Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 26. juni 2019 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræder Louise Ahle Jensen, Lars Grønlund, Lone Dybdal og Ole Kamp.

 

Ole Revsgaard Andersen mødte kl. 13.45 under behandlingen af punkt 1.

 

Lone Langballe forlod mødet kl. 16.35 under behandlingen af punkt 51.

Torben Nørregaard forlod mødet kl. 16.45 under behandlingen af punkt 53.

Jørgen Winther forlod mødet kl. 16.55 under behandlingen af punkt 54.

 

Mødet blev hævet kl. 17.20.


Pkt. Tekst
1 Aarhus Universitetshospitals økonomi - herunder handleplan og besparelser
2 Budget 2019 - Udmøntning af besparelser
3 Principper for salg af tobaksvarer og alkohol på hospitalerne i Region Midtjylland
4 Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023
5 Udmøntning af en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College
6 Finansiering af flash glukosemålere til voksne i 2019
7 Finansiering af nye behandlinger i 2019
8 Forslag om præhospital overtagelse af sundhedsfaglig ledsagelse ved transporter til/fra hospitaler i andre regioner
9 Principper for patientinformation ved lange ventetider
10 Forsøgsordning om bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler
11 Orientering om anbefalinger for tværsektorielt samarbejde på akutområdet
12 Godkendelse af samarbejdsaftale vedrørende kommunale akutfunktioner
13 Godkendelse af accept af tilskud fra pulje til etablering af læge- og sundhedshuse samt reviderede projektbeskrivelser
14 Søndersøparken Viborg: Oplæg til Helhedsplan
15 Regionshospitalet Viborg: Bevilling til brugsvandsinstallation på grund af legionella
16 Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til ny sterilcentral
17 Hospitalsenheden Vest: Etablering og finansiering af en minicyklotron (vandgenerator)
18 DNV-Gødstrup: Godkendelse af arealfordeling mellem Region Midtjylland og Herning Kommune
19 DNV-Gødstrup: Godkendelse af budgetjustering vedrørende fællesfaciliteter for Skurby
20 Godkendelse af Projektforslag til IT-Driftscentre i Gødstrup
21 Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af donation til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse i Forum samt udskillelse af bevilling til Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur m.v.
22 Anlægsbevilling og kapacitetsudvidelse i Viborg til Specialområde Børn og Unge
23 Mageskifte som led i etablering af haveprojektet Pusterummet ved Skive Sundhedshus
24 DNU: "Det tredje øje"-rapport for 1. kvartal 2019
25 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 1. kvartal 2019
26 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2019
27 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019
28 DNV-Gødstrup Psykiatri: "Det tredje øje"-rapport
29 Godkendelse af anlægsregnskab for Regionshospitalet Horsens vedrørende nyt centralt køleanlæg, nye nødstrømsanlæg og nye transformere
30 Revisionsberetning nr. 44 om Region Midtjyllands regnskab 2018 og endelig godkendelse af årsregnskab 2018
31 Revisionsberetning nr. 43 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2018 for Region Midtjylland
32 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2018
33 Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme
34 Revidering af Region Midtjyllands Byggeregulativ
35 Forslag om miljømærkningspolitik
36 Opfølgning på handleplan 2019 for regional udvikling
37 Godkendelse af justerede delegerings- og kompetencefordelingsregler
38 Overdragelse af erhvervsudviklingsområdet til Erhvervsstyrelsen og korrektion af hensættelser
39 Udmøntning af midler fra tilbageløb og fra budgetrevision under regional udvikling
40 Klimatorium og AquaGlobe som fyrtårne for klimatilpasning og vandløsninger
41 Region Midtjyllands engagement i Central Denmark EU-Office
42 Overflytning af Tørring Gymnasium til Fordelingsudvalg og forpligtende samarbejde i Trekantområdet
43 Etablering af et netværk for kultur, beskæftigelse og sundhed
44 Opsigelse af samarbejdsaftaler i Ungarn
45 Afrapportering af forenklingsinitiativer
46 Målbilledet på sundhedsområdet og ledelsesberetninger
47 Målbilledet for socialområdet
48 Forslag om studietur for hospitalsudvalget
49 Vedtagelse af mødeplan 2020 for regionsrådet
50 Orientering om Patientkontorets årsberetning 2018
51 Orientering om proces vedrørende konvertering af mer-/overarbejde til faste stillinger
52 Orientering om udviklingen i medicinforbruget i Region Midtjylland efter 1. kvartal 2019
53 Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2018 og forventninger til 2019
54 Orientering om aktiviteten på hospice
55 Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2018
56 Orientering om ændring af sundhedsloven
57 Orientering om indberetning om jordforureningsaktiviteter i 2018
58 Orientering om bevilling af 50 mio. kr. til Cheminova-forureningerne på Harboøre Tange
59 Orientering om udviklingen i de regionale arbejdspladser
Sagnr.: 1-21-78-2-18

1. Aarhus Universitetshospitals økonomi - herunder handleplan og besparelser

Resume

Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en samlet handleplan med besparelser på 150 mio. kr. i 2019. Hertil kommer forslag om medicinbesparelse i forbindelse med protokolbehandling på 13,7 mio. kr. Der er spareforslag for 14,7 mio. kr., som forudsætter politisk godkendelse, inden de kan iværksættes.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om Aarhus Universitetshospitals økonomi og handleplan tages til efterretning,

 

at forretningsudvalget, på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, i forbindelse med budgetforhandlingerne efter sommerferien vil lægge op til, at der sikres en økonomisk realisabel løsning for Aarhus Universitetshospital, som i løbet af perioden 2020-2022 skal opnå balance på driftsbudgettet. Denne løsning skal omfatte en holdbar løsning i forhold til den gæld og det merforbrug, som Aarhus Universitetshospital formentlig vil oparbejde i perioden frem til 2023, og den skal medvirke til at fastholde og udvikle universitetshospitalets styrkepositioner og profil og at kunne sikre et godt arbejdsmiljø på hospitalet,

 

at spareforslag nr. 1 "Afskaffelse af mad til medindlagte forældre" ikke godkendes,

 

at spareforslag nr. 2 "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" godkendes, idet Regionshospitalet Horsens tilføres 52 % DRG inkl. kliniske serviceydelser til at løse opgaven,

 

at spareforslag nr. 3 "Medbring egen medicin f.eks. i Kvindesygdomme og Fødsler" analyseres nærmere,

 

at spareforslag nr. 4 "Delvis, midlertidigt stop for robotkirurgi" ikke godkendes,

 

at spareforslag nr. 5 "Ophør med hjemme-hæmodialyse, som i stedet erstattes af self-care behandling på hospital" ikke godkendes,

 

at spareforslag nr. 6 "Medicinbesparelser i forbindelse med protokolbehandling på Aarhus Universitetshospital" godkendes, og

 

at regionsrådet fremover orienteres om status og fremdrift på handleplanen i forbindelse med økonomirapporteringerne.

 

Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Marianne Karlsmose og Jakob Rixen tog forbehold vedrørende spareforslag nr. 4.

Sagsfremstilling

Den økonomiske udfordring og resultatet af arbejdet med handleplanen

Med udsigten til et merforbrug i 2019 på 425 mio. kr. igangsatte hospitalsledelsen en proces for at reducere udgifterne på Aarhus Universitetshospital.

 

Processen har vist, at det ikke har været muligt at realisere så store effektiviseringer/besparelser i driften i løbet af 2019 som oprindeligt planlagt, og den udarbejdede handleplan viser en forventet effekt af besparelser i 2019 på 150 mio. kr. jf. tabellen nedenfor. Hertil kommer forslag om medicinbesparelse i forbindelse med protokolbehandling på 13,7 mio. kr.

  

Tabel 1. Forventet regnskabsresultat 2019 efter gennemførelse af handleplanen

Note: Det forventede regnskabsresultat forudsætter, at handleplaner til politisk behandling godkendes.

 

Hospitalsledelsen har godkendt handleplaner for 109 mio. kr., der er under implementering. Oversigt over handleplanerne ses i vedlagte bilag "AUH: Realiserbare sparetiltag behandlet af hospitalsledelsen den 7. maj 2019".

 

Ovennævnte handleplaner er generelt kendetegnede ved, at de reducerer bemandingen i afdelingerne, da der i resten af 2019 skal reduceres i alt ca. 180 stillinger, hvoraf det skønnes, at ca. 40 af stillingerne er vakante for nuværende. Der henvises til bilaget "Samlet handleplan for økonomien på AUH 2019" for en nærmere beskrivelse af handleplanen.

 

Aarhus Universitetshospitals samlede handleplan resulterer i et forventet merforbrug på 275 mio. kr. i 2019, hvilket betyder, at der i 2019 skal findes tilsvarende mindreforbrug på områder uden for Aarhus Universitetshospital for at sikre balance på regionens driftsramme.

 

Økonomisk 4-årig plan for genopretning af økonomien

Det har vist sig at være vanskeligt at skulle gennemføre besparelser og effektiviseringer parallelt med, at hospitalet er fusioneret, reorganiseret og flyttet sammen i nye rammer samtidig med, at nye arbejdsprocesser, nye koncepter og logistik har været under implementering. Der er derfor behov for en længere tidsramme til at gennemføre effektiviseringsplanerne.

 

Direktionen vurderer, at der kan opnås balance over en 4-årig periode. Det forudsætter dog, at Aarhus Universitetshospital alene skal arbejde med genopretning af den strukturelle ubalance i budgettet og ikke samtidig skal afvikle gæld og oparbejdet merforbrug. Der er endnu ikke taget politisk stilling til, hvordan den samlede gæld skal håndteres - det indgår i budgetarbejdet 2020.

 

Aarhus Universitetshospital skal gennemføre yderligere besparelser for 275 mio. kr. i perioden 2020-2022 for at være i økonomisk balance fra 2023 som vist i tabellen nedenfor. Besparelserne fra 2019 består af både engangsbesparelser og varige besparelser. Den varige effekt af besparelserne fra 2019 er ca. 99 mio. kr., hvorfor der i alt skal findes besparelser på ca. 136 mio. kr. i 2020. Resten af pengene skal findes gennem nye besparelser og effektiviseringer. Aarhus Universitetshospital er i gang med en tidsplan for besparelserne i 2020. 

 

Tabel 2. Besparelsestrappen for at opnå økonomisk balance

 Note: Merforbrug i 2019 til 2022 er ikke indregnet i ovennævnte.

 

På baggrund af økonomiaftalen med regeringen lægges der op til, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne efter sommerferien sikres en økonomisk realisabel løsning for Aarhus Universitetshospital, som i løbet af perioden 2020-2022 skal opnå balance på driftsbudgettet. Denne løsning skal omfatte en holdbar løsning i forhold til den gæld og det merforbrug, som Aarhus Universitetshospital formentlig vil oparbejde i perioden frem til 2023, og den skal medvirke til at fastholde og udvikle universitetshospitalets styrkepositioner og profil og at kunne sikre et godt arbejdsmiljø på hospitalet.

 

Forslag til politisk godkendelse

En mindre del af afdelingernes spareforslag vurderes at være af en karakter, der forudsætter politisk godkendelse, inden de sættes i værk, jf. tabellen nedenfor. Tabellen er opdateret efter hospitalsudvalgets møde den 11. juni 2019 og igen efter forretningsudvalgets møde den 18. juni 2019, da der efterfølgende er indhentet nye oplysninger og foretaget nye vurderinger.

 

Tabel 3. Spareforslag til politisk behandling

Note: Besparelsen vedrørende nr. 4 gælder kun for 2019 og 2020. Besparelsen vedrørende nr. 6 udgør 17,5 mio. kr. i 2021.

 

De enkelte forslag til handleplaner til politisk godkendelse er beskrevet og administrativt vurderet i vedlagte bilag "Handleplaner til politisk godkendelse". Bilaget er opdateret som opfølgning på hospitalsudvalgets møde den 11. juni 2019 og igen efter forretningsudvalgets møde den 18. juni 2019.

 

Vurderingen af handleplan 

  • nr. 1 – "Afskaffelse af mad til medindlagte forældre", at handleplanen ikke kan gennemføres. Der er i forlængelse af hospitalsudvalgets ekstraordinære møde den 11. juni 2019 foretaget en fornyet vurdering af sagen, herunder gennem yderligere belysning af praksis på Aarhus Universitetshospital og på børneafdelingerne i Herning, Viborg og Randers. Det kan konstateres, at serviceniveauet ikke er højere på Aarhus Universitetshospital. Praksis på alle regionens børneafdelinger inkl. på Aarhus Universitetshospital er, at medindlagte forældre får mad vederlagsfrit, mens ledsagere (typisk 2. forælder) selv betaler for egen kost. I de tilfælde, hvor ledsagere får mad uden at betale, sker det efter en konkret faglig vurdering eller pr. konduite i særlige situationer. Aarhus Universitetshospitals besparelsesforslag omfatter afskaffelse af maden til medindlagte. Forplejning indgår imidlertid som en del af den vederlagsfrie sygehusbehandling i henhold til sundhedsloven, hvorfor der ikke kan ske egenbetaling. Den juridiske vurdering er, at dette også gælder for medindlagte. Praksis i dag på Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital i forhold til håndteringen af ledsagere (typisk 2. forælder) er på linje med praksis på regionens tre øvrige børneafdelinger, hvor ledsagere/2. forælder selv betaler for egen kost. Det må på denne baggrund konstateres, at besparelsesforslaget ikke kan gennemføres, og det beskrevne besparelsespotentiale kan derfor ikke indfries. 

 

  • nr. 2 – "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" er, at forslaget kan gennemføres, dog forventes øgede udgifter til patientkørsel, der betales fra Præhospitalet. I forlængelse af hospitalsudvalgets ekstraordinære møde den 11. juni 2019 har administrationen forespurgt Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Randers, om de vil kunne overtage den opgave, der i dag varetages i Diagnostisk Klinik på Aarhus Universitetshospital. Tilbagemeldingen fra Hospitalsenhed Midt er, at aktiviteten vil kunne varetages i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. Regionshospitalet Randers oplyser, at de også vil kunne overtage aktiviteten. De foreslår dog, at aktiviteten deles i to, således den nordlige del af Aarhus Universitetshospitals optageområde varetages af Regionshospitalet Randers, og den sydlige del varetages af Regionshospitalet Horsens. Dette er af hensyn til afstanden for patienterne og for at gøre aktivitetsvæksten mere håndterbar. Hospitalsenheden Vest vurderer også, at de vil kunne varetage opgaven. Hospitalsenheden Vest har dog en bekymring for, at den geografiske afstand vil betyde, at flere patienter vil fravælge tilbuddet. Generelt er tilbagemeldingen fra hospitalerne inklusiv Regionshospitalet Horsens, at der er behov for yderligere udredning af økonomien samt vurdering af indholdet af den aktivitet, der overtages fra Aarhus Universitetshospital. På forretningsudvalgets møde den 18. juni 2019 blev der orienteret om, at Regionshospitalet Horsens har tilkendegivet at kunne overtage opgaven for 52 % DRG. Forretningsudvalget indstiller til regionsrådet, at spareforslag nr. 2 godkendes. Det vil sige, at Regionshospitalet Horsens tilføres 52 % DRG og dermed overtager aktiviteten inklusiv de kliniske serviceydelser. Aarhus Universitetshospitals besparelsesprovenu er på denne baggrund genberegnet og reduceret. Derudover er merudgiften til befordring af patienter som følge af flytningen indregnet. Aarhus Universitetshospital har efterfølgende oplyst, at forventet overtagelse først er 1. januar 2020, hvorfor besparelsen i 2019 bortfalder.

 

  • nr. 3 – "Medbring egen medicin f.eks. i Kvindesygdomme og Fødsler" er, at besparelsen på regionsniveau er minimal, da forslaget vil indebære, at en del af udgiften flyttes ud til tilskudsmedicin. Hvis medicin eller spiral er en del af behandlingen, skal det være vederlagsfrit for patienten. Det skal analyseres nærmere med henblik på at sikre den rette snitflade mellem sygehusbehandling med vederlagsfri medicin og egenbetaling. Analysen skal omfatte alle hospitaler for at sikre en ensartet praksis.

 

  • nr. 4 – "Delvis, midlertidigt stop for robotkirurgi" er, at spareforslaget kan realiseres i 2019 og 2020, hvilket er hospitalets faglige vurdering. Der er tale om et midlertidigt stop for 2019 og 2020.

 

  • nr. 5 – "Ophør med hjemme-hæmodialyse, som i stedet erstattes af self-care behandling på hospital" er, at der i patientens første behandlingsår er en besparelse, men derefter vil kørselsudgifterne blive større end besparelsen på de løbende udgifter og således betyde en merudgift for regionen. Derudover er det en stor forringelse for patienterne i forhold til det tilbud, som patienterne har i dag.
    Self-care behandling betyder, at patienten selv skal varetage dialysebehandlingen på hospitalet på samme vis som i hjemmet.

 

  • nr. 6 – "Medicinbesparelse i forbindelse med protokolbehandling på Aarhus Universitetshospital" er, at forslaget er realiserbart. Aarhus Universitetshospital beholder 90 % af besparelsen.
    Spareforslaget handler om at tage et mindre antal patienter ud af standardbehandling og i stedet inkludere disse patienter i kliniske forsøgsprotokoller. Det betyder, at lægemiddelindustrien finansierer den medicin, der indgår i forsøgene. Formålet er at udvikle nye behandlingsmetoder og lægemidler til gavn for patienterne. Samtidig sparer regionen medicinudgiften. Der er efter behandlingen på hospitalsudvalgets møde den 11. juni 2019 fremkommet yderligere et forslag til protokolbehandling i Neurologisk Klinik. Det betyder, at besparelsen er forøget med 0,9 mio. kr. i 2019, 3 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. i 2021. Den samlede besparelse i handleplanen er herefter på 13,7 mio. kr. i 2019, 25,4 mio. kr. i 2020 og 17,5 mio. kr. i 2021.

 

Ovennævnte spareforslag til politisk godkendelse er indregnet i vurderingen af det forventede merforbrug på 275 mio. kr. i 2019.

 

Nogle forslag medfører udgifter på andre områder, eksempelvis udgifter til patientkørsel. Disse udgifter skal dækkes af besparelsesprovenuet, hvorfor Aarhus Universitetshospital alene opnår nettobesparelsen.

 

Handleplanen blev sendt i høring i MED-systemet på Aarhus Universitetshospital den 23. maj 2019 jævnfør bilag. Vedlagt sagen er høringssvarene fra:

 

  • Lokale-MEDudvalg vedrørende de handleplaner, der fremsendes til politisk behandling. Disse er suppleret med indkomne bemærkninger, der specifikt vedrører de handleplaner, der er til politisk behandling. I høringssvarene henvises til forskelligt materiale, hvilket kan eftersendes, hvis det ønskes.  
  • Hoved-MEDudvalget 
  • Regions-MEDudvalget.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Aarhus Universitetshospitals økonomi og handleplan tages til efterretning,

 

at forretningsudvalget, på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, i forbindelse med budgetforhandlingerne efter sommerferien vil lægge op til, at der sikres en økonomisk realisabel løsning for Aarhus Universitetshospital, som i løbet af perioden 2020-2022 skal opnå balance på driftsbudgettet. Denne løsning skal omfatte en holdbar løsning i forhold til den gæld og det merforbrug, som Aarhus Universitetshospital formentlig vil oparbejde i perioden frem til 2023, og den skal medvirke til at fastholde og udvikle universitetshospitalets styrkepositioner og profil og at kunne sikre et godt arbejdsmiljø på hospitalet,

 

at spareforslag nr. 1 "Afskaffelse af mad til medindlagte forældre" godkendes, når der er tale om en ledsager,

 

at spareforslag nr. 2 "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" godkendes,

 

at spareforslag nr. 3 "Medbring egen medicin f.eks. i Kvindesygdomme og Fødsler" analyseres nærmere,

 

at spareforslag nr. 4 "Delvis, midlertidigt stop for robotkirurgi" godkendes,

 

at spareforslag nr. 5 "Ophør med hjemme-hæmodialyse, som i stedet erstattes af self-care behandling på hospital" ikke godkendes,

 

at spareforslag nr. 6 "Medicinbesparelser i forbindelse med protokolbehandling på Aarhus Universitetshospital" godkendes, og

 

at regionsrådet fremover orienteres om status og fremdrift på handleplanen i forbindelse med økonomirapporteringerne.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om Aarhus Universitetshospitals økonomi og handleplan tages til efterretning,

 

at forretningsudvalget, på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, i forbindelse med budgetforhandlingerne efter sommerferien vil lægge op til, at der sikres en økonomisk realisabel løsning for Aarhus Universitetshospital, som i løbet af perioden 2020-2022 skal opnå balance på driftsbudgettet. Denne løsning skal omfatte en holdbar løsning i forhold til den gæld og det merforbrug, som Aarhus Universitetshospital formentlig vil oparbejde i perioden frem til 2023, og den skal medvirke til at fastholde og udvikle universitetshospitalets styrkepositioner og profil og at kunne sikre et godt arbejdsmiljø på hospitalet,

 

at spareforslag nr. 1 "Afskaffelse af mad til medindlagte forældre" godkendes, når der er tale om en ledsager, idet det forud for den videre behandling af sagen sikres, at der hermed er ensartethed på området på tværs af hospitalerne,

 

at spareforslag nr. 3 "Medbring egen medicin f.eks. i Kvindesygdomme og Fødsler" analyseres nærmere,

 

at spareforslag nr. 4 "Delvis, midlertidigt stop for robotkirurgi" ikke godkendes,

 

at spareforslag nr. 5 "Ophør med hjemme-hæmodialyse, som i stedet erstattes af self-care behandling på hospital" ikke godkendes,

 

at spareforslag nr. 6 "Medicinbesparelser i forbindelse med protokolbehandling på Aarhus Universitetshospital" godkendes, og

 

at regionsrådet fremover orienteres om status og fremdrift på handleplanen i forbindelse med økonomirapporteringerne.

 

Hospitalsudvalget sender spareforslag nr. 2 "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" videre til forretningsudvalget uden indstilling.

 

Forud for den videre behandling af spareforslaget anmoder hospitalsudvalget om, at argumentationen for forslaget uddybes, og at det herunder beskrives, om andre hospitaler i regionen kan varetage opgaven. Dernæst anmoder udvalget om, at beregningsgrundlaget for besparelsen belyses yderligere, herunder ønskes et estimat over merudgiften til befordring af patienter som følge af flytningen.

 

Jørgen Winther og Else Kayser var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Nicolaj Bang, Jakob Rixen, Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen foreslår:

at spareforslag nr. 4 godkendes. For forslaget stemte disse medlemmer samt Marianne Karlsmose, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

 

Regionsrådet vedtog,

 

at orienteringen om Aarhus Universitetshospitals økonomi og handleplan tages til efterretning,

 

at regionsrådet, på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, i forbindelse med budgetforhandlingerne efter sommerferien vil lægge op til, at der sikres en økonomisk realisabel løsning for Aarhus Universitetshospital, som i løbet af perioden 2020-2022 skal opnå balance på driftsbudgettet. Denne løsning skal omfatte en holdbar løsning i forhold til den gæld og det merforbrug, som Aarhus Universitetshospital formentlig vil oparbejde i perioden frem til 2023, og den skal medvirke til at fastholde og udvikle universitetshospitalets styrkepositioner og profil og at kunne sikre et godt arbejdsmiljø på hospitalet,

 

at spareforslag nr. 2 "Flytning af Diagnostisk Klinik til Regionshospitalet Horsens" sendes tilbage til hospitalsudvalget til fornyet behandling, som skal ske på baggrund af en uddybning af de økonomiske og forskningsmæssige konsekvenser af forslaget,

 

at spareforslag nr. 3 "Medbring egen medicin f.eks. i Kvindesygdomme og Fødsler" analyseres nærmere,

 

at spareforslag nr. 4 "Delvis, midlertidigt stop for robotkirurgi" ikke godkendes,

 

at spareforslag nr. 5 "Ophør med hjemme-hæmodialyse, som i stedet erstattes af self-care behandling på hospital" ikke godkendes,

 

at spareforslag nr. 6 "Medicinbesparelser i forbindelse med protokolbehandling på Aarhus Universitetshospital" godkendes, og

 

at regionsrådet fremover orienteres om status og fremdrift på handleplanen i forbindelse med økonomirapporteringerne.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

2. Budget 2019 - Udmøntning af besparelser

Resume

I forbindelse med budget 2019 blev der vedtaget besparelser for i alt 138,6 mio. kr. i 2019 og 266,9 mio. kr. i 2020.

 

Med denne sag foreslås udmøntning af besparelser for i alt 16,7 mio. kr. i 2019 og 55,0 mio. kr. i 2020. Besparelserne vedrører digitalisering, forslag nr. 1, øget brug af IT og digitalisering på den kliniske arbejdsplads, samt administration, forslag nr. 1, omprioriteringsbidrag og forslag nr. 2, besparelse på centrale stabe.

Forretningsudvalget indstiller,

at der udmøntes besparelser for i alt 16,7 mio. kr. i 2019 og 55 mio. kr. i 2020 og frem.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev der vedtaget besparelser for i alt 138,6 mio. kr. i 2019 og 266,9 mio. kr. i 2020 og frem. En del af besparelserne blev udmøntet i forbindelse med budgettet, en del af besparelserne er udmøntet efterfølgende på regionsrådsmøderne den 28. november 2018, den 30. januar 2019 samt den 24. april 2019, mens enkelte besparelser afventer udmøntning senere i 2019.

 

Med denne sag foreslås udmøntning af besparelser på i alt 16,7 mio. kr. i 2019 og 55 mio. kr. i 2020 og frem. Forslagene, som besparelserne vedrører, og baggrunden for fordelingen er beskrevet nedenfor.

 

Digitalisering, forslag nr. 1, øget brug af IT og digitalisering på den kliniske arbejdsplads

Arbejdet med besparelserne vedrørende forslag nr. 1, øget brug af IT og digitalisering på den kliniske arbejdsplads er forankret i styregruppen for den kliniske arbejdsplads (KITA-styregruppen). I styregruppen arbejdes der på nuværende tidspunkt med følgende projekter:

 

  • Mobilitet
  • Digital fødselsanmeldelse
  • MidtSMS
  • Automatisk medicinanamnese
  • Kom i form med det vi har (Initiativet handler om at øge implementeringsgraden af allerede implementeret funktionalitet samt justere allerede implementeret funktionalitet, så det passer alle hospitaler)
  • Optimeret anvendelse af booking
  • Implantater og utensilier
  • Patienter skal skrive i journalen
  • Undgå overflødige laboratorieundersøgelser
  • Opgør med "pseudoarbejde".

 

Ligeledes har man i styregruppen arbejdet med at fordele besparelsen på henholdsvis 16,7 mio. kr. i 2019 og 35 mio. kr. i 2020 og varigt. Her er det vurderet, at man ikke kan sætte konkret økonomi på de enkelte projekter, og hospitalerne er derfor blevet enige om at foreslå at fordele besparelsen ud fra bruttobudgetfordelingsnøgle ekskl. medicin og ekskl. præhospitalet, da projekterne ikke vedrører præhospitalet. Forslaget til fordelingen fremgår af tabel 1 i bilaget.

   

Administration, forslag nr. 1, omprioriteringsbidrag og forslag nr. 2, besparelse på centrale stabe

Ved budgetforliget for 2019 blev det besluttet, at der skulle være et omprioriteringsbidrag til hospitalsadministrationer, fællesfunktioner og stabe på 12,5 mio. kr. i 2020 samt en yderligere administrationsbesparelse på fællesfunktioner og stabe på 10,0 mio. kr. fra 2020, Hospitalsapoteket blev fritaget fra den yderligere besparelse.

