Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 19. august 2020 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræderne Marianne Kirkegaard, Lone Dybdal, Mette Guldberg og Charlotte Bested Bøger.

 

Mødet blev hævet kl. 15.50.


Pkt. Tekst
1 1. behandling af budget 2021
2 Fordelingsnøgler, population og organisering på hospitalsområdet
3 Økonomirapportering pr. 31. maj 2020
4 Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi
5 Orientering om opgørelse af COVID-19-udgifter og fastlæggelse af hospitalernes økonomiske måltal og kompensation
6 Robustgørelse af COVID-19 analysekapacitet i Region Midtjylland
7 Revidering af budgetmål vedrørende operationer på Aarhus Universitetshospital
8 Donationer af værnemidler i forbindelse med COVID-19-pandemien
9 Regionshospitalet Viborg: Etablering af hybridstue
10 Regionshospitalet Horsens, Generalplan: Anlægsbevilling til kloakrenovering etape 2
11 Regionshospitalet Horsens, Generalplan: Ekstraordinære udgifter i forbindelse med renovering af højhuset
12 Forhøjelse af leasingramme for rullebure
13 Godkendelse af otte anlægsregnskaber
14 Revisionsberetning nr. 46 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2019 for Region Midtjylland
15 Hensigtserklæring - Håndtering af kontrolbud mv.
16 Strategi for bæredygtig omstilling af den regionale buskørsel
17 Udbud af regional buskørsel
18 Godkendelse af klimaprojekt i samarbejde med Realdania og kommunerne
19 Navngivning af det nye driftsområde for psykiatrien i Region Midtjylland
20 Godkendelse af navneændring for afdelingen Overgangen, Specialområde Børn og Unge
21 Udmøntning af midler fra Finanslov 2020 til psykiatrien
22 Status på målopfyldelse - udmøntning af 50 mio. kr. til psykiatrien
23 Godkendelse af regionale funktioner i Center for Sundhed Holstebro
24 Orientering om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL (TeleKOL)
25 Resultat af Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland 2018/2019
26 Ligestillingsredegørelse 2020
27 Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet i forbindelse med Rigsrevisionens beretning om outsourcet persondata
28 Udtalelse til Rigsrevisionens beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene
Sagnr.: 1-21-78-1-20

1. 1. behandling af budget 2021

Resume

Økonomiaftalen for 2021 giver et råderum på 268,1 mio. kr. i 2021. Økonomiaftalen samt forslag til budgettilpasninger og politiske prioriteringer giver en pulje på 174,1 mio. kr. til yderligere politisk prioritering i budgetlægningsprocessen for 2021.


Regional Udvikling tilføres ikke ekstra midler fra økonomiaftalen i 2021. Det kommunale udviklingsbidrag er i 2021 fastsat til 113 kr. pr. indbygger i regionen.


For socialområdet er udarbejdelsen af Rammeaftale 2021-2022 blevet forsinket som følge af COVID-19-situationen. Den bliver politisk behandlet i efteråret og skal derfor først være endeligt godkendt i byråd og regionsråd den 1. december 2020.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til Budget 2021 godkendes som beskrevet i notatet "Forslag til Budget 2021 for Region Midtjylland", og


at satsen for det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde godkendes til 113 kr. pr. indbygger.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet

Økonomiaftalen for 2021 mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået den 29. maj 2020.


Økonomiaftalen bidrager med et råderum i budget 2021 på 268,1 mio. kr. Realvæksten er bl.a. givet for at sikre, at der følger penge med til dækning af det demografiske træk, når der bliver flere patienter.


Der er indarbejdet forslag til budgettilpasninger på sundhedsområdet i budget 2021 på 230,0 mio. kr., der giver et yderligere råderum.


I alt er der således 498,1 mio. kr. til prioritering i budget 2021.


Der er indarbejdet forslag til prioritering af en række poster. Der er prioriteringer fra budgetseminaret den 18. maj 2020 på 63,3 mio. kr. vedrørende forskellige uafviselige udgifter. Der er desuden indarbejdet forslag til prioriteringer på 260,7 mio. kr. vedrørende bl.a. tilskudsmedicin, hospitalsmedicin, praksisområdet og tjenestemandspensioner.


Herefter er der en pulje på 174,1 mio. kr. til yderligere politisk prioritering i budgetlægningsprocessen for 2021.


De politiske udvalg drøftede på deres møder i maj 2020 eventuelle ønsker til prioriteringer og besparelser. Udvalgenes ønsker til prioriteringer forudsættes, at indgå i den videre budgetlægningsproces.

I forbindelse med budgetforliget for 2020 var forligspartierne enige om intentionen om, at Aarhus Universitetshospital i perioden 2020-2021 samlet set bevilges 275 mio. kr. i varige midler. For at opfylde denne intention, skal der prioriteres 60,7 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital i budget 2021. De 60,7 mio. kr. er ikke prioriteret i budgetforslaget og skal således prioriteres ud af midlerne til yderligere politisk prioritering i forbindelse med budgetforliget.


Flerårsoversigten viser, at der i overslagsårene 2022-2024 forventes enten balance eller et økonomisk råderum.


Anlæg

Anlægsrammen for Region Midtjylland er i økonomiaftalen for 2021 fastsat til 755,1 mio. kr. Dette er en realvækst på 217,9 mio. kr. i forhold til forventningen til anlægsniveau 2021 fra Investeringsplan 2019-2027. Herudover er der anlægsmidler på 33,9 mio. kr. i 2021 til psykiatrien som følge af Finanslov 2020. Den samlede anlægsramme i 2021 er dermed 789,0 mio. kr.


Det foreslås at omprioritere de hidtil budgetlagte driftsmidler i 2021 i Investeringsplanen til driftsbudgettet. Der budgetteres dermed ikke med drifts- og leasingfinansiering i 2021.


Den opdaterede Investeringsplan 2021-2029 er vedlagt. I Investeringsplan 2021-2029 er det forudsat, at regionerne i fuldt omfang får refunderet de anlægsmidler, der hidtil har været prioriteret til regionernes egenfinansiering af kvalitetsfondsprojekterne, dette beløber sig til samlet 1,0 mia. kr. årligt for regionerne fra 2022 og frem.


For perioden 2021-2022 sætter Investeringsplanen konkrete budgetrammer for de enkelte projekter/investeringsområder. For overslagsårene er der i højere grad tale om indikation af retning og intentioner. I 2021 foreslås prioriteret 50,0 mio. kr. til pulje til investeringer i relation til sundheds- og hospitalsplanen samt 20,0 mio. kr. til pulje til særlige initiativer. For begge puljer gælder det, at disse endnu ikke er prioriteret til konkrete investeringer, sådan som den resterende del af investeringsplanen er i 2021-2022.


Den økonomiske ramme til kvalitetsfondsprojekterne i Region Midtjylland er i økonomiaftalen for 2021 fastsat til 215,4 mio. kr.


Socialområdet

Budgettet for Socialområdet er grundlæggende baseret på indholdet af Rammeaftalen, der indgås mellem regionen og de 19 kommuner. Rammeaftalen fastlægger dels det forventede omfang af kommunernes benyttelse af de regionale tilbud og dels takststrukturen for de enkelte tilbud.


Som følge af COVID-19-situationen er udarbejdelsen af Rammeaftale 2021-2022 blevet forsinket, således at den først bliver politisk behandlet i efteråret, og at den derfor først skal være endeligt godkendt i byråd og regionsråd den 1. december 2020.


Området oplever i øjeblikket generelt en god udvikling i efterspørgslen efter pladser. Der forventes p.t. ikke kommunale overtagelser i 2020.


Investeringsplanen for Socialområdet forelægges ved regionsrådets 2. behandling af budget 2020.


Regional Udvikling

Rammen for Regional Udvikling i 2021 er en videreførelse af aktivitetsniveauet i 2020, dog med en DUT-regulering på miljøområdet på 7,3 mio. kr., som følge af ekstraopgaver inden for opgaven med jordforureninger, der påvirker overfladevand og natur.


Nettorammen til Regional Udvikling er i økonomiaftalen aftalt til 546,1 mio. kr., bestående af et bloktilskud på 395,5 mio. kr. og et kommunalt udviklingsbidrag på 150,6 mio. kr. Det kommunale udviklingsbidrag er i 2020 fastsat til 113 kr. pr. indbygger i regionen.


Budgetudtalelse

Der er vedlagt "Medarbejdernes udtalelse til den politiske behandling af budget 2021", der er medarbejdersidens udtalelse på baggrund af Økonomiaftalen for 2021. Forud for budgetforligsdrøftelserne fremsendes høringssvar på baggrund af materialet til regionsrådets 1. behandling af budget 2021.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til Budget 2021 godkendes som beskrevet i notatet "Forslag til Budget 2021 for Region Midtjylland", og


at satsen for det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde godkendes til 113 kr. pr. indbygger.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-14-16

2. Fordelingsnøgler, population og organisering på hospitalsområdet

Resume

Den demografiske udvikling med blandt andet aldrende befolkning, stigende levealder og ændringer i befolkningssammensætningen ændrer hospitalernes vilkår. Der er dog hidtil ikke udviklet en tildelingsmekanisme, som systematisk tager hensyn til befolkningsudvikling og organisering for de somatiske hospitaler. Med punktet foreslås anvendelse af to nye fordelingsnøgler i budget 2021.

Forretningsudvalget indstiller,

at anvendelse af to fordelingsnøgler for population og organisering for hospitalerne i budget 2021 og fremadrettet ved fordeling af midler til demografisk pres godkendes.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som det er beskrevet i udkast til Sundheds- og hospitalsplanen står Region Midtjylland - ligesom resten af landet - overfor en samfundsudvikling, der vil påvirke og forandre det sundhedsvæsen, vi har i dag. Den demografiske udvikling med stigende befolkningstal, aldrende befolkning, stigende levealder og ændringer i befolkningssammensætningen på tværs af regionen påvirker de opgaver, de enkelte hospitaler står overfor. Andelen af 65+ årige stiger, vi lever længere med vores sygdomme, flere lever med kroniske sygdomme, og flere har mere end én (kronisk) sygdom. Dette påvirker antallet af akutte indlæggelser, og de mere komplekse sygdomsbilleder gør udredningen mere krævende.


Der er imidlertid ikke hidtil i Region Midtjylland systematisk anvendt en tildelingsmekanisme, som tager hensyn til demografisk udvikling; altså udvikling i befolkningstal og karakteristika. En sådan fordelingsmodel kaldes fremadrettet fordelingsnøgler til population og organisering på hospitalsområdet. Metoden skal anvendes i forbindelse med fordeling af nye midler mellem hospitalerne.


Psykiatrien i Region Midtjylland er organiseret som ét hospital, der dækker hele regionen. Forskelle i befolkningsudvikling på tværs af regionen har derfor ikke indvirkning på det psykiatriske område på tværs af hospitaler. Samtidig er der ikke DRG-takster for det psykiatriske område.


De forskelle, der er i organiseringen af psykiatri og somatik, gør, at nedenstående fordelingsnøgler alene vedrører de somatiske hospitaler. I de tilfælde, hvor psykiatrien også er omfattet af en overordet tildeling af nye midler til generel vækst, tilføres Psykiatrien midler efter andel af bruttobudget eksklusiv medicin.


Forslag om fordelingsnøgler til fordeling af nye midler

Med en aldrende befolkning er det særligt akuthospitalsopgaven, der forventes at vokse, men der skal naturligvis tages hensyn til hospitalernes samlede opgaveportefølje og organisering. Dette er meget vanskeligt at afgrænse præcist, og der findes ikke én rigtig metode til formålet. Administrationen foreslår to modeller, som i kombination kan anvendes til at tildele nye midler.


Model A

En model som ser på væksten i opgavetyngden; det vil sige den vækst, der forventes at være på de enkelte hospitaler, når et tidligere års aktivitetsværdier omregnes med fremtidige alders- og befolkningstal. Denne model antages at tilføre midler direkte til demografisk vækst.


Model B

En model der ser på opgavetyngden, der tager udgangspunkt i den statslige bloktilskudstildeling nedbrudt på klyngeniveau og derefter omregnet til hospitalsniveau. Omregningen til hospitalsniveau sker med andele af DRG-værdi. Denne model antages at justere marginalt på grundvilkårene for hospitalerne.


Anvendelse i Budget 2021

Selvom de endelige vilkår først kendes senere i august 2020, er det forventningen, at der i budget 2021 vil være råderum til at øge hospitalernes budgetter med realvækst. Der er primært to årsager til, at der i budget 2021 forventes at være et råderum til at uddele realvækst til hospitalerne:


Realvækst til den demografiske udvikling i økonomiaftalen for 2021

Flere ældre og et generelt øget behandlingsbehov i sundhedsvæsenet.


Region Midtjylland forventes at få en større andel af bloktilskuddet

Region Midtjyllands befolkning vokser mere end landsgennemsnittet, og borgernes aldersmæssige sammensætning og socioøkonomiske vilkår indikerer, at behovet for sundhedsydelser i Region Midtjylland stiger.


Det foreslås på den baggrund at kombinere de to modeller ved at opdele realvæksten i to dele, så en del af realvæksten fordeles på baggrund af væksten i opgavetyngden (model A), og den resterende del fordeles på baggrund af den samlede opgavetyngde (model B). Tidligere fordelinger af realvækst til hospitalerne har taget udgangspunkt i bruttobudgetnøglen. Fordelingsnøglerne er vist i tabel 1, sammen med bruttobudgetnøglen for 2020:


Tabel 1. Tre fordelingsnøgler for fordeling af nye midler til somatiske hospitaler


Den konkrete anvendelse af nøglerne og fordeling af beløb vil indgå i budgetdrøftelserne.


Kompleksitet og opmærksomhedspunkter

Udarbejdelse af fordelingsnøgler til at vise ændringer i et fremtidigt udgiftsbehov er meget komplekst. Det understreges derfor, at fordelingsnøglerne på hver sin måde forsøger at estimere henholdsvis vækst og grundvilkår for hospitalerne, men at nøglerne kunne være udarbejdet med andre forudsætninger og derfor også med andre resultater.


Anvendelsen af DRG-værdi som tyngdemål kan kritiseres for at være upræcis i forhold til hospitalernes forskellighed. DRG-værdien er et udtryk for en landsgennemsnitlig pris på en behandling, og de enkelte hospitalers priser kan afvige herfra grundet forskellige forhold. Ofte er højt specialiseret behandling dyrere, hvilket ikke altid afspejles i DRG-værdien. Dette anerkendes ved afregning med andre regioner, hvor der indregnes en mark-up faktor, når f.eks. Aarhus Universitetshospital behandler borgere fra andre regioner. Teknikken i beregningerne af ovenstående nøgler giver ikke mulighed for indregning af en korrektion for f.eks. højt specialiseret behandling, men det anerkendes, at DRG-værdierne anvendt i modellen kan undervurdere tyngden i højt specialiseret behandling. Administrationen arbejder sideløbende med at udrede, om det er meningsfuldt også at indarbejde en særskilt tilførsel vedrørende vækst i højt specialiseret behandling, som følge af den demografiske udvikling.


Fordelen ved anvendelsen af DRG-værdien er, at det er en metode til prissætning af behandling, der har været arbejdet med i næsten 20 år, og den anvendes til afregning af behandling på tværs af regioner, kommuner mv.


Der er heller ikke alle steder enighed om, at bloktilskudsnøglen er et godt mål for sundhedstilstand. Bloktilskudsnøglen har indarbejdet nogle elementer for at tage højde for socioøkonomiske forhold, men den er noget simpel i indikatorernes indhold.


Det er således langt fra tale om helt præcise metoder. Ovenstående er dog administrationens bedste bud, og der lægges vægt på, at modellerne er dynamiske i forhold til at inddrage ændringer i den befolkning, som sundhedsvæsenet er sat i verden for at levere ydelser til. Forventningen er altså, at disse nøgler i højere grad vil tage hensyn til fordeling og udvikling i efterspørgslen på sundhedsydelser.


Tidligere anvendte fordelingsnøgler, f.eks. andele af bruttobudget, er udelukkende baseret på tyngden i den eksisterende organisation og gentager således den eksisterende struktur altså med udgangspunkt i udbuddet af hospitalsydelser.


Det skal pointeres, at der er mulighed for med de to nøgler at kombinere tildelingen af midler ved at opdele en evt. realvækst mellem de to tildelingsnøgler og dermed understøtte behovene, som ønskes i det enkelte budgetår.


Nøglerne anvendes til tildeling af midler, som prioriteres ud af det samlede budget på sundhedsområdet. I en situation hvor Region Midtjyllands samlede bloktilskudsandel falder, vil nøgle B også kunne anvendes til at fordele besparelser som er knyttet til reduktion i bloktilskud. I andre sammenhænge vil det fortsat være relevant at benytte andre fordelingsnøgler f.eks. andel af bruttobudget, eller konkrete beregnede nøgler f. eks. ved tildeling af midler til kræftområdet, besparelser mv.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at anvendelse af to fordelingsnøgler for population og organisering for hospitalerne i budget 2021 og fremadrettet ved fordeling af midler til demografisk pres godkendes.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at anvendelse af to fordelingsnøgler for population og organisering for hospitalerne i budget 2021 og fremadrettet ved fordeling af midler til demografisk pres godkendes.


Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-20

3. Økonomirapportering pr. 31. maj 2020

Resume

Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2020 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.


Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. maj 2020 forventes et mindreforbrug på 15,1 mio. kr. på sundhedsområdet. Det forventede mindreforbrug indgår i den samlede opgørelse af nettomerudgifter som følge af COVID-19-pandemien, det forventes at nettomerudgifter forbundet med COVID-19 dækkes af staten. Forventningen til årsresultatet er således balance. Det skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed i økonomirapporteringen som følge af COVID-19-pandemien.


Socialområdet forventer et mindreforbrug på 9,6 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. maj 2020 tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i skema 1.1. - 6.3 godkendes.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet


Nedenstående tabel er en opsummering af økonomirapporteringen på sundhedsområdet.

1: Finansiering i alt er finansiering for både anlæg og drift.


Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. maj 2020 forventes et mindreforbrug på 15,1 mio. kr. på sundhedsområdet. Det forventede mindreforbrug indgår i den samlede opgørelse af nettomerudgifter som følge af COVID-19-pandemien, det forventes at nettomerudgifter forbundet med COVID-19 dækkes af staten. Forventningen til årsresultatet er således balance. Det skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed i økonomirapporteringen som følge af COVID-19-pandemien.


Der er foretaget og vil blive foretaget konsoliderende tiltag, lig tidligere år, med henblik på at understøtte ønsket i regionens målbillede om god økonomistyring og mest mulig sundhed for de ressourcer regionen har til rådighed.


Hospitaler


Hospitalsenheden Vest

Der forventes et mindreforbrug på 85,0 mio. kr. i 2020, der primært skyldes den seneste forsinkelse i indflytningen i Regionshospitalet Gødstrup, som betyder, at en stor del af udgifterne til flytning og ibrugtagning rykkes fra 2020 til 2021. Det præcise omfang heraf er endnu under afklaring.


Hospitalsenheden Vest vil anmode om, at overskuddet flyttes til 2021 og 2022, da udgifterne forventes at skulle afholdes der.


Hospitalsenhed Midt

Der forventes et mindreforbrug i 2020 på 10,0 mio. kr. Hospitalet har opsparet engangsmidler for 24,9 mio. kr. i 2020, der er overført fra tidligere år. Ligeledes har regionsrådet i november 2019 fremrykket bevillingen til Hospitalsenhed Midt, således at hospitalet har fået tilført de 13,9 mio. kr., som det har realiseret for meget i effektiviseringsgevinst allerede i 2020. Det forventede årsresultat skal dermed ses i lyset af en driftsubalance og overførte engangsmidler fra tidligere år.


Aarhus Universitetshospital

Økonomien på Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020. Det er hospitalsledelsens vurdering, at den aktuelle ubalance kan reduceres til det aftalte måltal på 60,7 mio. kr. i merforbrug jævnfør budgetforliget for budget 2020. Der er fundet varige besparelser i 2020 og frem, men ikke fuldt ud svarende til omstillingskravet, hvorfor der også i 2020 vil være engangsbesparelser.


Der henvises til punktet "Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi" for en nærmere beskrivelse, herunder også af de varige tiltag og engangstiltag.


