland
  • Hver fertilitetsklinik leverer 50 % af den samlede kapacitet i det regionale rådgivningstilbud
  • Der er ingen ventetidsgaranti for den enkelte borger/bruger knyttet til tilbuddet. Der må således påregnes forøget ventetid/kø, såfremt der opstår ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel.


Det anbefales, at der senest ét år efter opstartstidspunktet foretages en evaluering af erfaringer og resultater med rådgivningstilbuddet. Dette vil kunne danne grundlag for såvel justering af åbningstiden/kapaciteten som en eventuel refordeling af det samlede budget på 0,7 mio. kr. mellem de to fertilitetsklinikker.


Øvrige målgrupper og aktiviteter

Det forventes, at et regionalt rådgivningstilbud oplagt vil danne basis for opbygningen af en mere eller mindre formaliseret videncenterfunktion, hvorfra faglig ekspertise, evidens mv. på området kan stilles til rådighed for f.eks. kommunerne, almen praksis m.fl. Herunder som led i at understøtte f.eks. kampagner, oplysningsvirksomhed og lignende. Det kunne således eventuelt også være relevant at arbejde med tilbud, der i højere grad har karakter af oplysningsvirksomhed og sikring af et vist vidensniveau, herunder måske hos den, der i udgangspunktet ikke selv opsøger denne viden. Det anbefales dog, at det prioriteres højest at få det ovenfor beskrevne rådgivningstilbud i drift og konsolideret inden for de givne ressourcer, mens eventuelle tilbud til andre målgrupper vil kræve nærmere overvejelser og forberedelser.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at forslag til etablering af et tilbud om tidlig og forebyggende fertilitetsrådgivning i Region Midtjylland godkendes, og


at der bevilges 0,7 mio. kr. årligt til driften af det regionale rådgivningstilbud, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen.


Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til etablering af et tilbud om tidlig og forebyggende fertilitetsrådgivning i Region Midtjylland godkendes, og


at der bevilges 0,7 mio. kr. årligt til driften af det regionale rådgivningstilbud, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for 2021 en hensigtserklæring om at styrke mulighederne for tidlig og forebyggende rådgivning i forhold til fertilitetsspørgsmål, der kan støtte ikke mindst unge kvinders og mænds overvejelser og valg i forhold til graviditet og familieplanlægning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-71-2-14

8. Klimaregnskab 2021 for Region Midtjylland

Resume

Klimaregnskab for 2021 viser, at organisationens klimaaftryk er steget med 107.000 tons CO2 i forhold til 2020, så det nu udgør 776.000 tons CO2. Det svarer til 70.000 borgeres klimaaftryk. Hovedparten af stigningen kan tilskrives COVID-19-pandemien, som krævede et ekstraordinært indkøb af værnemidler og testkits. Den største bidragsyder til klimaaftrykket er forbrug af varer og tjenesteydelser, mens en mindre andel er forbrug af energi til varme og el samt transport. Klimaregnskabet viser desuden, at genanvendelsesprocenten for regionens affald er steget med fem procentpoint.

Forretningsudvalget indstiller,

at klimaregnskabet for 2021 for Region Midtjylland godkendes.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har med bæredygtighedsstrategien fastslået en række målsætninger for bl.a. regionens drift, som skal indfries frem mod 2030. Klimaregnskabet giver et samlet billede af Region Midtjyllands årlige ressourceforbrug og klimaaftryk. Regnskabet er således en årlig status på, hvordan det går med at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger.


Klimaregnskabet for 2021 viser, at Region Midtjyllands samlede klimaaftryk er steget med 107.000 tons CO2 i forhold til 2020, så det nu udgør 776.000 tons CO2. Det svarer til klimaaftrykket for 70.000 danskere eller ca. 1 % af den samlede udledning i Danmark. Stigningen skyldes primært indkøb af COVID19-testkits, som har bidraget med en udledning på knap 100.000 tons CO2.


Der er sat mange initiativer i gang for at reducere forbruget og øge den cirkulære økonomi med henblik på at nå målsætningerne i bæredygtighedsstrategien. Det er bl.a. indsatser, der skal ændre arbejdsgange og rutiner, så spildet af medicin, fødevarer og klinisk udstyr reduceres.


Fordelingen af det samlede klimaaftryk er vist i figuren nedenfor.


Forbrug af varer og tjenesteydelser

Den største bidragsyder til klimaaftrykket er forbrug af varer og tjenesteydelser, som udgør 84 % af det samlede klimaaftryk. Her udgør indkøb af varer, såsom medicin og medicinsk udstyr til regionens sygehuse og bosteder, 52 % af klimaaftrykket, mens fødevarer til sammenligning udgør 2 %.


Klimaaftrykket fra forbrug af varer og tjenesteydelser er steget med 2 % fra 2020 til 2021. Region Midtjylland arbejder aktivt på at afsøge muligheder for at sikre mere bæredygtige indkøb til regionens hospitaler.


Affald

Klimaregnskabet viser, at genanvendelsesprocenten er steget med fem procentpoint og nu udgør 23 %. Næsten samtlige hospitaler har formået at øge genanvendelsesprocenten.


Transport

Transport udgør i alt 4 % af Region Midtjyllands samlede klimaaftryk, og er steget svagt med 4 % fra 2020 til 2021. Det skyldes især, at regionen overtog togdriften af ruten mellem Holstebro og Skjern. Udledningen fra tjenesterejser og især flyrejser ligger stadig lavt som følge af Covid-19.


Den kollektive transport udgør desuden 69 % af transportsområdets klimaaftryk. Andelen forventes dog at falde i de kommende år, da omstillingen til emissionsfrit drivmiddel i den kollektive trafik (bus, tog og letbane) vil reducere udledningen.


El, varme og vand

Udledningen fra energiforbruget er steget med 12 % i 2021. Det skyldes dels et højere forbrug i regionshusene og på hospitalerne, som følge af den delvise genåbning efter Covid-19, og dels, at 2021 var et relativt (vejrmæssigt) dårligt år for vind- og solenergi, og at der dermed indgik en højere andel af fossile brændstoffer i den anvendte el og fjernvarme. Vandforbruget steg med omkring 2 %. Stigningen skyldes primært svagt stigende vandforbrug på hospitalerne og hos MidtVask.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at klimaregnskabet for 2021 for Region Midtjylland godkendes.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at klimaregnskabet for 2021 for Region Midtjylland godkendes.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-70-3-21

9. Implementering af regional Affaldsplan

Resume

Der er i 2021 udarbejdet en regional affaldsplan, der beskriver fremtidig sorterings- og genanvendelsesstrategi for affald genereret på regionens ejendomme. I dagsordenspunktet fremlægges procesplan samt overblik over kendte udgifter og budgetposter for det kommende år i forbindelse med implementering af planen.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om den regionale affaldsplan tages til efterretning,


at igangsættelse af de nødvendige, kendte investeringer samt en række pilottests godkendes,


at orienteringen om, at budgetindikationer på 10 mio. kr. på driften samt 20 mio. kr. på anlæg er indeholdt i forslag til 'Budget 2023', herunder i 'Investeringsplan 2023-2031', tages til efterretning, og


at der gives en rammebevilling på 2,5 mio. kr., jf. tabel 3.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er i 2021 udarbejdet en fælles Affaldsplan for Region Midtjyllands egne driftsenheder/ejendomme. Planen er blevet til i samarbejde mellem Center for Bæredygtige Hospitaler og den regionale affaldsgruppe, hvor alle hospitalerne er repræsenteret.


Affaldsplanen har flere formål:

  • at kravene i Affaldsbekendtgørelsen fra 2020 om affaldssortering i flere fraktioner på sigt kan opfyldes
  • at målsætningen i Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi om 70 % genanvendelse i 2030 søges indfriet
  • at der arbejdes fokuseret og strategisk med affaldsområdet som en del af indsatsen omkring Cirkulær Økonomi
  • at der opnås tilstrækkelig volumen i de enkelte fraktioner til, at der kan indgås aftaler om afsætning og transport, som sikrer gennemskuelighed i aftagerleddet, reel genanvendelse samt fornuftig økonomi.


Med Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi samt ny lovgivning har det været nødvendigt at se på, hvordan vi sorterer og genanvender affaldet fra vores matrikler. Analyser viser, at vi er langt fra bæredygtighedsstrategiens målsætning om høj og reel genanvendelsesprocent af vores affald. Med affaldsplanen bliver der lagt en ny strategi for, hvilke fraktioner Region Midtjylland fremover skal sortere i. Med fælles løsninger på tværs af vores hospitaler er det både muligt at skærpe den interne kommunikation, så alle medarbejdere får mulighed for at bidrage til bedre sortering, og at opnå et tilstrækkeligt stort omfang i vores affaldsmængde på de enkelte fraktioner til at de bliver attraktive for aftagermarkedet. Region Midtjylland kan på denne måde være med til at skubbe til udviklingen i markedet for at opnå bedre genanvendelse af vores affald; at f.eks. plastaffald bliver genanvendt til nye plastprodukter, og ikke til asfaltveje, og dermed reelt bidrager til at nedbringe vores ressourceforbrug og CO2-udledning.


Proces for implementering

Der har i første halvår 2022 været arbejdet med konkretisering af, hvordan Affaldsplanens retningslinjer kan efterleves på de enkelte hospitaler. Flere fraktioner betyder behov for ændret logistik, flere affaldsbeholdere og -vogne, ny skiltning, mere plads til containere osv. Ligeledes betyder flere fraktioner også behov for mere tid til personalet til at foretage sortering, og til at transportere og tømme spande osv. Der er således en række interne anlægs- og driftspåvirkninger, som skal kunne håndteres inden implementeringen kan ske.


Nogle af de gode løsninger til implementeringen kendes allerede. Investeringer i disse kendte løsninger - som er nødvendige for at overholde Affaldsbekendtgørelsen - kan igangsættes nu. Det muliggør samtidigt en pilottestperiode for de løsninger, der endnu ikke er sikkerhed omkring - det drejer sig f.eks. om valg af udstyr, indretning af affaldsrum og prøvehandlinger ift. tidsforbrug og effekt. Den vil løbe fra september 2022 frem til marts 2023. Herefter foretages en evaluering af pilotprojekternes effekt og økonomi, med henblik på at have et fuldt overblik over de rette løsninger og den afledte anlægs- og driftsøkonomi forud for udarbejdelse af 'Budget 2024'. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der i 2024 må forventes investeringsbehov på både drifts- og anlægssiden svarende til niveauet i 2023.


Der er således tale om en implementering i flere etaper. Konkret træder Affaldsbekendtgørelsen i kraft pr. 1. januar 2023, men det vil ikke være muligt for Region Midtjylland at overholde denne deadline. Der er derfor søgt dispensation hos de relevante kommuner med henvisning til, at vi er i gang med en samlet implementeringsplan.


Økonomi

Der er behov for at afsætte økonomi til implementeringen - delvist for at håndtere engangsudgifter og delvist til at afholde de permanente udgiftsøgninger. På driftssiden er der udover beregnede interne omkostninger til fast personale, hvor opgavemængden øges, også behov for at have ressourcer til at gennemføre selve implementeringsprocessen på de enkelte hospitaler. Yderligere viser indledende markedsdialog, at håndteringen af rene genbrugsfraktioner er dyrere i aftagerleddet end restaffald, så der forventes også en øget driftsomkostning eksternt. På anlægssiden er det særligt indkøb af affaldsspande og -vogne samt ombygning af eksisterende affaldsrum og affaldsgårde, for at kunne rumme de ekstra fraktioner, der presser sig på. På flere matrikler er logistikhåndteringen i forvejen presset, og nye containere vil derfor ikke umiddelbart kunne indpasses uden investeringer.


Der er i materialet til 1. behandlingen af Budget 2023 indarbejdet 10 mio. kr. på driften til Affaldsområdet, og ligeledes foreslået prioriteret 20 mio. kr. fra anlægspuljen. Beløbene vil for driften blive indarbejdet i de enkelte enheders budgetter, herunder Psykiatriens, samt for anlægspuljen prioriteret i Investeringsplanen til efterfølgende udmøntning af regionsrådet. Der vil i forbindelse med budgetprocessen i 2023 blive fremlagt beslutningsgrundlag for den videre proces ind i 2024/2025. I vedhæftede Bilag 1 fremgår det af tabel 1, hvilke budgetposter de enkelte hospitaler har indmeldt på hhv. drift og anlæg, samt af tabel 2 hvordan det foreslås at håndtere disse budgetindmeldinger. Eftersom en del af budgetindmeldinger vurderes i højere grad at afspejle behovet for ændrede arbejdsgange, end for realiserbare merudgifter, er der ikke indeholdt bevilling til dækning af alle driftsomkostninger.


Det fremgår af nedenstående tabel 3, at der med godkendelsen af dette dagsordenspunkt allerede i indeværende år gives en rammebevilling på 2,5 mio. kr. fra anlægspuljen til bæredygtighedsinitiativer, som blev prioriteret med 'Budget 2022', til begyndende pilottests samt håndtering af kendte investeringer, såsom indkøb af udstyr og ombygninger. De enkelte initiativer - uanset om det er kendte løsninger eller pilottests - skal koordineres og godkendes via den regionale affaldsgruppe, hvorefter rammebevillingen administrativt kan udmøntes til den enkelte driftsenhed. Regionsrådet vil i forbindelse med budgetprocessen i 2023 modtage rapportering om foreløbigt forbrug og relevante resultater.



Bæredygtighed

En høj og reel genanvendelse af vores affald - samt nedbringelse af den generelle affaldsmængde - er en del af Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi. Ved at genanvende en større andel af vores affald klogt kan vi nedbringe ressourceforbruget og dermed vores CO2-udledning i forbindelse med udvinding, forarbejdning og transport, samt reducere mængden af restaffald som sendes til forbrænding eller deponi.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om den regionale affaldsplan tages til efterretning,


at igangsættelse af de nødvendige, kendte investeringer samt en række pilottests godkendes,


at orienteringen om, at budgetindikationer på 10 mio. kr. på driften samt 20 mio. kr. på anlæg er indeholdt i 'Budget 2023', herunder i 'Investeringsplan 2023-2031', tages til efterretning, og


at der gives en rammebevilling på 2,5 mio. kr., jf. tabel 3.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at orienteringen om den regionale affaldsplan tages til efterretning,


at igangsættelse af de nødvendige, kendte investeringer samt en række pilottests godkendes,


at orienteringen om, at budgetindikationer på 10 mio. kr. på driften samt 20 mio. kr. på anlæg er indeholdt i forslag til 'Budget 2023', herunder i 'Investeringsplan 2023-2031', tages til efterretning, og


at der gives en rammebevilling på 2,5 mio. kr., jf. tabel 3.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-70-3-21

10. Strategi for etablering af elladestandere

Resume

Der vil i den kommende tid være behov for at påbegynde opstilling af ladestandere til elbiler på regionens egne matrikler. Delvist for at overholde 'Ladestanderbekendtgørelsen' og delvist for at kunne understøtte grøn omstilling af regionens egne tjenestekøretøjer, som det er forudsat i regionens bæredygtighedsstrategi. Derudover har der siden april 2022 været lovhjemmel til, at regionerne også må opstille ladestandere til offentlig opladning af private køretøjer for f.eks. patienter eller medarbejdere.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at der igangsættes etablering af de lovpligtige ladestandere i forhold til at opfylde minimumskravene i 'Ladestanderbekendtgørelsen' inden udgangen af 2024,


at der gives bevilling på 5 mio. kr. til gennemførelse af udbud samt etablering af de lovpligtige ladestandere på sundhedsområdet, jf. tabel 1,


at det godkendes, at der udarbejdes en fælles strategi for ladestanderunderstøttelse af regionens egne tjenestekøretøjer, og


at Region Midtjylland ud over de lovpligtige ladestandere ikke finansierer eller medfinansierer etablering af offentlige ladestandere, men er åben for samarbejde med private aktører samt udlån af arealer til disse.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Som stor offentlig bygningsejer står Region Midtjylland i de kommende år overfor en investering i opstilling af ladestandere til elbiler på regionens egne ejendomme. Investeringerne kan opdeles i tre kategorier:


a) Krav udløst af 'Ladestanderbekendtgørelsen'

Minimumskravet er betinget af 'Ladestanderbekendtgørelsen'. Denne fastsætter bestemmelser om etablering af ladestandere til elektriske køretøjer og forberedelse til etablering af ladestandere til elektriske køretøjer og foreskriver, hvor mange ladestandere en bygningsejer som minimum skal etablere eller forberede på basis af ejendomsmasse. Etableringen skal være gennemført inden udgangen af 2024. Omfanget for Region Midtjylland er vurderet til at udgøre ca. 50 stk., hvilket primært udløses af krav om, at alle eksisterende ikke-beboelsesbygninger med mere end 20 p-pladser, fremover skal have minimum en ladestander etableret. Der budgetteres med en samlet anlægsinvestering på ca. 5 mio. kr. Den primære investering i forbindelse med eksisterende bygninger vil være på hospitalerne, sundhedshusene m.v., da der er opnået forhåndstilkendegivelse om, at Socialområdets institutioner falder ind under kategorien "beboelsesbygninger". Bekendtgørelsen indeholder derudover krav om, at alle nye byggerier samt større ombygninger udløser krav om enten etablering eller forberedelse til ladestandere, hvilket derfor fremadrettet skal være indeholdt i anlægsbevillingen til selve byggeprojektet.


b) Understøttelse af grøn omstilling af regionens tjenestekøretøjer

Som følge af Region Midtjyllands 'Bæredygtighedsstrategi', der blev vedtaget af regionsrådet primo 2021, er målsætningen at regionens tjenestekøretøjer er konverteret til grønne drivmidler i 2030. Det endelige omfang og antal er endnu ikke fastlagt, da der løbende er udvikling i antallet af regionale tjenestekøretøjer (ikke omfattende ambulancer, busser, godstransport m.v.), men der vil være tale om samlet ca. 200-300 personbiler. Såfremt der skal etablereres individuelle ladestandere til alle disse køretøjer, er den nuværende forventning, at der skal investeres 20-25 mio. kr. i ladestandere i takt med, at tjenestekøretøjerne udskiftes frem mod 2030. Investeringsbehovet kan reduceres ved at differentiere mellem køretøjer med stort kørselsbehov og køretøjer med mere sporadisk brug. Sidstnævnte vil eventuelt kunne prioriteres opladet på færre, centralt placerede hurtigladere eller på eksterne ladepladser, af køretøjernes brugere. Med den nuværende opladningsteknologi vil dette dog medføre et øget tidsforbrug for køretøjernes brugere.


c) Etablering af ladestandere til offentlig opladning

Regionerne har indtil april 2022 haft begrænset lovhjemmel til at etablere ladestandere til elbiler, udover egne tjenestekøretøjer. Som følge af "Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport" har regionerne pr. 6. april 2022 fået udvidet muligheden for at etablere ladestandere til offentlig opladning. Det er således nu op til det enkelte regionsråd at beslutte, i hvilket omfang man ønsker at etablere ladestandere til offentlig benyttelse for f.eks. medarbejdere, patienter og pårørende.