 

I forbindelse med en omlægning af praksiskonsulenterne er der forlods fundet en besparelse på 2,5 mio. kr. Med økonomirapporteringen pr. 31. marts 2019, som blev behandlet af regionsrådet den 29. maj 2019, er det vedtaget, at midlerne fra besparelsen i 2020 og frem er placeret på Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til omprioriteringsbidrag. Midlerne, der er fundet som følge af omlægning af praksiskonsulenterne, bliver dermed modregnet omprioriteringsbidraget på 12,5 mio. kr., således at der skal fordeles en besparelse på 10,0 mio. kr. fra omprioriteringsbidraget.

 

Den resterende del af omprioriteringsbidraget på 10,0 mio. kr. foreslås fordelt efter samme model som tidligere omprioriteringsbidrag mellem hospitalsadministrationerne, fællesfunktioner og stabe. Ved den tidligere model er omprioriteringsbidraget fordelt 50/50 mellem hospitalsadministrationerne og fælles stabe. Ved fordelingen mellem hospitalerne er bruttobudgettet anvendt, mens lønbudgettet er anvendt ved fordelingen på stabene.

 

Administrationsbesparelsen på 10,0 mio. kr. på fællesfunktioner og stabe – uden Hospitalsapoteket – foreslås fordelt efter enhedernes lønbudget, som ligeledes er benyttet ved fordeling af tidligere besparelser. Forslag til fordelingen fremgår af tabel 2 i bilaget.

 

Tabel 1. Udmøntning af besparelser

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes besparelser for i alt 16,7 mio. kr. i 2019 og 55 mio. kr. i 2020 og frem.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har tidligere behandlet og vedtaget udmøntning af besparelser i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 den 26. september 2018 samt på regionsrådsmøderne den 28. november 2018, den 30. januar 2019 samt den 24. april 2019. De resterende besparelser udmøntes i løbet af 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-65-07

3. Principper for salg af tobaksvarer og alkohol på hospitalerne i Region Midtjylland

Resume

Efter henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse med opfordring til at droppe salg af cigaretter i kiosker på hospitaler, har administrationen undersøgt, om der sælges tobaksvarer samt alkohol i kioskerne på regionens hospitaler. Det er endvidere undersøgt, hvilke bindinger der er på at ændre varesortimentet i kioskerne.

 

Sagen skitserer forskellige fremtidige scenarier for salg af tobaksvarer og/eller alkohol i kioskerne på hospitalerne i Region Midtjylland.

Forretningsudvalgets indstilling,

Anders Kühnau, Niels Erik Iversen, Conny Jensen, Jacob Isøe Klærke, Else Kayser, Hanne Roed og Mikkel Rasmussen indstiller, at salg af tobaksvarer forbydes på hospitalerne i Region Midtjylland, så snart det er muligt.

 

Nicolaj Bang, Jakob Rixen, Lone Langballe, Steen Thomsen, Carsten Kissmeyer, Dorte West og Marianne Karlsmose indstiller, at den nuværende praksis vedrørende salg af tobaksvarer fastholdes.

 

Rasmus Foged undlod at tilkendegive sin holdning vedrørende salg af tobaksvarer.

 

Forretningsudvalget indstiller vedrørende salg af alkohol, at den nuværende praksis fastholdes.

 

Jacob Isøe Klærke, Hanne Roed, Mikkel Rasmussen og Rasmus Foged tog forbehold vedrørende salg af alkohol.

Sagsfremstilling

Kræftens bekæmpelse har henvendt sig til flere hospitaler og administrationen med en opfordring til at droppe salg af cigaretter i kiosker på hospitalerne.

  

Administrationen har på den baggrund spurgt hospitalerne, om der sælges alkohol og tobaksvarer i kiosker på hospitalerne, og hvilke kontraktslige bindinger hospitalet har overfor kiosken. Der er i vedhæftede bilag uddybende beskrivelse af praksis på hospitalerne.

 

Hospital

Salg af tobak

Salg af alkohol

Kontraktbinding

Aarhus Universitetshospital

Ja

Ja

6 måneder. Genforhandles foråret 2019

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien

Ja

Nej

 

Hospitalsenhed Midt

Nej

Delvist, ikke stærk alkohol

Viborg indtil 2024, Silkeborg 6 måneder

Hospitalsenheden Vest

Ja, afskaffes med udflytningen til Gødstrup

Ja, afskaffes med udflytningen til Gødstrup

Udløber ved udflytningen til Gødstrup

Regionshospitalet Randers

Nej

Ja i gaveæsker og lignende

6 måneder

Regionshospitalet Horsens

Nej

Ja

9 måneder

 

Administrationen har endvidere spurgt de øvrige regioner, hvordan man der forholder sig til problemstillingen. I Region Syddanmark og Region Nordjylland findes der ingen fælles politik for salg af alkohol eller tobaksvarer på regionens hospitaler. Hospitalerne i Region Nordjylland er dog alle fuldstændig alkoholfri. Man må ikke ryge på matriklerne, men det tolkes dog sådan, at det ikke er til hinder for, at der er opstillet udendørs rygepavilloner på hospitalerne.  

 

I Region Hovedstaden er der, i regi af 'Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden', plan om at implementere systematisk henvisning af alle relevante patienter til kommunale rygestop- og alkoholafvænningstilbud. Region Hovedstaden vil undgå at sælge tobak og alkohol på hospitalerne.

 

I Region Sjælland må patienter og pårørende ryge på udendørs rygeområder, mens det i øvrigt er forbudt at ryge på regionens arbejdspladser. I kioskerne, som Region Sjælland selv drifter, sælges der hverken øl eller tobak. På Sjællands Universitetshospitaler Roskilde og Køge er det en privat leverandør, der driver kiosken, og det er muligt at købe almindelige øl samt et glas vin.

 

Den nuværende ryge- og alkoholpolitik 

I Region Midtjyllands rygepolitik står der, at der ikke må ryges i regionens bygninger, udendørsarealer og køretøjer. Ledelsen skal lokalt anvise passende områder for rygning i det fri, dog ikke i umiddelbar nærhed af indgange til regionens bygninger. Hospitaler og lignende institutioner (hospicer) kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter og pårørende at ryge indendørs. Region Midtjylland som arbejdsplads er røgfri.

 

Region Midtjylland har tilsluttet sig partnerskabet Røgfri Fremtid.

 

Det er kun på Regionshospitalet Randers, der findes et forbud mod at indtage alkohol for både patienter, besøgende og medarbejdere. På regionens øvrige hospitaler er det ikke tilladt for medarbejderne at indtage alkohol i arbejdstiden. Der er ingen generel alkohol politik i Region Midtjylland.

 

Fremtidige scenarier i Region Midtjylland

Fremadrettet vil der være forskellige scenarier for salg af tobak og alkohol i kioskerne på hospitalerne:

  1. Det afgøres af det enkelte hospital, hvorledes udbuddet af varer skal være i kiosken.
  2. Der aftales en fælles løsning på tværs af hospitalerne.

 

Hvis b vælges, er der følgende muligheder:

 

  1. Salg af tobak og/eller alkohol forbydes, så snart det er muligt
    Sortimentet vil kunne ændres med forskellig tidshorisont. Flere af hospitalerne vurderer, at det er muligt at forhandle et stop af salg af tobaksvarer og/eller alkohol på et tidligere tidspunkt, end de har mulighed for at opsige kontrakterne med forpagterne af kioskerne. Det vurderes dog nogle steder, at det vil være svært at bibeholde kiosken på hospitalet, hvis der ikke længere må sælges tobak og/eller alkohol. Der er også en risiko for, at forpagterne af kioskerne vil kræve deres leje nedsat, hvis der skal ske indskrænkninger i deres varesortiment.

 

I Psykiatrien vurderes det, at det er vigtigt, at der er forholdsvis let adgang til at købe tobaksvarer. Der gøres en indsats for at tilbyde patienter alternativer, eksempelvis nikotinplastre mv., men adgangen til tobak er fortsat nødvendig – også i forhold til ikke at øge forekomsten af tvangsforanstaltninger. Det er derimod problematisk, at psykiatriens brugere har adgang til at købe alkohol i den anden kiosk på Aarhus Universitetshospital.

 

På Aarhus Universitetshospital er der salg af øl/vin i caféerne. Det er hospitalsledelsens vurdering, at der ikke tidligere har været problemer forbundet med salg af øl/vin, og at det i visse situationer kan være positivt for patienter og pårørende med et glas vin eller en øl til den mad, som de køber i caféerne. Der er ikke salg af øl/vin i kantinerne på andre af regionens hospitaler.

 

  1. Salg af tobak og/eller alkohol forbydes efter en udfasningsperiode på f.eks. x antal år.
    Denne mulighed vil evt. give Hospitalsenhed Midt problemer, hvis det ikke er muligt for hospitalsenheden at blive løst fra kontrakten indenfor den angivne frist, og det ikke er muligt at forhandle med forpagterne.

 

  1. Salg af tobak og/eller alkohol skal være en mulighed på alle hospitaler
    Denne mulighed vil betyde, at der skal genindføres salg af tobaksvarer samt alkohol på nogle af hospitalerne.

 

Ved både mulighed 1 og 2 skal der tages stilling til ryge- samt eventuel alkoholpolitik.

  1. Ved samme lejlighed forbydes rygning og/eller eventuel indtagelse af alkohol helt på hospitalernes matrikler, eller
  2. Medbragt tobak og/eller alkohol må fortsat nydes i rygeområder/hvor der eventuelt i dag må drikkes alkohol.

Vælges det at afskaffe salg af tobaksvarer og/eller alkohol samtidig med, at der stadig er mulighed for at ryge og/eller indtage alkohol, vil der ske en forskelsbehandling af patienterne. Der vil være indlagte patienter, der har besøgende, der kan medbringe tobak og/eller alkohol og indlagte patienter, der ikke har mulighed for at få at bragt tobaksvarer og/eller alkohol, mens de er indlagt på hospitalet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at principper for salg af alkohol og tobaksvarer i kioskerne på hospitalerne drøftes med henblik på fastsættelse af fremtidige principper.

 

Hospitalsudvalget indstillede, 

at principper for salg af alkohol og tobaksvarer i kioskerne på hospitalerne drøftes med henblik på fastsættelse af fremtidige principper.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede, 

at salg af tobaksvarer og alkohol forbydes på hospitalerne i Region Midtjylland, så snart det er muligt.

 

Lars Møller Pedersen tog et foreløbigt forbehold.

 

Ole Jepsen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at salg af tobaksvarer på hospitalerne i Region Midtjylland forbydes, så snart det er muligt.

 

Konservative, Kristendemokraterne, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Ole Kamp og Louise Ahle stemte imod, da de ønskede, at salg af tobaksvarer skal være tilladt på hospitalerne i Region Midtjylland.

 

Regionsrådet vedtog endvidere,

 

at salg af stærk alkohol forbydes på hospitalerne i Region Midtjylland, så snart det er muligt.

 

Liberal Alliance stemte imod, da partiet ønskede, at salg af alkohol skal være tilladt på hospitalerne i Region Midtjylland.

 

Indledningsvis havde SF og Signe Lund Jensen stillet forslag om, at alt salg af alkohol forbydes på hospitalerne i Region Midtjylland, så snart det er muligt. Da de øvrige medlemmer stemte imod dette forslag, blev det ikke vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har godkendt seneste udgave af rygepolitikken på regionsrådets møde den 21. juni 2017. Regionsrådet har tilsluttet sig partnerskabet Røgfri Fremtid på regionsrådets møde den 22. august 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-73-17

4. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023

Resume

Sundhedsaftalen 2019-2023 foreligger efter høringsperioden nu i en endelig udgave, der er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget, og indstilles til godkendelse i regionsrådet og de 19 byråd med henblik på ikrafttrædelse den 1. juli 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget er ansvarlig for at udarbejde en ny sundhedsaftale og i udarbejdelsen understøtte, at den kan godkendes af regionsrådet og de 19 byråd. Sundhedsaftalen er en politisk aftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og sætter retningen for det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri. I sundhedsaftalen udpeges visioner og fælles indsatsområder, hvor der skal gøres en ekstra indsats, og der formuleres fælles principper for måden at arbejde sammen på om sundhed. Sundhedsaftalen 2019-2023 skal træde i kraft den 1. juli 2019.

 

Proces og ændringer på baggrund af høring

Sundhedsaftalen 2019-2023 er resultat af en proces med en foranalyse og efterfølgende bred inddragelse. Regionsrådsmedlemmer, byrådsmedlemmer, PLO-Midtjylland og patientinddragelsesudvalget deltog i juni 2018 i en debat af et idé- og debatoplæg. Udvalg for nære sundhedstilbud, Psykiatri- og Socialudvalget, Hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet har efterfølgende behandlet et første udspil i august 2018 og senest høringsversionen i februar 2019, hvorefter vedlagte regionale høringssvar blev afgivet. Alle indkomne høringssvar kan læses på: https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/sundhedsaftalen-2019-2022/horingssvar/.

 

Sundhedskoordinationsudvalget behandlede den 30. april 2019 de samlede høringssvar. Der er generelt opbakning til aftalen, og Sundhedskoordinationsudvalget foretog på baggrund af høringssvarene følgende præciseringer og tilføjelser:

  • at inddragelse af pårørende og borgerens eget ansvar præciseres i afsnit om visioner under 'På borgerens præmisser’
  • at et klart fokus på det tværsektorielle samarbejde i de prioriterede indsatser tydeliggøres i afsnit om visioner under ’Sundhedsløsninger tæt på borgeren’ og indsatsområdet ’Fælles investering i forebyggelse’
  • at den fælles forpligtelse i de prioriterede indsatser tydeliggøres i indsatsområdet 'Sammen om ældre borgere' under akutområdet
  • at ordene 'gynger og karruseller' slettes i afsnit om økonomi, så det lyder: 'Vi er enige om, at udviklingen af det samlede sundhedsvæsen kan finansieres ud fra et princip om, at der over tid er en fair balance i økonomien mellem kommuner og region. For almen praksis gælder som omtalt særlige forhold.'
  • at forsøg med fælles ledelse og økonomi tilføjes afsnittet om bærende principper under 'At bryde med vanetænkning'
  • at kompetenceudvikling tilføjes under afsnittet ’Implementering og opfølgning’
  • at inddragelse af relevante parter i udmøntning af sundhedsaftalen i samarbejdsaftaler tilføjes under afsnittet ’Implementering og opfølgning’
  • at opfølgning på sundhedsaftalen ændres fra to gange årligt til én gang årligt, og at der løbende følges op på implementeringen af samarbejdsaftaler (tilføjes afsnittet om ’Implementering og opfølgning’).

 

Herudover var der blandt høringssvarene en række yderligere input til nuværende og mulige kommende indsatsområder og en række opmærksomhedsområder i forhold til den kommende udmøntning af sundhedsaftalen i konkrete samarbejdsaftaler. Disse vil blive medtaget som baggrund for det videre arbejde med implementering af aftalen.

 

Indhold i Sundhedsaftalen 2019-2023

Sundhedsaftalen 2019-2023 sætter gennem visioner, indsatsområder og principper for samarbejde en fælles politisk retning for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet.

 

Visioner

  • Mere lighed i sundhed - socialt og geografisk
  • På borgerens præmisser
  • Sundhedsløsninger tæt på borgeren
  • Mere sundhed for pengene.

 

Indsatsområder

  • Fælles investering i forebyggelse – først med fokus på rygning (og overvægt som det næste fokusområde).
  • Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet.
  • Den nære psykiatri - først med fokus på, at
    • forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge
    • forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom.

 

Bærende samarbejdsprincipper

  • Økonomi – udviklingen finansieres ud fra et princip om, at der over tid er en fair balance i økonomien mellem sektorerne
  • Kvalitet – høj og ensartet kvalitet i sundhedstilbud; kvalitet i sundhedstilbuddene fra kyst til kyst med afsæt i fælles normkrav
  • Fælles populationsansvar – mest mulig sundhed og en mere ligelig fordeling af sundhed i befolkningen gennem indsatser, der er målrettet udvalgte borgere
  • At bryde med vanetænkningen – tænke 'ud af boksen' og ved behov udfordre lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer
  • Videndeling og -spredning - sprede indsatser med god effekt og øge kendskab til og respekt for andre sektorers vilkår
  • Tidlig og rettidig indsats – forebygge at sygdom opstår og tidlig opsporing af sygdom for at undgå, at sygdommen forværres
  • It, data og telemedicin på tværs – opprioritere digitale og telemedicinske løsninger og udfordre tekniske og lovgivningsmæssige barrierer for at dele data på tværs.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes.

 

Hospitalsudvalget, de tilstedeværende medlemmer af udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes.

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

 

Rasmus Foged, Christian Møller-Nielsen, Mikkel Rasmussen, Else Kayser og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

 

Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalg for nære sundhedstilbud, Psykiatri- og Socialudvalget, Hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet har handlet et første udspil i august 2018. Samme udvalg har behandlet høringsversionen i februar 2019.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-20-06-V

5. Udmøntning af en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College

Resume

VIA University College har med støtte fra både Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland og Region Midtjylland søgt om at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser om året.

 

Uddannelses- og Forskningsministeriet har imødekommet ansøgningen, og den øgede dimensionering kan træde i kraft fra den 1. september 2019. Det skal derfor nu besluttes, hvor uddannelsespladserne skal oprettes.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjylland og kommunerne i den midtjyske region stiller kliniske uddannelsespladser til rådighed fra den 1. september 2018,

 

at fordelingen af pladserne følger oplægget fra  VIA University College i forhold til geografiske udbudssteder for fordelingen af den øgede dimensionering,

 

at det forventes, at VIA opretholder den aftalte flydende dimensionering, og

 

at fordelingen af kliniske praktikpladser mellem region og kommuner fastholdes som aftal på 70% til Region Midtjylland og 30 % til kommunerne i den midtjyske region.

 

Region Midtjylland og kommunerne opfordrer til, at VIA fremover har en opmærksomhed på at sikre meritforløb i forhold til sygeplejerskeuddannelsen.

Sagsfremstilling

VIA University College har søgt Uddannelses- og Forskningsministeriet om en øget dimensionering af sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser om året. Baggrunden er bl.a. en analyse fra COWI fra november 2018, som viser, at der er risiko for mangel på sygeplejersker i Midtjylland de kommende ti år.

 

Analysen fra COWI blev behandlet i de fire stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet i januar 2019. Her godkendte regionsrådet, at Region Midtjylland giver sin tilslutning til, at dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College øges med 120 pladser årligt. Det blev i den forbindelse forudsat, at den videre dialog om, hvor, hvordan og hvor hurtigt dimensioneringen skal øges, sker sammen med de midtjyske kommuner.

 

Det blev desuden besluttet, at regionsrådet senere ville få forelagt en sag om konkret stillingtagen til dimensionering og placering, som tager afsæt i dialogen med kommunerne.

 

I starten af marts 2019 blev det oplyst fra VIA University College, at fristen for at sende en ansøgning om en øget dimensionering til Uddannelses- og Forskningsministeriet var den 29. marts 2019. I ansøgningen til ministeriet skulle det fremgå, at Region Midtjylland og de midtjyske kommuner tilkendegiver, at der er behov for n øget dimensionering og kan stille kliniske uddannelsespladser (praktikpladser) til rådighed for uddannelsen.

 

Det var ikke muligt inden for denne frist at få afklaret, hvor, hvordan og hvor hurtigt dimensioneringen skulle øges, men ifølge VIA University College var det i første omgang tilstrækkeligt at søge ministeriet om en samlet opdimensionering på 120 pladser om året. Den konkrete udmøntning af det øgede antal pladser kunne drøftes efterfølgende mellem parterne.

 

På den baggrund blev der i marts 2019 fremlagt en sag i de fire stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet om at sende en generel tilkendegivelse fra Region Midtjylland om støtte til en øget dimensionering.

 

Her blev det godkendt, at Region Midtjylland sender en formel, overordnet tilkendegivelse til VIA University College om behovet for at øge dimensioneringen med 120 pladser årligt, og at Region Midtjylland er indstillet på at stille kliniske uddannelsespladser til rådighed. Samtidig blev det besluttet, at der i den videre proces og dialogen med VIA University College skulle være fokus på, om en del af den øgede dimensionering kan lægges som særligt tilrettelagte meritforløb for social- og sundhedsassistenter.

 

Henvendelsen fra VIA University College og de to tilkendegivelser fra Region Midtjylland vedlægges som bilag.

 

I hele processen omkring VIA University College's ansøgning til ministeriet har der været en tæt dialog mellem KKR Midtjylland og Region Midtjylland om den øgede dimensionering. I starten af maj 2019 fik VIA University College svar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om, at ansøgningen er imødekommet, og den kan iværksættes allerede fra den 1. september 2019.

 

Forud for mødet i forretningsudvalget har der været en drøftelse med kommunerne og VIA University College.

 

VIA University College har p.t. etableret udbud af sygeplejerskeuddannelsen seks steder i Midtjylland: Aarhus, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg.

 

VIA University College har foreslået følgende fordeling som afsæt for drøftelsen: 

  • 40 pladser på en ny uddannelsesstation i Herning
    Uddannelsesstationen etableres under udbuddet i Holstebro.
    Omkring halvdelen af uddannelsen kan tages på uddannelsesstationen, herefter foregår undervisningen i Holstebro.
  • 20 pladser i Holstebro
  • 40 pladser i Horsens
  • 20 pladser i Silkeborg.

 

Region Midtjylland og kommunerne i den midtjyske region har aftalt, at de kan stille kliniske uddannelsespladser til rådighed fra den 1. september 2019.

 

Herudover er der enighed om, at fordelingen af pladserne følger oplægget fra  VIA University College i forhold til geografiske udbudssteder for fordelingen af den øgede dimensionering.

 

Region Midtjylland og kommunerne i den midtjyske region forventer, at VIA opretholder den aftalte flydende dimensionering. Det er endvidere aftalt, at fordelingen af kliniske praktikplader mellem region og kommuner fastholdes som aftalt på 70 % til Region Midtjylland og 30 % til kommuner i den midtjyske region.

 

Region Midtjylland og kommunerne opfordrer til, at VIA fremover har en opmærksomhed på at sikre meritforløb for social- og sundhedsassistenter i forhold til sygeplejerskeuddannelsen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland og kommunerne i den midtjyske region stiller kliniske uddannelsespladser til rådighed fra den 1. september 2018,

 

at fordelingen af pladserne følger oplægget fra  VIA University College i forhold til geografiske udbudssteder for fordelingen af den øgede dimensionering,

 

at det forventes, at VIA opretholder den aftalte flydende dimensionering, og

 

at fordelingen af kliniske praktikpladser mellem region og kommuner fastholdes som aftal på 70% til Region Midtjylland og 30 % til kommunerne i den midtjyske region.

 

Region Midtjylland og kommunerne opfordrer til, at VIA fremover har en opmærksomhed på at sikre meritforløb i forhold til sygeplejerskeuddannelsen.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

Hospitalsudvalget drøftede fordelingen af de nye uddannelsespladser.

 

Hospitalsudvalget tilsluttede sig en øgning af uddannelsespladserne, idet udvalget opfordrer VIA University College til at overveje, hvorledes der kan arbejdes med rekruttering til merit-uddannelsespladser.

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

De tilstedeværende medlemmer af udvalg for nære sundhedstilbud Annette Roed, Lone Langballe, Finn Thranum og Ulrich Fredberg drøftede mulighederne for fordelingen af de nye uddannelsespladser.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

Psykiatri- og socialudvalget drøftede sagen.

 

Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-20-14

6. Finansiering af flash glukosemålere til voksne i 2019

Resume

De fem regioner ønsker at udlevere flash glukosemålere til voksne patienter med en dårligt reguleret sukkersyge (diabetes type 1). Her kan patienten måle sin glukoseværdi ved hjælp af en scanner. Det erstatter en traditionel glukosemåler, hvor patienten skal prikke sig i fingeren. Der foreslås i den forbindelse, at hospitalerne i Region Midtjylland samlet set får 9,8 mio. kr. til formålet.

Forretningsudvalget indstiller,

at hospitalerne samlet set får en bevilling på 9,8 mio. kr. til at finansiere udlevering af flash glukosemålere til voksne i 2019, og

 

at beløbet finansieres fra regionens "pulje til korrektioner".

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På diabetesområdet er der kommet en ny type glukosemåler, en såkaldt flash glukosemåler. Her måler patienten sin glukoseværdi ved hjælp af en scanner i stedet for at prikke sig i fingeren som ved en traditionel glukosemåler.

 

Det Nationale Diabetesnetværk har udarbejdet forslag til retningslinjer for udlevering af flash glukosemålere til voksne patienter med sukkersyge (diabetes type 1). Regionernes sundhedsdirektører har drøftet sagen. Der er et ønske om at have en fælles ensartet løsning på tværs af de fem regioner, og der foreslås en model, hvor det kun er voksne patienter med en dårligt reguleret sukkersyge, som skal tilbydes en flash glukosemåler. Det skal bemærkes, at børn op til 18 år allerede tilbydes en flash glukosemåler, når lægen vurderer, at der er behov for det. Når børnene/de unge fylder 18 år, vil de med den valgte model fortsat få udleveret flash glukosemåleren.

 

En arbejdsgruppe under Det Nationale Diabetesnetværk har vurderet, at de samlede udgifter for regionerne bliver 45,8 mio. kr. i 2019. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens afrapportering vurderes, at 21,4 % af patienterne med type 1 diabetes behandles i Region Midtjylland. Dermed anslås udgiften i Region Midtjylland til at blive 9,8 mio. kr. i 2019. Det foreslås, at hospitalerne får en samlet bevilling på 9,8 mio. kr. til at finansiere udlevering af flash glukosemålere til voksne i 2019. Det foreslås, at beløbet finansieres fra "Pulje til korrektioner", jf. tabel 1 herunder. Puljen anvendes til mindre korrektioner i indeværende år. Fordelingsnøglen på hospitalerne er på baggrund af antal borgere over 18 år i de respektive hospitalers optageområde. Det foreslås, at administrationen afklarer den endelige fordelingsnøgle, når udviklingen i antal type 1-diabetespatienter på de enkelte hospitaler og det faktiske forbrug i 2019 kendes. Finansieringen for 2020, og frem, foreslås drøftet i forbindelse med budget 2020.

 

 

 

Når flash glukosemålerne indføres til voksne på hospitalerne, forventes dette samtidig at medføre en større besparelse i kommunerne (til indkøb af strips og lancetter/nåle til blodsukkermåling).


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at hospitalerne samlet set får en bevilling på 9,8 mio. kr. til at finansiere udlevering af flash glukosemålere til voksne i 2019, og

 

at beløbet finansieres fra regionens "pulje til korrektioner".

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at hospitalerne samlet set får en bevilling på 9,8 mio. kr. til at finansiere udlevering af flash glukosemålere til voksne i 2019, og

 

at beløbet finansieres fra regionens "pulje til korrektioner".

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-764-07

7. Finansiering af nye behandlinger i 2019

Resume

Region Midtjylland har en central pulje til finansiering af nye højt specialiserede behandlinger. I den forbindelse har Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt søgt finansiering til en række nye behandlinger. Der foreslås en prioritering, hvor Aarhus Universitetshospital får ca. 11 mio. kr. og Hospitalsenhed Midt får ca. 2 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslaget til prioritering af restpuljen til finansiering af nye behandlinger i 2019, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen, godkendes.

Sagsfremstilling

Budgettet til nye behandlinger er 26,9 mio. kr. i 2019. Der forventes merudgifter på 3,7 mio. kr. til at finansiere tidligere igangsatte højt specialiserede aktiviteter på Aarhus Universitetshospital. Derudover har regionsrådet den 27. februar 2019 godkendt, at der forlods blev prioriteret 10 mio. kr. fra puljen til øgede udgifter til kirurgisk fjernelse af blodpropper (EVT/trombektomi) på Aarhus Universitetshospital. Restbudgettet til nye behandlinger i 2019 er dermed 13,2 mio. kr.  