Præhospitalet

Præhospitalet forventer et samlet mindreforbrug på 6,0 mio. kr. i 2020. Dette skyldes et forventet mindreforbrug på driften på 3,2 mio. kr. som følge af udskydelse af planlagte it-anskaffelser, aflyste aktiviteter, og at en udvidelse af lægefremmøde i AMK vagtcentral er sat i bero. Herudover forventes et mindreforbrug på siddende befordring på 2,8 mio. kr. på grund af fald i aktiviteten under COVID-19. Økonomivurdering for præhospitalet indeholder en vis usikkerhed grundet COVID-19 og vil i høj grad afhænge af aktiviteten på hospitalerne i resten af 2020.


Psykiatri

Der forventes et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Der er disponeret med, at tilførte midler udmøntes og anvendes. Aktuelle vanskeligheder ved at rekruttere og ansætte personale vil kunne betyde, at midlerne først med forsinkelse vil kunne blive anvendt i henhold til deres formål. På denne dagsorden er der ligeledes et dagsordenspunkt hvor forslag til udmøntning af finanslov 2020 midler vedrørende psykiatrien behandles, hvor der blandt andet foreslås en ændret profil for anvendelsen af midlerne. Mindreforbruget i indeværende år på baggrund af den ændrede profil er en del af mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter.


Øvrige

Regionshospitalerne Horsens og Randers forventer balance i 2020.


Håndtering af indsatsen mod COVID-19

Der henvises til punktet "Orientering om opgørelse af COVID-19-udgifter og fastlæggelse af hospitalernes økonomiske måltal og kompensation" for en nærmere beskrivelse, heri forslås hospitalerne og stabene tildelt tillægsbevillinger på samlet 260,3 mio. kr. som kompensation på baggrund af COVID-19 udgifter. Det forventes at nettomerudgifter forbundet med COVID-19 dækkes af staten.


Planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet

Som følge af COVID-19-situationen er implementeringen af en række tiltag fra planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet blevet udskudt. Forretningsudvalget blev i marts 2020 orienteret om de forventede økonomiske konsekvenser ved at udskyde implementeringen. Udskydelserne påvirker alene dette års besparelse. Givet at opstart af hjemtrækning af aktivitet inden for epilepsi sker pr. 1. september 2020 vurderes det muligt, at udskydelserne kan resultere i en samlet tabt besparelse på op mod 0,9 mio. kr. (2020 pris- og lønniveau). Håndteringen af den eventuelle mindre besparelse på hjemtrækning af aktivitet på epilepsiområdet afventer en opgørelse af de samlede udgifter til behandling af epilepsipatienter på privathospitaler og på selvejende hospitaler i 2020. Forslag til bevillingsmæssig håndtering af den udskudte flytning af neurorehabiliteringssenge på hovedfunktionsniveau fra Regionshospitalet Randers til Aarhus Universitetshospital er vedlagt sagen, se skema 1.9.


Fællesudgifter og -indtægter

Det forventede mindreforbrug på 133,6 mio. kr. på fællesudgifter og -indtægter skyldes primært forventede mindreforbrug på pulje vedrørende refusion af hospitalernes medicinforbrug, bløderpatienter, respiratorbehandling i eget hjem, pulje til psykiatri, dimensionering og rekruttering i almen praksis, udgifter til ansatte social- og sundhedsassistentelever samt optimering af fradragsret for energiafgifter og refusion af moms.


Praksis

Praksissektoren skønnes til balance i 2020. Med det nyeste tilgængelige data (ultimo april) kan det konstateres at praksisområdet, med undtagelse af tandlægehjælp og fysioterapi efterhånden har nået normal aktivitet efter nedlukningen som følger af COVID-19. Analysen er baseret på udbetalt honorar.


Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin forventes i 2020 at lande på 1.510,0 mio. kr. svarende til et merforbrug i forhold til budgettet på 142,9 mio. kr. og en vækst i forhold til sidste års regnskab på 10 %. Helt overordnet ses der en vækst i mængden af udleveret medicin (defineret døgndosis (DDD)) på 3,7 % år til dato i forhold til samme periode i 2019. I den samme periode har der været en vækst i prisen pr. DDD på 4,8 %. Der er altså tale om stigende udgifter både som følge af stigende mængder og stigende priser. År til dato har der været et fald på 0,8 % i antallet af personer, der har købt medicin med tilskud.


Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter


Socialområdet

Samlet set forventes et mindreforbrug på 9,6 mio. kr. Efterspørgslen er generelt stabil. Der er indregnet merudgifter på 7,5 mio. kr. i forbindelse med COVID-19, men merudgiften kan blive større. Desuden er der merudgifter i forbindelse med tilsyn.


Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.


Fælles Formål og Administration

Koncern HR forventer et merforbrug på 14,9 mio. kr., hvilket altovervejende skyldes manglende indtægter på de indtægtsdækkede områder som følge af COVID-19-situationen.


Der forventes et merforbrug på 10,6 mio. kr. til tjenestemandspensioner som følge af stigende udbetalinger til pensionerede tjenestemænd.


Finansielle områder

Renter

Renteudgifterne for 2020 forventes at være i overensstemmelse med forudsætningerne i det korrigerede budget for 2020.


Likviditet

Pr. 30. juni 2020 er gennemsnitslikviditeten på 2.352,6 mio. kr. svarende til 1.774 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger.


Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.


Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.


Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet.


Driftsrammerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt. Det forventede forbrug er baseret på økonomiopfølgningen pr. 31. maj 2020.


Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets anden økonomirapportering.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. maj 2020 tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i skema 1.1. - 6.3 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-20

4. Status på Aarhus Universitetshospitals økonomi

Resume

Økonomien på Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020. Det er hospitalsledelsens vurdering, at den aktuelle ubalance kan reduceres til det aftalte måltal på 60,7 mio. kr. i merforbrug. Der er fundet strukturelle/varige besparelser i 2020 og frem, men ikke fuldt ud svarende til omstillingskravet, hvorfor der også i 2020 vil være engangsbesparelser. Varige såvel som engangsbesparelser fremgår af sagen.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi har de senere år været under pres. I 2019 blev der udarbejdet en plan for genopretning af hospitalets økonomiske balance, herunder tilførsel af regionale midler. Som en del af denne plan skulle Aarhus Universitetshospital realisere effektiviseringer og besparelser svarende til 150 mio. kr. varigt. En del af de 150 mio. kr. blev realiseret via engangsbesparelser og skal således håndteres i 2020.


Aktuel status

Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020 for at nå de økonomiske måltal. Regionsrådet vil i løbet af 2020 blive orienteret om fremdriften i forhold til at nå det aftalte måltal.


I vurderingen af den økonomiske balance i 2020 er lagt til grund, at hospitalets økonomi ikke belastes af merudgifter som følge af COVID-19.


Den interne økonomiopfølgning på Aarhus Universitetshospital ved udgangen af maj 2020 viser en vurderet balance eksklusiv COVID-19 på ca. 220 mio. kr. i 2020. En økonomiopfølgning på baggrund af maj 2020 vil være behæftet med en vis usikkerhed.


Det aftalte måltal for 2020 er et merforbrug på 60,7 mio. kr., og Aarhus Universitetshospital har således et omstillingskrav på ca. 160 mio. kr. Det forudsættes, at afdelingerne samlet set som minimum skal komme i balance, og at en række engangsbesparelser har en effekt på 83 mio. kr., hvorefter det samlede omstillingskrav er på ca. 26 mio. kr. jf. tabellen nedenfor.


Tabel 1. Vurderet balance og omstillingskrav


Aarhus Universitetshospitals plan for at nå måltallet for 2020 retter sig dels mod afdelingernes budgetbalance, dels mod en række engangsbesparelser og dels mod det fælles omstillingskrav.


Til budget 2020 er der sket en omfattende rebudgettering af afdelingerne, hvilket har medvirket til en manko på de centrale puljer på knap 170 mio. kr. Det er derfor hospitalsledelsens forventning, at afdelingerne skal komme ud af 2020 i økonomisk balance. Hospitalsledelsen har et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at sikre den nødvendige økonomistyring i de enkelte afdelinger. Afdelingernes økonomiske situation er forskellig, og fokus og indsats fra hospitalsledelsen tilpasses herefter. Der er skærpet fokus på afdelinger med større ubalancer, og der er igangsat en proces for at sikre en handleplan for disse afdelinger. For at opnå balance i budgettet vil nogle afdelinger opleve indskrænkelser i deres råderum.


Aarhus Universitetshospital har organiseret en række tiltag og projekter under "Økonomisk Veldrevet Hospital" med henblik på at sikre de nødvendige effektiviseringer og omstillinger. De varige tiltag er indregnet i økonomiopfølgningen ultimo maj 2020. Gennem "Økonomisk veldrevet Hospital" arbejder Aarhus Universitetshospital for at opnå strukturel balance. Det er en plan over flere år. Som en konsekvens af at der ikke opnås strukturel balance i 2020, er der behov for kompenserende engangsbesparelser for at sikre, at Aarhus Universitetshospital når måltallet. Tiltagene ses i nedenstående tabel.


Tabel 2. Varige tiltag og engangstiltag


Både de varige tiltag og engangstiltagene beskrives i vedlagte bilag.


Omstillingskravet er efter de strukturelle besparelser og engangsbesparelserne på ca. 26 mio. kr. Det er hospitalsledelsens ambition, at det udestående sparekrav så vidt muligt realiseres via yderligere strukturelle tiltag. Der vil derfor fortsat være fokus på at øge provenuet under "Økonomisk Veldrevet Hospital" via både igangværende og nye tiltag.


Den aktuelle ubalance i økonomien videreføres i overslagsårene, indtil der er fundet varige løsninger i form af strukturelle effektiviseringer. Det er hospitalets klare mål, at der så hurtigt som muligt findes varige og bæredygtige løsninger på den økonomiske ubalance, men det er en stor opgave. Hospitalsledelsen vurderer derfor, at det ikke er et realistisk mål, at hele den aktuelle ubalance kan være adresseret fuldt ud via strukturelle tiltag i 2021, hvorfor der også i 2021 formentlig vil være behov for engangsbesparelser.


COVID-19 krisen har gjort det nødvendigt at tilrettelægge driften anderledes på en række områder. Nogle af disse erfaringer bør kunne omsættes til varige omlægninger og effektiviseringer. Det gælder f.eks. den øgede brug af virtuel patientkontakt, der i en vis udstrækning har erstattet patienternes fremmøde.


Afslutningsvist skal nævnes, at usikkerheden på den økonomiske prognose er større i indeværende år grundet situationen omkring COVID-19.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Aarhus Universitetshospitals handleplaner til politisk godkendelse blev behandlet på regionsrådsmøderne den 26. juni og den 21. august 2019.


I "Aftale om Budget 2020 for Region Midtjylland" blev Aarhus Universitetshospital i 2020 tildelt varige midler samtidig med, at der blev stillet målrettede krav hertil.


På hospitalsudvalgets møde den 8. juni 2020 anmodede udvalget om, at der præsenteres et overblik over de tiltag, der er planlagt i forhold til at sikre balance i Aarhus Universitetshospitals økonomi på kort og lang sigt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-4-20

5. Orientering om opgørelse af COVID-19-udgifter og fastlæggelse af hospitalernes økonomiske måltal og kompensation

Resume

Siden medio marts 2020 har hospitalernes drift og økonomi været påvirket af COVID-19-situationen. For at hospitalerne har et måltal for 2020 at økonomistyre efter, er der udarbejdet en første vurdering af udgifterne knyttet til COVID-19, således at hospitalernes budgetter kan reguleres. På baggrund heraf fremlægges et forslag til kompensation for COVID-19-udgifterne, der giver hospitalerne deres nye måltal.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om opgørelse af COVID-19-udgifterne tages til efterretning,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. marts til 31. maj 2020 godkendes,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til afviklingen af den udskudte aktivitet som følge af COVID-19 godkendes, idet det forudsættes, at hospitalerne leverer den beskrevne aktivitet, og


at der ved et behov for flytning af opgaver på tværs af regionens hospitaler i forhold til afvikling af udskudt aktivitet samtidig flyttes den relevante økonomi.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hospitalernes drift og økonomi har siden medio marts været påvirket af COVID-19-situationen. Hospitalerne har f.eks. afholdt udgifter til flere intensive og medicinske senge, værnemidler, vikarer til at dække for hjemsendt personale, over- og merarbejde, uddannelse af personale og vedligeholdelse af kompetencer, bemanding af podestationer til test af COVID-19 og analyser af testene samt udgifter til øget hygiejne osv. Dertil er der i perioden hvor samfundet var delvist lukket ned også udsat en del behandlinger på hospitalerne. For at hospitalerne har et måltal for 2020 at økonomistyre efter, indstilles tillægsbevillinger som kompensation for COVID-19 udgifterne på baggrund af udarbejdede principper.


Hospitalerne tilføres kompensation for perioden 1. marts - 31. december 2020 som følgende:

  • dækning af merudgifter til COVID-19 i perioden 1. marts - 31. maj, hvor samfundet var lukket ned og hospitalerne - somatik, psykiatri og præhospitalet skulle igangsætte COVID-19-indsatsen.
  • et beløb til øgede COVID-19 udgifter i perioden 1. juni - 31. december, der f.eks. vedrører øget hygiejne, tests og COVID-19-beredskab på hospitalerne.
  • midler til afvikling af den udskudte aktivitet på de fem somatiske hospitaler.


Ved at fastsætte en kompensation til hospitalerne flyttes den økonomiske risiko og usikkerhed i forbindelse med COVID-19 i langt højere grad ind centralt i regionen. I økonomiaftalen for 2021 står, at "Regionerne kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2020. Aftalen genbesøges ultimo 2020". Det betyder således, at regionerne først i slutningen af 2020 har kendskab til den endelige opgørelsesmetode og kompensationens størrelse fra staten.


Vilkårene for hospitalernes økonomi og drift er ændret med COVID-19. De nye aktiviteter, med udredning og behandling af COVID-19 patienter, betyder udgifter, som ikke var der før. Samtidig påvirkes den almindelige drift. Hospitalerne har i perioden, hvor samfundet var lukket ned, haft lavere aktivitet end sædvanligt. Dette har ført til, at nogle variable udgifter er faldet bort. Mange faste udgifter (fortrinsvis løn) er dog stadig afholdt i perioden med samfundsluk, på trods af at den almindelige hospitalsaktivitet har været lavere.


Hospitalernes driftssituation vil fremadrettet være påvirket af behov for beredskab og kapacitet til COVID-19 patienter. Samtidig med at den almindelige planlægning af patientbehandling vil være mindre strømlinet og omkostningseffektiv, f.eks. når der skal tages hensyn til større afstandskrav, mere rengøring og håndtering af patienter med eller med mistanke om COVID-19, som er mere ressourcekrævende for hospitalerne. Dertil skal der også laves ekstra aktivitet for at indhente den udskudte aktivitet, hvilket forventeligt også medfører ekstraudgifter.


Opgørelse af COVID-19-udgifter

Opgørelseslogikken handler om at adskille merudgifter til COVID-19 (B i figur 1), fra mindreudgifter i den almindelige drift, som fortrinsvis skyldes nedlukning af samfundet (C i figur 1) og merudgifter i den almindelige drift, som følger af at indhente den udskudte aktivitet (D i figur 1).
Logikken er vist i figur 1.



Værdisætningen af de enkelte kasser i figuren er ganske kompliceret, og er ikke muligt at opgøre præcist. Det er aftalt, at af hensyn til hurtig afklaring af hospitalernes økonomi skal opgørelserne og opfølgningsforventning være simple og overordnede. Formålet er at sikre, at hospitalerne kender deres økonomiske måltal og indhenter den udskudte aktivitet.


COVID-19-udgifterne påvirker også økonomien andre steder i regionen fx almen praksis og privathospitaler. Der er både mer- og mindreudgifter. Den samlede opgørelse vil indgå i opgørelsen af COVID-19-udgifterne overfor staten, men er ikke blevet adresseret i indeværende arbejde.


Opgørelse af udgifter og kompensation

COVID-19 udgifter 1. marts til 31. maj

Koncernøkonomi har modtaget opgørelser fra de enkelte hospitaler og stabene over de udgifter, der har været i forbindelse med COVID-19 i perioden 1. marts til 31. maj 2020. Den indstillede bevillingsændring som følge af opgørelsen kan ses i tabel 1.


For yderligere information om sammensætningen i tabel 1 se vedlagte bilag 'Udgifter til COVID-19, marts til maj.


COVID-19-udgifter 1. juni til 31. december

Opgørelsen af forventede udgifter til COVID-19 i perioden fra 1. juni til 31. december 2020 tager udgangspunkt i nedenstående punkter med udgangspunkt i den nuværende situation med det nuværende beredskabsniveau.


A. Bemanding af podningsklinikker

B. Akutafdeling: zoneopdeling, ekstra fremmøde af pleje- og lægepersonale mv.

C. Analyser af prøver

D. Intensive senge; kompetenceuddannelse og -vedligehold

E. Medicinske senge: opnormering og bemanding

F. Øget hygiejne

G. Værnemidler, tests og apparatur

H. Andet.


Med det nuværende beredskabsniveau forudsættes det, at eventuelle COVID-19-patienter kan håndteres indenfor hospitalernes eksisterende kapacitet. Hvis der sker en stigning i antallet af patienter, oprettes der ekstra kapacitet, men det skal ske således, at det ikke påvirker den eksisterende elektive (planlagte) aktivitet på hospitalerne. Hospitalerne vil blive afregnet efter faktisk antal COVID-19-patienter.


Beregningen af de forventede COVID-19-udgifter for perioden 1. juni til 31. december 2020 er endnu ikke afsluttet, men fremlægges i september sammen med bevillingsændringen, der kan give hospitalerne et opdateret måltal.


Udgifter til indkøb

Region Midtjylland har afholdt en række udgifter på vegne af Den Nationale Operative Stab (NOST). Med Økonomiaftale 2021 blev det aftalt, at Region Midtjylland og Region Hovedstaden afregnes direkte for de afholdte udgifter for NOST, og i den forbindelse har Region Midtjylland modtaget 361,0 mio. kr. for afholdte udgifter frem til maj 2020. I forbindelse med Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2020 fremlægges en bevillingsændring for indtægten, således at Indkøb & Medicoteknik, som har stået for indkøbet, kompenseres.


Herudover havde regionerne ved tidspunkt for indgåelsen af Økonomiaftalen afholdt øvrige udgifter til indkøb af værnemidler mv. Region Midtjylland forventer i den forbindelse at modtage ca. 200 mio. kr. for de afholdte udgifter på opgørelsestidspunktet. Ultimo 2020 gennemføres der en ny opgørelse over afholdte udgifter til indkøb.


Udgifter til udskudt aktivitet

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra hospitalerne og stabene til opgørelse og værdisætning af den udskudte aktivitet.


Undervejs som arbejdet med at opgøre efterslæbets størrelse er skredet frem, har hospitalerne også arbejdet med denne opgørelse på egne matrikler. Dette har resulteret i, at tilbagemeldingen fra arbejdsgruppen er, at hospitalerne medio juni har en vurdering af, at de ikke er så langt bagud som tidligere antaget. Dette skyldes fx bortfald af aktivitet, færre henvisninger som fører til en anden patientsammensætning og dermed indtil videre et "nyt normalt" aktivitetsleje. Udviklingen i afviklingen af den udskudte aktivitet følges fremadrettet for alle regionens hospitaler – inkl. psykiatri, der i øjeblikket ikke har et lignende aktivitetsefterslæb. I forbindelse hermed vil det blive vurderet, om der skal ske en justering af midlerne til afvikling af udskudt aktivitet.


I den udarbejdede model tages der udgangspunkt i en andel af den samlede DRG-værdi for planlagt aktivitet til opgørelse af værdisætningen af den udskudte elektive aktivitet. Der er tale om et skøn for den udskudte aktivitet, da det ikke kan opgøres præcist. Dette fremgår også nærmere i vedlagte notat 'Opgørelse udskudt aktivitet'.


