Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 29. april 2020 kl. 13:00
i Videomøde - opkald til meet.regionsraadet@rooms.rm.dk

Alle medlemmer var mødt undtagen Finn Thranum, der havde meldt afbud.

 

Mødet blev holdt som videomøde.

 

Mødet blev hævet kl. 16.25.


Pkt. Tekst
1 Status, praktisk håndtering og principper for gradvis øgning af elektiv aktivitet i Region Midtjylland
2 Fremrykning af anlægsinvesteringer i 2020
3 Forudbetalinger i Region Midtjylland
4 Region Midtjyllands årsregnskab 2019
5 Driftsoverførsler 2019 til 2020 og kommende år
6 Helhedsplan Søndersøparken i Viborg - drøftelse af scenarier
7 Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet
8 Finanslovsmidler til udredning og behandling ved privatpraktiserende lungemedicinere
9 DNV-Gødstrup: Godkendelse af opdateret Prioriterings- og besparelseskatalog
10 DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2019
11 Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2019
12 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019
13 Kvartalsrapport DNU-Forum pr. 31. december 2019
14 Grenaa Sundhedshus: status for projekt vedrørende renovering af lokaler til lægepraksis
15 Skanderborg Sundhedshus: status for anlægsprojekter
16 Forslag til forbedringer i behandling for høretab
17 Forsøgsordning vedrørende bedre udnyttelse af privathospitaler
18 Ansøgning om fælles udleveringstilladelser på medicin i almen praksis ved forsyningssvigt
19 Strålerapport XIV for 2020
20 Godkendelse af priskatalog for egenbetaling på hospitalerne
21 Tilskud til sundhedsinnovationsprojekter om 3D-print
22 Orientering om Patientkontorets årsberetning
23 Status på målbilledet for sundhedsområdet
24 Godkendelse af Psykiatriens strategiske indsatsområder, indikatorer og Årsplan 2020
25 Godkendelse af nye målindikatorer på socialområdet
26 Status på målbilledet for socialområdet
27 Godkendelse af målbillede for Regional Udvikling
28 Godkendelse af forslag til handleplan for jordforureningsområdet 2020-2025 og høring
29 Ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet i juni 2020
30 Godkendelse af Samspil 2030 om sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland
31 Godkendelse af regional landdistriktsstrategi
32 Region Midtjyllands Kultur- og eventpulje
33 Status på teknologipagten og valg af nye temaer for teknologipagten
34 Godkendelse af samarbejdsaftale med Wakatū, New Zealand
35 Justeret tidsplan for sundheds- og hospitalsplan
36 Uddeling af Initiativprisen og Smartprisen 2020
37 Justering af kriterier for at vinde Initiativprisen og Smartprisen
38 Region Midtjyllands interne kontroller
39 Forslag om ændret procedure for anlægsregnskaber
40 Forslag om ændring af regler for foretræde for de stående og midlertidige udvalg
41 Rapport og regnskab for studietur til Stockholm
42 Henvendelse fra Radikale Venstre, Alternativet og Psykiatri-Listen med forslag om Kærshovedgård
43 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Jacob Klærke om interne skoler
44 Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2019 og forventninger i 2020
45 Orientering om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter
46 Orientering om rammeaftale vedrørende klimarejser for psoriasispatienter
47 Orientering om håndtering af øget huslejeudgift midtVask på Nørrebrogade i Aarhus
Sagnr.: 1-31-72-274-20

1. Status, praktisk håndtering og principper for gradvis øgning af elektiv aktivitet i Region Midtjylland

Resume

I begyndelsen af marts 2020 måtte hospitalerne omlægge meget af den planlagte aktivitet for at frigive personale og fysiske rammer til at håndtere COVID-19. På baggrund af Sundhedsstyrelsens nye prognose for COVID-19-epidemien, der forudsiger et længerevarende epidemiforløb med et væsentligt lavere toppunkt, står hospitalerne nu overfor en betydelig anden opgave, idet de både skal tage sig af patienter med COVID-19 samtidig med, at udredning og behandling af patienter med andre sygdomme og tilstande gradvist skal øges.

 

Her præsenteres de principper, som foreslås at være grundlæggende for øgningen af den elektive aktivitet på hospitalerne. Derudover er der vedlagt et notat om status på opbremsningen af aktiviteten samt praktisk håndtering af den kommende aktivitetsøgning.

Forretningsudvalget indstiller,

at principperne for gradvis øgning af elektiv aktivitet i Region Midtjylland tages til efterretning, og

 

at orienteringen i notatet "Gradvis øgning af elektiv aktivitet – status og praktisk håndtering" tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget ønsker ved et fast punkt på de kommende udvalgsmøder at modtage en løbende orientering om regionens håndtering af covid-19 relaterede aktiviteter, herunder status for den gradvise øgning af elektiv aktivitet på hospitalerne.

Sagsfremstilling

Fra starten af marts 2020 blev der gennemført opbremsning og omlægning af store dele af aktiviteten i det danske sundhedsvæsen med henblik på at frigive personale og fysisk kapacitet til at håndtere COVID-19-epidemien. Baseret på udenlandske data var prognosen fra Sundhedsstyrelsen, at Danmark kunne forvente en epidemi med et højt toppunkt i en kortere periode. For at sikre tilstrækkelig intensiv kapacitet til at håndtere epidemien, som prognosen forudsagde, var det nødvendigt at reducere i aktiviteten på hospitalerne. Status for nedgangen i aktivitet fremgår af vedlagte statusnotat.

 

De initiativer, der er taget i det danske samfund for at undgå smittespredning, har dog medført, at epidemien nu forventes at få et andet forløb. Sundhedsstyrelsen har derfor udgivet en ny prognose for epidemien baseret på danske data. Den nye prognose forudsiger et længerevarende epidemiforløb med et væsentligt lavere toppunkt.

 

Det betyder, at sundhedsvæsenet har en betydelig anden opgave, idet det må forventes, at sundhedsvæsenet i højere grad skal tage sig af patienter med COVID-19 samtidig med udredning og behandling af patienter med andre sygdomme og tilstande. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 13. april 2020 "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og gradvis øget aktivitet i Sundhedsvæsenet". Notatet er vedlagt som bilag.

 

Med den nye prognose står hospitalerne over for en ny opgave, hvor de endnu engang inden for meget kort tid skal omstille sundhedsvæsenet. Nu skal der planlægges med, at der over en længere periode (måneder) skal være en fast kapacitet til at håndtere patienter med COVID-19 samtidig med, at den elektive aktivitet øges gradvist.

 

Det er vigtigt at understrege, at et vedvarende beredskab til COVID-19-patienter påvirker mulighederne for at øge operationskapaciteten, da særligt personalet på anæstesi- og intensivafdelingerne er en del af dette beredskab. Derfor er det også vurderingen, at der ikke så længe COVID-19 fylder på hospitalerne bliver mulighed for at afvikle ventelister inden for den nuværende økonomi og de aftalte vilkår for medarbejderne. Den akutte kirurgi, herunder kræftkirurgien, berøres ikke, og har været varetaget som hidtil under epidemien.

 

Planlægning af intensiv kapacitet til COVID-19 i Region Midtjylland

På baggrund af den nye prognose for COVID-19-epidemien har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et planlægningsgrundlag. Sundhedsstyrelsen arbejder med et forsigtighedsprincip, så planlægningsgrundlaget ligger inden for en sandsynlighed på 60 % i prognosen.

 

Ifølge planlægningsgrundlaget er der behov for ca. 300 intensive senge i hele landet til COVID-19-patienter, når epidemien topper. Peak-perioden vil ifølge den nye prognose strække sig over ca. 10 uger.

 

For Region Midtjylland betyder det, at der kan blive behov for op mod 69 intensive sengepladser med respirator til COVID-19 patienter over en ca. 10-ugers periode. Der vil dog derudover blive behov for en øget kapacitet til at håndtere COVID-19-patienter over en længere periode (måneder-år).

 

Det er fortsat planen, at der skal behandles COVID-19 patienter på alle Region Midtjyllands akuthospitaler, og de 69 intensive sengepladser til COVID-19 vil således blive fordelt på alle hospitaler i regionen. Med henblik på at undgå tomme senge og udnytte hospitalernes kapacitet mest muligt vil der blive anvendt en såkaldt harmonika- eller skaleringsmodel i forhold til intensive sengepladser til COVID-19. Det betyder, at det ikke vil være alle 69 pladser, der etableres fast. I stedet skal der kunne skaleres op til i alt 69 intensive sengepladser til COVID-19 på fem dage, såfremt det skulle blive nødvendigt.

 

Derfor følges udviklingen i antal indlagte med COVID-19 i de almindelige medicinske senge tæt, med henblik på at kunne skalere op på intensivkapaciteten til COVID-19, hvis antallet af indlagte i almindelige medicinske senge stiger væsentligt. Patienterne er oftest indlagt i en almindelig medicinsk seng, inden de har behov for intensiv terapi, og hospitalerne har derfor tid til at etablere sengene.

 

Såfremt det skulle blive nødvendigt at skalere op på antallet af intensive sengepladser til COVID-19 i løbet af få dage, vil det blive nødvendigt at udskyde planlagte operationer med relativt kort varsel med henblik på at frigive personale og fysisk plads til de ekstra intensive senge.

 

Selvom antallet af smittede og dermed antallet af indlagte forventeligt kommer til at stige med den gradvise genåbning af samfundet, er det vurderingen, at det ikke er nødvendigt at etablere alle 69 intensive sengepladser fast, så længe det er muligt at skalere op til 69 i løbet af fem dage. Vurderingen beror blandt andet på, at antallet af indlagte med COVID-19 med behov for intensivterapi i Region Midtjylland indtil videre er toppet ultimo marts/primo april 2020 med 26 indlagte på intensiv afdeling. Der er således et godt stykke op til de 69 senge. Der er en tæt koordinering mellem regionens hospitaler, så det sikres, at der er den rette intensive kapacitet til rådighed, så hospitalerne ved behov kan hjælpe hinanden.

 

Planlægning af almindelig medicinsk kapacitet til COVID-19 i Region Midtjylland

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der vil blive behov for 171 almindelige medicinske sengepladser til COVID-19-patienter i Region Midtjylland, når epidemien peaker.

 

De almindelige medicinske senge bliver fordelt, så hospitalerne har ca. samme andel af medicinske senge som intensive senge til COVID-19-patienter, idet det så vidt muligt skal undgås at flytte patienter, hvis de er tæt på at have behov for intensiv terapi eller har behov for intensiv terapi.

 

Udfordring i forhold til bemanding af COVID-19 kapaciteten

Etableringen af ekstra intensiv kapacitet på 69 senge og almindelig medicinsk kapacitet på 171 senge til COVID-19 svarende til epidemiens forventede peak i Sundhedsstyrelsens planlægningsgrundlag – det vil sige i alt 240 senge – er en væsentlig kapacitetsøgning. Til sammenligning er der ca. 230 normerede senge i alt på Regionshospitalet Randers.

 

Hvis epidemien får et forløb med flere uger med behov for op imod 69 intensiv senge, så kan der blive udfordringer i forhold til at sikre det fornødne personale. Udfordringen skærpes af, at der kan opstå sygdom blandt personalet. Mellem regionerne er der fokus på, at få indgået ensartede fleksible aftaler, som kan håndtere udfordringen.

 

Omstilling og gradvist øget aktivitet på de somatiske hospitaler og i psykiatrien

Udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen definerer rammerne for regionernes arbejde med gradvist at øge aktiviteten. Inden for de rammer vil der være regional mulighed for at prioritere arbejdet med at øge aktiviteten. Region Midtjylland følgerne principperne i udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen fra 13. april 2020 om gradvis øgning af aktiviteten og øvrige retningslinjer fra de nationale myndigheder.

 

Under arbejdet med omstilling og gradvis øget aktivitet foreslås følgende principper i Region Midtjylland:

  • Forsat sikring af tilstrækkelig kapacitet til behandling af patienter med COVID-19, både intensiv kapacitet og almindelig medicinsk kapacitet
  • Der skal være sikkerhed for, at der behandles akut syge i samme omfang som før
  • Der skal være sikkerhed for, at de mest syge behandles først, når der åbnes for en øget aktivitet. Dette er dog under hensyntagen til, at der så vidt muligt ikke foretages planlagt kirurgi, hvor der er risiko for, at patienten kan få behov for intensiv behandling efterfølgende. Dette sker ud fra en konkret lægefaglig vurdering, hvor der tages hensyn til bl.a. alvorlighedsgrad af sygdom, risiko for forværring og kronisk tilstand, påvirkning af funktions- og erhvervsevne samt påvirkning af livskvalitet
  • Den samlede regionale kapacitet skal udnyttes bedst muligt, og der skal således tages initiativer, der sikrer, at så stor en del af de medarbejdere, som er i COVID-19 beredskab, kan løse andre opgaver, indtil der er behov for deres ressourcer til COVID-19 opgaver, jf. skaleringsmodellen for intensiv COVID-19 kapacitet nævnt ovenfor
  • Af hensyn til at kunne øge intensiv COVID-19 kapaciteten hurtigt, så bookes der kort tid frem. Dette for at undgå at patienter, som nu har fået en tid, må aflyses eller udsættes igen. Det er dog et vilkår, at der kan blive behov for at aflyse
  • Samarbejdsaftaler med privathospitaler kan aktiveres med henblik på at øge den elektive kapacitet. Ligeledes skal brug af praktiserende speciallæger i regionen tænkes ind
  • Genåbningen skal være så økonomisk og driftsmæssig robust som muligt
  • Reduktion af smitterisiko skal fortsat prioriteres højt, og i den forbindelse skal rengøringsniveauet og den fysiske indretning vurderes. Sundhedsstyrelsen forventes i uge 17 at offentliggøre nye retningslinjer for test for COVID-19, og der vil derfor formodentligt blive behov for at øge testkapaciteten
  • Innovative tiltag i sundhedsvæsenet skal fastholdes, herunder øget brug af virtuelle kontakter som telefon- og videokonsultation
  • Region Midtjylland skal hurtigst muligt leve op til tidsfristerne omkring udredning og behandling. Det er dog administrationens vurdering, at retten til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg fortsat bør være suspenderet, så hospitalerne kan prioritere de patienter, som har det største behov for behandling først.

 

Faser i åbningen

Der arbejdes med faser i genåbningen, som på baggrund af politiske prioriteringer og beslutninger kan ændres i takt med epidemiens udvikling.

 

I første fase tilpasses COVID-19-kapaciteten til den nye prognose, den akutte behandling fastholdes, og der sker en vurdering af de patienter, der har fået udskudt deres behandling, således at dem med størst behov behandles først.

 

I denne fase skal det afklares, hvordan de private samarbejdshospitaler kan indgå i øgningen af den elektive aktivitet og i hvilket omfang. Brugen af privatpraktiserende speciallæger skal ligeledes afklares. Det er forventningen, at der vil blive behov for at inddrage privat kapacitet i et omfang, som vi har kendt inden epidemien.

 

I denne fase åbner almen praksis op for den vanlige aktivitet, og der må forventes at komme flere henvisninger fra almen praksis, som skal håndteres og vurderes i forhold til hastegrad. Der må også forventes en øget efterspørgsel på kræftpakker samt hjerteudredning og -behandling.

 

I det vedlagte statusnotat beskrives hospitalernes aktuelle planer for aktivitetsøgningen. Planerne er i proces og kan derfor ændre sig. Notatet beskriver også de foreløbige planer for inddragelse af privathospitaler samt håndtering af det decentrale budgetansvar til forbrug på privathospitaler.

 

I anden fase vil den elektive og ambulante aktivitet være genoptaget, men på et niveau, hvor der tages hensyn til personalesituationen i forhold til afvikling af rest- og ny ferie samt sygefravær og udviklingen i antallet af patienter med COVID-19. På det ambulante område er det vigtigt, at de virtuelle konsultationer, som er taget i brug i stort omfang under epidemien, fastholdes og accelereres yderligere.

 

Ingen kender endnu effekten af, og har erfaring med, den trinvise åbning af samfundet. Genetablering af elektiv aktivitet skal derfor ske i et omfang, som muliggør håndtering af en stigning i antallet af indlæggelseskrævende COVID-patienter, jf. afsnittet om planlægning af intensiv kapacitet. Helt konkret er der behov for, at hospitalerne med få dages varsel kan håndtere en eventuel stigning i antal indlagte COVID-patienter.

 

I tredje fase nærmer vi os en ”normalsituation”, hvor det forventes, at diverse patientrettigheder, herunder retten til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg, genindføres.

 

I forhold til indtrædelse i en normal drift skal der tages højde for en eventuel øget sygelighed i samfundet som følge af COVID-19, der på linje med fx almindelig influenza skal håndteres, men som i perioder kan lægge et betydeligt pres på de medicinske og intensive afdelinger i regionen.

 

I denne fase vil det også være muligt at genoptage og iværksætte en række ikke-kliniske aktiviteter, udviklingsopgaver mv., som har været sat i bero.

 

Glidende overgange mellem faserne

Der vil være glidende overgange mellem faserne, og fasernes længde kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt. Da epidemien forventeligt bliver langstrakt, går der formentlig lang tid, før sundhedsvæsenet er tilbage i normal drift. Der er en række faktorer, der spiller ind på hastigheden, hvoraf nogle er oplistet nedenfor:

 

  • Omfanget af COVID-19-beredskabet over de kommende måneder og forberedelse på en eventuel anden epidemi-bølge, som lægger beslag på medarbejdere, der ellers kunne håndtere andre patienter
  • Ledelsen skal sikre, at personalet får afviklet ferie – både fra nuværende og kommende ferieår, og der er oparbejdet en del overarbejde, som skal afvikles (eller udbetales)
  • Der skal tages hensyn til personalet, som har udvist fleksibilitet i forhold til at indgå i beredskabet og til at varetage nye funktioner. Mange medarbejdere er blevet uddannet til at kunne varetage nye opgaver og indgår fortsat i COVID-19 beredskabet. Dertil kommer, at sygdom i personalegrupper har medført ekstraarbejde for andre. Medarbejdere og ledere skal sammen tage initiativer, som sikrer trivsel blandt personalet
  • Fortsat smitterisiko på sygehusene har betydning for, hvor mange patienter der kan opholde sig på sygehusene. Det betyder behandling af færre patienter pr. dag end tidligere
  • Et ikke ubetydeligt antal medarbejdere håndterer test- og vurderingsopgaver og kan derfor ikke løse deres tidligere opgaver i samme omfang
  • Yderligere opgaver i relation til COVID-19-epidemien, eksempelvis befolkningstest, som forventeligt vil lægge yderligere beslag på personaleressourcer
  • Der skal være de tilstrækkelige værnemidler til rådighed for personalet. Herunder skal der være opmærksomhed på, at en øget kirurgisk aktivitet også vil øge brug af værnemidler
  • Størrelsen af den venteliste der opbygges, dvs. behandling af de patienter, der får udskudt deres behandling grundet COVID-19-epidemien.

 

Opfølgning på spørgsmål fra hospitalsudvalget vedrørende klausuler for bijob

På hospitalsudvalgets møde den 16. april 2020, blev der spurgt til, hvorvidt det er muligt at lave en midlertidig klausul, der hindrer relevante grupper af læger i at bijobbe andre steder under de givne omstændigheder. Ud fra regionens retningslinjer om bibeskæftigelse vurderes det, at det i en force majeure situation formodentligt vil være muligt generelt at indskrænke muligheden for bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen hos en gruppe medarbejdere indebærer, at regionen ikke kan løse sine opgaver. En situation, hvor sundhedsvæsenet gradvist indfaser elektiv aktivitet, må dog antages ikke at være en force majeure situation. Jf. Region Midtjyllands retningslinjer for bibeskæftigelse, kan der dog være mulighed for, at den enkelte medarbejder ikke har mere bibeskæftigelse end hidtil, og med et passende varsel og partshøring kan bibeskæftigelse indskrænkes. Ud over de juridiske forhold, er der også de personalemæssige hensyn, da medarbejdere, der får indskrænket deres hidtidige muligheder for bibeskæftigelse, formentligt vil opleve det negativt og som en forringelse af deres muligheder for anvendelse af deres fritid.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at principperne for gradvis øgning af elektiv aktivitet i Region Midtjylland tages til efterretning, og

 

at orienteringen i notatet "Gradvis øgning af elektiv aktivitet – status og praktisk håndtering" tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at principperne for gradvis øgning af elektiv aktivitet i Region Midtjylland tages til efterretning, og

 

at orienteringen i notatet "Gradvis øgning af elektiv aktivitet – status og praktisk håndtering" tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget ønsker ved et fast punkt på de kommende udvalgsmøder at modtage en løbende orientering om regionens håndtering af covid-19 relaterede aktiviteter, herunder status for den gradvise øgning af elektiv aktivitet på hospitalerne.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-19

2. Fremrykning af anlægsinvesteringer i 2020

Resume

Regeringen har anmodet de danske regioner om at afsøge muligheden for at fremrykke anlægsinvesteringer for at holde hånden under dansk erhverv og arbejdspladser i den nuværende situation. Der er på denne baggrund lavet en foreløbig vurdering af, hvilke indsatser Region Midtjylland kan gøre.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at de i tabel 1 nævnte anlægsinvesteringer søges fremmet mest muligt i 2020,

 

at der arbejdes videre med kvalificering af de enkelte projekter på basis af regionsrådets beslutning,

 

at det godkendes, at et eventuelt merforbrug på anlægsområdet i 2020 finansieres af regionens likviditet, og

 

at der i forbindelse med kommende regionsoverblik i maj 2020 vil blive foretaget de nødvendige bevillingsændringer.

Sagsfremstilling

Regeringen og Danske Regioner har drøftet muligheden for, at de fem regioner fremrykker allerede planlagte anlægsinvesteringer for at holde hånden under dansk erhverv og arbejdspladser i den nuværende situation. Fokus ligger på at øge anlægsniveauet i 2020 ved fremrykning fra 2021 eller senere. Der følger ikke øget finansiering med til initiativet, det skal kasse-finansieres og vil blive muliggjort ved at dispensere fra det såkaldte anlægsloft i 2020.

 

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der kun er få muligheder for at fremrykke allerede planlagte anlægsinvesteringer til 2020, primært af to årsager:

  • En væsentlig del af regionens planlagte anlægsinvesteringer vil skulle finde sted på hospitalsmatriklerne, hvor den nuværende situation ikke tillader adgang for håndværkere og en pukkel vil efter den nuværende nedlukning gøre det svært at nedlukke hospitalsafdelinger/-funktioner i forbindelse med renovering og ombygning, og
  • de større anlægsinvesteringer, som er planlagt til 2021 (og 2022) er enten allerede under planlægning/udbud og vil ikke kunne forceres yderligere for at igangsætte anlægsarbejder tidligere – eller vil alternativt kræve en forsvarlig periode afsat til den nødvendige brugerproces, rådgivning, udbud m.v., inden selve anlægsarbejdet kan igangsættes, hvilket i sin væsentlighed derfor først kan forventes efter 2020.

 

Der er dog en række projekter og udstyrsinvesteringer, som forventes mulige at igangsætte. Der er tale om projekter, som enten er indeholdt i den nuværende planlægning og med fordel kan fremrykkes til 2020, eller projekter, som under alle omstændigheder vurderes nødvendige og fordelagtige at forsøge at rumme i en kommende Investeringsplan, da der ellers risikeres øgede omkostninger på sigt.

 

Tabel 1 viser de anlægsinvesteringer, som forventes mulige og formålstjenlige at fremme. Der er angivet foreløbige budgetindikationer for, hvor meget det vurderes realistisk at gennemføre i 2020.

*Der er på regionsrådets møde i april 2020 særskilt sag om restfinansiering til etablering af lokaler til flerlægepraksisser i Skanderborg Sundhedshus. Restfinansieringen er indeholdt i dette budgetestimat. Det resterende beløb vil kunne anvendes til at sikre igangsætning af bl.a. projekt i Grenaa.

 

Samlet set vurderes det således muligt at fremrykke investeringer i udstyr for godt 100 mio. kr. og på bygningsområdet for 40-60 mio. kr. Budgetterne vil blive søgt yderligere kvalificeret i samarbejde med de relevante driftsenheder i den videre proces.

 

Projekterne i den første kategori i Tabel 1 er allerede en del af Investeringsplanen i de kommende år. Fremrykning af disse projekter vil medføre et reduceret udgiftspres på Investeringsplanen i 2021/2022 på godt 100 mio. kr. Projekterne i anden kategori er ikke indeholdt i den nuværende Investeringsplan. En igangsætning i 2020 vil derfor kun medføre et reduceret udgiftspres i de kommende år i det omfang, projekterne alternativt tænkes indarbejdet i en kommende Investeringsplan.

 

Midlerne til at afholde fremrykningen til 2020 vil jf. dispensationen fra anlægsloftet i indeværende år skulle anvises via et kassetræk. Af hensyn til regionens likviditet bør der derfor fokuseres på fremrykning af projekter, der allerede er i Investeringsplanen, i en kombination med hensynet til den ønskede effekt om at understøtte dansk erhverv. På bygningsområdet vurderes igangsætning af nye projekter i denne størrelsesorden dog ikke nødvendigvis at give en likviditetspåvirkning, da der må forventes en række forsinkelser/standsninger på igangværende projekter, som ikke kan fortsætte i planlagt tempo under den nuværende situation. Hvis det i løbet af 2020 viser sig, at der er væsentlige forsinkelser på igangværende projekter, vil det være muligt i forbindelse med den almindelige anlægsopfølgning at udskyde rådighedsbeløb til 2021/2022, for at begrænse kassetrækket i 2020. Dette vil dog medvirke til at øge presset på Investeringsplanen i 2021/2022. 

 

De projekter, som ikke allerede har bevilling, har alle relativt lav kompleksitet. Det foreslås derfor, at der på regionsrådets møde i maj 2020 i forbindelse med regionsoverblikket bliver foretaget de nødvendige bevillingsændringer på allerede afgivne bevillinger samt bliver oprettet nye anlægsbevillinger i overensstemmelse med de kvalificerede budgetter for de enkelte projekter.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at de i tabel 1 nævnte anlægsinvesteringer søges fremmet mest muligt i 2020,

 

at der arbejdes videre med kvalificering af de enkelte projekter på basis af regionsrådets beslutning,

 

at det godkendes, at et eventuelt merforbrug på anlægsområdet i 2020 finansieres af regionens likviditet, og

 

at der i forbindelse med kommende regionsoverblik i maj 2020 vil blive foretaget de nødvendige bevillingsændringer.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-20-18-18

3. Forudbetalinger i Region Midtjylland

Resume

Folketinget har den 31. marts 2020 vedtaget Bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19. Bekendtgørelsen giver ved indkøb mulighed for forudbetaling af leverancer på op til 1 mio. kr. i perioden frem til den 1. juli 2020.

 

Region Midtjylland fastholder retningslinjerne i Kasse- og regnskabsregulativet, da regionen vurderer, at det vil være meget risikofyldt at åbne op for forudbetaling af leverancer, som har en værdi på op til 1 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19 tages til orientering, og

 

at regionens retningslinjer fastholdes, hvilket betyder, at betaling til leverandør først sker, når regionen har modtaget varen/ydelsen, jf. regionens Kasse- og regnskabsregulativ.


Rasmus Foged tog forbehold, idet han finder, at der bør gives mulighed for forudbetaling efter en konkret vurdering ved leverancer til en værdi af op til 50.000 kr.

Sagsfremstilling

Folketinget har den 31. marts 2020 vedtaget Bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19.

 

Ifølge bekendtgørelsen kan kommuner og regioner i forbindelse med indkøb forudbetale leverancer op til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder i perioden frem til den 1. juli 2020, såfremt dette er hensigtsmæssigt.

 

I det omfang en region vælger at udnytte muligheden for forudbetalinger, vil den enkelte region skulle sørge for at administrere ensartet for leverandører til den pågældende region, så virksomhederne behandles lige.

 

Praksissektoren m.fl. er ikke omfattet

Bekendtgørelsen omfatter regionale kontrakter om varer, tjenesteydelser samt byggeri og anlæg. Det er alene kontrakter indgået på markedsvilkår, som er omfattet af bekendtgørelsen. Det betyder, at praksissektoren (privathospitaler, privatpraktiserende læger, fysioterapeuter o.lign.) eller selvejende institutioners kommunale/regionale opgaveløsning på baggrund af driftsoverenskomst el. lign. ikke er omfattet.