 

Administrationen har modtaget 17 ansøgninger fra hospitalerne om finansiering af nye behandlinger i 2019. Der er 16 ansøgninger fra Aarhus Universitetshospital og en ansøgning fra Hospitalsenhed Midt. Aarhus Universitetshospital har foretaget en prioritering af egne ansøgninger. Vedlagte oversigt viser alle ansøgningerne og forslaget til prioritering.

 

Det samlede økonomiske omfang af ansøgningerne er knap 19 mio. kr. I forhold til restbudgettet mangler der således 5,8 mio. kr. i forhold til at kunne imødekomme alle ansøgninger. På baggrund af en drøftelse med hospitalerne foreslår direktionen en konkret prioritering af midlerne.

 

Hospitalsenhed Midt har søgt om 3,6 mio. kr. i 2019 til at finansiere et behandlingstilbud på Hammel Neurocenter for patienter med kronisk traumatisk rygmarvsskade (SCI-LION) i 2019. Direktionen foreslår, at Hospitalsenhed Midt får en bevilling på 2,08 mio. kr. til formålet, således at otte patienter kan sættes i behandling. Derudover foreslår direktionen, at Aarhus Universitetshospital får bevilget 11,12 mio. kr. til at finansiere nye behandlinger i 2019. Det betyder, at Aarhus Universitetshospital vil få finansiering til ansøgningerne nr. 1-12, og delvis finansiering til nr. 13. Dermed vil Aarhus Universitetshospital ikke få finansiering til prioritet nr. 14, 15 og 16 (henholdsvis Impella behandling ved svær akut hjertesvigt, benyttelse af fluorescens ved Skjoldbruskkirtel-kirurgi og skånsom laserbehandling af hjernekræft).

 

Forslaget til en prioritering af restbudgettet fremgår af tabel 1.

 

 

Det bemærkes, at det inden for refusionsmodellen til finansiering af nye behandlinger gælder, at der maksimalt gives en bevilling svarende til det beløb, der indgår i ansøgningen. Beløbene er varige, men et eventuelt mindreforbrug betales tilbage til den centrale pulje. Der gives som udgangspunkt ikke finansiering til løn og øvrig drift – kun i særlige tilfælde med helt særlige begrundelser, hvor der fx er et ønske om at tilgodese strategiske perspektiver i forbindelse med indførelsen af nye behandlinger.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget til prioritering af restpuljen til finansiering af nye behandlinger i 2019, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen, godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslaget til prioritering af restpuljen til finansiering af nye behandlinger i 2019, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen, godkendes.

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-95-18

8. Forslag om præhospital overtagelse af sundhedsfaglig ledsagelse ved transporter til/fra hospitaler i andre regioner

Resume

Der fremlægges et forslag om, at Præhospitalet overtager opgaven med sundhedsfaglig ledsagelse på tværregionale interhospitale transporter pr. 1 september 2019. Forslaget forventes at medføre et kvalitetsmæssigt løft, da ledsagelsesopgaven vil blive varetaget af personale, der er vant til at arbejde i ambulancerne og under transport. Forslaget betyder samtidig, at hospitalerne i højere grad kan bibeholde personale på hospitalerne. Forslaget forventes ikke at medføre længere responstider for akutlægebilerne.

Forretningsudvalget indstiller,

at Præhospitalet overtager opgaven vedrørende sundhedsfaglig ledsagelse ved tværregionale interhospitale transporter.

Sagsfremstilling

I 2016 overtog Præhospitalet opgaven med sundhedsfaglig ledsagelse på transporter mellem hospitaler inden for regionen. Opgaven blev tidligere varetaget af hospitalerne, men blev flyttet til Præhospitalet som en del af besparelserne i spar1519.  

 

Det foreslås, at Præhospitalet også overtager opgaven vedrørende sundhedsfaglig ledsagelse ved overflytninger af patienter fra hospitaler i Region Midtjylland til hospitaler i andre regioner og omvendt pr. 1. september 2019. Specialopgaver som eksempelvis transport af for tidligt fødte og ECMO-patienter undtages dog (ved ECMO-behandling bliver blodet iltet i en maskine uden for kroppen. Behandlingen er midlertidig og er en aflastning for lungerne og/eller hjertet).

 

Der vil typisk være tale om patienter, der skal til højere behandlingsniveau i anden region og tilbageflytning af patienter fra højere behandlingsniveau i anden region.  

 

Det er vurderingen, at omfanget af transporterne i gennemsnit udgør 5-6 transporter pr. måned. Som hidtil vil hospitalerne have mulighed for at medsende eget personale, hvis hospitalerne ønsker det.

  

Løft af kvaliteten og betydning for hospitalerne

Det er vurderingen, at forslaget vil medføre et kvalitetsmæssigt løft, idet ledsagelsesopgaven af de intensivt behandlingskrævende patienter altid vil blive udført af en speciallæge i anæstesi, der fra sin funktion som præhospital akutlæge er vant til at arbejde i ambulancerne og derfor kender til ambulancernes indretning og avancerede udstyr, ambulancepersonalets kompetencer samt retningslinjer for arbejdet i ambulancerne.  

 

Ved at flytte opgaven til præhospitalt regi bliver opgaven varetaget af allerede vagtsat personale. Personalet fra akutlægebilen flytter over i ambulancen og ledsager her patienten til det modtagende hospital. Akutlægebilen følger som udgangspunkt ikke med ambulancen, når der er tale om lange transporter.

 

Samtidig flyttes en opgave fra hospitalerne, hvilket betyder, at hospitalerne ikke skal afse personaleressourcer til at varetage ledsagelsesopgaven og dermed undgå aflysninger af operationer og belastning af vagtberedskabet. Herudover belastes hospitalsafdelingerne ikke af den ofte relativt tidskrævende planlægning af transporten.

 

Samlet set opnås således et kvalitetsmæssigt løft af selve transportopgaven, samtidig med at flytning af opgaven giver gevinster på hospitalsafdelingerne, der kan undgå at udsætte operationer på grund af transportopgaver.

 

Betydning for beredskabet

Det forventes ikke, at forslaget vil medføre længere responstider for akutlægebilerne, idet der indsættes en 10. akutlægebil i Ringkøbing pr. 1. september 2019, og der fremover vil være færre interhospitale transporter inden for regionen på grund af samling af hospitalsmatrikler.

 

Ved samling af Aarhus Universitetshospital i Skejby er der bortfaldet interhospitale transporter. I 2018 var der 361 lægeledsagede interhospitale transporter mellem Aarhus Universitetshospitals matrikler. Ved samling af Hospitalsenheden Vest i Gødstrup i forventet 2020 vil der bortfalde yderligere interhospitale transporter. I 2018 var der 136 lægeledsagede og 28 sygeplejerskeledsagede interhospitale transporter mellem Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro. Akutlægebilerne varetog i 2018 i alt 1.542 interhospitale transporter med lægeledsagelse inden for regionen.

 

De tværregionale interhospitale transporter er få men længerevarende transporter ud af regionen. De længste ture kan vare op til 8-10 timer.

 

Transporterne kan være akutte, hvor transporten skal afvikles hurtigst muligt. I sådanne tilfælde vil det oftest være akutlægehelikopteren, der varetager transporten. Akutlægebilerne vil overvejende varetage planlagte/subakutte transportopgaver, hvor overflytningen kan vente nogle timer (og evt. til næste dag).

 

AMK-vagtcentralen vurderer og beslutter, hvilken akutlægebil der skal varetage en ledsagelsesopgave. Disponeringen af en akutlægebil til en interhospital transport sker på baggrund af en samlet vurdering af beredskabet – de enkelte akutlægebilers aktivitet, geografi og vagtskiftetider – i kombination med opgavens hastegrad.

 

Såfremt forslaget godkendes, vil det indgå i retningslinjen for de tværregionale transporter, at der undtagelsesvist kan forekomme situationer, hvor alle beredskaber er optaget af akutte opgaver (f.eks. ved beredskabshændelser) og dermed ikke kan frigøres akut til en transportopgave. Det vil i så fald være hospitalspersonale, der varetager opgaven.

 

Økonomi

Med forslaget flyttes opgaven med at afse personaleressourcer til den tværregionale transportopgave fra hospitalerne til det præhospitale beredskab. I det præhospitale beredskab bliver der tale om i forvejen vagtsat personale. Der vil derfor ikke være behov for at flytte midler fra hospitalerne til Præhospitalet i forbindelse med flytning af opgaven.

 

Interhospitale transporter med sygeplejerskeledsagelse efter nedlæggelse af de tre akutbiler

De tre akutbiler bemandet med anæstesisygeplejersker, der er placeret i den vestlige del af regionen, nedlægges pr. 1. september 2019.

 

Der var i 2018 60 transporter inden for Region Midtjylland med ledsagelse af præhospital sygeplejerske. Heraf var 28 transporter mellem Herning og Holstebro. Når akutbilerne nedlægges fra den 1. september 2019 vil de transportopgaver inden for regionen, som nu ledsages af præhospitale sygeplejersker, blive ledsaget af enten ambulancebehandler eller præhospital læge.

 

Hvis forslaget om flytning af opgaven vedrørende sundhedsfaglig ledsagelse ved tværregionale interhospitale transporter godkendes, vil transporter, der går på tværs af regionsgrænser, som i det nuværende setup ledsages af sygeplejerske, ligeledes enten blive ledsaget af ambulancebehandler eller præhospital læge pr. 1. september 2019.

 

Ved behandlingen af sagen i hospitalsudvalget blev der spurgt til, hvordan det sikres, at de rette kompetencer er til stede i de tilfælde, hvor der fremadrettet sendes en ambulancebehandler i stedet for en  anæstesisygeplejerske.

 

Vurdering af ledsagelsesniveau ved de interhospitale patienttransporter tager udgangspunkt i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) nationale rekommandation for ledsaget transport. Ledsagelsesniveau fastlægges af den behandlingsansvarlige læge på det hospital, hvor patienten køres fra. Der skelnes mellem to niveauer af ledsaget transport: transporter ledsaget af læge og transporter ledsaget af øvrigt præhospitalt personale, herunder ambulancebehandlere og præhospitale anæstesisygeplejersker. Se vedlagte bilag for en uddybende beskrivelse. De præhospitale anæstesisygeplejersker har udvidede beføjelser og kompetencer i forhold til ambulancebehandlere og paramedicinere. Der foreligger specifik kompetencebeskrivelse i forhold til sygeplejerskeledsagede transporter, som beskriver de udvalgte patienttilstande, som kræver kompetencer ud over ambulancebehandlere/paramedicinere, og hvor en sygeplejerske har kunnet ledsage i stedet for en præhospital akutlæge. Det har langt overvejende været relevant i den vestlige del af regionen, hvor akutbilerne er placeret.  

 

Ved nedlæggelse af akutbilerne vil de transporter, der hidtil har kunnet ledsages af sygeplejerske, blive ledsaget af præhospital akutlæge. Dette er aktuel praksis i den østlige del af regionen, hvor der ikke har været akutbiler.

 

Baggrundsinformation om ambulancepersonale

En ambulance skal bemandes med mindst to personer. Heraf skal mindst én have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, mens den anden kan være en ambulanceassistent uddannet efter tidligere regler. Pr. 1. januar 2019 er ambulanceassistent- og ambulancebehandleruddannelsen lagt sammen til én uddannelse som ambulancebehandler med en varighed på 3 år og 7 måneder. Der uddannes dermed ikke længere ambulanceassistenter. Nedenfor er den uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund for henholdsvis en ambulancebehandler og en ambulanceassistent kort opridset.

 

Uddannelsesmæssige baggrund for ambulancepersonale:

  • Ambulanceassistenter: Den tidligere ambulanceassistentuddannelse bestod af mindst 6 måneders teoretiske kurser med sundhedsfagligt indhold og 6 måneders praktik (sygehus og ambulance). (Fordelt over 2 år og 5 måneder (efter et grundforløb på 20-40 uger)).
  • Ambulancebehandlere: Den tidligere ambulancebehandleruddannelse forudsatte 1,5 års erfaring som ambulanceassistent og havde en varighed på mindst 5 uger. (Fordelt over 14 uger).
  • Ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramediciner): Uddannelsen forudsætter gennemført uddannelse til ambulancebehandler og mindst 3 års erfaring som ambulancebehandler. Uddannelsen varer i alt 5 uger. (Fordelt over 11 uger).

 

Den nye uddannelse som ambulancebehandler er mere teoretisk funderet med større vægt på sundhedsfaglige kompetencer.

 

Hertil kommer, at de ambulancebehandlere, der bemander akutlægebilerne – benævnt lægeassistenter - gennemgår et internt uddannelsesforløb, der giver kendskab til akutlægebilens indretning og udstyr, samt sætter ambulancebehandleren i stand til at assistere lægen i udførelsen af avanceret præhospital behandling.

 
Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Præhospitalet overtager opgaven vedrørende sundhedsfaglig ledsagelse ved tværregionale interhospitale transporter.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at Præhospitalet overtager opgaven vedrørende sundhedsfaglig ledsagelse ved tværregionale interhospitale transporter.

 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-130-12

9. Principper for patientinformation ved lange ventetider

Resume

Region Midtjylland har et regionalt brevkoncept, som gælder til indkaldelse af både somatiske og psykiatriske patienter. Hospitalsudvalget har på møde den 11. marts 2019 drøftet principper for patientinformation ved lange ventetider og har i den forbindelse ønsket et forslag til fremtidige principper for patientinformation ved lange ventetider, og herunder en procedure for telefonisk kontakt til patienterne.

Forretningsudvalget indstiller,

at der i en prøveperiode tages telefonisk kontakt til patienter med ventetid på ni måneder og derover,

 

at der samles op på erfaringerne med tiltaget efter tre måneder, og

 

at prøveperioden fortsætter indtil erfaringerne fra de første tre måneder er politisk behandlet.

Sagsfremstilling

Det regionale brevkoncept gælder til indkaldelse af både somatiske og psykiatriske patienter. Hospitalsudvalget har på møde den 11. marts 2019 drøftet principper for patientinformation ved lange ventetider, og herunder telefonisk kontakt ved lange ventetider. Hospitalsudvalget har i den forbindelse ønsket, at der fremadrettet tages telefonisk kontakt til patienter ved lang ventetid, hvilket der ikke er retningslinjer for på nuværende tidspunkt. I den forbindelse blev det drøftet, at proceduren for telefonisk kontakt skal være under hensyntagen til, at personalet på afdelingerne ikke skal bruge for meget tid på at ringe til patienterne.

 

Nuværende praksis

Medio 2015 blev det besluttet at indføre særlige breve, som er obligatoriske at bruge ved indkaldelser med ventetider på over et år. Brevene blev udarbejdet som følge af, at regionsrådet fandt det uacceptabelt, at der blev sendt indkaldelser med lange ventetider. De særlige breve betyder ikke, at der ikke kan sendes indkaldelsesbreve med lange ventetider, men er et kompromis, som også tilgodeser de lovkrav, der er vedrørende information af patienterne. Af lovgivningen fremgår det, at patienterne skal oplyses om dato og sted for undersøgelsen eller behandlingen, om patientrettigheder og alternative muligheder. Det blev derfor vurderet nødvendigt, at der fremgår en konkret dato i brevet (også selvom ventetiden er over et år) samt at patienten får informationen pr. brev, så det sikres, at patientens rettigheder bliver korrekt oplyst.

 

I de særlige breve er der en fremhævet tekstboks lige under tid og sted for undersøgelse/behandling, hvor det fremgår, at der er ekstraordinært lang ventetid, og at patienten opfordres til at tage kontakt med henblik på at få flyttet sin undersøgelse/behandling til et andet offentligt eller privathospital.

 

I psykiatriens centrale visitation bliver patienterne allerede på nuværende tidspunkt kontaktet telefonisk, hvis der ikke kan tilbydes en tid inden for de gældende frister. Her får patienterne oplyst alternative muligheder telefonisk og bliver informeret om ventetider på tværs af afdelingerne i regionen. Hvis der ikke opnås telefonisk kontakt til patienten, får patienten en tid på den afdeling i regionen, som har kortest ventetid.

 

Definition af "lang ventetid"

På nuværende tidspunkt er lang ventetid defineret som et år. Der forelægger ikke præcise data på, hvor mange patienter som er berørte af ventetider på henholdsvis 6 måneder, 9 måneder og over 12 måneder, men for at få et estimat på det, kan man bruge data vedrørende antal dage fra henvisning til 1. fremmøde på hospitalet.

 

I tabellen nedenfor fremgår data vedrørende patienter, på både de somatiske hospitaler og i psykiatrien, som har haft deres første fremmøde i løbet af 2018 samt hvor lang tid, der har været fra henvisning til det første fremmøde.

 

 

Telefonisk kontakt

Hospitalsudvalget har ønsket, at patienter som får en lang ventetid skal kontaktes telefonisk inden brevet sendes. I psykiatrien er der dog som beskrevet en praksis med at kontakte patienterne telefonisk, fordi psykiatriens centrale visitation har overblik over næste ledige tid for alle regionens psykiatriske afdelinger.

 

Hvis alle patienter med lang ventetid skal kontaktes telefonisk, bør det ske under hensyntagen til, at patienterne samtidig på skrift får oplyst deres patientrettigheder samt en konkret tid til undersøgelse/behandling (da det er et krav jf. sundhedsloven).

 

Afdelingerne har kendskab til ventetiderne på andre hospitaler i Region Midtjylland, men det er Patientkontoret, som har det indgående kendskab til mulighederne i andre regioner og på privathospitalerne. Det betyder, for de patienter, som det ikke er muligt at anvise et alternativt tilbud til i Region Midtjylland, vil opkaldet have til formål at opfordre patienten til at ringe til Patientkontoret og få undersøgt alternative muligheder. Det vil i den forbindelse også være nødvendigt at sende et indkaldelsesbrev til patienten, så patientvejlederen ved, hvad patienten er indkaldt til, og så det sikres, at patienten er rettidigt indkaldt og taget hånd om i tilfælde af, at patienten ikke kontakter Patientkontoret, eller at der ikke kan findes et alternativt tilbud.

 

Det kan være ressourcekrævende at kontakte patienter telefonisk, da erfaringerne viser, at det ofte kræver flere opringninger, inden der opnås kontakt. Derfor foreslås det, at der kun forsøges at ringe til patienten én gang, hvorefter der sendes et indkaldelsesbrev til patienten. Hospitalsudvalget har i den forbindelse drøftet, hvorvidt der kan sendes en sms eller lægges en besked på telefonsvareren til de patienter som ikke træffes telefonisk første gang. Efter mødet i hospitalsudvalget d. 3. juni, er punktet opdateret vedr. mulighederne for brug af sms- og telefonsvarerbeskeder. Rent juridisk kan der kun sendes sms til patienten, hvis der er givet generelt samtykke til at modtage sms-beskeder eller der er givet samtykke i forbindelse med et specifikt forløb. For nuværende findes der ikke et system i Region Midtjylland, hvor der indhentes generelt samtykke fra patienterne til at modtage sms-beskeder. Samtykke til brug af sms-beskeder indhentes til brug i det specifikke patientforløb, og dermed når patienten fremmøder på hospitalet første gang.

 

På borger.dk kan alle borgere tilmelde sig NemSMS, og modtage påmindelser om aftaler fra offentlige myndigheder. I Region Midtjylland bruger vi dog ikke NemSMS, da systemet har nogle tekniske begrænsninger. Derfor udvikles der i øjeblikket en regional sms-løsning, MidtSMS. MidtSMS henter telefonnummeret, som er oplyst på borger.dk, og bruger det i regionens eget system. MidtSMS er en del af MidtEPJ, og forventes at være klar ultimo 2020. Pr. 1. kvartal 2019 var 43,3 % af borgerne i Region Midtjylland tilmeldt NemSMS. Som en del af MidtSMS løsningen bliver det, med patientens samtykke, muligt for sekretæren at tilføje patientens mobilnummer på borger.dk, så mobilnummeret kan benyttes fremadrettet. Det forventes dermed at øge andelen af Region Midtjylland borgere, som vil kan modtage sms-beskeder i fremtiden.

 

Hvad angår telefonsvarerbeskeder, er reglerne de samme som for sms, og det er alene tilladt at lægge telefonsvarerbesked, hvis patienten har givet sit samtykke hertil i forbindelse med det specifikke forløb. Da dette dagsordenspunkt vedrører nyhenviste patienter, vil et eventuelt samtykke til sms eller telefonsvarerbesked først ske i forbindelse med, at patienten har sit første fremmøde på afdelingen. Det vurderes derfor ikke muligt, at der på nuværende tidpunkt generelt anvendes sms eller telefonsvarerbesked til patienter med lang ventetid, som ikke svarer på telefonen. Vedlagt er et notat, som uddyber den juridiske vurdering.

 

Fastsættelse af grænsen for, hvad der er lang ventetid, vil have betydning for, hvor mange patienter der skal kontaktes. I tabel 2 sammenholdes tallene i tabel 1 ovenfor med de omkostninger, der er ved, at sekretærer skal kontakte patienterne telefonisk. Der tages udgangspunkt i patienter, som venter mere end seks måneder. Det forudsættes, at sekretæren forsøger at ringe til patienten én gang, og at brevet derefter sendes til patienten. Det forudsættes desuden, at der i gennemsnit bruges fem minutter pr. patient, som kontaktes telefonisk. Administrationstiden ved de opkald, hvor der ikke opnås kontakt til patienten, vil være meget kort, mens der skal bruges mere tid i de tilfælde, hvor patienten tager telefonen, og hvis patienten ønsker at blive omvisiteret til et andet hospital i regionen. Det forudsættes desuden, at sekretæren foretager opkaldet i samme arbejdsgang, som brevet sendes, og hvor sekretæren alligevel har de relevante informationer vedrørende patienten fremme. Udgifterne ovenfor fordeler sig på alle hospitalerne i regionen og også på flere forskellige afdelinger på hospitalerne.

 

 

Forslag til fremtidige principper for patientinformation ved lang ventetid

Det foreslås, at den nuværende definition af lang ventetid fastholdes (dvs. 12. måneder), og at der tages telefonisk kontakt ved ventetider på over 12 måneder.

 

Som udgangspunkt forsøges det kun at ringe til patienten én gang, hvorefter indkaldelsesbrevet til patienten sendes med oplysning om de gældende patientrettigheder, alternative muligheder samt kontaktoplysninger til afdelingen og Patientkontoret.

 

Ovenstående skal ses som et minimumskrav, og der kan være områder, hvor det giver god mening at ringe til patienterne og/eller anvende brevskabelonen vedrørende lange ventetider selvom ventetiden er under 12 måneder, som f.eks. i psykiatrien. Der er også et eksempel fra det hjertemedicinske område på Hospitalsenheden Vest, hvor afdelingen har ringet til patienterne og opfodret dem til at søge alternative muligheder, og fra mamaområdet på Hospitalsenhed Midt, hvor man bruger brevskabelonen vedrørende lange ventetider, selvom ventetiden ikke er 12 måneder.

 

Det foreslås, at tiltaget med at ringe til patienterne evalueres efter 12 måneder, og at erfaringerne herfra skal ses i sammenhæng med den forsøgsordning med at ringe til de patienter, som ikke kan tilbydes en klinisk mammografi inden for de gældende frister, som er indstillet til regionsrådets godkendelse den 29. maj 2019. 

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til fremtidige principper for patientkontakt ved lang ventetid godkendes, og

 

at der samles op på erfaringerne med tiltaget efter et år.

 

Hospitalsudvalget indstillede, 

at der i en prøveperiode tages telefonisk kontakt til patienter med ventetid på ni måneder og derover,

 

at der samles op på erfaringerne med tiltaget efter tre måneder, og

 

at prøveperioden fortsætter indtil erfaringerne fra de første tre måneder er politisk behandlet.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til fremtidige principper for patientkontakt ved lang ventetid godkendes, og

 

at der samles op på erfaringerne med tiltaget efter et år.

 

Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-104-19

10. Forsøgsordning om bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler

Resume

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Der foreslås igangsat en forsøgsordning om kliniske mammografier, hvor afdelingerne ringer til patienterne og tilbyder dem omvisitering. Det bemærkes, at den afsatte finansiering kun vil dække de administrative udgifter til forsøgsordningen, mens hospitalerne selv vil skulle finansiere de forventede øgede udgifter til privathospitaler.

Forretningsudvalget indstiller,

at den beskrevne forsøgsordning for kliniske mammografier godkendes, idet forsøgsordningens opstart og implementering afventer afklaring af udviklingen på området og en undersøgelse af muligheder for eventuelt at kunne indgå yderligere samarbejdsaftaler.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning med det formål at sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Der blev afsat 0,5 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020 til forsøgsordningen. Forsøgsordningen foreslås tilrettelagt på den måde, at patienterne i højere grad gøres opmærksom på deres rettigheder og muligheder og hjælpes til at benytte disse.

 

Den nuværende praksis for omvisiteringer til private samarbejdshospitaler

Regionen har indgået samarbejdsaftaler indenfor flere af de områder, hvor regionen har kapacitetsmæssige udfordringer. På nuværende tidspunkt har regionen samarbejdsaftaler inden for ortopædkirurgi, rygkirurgi, MR-scanninger, urologi, tværfaglig smertebehandling, medicinsk gastroenterologi, ultralyd, psykiatri, visse neurofysiologiske undersøgelser (EMG, ENG og EEG), organkirurgi, øre, næse og hals, mammaradiologi samt plastikkirurgi.

 

De indgåede samarbejdsaftaler benyttes, når regionen ikke kan opfylde udrednings- og behandlingsretten. Den nuværende procedure er således, at hvis regionen ikke kan leve op til fristerne for udredning og behandling, så oplyses patienterne om det i indkaldelsesbrevet.

 

Inden for de områder, hvor regionen har indgået en samarbejdsaftale med et privathospital, oplyses patienten om, hvilket privathospital der kan undersøge, udrede eller behandle inden for fristen (er der tale om patienter omfattet af udredningsretten, navngives der altid et privathospital, uanset om regionen har en samarbejdsaftale jf. lovgivningen).

 

Patienten skal herefter selv tage kontakt til Patientkontoret for at blive omvisiteret til privathospital. Patientkontoret vejleder patienten i, hvilke rettigheder og muligheder patienten har. I de tilfælde, hvor regionen har indgået en samarbejdsaftale med et privathospital, kan patienten blive omvisiteret til dette privathospital, men ikke til øvrige privathospitaler, som regionen ikke har indgået en samarbejdsaftale med. Dog har patienten ret til at gøre brug af sit udvidede frie sygehusvalg, hvis hverken regionen eller regionens samarbejdshospital kan tilbyde en tid inden for fristen, eller hvis der er tale om en aflyst operation.

 

Patientkontoret har ikke juridisk mulighed for på eget initiativ at kontakte patienten, da det kræve samtykke fra patienten før oplysninger om patienten kan videregives fra afdelingen. Forsøgsordningen vil derfor skulle forankres på hospitalsafdelingerne som modtager henvisninger på patienterne.

  

Forslag til udmøntning af forsøgsordning

Hensigten med forsøgsordningen er at udnytte regionens samarbejdsaftaler med privathospitaler bedre og at hjælpe de patienter, som ikke kan udredes og behandles inden for de gældende frister, bedre på vej til at søge alternative muligheder.

 

Det kan gøres ved, at der udvælges et antal afdelinger, som i forbindelse med indkaldelsen af patienten tager telefonisk kontakt til de patienter, som ikke kan få en tid inden for de gældende frister, og oplyser om patientens mulighed for at komme på privathospital. Opgaven med at tage telefonisk kontakt til patienterne kan rent juridisk kun ligge hos afdelingerne, idet andre instanser ikke kan tage kontakt til patienten uden forudgående samtykke fra patienten.

 

Konkret foreslår administrationen, at kliniske mammografier udvælges til forsøgsordningen. Årsagen er, at der er tale om afgrænsede undersøgelser. Operationer vil ikke egne sig særlig godt til forsøgsordningen, da der er behov for meget specifik viden omkring, hvilke operationskoder der er omfattet af en samarbejdsaftale, og fordi der ofte kan være brug for efterfølgende dialog om konkrete ydelser i forløbet, som vil kræve megen oplæring og betyde risiko for forskelligrettede beslutninger mellem afdelingerne.