Tabel 2. Bevillingsændringen for den udskudte aktivitet


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om opgørelse af COVID-19-udgifterne tages til efterretning,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. marts til 31. maj 2020 godkendes, og


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til afviklingen af den udskudte aktivitet som følge af COVID-19 godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om opgørelse af COVID-19-udgifterne tages til efterretning,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. marts til 31. maj 2020 godkendes,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til afviklingen af den udskudte aktivitet som følge af COVID-19 godkendes, idet det forudsættes, at hospitalerne leverer den beskrevne aktivitet, og


at der ved et behov for flytning af opgaver på tværs af regionens hospitaler i forhold til afvikling af udskudt aktivitet samtidig flyttes den relevante økonomi.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om opgørelse af COVID-19-udgifterne tages til efterretning,


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. marts til 31. maj 2020 godkendes, og


at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til afviklingen af den udskudte aktivitet som følge af COVID-19 godkendes.


Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalgsmødet den 8. juni 2020 punkt 3 om "COVID-19 udgifter og hospitalernes økonomiske måltal".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-274-20

6. Robustgørelse af COVID-19 analysekapacitet i Region Midtjylland

Resume

I regi af Danske Regioner er der udarbejdet en rapport med forslag til en robustgørelse af den diagnostiske analysekapacitet i regionerne for analyser af COVID-19. En tilstrækkelig kapacitet er afgørende for at kunne sikre, at de nødvendige test kan foretages med henblik på at undgå smittespredning.


For Region Midtjylland betyder det, at der i sundhedssporet skal være en samlet kapacitet på i alt 4.600 analyser pr. dag, svarende til en forøgelse på 2.100 analyser pr. dag. Der skal desuden etableres fysiske forhold, så der kan foretages yderligere 2.300 analyser, hvis det bliver nødvendigt. Der skal etableres en ny permanent bygning ved Aarhus Universitetshospital samt udvidelse af rørpostsystem og nuværende prøvemodtagelse. Derudover skal der etableres en pavillonløsning, så det vil være muligt at være klar til drift indenfor 3-4 måneder. De samlede anlægsudgifter beløber sig til 19,8 mio. kr., hvilket der forslås givet anlægsbevilling til. Der skal samtidig investeres i udstyr til i alt 15,5 mio. kr.


Herudover er der knyttet væsentlige driftsudgifter til robustgørelsen af analysekapaciteten i forhold til forbrugsvarer og lønudgifter.


Overfor staten forelægges en samlet sag fra Danske Regioner med henblik på at opnå finansiering til anlægs- og driftsudgifterne.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 19,8 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til en tilbygning til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, en midlertidig pavillon samt mindre bygningsmæssige ændringer,


at der afsættes en ramme på 15,5 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til indkøb af analyseudstyr,


at udgifterne til anlæg, apparatur og drift søges refunderet af staten - via Danske Regioner - som en del af udgifterne i forbindelse med COVID-19. I tilfælde af at udgifterne til anlæg og apparatur ikke bliver refunderet, vil der blive reduceret i de endnu ikke prioriterede anlægsmidler i de kommende år, og


at der snarest muligt oprettes et fast lokalt COVID-19 testcenter i Silkeborg.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I Region Midtjylland er COVID-19-testning aktuelt forankret i to overordnede testspor; henholdsvis Sundhedssporet, hvor der er podestationer på/ved de fem akuthospitaler samt Samfundssporet, hvor der er teststationer i regi af Testcenter Danmark beliggende i Aarhus, Gødstrup og Viborg samt et underliggende mobilt testnetværk, der tester fra sundhedshuse og på udvalgte lokationer i regionen.


I Sundhedssporet testes bl.a. personer, der frembyder symptomer forenelige med COVID-19 samt personer, der skal indlægges eller have lavet specifikke procedurer på hospital eller i speciallægepraksis. I Samfundssporet testes asymptomatiske personer fra 12 år, nære kontakter til personer, der er bekræftet smittet med COVID-19 samt asymptomatiske personer uden cpr.nr. (udenlandske turister, udenlandsdanskere med inaktivt cpr. m.fl.).


En tilstrækkelig analysekapacitet er meget vigtig for at sikre, at de nødvendige test kan foretages for at udgå smittespredning af COVID-19.


Robustgørelse af analysekapacitet

I regi af Danske Regioner er der udarbejdet en rapport med forslag til en robustgørelse af den diagnostiske analysekapacitet i regionerne for analyser af COVID-19 svarende til en udvidelse af kapaciteten på i alt 20.000 test pr. dag samt under særlige beredskabsforhold at kunne skalere til 30.000 test pr. dag. For Region Midtjylland betyder det, at der i Sundhedssporet skal være en samlet kapacitet på i alt 4.600 analyser pr. dag, svarende til en forøgelse på 2.100 analyser fra i dag, hvor der er en kapacitet på ca. 2.500 analyser pr. dag. Der skal desuden etableres fysiske forhold – et "beredskabshub" - til, at man kan foretage yderligere 2.300 analyser, hvis det bliver nødvendigt.


Det foreslås, at der i Region Midtjylland etableres en model, hvor der både satses på fuldautomatisk apparatur og hvor der samtidig etableres to andre produktionslinjer. Det vil sikre driften i en situation med usikre leverancer af reagenser (et stof eller opløsning, der anvendes i den kemiske reaktion, når prøver analyseres) og plastvarer. Det er sandsynligt, at leverancerne fra de forskellige firmaer fortsat vil være ustabile. Forslaget baserer sig på det nuværende setup, hvor der arbejdes med forskelligt halvautomatiseret udstyr og enkelte mere automatiserede løsninger, og forslaget vil dække både en skalering til 4.600 analyser pr. dag samt "et beredskabshub", hvor antallet af analyser kan øges med yderligere 2.300 stk. pr. dag.


Der vil overfor staten blive forelagt en samlet sag fra Danske Regioner med henblik på at opnå finansiering til anlægs- og driftsudgifterne. Det skal blandt andet afklares, hvorledes staten forholder sig til COVID-19 relaterede udgifter i 2021. Denne samlede sag udarbejdes sideløbende med den politiske behandling i Region Midtjylland. Der skal i den sammenhæng blandt andet være en drøftelse af sagen mellem sundhedsdirektørerne i regionerne medio august 2020. Der kan derfor ske opdateringer i sagen frem til regionsrådets behandling af sagen den 19. august 2020.


Med denne sag indstilles det, at der gives en anlægsbevilling til indkøb af udstyr samt til de bygningsmæssige forhold, der skal etableres både permanent og midlertidigt. Det vurderes, at det er nødvendigt at få byggeri og indkøb af udstyr i gang nu, da det skal igennem tidskrævende processer som fx udbud. Skulle det vise sig, at analysebehovet i forhold til COVID-19 ikke bliver så stort, vurderes det, at tilbygningen til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital uændret vil være en god investering for at sikre tilstrækkelig kapacitet ved kommende epidemier.


Anlægsbehov

Udstyr

For at skalere analysekapaciteten til 4.600 pr. dag vurderes det, at der er behov for at investere i nyt udstyr for 13,130 mio. kr. Det er usikkert, om det er muligt at anskaffe alt det ønskede udstyr på det nuværende marked, hvorfor det præcise udstyrsbehov er vanskeligt at estimere.


I "et beredskabshub" skal der kunne foretages yderligere 2.300 analyser pr. dag, og til det vurderes det, at der er behov for yderligere investeringer i udstyr for 2,430 mio. kr.


Det foreslås på den baggrund, at der afsættes en ramme til Aarhus Universitetshospital i 2020 på 15,5 mio. kr. til investering i udstyr.


Bygning

Der skal ske ændringer i den nuværende bygningsmasse for at kunne rumme det ekstra personale, udstyr og forbrugsvarer. For at være rustet også på længere sigt i forhold til fremtidige epidemier, er der således behov for etablering af en tilbygning til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, som varetager analyserne for Region Midtjylland. Tilbygningen vil have en anlægsudgift på 14,4 mio. kr. og etableres i tre etager som den eksisterende bygning. Der er vedlagt en skitse over den foreslåede tilbygning. Tilbygningen kan være klar til ibrugtagning i foråret 2023.


Som en midlertidig løsning - frem til en ny permanent bygning er klar - etableres der en pavillon med en samlet anlægsudgift på 3,9 mio. kr. Pavillonen vil være klar til drift indenfor 3-4 måneder. Når tilbygningen er færdig, vil pavillonen blive solgt.


Der er endvidere behov for en udvidelse af den nuværende prøvemodtagelse samt udvidelse og tilpasning af rørpostløsningen for 1,5 mio. kr., så det kan håndtere et ekstra pres på de fysiske forhold, som de yderligere analyser vil medføre.


Nedenfor er de samlede anlægsudgifter til udstyr og bygninger gengivet i tabel 1.



Udgifterne til apparatur og tilbygningen søges som nævnt refunderet af staten - via Danske Regioner - som en del af udgifterne i forbindelse med COVID-19. I tilfælde af at udgifterne ikke bliver refunderet, vil der blive reduceret i de endnu ikke prioriterede anlægsmidler i de kommende år. Udgifterne i 2020 vil i forlængelse af sagen vedrørende fremrykning af anlægsinvesteringer for at understøtte danske virksomheder og dansk økonomi blive finansieret af regionens kassebeholdning i 2020, såfremt udgifterne ikke bliver refunderet af staten.



Driftsudgifter - forbrugsvarer og løn

Der skal desuden investeres i forbrugsvarer til analyserne (reagenser og kits). For at kunne øge antallet af analyser til 4.600 pr. dag, forventes der yderligere udgifter for ca. 117 mio. kr. pr. år. I tilfælde af, at der opstår behov for et beredskabshub, forventes der at være yderligere udgifter til forbrugsvarer for ca. 127 mio. kr. årligt. Det vil sige i alt knap 250 mio. kr. om året.


Endelig vil der være behov for at ansætte yderligere personale, herunder læger, bioanalytikere, molekylærbiologer og sekretærer. Merudgiften vil ved 2.100 analyser pr. dag være ca. 12. mio. kr. årligt. En samlet driftsudgift ved i alt 4.600 test pr. dag vil ca. beløbe sig til 280 mio. kr. årligt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 19,8 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til en tilbygning til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, en midlertidig pavillon samt mindre bygningsmæssige ændringer,


at der afsættes en ramme på 15,5 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til indkøb af analyseudstyr, og


at udgifterne til anlæg, apparatur og drift søges refunderet af staten - via Danske Regioner - som en del af udgifterne i forbindelse med COVID-19. I tilfælde af at udgifterne til anlæg og apparatur ikke bliver refunderet, vil der blive reduceret i de endnu ikke prioriterede anlægsmidler i de kommende år.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 19,8 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til en tilbygning til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, en midlertidig pavillon samt mindre bygningsmæssige ændringer,


at der afsættes en ramme på 15,5 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til indkøb af analyseudstyr,


at udgifterne til anlæg, apparatur og drift søges refunderet af staten - via Danske Regioner - som en del af udgifterne i forbindelse med COVID-19. I tilfælde af at udgifterne til anlæg og apparatur ikke bliver refunderet, vil der blive reduceret i de endnu ikke prioriterede anlægsmidler i de kommende år, og


at der snarest muligt oprettes et fast lokalt COVID-19 testcenter i Silkeborg.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1549-19

7. Revidering af budgetmål vedrørende operationer på Aarhus Universitetshospital

Resume

I forbindelse med budgettet for 2020 blev der fastsat mål for Aarhus Universitetshospital på operationsområdet. COVID-19 ændrede forudsætningerne på operationsområdet, og det foreslås derfor at revidere målet vedrørende antal operationer.

Forretningsudvalget indstiller,

at målet vedrørende operationer revideres, så Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2020 skal nå målet om 1.000 operationer pr. uge.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgettet for 2020 blev der fastsat følgende mål for Aarhus Universitetshospital på operationsområdet:


Kapaciteten på operationsområdet skal medio 2020 op på mindst 1.000 operationer om ugen.


Grundet COVID-19-situationen og nedlukningen af store dele af den planlagte aktivitet på hospitalerne, har forudsætningerne for at opfylde målsætningen medio 2020 ændret sig. I uge 10 nåede Aarhus Universitetshospital op på 1.031 operationer, men grundet nedlukningen som følge af COVID-19, var det ikke muligt at fastholde niveauet, og det har derfor ikke været muligt for Aarhus Universitetshospital at nå målet om 1.000 operationer om ugen medio 2020. Det foreslås at revidere målet svarende til de ca. tre måneder, hvor hospitalerne har kørt med nedsat kapacitet. Det vil dermed være pr. 1. oktober 2020, at Aarhus Universitetshospital skal nå målet om 1.000 operationer pr. uge.


Administrationen foreslår, at målet vedrørende 1.000 operationer om ugen revideres til følgende:


Kapaciteten på operationsområdet skal pr. 1. oktober 2020 op på mindst 1.000 operationer om ugen.

Operationer, som er led i afvikling af udskudt aktivitet, vil være udover de 1.000 operationer om uge.


Regionsrådet vil primo oktober 2020 få et notat med status for operationsområdet på Aarhus Universitetshospital.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at målet vedrørende operationer revideres, så Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2020 skal nå målet om 1.000 operationer pr. uge.


Hospitalsudvalget indstillede,

at målet vedrørende operationer revideres, så Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2020 skal nå målet om 1.000 operationer pr. uge.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-282-20

8. Donationer af værnemidler i forbindelse med COVID-19-pandemien

Resume

Region Midtjylland har modtaget donationer af værnemidler i forbindelse med COVID-19-pandemien, som har været med til at sikre værnemiddelbeholdningen.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om donationer af værnemidler i forbindelse med COVID-19-pandemien tages til efterretning.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med COVID-19-pandemien har Region Midtjylland modtaget donationer af værnemidler. Der er tilbudt såvel store som små donationer fra både private og offentlige instanser. En del af donationerne har Region Midtjylland modtaget på vegne af alle regioner og kommuner.


Ingen af de modtagne donationer har været forbundet med nogen form for bindinger eller forpligtelser, ligesom de ikke har haft konsekvenser for tilrettelæggelse af drift el. lign. De har udelukkende medvirket til en bedre dækning med værnemidler.


Region Midtjylland har modtaget flere små donationer, men fire virksomheder har leveret større donationer. Disse donationer fremgår af nedenstående tabel. Flere af donationerne er fordelt med de øvrige regioner. Donationen fra LEGO er dog alene til Region Midtjylland, idet LEGO har doneret særskilt til hver enkelt region. Region Midtjylland har efter aftale med Lægemiddelstyrelsen stået for kontakten til Jack Ma Foundation og det praktiske i forbindelse med at få varerne over grænsen mv. på vegne af hele landet. I forhold til donationerne fra Bestseller og All At Sea kan det bemærkes, at regionen har samarbejdet med disse om helt generelt at få transporteret varer til Danmark fra Kina.


Der er til alle givere kvitteret med tak for donationerne.


Tabel 1. Donationer fra Jack MA, All At Sea, LEGO og Bestseller

Donor

Beskrivelse af donation

Mængde

Jack Ma

Type II mundbind

450.000

Jack Ma

Masker

50.880

Jack Ma

Beskyttelsesdragter

15.000

Jack Ma

Visir

5.025

Jack Ma

Beskyttelsesbriller

10.000

Jack Ma

Testkits

50.016

Jack Ma

Ventilatorer

25

All At Sea

Masker

50.000

LEGO

Beskyttelsesbriller

22.680

Bestseller A/S

Type IIR mundbind

20.000

Bestseller A/S

Masker

10.000

Bestseller A/S

Beskyttelsesdragter

20.025



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om donationer af værnemidler i forbindelse med COVID-19-pandemien tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-29-07

9. Regionshospitalet Viborg: Etablering af hybridstue

Resume

Det foreslås, at der etableres en hybridstue til karkirurgiske operationer på Regionshospitalet Viborg. Det vurderes, at hybridstuen vil medføre øget effektivitet, bedre arbejdsmiljø og bedre patientoplevelse, når den tages i brug. Projektet beløber sig til 8 mio. kr., og det foreslås, at det finansieres af hospitalets driftsbudget, hvor blandt andet lavere karkirurgisk aktivitet har betydet lavere udgifter til nye/dyre behandlinger.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt på 8 mio. kr. til etablering af en hybridstue på Regionshospitalet Viborg,


at udgiften finansieres af hospitalets driftsbudget,


at rådighedsbeløb jf. tabel 2 godkendes, og


at der gennemføres et EU-udbud med tildelingskriteriet "det økonomisk mest fordelagtige bud".


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På Regionshospitalet Viborg planlægges det at etablere en hybridstue på den operationsgang, der er beliggende i højhuset.


Det eksisterende radiologiske udstyr er udskiftningsmodent. I stedet for blot at erstatte det nuværende udstyr vurderes det hensigtsmæssigt at opgradere udstyret ved etablering af en hybridstue. Stuen forventes at øge behandlingskvaliteten og patientsikkerheden. Det forventes desuden, at antallet af operationer øges som følge af strukturændringerne, der samlede karkirurgien i Hospitalsenhed Midt.


Hospitalsenhed Midt oplyser, at man gennem den faglige tilrettelæggelse og organisering af karkirurgien ønsker at skabe de bedst mulige forudsætninger for at videreudvikle den perifere karkirurgi, der blandt andet omfatter behandlingen af åreknuder. Derfor prioriteres det karkirurgiske speciale både økonomisk og i et forskningsmæssigt perspektiv.


I dag foretages røntgenfotografering med intervention i Røntgen og Skanning. En andel af patienterne skal efterfølgende opereres, hvilket sker på operationsgangen med konventionelt gennemlysningsudstyr. Det er ikke hensigtsmæssigt, da billeddannelsen og efterbehandlingen af billederne ikke er god. Intervention betyder at gå gennem huden, hvor der således kommer et kateter ind i blodkaret.


Med en hybridstue er der mulighed for at foretage alle undersøgelser på operationsstuen. Patienterne undgår to undersøgelser/fremmøder, idet hybridstuen muliggør, at det karkirurgiske indgreb foretages umiddelbart i forlængelse af indledende røntgen. I 2018 havde Karkirurgi 360 patienter, hvoraf ca. 40 var såkaldte hybridoperationer


Hybridstuen etableres på den gamle operationsgang. Etableringen forudsætter en ombygning af rummet. Udover installation af udstyr, skal der til hybridstuen etableres et kontrolrum og et teknikrum.


Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Det nuværende røntgenapparat er taget i brug 2004 og er udtjent. Ved køb af nyt røntgenapparat til hybridstuen vil funktionen og apparaturet kunne fjernes fra Røntgen og Scanning, så snart det nye røntgenapparat er taget i brug. Hermed kan driften fortsætte uberørt af ombygning og installation.


Kirurgen, som udfører indgrebet, står sammen med det øvrige personale tæt på patienten, og det er vigtigt, at stråledosis er så lille som muligt. Med det nye røntgenapparat forventes en væsentlig reduktion af stråler til omgivelserne og et reduceret strømforbrug. Størrelsen på reduktionen i el-forbruget afhænger af, hvilken leverandør der vælges. Der tages endvidere højde for støjreduktion, således personalet ikke skal høre på larmende maskiner, som samtidig udskiller varme, eftersom disse placeres i nabolokalet. Dette vil give et bedre arbejdsmiljø for personalet. Derudover vil arbejdsbetingelserne ændres fra at foregå to steder (Røntgen og Skanning samt operationsgangen), hvor tingene pakkes ned og op, til at foregå ét sted, hvilket optimerer arbejdsgange.


Udbud

Der gennemføres et EU-udbud, som forventes at tage mellem 6-8 måneder. Tildelingskriteriet vil være det økonomisk mest fordelagtige bud. Det forventes, at hybridstuen står klar i 2. halvår 2021.


Økonomi

Projektet beløber sig til 8 mio. kr. Der er tale om en samlet pakke, hvor den valgte leverandør leverer både udstyr og foretager den nødvendige ombygning. Derudover vil Hospitalsenhed Midt anvende 200.000 kr. af eget budget til teknisk arbejde og mindre tilpasninger, så der kan ske en integrering af hybridstuen med de eksisterende systemer på hospitalet.





Finansiering sker fra hospitalets engangsmidler, hvor blandt andet en midlertidig lavere karkirurgisk aktivitet har betydet lavere udgifter til nye/dyre behandlinger. Der er således ledige midler, der foreslås anvendt til dette projekt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt på 8 mio. kr. til etablering af en hybridstue på Regionshospitalet Viborg,


at udgiften finansieres af hospitalets driftsbudget,


at rådighedsbeløb jf. tabel 2 godkendes, og


at der gennemføres et EU-udbud med tildelingskriteriet "det økonomisk mest fordelagtige bud".


Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en bevilling til Hospitalsenhed Midt på 8 mio. kr. til etablering af en hybridstue på Regionshospitalet Viborg,


at udgiften finansieres af hospitalets driftsbudget,


at rådighedsbeløb jf. tabel 2 godkendes, og


at der gennemføres et EU-udbud med tildelingskriteriet "det økonomisk mest fordelagtige bud".

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

10. Regionshospitalet Horsens, Generalplan: Anlægsbevilling til kloakrenovering etape 2

Resume

Regionshospitalet Horsens fik i 2016 udført en TV-inspektion, som viste, at kloaknettet skulle renoveres indenfor fem år. I 2017 blev renoveringsarbejdet igangsat. Regionshospitalet Horsens er nu klar til at begynde etape 2, hvorfor det er nødvendigt at overføre midler fra justeringsreserven til kloakrenoveringen.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på samlet 5,672 mio. kr. (indeks 95,8) til fortsat renovering af kloakker,


at rådighedsbeløbene afsættes jf. tabel 2, og


at renoveringsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven i begrænset udbud uden prækvalifikation.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Horsens fik i 2016 udført en TV-inspektion af 25 % af kloaknettet. Konklusionen var, at kloaknettet skulle renoveres indenfor fem år for at undgå sammenbrud og tilstopninger. På den baggrund bevilgede regionsrådet i 2017 samlet 4,6 mio. kr. fra puljen til drifts- og vedligeholdsnødvendige projekter. I 2018 blev projektet tilført yderligere 3 mio. kr.


På nuværende tidspunkt er renoveringsprojektet så langt, at samtlige hovedføringsledninger er strømpeforet. Næste fase (etape 2) vil have fokus på at strømpefore stikledningerne ind fra de nyrenoverede hovedføringsledninger til de resterende relevante bygninger.


Som led i generalplanen renoveres i øjeblikket en stor del af bygningsmassen på Regionshospitalet Horsens. Det drejer sig om bygning 4-6, som ligeledes er de bygninger, hvor kloakrenovering mangler. I bygningerne etableres nye faldstammer, og renoveringen af stikledningerne ind til de nye faldstammer foretages mest effektivt, når bygningerne er helt eller delvist ude af drift. Kloakrenoveringen foretages derfor i nøje koordinering med renoveringerne af bygningerne.


Anlægsbevillingen finansieres indenfor den økonomiske ramme for generalplanen for Regionshospitalet Horsens, hvor der er afsat midler til renovering af kloakker.


Rådgiverydelsen er under tærskelværdien, og kan derfor tildeles uden udbud. Selve renoveringsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven i begrænset udbud uden prækvalifikation.


Budgettet for projektet fordeler sig som angivet i tabel 1 herunder.



Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 herunder blive foretaget.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på samlet 5,672 mio. kr. (indeks 95,8) til fortsat renovering af kloakker,


at rådighedsbeløbene afsættes jf. tabel 2, og


at renoveringsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven i begrænset udbud uden prækvalifikation.


Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på samlet 5,672 mio. kr. (indeks 95,8) til fortsat renovering af kloakker,


at rådighedsbeløbene afsættes jf. tabel 2, og


at renoveringsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven i begrænset udbud uden prækvalifikation.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede den 22. februar 2017 3,2 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af kloakker.


Regionsrådet bevilgede den 5. februar 2017 1,1 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af kloakker.


Regionsrådet bevilgede den 25. april 2018 3 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af kloakker.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

11. Regionshospitalet Horsens, Generalplan: Ekstraordinære udgifter i forbindelse med renovering af højhuset

Resume

Regionshospitalet Horsens er i øjeblikket i gang med en større renovering af højhuset, som primært indeholder sengestuer. I forbindelse med arbejdet er fremkommet en række forhold, som af hensyn til den efterfølgende driftsøkonomi bør håndteres i forbindelse med renoveringsarbejdet. For at dette lader sig gøre, er det nødvendigt at reservere midler fra justeringsreserven.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at der reserveres 5 mio. kr. i justeringsreserven til ekstraordinære udgifter på generalplanprojektet 'Højhuset' med henblik på eventuel overførsel.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Horsens er på nuværende tidspunkt i gang med tre store renoveringsprojekter under generalplanen. Projekterne skrider planmæssigt frem, og de holder sig på nuværende tidspunkt inden for den afsatte økonomiske ramme.


Projekterne er som nævnt renoveringsprojekter, og i kraft af dette viser der sig undervejs større uforudsete arbejder. Arbejderne er grundet omfang og natur ikke klassiske uforudsete udgifter. Dels er der i renoveringsprojekterne kun afsat puljer til uforudsete udgifter på 13 %, og beløbene kan være svære at dække inden for de nuværende puljer til uforudsete udgifter. Dels har projekterne en karakter, hvor man godt kunne fortsætte anlægsprojekterne uden at gennemføre ekstraarbejderne. Dette ville dog ud fra et totaløkonomisk perspektiv være uhensigtsmæssigt, idet det blot vil føre til øgede udgifter for den efterfølgende drift.


Som eksempel på sådanne ekstraordinære arbejder kan nævnes renoveringen af plan 7 på højhuset. I forbindelse med en tidligere sparerunde har man valgt at trække renovering af plan 7 på højhuset ud af generalplansprojektet, da plan 7 for år tilbage har gennemgået en mindre renovering. Efter rømningen af afsnittet i efteråret 2019 viste det sig dog, at standen på afdelingen var dårligere end forventet. På den baggrund blev det besluttet at gennemføre en række mindre men driftsnødvendige arbejder, mens afdelingen alligevel er rømmet. Det drejer sig eksempelvis om nye gulve, maling, nyt ventilationsanlæg mm.


Arbejdet med generalplanen på Regionshospitalet Horsens skrider planmæssigt frem, og flere af projekterne er kommet ud med et mindreforbrug. Pengene herfra har muliggjort oprettelsen af en justeringsreserve, hvor der på nuværende tidspunkt er 8 mio. kr., og der forventes tilført yderligere midler i forbindelse med den endelige aflæggelse af anlægsregnskab på Nye Nord.


Ovenstående arbejder kan via justeringsreserven finansieres inden for generalplanens rammer. "Styringsmanualen for Generalplan 2013" bemyndiger kun generalplanens Programstyregruppe til af egen drift at overføre beløb fra justeringsreserven svarende til 5 % af håndværkerudgifter og bygherreleverancer, mens større beløb skal godkendes af regionsrådet, hvorfor denne sag forelægges. Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt gives således bemyndigelse til, at Programstyregruppen kan foretage en administrativ bevillingsændring og dermed flytte det nødvendige beløb fra justeringsreserven til dette specifikke delprojekt.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at der reserveres 5 mio. kr. i justeringsreserven til ekstraordinære udgifter på generalplanprojektet 'Højhuset' med henblik på eventuel overførsel.


Hospitalsudvalget indstillede,

at det godkendes, at der reserveres 5 mio. kr. i justeringsreserven til ekstraordinære udgifter på generalplanprojektet 'Højhuset' med henblik på eventuel overførsel.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-101-10-18

12. Forhøjelse af leasingramme for rullebure

Resume

Region Midtjylland har købt rullebure til levering af varer fra Regionslager Midt til hospitalerne. Der er imidlertid behov for flere rullebure end oprindeligt forudsat. Derfor indstilles det, at leasingrammen udvides.


Baggrunden er, at der er truffet beslutning om, at varerne skal leveres i plastkasser frem for papkasser, samt at erfaringerne viser, at der bruges flere rullebure end forventet.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at leasingrammen øges med ca. 4 mio. kr., og at dette medfører en merudgift på ca. 400.000 kr. årligt i ti år, der afholdes af Indkøb & Medicoteknik.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Leverancer af varer fra Regionslager Midt er under implementering. Når regionslageret den 1. september 2020 begynder at levere til Aarhus Universitetshospital, er implementeringen afsluttet, og regionslageret leverer til alle regionens enheder.


Der er imidlertid behov for flere rullebure end oprindeligt forudsat. Baggrunden er dels, at det er besluttet, at varerne til hospitalerne skal leveres i plastkasser frem for papkasser. Det betyder, at varerne fylder mere, og derfor anvendes der flere rullebure. Derudover viser erfaringerne, at varerne til hospitalerne fylder flere rullebure end oprindeligt forudsat, ligesom der er udsving mellem store og små leveringsdage. For at undgå at mangel på rullebure bliver en flaskehals for leverancer til hospitalerne, er der derfor behov for at bestille ekstra rullebure.


Der er tidligere afsat en leasingramme på 12 mio. kr., og det indstilles, at denne forhøjes til 16 mio. kr. Der er afsat 2,2 mio. kr. årligt i budgettet til betaling af leasingafdrag. Heraf er der hidtil brugt 1,6 mio. kr. årligt. Merudgiften på yderligere ca. 400.000 kr. årligt kan således afholdes indenfor det allerede afsatte budget.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at leasingrammen øges med ca. 4 mio. kr., og at dette medfører en merudgift på ca. 400.000 kr. årligt i ti år, der afholdes af Indkøb & Medicoteknik.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den 27. juni 2018 godkendte regionsrådet en leasingramme til rullebure på 12 mio. kr., med tilbagebetaling over ti år.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-70-2-20

13. Godkendelse af otte anlægsregnskaber

Resume

Der fremlægges i alt otte anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter til godkendelse.


De konkrete mer- og mindreforbrug fremgår af tabel 1.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet for DNU IT godkendes,


at anlægsregnskabet for it-udviklingspuljen på Aarhus Universitetshospital godkendes,


at anlægsregnskabet for DNU Forum udenfor kvalitetsfondsprojektet godkendes,


at anlægsregnskabet for udflytning af Psykiatrien fra Risskov godkendes,


at anlægsregnskabet for it-reinvesteringer godkendes,


at anlægsregnskabet for Råhus Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Horsens godkendes,


at anlægsregnskabet for færdiggørelse af Akutafdelingen Fase 2, Regionshospitalet Randers godkendes,


at anlægsregnskabet for Psykiatriens Hus i Aarhus godkendes, og


at mer- og mindreforbrug finansieres eller overføres jf. tabel 1.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I denne sag fremlægges otte anlægsregnskaber for anlægsprojekter, der nu er afsluttet. De konkrete mer- og mindreforbrug fremgår af tabel 1.


DNU IT

Regionsrådet har i alt bevilget 195,0 mio. kr. til IT i DNU. Der er i perioden 2012 til 2019 som en del af kvalitetsfondsprojektet DNU gennemført otte programmer, hvor der under hvert program har været en række delprojekter:


  • Fælles projektledelse
  • Projektforberedelse og innovation
  • Porteføljeledelse og generiske aktiviteter - gennemførelse af strategi
  • Infrastrukturkoncepter- it-netværk
  • Logistikkoncepter - logistiksystemer, antenner og logistik udstyr
  • Kliniske koncepter - it-løsninger til arbejdsgang til akutafdeling og ambulatorier
  • Finde frem koncepter - patienters mulighed for at finde vej, standere og skilte
  • Rum koncepter - patientkald, skærme på enestuer og IT til bygningsintegration
  • teste og udflytning - test af it-programmer og udstyr inden udflytningen.


Der har været et forbrug på 193,2 mio. kr., hvilket resulterer i et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., der indstilles overført til DNU's justeringsreserve.


It-udviklingspulje på Aarhus Universitetshospital

Regionsrådet har i alt bevilget 105,2 mio. kr. til it-udviklingspuljen på Aarhus Universitetshospital. Der er i perioden 2013-2019 gennemført følgende større delprojekter:


  • Etablering af distribueret antennesystem (DAS) System til forstærkning af indendørs mobilsignaler
  • Automatisering af adgangskontrol
  • Etablering af fiberbaseret IT-netværk
  • Servicelogistiksystem
  • Overfaldsalarm
  • Patientkald
  • Klinisk logistiksystem.


Klinisk logistik er et tværregionalt finansieret projekt, og her aflægges regnskab for 2,4 mio. kr., som er det forudbestemte finansieringsbidrag fra byggeprojekterne i tilknytning til Aarhus Universitetshospital. Det regnskabsførte forbrug er på 104,9 mio. kr. Mindreforbruget på 0,3 mio. kr. indstilles overført til puljen til anlæg.


DNU Forum udenfor kvalitetsfondsprojektet

Regionsrådet bevilgede i 2016 11,8 mio. kr., så der kunne fordeles fællesudgifter for det samlede Skejbyprojekt til Forumprojektet. Der er tale om udgifter i forbindelse med anlæg af veje, etablering af fælles forsyninger, planlægning mv.


Der er et forbrug på 9,9 mio. kr., og mindreforbruget på 1,9 mio. kr. indstilles overført til puljen til anlæg.


Planlægning vedrørende udflytningen af Risskov

Størstedelen af udgifterne til etableringen af Nyt Psykiatrisk Center samt udflytningen af Psykiatrien fra Risskov til DNU har været finansieret som et OPP-projekt (Offentligt Privat Partnerskabsprojekt). Der er udgifter indenfor fire hovedområder, som ikke har været omfattet af OPP-projektet. Regionsrådet har siden 2010 godkendt bevillinger på i alt 104,2 mio. kr. til at afholde disse udgifter fra en fælles anlægsbevilling. Derudover er der bevilget 2,2 mio. kr. i indtægter fra donationer. En væsentlig del af udgifterne dækker over udgifter til rådgivning og eksterne konsulenter i forbindelse med afholdelse af OPP-udbuddet. Efter kontraktindgåelsen har der været udgifter til projektorganisation og rådgivning i projekteringsfasen, planlægning af bygherreleverancer og opfølgning på, om der er afleveret aftalt byggeri. Udgifterne til IT dækker over udgifter til sporbarhedsprojekt (RFID), overfaldsalarm, fiber og trådløst netværk med tilhørende hovedswitchrum samt patientkald mv. Der er tale om it-systemer, der går på tværs af hele Aarhus Universitetshospital, så Psykiatrisk Center kommer på samme tekniske niveau som resten af Aarhus Universitetshospital. Derudover er der afholdt udgifter til logistikudstyr og inventar, da ikke alt udstyr fra Risskov har kunnet genanvendes i de nye rammer. Der er opnået donationer på 2,2 mio. kr. til etablering af legeplads og indkøb af kunst og inventar. Donationerne er fra Obelske Fond, Jascha fond, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond, Augustinus Fonden samt Salling Fondene.


Mindreforbruget på 0,3 mio. kr. vedrører indkøb af inventar og indstilles overført til puljen til anlæg.


It-reeinvesteringer

Regionsrådet har bevilget 157,2 mio. kr. til it-reinvesteringer. It-reinvesteringer anvendes til reinvesteringer af udtjent og forældet it-udstyr primært til regionens netværk, service/storage og licenser. Reinvesteringer sker indenfor regionens It-afdeling, med henblik på at konsolidere it-løsninger og samle indkøb, således at regionen opnår stordriftsfordele. Forbruget er på 158,7 mio. kr. Mindreforbruget på 1,5 mio. kr. indstilles over ført til it-reinvesteringer 2020-2021.


Råhus Kvindeafdelingen

Som led i generalplanen for Regionshospitalet Horsens er der etableret nye fysiske rammer for Afsnit for Mor og Barn i Kvindehuset. Regionsrådet har bevilget 15,1 mio. kr., og mindreforbruget på 0,7 mio. kr. indstilles overført til justeringsreserven for Regionshospitalet Horsens.


Færdiggørelse af Akutafdelingen
- Fase 2 Regionshospitalet Randers

Regionsrådet har bevilget 138,2 mio. kr. til byggeriet af Akutmodtagelsen "Fase 2" på Regionshospitalet i Randers. Fase 2 er nu afsluttet og ibrugtaget og er blevet udført i umiddelbar forlængelse af fase 1. Akutafdelingen er nu en samlet enhed, der rummer modtagelse, senge, lægevagt, traumemodtagelse, skadestue samt billeddiagnostiske funktioner. Byggeriet rummer derudover faciliteter til trænings- og uddannelsesformål samt et auditorie. Forbruget er på 138 mio. kr., og mindreforbruget på 0,2 mio. kr. indstilles overført til puljen til anlæg.


Psykiatriens Hus i Aarhus

Psykiatriens hus i Aarhus er et samarbejde med Aarhus Kommune og er etableret indenfor rammerne af de eksisterende bygninger på Marselisborgcentret. Det regionale tilbud består af akut ambulant og udgående team samt otte døgnpladser. Regionsrådet har bevilget 16,5 mio. kr. til etableringen, hvoraf 4,4 mio. kr. er finansiering fra Aarhus Kommune, 1,0 mio. kr. er finansiering fra Marselisborgcentret og 6,7 mio. kr. er tilskud fra Sundheds- og Ældreministeriet. Mindreforbruget på 0,1 mio. kr. indstilles overført til puljen til anlæg.


Tabel 1. Oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Der er mindre afvigelser i forholdet mellem bevillinger og forbrug, jf. anlægsregnskaberne, som er opstået ved afrunding af overførsler af rådighedsbeløb mellem år.




Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for DNU IT godkendes,


at anlægsregnskabet for it-udviklingspuljen på Aarhus Universitetshospital godkendes,


at anlægsregnskabet for DNU Forum udenfor kvalitetsfondsprojektet godkendes,


at anlægsregnskabet for udflytning af Psykiatrien fra Risskov godkendes,


at anlægsregnskabet for it-reinvesteringer godkendes,


at anlægsregnskabet for Råhus Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Horsens godkendes,


at anlægsregnskabet for færdiggørelse af Akutafdelingen Fase 2, Regionshospitalet Randers godkendes,


at anlægsregnskabet for Psykiatriens Hus i Aarhus godkendes, og


at mer- og mindreforbrug finansieres eller overføres jf. tabel 1.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. oktober 2010 bevillingen til Planlægning vedrørende Udflytning fra Risskov

Regionsrådet godkendte den 22. februar 2012 bevillingen til IT DNU

Regionsrådet godkendte den 21. november 2012 bevillingen til Færdiggørelse af Ny Akutafdeling Fase 2 - Randers

Regionsrådet godkendte den 19. december 2012 bevillingen til it-udviklingspuljen på Aarhus Universitetshospital

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2014 bevillingen til it-reinvesteringer

Regionsrådet godkendte den 31. januar 2018 bevillingen til Råhus Kvindeafdelingen Horsens

Regionsrådet godkendte den 23. november 2016 bevillingen til DNU Forum udenfor Kvalitetsfondsprojektet

Regionsrådet godkendte den 8. maj 2018 bevillingen til Psykiatriens Hus i Aarhus.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-5-20

14. Revisionsberetning nr. 46 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2019 for Region Midtjylland

Resume

Regionens revision, Ernst & Young, har fremsendt revisionsberetning nr. 46 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2019 for Region Midtjylland.


Revisorerklæringen er uden modifikationer, og revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger.

Forretningsudvalget indstiller,

at revisionsberetning nr. 46 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2019 for Region Midtjylland tages til efterretning, og


at revisionsberetning nr. 46 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Børne- og Socialministeriet og Tilsynet.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionens revision, Ernst & Young, har fremsendt revisionsberetning nr. 46 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2019 for Region Midtjylland.


Statsrefusionen vedrører løntilskud til personer ansat i henhold til lov om servicejob, og den samlede statsrefusion for 2019 er opgjort til 68.561 kr.


Revisorerklæringen er uden modifikationer, og revisor angiver, at den endelige restafregning af statsrefusion vedrørende servicejob i alle henseender er rigtig. I revisors udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision oplyser revisor, at de ingen væsentlige kritiske bemærkninger har at rapportere. Revisorerklæringen er gengivet i revisionsberetningen side 590-592.


Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger til regionsrådet og Børne- og Socialministeriet.


Revisionsberetning nr. 46 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Børne- og Socialministeriet og Tilsynet.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at revisionsberetning nr. 46 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2019 for Region Midtjylland tages til efterretning, og


at revisionsberetning nr. 46 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Børne- og Socialministeriet og Tilsynet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-70-23-20

15. Hensigtserklæring - Håndtering af kontrolbud mv.

Resume

På baggrund af Budget 2020 - Hensigtserklæring J. Håndtering af kontrolbud mv. er der udarbejdet vedlagte redegørelse. Den indeholder følgende:

  • Indledning om kontrolbud
  • Regler for kontrolbud i regionen, kontrolbudsbekendtgørelsen
  • OECD's anbefalinger sammenlignet med de danske regler.