 

Indkøb & Medicoteknik

Bekendtgørelsen og dagsordenspunktet omhandler ikke de store forudbetalinger vedrørende indkøb, som foretages af Indkøb & Medicoteknik for at sikre levering af nødvendige varer/ydelser fx værnemidler i forbindelse med COVID-19. Forudbetalingerne foretages ud fra en konkret vurdering og forudsætter, at der indhentes godkendelse hos koncerndirektør Anders Kjærulff eller økonomidirektør Mette Jensen.

 

Region Midtjylland fastholder retningslinjer

Region Midtjylland fastholder retningslinjerne i regionens Kasse- og regnskabsregulativ. Det vil sige, at betaling til leverandøren først sker, når regionen har modtaget den omhandlende ydelse. Region Midtjylland fastholder dermed de nuværende retningslinjer for varemodtagelse, attestation og anvisning, som er beskrevet i regionens Kasse- og regnskabsregulativ.

 

Hvorfor Region Midtjylland fastholder retningslinjerne

Region Midtjylland fastholder retningslinjerne, da regionen vurderer, at det vil være meget risikofyldt at åbne op for forudbetaling af leverancer frem til den 1. juli 2020, som har en værdi på op til 1 mio. kr. Dertil kommer leverandørernes øvrige muligheder for at få hjælp til likviditetsproblemerne. Vurderingen skal ses i sammenhæng med nedenstående fire forhold:

  1. Den økonomiske risiko er høj, da det må forventes, at det er virksomheder i økonomiske vanskeligheder, der henvender sig og beder om forudbetaling. Dermed er der en betydelig risiko for, at virksomhederne går konkurs inden levering af varer/ydelser. Det betyder, at Region Midtjylland kan stå med et potentielt meget stort økonomisk tab, hvis der åbnes for, at leverandører kan bede om op til 1 mio. kr., og leverandørerne ikke klarer krisen.
  2. Region Midtjylland fremrykker løbende betalingerne til leverandørerne, således at de betales umiddelbart efter anvisning og ikke som normalt på valørdatoen. Dette sker for at afhjælpe leverandørernes likviditetsproblemer som følge af COVID-19. Regionen opfordrer leverandører til at være hurtige til at fakturere, så regionen kan betale.
  3. Der er indgået en lang række hjælpepakker til virksomhederne, og regionens bankforbindelse har oplyst, at bankerne er indstillet på at hjælpe virksomhederne, der inden COVID-19 havde en sund økonomi. Det er bankens vurdering, at virksomhederne kan skaffe den nødvendige likviditet, og de igangsatte initiativer på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige.
  4. For anlægsprojekterne kan regionen betale flere rater, og det kan ske ved at justere betalingsplanerne.

 

Risici ved forudbetalinger på op til 1 mio. kr.

Forudbetaling er et brud med regionens Kasse- og regnskabsregulativ, hvori principper for varemodtagelse, attester og anvisning er fastlagt. Såfremt forudbetaling skulle accepteres, ville der skulle varemodtages proforma ud fra en aconto faktura.

Forudbetaling indebærer en risiko for, at leverandøren glemmer at fratrække acontobeløbet på den endelige faktura. Dermed er der risiko for, at Region Midtjylland kommer til at betale for varen/ydelsen to gange.

 

Forudbetaling indebærer ligeledes en risiko for, at leverandøren kun leverer en del af den aftalte ordre. Region Midtjylland vil dermed stå med et tilgodehavende hos leverandøren, som kan være vanskeligt at inddrive.

 

Der vil yderligere være en risiko for, at leverandøren kort før levering skulle finde sted, oplyser, at varerne ikke kan leveres til den aftalte tid. Dermed vil kriteriet for forudbetaling ikke være overholdt.

 

Opbygningen af økonomisystemet gør det svært at sikre et overblik over, hvilke leverancer regionen har forudbetalt, men ikke har fået leveret.

 

Det vil være vanskeligt at opstille generelle objektive kriterier til vurdering af, om det er økonomisk forsvarligt at forudbetale leverandøren. Det vil være op til leverandøren at godtgøre, at de midlertidige økonomiske problemer skyldes COVID-19, men det vil være vanskeligt at vurdere, om det er korrekt.

 

Hvis regionen indførte forudbetaling af op til 1 mio. kr., ville der blive behov for at indføre en kontrol af, om de forudbetalte leverancer efterfølgende blev modtaget og modregnet på den endelige faktura. Det vil være vanskeligt på så kort tid at indføre en effektiv decentral kontrol heraf. Det vil være urealistisk at forudsætte, at det sædvanlige ledelsestilsyn automatisk vil omfatte denne kontrol.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19 tages til orientering, og

 

at regionens retningslinjer fastholdes, hvilket betyder, at betaling til leverandør først sker, når regionen har modtaget varen/ydelsen, jf. regionens Kasse- og regnskabsregulativ.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Alternativet stemte imod, da partiet finder, at der bør gives mulighed for forudbetaling efter en konkret vurdering ved leverancer til en værdi af op til 50.000 kr. 

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-2-20

4. Region Midtjyllands årsregnskab 2019

Resume

Region Midtjylland har i 2019 indtægter på 31,4 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2019 viser et omkostningsbaseret underskud på i alt 277 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner afskrivninger og hensættelser til pension og feriepenge.

 

På sundhedsområdet og regional udvikling er der med Budgetloven indført et balancekrav til styring af regionens udgifter. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen for 2019.

 

På sundhedsområdet viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 24,6 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 0,1 % af nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet. På Regional Udvikling viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,0 mio. kr. Når det akkumulerede resultat fra tidligere år indregnes er der et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på socialområdet.

 

Anvendt regnskabspraksis er justeret i årsregnskab 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at anvendt regnskabspraksis godkendes, og

 

at Region Midtjyllands årsregnskab 2019 godkendes og afgives til revision.

Sagsfremstilling

Regionens aktiviteter omfatter tre områder:

 

Sundhedsområdet

Regional Udvikling

Socialområdet

 

De tre områder finansieres særskilt og skal hver for sig være i balance. Regionens indtægter er sammensat af finansiering fra staten og kommunerne.

 

På sundhedsområdet og Regional Udvikling er der med Budgetloven indført et balancekrav til styring af regionens udgifter. Der er fokus på, at der fortsat skal være balance i regionens økonomi.

 

Socialområdet er finansieret af kommunerne, der bestiller opgaver hos regionen.

 

Resultatet er udtryk for en stor indsats fra medarbejderne, da økonomien har været udfordret på flere områder, herunder især på Aarhus Universitetshospital.

 

Region Midtjylland har i 2019 haft indtægter på 31,4 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2019 viser et omkostningsbaseret underskud på i alt 277 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner afskrivninger og hensættelser til pension og feriepenge.

 

I henhold til Budget- og regnskabssystem for regioner skal der aflægges et omkostningsbaseret regnskab for de tre hovedområder. De årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner for Sundhedsområdet og Regional Udvikling indgås udgiftsbaseret og overholdelse af balancekravet i henhold til Budgetloven opgøres ligeledes udgiftsbaseret. På baggrund heraf sker økonomistyringen i regionerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling udgiftsbaseret. Socialområdet styres omkostningsbaseret efter principperne i rammeaftalen som indgås mellem kommunerne og regionen.

 

Sundhedsområdet: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til sundhedsområdet udgør 24,6 mia. kr. I forhold til Økonomiaftalen giver resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 24,6 mio. kr., som svarer til 0,1 % af nettodriftsudgifterne. Regionen overholder Budgetloven og Økonomiaftalen.

 

Regionen har afholdt bruttoanlægsudgifter på 1,8 mia. kr. Kvalitetsfondsprojekterne udgør 0,7 mia. kr.

 

Regionen kommer ud med et positivt økonomisk resultat i 2019. Der har i 2019 fortsat været et stærkt fokus på økonomistyringen og overholdelsen af budgetterne i relation til Budgetloven. Det har resulteret i et mindreforbrug på nogle hospitaler og en række centrale fællespuljer. Der har dog været et merforbrug på nogle områder, herunder især på Aarhus Universitetshospital, hvor merforbruget dog har været aftalt og forventet gennem 2019.

 

Regional Udvikling: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til Regional Udvikling udgør 526 mio. kr. I forhold til økonomiaftalen viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,0 mio. kr. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen.

 

Socialområdet: Omkostningsbaseret regnskabsresultat

Regionen har haft indtægter på socialområdet på 1,3 mia. kr. Regnskabsresultatet viser et omkostningsbaseret mindreforbrug på 1,3 mio. kr., når det akkumulerede resultat fra tidligere år medtages.

 

Likviditet

I 2019 er regionens samlede gennemsnitslikviditet på 2.015 mio. kr., hvilket svarer til 1.526 kr. pr. indbygger, og regionen overholder budgetloven. Ved udgangen af året er regionens likvide midler på 1,6 mia. kr.

 

Justeringer af anvendt regnskabspraksis

Som en del af Region Midtjyllands årsregnskab er den anvendte regnskabspraksis også beskrevet. Projekter med ekstern finansiering er medregnet i årsregnskabet fra og med 2019. Der er herudover foretaget redaktionelle ændringer i struktur m.v., og endelig er der enkelte poster, der er uddybet, så beskrivelsen svarer til regionens praksis.

 

Offentliggørelse og revision

Regionens årsregnskab offentliggøres på regionens hjemmeside. Revisionens påtegning af årsregnskabet forelægges regionsrådet på mødet den 24. juni 2020.

 

Tidligere politisk behandling:

Direktionen indstillede,

at anvendt regnskabspraksis godkendes, og

 

at Region Midtjyllands årsregnskab 2019 godkendes og afgives til revision.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-20

5. Driftsoverførsler 2019 til 2020 og kommende år

Resume

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2019 beskrives et forslag til driftsoverførsler fra 2019 til 2020 og efterfølgende år. Forslaget er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

 

De foreslåede overførsler på sundhedsområdet finansieres af sundhedsområdets puljer til overførsler. Regional Udvikling finansierer ligeledes overførslerne indenfor rammen. Overførslerne overholder dermed udgiftsloftet for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for Regional Udvikling.

 

Socialområdet, som ikke er underlagt et udgiftsloft, overfører det akkumulerede overskud, da området skal balancere inden for en årrække.

Forretningsudvalget indstiller,

at budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 og efterfølgende år godkendes og fordeles i henhold til notatet overførselssagen 2019 til 2020 og kommende år.

Sagsfremstilling

Budgetloven medfører, at det er et grundlæggende krav, at regionerne under ét overholder de aftalte udgiftsrammer. Der fastsættes et-årige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for Regional Udvikling.

 

Der er indført sanktionsbestemmelser, hvis regionerne overskrider de aftalte rammer. Overskrides rammerne i et regnskabsår, vil overskridelsen blive reguleret i næste års bloktilskud. 40 % af overskridelsen afregnes kollektivt, og 60 % afregnes individuelt for den/de regioner, som har overskredet de aftalte rammer.

 

De indstillede overførsler for både sundhedsområdet og Regional Udvikling overholder de aftalte udgiftsrammer.

 

Sundhedsområdet

De årlige puljer til overførsler sikrer en samlet rammeoverholdelse, jf. budgetlovens bestemmelser.

 

Driftsenhedernes overførselsadgang af mer-/mindreforbrug mellem årene skal sikre, at den decentrale administration af afgivne bevillinger i videst muligt omfang understøtter brugerorientering og omkostningsbevidsthed.

 

Der foreslås samlet overført et merforbrug på 162,5 mio. kr. til 2020 og efterfølgende år. Heraf udgør overførslerne til de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien, et merforbrug 148,3 mio. kr. I forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne og øvrige større byggerier har hospitalerne en række udgifter forbundet med udflytning og ibrugtagning. Nogle hospitaler sparer derfor op til kommende engangsudgifter til byggerierne, mens andre hospitaler har haft betydelige udgifter i de foregående år, hvilket har medvirket til merforbrug i 2019.

 

Udover hospitalernes overførsler, overføres en række mer- og mindreforbrug til fælles puljer, praksissektoren og administrative enheder.

 

Tabel 1. Sundhedsområdets driftsoverførsler fra 2019 til 2020 og frem

 

De korrigerede afvigelser for hospitalerne indeholder den bogførte afvigelse tillagt korrektionerne og fratrukket de fællesfinansierede flytteudgifter.

 

For eksempel betyder det for Aarhus Universitetshospital, at de i 2019 har haft et merforbrug på 165,7 mio. kr. (bogført afvigelse). Når dette korrigeres for korrektioner har merforbruget været 196,5 mio. kr. Når der korrigeres for de fællesfinansierede flytteudgifter, er merforbruget 209,7 mio. kr., som det fremgår af tabel 1 ovenfor.

 

Forligspartierne besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2020 at Aarhus Universitetshospital i 2019 måtte have et bogført merforbrug på 175,0 mio. kr. Aarhus Universitetshospitals bogførte merforbrug på 165,7 mio. kr. (resultat før korrektioner) i 2019, overholder dermed aftalen fra budgetforliget for 2020. Det overførte merforbrug på 209,7 mio. kr. skyldes som nævnt, at der efterfølgende indarbejdes korrektioner og korrigeres for fællesfinansierede flytteudgifter. Disse korrektioner er fast kutyme i forbindelse med overførselssagen.

 

Socialområdet  

Tabel 2. Socialområdets driftsoverførsler fra 2019 til 2020 og frem

 

 

Kommuneregnskabet udviser et akkumuleret overskud på 13,6 mio. kr. I henhold til Rammeaftale 2019-2020 indgår hensættelsen til feriepenge ikke i denne regnskabsopgørelse. Hvis hensættelsen til feriepenge medtages i regnskabsresultatet, var der i 2019 et overskud på 1,3 mio. kr.

 

På socialområdet er der lovmæssigt krav om, at området over en årrække skal balancere, idet kommunerne finansierer området fuldt ud. Det er derfor årets regnskabsresultat og det akkumulerede regnskabsresultat fra tidligere år, der er styrende for overførslerne. Til og med 2018 har der været et akkumuleret overskud på 28,6 mio. kr. Der har i 2019 isoleret set været et underskud på 15,0 mio. kr. Det akkumulerede overskud i 2019 er dermed faldet til 13,6 mio. kr., som skal overføres til 2020. Det bemærkes, at regionen over tid skal sikre, at der er balance mellem de kommunale takstbetalinger og regionens omkostninger.   

 

Regional udvikling 

Tabel 3. Regional Udviklings driftsoverførsler fra 2019 til 2020 og frem

 

 

I forbindelse med overførselssagen søges der budgetneutrale bevillingsændringer mellem bevillingsniveauerne på driften i 2020-2023, for at området samlet balancerer.

 

Samlet oversigt over overførsler på sundhedsområdet

Med overførslerne i denne sag, tillagt de tidligere års overførsler, vil de samlede overførsler på sundhedsområdet for 2020 og frem være fordelt som i nedenstående tabel 4.

 

I forbindelse med driftsoverførslerne udnyttes overførselsrammen for 2020 ikke fuldt ud, der efterlades ledig ramme for 39,5 mio. kr. Dette gøres, da forligspartierne i budgetforliget for 2020 blev enige om, at Aarhus Universitetshospital i 2020 må have et merforbrug på 60,7 mio. kr. Den resterende del af overførselsrammen kan på den baggrund anvendes til at imødegå en del af det forventede merforbrug på Aarhus Universitetshospital.

 

Det resterende forventede merforbrug på Aarhus Universitetshospital håndteres i forbindelse med årets økonomirapporteringer.    

 

Tabel 4. Overførsler på sundhedsområdet i 2020 og frem.

 

Der er til sagen vedlagt et notat der beskriver Hospitalsenheden Vests anvendelse af overførsler i budgetårene 2020 og 2021.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 og efterfølgende år godkendes og fordeles i henhold til notatet overførselssagen 2019 til 2020 og kommende år.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-74-6-16

6. Helhedsplan Søndersøparken i Viborg - drøftelse af scenarier

Resume

Der fremlægges nu en rapport med konsekvenserne af uddybende undersøgelser i forbindelse med helhedsplanlægningen for Søndersøparken i Viborg som basis for beslutning om det videre forløb for ny Helhedsplan for Søndersøparken.

 

De uddybende undersøgelser har indsnævret forskellene i anlægssummerne i renoveringsscenariet og nybygscenariet. Regionsrådet bedes drøfte, hvilket scenarie der skal arbejdes videre med, herunder finansieringen af projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at den vedlagte rapport "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken Viborg, konsekvenser af uddybende undersøgelser" tages til efterretning,

 

at der arbejdes videre med et nybyg-scenarie, der søges igangsat hurtigst muligt, da der herved kan opnås størst mulig besparelse på bygningsvedligeholdelsen af den eksisterende bygningsmasse,

 

at helhedsplanen indgår som emne i arbejdet med den kommende investeringsplan, og

 

at der i den videre udredning arbejdes hen i mod, at der så vidt muligt findes permanente placeringer til de somatiske funktioner, der må flyttes i forbindelse med projektet, herunder eksempelvis høreklinik og tandklinik.

Sagsfremstilling

På regionsrådets møde i juni 2019 blev det besluttet at afsætte midler til rådgivning og yderligere konkretisering af de foreliggende scenarier for udvikling af Søndersøparken i Viborg. Formålet var at reducere usikkerheder og afklare forudsætninger.

 

Siden arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for funktionerne i Søndersøparken blev igangsat i 2017, er der blevet undersøgt flere forskellige scenarier for placering af psykiatrien jf. tabel 1. Scenarie 1 og 2a og 2c er stadig er i spil. Scenarie 2b er ikke muligt grundet fredningsbestemmelser, mens 3 og 4 blev fjernet ved Regionsrådets behandling på mødet i maj 2018 og scenarie 5 blev fjernet på regionsrådets møde i februar 2019.

 

 

I sagen til regionsrådets møde i juni 2019 blev der om renoveringsscenariet blandt andet fremført, at en del af de udfordringer, som Psykiatrien oplever med driften i Søndersøparken i dag, ikke kunne udbedres i et renoveringsprojekt, hvor de nuværende bygninger bevares. Herunder særligt udfordringen ved ikke at kunne have sengeafdelinger på terrænniveau og dermed ikke at kunne anvise mulighed for nem adgang til skærmede udearealer, som det tilstræbes i moderne psykiatribyggeri.

 

Om nybygscenariet på et byggefelt tættest muligt på Regionshospitalet Viborg (scenarie 2) blev der anført, at det ville give mulighed for at opretholde aktiviteten i psykiatrien i byggeperioden og give bedre mulighed for at sikre en fysisk sammenhæng mellem regionshospitalet og Psykiatrien.

 

I den rapport, som blev vedlagt sagsfremstillingen i juni 2019, var der foretaget en kvalitativ bedømmelse af renoveringsscenariet og nybygscenariet overfor hinanden. Renoveringsscenariet scorer i denne bedømmelse 13 point ud af 25 mulige, og nybygscenariet scorer 19 point ud af 25 mulige. Den potentielle kvalitet af nybygscenariet vurderes således som væsentlig bedre end renoveringsscenariet. Renoveringsscenariet scorer særligt dårligt på parametrene "Funktionalitet" og "Landskab og byplan", hvor udfordringerne ved fortsat at have senge i "højhuset" bliver meget synlige; herunder de manglende muligheder for effektive og tidssvarende rammer og drift og den manglende mulighed for fleksibel adgang til udearealer.

 

Afklaring af diverse forhold i forbindelse med projektet

Der fremlægges nu en rapport, som redegør for den afklaringsproces, der har kørt i efteråret 2019. Rapporten beskriver de konkrete spørgsmål, som blev stillet til det tidligere materiale på regionsrådets møde i juni 2019.

 

Spørgsmålene 1-7 herunder blev foreslået som en del af den videre proces i sagsfremstillingen fra juni 2019. Spørgsmål 8 er tilføjet efterfølgende, og spørgsmål 9 blev tilføjet af forretningsudvalget i forbindelse med behandling af sagen.

   

1. Psykiatriens kapacitetsbehov; er det korrekt at forudsætte den samme aktivitet i Regionspsykiatrien Midt som i dag, eller ser vi ind i et øget/ændret behov?

Undersøgelserne har vist stort set samme kapacitetsbehov som tidligere fremført. Forudsætningerne for arealberegningerne er blandt andet regionens designguide for psykiatrisk ensengsstue. Der er i nye psykiatribyggerier i andre regioner anvendt en sengestueudformning, som er en smule mindre end Region Midtjyllands standard. I den videre planlægning hen i mod et endeligt projekt er der brug for en faglig udredning af, om størrelsen og indretningen af sengestuerne skal revideres. I den udredning vil erfaringerne med sengestuerne i blandt andet Aarhus Universitetshospital Psykiatrien naturligt indgå.

 

2. Placering af de aktiviteter, Regionshospitalet Viborg pt. har i Søndersøparken, både under og efter gennemførelse af et byggeprojekt

Undersøgelserne bekræfter hovedtrækkene i den tidligere økonomi- og tidsplan.

 

3. Etablering af en samlet logistikfunktion for Regionshospitalet Viborg på Toldbodgade, og hvordan afledte effekter kan håndteres, herunder evt. driftsmæssige påvirkninger, forslag til ny placering af kapel etc.

Konkretiseringen har betydet, at det ikke længere antages nødvendigt at flytte Regionshospitalet Viborgs kapel fra den nuværende placering, men at der vil kunne etableres effektive driftsforhold for logistikfunktionen uden væsentlig indvirkning på kapeldriften.

 

4. Endelig afklaring af mulighederne for arealerhvervelse

Erhvervelse af arealer er under afklaring, men det er sandsynliggjort, at der enten kan erhverves de nødvendige arealer for at kunne gennemføre scenarie 2c (se nedenfor) eller alternativt foretages tilretninger i projektet, som muliggør opførelse indenfor de mulige geometrier. Dette vil dog formentlig få konsekvenser i form af ændret indretningskoncept for sengestuer-/afdelinger og/eller i højere grad byggeri i flere etager. Det vil i så fald betyde, at ikke alle sengeafdelinger kan etableres med niveaufri adgang til grønne udearealer, men der vil i så fald kunne etableres en løsning i to plan, som AUH Psykiatrien i Skejby.

 

5. Der er bevaringsværdige bygninger i området samt et areal, der tidligere har været kirkegård. Der er behov for at få endelig afklaring på de bebyggelsesmæssige muligheder i denne forbindelse, ligesom de nuværende planforhold vil skulle tilpasses projektet

Det er konkluderet, at fundamentet fra den tidligere kirke, som ligger i området, er fredet, og at arealet af denne derfor ikke kan påregnes anvendt til et nybyggeri. Som konsekvens er tidligere scenarie 2b tilrettet, så der nu eksisterer et scenarie 2c, der tager højde for disse begrænsninger i byggemuligheden på regionens areal. Begrænsningen vil formentlig betyde et øget behov for at erhverve tilstødende arealer, hvis den optimale udformning af et nybyggeri skal kunne gennemføres, eller som under punkt 4 kan der blive et behov for at etablere sengeafdelinger i mere end et plan (som ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien).

 

Der vil i øvrigt skulle gennemføres arkæologiske forundersøgelser og eventuelle udgravninger i området, da der i forbindelse med tidligere byggeri er registreret historisk materiale i området.

 

6. Oplæg til en funktionel drifts- og genhusningsplan for den periode, hvor et byggeprojekt vil stå på

Der er indhentet relevante erfaringspriser, som viser at genhusning i pavilloner – særligt af sengeafdelinger – er dyrere end først antaget. Derudover er det afklaret, at der ikke arealmæssigt er mulighed for at genhuse mere end to etager af sengebygningen ad gangen. Dette betyder, at der ved renoveringsscenariet (scenarie 1) i en længere årrække vil pågå væsentlige renoveringsarbejder på bl.a. højhuset, samtidigt med at der skal være klinisk drift med indlagte patienter på naboetager. Dette vurderes fortsat yderst uhensigtsmæssigt både i patient- og personaleperspektiv, baseret på tidligere erfaringer fra renovering i Søndersøparken.

 

Med erfaring fra det seneste renoveringsprojekt i Søndersøparken advarer Psykiatrien kraftigt mod dette scenarie og anbefaler derfor af behandlingsmæssige hensyn, at alle sengeafsnit midlertidigt genhuses andetsteds for at undgå øget anvendelse af tvang og/eller personaleflugt på grund af forringet arbejdsmiljø. Dette vurderes dog umuligt, både af hensyn til manglende areal til genhusning, og da en komplet genhusning inklusiv retspsykiatri forventes tilnærmelsesvis at koste det samme som at bygge permanent.

 

Ønsket fra psykiatrien om genhusning af alle sengeafdelinger, mens højhuset renoveres, vil således have betydelige økonomiske og driftsmæssige konsekvenser. Ved en total genhusning vil der skulle genhuses retspsykiatriske patienter, hvilket ikke er nødvendigt ved genhusning af kun to sengeafdelinger ad gangen, da retspsykiatrien vil kunne genhuses internt i højhuset.

Der er ikke lokaler til en fuldstændig genhusning eller arealer til opstilling af pavilloner i området ved den nuværende psykiatri eller hospitalet i Viborg. En fuldstændig genhusning vil derfor skulle ske andet sted, eksempelvis på arealer i tilknytning til en af de øvrige psykiatrier i regionen. En midlertidig flytning væk fra Viborg vil således også få store konsekvenser for personale og patienter. Udgifterne til en fuldstændig genhusning vil langt overstige det beløb på 60 mio. kr., som er afsat i renoveringsscenariet (scenarie 1). Da der ikke er fundet en løsning på en fuldstændig genhusning, er der for store usikkerheder til, at der kan laves en egentlig beregning, men vurderingen er, at anlægsudgifterne til en fuldstændig genhusning kan komme op på et beløb på omkring 300 mio. kr. og derudover øgede driftsudgifter i forbindelse med midlertidig flytning til en anden geografisk placering.

 

7. Evt. jordbundsundersøgelse, undersøgelse af jordforurening m.v.

Der har været gennemført en række undersøgelser af arealets jordbundsforhold, som viser, at fundering og grundvandsforhold er acceptable og ikke vil have indflydelse på projektets økonomi eller tidsplan. Til gengæld har det vist sig, at en del af området ved Ll. Sct. Mikkels Gade 24 formentlig er forurenet fra den vaskerifunktion, som hospitalet tidligere har haft i området. Der er i budgettet indregnet økonomi til jordoprensning/deponi osv.

 

8. Bygningsregistrering af Klinikhuset som supplement til den tidligere udarbejdede bygningsregistrering for at vurdere vedligeholdelsesstanden og mulig fremtidig anvendelse

Som en præmis for at kunne gennemføre det tidligere beskrevne scenarie 2b (nu 2c efter tilpasning til arkæologiske forhold) er det nødvendigt at erhverve nabogrunden Ll. Sct. Mikkels Gade 4, som i dag rummer Klinikhuset. Der pågår dialog med ejerne af bygningen om et evt. køb/mageskifte. Psykiatrien sidder i dag til leje i en del af bygningen for at kunne genhuse den ambulatorieaktivitet, som branden i Søndersøparkens festsal medio 2019 medførte måtte flyttes.

 

9. De økonomiske konsekvenser ved at beholde de nuværende rammer i en længere periode/”Point of no return”-vurdering af Søndersøparken 1 i forhold til at afdække, hvornår det bliver for dyrt at vedligeholde højhuset. I den forbindelse er der blevet foretaget uddybende undersøgelser af facade, vinduer og ventilationsmuligheder

Den primære udfordring ved de nuværende fysiske rammer er Søndersøparken nr. 1, da den udgør størstedelen af bygningsmassen. Der har derfor været gennemført yderligere undersøgelser af bygningens tilstand. Ved en "best case"-betragtning forventes det, at bygningen kan holdes i rimelig forsvarlig drift frem til 2030, men at der vil blive behov for større renoveringer, særligt af facaderne, for at dette kan lade sig gøre. Der er derfor i de to hovedscenarier regnet baglæns på, hvornår der skal være projektstart, for at nye/renoverede faciliteter kan ibrugtages på dette tidspunkt.

 

Øvrige forhold 

For renoveringsscenariet (scenarie 1) er det nødvendigt snarest at opstarte processen, da de begrænsede muligheder for genhusning og behovet for løbende rokader udfordrer en effektiv fremdrift.

 

For nybygscenariet (scenarie 2c) forventes det at kunne gennemføre et projekt på 6-7 år. Dvs. senest i 2023/2024 skal projektet igangsættes for at kunne ibrugtages i 2030. Hvis processen igangsættes tidligere, fx allerede i indeværende år, forventes der en væsentlig besparelse både på bygningsvedligehold/-drift samt mulighed for et tidligere kvalitetsløft for både patienter og personale samt tidligere indhentning af de driftseffektiviseringer, som vil ligge i et nybygget psykiatrihospital.