 

Kliniske mammografier egner sig yderligere godt til forsøgsordningen, idet der er tale om en afgrænset patientgruppe, hvor regionen har ét privat samarbejdshospital. Derudover er en klinisk mammografi en konkret undersøgelse, hvor der kun kan være meget få tillægsydelser. En yderligere fordel ved at vælge kliniske mammografier til forsøgsordningen er, at der i øjeblikket er lang ventetid til denne type undersøgelse i både Viborg og Aarhus, hvor undersøgelsen tilbydes og hospitalernes kapacitet udfyldes fuldt ud af kræftpatienter. Forsøgsordningen vil således betyde, at der kan blive afkortet ventelister til andre patienttyper.

 

Det skal bemærkes, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt arbejder på at opstarte en fælles visitation på området. Tidshorisonten i dette er endnu ikke helt afklaret, men det er dermed muligt, at forsøgsordningen undervejs i perioden kan blive afløst af de omvisiteringsmuligheder, som en fælles visitation giver. I så fald vil der blive taget stilling til videre håndtering af forsøgsordningen.

 

Opmærksomhedspunkter i forhold til omvisitering og forsøgsordningen

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med en omvisitering til privathospital er flere forhold, der skal tages højde for, og som komplicerer omvisiteringen og dermed giver udfordringer i forhold til at lægge omvisiteringen og kontakten til patienten ud til afdelingerne. Udfordringerne gælder både sikring af, at patienten bliver oplyst korrekt om patientrettigheder, befordring mv. og den efterfølgende dialog med privathospitaler om behandlingskoder. Udfordringerne kan oplistes i følgende punkter:

 

  • Inden omvisiteringen kan finde sted, skal patienten give samtykke til det, og i den forbindelse skal patienten oplyses om patientrettigheder og reglerne for befordring. De afdelinger, som indgår i forsøgsordningen, får dermed ansvaret for telefonisk at oplyse patienterne om muligheden for at blive omvisiteret til regionens samarbejdshospital, om patientrettigheder og regler for kørselsgodtgørelse. Ved at denne opgave flyttes ud på afdelingerne, er der ikke samme sikring af korrekt oplysning, som når opgaven håndteres af Patientkontoret. Der vil således være en opgave med at sikre, at sekretærerne på afdelingerne har tilstrækkelig viden om samarbejdsaftaler mv. For forsøgsordningen er dette afhjulpet af, at der er tale om en afgrænset ydelse med kun én leverandør. Skulle forsøgsordningen resulterer i et ønske om at udvide til flere områder, vil opgaven værre større.

 

  • Afdelingerne, som ringer ud, skal være rustet til at have den løbende kontakt med privathospitalerne omkring patienternes forløb. Det vil sige, at afdelingen skal kunne svare på spørgsmål om ændring af operationskoder/undersøgelseskoder, svare på anmodninger om ekstra behandlinger og kontroller. For den foreslåede forsøgsordning har dette ikke et væsentligt omfang, da der er tale om en afgrænset ydelse uden mange tillægsydelser. Skulle forsøgsordningen resultere i et ønske om at udvide til flere områder, vil det dog kunne have et langt større omfang.

 

  • Afdelingen skal ligeledes stå til rådighed i forhold til de spørgsmål, som kommer fra regionens regnskabsafdeling. Det kan eksempelvis være spørgsmål til, om der er overensstemmelse mellem faktura og det, patienten var henvist til privathospitalet for. I dag anvender regnskabsafdelingen informationer fra Patientkontorets registreringssystem til at kontrollere regninger, men den mulighed bortfalder, hvis afdelinger på hospitalerne forestår omvisiteringen til privathospitalet. For at kunne sikre at de regninger, regionens regnskabsafdeling betaler, kun omfatter regionens patienter (og ikke forsikringspatienter og selvbetalere), så skal den omvisiterende afdeling føre patientlister, som dokumenterer, hvilke patienter Region Midtjylland har omvisiteret til den private leverandør. Dette betyder en ekstra arbejdsgang for afdelingerne men har tidligere været gjort i forbindelse med områder, hvor der har været taget telefonisk kontakt til patienter fx på grund af lang ventetid.

 

  • Afdelingerne, som ringer ud, skal være inde i de kontraktlige forhold omkring udbudsaftalerne og de aftalesæt og takster, der er forhandlet mellem Danske Regioner og Sundhed Danmark (privathospitalernes brancheforening). Behovet for dette vil værre større jo bredere ydelser, der omvisiteres. For afgrænsede ydelser, som i den foreslåede forsøgsordning, har det mindre omfang.

 

Opfølgning

Administrationen forventer at lave en opfølgning på forsøgsordningen på aktivitetsdata, hvor der ses på aktiviteten af kliniske mammografier på privathospitalet i 2018 og sammenligne dem med aktiviteten i henholdsvis 2019 og 2020. Aktivitetsmålet kan være en indikator på, at flere patienter har valgt at gøre brug af deres ret til at komme på et af regionens samarbejdshospitaler.

 

Derudover vil det blive afklaret, i hvilket omfang der kan laves en opfølgning på kontakten med patienterne, fx i forhold til hvor mange patienter der tager imod tilbuddet om omvisitering, opgaven med at oplyse om rettigheder mv.

 

Økonomi

Den beskrevne forsøgsordning indebærer, at der kommer et øget udgiftspres på to områder. Dels får hospitalerne øgede administrative omkostninger, idet der skal afsættes sekretærtid til at ringe til patienter og til det praktiske arbejde med at omvisitere. Erfaringsmæssigt er det at træffe telefonisk kontakt til patienterne en ressourcekrævende opgave, idet der kan være behov for at ringe til patienterne flere gange, før der opnås kontakt og evt. samtykke til at blive omvisiteret til et privathospital.

 

Dels på kontoen til behandling på privathospitaler, idet det, at afdelingerne ringer til patienterne, formentlig vil betyde, at flere vælger at benytte sig af regionenes samarbejdsaftale, og dermed at udgifterne til privathospitaler vil stige. Da der på det radiologiske område er decentraliseret budgetansvar, vil det betyde, at det er hospitalerne, der kommer til at betale det merforbrug, der kan forventes at komme som følge af forsøgsordningen. Hospitalerne pålægges således øgede udgifter på et stærkt presset område, hvor forsøgsordningen ikke vil betyde besparelser på hospitalerne, idet kapaciteten er fyldt af kræftpatienter. Der kan på den ene side argumenteres for, at dette giver hospitalerne et øget pres foranlediget af beslutningen i budget 2019, som de ikke har mulighed for at dæmme op for ved at øge egen aktivitet. På den anden side kan der argumenteres for, at det er hospitalernes opgave at sikre behandling til patienterne på området, og at øget privatforbrug også kunne forekomme uden forsøgsordningen givet de lange ventetider.

 

Nedenfor er omkostningerne forsøgt opgjort. Det er antaget, at der skal forsøges tre opkald, før der opnås kontakt til patienterne, og at 90 % af patienterne vil tage imod tilbuddet om omvisitering. Med disse antagelser bliver de administrative udgifter på årsbasis ca. 413.000 kr. og den øgede udgift til ydelserne på privathospital på årsbasis ca. 6,6 mio. kr. Det ses således, at de afsatte midler kun dækker de øgede administrative udgifter og ikke udgifterne på privathospitalet.

 

 

Det foreslås, at forsøgsordningen igangsættes, og at bevillingen til forsøgsordningen fordeles ud fra hospitalernes indmeldte forventninger til antal patienter, der skal kontaktes, jf. nedenstående bevillingsskema.

 

  


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den beskrevne forsøgsordning for kliniske mammografier igangsættes, og

 

at midlerne i 2019 og 2020 udmøntes jf. bevillingsændringsskemaet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-35-17

11. Orientering om anbefalinger for tværsektorielt samarbejde på akutområdet

Resume

I regi af Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget er der udarbejdet en række anbefalinger for henholdsvis det tværsektorielle akutområde og samarbejde med de kommunale akutfunktioner. Anbefalingerne for det tværsektorielle akutsamarbejde er et led i forberedelserne til udmøntningen af den næste sundhedsaftales indsatsområde 'Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet'. Anbefalingerne for samarbejde med de kommunale akutfunktioner danner grundlag for udarbejdelsen af en samarbejdsaftale.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om processer og anbefalinger på det tværsektorielle akutområde tages til efterretning.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget har på møde den 27. juni 2018 taget initiativ til en kortlægning af udfordringer og muligheder for forbedringer af det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Ligeledes har Praksisplanudvalget igangsat et arbejde med henblik på at kunne aftale rammerne for samarbejdet mellem almen praksis, hospitaler og de kommunale akutfunktioner i de 19 midtjyske kommuner.

 

Her orienteres om status på arbejdet i de to arbejdsgrupper, herunder anbefalinger til videre udmøntning.

 

Baggrund

I de kommende år skal regionen kunne behandle flere borgere og især flere ældre borgere med flere samtidige sygdomme. I den forbindelse spiller udviklingen af akutområdet en central rolle. Det vurderes, at der er et stort potentiale i at styrke den samlede tværsektorielle indsats i forhold til borgere med akut sygdom, både i et borgerperspektiv og fagligt og økonomisk.

 

En stor del af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen bruges i dag på akutte patientforløb. I 2017 var 75 % af alle indlæggelser i Region Midtjylland akutte indlæggelser. Hertil kommer de indsatser, der sker hos praktiserende læge/vagtlæge, præhospitalet (akutlægebiler, akutbiler, ambulancer) samt kommunale akutfunktioner og sygepleje i forhold til borgere med akut sygdom.

 

Både i et borgerperspektiv og sundhedsfagligt giver det god mening at se på mulige forbedringer på akutområdet. Fra et borgerperspektiv er det ønskeligt at undgå indlæggelse, hvis det er muligt. Det er også ønskeligt, at de forskellige parter i borgerens forløb samarbejder, så indsatsen til borgeren er velkoordineret. Samtidig vil borgeren i mange tilfælde få et bedre forløb, hvis sygdom bliver opdaget i tide, og hvis behandlingsindsatsen kan ske planlagt fremfor akut. Både i et borgerperspektiv og fagligt set er det bedre, hvis regionen proaktivt forebygger forværring af sygdom.  

 

Tværsektorielt samarbejde på Akutområdet generelt

Der har i regi af Sundhedskoordinationsudvalget været nedsat en midlertidig tværsektoriel arbejdsgruppe, som har haft til opgave at afdække og analysere udfordringer og forbedringspotentialer for det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

 

Arbejdsgruppen foreslår fem spor, der kan arbejdes videre med i udmøntningen af den næste sundhedsaftales indsatsområde 'Sammen om ældre borgere – først med fokus på akut-området'. En fælles præmis for de fem spor er, at det er nødvendigt at tænke i fælles standarder og forpligtende aftaler på tværs. Sundhedsstyregruppen har på møde den 27. marts 2019 tiltrådt arbejdsgruppens anbefalinger.

 

De fem spor:

 

  1. Borgerens ressourcer – også i akutte forløb

Borgerne har flere ressourcer, end vi forudsætter og kan i mange tilfælde selv være med til at forebygge og behandle, også i forhold til akut sygdom.

 

  1. Større ensartethed og flere kompetencer

Større ensartethed i de akutte tilbud og kompetencer vil bidrage til bedre kvalitet og effektivitet i de enkelte borgerforløb. På den måde kan vi behandle flere borgere og bedre.

 

  1. Borgere i risiko for (gen)indlæggelse

Vi har data og kan bruge data til at identificere borgere, der er i særlig risiko for (gen)indlæggelse og bruge den viden til forebyggelse. På den måde kan vi hjælpe borgeren og hinanden med at komme på forkant med akut sygdom og forværring af sygdom.

 

  1. Mere fælles viden om borgerne og deres behov

Med større kendskab til hinandens viden og data, herunder ikke mindst borgernes egne ønsker og forventninger, kan vi skabe bedre forløb for borgerne.

 

  1. Bedre brug af de samlede ressourcer

Der er mange faglige og menneskelige ressourcer i spil i akutte forløb. Men vi lykkes ikke altid lige godt med samarbejde og kommunikation på tværs af sektorgrænser. Der er behov for, at vi får et bedre kendskab til hinandens ressourcer. Og vi har brug for bedre og mere fleksible aftaler om at bruge ressourcerne på tværs.

 

De fem spor er konkretiserede i en række anbefalinger på lang og kort sigt, hvilket fremgår af vedlagte bilag.

 

De kommunale akutfunktioner og almen praksis

På opdrag fra Praksisplanudvalget har en tværsektoriel arbejdsgruppe udarbejdet en række anbefalinger og herunder forslag til definitioner og arbejdsgange, som kan indgå i en aftale om rammer for samarbejdet om borgere i kommunale akutfunktioner. Praksisplanudvalget godkendte på møde den 6. marts 2019 anbefalingerne, og der arbejdes nu videre med at omsætte anbefalingerne.

 

Anbefalingerne retter sig mod, hvordan den lægefaglige forankring af indsatserne i de kommunale akutfunktioner kan styrkes. Fokus er særligt på tydelighed om placeringen af det lægefaglige patient- og behandlingsansvar, samt hvordan samspillet mellem kommunale akutfunktioner og praktiserende læger kan fremme sammenhæng og kvalitet i de borgerforløb, der involverer en kommunal akutfunktion. For en uddybning henvises til vedlagte bilagsmateriale.

 

Anbefalinger:

 

  1. At der indgås en lokalaftale, der opstiller klare rammer for arbejdsdeling og arbejdsgange i borgerforløb, der involverer en kommunal akutfunktion. Arbejdsgruppen har beskrevet forslag til beskrivelse af formål med aftale, målgruppe for akutfunktionen, henvisning og visitation, lægefagligt ansvar for patient og for behandling, afklaringsfase og samarbejde under forløbet samt afslutning i akutfunktionen.

 

  1. Vilkårene for lægefaglig forankring i forhold til akutfunktionerne er forskellige alt efter, om der er tale om dagtid (kl. 8-16) eller vagttid (kl. 16-8). Der er forskelle i de handlemuligheder og muligheder for kommunikation, som praktiserende læger og vagtlæger har samt forskel i honoreringen. Det anbefales, at problemstillingen udredes i et samarbejde mellem Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og regionens kommuner.

 

  1. At Region Midtjylland, kommuner og almen praksis sammen udreder mulighederne for en mere ensartet kvalitet og praksis i forhold til at tage akutte, venøse blodprøver via en akutfunktion med henblik på at finde fælles løsninger på området.

 

  1. At alle kommuner tilstræber med tiden at have et akutteam for at styrke indsatsen i patientens hjem.

 

  1. At der indgås en rammeaftale om sundhedsfaglig rådgivning til personale i kommunale akutfunktioner.

 

  1. At problemstilling med manglende mulighed for at opbevare medicin og væsker i akutfunktionerne rejses nationalt.

 

Den videre proces

På møde den 30. april 2019 behandlede Sundhedskoordinationsudvalget oplæg til godkendelse og prioritering af de fem spor for akutområdet. Sundhedskoordinationsudvalget roste afrapporteringen og godkendte spor og anbefalinger til det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Udvalget fandt alle spor relevante men prioriterer, at der arbejdes videre med spor 5 "Bedre brug af de samlede ressourcer", og at der herunder i første omgang er fokus på borgere i risiko for genindlæggelse. Med afsæt heri udarbejder arbejdsgruppens formandskab forslag til de næste handlinger på området.

 

I forhold til de kommunale akutfunktioner er første skridt, at PLO-Midtjylland, kommunerne og Region Midtjylland udarbejder et forslag til samarbejdsaftale, og herunder forhandler en honoreringsaftale med almen praksis. Honoreringsaftalen tilrettelægges som en forsøgsordning. Forslag til konkret sag behandles i de relevante udvalg.

 

Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med anbefalinger for de kommunale akutfunktioner.

 

Regionsrådet vil løbende få forelagt konkrete aftaler, der udspringer af ovennævnte, til godkendelse.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om processer og anbefalinger på det tværsektorielle akutområde tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede, 

at orienteringen om processer og anbefalinger på det tværsektorielle akutområde tages til efterretning.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om processer og anbefalinger på det tværsektorielle akutområde tages til efterretning, idet udvalget påpeger vigtigheden af, at man ved implementeringen af anbefalingerne inddrager både somatik og psykiatri.

 

Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-35-17

12. Godkendelse af samarbejdsaftale vedrørende kommunale akutfunktioner

Resume

Der er i regi af Praksisplanudvalget udarbejdet en aftale om rammerne for samarbejdet mellem almen praksis, hospitaler og kommunale akutfunktioner, herunder en honoreringsaftale. Aftalen er udarbejdet på baggrund af en række anbefalinger, som blev godkendt i Praksisplanudvalget og forelægges hermed til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner godkendes, og

 

at honoreringsaftale vedrørende kommunikation mellem almen praksis og kommunale akutfunktioner godkendes.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Som et led i udmøntningen af den kommende sundhedsaftales indsatsområde 'Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet' er der i regi af Praksisplanudvalget lavet en samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner samt en honoreringsaftale med de praktiserende læger om kommunikation.

 

Samarbejdsaftalen er udarbejdet på baggrund af en række anbefalinger om samarbejdet mellem de kommunale akutfunktioner, praktiserende læger og hospitaler, som blev godkendt i Prakisplanudvalget den 6. marts 2019. Udvalget for nære sundhedstilbud behandlede sagen om anbefalingerne på mødet den 8. maj 2019. Samme sag var på dagsordenen i hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget henholdsvis den 6. og 8. maj, hvor sagen blev udsat. Regionsrådet behandler sagen på mødet i juni.

 

Samarbejdsaftalen, herunder forsøgsordning med honorering af de praktiserende læger, er godkendt af praksisplanudvalget den 27. maj 2019.

 

Samarbejdsaftale mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner

Borgerforløb, der involverer de kommunale akutfunktioner, er ofte sårbare, ældre borgere, der har behov for en tværsektoriel indsats. Aftalen skal sikre sammenhængende forløb og gøre det tydeligt, hvem der gør hvad i forløbet.

 

Formålet med samarbejdsaftalen er:

 

  • at borgerne oplever et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset om de skal have behandling og pleje i eget hjem, på en akutplads eller på et hospital.
  • at sygdom i højere grad kan tages i opløbet og forebygges
  • at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser
  • at sikre kvalitet og det lægefaglige ansvar for patient og for behandling i en akutfunktion, så akutfunktionen bliver et godt alternativ til en indlæggelse.
  • at skabe tydelighed om arbejdsdeling og arbejdsgange og derved styrket patientsikkerhed.
  • at opgaverne løses på det rette specialiseringsniveau, dvs. at vi får rette borger i rette seng.

 

Samarbejdsaftalen opstiller klare rammer for arbejdsdeling og arbejdsgange i borgerforløb, der involverer en kommunal akutfunktion herunder beskrives målgruppe for akutfunktion, henvisning og visitation, lægefagligt ansvar for patient og for behandling, afklaringsfase og samarbede under forløbet samt afslutning i akutfunktionen.

 

Samarbejdsaftalen betyder bl.a. at hospitalets læger påtager sig ansvaret for borgere, som er henvist til en akutfunktion af hospitalet indtil hospitalsbehandling er slut.

 

Egen læge eller vagtlæge er ansvarlig for borgere, som er henvist af egen læge, stedfortræder eller vagtlæge. Aftalen lægger således op til en langt tættere dialog mellem praktiserende læger og de kommunale akutfunktioner.  

 

Honoreringsaftale

Den nuværende overenskomst for almen praksis honorerer ikke den praktiserende læges direkte kommunikation med den kommunale akutfunktion. Som en del af samarbejdsaftalen er der derfor lavet en aftale om forsøgsordning med honorering af praktiserende læger i forbindelse med kommunikation/rådgivning om patienter tilknyttet kommunale akutfunktioner.

 

Honoreringsaftalen skal bidrage til at opfylde samarbejdsaftalens målsætninger ved:

 

  • at sikre, at borgerne oplever et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset om de skal have behandling og pleje i eget hjem, på en akutplads eller på et hospital.
  • at udvikle et tæt samspil mellem de kommunale akutfunktioner og praktiserende læge, som udnytter fagpersonernes respektive kompetencer, herunder giver det kommunale sundhedspersonale muligheder for lægefaglig sparring
  • at forebygge indlæggelser og genindlæggelser
  • at styrke kvalitet og tilgængelighed i forhold til kommunikation mellem de kommunale akutfunktioner og praktiserende læger

 

Der er aftalt en fast økonomisk ramme for forsøgsordningen på 3 mio. kr. årligt (ved fuld tilslutning fra alle kommuner). Udgiften deles 50/50 mellem region og kommuner efter aktivitet. Forsøgsordningen udløber 31. december 2020 med udgangen af den nuværende overenskomst. Der vil ske en evaluering af ordningen med henblik på, at erfaringerne kan tages med i det videre arbejde med en ny overenskomst.

 

Den regionale finansiering er afsat i budget 2019 i form af pulje til nye muligheder med praktiserende læger, som er en del af pulje for sundhedstilbud tæt på borgeren. Den regionale finansieringsramme udgør årligt maksimalt 1,5 mio. kr.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner godkendes, og

 

at honoreringsaftale vedrørende kommunikation mellem almen praksis og kommunale akutfunktioner godkendes.

 

De tilstedeværende medlemmer af udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner godkendes, og

 

at honoreringsaftale vedrørende kommunikation mellem almen praksis og kommunale akutfunktioner godkendes.

 

Rasmus Foged, Christian Møller-Nielsen, Mikkel Rasmussen, Else Kayser og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Sagen "orientering om anbefalinger for tværsektorielt samarbejde på akutområdet" behandles i stående udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i maj-juni 2019. Af denne sag fremgår, at regionsrådet løbende vil få forelagt konkrete aftaler, der udspringer af disse anbefalinger, til godkendelse. Nærværende sag vedrører en sådan aftale.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-166-19

13. Godkendelse af accept af tilskud fra pulje til etablering af læge- og sundhedshuse samt reviderede projektbeskrivelser

Resume

Regionsrådet blev i maj 2019 orienteret om Sundheds- og Ældreministeriets tilsagns- og afslagsskrivelser vedrørende Region Midtjyllands ansøgninger til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Som det fremgik, har Region Midtjylland i samarbejde med kommuner udarbejdet ansøgninger til puljen, der blev fremsendt til ministeriet den 20. marts 2019. Region Midtjylland er administrativ projektejer på otte ansøgninger med et samlet budget på 44,851 mio. kr. og har deraf fået tilsagn om 20,95 mio. kr.

 

Administrationen har revideret projektbeskrivelserne med tilhørende budgetter for en række projekter samt undersøgt behovet for eventuel egenfinansiering.

Forretningsudvalget indstiller,

at accept af tilskuddet samt revideret projektbeskrivelse til Center for Sundhed Holstebro godkendes,

 

at accept af tilskuddet samt revideret projektbeskrivelse til Samsø Sundheds- og Akuthus godkendes,

 

at accept af tilskuddet samt revideret projektbeskrivelse til Skive Sundhedshus godkendes,

 

at accept af tilskuddet til Skanderborg Sundhedshus godkendes, og

 

at accept af tilskuddet til digitale lægetilbud på Tunø og Endelave godkendes.

  

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet blev i maj 2019 orienteret om Sundheds- og Ældreministeriets tilsagns- og afslagsskrivelser vedrørende Region Midtjyllands ansøgninger til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Som det fremgik, har Region Midtjylland i samarbejde med kommuner udarbejdet ansøgninger til puljen, der blev fremsendt til ministeriet den 20. marts 2019. Region Midtjylland er administrativ projektejer på otte ansøgninger med et samlet budget på 44,851 mio. kr.

 

Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjorde den 3. maj 2019 fordelingen af den anden udmøntning på i alt 209,5 mio. kr.

 

Region Midtjylland og de fem midtjyske kommuner; Holstebro, Norddjurs, Samsø, Skive og Skanderborg har fået tilsagn om 20,95 mio. kr. Der er for alle projekter, bortset fra Skanderborg Sundhedshus samt Region Midtjyllands projektansøgning til Tunø og Endelave, tale om delvis finansiering. Såfremt alle projekter skal realiseres i overensstemmelse med de indsendte ansøgninger, vil det kræve en væsentlig egenfinansiering fra Region Midtjylland og de pågældende kommuner.

 

Der blev ikke bevilget midler til Lemvig Sundhedshus, hvor der var ansøgt om 10,7 mio. kr.

 

Administrationen har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om forudsætningerne, der er beskrevet i tilsagnsskrivelserne. Ministeriet har tilkendegivet, at det ikke er en forudsætning, at Region Midtjylland og samarbejdskommunerne på nuværende tidspunkt finder den fulde finansiering for at kunne realisere de ansøgte projekter i fuldt omfang. Det blev tilkendegivet, at der er mulighed for at tilpasse projekterne til ministeriets finansiering, så længe intentionen med projektet bevares. Der er dermed mulighed for at udskyde de delprojekter, der ikke fik finansiering fra puljen, frem til der findes finansiering i regionen og kommunen. På baggrund heraf har administrationen i samarbejde med de respektive kommuner tilpasset projekterne i det omfang, det har været muligt, uden at gå på kompromis med intentionen i projektet. Administrationen har ligeledes undersøgt mulighederne for egenfinansiering.

 

Det er ligeledes en mulighed, at Region Midtjylland takker nej til tilskuddene.

 

Accept af tilskud

Det fremgår af vedhæftede tilskudsskrivelser, at tilskudsmodtager senest fire uger efter modtaget tilsagn skal underskrive acceptskrivelse, såfremt man ønsker at modtage tilskuddet. Det har derfor ikke været muligt at få tilskudsskrivelserne politisk behandlet forud for, at der skulle underskrives acceptskrivelser.

 

Det er aftalt med ministeriet, at Region Midtjylland har mulighed for at give teknisk administrative underskrifter med forbehold for politisk behandling. Alle tilskudsskrivelserne er underskrevet ultimo maj 2019, men med forbehold for den politiske behandling i juni 2019 - dog med undtagelse af de projekter, der endnu ikke er afklaret. Efter et eventuelt tilsagn vil der fortsat være mulighed for at tilpasse projekterne. Projektbeskrivelserne skal derefter behandles i Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Nedenfor præsenteres de oprindelige projekter samt en mulig tilpasning af projekterne.  

 

Center for Sundhed Holstebro

Region Midtjylland har i fællesskab med Holstebro Kommune fremsendt en ansøgning om midler til undersøgelses- og behandlingsudstyr, herunder til hjerteklinik. Der er givet tilsagn til undersøgelses- og behandlingsudstyr, men ikke udstyr til hjerteklinik. Der blev ansøgt om 6,55 mio. kr. og givet tilsagn om 3,6 mio. kr.

 

Kommunen har tilkendegivet, at de ikke har mulighed for at finde egenfinansiering til de øvrige delprojekter på nuværende tidspunkt.

 

Det foreslås, at tilskuddet godkendes, og projektet tilpasses, så Region Midtjylland og Holstebro Kommune i første omgang går videre med at indkøbe det udstyr, der er givet tilsagn til, men at det fortsat er ambitionen at indkøbe det øvrige udstyr, når der findes finansiering hertil (jf. vedhæftede reviderede projektbeskrivelse).

 

Samsø Sundheds- og Akuthus

Region Midtjylland har i fællesskab med Samsø Kommune fremsendt en ansøgning om midler til udbygning af Samsø Lægehus, renovering af Samsø Sundheds- og Akuthus samt indkøb af udstyr. Der er givet tilsagn til udbygning af Samsø Lægehus og indkøb af udstyr, men ikke til renovering af Sundheds- og Akuthuset. Der blev ansøgt om 2,836 mio. kr. og givet tilsagn om 2,3 mio. kr.