Redegørelsen bygger på en analyse fra Konkurrencerådet. Af redegørelsen fremgår det, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem OECD's anbefalinger og den danske lovgivning, som regioner og kommuner er underlagt.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om håndtering af kontrolbud tages til efterretning.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I Budget 2020 indgår følgende hensigtserklæring:


J. Håndtering af kontrolbud mv.: Der udarbejdes en redegørelse for OECD's principper for prissætning i det offentlige sammenlignet med de principper, Region Midtjylland anvender.


Ved kontrolbud anvender Region Midtjylland de principper, der følger af Kontrolbudsbekendtgørelsen. Det vil sige de regler, der gælder for kommuner og regioner i Danmark.


Konkurrencerådet udarbejdede i 2016 en rapport om de danske regler set i forhold til OECD's anbefalinger på området ("Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder"). I rapporten konstateres, at OECD har nedenstående centrale anbefalinger og angiver samtidig, i hvor høj grad de danske regler følger principperne. Idet Region Midtjylland hidtil har fulgt bekendtgørelsen, viser redegørelsen, at regionen ikke fuldt ud følger OECD's anbefalinger. Begrundelsen for dette har været, at det på et område med mange mulige juridiske problemstillinger har været naturligt at lægge sig tæt op af lovgivningen og gængs praksis.


Separation af aktiviteter

Hvor det offentlige udfører erhvervsaktiviteter i konkurrence med private aktører, skal erhvervsaktiviteterne regnskabsmæssigt kunne adskilles fra myndighedens øvrige opgaver.

Følges delvist.


Indregning af fællesomkostninger

Alle omkostninger (både direkte og indirekte), der kan tilskrives aktiviteterne, indregnes i prisen.

Følges.


Kommercielt afkast

For at opnå konkurrenceneutralitet indregnes en passende kapitalforrentning svarende til, hvad flertallet af lignende private aktører indhenter.

Følges ikke.


Skatteneutralitet

Private og offentlige erhvervsaktiviteter skal skattemæssigt behandles ens. Det kan f.eks. være billigere for offentlige myndigheder at løse opgaverne in-house, hvis det dermed undgås, at prisen afspejler en skattebyrde, som private aktører er underlagt.

Følges delvist.


Reguleringsneutralitet

Regler skal som udgangspunkt fastsættes og håndhæves ens for offentlige og private aktører. I tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet, anbefales det, at forskellene fremhæves med henblik på at indregne den økonomiske konsekvens af det uens regelgrundlag.

Følges ikke.


Låneneutralitet

Offentlige aktører underlægges vilkår, der sikrer, at de må skaffe kapital på lige vilkår med konkurrenter i den private sektor.

Følges ikke.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om håndtering af kontrolbud tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-2-09

16. Strategi for bæredygtig omstilling af den regionale buskørsel

Resume

En analyse fra Cowi viser, at det frem mod 2030 er muligt at indfase bæredygtige teknologier i den regionale kollektive bustrafik, uden at regionens samlede tilskud forventes at stige. På den baggrund bedes Midttrafik om at udarbejde en strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel.

Forretningsudvalget indstiller,

at Cowis afrapportering om indfasning af bæredygtige teknologier i den regionale kollektive bustrafik frem mod 2030 tages til efterretning, og


at Midttrafik bedes om at udarbejde en strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel, herunder omstilling til elbusser, med inddragelse af regionens administration.


Else Kayser tog et foreløbigt forbehold.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regeringen har en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Som et skridt på vejen har transportministeren i juni 2020 indgået en klimasamarbejdsaftale med landets seks største kommuner, som betyder, at alle nye bybusser skal være nulemissionsbusser fra 2021. Endvidere er der på finansloven for 2020 afsat en pulje på 75 mio. kr. til grøn omstilling af bustrafikken i regionenerne og på små-øerne. Der kan søges om tilskud til dækning af op til 75 % af merudgifterne i forhold til anvendelse af fossil diesel.


Regionsrådet forventes i efteråret 2020 at vedtage en regional bæredygtighedsstrategi med en målsætning om, at busdriften i den regionale kollektive trafik skal være CO2-neutral i 2030.


Administrationen foreslår, at regionsrådet beder Midttrafik om at udarbejde en strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel, hvor miljøvenlig teknologi indfases i de kommende udbud af regional buskørsel frem mod 2030.


Rapporter fra Cowi

Efter en bevilling fra regionsrådet i 2019 har Midttrafik bedt rådgivningsvirksomheden Cowi om at belyse mulighederne for indfasning af bæredygtige teknologier i den regionale kollektive bustrafik frem mod 2030.


Cowi har udarbejdet to rapporter "Analyse af grøn omstilling for de regionale busser" og "Scenarier for grøn omstilling af de regionale busser". Den første rapport indeholder forskellige muligheder for grøn omstilling, mens den anden opstiller konkrete scenarier for, hvordan omstillingen kan finde sted.


Cowis analyse viser, at det er muligt at gennemføre markante reduktioner i udledningen af klimagasser i den kommende periode, også uden at regionens samlede tilskud forventes at stige.


I perioden frem mod 2030 kan der isoleret set opnås mindre CO2-reduktioner ved at forlænge de kontrakter, der udløber i 2022, såfremt der anvendes såkaldt HVO-biodiesel. HVO-biodiesel er syntetisk diesel fremstillet af restprodukter fra slagterier, fedt og planteolie, der er uegnet til fødevareproduktion. Udfordringen ved den strategi ligger i, at de positive effekter kun varer i den periode på 2-4 år, hvor kontrakterne kan forlænges.


Skal der opnås markante og længerevarende effekter, skal der anvendes biogas. Biogas er et oplagt alternativ til fossil diesel i størstedelen af regionen, hvor der er tilgængelighed til naturgasnettet. Med biogas produceret på gylle opnås en 100 % CO2-reduktion. Cowis beregninger viser, at det største klimamæssige potentiale ligger i at indfase så mange gasbusser så tidligt i forløbet som muligt.


I perioden fra 2022 og frem mod 2030 vil et større antal gasbusser kunne indfases i driften. Det vil sikre meget betydelige miljøeffekter i hele perioden uden forventede meromkostninger.


I en overgangsperiode og i områder, hvor der ikke er adgang til naturgasnettet, anbefaler Cowi HVO-biodiesel. Med HVO-biodiesel opnås 87 % CO2-reduktion.


Cowis analyse af elbusser viser, at den nuværende batteriteknologi vil kræve forholdsvis mange ladestandere og ophold på ruterne. Det vil alt andet lige nødvendigøre et øget antal elbusser og omlægning af køreplanerne. Cowi peger på et antal mindre ruter, der fortrinsvis transporterer uddannelsessøgende, som velegnede til eldrift, da disse ruter har længere ophold midt på dagen, hvor busserne holder stille. Med elbusser opnås ren CO2-reduktion på 100 % (ved anvendelse grøn strøm).


I den første rapport redegør Cowi for andre teknologier som hybridbusser, plugin hybridbusser og brintbusser. Cowi anbefaler ikke disse, enten fordi de ikke er beregnet økonomisk attraktive, eller fordi teknologien ikke er vurderet tilstrækkelig moden på nuværende tidspunkt. Derfor indgår de ikke i de mulige scenarier.


Rapporterne fra Cowi vedlægges.


Omstillingen af den regionale kollektive trafik bør så vidt muligt ske i takt med, at de nuværende kontrakter med busselskaberne genudbydes. I udbudsbetingelserne kan Midttrafik stille krav om, at busselskaberne afgiver tilbud med andre drivmidler end fossil diesel. Gennemførelse af udbud af bustrafikken er en tilbagevendende driftsopgave, der helt overvejende varetages af Midttrafik.


Cowi noterer i sin rapport, at der ved kommende udbud kan vise sig en finansieringsmæssig udfordring, som nødvendiggør ekstra politisk behandling i regionsrådet. Midttrafik og regionen kan derfor med fordel afstemme behovet for at indarbejde den nødvendige, yderligere procestid i tidsplaner for de kommende udbud.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Cowis afrapportering om indfasning af bæredygtige teknologier i den regionale kollektive bustrafik frem mod 2030 tages til efterretning, og


at Midttrafik bedes om at udarbejde en strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel med inddragelse af regionens administration.


Udvalg for regional udvikling:

at Cowis afrapportering om indfasning af bæredygtige teknologier i den regionale kollektive bustrafik frem mod 2030 tages til efterretning, og


at Midttrafik bedes om at udarbejde en strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel, herunder omstilling til elbusser, med inddragelse af regionens administration.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede den 18. december 2019 i alt 0,584 mio. kr. til Midttrafik til kortlægningsarbejde af omstilling til bæredygtig transport

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-2-09

17. Udbud af regional buskørsel

Resume

Regionsrådet skal tage stilling til Midttrafiks forslag til grundlag for udbud af regional buskørsel, hvori indgår bæredygtige drivmidler som alternativ til fossil diesel. De bæredygtige drivmidler bidrager til en grøn omstilling af busstrafikken frem mod 2030, og indkomne tilbud vil vise prisforskellen mellem fossil diesel, biodiesel og gas. De nye kontrakter udbydes i efteråret 2020 og træder i kraft ved køreplanskiftet i juni 2021 og i december 2021.

Forretningsudvalget indstiller,

at Midttrafiks forslag om at udbyde buskørsel med fossil diesel, biodiesel og gas i kommende udbud gældende fra 2021 godkendes, og


at der i udbudsprocessen indarbejdes tid til behandling i regionsrådet af tilbud til kontraktindgåelse efter indstilling fra Midttrafik.


Else Kayser tog et foreløbigt forbehold.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland understøtter den grønne omstilling, og regionsrådet forventes i efteråret 2020 at vedtage en regional bæredygtighedsstrategi med en målsætning om, at den regionale busdrift skal være CO2-neutral i 2030. For at signalere målet om CO2-neutralitet i 2030 vil regionen derfor anmode Midttrafik om at udarbejde en strategi for bæredygtig omstilling og tilskynde Midttrafik til at udbyde regional buskørsel med bæredygtige drivmidler allerede ved dette udbud.


En række af Midttrafiks buskontrakter udløber til køreplanskiftet i juni 2021. Det drejer sig om kørsel, der betjener området omkring Randers, Silkeborg og Aarhus samt strækningen Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing. I udbuddet indgår endvidere kørsel på lokale ruter i Randers-området, finansieret af Randers Kommune. Den udbudte kørsel omfatter 56 busser og ca. 145.000 køreplantimer svarende til en årlig kontraktsum på ca. 100 mio. kr. Heraf finansierer Region Midtjylland ca. 80 %, mens Randers Kommune og Region Nordjylland finansierer resten.


Forslaget til udbudsgrundlag fremgår af tabellen nedenfor. Kørslen er samlet i tre udbudspakker. Pakke 1 omfatter strækningen Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing med i alt 23 busser. Pakke 2 omfatter ruter på strækningerne Aarhus-Randers og Silkeborg–Randers med i alt 18 busser. Pakke 3 omfatter regionale og lokale ruter i Randersområdet, med i alt 15 busser. Denne opdeling vil efter Midttrafiks vurdering være attraktiv for busselskaberne at byde på med hensyn til effektiv kørselsplanlægning og busstationering.


I forbindelse med udbuddet gennemfører Midttrafik en sammenlægning af ruter med henblik på mere optimal udnyttelse af busserne. Heri indgår, at nuværende X-busafgange, der forløber parallelt til de standsende regionalruter, indarbejdes i de standsende ruter, hvor der dog på visse afgange indføres hurtigere lynbusafgange med færre stop. Endvidere tages der højde for fremtidig regional busbetjening af Regionshospitalet Gødstrup.


For lettere indstigning for passagerer, der benytter regionalbusserne på indfaldsvejene i byerne, lægger Midttrafik op til, at nye regionalbusser skal være af laventré-typen. Dog gives der for to af pakkerne mulighed for at byde med traditionelle højgulvsbusser.


Bæredygtig omstilling af buskørslen

Det fremgår af anden sag på dagsordenen, at rådgivningsvirksomheden Cowi for Midttrafik har udarbejdet en analyse om indfasning af bæredygtige teknologier i bustrafikken. I forslaget til udbudsgrundlag har Midttrafik taget udgangspunkt i analysens anbefalinger.


For pakke 1 og 2 oplyser Midttrafik, at der i området omkring Aarhus er ringe muligheder for adgang til naturgasnettet, og mener derfor ikke, at der inden for tidsplanen kan gennemføres et økonomisk attraktivt udbud med biogasbusser.


I stedet foreslår Midttrafik som en overgangsløsning at udbyde kørslen med HVO-biodiesel som option til almindelig diesel. Det betyder, at busselskaberne skal afgive tilbud med såvel HVO-biodiesel som fossil diesel. HVO-biodiesel er syntetisk diesel fremstillet af restprodukter fra slagterier, fedt og planteolie, der er uegnet til fødevareproduktion, og giver ifølge Cowi en CO2-reduktion på ca. 87 %. HVO-biodiesel kan anvendes i konventionelle dieselbusser. Ifølge Cowi er merprisen ved HVO-biodiesel ca. 7 %. Den endelige prisforskel vil dog først blive kendt, når udbuddet er gennemført. Ved at Midttrafik udbyder HVO-biodiesel som option til fossil diesel synliggøres den aktuelle merpris. Den aktuelle merpris skal oplyses i ansøgning om tilskud fra den statslige pulje, som er nærmere beskrevet nedenfor. Tilsvarende gør sig gældende for biogas og andre bæredygtige drivmidler.


Midttrafiks forslag til grundlag for udbud af regional buskørsel

I tabellen er vist en oversigt over Midttrafiks forslag til mulige tilbud på de tre pakker.



For pakke 1 og 2 lægger Midttrafik op til, at busselskaberne kan afgive alternativt bud med HVO-biodiesel på en fireårig kontrakt med anvendelse af højgulvsbusser. Derved opnås tid til at afdække mulighederne for fremtidige udbud af gasbuskørsel i Aarhus-området eller udbud med andre teknologier.


I pakke 3 er busserne stationeret i Randers-området med god adgang til naturgasnettet og udbydes med biogas på en længere kontrakt. Ifølge Cowi giver biogas en CO2-reduktion på 100 %. Der skal anvendes gasbusser og etableres tankningsfaciliteter, f.eks. ved bussernes garageanlæg. I den forbindelse lægger Midttrafik op til at undersøge muligheden for at forlænge udbudsprocessen med et halvt år. Ifølge Cowi beløber de samlede meromkostninger ved biogas sig til ca. 3 %. Den endelige prisforskel vil dog først blive kendt, når udbuddet er gennemført.


Da den samlede merpris for henholdsvis HVO-biodiesel og biogas først kendes når Midttrafik har modtaget tilbuddene fra busselskaberne, foreslår administrationen, at det meddeles Midttrafik, at der i udbudsprocessen indarbejdes tid til regionsrådets behandling af tilbud til kontraktindgåelse.


Ansøgning om midler fra statslig grøn pulje til regionale busser

For såvel HVO-biodiesel som biogas kan der ansøges om tilskud fra den statslige grønne buspulje til regionale busser og ø-busser. I puljen kan der ansøges om tilskud til dækning af op til 75 % af meromkostningerne ved at overgå til bæredygtige drivmidler. Administrationen vil ansøge om puljemidler til dækning af meromkostninger. I tilfælde af manglende tilsagn fra puljen skal regionen selv dække meromkostningerne indenfor det regionale udviklingsområde med de midler, der er afsat til kollektiv trafik.


Mulighed for elbus i nuværende udbud

Udvalg for regional udvikling besluttede i deres behandling af sagen, at det skulle belyses hvilke af de ruter, som Cowi har vurderet egnet til eldrift, der er en del af det aktuelle udbud; samt at det skulle belyses, hvorvidt det kan være relevant at udbyde disse ruter med el-option.


Rute 235 Randers – Spentrup – Mariager, er eneste rute i det aktuelle udbud i 2020, som indgår på listen af i alt 12 ruter, som Cowi har vurderet egnet til forsøg eldrift. Rute 235 indgår i pakke 3, hvor Midttrafik lægger op til, at busselskaberne skal afgive tilbud på biogas (fossilfri), og HVO-biodiesel.


I forhold til spørgsmålet om hvorvidt det kan være relevant at udbyde rute 235 med option på eldrift, har administrationen indhentet nedenstående bemærkninger fra Midttrafik:


"Der er flere problemstillinger ved at udbyde rute 235 med option på el.

  • Tidsmæssig udfordring i forhold til driftsstart. Der er lang leveringstid for busser til el-drift. Det betyder busselskaberne vil have vanskeligheder med at få leveret el-busser, i perioden fra tildeling af kontrakt (maj 2021) og indtil driftsstart op ultimo december 2021. Samtidig vurderer Midttrafiks jurister, at nuværende kontrakt for ruterne i pakke 3, (herunder rute 235) ikke kan forlænges yderligere. Det vurderes derfor ikke muligt at indgå aftale med nuværende busselskab om at forlænge kontrakten med f.eks. et halvt år til juni 2022, indtil el-busserne kan leveres.
  • Busser kører på andre ruter. De 6 busser der betjener rute 235 udfører også kørsel på andre regionale og lokale ruter i Randers-området, bl.a. rute 231 Randers-Langå, for at opnå effektiv udnyttelse af busserne. Hertil kommer, at kørslen på rute 235 og flere af de andre ruter finansieres i fællesskab af Region Midtjylland, Region Nordjylland og Randers Kommune. Såfremt rute 235 skal udbydes med el-option, skal der i den samlede tidsplan for udbuddet afsættes tid til at disse parter kan tage stilling til el-optionen, og de deraf afledte merudgifter".


I anden sag på dagsordenen om "Strategi for bæredygtig omstilling af den regionale buskørsel", indstilles det, at Midttrafik anmodes om at udarbejde en strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel med inddragelse af regionens administration.


Administrationen vil i den forbindelse anmode Midttrafik om tage el-bus med i kommende udbud og sikre en proces, som giver både tid til politisk behandling, hvor ruterne involverer flere kommuner og/eller andre regioner og tid til indkøb af busserne.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Midttrafiks forslag om at udbyde buskørsel med fossil diesel, biodiesel og gas i kommende udbud gældende fra 2021 godkendes, og


at der i udbudsprocessen indarbejdes tid til behandling i regionsrådet af tilbud til kontraktindgåelse efter indstilling fra Midttrafik.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Midttrafiks forslag om at udbyde buskørsel med fossil diesel, biodiesel og gas i kommende udbud gældende fra 2021 godkendes, og


at der i udbudsprocessen indarbejdes tid til behandling i regionsrådet af tilbud til kontraktindgåelse efter indstilling fra Midttrafik.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-76-1-20

18. Godkendelse af klimaprojekt i samarbejde med Realdania og kommunerne

Resume

De fem regioner har sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og Realdania administrativt indgået en partnerskabsaftale om at lave en samlet koordineret klimaindsats i form af projektet "DK2020 - for hele Danmark". Målet er at understøtte kommunernes arbejde med klimahandleplanerne.


Til projektet nedsættes en politisk partnerskabsgruppe, hvortil hver region skal udpege én politisk repræsentant.


Der skal laves geografiske underaftale mellem det enkelte kommunekontaktråd (KKR) og den respektive region. Aftalen lægger op til, at både region og kommunerne i regi af KL medfinansierer med 3 mio. kr. i løbet af projektets varighed. Administrationen gives mandat til at udarbejde aftalen.


Projektet vil blive lanceret den 16. september 2020. Indtil da kommunikeres der ikke eksternt om projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at partnerskabsaftalen om projektet "DK2020 – for hele Danmark" godkendes,


at administrationen gives mandat til at udarbejde den geografiske underaftale i samarbejde med KKR Midtjylland,


at formanden for udvalg for regional udvikling udpeges som repræsentant til den politiske følgegruppe,


at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1,25 mio. kr. i 2021, 1,25 mio. kr. i 2022 og 0,456 mio. kr. i 2023 af midlerne til regionale udviklingsaktiviteter til projektet "DK2020 – for hele Danmark", jf. tabel 1, samt at der tilkendegives en villighed til at lave budgetneutrale bevillingsændringer i de relevante år jf. tabel 2. Midlerne indarbejdes i forbindelse med vedtagelsen af budgettet og under forudsætning af, at rammen opretholdes.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

De fem regioner har sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og Realdania på administrativt niveau indgået en aftale om klimaprojektet "DK2020 - for hele Danmark". Ambitionen er at hjælpe alle kommuner med at udvikle klimahandleplaner både indenfor CO2-reduktion og klimatilpasning. Kommunerne er vigtige aktører, hvis Danmark skal indfri sine nationale 2030-mål.


Projektet ligger i forlængelse af Realdanias DK2020 projekt, hvor 20 kommuner har fået støtte til at udvikle klimahandleplaner. I Region Midtjylland deltog Samsø, Randers, Aarhus og Lemvig kommuner. Med "DK2020 - for hele Danmark" vil alle kommuner blive inviteret til at deltage i projektet. Udbredelsen vil understøtte, at kommunerne i samarbejde på tværs indbyrdes og sammen med regionerne forsøger at finde løsninger på klimaudfordringer, der enten er enslydende og/eller går på tværs af kommunegrænser.


Projektet vil blive lanceret den 16. september 2020, hvor de resterende 77 kommuner vil blive inviteret til at deltage i projektet. Indtil da er det aftalt, at der ikke kommunikeres om projektet.


Politisk partnerskabsgruppe

Projektet er organiseret med en politisk partnerskabsgruppe, som løbende skal sikre projektets politiske forankring, mødes to gange årligt og deltage i større samlinger undervejs i projektet. Hver region skal udpege en politisk repræsentant til den politiske partnerskabsgruppe. Gruppen vil bestå af fem politiske repræsentanter fra regionerne (én fra hver deltagende region), fem politiske repræsentanter fra kommunerne (én fra hver KKR) og én politisk repræsentant fra klimaalliancen. Klimaalliancen er en alliance for de nuværende 20 kommuner, der har deltaget i Realdanias DK2020 projekt. Andre kommuner kan tilslutte sig Klimaalliancen, efterhånden som de kommer i gang med udarbejdelsen af deres klimahandlingsplaner.


Administrativt er det i regi af Danske Regioner foreslået at forankre arbejdet i den politiske følgegruppe ved formanden i de respektive udvalg for regional udvikling. Det foreslås derfor, at det i Region Midtjylland er formanden for udvalg for regional udvikling, der udpeges som politisk repræsentant.


Organisering og geografisk underaftale

Udover den politiske partnerskabsgruppe er projektet organiseret i en række administrative grupper og i fem geografiske organiseringer.


I forhold til de geografiske organiseringer skal der laves geografiske underaftaler mellem den respektive region og KKR, som skal supplere partnerskabsaftalen. Med underaftalen aftales blandt andet organiseringen af projektet i den geografiske region og opgaverne skitseres mere konkret.


Administrationen er sammen med KKR Midtjylland ved at udarbejde den geografiske underaftale, hvorfor den endelige aftale og organisering udestår på nuværende tidspunkt. Aftalen vil bygge på et princip om ligeværdigt samarbejde mellem parterne, og desuden indeholde en politisk og administrativ del. Det indstilles, at administrationen gives mandat til at udarbejde underaftalen ud fra det ligeværdige princip.


Finansiering

Projektet vil løbe fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2023. Finansieringen af partnerskabsprojektet "DK2020 - for hele Danmark" vil være ligeligt fordelt med 15 mio. kr. fra Realdania, 15 mio. kr. fra KL og 15 mio. kr. fra regionerne med 3 mio. kr. fra hver region. Regionens medfinansiering vil kun gå til gennemførelse af den geografiske underaftale.


Både regionens og kommunernes finansiering og engagement i projektet er betinget af, at den enkelte KKR og regionsråd godkender aftalen og finansieringen af projektet.


Tabel 1 viser, hvordan regionens midler forventes at blive anvendt i projektet. Den endelige økonomi for underaftalen skal aftales mellem regionen og KKR. Hvis den endelige underaftale afviger væsentligt herfra, vil regionsrådet blive informeret herom.



Midlerne til 2021 og frem kan først bevilges, når de respektive budgetter er vedtaget. Derfor indstilles det, at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1,25 mio. kr. i 2021, 1,25 mio. kr. i 2022 og 0,456 mio. kr. i 2023 af midlerne til regionale udviklingsaktiviteter til projektet "DK2020 - for hele Danmark". Midlerne indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for de respektive år under forudsætning af, at rammen opretholdes de enkelte år.


Med projektet vil der blive ansat en medarbejder til at varetage regionens opgaver. Det indstilles, at der omprioriteres udviklingsmidler til personaleressourcer, jf. tabel 2. Det er et nyt og stort projekt, der ligger ud over de aktiviteter, der i dag foregår i regi af Regional Udvikling. Derfor er der brug for at ansætte en ny medarbejder til projektet. Midlerne indarbejdes i forbindelse med vedtagelsen af budgettet og under forudsætning af, at rammen opretholdes.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at partnerskabsaftalen om projektet "DK2020 - for hele Danmark" godkendes,


at administrationen gives mandat til at udarbejde den geografiske underaftale i samarbejde med KKR Midtjylland,


at formanden for udvalg for regional udvikling udpeges som repræsentant til den politiske følgegruppe,


at det godkendes, at der i 2020 som en del af Region Midtjyllands egenfinansiering omprioriteres 0,271 mio. kr. fra bevilling 'Regionale Udviklingsaktiviteter - pulje til bæredygtighed' til 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter' til dækning af
personaleudgifter, jf. tabel 2, og


at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1,25 mio. kr. i 2021, 1,25 mio. kr. i 2022 og 0,186 mio. kr. i 2023 af midlerne til regionale udviklingsaktiviteter til projektet "DK2020 - for hele Danmark", jf. tabel 1. Midlerne indarbejdes i forbindelse med vedtagelsen af budgettet og under forudsætning af, at rammen opretholdes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at partnerskabsaftalen om projektet "DK2020 – for hele Danmark" godkendes,


at administrationen gives mandat til at udarbejde den geografiske underaftale i samarbejde med KKR Midtjylland,


at formanden for udvalg for regional udvikling udpeges som repræsentant til den politiske følgegruppe,


at det godkendes, at der i 2020 som en del af Region Midtjyllands egenfinansiering omprioriteres 0,271 mio. kr. fra bevilling 'Regionale Udviklingsaktiviteter – pulje til bæredygtighed' til 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter' til dækning af
personaleudgifter, jf. tabel 2, og


at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1,25 mio. kr. i 2021, 1,25 mio. kr. i 2022 og 0,186 mio. kr. i 2023 af midlerne til regionale udviklingsaktiviteter til projektet "DK2020 – for hele Danmark", jf. tabel 1. Midlerne indarbejdes i forbindelse med vedtagelsen af budgettet og under forudsætning af, at rammen opretholdes.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-128-19

20. Godkendelse af navneændring for afdelingen Overgangen, Specialområde Børn og Unge

Resume

Det foreslås, at afdelingen Overgangen, inden for specialområde Børn og Unge, ændrer navn til Hamarhus. Baggrunden er regionsrådets tidligere beslutning om at flytte Overgangen til Hamarvej 1-3 i Viborg samt en tilpasning af målgruppen i tilbuddet.

Forretningsudvalget indstiller,

at afdelingen Overgangen ændrer navn til Hamarhus.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Afdelingen Overgangen, inden for specialområde Børn og Unge, fik i sin tid sit navn som følge af Overgangens centrale fokus på at arbejde med unges forberedelse og overgange ind i voksenlivet. Målgruppen var unge, normaltbegavede autister med adfærdsmæssige problemstillinger i alderen 13-18 år. Der er herudover mulighed for efterværn til det 23. år samt mulighed for to pladser til unge voksne i alderen 18-25 år.


I takt med udviklingen i den kommunale efterspørgsel er Overgangen og målgruppen blevet tilpasset, og i forbindelse med regionsrådets beslutning den 26. juni 2019 om flytning og kapacitetsudvidelse af Overgangen blev det besluttet, at flere af Overgangens pladser skulle målrettes børn/unge i den yngre aldersgruppe helt ned til 7 år.


Aldersgruppen på Overgangen blev dermed ændret til overvejende børn/unge i alderen 7 år til og med 17 år med mulighed for at anvende to af pladserne fleksibelt til unge fra 17 år til og med 19 år.


Kapacitetsudvidelsen og ændringen i aldersgruppen vil i praksis finde sted, når Overgangen inden længe kan flytte ind i sine nye bygninger på Hamarvej 1-3 i Viborg efter et års ombygning og tilpasning. Flytningen vil ske løbende efter sommerferien med en forventet endelig ibrugtagning den 1. september 2020.


Arbejdet med forberedelse til voksenlivet vil fortsat være et fokus i Overgangens arbejde. Ikke desto mindre medfører de nye pladser og den ændrede aldersgruppe, at arbejdet med overgange ikke længere er et generelt og primært fokus for samtlige af afdelingens børn og unge. Derfor vurderes navnet ikke at være fyldestgørende eller hensigtsmæssig for den afdeling, som Overgangen bliver for fremtiden.


Der vurderes derfor at være behov for en navneændring, og på den baggrund foreslås det, at Overgangens navn ændres til Hamarhus.


Hamarhus er valgt, idet navnet relaterer sig til afdelingens nye lokation, Hamarvej. Det er i tråd med størstedelen af specialområdets andre afdelinger, hvor lokationen også har dannet grundlag for afdelingsnavnet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at afdelingen Overgangen ændrer navn til Hamarhus.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at afdelingen Overgangen ændrer navn til Hamarhus.


Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1577-19

21. Udmøntning af midler fra Finanslov 2020 til psykiatrien

Resume

Med Finanslov 2020 blev der på landsplan afsat 600 mio. kr. årligt til psykiatrien. Heraf har regionsrådet allerede udmøntet 24 mio. kr. årligt til indsatser for de sværest syge. Der har i foråret 2020 været en inddragende proces, hvor psykiatri- og socialudvalget har fået input til udmøntningen af de resterende finanslovsmidler. Med udgangspunkt i denne inddragelsesproces fremlægges et forslag til udmøntning af Region Midtjyllands andel af driftsmidlerne. Midlerne foreslås bl.a. anvendt til mere personale, permanentgørelse af udvalgte initiativer omfattet af satspuljemidler og en pulje til kommende initiativer. Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Socials bemærkninger til forslaget er vedlagt. Midlerne til anlæg udmøntes i en sideløbende proces.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslaget til udmøntning af finanslovsmidlerne jf. tabel 3 godkendes,


at midlerne udmøntes i henhold til bevillingsskemaerne jf. tabel 4 og 5,


at Psykiatrien varetager den konkrete udmøntning af henholdsvis den øgede normering i sengeafsnittene og midlerne til indsatser til håndtering af lægesituationen,


at regionsrådet løbende får fremlagt de konkrete indsatser i forhold til henholdsvis videreførelse af udvalgte satspuljeinitiativer, puljen til kommende initiativer samt puljen til nedbringelse af ventetid for patienter med let til moderat angst og depression
med henblik på udmøntning af midlerne til disse indsatser,


at der i forbindelse med udmøntningen af puljen til kommende initiativer ses på initiativer vedrørende kompetenceudvikling i forhold til misbrug og psykiatri samt initiativer i forhold til medicinreduktion, og


at en del af midlerne fra 2020 og 2021 overføres til årene 2022-2025 i en kommende overførselssag med henblik på at understøtte stabil drift jf. tabel 6.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med Finanslov 2020 blev der på landsplan afsat 600 mio. kr. årligt til psykiatrien. Heraf har regionsrådet allerede udmøntet 24 mio. kr. til de sværest syge.


I det følgende redegøres for de nationale rammer for midlerne. Derefter redegøres for resultatet af den inddragende proces, som regionsrådet har ønsket i forhold til udmøntningen af finanslovsmidlerne. Endelig fremlægges et forslag til udmøntning af Region Midtjyllands resterende andel af driftsmidlerne med henblik på regionsrådets godkendelse.


Nationale rammer for finanslovsmidlerne

Med Finanslov 2020 blev der på landsplan afsat 600 mio. kr. årligt til psykiatrien. Heraf er 150 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 øremærket til anlæg. Fra og med 2024 anvendes alle midlerne til drift. Det ligger endvidere fast, at en del af midlerne skal anvendes til at øge kapaciteten på Sikringen, der er målrettet de farligste retspsykiatriske patienter. De nationale rammer samt Region Midtjyllands andel af de resterende driftsmidler fremgår af tabel 1.


Note: Midlerne til drift af Sikringen overføres til de enkelte regioner via bloktilskuddet, men er øremærket til Sikringen. I denne oversigt indgår de derfor ikke i Region Midtjyllands andel af driftsmidlerne.

Resultatet af den inddragende proces

Regionsrådet besluttede på mødet den 27. februar 2020, at der skulle være en bred dialog om prioriteringen af Region Midtjyllands andel af driftsmidlerne. Psykiatri- og socialudvalget har derfor i maj 2020 holdt videomøder med henholdsvis psykiatriens patient- og pårørendepanel, det regionale kontaktforum på psykiatriområdet, det tværfaglige specialeråd for psykiatrien og det tværfaglige specialeråd for børne- og ungdomspsykiatrien.


Udover at være funderet i denne inddragende proces besluttede regionsrådet, at det endelige forslag til udmøntning af midlerne skulle tage udgangspunkt i erfaringerne fra psykiatri- og socialudvalgets dialogmøder med de psykiatriske afdelinger i 2018.


De tværgående temaer, der er fremkommet på baggrund af den inddragende proces, Finanslov 2020 og psykiatriens strategiske grundlag, fremgår af tabel 2. Af tabellen fremgår endvidere, hvordan det enkelte tværgående tema foreslås håndteret. De enkelte temaer og håndteringen heraf uddybes i bilag 1.



Forslag til udmøntning af finanslovsmidlerne

For at få midlerne hurtigt ud at arbejde til gavn for patienterne besluttede regionsrådet allerede på mødet den 26. februar 2020:

  • at udmønte 24 mio. kr. årligt fra 2020 til differentierede indsatser for de sværest syge patienter.
  • at administrationen arbejder videre med en konkretisering af forslaget om etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien for at aflaste almenpsykiatrien.


Der tages udgangspunkt i, at det nye retspsykiatriske sengeafsnit etableres i OPP-projektet i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, hvorfor etableringen af sengeafsnittet delvist finansieres via et årligt beløb fra driften.


Derudover vil Region Midtjylland efter dialog med kommunerne få mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser, svarende til otte pladser, til almenpsykiatriske senge. Ommærkningen vil dermed øge sengekapaciteten. Samtidig reduceres kommunernes takstfinansiering af tomme pladser med 25 %, hvorfor det foreslås at reservere 3 mio. kr. årligt til finansiering af tomme pladser. Ommærkningen og indtægtstabet fra de tomme pladser skal finansieres af finanslovsmidlerne.


Endvidere er det i regi af Danske Regioner aftalt at videreføre et projekt om internetbaseret psykologbehandling af let til moderat depression. Det foreslås, at dette finansieres af finanslovsmidlerne.


Endelig foreslås det, at de sidste to år af Region Midtjyllands forpligtelse til at sikre overdragelse af Museum Ovartacis samlinger finansieres af midlerne fra Finanslov 2020. Derefter ophører Region Midtjyllands tilskud ved udgangen af 2021. Der vil dog være mulighed for, at psykiatrien kan købe konkrete ydelser af museet, hvis det er relevant for psykiatriens målgruppe.


De midler, der således er udmøntet eller øremærket til specifikke formål, fremgår af tabel 3.


Tabel 3 omfatter endvidere et overblik over forslaget til udmøntning af de resterende midler. Forslagene uddybes i bilag 2.


Regionsrådet har besluttet, at psykiatriens andel af de 1.000 ekstra sygeplejersker, der ansættes i de kommende år, finansieres af finanslovsmidlerne. Med de indsatser, der lægges op til i dette notat, og en række af de øvrige tiltag, regionsrådet har iværksat – herunder etablering af intensive senge i psykiatrien, et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit og de allerede udmøntede finanslovsmidler – forventes det, at Psykiatrien kan leve op til sin del af aftalen.


Med de foreslåede indsatser, herunder forslaget om øget personalenormering i sengeafdelingerne og forslaget om en pulje til kommende initiativer, understøttes Psykiatriens muligheder for at håndtere et evt. øget kapacitetspres i forlængelse af covid-19-situationen.



Det foreslås, at Psykiatrien varetager den konkrete udmøntning af henholdsvis den øgede normering i sengeafsnittene og midlerne til håndtering af lægesituationen.


Opfølgning

Af udmøntningsaftalen indgået af Danske Regioner og regeringen fremgår det, at udmøntningen af finanslovsmidlerne skal afspejles i en øget kapacitet og i en styrket kvalitet for patienterne. I en fireårig periode vil Sundheds- og Ældreministeriet årligt følge, hvordan midlerne til psykiatrien afspejles i regionernes prioritering.

Der følges konkret op på følgende:

  • Udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien, herunder i retspsykiatrien.
  • Udgiftsniveauet på psykiatriområdet.
  • Udviklingen i antallet af genindlæggelser.
  • Udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien.


Det foreslås, at opfølgningen i Region Midtjylland følger samme kadence og anvender de samme indikatorer som den nationale opfølgning.


Kort om anlæg

Igangværende større projekter i Psykiatrien:

  • Psykiatrien i Gødstrup: Ca. 420 mio. kr.
  • Regionspsykiatrien Randers, nyt ambulatorium: Ca. 24 mio. kr.


Planlagte større projekter i Psykiatrien:

  • Regionspsykiatrien Horsens, nyt sengeafsnit: Ca. 25 mio. kr.
  • Regionspsykiatrien Midt, Ny Søndersøparken: Psykiatriens andel udgør ca. 490 mio. kr. ud af det samlede projektbudget på ca. 550 mio. kr.
  • Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, nyt retspsykiatrisk sengeafsnit: Ca. 80-110 mio. kr. (afventer beslutning om projektomfang)


Herudover modtager Psykiatrien årligt 4 mio. kr. fra centrale midler til mindre projekter og generelt bygningsvedligehold. Midlerne prioriteres af Psykiatrien. Regionsrådet har tidligere besluttet, at Psykiatrien i perioden indtil helhedsplanen for Søndersøparken er gennemført ekstraordinært modtager et tilsvarende beløb til at holde de nuværende bygninger i drift.


Etableringen af det nye retspsykiatriske sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien forventes gennemført om et offentlig-privat partnerskabsprojekt i lighed med det eksisterende Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Det betyder, at en væsentlig del af anlægsudgiften vil blive afholdt via den løbende drift i form af en årlig betaling til en ekstern part, der formelt ejer bygningen og varetager bygningsdriften på vegne af Region Midtjylland. Der lægges i sagsfremstillingen op til, at denne udgift afholdes via driftsmidlerne fra Finanslov 2020 til psykiatrien.


De øvrige større anlægsprojekter afholdes af anlægsmidler, hvoraf midlerne fra Finanslov 2020 til psykiatrien samlet bidrager med ca. 107 mio. kr. Den resterende del vil skulle afholdes inden for regionens almindelige anlægsramme.


Bilagsmateriale

Som bilag til sagen fremlægges følgende:

  • Bilag 1: Baggrundsmateriale – udmøntning af finanslovsmidler
    • Tværgående temaer identificeret på baggrund af den inddragende proces, Finanslov 2020 og udmøntningsaftalen mellem regeringen og Danske Regioner samt psykiatriens strategiske grundlag.
    • Redegørelse for Finanslov 2020 og udmøntningsaftalen.
    • Redegørelse for Psykiatriplan 2017, Region Midtjyllands kommende sundheds- og hospitalsplan og Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024.
    • Opsamling på den inddragende proces, herunder psykiatri- og socialudvalgets møder med de psykiatriske afdelinger i 2018, psykiatri- og socialudvalgets møder med psykiatriens patient- og pårørendepanel, det regionale kontaktforum på psykiatriområdet samt de tværfaglige specialeråd for henholdsvis psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien samt input fra Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social.
  • Bilag 2: Forslag til udmøntning af finanslovsmidlerne
  • Bilag 3: Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Socials bemærkninger til udmøntningsforslaget


Bevillingsskemaer

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskemaer godkendes. Der overføres midler til henholdsvis Psykiatrien og praksisadministrationen. Midlerne er afsat i Finanslov 2020 og finansieret Fællesudgifter og -indtægter, puljen til Psykiatri.



Midlerne til puljer til henholdsvis permanentgørelse af udvalgte indsatser omfattet af satspuljemidler og til kommende initiativer fastholdes på "Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til psykiatri" med henblik på senere udmøntning i forbindelse med, at de konkrete initiativer fremlægges til politisk behandling.