Der er flere muligheder for at tilvejebringe offentlig opladning. Principielt kan regionen vælge selv at anlægge og drifte ladestanderne, hvilket vil betyde, at der skal afholdes en anlægsinvestering og eventuelt efterfølgende driftsomkostninger. Alternativt kan ladestanderydelsen udliciteres til en privat operatør (eventuelt med et etableringstilskud fra regionen), og ellers kan man vælge enten at udleje eller sælge et stykke jord til en private operatør, der så fuldt og helt driver "tankstation" på arealet. De ladestandere som regionen selv anlægger, vil skulle finansieres indenfor den almindelige anlægsramme - ligesådan vil en medfinansiering til en privat operatør også skulle afholdes indenfor de almindelige anlægs- eller driftsbudgetter. Den teknologiske udvikling på området gør det dog svært at forudse, hvilke behov der vil være i fremtiden, og hvilke valg der på sigt giver den rette løsning. Samtidigt bliver den nationale og kommercielle del af el-ladeinfrastrukturen i disse år udbygget betragteligt, hvorved adgangen til elladestationer i fremtiden forventes at blive langt bedre, end det er tilfældet i dag. Det bør derfor overvejes, i hvilket omfang regionen skal påtage sig opgaven som opladningsleverandør, eller overlade den til andre parter. Herunder også, at en ensartet tilgang på tværs af regionens matrikler vil sikre, at der ikke opleves en geografisk ulighed i serviceniveauet.


Tre alternative tilgange til etablering af offentlige ladestandere på regionens ejendomme kunne derfor f.eks. være:

  • Der anvendes ikke regionale midler til (med-)finansiering af offentlige ladestandere
  • Der kan gives (med-)finansiering til offentlige ladestandere, så længe det kan afholdes af den enkelte driftsenheds eget budget
  • Der skal i de kommende års budgetter afsættes fælles (med-)finansiering til opstilling af offentlige ladestandere.


Udbud af etablering af ladestandere

Det vurderes på basis af markedsdialog og ekstern rådgivning, at der vil kunne opnås den mest fordelagtige aftale ved at konkurrenceudsætte indkøbet af ladestandere og operatørydelse og indgå en samlet rammeaftale for Region Midtjylland med option på efterfølgende tilkøb af yderligere standere, når behovet for øvrige standere (til tjenestekøretøjer og eventuel offentlig opladning) foreligger. Herved vil det også kunne sikres, at det er samme operatør og system, der anvendes på tværs af regionens ejendomme, og der vil kunne forhandles samlet om driftsvilkår, og biler/medarbejdere der færdes på tværs af flere adresser vil nemt kunne lade. Da det geografisk er en stor opgave fordelt over hele regionen foreslås det dog, at installations- og gravearbejde m.v. udbydes lokalt på basis af fælles retningslinjer, for en eller få matrikler ad gangen, for at opnå de bedst mulige konkurrenceforhold.


Økonomi og bevilling

Nedenstående tabel 1 viser, at der ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt gives en rammebevilling på sammenlagt 5 mio. kr. i perioden 2022-2024 til etablering af ladestandere, med henblik på at Region Midtjylland inden 1. januar 2025 kan overholde 'Ladestanderbekendtgørelsens' minimumskrav. Anlægsbevillingen gives samlet, men vil efterfølgende administrativt kunne udmøntes til de enkelte bevillingshavere, som vil forestå anlægsarbejdet på egne matrikler. Regionsrådet vil senest med udgangen af 2024 blive forelagt en rapportering, der redegør for fordeling og anvendelse af bevillingen. Der er i 'Investeringsplan 2022-2030' prioriteret en pulje til bæredygtige initiativer i 2022, der kan bidrage til finansieringen i 2022. Rammebevillingen foreslås således finansieret som en deludmøntning af disse puljemidler i 2022 og af den almindelige pulje til anlægsprojekter i 2023/2024.



Bæredygtighed

Grøn omstilling af regionens egne køretøjer indgår i regionens 'Bæredygtighedsstrategi'. Etablering af et tilstrækkeligt antal ladestandere til at sikre fornuftige driftsvilkår er en forudsætning for at kunne gennemføre omstillingen, og dermed reducere regionens CO2-aftryk i forbindelse med tjenestebefordring. Yderligere etablering af offentlige ladestandere på regionens ejendomme vil i en overgangsperiode, indtil det kommercielle marked er fuldt leveringsdygtigt, være med til at sikre opladningsmuligheder for personale, patienter eller pårørende, der har større kørselsafstande - samt for beboere/besøgende i nærområdet, som kan have opladningsbehov, der ikke er relateret til aktivitet på regionens matrikler. Der vil dog være behov for at foretage en afvejning mellem investeringsbehovet, hvis det besluttes at etablere offentlige ladestandere, risikoen for teknologisk udvikling. der fordrer hyppig geninvestering, samt øvrige presserende investeringsbehov der fortrænges herved.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at der igangsættes etablering af de lovpligtige ladestandere i forhold til at opfylde minimumskravene i 'Ladestanderbekendtgørelsen' inden udgangen af 2024,


at der gives bevilling på 5 mio. kr. til gennemførelse af udbud samt etablering af de lovpligtige ladestandere på sundhedsområdet, jf. tabel 1,


at det godkendes, at der udarbejdes en fælles strategi for ladestanderunderstøttelse af regionens egne tjenestekøretøjer,


at der træffes beslutning om, hvilken strategi Region Midtjylland skal have for offentlig adgang til opladning af elbiler på regionens ejendomme, og


at regionsrådet på et senere tidspunkt vil blive forelagt bevillingssag om etablering af ikke-lovpligtige, øvrige ladestandere.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at det godkendes, at der igangsættes etablering af de lovpligtige ladestandere i forhold til at opfylde minimumskravene i 'Ladestanderbekendtgørelsen' inden udgangen af 2024,


at der gives bevilling på 5 mio. kr. til gennemførelse af udbud samt etablering af de lovpligtige ladestandere på sundhedsområdet, jf. tabel 1,


at det godkendes, at der udarbejdes en fælles strategi for ladestanderunderstøttelse af regionens egne tjenestekøretøjer, og


at Region Midtjylland ud over de lovpligtige ladestandere ikke finansierer eller medfinansierer etablering af offentlige ladestandere, men er åben for samarbejde med private aktører samt udlån af arealer til disse.


Ulla Holm stemte imod indstillingens sidste at, idet hun ønsker, at regionen skal kunne bidrage med finansiering eller medfinansiering af ladestandere med offentlig adgang.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-4-339-20

11. Udmøntning af transformationsmidler til MDI-projekt

Resume

Medical Device Integration (MDI) er en it-transformationsløsning, hvor data fra det diagnostisk/medicotekniske udstyr automatisk overføres til f.eks. MidtEPJ, hvilket øger patientsikkerheden og hjælper klinikeren i behandlingen af patienten. Løsningen er igangsat i Region Syddanmark, og Region Midtjylland kan indkøbe MDI via option i deres udbud.


Det indstilles at Region Midtjylland gør brug af denne option, som indstilles finansieret ved nedenstående bevillingsændringer gennem midler afsat til digital transformation.

Forretningsudvalget indstiller,

at der sker en bevillingsændring på 4,0 mio.kr. fra 'Region Midtjylland, Digital Transformation 2021' til 'MDI digital transformation 2022',


at der udmøntes 10,0 mio.kr. der er afsat til it transformation i 2022 på puljen til anlægsprojekter til 'MDI digital transformation 2022', og


at den samlede bevilling på 14 mio. kr., benyttes til at anskaffe og implementere MDI-projektet.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Apparatmålinger benyttes i stort omfang på hospitalerne til at opnå viden om patienternes tilstand og træffe hensigtsmæssige kliniske beslutninger. Det gælder f.eks. måling af vitale værdier.


Udfordringen er, at meget af det medicotekniske udstyr i dag er isolerede apparater, eventuelt med tilhørende forskellige systemer. Mindre systemer der i dag ikke er integreret i det kliniske systemlandskab. Det betyder, at klinikerne skal aflæse måleresultaterne for derefter manuelt at dokumentere dem i det kliniske it-system, såsom MidtEPJ. I mange tilfælde noteres måleresultaterne først på papir, inden de registreres i MidtEPJ, da MidtEPJ ikke er tilgængelig i nærheden af udstyret. Den manuelle arbejdsgang giver en række udfordringer:

  • Tidskrævende dokumentation af måleresultater
  • Risiko for fejlregistreringer
  • Forsinket dokumentation
  • Risiko for forglemmelser
  • Begrænsning i hvor ofte måleresultater kan registreres.


For at løse ovenstående problemer har Region Syddanmark gennemført et udbud på en MDI-platform, som netop har til formål at integrere det medicotekniske udstyr til de kliniske it-systemer på en standardiseret måde. Udbuddet indeholder en option, som gør, at Region Midtjylland kan anskaffe sig MDI-platformen.


Projektet anskaffer og implementerer løsningen fra Region Syddanmark. Som en del af projektet implementeres et pilotprojekt, hvor MDI-platformen anvendes til opsamling og distribution af data fra nyindkøbte apparater. Konkret gennemføres pilotprojektet i Gødstrup med integration af 270 apparaturer ved "Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom" (TOKS). I takt med at der anskaffes nye instrumenter og i den løbende udskiftning, vil instrumenterne blive koblet på MDI, som en del af anskaffelsen.


Økonomi

Projektets samlede økonomi udgør 14,0 mio. kr. Projektet forventes gennemført i perioden 2022-24.


Nedenstående tabel 1 viser øverst bevillingsændringen på samlet 14,0 mio. til MDI finansieret via to puljer, budget til It-Transformation 2021 og It-Transformation 2022.


Det indstilles, at finansieringen sker ved, at den prioriterede anlægsramme på 10,0 mio. til transformation i 2022 udmøntes til MDI Digital Transformation, samt at der bevillingsmæssigt overføres 4,0 mio. fra transformationsbevillingen fra 2021 til MDI digital transformation i 2022.


Med bevillingen er det fulde beløb afsat til transformation i såvel 'Budget 2021' som 'Budget 2022' udmøntet.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der sker en bevillingsændring på 4,0 mio.kr. fra 'Region Midtjylland, Digital Transformation 2021' til 'MDI digital transformation 2022',


at der udmøntes 10,0 mio.kr. der er afsat til it transformation i 2022 på puljen til anlægsprojekter til 'MDI digital transformation 2022', og


at den samlede bevilling på 14 mio. kr., benyttes til at anskaffe og implementere MDI-projektet.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der sker en bevillingsændring på 4,0 mio.kr. fra 'Region Midtjylland, Digital Transformation 2021' til 'MDI digital transformation 2022',


at der udmøntes 10,0 mio.kr. der er afsat til it transformation i 2022 på puljen til anlægsprojekter til 'MDI digital transformation 2022', og


at den samlede bevilling på 14 mio. kr., benyttes til at anskaffe og implementere MDI-projektet.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-166-19

12. Godkendelse af projektforslag og justeret anlægsbevilling til etablering af praksis til øjenlæge i Grenaa Sundhedshus

Resume

Regionsrådet blev i marts 2022 orienteret, om at Sundheds- og Ældreministeriet har godkendt, at tilsagnet på 9,3 mio. kr., som oprindeligt blev givet til etablering af lokaler til en almen praktiserende læge i Grenaa Sundhedshus, bruges til etablering af en praksis til øjenlæge. Der er udarbejdet projektforslag, budget og anlægsbevilling til etablering af praksis til øjenlægen i Grenaa Sundhedshus.

Forretningsudvalget indstiller,

at projektforslag for etablering af praksis til praktiserende øjenlæge inklusiv renovering af yderligere to lokaler i Grenaa Sundhedshus godkendes,


at den allerede afgivne anlægsbevilling på 17,49 mio. kr. (indeks 112,8) reduceres med 4,74 mio. kr. til 12,75 mio. kr. (indeks 112,8) jf. tabel 4, og


at der tilbageføres 4,74 mio. kr. til puljen til anlægsprojekter jf. tabel 4.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet blev i marts 2022 orienteret om, at det ikke var lykkedes at indgå en lejeaftale med den praktiserende læge, som den oprindelse ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse omhandlede. Sundheds- og Ældreministeriet har godkendt at bevillingen på 9,3 mio. kr. fra puljen kan bruges til etablering af en praksis til en praktiserende øjenlæge.


Etableringen af en praksis til en praktiserende øjenlæge i Grenaa Sundhedshus sker i tråd med den strategi for sundheds- og psykiatrihuse regionsrådet vedtog i juni 2021. Af strategien fremgår det blandt andet, at Region Midtjylland vil "arbejde for at samle flere praktiserende læger og praktiserende speciallæger i sundhedshusene".


Regionshospitalet Randers har i samarbejde med en rådgiver udarbejdet budget, tidsplan og projektbeskrivelse for etablering af praksis til øjenlægen. Vedlagte projektforslag er udarbejdet på baggrund af dette materiale. Der udestår forsat mindre beregninger fra rådgiveren, hvilke kan give anledning til mindre ændringer i projektbeskrivelsen.


Der var oprindeligt afsat i alt 17,49 mio. kr. (indeks 112,8) til renovering af i alt 700 m2 til lægepraksis, finansieret med 8,2 mio. kr. fra Region Midtjyllands anlægsbudget og 9,3 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet.


Projektet er blevet reduceret i omfang, idet der ikke længere skal renoveres de samme antal m2, som i det oprindelige projekt. Det betyder, samtidigt at projektets anlægsbudget reduceres fra 17,49 mio. kr. til 12,75 mio. kr. Til øjenlægen er der i stedet for 700 m2, nu kun behov for at renovere 495 m2.


Derudover har Regionshospitalet Randers et ønske om at renovere to lokaler, der grænser op til øjenklinikken på i alt 35 m2. Der pågår en undersøgelse af, om det ene af de to rum skal anvendes som teknikrum i forbindelse med praksis til øjenlægen. På nuværende tidspunkt (juni 2022) er det forventningen, at dette bliver tilfældet. Det er Regionshospitalet Randers' vurdering, at det vil være økonomisk fordelagtigt at renovere de to lokaler i forbindelse med den forestående renovering frem for en eventuel senere renovering af disse rum enkeltvis. Lokalerne kan udlejes til eksempelvis en aktør i praksissektoren eller alternativt anvendes til videolokale, som flere aktører i sundhedshuset efterspørger. Eventuel udlejning af lokalerne vil ske efter det administrationsgrundlag for sundhedshuse, som regionsrådet godkendte i juni 2021, som angiver prioritering af lejere i regionalt ejede sundhedshuse.


I forbindelse med udarbejdelsen af projektmateriale til brug for indledende dialog med praktiserende læge og ministeriet om det oprindeligt godkendte projekt, er der afholdt rådgiverudgifter på 103.000 kr., som foreslås indeholdt i den samlede anlægsbevilling til Regionshospitalet Randers jf. tabel 4.


Lejer

Øjenlægen har i dag klinik et andet sted i Grenaa. Øjenlægen er inddraget i processen og er blevet forelagt projektbeskrivelsen, tidsplanen og plantegningerne fra rådgiver, som er vedlagt denne sag. Der arbejdes på en indgåelse af lejeaftale med øjenlægen (juni 2022), som er blevet forelagt en standardaftale med forventede lejeudgifter. Ombygningen er under forudsætning af, at der indgås en lejeaftale.


Tidsplan

Udvalg for nære sundhedstilbud er i marts 2022 blevet orienteret, om at Sundheds- og Ældreministeriet har godkendt, at tilsagnet på 9,3 mio. kr., som oprindeligt blev givet til etablering af lokaler til en almen praktiserende læge i Grenaa Sundhedshus, bruges til etablering af en praksis til øjenlæge.



Udbud

Projektet vil blive udbudt jf. regionens byggeregulativ. Projektet udføres i hovedentreprise med totalrådgivning.


Økonomi

Projektet beløber sig samlet set til 12,75 mio. kr. (indeks 112,8). I tabel 2 fremgår det samlede budget for renovering af lokaler til øjenklinikken samt de to øvrige lokaler samt den samlede pris.



Bæredygtighed

Indretningen af øjenklinikken har været med fokus på at skabe optimale arbejdsgange for øjenklinikkens medarbejdere, og herved gode fysiske rammer til forankring af et godt arbejdsmiljø og gode patientforløb.


Regionshospitalet Randers vil sammen med leverandørerne handle bæredygtigt ved valg af materialer, udstyr og lignende. Der vil i den henseende blive taget afsæt i Region Midtjyllands Strategi for bæredygtighed 2030.


Bevilling

De bevillingsmæssige ændringer for projektet indgår i tabel 4. Med denne sag vil blive tilbageført 4,74 mio. kr. til puljen til anlægsprojekter.


Fordelingen af forventede forbrug fremgår af investeringsprofilen i tabel 3.



Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 4 herunder blive foretaget. Tabel 4 viser, hvordan den eksisterende bevilling på 17,49 mio. kr. (indeks 112,8) og de eksisterende rådighedsbeløb bliver ændret.


Da der i forvejen er bevilliget statslige midler til projektet, forventes det ikke at være muligt at søge yderigere midler fra puljen til nærhospitaler.