 

Kommunen har tilkendegivet, at de ikke har mulighed for at finde egenfinansiering til renovering af Sundheds- og Akuthuset på nuværende tidspunkt.

 

Det foreslås, at tilskuddet godkendes, og projektet tilpasses, så Region Midtjylland og Samsø Kommune i første omgang går videre med at udbygge lægehuset og indkøbe det udstyr, der er givet tilsagn til, men at det fortsat er ambitionen at renovere lokalerne, når der findes finansiering hertil (jf. vedhæftede reviderede projektbeskrivelse).

 

Skive Sundhedshus

Region Midtjylland har i fællesskab med Skive Kommune fremsendt en ansøgning om midler til etablering og renovering af lokaler, bl.a. med henblik på en øre-, næse-, halslæge i huset og multisal samt indkøb af udstyr. Der er givet tilsagn til indkøb af udstyr, men ikke til renovering af lokaler. Der blev ansøgt om 4,375 mio. kr. og givet tilsagn om 1,055 mio. kr.

 

Kommunen har tilkendegivet, at de ikke har mulighed for at finde egenfinansiering til etablering og renovering af lokaler til multisal og øre-, næse-, halsklinik på nuværende tidspunkt.

 

Det foreslås, at tilskuddet godkendes, og projektet tilpasses, så Region Midtjylland og Skive Kommune i første omgang går videre med at indkøbe det udstyr, der er givet tilsagn til, men at det fortsat er ambitionen at renovere og etablere til multisal, når der findes finansiering hertil (jf. vedhæftede reviderede projektbeskrivelse). Der er fortsat en dialog med øre-, næse-, halslægen i forhold til at undersøge muligheder for at anvende lokaler til klinik, men på nuværende tidspunkt er speciallægen ikke interesseret i væsentlig egenfinansiering, og regionen har heller ikke på nuværende tidspunkt finansiering til at etablere lokalerne.

 

Skanderborg Sundhedshus

Region Midtjylland har i fællesskab med Skanderborg Kommune ansøgt om midler til renovering af lokaler med henblik på indflytning af flerlægepraksis. Der er ansøgt om 3,1 mio. kr. og givet fuldt tilsagn hertil.

 

Det foreslås, at tilskuddet godkendes.

 

Digitale lægetilbud på Tunø og Endelave

Region Midtjylland har ansøgt om midler til digitale lægekonsultationer for borgerne på Tunø og Endelave. Der er ansøgt om 0,19 mio. kr. og givet fuldt tilsagn hertil.

 

Det foreslås, at tilskuddet godkendes.

 

Grenaa Sundhedshus

Region Midtjylland har i fællesskab med Norddjurs Kommune ansøgt om midler til renovering af lokaler med henblik på indflytning af lægepraksis. Der er ansøgt om 14 mio. kr. og givet tilsagn om 9,3 mio. kr.

 

Kommunen har tilkendegivet, at de ikke har mulighed for at finde egenfinansiering til etableringen er lokaler på nuværende tidspunkt.

 

Der er behov for længere tid til at afdække muligheder for tilpasning af projektet, herunder behovet for egenfinansiering. Den politiske behandling af tilsagn og projektbeskrivelse forventes at ske i september 2019.

 

Vivild Lægehus

Region Midtjylland har i fællesskab med Norddjurs Kommune ansøgt om midler til opkøb og udbygning af Vivild Lægehus. Der er givet tilsagn til udbygning af Vivild Lægehus, men ikke til opkøb af Vivild Lægehus. Der er ansøgt om 3,1 mio. kr. og givet tilsagn om 1,4 mio. kr.

 

Kommunen har tilkendegivet, at de ikke har mulighed for at finde egenfinansiering til opkøbet på nuværende tidspunkt.

 

Den anslåede pris for Vivild Lægehus er 1,7 mio. kr. og bygger udelukkende på et foreløbigt prisforlangende fra de to ejere. Der pågår en dialog med lægerne om den endelige pris for huset i forhold til regionalt opkøb af det, men med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse. Den politiske behandling af tilsagn og projektbeskrivelse forventes at ske i september 2019.

 

Der er vedlagt reviderede projektbeskrivelser og budgetter for hvert projekt bortset fra Grenaa Sundhedshus samt Vivild Lægehus, hvor der er behov for en yderligere dialog mellem parterne med henblik på en konkretisering af det reviderede projekt og dermed behovet for egenfinansiering.

 

Tilskuds- og afslagsskrivelser samt reviderede projektbeskrivelser er vedlagt. Tilsagn om tilskud til projekter samt afslag på ansøgninger er yderligere uddybet i vedhæftede oversigt (oversigt-tilsagn og afslag på ansøgninger).


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at accept af tilskuddet samt revideret projektbeskrivelse til Center for Sundhed Holstebro godkendes,

 

at accept af tilskuddet samt revideret projektbeskrivelse til Samsø Sundheds- og Akuthus godkendes,

 

at accept af tilskuddet samt revideret projektbeskrivelse til Skive Sundhedshus godkendes,

 

at accept af tilskuddet til Skanderborg Sundhedshus godkendes, og

 

at accept af tilskuddet til digitale lægetilbud på Tunø og Endelave godkendes.

 

De tilstedeværende medlemmer af udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at accept af tilskuddet samt revideret projektbeskrivelse til Center for Sundhed Holstebro godkendes,

 

at accept af tilskuddet samt revideret projektbeskrivelse til Samsø Sundheds- og Akuthus godkendes,

 

at accept af tilskuddet samt revideret projektbeskrivelse til Skive Sundhedshus godkendes,

 

at accept af tilskuddet til Skanderborg Sundhedshus godkendes, og

 

at accept af tilskuddet til digitale lægetilbud på Tunø og Endelave godkendes.

 

Rasmus Foged, Christian Møller-Nielsen, Mikkel Rasmussen, Else Kayser og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-74-6-16

14. Søndersøparken Viborg: Oplæg til Helhedsplan

Resume

Regionsrådet igangsatte den 5. december 2017 udarbejdelse af en scenariebeskrivelse for en kommende helhedsplan for de regionale funktioner, der i dag er beliggende i Søndersøparken i Viborg. Der fremlægges nu rådgiverrapporter, der belyser de to tilbageværende scenarier. Det foreslås, at der bevilges 2 mio. kr. til at afdække en række usikkerheder og forudsætninger for at kunne øge sikkerhed omkring gennemførelse og økonomi i et nybygprojekt

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporterne "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken i Viborg" og "Resultat og forudsætninger - totaløkonomisk beregning" tages til efterretning,

 

at Koncernøkonomi, Byggeri og Ejendomme gives en bevilling på 2 mio. kr. til yderligere ekstern rådgivning i 2019 for at kunne belyse de usikkerheder, der fortsat tilbagestår omkring forudsætninger og økonomi, herunder belysning af de økonomiske konsekvenser ved at beholde de nuværende rammer i en længere periode,

 

at der gives rådighedsbeløb og bevilling jf. tabel 3, og

 

at regionsrådet primo 2020 i forbindelse med behandling af en ny Investeringsplan for Sundhedsområdet præsenteres for opdateret projektmateriale samt overblik over mulighederne for at anvise finansiering til projektet.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger nu to rapporter udarbejdet af eksterne rådgivere om Søndersøparken i Viborg. En fra arkitektfirmaet Friis & Moltke m.fl., der beskriver de fysiske muligheder og konsekvenser, og en fra ingeniørfirmaet COWI, der redegør for anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser af de samme to scenarier. Rapporterne er udarbejdet med henblik på at kunne træffe beslutninger i forhold til at sikre tidssvarende fysiske rammer for de regionale funktioner, der i dag har til huse i Søndersøparken, og for at sikre, at de investeringer, som er nødvendige at foretage i området, bliver foretaget på et velbelyst grundlag.

 

Analysearbejdets resultat

De færdige analyser af scenarie 1 og 2 beskrives i de vedlagte rapporter. Der fremgår overvejelser om mulighederne for at tilvejebringe tidssvarende fysiske rammer for funktionerne i Søndersøparken, beskrivelse af konsekvenser, risici, muligheder samt overslag på økonomien for de to scenarier.

 

Følgende hovedargumenter knyttes i rapporten til scenarierne:

 

1) Renovering af eksisterende bygningsmasse samt i mindre grad tilbygning og frasalg af overskydende arealer

I renoveringsscenariet bevares størstedelen af Regionspsykiatriens nuværende bygninger med de nuværende aktiviteter. Der hæfter sig to primære udfordringer til dette, henholdsvis i renoveringsfasen og i den efterfølgende driftsfase.

 

I renoveringsfasen vil den kliniske drift være udfordret; der er i scenariebeskrivelsen taget udgangspunkt i, at der løbende kan renoveres én etage ad gangen og derefter foretages rokader. Det betyder, at det vil tage 3-4 år at renovere højhuset, og at der i hele perioden skal drives behandling/sengeafdeling i etagerne over/under arbejdspladsen. Med erfaring fra det seneste renoveringsprojekt i Søndersøparken advarer Psykiatrien kraftigt mod dette scenarie og anbefaler derfor af behandlingsmæssige hensyn, at alle sengeafsnit midlertidigt genhuses andetsteds for at undgå øget anvendelse af tvang og/eller personaleflugt på grund af forringet arbejdsmiljø. Dette vurderes dog umuligt, da en komplet genhusning inklusiv retspsykiatri forventes tilnærmelsesvis at koste det samme som at bygge permanent. Såfremt scenariet gennemføres som beskrevet i oplægget, vil der være tale om en forholdsvis lang rokadeplan; projektet vil komme til at strække sig over ca. ti år, hvilket betyder, at det formentligt tidligst vil kunne være gennemført i 2030/2032, hvor højhuset vil have nået en alder på 70 år. Det vil udfordre både kvaliteten og driften i den mellemliggende periode.

 

Derudover vil en del af de udfordringer, som Psykiatrien oplever med driften i Søndersøparken i dag, ikke kunne udbedres i et renoveringsprojekt, hvor de nuværende bygninger bevares. Herunder særligt udfordringen ved ikke at kunne have sengeafdelinger på terrænniveau og dermed ikke kunne anvise mulighed for nem adgang til skærmede udearealer, som tilstræbes i moderne psykiatribyggeri og er et af de bærende designparametre i både psykiatrien i Skejby og Gødstrup. Placeringen af sengeafsnit i et højhus udfordrer således både mulighederne for tidssvarende patienttilbud, men også fleksibiliteten i størrelsen af de enkelte sengeafsnit og dermed muligheden for at effektivisere på bemandingssituationen.

 

2) Nybyggeri i Søndersøparken

I nybygscenariet foreslås det at udpege et byggefelt tættest muligt på Regionshospitalet Viborg, længst fra den nuværende psykiatrisengebygning. Både for at kunne opretholde aktiviteten i psykiatrien i byggeperioden og for på sigt at sikre den fysiske sammenhæng med regionshospitalet, som fra efteråret 2019 vil varetage den fælles akutmodtagelse i det nye akutbyggeri og dermed også akutmodtagelsen af psykiatriske patienter. For at kunne rømme byggefeltet er det nødvendigt at anvise en ny placering til de funktioner, som er beliggende her; primært ambulatorieaktiviteterne samt hospitalets logistikfunktion.

 

Der er i den vedlagte analyse vist to mulige placeringer af nybygningsprojektet:

- 2A med anvendelse af nabogrunden Ll. Sct. Mikkels Gade 4, "Klinikhusgrunden", og

- 2B uden anvendelse af Ll. Sct. Mikkels Gade 4.

 

For at kunne gennemføre nybygscenarierne vil der være behov for at erhverve en række mindre naboejendomme. Der har været foretaget indledende dialog med de berørte grundejere omkring køb. I forhold til Ll. Sct. Mikkels Gade 4 er der indledt en positiv dialog omkring et eventuelt mageskifte mellem denne grund og andre arealer i området, som er ejet af regionen. Et sådan mageskifte er med forbehold for kommunal godkendelse af et investorprojekt og en juridisk afklaring med ansøgning om dispensation til mageskifte/salg ved Ankestyrelsen.

 

Udover de fordele, det vil give at have et større areal at disponere en ny psykiatri på, vil det også være positivt for mulighederne for at etablere yderligere fysisk forbindelse mellem somatik og psykiatri, enten ved etablering af en lukket gangbro over Ll. Sct. Mikkels Gade eller via en ændret anvendelse af den eksisterende tunnel under Ll. Sct. Mikkels Gade. Dette vil have væsentlig betydning for det fremtidige samarbejde på tværs, herunder særligt i forhold til patienter med flere diagnoser samt for de psykiatriske patienter, som fremover vil benytte den fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Viborg. Tunnellen anvendes i dag kun til logistikformål, men dette vil blive udfordret, hvis en ekstern part ønsker at bebygge Klinikhusgrunden, da tunnellen passerer under grunden. Dette er ikke tinglyst. En blænding af tunnellen vil betyde, at Regionshospitalet ikke længere kan anvende den nuværende logistikløsning. Ligeledes vil et påtænkt højhusbyggeri på Klinikhusgrunden potentielt også kunne skabe gener for en ny psykiatri på grund af indkig og skygge - og for den indflyvningskorridor, der er planlagt i det tilfælde, at der på sigt etableres en helikopterlandingsplads på Regionshospitalet Viborg.

 

Der er i Friis & Moltkes rapport foretaget en kvalitativ bedømmelse af de to scenarier overfor hinanden. Renoveringsscenariet scorer i denne bedømmelse 13 point ud af 25 mulige, og nybygscenariet scorer 19 point ud af 25 mulige. Ergo vurderes den potentielle kvalitet af nybygscenariet væsentlig bedre end renoveringsscenariet. Renoveringsscenariet scorer særligt dårligt på parametrene "Funktionalitet" og "Landskab og byplan", hvor udfordringerne ved fortsat at have senge i "højhuset" bliver meget synlige; herunder de manglende muligheder for effektive og tidssvarende rammer og drift og den manglende mulighed for fleksibel adgang til udearealer.

 

Økonomiske betragtninger

COWI har på basis af erfaringstal både fra Region Midtjyllands allerede gennemførte projekter og fra andre danske projekter udført en række totaløkonomiske beregninger for at se på konsekvenserne ved de to scenarier. Et notat med en uddybning af de økonomiske betragtninger og en rapport fra COWI er vedlagt som bilag. Tallene skal ses som gode indikationer på, hvordan den endelige økonomi kan se ud, men de indeholder meget store usikkerheder og skal derfor også tages med visse forbehold.

 

Tabel 1 viser de samlede anlægsudgifter inkl. nettosalgsprovenu (salgsindtægter fratrukket udgifter til arealerhvervelse) samt en pulje til uforudseelige udgifter, risici m.m. på 30 %.

 

 

 

Som det ses, er der en forskel i de beregnede basisanlægsomkostninger på ca. 140 mio. kr. før fradrag af salgsindtægter og tillæg af 30 % risiko m.v. En væsentlig del af forskellen beror på, at det i nybygscenariet er nødvendigt at flytte Regionshospitalet Viborgs udgående logistik fra Søndersøparken til Toldbodgade, hvor den indgående logistik i dag også er placeret, for at logistikken kan fungere i byggeperioden. For at anvise et egnet byggefelt foreslås det at inddrage det område, hvor Regionshospitalets kapel m.m. i dag er beliggende, og i stedet opføre et nyt kapel m.m. på en alternativ placering. Der er indregnet økonomi til dette i ovenstående budget.

 

Der er ved beregning af driftsøkonomien i nybygscenariet anvendt samme effektiviseringsforudsætninger som ved øvrige nybyg-projekter i regionen, herunder psykiatri-projekterne i Skejby og Gødstrup. Det vil sige, at der er taget udgangspunkt i en effektivisering på 8 % af det samlede driftsbudget for psykiatrifunktionerne i Søndersøparken (klinisk samt teknisk drift, herunder også bygningsvedligehold). Ved renoveringsscenariet er der kun forudsat en effektivisering på 2 %, da der ikke kan forventes større optimeringer af den kliniske drift, når de eksisterende bygninger og dermed arbejdsgange for størsteparten bibeholdes. Forventningerne til effektiviseringspotentiale på Regionspsykiatriens drift ved gennemførelse af de to scenarier er således i beregningerne sat til årligt henholdsvis 3,9 mio. kr. ved renoveringsscenariet og op til 15,8 mio. kr. ved nybygscenariet.

 

Med dette udgangspunkt for psykiatriens driftsøkonomi resulterer det i følgende totaløkonomiske betragtninger, når der over en flerårig periode ses på alle udgifter i perioden - både til anlæg og drift. Den økonomiske effekt af de to scenarier kan dermed sammenlignes. Beregningsresultaterne fremgår af tabel 2:

 

 

Tabel 2 viser, at når den højere anlægspris for nybygscenariet sammenholdes med det tilsvarende større effektiviseringspotentiale, vil der beregnet over 20 år være en merudgift på ca. 100 mio. kr. ved at vælge et nybyggeri i stedet for at renovere de eksisterende bygninger. Betragtes totaløkonomien over en længere periode, vil der efter 45 år være lige store udgifter til begge scenarier. Herefter vil nybygscenariet blive billigere end renoveringsscenariet.

 

Den videre proces

Der er behov for at få afdækket en række usikkerheder og forudsætninger for at kunne øge sikkerhed omkring gennemførelse og økonomi i et nybygprojekt. Det foreslås derfor, at der afsættes en bevilling på 2,0 mio. kr. til yderligere rådgivning i 2019. Konkret vurderes det på nuværende tidspunkt, at følgende punkter bør yderligere belyses:

 

  • Psykiatriens kapacitetsbehov; er det korrekt at forudsætte den samme aktivitet i Regionspsykiatrien Midt som i dag, eller ser vi ind i et øget/ændret behov?
  • Placering af de aktiviteter, Regionshospitalet Viborg pt. har i Søndersøparken, både under og efter gennemførelse af et byggeprojekt.
  • Etablering af en samlet logistikfunktion for Regionshospitalet Viborg på Toldbodgade, og hvordan afledte effekter kan håndteres, herunder evt. driftsmæssige påvirkninger, forslag til ny placering af kapel etc.
  • Der er bevaringsværdige bygninger i området samt et areal, der tidligere har været kirkegård. Der er behov for at få endelig afklaring på de bebyggelsesmæssige muligheder i denne forbindelse, ligesom de nuværende planforhold vil skulle tilpasses projektet.
  • Oplæg til en funktionel drifts- og genhusningsplan for den periode, hvor et byggeprojekt vil stå på.
  • Endelig afklaring omkring mulighederne for arealerhvervelse.
  • Evt. jordbundsundersøgelse, undersøgelse af jordforurening m.v.

 

Med afklaring af ovenstående vurderes det, at der kan regnes mere præcist på et anlægsbudget, og at puljen til uforudseelige omkostninger derfor vil kunne reduceres fra de nuværende 30 %, som vurderes meget højt, når den foreløbige beregning er baseret på gennemførte projekter og konkrete erfaringstal inkl. uforudseelige omkostninger.

 

Der planlægges efter at kunne fremlægge et opdateret materiale sammen med udkast til ny Investeringsplan primo 2020, hvori der indgår mulighed for anvisning af finansiering til projektet.  

 

 

Med godkendelse af denne bevilling resterer der 8,119 mio. kr. på den centrale pulje til driftsanskaffelser.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporterne "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken i Viborg" og "Resultat og forudsætninger - totaløkonomisk beregning" tages til efterretning,

 

at Koncernøkonomi, Byggeri og Ejendomme gives en bevilling på 2 mio. kr. til yderligere ekstern rådgivning i 2019 for at kunne belyse de usikkerheder, der fortsat tilbagestår omkring forudsætninger og økonomi,

 

at der gives rådighedsbeløb og bevilling jf. tabel 3, og

 

at regionsrådet primo 2020 i forbindelse med behandling af en ny Investeringsplan for Sundhedsområdet præsenteres for opdateret projektmateriale samt overblik over mulighederne for at anvise finansiering til projektet.

 

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at rapporterne "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken i Viborg" og "Resultat og forudsætninger - totaløkonomisk beregning" tages til efterretning,

 

at Koncernøkonomi, Byggeri og Ejendomme gives en bevilling på 2 mio. kr. til yderligere ekstern rådgivning i 2019 for at kunne belyse de usikkerheder, der fortsat tilbagestår omkring forudsætninger og økonomi,

 

at der gives rådighedsbeløb og bevilling jf. tabel 3, og

 

at regionsrådet primo 2020 i forbindelse med behandling af en ny Investeringsplan for Sundhedsområdet præsenteres for opdateret projektmateriale samt overblik over mulighederne for at anvise finansiering til projektet.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

 

Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 5. december 2017 blev der givet en bevilling til udarbejdelse af helhedsplan for Søndersøparken.

På regionsrådsmødet den 30. maj 2018 blev det besluttet, at der arbejdes videre med yderligere konkretisering af de forskellige scenarier.

På regionsrådsmødet den 27. februar 2019 blev besluttet, at der ikke arbejdes videre med indplacering i eksisterende bygninger. Der arbejdes videre med følgende to scenarier:

  • Renovering af eksisterende bygningsmasse samt i mindre grad tilbygning og frasalg af overskydende arealer
  • Nybyggeri i Søndersøparken.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-29-07

15. Regionshospitalet Viborg: Bevilling til brugsvandsinstallation på grund af legionella

Resume

Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, har som følge af nedslidte brugsvandsinstallationer haft øget forekomst af bakterien legionella i brugsvand. Rørene er fra den tid, hvor højhuset, bygning 1, blev bygget først i 1980'erne. Hospitalet oplever ligeledes utætheder på installationen med vandskader til følge. Det foreslås, at der gives en bevilling på 5,5 mio. kr. til renovering af brugsvandsinstallationen på Regionshospitalet Viborg. 

Forretningsudvalget indstiller,

at der bevilges 5,5 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af brugsvandsinstallation på Regionshospitalet Viborg,

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes,

 

at udbudsformen er begrænset licitation uden prækvalifikation, og

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

  

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Viborg har konstateret fund af bakterien legionella, efter hospitalet har fået foretaget prøver af varmt brugsvand, hvor prøverne viser et alvorligt forhøjet niveau. Hospitalet har derfor taget initiativ til at sikre, at patienterne ikke udsættes for bakterien og iværksat en bekæmpelse med øget gennemskylning og varmebehandling af rørene. Eftersom legionella er en kendt problemstilling i større brugsvandsinstallationer, har hospitalet en normal bekæmpelse, som består i, at der ugentligt foretages en varmebehandling på alle installationer på Regionshospitalet Viborg. Den ekstra bekæmpelse, som blev iværksat, har desværre vist sig ikke at være tilstrækkelig effektiv i forhold til at reducere forekomsten af legionella. Det skyldes formentligt, at installation på Regionshospitalet Viborg er nedslidt, og der gennem årene har sat sig en belægning/hinde indvendigt i rørene, som bakterierne kan leve beskyttet i.

 

Højhuset er fra først i 1980’erne, hvorfor brugsvandsinstallationen er nedslidt. Hospitalet har eksempelvis flere gange oplevet utætheder på installationen med vandskader til følge. Der har tidligere været renoveret installationer på flere etager og nu udestår renovering af brugsvandsinstallationen på etage 2, 3, 5, 11, 12 og 13, som der i denne sag foreslås midler til.

 

Der findes to muligheder for at bekæmpe legionella. Det er enten en kemisk rensning eller direkte udskiftning.

 

Den kemiske rensning af rørene sker ved, at kemi sendes igennem rørene, som slår legionella-bakterien ihjel. En ulempe ved metoden er, at rørene risikerer at blive skadet, således at det øger antallet af vandskader. Derudover er metoden ikke langtidsholdbar, og der gives ikke garanti for virkning.

 

En direkte udskiftning af rørene er derimod afprøvet på Regionshospitalet Viborg, og metoden har virket ved de tidligere rørudskiftninger. Prisen for denne metode er 1,1 mio. kr. pr. sengeetage (etage 5, 11, 12 og 13), mens etage 2 og 3 koster henholdsvis 400.000 og 700.000 kr. I alt svarer det til 5,5 mio. kr. for udskiftning af de pågældende etager på Regionshospitalet Viborg. Det anbefales, at denne løsning vælges, eftersom metoden er langtidsholdbar, og der er garanti for, at legionellaproblematikken forsvinder.

 

Tidsperiode
Renoveringen vil starte 2. halvår 2019, hvor det forventes at 1. og 2. etage vil blive renoveret. De resterende etager renoveres i 2020.

 

Udbud af rådgivning
Der vil blive tilknyttet en rådgiver til den specifikke opgave ved indhentning af underhåndsbud eller eventuelt ved anvendelse af allerede indgåede rammeaftaler, hvis disse finder anvendelse til den konkrete opgave. Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern leverandør vil være under udbudsgrænserne i byggeregulativet.

 

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Regionshospitalet Viborg varetager selv udbudsopgaven for indhentning af priser på renoveringsopgaverne. Der udbydes i fagentrepriser som begrænset licitation uden prækvalifikation.

 

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn bliver så vidt muligt tænkt ind i projektet. Projektet vil primært omhandle udskiftning af rør. Der ændres ikke på arealudnyttelse eller inventar i de pågældende områder på hospitalet.

 

Økonomi

Det samlede projekt beløber sig til 5,5 mio. kr. I tabel 1 nedenfor er projektets budget oplistet.

 

I tabel 2 fremgår det, at anlægsudgiften er fordelt med 2 mio. kr. i 2019 og 3,5 mio. kr. i 2020.

 

I tabel 3 ses konsekvenserne for anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

 

Tabellen viser, at der gives en bevilling på 5,5 mio. kr. med et rådighedsbeløb i 2019 på 2 mio. kr. og et rådighedsbeløb i 2020 på 3,5 mio. kr. Tabellen viser samtidig, at rådighedsbeløbet i 2019 finansieres af rammebevilling til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i 2019, mens rådighedsbeløbet i 2020 finansieres af puljen til anlæg. Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 7 mio. kr. på rammebevilling til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i 2019.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 5,5 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af brugsvandsinstallation på Regionshospitalet Viborg,

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes,

 

at udbudsformen er begrænset licitation uden prækvalifikation, og

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at der bevilges 5,5 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af brugsvandsinstallation på Regionshospitalet Viborg,

 

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3 godkendes,

 

at udbudsformen er begrænset licitation uden prækvalifikation, og

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

16. Regionshospitalet Randers: Anlægsbevilling til ny sterilcentral

Resume

Regionshospitalet Randers skal som et led i Generalplanen bygge en ny sterilcentral. Der er på basis af et dispositionsforslag nu gennemført et totalentrepriseudbud, som i denne sag fremlægges til godkendelse sammen med indstilling om valg af totalentreprenør. Det samlede budget for projektet udgør 70,5 mio. kr., og det vil herudover være nødvendigt at igangsætte en række afledte tekniske projekter inden for et samlet budget på 5,7 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at dispositionsforslag for en ny sterilcentral på Regionshospitalet Randers godkendes,

 

at valg af totalentreprenør godkendes,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 67,3 mio. kr. til etablering af ny sterilcentral jf. dispositionsforslaget,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 5,7 mio. kr. til tekniske projekter i forbindelse med sterilcentralprojektet, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4.

  

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i juni 2018 en projekteringsbevilling til en ny sterilcentral på Regionshospitalet Randers. Der er på basis heraf blevet udarbejdet et dispositionsforslag og gennemført et totalentrepriseudbud. 

 

Formålet med at bygge en ny sterilcentral er at etablere tidssvarende faciliteter, der kapacitetsmæssigt også er rustet til at håndtere den forventede udvikling i de kommende år. Herudover er der behov for, at en ny sterilcentral lever op til gældende standarder på området, og at de nye fysiske rammer understøtter optimeret styring af instrumentflow, hensigtsmæssige arbejdsgange og et godt arbejdsmiljø. Herudover følger en række tekniske installationer, som er en forudsætning for Sterilcentralens funktion.