Midlerne til OPP-projektet i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien fastholdes på puljen "Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til psykiatri", indtil den endelige økonomi i projektet er afdækket.


Midlerne til Museum Ovartaci fastholdes for nuværende på puljen "Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til psykiatri" med henblik på direkte overførsel til Museum Ovartaci.


Midlerne til privatpraktiserende psykiatere og videreførelse af internetbaseret psykologbehandling overføres til praksisadministrationen. Midlerne til nedbringelse af ventetid for patienter med let til moderat angst og depression fastholdes på "Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til psykiatri" med henblik på udmøntning, når regionsrådet har fastlagt, hvilke initiativer midlerne konkret skal anvendes til.


Midlerne til drift af Sikringen overføres til Region Midtjylland via bloktilskuddet. Da Psykiatrien har budgettet til Sikringen, indstilles det, at disse midler overføres til Psykiatrien jf. tabel 5.



I henhold til udmøntningsforslaget anvendes finanslovsmidlerne ikke fuldt ud i 2020 og 2021. Det indstilles, at de resterende finanslovsmidler fra 2020 og 2021 overføres til perioden 2022-2025 i forbindelse med overførselssagen 2020 med henblik på at sikre stabil drift over hele perioden. Overførslen foreslås sammensat, som det fremgår af tabel 6.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget til udmøntning af finanslovsmidlerne jf. tabel 3 godkendes,


at midlerne udmøntes i henhold til bevillingsskemaerne jf. tabel 4 og 5,


at Psykiatrien varetager den konkrete udmøntning af henholdsvis den øgede normering i sengeafsnittene og midlerne til indsatser til håndtering af lægesituationen,


at regionsrådet løbende får fremlagt de konkrete indsatser i forhold til henholdsvis videreførelse af udvalgte satspuljeinitiativer, puljen til kommende initiativer samt puljen til initiativer i forhold til privatpraktiserende psykologer med henblik på udmøntning af midlerne til disse indsatser, og


at en del af midlerne fra 2020 og 2021 overføres til årene 2022-2025 i en kommende overførselssag med henblik på at understøtte stabil drift jf. tabel 6.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslaget til udmøntning af finanslovsmidlerne jf. tabel 3 godkendes,


at midlerne udmøntes i henhold til bevillingsskemaerne jf. tabel 4 og 5,


at Psykiatrien varetager den konkrete udmøntning af henholdsvis den øgede normering i sengeafsnittene og midlerne til indsatser til håndtering af lægesituationen,


at regionsrådet løbende får fremlagt de konkrete indsatser i forhold til henholdsvis videreførelse af udvalgte satspuljeinitiativer, puljen til kommende initiativer samt puljen til nedbringelse af ventetid for patienter med let til moderat angst og depression
med henblik på udmøntning af midlerne til disse indsatser,


at der i forbindelse med udmøntningen af puljen til kommende initiativer ses på initiativer vedrørende kompetenceudvikling i forhold til misbrug og psykiatri samt initiativer i forhold til medicinreduktion, og


at en del af midlerne fra 2020 og 2021 overføres til årene 2022-2025 i en kommende overførselssag med henblik på at understøtte stabil drift jf. tabel 6.


Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 26. februar 2020:

  • at der udmøntes 24 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at differentiere indsatsen målrettet de sværest syge patienter i henhold til bevillingsskemaet,
  • at det godkendes, at
    administrationen arbejder videre med en konkretisering af forslaget om etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien målrettet aflastning af patienter i almenpsykiatrien
  • at udarbejdelsen af et konkret forslag til anvendelse af finanslovsmidlerne afventer den endelige aftale mellem ministerierne og Danske Regioner, og
  • at der på baggrund af de politiske drøftelser, erfaringerne fra psykiatri- og socialudvalgets dialogmøder med de ansatte i psykiatrien, de endelige udmeldinger af eventuelle bindinger på finanslovsmidlerne og input fra henholdsvis det regionale kontaktforum på psykiatriområdet, Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel, det tværfaglige specialeråd for voksenpsykiatrien og det tværfaglige specialeråd for børne- og ungdomspsykiatrien udarbejdes et forslag til anvendelsen af Region Midtjyllands andel af midlerne, som forelægges for Psykiatriens Hoved-MEDudvalg og derefter fremlægges til politisk behandling.


På møderne i psykiatri- og socialudvalget den 13. maj og 19. juni 2020 var der en opfølgning på de afholdte videomøder om midler fra Finanslov 2020 til psykiatrien.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

22. Status på målopfyldelse - udmøntning af 50 mio. kr. til psykiatrien

Resume

I Budget 2019 blev der afsat 50 mio. kr. årligt til et løft af psykiatrien, som efterfølgende er udmøntet til en række indsatser. Regionsrådet vedtog i april 2019 et antal succeskriterier for målopfyldelsen inden for de enkelte indsatser. Regionsrådet modtager her den anden halvårlige afrapportering på målopfyldelsen.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om målopfyldelsen i psykiatrien tages til efterretning.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I Budget 2019 blev der afsat 50 mio. kr. årligt til et løft af psykiatrien.


Forligspartierne udmøntede efterfølgende midlerne til følgende indsatser, som der afrapporteres på:

  • Øget personalebemanding og kapacitet
    • Buffersenge og øget personalebemanding i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
    • Nyt sengeafsnit
  • Øget anvendelse af peer-medarbejdere
  • Øget tværfaglig personalenormering
  • Rekruttering, fastholdelse og ledelsesudvikling
  • Tværfagligt udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien
  • Videreudvikling af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de højtspecialiserede funktioner
  • Udgående ambulant aktivitet
  • Styrkelse af den ambulante virksomhed
  • Styrket samarbejde med kommuner og almen praksis (den nære psykiatri)


Forligspartierne udmøntede endvidere midler til følgende indsatser, som er gennemført, og som der derfor ikke længere afrapporteres på:

  • Videreførelse af kreativt værksted i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
  • Afholdelse af konference vedrørende Åben Dialog
  • Opkvalificering af viden om autisme i voksen- og retspsykiatrien
  • Styrket samarbejde med pårørendeorganisationer og civilsamfundet
  • Mindhelper.dk


I det vedlagte notat gøres status på målopfyldelsen i forhold til de enkelte indsatser. Der er generelt en god målopfyldelse på indsatserne. Der er dog enkelte undtagelser. I forhold til indsatsen "Buffersenge og øget personalebemanding i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien", hvor både Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst er lykkedes med at nedbringe antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, betydeligt siden 2018, men hvor der er sket en stigning i 2020 i forhold til 2019. I forhold til indsatsen "Styrkelse af den ambulante virksomhed" ses der tilsvarende i den samlede psykiatri en stigning i antallet af unikke patienter, der bæltefikseres. Der endvidere sket en stigning i antallet af genindlæggelser. En del af årsagen kan være patienter, der blev udskrevet til andre indsatser i forbindelse med corona-nedlukningen af Danmark, og som efterfølgende blev indlagt igen.


Indsatsen "Øget tværfaglig personalenormering" er gennemført og udgår derfor af skemaet ved næste afrapportering.


I henhold til regionsrådets beslutning på mødet den 29. april 2020 vil der fra 1. kvartal 2021 årligt blive afrapporteret samlet på succeskriterierne for et løft af psykiatrien fra Budget 2019, Psykiatriens Årsplan og Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om målopfyldelsen i psykiatrien tages til efterretning.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om målopfyldelsen i psykiatrien tages til efterretning.


Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 26. september 2018 budgettet for 2019. Af budgetforliget fremgår det, at der afsættes 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien. Regionsrådet skal forelægges et forslag til konkrete succeskriterier for målopfyldelse. Der følges op med halvårlige afrapporteringer.


Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 forligspartiernes prioritering af budgetforligets 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien.


Forretningsudvalget besluttede den 19. marts 2019 at sende forslaget til succeskriterier til fornyet behandling i psykiatri- og socialudvalget, idet administrationen blev anmodet om at udarbejde et forenklet forslag til succeskriterier for løft af psykiatrien.


Regionsrådet godkendte succeskriterierne den 24. april 2019.


Regionsrådet modtog den første status på succeskriterierne på mødet den 27. november 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-90-12

23. Godkendelse af regionale funktioner i Center for Sundhed Holstebro

Resume

Region Midtjylland og Holstebro Kommune har i fællesskab opført Center for Sundhed i Holstebro Kommune. Der er udarbejdet et forslag til, hvilke somatiske regionale funktioner der placeres i Center for Sundhed

Forretningsudvalget indstiller,

at funktioner i Center for Sundhed i Holstebro godkendes.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Holstebro Kommune har i fællesskab opført Center for Sundhed i Holstebro. Bygningen er i maj 2018 afleveret til bygherren og taget i brug i juni 2018 af Holstebro Kommune og Psykiatrien, Region Midtjylland. De nuværende psykiatriske funktioner dækker regionale ambulante døgnpladser, psykiatrisk hjemmebehandlerteam samt ambulant behandlingspsykiatri.


Center for Sundhed vil ud over psykiatriske funktioner også huse regionale somatiske funktioner. Indflytning og opstart af de somatiske funktioner forventes at være ca. 3-4 måneder før ibrugtagningstidspunkt for Regionshospitalet Gødstrup.


Siden regionsrådet den 30. januar 2019 senest blev orienteret om, hvilke funktioner der planlægges placeret i Center for Sundhed, har Hospitalsenheden Vest arbejdet med at færdiggøre et endeligt forslag. Der har løbende været dialog med de nordvestlige kommuner Holstebro, Struer og Lemvig om de regionale funktioner i huset.


Følgende somatiske funktioner foreslås placeret i Center for Sundhed:


  • Blodprøvetagning og tappefunktion (bloddonorer)
  • Interne medicinske klinikker for gigtsygdomme og diabetes
  • Røntgenklinik
  • Jordemoderklinik
  • Brystkræftscreening
  • Vagtlæge og Vagtlægevisitation
  • Akutlægebil
  • Enhed for lindrende behandling
  • Øjenklinik
  • Onkologisk klinik
  • Hjerteklinik
  • Akutklinik med behandlersygeplejerske
  • Aktiv patientstøtte.


En stor del af borgerne fra Holstebro, Lemvig og Struer kommuner, som i dag følges i ambulatorier på Regionshospitalet Holstebro eller Regionshospitalet Herning vil dermed kunne udredes, behandles og gå til kontrol i Center for Sundhed i Holstebro.


I vedlagte bilag findes en uddybning af de enkelte somatiske funktioner.


Udviklingen af nye behandlingsmuligheder samt ændrede behov hos befolkningen kan medføre behov for tilpasning af funktioner i huset.


Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2012 en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Holstebro Kommune vedrørende Center for Sundhed i Holstebro. Samarbejdsaftalen beskrev bl.a. de regionale og kommunale funktioner, man på daværende tidspunkt forventede i Center for Sundhed – bl.a. selfcare dialyse. En undersøgelse blandt dialysepatienter samt fagpersonalet på nyremedicinsk afsnit viste i 2018, at tilbuddet kun vil være relevant for yderst få borgere i de tre kommuner, og at der derfor ikke er grundlag for at etablere funktionen i Center for Sundhed.


De kommunale tilbud i Center for Sundhed er primært tiltænkt borgere i Holstebro Kommune og omfatter:


  • Akutpladser og midlertidige medicinske ophold - MTO (24 senge)
  • Akutteam
  • Sygeplejeklinik
  • Kommunale psykiatrisengepladser (dækker også Struer og Lemvig kommuner)
  • Forebyggende psykiatriindsatser
  • Træning - genoptræning
  • Sundhedsfremme og Forebyggelse - fx rygestopforløb
  • Kommunal tandpleje og omsorgstandpleje
  • Børn og unge rådgivning - Kondomeri
  • Social virksomhed (for voksne med behov for særlige ansættelsesvilkår)
  • Sundhedspleje (har ikke til huse i Center for Sundhed men leverer indsatser i huset).


Jævnfør tidligere godkendte vedtægter for ejerforeningen og driftsaftale for Center for Sundhed (godkendt i regionsrådet 30. januar 2019) er der nedsat en driftsbestyrelse, der skal varetage den daglige drift af bygningen. Driftsbestyrelsen består af repræsentanter fra Holstebro Kommune og Region Midtjylland.


Patientaktivitet og økonomi

Det forventes, at der i Center for Sundhed vil være en aktivitet på ca. 2.200 besøg pr. uge svarende til ca. 103.000 besøg i de somatiske regionale funktioner pr. år fraregnet akutklinikken, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes et præcist estimat på forventet aktivitet for denne.


Økonomi i forbindelse med etablering og drift af de regionale funktioner vil blive behandlet i forbindelse med budget 2021.


Åbningstider

I forhold til de regionale funktioner er det forskelligt, hvornår og i hvilket omfang de enkelte funktioner vil være til stede i Center for Sundhed. For at udnytte den lokalekapacitet der er i den regionale del af sundhedshuset, har det været nødvendigt for Hospitalsenheden Vest at arbejde ud fra, at de funktioner, der ikke fysisk er til stede hver dag, som udgangspunkt deler lokaler med andre funktioner. Flere lokaler vil således være i brug hver dag. Aktiviteterne i klinikkerne vil primært planlægges mellem kl. 8.00-15.30. Akutklinikken vil jævnfør nedenfor være åben hele døgnet, alle dage.


Akutklinikken i Center for Sundhed

Akutklinikkerne blev etableret som udløber af akutplanen fra 2007, hvor det i øvrigt blev besluttet at samle indgangen for akut syge patienter på fem akuthospitaler. Formålet med akutklinikkerne blev dengang beskrevet som et tilbud til borgere med lettere sygdom eller skade, med henblik på at undgå unødig lang transporttid til behandling. I forbindelse med etableringen forventedes også, at en del af vagtlægens hjemmebesøg kunne konverteres til besøg i Akutklinikken. Akutklinikkerne blev planlagt placeret på matrikler, hvor der også foregår ambulant hospitalsaktivitet.


Planerne for etablering af en Akutklinik i Holstebro blev konkretiseret med Plan for akutberedskabet i Nordvestjylland fra maj 2010. Akutklinikken i Holstebro har hidtil suppleret den skadestuefunktion, der har fungeret i dagtid, med et tilbud om at varetage behandling af småskader om natten. Samtidig har Akutklinikken huset vagtlægen, der i overensstemmelse med Akutaftalen fra november 2011, har varetaget det lægefaglige ansvar om natten med assistance fra behandlersygeplejersker, som er stillet til rådighed af Hospitalsenheden Vest. I Plan for akutberedskab i Nordvestjylland beskrives, at skadestuefunktionen i Holstebro nedlægges i forbindelse med udflytning til Regionshospitalet Gødstrup, og at der i stedet etableres en døgndækkende akutklinik. I overensstemmelse med denne beslutning lægges op til, at akutklinikken i Holstebro er åbent hele døgnet.


Regionsrådet har den 27. juni 2018 behandlet en evaluering af akutklinikkerne og besluttede, at en eventuel yderligere opfølgning afventer de nationale anbefalinger for Akutområdet.


Organisering af lægefaglig support og opgaveindhold for den kommende akutklinik planlægges at svare til den praksis, der i dag finder sted i de øvrige akutklinikker. Det betyder, at akutklinikken i hele åbningstiden bliver bemandet med behandlersygeplejersker, og at den lægefaglige backup til behandlersygeplejerskerne ydes enten fra hospitalsafdelingen eller fra vagtlægen. Akutafdelingen varetager opgaven med lægefagligt ansvar og back-up i dagtiden på hverdage (kl. 8-16), lægevagten dækker lægefagligt ansvar og back-up den resterende del af tiden. Der ydes støtte til lægevagten i lægevagtens åbningstid. Akutklinikken i Holstebro kommer til at varetage samme type af opgaver.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at funktioner i Center for Sundhed i Holstebro godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at funktioner i Center for Sundhed i Holstebro godkendes.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at funktioner i Center for Sundhed i Holstebro godkendes.


Udvalget stiller sig positiv overfor forslag om at etablere en radiografbemandet CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro med lægediagnostik fra Regionshospitalet Gødstrup. Udvalget anmodede om, at administrationen belyser forslaget i forhold til de faglige og økonomiske implikationer og i relation til CT-kapaciteten i regionen,


Udvalget anmoder på den baggrund om, at der dagsordenssættes en sag om emnet på de kommende møder i udvalg for nære sundhedstilbud og hospitalsudvalget i september.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2012 en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Holstebro Kommune vedrørende Center for Sundhed i Holstebro.


Regionsrådet godkendte den 30. januar 2019 vedtægter for ejerforeningen og driftsaftale for Center for Sundhed.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-82-5-16

24. Orientering om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL (TeleKOL)

Resume

Med økonomiaftalerne for 2016 og 2018 har kommunerne og regionerne forpligtet sig på at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til alle relevante borgere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).


Formålet med den telemedicinske løsning er at øge behandlingskvaliteten, skabe mere flexibilitet, færre indlæggelser, færre kontroller og dermed øge borgerens livskvalitet. Borgere med KOL skal samtidig inddrages aktivt i eget behandlingsforløb og mestre egen sundhed og dermed opnå øget tryghed.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om teleKOL tages til efterretning.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med økonomiaftalerne for 2016 og 2018 har kommunerne og regionerne forpligtet sig på at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til alle relevante borgere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Telemedicinsk hjemmemonitorering forankres i de fem landsdele, og det er op til regionerne og kommunerne at sikre (herunder finansiere) udviklingen, implementeringen og driften af det telemedicinske tilbud.


Formål

Borgere med KOL skal inddrages aktivt i eget behandlingsforløb, og de overordnede mål med telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL i Region Midtjylland er, at:

  • øge behandlingskvaliteten
  • medvirke til at reducere indlæggelser og ambulatoriebesøg
  • fremme fleksibilitet
  • øge tryghed i hverdagen
  • støtte borgerens sygdomsmestring og handlingskompetence.


TeleKOL i Region Midtjylland giver mulighed for, at borgeren fra sit hjem kan monitorere og indberette bl.a. vægt, puls, ilt i blodet og lungefunktion. Borgerens data overvåges løbende. Der er fastsat præcise responstider i forhold til, hvor hurtigt borgeren får svar fra den monitoreringsansvarlige KOL-sygeplejerske. Er målingen "grøn", dvs. den ligger indenfor de grænseværdier, der er sat for borgeren, kommer der et auto-svar med besked om, at borgeren ikke skal foretage sig yderligere. Er målingen "gul", får borgeren svar inden tre timer, og er målingen "rød", får borgeren svar inden en time.


Monitoreringsfunktionen har overordnet to hovedopgaver i form af dels monitoreringsopgaven og dels specialiseret rådgivning til både borgere og sundhedspersoner om KOL.


Den samlede telemedicinske løsning til borgere med KOL i Region Midtjylland består af tre dele: Telemedicinsk hjemmemonitorering, Samblik - en digital forløbsplan til alle borgere med KOL samt digital information og vejledning.


I Landsdelsprogram Midtjylland er det besluttet, at målgruppen for telemedicinsk hjemmemonitorering er borgere med svær eller meget svær KOL, der ofte oplever forværringer, herunder akutte forværringer. Målsætningen er bl.a. at reducere akutte indlæggelser og ambulante besøg. Det estimeres, at der løbende vil være ca. 1.250 borgere med KOL i telemedicinsk hjemmemonitorering i Region Midtjylland, hvilket svarer til ca. halvdelen af borgerne i målgruppen.


Sundhedsstyregruppen besluttede den 23. maj 2018, at der i forbindelse med udrulningen af teleKOL i dagtid (jf. forpligtelse i Økonomiaftalen 2016) også etableres en teleKOL-vagtfunktion (aften/nat samt weekender og helligdage).


Baggrunden for beslutningen var dels:

  • et fælles ønske med akutstyregruppen om at reducere det høje antal KOL-relaterede henvendelser i akutafdelingerne i vagttid og aflaste vagtlægeordningen
  • at sikre et forbedret sundhedstilbud af høj faglig kvalitet til denne patientgruppe
  • at udvide den telemedicinske model, idet eksisterende studier viser, at en indsats med monitorering alene i dagtid ikke har væsentlig effekt i forhold til reduktion af indlæggelser og ambulante besøg.