Ved godkendelse af punkterne på denne dagsorden resterer der -5,5 mio. kr. på puljen til anlæg i 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at projektforslag for etablering af praksis til praktiserende øjenlæge inklusiv renovering af yderligere to lokaler i Grenaa Sundhedshus godkendes,


at den allerede afgivne anlægsbevilling på 17,49 mio. kr. (indeks 112,8) reduceres med 4,74 mio. kr. til 12,75 mio. kr. (indeks 112,8) jf. tabel 4, og


at der tilbageføres 4,74 mio. kr. til puljen til anlægsprojekter jf. tabel 4.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at projektforslag for etablering af praksis til praktiserende øjenlæge inklusiv renovering af yderligere to lokaler i Grenaa Sundhedshus godkendes,


at den allerede afgivne anlægsbevilling på 17,49 mio. kr. (indeks 112,8) reduceres med 4,74 mio. kr. til 12,75 mio. kr. (indeks 112,8) jf. tabel 4, og


at der tilbageføres 4,74 mio. kr. til puljen til anlægsprojekter jf. tabel 4.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev den 30. marts 2022 orienteret om, at det ikke var lykkedes at indgå lejeaftale med en praktiserende læge om indflytning i Grenaa Sundhedshus samt at Sundheds- og Ældreministeriet har godkendt at bevillingen på 9,3 mio. kr. bruges til etablering af klinik til praktiserende øjenlæge.


Regionsrådet godkendte den 27. maj 2020 projektforslag for etablering af flerlægeklinik i Grenaa Sundhedshus samt en dertilhørende bevilling og rådighedsbeløb.


Regionsrådet besluttede den 29. april 2020, at der blev prioriteret anlægsmidler til en række projekter i forbindelse med fremrykning af anlægsinvesteringer. Der blev herunder afsat de resterende midler til projektet i Grenaa Sundhedshus.


Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

13. Aarhus Universitetshospital: Orientering om etablering af lokaler i pavillon, samt etablering af tilbygning i tilknytning til Lungesygdomme

Resume

Aarhus Universitetshospitaler har, på grund af pladsudfordringer, etableret lokaler til det nationale forskningsprojekt ENFORCE for hospitalets driftsbudget. Hospitalet har desuden opført en tilbygning til et klinisk studie i tilknytning til Lungesygdomme. Tilbygningen er finansieret af forskningsmidler. Projekterne er opført og ibrugtaget, uden godkendelse fra Regionsrådet, hvilket retteligt burde have fundet sted. Regionsrådet orienteres derfor med denne sag om projekterne.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om, at Aarhus Universitetshospital har etableret lokaler til ENFORCE finansieret af hospitalets driftsbudget, tages til efterretning, og


at orientering om, at Aarhus Universitetshospital har opført en tilbygning i tilknytning til Lungesygdomme, tages til efterretning.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Aarhus Universitetshospital har etableret lokaler til det nationale forskningsprojekt ENFORCE for hospitalets driftsbudget. Hospitalet har desuden, for forskningsmidler, etableret en tilbygning til et klinisk studie, Intralymfatisk Immunterapi (ILIT), i tilknytning til Lungesygdomme.


Projekterne burde retteligt have været godkendt i regionsrådet. Det er desværre ikke sket, og derfor orienteres regionsrådet i denne sag om projekterne.


Lokaler til ENFORCE

Regionsrådet godkendte den 1. december 2021 en bevilling til etablering af en pavillon til brug for Klinik for senfølger efter covid-19 på Aarhus Universitetshospital. I pavillonen er der også etableret lokaler til det nationale forskningsprojekt ENFORCE. Aarhus Universitetshospital har etableret lokaler til forskningsprojektet finansieret af hospitalets driftsbudget.


ENFORCE er et 3-årigt klinisk studie som skal vurdere effekten og sikkerheden af de tilgængelige vacciner mod coronavirus hos voksne borgere i Danmark. Senfølgeklinikken og ENFORCE er begge organisatorisk forankret i Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.


Det har ikke været muligt at finde tilstrækkeligt med egnede lokaler i den eksisterende bygningsmasse. Lokalebehovet til ENFORCE er laboratorie- og kontorarbejdspladser. Det har været muligt at etablere et antal laboratoriepladser til ENFORCE i Infektionssygdommes egen fysik, men der er fortsat behov for ca. 80 m2 laboratorie samt 16 kontorarbejdspladser. Aarhus Universitetshospital har afsøgt mulige løsninger på lokaleudfordringen, men da det er et krav, at ENFORCE placeres i umiddelbar nærhed til afdeling for Infektionssygdomme, var den eneste mulighed at etablere lokaler i en pavillonløsning.


Tilbygning i tilknytning til Lungesygdomme

Lungesygdomme på Aarhus Universitetshospital gennemfører et stort klinisk studie, der vurderer effekten ved immunterapi mod høfeber, ved navn Intralymfatisk Immunterapi (ILIT). Studiet strækker sig over 4 år til og med 2024 og har omkring 800 deltagere. ILIT-studiet støttes af Innovationsfonden med 15 mio. kr.


Det var frem mod projektets start forventningen, at ILIT-studiet kunne holdes inden for afdeling for Lungesygdommes egne rammer. En generel stigning i aktiviteten i Lungesygdomme, blandet andet på grund af covid-19, lungekræftudredning samt flere astma-og allergi patienter, betød øget pres på undersøgelses- og behandlingsrum samt ventefaciliteter på trods af tiltag for en endnu mere effektiv lokaleudnyttelse. Det var derfor ikke muligt at finde egnede lokaler til ILIT-studiet i afdelingen. En forudsætning for gennemførelse af ILIT-studiet er en nær placering til Lungesygdomme af hensyn til patientsikkerhed for deltagerne, samt for den praktiske gennemførelse af studiet, da medarbejderne på projektet også indgår i den kliniske drift.


Fysikken er generelt meget presset i hele området omkring Lungesygdomme. Det var ikke muligt at tilvejebringe den fornødne plads i andre lokaler på Aarhus Universitetshospital. Muligheden for en etablering af en pavillonløsning blev derfor undersøgt, men løsningen viste sig at være uforholdsmæssig dyr og modsvarede ikke i tilstrækkelig grad de behov, som Lungesygdomme havde til lokalerne. På den baggrund traf Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital beslutning om, at lokaleudfordringerne i Lungesygdomme, afledt af ILIT-studiet samt en generel stigning i aktiviteten, skulle løses ved en tilbygning til Lungesygdommes eksisterende lokaler.


Tilbygningen er indrettet med fire konsultationsrum samt ventefaciliteter og modsvarer derfor behovene for både ILIT-studiet samt for den kliniske drift. ILIT-studiet har nogle mindre aktive faser i projektperioden, hvor det er muligt for Lungesygdomme at benytte lokalerne til den kliniske drift. Generelt giver den ekstra fysik i Lungesygdomme en væsentlig fleksibilitet til både at håndtere den øgede aktivitet samt de forskningsmæssige hensyn i afdelingen på nuværende tidspunkt men også fremadrettet.


Tidsplan

Pavillonen til Klinik for senfølger og lokaler til ENFORCE er taget i brug i juni 2022.


Tilbygningen til ILIT i tilknytning til Lungesygdomme er opført fra medio 2021 og taget i brug i marts 2022.


Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Pavillon til ENFORCE

I forbindelse med indkøb af pavillonen har Aarhus Universitetshospital varetaget udbudsopgaverne af tekniske installationer som ventilation, el, it, sikring og lignende. De tekniske fag blev udbudt i fagentreprise og i overensstemmelse med regionens byggeregulativ og Aarhus Universitetshospitals rammeaftaler for håndværkerydelser.


Tilbygning til Lungesygdomme

Udbud af rådgivning

Aarhus Universitetshospital har varetaget den primære og overordnede projektering og projektstyring i samarbejde med eksterne rådgivere om specifikke rådgivningsydelser. I overensstemmelse med bygge- og anlægsregulativet er der indhentet 2-3 skriftlige tilbud. Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern rådgiver er tilstræbt begrænset mest muligt.


Udbud af bygge- og anlægsopgaver
Aarhus Universitetshospital har koordineret udbudsopgaven i samarbejde med ekstern rådgiver for indhentning af priser på ombygningsopgaverne.


Økonomi

Pavillon til ENFORCE

Den samlede økonomi for pavillonen til Senfølgeklinikken og ENFORCE er 6,8 mio. kr. Regionsrådet godkendte i december 2021 en bevilling på 2,4 mio. kr. til etablering af en pavillon til Klinik for Senfølger efter Covid-19. Aarhus Universitetshospital har af hospitalets driftsbudget finansieret udgifter på i alt 4,4 mio. kr. til etablering af lokaler til ENFORCE.


Tilbygning til Lungesygdomme

Udgifter til etablering af tilbygning til ILIT i tilknytning til Lungesygdomme beløber sig til 5 mio. kr. Udgifterne er finansieret via forskningsmidler og er derfor ikke afholdt af Aarhus Universitetshospitals driftsbudget.

Bæredygtighed

Pavillon til ENFORCE

Økonomisk bæredygtighed

Pavillonmodulerne er placeret som en 1. sal ovenpå eksisterende pavillonmoduler fra 2020. Modulerne matcher den underliggende etage. Modulerne er opbygget, så de er mulige at genanvende på en anden geografisk placering, og der er valgt materialer, der sikrer lang levetid, lav udgift til vedligeholdelse og en drift, der matcher hospitalets øvrige drift.

Miljømæssig bæredygtighed

Pavillonerne er fortrinsvis opbygget i træ, men er udvendigt beklædt med uorganisk materiale for at mindske behovet for vedligehold og forlænge levetiden. Indvendige overflader er i samme standard som resten af hospitalet. Al belysning er LED-belysning, og tekniske anlæg til f.eks. lys og ventilation kan fungere selvstændigt, så pavillonen vil være komplet, hvis den skal anvendes et andet sted. Pavillonen er indrettet med mest muligt genanvendt teknisk og løst inventar, som er samlet fra hospitalets genanvendelseslager.


Tilbygning til Lungesygdomme

Økonomisk bæredygtighed

Tilbygningen er placeret som en stueetage i forbindelse med eksisterende bygning. Tilbygningen matcher den eksisterende bygning. Væg- og tagkonstruktion er præfabrikerede elementer, og der er valgt materialer, der sikrer en lang levetid, lav udgift til vedligeholdelse og en drift, der matcher hospitalets øvrige drift.


Miljømæssig bæredygtighed

Tilbygningen er fortrinsvis opbygget i træ, men er udvendigt beklædt med tegl som øvrige bygninger for at mindske behovet for vedligehold og forlænge levetiden. Indvendige overflader er i samme standard som resten af hospitalet. Al belysning er LED-belysning, og tekniske anlæg til f.eks. lys og ventilation kan fungere selvstændigt. Tilbygningen er indrettet med nyt inventar.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orientering om, at Aarhus Universitetshospital har etableret lokaler til ENFORCE finansieret af hospitalets driftsbudget, tages til efterretning, og


at orientering om, at Aarhus Universitetshospital har opført en tilbygning i tilknytning til Lungesygdomme, tages til efterretning.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at orientering om, at Aarhus Universitetshospital har etableret lokaler til ENFORCE finansieret af hospitalets driftsbudget, tages til efterretning, og


at orientering om, at Aarhus Universitetshospital har opført en tilbygning i tilknytning til Lungesygdomme, tages til efterretning.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 1. december 2021 bevilling til etablering af pavillon til Klinik for senfølger efter covid-19 på Aarhus Universitetshospital

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

14. Regionshospitalet Horsens: Anlægsbevilling til Blodprøver og Biokemi, etape A og B

Resume

Regionsrådet gav i oktober 2020 en projekteringsbevilling til Blodprøver og Biokemi, etape A og B på Regionshospitalet Horsens. Siden er etape B blevet opdelt i to etaper (etaperne B og C). Der foreligger nu et projektforslag for etape A og den nye og mindre etape B er ligeledes klar til udførsel. På den baggrund foreslås det, at der gives en anlægsbevilling til etape A og B af Blodprøver og Biokemi.

Forretningsudvalget indstiller,

at projektforslag godkendes,


at Regionshospitalet Horsens gives en samlet anlægsbevilling på 21,5 mio. kr. (indeks 95,8) til Blodprøver og Biokemi – etape A og B (analysehal samt venteområde),


at projekterne udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,


at projekterne gennemføres som fag- eller storentrepriser, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet gav i oktober 2020 en projekteringsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for etape A og B af Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet Horsens. Der foreligger nu et projektforslag for Etape A, som foreslås godkendt. Herudover er der i projekteringen af etape B sket en række ændringer, som blandt andet betyder, at etapen er blevet opdelt i to etaper. Den nye etape B, som præsenteres i denne sag, er ligeledes klar til udførsel, hvorfor det foreslås, at der gives en samlet anlægsbevilling til etape A og etape B.


Etape A (analysehal)

Regionsrådet har i investeringsplanen bevilget midler til, at Blodprøver og Biokemi (analyse-/laboratoriedelen), der i dag er beliggende i højhuset, skal flyttes til let ombyggede arealer i bygningen Nye Nord, der er forberedt til ambulante klinikker, men midlertidigt anvendes som sengeafsnit.


Efter projekteringsbevillingen blev givet, har Regionshospitalet Horsens selv stået for brugerprocessen for at sikre den mest hensigtsmæssige indretning af de relativt begrænsede arealer i Nye Nord, herunder med input fra de øvrige hospitaler i regionen. Indretningsplaner er vedhæftet som bilag.


Forud for den egentlige projektering, har selve laboratoriebåndsløsningen været i udbud, og en leverandør er valgt. Fordelen ved først at vælge leverandør er, at de fysiske rammer og tekniske installationer har kunnet tilpasses den konkrete leverandør. Unødige ombygninger undgås således, da man kender og planlægger i samarbejde med leverandøren af laboratoriebåndet. Det udarbejdede projektforslag er således et fuldt færdigt projektforslag, der er udarbejdet i samarbejde med laboratoriebåndsleverandøren.


Af tabel 1 herunder ses tidsplanen for etape A.



Etape B (venteområde til Prøvetagning og Blodbank)

I projekteringen af etape B er etapen blevet opdelt i en ny etape B (venteområde til Prøvetagning og Blodbank) og etape C (en del af højhusets etape 3), da det i detailplanlægningen viste sig, at Prøvetagning og Blodbank ikke kunne forblive på plan 1 i højhuset, mens der renoveres på plan 2, da afløb og faldstammer går ned på plan 1, hvor Prøvetagning og Blodbank i dag ligger.


En optimal placering for Prøvetagning og Blodbank er fundet i fornuftig afstand til analysehallen og lige ved hovedindgangen. Arealet har tidligere fungeret som én af 4 medicinske klinikker. Selve rummene hvor prøvetagningen skal foregå kræver ikke ombygning, men der eksisterer i øjeblikket ikke et venteområde. Med indflytningen af prøvetagningen er etableringen af et venteområde afgørende, da Prøvetagning og Blodbank har et af hospitalets største patientflows.


Af tabel 2 herunder ses tidsplanen for etape B.



Etape C (en del af højhusets etape 3)

Projekteringen af etape C forventes startet i sommeren 2022 og vil ske inden for den allerede afgivne projekteringsbevilling til det samlede Blodprøver og Biokemi. Udførsel af etape C vil kunne gøres i 2023-2024. Det skal imidlertid bemærkes, at etape C ikke forventes at kunne afholdes inden for den resterende prioritering til Blodprøver og Biokemi.


Af bilag fremgår en samlet skitse over de tre etaper.


Udbud

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås udbudt som fag- eller storentrepriser i begrænset udbud uden prækvalifikation. Således er alle tids- og økonomiestimater udarbejdet ud fra en forventning om, at projektet udbydes uden prækvalifikation, og såfremt projektet skal udbydes med prækvalifikation, vil det forventeligt dels fordyre projektet og dels forsinke projektet, herunder give refleksforsinkelser til højhusprojektet, der først kan iværksættes, når etape A er fuldført. På den baggrund foreslås udbud uden prækvalifikation.


Økonomi

Etape A (analysehal)

I det oprindelige estimat for udgifterne til etape A var det en forudsætning, at man kunne flytte en fuldautomatiseret analysehal fra højhusets plan 1 til Nye Nord. Estimatet lød på dette tidspunkt på 13 mio. kr. og baserede sig udelukkende på ombygning til selve analysehallen og dermed et ombygningsreal på ca. 400 m2.


Det har efterfølgende vist sig, at der er behov for at ombygge et større areal for at understøtte funktionerne omkring analysehallen (eksempelvis med blod og urinlab, prøvefordeling, prøveindlevering mm.), samt at tilføje arealer for depot- og teknikrum i kælderen (blandt andet til opbevaring af prøver, indtil de kan destrueres). Det samlede areal til laboratoriedelen af Blodprøver og Biokemi i Nye Nord er 1100 m2, hvoraf 700m2 reelt ombygges. Det forventede ombyggede areal er således vokset fra ca. 400 m2 til 700 m2.


Grundet det større areal for ombygning er rådgivers estimat vokset fra 13 mio. kr. til 17,5 mio. kr. (indeks 95,8). Der er udarbejdet et sparekatalog, der kan aktiveres, såfremt licitationsresultatet ender højere end forventet.


Nye Nord blev ibrugtaget primo 2019. Under opførelsen af Nye Nord blev det konstateret, at entreprenøren på plan 1 (hvor analysehallen planlægges) ikke havde trukket el-kablerne hensigtsmæssigt. På den baggrund blev der rejst en sag, og regionen blev kompenseret med 1,5 mio. kr. med henblik på senere selv at kunne ændre kabelføringen. Midlerne er med lukningen af økonomien på Nye Nord overført til justeringsreserven. Da store dele af plan 1 nu ombygges, foreslås det, at kabelføringen ændres med finansiering fra justeringsreserven.


Etape B (venteområde til Prøvetagning og Blodbank)

Som nævnt kan Prøvetagning og Blodbank ikke blive på plan 1 i højhuset, mens plan 1 og plan 2 ombygges. Prøvetagning og Blodbank flyttes derfor til arealerne for en tidligere medicinsk klinik, hvor der dog p.t. ikke er et venteområde.


Byggearbejderne omfatter bl.a. fjernelse af vægge, reetablering af gulve og lofter i venteområdet, skrankefunktion og en opdatering af de brandmæssige forhold. Opdateringen af brandmæssige forhold udgør en betydelig del af udgifterne til etape B.


Budget og bevilling

Af tabel 3 herunder fremgår budgettet for etape A.



Af tabel 4 herunder fremgår budgettet for etape A.



Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 5 herunder blive foretaget.



Ved godkendelse af punkterne på nærværende dagsorden resterer der -5,5 mio. kr. på puljen til anlæg.


Bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed

Med beslutningen om at placere Blodprøver og Biokemi (etape A – analysehal) i renoverede rammer i Nye Nord har projektet et stort bæredygtighedspotentiale. Dels kan man genanvende konstruktioner/råhus, som består af nyere solide og langtidsholdbare materialer, samt bibeholde de nuværende tekniske installationer så langt som bygningens nye funktion som laboratorium tillader.


Social bæredygtighed

Arealforholdene i det nuværende Blodprøver og Biokemi er ved en gennemgående forundersøgelse med bl.a. brugerne og leverandør af laboratoriebåndsløsning blevet optimeret fra ca. 1000 m² til 700 m². Optimeringsprocessen har givet en mere hensigtsmæssig indretning og kortere afstande. De nuværende lyse lokaler ombygges til tilsvarende lyse miljøer med fokus på optimalt indeklima og med krav om brug af produkter uden miljøfarlige afgassende stoffer i f.eks. malerprodukter.


Miljømæssig bæredygtighed

Ud over at være økonomisk mere fordelagtigt at renovere frem for at nybygge, så er projektet også et eksempel på, at genanvendelse af de grundlæggende konstruktioner (vægge, lofter, gulve, vinduer m.m.) minimerer det miljømæssige aftryk, i dette tilfælde blandt andet ved at undgå CO2-aftrykket fra ny beton, nye vinduer, gips etc.


Nye Nords plan 1 er i dag indrettet som sengestuer/klinikrum. Når der indrettes analysehal i områderne, vil der være fokus på genbrug af fast og løst inventar, men også genbrug af loftsplader, døre, håndvaske og tekniske installationer som f.eks. dørautomatik og sengestuepaneler (planlægges genbrugt i højhusprojektets etape 3). Ved at de- og genmontere de nuværende sengestuepaneler spares der eksempelvis minimum 4 tons CO2 beregnet ud fra CO2-aftrykket af 24 nyindkøbte sengestuepaneler (eksklusiv rør, kabler, elektronik mm). Tilsvarende må det antages at genbrug af loftslifte, døre, toiletter, vaske m.m. giver en ikke-uvæsentlig CO2-besparelse. Det skal dog bemærkes, at genanvendelsen af inventar påfører en del udgifter til nedtagning, opbevaring, modifikation/vedligehold, genopsætning og til dækning af manglende garanti. Det vurderes, at ekstraudgiften til genanvendelse af inventar udgør ca. 0,5 mio. kr.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at projektforslag godkendes,


at Regionshospitalet Horsens gives en samlet anlægsbevilling på 21,5 mio. kr. (indeks 95,8) til Blodprøver og Biokemi – etape A og B (analysehal samt venteområde),


at projekterne udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,


at projekterne gennemføres som fag- eller storentrepriser, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at projektforslag godkendes,


at Regionshospitalet Horsens gives en samlet anlægsbevilling på 21,5 mio. kr. (indeks 95,8) til Blodprøver og Biokemi – etape A og B (analysehal samt venteområde),


at projekterne udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,


at projekterne gennemføres som fag- eller storentrepriser, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

15. Regionshospitalet Horsens: Godkendelse af overførsel fra justeringsreserven

Resume

Regionshospitalet Horsens er i gang med femte og sidste etape af renoveringen af Bygning 6. Tømrerentreprisen, som er den største entreprise, blev den 22. april begæret konkurs. Dermed risikeres det, at de resterende arbejder i entreprisen skal i fornyet udbud, hvilket forventes at betyde øgede udgifter. Herudover risikeres refleksforsinkelser og deraf yderligere omkostninger. Det er således vigtigt, at der sikres fremdrift i projektet, hvorfor det foreslås, at Regionshospitalet Horsens bemyndiges til om nødvendigt at foretage en overførsel fra justeringsreserven til dækning af eventuelle merudgifter.

Forretningsudvalget indstiller,

at Regionshospitalet Horsens bemyndiges til inden for justeringsreservens råderum at overføre midler fra justeringsreserven til dækning af eventuelle merudgifter som følge af tømrerentreprisens konkurs i forbindelse med renoveringen af Bygning 6.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Horsens er i øjeblikket i gang med at renovere Bygning 6, som blandt andet omfatter kirurgiske klinikker og Røntgen og Skanning. Arbejderne udføres, mens bygningen holdes i fuld klinisk drift, og derfor er arbejderne opdelt i fem etaper. Projektet har været i gang siden begyndelsen af 2020 og har overholdt såvel tid som økonomi. Der arbejdes i øjeblikket på femte og sidste etape, som er den mest komplekse og risikofyldte, da den blandt andet involverer udskiftning af facade og tag samt etablering af tagteknikhus umiddelbart over hovedparten af hospitalets skannere, der holdes i drift under renoveringen.


Den 22. april 2022 blev tømrerentreprisen, der er den største entreprenør, begæret konkurs. Facadearbejderne var på det tidspunkt stort set afsluttet, og tagarbejderne endnu ikke begyndt. Konkursen udgør således ikke umiddelbart en trussel mod den kliniske drift, men store dele af Røntgen og Skanning er i øjeblikket genhuset under ikke-optimale vilkår, og tagarbejderne risikerer at blive forsinket, så de skal udføres i efteråret/vinteren, hvor vejret risikerer at give yderligere udfordringer. Endvidere risikerer konkursen at give refleksforsinkelser og deraf yderligere omkostninger for de øvrige entreprenører. Hurtig fremdrift er således vigtig såvel for den kliniske drift som for projektets økonomi.


Siden konkursen har kurator arbejdet på at finde en løsning for hele firmaet, og de enkelte projekter som de er involveret i. Regionshospitalet har ikke mulighed for at påvirke processen mellem kurator og konkursbo. På nuværende tidspunkt står det klart, at der ikke kan findes en samlet køber til selskabet. Regionshospitalet Horsens risikerer derfor at skulle have de resterende tømrerarbejder, der beløber sig til ca. 6-8 mio. kr., i fornyet udbud. Grundet voldsomt stigende priser i byggebranchen og grundet, at en ny tømrer skal ind og overtage et halvfærdigt byggeri, må der forventes et licitationsresultat, der ligger højere end de 6-8 mio. kr. Endvidere er der som nævnt risiko for refleksforsinkelser og deraf yderligere omkostninger fra de øvrige entrepriser. Indtil videre har de øvrige entrepriser dog kunnet holde fremdrift.


I forbindelse med udførslen af projekterne under Regionshospitalet Horsens' generalplan er der oprettet en justeringsreserve, der blandt skal dække fordyrelser i generalplanens projekter. Beholdningen i justeringsreserven stammer fra mindreforbrug på de byggeprojekter, der allerede er gennemført under generalplanen. På nuværende tidspunkt er der ca. 17 mio. kr. udisponerede midler i justeringsreserven. For at sikre fremdriften foreslås det, at Regionshospitalet Horsens bemyndiges til at overføre midler fra justeringsreserven til dækning af eventuelle merudgifter i forbindelse med tømrerentreprisens konkurs. En eventuel overførsel vil holdes inden for justeringsreservens råderum.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Horsens bemyndiges til inden for justeringsreservens råderum at overføre midler fra justeringsreserven til dækning af eventuelle merudgifter som følge af tømrerentreprisens konkurs i forbindelse med renoveringen af Bygning 6.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at Regionshospitalet Horsens bemyndiges til inden for justeringsreservens råderum at overføre midler fra justeringsreserven til dækning af eventuelle merudgifter som følge af tømrerentreprisens konkurs i forbindelse med renoveringen af Bygning 6.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet gav d. 25. april 2018 en bevilling på 0,7 mio. kr. (indeks 95,8) til forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag for renoveringen af Bygning 6.


Regionsrådet gav d. 27. marts 2019 en bevilling på 27,5 mio. kr. (indeks 95,8) til renoveringen af Bygning 6.


Regionsrådet gav d. 30. oktober 2019 bemyndigelse til, at Regionshospitalet Horsens kunne flytte midler fra justeringsreserven til renoveringen af Bygning 6 som følge af en forventning om, at licitationsresultatet ville overstige den afgivne anlægsbevilling.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-5-13

16. Godkendelse af tre anlægsregnskaber for kvalitetsfondsindtægter

Resume

Staten finansierer 59,78 % af kvalitetsfondsprojekternes tilsagnsramme med statstilskud til det konkrete kvalitetsfondsprojekt. Staten har foretaget den endelige opgørelse af statstilskuddene for alle Region Midtjyllands tre kvalitetsfondsprojekter, hvorfor der nu kan aflægges anlægsregnskab for indtægtsbevillingerne til kvalitetsfondsprojekterne.

Forretningsudvalget indstiller,

at de tre anlægsregnskaber for bevillingerne til statstilskuddene til kvalitetsfondsprojekterne Det Nye Universitetshospital i Aarhus, Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg og Det Nye Vest Gødstrup godkendes.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det er fastlagt i aftalen mellem Danske Regioner og staten, at staten finansierer 59,78 % af kvalitetsfondsprojekternes tilsagnsramme som statstilskud til det konkrete kvalitetsfondsprojekt (opgjort i 2009 pris- og lønindeks).


Staten har foretaget den endelige opgørelse af statstilskuddet. Der er på baggrund af statens opgørelse returneret for meget udbetalte kvalitetsfondsmidler for alle tre projekter. Mindreindtægterne finansieres fra projekternes deponeringskonti.


Anlægsregnskaberne er revisionspåtegnede uden bemærkninger.


Anlægsregnskaberne og revisionserklæringer er vedlagt. Afvigelser fremgår af tabel 1.



Bevillingsændringer fremgår af tabel 2.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de tre anlægsregnskaber for bevillingerne til statstilskuddene til kvalitetsfondsprojekterne Det Nye Universitetshospital i Aarhus, Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg og Det Nye Vest Gødstrup godkendes.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at de tre anlægsregnskaber for bevillingerne til statstilskuddene til kvalitetsfondsprojekterne Det Nye Universitetshospital i Aarhus, Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg og Det Nye Vest Gødstrup godkendes.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-22

17. Økonomirapportering pr. 31. maj 2022

Resume

Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2022 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.


Der forventes et merforbrug på 36,9 mio. kr. på sundhedsområdet, eksklusive COVID-19-relaterede udgifter. Det forventede årsresultat, inklusive COVID-19-relaterede udgifter, er et merforbrug på 952,3 mio. kr. I de COVID-19-relaterede udgifter indgår også udgifter til nedbringelse af ventetider, herunder udgifter til privathospitaler. Socialområdet og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. maj 2022 tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i skema 1.1-7.1 godkendes.


Lone Langballe, Stine Damborg og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der udarbejdes løbende økonomirapporteringer til regionsrådet. Økonomirapporteringerne udarbejdes som vanlig praksis pr. 31. marts, 31. maj, 31. august og 31. oktober. Dette er årets anden økonomirapportering. Økonomirapporteringerne udarbejdes for at give regionsrådet et overblik over den aktuelle status for regionens samlede økonomi. Økonomirapporteringen har på den baggrund fokus på den samlede bundlinje samt væsentlige afvigelser på regionens større områder, f.eks. hospitalerne, praksisområdet, fællesudgifter og -indtægter mv. Formålet med økonomirapporteringen er bl.a., at der kan foretages tilpasninger af regionens økonomi for at sikre den bedst mulige udnyttelse af regionens økonomiske rammer.


Hvis der opstår væsentlige økonomiske ubalancer på et område, er der mulighed for at lave særskilte økonomirapporteringer for det givne område. Det gør det muligt at følge et givet område tættere i en periode.


Sundhedsområdet

Nedenfor fremgår en opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet.


Drift

Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2022 viser et samlet merforbrug på 36,9 mio. kr., eksklusive COVID-19-relaterede udgifter. Det forventede årsresultat, inklusive COVID-19-relaterede udgifter, er et merforbrug på 952,3 mio. kr.


Beskrivelserne i økonomirapporteringen nedenfor er som hovedregel eksklusive COVID-19-relaterede udgifter. Det skyldes, at det i økonomiaftalen for 2023 er aftalt, at der vil ske en nettokompensation for COVID-19-udgifterne i regionerne i 2022.


Det samlede forventede merforbrug udgøres primært af et forventet merforbrug på Hospitalsområdet, mens der samtidigt forventes mindreforbrug på områder som Fællesudgifter- og indtægter og Tilskudsmedicin.


Den aktuelle økonomirapportering viser et forventet merforbrug. Der er dog tale om en forbedring i forhold til sidste økonomirapportering, og i de tidligere år er der ofte opstået mindreforbrug i løbet af året. Det forventes derfor, at der også i løbet af i år vil opstå mindreforbrug på tværs af regionens områder, hvorfor det på nuværende tidspunkt forventes, at der vil være balance ved regnskabsafslutningen. Udviklingen vil dog blive fulgt tæt, og såfremt der fortsat forventes merforbrug senere på året, kan der være behov for at iværksætte kompenserende tiltag.


Pris- og lønregulering 2022

I økonomiaftalen for 2023 indgår der en regulering af pris og lønfremskrivningerne for regionerne i 2022. Det betyder for Region Midtjylland at der bliver tilført 250,9 mio. kr. Det skyldes en forventning om, at prisstigningerne i 2022 bliver højere end det var forudsat i forbindelse med økonomiaftalen for 2022. Pris- og lønreguleringen og udmøntningen af denne er uddybet i skema 1.19 i det vedlagte bilag.


Det skal dog bemærkes at der forsat er stor usikkerhed om udviklingen i prisniveauet på blandt andet energi resten af året. I den forbindelse kan det nævnes, at der ikke tidligere har været praksis for at foretage en efterregulering af regionernes økonomi på baggrund af den faktiske prisudvikling ultimo året. Derfor forventes det heller ikke, at regionerne vil blive kompenseret yderligere, hvis det skulle vise sig at prisstigningerne i 2022 bliver højere end forudsat.


Da pris- og lønreguleringen først er fastlagt i forbindelse med økonomiaftalen er den ikke indregnet i enhedernes forventninger pr. 31. maj. Dette kan således biddrage til en vis usikkerhed om forventningen til det samlede resultat. Enhederne har dog, som hovedregel, udeholdt merudgifterne til energi i indmeldinger, på baggrund af forventningerne til pris- og lønreguleringen. I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på, at pris- og lønreguleringen der foreslås tildelt regionens enheder, dækker over mere og andet end stigninger i energipriser. Der er tale om en regulering som også sker på baggrund af prisstigninger på fx vare og tjenesteydelser og beror på en samlet vægtet beregning fra staten.


Hvorvidt den akutelle pris- og lønregulering der foreslås tildelt regionens enheder vil være fuldt dækkende for de enkelte enheders stigende udgifter vil således afhænge af flere faktorer, herunder udgiftssammensætningen og energikilderne på de enkelte enheder samt prisudviklingen i resten af året. At der ikke nødvendigvis sker en "en til en" regulering af enhedernes budgetter i forhold til de faktiske prisstigninger, er vanlig praksis og kan siges at være et rammevilkår for hospitalsenhederne, der er underlagt rammestyring. Effekten af pris- og lønreguleringen vil være indregnet i enhedernes forventninger i forbindelse med næste økonomirapportering.


COVID-19 og andre særlige forhold i 2022

I økonomiaftalen for 2023 er det i lighed med økonomiaftalerne for 2021 og 2022 aftalt, at regionerne vil få kompenseret nettomerudgifterne forbundet med COVID-19 i 2022. Nettoudgifter forbundet med afvikling af den udskudte aktivitet indgår ligeledes i ordningen.


På baggrund af den nuværende COVID-19-situation forventes der på nuværende tidspunkt udgifter for i alt 915,4 mio. kr. til COVID-19-relaterede udgifter i 2022, inklusive udgifter til nedbringelse af ventetiderne efter COVID-19 og blandt andet sygeplejekonflikten. Der er en række faste udgifter forbundet med især testindsatsen, som ikke kan nedbringes, eksempelvis langtidsleje af pavilloner til testcentre. Der afventes en udmelding fra staten om, i hvilket omfang der forventes at skulle ske en genvaccination, og om der skal forventes en hævet testindsats i forhold til det nuværende niveau. Der er således store usikkerheder i vurderingen af COVID-19-relaterede udgifter, og det må forventes, at vurderingen ændres i løbet af året.


Hospitaler

I nedenstående tabel 1.1 fremgår den forventede afvigelse for Region Midtjyllands hospitaler pr. 31. maj 2022.



Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens forventer et merforbrug på 10 mio. kr. i 2022.


Det forventede merforbrug relaterer sig til ubalancer i afdelingerne, som er begrundet i dels ekstraordinære øgede lønudgifter i forbindelse med dækning af vakancer, sygdom samt åbning af erstatningssenge. Derudover vedrører merforbruget finansiering af nødvendige personalemæssige tiltag identificeret i "360-gradersplanen".


Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers forventer at være i balance ved årets udgang. Økonomien er dog under pres som følge af øget aktivitet.


Hospitalet har fortsat forventning om, at året vil være præget af høj aktivitet og produktivitet.


Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup forventer i 2022 et samlet merforbrug på ca. 80 mio. kr. Prognosen er behæftet med meget stor usikkerhed, specielt i forhold til de løbende udgifter, der forsat er til ibrugtagning af hospitalet, og ubalancer på afdelingerne.


Indeholdt i det samlede merforbrug på 80 mio. kr. er et forventet mindreforbrug på ca. 10 mio. kr. vedrørende interne forskningsprojekter.


Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt forventer en overskridelse af budgettet. Merforbruget forventes at ligge i intervallet 0 til 10 mio. kr. og skyldes, at der et efterslæb på lokal løn, som giver hospitalet en økonomisk udfordring, idet Hospitalsenhed Midt har behov for at reducere på lønforskellen i forhold til de øvrige hospitaler. Hospitalsenhed Midt har endvidere øgede udgifter til barsel, hvilket ligeledes belaster den samlede økonomi.


Aarhus Universitetshospital

Grundet flere usikkerheder i Aarhus Universitetshospitals økonomi i 2022 er forventningen pr. 31. maj et merforbrug i intervallet mellem 25 mio. kr. og 75 mio. kr., som ved rapporteringen pr. 31. marts. Usikkerhederne knytter sig blandt andet til samhandelsområdet. Samhandelsområdet vedrører indtægter og udgifter i forbindelse med behandling af patienter på tværs af regions- og landegrænser. Kapacitetsudfordringer og afvikling af ventende patienter gør det vanskeligt at vurdere, hvor mange indtægter der kommer for behandling af patienter fra andre regioner og fra udlandet.