 

Ud over ovenstående punkter har der også været overvejelse om bæredygtighed. Generelt om byggeri kan anføres, at der er lavere ressourceforbrug og mindre byggeaffald ved et renoveringsprojekt end ved nedrivning og nybyggeri.

 

Renoveringsscenariet giver dog en hel del bindinger med hensyn til at tilpasse de eksisterende bygninger til gode indeklimaforhold, hvilket der selvfølgelig er store muligheder for at sikre i et nybyggeri. Også i et renoveringsprojekt er det muligt at arbejde med energioptimering, men der er i et nybyggeri friere hænder for anvendelse af nutidige materialer og metoder til sikring af klimaskærmens tæthed og u-værdi.

 

Selv efter en gennemgribende renovering vil et nybygget projekt fortsat have en længere levetid end en renoveret bygning.

 

Økonomi

Ovenstående undersøgelser og analyser har givet anledning til en justering af totaløkonomien og anlægsomkostningerne for de to scenarier. Nogle af usikkerhederne i projektet er blevet nærmere afdækket og prissat, hvorfor det vurderes ansvarligt at nedsætte risikoen fra 30 % til 20 %.

 

En del af de undersøgte punkter får ikke indflydelse på den samlede økonomi, men blandt andet indhentning af erfaringspriser for genhusning af sengeafdelinger i renoveringsscenariet betyder, at omkostningerne i dette scenarie er blevet justeret op.

 

Nybygscenariets økonomi er justeret ned, da det ikke har vist sig nødvendigt at erstatte kapellet ved en ny logistikløsning. Samtidig fordyres nybygscenariet dog ved, at der skal bygges udenom den fredede kirkeruin. Økonomiberegningerne er lavet på basis af de beregnede arealbehov.

 

Merudgifter ved renoveringsscenariet (scenarie 1) betyder, at de samlede anlægsomkostninger kommer op på 517 mio. kr. Anlægsøkonomien for nybygscenariet (scenarie 2c) har ændret sig i den modsatte retning til anlægsomkostninger på 551 mio. kr. Der er således nu en forskel i anlægsomkostningerne på 34 mio. kr. mod tidligere 182 mio. kr. Totaløkonomisk set over 20 år (2020-2040) vil nybygscenariet være den billigste løsning.

 

 

Ved en tidligere igangsætning af et nybyggeri vil der hurtigere opnås en driftsbesparelse, ligesom udgifterne til at vedligeholde de eksisterende bygninger kan reduceres (estimeret 49 mio. kr.). Begge dele vil medvirke til at forbedre totaløkonomien for dette scenarie i den 20-årige beregningsperiode yderligere.

  

Baseret på kombinationen af stor ensartethed i anlægssummerne for de mulige projekt-scenarier vurderes det, at effekten er størst ved et nybygscenarie, og at en hurtig igangsætning vil sikre, at der ikke anvendes unødige ressourcer på at opretholde driften i de nuværende rammer. Det foreslås derfor, at der nu foretages valg af scenarie, og at det i forbindelse med den kommende Investeringsplan søges anvist, hvordan/hvor tidligt projektet kan finansieres.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den vedlagte rapport "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken Viborg, konsekvenser af uddybende undersøgelser" tages til efterretning, og

 

at fordele og ulemper ved scenarierne drøftes med henblik på, at helhedsplanen indgår som emne i arbejdet med den kommende investeringsplan.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at den vedlagte rapport "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken Viborg, konsekvenser af uddybende undersøgelser" tages til efterretning,

 

at der vælges et scenarie med et nybyggeri i Søndersøparken (scenarie 2), og

 

at der i den videre udredning arbejdes hen i mod, at der så vidt muligt findes permanente placeringer til de somatiske funktioner, der flyttes i forbindelse med projektet, herunder eksempelvis høreklinik og tandklinik.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at den vedlagte rapport "Analyse og helhedsplanlægning Søndersøparken Viborg, konsekvenser af uddybende undersøgelser" tages til efterretning, og

 

at der arbejdes videre med nybyg-scenariet, der søges igangsat hurtigst muligt, da der herved kan opnås størst mulig besparelse på bygningsvedligeholdelsen af den eksisterende bygningsmasse, og

 

at helhedsplanen indgår som emne i arbejdet med den kommende investeringsplan.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den 26. juni 2019 tog regionsrådet rapporterne om helhedsplanlægningen for Søndersøparken til efterretning og besluttede, at der skulle arbejdes videre med at belyse usikkerheder omkring forudsætninger og økonomi i forbindelse med helhedsplanen for Søndersøparken, Viborg.

 

Den 27. februar 2019 besluttede regionsrådet, at der ikke arbejdes videre med indplacering af Regionspsykiatrien Midt i Regionshospitalet Viborgs eksisterende bygninger i Viborg som et separat scenarie, og at der arbejdes videre med konkretisering af de to øvrige scenarier: nybyggeri til Regionspsykiatri Midt henholdsvis et kombineret renoverings- og tilbygningsscenarie, begge scenarier placeret i Søndersøparken, Viborg.

 

Den 30. maj 2018 besluttede regionsrådet, at der arbejdes videre med yderligere konkretisering af scenarie 1, renovering, om- og nybygning i Søndersøparken, scenarie 2, nybyggeri i Søndersøparken og et nyt scenarie med indpasning i eksisterende byggeri.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-222-18

7. Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet

Resume

Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet og anbefaler regionsrådet og de 19 kommuner at tiltræde aftalen. Den regionale udgift er estimeret til 11,3 mio. kr. årligt og finansiering heraf skal godkendes.

Forretningsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet godkendes, og

 

at finansiering af regional medfinansiering af kommunale udgifter til IV-behandling i nærområdet godkendes.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt Samarbejdsaftale om IV-behandling (intravenøs behandling, hvor lægemidlet sprøjtes direkte ind i en blodåre (vene)) i nærområdet og anbefaler regionsrådet og de 19 kommuner at tiltræde aftalen. Samarbejdsaftalen skal sikre mulighed for, at IV-behandling kan foregå tæt på borgerens hverdag, når der ikke længere er behov for behandling i hospitalsregi udover IV. Aftalen bygger på sundhedsaftalens vision om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen på borgerens præmisser og med sundhedsløsninger tæt på borgeren. IV-behandling i nærområdet understøtter borgernes mulighed for at fastholde skolegang og arbejde, opretholde hverdag med familien, fastholde funktionsniveau og undgå isolation, sekundære infektioner og evt. delir ved indlæggelse. Samarbejdsaftalen skal endvidere sikre ensartet praksis på tværs af alle hospitaler og kommuner til gavn for borgerne.

 

Baggrund

IV-behandling i de midtjyske kommuner har hidtil været baseret på bilaterale aftaler mellem den enkelte kommune og hospitalet. Den deraf følgende forskellighed i målgrupper, typer af IV-medicin og adgange til IV, der anvendes, matcher ikke den virkelighed, at mange borgere udskrives fra andre hospitaler end deres lokale hospital i klyngen. I 2017 blev der gjort forsøg på at udarbejde en fælles IV-aftale gældende for alle kommuner og hospitaler i Region Midtjylland. Det var på daværende tidspunkt ikke muligt at nå til enighed omkring konditionerne for økonomien i en aftale. I forlængelse af dette har Aarhus, Randers og Favrskov Kommuner i sommeren 2017, Norddjurs Kommune i december 2018 og Skive Kommune i december 2019 opsagt deres bilaterale aftaler med henvisning til økonomi.

 

IV-behandling er et særligt område, hvor opgaven vil være dyrere at udføre i kommunalt regi end på hospital. Men nogle patienter profiterer meget positivt af behandling i eget hjem/nærområdet, hvorfor hensynet til borgeren gør, at Sundhedskoordinationsudvalget den 30. april 2019 igangsatte arbejdet med en samarbejdsaftale om IV-behandling med væske og antibiotika.

 

Aftalen

Der er udarbejdet vedlagte udkast til en samarbejdsaftale, som omfatter:

  • kommunale sygeplejerskers varetagelse af IV-behandling med væske (isotone væsker, fx saltvand) og antibiotika
  • estimat på 4.000 årlige forløb i kommunalt regi
  • max tre daglige doseringer i kommunalt regi
  • estimeret udgift på 16,2 mio. kr. årligt med en 70/30-finansiering mellem region/kommune.

 

Målgruppen er borgere over tre år, som:

  • er opstartet i IV-behandling i hospitalsregi. IV-behandling kan være givet under indlæggelse, ambulant eller af et udgående team
  • lægefagligt vurderes forsvarligt og hensigtsmæssigt at kunne fortsætte behandlingen i kommunalt regi. Behandlingen i kommunalt regi kan foregå på sundhedsklinik/akutplads/midlertidig plads i kommunen, plejebolig, ældrebolig eller eget hjem.

  

IV-behandling i kommunalt regi kan ske både i forlængelse af en indlæggelse og for at forebygge en indlæggelse.

 

For at kunne sikre en god og effektiv IV-behandling i nærområdet, er det nødvendigt at skærpe opmærksomheden på, til hvilke borgere og på hvilke steder der tilbydes IV-behandling. Muligheder for tabletbehandling og selvadministration af IV-antibiotika giver borgerne en større uafhængighed af systemet og frigiver ressourcer til at kunne hjælpe de borgere, der ikke kan gøre brug af disse to muligheder.

 

Samarbejdsaftalen omfatter de borgere, der ikke kan tilbydes tabletbehandling eller varetage selvadministration, men som har brug for IV-behandling i nærområdet. Der vil være fokus på, hvor IV-behandling tilbydes. De borgere, der har mulighed for indenfor en rimelig afstand at transportere sig til fx en kommunal sygeplejeklinik, sundhedshus eller lignende, skal gøre det. Kun de borgere, som af helbredsmæssige eller sociale grunde ikke skønnes at kunne befordre sig til et kommunalt tilbud i nærområdet, skal tilbydes IV-behandling i eget hjem. IV-behandling kan også gives på pladser til midlertidigt ophold i kommunalt regi, såfremt den pågældende kommune vurderer det relevant. Borgere, der modtager IV-behandling i nærområdet, kan fra regionen få befordring/befordringsgodtgørelse efter samme regler som til IV-behandling på hospital.

 

Det vurderes, at halvdelen er mobile og kan møde op til IV-behandling i nærområdet, og halvdelen har behov for IV-behandling i eget hjem. Såfremt de mobile patienter har behov for IV-behandling om aftenen, vurderer kommunen behovet for, at dette sker i eget hjem og kører ud til borgeren, hvis situationen kræver det.    

 

En præmis i aftalen er, at hospitalerne har fokus på implementering af selvadministration af IV, tabletbehandling, anvendelse af elastomerisk pumpe og antal doseringer pr. dag i kommunalt regi.

 

Finansiering

Den regionale udgift er estimeret til 70 % af 16,2 mio. kr. årligt svarende til 11,3 mio. kr. årligt. Den regionale finansiering af udgifterne til IV-behandling i nærområdet består af følgende:

  1. Central finansiering bestående af 5,2 mio. kr. afsat i budgetforliget til implementering af sundhedsaftalen.
  2. Hospitalernes nuværende marginaludgifter til IV-behandling, for de borgere der overgår til kommunalt regi, spares og indgår i finansieringen af de estimerede udgifter til aftalen. Disse er beregnet til 3,8 mio. kr.
  3. Udover ovenstående skal det enkelte hospital finde yderligere kompenserende besparelser. Disse besparelser knytter sig ikke til hospitalernes nuværende udgifter til IV-behandling. Besparelserne skal findes på andre områder på hospitalerne og bidrager til medfinansiering af IV-aftalen. Disse udgør den resterende andel af de estimerede udgifter svarende til 2,3 mio. kr.

 

Finansieringen opsummeres i nedenstående tabel 1.

 Tabel 1. Finansiering af IV-aftalen

 

Mio. kr.

Centrale midler - afsat til implementering af sundhedsaftalen

5,2

Marginaludgifter til IV-behandling på hospitalerne

3,8

Kompenserende besparelser på hospitalerne til medfinansiering af IV-aftalen

2,3

 

 

Forventet regional udgift til IV-aftale

11,3

 

De centrale midler – 5,2 mio. kr. afsat til implementering af sundhedsaftalen - fordeles ud til det enkelte hospital. Dette sker via en fordelingsnøgle baseret på hospitalernes andel af udskrivninger af borgere over 65 år, idet det forventes, at det er disse borgere, der vil generere størstedelen af hospitalernes udgifter til IV-aftalen. Fordelingen ses i tabel 2. 

 Tabel 2. Fordelingsnøgle baseret på hospitalernes andel af udskrivninger af borgere over 65 år

 

Antal udskrivninger af borgere over 65 år

Fordelingsnøgle i %

Regionshospitalet Horsens

11.894

12,6

Regionshospitalet Randers

13.093

13,9

Hospitalsenheden Vest

19.774

20,9

Hospitalsenhed Midt

18.445

19,5

Aarhus Universitetshospital

31.283 

33,1

I alt

94.489

100

Kilde: BI-portal 'Indlagt aktivitet'. Afgrænset på sygehusudskrivninger, i 2018, somatiske hospitaler (SHAK) og aldersgrupper fra 65 år og op.

 

I nedenstående tabel 3 fordeles der midler til hospitalerne ud fra en forventet implementering af aftalen pr. 1. juni 2020, hvorefter det fulde beløb 5,2 mio. kr. fordeles fra 2021 og frem.

 

Tabel 3. Fordeling af centrale midler

 

Den videre proces       

Det er et fælles ønske for kommunerne og regionen, at en samarbejdsaftale kan implementeres hurtigst muligt efter den politiske godkendelse. Dog betyder corona-situationen, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastsætte en implementeringsstart. Det vil løbende blive vurderet, hvornår det er muligt. Senest 1. juni 2020 vil der blive taget stilling til implementeringsstart.  

 

Sideløbende med politisk godkendelse af aftalen, arbejdes der med modeller for afregning og monitorering/evaluering.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet godkendes, og

 

at finansiering af regional medfinansiering af kommunale udgifter til IV-behandling i nærområdet godkendes.

 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet godkendes, og

 

at finansiering af regional medfinansiering af kommunale udgifter til IV-behandling i nærområdet godkendes.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-47-20

8. Finanslovsmidler til udredning og behandling ved privatpraktiserende lungemedicinere

Resume

I forbindelse med en tidligere udmøntning af finanslovsmidler til at sikre hurtig udredning og behandling har regionsrådet øremærket 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf er 4 mio. kr. permanent udmøntet til hospitalerne, og 1 mio. kr. er anvendt til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin blev hævet med henblik på at aflaste de lungemedicinske afdelinger.

 

Forsøgsordningen foreslås forlænget i 2020, 2021 og 2022 og udvidet med 0,5. mio. kr., således at der udmøntes 1,5 mio. kr. årligt til praksisområdet. Herudover foreslås det, at de resterende 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler.

Forretningsudvalget indstiller,

at ordningen med det hævede omsætningsloft på 1 mio. kr. årligt i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022,

 

at stillingtagen til en eventuel forøgelse af ovennævnte ordning med yderligere 0,5 mio. kr. afventer en beskrivelse til et kommende møde, hvor blandt andet forventninger til aktiviteten i speciallægepraksis er uddybet, og hvor det forudsættes, at der er indgået dialog med de relevante speciallægepraksis i regionen, og

 

at 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler.

 

Jakob Rixen og Rasmus Foged tog forbehold, idet de i stedet finder, at ordningen med det hævede omsætningsloft i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022 med et omsætningsloft, der er hævet med 1,5 mio. kr. årligt, og at de resterende 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler, idet de ønsker at følge direktionens indstilling. 

Sagsfremstilling

Som opfølgning på Finanslov 2016, hvor der var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling, øremærkede regionsrådet 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område.

 

De 4 mio. kr. blev permanent udmøntet til hospitalerne med henblik på at øge kapaciteten på de lungemedicinske afdelinger. I 2019 blev 1 mio. kr. udmøntet til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin blev hævet for at aflaste de lungemedicinske afdelinger. Herudover blev 1,5 mio. kr. engangsudmøntet i 2019 til initiativer i relation til lungekræft på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.

 

Regionsrådet besluttede i efteråret 2019 at forlænge forsøgsordningen frem til 30. juni 2020 med henblik på at få evalueret ordningen, idet dataudfordringerne som følge af overgangen til LPR3 betød, at det ikke var muligt at følge op på effekterne af forsøgsordningen

 

Evaluering af forsøgsordning

Nedenfor præsenteres en evaluering af forsøgsordningen.

 

Aktivitetsdata for de to speciallægepraksis, som er beliggende i henholdsvis Aarhus og Horsens, viser følgende:

  • De to speciallæger har i alt set 356 unikke patienter mere i 2019 end i 2018 for i alt 987.000 kr. mere i honorar.
  • Ud fra de to lægers gennemsnitlige udgift pr. patient i 2018 var det forventningen, at der ville kunne ses ca. 600 patienter ekstra. Den øgede finansiering har således også finansieret øgede udgifter pr. patient.
  • Der ses ikke væsentlig stigning i antal ydelser pr. patient, hvorfor den øgede udgift pr. patient må forventes primært at dække over flere nyopstartede forløb, som er dyrere end kontroller.

 

Det er ikke muligt at opgøre aktiviteten på diagnoser, men af speciallægernes ydelsesregistrering fremgår det, at en væsentlig del af væksten ser ud til at vedrøre allergiudredning og allergivaccination.

 

På hospitalerne (Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Horsens) er det svært at opgøre effekterne af det øgende omsætningsloft i speciallægepraksis.  

  • Der ses ikke for lungemedicin, på Aarhus Universitetshospital eller medicinsk afdeling på Regionshospitalet Horsens, en forbedring i overholdelsen af udredningsretten. Det skal dog bemærkes, at sammenligningen er udfordret af overgangen til LPR3.
  • Der ses ikke umiddelbart faldende ventetider til allergiudredning og -behandling.
  • Det er ikke muligt at drage nogen konklusion om udviklingen i antal henvisninger til afdelingerne, som burde være faldende, idet der er udfordringer med sammenligningen af data før og efter overgangen til LPR3.

 

En af forklaringerne på, at forsøgsordningen ikke umiddelbart har haft en mærkbar effekt i forhold til hospitalerne kan være, at der er tale om patientgrupper, som afdelingerne - grundet kapacitetsudfordringer - har været nødsaget til at prioritere lavt. Det kan således være en forklaring på, at der ikke ses en forbedring på hospitalerne, selvom flere patienter ses i speciallægepraksis.

 

Opsummering

Umiddelbart er konklusionen på evalueringen, at speciallægerne har leveret den ønskede aktivitetsstigning, men at det ikke kan ses, at dette giver en aflastning på hospitalerne. Dette kan dog forklares af, at det er tale om patientgrupper, som i forvejen var lavt prioriteret på afdelingerne.

 

Med begrundelse i at der er set flere patienter i de to speciallægepraksis, og at det må være patienter, som ellers ville være henvist til hospitalerne, indstilles det, at ordningen videreføres. Herved sikres også et tilbud til patienter, som det af kapacitetsmæssige årsager ikke har været muligt at prioritere på hospitalerne.

 

Anbefaling

Det foreslås, at ordningen videreføres i 2020, 2021 og 2022. Det foreslås desuden, at ordningen udvides med 0,5 mio. kr. med henblik på, at flere patienter kan ses.

 

Udvidelsen kan enten ske ved, at yderligere en lungemedicinsk speciallæge inddrages i ordningen og får hævet omsætningsloftet med 0,5 mio. kr. årligt (dette kræver en nærmere afdækning) eller alternativt med udvidelse af økonomien ved de to praksis, som allerede har ordningen. Den nærmere afklaring af dette vil finde sted efter den politiske godkendelse.

 

Det foreslås samtidig, at de resterende 1 mio. kr. af de midler, der er reserveret til lungemedicin, udmøntes varigt til hospitalerne til kapacitetsindsatser på det lungemedicinske område. Midlerne til hospitalerne fordeles ud fra befolkningsgrundlaget i hospitalernes optageområder, jf. nedenstående.

 

Tabel 1. Fordelingsnøgle baseret på befolkningsgrundlag i 1. kvt. 2020

 

Tabel 2. Udmøntning af midler til lungemedicin fra 2020 og frem

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ordningen med det hævede omsætningsloft i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022 med et omsætningsloft, der er hævet med 1,5 mio. kr. årligt, og

 

at de resterende 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at ordningen med det hævede omsætningsloft på 1 mio. kr. årligt i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022,

 

at stillingtagen til en eventuel forøgelse af ovennævnte ordning med yderligere 0,5 mio. kr. afventer en beskrivelse til et kommende møde, hvor blandt andet forventninger til aktiviteten i speciallægepraksis er uddybet, og hvor det forudsættes, at der er indgået dialog med de relevante speciallægepraksis i regionen, og

 

at 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler.

 

Jakob Rixen tog forbehold, idet han i stedet finder, at ordningen med det hævede omsætningsloft i lungemedicinske speciallægepraksis videreføres i 2020, 2021 og 2022 med et omsætningsloft, der er hævet med 1,5 mio. kr. årligt, og at de resterende 1 mio. kr. udmøntes varigt til at øge den lungemedicinske kapacitet på regionens hospitaler.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. oktober 2016 at afsætte 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf blev 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne i 2017.

 

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 at permanentgøre udmøntningen af de 4 mio. kr. til lungemedicin fra 2018 og frem.

 

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 at udmønte 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode og at udmønte 1,5 mio. kr. til indsatser vedrørende lungekræft på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital.

 

Regionsrådet besluttede den 30. oktober 2019 at forlænge forsøgsordningen frem til 30. juni 2020 med henblik på at få evalueret ordningen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

9. DNV-Gødstrup: Godkendelse af opdateret Prioriterings- og besparelseskatalog

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Der skal godkendes et nyt prioriterings- og besparelseskatalog for DNV-Gødstrup, da to af emnerne i det nuværende katalog udløb i 1. kvartal 2020. Herudover udløber to emner i 2. kvartal 2020. Der er i det nye katalog i alt fire emner til en værdi af 12,1 mio. kr.

 

Herudover har økonomien til apparatur udviklet sig, hvorfor det foreslås, at undlade den tidligere vedtagne besparelse af en MR-scanner.

Forretningsudvalget indstiller,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes, idet det tilkendegives, at DNV-Gødstrup med en eventuel realisering af de nævnte besparelsesforslag i kataloget fortsat vil være et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt hospital, men at det på sigt - efter kvalitetsfondsprojektets afslutning – ved de kommende års budgetlægning kan være ønskeligt at finde midler til at imødegå enkelte af de tidligere godkendte mulige besparelser (vedrørende eksempelvis pårørendesofa),

 

at der i så fald skal foretages en prioritering mellem de besparelsesforslag, der er nævnt i prioriterings- og besparelseskataloget, og

 

at der indkøbes en MR-scanner.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. To af emnerne fra det nuværende katalog udløb i 1. kvartal. Det drejer sig om emnerne pårørendesofa og sengevasker. Udover de to emner udløber yderligere to emner i 2. kvartal 2020. Det drejer sig om emnerne rulleborde til skabe på sengestue samt ensartet møblering.

 

Besparelsesemnerne pårørendesofa samt ensartet møblering kan begge indkøbes sent i byggeprocessen. Af hensyn til at opretholde muligheden for at forøge reserverne yderligere, foreslås det, at beslutningstidspunktet for disse emner udsættes, således at beslutningstidspunktet for emnet pårørendesofa udskydes til 3. kvartal 2020 og beslutningstidspunktet for emnet ensartet møblering udskydes til 4. kvartal 2020. Det vurderes ikke muligt at udskyde beslutningstidspunktet for emnet sengevasker. Samtidig vurderes det ikke hensigtsmæssigt for den efterfølgende drift at indløse besparelsesemnerne sengevasker samt rulleborde til skabe på sengestue, som dermed udgår af prioriterings- og besparelseskataloget og indkøbes og installeres i den kommende tid.

 

Der er udarbejdet et nyt prioriterings- og besparelseskatalog, der med denne sag skal godkendes af regionsrådet. Emnerne tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnerne ud af projektet, vil sagen forinden blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

 

Emnerne i prioriterings – og besparelseskataloget er fordelt på i alt fire prioriterings- og besparelsesemner.

 

 

Konsekvenserne af emnerne i det nye prioriterings- og besparelseskatalog vil som udgangspunkt være, at det vil kræve flere ressourcer fra driften at drive hospitalet. For alle emnerne gælder, at en indløsning ikke vil have betydning for tidsplanen, idet der for nogle af emnerne blot er tale om, at noget ikke er etableret, mens det for andre emner er et spørgsmål om, hvorvidt der installeres noget nyt eller genbrugt. For alle emnerne gælder det ligeledes, at de ikke vil have betydning i forhold til at leve op til kravet om et fuldt funktionsdygtigt hospital.

 

Ved en reduktion af terrænarbejde, vil det betyde, at der ikke er vedligehold af arealerne indeholdt i entreprenørarbejdet efter aflevering. Konsekvensen vil således være, at Hospitalsenheden Vest i stedet skal sikre vedligeholdelse af arealerne, hvilket vil betyde at udgiften pålægges hospitalets driftsbudget. Der vil ligeledes være tale om en kvalitetsforringelse af det omkringliggende terræn samt af de gårdhaver, der er i den somatiske del af byggeriet.

 

Ved øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr vil der hurtigere blive behov for vedligehold og udskiftning, ligesom det kan give udfordringer for driften, hvis udstyret ikke er identisk. Udstyret vil ligeledes variere i kvalitet. Det skal dog understreges, at udstyret er i brug i dag.

 

Ved en indløsning af besparelsesemnet ensartet møblering vil en konsekvens være, at inventar hurtigere skal udskiftes, da en del af inventaret vil være brugt. Det vil ligeledes have indflydelse på den oplevede kvalitet, idet der vil benyttes mere forskelligt inventar og dermed ikke sammenhæng. En del af møblerne er betrukket med stof, hvilket fra et hygiejneperspektiv ikke er at foretrække. Inventaret er dog i brug i dag.

 

Uden pårørendesofa skal personalet fremskaffe en ekstra soveplads, som skal opbevares i et depot, hvilket vil medføre trange pladsforhold. Er pårørende ikke til stede, vil det yderligere øge mængden af overvågning og dermed personaleomkostningerne. Dette vil således være konsekvensen for driften, hvis emnet indløses. Herudover kan det betyde, at der ikke vil være mulighed for at pårørende kan overnatte, hvilket strider med ønsket om at inddrage pårørende, ligesom trygheden for patienten ved at have pårørende tæt på fjernes. Det vil dog ikke have betydning for funktionaliteten.

 

I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift og tidspunktet for, hvornår emnerne senest skal indfries.

 

Tilkøb af MR-scanner

De fleste kontrakter vedrørende IT og apparatur er på nuværende tidspunkt indgået. Dette har skabt øget klarhed over økonomien, hvilket betyder, at der fortsat er disponible midler i anskaffelsespuljerne.

 

I forbindelse med en forøgning af projektets reserver besluttede regionsrådet i november 2019, at en MR-scanner skulle genanvendes. Det har efterfølgende vist sig, at besparelsen ved at genbruge MR-scanneren er begrænset i forhold til at indkøbe en ny. Således var det planen, at der skulle købes én ny MR-scanner til DNV-Gødstrup, mens den anden skulle genanvendes. Ved køb af to MR-scannere kan der dog opnås en fordelagtig pris. Herudover vil synergieffekter imellem to ens scannere gøre scannerne billigere i drift. Med den genanvendte scanner fulgte endvidere en række udgifter til flytning, opgradering og tabt salgsindtægt. Den totaløkonomiske merudgift ved indkøb af to nye MR-scannere i stedet for én ny og en genanvendt MR-scanner vurderes således til at være cirka 2 mio. kr. Det forventes, at en ny scanner vil kunne anvendes i 10 år, mens det er forventningen, at den genanvendte scanner vil kunne være i brug i 5 år. Dette vurderes dermed at opveje den ekstra udgift ved køb af en ny scanner i forhold til genanvendelse. Det foreslås således, at dele af de disponible midler benyttes til at undlade at genanvende MR-scanneren og i stedet købe en ny.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes, og

 

at der indkøbes en MR-scanner.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes, idet det tilkendegives, at DNV-Gødstrup med en eventuel realisering af de nævnte besparelsesforslag i kataloget fortsat vil være et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt hospital, men at det på sigt - efter kvalitetsfondsprojektets afslutning – ved de kommende års budgetlægning kan være ønskeligt at finde midler til at imødegå enkelte af de tidligere godkendte mulige besparelser (vedrørende eksempelvis pårørendesofa),

 

at der i så fald skal foretages en prioritering mellem de besparelsesforslag, der er nævnt i prioriterings- og besparelseskataloget, og

 

at der indkøbes en MR-scanner.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 27. november 2019, at en MR-scanner skulle genanvendes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

10. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2019

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for fjerde kvartal 2019. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til aflevering og byggeregnskab.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for fjerde kvartal 2019. Rapporten er vedlagt.