 

Udbud af Ny Sterilcentral

Sterilcentralen har været udbudt i totalentreprise med forudgående prækvalifikation. Efter prækvalifikation viste det sig, at kun et hold kunne prækvalificeres. Udbuddet blev ændret til et begrænset udbud og endte med blot to tilbudsgivere, der ønskede at afgive bud.

 

Nedenstående tabel 1 viser de tildelingskriterier, som totalentrepriseprojektet har været udbudt efter:

 

 

På basis heraf er det vurderet, at det mest fordelagtige tilbud er afgivet af Jorton A/S, som derfor har modtaget foreløbigt tilsagn om tildeling af opgaven, under forudsætning af regionsrådets godkendelse af denne sag.

 

Regionsrådet blev i juni 2018 oplyst om, at budgetskønnet for etableringen af Ny Sterilcentral beløb sig til ca. 55,0 mio. kr. Der blev i den forbindelse udmøntet 3,2 mio. kr. som projekteringsbevilling.

 

Budgettet er nu korrigeret på basis af det gennemførte totalentrepriseudbud, jf. nedenstående tabel 2:

 

 

Som ovenstående viser, er licitationsresultatet højere end tidligere forudsat. Der er på nuværende tidspunkt prioriteret 43,0 mio. kr. til projektet udover de 3,2 mio. kr., som allerede er bevilget. Herudover forventes det, at anlægsregnskabet for Akutmodtagelsen Fase 2 giver et mindreforbrug på ca. 12,0 mio. kr., som overføres til sterilcentralen, samlet er der således disponeret 58,2 mio. kr. til projektet.  

 

Det vurderes, at den begrænsede konkurrencesituation på projektet - med kun to bydende - er medvirkende årsag til, at det samlede tilbud er højere end det budget, som regionsrådet blev præsenteret for i juni 2018. Baggrunden for det lave antal bydende vurderes at være, at dette specialiserede marked for tiden ikke mangler opgaver. Som en yderligere fordyrende faktor er, at dårlige jordbundsforhold kræver en fundering, som er markant dyrere end først antaget. Den øgede omkostning til fundering på ca. 4,2 mio. kr. har først kunne beregnes efter gennemførelse af geotekniske undersøgelser af undergrunden.

 

Der har løbende i forhandlingerne med totalentreprenøren været drøftet besparelsesmuligheder for at nedjustere budgettet, men det vurderes ikke, at der kan skæres yderligere i projektet, uden at kvalitet og/eller funktionalitet påvirkes negativt.

 

Bevilling til tekniske installationer

Der er i Generalplanen afsat i alt 70 mio. kr. til opgradering af tekniske installationer og lignende. I forbindelse med etableringen af Sterilcentralen er der en række tekniske installationer, som naturligt skal udføres i forbindelse med anlægsprojektet. Bevillingen omfatter henholdsvis tekniske installationer til sterilcentralen og kommende projekter i Generalplanen:

 

  • Elforsyning og nød-elforsyning til sterilcentral og kommende Generalplansprojekter (til dette formål overtages generator fra Aarhus Universitetshospitals tidligere bygninger på Nørrebrogade).
  • Sammenkobling af varme- og køleforsyning med installationer i eksisterende bygning. Derved opnås forbedret drift og bedre forsyningssikkerhed. Samtidig kan der spares på energiforbruget, da overskudsvarmen fra køling af sterilcentralen udnyttes i nærliggende bygninger, ligesom overskudsvarme fra køling af andre bygninger kan udnyttes i Sterilcentralen.
  • Forsyning fra eksisterende anlæg for blødt vand og trykluft.
  • Digitalisering af tekniske installationer, der er nødvendige forudsætninger for kommende udbud af tekniske installationer i forbindelse med Generalplanen.

 

De tekniske installationer udgør i denne fase 5,7 mio. kr.

 

Tidsplan

Nedenstående tabel 3 viser oplæg til tidsplan for projektet. Der er endnu ikke modtaget betalings- og detailtidsplan fra totalentreprenøren, så den endelige udførelsestidsplan kan variere fra nedenstående.

 

 

Økonomi

Regionsrådet har tidligere godkendt en samlet ramme for Generalplanen på 745 mio. kr. Akutmodtagelsen Fase 2 er ikke finansieret via Generalplansrammen, og mindreforbruget herfra ligger derfor udenfor de 745 mio. kr. Akutprojektet er under afslutning, og det forventes, at der fremlægges anlægsregnskab til godkendelse for regionsrådet i indeværende år. Det foreslås derfor, at det samlede Sterilcentralprojekt på nuværende tidspunkt finansieres via den centrale anlægspulje, og at mindreforbruget fra Akutmodtagelsen Fase 2 ved aflæggelse af anlægsregnskab tilbageføres til anlægspuljen for at dække en del af nærværende anlægsbevilling til Sterilcentralen. Det tilbageførte mindreforbrug vil således være en forøgelse af budgetrammen for Generalplanen.

 

Nedenstående tabel 4 viser, at Regionshospitalet Randers ved godkendelsen af denne sag bevilges 67,3 mio. kr. til etablering af Ny Sterilcentral, samt 5,7 mio. kr. til tekniske installationer.

 

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der -12,9 mio. kr. på anlægspuljen i 2019. Som beskrevet ovenfor forudsættes der ved godkendelsen af denne bevilling, at mindreforbrug på anlægsprojektet Akutafdeling Fase 2 - forventeligt ca. 12 mio. kr. - i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab senere på året tilbageføres til anlægspuljen.

 

Totaløkonomi og Agenda 21

Sterilcentralen er udbudt i totalentreprise på baggrund af et udvidet dispositionsforslag. I forbindelse med den kommende projektering af byggeriet implementeres i størst muligt omfang løsninger, der optimerer energiforbruget, herunder genbrug af overskudsvarme fra Sterilcentralen. Regionens retningslinjer følges i projektet, og der tages i valg af materialer og maskiner hensyn til arbejdsmiljøet, ligesom der ved udskiftning af eksisterende apparatur vælges nyt med udgangspunkt i hensyn til arbejdsmiljø og miljø såvel som økonomi og funktionalitet. Der er i projektet indtænkt automatisering ind i det omfang, det er muligt.

 

Hele anlægsprojektet er, som en del af Generalplanen, forberedt til den fremtidige nødvendige kapacitet. 

 

Sociale Klausuler

Regionshospitalet Randers følger regionens retningslinjer vedrørende sociale klausuler.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at dispositionsforslag for en ny sterilcentral på Regionshospitalet Randers godkendes,

 

at valg af totalentreprenør godkendes,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 67,3 mio. kr. til etablering af ny sterilcentral jf. dispositionsforslaget,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 5,7 mio. kr. til tekniske projekter i forbindelse med sterilcentralprojektet, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at dispositionsforslag for en ny sterilcentral på Regionshospitalet Randers godkendes,

 

at valg af totalentreprenør godkendes,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 67,3 mio. kr. til etablering af ny sterilcentral jf. dispositionsforslaget,

 

at Regionshospitalet Randers gives en anlægsbevilling på 5,7 mio. kr. til tekniske projekter i forbindelse med sterilcentralprojektet, og

 

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den 27. april 2016 og 28. september samme år tildelte regionsrådet hospitalet i alt 1 mio. kr. til rådgivning og skitseprojekt for ombygning og renovering af sterilcentral.  

Den 31. maj 2017 tildelte regionsrådet 26,55 mio. kr. til gennemførelse af ombygning og renovering.

Den 20. marts 2018 godkendte regionsrådet en annullering af det hidtidige projekt.

Den 27. juni 2018 godkendte regionsrådet en ny projekteringsbevilling på 3,2 mio. kr. til projektering af ny sterilcentral. Den tidligere bevilling til gennemførsel af ombygning blev her tilbageført

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-764-07

17. Hospitalsenheden Vest: Etablering og finansiering af en minicyklotron (vandgenerator)

Resume

Det foreslås, at der investeres 18,3 mio. kr. i at etablere en minicyklotron (vandgenerator) på Hospitalsenheden Vest. Der vil blive en årlig netto driftsbesparelse på 2,4 mio. kr., og investeringen vil dermed have tjent sig hjem efter ca. otte år. Det foreslås, at der bevilges en leasingramme til Hospitalsenheden Vest på 13,5 mio. kr., og at restbeløbet på 4,8 mio. kr. finansieres via en opsparing til apparatur og en omprioritering af apparaturbevilling. Minicyklotronen skal bruges i forbindelse med PET-skanning af hjertepatienter.

Forretningsudvalget indstiller,

at Hospitalsenheden Vest bevilges en leasingramme på max. 13,5 mio. kr. til at afholde udgifter forbundet med anskaffelse af en vandgenerator,

 

at øvrige udgifter til projektet, ca. 4,8 mio. kr., afholdes af Hospitalsenheden Vest,

 

at den årlige besparelse på 2,4 mio. kr. flyttes fra puljen "Refusion af hospitalernes medicinforbrug" til "Pulje til korrektioner," hvorfra leasingydelserne finansieres,

 

at der gives en årlig driftsbevilling til Hospitalsenheden Vest på 1,1 mio. kr. (helårseffekt) fra puljen "Refusion af hospitalernes medicinforbrug," når vandgeneratoren sættes i drift,

 

at udstyrsentreprisen udbydes efter gældende EU-regler,

 

at øvrige rådgivnings- og anlægsydelser tildeles via de optioner, som er indeholdt i DNV-Gødstrup-projektets eksisterende aftaler, og

 

at regionsrådets godkendelse af ovenstående indstillinger gives under forudsætning af, at Sundhedsstyrelsen godkender, at der etableres en vandgenerator på Hospitalsenheden Vest.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hospitalsenheden Vest søger om finansiering til etablering af en minicyklotron (vandgenerator) som en del af byggeriet af forsknings- og udviklingscentret Nido. Minicyklotronen er selvafskærmet, hvilket betyder, at den kan installeres i et forholdsvist lille "standardrum" i stedet for i en dyr og kompliceret bunkerbygning. Ved at etablere minicyklotronen vil regionen spare udgifter til hospitalsmedicin.

 

I forbindelse med PET-skanning af hjertepatienter anvendes i dag en dyr injektion af det radioaktive sporstof Rubidium. En vandgenerator giver mulighed for i stedet at benytte radioaktivt vand til undersøgelse af hjertets blodforsyning. Dermed falder medicinudgiften bort. En vandgenerator vil også give hospitalsenheden nye muligheder for at forske, blandt andet inden for kræftområdet.

 

Sagen var første gang dagsordensat på møde i hospitalsudvalget den 1. april 2019, hvor udvalget udsatte sagen med henblik på yderligere belysning. Baggrunden var, at administrationen har bedt Sundhedsstyrelsen om at bekræfte, at etableringen af en minicyklotron/vandgenerator på Hospitalsenheden Vest er i overensstemmelse med specialeplanen. Administrationen afventer fortsat svar fra Sundhedsstyrelsen. Hospitalsenheden Vest har brug for en snarlig afklaring i sagen, da dette er nødvendigt i forhold til planlægningen af byggeriet, herunder indpasning af vandgeneratoren i de fysiske rammer. Af samme årsag er sagen undtagelsesvis ikke blevet behandlet på endnu et møde i hospitalsudvalget. Planlægningen og etableringen af vandgeneratoren foregår som en del af NIDO-projektet. I den forbindelse bemærkes, at planlægningen er sat i gang og de indledende byggeaktiviteter igangsat, da vandgeneratoren skal tænkes ind i den radiofarmaceutiske funktion og dermed har betydning for fraflytningen fra Regionshospitalet Herning. Etableringen af faciliteter til vandgeneratoren vil blive stoppet i fald, Sundhedsstyrelsen ikke giver en positiv tilbagemelding. Det foreslås, at en godkendelse af indstillingerne i sagen sker under forudsætning af, at Sundhedsstyrelsen giver en positiv tilbagemelding i sagen.

 

 

De samlede etableringsomkostninger er 18,3 mio. kr., som det fremgår af tabel 1 herunder.

 

Tabel 1.

 

Som følge af en opsparing til indkøb af apparatur og omprioritering af apparaturbevilling har Hospitalsenheden Vest 4,8 mio. kr. til etableringen. Hospitalsenheden Vest søger dermed om 13,5 mio. kr. i engangsbevilling til at etablere vandgeneratoren.

Det foreslås, at Hospitalsenheden Vest bevilges en leasingramme på max. 13,5 mio. kr. til at afholde udgifter forbundet med anskaffelse af en vandgenerator.

 

I den samlede etableringsudgift indgår selve vandgeneratoren og tilhørende udstyr og teknik, der skal implementeres i byggefasen. Der indgår også udgifter til nogle bygningsændringer, som er afledt af etableringen. Der er således apparatur, installationer og inventar, som bygningen skal "formes" omkring, og som nødvendigvis skal installeres undervejs i byggeprocessen. Derudover indgår forskellige driftsudgifter, blandt andet til service, el og personale. Ud fra en samlet betragtning, dvs. hvor Hospitalsenheden Vests egne midler indgår, vil investeringen være tjent hjem efter ca. otte år. Hospitalsenheden Vest har udarbejdet en businesscase, der mere detaljeret gennemgår økonomien. Denne er vedlagt.

 

Regionens pulje til refusion af hospitalsmedicin finansierer i dag sporstoffet Rubidium, og regionen køber dette af en ekstern leverandør uden for regionen. Sporstoffet anvendes af Nuklearmedicinsk Afdeling på Hospitalsenheden Vest i forbindelse med PET-skanninger. Udgiften til sporstoffet var 3,1 mio. kr. i 2018. Det vurderes, at udgiften bliver 3,5 mio. kr. i 2019. Hertil kommer udgifter til drift, service og kvalitetskontrol. Den samlede udgift til sporstoffet Rubidium, og driften heraf vil blive 4,2 mio. kr. i 2019. Ved etablering af en vandgenerator bliver der ikke fremover brug for at købe sporstoffet udefra. Udgiften falder bort i 2020 og årene frem, hvis der etableres en vandgenerator.

 

  • Driften af minicyklotronen vil koste 1,8 mio. kr. pr. år (løn, service, eludgifter mv.). Omvendt bortfalder udgiften til Rubidium på 3,5 mio. kr. årligt. Besparelsen på Rubidium vil ske på puljen til refusion af hospitalsmedicin. Det foreslås, at samme pulje finansierer den øgede udgift til driften af minicyklotronen på 1,1 mio. kr. Der bliver således en årlig besparelse på 2,4 mio. kr., når minicyklotronen er etableret og i drift.

 

Med en årlig netto driftsbesparelse 2,4 mio. kr. vil investeringen på 18,3 mio. kr. som før nævnt være tjent hjem efter ca. otte år.

 

Jf. nedenstående tabel 2 flyttes besparelsen på 2,4 mio. kr. årligt fra puljen "Refusion af hospitalernes medicinforbrug" til "Pulje til korrektioner."

 

  

I forbindelse med budget 2020 vil midlerne indgå i finansieringen af leasingydelserne, der er forbundet med anskaffelsen af apparaturet.

 

Regionsrådsformanden indstillede,

at Hospitalsenheden Vest bevilges en leasingramme på max. 13,5 mio. kr. til at afholde udgifter forbundet med anskaffelse af en vandgenerator,

 

at øvrige udgifter til projektet, ca. 4,8 mio. kr., afholdes af Hospitalsenheden Vest,

 

at den årlige besparelse på 2,4 mio. kr. flyttes fra puljen "Refusion af hospitalernes medicinforbrug" til "Pulje til korrektioner," hvorfra leasingydelserne finansieres,

 

at der gives en årlig driftsbevilling til Hospitalsenheden Vest på 1,1 mio. kr. (helårseffekt) fra puljen "Refusion af hospitalernes medicinforbrug," når vandgeneratoren sættes i drift,

 

at udstyrsentreprisen udbydes efter gældende EU-regler,

 

at øvrige rådgivnings- og anlægsydelser tildeles via de optioner, som er indeholdt i DNV-Gødstrupprojektets eksisterende aftaler, og

 

at regionsrådets godkendelse af ovenstående indstillinger gives under forudsætning af, at Sundhedsstyrelsen godkender, at der etableres en vandgenerator på Hospitalsenheden Vest.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget. Det blev desuden vedtaget, at regionsrådet, såfremt Sundhedsstyrelsen godkender etableringen af en vandgenerator på Hospitalsenheden Vest, vil se positivt på en ansøgning om etablering af en vandgenerator på Hospitalsenhed Midt.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

18. DNV-Gødstrup: Godkendelse af arealfordeling mellem Region Midtjylland og Herning Kommune

Resume

I forbindelse med færdiggørelsen af vejanlæg omkring DNV-Gødstrup er der brug for at gennemføre matrikulære tilpasninger mellem Region Midtjylland og Herning Kommune.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til arealfordeling mellem Region Midtjylland og Herning Kommune til etablering af kommunale vejanlæg og friarealer omkring hospitalet godkendes,

 

at Herning Kommune overtager et areal på 30.867 kvadratmeter fra Region Midtjylland, og

 

at den forventede indtægt tilfalder kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrups anlægsbevilling til projektorganisation.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet behandlede i 2014 en sag omkring tilpasning af arealerne omkring DNV-Gødstrup. Det skete i forbindelse med etablering af vejanlæg på selve hospitalsgrunden og i forhold til at sikre de trafikale forhold udenfor hospitalsgrunden. På daværende møde godkendte regionsrådet en foreløbig skitse over arealfordelingen mellem Herning Kommune og Region Midtjylland.

 

I forbindelse med færdiggørelsen af vejanlæg omkring DNV-Gødstrup er der brug for at gennemføre matrikulære tilpasninger mellem Region Midtjylland og Herning Kommune.

 

Vejanlægget er nu så langt fremskredent, at den endelige fordeling af arealerne kan fastlægges. Landinspektøren har opgjort arealerne, som det fremgår af vedlagte bilag. De gule områder overgår fra Region Midtjylland til Herning Kommune, mens de røde områder overgår til Region Midtjylland som friarealer omkring DNV-Gødstrup.

 

Salgsprisen på jorden er tidligere vedtaget af regionsrådet til en markedspris svarende til 14,00 kr. pr. kvadratmeter. Det skete ultimo 2014 på baggrund af Finanstilsynets dengang seneste værdiansættelse af landbrugsjord i Midtjylland.

 

Differencen mellem det Region Midtjylland skal afgive og overtage er opmålt til 30.867 kvadratmeter, hvilket giver en indtægt på 432.138 kr. til Region Midtjylland. Indtægten overføres til kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrups anlægsbevilling til projektorganisation, som det blev aftalt på mødet i regionsrådet den 17. december 2014.

 

Sagen behandles politisk i Herning Kommune sideløbende.  


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til arealfordeling mellem Region Midtjylland og Herning Kommune til etablering af kommunale vejanlæg og friarealer omkring hospitalet godkendes,

 

at Herning Kommune overtager et areal på 30.867 kvadratmeter fra Region Midtjylland, og

 

at den forventede indtægt tilfalder kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrups anlægsbevilling til projektorganisation.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til arealfordeling mellem Region Midtjylland og Herning Kommune til etablering af kommunale vejanlæg og friarealer omkring hospitalet godkendes,

 

at Herning Kommune overtager et areal på 30.867 kvadratmeter fra Region Midtjylland, og

 

at den forventede indtægt tilfalder kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrups anlægsbevilling til projektorganisation.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet behandlede den 17. december 2014 en sag omkring tilpasning af arealerne omkring DNV-Gødstrup, hvor salgsprisen på jorden blev fastsat til 14,00 kr. pr. kvadratmeter på baggrund af Finanstilsynets dengang seneste værdiansættelse af landbrugsjord i Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-264-10

19. DNV-Gødstrup: Godkendelse af budgetjustering vedrørende fællesfaciliteter for Skurby

Resume

En del af kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup omhandler fællesfaciliteter til Skurby, herunder alle aktiviteter omkring drift af byggepladsen. Byggepladsdriften er forlænget i forhold til de oprindelige tidsplaner for projektet, og der er behov for at tilføre midler til opgaven i 2019. Med denne sag indstilles det derfor, at der tilføres 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) til drift af byggepladsen ved DNV-Gødstrup i 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at bevillingen på 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) til delprojekt 1B Fællesfaciliteter til Skurby godkendes, og

 

at rådighedsbeløb jf. tabel 1 godkendes.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

En del af kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup omhandler fællesfaciliteter til Skurby. Delpojektet "1B Fællesfaciliteter til Skurby" omfatter alle aktiviteter omkring drift af byggepladsen ved DNV-Gødstrup, herunder pavillionfaciliteter til entreprenører og rådgivere, faciliteter som toilet, bad og omklædning, faciliteter til håndtering af leverancer, renovation, receptionsfunktion, vagtfunktion samt vinterberedskab.

 

I 2013 bevilgede regionsrådet 58,3 mio. kr. (indeks 88,8) til driften af byggepladsen i perioden 2014-2018. Herudover er der i 2018 bevilget et beløb på 20,5 mio. kr. (indeks 88,8) til anlægsposten "vinterforanstaltninger" (som oprindeligt var indeholdt som delprojekt 1C), som samtidig blev lagt sammen med delprojekt 1B.

 

De oprindelige tidsplaner for projektet er blevet ændret, hvilket har betydet en forlængelse af perioden med byggepladsdrift. Forlængelsen af byggepladsdriften medfører, at udgiften til driften af byggepladsen stiger, da der ikke i den oprindelige bevillingsansøgning var taget højde for udgifter til byggepladsdrift i 2019. Det foreslås derfor, at delprojekt 1B tilføres 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) fra projektets pulje til uforudsete udgifter til driften af byggepladsen i 2019. Der vil senere blive taget stilling til håndtering af evt. udgifter til byggepladsdrift i 2020.

 

I nedenstående tabel 1 fremgår bevillingsændringer og afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 1 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.

 

 

Puljen til DNV-Gødstrup projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup  herefter i årene 2019-2023:

 

 

Puljen til DNV-projektet er korrigeret med rammerne af Økonomiaftalen for 2019. Rammen har været mindre end de udgiftsniveauer, som projekterne tidligere har fået godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet, hvorfor puljen i 2019 er negativ. Den mindre ramme i 2019 får ikke følger for den planlagte byggetakt i 2019. Muligheden for tilpasning af udgiftsprofil og finansiering vil blive vurderet løbende.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at bevillingen på 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) til delprojekt 1B Fællesfaciliteter til Skurby godkendes, og

 

at rådighedsbeløb jf. tabel 1 godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at bevillingen på 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) til delprojekt 1B Fællesfaciliteter til Skurby godkendes, og

 

at rådighedsbeløb jf. tabel 1 godkendes.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede den 25. september 2013 58,3 mio. kr. (indeks 88,8) til driften af byggepladsen i perioden 2014-2018. 

 

Regionsrådet bevilgede den 28. februar 2018 20,5 mio. kr. (indeks 88,8) til anlægsposten "vinterforanstaltninger" (som oprindeligt var indeholdt som delprojekt 1C) som samtidig blev lagt sammen med delprojekt 1B.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-240-17

20. Godkendelse af Projektforslag til IT-Driftscentre i Gødstrup

Resume

Regionsrådet besluttede i maj 2018, at der skal etableres to nye regionalt dækkende IT-driftscentre ved Regionshospitalet Gødstrup som erstatning for de nuværende anlæg. De nye IT-driftscentre skal erstatte regionens eksisterende fire IT-driftscentre, som vurderes teknologisk og energimæssigt forældede. Herudover er et af de eksisterende centre placeret på Regionshospitalet Holstebro, som planlægges fraflyttet i 2020.

 

Regionsrådet har tidligere givet bevilling på sammenlagt 6,2 mio. kr. til projektering og totalrådgivning. Projektforslaget fremlægges nu til godkendelse sammen med indstilling om en anlægsbevilling på 47,1 mio. kr. (indeks 104,0) til gennemførelse af projektet. Projektet har dermed en samlet anlægsramme på 53,3 mio. kr. (indeks 104,0).

Forretningsudvalget indstiller,

at projektforslag for etablering af to IT-driftscentre ved Regionshospitalet Gødstrup godkendes,

 

at udbudsstrategien for IT-driftscentrene godkendes,

 

at IT-afdelingen gives en anlægsbevilling på 47,1 mio. kr. (indeks 104,0) til gennemførelse af projektet

 

at rådighedsbeløb afsættes og finansieres jf. tabel 2, og

 

at besparelsen på driftsudgifter på i alt. ca. 4.900.000. kr. pr. år vil blive prioriteret på ny i forbindelse med kommende års budgetlægning

  

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i maj 2018, at der skal etableres to nye IT-driftscentre ved Regionshospitalet Gødstrup som erstatning for de eksisterende anlæg. Der er nu udarbejdet projektforslag, og anlægsprojektet er klar til at blive udbudt.

 

Overslagsprisen for etablering af de to IT-driftscentre på Regionshospitalet Gødstrup udgør i alt 53,3 mio. kr. (indeks 104,0), hvoraf 6,2 mio. kr. allerede er bevilget til rådgivning og udarbejdelse af projektmateriale. De resterende midler er prioriteret i Investeringsplanen.

 

Projekteringsbevillingen blev anvendt til at gennemføre et EU-udbud for totalrådgivningsopgaven samt antage rådgiver. Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S blev valgt som totalrådgiver.

 

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S har nu udarbejdet vedhæftede projektforslag, og det indstilles med denne sag, at dette godkendes.

 

Projektet

De to nye IT-driftcentre placeres fjernt fra hinanden på hospitalsgrunden for at opnå en tilfredsstillende sikkerhedsafstand mellem dem, da de skal kunne supplere hinanden i tilfælde af nedbrud, brand eller lignende, så regionens data ikke bliver påvirket. De to centre er i princippet ens og adskiller sig kun ved deres placering på grunden.

 

Projektet har en samlet anlægsramme på 53,3 mio. kr. (indeks 104,0), hvoraf de 42,6 mio. kr. udgør selve byggeprojektet. Hertil kommer 10,7 mio. kr. (indeks 104,0) til øvrige omkostninger, herunder rådgiverhonorar, byggetilladelse, myndighedsbehandling, fiber og infrastruktur m.m. Nedenstående tabel 1 sammenfatter de overordnede budgetposter jf. projektforslaget, og viser derudover også omregningen til gældende indeks 104,8, samt det resterende finansieringsbehov, når projekteringsbevillingen fra 2018 er indregnet.

 

På nuværende projektstadie anslås det, at de nye datacentre vil kunne medføre en besparelse på driftsudgifterne på i alt ca. 4.900.000 kr. pr. år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid for Regionshospitalet Gødstrup på 10,9 år.

 

Ovenstående besparelse er beregnet ud fra de faktiske udgifter til energiforbrug, driftsudgift til teknisk drift og vedligehold i de eksisterende centre, der er på hospitalerne samt leje af datacenter ved ekstern leverandør (TDC) i forhold til beregnede driftsudgifter ved etablering af nye centre. Beregningerne skal dog kvalificeres yderligere. Det er IT, som afholder omkostningen i dag og hermed også realiserer besparelsen. Besparelserne består bl.a. i bortfald af lejeomkostninger til eksternt datacenter på Olof Palmes Alle og betydelige besparelser på strøm i forbindelse med etablering af nye energieffektive datacentre.

 

 

Projektforslaget inkl. illustrationer er bilag til dette dagsordenspunkt.

 

Udbud

Det foreslås at bygge- og anlægsarbejderne udbydes i EU-udbud efter udbudsloven, som et begrænset udbud med prækvalifikation, i en kombination af storentreprise og fagentrepriser. Råhus planlægges udbudt i storentreprise, el og køl udbydes i fagentrepriser. Tildeling for råhusentreprisen er laveste pris.

 

Tildeling af kontrakten for fagentrepriserne foreslås som økonomisk mest fordelagtige tilbud, med følgende kriterier og vægtning:

 

 

Det vurderes, at der er behov for at fokusere på en teknisk god løsning for fagentrepriserne, og pris-kriteriet er derfor vægtet lidt lavere end sædvanligt for at kunne tillade større vægt til de kvalitative kriterier.