'Økonomisk veldrevet Hospital' (ØVH) er en plan, der over flere år skal sikre nødvendige effektiviseringer og omstillinger. Under ØVH arbejder hospitalet fortsat med planer/projekter, der skal bidrage til økonomisk balance. Flere projekter inden for ØVH er forsinkede, blandt andet på grund af udfordringer på det globale varemarked, hvilket medfører usikkerhed om, hvornår effektiviseringspotentialerne kan realiseres og dermed indregnes i hospitalets økonomi. Samtidig har de første måneder af 2022 været præget af et meget højt sygefravær grundet COVID, hvilket har medført høje driftsomkostninger for flere afdelinger.


Der arbejdes fortsat på at identificere og implementere nye strukturelle besparelser på hospitalet. Men samtidig ses større udgiftspres og behov for robustgørelse inden for flere områder/specialer og store krav til investeringer i ombygninger, apparatur, it-løsninger mv.


Aarhus Universitetshospital arbejder målrettet på at opnå økonomisk balance i 2022 både via strukturelle tiltag og kompenserende engangstiltag.


Præhospitalet

Præhospitalet forventer et samlet merforbrug i 2022 på 20,0 mio. kr.


Der er personalemangel i regionens ambulancetjeneste, og Præhospitalet har haft væsentlige merudgifter til overarbejde. Det forventes dog, at Præhospitalet kan dække hovedparten af merudgifterne med mindreforbrug relateret til ambulancedriften, og at det samlede merforbrug hertil bliver 1,4 mio. kr.


Sammen med personalemanglen har den høje aktivitet på ambulanceområdet medført, at Region Midtjylland har indkøbt supplerende ambulanceberedskaber samt liggende/hvilende sygetransporter, hvilket forventes at medføre et merforbrug på 8,0 mio. kr.


Herudover er der udskudt engangsudgifter til etablering af regionale beredskaber fra 2021 til 2022, svarende til 10,6 mio. kr. Der er tale en periodeforskydning af udgifterne fra 2021 til 2022, og merudgifterne kan således holdes indenfor den aftalte hjemtagelsesøkonomi. Regionrådet orienteres om hjemtagelsesøkonomien i en særskilt sag på regionsrådsmødet i september.


Psykiatrien

Forventningen til 2022 for psykiatrien pr. 31. maj er, at der samlet set vil være balance.


Flere af de kliniske afdelinger i Psykiatrien har økonomiske udfordringer og forventer merforbrug i 2022. Udfordringer skyldes blandt andet vanskelighederne ved at rekruttere sundhedsfagligt personale til at varetage de kliniske opgaver, hvilket medfører vikarudgifter til både læger og sygeplejersker.


Der er dog iværksat initiativer til at håndtere og udligne disse forventede merforbrug. Det sker samtidig med det arbejde, der under overskriften "robust psykiatri" er i gang. Formålet hermed er at sikre, at patienter i hele regionen kan få de rigtige behandlingstilbud. I den forbindelse er der opmærksomhed på at etablere fællesregionale løsninger.


COVID-19-udgifter på hospitalerne

I tabel 1 er der angivet det samlede skøn for COVID-19-relaterede udgifter i 2022 i Region Midtjylland på tværs af hele organisationen. Skønnet er pr. 31. maj 2022 på 915,4 mio. kr. for hele året og hele Region Midtjylland. Det samlede skøn for COVID-19-relaterede udgifter indeholder foruden COVID-19-merudgifter også udgifter til nedbringelse af ventetider, herunder merudgifter til privathospitaler.


I tabel 1.a er vist de afholdte udgifter på hospitalerne pr. 31. maj 2022.



Tabellen viser COVID-19-udgifter på regionens hospitaler. Der gøres opmærksom på, at der også er COVID-19-relaterede udgifter andre steder i organisationen.


Fællesudgifter og -indtægter

På området Fællesudgifter og -indtægter forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på 105,0 mio. kr., som blandt andet skyldes et forventet mindreforbrug på puljen til ubalancer og konsolidering, forventede mindreudgifter til refusion af hospitalernes medicinforbrug samt mindreudgifter til leasing som følge af konsoliderende tiltag i de foregående år.


Praksis

Praksissektoren skønnes pr. 31. maj til et mindreforbrug på 18,7 mio. kr.


Der skønnes mindreforbrug på områderne for speciallægehjælp og fysioterapi. Mindreforbruget for disse områder skønnes på baggrund af lavere aktivitet i perioden januar til og med april 2022 sammenlignet med samme periode i 2021. Inden for fysioterapi ses en generel tendens til, at aktiviteten øges på den vederlagsfri behandling, der finansieres af kommunerne, og et fald i behandling med tilskud, hvor tilskudsudgiften ligger hos regionerne. Inden for speciallægehjælp skal en del specialer tilbagebetale honoraroverskridelser fra 2021.


Tilskudsmedicin

Tilskudsmedicin skønnes pr. 31. maj til et mindreforbrug på 44,3 mio. kr. Området ligger generelt højere i starten (januar til april) af 2022 end i 2021 i forhold til antal personer, der henter tilskudsberettiget medicin, antal DDD (Defineret døgndosis) samt pris pr. DDD.


Den forholdsvist store afvigelse fra budgettet skyldes til stadighed, at budgetniveauet har været lagt på et tidspunkt, hvor staten har skønnet, at medicinudgifterne ville blive højere end det aktuelle niveau. Budgettet til tilskudsmedicin svarer til den andel af tilskudsmedicinbudgettet, der blev fordelt mellem regionerne i 2022.


Servicefunktioner

På tværs af servicefunktionerne forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på 30,4 mio. kr., hvoraf 9,5 mio. kr. vedrører et forventet merforbrug på MidtVask, som primært skyldes stigende energipriser. Der er ligeledes indeholdt et merforbrug på 9,8 mio. kr. for Hospitalsapoteket, som blandt andet vedrører øgede udgifter til transport og faldende indtægter.


ØVRIGE OMRÅDER


Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter


Socialområdet

Socialområdet forventes at balancere.


Regional Udvikling

Budgettet forventes at balancere. Den kollektive trafik er dog under pres som følge af stigende brændstofpriser.


Fælles Formål og Administration

Der forventes et samlet merforbrug på 9,7 mio. kr., som primært vedrører it-licenser. Indeholdt i det samlede merforbrug indgår dog også mindreforbrug, der primært vedrører leasingaftaler og tjenestemandspension, som blandt andet skyldes konsoliderende tiltag i de foregående år.


Nettorenter

Forventningen er et merforbrug på 65 mio. kr. Det skyldes regionens kapitalforvaltningsaftaler, som har klaret sig dårligere end forventet. Særligt uroen omkring stigende inflation og den deraf afledte forventning om, at centralbankerne hæver renten hurtigere end forventet, har gjort, at kurserne på obligationer er faldet, hvilket har fået regionens obligationsbeholdninger til at miste værdi.


Likviditet

Gennemsnitslikviditeten udgør pr. 30. juni 2022 1.682,9 mio. kr. svarende til 1.254 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger.


Gennemsnitslikvidteten er fortsat faldende pga. store udlæg til antigentests og vaccineydelser i løbet af 2021. Gennemsnitslikviditeten er faldet med 64 mio. kr. siden 1. kvartal, svarende til et fald på 48 kr. pr. indbygger.


Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte rammer.


I den forbindelse kan det nævnes, at der i bevillingsændringen skema 1.16 "Udmøntning af bevilling til Life-IP programmet" sker en udmøntning og en ny periodisering af midlerne, der er afsat til projektet "Beyond Waste" i EU's Life IP-program. Derudover foreslås det, at der tilføres yderligere 0,3 mio. kr. til projektet, da det har vist sig, at de deltagende enheder ikke kan bidrage med egne budgetmidler, som det ellers tidligere var forudsat.


Derudover gøres der opmærksom på, at der i skema 1.10 foreslås en permanentgørelse af et projekt til øre-, næse- halsområdet på Regionshospitalet Randers. Projektet vedrører udvidelse af aktiviteten og permanentgørelse sker ved udmøntning på 0,4 mio. kr. årligt fra 'Puljen vedr. udrednings- og behandlingsret'.


Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.


Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.


Driftsrammerne for sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt med forudsætning om, at COVID-19-relaterede udgifter dækkes af staten. På anlægsområdet forventes rammerne på øvrigt anlæg (dvs. eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ligeledes overholdt.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. maj 2022 tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i skema 1.1-7.1 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-5-15

18. Besvarelse af bemærkning fra revisionsberetning nr. 54 om aktivitetsafhængige tilskud 2021

Resume

Regionsrådets redegørelse om aktivitetsafhængige tilskud for 2021 er blevet revideret. Revisionsberetningen indeholder anbefalinger og en bemærkning, som regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen). Udkast til besvarelse er vedlagt som bilag. Regionsrådet skal senest den 1. september 2022 fremsende redegørelsen og revisionsberetning til kommunalbestyrelserne i kommunerne i Region Midtjylland, Sundhedsministeriet samt Ankestyrelsen.

Forretningsudvalget indstiller,

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2021 godkendes,


at revisionsberetning nr. 54 tages til efterretning,


at besvarelsen på revisionsbemærkningen godkendes, og


at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2021, revisionsberetning nr. 54 samt udskrift af regionsrådets behandling fremsendes til Ankestyrelsen.


Lone Langballe, Stine Damborg og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, borgerne modtager på sundhedsområdet. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes et statsligt tilskud (nærhedsfinansiering), hvor regionen skal opfylde fire kriterier. I 2021 har den kommunale medfinansiering været afregnet aconto, og nærhedsfinansieringen blev afregnet med et fast beløb, som ikke blev efterreguleret. Reelt var det kun den kommunale fuldfinansiering, som blev afregnet aktivitetsafhængigt i 2021.


Regionen har i 2021 modtaget aktivitetsafhængige tilskud for 4,706 mia. kr. Dette tilskud indeholder tilskud fra nærhedsfinansiering på 335,3 mio. kr., et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering på 4.354 mio. kr. og kommunal fuldfinansiering på 67,1 mio. kr.


Der er udarbejdet en aktivitetsredegørelse, som beskriver de aktivitetsafhængige tilskud og kontrollerne heraf (vedlagt bilag). Redegørelsen beskriver blandt andet de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten. Aktivitetsredegørelsens konklusion er, at det på baggrund af de gennemførte kontroller vurderes, at der ikke er manglende indberetning af aktivitet af væsentlig økonomisk betydning. Aktivitetsredegørelsen er blevet revideret af regionens revision og er vedlagt som bilag.


Revisionen konkluderer at:

"Det er vores samlede konklusion, at Region Midtjyllands redegørelse om aktiviteten i 2021, dateret 4.april 2022, er retvisende, samt at redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne herom i ovennævnte bekendtgørelser og cirkulærer."


Der er følgende bemærkning, som skal besvares og indsendes til Ankestyrelsen.


Revisionen finder, at der ikke forligger tilstrækkelig dokumentation for at:

  • regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af it-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende tilrettelagt.
  • der er sket sammenholdelse af oplysninger fra relevante registre, der anvendes til dokumentation af aktiviteten, herunder opfyldelse af krav ifølge Sundhedsdatastyrelsens ”Vejledning til indberetning til Landspatientregisteret (LPR3) 2021.


Forslag til besvarelse af revisionsbemærkning er vedlagt som bilag. Region Midtjylland udfører en række kontroller af aktivitetsdataene og antallet har været stigende over årene. Der er en løbende dialog med revisionen omkring dokumentationen af kontrollerne er tilstrækkelig. Med de kontroller, der er udført, er det Region Midtjyllands holdning, at data er retvisende i forhold til afregningen af aktiviteten. Derudover har aktiviteten i 2021 meget lille indflydelse på regnskabet for 2021, da kun den kommunale fuldfinansiering bliver afregnet på baggrund af aktivitet.


Herudover har revisionen nogle forhold, som ikke har givet anledning til bemærkning, men som revisionen vurderer er så væsentlige, at regionsrådet skal orienteres herom.


Anbefalinger:

"Vi anbefaler, at Region Midtjylland etablerer procedurer og interne kontroller, der sikrer opfyldelse af krav ifølge Sundhedsdatastyrelsens ”Vejledning til indberetning til Landspatientregisteret (LPR3)”, herunder etablerer:

  • automatiske kontroller i EPJ-systemet, der forhindrer fejl i forbindelse med registrering af aktivitetsdata eller sikrer, at fejl i de registrerede aktivitetsdata opdages og rettes, inden aktivitetsdataene indberettes til LPR3.
  • procedurer for regelmæssig kvalitetssikring af de registrerede aktivitetsdata.
  • ledelsestilsyn med de etablerede kontroller."


Region Midtjyllands hovedfokus er patientbehandling og sikkerhed, derfor skal automatiske kontroller i EPJ-systemet ikke stoppe klinikkernes arbejde. Der arbejdes løbende på at forbedre funktionaliteten i EPJ, så klinikkerne bliver hjulpet til at registrere korrekt i forhold til indberetningsvejledningen. Når data indberettes til Landspatientregisteret, har Sundhedsdatastyrelsen udarbejdet en valideringskontrol til at fange fejl i indberetningen. Valideringen dækker indberetninger fra alle regioner. Hvis valideringskontrollen finder en fejl, bliver den synlig for klinikken i EPJ-systemet, så den kan rette fejlen efterfølgende. På den måde får regionerne en fælles valideringskontrol, der sikrer, at fejl bliver behandlet ens på tværs af regioner. En del af det, revisionen efterspørger her, findes allerede, men ligger i statslig regi.


Region Midtjylland arbejder med procedurer for regelmæssig kvalitetssikring samt dokumentation for ledelsestilsyn. Region Midtjylland udfører en række af de nævnte kontroller og er i dialog med revisionen for at afklare, hvordan en hensigtsmæssig dokumentation skal se ud. Region Midtjylland forventer fremadrettet at kunne leve op til kravet om kontroller og yderligere dokumentation heraf.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2021 godkendes,


at revisionsberetning nr. 54 tages til efterretning,


at besvarelsen på revisionsbemærkningen godkendes, og


at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2021, revisionsberetning nr. 54 samt udskrift af regionsrådets behandling fremsendes til Ankestyrelsen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-76-1-19

19. Opfølgning på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter

Resume

Der foreligger en halvårlig opfølgning på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter. Halvårsopfølgningen viser, at de fleste aktiviteter forløber som forventet, men der er også enkelte områder, der ikke gennemføres som planlagt.


Der forventes et mindreforbrug på 4,75 mio. kr., som primært vedrører områderne bæredygtighed og grøn omstilling samt udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet. Det foreslås, at mindreforbruget omprioriteres til uddannelsespuljen, og at de interne omprioriteringer under regionale udviklingsaktiviteter godkendes.

Forretningsudvalget indstiller,

at halvårsopfølgningen på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 godkendes, og


at forslag til interne omprioriteringer under regionale udviklingsaktiviteter godkendes.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har i forbindelse med budget 2022 afsat 29,2 mio. kr. til en projektpulje, der skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi.


Der gives en status på den tilhørende handleplan, der udmønter projektpuljen under indsatsområderne:

  • Internationale aktiviteter
  • Landdistrikter
  • Mobilitet
  • Sundhedsinnovation
  • Bæredygtighed og grøn omstilling
  • Klima
  • Udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet


Det bemærkes, at indsatsområdet sundhedsinnovation behandles særskilt i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg. Alle øvrige områder behandles i 2022 i udvalg for regional udvikling. Det skyldes, at ingen af handleplanens aktiviteter under bæredygtighed og grøn omstilling i 2022 vedrører implementering af regionens bæredygtighedsstrategi, der ellers behandles i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.


Opfølgning på aktiviteter og økonomi

Pr. 15. juni 2022 er der udbetalt 5,9 mio. kr. af den samlede ramme på 29,2 mio. kr. Det relativt lave forbrug afspejler, at aktiviteterne skal være udført, før pengene kan udbetales.


Halvårsopfølgningen viser, at hovedparten af aktiviteterne forløber som forventet, men der er også enkelte aktiviteter, der ikke forventes at blive gennemført som planlagt. Administrationen forventer et mindreforbrug på 4,75 mio. kr., der primært vedrører indsatsområderne bæredygtighed og grøn omstilling samt udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet.


Under bæredygtighed og grøn omstilling forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Der forventes blandt andet et mindreforbrug til DK2020. Der er flere idéer til aktiviteter, som kan understøtte det tværkommunale samarbejde i DK2020, men de vil formentlig først kunne realiseres i 2023.


Der forventes et mindreforbrug på 3,25 mio. kr. vedrørende udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet. Midlerne var oprindeligt afsat til en videreførelse af socialfondsprojektet 'Ung i Uddannelse', men der kan ikke som forventet søges midler til dette gennem Socialfonden. Der arbejdes derfor i stedet på en ansøgning til en privat fond, som forventes afsendt i efteråret. Midlerne forventes dermed ikke anvendt i 2022, men i stedet i 2023.


I vedlagte opfølgningsbilag redegøres for økonomi, forbrug og aktiviteter under hvert enkelt indsatsområde.



Forslag til interne omprioriteringer

Administrationen foreslår, at mindreforbruget på 4,75 mio. kr. omprioriteres til uddannelsespuljen med følgende anvendelse:


  • 3,25 mio. kr. anvendes til at finansiere en øget ramme til ansøgningsrunden i forbindelse med regionens indstillingsret på Socialfondens midler.
  • 1,5 mio. kr. konverteres til uddannelsespuljen, med henblik på at gennemføre en ansøgningsrunde til den åbne pulje i efteråret. Foruden disse midler indstilles det til forretningsudvalget i forbindelse med bevillingsændringerne i økonomirapporteringen pr. 31. maj 2022 at 4,0 mio. kr. i frigjorte midler som følge af ændret fordelingsnøgle også tilføres den åbne pulje. Dette giver sammenlagt mulighed for at gennemføre en ansøgningsrunde og udmønte 5,5 mio. kr. fra den åbne pulje i efteråret ekskl. eventuelle tilbageløbsmidler fra lukkede uddannelsesprojekter.