 

Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

 

1. Driftsmæssige forpligtigelser

Bygherren bør vurdere, hvorvidt de driftsmæssige forpligtigelser ved delafleveringer overgår til bygherren fra entreprenørerne, og betydning for yderligere inddragelse af det tekniske driftspersonale.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at de driftsmæssige forhold og forpligtigelser ved delafleveringer klart fremgår af afleveringsprotokollerne. Herunder entreprenørernes serviceforhold efter aflevering og delafleveringer i garantiperioden.

 
Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes sammen med byggeledelsen på en overdragelsesprotokol (delafleveringsprotokol). Konceptet er afprøvet i forbindelse med afleveringen af Servicebyen, hvor der også er lavet en aftale mellem driftsafdelingen og kvalitetsfondsprojektet om, at bygningsområdet overgår til drift.   

 

I forhold til overdragelser (delafleveringer) er rækkefølgen kendt, og det giver driften en mulighed for at planlægge og forberede sig på at overtage områderne.

 

2. Krav til aflevering

Bygherren og byggeledelsen har til "det tredje øje" oplyst, at aflevering af etape 3 er under pres, men forventes gennemført som planlagt.

 

Etape 3 er planlagt som én samlet aflevering, hvor indregulering er afsluttet. En forsinkelse eller kraftig forcering på etape 3 kan begrænse muligheden for yderligere forcering på etape 1, grundet sammenfald af virksomheder på de kritiske entrepriser. Byggeledelsen og bygherren bør derfor være særlig opmærksom herpå.

 

"Det tredje øje" vurderer ud fra de modtagne oplysninger, at risikoen for en udskydelse af afleveringen, eller at dele af projektet ikke kan modtages, er høj.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at krav for delaflevering/aflevering af etape 1 og 3 fastlægges, herunder kvalitetsniveau, dokumentation, krav til afhjælpning samt styring af delafleverede områder og arbejdsområder.

 
Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. I forhold til etape 1 har bygherren sammen med byggeledelsen genbesøgt tidsplanen, og der fastholdes juridisk aflevering (AB92) den 30. juni 2020. Samtidig foretages overdragelser af områder og/eller entrepriser, som er færdige forud for den 30. juni 2020.

 

Der vil forventeligt være arbejder, som ikke når at blive færdige til 30. juni 2020, hvorfor dette skal laves som udskudt arbejde eller ifølge anden aftale.    

 

Der er fokus på, at overdragelser mellem entreprenør og bygherre skal være så skarpe som muligt. Det skal defineres, hvor mange mangler der må være, når man overtager. Entrepriserne skal tættere på aflevering, før det er aktuelt at se på konkrete aftaler. Der stilles krav om, at entreprenørernes mangelafhjælpning sker umiddelbart efter overdragelser og med tidsfrister.

 

3. Udgifter i byggeregnskabet

"Det tredje øje" bemærker, at aftalesedler modtaget fra entreprenørerne indført i byggeregnskabet af byggeledelsen i samarbejde med bygherren, er ekstraordinært højt for 4. kvartal sammenlignet med 1.-3. kvartal 2019.

 

Entreprenørerne udarbejder og fremsender aftalesedler, og byggeledelsen indarbejder disse i byggeregnskabet ved modtagelse. Aftalesedler vurderes og forhandles løbende, men slår fuldt igennem ved modtagelse i byggeregnskabet.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherre er særligt opmærksom på stigning i de forventede udgifter i byggeregnskabet, som føres på Byggeweb. I den forbindelse skal sikres, at indførte poster er behandlede og unikke, så beslutningsprocessen omkring reservebeholdningen sker på bedst muligt grundlag.

 
Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Problematikken opstår, når entreprenørerne sender flere krav på samme forhold. Derved kan et krav risikere at indgå flere gange i byggeregnskabet.  Byggeregnskabet gennemgås løbende for at sikre, at alle poster er unikke, og at der således ikke er overlap på nogle poster.

 

Øvrige kommentarer

Hospitalsenheden Vest bemærker, at "det tredje øje" i rapporten for 4. kvartal 2019 vurderer, at risikoen for en udskydelse af aflevering eller at dele af projektet ikke kan modtages er høj. Hospitalsenheden Vest har stort fokus på de afsluttende arbejder, og der arbejdes generelt i projektet hårdt for at sikre, at tidsplanerne overholdes.

 

Yderligere bemærker "det tredje øje" i rapporten for 4. kvartal 2019, at der er fundet uoverensstemmelser i risikorapporten for 4. kvartal. Det skal i den forbindelse bemærkes, at "det tredje øje" har modtaget et udkast til risikorapporten. Uoverensstemmelserne fremgår således ikke af den endelige risikorapport for 4. kvartal 2019, som er bilag til dagsordenspunktet vedrørende kvartalsrapporter for kvalitetsfondsprojekterne på denne dagsorden.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

11. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg: "Det tredje øje" rapport for 4. kvartal 2019

Resume

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2019. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øjes" rapport indeholder anbefalinger vedrørende centrale reserver, endelig ibrugtagningstilladelse samt opgavefordeling mellem Projektafdelingen og ekstern rådgiver i ombygningsprojektet. Derudover har "Det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Projektafdelingen i et vedlagt bilag.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbygeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 4. kvartal 2019 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øje" har tre anbefalinger samt en række opmærksomhedspunkter for projektet. Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med projektafdelingens svar herpå. For Projektafdelingens svar på "det tredje øjes" opmærksomhedspunkter henvises til vedlagte bilag.

 

Risikostyring

Reservebehov og kapitalisering af risici

"Det tredje øje" bemærker, at der er udarbejdet en ny reservestrategi for projektet. I den forbindelse anbefaler "det tredje øje", at det i løbet af eksekveringen af de tre delombygninger i delprojekt 3 løbende vurderes, hvorvidt den centrale reserve på i princippet 1 mio. kr. pr. delombygning er tilstrækkelig.

 

"Det tredje øje" anbefaler på den baggrund: "at det løbende vurderes, hvorvidt den nye centrale reserve på 1 mio. kr. pr. delombygning i delprojekt 3 er tilstrækkelig, herunder om fordelingen af den generelle reserve bør være ligelig imellem de tre delombygninger."

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen følger reservebehovet tæt og mener på nuværende tidspunkt, at den centrale reserve til delprojekt 3 er tilstrækkelig, og at fordelingen skal være ligelig blandt de tre delombygninger. Dette set i lyset af at 1 mio. kr. pr. delombygning supplerer en yderligere reserve på 20 % af de tilbageværende håndværkerudgifter i projektet samt en yderligere afsat pulje til at håndtere uforudseelige udgifter. Hertil kommer, at den ligelige fordeling af reserverne sikrer et vist tilbagehold til de sidste ombygninger.

 

Akutcentret (delprojekt 2)

Projektafdelingen oplyser, at der er modtaget en midlertidig ibrugtagningstilladelse fra myndighederne, men at den endelig ibrugtagningstilladelse på det samlede akutcenter (delprojekt 2) endnu ikke er modtaget fra myndighederne. "Det tredje øje" vurderer, at der kan være en økonomisk risiko forbundet med, at en endelig ibrugtagningstilladelse kan være betinget af bygningsmæssige ændringer. "Det tredje øje" anbefaler således, at der mellem bygherre og de lokale myndigheder fastsættes en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er i løbende dialog med Viborg Kommune i forhold til at modtage en endelig ibrugtagningstilladelse. Det har ikke været muligt at aftale en dato for modtagelse af endelig ibrugtagningstilladelse, som foreslået af "det tredje øje". Projektafdelingen kan dog oplyse, at alle brandtekniske forhold er godkendt af de relevante myndigheder, hvorfor Projektafdelingen vurderer, at risikoen forbundet med den manglende endelige ibrugtagningstilladelse er meget begrænset.

 

Ombygning (delprojekt 3)

Projektafdelingen oplyser, at der er indgået aftale med ekstern rådgiver om bistand til projektering af ombygningen af det eksisterende hospital. Projektering af ombygningsprojektet vil blive suppleret med egne ressourcer fra Projektafdelingen, herunder gennem indkøb af ressourcer fra Servicecentret Hospitalsenhed Midt. "Det tredje øje" har fået oplyst, at der foreligger et omkostningsfordelingsnotat herpå.  "Det tredje øje" vurderer således, at der kan være en potentiel risiko i forbindelse med placering af rådgiveransvar ved eventuelle mangler i projektet, og at der derfor er behov for klar rolle- og ansvarsfordeling mellem Projektafdelingen og den eksterne rådgiver.

 

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at: "Bygherre sikrer en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem Projektafdelingen og den eksterne rådgiver"

 

"Det tredje øje" vil følge op på forholdet omkring rolle- og ansvarsfordeling, herunder omkostningsfordelingen i kommende kvartalsrapporter.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enige med "det tredje øjes" anbefaling i forhold til at sikre en klar fordeling af roller og ansvar mellem Projektafdelingen og den eksterne rådgiver. Dette arbejde pågår pt., hvor det bl.a. klarlægges, hvilke ydelser der skal købes ved den eksterne rådgiver, og hvilke ydelser som Projektafdelingen og det øvrige hospital selv skal stå for. I den forbindelse indgår elementerne i den omtalte omkostningsfordelingsnotat, således det sikres, at der ikke sker en sammenblanding af kvalitetsfondsmidler og regionale driftsmidler.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbygeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbygeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

12. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019

Resume

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg resterer der to delprojekter i kvalitetsfondsbyggeriet, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital. Akutcentret er planmæssigt ibrugtaget på nær Hotlab, der forventes færdigt medio 2020. For DNV Gødstrup gælder det, at projektet som helhed stadig er presset i forhold til de tider, der ligger i tidsplanen. Bygherre fastholder dog tidsplanerne med aflevering af Etape 3 den 1. maj 2020 og Etape 1 den 30. juni 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne inklusive effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019. For projekternes risikobilleder gælder, at de er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projekternes risikorapporter.

 

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes. Der rapporteres særskilt på den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet. Aarhus Universitetshospital rapporterer sammen med indeværende rapport om effektiviseringsarbejdet knyttet til DNU.

 

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

 

Den første ibrugtagning af Akutcentret skete den 22. maj 2019. I 4. kvartal 2019 har der været ibrugtagning af tre kirurgiske afsnit, ligesom dagkirurgi og akutafdelingen er blevet ibrugtaget. Indflytningerne og ibrugtagningerne er forløbet planmæssigt og vellykket. Ved udgangen af 4. kvartal 2019 udestår alene ibrugtagning af Hotlab, hvor der pågår mindre arbejder, som forventes afsluttes medio 2020, ligesom der pågår mindre arbejder i 10 Operationsstuer, der forventes færdige primo 2020.

 

Ombygningsprojektet, delprojekt 3, har været pauset i det seneste år for at skabe økonomisk sikkerhed i projektet. Nu hvor akutcentret nærmer sig sin afslutning, har styregruppen besluttet at igangsætte arbejdet med delprojekt 3 igen. Arbejdet er blevet igangsat i 4. kvartal 2019, og der er indledt en brugerproces, der skal kvalificere det foreliggende tegningsgrundlag for de tre ombygninger, så det sikres, at de tre ombygningsprojekter fortsat modsvarer det reelle behov. Det forventes, at der foreligger en samlet plan for delprojekt 3 i 1. kvartal 2020, herunder forslag til et nyt prioriterings- og besparelseskatalog samt finansieringsforslag til den fortsatte drift af projektafdelingen i forbindelse med projekteringen og udførelsen af delprojekt 3.

 

Det samlede krav til den centrale reserve er jf. projektets reservestrategi 6,9 mio. kr. Projektets justeringsreserve er 8 mio. kr. På den baggrund er der ultimo 2019 1,1 mio. kr. mere i projektets reserver end reservekravet jf. reservestrategien.

 

Ud over projektets justeringsreserve er der et prioriterings- og besparelseskatalog på 33,9 mio. kr.

 

DNV-Gødstrup

Generelt fortsætter tredje kvartals udfordringer med økonomi og tid ind i fjerde kvartal 2019. Der er således fortsat dialog med rådgivere og entreprenører om både tidsplan og deraf afledt økonomi, og der er indgået aftaler eller er på vej til at blive indgået aftaler med flere af entreprenørerne.

 

Der er indgået aftale med totalrådgiver og byggeledelse om løbende betaling for forlænget byggetid, hvoraf en del af betalingen er omfattet af tilbagesøgningsforbehold. Betalingens størrelse forventes derfor at skulle afgøres af en voldgift. Der er generelt en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til skema 9.

 

Samlet er det stadig således, at projektet som helhed er presset på de tider, der ligger i tidsplanerne. Bygherre fastholder dog tidsplanerne i både etape 1 og etape 3 og alene forhold, der vedrører AB92 forhold (almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed), kan medføre justeringer. Tidsplanerne tilsiger aflevering af etape 3 den 1. maj 2020 og etape 1 den 30. juni 2020.

 

Operationsstuerne i etape 1 og etape 3 er under ombygning ud fra et tilsvarende ventilationsprincip som på Aarhus Universitetshospital/DNU. Arbejdet pågår, men betyder nedtagning, omprojektering og genopsætning. Processen er i fuld gang, og er indarbejdet i tidsplanerne. Udgifterne til forbedring af Operationsstuerne finansieres af anskaffelsespuljerne i kvalitetsfondsprojektet.

 

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.  


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne inklusive effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede:

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporterne inklusive effektiviseringsrapporterne tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2019 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1125-19

13. Kvartalsrapport DNU-Forum pr. 31. december 2019

Resume

I vedlagte kvartalsrapport pr. 31. december 2019 redegøres for økonomi, fremdrift og risici for Forum-projektet. Tidsplan med tilhørende rateplan følges, og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum-projektet pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten for Forum pr. 31. december 2019 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Da kvalitetsfondsprojektet det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet undtagen den del af Forum-projektet, som er finansieret af kvalitetsfondsmidler, er det aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet.

 

I 1. kvartal 2019 blev der indgået kontrakt vedr. totalentreprise på Forumbyggeriet. Dispositionsforslaget er endeligt godkendt. Projektforslaget er endelig godkendt og projekteringen af hovedprojektet forventes afsluttet primo marts 2020.

 

I forbindelse med projekteringen føres en plus/minus-liste, hvor ændringer i projektet vedr. økonomi og kvalitet registreres. Efter godkendt projektforslag er plus/minus-listen for hele Forumprojektet opgjort til 10,9 mio. kr. hvilket vurderes, at være indenfor det forventede på dette stade i projektet.

 

Der foreligger både grave- og byggetilladelse. Hovedparten af gravearbejderne er afsluttet som en fremskudt del af byggefasen, og funderingsarbejderne er opstartet.  

 

Den oprindelige overordnede rammetidsplan med aflevering af byggeri fra entreprenøren i februar 2022 forventes overholdt.

 

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 4. kvartal 2019 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum-projektet pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten for Forum pr. 31. december 2019 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum-projektet pr. 31. december 2019 godkendes,

 

at risikorapporten for Forum-projektet tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten og risikorapporten for Forum pr. 31. december 2019 sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-166-19

14. Grenaa Sundhedshus: status for projekt vedrørende renovering af lokaler til lægepraksis

Resume

Der skal i denne sag tages stilling til den videre proces for anlægsprojektet i Grenaa Sundhedshus, herunder hvorvidt der skal prioriteres midler til restfinansieringen for projektet. Regionsrådet har tidligere besluttet at acceptere en række tilskud til projekter i sundhedshuse fra national pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Projektet i Grenaa Sundhedshus forudsætter en egenfinansiering, som nu er gjort op.

Forretningsudvalget indstiller,

at sagen udsættes med henblik på at afklare prioriteringen af regionens anlægsmidler i forbindelse med budgetseminaret i maj 2020.

 

Rasmus Foged tog forbehold, idet han i lyset af ophævelsen af anlægsloftet i 2020 mener, at projektet skal igangsættes på nuværende tidspunkt.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har besluttet at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Der var heraf oprindeligt ansøgt om 14 mio. kr. til Grenaa Sundhedshus, hvor ministeriet gav tilsagn om 9,3 mio. kr. til renovering af lokaler til en lægepraksis. Derudover var flytning af lokalpsykiatrien Grenaa Sundhedshus en del af ansøgningen med henblik på at gøre plads til lægepraksis – dette gav ministeriet ikke midler til. Lokalerne i Grenaa Sundhedshus står i dag urenoverede og tomme.

 

Der har siden Sundheds- og Ældreministeriets tilsagn om midler fra puljen pågået en mere detaljeret undersøgelse af projektets omfang samt muligheden for egenfinansiering i henholdsvis region og kommune. Dette arbejde har resulteret i vedlagte tilrettede projektbeskrivelse vedrørende etablering af ny lægepraksis.  

 

Økonomi

Den samlede økonomi for projektet er opgjort til 16,6 mio. kr., heraf 1,7 mio. kr. til flytning af lokalpsykiatrien. Årsagen til, at prisniveauet for renoveringen af de tomme lokaler i Grenaa Sundhedshus ligger på det pågældende niveau, er, at Grenaa Sundhedshus er en ældre bygning, der generelt har behov for renovering for at leve op til de bygningsmæssige krav, såfremt der skal flytte en ny lejer ind i huset. Den oprindelige ansøgning på 14 mio. kr. var et bud baseret på erfaringspriser ved renovering af sammenlignelige lokaler i huset. Ved en konkret projektering af projektet ved en uvildig rådgiver i samarbejde med Regionshospitalet Randers, er det samlede budget nu, som skrevet ovenfor, opgjort til 16,6 mio. kr.

 

Det nye budget giver i forhold til det delvise tilsagn fra ministeriet en manko på 7,3 mio. kr., som det fremgår af vedlagte reviderede budget. Der er ikke umiddelbart mulighed for en nedskalering af projektet for at komme nærmere den tildelte finansiering fra ministeriet, da lægeklinikken har et ønske om at udnytte det fulde areal. Hvis projektet skal nedskaleres, vil det kræve, at der renoveres et mindre areal, hvilket lægeklinikken ikke er interesseret i.

 

Såfremt regionsrådet vælger at finansiere den resterende del af projektet, vil tidsplanen og investeringsprofilen i materialet blive revideret.

 

Mulige scenarier

Der resterer således behov for at anvise finansiering af ca. 7,3 mio. kr. Der har endnu ikke været dialog med lægeklinikken i forhold til medfinansiering af projektet, hvilket uddybes under afsnit om lejer. Såfremt lægeklinikken indvilliger i egenfinansiering, vil det forventeligt være ca. 1 mio. kr. Dette er dog ikke aftalt, hvorfor det ikke er en forudsætning for følgende scenarier.

 

Scenarie A

Region Midtjylland anviser den manglende finansiering på ca. 7,3 mio. kr., og projektet gennemføres. Der vil være mulighed for at anvise finansiering fra sundhedshusenes huslejepulje, som med udgangen af 2020 har et råderum på ca. 3,5 mio. kr. (heraf ca. halvdelen overført som uforbrugte midler fra 2019). Der vil dog fortsat være en manko på 3,8 mio. kr., som skal findes i en ny prioritering af anlægsmidler.

 

Såfremt regionsrådet har prioriteret 1 mio. kr. fra sundhedshuspuljen til projektet i Skanderborg Sundhedshus, skal der findes 4,8 mio. kr. til Grenaa Sundhedshus i en ny prioritering af regionens anlægsmidler, hvor der i forvejen opleves et stort pres. Sagen om Skanderborg Sundhedshus behandles i et andet punkt på denne dagsorden.

 

Scenarie B

Region Midtjylland anviser ikke restfinansieringen på 7,3 mio. kr., og betaler tilskuddet på 9,3 mio. kr. tilbage til ministeriet. Projektet gennemføres ikke.

 

Lejer

Lægeklinikken er på nuværende tidspunkt bosat i Grenaa og ønsker ekstra lokaler til at håndtere en øget aktivitet. Der har sideløbende med udredningen af økonomien været en dialog med lægeklinikken om fastsættelse af huslejen, da lægeklinikken mente, at udspillet fra Region Midtjylland var for højt sat i forhold til markedslejen. Der er taget en beslutning om at involvere en uvildig mægler, der skal vurdere, hvad niveauet for huslejen skal være. Lægerne har ikke været interesseret i at diskutere medfinansiering, før huslejen er fastsat.

 

Region Midtjylland er forpligtet til at udleje lokaler til markedslejen og skal derudover følge nogle regler for fastsættelsen af lejen, bl.a. i forhold til opgørelse af arealet for lejemålet.

 

Lægeklinikken har indvilliget i løsningen om en uvildig mægler, men forbeholder sig retten til at afvise lejemålet.

 

Lægedækningsområdet Grenaa er vurderet til ikke at være lægedækningstruet på nuværende tidspunkt.

 

Status på Sundhedshusenes huslejepulje

Der er på nuværende tidspunkt 3,5 mio. kr. i huslejepuljen, der kan anvises til projekter i sundhedshusene. Denne prioritering skal, som nævnt ovenfor, ses i sammenhæng med projektet i Skanderborg Sundhedshus, som behandles i et andet punkt på denne dagsorden.

 

Opdatering siden møde i Udvalg for nære sundhedstilbud

Administrationen fremsendte på baggrund af drøftelsen i marts i Udvalg for nære sundhedstilbud et brev til Sundheds- og Ældreministeriet. Det fremgik af brevet, at der er politisk behov for at se den regionale finansiering af Grenaa Sundhedshus i sammenhæng med det samlede investeringsbehov i regionen, og at regionsrådet vil drøfte anlægsrammen i maj 2020. Regionsrådet vil derfor først ultimo maj kunne træffe beslutning om restfinansieringen af projektet, hvorfor tidsfristerne for projektet må rykkes.

 

Sundheds- og Ældreministeriet vendte tilbage med en accept af forespørgslen. Projektet kan derfor afventes og ses i sammenhæng med budget 2021 og det samlede investeringsbehov.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der tages stilling til, hvilket scenarie for anlægsprojektet i Grenaa Sundhedshus der arbejdes videre med.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at sagen udsættes med henblik på at afklare prioriteringen af regionens anlægsmidler i forbindelse med budgetseminaret i maj 2020.

 

Udvalget anmodede herudover om, at Ældre- og Sundhedsministeriet forud for sagens behandling i forretningsudvalget kontaktes med henblik på at afklare muligheden for at udskyde den endelige tilbagemelding vedrørende tilsagnet om midler fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse

 

Slutteligt ønskede udvalget at påpege, at projektets eventuelle gennemførelse bør forudsætte, at der kan indgås en lejeaftale med den alment praktiserende læge.

 

Lone Langballe og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at sagen forelægges til godkendelse på regionsrådets møde i maj måned.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Regionsrådet gav den 30. oktober 2019 regionsrådsformanden bemyndigelse til at acceptere revideret projektskrivelse og budget for Grenaa Sundhedshus. Materialet blev fremsendt til ministeriet den 31. oktober.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

15. Skanderborg Sundhedshus: status for anlægsprojekter

Resume

Der er både i 2018 og 2019 søgt og tildelt midler fra statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til projekter i Skanderborg Sundhedshus. Skanderborg Kommune har i december 2019 godkendt et Kommuneplantillæg for Sundhedshuset, som sammen med en række tekniske krav er med til at udfordre projektøkonomien.

Forretningsudvalget indstiller,

at scenarie A godkendes, hvorefter både 2018- og 2019-projektet gennemføres som planlagt, og

 

at den manglende finansiering op til 2,5 mio. kr. finansieres via anlægsrammen, mens de resterende midler findes efter aftale med henholdsvis Skanderborg Kommune og lægerne.

Sagsfremstilling

Der er i to omgange søgt midler fra statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til projekter i Skanderborg Sundhedshus.

 

Projektet, der blev ansøgt i 2018, indeholder tagrenovering, etablering af en flerlægepraksis i en del af tagetagen (fløj A), rokade af en række funktioner i tagetagen samt udstyrsinvesteringer. Samlet udgift ca. 7,6 mio. kr.

 

Regionsrådet besluttede i februar 2019, at der samtidig med 2018-projektet skal etableres handicapvenlig elevator-adgang til tagetagen samt renoveres den del af taget, som ikke er indeholdt i 2018-puljeprojektet. Samlet udgift ca. 4,1 mio. kr.

 

Det blev besluttet også at søge 2019-puljen for at kunne indrette yderligere en flerlægeklinik i den endnu ikke udnyttede del af tagetagen (fløj C). Budget vurderet til 3,1 mio. kr. Der blev givet fuldt tilsagn til projektet fra statens pulje i 2019.

 

*Flerlægepraksissen medfinansierer 1 mio. kr. mod et tilsvarende nedslag i huslejen de første 3 år, reelt er det således Sundhedshusenes huslejepulje, der medfinansierer udgiften via reducerede indtægter.

 

Der har i efteråret 2019 været dialog med Skanderborg Kommune, da den oprindelige kommuneplan ikke tillod ændring af tagetage til en fuld etage. I det Kommuneplantillæg, som Skanderborg Byråd godkendte i december 2019, er der blevet stillet en række krav til den visuelle udformning af tagetagen, som sammen med krav om mekanisk ventilation stillet i forbindelse med Skanderborg Kommunes myndighedsbehandling, afviger fra grundlaget for det oprindelige budget. Plangrundlaget er således med til at øge investeringsbehovet for det samlede projekt, som ikke længere kan rummes indenfor den anviste økonomi. Der er i processen givet indsigelse fra både regionen og lægeklinik til Skanderborg Kommune om den visuelle udformning, som delvist er blevet efterkommet i forbindelse med godkendelse af Kommuneplantillægget. Merudgifterne er nu jf. rådgivers budget opgjort til 1,2 mio. kr. til taget og 1,64 mio. kr. til ventilationen, i alt 2,84 mio. kr.

 

Der har efterfølgende været dialog mellem administrationen hos kommunen og regionen om den proces, der har kørt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplantillægget henholdsvis det udkast til bygningsudformning, som Kommuneplantillægget tager udgangspunkt i. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem parternes synspunkter, og det er derfor besluttet i fællesskab at afklare, hvordan samarbejde og kommunikation fremadrettet kan forbedres.

 

Når ovenstående krav skal indarbejdes i projekterne, er der en række følgeudgifter, som bør afholdes samtidig, da der er en væsentlig synergieffekt. Det drejer sig primært om tilpasninger af eksisterende installationer, opgjort samlet til 0,85 mio. kr., hvilket bør udføres samtidigt med om-/udbygning af ventilationsanlægget jf. kommunens krav. Ventilationsprojektet er allerede indeholdt i Helhedsplanen for Skanderborg Sundhedshus, som blev godkendt i 2015. Yderligere gøres opmærksom på en række nødvendige tekniske projekter i tagetagen (flytning af krydsfelt m.m.), som ikke har været indeholdt i projektforudsætningerne, og som samlet budgetteres til 0,25 mio. kr.

 

Den samlede økonomiske udfordring udgør således knapt 4 mio. kr. Rådgiver har opstillet besparelsesforslag for sammenlagt ca. 0,5 mio. kr. Det vurderes, at besparelserne vil forringe det endelige slutresultat, men at det dog er muligt at gennemføre det samlede projekt.

 

Der har på basis af den økonomiske udfordring været fornyet dialog mellem parterne i projektet. De indflyttende læger fra 2019-projektet har indvilget i at stille med op til 2,5 mio. kr. i medfinansiering mod at få et tilsvarende nedslag i den efterfølgende husleje. Aftalen vil være på vilkår svarende til tidligere indgåede aftaler i regionens sundhedshuse. Der resterer således en manko på ca. 1 mio. kr.

 

Skanderborg Kommune ønsker ikke at stille med yderligere medfinansiering til projektet, men det er aftalt i fællesskab at se på, hvordan der fremadrettet kan frigøres lokaler i Sundhedshuset, således at fremtidig indflytning af relevante aktiviteter kan foretages uden deraf følgende væsentlige anlægsinvesteringer.

 

Mulige scenarier

Scenarie A

Region Midtjylland anviser den manglende finansiering på ca. 1 mio. kr., og både 2018- og 2019-projektet gennemføres som planlagt. Der vil være mulighed for at anvise finansiering fra sundhedshusenes huslejepulje, som med udgangen af 2020 har et råderum på ca. 3,5 mio. kr. (heraf ca. halvdelen overført som uforbrugte midler fra 2019).

 

Scenarie B

Såfremt der ikke anvises supplerende finansiering vurderes det, at der kan være behov for at standse 2019-projektet og refundere de 3,1 mio. kr. til staten. Det vurderes dog, at det vil være muligt at gennemføre 2018-projektet med en række justeringer indenfor den afsatte 2018-økonomi. Tagrenoveringen af fløj C vil skulle reduceres væsentligt, og der vil ikke blive plads til lægeklinikken fra 2019-projektet. Der vil formentlig være en begrænset merudgift til forøgede rokader i Sundhedshuset som konsekvens af, at tagetagen kun bliver delvist ombygget. Som bilag til sagen er vedhæftet henvendelse fra den lægeklinik, som vil blive berørt af aflysning af 2019-projektet. Henvendelsen er sendt til Skanderborg Kommune den 25. november 2019 som respons på det Kommuneplantillæg, som var i høring på dette tidspunkt, med orientering til Region Midtjyllands udvalg for nære sundhedstilbud.  

 

Status på Sundhedshusenes huslejepulje

Ved fuld restfinansiering af Skanderborg-projekterne fra sundhedshusenes huslejepulje vil der restere ca. 2,5 mio. kr. til andre relevante projekter i 2020. I 2021 vil der samlet være ca. 2,4 mio. kr.

 

Der er som selvstændigt punkt på denne dagsorden behandling af sag vedrørende renovering af lokaler til lægepraksis i Grenaa Sundhedshus, herunder indstilling om at afklare behov om finansiering fra Sundhedshusenes huslejepulje til projektet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for anlægsprojekter i Skanderborg Sundhedshus tages til efterretning, og

 

at det drøftes, om der skal arbejdes videre for at anvise den manglende finansiering til at gennemføre begge projekter, eller om projekterne skal reduceres til den allerede anviste økonomi.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om status for anlægsprojekter i Skanderborg Sundhedshus tages til efterretning.

 

Annette Roed (A) og John G. Christensen (A) indstiller,

 

at scenarie B vælges, hvor 2018-projektet gennemføres med en række justeringer, inden for den afsatte 2018-økonomi, og

 

at 2019-projektet standses, og de 3,1 mio. kr., der er modtaget i tilskud vedrørende projektet, refunderes til staten.

 

Rasmus Foged (Å) og Mikkel Rasmussen (P) indstiller,

 

at scenarie A vælges, hvor både 2018- og 2019-projektet gennemføres som planlagt, og

 

at den manglende finansiering på ca. 1 mio. kr. anvises fra huslejepuljen.

 

Christian Møller-Nielsen (V), Finn Thranum (V) og Ulrich Fredberg (V) tog et foreløbigt forbehold.

 

Lone Langballe og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På møde den 5. februar 2020 udsatte udvalg for nære sundhedstilbud sagen med henblik på, at Region Midtjylland indgår i en dialog med Skanderborg Kommune om en mere rimelig fordeling af finansieringen af den skitserede merudgift.

 

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-4-06-V

16. Forslag til forbedringer i behandling for høretab

Resume

Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2020 at afsætte midler til at styrke behandlingen for høretab. Det foreslås, at Region Midtjylland øger kapaciteten til behandling af kompliceret høretab på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. 

Forretningsudvalget indstiller,

at kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling øges med 500 ekstra behandlinger i 2020 og 670 ekstra behandlinger årligt i 2021 og frem,

 

at aktiviteten fordeles med 1/3 til Hospitalsenheden Vest og 2/3 til Aarhus Universitetshospital, svarende til en helårsvirkning på henholdsvis 223 og 447 behandlinger,

 

at der i 2020 bevilges 0,7 mio. kr. til anskaffelse af inventar og udstyr til høreklinikken i Holstebro, og

 

at der gives bevilling jf. bevillingsskemaet, tabel 1 i bilag 2.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2020 at afsætte 3 mio. kr. årligt til at styrke behandlingen for høretab og sikre, at flere patienter kan behandles for deres høretab. Nedenfor præsenteres forslag til udmøntning af de ekstra 3 mio. kr. til høreområdet.

 

Høreapparatbehandling af voksne kan inddeles i to kategorier:

a) kompliceret høreapparatbehandling, som varetages af hospitalerne

b) ukompliceret høreapparatbehandling, som varetages af hospitalerne, men hvor borgerne også har mulighed for at vælge høreapparatbehandling på privat høreklinik med offentligt tilskud.

 

Patienter med kompliceret høretab har således ingen mulige alternativer til et offentligt tilbud. Det foreslås på den baggrund, at kapacitetsudvidelsen prioriteres til borgere med kompliceret høretab, og at aktivteten fordeles ligeligt mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.

 

Fysisk kapacitet til udvidelse af behandling af kompliceret høretab

Aarhus Universitetshospital har i de nuværende faciliteter kapacitet til at kunne levere op til ca. 550 ekstra behandlinger årligt uden yderligere investeringer.

 

Hospitalsenheden Vest har ikke mulighed for at udvide yderligere i de nuværende faciliteter uden en investering i ekstra hørebokse. Det indstilles derfor, at Hospitalsenheden Vest udvider med en ekstra høreboks på klinikken i Holstebro. Høreboksen kan indrettes i et nuværende kontor og udstyret koster 0,7 mio. kr. Udvidelsen er hensigtsmæssig, fordi høreklinikken i Holstebro forventes at blive i de nuværende lokaler, når resten af hospitalet flyttes til Gødstrup. Der er således indgået en femårig lejeaftale for høreklinikken, som er gældende fra medio 2021, hvor hospitalsbygningerne overdrages til Holstebro Kommune.

 

Når udvidelsen er færdig, vil den fysiske behandlingskapacitet i Hospitalsenheden Vest være udvidet til at kunne rumme op til ca. 500 ekstra høreapparatbehandlinger for kompliceret høretab om året.

 

Forslag til udvidelse af aktivitet

Det indstilles, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest gives en bevilling til at udvide den komplicerede høreapparatbehandling.

 

Udvidelsen kan igangsættes den 1. april 2020, og således kan kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling udvides med ca. 500 behandlinger i 2020, der fordeles ligeligt mellem hospitalerne svarende til 0,425 mio. kr. på Aarhus Universitetshospital og 0,425 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest. Derudover afsættes 1,45 mio. kr. til indkøb af høreapparater. I 2020 afsættes slutteligt 0,7 mio. kr. til etablering af en høreboks på Regionshospitalet Holstebro.

 

Fra 2021 og frem vil udvidelsen andrage i alt 3 mio. kr. om året og vil give 670 ekstra behandlinger for kompliceret høretab. Derudover afsættes ca. 1,9 mio. kr. til indkøb af høreapparater.

 

Tabel 1. Bevillingsskema

Note. Bevillingen til Hospitalsenheden Vest i 2020 indeholder 0,7 mio. kr. til etablering af en ekstra høreboks på klinikken i Holstebro og 0,425 mio. kr. til at udvide den komplicerede høreapparatbehandling.

 

Et alternativ til ovenstående forslag vil være at udvide kapaciteten for borgere med ukompliceret høretab. Der findes forskellige muligheder for at udvide kapaciteten for ukompliceret høretab, som regionsrådet også blev præsenteret for den 25. september 2019 i forbindelse med kapacitetsudvidelsen i 2019. Det drejer sig om en udvidelse på regionens høreklinikker, indgåelse af aftale med de privatpraktiserende øre-, næse-, halslæger samt mulighed for at udvide den eksisterende aftale med Center for Kommunikation i Herning.

 

Udvidelsen i 2019 på  regionens høreklinikker omhandlede, at behandlingen blev udvidet med en fordeling på ca. 50/50 komplicerede og ukomplicerede høretabsbehandlinger. Hvis den kommende udvidelse sker på disse vilkår, vil det medføre en årlig udvidelse med ca. 360 komplicerede og 360 ukomplicerede høreapparatbehandlinger på regionens høreklinikker.  

 

Pres på høreområdet

Generelt er behovet for ekstra høreapparatbehandlinger i disse år stigende, og i 2019 var der merudgifter til tilskud til høreapparatbehandling hos private høreklinikker på 4 mio. kr. og merudgifter til indkøb af høreapparater på offentlige høreklinikker med 8 mio. kr., en stigning på 19 % i forhold til 2018. Merudgifterne på i alt 12 mio. kr. er opstået på trods af, at regionsrådet i 2019 tilførte 3,7 mio. kr. til puljen for høreapparater i forbindelse med udmøntning af finanslovsmidlerne til høreområdet. De fremadrettede merudgifter til høreapparater er indarbejdet i budgettet for praksisområdet fra 2020 og frem.

 

I 2019 var der i Region Midtjylland ca. 330.000 borgere i alderen over 60 år, og ca. 9.000 borgere blev i 2019 behandlet med høreapparater på en af regionens høreklinikker. Da høreapparatbehandlingen i stor udstrækning efterspørges af borgere over 60 år, kan en fremskrivning af aldersgruppen bruges til et estimat for den forventede stigning i behandlingsbehovet. I 2025 forventes det, at der er ca. 365.000 borgere, der er ældre end 60 år, hvilket er en stigning på 10,6 % i forhold til 2019. 

 

På baggrund af befolkningsfremskrivningen må det forventes, at antallet af patienter i Region Midtjylland, der har behov for behandling med høreapparat, i perioden frem mod år 2025, vil stige svarende til den procentvise befolkningstilvækst. En tilsvarende stigning må forventes i tilskuddet til høreapparatbehandling hos de private hørecentre. I 2018 udbetalte Region Midtjylland tilskud til behandling af ca. 8.900 borgere på de private høreklinikker, hvilket kostede ca. 52,6 mio. kr. i tilskud. Lang ventetid på offentlig høreapparatbehandling må forventes at bidrage til en vækst i det private tilskud. Der kan derfor også på længere sigt være behov for fortsat udvidelse af kapaciteten fx ved etablering af lokalklinikker eller samarbejde med andre aktører.  

 

I forhold til omfanget af og udviklingen i aktivitet vedrørende behandling af høretab i speciallægepraksis kan det oplyses, at det ikke er muligt kun at opgøre aktiviteter, der vedrører høretab. Samlet set har speciallægepraksis oplevet en stigning fra ca. 110.000 patienter i 2015 til 115.000 patienter i 2019. 

 

Udviklingen i aktiviteter skal ses i det lys, at de praktiserende øre-, næse-, halslæger i Region Midtjylland er underlagt et centralt økonomiprotokollat, der styrer, hvor meget udgifterne til speciallægepraksis i alt må være – og dermed hvor mange patienter, de kan se. Konsekvensen af dette er, at øre-, næse-, halslægernes aktivitet stort set holdes på samme niveau fra år til år.

 

Region Midtjylland har primo 2020 initieret et samarbejde med Borgerdesign om at gennemføre en analyse på høreområdet, der skal afdække patienternes benyttelse af høreapparater, herunder deres udfordringer med det udleverede udstyr.   

 

Seneste kapacitetsudvidelse

I 2019 besluttede regionsrådet at styrke høreapparatbehandlingen ved at udvide behandlingskapaciteten på regionens høreklinikker. Udvidelsen var afledt af, at der i finansloven for 2019 på landsplan blev afsat 25 mio. kr. årligt i årerne 2019 til 2022 til nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling. Region Midtjyllands andel af midlerne er 5,4 mio. kr. årligt. Udvidelsen har medført, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest gennemfører 1.305 ekstra patientforløb om året i perioden. 

 

Region Midtjylland har i løbet af 2019 udvidet behandlingskapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter høreapparatbehandlinger. Region Midtjyllands høreklinikker har i 2019 udleveret 2.516 flere apparater end i 2018 - en stigning på ca. 26%.

 

Ventelisterne er i perioden fra 1. januar 2019 til 1. januar 2020 faldet fra mellem 48 og 91 uger til mellem 23 og 89 uger, og antallet af patienter på venteliste er totalt set faldet fra 8.822 til 6.901 patienter. Samlet set har Region Midtjyllands høreklinikker udvidet aktiviteterne mere end det, regionsrådet besluttede i 2019.

 

Bilag 1 redegør for udviklingen i udleveringer, ventetider og antal patienter på venteliste fordelt på Region Midtjyllands behandlingssteder.

 

Hospitalsenheden Vest har ikke mulighed for at opdele ventelisterne på henholdsvis kompliceret og ukompliceret høretabsbehandling, da aktiviteterne foregår i de samme klinikker og registreres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens definitioner, der ikke skelner mellem kompliceret/ukompliceret høretab. På Aarhus Universitetshospital behandles de komplicerede patienter på Audiologisk Klinik i Peter Sabroes Gade og oplysningerne herfra vedrører kun komplicerede patienter. 

 

Begge afdelinger oplyser, at afdelingerne foretager en lægefaglig vurdering i forhold til de enkelte patienters høretab, og der er typer af patienter med særlige behov, der behandles hurtigere end de øvrige. Dette vedrører eksempelvis børn under 18 år med kompliceret høretab. Disse patienter behandles typisk inden for seks til otte uger. 

 

De enkelte høreklinikkernes ventetider er afhængig af klinikkernes kapacitet og efterspørgslen efter behandling. Klinikkernes kapacitet er bestemt ved antallet af hørebokse og antal audiologiassistenter pr. klinik. En audiologiassistent kan behandle ca. 500 patienter om året. Vakancer hos audiologiassistenterne kan få betydning for klinikkernes behandlingskapacitet, fordi det sjældent er muligt at rekruttere færdiguddannede audiologiassistenter. Løsningen er så, at nye medarbejdere oplæres. I oplæringsperioden er audiologiassistenterne mindre produktiv end en erfaren audiologiassistent. Det tager to år at udlære en audiologiassistent og først derefter har klinikken igen fuld kapacitet. 

 

Beskrivelse af andre fordelingsforslag

Hospitalsudvalget har i forbindelse med behandling af sagen anmodet administrationen om at beskrive to alternative fordelingsforslag, hvor fordelingen af midler til behandling af kompliceret høretab i højere grad tager hensyn til den længere ventetid på Aarhus Universitetshospital.

For det første anmodede udvalget om, at der beskrives et forslag, hvor den ekstra aktivitet til kompliceret høreapparatbehandling fordeles med henholdsvis 1/3 af aktiviteten til Hospitalsenheden Vest og 2/3 af aktiviteten til Aarhus Universitetshospital. Herudover ønskede udvalget, at der beskrives et forslag, hvor fordelingen bevirker, at der ikke er behov for at investere i en ny høreboks i Holstebro. En beskrivelse af fordelingsforslagene fremgå af vedlagte bilag.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til at øge aktiviteterne vedrørende kompliceret høreapparatbehandling på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest godkendes,

 

at der i 2020 bevilges 0,7 mio. kr. til anskaffelse af inventar og udstyr til høreklinikken i Holstebro, og

 

at der gives bevilling jf. bevillingsskemaet, tabel 2.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling øges med 500 ekstra behandlinger i 2020 og  670 ekstra behandlinger årligt i 2021 og frem,

 

at der i fordelingen af aktiviteten tages hensyn til den længere ventetid på Aarhus Universitetshospital, og

 

at administrationen forud for forretningsudvalgets behandling af sagen beskriver et forslag, hvor den ekstra aktivitet til kompliceret høreapparatbehandling fordeles med henholdsvis 1/3 af aktiviteten til Hospitalsenheden Vest og 2/3 af aktiviteten til Aarhus Universitetshospital og et andet fordelingsforslag, hvor der ikke er behov for at investere i en ny høreboks i Holstebro.  

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget udsatte den 3. februar 2020 sagen, da der blev efterspurgt yderligere oplysninger om høreapparatbehandlingens kapacitet i Region Midtjylland.

 

Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2020 at afsætte 3 mio. kr. årligt til at styrke behandlingen for høretab.

 

Regionsrådet godkendte den 25. september 2019 forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 ved at øge aktiviteten på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest.

 

Regionsrådet udmøntede den 25. september 2019 midler til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-9-20

17. Forsøgsordning vedrørende bedre udnyttelse af privathospitaler

Resume

Regionsrådet har besluttet at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Da patientrettigheder vedrørende diagnostiske undersøgelser, det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning aktuelt er suspenderet, foreslås det, at beslutningen vedrørende igangsættelse af forsøgsordningen afventer, at relevante patientrettigheder igen er gældende.  

Forretningsudvalget indstiller,

at beslutninger vedrørende forsøgsordningen afventer, at relevante patientrettigheder igen er gældende. 

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler.

 

På den baggrund vedtog regionsrådet i juni 2019 at igangsætte en forsøgsordning inden for kliniske mammografier. Grundet den efterfølgende udvikling på området og en samlet vurdering af den optimale udnyttelse af den tilgængelige kapacitet, frafaldt regionsrådet denne beslutning i november 2019.

 

Administrationen har efterfølgende arbejdet på at identificere et nyt område, som kan være relevant for forsøgsordningen.

 

I øjeblikket vurderes det dog ikke relevant at igangsætte en forsøgsordning, der har til formål at skabe bedre udnyttelse af private udbudsaftaler. Dette skyldes, at patientrettigheder vedrørende diagnostiske undersøgelser, det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning, jævnfør Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirus (COVID-19), er suspenderet fra den 19. marts 2020 og indtil videre. For nuværende er det derfor meget begrænset, hvor mange patienter regionen omvisiterer til et privat tilbud.

 

Det foreslås derfor, at beslutninger vedrørende forsøgsordningen afventer, at ovenstående patientrettigheder igen er gældende.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at beslutninger vedrørende forsøgsordningen afventer, at relevante patientrettigheder igen er gældende.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at beslutninger vedrørende forsøgsordningen afventer, at relevante patientrettigheder igen er gældende. 

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler, vedrørende kliniske mammografier.

 

Regionsrådet frafaldt den 27. november 2019 ovenstående beslutning grundet en samlet vurdering af den optimale udnyttelse af den tilgængelige kapacitet på området.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-102-20

18. Ansøgning om fælles udleveringstilladelser på medicin i almen praksis ved forsyningssvigt

Resume

Restordrer på medicin er et stigende problem. Alternative lægemidler kræver ofte, at den enkelte læge ansøger om en udleveringstilladelse. Region Midtjylland ønsker at benytte udfordringsretten til at ansøge om en forenklet procedure, hvor Lægemiddelkomitéens formand eller næstformand kan ansøge på vegne af alle praktiserende læger i regionen.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til ansøgning om forenklet procedure for udleveringstilladelse godkendes, og at ansøgningen videresendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sagsfremstilling

Restordrer på medicin er et stigende problem både i Danmark og i resten af verden, hvilket fører til forsyningsvanskeligheder. Restordrer medfører usikkerhed, øget risiko for patientsikkerheden og meget ekstra arbejde for sundhedspersonalet.

 

Når et lægemiddel går i restordre, skal der findes et alternativ, så patienten sikres fortsat medicinsk behandling. Ofte kan det bedste alternativ være et identisk lægemiddel, der er registreret i et andet europæisk land – men som ikke er markedsført i Danmark. Brug af disse lægemidler kræver, at hver enkelt læge ansøger om en udleveringstilladelse hos Lægemiddelstyrelsen, hvilket lægger beslag på betydelige lægefaglige ressourcer til administrativt arbejde.

 

Region Midtjylland har henvendt sig til Lægemiddelstyrelsen bl.a. med et ønske om, at proceduren for praktiserende lægers ansøgning om udleveringstilladelser forenkles. Dette er ikke blevet imødekommet.

 

Lægemiddelkomitéens næstformand har på vegne af hospitalerne siden 2018 haft mulighed for at ansøge om fælles udleveringstilladelser på vegne af hospitalernes læger. Det er en procedure, som sparer mange sundhedsfaglige ressourcer, og som er velfungerende. Denne mulighed kom i stand på baggrund af et projekt gennemført i Region Sjælland, hvor man benyttede udfordringsretten til at udfordre eksisterende lovgivning. Efter afprøvningen blev proceduren udbredt til alle landets hospitaler.

 

De praktiserende læger er fortsat i den situation, at de skal søge enkeltvis om udleveringstilladelser. Denne procedure ønsker Region Midtjylland at udfordre, på samme måde som hospitalerne har gjort. På den måde kan regionen understøtte, at de praktiserende læger bruger deres tid på sundhedsfagligt arbejde frem for administrativt arbejde.

 

Det er fortsat muligt at benytte udfordringsretten til at komme med ændringsforslag til uhensigtsmæssige statslige regler og at søge om at fravige reglerne for selv at vise, at arbejdet kan indrettes på en smartere måde. Dette ønsker Region Midtjylland at benytte. Derfor er der udarbejdet en ansøgning om tilladelse til, at Lægemiddelkomitéens formand eller næstformand på vegne af alle regionens praktiserende læger ansøger om én fælles udleveringstilladelse, når et specifikt lægemiddel er i restordre. Ansøgningen skal godkendes politisk i regionen, inden forslaget indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til ansøgning om forenklet procedure for udleveringstilladelse godkendes, og at ansøgningen videresendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til ansøgning om forenklet procedure for udleveringstilladelse godkendes, og at ansøgningen videresendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Lone Langballe og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-290-07

19. Strålerapport XIV for 2020

Resume

Regionsrådet får én gang årligt forelagt en strålerapport. I 2019 blev der givet 55.392 strålebehandlinger. Der forventes nogenlunde samme aktivitetsniveau i 2020. Det indstilles, at bevillingen på 74 mio. kr. (2019-niveau) videreføres i 2020, således at der fortsat er en samlet kapacitet til at levere 66.300 strålebehandlinger, inkl. bufferkapacitet til håndtering af udsving i aktiviteten. Samtidig vil der være mulighed for afholdelse af en række udgifter, der knytter sig til sikringen af kapacitet og kvalitet på stråleområdet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2020 på 66.300 strålebehandlinger,

 

at den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau) videreføres i 2020, herunder til finansiering af en række konkrete udgifter til sikring af kapacitet og kvalitet på stråleområdet som beskrevet i sagsfremstillingen, og

 

at regionsrådet - grundet områdets stabile kapacitetssituation - ikke fremadrettet modtager en årlig strålerapport, og at administrationen i en kommende sag redegør for implikationerne af dette, herunder hvordan området i stedet kan følges.

Sagsfremstilling

Regionsrådet får én gang årligt forelagt en strålerapport. Strålerapport XIV for 2020 indeholder status og planer for aktivitet, økonomi, uddannelse, apparatur mv. i 2019 samt forslag til udrulning i 2020. Derudover indeholder rapporten forventninger og fokusområder for de kommende år.

 

Aktivitet og økonomi på stråleområdet i 2019

I 2019 blev der givet 55.392 strålebehandlinger (inkl. behandling af udenregionale patienter).

 

Når der tages højde for den regionsfinansierede bufferkapacitet, fremkommer en uudnyttet kapacitet på 4.278 strålebehandlinger. Den uudnyttede kapacitet havde en værdi af 6,5 mio. kr. Dertil kommer et overført mindreforbrug fra 2018 på i alt 2,4 mio. kr. Dette gav som planlagt mulighed for at afholde udgifter i 2019 til uddannelse af stråleterapeuter (1,821 mio. kr.), sammenlignende dosisplaner og "tabte tider" (0,940 mio. kr.) samt softwareopgradering af acceleratorer (5,3 mio. kr.).

 

Samlet sluttede regnskabsåret 2019 med et mindreforbrug på 0,8 mio. kr., som er tilbageført fra Aarhus Universitetshospital til strålepuljen i forbindelse med den regionale overførselssag for 2019.

 

Samspillet mellem opgaver i Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Dansk Center for Partikelterapi

I 2017 blev der i Danmark lavet en aftale om henvisning af patienter til Dansk Center for Partikelterapi. Aftalen betyder, at der for flere patienter skal foretages en sammenligning mellem en røntgen- og en protonstråleplan, inden der eventuelt henvises til strålebehandling med protoner hos Dansk Center for Partikelterapi. Der er på landsplan besluttet, at sammenligningen mellem en røntgen- og en protonstråleplan skal ske hos de henvisende afdelinger. Det vil sige hos Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital for patienter fra Region Midtjylland samt for højt specialiserede patienter fra Region Nordjylland og Region Syddanmark.

 

Kræftafdelingen har derfor en række opgaver omkring planlægningen og afklaringen af den rette type strålebehandling - uanset om afdelingen efterfølgende selv skal forestå behandlingen, eller om patienten visiteres videre til Dansk Center for Partikelterapi med henblik på strålebehandling med protoner. Dette betyder således, at patienten kommer til samtale på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som foretager planlægningsscanninger, laver to strålebehandlingsoplæg, deltager i daglig national partikelkonference og informerer patienten, før han eller hun visiteres til enten strålebehandling med røntgenstråler (fotoner) på Kræftafdelingen eller til strålebehandling med protoner hos Dansk Center for Partikelterapi. For de patienter, som Kræftafdelingen selv skal behandle, vil der yderligere være opgaver bl.a. dosisplanlægning.

 

Da kræftpakkeforløbstiderne er meget stramme, og der i disse forløb er en ekstraopgave med at lave en protonstråleplan, vil patienten som udgangspunkt være planlagt til at skulle starte behandling samme dag eller dagen efter den nationale partikelkonference. I de tilfælde, hvor patienten visiteres videre til Dansk Center for Partikelterapi, vil det resultere i uudnyttede tider i acceleratorerne hos Kræftafdelingen, idet det ikke - med så kort varsel - er muligt at udnytte tiderne (derfor betegnelsen "tabte tider"), hvor specielt den første behandling med medfølgende kvalitetstjek på acceleratoren er tidskrævende.

 

Forventninger til aktivitet og økonomi på stråleområdet i 2020

Vurderingen er, at behovet for strålebehandlinger vil være på samme niveau i 2020 som i 2019. Det vil sige ca. 4.000 patienter og ca. 55.500 fraktioner. Det anbefales, at den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau) videreføres i 2020.

 

Det er forventningen, at uændret bevillingsniveau i 2020 igen vil give plads til afholdelse af en række udgifter, der er nødvendige i forhold til sikringen af den fornødne kapacitet og kvalitet på stråleområdet:

 

Indkøb af ny funktionalitet

Da regionsrådet behandlede Strålerapport 2019 på møde den 29. maj 2019 blev det varslet, at der i forbindelse med forelæggelsen af strålerapporten for 2020 ville være behov for at udmønte en bevilling fra den regionale strålepulje på 1,6 mio. kr. til finansiering af årlige udgifter til indkøb af ny funktionalitet til understøttelse af faglig og teknologisk udvikling inden for strålebehandling. Denne udgift vurderes nu at kunne afholdes inden for den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau).

 

Uddannelse

I 2020 vil der være behov for uddannelse af stråleterapeuter, hvilket skønnes at resultere en udgift på ca. 1,8 mio. kr.

 

Sammenlignende dosisplaner og "tabte tider"

Endelig vil der være udgifter til udarbejdelse af sammenlignende dosisplaner og "tabte tider" på ca. 1,3 mio. kr. i 2020. Udgiften var 0,94 mio. kr. i 2019 og ventes at stige i de kommende år.

 

Forventninger til årsresultat samt fremtidige udgiftsposter

Det skønnes, at der i 2020 vil være et mindreforbrug/en tilbagebetaling til puljen i størrelsesordenen 1-2 mio. kr.