Det er endvidere besluttet, at teleKOL-tilbuddet i vagttid forankres i én central funktion, og der er lagt op til en evaluering af effekterne af teleKOL-vagten efter to år med henblik på at sikre et beslutningsgrundlag for ordningens videre forløb.


Organisering af teleKOL i dagtid og vagttid

Anbefalinger til organiseringen af monitoreringen er godkendt af Sundhedsstyregruppen på baggrund af oplæg fra Landsdelsprogrammet for Midtjylland.


Monitorerings- og rådgivningsopgaverne i dagtid varetages af en fælles tværsektoriel enhed/funktion i den enkelte klynge. Behandlingsansvaret er placeret på hospitalerne, og opgaven varetages af monitoreringssygeplejersker og læger med speciale i lungesygdomme.


I forhold til teleKOL-vagten forankres denne som en central funktion på Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital i implementeringsperioden (svarende til to år fra driftsstart den 1. september 2020), hvorefter der foretages en evaluering af teleKOL-vagten med henblik på at identificere effekterne og vurdere, om ordningen skal fastholdes.


TeleKOL-vagten består af en monitoreringssygeplejerske samt en tilknyttet lungemedicinsk bagvagtfunktion. Bagvagten organiseres som en beredskabsvagt, da vagten forventes helt overvejende at kunne varetages telefonisk, og belastningen forventes at være lav.


Tidsplan og økonomi

Implementering af teleKOL i Region Midtjylland var oprindelig planlagt med opstart af pilotafprøvning pr. 5. oktober 2020.


FUT (Fælles udbud og udvikling af telemedicin) har den 16. juli 2020 oplyst, at den telemedicinske borger- og medarbejderløsning fra leverandøren CGI ikke blev klar til levering i juni, som hidtil planlagt. Størstedelen af løsningernes funktionalitet bliver derfor først klar til at blive afprøvet i uge 43. Resten leveres i henholdsvis uge 48 og uge 5, 2021. Forsinkelsen betyder, at der skal ske en replanlægning af tids- og implementeringsplanerne i alle landsdele, herunder også i Region Midtjylland.


Programstyregruppen for TeleKOL i Midtjylland vil forestå udarbejdelsen af en ny tids- og implementeringsplan efter sommerferien i koordination med de øvrige landsdelsprogrammer og forventer, at den kan præsenteres i september.


Hospitalerne og It i Region Midtjylland har hidtil selv finansieret udgifter til anskaffelse, etablering og implementering af tilbuddet (udarbejdelse af nyt sundhedstilbud, uddannelseskoncept og e-læringsplatform, FUT - telemedicinsk infrastruktur og den telemedicinske løsning til borgere med KOL).


TeleKOL forventes på lang sigt at medvirke til at reducere antallet af ambulante kontakter. Aktuelt er der tale om en ny opgave, som derfor vil medføre merudgifter. De årlige løbende driftsudgifter ved fuld implementering beløber sig til i alt 12,15 mio. kr. (jf. vedlagte bilag). De 12,15 mio. kr. indgik i budgetdrøftelserne for budget 2021. Den telemedicinske infrastruktur vil på sigt også kunne anvendes til hjemmemonitorering af andre patientgrupper, i første omgang til patienter i telemedicinsk sårvurdering og formentlig også til patienter med hjertesygdom. Udbredelse til andre patientgrupper forventes at kunne ske med en minimal øgning af de årlige driftsomkostninger til infrastrukturen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om teleKOL tages til efterretning.


Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om teleKOL tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-633-17

25. Resultat af Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland 2018/2019

Resume

Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) samt Arbejdspladsvurdering (APV) gennemføres i Region Midtjylland hvert andet år. Resultatet af TULE fra 2018/2019 fremlægges til orientering. Som følge af den nuværende situation med COVID-19 er perioden for TULE/APV ændret, så alle arbejdspladser i Region Midtjylland gennemfører i 2021.


Der laves en fælles temperaturmåling med få udvalgte spørgsmål i slutningen af 2020 for at følge op på trivslen i den nuværende situation.


Alle regioner gennemfører trivselsundersøgelser. Region Midtjylland har opgaven med at samle data fra de fem regioner og udarbejde en samlet rapport. Den samlede rapport viser, at Region Midtjylland ligger pænt i forhold til de øvrige regioner.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) tages til efterretning.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regions-MEDudvalget besluttede på mødet den 29. januar 2016, at alle arbejdspladser i Region Midtjylland skal gennemføre Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) hvert andet år, og at TULE og Arbejdspladsvurdering (APV) kan gennemføres samtidigt.


Formålet med TULE er at indsamle data, som kan bruges til udvikling af trivsel og ledelse lokalt.


Trivselsdata fra alle regioner

Alle regioner gennemfører trivselsundersøgelser, men på forskellige tidspunkter. Region Midtjylland har opgaven med at samle data fra de fem regioner og udarbejde en samlet rapport. Region Midtjyllands seneste resultat vil indgå i den samlede rapport, der er tilgængelig på Danske Regioners hjemmeside i august 2020.


Af den samlede rapport "Trivsel på regionernes arbejdspladser" fremgår det, at svarprocenten i Region Midtjylland ligger på 71, hvilket er lidt lavere end i de øvrige regioner.


Resultaterne opgøres som en score. Scoren er gennemsnittet på spørgsmålet omregnet til indeks 0-100. I forhold til tilfredshed med eget job som helhed, alt taget i betragtning, ligger Region Midtjylland på 77, og de øvrige regioner ligger på mellem 69 og 77. I forhold til social kapital, der måler på retfærdighed, tillid og samarbejde, ligger Region Midtjylland på 75, og de øvrige regioner ligger på mellem 61 og 71.


Resultat af TULE 2018/2019

TULE er gennemført i hele regionen i perioden fra september 2018 til november 2019. I samme periode er der lavet APV-kortlægning.


Der er udsendt i alt 27.510 TULE-spørgeskemaer i perioden. Svarprocenten er 71 %, hvilket er det samme som i sidste TULE-runde 2016/2017.


Der er lavet i alt 1.269 afsnitsrapporter. Desuden er der udarbejdet 145 afdelings- og hospitalsrapporter.


Der ses kun ganske små forskelle på data, når man ser på tværs af hele regionen. På afsnitsniveau er der større, reelle forskelle.


Herunder fremhæves nogle af resultaterne af undersøgelsen. Scoren er anført i parentes efter hvert spørgsmål/udsagn og er et gennemsnit for resultatet opgjort på en skala fra 1-100.


"Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?" (77), hvilket er et lille fald i forhold til sidst, hvor scoren var 79.


"Er du alt i alt tilfreds med den ledelse, du modtager fra din(e) leder(e)?" (75), hvilket er et lille fald i forhold til sidst, hvor scoren var 76.


De spørgsmål, som medarbejderne har evalueret mest positive i undersøgelsen:

"Oplever du, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde?" (84)

"Jeg ved, hvad der forventes af mig i mit arbejde" (81)

"Vi har et godt samarbejde" (79)

"Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen?" (78)

"Vi er optaget af at forbedre kvaliteten i vores arbejde" (78)


De spørgsmål, som medarbejderne har evalueret mindst positive i undersøgelsen:

"Bliver konflikter løst på en retfærdig måde?" (69)

"Jeg er tilfreds med min daglige arbejdsmængde" (69)

"Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet?" (69)

"Er du tilfreds med arbejdsmiljøet?" (69).


I rapporten "TULE hele regionen 2018-2019, driftsenheder, køn, alder, stilling", som er vedlagt, ses ikke de store udsving i besvarelserne ud fra køn og alder. Det ses dog i lighed med TULE i 2016-2017, at gruppen på 60 år eller derover samlet set er mere tilfredse end de øvrige aldersgrupper.


Der vedlægges et uddybende notat om TULE/APV 2018/2019.


TULE i sig selv genererer blot data på trivsel og arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at der følges op med handlinger.


Opfølgning på TULE

Regions-MEDudvalget besluttede på mødet den 29. januar 2016, at den opfølgende dialog skulle gennemføres senest tre måneder efter deadline for besvarelserne af undersøgelsen. Det er op til Hoved-MEDudvalgene at beslutte rammerne for afvikling af dialogerne.


Koncern HR afvikler workshops, der klæder den enkelte leder på til selv at gennemføre TULE-dialogen, og kan også, hvis der er brug for det, gennemføre dialogen.


Ved gennemførelse af TULE-dialogen bliver der fokuseret både på det, der fungerer godt, og på det, der er behov for at ændre, for at sikre en bedre trivsel.


Der følges yderligere op, idet resultatet af den senest gennemførte TULE og APV 2018/2019 vil indgå i arbejdet i det midlertidige udvalg om den gode arbejdsplads.


Udsættelse af næste TULE og APV

Næste TULE og APV er planlagt til gennemførelse i hele Region Midtjylland i perioden august 2020 til juli 2021.


TULE-planlægningen på de enkelte enheder går i gang ca. et halvt år før selve afviklingen, det vil sige for nogle i foråret 2020. Da regionens arbejdspladser i foråret 2020 har oplevet en særlig belastning på baggrund af COVID-19 og den begyndende afvikling af ventelister, har direktionen besluttet, at den oprindelige plan for afvikling af TULE/APV bliver rykket.


Fokus på medarbejdernes trivsel i mellemtiden

Den normale toårige kadence mellem undersøgelserne vil blive udvidet til to et halvt år. For at sikre data på trivsel i mellemperioden har direktionen besluttet, at der skal laves en fælles temperaturmåling i slutningen af 2020, baseret på få udvalgte spørgsmål. Det forberedende arbejde pågår i øjeblikket.


Der kan i øvrigt i perioden mellem TULE-afvikling arbejdes med medarbejdernes trivsel på andre måder:


  • Koncern HR anbefaler, at ledere i Region Midtjylland, indtil næste TULE/APV afvikles, fokuserer på det, man allerede gør og ved virker. Den allervigtigste faktor er her nærværende ledelse, da det sætter fokus på samarbejdet om arbejdsopgaven og på at lykkes sammen. Løbende fokus på trivsel i den daglige dialog giver mulighed for at følge op på og understøtte trivslen.


  • Der kan følges op på trivsel gennem APV, hvor den enkelte arbejdsplads kan igangsætte en måling, ligesom den enkelte medarbejder altid vil kunne udfylde en APV i forhold til trivsel.


  • Der skal gennemføres APV inden for de tre første måneder efter indflytning og ibrugtagning af nye/ændrede rammer eller væsentlig ændring af arbejdsprocesser. For at understøtte dette arbejde er der udviklet forskellige enkle metoder, der kan anvendes af arbejdsmiljøgrupperne. APV-systemet anvendes til den videre sagsbehandling.


  • Fra uge 22 har der lokalt kunnet afvikles TULE-spotmålinger med afsæt i egen lokal spørgeramme (afsæt i TULE-spørgsmålene, en spørgsmålsbank med supplerende trivselskategorier eller lokalt udarbejdede spørgsmål).


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-44-07

26. Ligestillingsredegørelse 2020

Resume

Ifølge ligestillingsloven skal regionsrådet godkende og indberette en ligestillingsredegørelse.


Formålet med redegørelsen er bl.a. at fremme ligestilling i det offentlige og indsamle inspiration til offentlige myndigheders videre arbejde med ligestilling.


Region Midtjyllands politik vedrørende ligestilling er en integreret del af Region Midtjyllands mangfoldighedspolitik, som tidligere er godkendt af regionsrådet.


Ligestillingsredegørelsen skal godkendes af regionsrådet og indberettes den 1. september 2020.

Forretningsudvalget indstiller:

at ligestillingsredegørelsen 2020 for Region Midtjylland godkendes.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ifølge ligestillingsloven skal regionsrådet godkende og indberette en ligestillingsredegørelse fra Region Midtjylland.


Redegørelsen skal udarbejdes hvert tredje år.


Formålet med ligestillingsredegørelserne er:


  • at monitorere, sammenligne og fremme ligestillingsindsatser i det offentlige,
  • at synliggøre indsatsen over for borgere og andre interesserede aktører,
  • at indsamle god praksis som inspiration til myndighedernes videre arbejde med ligestilling.


I ligestillingsredegørelsen skal der redegøres for perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020.


Ligestillingsredegørelsen for 2020 indeholder blandt andet oplysninger om kønsfordeling på ledelsesniveauer og kønsfordelingen blandt regionens personale som helhed samt en beskrivelse af nogle af de initiativer, der arbejdes med for at fremme ligestilling, og herunder særligt en mere ligelig kønsfordeling inden for nogle faggrupper. Der arbejdes f.eks. for at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt sygeplejersker i samspil med bl.a. VIA, og der er i udkastet til en ny bæredygtighedsstrategi for Region Midtjylland lagt op til nye målsætninger om en mere ligelig kønsfordeling blandt de faggrupper, hvor kønsfordelingen er mest skæv.


Udviklingen vedrørende kønsfordeling og andre aspekter omkring ligestilling følges løbende i Region Midtjyllands årlige personaleredegørelser.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at ligestillingsredegørelsen 2020 for Region Midtjylland godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-70-1-20

27. Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet i forbindelse med Rigsrevisionens beretning om outsourcet persondata

Resume

Rigsrevisionen har den 15. maj 2020 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om outsourcede persondata. På den baggrund anmoder sundhedsministeren regionsrådet om en udtalelse som bidrag til ministerredegørelsen til Statsrevisorerne med frist for fremsendelse af udtalelsen den 14. august 2020. Udkast til udtalelse fra regionsrådet er vedlagt.

Forretningsudvalget indstiller,

at vedlagte udtalelse til Statsrevisorernes beretning om outsourcede persondata godkendes, og


at udtalelsen sendes til Sundheds- og Ældreministeriet inden regionsrådets godkendelse af hensyn til overholdelse af svarfristen.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne offentliggjorde den 15. maj 2020 beretning nr. 15/2019 om outsourcede persondata.


Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger er vedlagt.


Sundhedsministeren skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Til dette formål skal ministeren indhente en udtalelse fra regionsrådet. Udkast til udtalelse fra regionsrådet er vedlagt.


Udtalelsen omhandler overordnet set de forhold, som Region Midtjylland har fået kritik for, hvordan Region Midtjylland forholder sig til kritikken, og hvilke tiltag/foranstaltninger kritikken har givet anledning til. Det drejer sig i korte træk om følgende:


  • kritik for manglende/utilstrækkelig dokumentation af risikovurdering forinden outsourcing af persondata
  • kritik for manglende databehandleraftaler med databehandlere
  • kritik for manglende tilsyn/kontrol med databehandlere.


Udkast til udtalelse fra regionsrådet lægger op til, at Region Midtjylland tager Statsrevisorernes kritik til efterretning, og at Region Midtjylland har iværksat konkrete tiltag med henblik på at imødegå kritikken.


Svarfristen for regionsrådets udtalelse til statsrevisorernes beretning om outsourcede persondata er den 14. august 2020.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at vedlagte udtalelse til Statsrevisorernes beretning om outsourcede persondata godkendes, og


at udtalelsen sendes til Sundheds- og Ældreministeriet inden regionsrådets godkendelse af hensyn til overholdelse af svarfristen.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,


at vedlagte udtalelse til Statsrevisorernes beretning om outsourcede persondata godkendes.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev orienteret om høringssvaret til Rigsrevisionens udkast til beretning pr. mail den 22. marts 2020.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-4-19

28. Udtalelse til Rigsrevisionens beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om "Regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene". Administrationen har udarbejdet et udkast til udtalelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til udtalelse om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene godkendes.


Dorte West var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne behandlede på deres møde den 15. maj 2020 Rigsrevisionens Beretning nr. 14/2019 om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene.


Beretningen blev herefter sendt til sundheds- og ældreministeren til videre foranstaltning. Ministeren har på baggrund af statsrevisorernes bemærkninger anmodet om, at Danske Regioner koordinerer en samlet indsamling af regionsrådenes udtalelser. Det skal bemærkes, at udtalelserne skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger.


Regionsrådenes udtalelser skal være Sundheds- og Ældreministeriet i hænde senest den 7. september 2020. Herefter skal ministeren senest 21. september 2020 fremsende redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.


Administrationen har på baggrund af beretningen med Statsrevisorernes bemærkninger udarbejdet et udkast til udtalelse. Beretningen med Statsrevisorernes bemærkninger er vedlagt.


Statsrevisorernes bemærkninger er:

"Beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Regionerne har det overordnede ansvar for den økonomiske styring af sygehusene. Sygehusområdet udgør et væsentligt udgiftsområde med samlede budgetterede driftsudgifter på ca. 80 mia. kr. i 2019. Sygehusområdet kræver effektiv styring både i forhold til efterlevelse af de politiske aftaler knyttet til regionernes budgetter og årlige besparelseskrav, men også almindelig driftsøkonomisk styring, således at regionerne kan træffe løbende ledelsesmæssige dispositioner. Dette er bl.a. vigtigt, da området er udfordret af et stigende pres som følge af flere behandlingskrævende ældre, udvikling af nye behandlingsformer mv. Samtidig må der konstateres betydelige forskelle i sygehusenes produktivitetsudvikling i perioden 2014-2017.


Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at ressourcerne udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne og samfundsøkonomien. Regionerne har ikke tilstrækkelig databaseret viden om, hvad aktiviteterne koster, og om sammenhængen mellem sygehusenes aktiviteter og ressourcer, hvilket vanskeliggør regionernes beslutninger om budgetter, omprioriteringer, besparelser mv.

Statsrevisorerne baserer bl.a. dette på:


  • at regionerne ikke i alle tilfælde kan forklare forskelle i sygehusenes omkostninger og produktivitet
  • at regionerne ikke i tilstrækkelig grad udnytter egne data og de nationale data om sammenhængen mellem ressourcer og aktiviteter i deres styring af sygehusene
  • at regionerne følger op på, om sygehusene når deres mål, men at regionernes styringsgrundlag og ledelsesinformation ikke er baseret på systematiske analyser af forskelle mellem sygehusenes ressourceudnyttelse eller overblik over, om der er mulighed for at udnytte ressourcerne bedre på tværs af sygehusene."


Det er regionsrådets vurdering, at Statsrevisorernes konklusion hviler på et for simpelt og unuanceret grundlag ved udelukkende at være fokuseret på databaseret viden om, hvad aktiviteterne koster og om sammenhængen mellem sygehusenes aktiviteter og ressourcer.


Dette begrundes med, at regionernes styringsgrundlag baserer sig på en lang række forskellige parametre såsom opfyldelse af patientrettigheder, udredningsret, opfyldelse af kvalitetsmål, overholdelse af budgettet mv. Regionsrådet er således enig i, at anvendelse af data er en nødvendig og vigtig forudsætning for den samlede styring af mange mål.


Den økonomiske styring er ikke længere "mere aktivitet for den samme økonomi" men i stedet "den rigtige aktivitet for den samme økonomi". Region Midtjylland har løbende rettet styringen til, således at der nu er langt mere fokus på de kvalitative indikatorer og det sammenhængende sundhedsvæsen.


Regionsrådet anerkender, at viden om sammenhængen mellem aktivitet og omkostninger, eksempelvis enhedsomkostninger, kan bidrage til viden om hospitalernes omkostningsstruktur. En viden, der kan anvendes i forbindelse med hospitalernes drift, styring og aktiviteter, både på hospitalsniveau og på tværs af hospitaler.


Imidlertid finder regionsrådet ikke, at de nationale datakilder - den årlige produktivitetsopgørelse og omkostningsdatabasen - i deres nuværende form er anvendelige som grundlag for en fremadrettet og effektiv styring.


Produktivitetsopgørelsen for 2018 er således ikke offentliggjort endnu.


Overgangen til LPR3 medfører, at hospitalerne ikke har skullet lave fordelingsregnskaber for 2019, og dermed bliver der heller ingen omkostningsdatabase for 2019.

Desuden er omkostningsdatabasens primære formål beregning af de nationale DRG-takster og er ikke udviklet med henblik på styring.

Dette understøttes også af, at Styregruppen for forbedring af omkostningsdatabasen (med repræsentanter fra ministerier, Sundhedsdatastyrelsen, Danske Regioner og regionerne) har konkluderet, at den i sin nuværende form ikke er anvendelig til styringsmæssige formål.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til udtalelse om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jørgen Nørby, Birgitte Svenningsen, Nicolaj Bang og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmødet den 29. januar 2020 blev forelagt udkastet til beretningen og det hertil udarbejdede høringssvar til orientering.

Tilbage til toppen