Administrationen foreslår, at uddannelsespuljen tilsvarende reduceres med 1,5 mio. kr. i 2023, og at midlerne tilføres indsatsområderne internationale aktiviteter med 0,3 mio. kr., landdistrikter med 0,2 mio. kr. og bæredygtighed og grøn omstilling med 1,0 mio. kr.



Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at halvårsopfølgningen på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 godkendes, og


at forslag til interne omprioriteringer under regionale udviklingsaktiviteter godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at halvårsopfølgningen på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 godkendes, og


at forslag til interne omprioriteringer under regionale udviklingsaktiviteter godkendes.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 23. februar 2022 handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-76-1-19

20. Opfølgning på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter

Resume

Der forelægger en halvårlig opfølgning på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter. Halvårsopfølgningen viser, at alle aktiviteter vedrørende sundhedsinnovation forløber som forventet, og at hele rammen under sundhedsinnovation forventes at blive brugt som planlagt.


Det bemærkes, at sundhedsinnovation er en del af en samlet handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter. Udvalg for regional udvikling behandler de øvrige områder i handleplanen.

Forretningsudvalget indstiller,

at halvårsopfølgningen på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 for indsatsområdet sundhedsinnovation godkendes.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har i forbindelse med 'Budget 2022' afsat 29,2 mio. kr. til en projektpulje, der skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Der gives en status på den tilhørende handleplan, der udmønter projektpuljen under indsatsområderne: Internationale aktiviteter, landdistrikter, mobilitet, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling, klima samt udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet.


Indsatsområdet sundhedsinnovation behandles særskilt i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, mens alle øvrige områder i 2022 behandles i udvalg for regional udvikling. Det skyldes, at ingen af handleplanens aktiviteter under bæredygtighed og grøn omstilling i 2022 vedrører implementering af regionens bæredygtighedsstrategi, der ellers behandles i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.


Opfølgning på aktiviteter og økonomi vedrørende sundhedsinnovation

I projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter er der afsat en ramme på 7,7 mio. kr. til arbejdet med sundhedsinnovation. Pr. 15. juni er der udbetalt 0,9 mio. kr. af denne ramme. Det relativt lave forbrug afspejler, at aktiviteterne skal være udført, før pengene kan udbetales.


Halvårsopfølgningen viser, at alle aktiviteter vedrørende sundhedsinnovation forløber som forventet, og at hele rammen forventes at blive brugt som planlagt. Samlet handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 er vedlagt som bilag til orientering. Nedenfor gives en kort beskrivelse af aktiviteterne.


Infrastruktur

En forudsætning for at klinikerne lykkes med sundhedsinnovation er, at der er en klar og gennemsigtig infrastruktur og, at der er en række støttefunktioner, som er tilgængelige. Derfor indeholder hovedopgaven "Infrastruktur" en række indsatser, som skal skabe de bedste rammevilkår for, at sundhedsinnovation kan ske.


Værktøjskasse

En række værktøjer skal bidrage til at 'mere innovation med vilje' sker. Værktøjskasser, der gør det lettere for klinikere og lettere for de innovative ideer at komme op af skufferne på hospitalerne og de sociale institutioner.


Strategiske Udviklingsopgaver og partnerskaber

Strategiske udviklingsopgaver og partnerskaber er en stor del af indsatsområdets opgaver. Udviklingsopgaver som på forskellig vis bidrager til transformationen af sundhedsvæsenet - en transformation, der skal ske i brede partnerskaber.


Teknologiudnyttelse

Fokus på teknologidreven innovation og de muligheder og potentialer, der ligger her. Teamet skal være med til at spotte fremtidens teknologier og sætte dem i spil i rette partnerskaber.


Kompetenceløft

Læring og evaluering af innovative klinikere.


Digital sundhed

Et digitaliseringsprojekt, der har til formål at sikre sammenhængende patientforløb og tværsektorielt samarbejde ved at give kommunale medarbejdere adgang til regionens journaldata.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at halvårsopfølgningen på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 for indsatsområdet sundhedsinnovation godkendes.


Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at halvårsopfølgningen på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 for indsatsområdet sundhedsinnovation godkendes.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 23. februar 2022 handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-145-21

21. Høfde 42: supplerende aktiviteter

Resume

På baggrund af politiske drøftelser mellem miljøministeren og Socialistisk Folkeparti om oprensningen af generationsforureningen ved Høfde 42 har miljøministeren fremsendt to anmodninger til Region Midtjylland. Der anmodes om, at regionen udfører supplerende undersøgelser af den forurening, der efterlades under siltlaget inden for det indkapslede område i Høfde 42-depotet. Derudover anmodes der om, at Region Midtjylland i dialog med Miljøstyrelsen undersøger, om og hvordan man på en faglig velfunderet facon kan tilvejebringe et uddybet øjebliksbillede af udstrømning mod havet før og efter oprensningen ved Høfde 42. En supplerende undersøgelse af efterladt forurening under siltlaget vil resultere i en forsinkelse af det samlede projekt på 3-4 måneder og en merudgift på 5-10 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at regionsrådet foretager yderligere undersøgelser under siltlaget, når oprensningen i henhold til jordforureningsloven af Høfde 42 over siltlaget bliver tilendebragt.


at regionsrådet imødekommer miljøministerens anmodning om, at regionen i samarbejde med Miljøstyrelsen undersøger, om og hvordan man som supplement til eksisterende og planlagte målinger "på en faglig velfunderet facon kan tilvejebringe et uddybet øjebliksbillede af udstrømning mod havet før og efter oprensningen ved Høfde 42".


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der har været politiske drøftelser mellem miljøministeren og Socialistisk Folkeparti om oprensningen af generationsforureningen ved Høfde 42. Drøftelserne har resulteret i, at der gennem de seneste måneder har været en dialog mellem Region Midtjylland, Socialistisk Folkeparti og Miljøministeriet. Regionen har den 5. maj 2022 på et fagteknisk møde i miljøministeriet gennemgået den planlagte oprensning af Høfde 42 og de krav, der er opsat hertil i det igangværende entrepriseudbud. På mødet deltog både politikere og embedsmænd, og regionen svarede på en lang række tekniske spørgsmål om oprensningen, herunder hvilke konsekvenser forskellige ændringer ville have på den igangværende udbudsproces. Efterfølgende har regionen skriftligt besvaret yderligere spørgsmål fra miljøministeriet af faglig/teknisk karakter.


Dialogen har resulteret i, at miljøministeren har anmodet regionen om at gennemføre to supplerende tiltag i forbindelse med oprensningen af depotet ved Høfde 42, jf. vedhæftede brev fra miljøministeren til regionsrådet.


Ifølge Jordforureningsloven er det regionsrådet, der er rette myndighed i forhold til at træffe beslutning om både oprydningsprojektet, og hvilke evt. supplerende tiltag rådet ønsker udført. Miljøministeren har ikke nogen lovhjemmel til at give en retligt bindende anmodning til regionen, og derfor skal anmodningen rettelig ses som et ønske fra miljøministeren.


Anmodning 1

Miljøministeren anmoder regionen om at udføre en supplerende forureningsundersøgelse af den efterladte forurening under siltlaget efter endt oprensning. Undersøgelserne vil, såfremt regionsrådet beslutter at få dem udført, skulle gennemføres efter endt oprensning, og før området reetableres, og den nuværende spunsvæg trækkes op. Undersøgelserne vil resultere i en forsinkelse på 3-4 måneder af det samlede oprensningsprojekt, og der er estimeret en merudgift på 5-10 mio. kr. Det fremgår ikke af miljøministerens brev, hvordan staten forholder sig til finansieringen af de ekstra udgifter, som anmodning medfører.


Administrationen vurderer ikke, at undersøgelserne er nødvendige, da risikovurderinger viser, at forurening, der efterlades under siltlaget, ikke udgør en risiko for Vesterhavet. Data fra de supplerende undersøgelser, som miljøministeren ønsker sig, vil imidlertid skulle danne grundlag for en fornyet risikovurdering af forureningen under siltlaget, inden der træffes beslutning om at fjerne spunsvæggen.


Selve undersøgelserne vil først skulle gennemføres, efter oprensningsprojektet er udført, hvilket ligger flere år ude i fremtiden. Det vil derfor være muligt at imødekomme anmodningen, under forudsætning af at finansieringen findes. Finansiering kunne være tænkeligt ved en særskilt statslig bevilling på tidspunktet for gennemførslen af undersøgelsen eller eventuelt i forbindelse med de kommende forhandlinger mellem Danske Regioner og staten om fase 2 i regionernes plan for generationsforureninger.


Miljøministeren skriver, at "det er klart, at der ikke skal efterlades et område med forurening". Regionen vil med den planlagte oprensning fjerne størstedelen af forureningen fra depotet ved Høfde 42. Oprensningsprojektet vil ske med udgangspunkt i Jordforureningslovens principper, hvilket betyder, at der fjernes forurening i et sådan omfang, at en restforurening ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Det er således i overensstemmelse med disse principper, at der vil blive efterladt en restforurening, idet denne vurderes ikke at udgøre en risiko.


Anmodning 2

Miljøministeren anmoder regionen om i samarbejde med Miljøstyrelsen at "undersøge, om og hvordan man på en faglig velfunderet facon kan tilvejebringe et uddybet øjebliksbillede af udstrømning mod havet før og efter oprensningen ved Høfde 42".


Regionen monitorerer (overvåger) allerede på nuværende tidspunkt i Vesterhavet og påtænker også at videreføre monitoreringen, efter oprensningsprojektet er gennemført. Administrationen anser dette for at være den mest hensigtsmæssige måde at vurdere påvirkningen af Vesterhavet. Monitoreringen blev allerede startet op, før spunsvæggen blev sat i 2006, og er blevet videreført siden.


Regionen indgår gerne i dialog med Miljøstyrelsen om at identificere, hvorvidt der findes andre målinger/undersøgelser, som kan bidrage til vurderingen af udstrømningen fra depotet mod havet. Såfremt der findes andre relevante målinger, som det vurderes relevant at udføre og, at disse medfører en meromkostning, vil dette blive fremlagt til politisk beslutning.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at regionsrådet tilkendegiver at ville imødekomme miljøministerens anmodning om gennemførsel af supplerende forureningsundersøgelser på Høfde 42 i forlængelse af den besluttede oprensning, under forudsætning af at der tilvejebringes en særskilt statslig finansiering til projektet, og


at regionsrådet imødekommer miljøministerens anmodning om, at regionen i samarbejde med Miljøstyrelsen "undersøger om og hvordan man på en faglig velfunderet facon kan tilvejebringe et uddybet øjebliksbillede af udstrømning mod havet før og efter oprensningen ved Høfde 42".


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet foretager yderligere undersøgelser under siltlaget, når oprensningen i henhold til jordforureningsloven af Høfde 42 over siltlaget bliver tilendebragt.


at regionsrådet imødekommer miljøministerens anmodning om, at regionen i samarbejde med Miljøstyrelsen undersøger, om og hvordan man som supplement til eksisterende og planlagte målinger "på en faglig velfunderet facon kan tilvejebringe et uddybet øjebliksbillede af udstrømning mod havet før og efter oprensningen ved Høfde 42".


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-145-21

22. Orientering om status på oprensningen af depotet ved Høfde 42

Resume

Der orienteres om status for udbud af opgaven med oprensning af depotet ved Høfte 42 og den videre proces efter første tilbudsfrist. Tre prækvalificerede virksomheder har afgivet indledende tilbud inden fristen den 10. juni 2022. Administrationen har gennemført første forhandlingsrunde med de tre prækvalificerede virksomheder i begyndelsen af juli måned. I starten af oktober gennemføres anden forhandlingsrunde med tilbudsgiverne.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om status på oprensningen af depotet ved Høfde 42 tages til efterretning.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet er løbende blevet orienteret om fremdriften i den kommende oprensning af Høfde 42-depotet. Udbudsforretningen og oprensningsprojektet følger fortsat de rammer, som udbudsstrategien har fastsat, samt den tidsplan, der er fastlagt for gennemførelsen af udbudsforretningen.


Første tilbudsfrist er nu overstået, og der er modtaget indledende tilbud fra de tre prækvalificerede virksomheder (Arkil A/S, Fortum Waste Solutions A/S og Krüger A/S).


Den videre proces

Administrationen, den tilknyttede bygherrerådgiver (COWI) og den juridiske rådgiver har foretaget den indledende vurdering af de afleverede tilbud fra de tre virksomheder. Vurderingen har dannet grundlag for gennemførelse af den første forhandlingsrunde med henblik på justering og genfremsendelse af udbudsmaterialet til de prækvalificerede virksomheder.


Forhandlingen har omhandlet forhold, der ikke er grundlæggende elementer i udbuddet, herunder blandt andet elementer, der har særlig betydning for økonomi, tidsplan og den tekniske gennemførelse af oprensningen.


Formålet med forhandlingerne er - via dialog med virksomhederne - at opdatere udbudsmaterialet, så tilbudsgiverne på det nye grundlag kan justere deres tilbud og afgive nogle tilbud af endnu højere kvalitet. Tilbudsgiverne skulle efter planen aflevere deres reviderede tilbud den 15. august, men de har alle bedt om udsættelse pga. af ferieperioden. Anmodningen er imødekommet, og afleveringsfristen er rykket til den 15. september 2022. Virksomhederne er blevet orienteret om, at der ikke bliver kontrakttildeling på baggrund af det 2. tilbud, men at der med sikkerhed vil blive en anden forhandlingsrunde i starten af oktober.


Det er ikke muligt juridisk at offentliggøre detaljer for priser eller den planlagte tekniske udførelse i de enkelte indledende tilbud, da det vil have betydning for gennemførelse af forhandlingsforløbet og dermed udbudsforretningen.


Opdateret tidsplan for processen:

11. februar 2022

Prækvalifikation gennemført

10. juni 2022

1. tilbudsfrist

4.-8. juli 2022

Første forhandlingsrunde

15. september 2022

2. tilbudsfrist

3.-5. oktober 2022

Anden forhandlingsrunde

Oktober/november 2022

3. tilbudsfrist (endelige tilbud)

November/december 2022

Kontraktindgåelse


Regionsrådet bliver i efteråret 2022 inddraget i beslutningen omkring indgåelse af kontrakt, når de endelige tilbud er afleveret.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på oprensningen af depotet ved Høfde 42 tages til efterretning.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om status på oprensningen af depotet ved Høfde 42 tages til efterretning.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev på mødet den 9. marts 2022 orienteret om prækvalifikationen på den kommende totalentreprise for oprensningen af depotet ved Høfde 42.


Regionsrådet godkendte på mødet den 18. august 2021 udbudsstrategien for oprensningsprojektet ved Høfde 42 depotet. Det blev ligeledes besluttet at tidsforskyde oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund med 2-3 år, dels for at kunne høste erfaring fra Høfde 42 projektet, dels for at undgå kapacitetsproblemer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-92-21

23. Etablering af gymnasiesamarbejder

Resume

Der blev i 2021 indgået aftale om nye regler for elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale uddannelser. De nuværende fordelingsudvalg og forpligtende samarbejder på gymnasieområdet erstattes som en del af aftalen af nye gymnasiesamarbejder fra den 1. juli 2022. Der er frist for etablering af nye gymnasiesamarbejder den 1. oktober 2022. Administrationen har i den forbindelse været i dialog med de gymnasiale uddannelser og anbefaler på baggrund heraf, at der nedsættes to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland: Et samarbejde for gymnasier i fordelingszonen (Aarhus) og et samarbejde for gymnasier i afstandszoner. Det indstilles endvidere, at der udpeges to repræsentanter fra regionsrådet til hvert af de to gymnasiesamarbejder, dvs. fire repræsentanter i alt.

Forretningsudvalget indstiller,

at etableringen af to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland godkendes, og


at der udpeges to repræsentanter fra regionsrådet til hvert af de to gymnasiesamarbejder, hvoraf en af repræsentanterne til hvert gymnasiesamarbejde udpeges som formand.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der blev i 2021 indgået aftale om nye regler for elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale uddannelser. De nye regler har til formål at løse udfordringerne med en stigende social og etnisk polarisering og de faldende ungdomsårgange, der især presser gymnasierne uden for de større byer.


Regionerne får med lovgivningen bl.a. ansvar for at lede de formaliserede samarbejder mellem de gymnasiale institutioner og regionsrådet – kaldet gymnasiesamarbejder.


Nye gymnasiesamarbejder

Den politiske aftale er udmøntet i lovgivning, der træder i kraft den 1. juli 2022. Nye regler for elevfordeling omfatter både de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser og får virkning fra skoleåret 2023/2024. De nuværende fordelingsudvalg og forpligtende samarbejder på gymnasieområdet erstattes som led i lovændringen af gymnasiesamarbejder.


De nye gymnasiesamarbejder skal være nedsat senest den 1. oktober 2022. Efter regionsrådets godkendelse af de to gymnasiesamarbejder og udpegning af regionsrådets repræsentanter på mødet den 24. august, vil gymnasiesamarbejderne kunne indkaldes til opstartsmøde umiddelbart herefter.


Gymnasiesamarbejderne er en vigtig brik i forhold til at fortsætte og udbygge det tætte samarbejde mellem regioner og institutionsledelserne m.fl. Samarbejderne bliver desuden afgørende i forhold til at løse både udfordringerne om polarisering og uddannelsesdækningen.


Gymnasiesamarbejderne skal bestå af repræsentanter fra både de almene og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Samarbejderne nedsættes af regionsrådet, som i samarbejde med institutionerne fastsætter samarbejdets geografiske afgrænsning. Regionsrådet har formandsskabet i samarbejderne og stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed. Gymnasiesamarbejderne har en koordinerende funktion og er rådgivende i forhold til regionsrådets beslutninger.


Dialog med de gymnasiale uddannelser

Administrationen har holdt møder med de gymnasiale uddannelser for at drøfte indhold i og geografisk afgrænsning af gymnasiesamarbejderne. I henhold til lovgivningen nedsættes gymnasiesamarbejdet af regionsrådet, og institutionerne inddrages i fastsættelsen af samarbejdets geografiske afgrænsning.


Der er fra institutionernes side udtrykt ønske om, at gymnasiesamarbejderne skal have et stærkt fokus på koordinering og samarbejde, og at Region Midtjyllands uddannelsespolitik skal udgøre rammen for samarbejdet. Uddannelsesinstitutionerne vurderer endvidere, at det vil være mest hensigtsmæssig at have et begrænset antal samarbejder, der dækker bredt geografisk og i forhold til uddannelsesretninger.