 

Under de nuværende forudsætninger er vurderingen, at mindreforbruget på strålepuljen på sigt vil blive reduceret som følge af varigt højere udgifter til sammenlignende dosisplaner og "tabte tider" i forbindelse med øget udbredelse af strålebehandling med protoner i regi af Dansk Center for Partikelterapi. Hertil kommer som beskrevet ovenfor, at der fast hvert år vil skulle afsættes bl.a. 1,6 mio. kr. til indkøb af ny funktionalitet samt i de fleste år desuden midler til uddannelse af personale.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Strålerapport XIV for 2020 tages til efterretning,

 

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2020 på 66.300 strålebehandlinger, og

 

at den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau) videreføres i 2020, herunder til finansiering af en række konkrete udgifter til sikring af kapacitet og kvalitet på stråleområdet som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2020 på 66.300 strålebehandlinger,

 

at den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau) videreføres i 2020, herunder til finansiering af en række konkrete udgifter til sikring af kapacitet og kvalitet på stråleområdet som beskrevet i sagsfremstillingen, og

 

at regionsrådet - grundet områdets stabile kapacitetssituation - ikke fremadrettet modtager en årlig strålerapport, og at administrationen i en kommende sag redegør for implikationerne af dette, herunder hvordan området i stedet kan følges.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På møde 29. maj 2019 behandlede regionsrådet Strålerapport 2019. Det blev i den sammenhæng besluttet, at budgetteringen i 2020 følger den vedtagne "Model A" - bortset fra, at der ikke vurderes at være behov for at bevilge 1,6 mio. kr. yderligere til indkøb af ny funktionalitet, hvis den eksisterende bevilling på 74 mio. kr. (2019 P/L-niveau) videreføres i 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-155-19

20. Godkendelse af priskatalog for egenbetaling på hospitalerne

Resume

Der forelægges et opdateret priskatalog for egenbetaling på hospitalerne med henblik på godkendelse og ikrafttrædelse pr. 1. april 2020. Der er tale om egenbetaling for specifikke ydelser til privatpersoner eller private virksomheder. Administrationen har foretaget et udkast til en opdatering af priskataloget, hvor der også er tilføjet nye ydelser. Et eksempel herpå er en dykker metakolin-test, som er en provokationstest til blandt andet dykkere, som handler om måling af følsomheden i luftvejene i forbindelse med helbredserklæring til udstedelse af attest/certifikat og lignende.

Forretningsudvalget indstiller,

at priskatalog for egenbetaling på hospitalerne i Region Midtjylland godkendes til ikrafttrædelse pr. 1. maj 2020.

Sagsfremstilling

Egenbetaling på hospitalerne finder sted i de situationer, hvor regionsrådet har godkendt, at specifikke ydelser sælges til privatpersoner eller private virksomheder mod særskilt betaling.

 

Der kan således ikke opkræves særskilt betaling som led i den vederlagsfrie sygehusbehandling.

   

Regionsrådet har tidligere besluttet følgende vedrørende egenbetaling mv. på hospitalerne i Region Midtjylland, som fortsat er gældende:

 

  • at de grundlæggende principper for, hvornår der opkræves egenbetaling, skal være ens på regionens hospitaler
  • at måltider skal være gratis for én af forældrene til indlagte børn i børneafdelingerne.

Praksis på alle regionens børneafdelinger er, at medindlagte forældre får mad vederlagsfrit (forplejning indgår som en del af den vederlagsfrie sygehusbehandling i henhold til sundhedsloven, hvorfor der ikke kan ske egenbetaling), mens ledsagere (typisk 2. forælder) selv betaler for egen kost. I de tilfælde, hvor ledsagere får mad uden at betale, sker det efter en konkret faglig vurdering eller pr. konduite i særlige situationer.

  • at princippet om, at forældre til nyfødte opfordres til at medbringe dyne, dynebetræk og tøj til den nyfødte, skal gælde for alle hospitalsenheder
  • at der indføres et ensartet prisniveau for priser på scanningsbilleder og kisteilægning
  • at priser for pårørendes betaling for mad og overnatning kan variere med udgangspunkt i, at priserne fastsættes, så de dækker omkostningerne.

 

Som udgangspunkt er priserne for de ydelser, som regionsrådet har godkendt, fastsat således, at de dækker de medgåede produktionsomkostninger på pågældende hospital/matrikel/afdeling. Kataloget over ydelser med tilhørende priser opdateres mindst én gang i hver valgperiode.

 

Opdateret priskatalog

På baggrund af hospitalernes tilbagemeldinger er der foretaget en større opdatering af priskataloget med hensyn til både indhold og priser.

 

En række ydelser med tilhørende priser er således nye i forhold til det gældende "Takstblad for egenbetaling på hospitalerne", der trådte i kraft pr. 1. marts 2018.

 

Disse er:

  • Dykker metakolin-test (En provokationstest til bl.a. dykkere, som handler om måling af følsomheden i luftvejene i forbindelse med helbredserklæring til udstedelse af attest/certifikat og lignende)
  • Mantoux-test (Undersøgelse af om man er smittet med tuberkulose. Det kunne f.eks. være aktuelt for personer, der skal på udveksling, eller som skal arbejde i sundhedsvæsenet i udlandet.)
  • Quantiferon-test (blodtest til påvisning af tuberkulosespecifikt antigen. Det kunne f.eks. være aktuelt for personer, der skal på udveksling eller som skal arbejde i sundhedsvæsenet i udlandet.)
  • BCG-vaccine (vaccinen er bl.a. til personer, som i længere tid skal opholde sig i områder af verden, hvor tuberkulose er almindeligt)
  • Balsamering (anvendes typisk i forbindelse med personer, der dør i Danmark, og som skal begraves i deres hjemland)
  • Lodning af zinkkiste (anvendes f.eks. forud for transport af afdøde med fly til vedkommendes hjemland, hvor afdøde skal begraves).

  

Det præciseres i forhold til ikke mindst de omtalte tests, at der er tale om betaling for serviceydelser, der leveres til raske personer, f.eks. til brug for udstedelse af attest/certifikat og lignende. En beskrivelse af de forskellige undersøgelser og øvrige ydelser i kataloget findes i bilaget. De nytilkomne ydelser er markeret med gult.

 

Udover opdatering af priserne er de ikke-momsbelagte ydelser i tilknytning til bisættelser pålagt lønsumsafgift i henhold til momslovens § 13.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at priskatalog for egenbetaling på hospitalerne i Region Midtjylland godkendes til ikrafttrædelse pr. 1. april 2020.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at priskatalog for egenbetaling på hospitalerne i Region Midtjylland godkendes til ikrafttrædelse pr. 1. april 2020.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 25. september 2013 principper vedrørende egenbetaling mv. på hospitalerne i Region Midtjylland, som fortsat er gældende.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-8-20

21. Tilskud til sundhedsinnovationsprojekter om 3D-print

Resume

Der søges om 3,35 mio. kr. i medfinansiering til to innovationsprojekter om 3D-print på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt.

Forretningsudvalget indstiller,

at der ydes tilskud på 1,5 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" på Aarhus Universitetshospital med Medtech Innovation Consortium som operatør, og

 

at der ydes tilskud på 1,85 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" på Hospitalsenhed Midt med Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi som operatør.

Sagsfremstilling

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt søger om medfinansiering til to 3D-print projekter, der skal understøtte udviklingen af 3D-print i Region Midtjylland. Formålet med de to projekter er at udvikle kapaciteten for 3D-print til gavn for gavn for patienter, kirurger, terapeuter og andet sundhedspersonale. Potentialet spænder bredt, fra personligt tilpassede håndskinner som anvendes på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), til forberedelse af f.eks. hjernekirurgi på Aarhus Universitetshospital, hvor man kun har ét forsøg. Det mest simple eksempel er en 3D-printet buksekrog på VCR, som giver kørestolsbrugere med kateder mulighed for at holde bukselinningen ude, så patienten selv kan skifte katederet og dermed bevarer muligheden for egenomsorg.

 

Region Midtjylland har et solidt udgangspunkt indenfor 3D-print med stærke aktører som Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og private virksomheder. En permanent organisering af 3D-print på tværs af regionens enheder vil bidrage til at udvikle mulighederne for at fremstille personaliserede hjælpemidler til den enkelte patient. De to projekter vil samarbejde tæt med henblik på at få etableret en struktur for videndeling, optimal udnyttelse af udstyr og medarbejderressourcer. Aarhus Universitetshospital vil fokusere på de højt specialiserede opgaver, mens Hospitalsenhed Midt vil arbejde med de driftsnære behov og opbygningen af lokal kapacitet til 3D-printede løsninger. På baggrund af tidligere projekter vurderes det, at 3D-print kan bidrage til øget innovation blandt hospitalspersonalet.

 

"Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" (Aarhus Universitetshospital)

Projektet på Aarhus Universitetshospital har fokus på specialiserede opgaver og gennemføres i samarbejde med Medtech Innovation Consortium. Projektet vil udbrede brugen af 3D-print på det kliniske område til gavn for kirurger og patienter. Kirurgen kan med 3D-print få en rummelig forståelse af selv de mest komplicerede brud eller anatomier, og derudover kan patienten opnå større forståelse for den forestående kirurgi. Det kan f.eks. være at gennemgå skærelinjerne på en 3D-printet kæbe inden den forestående operation.

 

Projektet løber fra maj 2020 til maj 2022, såfremt tilskuddet godkendes.

 

"Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" (Hospitalsenhed Midt)

Projektet på Hospitalsenhed Midt har et driftsnært fokus på patienttilfredsheden og gennemføres i samarbejde med Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi (Viborg Kommune), Center for Industri (Fondsejet) og Koncern Kommunikation. Gennem ansættelse af én 3D-print-ingeniør vil parterne opsøge behov og samskabe løsninger i samarbejde med patienter, sygeplejersker, kirurger og terapeuter. På VCR er man allerede i gang med den patientnære produktudvikling, som f.eks. 3D-printede håndvægte med belastning helt ned til 25 gram til patienter med særlige træningsbehov. Det vurderes, at 3D-print vil bidrage positivt til et sundhedssystem på patientens præmisser.

 

Projektet har en tidsplan fra april 2020 til marts 2022. Projektet startes hurtigst muligt, såfremt tilskuddet godkendes.

 

Succeskriterier

Det overordnede succeskriterie er at skabe en permanent forankring af arbejdet med 3D-print i Region Midtjylland via en fast projektgruppe på tværs af regionens enheder. Projektet "Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" er ledet af 3D-printcenteret på Aarhus Universitetshospital og "Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" er ledet af Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi. Der er allerede aftalt en fælles projektgruppe omkring indkøb og udnyttelse af printkapacitet. De to projekter vil optimere koordinationen på tværs af enheder og bidrage til et sammenhængende økosystem for 3D-print i Region Midtjylland. Den organisatoriske struktur skal være fastlagt, afprøvet og godkendt den 1. maj 2022. Derudover skal der foretages en grundig afrapportering, så muligheder og udfordringer ved en samlet indsats i forhold til 3D-print kan blive evalueret.

 

Baggrund

Projekterne bygger blandt andet videre på erfaringerne fra projektet "3D-print og kropsbare hjælpemidler", som var finansieret med 100.000 kr. fra puljen til sundhedsinnovation i 2019. Projektet viste, at 3D-print er en anvendelig og gavnlig teknologi i klinikken. Introduktion af selv meget simple versioner af teknologien har givet værdi for patienterne og skabt et stort innovationsdrive blandt personalet.

 

Projekterne understøtter Region Midtjyllands udviklingsstrategi med henblik på at sikre "et bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen for borgeren og tæt på borgeren". 3D-print vil kunne understøtte udviklingen af et mere effektivt sundhedsvæsen, der tager større hensyn til den enkelte patients behov. De to projekter er allerede i dialog med hinanden og administrationen vil sikre, at synergieffekterne udnyttes optimalt.

 

Økonomi

Projekterne har et samlet budget på 4,4 mio. kr., og der søges om medfinansiering fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter på i alt 3,35 mio. kr. Hvis ansøgningerne godkendes, vil der være 2,15 mio. kr. tilbage i puljen for 2020.

 

 

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der ydes tilskud på 1,5 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" på Aarhus Universitetshospital med Medtech Innovation Consortium som operatør, og

 

at der ydes tilskud på 1,85 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" på Hospitalsenhed Midt med Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi som operatør.

 

Hospitalsudvalget, udvalg for regional udvikling og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der ydes tilskud på 1,5 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" på Aarhus Universitetshospital med Medtech Innovation Consortium som operatør, og

 

at der ydes tilskud på 1,85 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" på Hospitalsenhed Midt med Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi som operatør.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at der ydes tilskud på 1,5 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Region Midtjylland som 3D-print Epicenter" på Aarhus Universitetshospital med Medtech Innovation Consortium som operatør, og

 

at der ydes tilskud på 1,85 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til projektet "Sundh3D – Region Midtjylland som 3D-print fyrtårn" på Hospitalsenhed Midt med Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi ved Center for Industri som operatør.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-72-3-08

22. Orientering om Patientkontorets årsberetning

Resume

Patientkontoret skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en årsberetning, der beskriver kontorets aktiviteter. Årsberetningen viser, at der igen i 2019 har været en stigning i antallet af henvendelser til Patientkontoret. Det gælder hovedsageligt indenfor omvisitering til privathospital.

 

Årsberetningen beskriver ligeledes de udviklingsinitiativer, der er planlagt og gennemført i kontoret i 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2019 tages til efterretning, og

 

at der arbejdes hen i mod, at der på sigt vedtages et servicemål hvor 80% af alle henvendelser maksimalt venter 10 minutter i telefonkø, og at der ringes tilbage til patienten, hvis denne har ventet længere end 20 minutter.

Sagsfremstilling

Patientkontorets årsberetning beskriver de henvendelser og indsatser, der er arbejdet med i løbet af 2019. Årsberetningen viser, at Patientkontoret har besvaret knap 20 % flere henvendelser i 2019 set i forhold til 2018. Dette kommer i forlængelse af en stigning fra 2017 til 2018 på omkring 30 %. Der ses både en stigning i telefoniske og skriftlige henvendelser.

 

Stigningen i henvendelser skyldes en stigning i antallet af borgere, der henvender sig vedrørende omvisitering til privathospital. Indenfor omvisitering til udredning ses en stor stigning indenfor ortopædkirurgi, intern medicin og neurologi. Indenfor omvisitering til behandling ses en stor stigning indenfor øjensygdomme, karkirurgi og billeddiagnostik.

 

Ud over at arbejde med de mange henvendelser fra borgerne bliver Patientkontoret brugt som konsulent for den øvrige del af koncernen, f.eks. i forbindelse med aflysning af operationer. Endvidere er Patientkontoret sparringspartner og underviser for medarbejdere på hospitalerne.

 

Endeligt fremgår det af årsberetningen, at Patientkontoret i 2019 har gennemført en række udviklingsinitiativer med henblik på at sænke ventetiden og øge kvaliteten i den service, der tilbydes. Der er bl.a. gennemført en brugerundersøgelse med godt 50 deltagere, udarbejdet ledelsesinformation, påbegyndt et arbejde med udvikling af e-læringsmateriale om patientrettigheder og planlagt udviklingen af en ring-tilbage funktion, som borgerne kan benytte sig af, hvis de ønsker det.

 

I brugerundersøgelsen udtrykte de adspurgte borgere stor tilfredshed med den hjælp, de havde fået fra Patientkontoret. I forhold til rammerne for at komme i kontakt med Patientkontoret svarede en stor del ligeledes, at de var godt tilfredse.

 

Patientkontorets årsberetning skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hospitalsudvalget har ønsket, at sagen tilføjes yderligere oplysninger vedrørende blandt andet Patientkontorets kommunikation til patienter i den aktuelle situation, hvor visse patientrettigheder er suspenderet. På den baggrund er sagen opdateret med et notat.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2019 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2019 tages til efterretning, og

 

at der arbejdes hen i mod, at der på sigt vedtages et servicemål hvor 80% af alle henvendelser maksimalt venter 10 minutter i telefonkø, og at der ringes tilbage til patienten, hvis denne har ventet længere end 20 minutter.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orientering om Patientkontorets årsberetning 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-40-72-2-14

23. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorer i målbilledet.

 

Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3), har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunktet begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledet for sundhedsområdet tages til efterretning, idet udviklingen frem mod næste status for målbilledet følges. Såfremt hospitaler fremadrettet afviger væsentligt på de enkelte kliniske kvalitetsmål, ønskes en redegørelse for igangsatte og planlagte forbedringstiltag, og

 

at der igangsættes en proces vedrørende opdatering af målbilledets fokusindikatorer.

Sagsfremstilling

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at regionen sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der fås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sit sundhedsvæsen efter.

 

I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. På de fleste indikatorer er udviklingen uændret i 2019, mens der på enkelte indikatorer er skabt fremgang i løbet af 2019.

 

Som følge af den igangværende overgang til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for indikatorerne i målbilledet. Dette har givet nogle udsving og usikkerhed omkring data. Der har været midlertidige early-warning-lister til rådighed på de vigtigste områder. Omstillingen har dog alligevel haft betydning for hospitalernes resultater, blandt andet fordi der på mange områder er ved at blive etableret en helt ny registreringspraksis. Dette har konkret medført et stort antal af fejlregistreringer på forskellige områder. I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede samt indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Som udgangspunkt vises data for de seneste 24 måneder, med mindre der er særlige forhold, eksempelvis et databrud omkring skæringsdatoen for LPR3.

 

Fokusindikatorer

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert andet år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Herunder gives en status på fokusindikatorerne, som var gældende i 2019.

 

Forebyggelige indlæggelser

Der er endnu ikke færdigvalideret data til rådighed for antallet af forebyggelige indlæggelser. Hospitalerne har dog løbende kunnet følge deres resultater i midlertidige rapporter, som også snarligt forventes at kunne bruges til politisk opfølgning. Det skal nævnes, at indikatoren i forbindelse med LPR3 bliver ændret, så den måler antallet af forebyggelige ophold, frem for indlæggelser. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.

 

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været inde i en god udvikling siden starten af 2018. I løbet af 4. kvartal 2019 har 96 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er væsentligt færre end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Den positive udvikling har primært fundet sted i forhold til patienter i psykiatrien. I somatikken ses ikke helt samme udvikling, men de mange forbedringstiltag forventes også at skabe resultater i somatikken.

 

Baggrunden for den seneste udvikling er en række ledelsesmæssige tiltag, som er blevet iværksat over det seneste år, herunder arbejde med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles case gennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.

 

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1.    Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2.    Dansk Apopleksiregister

 

Ad. 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer fra denne database måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge for at få lagt en præoperativ optimeringsplan, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt overlevelse inden for 30 dage efter operation. Resultaterne fra databasen viser, at 78 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge indenfor fire timer. På flere hospitaler ligger niveauet i nærheden af 90 %, mens Hospitalsenhed Midt skiller sig ud med et noget lavere niveau. Hospitalet har derfor opmærksomhed på dette. Når det gælder mobilisering efter operationen, viser resultaterne, at 84 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 4. kvartal 2019. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 90 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. Niveauet er højt på alle hospitalsenheder, og flere steder opfyldes databasens nye skærpede standard på 92 %.  

 

Ad. 2. Dansk Apopleksiregister

De udvalgte fokusindikatorer for apopleksi måler for det første andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi, som får revaskulariserende behandling. Dette sker ved enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Den anden indikator måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i AK-behandling senest 14 dage efter indlæggelsen. Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. De faglige standarder har i det meste af 2019 været opfyldt for begge indikatorer, og der begynder at kunne ses tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet resulterer i en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder.

 

Udredningsret

Tallene for overholdelse af udredningsretten kan ikke sammenlignes på tværs af skæringsperioden for LPR3 i februar 2019. I perioden efter har tallene for den korrigerede udredningsret ligget nogenlunde stabilt omkring 80 %. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, lå i 4. kvartal på 82 % i Region Midtjylland. Psykiatrien og Regionshospitalet Randers ligger begge lige omkring 90 %. På Aarhus Universitetshospital er niveauet lavere end på de andre hospitaler (69 %). Det er aftalt, at målopfyldelsen på Aarhus Universitetshospital følges tæt på kvartalsvise møder mellem hospitalsledelsen og direktionen med henblik på at forbedre resultaterne.

 

For Psykiatrien er der sket et fald i den ukorrigerede overholdelse for børne- og ungepsykiatrien, som ikke umiddelbart kan ses i bilaget. Dette skyldes, at børne- og ungdomspsykiatrien som følge af Rigsrevisionens undersøgelse af udredningsretten har ændret tilgang til afslutningen af udredning, så mange patienter nu er længere i deres forløb, før de registreres som færdigudredt.


Når der ses tilbage på de tidligere opfølgninger på målbilledet, er der lidt udsving i målopfyldelsen for flere af de somatiske hospitaler. Da udsvingene ikke er ensartede, forventes databruddet dog ikke at være den eneste forklaring. Hospitalerne, der har et fald i overholdelsen, arbejder derfor på at øge niveauet igen.  

 

Kræftpakker

Den seneste periode har været kendetegnet ved et svingende niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 4. kvartal 2019 er der tegn på, at tallene igen er nedadgående på regionsniveau. På den baggrund fortsætter direktionen med at afholde faste task force-møder med hospitalerne for at bringe målopfyldelsen tilbage på et højt og stabilt niveau. På møderne sættes der særlig fokus på bryst- og lungekræft, hvor udfordringerne er størst. I den forbindelse skal det nævnes, at tallene for brystkræft nu bliver opgjort retvisende efter en længere årrække, hvor tekniske udfordringer med indberetningen har skabt kunstigt høje tal. Dette er dog med til at trække den samlede målopfyldelse ned. Efter aftale på task force-møderne er der blandt andet blevet afholdt to regionale audits for lungekræft i 2019 med deltagelse af relevant klinisk personale. Der er ligeledes taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.

 

Patientinddragelse

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP-undersøgelsen) er som følge af overgangen til LPR3 ikke blevet gennemført i 2019. Der kan således ikke vises nye resultater for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland.

 

Det er dog den generelle vurdering, at Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, var stigende mellem 2014 og 2018. Det samme gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet for sundhedsområdet tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at status for målbilledet for sundhedsområdet tages til efterretning, idet udviklingen frem mod næste status for målbilledet følges. Såfremt hospitaler fremadrettet afviger væsentligt på de enkelte kliniske kvalitetsmål, ønskes en redegørelse for igangsatte og planlagte forbedringstiltag, og

 

at der igangsættes en proces vedrørende opdatering af målbilledets fokusindikatorer.

 

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet for sundhedsområdet tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-26-16

24. Godkendelse af Psykiatriens strategiske indsatsområder, indikatorer og Årsplan 2020

Resume

Psykiatriplan 2017 konkretiseres hvert år i en årsplan for psykiatrien. I arbejdet med Årsplan 2020 har psykiatrien udpeget en række strategiske indsatsområder frem mod 2024 samt en række indikatorer, der fremover danner grundlag for opfølgningen på de strategiske indsatsområder. Der redegøres for indsatsområder, indikatorer samt for Årsplan 2020 og de indsatser heri, der skal afrapporteres på i 2021. Endelig fremlægges et forslag om, at afrapporteringen på årsplanen, Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og succeskriterier for et løft af psykiatrien fra Budget 2019 sker samlet fra 2021 og frem.

Forretningsudvalget indstiller,

at Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at indikatorerne til opfølgning på psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at orienteringen om Årsplan 2020 tages til efterretning, og

 

at der fra 1. kvartal 2021 årligt afrapporteres samlet på årsplanen, Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og succeskriterier for et løft af psykiatrien fra Budget 2019.

Sagsfremstilling

Den 31. maj 2017 vedtog regionsrådet Psykiatriplan 2017, der udstikker retningen for arbejdet i psykiatrien de kommende år. På baggrund af psykiatriplanen udarbejdes der årligt en årsplan, hvor de konkrete initiativer beskrives. Psykiatri- og socialudvalget modtog på mødet den 11. marts 2020 en afrapportering på implementeringen af Årsplan 2019. Samtidig blev udvalget orienteret om Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 og om Årsplan 2020. Udvalget ønskede Årsplan 2020 og de indikatorer, Psykiatrien har udvalgt til opfølgningen på de strategiske indsatsområder, fremlagt til politisk godkendelse.

 

I det følgende redegøres der for Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 og for de indikatorer, psykiatrien har opstillet med henblik på opfølgning på de strategiske indsatsområder frem mod 2024. Der orienteres endvidere om psykiatriens Årsplan 2020. Endelig fremlægges et forslag til en model for den fremtidige afrapportering på succeskriterierne for løftet af psykiatrien fra Budget 2019, udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien samt årsplanen.

 

En redegørelse for de strategiske indsatsområder og mål for 2024 samt Årsplan 2020 er vedlagt som bilag.

 

Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024

Psykiatri og Social gennemførte i efteråret 2019 et større arbejde med at skabe et fælles overblik over de mange igangsatte initiativer i psykiatrien. Det er initiativer, der bl.a. udspringer af Psykiatriplan 2017, Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, budgetforligene samt nationale politiske beslutninger og krav. Resultatet var en omfattende liste over tiltag med store ønsker og visioner for udviklingen af psykiatrien, men også med mange krav til organisationen.

 

For at nå i mål med indsatserne har Psykiatri og Social samlet de politisk vedtagne tiltag i seks strategiske indsatsområder frem mod 2024. Dette sker for at sikre, at organisationen kan følge med i forhold til udviklingen og implementeringen af indsatser, samtidig med at Psykiatrien kan leve op til de politiske mål og ambitioner.

 

Visionen fra Psykiatriplan 2017 om "Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser" er fortsat gældende. Som det fremgår af det vedlagte bilag "Årsplan 2020", er der endvidere fokus på at sikre en tydelig kobling til Psykiatriplan 2017 og Region Midtjyllands kommende Sundheds- og Hospitalsplan. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de strategiske indsatsområder kan opdateres, såfremt den endelige sundheds- og hospitalsplan og den kommende 10 års plan for psykiatrien giver anledning til det.

 

De seks strategiske indsatsområder er:

  • Øget inddragelse og samarbejde med patienter og pårørende
  • Bedre sammenhængende patientforløb (sekundær sektor)
  • Behandling af høj kvalitet til de sværest syge
  • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, på tværs af psykiatri, kommuner og praksissektor
  • Udvikling af hele Psykiatrien med afsæt i et stærkt Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
  • En god og attraktiv arbejdsplads - til gavn for borgerne

 

Indikatorer – opfølgning på psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024

Psykiatrien har opstillet i alt 12 indikatorer og et procesmål med henblik på opfølgning på realiseringen af de strategiske indsatsområder for 2024. Ved fastlæggelsen af indikatorer er der taget udgangspunkt i relevans, og i at det så vidt muligt er indikatorer, der i forvejen følges op på i forskellige sammenhænge. Der sættes ambitiøse mål, så der er noget at sigte efter frem mod 2024. Der er følgende indikatorer:

 

Nationale mål for sundhedsvæsenet:

  1. Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage
  2. Antal psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehuse
  3. Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres, og et fald inden for alle fire delmål vedrørende tvang, jf. partnerskabsaftalen om forebyggelse af tvang
  4. Ventetid til psykiatrien
  5. Patienttilfredshed
  6. Patientoplevet inddragelse

 

Psykiatriens operationalisering af politiske mål i Region Midtjylland:

  1. Antal udskrivningsaftaler/koordinationsplaner (skal udarbejdes for alle, der modtager et tilbud efter Servicelovens kapitel V)
  2. Nedbringelse af belægningsprocent i sengene til 90 %
  3. Andel af medarbejdere, der opsiger deres stilling inden for det første år, reduceres med 50 % (ikke interne rokader)
  4. Antallet af sygeplejerskestillinger er steget med 40 i 2021. Andelen af sygeplejersker med specialuddannelse øges med 20 %.
  5. 90 % af alle henvisninger falder inden for psykiatriens målgruppe (afvisningsprocenten falder)
  6. Der ansættes flere forskere, og antallet af forskningsprojekter stiger

 

Procesmål:

  1. Patienter/pårørende involveres i udvikling/tiltag inden for alle strategispor

 

I det følgende redegøres for de seks mål, der er udtryk for psykiatriens operationalisering af politiske mål i Region Midtjylland. Frem mod den første afrapportering udarbejdes baselines for de enkelte indikatorer.

 

Ad 7) Antallet af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er tværsektorielle aftaler med/om patienten mellem alle relevante parter, herunder kommune, misbrugscenter, bosted, egen læge, ambulant og stationær psykiatri, kriminalforsorgen m.fl. Pr. 1. juli 2019 blev disse obligatoriske for alle voksne patienter, der modtager kommunal støtte efter servicelovens Afsnit V som følge af nedsat psykisk funktionsevne. Det drejer sig f.eks. om bostøtte, botilbud og misbrugsbehandling. Med Satspuljen 2019-2022 blev der afsat midler til at udvide anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.

 

På mødet den 18. december 2019 udmøntede regionsrådet Region Midtjyllands andel af satspuljemidlerne til psykiatrien med henblik på ansættelse af personale til at løfte den udvidede opgave. Med denne indikator følges der op på, at tiltaget implementeres.

 

Ad 8) Nedbringelse af belægningsprocenten i sengene til 90 %

Psykiatri- og socialudvalget og regionsrådet er løbende blevet orienteret om belægningssituationen i psykiatrien, der generelt er stigende og ofte ligger over 100 % på flere afdelinger. Psykiatrien ønsker at sætte et ambitiøst mål om at nedbringe belægningsprocenten til 90 % i 2024. Denne belægningsprocent vurderes at være optimal i forhold til at sikre flow i sengene, således at der er rum til patienter med kontrakt på en brugerstyret indlæggelse, akutte patienter m.m.

 

Ad 9) Andel af medarbejdere, der opsiger deres stilling inden for det første år, reduceres med 50 %

Med Budget 2019 afsatte forligspartierne 2 mio. kr. årligt fra 2019 til rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Dette er i forhold til succeskriterierne for udmøntning af de 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien omsat til "Fald i personaleomsætningen på de kliniske afdelinger i psykiatrien fra 2019 til 2020" samt "Fald i personaleomsætningen fordelt på faggrupper fra 2019-2020." Med den nye indikator sættes der fokus på at fastholde nye medarbejdere i psykiatrien.

 

Ad 10) Antallet af sygeplejerskestillinger er steget med 40 i 2021. Andelen af sygeplejersker med specialuddannelse øges med 20 %

Regionsrådet besluttede den 26. februar 2020 i forbindelse med implementeringen af aftalen om 1.000 ekstra sygeplejersker, at psykiatrien indgår i indsatsen for at leve op til aftalen med henholdsvis 20 sygeplejerskestillinger i 2020 og 40 i 2021 og fremover.

 

Regionsrådet besluttede den 19. december 2019 at udmønte en del af psykiatriens andel af råderummet til kompetenceudvikling af personalet. I 2020-2022 anvendes midlerne til efteruddannelse af sygeplejersker. Derefter vurderes det, om en del af midlerne skal anvendes til efteruddannelse af andre personalegrupper.

 

Ad 11) 90 % af alle henvisninger falder inden for psykiatriens målgruppe (afvisningsprocenten falder)

Psykiatrien og almen praksis oplever, at for mange henvisninger fra almen praksis afvises, fordi patienterne ikke falder indenfor psykiatriens målgruppe, eller fordi patientens situation ikke er fyldestgørende beskrevet i henvisningen. I 2018 blev 23 % af henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien således afvist, mens dette gjaldt 14 % af henvisningerne til voksenpsykiatrien. Dette giver anledning til frustration hos begge parter. Psykiatrien ønsker derfor i samarbejde med almen praksis at sætte fokus på henvisningerne til psykiatrien.

 

Ad 12) Der ansættes flere forskere, og antallet af forskningsprojekter stiger

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 "Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien", der skal styrke den faglige profil for psykiatrien som en del af Aarhus Universitetshospital efter flytningen til Skejby i november 2018.

 

Den 13. november 2019 godkendte psykiatri- og socialudvalget, at målsætningen "Der ansættes flere lektorer over en femårig periode, dvs. inden udgangen af 2024" indgår som et succeskriterie i opfølgningen på et løft af psykiatrien på 50 mio. kr. fra Budget 2019. Med denne indikator følges der op på implementeringen af udviklingsplanen.

 

Psykiatriens Årsplan 2020

I Psykiatriens Årsplan 2020 beskrives de indsatser, der arbejdes med på tværs af psykiatrien i 2020. Der lægges op til, at der afrapporteres på følgende indsatser i første kvartal 2021:

  • Anbefalingerne til inddragelse af patienter og pårørende fra Psykiatriens Patient- og pårørendepanel skal ud at leve
  • Implementering af de fem forløbsbeskrivelser for indlagte patienter inden udgangen af 2020
  • Fælles modtagelse og akutkoncept – hvad indebærer fælles modtagelse af akutte patienter uanset somatik eller psykiatri?
  • Opgradering af 14 senge til intensive senge
  • Fælles forpligtende forløb i børne- og ungdomspsykiatrien
  • Implementering af rammepapir – udgående team
  • Koncept for fremskudt funktion til botilbud og omsorgshjem
  • Udarbejdelse af forskningsstrategi
  • Implementering af samarbejdsaftale med Steno Diabetes Center om forskningsprojekt og klinisk anvendelse
  • Fælles/ensartet introduktion for alle nye medarbejdere
  • Uddannelse af flere specialsygeplejersker
  • Afprøvning og test af PRO-Psykiatri (patientrapporterede oplysninger)

 

Monitorering og afrapportering

Det foreslås, at de 12 indikatorer samles i et dashboard, der fremlægges for psykiatri- og socialudvalget til orientering to gange årligt. Samtidig fremlægges procesindikatoren, der dokumenteres særskilt. Denne afrapportering sker første gang i maj 2020.

 

Afrapporteringen på årsplanen og dermed på de udvalgte indsatser sker fortsat en gang årligt – næste gang i 1. kvartal 2021. I 2020 afrapporteres der fortsat selvstændigt på Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien (november 2020) og på de 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien fra Budget 2019 (maj og november 2020). Derefter udløber monitoreringen af de fleste af succeskriterierne.

 

Det foreslås, at der for at styrke overblikket afrapporteres samlet på eventuelle resterende succeskriterier, Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og på Årsplanen i 1. kvartal 2021 og derefter en gang årligt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at indikatorerne til opfølgning på psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at orienteringen om Årsplan 2020 tages til efterretning, og

 

at der fra 1. kvartal 2021 årligt afrapporteres samlet på årsplanen, Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og succeskriterier for et løft af psykiatrien fra Budget 2019.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at indikatorerne til opfølgning på psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024 godkendes,

 

at orienteringen om Årsplan 2020 tages til efterretning, og

 

at der fra 1. kvartal 2021 årligt afrapporteres samlet på årsplanen, Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og succeskriterier for et løft af psykiatrien fra Budget 2019. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den 31. maj 2017: Regionsrådet vedtager Psykiatriplan 2017, der udstikker retningen for arbejdet i psykiatrien de kommende år.

 

Den 29. november 2017: Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde orienteres om Psykiatriens Årsplan 2018.

 

Den 8. maj 2019: Psykiatri- og Socialudvalget orienteres om status på Psykiatriens Årsplan 2018 og om Årsplan 2019.

 

Den 11. marts 2020: Psykiatri- og Socialudvalget orienteres om status på Psykiatriens Årsplan 2018 og om Årsplan 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-24-17

25. Godkendelse af nye målindikatorer på socialområdet

Resume

Der er udarbejdet et forslag til 13 nye indikatorer på målene i socialområdets målbillede som følge af en anmodning fra psykiatri- og socialudvalget om at erstatte eksisterende målindikatorer med mere relevante indikatorer. Det indstilles, at de nye indikatorer godkendes, hvorved de vil indgå i socialområdets målbillederapport fremadrettet med første afrapportering ved regionsrådsmødet den 29. april 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til nye indikatorer på målene i socialområdets målbillede godkendes.

Sagsfremstilling

En vigtig del af konceptet vedrørende målbilleder i Region Midtjylland er, at der kvartalsvist afrapporteres til relevante politiske udvalg i forhold til målbilledernes mål.

 

Siden januar 2018 er det på socialområdet sket ved brug af 13 målindikatorer. Ni målindikatorer bygger på data fra Socialtilsyn Midts tilsynsrapporter. Fire målindikatorer bygger på økonomidata fra socialområdet.

 

Psykiatri- og socialudvalget tilkendegav imidlertid i foråret 2019, at udvalget ønskede de eksisterende tilsynsindikatorer udskiftet med andre mere relevante indikatorer.

 

Baggrunden herfor er de begrænsninger, der er ved at anvende tilsynsrapporterne som datagrundlag for målindikatorer på socialområdet. Heriblandt baserer rapporterne sig på enkelte tilsynskonsulenters faglige vurdering af konkrete afdelinger, og den samlede pointscoring er desuden ikke udtryk for et gennemsnit for området, men det laveste point givet på en af afdelingerne. Det medfører blandt andet, at man med aggregeret tilsynsdata ikke kan se nuancerne og nogle af udviklingerne heri. Dette til trods for, at billedet kan være ændret i en betydelig grad. De enkelte tilsynsrapporter vil fortsat være centrale i det daglige arbejde ude i specialområderne og på afdelingerne.

 

Psykiatri- og socialudvalget har løbende i 2019 drøftet ønsker til nye indikatorer på socialområdet. Herunder har udvalget som et led i processen afholdt en temadag om, "hvad, der virker på socialområdet" for samtlige psykiatri- og socialudvalg i regionerne og Danske Regioner i efteråret. En temadag, der bidrog med inspiration til, hvilke data på aggregeret niveau der kan være relevante at efterspørge for at understøtte sociale indsatser, som virker.

 

Forslag til nye indikatorer

Der er på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til 13 nye målindikatorer til afrapportering på målbilledet på socialområdet fremadrettet.

 

De nye indikatorer følger de hidtidige principper for afrapportering, hvor indikatorerne bygges op omkring målbilledets syv mål, og der afrapporteres på relativt få, men relevante nøgletal. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke er lagt op til ændringer i selve målbilledet for socialområdet.

 

De nye indikatorer kan opdeles i tre kategorier:

 

1. Rammen omkring borgerne og indsatserne

2. Samarbejdet med kommunerne m.fl.

3. Socialområdet som en virksomhed

 

Rammen omkring borgerne og indsatserne

Der findes pt. ikke megen forskning på socialområdet om effekt af indsatser, men der er en erfaring for og forståelse af, at den ramme, der er omkring borgerne og de sociale indsatser, har stor betydning for kvaliteten i tilbuddet til borgeren og borgerens trivsel.

 

Det handler blandt andet om, at borgerne mødes af medarbejdere med de rette faglige kompetencer, om der er stabilitet i forhold til, hvilke medarbejdere der møder borgeren, herunder i forhold til mulighederne for opbygning af relationer, om der er et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for indsatserne mv.

 

Der er en række af de nye indikatorer, der måler på dette: Andel faglært sundhedspersonale, Andel faglært pædagogisk personale, Antal VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen, Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser, Andel vikartimer og Samlet sygefravær.

 

Samarbejdet med kommunerne m.fl.

For det andet er der i det nye indikatorsæt fokus på, hvorvidt og i hvilken grad andre centrale aktører, her konkret bestillerkommunerne, vurderer, at socialområdet lykkes med de mål, der er sat for ydelserne. Det fortæller endvidere indirekte om den oplevede kvalitet i indsatsen for borgerne.

 

Det gælder de tre indikatorer: Kommunernes vurdering af, om der er en god dialog om borgerens udvikling, Kommunernes vurdering af, om der er sammenhæng mellem det bestilte og det leverede samt Kommunernes overordnede tilfredshed med samarbejdet.

 

Socialområdet som en virksomhed

Endelig er der et fokus på socialområdet som en virksomhed. Da det regionale socialområde er takstfinansieret, er det vigtigt, at der løbende er stor opmærksomhed på udviklingen i aktivitet og økonomi.

 

Her måles på følgende indikatorer: Forventet årsresultat, Belægningsprocent, Årligt forbrug af døgnpladser samt Udvikling i antal kommuner, der leveres ydelser til.

 

Flere af pågældende indikatorer relaterer sig tilmed til, om der er de rette rammer for indsatserne og dermed borgerne, jf. beskrivelsen ovenfor.

 

Den videre proces

Såfremt regionsrådet godkender det nye indikatorsæt, vil det erstatte det eksisterende og blive indarbejdet i næste målbillederapport på socialområdet. Første afrapportering med de nye indikatorer vil være i forbindelse med de politiske møder i april 2020.

 

Der vil i samarbejde med psykiatri- og socialudvalget blive arbejdet på at udvikle yderligere, supplerende indikatorer i løbet af 2020. Der er særligt fokus på målene 'Udvikling for borgeren' og 'Borgeroplevet tilfredshed', og der arbejdes aktuelt på udvikling af indikatorer, hvor man hører borgerne direkte på en række centrale parametre samt en indikator på personaleomsætning.

 

Et forslag til yderligere, supplerende indikatorer forventes forelagt til politisk godkendelse primo 2021.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til nye indikatorer på målene i socialområdets målbillede godkendes.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til nye indikatorer på målene i socialområdets målbillede godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-17

26. Status på målbilledet for socialområdet

Resume

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet for det regionale socialområde. Afrapporteringen på socialområdets målbillede sker denne gang på baggrund af nye indikatorer.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

 

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

 

Målbillederapporten baserer sig på i alt 13 indikatorer. Indikatorerne er overvejende nye og erstatter hidtidige indikatorer, der dels har beroet på data fra socialtilsynet, dels har beroet på økonomidata. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene, Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed, i dag ikke er indikatorer. Indikatorer herfor er under udvikling og vil forventeligt blive indarbejdet i løbet af 2021.

 

For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor alle specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser. I afrapporteringen fremgår det for de enkelte indikatorer, hvor dataene stammer fra.

 

Det varierer, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

 

Målbilledet for 4. kvartal 2019

Det er første gang, at de nye indikatorer og data herfor præsenteres.

 

Af de i alt syv mål i målbilledet er der for nuværende indikatorer for fem af målene. Det være sig Høj faglighed i indsatsen, Høj sikkerhed, Sammenhæng i indsatsen, Kommunernes foretrukne eksterne valg samt God økonomi og relevant aktivitet.

 

Høj faglighed i indsatsen

Ses der samlet på de tre indikatorer for målet om høj faglighed er udviklingen overvejende stabil og uden væsentlige udsving.

 

En mindre undtagelse er indikatoren for "Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen", hvor der, til trods for en generel stabilitet de seneste kvartaler, ses en større stigning i antallet af leverandøropgaver i foråret 2018 fra 3 til 7 opgaver. Denne ændring kan tilskrives en større udbudsrunde på voksenområdet, hvor socialområdet vandt fire kontrakter samt genvandt en kontrakt. VISO kontrakterne har typisk en varighed på fire år, hvorefter opgaverne igen sendes i udbud. Derfor er det forventeligt, at der vil ske udsving i udviklingen for pågældende indikator, som følge af, at der har været udbudsrunder, hvor socialområdet eventuelt har vundet opgaver, mens der i perioder, hvor der ikke er udbudsrunder, i mindre grad vil være ændringer i antallet af opgaver.

 

Høj sikkerhed

For indikatoren "Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser" ses umiddelbart en variation i antallet af ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser på tværs af målinger. Den overordnede udvikling over tid er dog stabil, og der er hverken en generel tendens til en stigning eller et fald i antallet.

 

Sammenhæng i indsatsen

Indikatoren for målet om sammenhæng i indsatsen "Kommunernes vurdering af, om der er en god dialog om borgerens udvikling" baserer sig på årsdata. Fra 2018 til 2019 ses en mindre stigning på tre procentpoint. Denne udvikling synes imidlertid ikke alene at kunne tilskrives en generel ændring i vurderingen af dialogen. Det skyldes, at det, grundet en vilkårlig udtrækning af respondenter hvert år er forskellige kommunale sagsbehandlere for forskellige borgerforløb, der har besvaret spørgsmålet de to år.

 

Kommunernes foretrukne eksterne valg

For indikatorerne "Kommunernes overordnede tilfredshed med samarbejdet" samt "Kommunernes vurdering af, om der er sammenhæng mellem det bestilte og det leverede", fremgår et fald på henholdsvis 6 og 7 procentpoint fra 2018 til 2019.

Imidlertid gælder det, som for ovenævnte indikator vedrørende kommunernes vurdering af dialogen, at det er forskellige kommunale sagsbehandlere, der har besvaret spørgsmålene de to år. Således synes den procentvise forskel ikke alene at kunne skyldes en generel ændring i kommunernes henholdsvis tilfredshed med samarbejdet og vurdering af sammenhæng mellem det bestilte og det leverede.

 

Hvad angår indikatoren "Udviklingen i antal kommuner, som socialområdet i Region Midtjylland leverer ydelser til" fremgår det, at antallet er stabilt. Det samme er tilfældet for indikatoren "Årligt forbrug af døgnpladser", når der tages højde for Holstebro Kommunes hjemtagning af tilbuddet, Saustrup, i starten af 2019. Begge indikatorer baserer sig på årsdata.

 

Det skal bemærkes, at tallene for den generelle stabile udvikling fra år til år dækker over en større variation i aktivitet og flow, der naturligt og kontinuerligt finder sted på det specialiserede regionale socialområde. Det specialiserede regionale socialområde skal være en agil aktør, der tilpasser sig samfundsudviklingen og den dynamiske kommunale efterspørgsel. Denne løbende aktivitet med tilpasning i pladser og målgruppe samt kommuner, der køber ydelser, indfanges ikke ved de årlige opgørelser. De årlige opgørelser viser derimod om, der en tendens i den samlede udvikling over tid.

 

God økonomi og relevant aktivitet

For indikatorerne "Belægningsprocent", "Andel vikartimer" samt "Samlet sygefravær" er udviklingen stabil.

 

For den fjerde og sidste indikator for målet "Forventet årsresultat" fremgår det, at der er et fald i det akkumulerede årsresultat fra 28,6 mio. kr. i 2018 til 13,6 mio. kr. i 2019. Der er et lovmæssigt krav om, at området over en årrække regnskabsmæssigt skal balancere, således at der ikke oparbejdes større akkumulerede over- eller underskud. Det er dermed ikke et problem, at der et negativt driftsresultat for 2019, da det modsvares af overskud overført fra tidligere år.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-20-17

27. Godkendelse af målbillede for Regional Udvikling

Resume

Som følge af godkendelsen af Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030 er der udarbejdet et forslag til et nyt målbillede for Regional Udvikling. Målbilledet skal være med til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer.

 

Som supplement til målbilledet skal der vælges nogle indikatorer, som gør regionsrådet i stand til at følge med i opnåelsen af målene. Administrationen foreslår, at udvælgelsen af indikatorerne afventer to projekter i henholdsvis Folketinget og Danske Regioner, som begge arbejder med udvælgelsen af indikatorer på FN's verdensmål.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til målbillede for Regional Udvikling godkendes,

 

at udvælgelsen af indikatorer afventer Danske Regioner og Folketingets arbejde med udvælgelsen af indikatorer på FN's verdensmål, og

 

at økonomiopfølgningerne for Regional Udvikling indgår som en del af regionens samlede økonomiopfølgning, jf. tabel 1.

Sagsfremstilling

Den regionale udviklingsstrategi sætter kursen for en bæredygtig udvikling frem mod 2030. Der er altså tale om langsigtede udviklingsmål.

 

Der er udarbejdet et forslag til et målbillede for Regional Udvikling, som udfolder visionen og de fire strategiske spor. Forslag til målbillede fremgår af figur 1.

 

Øverst i målbilledet ses visionen for Region Midtjylland som en attraktiv og bæredygtig region for alle. Midten af målbilledet viser de fire strategispor, som er grundlag for en prioritering af de fremtidige indsatser. Nederst i målbilledet ses de ni mål, som regionen vil måle på for at sikre, at visionen opfyldes. Samlet dækker de ni mål hele Regional Udviklings opgaveportefølje.

 

Målbilledet afspejler desuden med verdenshjul-ikonet, at FN's 17 verdensmål er valgt som den strategiske ramme for en bæredygtig udvikling i Region Midtjylland fra 2019 og frem.

 

Figur 1: Forslag til målbillede for Regional Udvikling

 

Udvælgelsen af indikatorer

Til målbilledet skal der opstilles indikatorer, som gør Region Midtjylland i stand til at følge med i, om det går den rigtige vej i forhold til at opfylde de langsigtede mål. Administrationen foreslår, at udvælgelsen af disse indikatorer afventer resultatet af to sideløbende aktiviteter.

 

For det første har Folketinget igangsat projektet 'Vores mål', der inden sommeren 2020 skal supplere FN's globale mål med indikatorer, der i højere grad afspejler hverdagen i Danmark. For det andet har Danske Regioner igangsat et arbejde med at opstille en række centrale, fællesregionale indikatorer, som skal synliggøre, hvordan regionerne samlet set bidrager til at indfri verdensmålene. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af 2020. Administrationen vurderer, at resultatet af disse aktiviteter med fordel kan indarbejdes i regionens eget arbejde med at opstille relevante indikatorer, og foreslår derfor, at udvælgelsen af indikatorer afventer dette arbejde. Administrationen forventer, at de to nævnte aktiviteter foreligger, så regionsrådet kan præsenteres for forslag til indikatorer til opfølgning på målbilledet på mødet i december 2020.

 

Rapportering i 2020 på målbillede og økonomi

Eftersom indikatorerne forventes at blive godkendt i december 2020, vil den første opfølgning på målbilledet blive præsenteret der.

 

I forhold til økonomien foreslår administrationen, at økonomiopfølgningerne for Regional Udvikling indgår som en del af regionens samlede økonomiopfølgning. Tidsplanen fremgår af tabel 1.

 

Derudover vil der blive udarbejdet særskilte aktivitets- og økonomiopfølgninger for projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter, jf. regionsrådets beslutning på møde den 18. december 2019.

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til målbillede for Regional Udvikling godkendes,

 

at udvælgelsen af indikatorer afventer Danske Regioner og Folketingets arbejde med udvælgelsen af indikatorer på FN's verdensmål, og

 

at økonomiopfølgningerne for Regional Udvikling indgår som en del af regionens samlede økonomiopfølgning, jf. tabel 1.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til målbillede for Regional Udvikling godkendes,

 

at udvælgelsen af indikatorer afventer Danske Regioner og Folketingets arbejde med udvælgelsen af indikatorer på FN's verdensmål, og

 

at økonomiopfølgningerne for Regional Udvikling indgår som en del af regionens samlede økonomiopfølgning, jf. tabel 1.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2019 Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030.

 

Regionsrådet godkendte den 18. december 2019 tidsplanen for aktivitets- og økonomiopfølgningen for projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-71-2-19

28. Godkendelse af forslag til handleplan for jordforureningsområdet 2020-2025 og høring

Resume

Der fremlægges forslag til handleplan for jordforurening 2020-2025, som beskriver, hvordan Region Midtjylland vil prioritere indsatsen på jordforureningsområdet frem mod 2025. I planen er der beskrevet seks særlige indsatsområder.

 

Efter regionsrådets godkendelse af forslaget sendes det i otte ugers ekstern høring.

Forretningsudvalget indstiller,

at høringsudkast til handleplan for jordforurening 2020-2025 godkendes, og

 

at handleplanen sendes i otte ugers ekstern høring.

Sagsfremstilling

Det er regionens ansvar at sikre grundvand, menneskers sundhed og miljøet mod påvirkning fra jordforurening. Det ønskes gjort så bæredygtigt som muligt. Opgaven udføres med afsæt i FN's verdensmål, som er den strategiske ramme for regionens arbejde med regional udvikling. Regionens arbejde med jordforurening bidrager i særlig grad til verdensmålene nr. 3 og 6 omhandlende henholdsvis sundhed og rent vand.

 

Jord- og grundvandsforurening stammer typisk fra virksomheder, som gennem tiden har brugt forskellige typer af kemikalier. Tidligere måder at håndtere f.eks. kemikalier på er årsagen til, at jorden og grundvandet i dag er forurenet mange steder. I Region Midtjylland er der kendskab til ca. 3.400 forurenede grunde, mens ca. 5.200 grunde er vurderet til at være muligt forurenede. Den offentlige indsats omfatter de jordforureninger, som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed (beboelser, børneinstitutioner mv.), drikkevand eller overfladevand. Disse grunde findes der ca. 3.200 af i Region Midtjylland.

 

Handleplanen beskriver, hvordan regionen vil prioritere sine indsatser på jordforureningsområdet frem mod 2025. Der er opsat seks særlige indsatsområder. For en uddybning af de enkelte områder henvises til det vedhæftede bilag. De seks særlige indsatsområder er:

 

  1. Indsats i balance
    Indsatsen over for jordforurening i Region Midtjylland skal balanceres mellem grundvand og boliger med en mindre overvægt på indsatser i forhold til grundvand.

 

  1. Overblik i 2030
    Med udgangen af 2030 skal alle muligt forurenede grunde, der er i offentlig indsats i Region Midtjylland, være undersøgt.

 

  1. Pesticider – en særlig trussel for drikkevandet
    Region Midtjylland arbejder målrettet sammen med relevante interessenter for at sikre det rene drikkevand mod forurening fra pesticider.

 

  1. Generationsforureninger – kræver handling
    Region Midtjylland håndterer generationsforureningerne på Harboøre Tange, så de ikke udgør en trussel for mennesker og miljø – og arbejder for at få forureningerne ryddet op.

 

  1. Videndeling og samarbejde er afgørende
    R
    egion Midtjylland faciliterer videndeling og samarbejde på tværs af relevante interessenter på jord- og grundvandsområdet i regionen og på tværs af regionerne.

 

  1. Udvikling af fremtidens løsninger
    Region Midtjylland arbejder målrettet med udvikling på jordforureningsområdet med det formål at skabe bedre og mere bæredygtige løsninger til undersøgelser og afværge.

 

Den videre proces 

I arbejdsprocessen med at udforme handleplanen har regionens egne jordforureningsmedarbejdere, regionspolitikere og eksterne interessenter været inddraget.

 

Efter regionsrådets godkendelse vil forslaget blive sendt i en otte ugers ekstern høring hos mulige interessenter.

 

Den endelige handleplan forventes at blive fremlagt til politisk godkendelse i regionsrådet i september.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at høringsudkast til handleplan for jordforurening 2020-2025 godkendes, og

 

at handleplanen sendes i otte ugers ekstern høring.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at høringsudkast til handleplan for jordforurening 2020-2025 godkendes, og

 

at handleplanen sendes i otte ugers ekstern høring.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-3-20

29. Ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet i juni 2020

Resume

Midttrafik har gennemført en offentlig høring af forslag til ændringer i buskøreplaner. Som en del af høringen indgik forslag til Trafikplan Randers og Trafikplan Djursland. For mange regionale busruter er der tale om justeringer af de nuværende køreplaners afgangstider. Region Midtjylland og Midttrafik har aftalt en styringsmodel, som betyder, at Midttrafik kan træffe beslutning om justering af serviceniveauet for at sikre budgetoverholdelse. Derfor fremlægges ændringerne til orientering.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om forslag til ændringer i køreplaner fra køreplanskiftet i juni 2020 tages til efterretning,

 

at trafikplan Djursland godkendes, og

 

at orienteringerne om trafikplan Randers og trafikplan Silkeborg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Midttrafik har i januar og februar 2020 gennemført en offentlig høring af forslag til ændringer i regionale og kommunale buskøreplaner. På baggrund af forslag fra borgerne, passagertal, bedre koordinering og effektivisering af busdriften har Midttrafik udarbejdet forslag til nye køreplaner, som vil træde i kraft den 28. juni 2020.

 

For mange regionale busruter er der alene tale om justering af bussernes afgangstider. Nogle ruter får færre afgange, andre flere, mens nogle afgange erstattes af Flexbusture, som kun køres efter bestilling. På enkelte ruter ændres ruteforløbet.

 

I vedlagte notat gives et overblik over Midttrafiks forslag til ændringer i regionale buskøreplaner.

 

Som en del af høringen indgik forslag til Trafikplan Randers og Trafikplan Djursland. Sideløbende arbejder Midttrafik på en trafikplan for Silkeborg Kommune, som efter planen skal træde i kraft fra køreplanskiftet i 2021.

 

Administrationen har medvirket i formuleringen af Trafikplan Djursland, og regionsrådet bedes derfor tage stilling til godkendelse af denne.

 

Trafikplan Djursland

Trafikplan Djursland er udarbejdet i et samarbejde mellem Midttrafik, Norddjurs og Syddjurs kommuner og Region Midtjylland. Hensigten med trafikplanen er at binde Djursland bedre sammen trafikalt via et hovednet. På hovednettet kører busserne med fast frekvens, ensartede ruteforløb og faste minuttal. Busruterne bliver koordineret, så kunderne kan skifte mellem ruterne, til og fra de øvrige ruter på Djursland og til letbanen ved en række knudepunkter. En række uddannelsesruter skal sikre, at de unge kan komme til og fra uddannelsesinstitutionerne.

 

Kommunerne godkendte i september 2019 efter en offentlig høring trafikplanens overordnede principper, ruteføringer og betjeningsomfang. Trafikplanen blev efterfølgende justeret som følge af Region Midtjyllands besparelser på de regionale busruter. Blandt andet besluttede regionen at ophøre med at finansiere rute 351 Grenaa-Ebeltoft og i stedet yde tilskud til kommunerne for at sikre transport af uddannelsessøgende. Kommunerne har senere besluttet at udvide serviceniveauet med flere ture på denne rute.