 

Sociale Klausuler

Projektet følger regionens retningslinjer vedrørende sociale klausuler.

 

Totaløkonomi og Agenda 21

Det er energi- og driftsøkonomisk en fordel at etablere nye og mere tidssvarende datacentre, da de eksisterende datacentre er teknologisk og energimæssigt forældede. Byggeriet opføres i bygningsklasse 2020. Man ønsker at udnytte overskudsvarmen fra IT-datacentrene til opvarmning af kontorpladser i datacentrene. En omsætning af denne varme afklares nærmere i hovedprojektet.

 

Økonomi

Nedenstående tabel 3 viser, at IT-afdelingen ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt bevilges 47,51 mio. kr. (indeks 104,8) til afholdelse af udgifter ved etablering af to regionale IT-driftscentre på Gødstrup-matriklen.

 

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der -12,9 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2019.

 

Tidsplan

IT-driftscentrene forventes klar til ibrugtagning i slutningen af 2020.

 

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektforslag for etablering af to IT-driftscentre ved Regionshospitalet Gødstrup godkendes,

 

at udbudsstrategien for IT-driftscentrene godkendes,

 

at IT-afdelingen gives en anlægsbevilling på 47,1 mio. kr. (indeks 104,0) til gennemførelse af projektet, og

 

at rådighedsbeløb afsættes og finansieres jf. tabel 2.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at projektforslag for etablering af to IT-driftscentre ved Regionshospitalet Gødstrup godkendes,

 

at udbudsstrategien for IT-driftscentrene godkendes,

 

at IT-afdelingen gives en anlægsbevilling på 47,1 mio. kr. (indeks 104,0) til gennemførelse af projektet

 

at rådighedsbeløb afsættes og finansieres jf. tabel 2, og

 

at besparelsen på driftsudgifter på i alt. ca. 4.900.000. kr. pr. år vil blive prioriteret på ny i forbindelse med kommende års budgetlægning

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet gav den 24. april 2019 en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. (indeks 104,4) til opførelsen af to datacentre og en tilladelse til, at projektering fortsættes sideløbende med den politiske behandling af projektforslaget.

 

Regionsrådet godkendte den 30. maj 2018 en projekteringsbevilling på 3,0 mio. kr. (indeks 104,0) til IT-driftscentre i Gødstrup.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

21. Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af donation til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse i Forum samt udskillelse af bevilling til Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur m.v.

Resume

Forum bliver en markant bygning midt i Aarhus Universitetshospital og vil være et fremtidigt vartegn, der fungerer som én af hospitalets hovedindgange. Forum indeholder bl.a. rum til kirke, tro og fordybelse. I forhold til kunstnerisk udformning af de tre rum tilbyder Salling Fondene en donation på 8,2 mio. kr. Rum til tro og fordybelse omfatter et refleksionsrum og et stillerum. Endvidere foreslås det, at Novo Nordisk Fondens puljer på 86,5 mio. kr. til apparatur m.v. i Forum udskilles til egen bevilling.

Forretningsudvalget indstiller,

at donationen fra Salling Fondene på 8,2 mio. kr. (indeks 104,8) til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse i Forum godkendes,

 

at udskillelse af Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur, inventar og bygninger på 86,5 mio. kr. (indeks 104,8) i en særskilt bevilling godkendes,

 

at udgiftsbevillingen "DNU projektering Steno Diabetes Center" omdøbes til "Forum byggeri", og

 

at de bevillingsmæssige ændringer i tabel 1 som følge af ovenstående godkendes. Udgiftsbevillingerne og indtægtsbevillingen vedrørende donationen er betinget af efterfølgende modtagelse af accept fra Salling Fondene om overdragelse af donationen fra Folkekirken til byggeprojektet for Forum.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Forum bliver en centralt placeret bygning på Aarhus Universitetshospital. Forum indeholder bl.a. arealer til forskning, patienthotel, Steno Diabetes Center Aarhus og rum til kirke, tro og fordybelse. Forum opføres i samarbejde med og finansiering fra Aarhus Universitets Forskningsfond, Novo Nordisk Fonden, Folkekirken, Kvalitetsfonden og Region Midtjylland.

 

Det foreslås, at regionsrådet godkender en donation på 8,2 mio. kr. til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af tre rum til kirke, tro og fordybelse. Endvidere foreslås det, at der oprettes en særskilt bevilling til apparatur m.v. i Steno Diabetes Center Aarhus, som også er en del af Forum.

 

Donation til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse

Forum-projektet er i planlægningsfasen. Forum kommer til at fungere som Aarhus Universitetshospitals hovedindgang A, og rum til kirke, tro og fordybelse placeres i et område i hovedindgangen. Med rummene skabes plads og mulighed for tro, omsorg, fordybelse og refleksion for alle patienter, pårørende og personale på hospitalet.

 

Kirkerummet indrettes med referencer til traditionelle kirkerum med alter og døbefont. Her er der plads til bøn og andagter. Hospitalspræsterne forventes også at afholde gudstjenester i rummet. Stillerummet retter sig mod troende fra forskellige ikke-kirkelige religioner og kulturer og indrettes uden religiøse referencer. Refleksionsrummet er til ikke-troende, som har behov for rum til refleksion og fordybelse.

 

Regionsrådet har tidligere godkendt en donation fra Folkekirken på 5,3 mio. kr. i 2018-priser til medfinansiering af kirkerummet og til et Videnscenter for eksistentiel og åndelig omsorg. I samme forbindelse blev regionsrådet orienteret om, at der ville blive søgt fondsfinansiering til en kunstnerisk bearbejdning af rummene til kirke, tro og fordybelse.

 

Folkekirken har gennemført en kunstkonkurrence omfattende alle tre rum, og vinderen blev Ingvar Cronhammer med et unikt kunstprojekt, hvor den kunstneriske helhedsbearbejdning tager afsæt i tre klare greb: Vand, indirekte belysning og hvide overflader.

 

Folkekirken ved Skejby-Lisbjerg Sognes Menighedsråd og Aarhus Universitetshospital modtog i maj 2018 en donation på 8,2 mio. kr. fra Salling Fondene til realisering af Ingvar Cronhammers kunstprojekt. Donationen omfatter udgifter til kunstnerisk udsmykning til de tre rum, udførelse af kunstopgaven, kunstnerhonorar, rådgivning og tilkøb af særlige specialdesignede stole udført af Ingvar Cronhammer.

 

Efter modtagelse af donationen ønsker Folkekirken, at administration af donationen overgår til byggeprojektet for Forum, ved bygherre Projektafdelingen for Aarhus Universitetshospital. Den formelle accept fra Salling Fondene om overdragelse af administration af donationen er endnu ikke modtaget. Udgiftsbevillingerne og indtægtsbevillingen vedrørende donationen er betinget af efterfølgende modtagelse af denne accept.

 

Aarhus Universitetshospital og Folkekirken indgår en samarbejds- og driftsaftale samt kunstaftale med Ingvar Cronhammer. Af aftaledokumenterne fremgår, at byggeprojektet for Forum, ved bygherre Projektafdelingen for Aarhus Universitetshospital administrerer donationen under forudsætning af, at Folkekirken overholder de opstillede budgetposter og forpligter sig til ved overskridelse at finde besparelser eller bidrage yderligere til projektet, så økonomien til enhver tid overholdes.

 

Udførelsen af selve kunstværket udgør 4,5 mio. kr. og vil blive en integreret del af byggeriet. Derfor er det hensigtsmæssigt at forhøje bevillingen til byggeriet med beløbet. Den resterende del af donationen til kunstnerhonorar m.v. udgør 3,7 mio. kr. Denne del har de øvrige parter i projektet ikke andel i, og den foreslås derfor håndteret i en særskilt bevilling.

 

Ændring af navn på bevilling

Endvidere foreslås bevillingen til udgifter relateret til byggeri af Forum omdøbt til det mere sigende navn: "Forum byggeri".

 

Udskillelse af Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur m.v.

Ved regionsrådets behandling af byggeprogram og bevillinger til Forum blev der godkendt en samlet bevilling til byggeriet. I bevillingen indgår en række puljer til apparatur, inventar og bygninger, som først kan anvendes efter godkendelse fra Novo Nordisk Fonden.

 

Da puljerne alene kan anvendes efter godkendelse hos Novo Nordisk Fonden, vil styringen og opfølgningen på anvendelsen af disse puljer være mere sikker og enkel, hvis de bevillingsmæssigt adskilles fra byggeudgifterne til Forum, som finansieres i fællesskab mellem Novo Nordisk Fonden, Folkekirken, Aarhus Universitets Forskningsfond og Region Midtjylland.

 

Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel 1 fremgår bevilling og finansiering:

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at donationen fra Salling Fondene på 8,2 mio. kr. (indeks 104,8) til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse i Forum godkendes,

 

at udskillelse af Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur, inventar og bygninger på 86,5 mio. kr. (indeks 104,8) i en særskilt bevilling godkendes,

 

at udgiftsbevillingen "DNU projektering Steno Diabetes Center" omdøbes til "Forum byggeri", og

 

at de bevillingsmæssige ændringer i tabel 1 som følge af ovenstående godkendes. Udgiftsbevillingerne og indtægtsbevillingen vedrørende donationen er betinget af efterfølgende modtagelse af accept fra Salling Fondene om overdragelse af donationen fra Folkekirken til byggeprojektet for Forum.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at donationen fra Salling Fondene på 8,2 mio. kr. (indeks 104,8) til kunstnerisk og arkitektonisk udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse i Forum godkendes,

 

at udskillelse af Novo Nordisk Fondens puljer til apparatur, inventar og bygninger på 86,5 mio. kr. (indeks 104,8) i en særskilt bevilling godkendes,

 

at udgiftsbevillingen "DNU projektering Steno Diabetes Center" omdøbes til "Forum byggeri", og

 

at de bevillingsmæssige ændringer i tabel 1 som følge af ovenstående godkendes. Udgiftsbevillingerne og indtægtsbevillingen vedrørende donationen er betinget af efterfølgende modtagelse af accept fra Salling Fondene om overdragelse af donationen fra Folkekirken til byggeprojektet for Forum.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 byggeprogram og bevillinger vedrørende Forum, herunder godkendte regionsrådet blandt andet en donation fra Folkekirken på 5,3 mio. kr. i 2018-priser.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-73-6-19

22. Anlægsbevilling og kapacitetsudvidelse i Viborg til Specialområde Børn og Unge

Resume

Det foreslås, at Hamarvej 1-3 i Viborg indrettes til brug for Specialområde Børn og Unges institution, Overgangen, når Hamarvej 1-3 bliver ledig som følge af lukningen af Ulriksdal. Samtidig foreslås Overgangen udvidet med syv døgnpladser. Der søges en anlægsbevilling til ombygning af bygningerne på Hamarvej.

Forretningsudvalget indstiller,

at Overgangen flytter til Hamarvej 1-3,

 

at Overgangen kapacitetsudvider med syv pladser efter servicelovens § 66, stk. 1 og § 107,

 

at der gives rådighedsbeløb og bevilling til ombygningen til Overgangen på Hamervej på i alt 10,9 mio. kr. samt anvises finansiering jf. bevillingsskemaet, og

 

at der tilknyttes totalrådgiver efter underhåndsudbud, og arbejdet udbydes i hovedentrepriser efter et begrænset udbud.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Specialområde Børn og Unges institution, Overgangen, i Viborg har en stigende efterspørgsel efter døgnpladser inden for institutionens målgruppe: Normaltbegavede børn og unge med autisme og adfærdsmæssige udfordringer. En efterspørgsel, der ikke kan imødekommes i de nuværende bygninger. Konkret har Specialområde Børn og Unge afvist tre-fire henvendelser siden nytår med den begrundelse, at der ikke er ledige pladser. Overgangen er af Socialtilsyn Midt godkendt til syv døgnpladser med mulighed for efterværn frem til det 23. år.

 

Overgangen befinder sig i dag på adressen Søndersøparken 15, 1. sal i Viborg. Bygningen rummer ligeledes Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, og Overgangen har ikke udsigt til at kunne overtage flere etager i bygningen og derigennem imødekomme pladsmangelproblematikken.  

 

For at kunne kapacitetsudvide og derigennem imødekomme efterspørgslen samt skabe mere tidssvarende og understøttende rammer for mål- og medarbejdergruppen foreslås det derfor, at det tidligere Ulriksdal på Hamarvej 1-3 i Viborg, som bliver ledigt sommeren 2019, indrettes til Overgangen.

 

Der er undersøgt andre mulige bygningsmæssige alternativer til løsning af Overgangens pladsmangel. Et nybyggeri af samme bygnings- og beliggenhedsmæssige karakter som Hamarvej 1-3 vurderes dog til at koste omkring 21 mio. kr., samtidig med at det tager længere tid at gennemføre, hvorfor et nybyggeri ikke vurderes at være et attraktivt alternativ. Det er endvidere undersøgt, om det er muligt at finde et brugbart lejemål til Overgangen, men det er ikke lykkedes at finde et lejemål, som samtidig er økonomisk attraktivt. På baggrund heraf vurderes det samlet, at en flytning til og ombygning af Hamarvej 1-3 er mest hensigtsmæssig.

 

Bygningerne på Hamarvej udgør i alt 973 m2. Ombygningen vil indbefatte, at de ydre bygningsmæssige rammer består, mens udearealet og de indvendige rammer ombygges, således at de i højere grad understøtter den autistiske målgruppes behov samt imødekommer retningslinjen om tidssvarende byggeri. I ombygningsplanen vil alle 14 værelser få selvstændigt toilet og bad samt egen skærmet terrasse. I tråd hermed vil fællesarealer og gangarealer indrettes, således de tilpasses den autistiske målgruppe og fremstår konfliktnedtrappende. Der er som bilag vedlagt en snittegning af ombygningen. Ligeledes er business case vedlagt til orientering.

 

Økonomi og finansiering

Flytningen og ombygningen til Hamarvej 1-3 er budgetteret til en anlægsudgift på 10,9 mio. kr., som søges finansieret fra socialområdets ramme til vedligeholdelse.

 

 

Der vil efter udmøntningen restere 17,9 mio. kr. på socialområdets ramme til vedligeholdelse i 2019 og 2,7 mio. kr. i 2020.

 

Udgifterne til ombygningen på Hamarvej vil påvirke taksterne på hele Specialområde Børn og Unge med en mindre stigning på 0,31 %. Denne stigning opvejes imidlertid af de generelle takstreduktioner, der skal gennemføres, som følge af rammeaftalen 2019-2020.                                      

 

Tids- og procesplan

Såfremt Overgangen besluttes flyttet til Hamarvej 1-3, vil en ombygning af bygningerne kunne iværksættes umiddelbart herefter. Der forventes en samlet udførelsestid på minimum 12 måneder, hvorfor bygningerne tidligst vil være indflytningsparate primo sommeren 2020.

 

For at sikre en optimering af udførelsesperioden tilknyttes en rådgiver til totalrådgivning efter underhåndsbud med 2-3 bydende, og arbejdet foreslås udført i hovedentreprise efter et begrænset udbud med 4-5 bydende.  

 

Psykiatri og Social aftaler alternativ anvendelse af de lokaler på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, som pt. anvendes til Overgangen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Overgangen flytter til Hamarvej 1-3,

 

at Overgangen kapacitetsudvider med syv pladser efter servicelovens § 66, stk. 1 og § 107,

 

at der gives rådighedsbeløb og bevilling til ombygningen til Overgangen på Hamervej på i alt 10,9 mio. kr. samt anvises finansiering jf. bevillingsskemaet, og

 

at der tilknyttes totalrådgiver efter underhåndsudbud, og arbejdet udbydes i hovedentrepriser efter et begrænset udbud.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Overgangen flytter til Hamarvej 1-3,

 

at Overgangen kapacitetsudvider med syv pladser efter servicelovens § 66, stk. 1 og § 107,

 

at der gives rådighedsbeløb og bevilling til ombygningen til Overgangen på Hamervej på i alt 10,9 mio. kr. samt anvises finansiering jf. bevillingsskemaet, og

 

at der tilknyttes totalrådgiver efter underhåndsudbud, og arbejdet udbydes i hovedentrepriser efter et begrænset udbud.

 

Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-14-19

23. Mageskifte som led i etablering af haveprojektet Pusterummet ved Skive Sundhedshus

Resume

For at muliggøre etablering af haveprojektet, Pusterummet, ved Skive Sundhedshus alene på regionens areal, ønskes et mageskifte af den del af regionens p-areal, der i forvejen ligger ved VUC, med dele af VUC's haveareal.

Forretningsudvalget indstiller,

at mageskifte af den del af regionens p-areal, der i forvejen ligger ved VUC, med dele af VUC's haveareal godkendes.


Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ved kommunalreformen i 2007 blev VUC´s arealer udstykket fra de daværende amtslige matrikler ved Skive Sundhedshus, hvorved VUC blev ejer af en del af det nuværende haveanlæg. Planerne for etablering af haveprojektet, Pusterummet, indbefatter etablering på VUC's dele af haveanlægget. Projektet har et samlet budget på 12 mio. kr. og er finansieret med bidrag fra fonde, Skive Kommune, Hospice Limfjord og Region Midtjylland. VUC deltager ikke i selve finansieringen, men er meget positive overfor projektet.

 

For at lette etableringen og sikre offentlighedens adgang til haveanlægget mageskiftes 1.136 m² af det nuværende haveanlæg tilhørende VUC med 566 m² tilhørende regionen. Regionens areal henligger i forvejen som en del af VUC's parkeringsareal og arealerne mageskiftes i forholdet 1:2, da parkeringsarealet værdimæssigt/brugsmæssigt anses at have dobbelt så stor værdi som havearealet. Mageskiftet er således udgiftsneutralt for regionen. Udgifter til landinspektør og tinglysning afholdes af haveprojektet.

 

Mageskifteaftale med kortbilag er vedlagt.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at mageskifte af den del af regionens p-areal, der i forvejen ligger ved VUC, med dele af VUC's haveareal godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

24. DNU: "Det tredje øje"-rapport for 1. kvartal 2019

Resume

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for første kvartal 2019. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. Indeværende rapport har én anbefaling, som omhandler problematikken omkring udluftning af faldstammer. Dette er den sidste "tredje øje"-rapport på kvalitetsfondsprojektet DNU.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

 

Projektafdelingen DNU's kommentarer til anbefalingen er angivet nedenfor. For samtlige kommentarer fra projektet henvises til vedlagte bilag. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

 

Dette er den sidste "tredje øje"-rapport for DNU-projektet. Som det fremgår af projektets kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 lukkes kvalitetsfondsprojektet ned ved udgangen af 1. kvartal 2019. Der opstartes i stedet en særskilt rapportering på Forum-projektet, som finansieres af midler fra forskellige parter, herunder også kvalitetsfondsmidler. Der vil fra 2. kvartal 2019 blive udarbejdet en mindre kvartalsrapport om Forum, og der vil to gange årligt blive forelagt en "tredje øje"-rapport om Forum. DNU-projektets "tredje øje" vil også varetage opgaven som "tredje øje" på Forum.

 

"Det tredje øje" har en enkelt anbefaling i rapporten:

 

Udluftning af faldstammer

Med hensyn til problematikkerne omkring udluftning af faldstammer har Projektafdelingen henholdsvis Teknisk Afdeling foretaget en foreløbig vurdering af de samlede omkostninger til udbedring. Begge parter har gennemgået hver ét byggefelt og er i den forbindelse nået frem til et foreløbigt estimat på de samlede omkostninger til udbedring.

 

Projektafdelingen og Teknisk Afdeling har i fællesskab vurderet, at udbedringen vil medføre en samlet omkostning på 2,6 mio. kr., hvortil der er hensat. Udbedring af første byggefelt er igangsat, og man forventer i løbet af april måned at have et mere præcist overblik over de reelle omkostninger.

 

"Det tredje øje" vurderer således, at der er usikkerhed omkring estimatet af de samlede omkostninger til udbedring af faldstammeproblematikken, og at der er risiko for, at de hensatte midler ikke er tilstrækkelige, og vi anbefaler således, at bygherre forholder sig til de hensatte reservers tilstrækkelighed, når de faktiske omkostninger til udbedring af faldstammeproblematikken kan estimeres nærmere, særligt med fokus på skæringen mellem kvalitetsfondsmidler og driftsmidler.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i anbefalingen om at forholde sig til de hensatte reservers tilstrækkelighed. Det gør projektet også løbende. I forhold til problematikken vedrørende udluftning fra faldstammer er den etablerede løsning vedrørende faldstammerne lovlig. Løsningen er imidlertid uhensigtsmæssig, da der på et hospital kan komme ting i afløbene, som spildevandssystemet ikke er bygget til.

 

Projektet har derfor valgt at anvende 2,6 mio. kr. fra justeringsreserven til afhjælpning af problemstillingen, og der er enighed med Teknisk Afdeling om, at problemet kan løses for dette beløb. Inden projektets resterende reserver disponeres, vil det blive vurderet, om der er behov for yderligere tiltag finansieret af kvalitetsfondsmidler til afhjælpning af problemstillingen.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

25. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 1. kvartal 2019

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for første kvartal 2019. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til projektets "problemstillinger om tidsplaner.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

  

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for første kvartal 2019. Rapporten er vedlagt.

 

"Det tredje øjes" rapport vedrørende DNV-Gødstrup for 1. kvartal 2019 er første rapportering udført af INGENIØR’NE, med opstart den 01. marts 2019. Tidligere "det tredje øje"-arbejde har frem til og med 3. kvartal 2018 været udført af COWI. Efter COWI's opkøb af Arkitema, som indgår i projektets totalrådgiverteam Curavita, udtræder COWI som "det tredje øje" for den del, som omfatter kvalitetsfondsprojektet. Der foreligger således ingen "tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2018.

 

Nedenfor er gengives anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

 

1. Sanktionsgivende terminer for etape 1

Ved den seneste opdatering af arbejdstidsplanen for etape 1 fremgår de sanktionsgivende terminer ikke. De sanktionsgivende terminer skal bl.a. sikre, at der kan kræves dagbod fra en forsinket entreprenør. "Det tredje øje" anbefaler, at sanktionsgivende mellemterminer samt AB92-aflevering (juridisk overdragelse af byggeriet fra entreprenører til bygherre) indarbejdes og/eller håndhæves. Dette for at sikre bygherren sin juridiske stilling i forhold til videreførelse af økonomiske krav, som følge af eventuelt opståede tab og forsinkelser.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og har øget opmærksomheden på forholdet. På den baggrund har bygherre anmodet regionens juridiske kontor om at undersøge mulighederne for dagbodskrav knyttet op på den juridiske AB92-aflevering. Processerne vedrørende håndhævelse af dagbodskrav i forholdet mellem udbudstidsplanen og den justerede tidsplan er hovedelementet.

 

2. Projektkorrespondance

Under byggeriet kan entreprenørerne bl.a. påpege hindringer for fremdrift overfor byggeledelsen og stille spørgsmål til forståelse af projektmaterialet til totalrådgiver. Omfanget af hindringsnotater og tekniske forespørgsler har nået et uhensigtsmæssigt stort omfang, der kan virke hindrende for samarbejdet. "Det tredje øje" anbefaler, at procedure for anvendelse af projektkorrespondance, herunder anvendelse af hindringsnotater og tekniske forespørgsler, skærpes.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Udfordringen relaterer sig hovedsagligt til en af de store entreprenører, og på den baggrund har bygherre dels igangsat en procedure for behandling af hindringsnotater og tekniske forespørgsler, og dels er bygherren sammen med ekstern rådgiver gået i dialog med den pågældende entreprenør. Byggeledelsen har ligeledes lavet tiltag for at imødegå de mange notater. Dette gælder både etape 1 og etape 3.

 

3. Optimering af arbejdstidsplaner

"Det tredje øje" konstaterer, at der i mange tilfælde kun er én entreprenør, der arbejder på de enkelte etagetog (del af etage). "Det tredje øje" anbefaler, at arbejdstidsplaner på etape 1 optimeres mest muligt, således at f.eks. flere entreprenører arbejder på samme etagetog samtidigt for derved sikre fremdriften mest muligt.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og anerkender, at der ligger et uudnyttet potentiale i opstart af etagetog. På den baggrund er bygherre i gang med at afdække mulighederne for, at rammeentreprenører og bygherreleverancer kommer tidligere ind samt at få set på, hvordan kapaciteten udnyttes bedst muligt ved f.eks. tidligere opstart af et etagetog.

 

Ud over ovenstående anbefalinger har "det tredje øje" en række observationer, som Hospitalsenheden Vest også har svaret på:

 

4. Etablering af hovedtidsplan

"Det tredje øje" bemærker, at kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup fortsat har udfordringer relateret til tidsplaner, byggeriets fremdrift og samarbejdet mellem projektets parter. Der foreligger tidsplaner for byggeriet af etape 1 og etape 3, men der foreligger ikke en samlet hovedtidsplan med angivelse af endelig ibrugtagningsdato. På regionsrådsmødet den 22. august 2018 blev regionsrådet oplyst om, at "Som byggeriet tegner nu, begynder indflytningen i Regionshospitalet Gødstrup i sensommeren 2020."

 

Det vurderes fra "det tredje øjes" side som et problem, at der fortsat endnu ikke er fastlagt et ibrugtagningstidspunkt.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i behovet for en samlet tidsplan, og arbejdet med dette pågår. Tidsplan med aktiviteter frem til ibrugtagningstilladelse fra kommunen i forhold til etape 1 ligger p.t. i udkast med henblik på kvalificering, herunder koordinering med flytteprojektet. Der forventes at foreligge et udkast til samlet tidsplan i løbet af 2. kvartal 2019. Det er planen at den samlede tidsplan skal kvalificeres frem til september 2019.

 

5. Økonomi

"Det tredje øje" vurderer, at den fortsatte usikkerhed om den økonomiske udvikling, afstedkommet af den tidsmæssige forskydning og generelle krav om merbetaling, lægger yderligere pres på den samlede økonomi og reservebeholdning i projektet.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i, at der er et stort økonomisk pres på projektet. Projektet har derfor foretaget en revurdering af reservebehovet og er i proces med udarbejdelse af forslag til finansiering af yderligere reserver i projektet. Regionsrådet får forelagt en sag herom på mødet i september 2019.

 

6. Bygherres risikorapportering

Procedurer for risikostyringen på DNV-Gødstrup er fastlagt i "Vejledning til risikostyring". "Det tredje øje" vurderer umiddelbart, at den i vejledningen anvendte procedure overholdes. Der er dog konstateret mindre afvigelser på enkelte punkter, som vurderes som værende uvæsentlige.

 

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest tager "det tredje øjes" bemærkninger til efterretning. Projektets bygherrerådgiver, der varetager rollen som risikokoordinator, arbejder på at tilrette risikostyringen og rapporteringen i henhold til "det tredje øjes" bemærkninger.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

26. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 1. kvartal 2019

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 1. kvartal 2019. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øjes" anbefalinger omhandler økonomiske og tidsmæssige risici i projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

  

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med projektafdelingens svar herpå:

 

Økonomiske risici og afklaring i forhold til VVS-entreprenør

Der er identificeret en række økonomiske risici, som kan påvirke projektets reserver. Dette omfatter bl.a. følgende:

  • Der pågår fortsat en tvist med lukningsentreprenøren, idet entreprenøren har fremsendt et væsentligt ekstrakrav for forlænget byggeperiode, og projektafdelingen har fremsendt et modkrav i form af dagbod.
  • For så vidt angår voldgiftssagen mod Projektgruppen Viborg afventer Projektafdelingen et processkrift fra Projektgruppen Viborg, som forventes at indeholde et krav imod bygherre.
  • VVS-entreprenøren har fremsendt en række ekstrakrav i forbindelse med slutopgørelsen. Da Byggeledelsen har afsluttet sit arbejde, og kommunikationen med Projektgruppen Viborg grundet den verserende voldgiftssag er udfordret, er det primært Projektafdelingen selv, der skal håndtere den endelige afklaring heraf.
  • I forbindelse med at byggeriet overgår til drift, og brugerne gennemgår det færdige byggeri, identificeres en række ændringsønsker og -behov til byggeriet fra brugerne.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der hurtigst muligt sker en afklaring af ovennævnte økonomiske risici, idet selv mindre økonomiske risici grundet projektets stade og begrænsede økonomiske handlerum kan vise sig forholdsmæssigt vanskelige at håndtere.