Det faglige indhold i samarbejderne kan foruden det lovgivningsmæssige omhandle styrkelse af STEM- og sprogkompetencer, transportforbindelser og en generel understøttelse af regionens uddannelsespolitik.


Uddannelsesinstitutionerne har endvidere på møderne udtrykt et ønske om mulighed for gensidig repræsentation i gymnasiesamarbejderne, herunder gensidig repræsentation på tværs af regionsgrænser, såfremt institutionernes geografi og de unges søgemønstre fordrer det. Der er yderligere udtrykt ønsker om muligheden for at etablere faglige ad hoc udvalg under de generelle gymnasiesamarbejder. Det nærmere indhold i og principperne for etablering af samarbejderne fremgår af kommissorium og forretningsorden, som er vedlagt som bilag.


Etablering af nye gymnasiesamarbejder

Gymnasiesamarbejdet skal omfatte alle institutioner og afdelinger inden for et geografisk område, hvor uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand, herunder også i forhold til de uddannelsessøgendes bopæl. En institution skal indgå i flere samarbejder, hvis den har afdelinger beliggende i flere geografisk områder.


Administrationen anbefaler på baggrund af dialogen med uddannelsesinstitutionerne, at der etableres to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland. Der er endvidere taget udgangspunkt i følgende principper for struktur og indhold af samarbejderne:


  1. Gymnasiesamarbejdernes opgaver er primært af fagligt, koordinerende karakter
  2. Gymnasiesamarbejdernes geografiske afgrænsning er fastsat med afsæt i gymnasieaftalens zoneinddeling
  3. Gymnasiesamarbejdernes geografi følger de naturlige optageområder
  4. Gymnasiesamarbejdernes geografi er dynamisk og kan ændres, hvis zoneinddelingen eller andre afgørende forudsætninger kræver det
  5. Der er mulighed for gensidig repræsentation i gymnasiesamarbejderne, herunder på tværs af regionsgrænser.


For at gymnasiesamarbejder kan skabe reel værdi for institutionerne, er opdelingen foretaget på baggrund af gymnasieaftalens zoneinddeling, idet opgaver og udfordringer er væsentlig forskellige i fordelingszoner og afstandszoner. Den geografiske opdeling er endvidere foretaget på baggrund af erfaringerne med interaktionen i søgemønstre og optageområde mellem institutionerne, især mellem institutionerne i den vestlige, nordlige og midterste del af regionen. Erfaringerne fra de nuværende fordelingsudvalg har vist, at det ikke har været hensigtsmæssigt at opdele disse gymnasier i tre forskellige fordelingsudvalg.


Den geografiske afgræsning er også fastsat med udgangspunkt i, at en ikke uvæsentlig del af den koordinering, der i dag er foregået i de forpligtende samarbejder, bortfalder med de nye regler, idet fastsættelse af institutionernes kapacitet med implementering af aftalen flyttes fra institutionerne og til regionerne (de første tre år dog til Børne- og Undervisningsministeriet). Hertil kommer, at elevfordelingen fremover kommer til at foregå i en central it-understøttet fordelingsmekanisme.


Der nedsættes to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland: Et samarbejde for gymnasier i fordelingszonen (Aarhus) og et samarbejde for gymnasier i afstandszoner. Nedenfor er et overblik over fordelingen af alle gymnasier i regionen.


Gymnasiesamarbejde for fordelingszone Aarhus

Aarhus Katedralskolen, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium, Risskov Gymnasium, Viby Gymnasium og HF, Aarhus Gymnasium Tilst, Aarhus HF og VUC, Aarhus Akademi, Aarhus Gymnasium C, Aarhus Gymnasium Viby, Aarhus Business College. I henhold til principperne om gensidig repræsentation har omegnsgymnasierne også mulighed for at deltage i gymnasiesamarbejdet for fordelingszone Aarhus.


Gymnasiesamarbejde for afstandszoner i Region Midtjylland

Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, Syddjurs Gymnasium, Grenå Gymnasium, Randers HF og VUC, Viden Djurs, Tradium, Favrskov Gymnasium, Viborg Katedralskole, Viborg Gymnasium, Bjerringbro Gymnasium, Silkeborg Gymnasium, Herning Gymnasium, Ikast-Brande Gymnasium, Herning HF og VUC, Viborg-Skive HF, College360, Th. Langs HF og VUC, Learnmark, Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, Mercantec, Skive Gymnasium, Holstebro Gymnasium, Ringkøbing Gymnasium, Struer Gymnasium, Lemvig Gymnasium, Vestjysk Gymnasium Tarm, Skive College, Uddannelsescenter Holstebro, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, HF Nørre Nissum (VIA), Skanderborg Gymnasium, Horsens Gymnasium, Odder Gymnasium, Horsens HF og VUC, Tørring Gymnasium, Aarhus Tech Skanderborg/HTX, Skanderborg-Odder Uddannelsescenter. I henhold til principperne om gensidig repræsentation kan institutioner i Region Syddanmark og Region Nordjylland deltage i gymnasiesamarbejdet. Konkret er der udtrykt ønske fra gymnasierne i Vejle om at deltage i gymnasiesamarbejdet, da de har fælles optageområde med gymnasierne i den sydlige del af Region Midtjylland.


Repræsentation fra Region Midtjylland og formandskab

Regionsrådet har formandsskabet for gymnasiesamarbejderne. I henhold til lovgivningen kan der deltage to repræsentanter for regionsrådet i hvert af de to gymnasiesamarbejder. Det indstilles derfor, at der udpeges i alt fire repræsentanter fra regionsrådet, og heriblandt en formand for hvert af gymnasiesamarbejderne.


Repræsentation fra institutioner

I samarbejdet deltager en repræsentant for hver institution eller afdeling i samarbejdets geografiske område. Hvis institutionen har flere afdelinger, deltager én repræsentant for institutionen pr. afdeling i det geografiske område. Institutionerne repræsenteres på rektor- eller direktørniveau.


Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at etableringen af to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland godkendes, og


at der udpeges to repræsentanter fra regionsrådet til hvert af de to gymnasiesamarbejder, hvoraf en af repræsentanterne til hvert gymnasiesamarbejde udpeges som formand.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at etableringen af to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland godkendes, og


at der udpeges to repræsentanter fra regionsrådet til hvert af de to gymnasiesamarbejder, hvoraf udvalget foreslår, at en af repræsentanterne til hvert gymnasiesamarbejde udpeges som formand, og at repræsentanterne vælges blandt medlemmerne af udvalg for regional udvikling.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,


at etableringen af to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland godkendes,


at regionsrådet som medlemmer af gymnasiesamarbejde for afstandszoner i Region Midtjylland udpeger Torben Nørregaard (V) (formand) og Bo Jensen (C), og


at regionsrådet som medlemmer af gymnasiesamarbejde for fordelingszone Aarhus udpeger Else Søjmark (A) (formand) og Henrik Qvist (Ø).


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev på mødet den 27. april 2022 orienteret om de nye gymnasiesamarbejder samt proces for etablering af de nye gymnasiesamarbejder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-7-19

24. Projekt Ung i Uddannelse 2.0

Resume

Projekt Ung i Uddannelse har til formål at sikre, at flere sårbare unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse. Projektet har indtil nu ydet støtte til mere end 500 unge i regionen, og de foreløbige resultater af indsatsen viser, at godt 75 % er startet på en ungdomsuddannelse. Projektet slutter ved udgangen af 2022. 15 kommuner og regionen ønsker på baggrund af de gode resultater og erfaringer at videreudvikle og videreføre projektet i en version 2.0 af Ung i Uddannelse. Det indstilles derfor, at der reserveres samlet 12,6 mio. kr. til indsatsen i perioden 2023-2025.

Forretningsudvalget indstiller,

at der reserveres samlet 12,6 mio. kr. i 2023-2025 fra bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" til videreførsel af Ung i Uddannelse, og


at reservationen gives under forudsætning af, at ekstern fond godkender ansøgningen, og at den øvrige finansiering tilvejebringes.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 22. juni 2022 en ny uddannelsespolitik for 2022-2025. Det er i uddannelsespolitikken en politisk målsætning, at flere unge inkluderes og fastholdes i uddannelse og beskæftigelse.


Region Midtjylland har i samarbejde med otte kommuner og uddannelsesinstitutioner i regionen igangsat socialfondsprojektet Ung i Uddannelse, der skal støtte en bred gruppe af unge med særlige behov i overgangen fra grundskole og forberedende ungdomsuddannelse (FGU) til ungdomsuddannelserne. Projektet slutter ved udgangen af 2022.


15 kommuner og regionen ønsker på baggrund af de gode resultater at videreudvikle og videreføre projektet.


Behov for videreførsel af Ung i Uddannelse

Det oprindelige socialfondsprojekt har indtil nu ydet støtte til mere end 500 unge i regionen. Kommunerne har været meget tilfredse med projektets resultater. De foreløbige resultater af Ung i Uddannelse viser endvidere, at godt 75 % er startet på en ungdomsuddannelse, 6 % er i beskæftigelse, 2,8 % er startet på anden uddannelse end oprindelig planlagt, 2,6 % er fortsat på en forberedende grunduddannelse (FGU), 1,3 % har besluttet sig for at gennemføre en 10. klasse. Andre indsatser er mesterlærer, ungdomsskoleophold, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), voksenuddannelsescentre (VUC), enkeltfag mv.


På baggrund af ønske om at videreføre projektet har der været nedsat en arbejdsgruppe i regi af Rådet for Fremtidens Kompetencer. Arbejdsgruppen består af en række kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgruppen har leveret input til det nye projekt, hvor der er tilføjet nye indsatser og mål. Administrationen har desuden fået udarbejdet en kvantitativ analyse af unge på offentlig forsørgelse i Region Midtjylland. Analysen har dannet baggrund for indsatserne i det nye projekt og er vedlagt som bilag til orientering.


Ung i uddannelse 2.0

Formålet med det nye projekt Ung i Uddannelse 2.0 er fortsat at få unge i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Projektet ønsker endvidere at fokusere på overgangen fra grundskolen eller FGU til ungdomsuddannelserne, da det erfaringsmæssigt udgør en helt særlig problematik, som i særlig grad gør sig gældende for psykisk sårbare unge.


En del af de unge er skoletrætte og oplever en modvilje mod at gå i skole. Disse unge har behov for at komme i beskæftigelse for at se meningen med en ungdomsuddannelse. Erfaringer fra andre sammenhænge viser, at beskæftigelse kan være med til at perspektivere og konkretisere den unges valg af uddannelse efterfølgende. Derfor har projektet som noget nyt også et beskæftigelsesfokus.


Målgruppen er 1.500-2.000 psykisk sårbare unge, som ikke i forvejen er diagnosticerede med en psykisk sygdom, og som er i overgangen fra grundskole eller FGU til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.


Projektets aktiviteter

Aktiviteterne i projektet består af håndholdte indsatser, hvor den unge inddrages i at planlægge eget forløb med hjælp fra en ungeguide, som bl.a. tilbyder sparring, coaching og lignende i forhold til de udfordringer, der fylder hos den enkelte unge. Ungeguider kan f.eks. udføre følgende aktiviteter:


  • Holde samtaler
  • Gennemføre aktiviteter, enten enkeltvis eller i grupper, f.eks. målrettet eksamensangst
  • Gennemføre f.eks. opsøgende arbejde i grundskoler for at synliggøre ungeguideordningen og give de unge mulighed for at rette henvendelse
  • Støtte den unge i at være opsøgende med at finde fritidsjob eller beskæftigelse
  • Være til rådighed for unge ved behov, f.eks. på sms
  • Hjælpe den unge med at søge SU og evt. deltagelse i forældre/ungesamtaler
  • Være bisidder ved lægebesøg efter ønske


Ungeguiderne er tilgængelige, når udfordringen opstår hos den unge. Når først en ung og ungeguiden har etableret en god kontakt, foregår kontakten på den unges præmisser. Varigheden og intensiteten af indsatsen varierer lige fra enkelte samtaler til længerevarende kontakt over tid på op til et år. Ungeguiden slipper ikke den unge, før den unge er etableret i den nye aktivitet, uanset om der er tale om uddannelse eller beskæftigelse.


Organisering og forventede mål

Region Midtjylland er projektleder og har ansvar for at sikre fremdrift, videndeling, erfaringsopsamling og afrapportering for projektet. Aktiviteterne gennemføres med kommunerne som omdrejningspunkt, da den enkelte ungeguide ansættes af og arbejder i kommunerne.


Det forventes, at 1.500-2.000 unge deltager i projektet, og at 80 % starter på en ungdomsuddannelse eller i job. Det forventes også, at 60 % af de unge oplever fornyet tro på egne mestringskompetencer og selv sætter ord på, at de har opnået fornyet tro og motivation til enten at starte på en ungdomsuddannelse eller job.


Økonomi

Projektet er 3-årigt med planlagt start den 1. april 2023. Projektet har et samlet budget på 42 mio. kr. Det indstilles, at der reserveres 3,5 mio. kr. pr. år i 2023-2025 af den pulje, der oprindelig var afsat til regional deltagelse i et projekt under Socialfonden. De resterende 0,5 mio. kr. i 2023 samt 0,8 mio. kr. i 2024 og 2025 reserveres af uddannelsespuljen. Det giver samlet 12,6 mio. kr. i 2023-2025 til medfinansiering af videreudvikling- og videreførsel af Ung i Uddannelse.


Regionsrådet forelægges den endelige bevillingssag til godkendelse, når den øvrige finansiering er tilvejebragt, idet der søges fondsmidler som supplement til den regionale og kommunale finansiering.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der reserveres samlet 12,6 mio. kr. i 2023-2025 fra bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" til videreførsel af Ung i Uddannelse, og


at reservationen gives under forudsætning af, at ekstern fond godkender ansøgningen, og at den øvrige finansiering tilvejebringes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der reserveres samlet 12,6 mio. kr. i 2023-2025 fra bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" til videreførsel af Ung i Uddannelse, og


at reservationen gives under forudsætning af, at ekstern fond godkender ansøgningen, og at den øvrige finansiering tilvejebringes.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-7-22

25. Regionens deltagelse i EU's mission om klimatilpasning

Resume

Europa-Kommissionen har inviteret Region Midtjylland til at deltage i EU's mission om klimatilpasning. Regionen erklærer med sin underskrift på charteret at arbejde for en klimarobust region i 2030 ved at gennemføre en række handlinger, som f.eks. at deltage i erfaringsudveksling og samarbejdsaktiviteter med andre regioner. Regionen vil gennem deltagelsen blive en del af et internationalt netværk samt en platform for videndeling mv.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjyllands deltagelse i EU's mission om klimatilpasning godkendes.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen, Inger-Marie Tryde og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Europa-Kommissionen iværksatte i 2021 fem nye EU-missioner, som har til formål at håndtere store komplekse udfordringer på sundheds-, klima- og miljøområdet for at realisere den europæiske grønne pagt (Green Deal). De fem missioner er fokuseret på: Forbedring af tilværelsen for mennesker med kræft, genopretning af oceaner og vandområder, en jordpagt for Europa, 100 klimaneutrale og intelligente byer samt klimatilpasning.


Europa Kommissionens Direktorat for klimaaktioner har inviteret Region Midtjylland til at deltage i missionen om klimatilpasning ved at tiltræde og underskrive klimatilpasningschartret. Regionen erklærer med underskriften på charteret at arbejde for en klimarobust region i 2030 ved at gennemføre en række af nedenstående handlinger, f.eks.:


  • Deltage i erfaringsudveksling og samarbejdsaktiviteter med andre regioner.
  • Involvere borgerne i beslutningsprocesser og forskellige tilpasningsløsninger.
  • Udvikle strategier, der gør regionen klimarobust i 2030.
  • Bruge den bedst tilgængelige viden til at foretage klimarisikovurderinger i regionen og sikre, at alle har adgang til resultaterne.


De fleste af de nævnte handlinger arbejder regionen allerede aktivt med, bl.a. i projektet Coast to Coast Climate Challenge og DK2020. Deltagelse i missionen udgør dermed en mulighed for at synliggøre regionens aktive rolle på klimatilpasningsområdet og regionen som en attraktiv samarbejdspartner på området.


Deltagelse i EU's mission om klimatilpasning

Regionen bliver med deltagelse i missionen en del af et praksisfællesskab om klimatilpasning. Der afvikles bl.a. et årligt missionsforum, som skal stimulere videndeling, erfaringsudveksling og gøre status på de fælles fremskridt med at nå missionens mål og bidrage til at styrke indsatserne.


Regionen får endvidere adgang til en platform, der bliver sat i drift i begyndelsen af 2023. Platformen vil bl.a. tilbyde hjælp til at få adgang til viden og metoder om risikovurderinger, adgang til de gode eksempler fra andre regioner og rådgivning om mulige offentlige og private finansieringskilder til klimatilpasningsindsatser. Det er uddybet nærmere i det vedlagte bilag.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands deltagelse i EU's mission om klimatilpasning godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjyllands deltagelse i EU's mission om klimatilpasning godkendes.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-101-17-20

26. Orientering om lageroprydning oven på COVID

Resume

Region Midtjylland har under pandemien indkøbt store mængder af værnemidler. Regionen opbevarer fortsat en relativt stor mængde værnemidler. En stor del af disse tilhører staten, og det er ved at blive afklaret med staten, hvad der skal ske med dem. Regionen råder også selv over en mængde, hvoraf en del må forventes at skulle kasseres.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Som bekendt blev der i forbindelse med pandemien, særligt i 2020, indkøbt store mængder værnemidler. De fleste varer er brugt både af personale i Region Midtjylland, af andre regioner, af kommuner og af almen praksis. Forbruget er nu væsentligt aftaget og for nogle varers vedkommende helt stoppet.


Regionsrådet modtager hermed en orientering af lagersituationen i forhold til de varer, som Indkøb & Medicoteknik har identificeret som en overbeholdning, der ikke når at blive forbrugt, før varens holdbarhedsdato overskrides.


Overbeholdningen ligger i dag fordelt på tre lagre:


  • NOST-lageret: Det er varer, som er indkøbt som "Nationale Indkøb" efter aftale med den Nationale Operative Stab (NOST) og finansieret af staten. Det drejer sig om 49 forskellige varetyper (værnemidler). Indkøb & Medicoteknik kender ikke varernes nøjagtige værdi. Regionen opbevarer varerne for staten, der betaler udgifterne til opbevaring. Indkøb & Medicoteknik har igennem længere tid været i dialog med staten om, at de skal overtage varerne og stå for enten fysisk at lagerføre dem eller kassere eller donere dem. Dette afventer, at staten afklarer ejerskabet over varerne.


  • COVID-lageret: Det er varer, som regionen har indkøbt, og som regionen har fået finansieret af staten. Varerne på COVID-lageret er optalt og sorteret i to grupper:
    • NFOS-varer, hvilket er varer, som også findes på det nationale lager for værnemidler. Der er 41 forskellige varetyper (værnemidler) til en værdi af 39,4 mio. kr.
    • Andre varer, som ikke findes på det nationale lager for værnemidler. Der er 75 forskellige varetyper (værnemidler) til en værdi af 22,2 mio. kr.


  • Regionslager: En del af Regionslageret består af udvalgte varer, der blev indkøbt under pandemien for at have et større lager af hensyn til forsyningssikkerheden. Det er bl.a. til intensiv og hjerteområdet. Det er 49 forskellige varetyper til en værdi af 2,6 mio. kr. Efter en gennemgang af varerne vurderes det, at regionen bør beholde varer svarende til 1,2 mio. kr. som ekstra bufferbeholdning, hvis epidemien skulle udvikle sig voldsom, og hvis der skulle ske svigt i forsyningskæderne igen. Hvis bufferbeholdningen ikke bliver brugt, vil varerne blive kasseret på grund af manglende holdbarhed, hvilket vil medføre merforbrug på Indkøb & Medicotekniks budget til kassation på Regionslageret, hvilket vil skulle finansieres.


Regionerne må ikke umiddelbart kassere varer, som ejes af staten, eller hvor udgiften til købet er refunderet af staten. Styrelsen for Forsyningssikkerhed skal søges om lov til kassation, og Indkøb & Medicoteknik forventer at ansøge om dette i efteråret 2022 i samarbejde med Koncernøkonomi.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch og Purnima Erichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-72-3-08

27. Orientering om status i Patientkontoret

Resume

Der orienteres om den aktuelle status i Patientkontoret efter sommerferien. Det er forventningen, at Patientkontoret i løbet af august måned vil kunne nedbringe ventetiderne, således at der fra uge 34 vil være en ventetid på under en uge for ukomplicerede henvendelser og to uger for komplicerede henvendelser. I de efterfølgende uger forventes ventetiderne at blive yderligere forkortet.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om status i Patientkontoret tages til efterretning.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet er løbende blevet orienteret om status i Patientkontoret. Senest er der på regionsrådsmødet i juni måned orienteret om, at servicemålet på en uge for de ukomplicerede henvendelser, f.eks. MR-scanninger, overholdes. Endvidere er der orienteret om, at servicemålet på to uger for mere komplicerede henvendelser, f.eks. i de tilfælde, hvor Patientkontoret skal koordinere patientens forløb med flere hospitalsafdelinger, næsten er overholdt. Der arbejdes løbende med forbedrende tiltag, der skal medvirke til at holde ventetiden lav og øge serviceniveauet over for borgerne.


Der blev samtidig på mødet i juni orienteret om, at der måtte påregnes en stigning i ventetiden hen over sommeren, og at stigningens omfang ville afhænge af antallet af henvendelser, som over årene har vist sig at rumme store udsving i både antal henvendelser, og i hvilke uger, der er flest og færrest. Det fremgik samtidig af orienteringen, at det var forventningen, at Patientkontoret efter sommerferien ville kunne nedbringe ventetiden, således at servicemålene overholdes igen i løbet af det tidlige efterår.


Der orienteres i vedlagte bilag om den aktuelle status i forhold til ventetid i Patientkontoret. Som det fremgår af notatet, er det forventningen, at Patientkontoret i løbet af august måned vil kunne nedbringe ventetiderne, således at der fra uge 34 vil være en ventetid på under en uge for ukomplicerede henvendelser og to uger for komplicerede henvendelser. I de efterfølgende uger forventes ventetiderne at blive yderligere forkortet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om status i Patientkontoret tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status i Patientkontoret tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch, Purnima Erichsen, Arne Lægaard og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-459-19

28. Orientering om opfølgning på kortlægning af lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver

Resume

Regionsrådet har tidligere behandlet resultaterne af en kortlægning af lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver, der var en del af budgetforliget for 2021. Der blev i den forbindelse bedt om en opfølgning på baggrund af forskellige spørgsmål til kortlægningen. Opfølgningen viser blandt andet, at især robotløsninger, koordineringsopgaver og etablering af teams på tværs af afdelinger kan medvirke til at løse rekrutteringsudfordringer og aflaste det kliniske personale. Der orienteres desuden om erfaringer med implementering af talegenkendelse i Region Syddanmark.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om opfølgningen på kortlægningen af lægesekretærgruppens roller og opgaver tages til efterretning, og


at der forelægges en ny status på lægesekretærgruppens roller og opgaver for regionsrådet om et år.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forlængelse af regionsrådets aftale om Budget 2021 blev der i foråret 2021 gennemført en kortlægning af lægesekretærområdet. Regionsrådet drøftede resultatet af kortlægningen og besluttede i den forbindelse, at det som opfølgning herpå beskrives, hvordan resultaterne fra kortlægningen bringes i anvendelse, herunder:

  • hvordan anvendes lægesekretærgruppens kompetencer til at løse den fremtidige rekrutteringsudfordring?
  • hvordan aflastes det kliniske personale for administrative opgaver?
  • hvordan lægesekretærgruppen kan medvirke til at optimere og effektivisere løsning af regionens samlede sundhedsopgaver?


Resultatet af opfølgningen

Spørgsmålene nævnt ovenfor har været i høring ved de somatiske hospitalsenheder og Psykiatrien. På baggrund af svar fra enhederne tegner der sig følgende billede:


Hvordan anvendes lægesekretærgruppens kompetencer til at løse den fremtidige rekrutteringsudfordring?

  • Der arbejdes med at effektivisere arbejdstilrettelæggelsen ved at udvikle softwarerobotter til løsning af standardopgaver, f.eks. standardnotater, bookingopgaver, oprettelse af standardplaner og udskrivning af labels. Generelt er der øget fokus på digitalisering, hvor lægesekretærer medvirker til at identificere mulige opgaver, som kan løses af en softwarerobot
  • Der etableres netværksgrupper, som kigger på, om der kan ske opgaveflytning (blandt andet fra sygeplejersker) eller reducering af dobbeltopgaver
  • Der etableres lægesekretærteams på tværs af hospitalet, som udelukkende arbejder med koordinering, økonomi, databehandling og klagesager.


Hvordan aflastes det kliniske personale for administrative opgaver?

Lægesekretæren har på flere afdelinger overtaget:

  • redigering af e-dok (overtages fra sygeplejerskerne)
  • støtte til opgaven med vagtplanlægning
  • planlægning af patientforløb, herunder booking af tider, informationsbrev til patienter, m.m.
  • undervisning i journalsystemet MidtEPJ for elever, studerende og nye medarbejdere
  • booking, visitation og omvisitering af tider til patienters undersøgelse og behandling
  • it-support til det kliniske personale, f.eks. øget support med henblik på anvendelse af EPJ
  • modtagelse af patienter og pårørende
  • indberetning af patientdata til kliniske databaser.


Hvordan kan lægesekretærgruppen medvirke til at optimere og effektivisere løsning af regionens samlede sundhedsopgaver?

Svarene på dette spørgsmål peger på, at lægesekretærernes kompetencer yderligere kan anvendes og udvikles i forhold til, at:

  • fungere som administrativ patientkoordinator, herunder koordinere på tværs af afdelinger, kontakt til hjemkommune, hjælpemiddelcentral, m.m.
  • udvikle og implementere ny digitalisering, herunder udvikling af softwarerobotløsninger. Enkelte steder undersøges muligheden for talegenkendelse
  • indgå i projekter og/eller varetage projektledelse i relevant omfang
  • indgå i stillinger som udviklingssekretærer, som har øget fokus på administrative udviklingsopgaver.


Uddannelse af sundhedsadministrative medarbejdere fremover

Opfølgningen på kortlægningen peger på, at lægesekretærernes kompetencer anvendes og også fremover kan anvendes til at løse en varieret opgaveportefølje indenfor det sundhedsadministrative område. Dette har betydning i et sundhedsvæsen med øget behov for dokumentation, registrering og koordinering. Set i det lys vil der være et fortsat fokus på kompetenceudvikling af lægesekretærerne.


Uddannelsen til lægesekretær er i 2021 overgået fra at være en erhvervsuddannelse til en erhvervsakademiuddannelse som sundhedsadministrativ koordinator. Baggrunden for den nye uddannelse er det nuværende og fremtidige behov for kompetencer indenfor sundhedsadministration og et behov for at kvalificere det teoretiske niveau i uddannelsen.


Den 1. september 2021 startede første hold studerende på den nye sundhedsadministrative uddannelse, som udbydes af VIA University College. Fremover optages der to gange årligt på uddannelsen i Aarhus og Viborg. Der er samlet 80 studiepladser på hvert optag. Foreløbig har studerende fra to studieoptag været i 10 ugers praktik på hospitalerne i Region Midtjylland. Nogle enheder ser praktikopholdet som en del af en kommende rekruttering til det sundhedsadministrative område, og flere afdelinger har tilbudt studiearbejde til de studerende efter gennemført praktik. Det første hold fra den nye uddannelse dimitterer primo 2024.


Uddannelsen til lægesekretær nedlægges, og det er ikke muligt at starte på den efter den 31. august 2022. Regionsrådet besluttede i efteråret 2021, at der også i 2022 skal ansættes lægesekretærelever i Region Midtjylland. I sommeren 2022 starter der således 70 elever på hospitalerne. Eleverne er efter planen færdiguddannede som lægesekretærer i sommeren 2024.


Erfaringer med talegengivelse i Region Syddanmark

På mødet den 29. september 2021 tilkendegav regionsrådet, at det ønskede at følge implementeringen af talegenkendelse i Region Syddanmark og få fremlagt erfaringer om dette. Talegengivelse er stadig under udrulning i Region Syddanmark, og ultimo maj 2022 er de to sidste hospitaler kommet med. Lægesekretærerne oplæres via e-læring på afdelingerne. De modtager udover dette også tre dages klasseundervisning med fokus på registreringsopgaver. Projektet er døbt EPJ Syd og er organisatorisk forankret i Klinisk IT på Odense Universitetshospital.


På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at levere konkrete data på fordele ved indførelse af talegenkendelse i Region Syddanmark. Administrationen vil på et senere tidspunkt følge op på dette og indhente data på erfaringerne med at indføre talegenkendelse som redskab til journalhåndtering/sagsbehandling.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om opfølgningen på kortlægningen af lægesekretærgruppens roller og opgaver tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om opfølgningen på kortlægningen af lægesekretærgruppens roller og opgaver tages til efterretning.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om opfølgningen på kortlægningen af lægesekretærgruppens roller og opgaver tages til efterretning, og


at der forelægges en ny status på lægesekretærgruppens roller og opgaver for regionsrådet om et år.


Anne Marie Søe Nørgaard, Ditte Fredensborg og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch, Purnima Erichsen, Arne Lægaard og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet behandlede den 29. september 2021 resultaterne af en kortlægning af lægesekretærgruppens rolle og arbejdsopgaver, der var en del af budgetforliget for 2021. Der blev i den forbindelse blandt andet bedt om en opfølgning på baggrund af forskellige spørgsmål til kortlægningen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1025-20

29. Status vedrørende vaccinationsindsatsen i efteråret og vinteren 2022/23

Resume

Der gives i denne sag en status på det aktuelle planlægningsgrundlag i forhold aktører og den geografiske spredning i den planlagte vaccination mod henholdsvis COVID-19, influenza og pneumokok (bakterielle infektioner, der kan forårsage f.eks. lungebetændelse). Der planlægges aktuelt med at oprette 8 faste vaccinationssteder samt 10 pop-up vaccinationssteder. Dertil tilbydes vaccination i almen praksis samt ved private apoteker og private vaccinationsfirmaer i det omfang det er aktuelt.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om status på planlagt vaccinationsindsats i efteråret 2022 tages til efterretning.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard, Anders Kühnau, Conny Jensen, Anders G. Christensen og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget besluttede før sommerferien, at der ved den planlagte vaccination mod COVID-19, influenza og pneumokok fra den 1. oktober 2022 skal etableres syv faste vaccinationssteder i forbindelse med akuthospitalerne, samt at der sikres en yderligere geografisk spredning i regionen gennem dialog med kommunerne og indgåelse af aftaler med almen praksis, private apoteker og private vaccinationsfirmaer. Der gives herunder en status på det aktuelle planlægningsgrundlag i forhold aktører og den geografiske spredning i den planlagte vaccination mod henholdsvis COVID-19, influenza og pneumokok (bakterielle infektioner, der kan forårsage f.eks. lungebetændelse).


Status på det aktuelle planlægningsgrundlag

Det forventes, at ca. 510.000 borgere i Region Midtjylland skal vaccineres i perioden fra den 1. oktober og 5-6 uger frem. Størstedelen af disse borgere forventes vaccineret på et regionalt vaccinationssted, enten et fast vaccinationscenter eller et pop-up vaccinationssted, mens resten af borgerne forventes at benytte henholdsvis almen praksis, private apoteker eller private vaccinationsfirmaer.


Den væsentligste forskel mellem faste vaccinationssteder og pop-up vaccinationstilbud er kapacitet, antal åbningsdage og længden af åbningstiderne. Vaccinationscentrene melder dog om stor fleksibilitet og vil i vid udstrækning tilpasse antal åbningsdage og åbningstider til den aktuelle efterspørgsel. Borgerne forventes dermed i høj grad at opleve det samme serviceniveau, uagtet om borgeren bor i en by med fast vaccinationssted eller pop-up vaccinationssted. Dertil er det vigtigt at understrege, at vaccination i almen praksis og på private apoteker giver yderligere mulighed for vaccination i lokalområdet.


Administrationen arbejder aktuelt på et udbud, der forventes offentliggjort medio august med henblik på at lave aftaler med private apoteker og private vaccinationsfirmaer i det omfang, det er aktuelt. Almen praksis vil, ligesom det tidligere har været tilfældet, have mulighed for på frivillig basis at deltage i vaccinationsprogrammet.


Det planlægges aktuelt at oprette 8 faste vaccinationssteder samt 10 pop-up vaccinationssteder, som det fremgår af nedenstående tabel. Dertil tilbydes vaccination i almen praksis samt ved private apoteker og private vaccinationsfirmaer i det omfang, det er aktuelt.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om status på planlagt vaccinationsindsats i efteråret 2022 tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status på planlagt vaccinationsindsats i efteråret 2022 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch, Purnima Erichsen, Arne Lægaard og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Forretningsudvalget besluttede på ekstraordinært møde den 30. juni 2022, at der ved den planlagte vaccination mod COVID-19, influenza og pneumokok fra den 1. oktober 2022 skal etableres syv faste vaccinationssteder i forbindelse med akuthospitalerne samt, at der sikres en yderligere geografisk spredning i regionen gennem dialog med kommunerne og indgåelse af aftaler med almen praksis, private apoteker og private vaccinationsfirmaer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-4-245-22

30. Ansættelse af koncerndirektører

Resume

Det foreslås, at der opslås to stillinger som koncerndirektører, så den fremtidige sammensætning af direktionen består af en regionsdirektør og tre koncerndirektører.

Forretningsudvalget indstiller,

at der opslås to stillinger som koncerndirektører, så den fremtidige sammensætning af direktionen består af en regionsdirektør og tre koncerndirektører.


Lone Langballe, Stine Damborg, Anne Marie Søe Nørgaard og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det blev på forretningsudvalgsmødet den 25. maj 2022 godkendt, at lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Jørgen Schøler Kristensen og vicedirektør Rikke Skou Jensen begge er konstituerede som koncerndirektører frem til, at der sker varig besættelse af stillingen/stillinger i direktionen. Det blev ligeledes oplyst, at antallet af direktionsmedlemmer vil være fremlagt til politisk godkendelse inden opslaget.


Forretningsudvalget besluttede den 14. juni, at der arbejdes videre med afsæt i opslag af to stillinger som koncerndirektør. Det foreslås i forlængelse heraf godkendt, at der opslås to stillinger som koncerndirektører, således at direktionen fremover består af en regionsdirektør og tre koncerndirektører.


Der arbejdes videre med den planlagte ansættelsesproces ud fra nedenstående tidsplan:


Juni-august

Ansættelsesprocessen tilrettelægges – herunder profil/evt. eksternt firma inddrages, stillingsopslag udarbejdes

Ultimo august

Stillingen slås op

Primo oktober

Ansøgningsfrist

Uge 43-45

1. samtalerunde i uge 43 og 2. samtalerunde i uge 45 (testforløb imellem de to runder)

15. og 23. november

Ansættelsen skal godkendes i henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet

* En ansøger med en måneds opsigelse kan tiltræde 1. januar 2023.


Region Midtjylland har indgået et samarbejde med rekrutteringsvirksomheden Zeuthen Storm omkring hele ansættelsesforløbet fra jobanalyse, udarbejdelse af profil, search/rekruttering, udvælgelse/test og til gennemførelse af interview til ansættelsessamtalerne.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der opslås to stillinger som koncerndirektører, så den fremtidige sammensætning af direktionen består af en regionsdirektør og tre koncerndirektører.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Susanne Buch, Purnima Erichsen, Arne Lægaard og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Forretningsudvalget godkendte den 25. maj 2022, at lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Jørgen Schøler Kristensen og vicedirektør Rikke Skou Jensen begge er konstituerede som koncerndirektører frem til, at der sker varig besættelse af stillingen/stillinger i direktionen.


Forretningsudvalget besluttede den 14. juni 2022, at bedømmelsesudvalget består af formanden samt to medlemmer fra hver valggruppe, at der arbejdes videre med afsæt i opslag af to stillinger som koncerndirektør, og at der tilknyttes ekstern bistand til ansættelsesprocessen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-70-21

31. Underskriftsark

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Beslutning

Underskriftsarket journaliseres på sagen.


Susanne Buch og Nicolaj Bang deltog ikke i mødet.

Tilbage til toppen