 

I høringen af trafikplanen indgik en omlægning af regionalrute 122 Aarhus-Rønde-Grenaa for sikre busbetjening af enkelte mindre byer. Høringen har imidlertid vist et ønske om at fastholde busbetjening mellem Tirstrup og Trustrup af hensyn til transport af uddannelsessøgende til Grenaa, og nogle ture vil derfor blive kørt direkte mellem de to byer.

 

Trafikplan Djursland er vedlagt.

 

Trafikplan Randers

Midttrafik har sammen med Randers Kommune udarbejdet en kollektiv trafikplan for kommunens samlede kollektive trafiknet. Planen skal trafikalt binde kommunen bedre sammen ved mere direkte ruter mellem kommunens store byer, flexbusser, som er afgange i køreplanen, som kun kører, når den bestilles, i mindre byer og muligheden for at komme på tværs af kommunen ved brug af Flextur, som er et kommunalt tilbud. Flextur har ikke en fast køreplan. Man ønsker selv, hvornår man vil hentes, og hvor man vil køres fra og til.  Region Midtjylland har ikke deltaget i udarbejdelsen af trafikplanen, da fokus har været på tilpasninger af den kommunale kollektive trafik, bl.a. som følge af Region Midtjyllands besparelser på regionale busruter. Rute 73 Randers-Bjerringbro-Silkeborg omlægges samtidig med tilpasninger i den kommunale kørsel. For rute 918X Aarhus-Randers-Hadsund vil ture på strækningen fra Randers til Hadsund blive erstattet af kommunal kørsel på rute 237 Randers-Gjerlev-Havndal-Hadsund.

 

Trafikplan Randers er vedlagt.

  

Trafikplan Silkeborg

Midttrafik har gjort Region Midtjylland opmærksom på, at det er nødvendigt med mere køretid på rute 113 Aarhus-Galten-Silkeborg fra køreplanskiftet. Køreplanen er meget presset i myldretiden - især om eftermiddagen - og der er korte opholdstider mellem turene i Aarhus og Silkeborg. For at undgå at indsætte yderligere en bus på ruten foreslår Midttrafik at reducere antallet af afgange med få kunder mellem Låsby og Silkeborg fra den nuværende ½-timesdrift om eftermiddagen til 1-times drift. Denne ændring skyldes som nævnt, at der er udfordringer på køretiden og en opretholdelse af den nuværende betjening, vil medføre en meromkostning på ca. 1. mio. kr. for regionen. Strækningen mellem Låsby og Silkeborg har relativt få  kunder.

 

Forslaget har været drøftet på møde mellem Silkeborg Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland, og kommunen tager forslaget til efterretning med baggrund i regionens tilkendegivelse om, at der ikke er tale om yderligere besparelser i den regionale kollektive trafik, men et ønske om at imødegå merudgifter, så budgettet kan overholdes. Ændringen træder i kraft ved køreplanskiftet 2020, jf. bilag om Midttrafiks forslag til ændringer.

 

Midttrafik er sammen med kommunerne og regionen i gang med at planlægge og udarbejde områdevise trafikplaner. Silkeborgområdets trafikplan er påbegyndt, og i det arbejde er parterne enige om at undersøge konsekvenserne af en omlægning af rute 113 til betjening af Sorring, fordi passagergrundlaget vurderes at være bedre. En omlægning af ruten vil derfor indgå i arbejdet med den kommende trafikplan, der forventes at træde i kraft i 2021. 

 

Styringsmodel for samarbejdet med Midttrafik

Region Midtjylland og Midttrafik har aftalt en styringsmodel, som betyder, at ændringer i det regionale rutenet skal holdes indenfor budgettet. Midttrafik har oplyst, at forslag til køreplanændringer kan holdes indenfor den økonomiske ramme.

 

På administrativt møde den 20. marts 2020 og politisk møde den 15. april 2020 drøftes status for arbejdet med områdevise trafikplaner og konsekvenser af ændringsforslag mellem formandskaberne for udvalg for regional udvikling og Midttrafiks bestyrelse samt medlemmer af Midttrafiks bestyrelse, som er udpeget af regionsrådet.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om forslag til ændringer i køreplaner fra køreplanskiftet i juni 2020 tages til efterretning,

 

at trafikplan Djursland godkendes, og

 

at orienteringerne om trafikplan Randers og trafikplan Silkeborg tages til efterretning.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om forslag til ændringer i køreplaner fra køreplanskiftet i juni 2020 tages til efterretning,

 

at trafikplan Djursland godkendes, og

 

at orienteringerne om trafikplan Randers og trafikplan Silkeborg tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-1-20

30. Godkendelse af Samspil 2030 om sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland

Resume

På vegne af Letbanerådet har Midttrafik fremsendt Samspil 2030, som er en visionsplan for udbygning af brugervenlig kollektiv infrastruktur i Østjylland. Fokus i planen er på at løse trængselsproblemerne og få flere til at vælge bus og bane frem for bil.

Forretningsudvalget indstiller,

at Letbanerådets visionsplan 2030 godkendes.

Sagsfremstilling

Letbanerådet behandlede på sit møde den 28. januar 2020 et udkast til en visionsplan for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland. Visionsplanen kaldet "Samspil 2030" erstatter den tidligere version "Samspil 2025".

 

Mens Samspil 2025 havde fokus på udbygningen af Letbanen, så har Samspil 2030 et bredere fokus på at løse trængselsproblemerne og få flere til at vælge bus og bane frem for bil. Brugervenlig (højklasset) kollektiv infrastruktur indebærer korridorer med høj fremkommelighed for den kollektive trafik, så den kan være konkurrencedygtig over for biltrafikken. Letbanen og BRT-løsninger (Bus Rapid Transit - bus i egen busbane) er eksempler på dette.

 

Konkret indeholder Samspil 2030 en række projekter, som tilsammen udgør visionen for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet, bl.a. Letbanens etape 2 (Lisbjergskolen-Hinnerup og Aarhus Ø-Brabrand inkl. Brabrand St.), en ny regionalbane Silkeborg-Galten-Aarhus, en BRT-løsning i Randers som forløber for en letbane, højklassede BRT- eller letbaneløsninger i Aarhus, kapacitetsudvidelser for Letbanens etape 1, en ny station i Stilling samt øget regionaltrafik på det statslige banenet.

 

Den samlede vision er omfattende, og for at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse, skelnes der mellem projekter, der realistisk kan igangsættes inden 2030, og projekter med længere perspektiv.

 

Der er i Samspil 2030 ikke taget stilling til finansiering af projekterne. Region Midtjylland må forventes at skulle deltage i finansieringen af delprojekter, f.eks. Lisbjerg-Hinnerup.

 

Letbanerådet ønsker, at oplægget behandles politisk af de enkelte parter i letbanesamarbejdet, inden det godkendes endeligt i Letbanerådet. Letbanerådet ønsker en tilbagemelding inden den 14. april 2020.

 

Administrationens vurdering af planen

Administrationen anbefaler, at regionsrådet tilslutter sig visionsplanen Samspil 2030. Projekterne ligger fint i tråd med regionens og kommunernes fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur, som senest blev revideret i januar 2019. Heri indgår også højklasset kollektiv trafik med direkte og hurtige forbindelser i Østjylland i form af udbygning af letbanen og etablering af en ny direkte jernbane mellem Aarhus og Silkeborg via Galten. Denne bane vil yderligere være med til at binde regionen bedre sammen mod Herning og det øvrige midt- og vestjyske område. Endvidere er nævnt, at en kommende fast Kattegatforbindelse vil kunne sikre en transporttid på kun én time mellem Aarhus og København, og at den vil kunne frigive kapacitet på den østjyske længdebane til gavn for den regionale togbetjening i Østjylland.

 

Det er planen, at Samspil 2030 fremsendes af Letbanerådet som et fælles østjysk indspil til de kommende politiske forhandlinger om en ny statslig infrastrukturplan.

 

Om Letbanesamarbejdet

Letbanesamarbejdet består af Region Midtjylland og Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs Kommuner samt Midttrafik. Regionsrådsformanden er formand for Letbanerådet.

 

Tidligere indstillinger:
Direktionen indstillede,

at Letbanerådets visionsplan 2030 godkendes.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Letbanerådets visionsplan 2030 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-7-19

31. Godkendelse af regional landdistriktsstrategi

Resume

Der fremlægges et udkast til en regional landdistriktsstrategi, som sætter en retning for, hvordan regionen i samarbejde med andre landdistriktsaktører kan arbejde med bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Strategien er blevet til på baggrund af en omfattende strategiproces.

 

Med landdistriktsstrategien følger en handleplan, der beskriver nogle konkrete initiativer, som forventes iværksat i perioden 2020-2021.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslaget til en regional landdistriktsstrategi godkendes, og

 

at den flerårige handleplan for landdistrikter godkendes.

Sagsfremstilling

Under overskriften "Fælles om det gode liv" sætter en ny regional landdistriktsstrategi fokus på bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Strategien er udarbejdet med afsæt i Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030.

 

Udvalg for regional udvikling behandlede i december 2019 et tidligere udkast og afholdt et seminar for de mange landdistriktsaktører, der på forskellig vis har bidraget til strategiarbejdet, bl.a. kommuner, LAG'er og landsbyrepræsentanter. Der er således skabt et godt udgangspunkt for et regionalt partnerskab omkring udmøntningen af strategien.

  

Fokus på det gode og bæredygtige liv

Hver tredje midtjyde bor på landet, hvor nærheden til naturen, stærke fællesskaber og billige boliger er værdsatte kvaliteter. Livet i landdistrikterne byder dog også på udfordringer, fx adgang til indkøbsmuligheder, uddannelser og sundhedsydelser.

 

Med en ny regional landdistriktsstrategi sættes der fokus på de nye muligheder, som den bæredygtige omstilling af samfundet giver de mindre lokalsamfund på landet. Stærke fællesskaber, frivillighed, inklusion, deleøkonomi og lokal handlekraft er nogle af de særlige kvaliteter, som kan give landdistrikterne en ny vigtig rolle. Landdistrikternes lokalsamfund kan være med til at vise vejen og udvikle nye bæredygtige løsninger, som kan inspirere det øvrige samfund og gøre det attraktivt for unge nyuddannede og børnefamilier at bosætte sig på landet.

 

Regionens mange opgaver inden for bl.a. sundhed, uddannelse, klima, råstoffer, kultur, mobilitet og jordforurening har stor betydning for det gode og bæredygtige liv på landet. Den nye landdistriktsstrategi skal på den ene side medvirke til at sikre et landdistriktsperspektiv på tværs af de regionale opgaver og samtidig være med til at sætte rammer og retning for en mere koordineret indsats på tværs af eksisterende landdistriktsaktører og initiativer.

 

Fra strategi til handling

De ønsker og forslag, som aktørerne er fremkommet med i strategiprocessen, kan sammenfattes i tre overordnede indsatsfelter: 1) Opbygning og formidling af viden i partnerskabet om bæredygtig udvikling af landdistrikter, 2) eksperimenterende projekter, møder og organiseringer, der kan samle aktører på tværs og 3) større politisk opmærksomhed omkring landdistrikternes særlige potentialer og behov. I forlængelse heraf lægges der i den flerårige handleplan op til en række nye initiativer:

 

I løbet af 2020-2021 vil der bl.a. blive igangsat op til ti eksperimenterende udviklingsprojekter under overskriften "Den bæredygtige landsby". Projekterne skal i tværgående samarbejder mellem kommuner, lokalsamfund og andre aktører afprøve og videreformidle nye metoder og organiseringer, der kan fremme den bæredygtige udvikling i landdistrikterne. Det er vigtigt, at lokale fællesskaber bliver centrale og aktive deltagere i projekterne.

 

Desuden vil der blive igangsat en række tiltag, der skal opbygge ny viden i partnerskabet om bæredygtig landdistriktsudvikling og sikre, at eksisterende erfaringer kan deles på tværs på en let tilgængelig måde. Udover egentlige forsknings-, analyse- og udviklingsprojekter omfatter det bl.a. netværk og læringsforløb for lokale ildsjæle og kommunale medarbejdere samt etablering af en eller flere online videndelings- og kommunikationsplatforme. Hertil kommer en række tematiserede events, der afholdes for og i samarbejde med aktører på forskellige niveauer.

 

Endelig sigtes der på at gennemføre forskellige policy initiativer, eksempelvis i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd. Udover at forbedre de generelle rammbetingelser for det gode og bæredygtige liv på landet er det oplagt at arbejde for, at regionernes rolle på landdistriktsområdet beskrives og hjemles i det kommende nationale landdistriktsprogram gældende fra 2021.

 

Landsbyprisen samt netværket for LAG'er og kommunale landdistriktsmedarbejdere er to eksisterende regionale initiativer, som støtter fint op omkring den nye strategi. Disse videreføres derfor også som en del af den flerårige handleplan. På samme måde er der lagt op til, at der skal ske en nærmere afklaring af, hvordan gastronomi og lokale fødevarer kan bruges som drivkraft for udvikling af bæredygtige lokalsamfund på landet, jf. det andet strategispor i den regionale udviklingsstrategi.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget til en regional landdistriktsstrategi godkendes, og

 

at den flerårige handleplan for landdistrikter godkendes.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslaget til en regional landdistriktsstrategi godkendes, og

 

at den flerårige handleplan for landdistrikter godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-30-19

32. Region Midtjyllands Kultur- og eventpulje

Resume

Regionsrådet har i forbindelse med vedtagelse af budget 2020 oprettet en Kultur- og eventpulje for tiltrækning og gennemførelse af store internationale kultur- og sportsevents til gennemførelse i Region Midtjylland. I budget 2020 er der afsat 4 mio. kr. til puljen i 2020 og 2 mio. kr. i de efterfølgende tre overslagsår. Administrationen har udarbejdet retningslinjer og kriterier for ydelse af tilskud fra puljen.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til retningslinjer og vurderingskriterier for medfinansiering fra Region Midtjyllands Kultur- og eventpulje godkendes, idet bæredygtig afvikling indsættes som nyt bedømmelseskriterium.

Sagsfremstilling

Kultur- og eventpuljen skal bidrage til at virkeliggøre Region Midtjyllands regionale udviklingsstrategis ambition om, at Region Midtjylland skal være en attraktiv og bæredygtig region for alle. Store internationale sports- og kulturevents er med til at synliggøre og brande regionen og gøre det mere attraktivt at bo og leve i regionen, ved at befolkningen kan tage del i sådanne begivenheder.

 

Puljen er især tiltænkt kommuner i regionen, der vil være værtskommune for store internationale sports- eller kulturevents. Puljen skal - udover at støtte tiltrækning eller gennemførelse af en event - også understøtte og synliggøre regionens arbejde inden for f.eks. sundhed eller regional udvikling, herunder ved at have fokus på FN's verdensmål.

 

Region Midtjylland skal efter aftale aktivt inddrages for at planlægge synliggørelse og omtale af Region Midtjyllands arbejde i forbindelse med den aktuelle event eller side-events.

 

Retningslinjer for ydelse af støtte

Udkastet til retningslinjer fastlægger, hvilke kultur- og sportsevents der kan søges tilskud til. I udkastet foreslås det, at eventen skal:

  • have international karakter,
  • bidrage til at virkeliggøre den regionale udviklingsstrategis ambition om en attraktiv og bæredygtig region,
  • om muligt indeholde tilknyttede events, der retter sig mod bredere målgrupper,
  • foregå over flere dage og ikke være en tilbagevendende event.

 

Dertil foreslås det, at støtten i hovedsagen ydes til kommuner.

 

Vurderingskriterier for ydelse af støtte

Retningslinjerne fastlægger desuden, hvilke oplysninger der skal indgå i en ansøgning. Ansøgninger skal indeholde:

  • Budget med angivelse af ansøgt støtte
  • Beskrivelse af regional betydning
  • Beskrivelse af forventede effekter
  • International betydning
  • Organisering
  • Risikovurdering

 

Der ydes ikke støtte på under 1 mio. kr. (højst 4 mio. kr.) til en event, og støtten skal matches af den kommunale medfinansiering. Der er i budget 2020 afsat i alt 4 mio. kr. i 2020 og 2 mio. kr. i de efterfølgende tre overslagsår.

 

Som hovedregel skal der søges om støtte mindst et halvt år forud for gennemførelse af en event for at sikre, at ansøger også har tid til at synliggøre kobling til den regionale udviklingsstrategi.

 

Der skal gennemføres en evaluering af eventens effekter, og det forudsættes, at ansøger forpligtiger sig til at stille viden og erfaringer om events til rådighed for regionen og andre arrangører af store internationale events.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til retningslinjer og vurderingskriterier for medfinansiering fra Region Midtjyllands Kultur- og eventpulje godkendes.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til retningslinjer og vurderingskriterier for medfinansiering fra Region Midtjyllands Kultur- og eventpulje godkendes, idet bæredygtig afvikling indsættes som nyt bedømmelseskriterium.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-37-17

33. Status på teknologipagten og valg af nye temaer for teknologipagten

Resume

I 2018 blev Den Midtjyske Teknologipagt vedtaget af regionsrådet, og hertil blev der øremærket 55 mio. kr. til indsatser, som understøtter Teknologipagtens seks temaer. Under disse temaer er der blevet bevilget i alt 31,6 mio. kr. til 22 projekter. Temaerne skal genforhandles i 2020, hvorfor Rådet for Fremtidens Kompetencer indstiller fire temaer. Der resterer 23,4 mio. kr. af de prioriterede midler, som dermed kan bevilges til projekter og indsatser under disse nye temaer indtil 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om status for Teknologipagten tages til efterretning, og

 

at temaerne til Teknologipagten godkendes.

Sagsfremstilling

Status på Teknologipagten

Regionsrådet vedtog den 25. april 2018 Den Midtjyske Teknologipagt, der skal sikre, at flere uddannes inden for og lærer om de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, hvilket forkortes som STEM (Science, Technology, Engineering and Math). Der blev samtidig øremærket 55 mio. kr. til at understøtte teknologipagtsaktiviteter i perioden 2018-2022. De nuværende temaer er følgende:

  1. STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner
  2. Piger og STEM
  3. Teknologiambassadører
  4. Informatik på alle uddannelsesniveauer
  5. Iværksætteri
  6. Kompetenceudvikling

 

Der har siden lanceringen af Teknologipagten været gennemført tre ansøgningsrunder. I efteråret 2018 blev der givet tilsagn til syv projekter, i foråret 2019 til otte projekter og i efteråret 2019 til syv projekter. Dermed er der i alt 22 bevilgede projekter under Teknologipagten, og der er udmøntet i alt 31,6 mio. kr. Der resterer således 23,4 mio. kr. af de øremærkede midler. Af bevilgede projekter kan der bl.a. nævnes:

  • EUX Space, som har til formål at skabe en rum-studielinje, hvor eleverne skal bygge og opsende en satellit.
  • STEM-iværksætterkultur, hvor HHX og HTX elever samarbejder med hinanden og med lokale virksomheder om at udvikle nye kreative løsninger og produkter på aktuelle problemstillinger.
  • Byggeboxen, hvor skoleklasser fra folkeskolen får mulighed for at stifte bekendtskab med byggeriets uddannelser i et virkelighedsnært miljø i både Aarhus og Holstebro.

 

En fyldestgørende oversigt over alle projekterne med en kort beskrivelse, det bevilgede beløb, samt hvilket tema indsatsen er søgt under, er vedlagt.

 

STEM-barometer

Med vedtagelsen af Teknologipagten blev det samtidig besluttet, at effekten af Teknologipagten skulle monitoreres igennem et årligt STEM-barometer. Barometeret for 2020 er vedlagt, og det fokuserer både på udbuds- og efterspørgselsdelen på STEM-området i Region Midtjylland. På udbudssiden er der inkluderet data vedrørende kønsfordelingen og tilgangen på STEM-uddannelserne fra 2010 til 2019. På efterspørgselsdelen er der bl.a. data på jobopslag målrettet STEM-kompetencer, efterspørgsel efter STEM-kompetencer og udviklingen af den samlede arbejdsstyrke på STEM-området. Det fremgår bl.a. af STEM-barometeret, at størstedelen af de STEM-beskæftigede i Region Midtjylland har en erhvervsfaglig uddannelse, dog er andelen af STEM-beskæftigede, som har en videregående uddannelse, steget med 15 %, og andelen, som har en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet med ca. 3 % fra 2011-2018. Derudover ses der en støt stigning i antallet af jobopslag målrettet STEM-kompetencer på 38 % fra 2011 til 2018, mens den samlede STEM-arbejdsstyrke i samme periode har været stabil.

 

Valg af nye temaer for Teknologipagten

I forbindelse med vedtagelsen af Teknologipagten blev det besluttet, at der skulle vedtages nye temaer i 2020. Rådet for Fremtidens Kompetencer indstiller at antallet af temaer reduceres til fire. "Bæredygtighed", "Sprog" samt "Kreativitet" indstilles som nye temaer, mens det eksisterende tema "STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner" bibeholdes. Nedenfor findes en kort begrundelse for valget af temaerne. En uddybende beskrivelse af temaerne, og hvorfor de er valgt, er vedlagt.

 

Bæredygtighed

For at understøtte den regionale udviklingsstrategi har Rådet for Fremtidens Kompetencer valgt at opprioritere fokus på bæredygtighed og grøn omstilling i Teknologipagten. Dertil forventes det, at der er et stort potentiale i at appellere til de unge ved at markedsføre STEM-uddannelserne som en direkte vej til at arbejde med bæredygtige løsninger.

 

Sprog

Fremmedsprogene oplever trange kår i uddannelseskæden, hvilket Rådet for Fremtidens Kompetencer satte fokus på med nedsættelsen af Det Regionale Sprogudvalg. Deres rapport anbefaler, at der prioriteres midler i teknologipagtspuljer til aktiviteter, der understøtter sprogfagene samt de sproglige kompetencer i samspil med STEM-kompetencerne.

 

Kreativitet

Ved at kombinere klassiske STEM-kompetencer med kreative og sproglige kompetencer kan det medvirke til, at fremtidens arbejdsstyrke kan navigere i et omskifteligt arbejdsmarked, der præges af den rivende teknologiske udvikling. Eksempelvis når det kommer til klimaudfordringerne og løsningerne herpå, er det nødvendigt, at vi har unge, som tør tænke i nye baner og er omstillingsparate.

 

STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner

Rådet for Fremtidens Kompetencer vurderer, at dette tema understøtter et generelt behov for STEM-uddannede i regionen. Temaets relativt brede indgangsvinkel gør den således også brugbar til at indfange gode projekter, som ellers ikke umiddelbart falder ind under de mere snævre temaer.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status for Teknologipagten tages til efterretning, og

 

at temaerne til Teknologipagten godkendes.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om status for Teknologipagten tages til efterretning, og

 

at temaerne til Teknologipagten godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-2-76-4-20

34. Godkendelse af samarbejdsaftale med Wakatū, New Zealand

Resume

Der er lavet et udkast til en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland, Lemvig Kommune, Klimatorium i Lemvig, den newzealandske Wakatū-organisation og bystyret i Nelson på New Zealands sydø. Med aftalen ønsker parterne at arbejde sammen om bl.a. klimatilpasning og bæredygtighed.

Forretningsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftalen med Wakatū i New Zealand godkendes.

Sagsfremstilling

New Zealand står over for mange af de samme klimaudfordringer som Danmark. I deres søgen efter nye klimaløsninger har den newzealandske organisation Wakatū besøgt Klimatorium i Lemvig, der er det ene af de to klimafyrtårne, som udspringer af EU-klimaprojektet Coast to Coast Climate Challenge. Besøget har ført til, at Wakatū ønsker at opføre et tilsvarende klimatorium i byen Nelson, der er beliggende på den sydligste af New Zealands to hovedøer.

 

I den efterfølgende dialog er der fundet en række samarbejdsområder inden for både klima, vandudfordringer, bæredygtighed og sundhed. Der foreligger nu et udkast til en formel samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland, Lemvig Kommune, Klimatorium i Lemvig, Wakatū-organisationen og bystyret i Nelson. 

 

Samarbejdsområder

Med aftalen håber parterne på at finde nye måder at samarbejde på internationalt. Der er identificeret tre områder, hvor et samarbejde kan bidrage positivt til parternes respektive målsætninger, herunder FN's verdensmål.

 

For det første skal parterne dele deres viden om, hvordan man tilpasser sig klimaændringerne og implementerer løsninger, der ikke blot retter sig mod vandudfordringer, men også bidrager positivt til borgernes daglige liv og sundhed.

 

For det andet skal parterne undersøge muligheden for at oprette et klimatorium i Nelson, New Zealand, hvor erfaringer og know-how fra Klimatorium i Lemvig inddrages. Her vil samarbejde om klimatilpasning og arbejdet det regionale klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge og de projekter der ligger heri blive udvekslet. Konkret arbejdes med at eksportere løsningen fra klimavejen i Hedensted til et nyt boligområde i Nelson.

 

For det tredje skal parterne arbejde på at udstyre de nuværende og fremtidige generationer med den bedst mulige viden om klimatilpasning og cirkulær økonomi, så de er i stand til at involvere sig. Regionen arbejder for at etablere et tæt samarbejde omkring krav og standarder, der understøtter mindre ressourceforbrug, mere genanvendelse og genbrug til leverandører i driften af sundhedsvæsenet.

 

Mål for samarbejdet

Parterne deler følgende målsætninger:

  • At skabe et samarbejde med hinanden, som identificerer initiativer og aktiviteter, der er i overensstemmelse med parternes ambitioner og mål. Herunder at samarbejde om konkrete problemstillinger, såsom at fremme mindre forbrug, mere genbrug og genanvendelse i driften af sundhedsvæsenet.
  • At få en bedre forståelse af de klimaudfordringer, muligheder og initiativer, der finder sted i Te Tauihu (toppen af sydøen i New Zealand), Lemvig Kommune og Region Midtjylland.
  • At få en bedre forståelse af quadruple helix-modellen, hvor forskellige niveauer af forsknings- og uddannelsesinstitutioner samarbejder med private og offentlige aktører for at finde innovative løsninger på fælles udfordringer. Klimaudfordringerne er et godt eksempel på en sådan udfordring, der skal løses i partnerskaber lokalt, regionalt, nationalt og globalt.
  • At udforske identificerede klimaudfordringer eller relaterede projekter, der er gensidigt fordelagtige og som understøtter parternes mål og ambitioner.

 

Derudover er det Region Midtjyllands ambition at inddrage bæredygtige hospitaler i samarbejdet. New Zealand er langt fremme på affaldssorteringsområdet på hospitaler bl.a. som en konsekvens af, at de har haft fokus på affaldssortering og nye materialer på hospitaler meget længere end Danmark. Desuden begyndte New Zealand allerede i 2012 at få bæredygtighedskonsulenter på deres hospitaler, hvilket Region Midtjylland først nu skal til at indfase bredt.

 

De konkrete projekter, der måtte opstå som følge af samarbejdsaftalen, vil blive behandlet særskilt. Samarbejdsaftalen indebærer ingen juridiske eller økonomiske forpligtelser for regionen. De næste skridt i konkretiseringen af samarbejdet vil blive taget på henholdsvis et planlagt besøg fra Wakatū-organisationen og Nelson City Council i Danmark til august 2020 i forbindelse med åbningen af Klimatoriet og et besøg af de danske partnere i New Zealand til efteråret 2020.

  

Om de newzealandske partnere

Wakatū-organisationen ejes af 4.000 Māori-familier, der stammer fra de oprindelige jordejere på nordspidsen af Sydøen. Wakatū blev oprettet for at repræsentere interesserne for sine Māori-jordejere og for at sikre en forsvarlig forvaltning af dets arealer og andre aktiver. De dyrker arealerne, driver fiskefarme og er en vigtig stemme i samfundet, hvor de fungerer som et talerør for māorierne.

 

Nelson er en by på den østlige bred af Tasman-bugten øverst på Sydøen i New Zealand. Byen, der er New Zealands næstældste, har cirka 53.000 indbyggere og dækker et landområde på 422 km2. Byen styres af Nelson City Council, der fungerer som både lokalt og regionalt styre, med ansvarsområder indenfor såvel miljø og levering af lokale tjenester. Regionen har ca. 300.000 indbyggere.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen med Wakatū i New Zealand godkendes. Vedlagt som bilag.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at samarbejdsaftalen med Wakatū i New Zealand godkendes. Vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.