 

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at der sker en samlet opsamling, klassificering og rapportering af opståede ændringsønsker og -krav fra brugerne med henblik på at kunne kapitalisere eventuelle økonomiske risici forbundet hermed.

 

Endelig anbefaler "det tredje øje", at der fra Projektafdelingens side sikres de rette ressourcer og kompetencer til at håndtere afklaringen over for VVS-entreprenøren, herunder indhente erfaringer fra bl.a. den tidligere byggeledelse og Projektgruppen Viborg.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne. Således arbejder Projektafdelingen på at afslutte de økonomiske tvister og uenigheder med henblik på at skabe klarhed over disses økonomiske konsekvenser. Så snart der sker en ændring, indarbejdes dette i projektets reserveoverblik, ligesom projektets risikoregister revideres regelmæssigt.

 

Yderligere registreres brugerønsker i Dalux (IT-system til dokumentation og styring af bygninger) for at skabe et samlet overblik over indkomne ønsker, samt hvordan disse i givet fald finansieres.

 

Projektafdelingen er desuden i forhandlinger med VVS-entreprenøren og forsøger herigennem at finde en fornuftig løsning for begge parter. De rette kompetencer fra Projektafdelingens side er naturligvis prioriteret til denne opgave.

 

Tidsmæssige risici

"Det tredje øje" ser fortsat følgende potentielle tidsmæssige risici, der kan forsinke projektet i forhold til planlagt ibrugtagning:

  • Færdiggørelse af hotlab-området er blevet forsinket i ca. seks uger med ny forventet færdiggørelse i uge 40 2019. Projektafdelingen oplyser, at en eventuel forsinkelse ikke får konsekvenser for færdiggørelsen af det øvrige byggeri.
  • Tidsmæssige risici som følge af kompleksiteten i bygherreleverancer og snitfladen til entreprenørernes udskudte arbejder og resterende mangeludbedring kan fortsat medføre forsinkelser, der ikke kan rummes inden for den eksisterende færdiggørelsestidsplan, der i forvejen er presset og med mange parallelle bygherreleverancer.
  • I forbindelse med test af de tekniske anlæg konstateres en række fejl og mangler. Udbedringen heraf kan medføre tidsmæssige risici, som kan udfordre færdiggørelsestidsplanen.

 

Idet projektets færdiggørelsesplan indeholder begrænset tidsmæssig buffer, anbefaler "det tredje øje", at Projektafdelingen fortsat følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation og mitigering (mindskning) af potentielle forsinkelser samt vurdering af eventuelle konstaterede forsinkelser.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

 

Således afholdes ugentlige møder med de enkelte projektledere, hvor aktivitetsplanen gennemgås med henblik på at sikre, at de enkelte opgaver afsluttes som planlagt i færdiggørelsesplanen. Er opgaver forsinkede, indarbejdes dette i færdiggørelsesplanen for at sikre, at alle opgaver afsluttes forud for de enkelte ibrugtagninger.

 

Vandskade på Regionshospitalet Viborg

Den 26. marts indtraf der en vandskade i det eksisterende Regionshospitalet Viborg. Vandet løb ind i det nye akutcenter (DP2 på kvalitetsfondsprojektet) og medførte skader på blandt andet gulv og vægge. Hændelsen indtraf således i 1. kvartal 2019, som er en del af "det tredje øjes" granskningsperiode for deres rapport for 1. kvartal 2019. Imidlertid blev "det tredje øje" først bekendt med hændelsen efter redaktionens slutning for 1. kvartal 2019, hvorfor forholdet ikke er omtalt i rapporten. Administrationen har aftalt med "det tredje øje" at der udarbejdes et supplerende notat, der vil fungere som bilag til DTØ-rapporten, med henblik på at sikre en opdateret rapportering fra "det tredje øjes" side. Den supplerende rapport er vedlagt. Der blev mundtligt orienteret om rapporten på mødet i hospitalsudvalget den 3. juni 2019.

 

"Det tredje øje" anbefaler:

  • at det sikres, at forsikringen dækker omkostningerne til udbedring af skaderne på Delprojekt 2, herunder at en eventuel selvrisiko ikke belaster kvalitetsfondsprojektets økonomi.
  • I tilfælde af manglende eller ufuldstændig forsikringsdækning anbefaler "det tredje øje"  at det straks vurderes hvorledes disse meromkostninger kan dækkes af projektets reserver henholdsvis besparelses- og prioriteringskatalog (Delprojekt 3).
  • at det vurderes hvorvidt sagen kan medføre øgede omkostninger til projektets drift, påvirke bygherreleverancer eller eventuelt omkostninger til forlænget byggepladstid.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling, og efterlever denne.

 

Således har Projektafdelingen prioriteret forsikringssagen med henblik på at sikre den rette proces. Det forventes, at sagen ikke får økonomiske konsekvenser for projektet. Projektafdelingen har fra start været i dialog med taksator samt inddraget entreprenørerne med henblik på at sikre fortsat garanti.

 

Projektlederne i Projektafdelingen har herudover sørget for koordination med relevante leverandører, således at installation af bygherreleverancer kan ske som planlagt. Driften af Projektafdelingen kan fortsat rummes i det afsatte budget, på trods af den medførte forsinkelse.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

27. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019

Resume

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til sundheds- og Ældreministeriet.

  

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019. For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Der udestår aflevering af de resterende, mindre entrepriser. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes.

 

Projektafdelingen DNU er lukket ned ved udgangen af 1. kvartal 2019 og 1. kvartal 2019 er det sidste kvartal, hvor der udarbejdes økonomirapportering for det kvalitetsfondsfinansierede projekt, idet de sidste anlægsregnskaber med enkelte undtagelser afleveres i 2. kvartal 2019.

 

Der opstartes særskilt rapportering for Forumprojektet, som er delvist finansieret af kvalitetsfondsmidler, fra 2. kvartal 2019 i henhold til aftale med Sundheds- og Ældreministeriet.

 

På enkelte delprojekter er der større økonomisk konflikter, som skal afklares via voldgift. Der er hensat beløb til finansiering af det forventede udfald af voldgifterne i de enkelte delprojekter.

 

Der henvises til skema 9 (fortroligt). Hvis det efterfølgende viser sig, at hensættelserne afviger fra udfaldene, skal de økonomiske konsekvenser håndteres af regionen. Der er generelt stor usikkerhed forbundet med vurderingen af konsekvenserne af voldgifterne. Øvrige krav fra projektets parter er afklaret. Der er indgået en række forlig i 1. kvartal 2019. Disse forlig er som udgangspunkt finansieret af justeringsreserven i det omfang, der ikke har været tilstrækkelig finansiering i det enkelte delprojekt. I stedet for at flytte bevilling fra justeringsreserven til delprojektet vil flere delprojekter vise et merforbrug, som finansieres af justeringsreserven i forbindelse med regnskabets behandling i regionsrådet.

 

Revisionsforbehold på forvaltningsrevision (DNU)

Revisionen påpeger i revisionspåtegningen som indgår som bilag i vedlagte kvartalsrapport:

 

Grundlag for konklusion med forbehold

"I henhold til Regnskabsbestemmelserne for kvalitetsfondsfinansierede projekter skal der i forbindelse med afslutningen af det samlede projekt reserveres beløb til dækning af kontraktlige forpligtelser, der fortsætter efter kvalitetsfondsprojektet er afsluttet. Der er indgået aftale om finansiel leasing på inventar, udstyr m.v. på 132 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital. En del af dette er leveret til kvalitetsfondsprojektet ”Det Ny Universitetshospital”. Der er i skema 1 ikke afsat beløb til dækning af leasingforpligtelserne. Justeringsreserven forventes anvendt til merforbrug på en række øvrige delprojekter. Leasingforpligtelserne vil ikke kunne dækkes af de nuværende reserver. Der er derfor risiko for, at den bevilgede investeringsramme bliver overskredet."

 

Regionen vil undersøge indholdet og forholdene omkring indkøbene på leasingaftalen.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg - Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

 

I november 2018 blev der holdt afleveringsforretning med alle entrepriser undtagen landskabsentreprisen. Afleveringstidspunktet fulgte den seneste tidsplan for byggeriet, som også er forelagt regionsrådet. Efter afleveringsforretningerne har de enkelte entrepriser foretaget mangeludbedringer og udskudte arbejder. Dette arbejde er forløbet planmæssigt. Der pågår fortsat arbejder i Hotlab, som forventes afsluttet i august 2019. Sideløbende med mangeludbedring foregår en testning af alle tekniske systemer fortsat. Derudover pågår installation af bygherreleverancer. Der blev i januar 2019 afholdt møder om slutopgørelser med alle entrepriser undtagen landskabsentreprisen. Der er fortsat uenighed om enkelte aftalesedler med en entreprenør. Projektafdelingen er i dialog med entreprenøren med henblik på at indgå en aftale. I marts 2019 blev det eksisterende hospital ramt af en vandskade. Vandet er løbet ind i det nye akutcenter. Udbedringerne efter vandskade er i fuld gang, og sagen kører som en forsikringssag. Som en konsekvens af vandskaden er ibrugtagning af akutafdelingen udskudt i otte uger.

 

Det samlede krav til den centrale reserve er jf. projektets reservestrategi 13,2 mio. kr. Projektets justeringsreserve er 11,3 mio. kr. På den baggrund er der 1,9 mio. kr. mindre i projektets reserver end reservekravet jf. projektets reservestrategi tilsiger.

 

Risikobilledet for projektet ændrer sig løbende, og det vurderes, at der ikke er behov for yderligere reserver i projektet pt. på baggrund af de 1,9 mio. kr.

 

Ud over projektets justeringsreserve er der et besparelses- og prioriteringskatalog på 33,9 mio. kr.

 

DNV-Gødstrup

Første kvartal 2019 fortsætter de tendenser, som de seneste kvartaler har vist. Projektet har således stadig en høj risikoprofil i forhold til tid og økonomi. Overordnet er der stadig udfordringer med både rådgivere og entreprenører, ligesom der arbejdes hårdt med at fastholde arbejdstidsplanen for især etape 1, som endnu ikke er godkendt af entreprenørerne.

 

Generelt er der diskussioner med rådgivere (især totalrådgiver CuraVita på etape 1 og Rambøll som byggeledelse). Begge har igangsat fakturering efter forlænget byggetid, som betales af Region Midtjylland med tilbagesøgningsret, og der foregår stadig drøftelse med begge parter på højeste niveau for at finde en løsning, men det kan i skrivende stund ikke afvises, at der ikke kan opnås enighed.

 

For så vidt angår entreprenører, er det især installationsentreprisen (Bravida), der udfordrer tidsplanen i begge etaper. Der er fremsendt krav fra flere entreprenører om forlænget byggetid. For de fleste og herunder især MT Højgaard forventes det, at det kan løses via forhandling, mens kravet fra Bravida er af en størrelsesordning, således det muligvis henlægges til en voldgiftssag.

 

Det i sidste kvartal omtalte samarbejde mellem bygherre, byggeledelse og rådgiver om en anden organisering i etape 1, hvor parterne skal tættere på entreprenørerne, er nu igangsat på niveau 1 (det styrende organ) på byggepladsen.

 

Etape 3 tidsplanen viser fortsat aflevering ultimo marts 2020. Tidsplanen er stadig ikke godkendt af entreprenørerne, men der arbejdes efter tidsplanen, og den følges. I forhold til installationsentreprisen (Bravida) er der også i denne etape udfordringer med fremdriften. I modsætning til etape 1 drejer det sig her om, hvorvidt Bravida formår at følge arbejdstidsplanen, som er udarbejdet på grundlag af udbudstidsplanen.

 

Der er igangsat et arbejde med udarbejdelse af tidsplanen for processen mellem AB92-afleveringen (juridisk aflevering fra entreprenørerne til bygherre) og indflytning. Arbejdet udføres af bygherrerådgiver NIRAS med input af erfaringer fra DNU.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til sundheds- og Ældreministeriet.

 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-215-15

28. DNV-Gødstrup Psykiatri: "Det tredje øje"-rapport

Resume

"Det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. "Det tredje øje" vurderer, at det samlede risikoniveau er let forøget i forhold til seneste rapportering, men vurderes fortsat at ligge på et normalt niveau.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

  

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er angivet observationer og anbefalinger fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

 

"Det tredje øje" er enig med bygherren i, at det samlede risikoniveau er let forøget i forhold til seneste rapportering som følge af de opståede forsinkelser og den manglende enighed om opdatering af hovedtidsplan. "Det tredje øje" vurderer fortsat, at risikoniveauet er normalt.

 

Arbejdstidsplan for byggeriet

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren fastholder kontraktens krav om en detaljeret arbejdstidsplan fra totalentreprenøren for udførelsesperioden, så man løbende kan følge op på fremdrift, stade og rateplan. Den foreliggende tidsplan vurderes fortsat at have utilstrækkelig detaljering, hvilket gør det vanskeligt for bygherre at vurdere, om fremdriften svarer til det planlagte.

 

Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Bygherre har løbende efterspurgt en arbejdstidsplan for udførelsesperioden fra totalentreprenøren. Den seneste tilbagemelding fra totalentreprenøren er, at bygherre får tilsendt en detaljeret arbejdstidsplan primo maj.

 

Behandling af tidsplankrav

Der pågår drøftelse med entreprenøren om tidsfristforlængelse. "Det tredje øje" anbefaler, at entreprenørens tidsplankrav hurtigst muligt behandles, og tidsplanen opdateres til at afspejle den indtrufne forsinkelse og dermed den nødvendige fremadrettede færdiggørelsestakt samt basis for gældende rateplan og betalinger.

 

Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Som udgangspunkt er tidsplanskravet delvist afvist af bygherre, og på nuværende tidspunkt pågår forhandlinger.

 

Opfølgning på dokumentation

Hovedprojektet har været forsinket, og koordinering og kollisionstest af installationer har derfor ikke kunnet gennemføres rettidigt. "Det tredje øje" anbefaler, at bygherren følger tæt op på dokumentation for udvidet kollisionstest, så konflikter mellem udførte konstruktioner og de forsinkede installationsprojekter afdækkes, og tids- og kvalitetsmæssige konsekvenser undgås.

 

Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Totalentreprenøren har mundtligt tilkendegivet, at kollisionskontrollen ser positiv ud. Bygherre har anmodet totalentreprenøren om indsigt i dokumentationen for kollisionstest og afventer at modtage dette.

 

Opfølgning på tilsynsplaner

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren følger op på totalentreprenørens tilsynsplaner samt dokumentation for det af rådgiverne udførte fagtilsyn.

 

Hospitalsenheden Vest

Bygherre er enig i anbefalingen. Bygherre følger løbende med i, at der udføres tilsyn og dokumentationen herfor. De tilhørende tilsynsplaner er ikke tilgængelige, men bygherre er i dialog med totalrådgiveren herom.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Ole Jepsen, Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-100-3-16

29. Godkendelse af anlægsregnskab for Regionshospitalet Horsens vedrørende nyt centralt køleanlæg, nye nødstrømsanlæg og nye transformere

Resume

Som led i gennemførelsen af Generalplanen for Regionshospitalet Horsens blev der identificeret et behov for etablering af et nyt centralt køleanlæg, nye nødstrømsanlæg og nye transformere.

 

Anlægsregnskabet for etablering af nyt centralt køleanlæg, nye nødstrømsanlæg og transformere er afsluttet og forelægges til godkendelse.

 

Anlægsregnskabet viser udgifter for 16,741 mio. kr. Der er ved udarbejdelse af regnskabet konstateret et mindreforbrug på 5,282 mio. kr., som overføres til justeringsreserven for Regionshospitalet Horsens.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for etablering af et nyt centralt køleanlæg, nye nødstrømsanlæg og nye transformere godkendes, og

 

at mindreforbruget på 5,282 mio. kr. overføres til justeringsreserven for Regionshospitalet Horsens.

 

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 25. januar 2017 en bevilling på 20,428 mio. kr. til etablering af et nyt centralt køleanlæg, nye nødstrømsanlæg og nye transformere. Der har siden været afgivet tillægsbevillinger og foretaget justeringer i projektet.

 

Hospitalsenheden Horsens er godt i gang med at gennemføre Generalplanen. Der er i denne forbindelse blevet identificeret et behov for at øge forsyningskapaciteten på en række områder.

 

Det gælder både for at tilpasse til hospitalets forøgede areal, og på grund af nye lovkrav og øgede behov i den eksisterende drift. Der var behov for at etablere nye tekniske anlæg: et centralt køleanlæg, nødstrømsanlæg og transformere.

 

Der er ved udarbejdelse af regnskabet konstateret et mindreforbrug på 5,282 mio. kr. Mindreforbruget skyldes gode priser, og at projektet er forløbet godt med begrænsede uforudsete udgifter.

 

Det foreslås, at mindreforbruget overføres til justeringsreserven for Regionshospitalet Horsens.

 

 

 

Økonomi

I tabel 2 ses bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansierede:

 

 

 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Der vedlægges anlægsregnskab og revisorerklæring.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for etablering af et nyt centralt køleanlæg, nye nødstrømsanlæg og nye transformere godkendes, og

 

at mindreforbruget på 5,282 mio. kr. overføres til justeringsreserven for Regionshospitalet Horsens.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. januar 2017 en anlægsbevilling til etablering af nyt centralt køleanlæg, nye nødstrømanlæg og transformere er afsluttet og forelægges til godkendelse.

 

Regionsrådet har tillige givet tillægsbevilliger og foretaget justeringer af projektet løbende.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-9-18

30. Revisionsberetning nr. 44 om Region Midtjyllands regnskab 2018 og endelig godkendelse af årsregnskab 2018

Resume

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomme bemærkninger og endeligt godkende regnskabet.

 

Revisionspåtegningen på Region Midtjyllands årsregnskab 2018 er uden modifikationer, og det er revisionens konklusion, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”. Revisionen har en udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

 

Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger. Der er en ny anbefaling og tre tidligere anbefalinger, som fortsat er gældende. Revisionen har konstateret, at der er forhold på -78 mio. kr., som ikke er indarbejdet i det omkostningsbaserede regnskabsresultat.

Forretningsudvalget indstiller,

at Revisionsberetning nr. 44 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab for 2018 tages til efterretning,

 

at Region Midtjyllands Årsregnskab 2018 endeligt godkendes, og

 

at Årsregnskab 2018 og revisionsberetning nr. 44 og udskrift af regionsrådets behandling sendes til tilsynet.

Sagsfremstilling

Ernst & Young, Region Midtjyllands revision, har fremsendt Revisionsberetning nr. 44 vedrørende revisionen af Regions Midtjyllands regnskab 2018.

 

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende regnskabet.

 

Revisors konklusion på den udførte revision meddeles ved påtegning af årsregnskabet. Revisionen har forsynet Region Midtjyllands årsregnskab 2018 med revisionspåtegning uden modifikationer. Revisionens påtegning af årsregnskabet for 2018 til regionsrådet er gengivet i revisionsberetningen afsnit 1.2, side 555-558.

 

Revisors konklusion i påtegningen af årsregnskabet

"Vi har revideret det omkostningsbaserede årsregnskab for Region Midtjylland for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018, omfattende siderne 15-37, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter med følgende hovedtal:

 

  • Et overskud på 200 mio. kr.
  • Aktiver i alt på 25.687 mio. kr.
  • Egenkapital i alt på 5.240 mio. kr.

 

Årsregnskabet udarbejdes efter bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.

 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for 2018 i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”."  

 

Revisionen har en udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, jf. side 558:

Udtalelsen omhandler aftale om finansiel leasing af inventar og udstyr til Aarhus Universitetshospital og risiko for at overskride den bevilgede investeringsramme til kvalitetsfondsprojektet "Det Ny Universitetshospital". Administrationen har i notat om revisionsberetningen udarbejdet administrationens svar på udtalelsen om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

 

Revisionen oplyser, at regionen har overholdt økonomiaftalen og budgetloven.

 

Revisionsbemærkninger og anbefalinger

Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger, som regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden.

 

Revisionsberetningen indeholder en ny anbefaling:

 

  • Patientskadeerstatninger, jf. afsnit 2.3, side 561.

 

For tidligere anbefalinger har regionen i 2018 iværksat en række tiltag, som dog først forventes at få fuld effekt fra 2019, hvorfor følgende fire anbefalinger fortsat er gældende:

 

  • Regnskabsudarbejdelse, jf. afsnit 2.1, side 559
  • Materielle anlægsaktiver, jf. afsnit 2.2, side 560
  • Administrativ it-anvendelse, jf. afsnit 8, side 574.

 

Revisionen har tidligere afgivet anbefaling om at styrke kontrollerne på lønområdet. Det er revisionens generelle vurdering, at anbefalingen er fulgt, hvorfor anbefalingen afsluttes.

 

Administrationen har i notat om Revisionsberetning nr. 44 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab for 2018 redegjort for anbefalingerne og administrationens svar på anbefalingerne og initiativer til opfølgning.

 

Ikke-korrigerede forhold, jf. afsnit 10.2, side 576:

Revisionen skal informere om forhold, som ikke er korrigeret i årsregnskabet. Revisionen har konstateret, at der er forhold på -78 mio. kr., som ikke er indarbejdet i det omkostningsbaserede regnskabsresultat.

 

Forholdene omhandler yderligere hensættelser til patientskadeforsikring vedrørende uafgjorte sager på i alt -28 mio. kr. og afgjorte sager på i alt -50 mio. kr.

 

Koncernøkonomi vurderer, at effekten af den ikke-korrigerede fejlinformation, både enkeltvis og sammenlagt, er uvæsentlig for årsregnskabet. Under hensyntagen til omfang og art af de konstaterede forhold tilslutter revisionen sig vurderingen.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Revisionsberetning nr. 44 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab for 2018 tages til efterretning,

 

at Region Midtjyllands Årsregnskab 2018 endeligt godkendes, og

 

at Årsregnskab 2018 og revisionsberetning nr. 44 og udskrift af regionsrådets behandling sendes til tilsynet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 24. april 2019 årsregnskab 2018 og sendte det til revision.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-9-18

31. Revisionsberetning nr. 43 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2018 for Region Midtjylland

Resume

Regionens revision, Ernst & Young, har fremsendt revisionsberetning nr. 43 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2018 for Region Midtjylland.

 

Revisorerklæringen er uden modifikationer, og revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger.

Forretningsudvalget indstiller,

at revisionsberetning nr. 43 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2018 for Region Midtjylland tages til efterretning, og

 

at revisionsberetning nr. 43 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Børne- og Socialministeriet og Tilsynet. 

Sagsfremstilling

Regionens revision, Ernst & Young, har fremsendt revisionsberetning nr. 43 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2018 for Region Midtjylland.

 

Statsrefusionen vedrører løntilskud til personer ansat i henhold til lov om servicejob, og den samlede statsrefusion for 2018 er opgjort til 83.248 kr.

 

Revisorerklæringen er uden modifikationer, og revisor angiver, at den endelige restafregning af statsrefusion vedrørende servicejob i alle henseender er rigtig. I revisors udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision oplyser revisor, at de ingen væsentlige kritiske bemærkninger har at rapportere. Revisorerklæringen er gengivet i revisionsberetningen side 551-553.

 

Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger til regionsrådet og Børne- og Socialministeriet.

 

Revisionsberetning nr. 43 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Børne- og Socialministeriet og tilsynet. 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at revisionsberetning nr. 43 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2018 for Region Midtjylland tages til efterretning, og

 

at revisionsberetning nr. 43 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Børne- og Socialministeriet og Tilsynet. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-5-15

32. Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2018

Resume

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2018 er blevet revideret, og revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger. Der er to tidligere anbefalinger, som fortsat er gældende. Regionsrådet skal senest den 1. september 2019 fremsende redegørelsen og revisionsberetningen til kommunalbestyrelserne i kommunerne i Region Midtjylland, Sundheds- og Ældreministeriet samt Ankestyrelsen, som fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder reglerne for offentlige myndigheder.

Forretningsudvalget indstiller,

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2018 godkendes,

 

at revisionsberetning nr. 45 tages til efterretning, og

 

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængig finansiering for 2018 og revisionsberetning nr. 45 og udskrift af regionsrådsbehandlingen fremsendes til kommunerne i Region Midtjylland, Sundheds- og Ældreministeriet samt Ankestyrelsens tilsyn.

Sagsfremstilling

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, borgerne modtager på sundhedsområdet. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på regionens meraktivitet.

 

Regionen har i 2018 modtaget aktivitetsafhængige tilskud på 4.649,2 mio. kr. Dette tilskud indeholder et aktivitetsafhængigt tilskud fra statens aktivitetspulje på 296,8 mio. kr., et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering på 4.276,9 mio. kr. og kommunal finansiering på 75,5 mio. kr.

 

Redegørelsen beskriver blandt andet de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten. Redegørelsens konklusion er, at det på baggrund af de gennemførte kontroller vurderes, at der ikke er manglende indberetning af aktivitet af væsentlig økonomisk betydning.

 

Regionens revisor har revideret redegørelsen. Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger og konkluderer, at redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne. Revisionsberetningen indeholder fortsat to tidligere anbefalinger. En vedrørende afstemning af registreringer i PrakSys og registreringer i eSundhed, jf. afsnit 5.1, og en vedrørende registreringsaudit.

 

Administrationen har undersøgt muligheden for en afstemning af registreringerne i PrakSys og eSundhed. Der kan ikke foretages en afstemning mellem registreringer i PrakSys og eSundhed i den nuværende udgave af PrakSys, men det forventes, at det kan gennemføres, når den nye udgave af PrakSys er færdigudviklet og implementeret. Revisionens anbefaling herom kan derfor først gennemføres, når den nye udgave af PrakSys er implementeret.

  

Herudover anbefaler revisionen, at regionen løbende vurderer muligheden for og effekten af at gennemføre registreringsaudit på hospitalerne og i psykiatrien. Administrationen vurderede igen i 2018, at effekten af en registreringsaudit ville være for ressourcekrævende i forhold til den effekt, det kunne give.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2018 godkendes,

 

at revisionsberetning nr. 45 tages til efterretning, og

 

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængig finansiering for 2018 og revisionsberetning nr. 45 og udskrift af regionsrådsbehandlingen fremsendes til kommunerne i Region Midtjylland, Sundheds- og Ældreministeriet samt Ankestyrelsens tilsyn.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dorte West, Ole Jepsen, Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-79-2-18

33. Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme

Resume

Der fremlægges et forslag til mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme. De foreslåede mål og strategispor skal medvirke til, at Region Midtjyllands ejendomsportefølje bedst muligt understøtter kerneforretningens behov og udnyttelse af ressourcerne på ejendomsområdet.

Forretningsudvalget indstiller,

at mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme godkendes.

  

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland råder i 2019 over 65 matrikler og et bygningsareal på ca. 1,3 mio. m², inklusive lejemål. Når de sidste nye hospitalsbyggerier er færdige i 2021, skønnes den samlede ejendomsværdi at udgøre omkring 15 mia. kr.

 

Der er tale om en ejendomsportefølje, der løbende skal udvikles og vedligeholdes for på bedst mulig vis at kunne understøtte regionens kerneydelser, herunder bygningernes funktionalitet i forhold til opgaveløsningen samt komfort og æstetik for brugere og ansatte (godt arbejdsmiljø).

 

De overordnede mål med en strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

 

Der fokuseres på følgende fire strategispor for det videre arbejde: