Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 18. august 2021 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræderne Lone Dybdal, Louisa Bisgaard og Ole Kamp. Der mødte ikke stedfortræder for Nicolaj Bang.

 

Annette Roed forlod mødet kl. 15.50 under behandlingen af lukket punkt 2.

Finn Thranum forlod mødet kl. 15.55 under behandlingen af lukket punkt 2.

 

Mødet blev hævet kl. 16.00.


Pkt. Tekst
1 1. behandling af Budget 2022
2 Økonomirapportering pr. 31. maj 2021
3 Forlængelse af revisionsaftale
4 Indbetaling af forpligtelsen vedrørende indefrosne feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler
5 Udmøntning af pulje til bygningsvedligehold og renovering i 2021
6 Udmøntning af bæredygtige initiativer
7 Forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital
8 Aarhus Universitetshospital: Udvidelse af formål for bevilling til kloakrenovering til også at gælde regnvandsbrønde
9 Regionshospitalet Randers: Etablering af præhospital base på Regionshospitalet Randers
10 Regionshospitalet Randers: Etablering af præhospital base ved Grenaa Sundhedshus
11 Indgåelse af lejemål til husning af Personlig Medicinrelaterede aktiviteter
12 Nedlæggelse af cyklotronbunkere, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade
13 Udkast til udtalelse om statsrevisorernes bemærkninger til rigsrevisionens undersøgelse om OPP
14 Godkendelse af prioritering af den medicotekniske pulje 2022
15 Reduktion af lagerværdi på Regionslager Midt og prioritering af forsyningssikkerhed
16 Mindre størrelser emballage til leverancer fra Regionslager Midt til praksis, regionshuse mv.
17 Udbudsstrategi for oprensningsprojektet ved Høfde 42
18 Bevilling til klimatilpasningsprojektet BioScape
19 Pandemiplan for Region Midtjylland
20 AMGROS årsregnskab 2020
21 Nye ambulancer på Samsø
22 Elevoptag i ambulancetjenesten
23 Planer om udvidelse af Hospice Limfjord
24 Belysning af kapacitetsbehovet i Ny Psykiatri i Viborg
25 Godkendelse af tillægsaftale til samarbejdsaftalen for Psykiatrien i Nordvest
26 Afrapportering: Afsøgning af kvalitative kriterier ved regionens salg af ydernumre til praktiserende læger
27 Forlængelse af perioden for implementering og afprøvning af ny samarbejdsmodel for sundhedsindsatsen på Samsø
28 Orientering om ny aftale om elevfordeling
29 Orientering om status for det karkirurgiske område i Region Midtjylland
30 Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2020
31 Orientering om udbudsklinikkers deltagelse i lægevagten
32 Orientering om kontrolstatistik for 2020 på tandlægeområdet
33 Underskriftsark
Sagnr.: 1-21-78-2-21

1. 1. behandling af Budget 2022

Resume

Økonomiaftalen for 2022 giver et råderum på 238 mio. kr. i 2022. Økonomiaftalen samt forslag til budgettilpasninger og politiske prioriteringer giver en pulje på 129,2 mio. kr. til yderligere politisk prioritering i budgetlægningsprocessen for 2022.


Nettorammen for 2022 til Regional Udvikling er i økonomiaftalen aftalt til 567,9 mio. kr. Rammen for Regional Udvikling er i 2022 løftet med 3,0 mio. kr. som følge af aftale om regional indstillingsret på 20 % af EU's socialfondsmidler. For Regional Udvikling er der en pulje til yderligere politisk prioritering på 9,2 mio. kr. Det kommunale udviklingsbidrag er i 2022 fastsat til 115 kr. pr. indbygger i regionen.


For socialområdet er budgettet baseret på indholdet i Rammeaftale 2021-2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til Budget 2022 godkendes som beskrevet i notatet "Forslag til Budget 2022 for Region Midtjylland", og


at satsen for det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde godkendes til 115 kr. pr. indbygger.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet

Økonomiaftalen for 2022 mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået den 9. juni 2021.


Økonomiaftalen bidrager med et råderum i Budget 2022 på 238,0 mio. kr. Realvæksten er blandt andet givet for at sikre, at der følger penge med til dækning af det demografiske træk, når der bliver flere patienter.


Der er indarbejdet forslag til budgettilpasninger på sundhedsområdet i Budget 2022 på 105,7 mio. kr., der giver et yderligere råderum.


I alt er der således 343,7 mio. kr. til prioritering i budget 2022.


Der er indarbejdet forslag til prioritering af en række poster. Der er politiske prioriteringer på 138,6 mio. kr. vedrørende blandt andet medicin og praksisområdet mv. Der er desuden indarbejdet uafviselige forslag på 75,9 mio. kr. vedrørende blandt andet it–licenser, kritisk drift og AmbuFlex samt regionslageret.


Herefter er der en pulje på 129,2 mio. kr. til yderligere politisk prioritering i budgetlægningsprocessen for 2022.


På de stående udvalgs møder i maj 2021 om Budget 2022 og på regionsrådets budgetseminar den 17. maj blev det aftalt, at de forslag og emner, der skulle belyses nærmere af administrationen, forelægges på de stående udvalgs møder i august 2021. Forslag og emner behandles ligeledes på regionsrådets budgetseminar den 16. august 2021. Materialet til de stående udvalgs møder i august er efter ønske af Hospitalsudvalget efterfølgende blevet vedlagt dagsordenspunktet. I bilagsmaterialet til Udvalget for nære sundhedstilbud er notatet "Speciallæger tættere på borgerne i det nære sundhedsvæsen" blevet opdateret med et ekstra afsnit sidst i notatet efter behandlingen i udvalget 11. august 2021.


Forslagene og emnerne vil herefter indgå i de videre drøftelser af Budget 2022.


Flerårsoversigten viser, at der forventes balance i 2023, mens der, med de aktuelle forudsætninger, forventes en ubalance i 2024 og 2025 på henholdsvis 52,8 og 51,9 mio. kr.


Anlæg

Anlægsrammen for Region Midtjylland er i Økonomiaftalen for 2022 fastsat til 723 mio. kr. Dette er et fald på 32 mio. kr. i forhold til forventningen. For at understøtte hensigtsmæssig planlægning og gennemførelse af anlægsinvesteringer er det i denne plan forudsat, at faldet i rammen i 2022 kompenseres ved tilsvarende optag af leasing. Herudover er der tidligere truffet beslutning om leasingoptag for cirka 35 mio. kr. i forbindelse med etableringen af Nyt Hospitalsapotek og Vaskeri. Som følge af Finanslov 2020 er der 24 mio. kr. i 2022 til anlægsprojekter i psykiatrien. For at undgå anlægsoverførsler overbudgetteres ligeledes med 50 mio. kr. Dermed er den samlede budgetramme i 2022 til anlægsprojekter på sundhedsområdet ca. 864 mio. kr.


I Investeringsplan 2022-2030 er det for perioden fra 2023 og fremefter forudsat, at anlægsrammen igen stiger til samme niveau som i 2021. For overslagsårene foreslås det dog at friholde et uprioriteret beløb på ca. 30 mio. kr. fra henholdsvis puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og hospitalsplanen samt puljen til særlige initiativer til at imødegå en eventuelt permanent reduktion af anlægsrammen.


For perioden 2022-2023 sætter Investeringsplanen konkrete budgetrammer for de enkelte projekter/investeringsområder. For overslagsårene er der i højere grad tale om indikation af retning og intentioner. I Investeringsplan 2022-2030 foreslås det, at der prioriteres 463 mio. kr. til konkrete projekter fra puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og hospitalsplanen. Herudover foreslås det, at der i 2022 prioriteres 20 mio. kr. til projekter fra puljen til særlige initiativer. De foreslåede prioriteringer er eksklusiv det uprioriterede beløb til at imødegå en eventuelt permanent reduktion af anlægsrammen.


Socialområdet

Budgettet for socialområdet er grundlæggende baseret på indholdet af rammeaftalen, der indgås mellem regionen og de 19 kommuner. Rammeaftalen fastlægger dels det forventede omfang af kommunernes benyttelse af de regionale tilbud og dels takststrukturen for de enkelte tilbud.


Rammeaftale 2021-2022 blev endeligt godkendt i byråd og regionsrådet senest den 1. december 2020.


Der er ingen kommuner, der har tilkendegivet, at de ønsker at overtage regionale sociale tilbud fra 2022.


Investeringsplanen for socialområdet forelægges ved regionsrådets 2. behandling af Budget 2022.


Regional Udvikling

Nettorammen for 2022 til Regional Udvikling er i økonomiaftalen aftalt til 567,9 mio. kr., bestående af et bloktilskud på 414,1 mio. kr. og et kommunalt udviklingsbidrag på 153,8 mio. kr. Det kommunale udviklingsbidrag er i 2022 fastsat til 115 kr. pr. indbygger i regionen. Rammen for Regional Udvikling er i 2022 løftet med 3,0 mio. kr. som følge af aftale om regional indstillingsret på 20 % af EU's socialfondsmidler.


Der er indarbejdet et forslag til prioritering af Regional Udviklings opgaver i Budget 2022 samt en pulje til yderligere politisk prioritering på 9,2 mio. kr.


Budgetudtalelse

Der er vedlagt "Medarbejdernes udtalelse til Budget 2022", der er medarbejdersidens udtalelse på baggrund af Økonomiaftalen for 2022. Forud for budgetforligsdrøftelserne fremsendes høringssvar på baggrund af materialet til regionsrådets 1. behandling af Budget 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til Budget 2022 godkendes som beskrevet i notatet "Forslag til Budget 2022 for Region Midtjylland", og


at satsen for det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde godkendes til 115 kr. pr. indbygger.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-21

2. Økonomirapportering pr. 31. maj 2021

Resume

Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2021 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.


Der forventes et mindreforbrug på 56,2 mio. kr. på Sundhedsområdet eksklusiv nettomerudgifter til COVID-19.


Det forventede årsresultat inklusiv nettomerudgifter til COVID-19 er et merforbrug på 829,0 mio. kr. Regeringen og regionerne har i økonomiaftalen for 2022 aftalt, at regionerne kompenseres for nettomerudgifter til COVID-19 i 2021 på samme vilkår som i 2020.


Socialområdet forventer et mindreforbrug på 25,8 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. maj 2021 tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i skema 1.1. - 6.3 godkendes.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet

Nedenfor fremgår en opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet.

1: Finansiering i alt er finansiering for både anlæg og drift.


Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2021 viser et samlet mindreforbrug på 56,2 mio. kr. eksklusiv nettomerudgifter til COVID-19. Årsresultat inklusiv nettomerudgifter til COVID-19 er et merforbrug på 829,0 mio. kr.


Det forventede mindreforbrug ligger primært på Fællesudgifter og -indtægter, Praksissektoren og Tilskudsmedicin og forventes på baggrund af konsoliderende tiltag i 2020, relativt lav aktivitet inden for almen lægehjælp og faldende medicinpriser.


Der forventes samlet set et merforbrug på hospitalerne, som følger af øgede flytterelaterede udgifter og hjemtagning af ambulancedrift.


I økonomiaftalen for 2022 mellem regeringen og Danske Regioner er parterne blevet enige om, "at regionerne kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2021, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet" samt "Nettoudgifter i 2021 relateret til COVID-19 vil indgå i en teknisk korrektion ved opgørelsen af regionernes samlede budgetterede udgifter svarende til håndteringen i 2020".


Hospitaler


Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest forventer et merforbrug på 70 mio. kr. i 2021. Merforbruget skyldes primært udgifter i forbindelse med udskydelsen af indflytningen i Regionshospitalet Gødstrup. Det gælder både de direkte udgifter ved flytning og ibrugtagning samt udgifter forbundet med nedsat aktivitet i perioden før, under og efter flytningen. I merforbruget er der inkluderet anmodningen om flytning af 25 mio. kr. fra 2021 til 2022 som følge af ændret periodisering af blandt andet flytterelaterede udgifter i forbindelse med den forsinkede indflytning i Gødstrup.


Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital gik ind i 2021 med et omstillingskrav på ca. 100 mio. kr. Planen var at adressere ca. 70 mio. kr. via strukturelle effektiviseringer under Økonomisk Veldrevet Hospital og de resterende ca. 30 mio. kr. via engangstiltag i 2021. Hele omstillingskravet fra 2022 var forudsat løst via varige tiltag.


Til økonomirapporteringen pr. 31. marts 2021 var forventningen, at Aarhus Universitetshospital ville komme ud af 2021 med en økonomi i balance. Den seneste vurdering viser nu, at hospitalet forventer et merforbrug på 50 mio. kr. Aarhus Universitetshospital kan ikke realisere alle de forudsatte planer under Økonomisk Veldrevet Hospital, som skulle bidrage til økonomisk balance. Der har været fokus på COVID-19 og afvikling af udskudt aktivitet, hvorfor det ikke har været muligt at sætte alle de planlagte effektiviseringsprojekter i gang. Der er udarbejdet en ny plan for at komme i strukturel balance. Der nedsættes fem temagrupper, der skal arbejde med besparelses- og effektiviseringsmuligheder, således at hospitalet i 2022 kan komme godt videre med at få indhentet de manglende effektiviseringer.


Præhospitalet

I forbindelse med hjemtagningen af ambulancedriften besluttede regionsrådet den 28. oktober 2020, at udgifterne til etablering af ambulancebaser finansieres af præhospitalets driftsramme. Dette medfører et merforbrug i 2021, da størstedelen af etableringen af ambulancebaser finder sted i år, hvilket også blev fremlagt for regionsrådet.


I samme sag fra den 28. oktober 2020 godkendte regionsrådet, at udsving, i dette tilfælde et merforbrug, overføres til kommende år, hvor det afbetales af de kommende besparelser på præhospitalets driftsbudget som følge af hjemtagelsen.


Etableringsudgifterne udgør et planlagt forbrug på 33,2 mio. kr., og derudover forventes der et mindreforbrug på 5 mio. kr. på området for siddende patientbefordring. Samlet set forventes et merforbrug på 28,2 mio. kr.


Prognosen er forbundet med en vis usikkerhed både i forhold til aktiviteten på siddende patientbefordring samt etableringsudgifterne, men området følges tæt og kvalificeres løbende.


Psykiatrien

Der forventes et mindreforbrug på psykiatrien på 10,0 mio. kr. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med anvendelsen af tilførte midler i henhold til deres formål og de ressourcer, der er til rådighed, hvor der er aktuelle udfordringer i psykiatrien med at rekruttere nye medarbejdere. Dette gælder især i forhold til lægestillinger.


Forventningerne til årsresultatet er endvidere påvirket af, at der fortsat er usikkerhed i forhold til indtægter og udgifter vedrørende udenregional behandling og afregning for færdigbehandlede patienter.


COVID-19 udgifter på hospitalerne

I tabel 1 er der angivet det samlede skøn for COVID-19-relaterede udgifter i 2021 i Region Midtjylland, på tværs af hele organisationen. Skønnet er pr. 31. maj 2021 på 885,2 mio. kr.


Tabel 1.a viser de afholdte udgifter på hospitalerne pr. 31. maj 2021


Fællesudgifter og –indtægter

Fællesudgifter og -indtægter skønnes til et samlet mindreforbrug på 50,5 mio. kr.


Den centrale pulje til overførsler og konsolidering skønnes til et væsentligt mindreforbrug, der kommer på baggrund af konsoliderende tiltag i 2020. Mindreforbruget på puljen skal modsvare merforbrug andre steder i organisationen.


Praksis

Praksissektoren skønnes at få et mindreforbrug på 40 mio. kr. i 2021. Mindreforbruget skyldes primært mindreforbrug inden for almen lægeområdet, hvor antallet af patienter i starten af 2021 har været lavere sammenlignet med 2020.


Udgifterne inden for speciallægehjælp har været høje den første del af 2021, hvilket til dels skyldes, at nogle specialer indgår i afviklingen af udskudt hospitalsaktivitet.


Tilskudsmedicin

Tilskudsmedicin skønnes at få et mindreforbrug på 125 mio. kr. i 2021. Sammenlignet med 2020 har der været færre borgere, der har hentet medicin på recept på apoteket. Den samlede mængde af udleveret medicin er derimod steget en smule i samme periode. Derved er der en tendens, til at færre borgere henter mere medicin.


Den primære baggrund for, at udgifterne til Tilskudsmedicin er faldende, er prisfald inden for en række medicingrupper.


Servicefunktioner

Merforbruget på 28,6 mio. kr. for servicefunktioner skyldes hovedsagligt forventet merforbrug for Indkøb & Medicoteknik vedrørende merudgifter til regionslageret.


Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter


Socialområdet

På Socialområdet forventes der et mindreforbrug på 25,8 mio. kr., hvilket primært kan henføres til overførte midler fra tidligere år.


Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.


Fælles Formål og administration

Der forventes et mindreforbrug på 4,8 mio. kr.


Finansielle områder

Renter

Det forventede merforbrug til renteudgifter på 27,2 mio. kr. skyldes ugunstige vilkår for regionens kapitalforvaltningsaftaler. De lange renter er steget i løbet af 2021, hvilket har gjort regionens obligationsbeholdninger mindre værd.


Likviditet

Pr. 30. juni 2021 er gennemsnitslikviditeten på 2.230,6 mio. kr. svarende til 1.675 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger.


Region Midtjyllands nationale opgave med antigentests og vaccineydelser har en markant indvirkning på regionens likviditet. Det ekstra månedlige udlæg på omkring 1.200 mio. kr. til antigentests og vaccineydelser kræver, at staten udbetaler refusion løbende, for at lønnen og alle regninger kan blive betalt. Udlæggene for antigentests og vaccineydelser har medført et fald i gennemsnitslikviditeten på 246 mio. kr. fra 1. til 2. kvartal, svarende til et fald på 185 kr. pr. indbygger.


Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte økonomiske rammer.


Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet af det daværende Økonomi- og Indenrigsministeries retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.


Opfølgningen indberettes til Indenrigs- og Boligministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.


Driftsrammerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt med forudsætning om, at nettomerudgifter forbundet med COVID-19 dækkes af staten. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.


Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets anden økonomirapportering.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. maj 2021 tages til efterretning, og


at bevillingsændringerne i skema 1.1. - 6.3 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede på møde den 28. oktober 2020 at hjemtage dele af ambulancedriften, herunder at etableringen af ambulancebaser finansieres over Præhospitalets driftsramme og skaber et merforbrug i 2021. Merforbruget overføres til kommende år og udlignes af kommende driftsbesparelser som følger af hjemtagelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-78-1-17

3. Forlængelse af revisionsaftale

Resume

Region Midtjylland havde i 2017 revisionsopgaven i udbud og indgik en fireårig aftale med Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab (EY) vedrørende revision for regnskabsårene 2018 til og med 2021.

Administrationen indstiller, at aftalen forlænges med to år, jf. option i aftalen fra 2017, således at regnskabsår 2022 og 2023 også er omfattet af den eksisterende aftale.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjylland benytter optionen på forlængelse af kontraktperioden for revisionsydelser og rådgivning om regionens økonomiske forhold, og


at kontraktperioden for revisionsydelser og rådgivning om regionens økonomiske forhold herefter løber indtil den 31. december 2023.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet valgte den 15. december 2017 EY som leverandør af revisionsydelser og rådgivning om regionens økonomiske forhold. Kontraktperioden løber til og med regnskabsåret 2021, men regionen har ret til at kræve kontraktperioden forlænget i to perioder à 12 måneder. En eventuel forlængelse af kontraktperioden skal ske senest tre måneder før kontraktperiodens udløb. En eventuel forlængelse sker på uændrede vilkår. Der er ingen rabat ved forlængelse af kontraktperioden.


Ved et EU-udbud vil der være udgifter til konsulentbistand og advokat til kvalitetssikring af udbudsmateriale og kontrakt. Hertil skal lægges de omstillingsomkostninger, der følger med en eventuel ny leverandør, herunder nye procedurer og kontakter.


Hvis Region Midtjylland benytter optionen på forlængelse af kontraktperioden for revisionsydelser og rådgivning om regionens økonomiske forhold, og kontraktperioden herefter løber indtil 31. december 2023, skal aftalen om revisionsydelser og rådgivning i udbud i foråret 2023.


Regionens aftale om revisionsydelser omhandler den lovpligtige basisrevision, som omfatter løbende forvaltningsrevision og juridisk, kritisk revision og revisionserklæringer på projektregnskaber. Den nuværende aftale var i 2017 i EU-udbud. Fire revisionsselskaber afgav den gang tilbud. Evalueringen af tilbudsgiverne blev foretaget i forhold til kriterierne Pris, Metode & arbejdstilrettelæggelse og Samarbejde, tilgængelighed & bemanding.


Ved udbud i 2017 blev der opnået en billigere pris for revisionen af regionens regnskaber ved valget af EY som revisor.


Administrationens anbefaling

Det er administrationens vurdering, at EY kan leve op til regionens krav til kvalitet og kompetencer ved en forlængelse af aftalen.


Revisor er en vigtig samarbejdspartner for forretningsudvalget og regionsrådet. En forlængelse af kontraktperioden vil sikre kontinuiteten i revisionsydelser, rådgivning om regionens økonomiske forhold og revisors indsigt i regionens virksomhed. Det gælder både forretningsgange og organisation. Revisionsarbejdet giver revisor mulighed for at rådgive regionen i form af kommentarer og ændringsforslag til forretningsgange og administrative forhold.


Samarbejdet med EY har fungeret tilfredsstillende, og det indstilles fra administrationen, at aftalen forlænges i to år, således at regnskabsår 2022 og 2023 også er omfattet af den eksisterende aftale.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland benytter optionen på forlængelse af kontraktperioden for revisionsydelser og rådgivning om regionens økonomiske forhold, og


at kontraktperioden for revisionsydelser og rådgivning om regionens økonomiske forhold herefter løber indtil den 31. december 2023.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet valgte på møde den 15. december 2017 Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab som leverandør af revisionsydelser og rådgivning om regionens økonomiske forhold.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-6-10

4. Indbetaling af forpligtelsen vedrørende indefrosne feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler

Resume

Økonomiaftalen for 2022 giver mulighed for, at Region Midtjylland kan lånefinansiere 95 % af forpligtelsen til indefrosne feriemidler, hvis regionen indbetaler hele forpligtelsen til fonden Lønmodtagernes Feriemidler i 2021.

Forretningsudvalget indstiller,

at Region Midtjylland indbetaler samtlige skyldige, indefrosne feriemidler til fonden Lønmodtagernes Feriemidler,


at Region Midtjylland optager et lån på 1.437,7 mio. kr. til finansiering af 95 % af de indefrosne feriemidler, og


at de resterende 5 % af forpligtelsen vedrørende indefrosne feriemidler, svarende til 75,7 mio. kr., finansieres ved et kassetræk.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ferieloven fra 2018 betyder, at det danske arbejdsmarked er overgået fra forskudt ferie til samtidighedsferie. Dette indebærer, at optjent ferie i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 er indefrosset efter reglerne i Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.


I Økonomiaftalen for 2022 er regeringen og Danske Regioner enige om, at alle regioner overfører indefrosne feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler i 2021. Samtidig åbner økonomiaftalen op for, at regionerne kan opnå delvis låneadgang til finansiering af indfrielsen af forpligtelsen.


Region Midtjyllands forpligtelse til indefrosne feriemidler er beregnet til 1.513,4 mio. kr.


Med Økonomiaftalen for 2022 har Region Midtjylland fået adgang til at lånefinansiere 95 % af forpligtelsen, hvis regionen vælger at indbetale den fulde forpligtelse til Lønmodtagernes Feriemidler i 2021. De resterende 5 % svarende til 75,7 mio. kr. er forudsat finansieret af kassen.


Med nedenstående bevillingsændring bemyndiges administrationen til at indfri forpligtelsen til indefrosne feriepenge for 1.513,4 mio. kr. og til at optage lån for 1.437,7 mio. kr. Derved svækkes likviditeten med 75,7 mio. kr.


Tabel 1. Bevillingsskema


Økonomi

Administrationen vurderer, at muligheden for delvis lånefinansiering gør det økonomisk fordelagtigt at indbetale den fulde forpligtelse til indefrosne feriepenge i 2021. Indekseringssatsen fastsættes én gang årligt og er sat til 1,5 % for 2021. Til sammenligning er det pr. 22. juni 2021 muligt at optage et fastforrentet 25-årigt lån i Kommunekredit til ca. 0,75 %, hvilket vil give en årlig renteudgift på ca. 10 mio. kr. Hvis lånet optages med variabel rente, vil renteudgiften blive endnu lavere, men til gengæld øge regionens budgetrisiko i forhold til renteudviklingen.


Administrationen forventer at optage lånet på 1.437,7 mio. kr. med en andel fastforrentet og en andel variabelt forrentet, for at opnå den rette kombination af budgetsikkerhed og lave renter for hele regionens låneportefølje. Den præcise fordeling mellem fast og variabel rente fastlægges endeligt, når lånet optages, forventeligt i september 2021.


Et låneoptag på 1.437,7 mio. kr. vil medføre årlige afdrag på 58,5 mio. kr. Udgifter til renter og afdrag i forbindelse med låneoptaget er indarbejdet i notat om Region Midtjyllands gæld, som er vedlagt indstillingen om 1. behandling af Budget 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland indbetaler samtlige skyldige, indefrosne feriemidler til fonden Lønmodtagernes Feriemidler,


at Region Midtjylland optager et lån på 1.437,7 mio. kr. til finansiering af 95 % af de indefrosne feriemidler, og


at de resterende 5 % af forpligtelsen vedrørende indefrosne feriemidler, svarende til 75,7 mio. kr., finansieres ved et kassetræk.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-20

5. Udmøntning af pulje til bygningsvedligehold og renovering i 2021

Resume

Regionsrådet godkendte med Budget 2021, at der fra anlægsrammen blev afsat en årlig pulje til bygningsvedligehold og renovering. Puljen for 2021 foreslås nu udmøntet til en række konkrete projekter på tværs af regionens ejendomme.


Denne udmøntning er et supplement til de vedligeholdelses- og renoveringsprojekter, regionsrådet tidligere har givet anlægsbevillinger til - blandt andet i maj 2020 som en del af strategien for at understøtte dansk erhvervsliv under Corona-situationen - og som for en del fortsat er under gennemførelse.


Prioriteringen af projekter er foretaget ud fra en byggefaglig vurdering på basis af de foreløbige registreringer i det igangværende bygningssyn, samt budgetrammen på 15 mio. kr. prioriteret til bygningsvedligehold og renovering i 2021. Det samlede bygningssyn forventes fortsat fremlagt ultimo 2021, inden der foreslås igangsat yderligere vedligeholdelses- og renoveringsprojekter.

Forretningsudvalget indstiller,

at puljen til bygningsvedligehold og renovering i 2021 fordeles jf. tabel 1, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med Investeringsplan 2021-2029, som blev politisk godkendt i forbindelse med Budget 2021, prioriterede regionsrådet samlet set 475 mio. kr. fra anlægsrammen til en pulje til bygningsvedligehold og renovering. Formålet med puljen er at sikre, at bygningsmassen fortsat er i en stand, hvor den relevante aktivitet kan opretholdes, herunder at nedbringe dokumenteret vedligeholdelsesefterslæb. Puljen indfases i 2021-2022 med 15 mio. kr. pr. år, og beløbet øges herefter til i gennemsnit ca. 80 mio. kr. årligt i de sidste år af perioden. Den endelige prioritering og udmøntning til konkrete projekter afventer færdiggørelsen af det igangværende bygningssyn samt den igangværende tværgående analyse af regionens eksisterende sengeafdelinger. Begge undersøgelser var forventet færdige i 2021, men Corona-situationen bremsede i 2020 indsamlingen af data og reducerede muligheden for fysisk registrering af bygningsmæssige forhold. Undersøgelserne er nu godt i gang; bygningssynet, som i høj grad har været drevet af de tekniske afdelinger, forventes fremlagt til politisk behandling ultimo 2021, hvorimod analysen af sengeafdelinger i højere grad har betinget inddragelse af klinisk personale, hvorfor denne først nu kan gennemføres og således først forventes færdig i 2022.


Det foreslås, at puljen i 2021 udmøntes til de projekter, der vurderes mest presserende at udbedre ud fra en byggefaglig vurdering foretaget på de enkelte hospitalsenheder, med basis i de foreløbige registreringer i bygningssynet. Herunder er der også taget hensyn til den samlede ramme i indeværende år samt foretaget en forholdsmæssig fordeling mellem hospitalsenhederne baseret på størrelse, foreløbigt registrerede udfordringer, tidligere igangsatte projekter samt forventning til generelt efterslæb. Med godkendelsen af denne sag igangsættes nye renoveringsprojekter på 12 forskellige lokationer. Projekterne dækker over et bredt udsnit af klimaskærmsudfordringer (facader, døre/vinduer, tage), teknik (kloakker, vandinstallationer, BMS-/CTS-anlæg) samt udvendige belægninger. Projekterne afspejler både behovet for at investere i udskiftning/reparation af allerede nedbrudte bygningselementer og i at understøtte oprettende vedligehold for at forhindre, at skaderne udvikler sig og dermed på sigt vil kræve endnu større investeringer. I vedlagte bilag er der en nærmere specificering af formål og økonomi.



Foruden de ovenstående projekter er der i den seneste årrække igangsat flere renoverings- og udbedringsprojekter, særligt i maj 2020, hvor regionsrådet godkendte fremrykning og igangsætning af en lang række renoverings- og udbedringsprojekter som en del af strategien for at holde hånden under dansk erhvervsliv under Corona-situationen. Dette gjorde sig blandt andet gældende for Regionshospitalet Silkeborg og Skanderborg Sundhedshus, som begge står over for afslutning af renoverings- og ombygningsprojekter for ca. 20 mio. kr., og som ikke er med i den nuværende prioritering af presserende udbedringer. For Hospitalsenheden Vest gælder det, at der er fokuseret på de blivende, ældre matrikler, altså sundhedshusene i Ringkøbing og Lemvig.


Økonomi

Tabel 2 viser, at der ved godkendelse af denne sag udmøntes i alt 14,14 mio. kr. til bygningsvedligehold og renoveringsprojekter. Bevillingerne finansieres af rammen til anlægsprojekter.



Finansieringen af projekterne holdes indenfor de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at puljen til bygningsvedligehold og renovering i 2021 fordeles jf. tabel 1, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-195-21

6. Udmøntning af bæredygtige initiativer

Resume

To pilotprojekter indenfor bæredygtighed fremlægges til politiske godkendelse. Projekterne omhandler afprøvning af den frivillige bæredygtighedsklasse ved en ny bygning på Regionshospitalet Horsens samt etablering af det "grønne" cykelskur ved Regionshospitalet Silkeborg.


Regionsrådet afsatte i budget 2021 en pulje til bæredygtige initiativer. Der igangsættes på den baggrund pilotprojekter, der kan skabe viden og opbygge erfaringer, som kan være med til at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger.

Forretningsudvalget indstiller,

at udmøntningen af i alt 0,76 mio. kr. til to pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes, idet regionsrådet ønsker, at etableringen af cykelskuret kommer til at indebære en mulighed for opladning af elcykler, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.


Jakob Rixen tog forbehold.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet afsatte i budget 2021 en pulje til bæredygtige initiativer. Den første udmøntning fra puljen blev godkendte af regionsrådet i april 2021. Der fremlægges nu yderligere to pilotprojekter til godkendelse, der kan skabe viden og opbygge erfaringer, som kan være med til at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger. Pilotprojekterne forventes i udgangspunktet at have et skaleringspotentiale, såfremt resultatet af det enkelte pilotprojekt er positivt.


Regionsrådet vil ved udgangen af 2021 få forelagt en samlet statusbeskrivelse for de igangsatte pilotprojekter.



1. Afprøvning af den frivillige bæredygtighedsklasse, finansieringsbehov: 0,26 mio. kr.

I forbindelse med etablering af en ny bygning til akutafdeling og medicinsk klinik på Regionshospitalet Horsens, ønskes ”Den frivillige bæredygtighedsklasse” indarbejdet og afprøvet i projektet. Den frivillige bæredygtighedsklasse er et nyt sæt krav i bygningsreglementet, ligesom der i en lang årrække har været krav til bygningers energiforbrug. Bæredygtighedsklassen har i et bredt perspektiv fokus på bæredygtighed, både på byggematerialer, opførelse, vedligeholdelse, drift og indeklima samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv. Der ses således på alle faser i byggeriets livscyklus ud fra et samlet hensyn til både de miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske forhold.


Kravene er på nuværende tidspunkt frivillige, men forventes at blive gjort obligatoriske i 2023. Det er derfor relevant at få afprøvet ordningen i Region Midtjylland med henblik på at identificere, hvordan Region Midtjylland meningsfuldt kan indarbejde brugen heraf i fremtidige byggeprojekter, for dermed at understøtte regionens målsætninger om et bæredygtigt byggeri. Viden og erfaringer fra pilotprojektet vil indgå i den kommende designguide for bæredygtigt byggeri, hvorved erfaringerne udbredes til hele regionen.


Beløbet, der ansøges om, skal dække udgifterne til rådgivningsydelser i forbindelse med indarbejdelse af 'Den frivillige bæredygtighedsklasse' i byggeprojektet.


2. Det "grønne" cykelskur, finansieringsbehov: 0,5 mio. kr.

På Regionshospitalet Silkeborg er tryg og sikker cykelparkering til medarbejdere efterspurgt samtidigt med, at der er pres på parkeringsfaciliteterne. Nærværende projekt ønsker, med etablering af et attraktivt og bæredygtigt cykelskur at afdække, om det er muligt at få flere til at vælge cyklen frem for bilen, hvis der etableres et attraktivt sted til cykelparkering med fokus på følgende parametre:


  • Placering tæt på personaleindgang
  • Overdækket parkering med grønt tag, der giver lokal nedsivning af regnvand
  • God og tryghedsskabende belysning
  • Afskærmning med grøn bevoksning
  • Skur eller cykler skal kunne aflåses
  • Cykler parkeres kun i ét niveau – ikke oven på hinanden
  • Servicestation med pumpe, trykluft, værktøj, affaldsstativ og evt. mulighed for at fylde vandflasken
  • Ny belægning og belysning frem til personaleindgang
  • Ny dør til personaleindgang med automatisk dørkontrol.


Projektets formål er at fremme sundhed og trivsel samt reducere miljøbelastningen ved, at medarbejdere tager cyklen frem for bilen på arbejde. Derudover vil der blive frigivet parkeringspladser til patienter, hvorved oplevelsen af tilgængelighed forbedres. Såfremt det er muligt at flytte medarbejdere fra bil til cykel, vil viden fra dette projekt kunne udbredes til øvrige enheder med henblik at få så mange som muligt til at lade bilen stå og tage cyklen.


Økonomi

Nedenstående tabel 2 viser, at der ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt udmøntes i alt 0,76 mio. kr. til to separate pilotprojekter. Projekter, som kan underbygge implementering og målopfyldelse af regionens Bæredygtighedsstrategi, og som desuden har den ønskede pilotkarakter, hvor der opnås viden, og der efterfølgende er et skaleringspotentiale.


Regionsrådet besluttede den 28. april 2021, at de resterende 3,585 mio. kr. ud af de 20 mio. kr., der var afsat i Budget 2021 til kommende pilotprojekter inden for området, skulle fremlægges til politisk godkendelse. Med godkendelsen af indstillingerne i denne sag resterer der 2,825 mio. kr. af rammen til bæredygtige initiativer i 2021, som ikke er bevilget eller prioriteret på nuværende tidspunkt.



Hospitalsudvalget har på mødet den 9. august 2021 bedt om oplysninger vedrørende størrelsen på det grønne cykelskur ved Regionshospitalet Silkeborg. Ligeledes bad udvalget om oplysninger i forhold til, hvilke forventninger der var til fordyrelser i byggeprocessen ved anvendelse af den frivillige bæredygtighedsklasse.

Administrationen kan oplyse, at det grønne cykelskur ved Regionshospitalet Silkeborg vil blive 30 kvadratmeter.

Der er meget begrænset erfaring med den frivillige bæredygtighedsklasse på nuværende tidspunkt og derfor heller ingen konkret erfaring med om/eller hvor meget dyrere, det er at bygge efter disse regler. Bolig- og planstyrelsen har udarbejdet foreløbige vurderinger på forskellige bygningstyper, som indikerer, at der kommer ekstraudgifter til både rådgivning og byggetekniske løsninger. Sundhedsbyggeri er ikke blandt de vurderede typer. Dette er blandt andet årsagen til, at dette pilotprojekt ønskes gennemført; for at blive klogere på muligheder og konsekvenser. Erfaringer fra andre ordninger med fokus på bæredygtighed viser, at selve byggeriet ikke nødvendigvist totaløkonomisk bliver dyrere, fordi det er bæredygtigt. Det vurderes umiddelbart, at arbejdet med den frivillige bæredygtighedsklasse vil indebære nye måder at arbejde på, og det vil både bygherre, rådgivere og entreprenører blive mere fortrolige med i takt med, at der indhentes erfaringer fra projekterne.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udmøntningen af i alt 0,76 mio. kr. til to pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.


Hospitalsudvalget indstillede,

at udmøntningen af i alt 0,76 mio. kr. til to pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udmøntningen af i alt 0,76 mio. kr. til to pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes, idet udvalget bemærker, at det forventer, at projektet indebærer en mulighed for opladning af elcykler, og


at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Jakob Rixen stemte imod med følgende begrundelse: "Som politikere har vi en forpligtigelse til at bruge borgernes penge med mindst samme omhu, som vi bruger egne midler - og ingen ville betale 500.000 kr. for et 30 kvadratmeter stort cykelskur - derfor kan Liberal Alliance naturligvis ikke støtte indstillingen."


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 28. april 2021 den første udmøntning fra pulje til bæredygtige initiativer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-291-21

7. Forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital

Resume

Regionsrådet har ønsket et forslag til proces, indhold og tidsramme for udarbejdelse af en udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital. Der fremlægges hermed et forslag. Dette sker på baggrund af bl.a. hospitalsudvalgets kvalificering af materialet.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital godkendes, idet administration inden regionsrådsmødet overvejer, hvordan bæredygtighedsstrategien vil kunne indgå.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har besluttet, at administrationen skal udarbejde et forslag til proces, indhold og tidsramme for udarbejdelse af en udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital. Der fremlægges på baggrund heraf et sådant forslag.


Udviklingsplanens formål og baggrund

Forslaget tager udgangspunkt i, at udviklingsplanen skal sikre de strategiske rammebetingelser for Aarhus Universitetshospitals udvikling i overensstemmelse med sundheds- og hospitalsplanens fokusområde Aarhus Universitetshospital – regionens faglige fyrtårn:

  • Understøtte Aarhus Universitetshospital som regionens ”faglige fyrtårn”, som har fokus på forskning, faglig udvikling og faglige mål
  • Fastholde og udvikle Aarhus Universitetshospitals position som højt specialiseret universitetshospital
  • Fastholde og udvikle Aarhus Universitetshospitals høje internationale forskningsstandard.


Udviklingsplanen skal bidrage til at konkretisere regionsrådets ambition om at have et langsigtet perspektiv på sikringen af rammebetingelserne og udviklingen af et stærkt universitetshospital i Region Midtjylland, der klinisk, forsknings- og uddannelsesmæssigt befinder sig på højeste internationale niveau.


Dermed har udviklingsplanen sigte på at understøtte varetagelsen af universitetshospitalets særlige opgaver og forpligtelser. Udviklingsplanen tager afsæt i både hospitalets grundlæggende mission og den langsigtede vision for hospitalets udvikling. Udviklingsplanen kobler dette fundament med processer og hensyn, der – også på et mere praktisk niveau – er nødvendige for at sikre styrken og stabiliteten i konsolideringen og udviklingen af Aarhus Universitetshospitals rolle og profil, når man ser 5-10 år ud i fremtiden.


Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital tænkes at bygge videre på – og erstatter dermed - den udviklingsstrategi for hospitalet, der blev vedtaget af regionsrådet i 2015. Udviklingsstrategien for Aarhus Universitetshospital fra 2015 bestod af tre hovedelementer: Eftersyn af de højt specialiserede funktioner, vilkår for forskning og en række særlige satsningsområder. Alle disse elementer indgår naturligt i en opdateret udgave i en ny udviklingsplan.


Indholdsmæssige elementer

Ifølge forslaget vil udviklingsplanen omfatte følgende hovedtemaer:


a) Et universitetshospitals særlige opgave, forpligtelser og rolle. Dette omfatter bl.a. også samarbejdet mellem specialer og mellem specialerne og de forskellige tværgående kliniske og ikke-kliniske funktioner og fagligheder, der indgår i det tætte samarbejde, som er afgørende for varetagelsen af de (højt) specialiserede opgaver inden for patientbehandling, forskning og uddannelse.


b) Universitetshospitalets samarbejdsrelationer, idet arbejdet hermed forslås struktureret i tre hovedspor:


  • Samarbejdet med Aarhus Universitet, herunder med fokus på de universitære opgaver inden for forskning og uddannelse samt sikring af hensigtsmæssig drifts-/forskningsbalance mv.


  • Samarbejdet med regionens øvrige hospitaler, herunder med særligt fokus på samarbejdsflader og arbejdsdeling, herunder muligheder for flytning af opgaver og sikring af, at Aarhus Universitetshospital har plads og kapacitet til at opretholde og skærpe profilen inden for de (højt) specialiserede opgaver og funktioner.


  • Samarbejde med øvrige samarbejdspartnere-/relationer, herunder nationalt og internationalt. Dette kunne omfatte bl.a. universitetshospitaler i Danmark og udlandet, uddannelsesinstitutioner m.fl.


c) Den strategiske ambition – visioner for Aarhus Universitetshospital


d) Strategisk tilpasning og særlige satsningsområder


e) Udviklingsplanen som grundlag for økonomisk prioritering og planlægning.


Organisering og overordnet tidsramme

Arbejdet med udarbejdelse af planen foreslås organiseret med hospitalsudvalget som politisk følgegruppe.


Derudover nedsættes en administrativ styregruppe under direktionen. Styregruppen forventes at bestå af hospitalsledelsen fra Aarhus Universitetshospital, repræsentation fra regionshospitalerne på hospitalsledelsesniveau samt fra psykiatrien, ledelsesrepræsentation fra Aarhus Universitet samt medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra Hoved-MEDudvalget på Aarhus Universitetshospital.


Der vil i processen blive lagt vægt på involvering af forskellige interessenter både internt på Aarhus Universitetshospital i form af medarbejdere og ledere og eksternt i form af bl.a. samarbejdspartnere samt eksperter og perspektiver på universitetshospitalet udefra. Internt på Aarhus Universitetshospital forventes tidligt i arbejdet igangsat en proces, der sikrer involvering af medarbejdere og ledere i alle hospitalets afdelinger/specialer med sigte på at opsamle viden og forslag inden for de temaer, som udviklingsplanen omhandler, herunder med henblik på opstillingen af et opdateret katalog over aktuelle satsnings- og fokusområder. Der forventes desuden en tværgående bearbejdning og drøftelse af disse strategiske input på tværs af Aarhus Universitetshospital. Disse forskellige aktiviteter skal medvirke til at kvalificere planens indhold, men er samtidig også et led i at skabe engagement/mobilisering og ejerskab i forhold til udviklingsplanen.


Den fremlagte plan for udarbejdelsen af selve udviklingsplanen skal således opfattes som en retningsgivende ramme for det videre arbejde. Der vil ske yderligere konkretisering af aktiviteter samt tidsplan og milepæle i processen. Indtil videre er det forventningen, at forløbet vil sigte mod politisk godkendelse af udviklingsplanen i 2. halvår 2022.


Indledende kvalificering i hospitalsudvalget

Hospitalsudvalget bidrog før sommerferien til den indledende kvalificering af materialet, som hermed forelægges til godkendelse forud for igangsættelse af arbejdet.


Hospitalsudvalget anbefalede, at det forud for den politiske behandling i august 2021 overvejes,

  • hvordan det i udkast til plan for udarbejdelse af udviklingsplan kan tydeliggøres, at der i samarbejde med regionshospitalerne arbejdes med forudsætningerne for planen, herunder at sikre den nødvendige kapacitet på Aarhus Universitetshospital til at kunne varetage og udvikle de højt specialiserede funktioner,
  • hvordan udkastet kan justeres, så det i højere grad fremgår, at planen både har fokus på funktioner inden for de enkelte specialer og samtidig ser på tværs af specialer, således at der sker udvikling og styrkelse af Aarhus Universitetshospitals specialfunktioner og en samtidig styrkelse af samarbejdet på tværs af specialer,
  • om forslaget vedrørende sammensætning af styregruppen kan udvides – fx med repræsentanter fra afdelingsledelseslaget og deltagere, der har fokus på samarbejde på tværs af specialer, og
  • hvordan det i tidsplanen kan tydeliggøres, at der sker en rettidig inddragelse af medarbejderne på Aarhus Universitetshospital.


Disse bemærkninger er indarbejdet i vedlagte forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplanen.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital godkendes.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,


at forslag til plan for udarbejelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital godkendes,


idet det midt på side 7 tilføjes, at en underliggende præmis er, at bæredygtighed i bred forstand, herunder hensyn til miljø og klima, er integreret i de løsninger, der opereres med, jf. Region Midtjyllands Strategi for Bæredygtighed 2030, og


idet regionshospitalernes repræsentation i den administrative styregruppe ændres, så der deltager tre i stedet for to hospitalsledelsesrepræsentanter herfra.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 28. april 2021, at administrationen skulle udarbejde et forslag til proces, indhold og tidsramme for udarbejdelse af en udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital til regionsrådsmødet i august 2021.


Hospitalsudvalget drøftede den 16. juni 2021 første udkast til plan for udarbejdelse af udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

8. Aarhus Universitetshospital: Udvidelse af formål for bevilling til kloakrenovering til også at gælde regnvandsbrønde

Resume

Regionsrådet godkendte i 2016, at der blev påbegyndt kloakrenoveringer på Aarhus Universitetshospital over de kommende år. I forbindelse med dette arbejde er det blevet klart, at der tilsvarende er behov for at renovere regnvandsbrøndene. Udgiften til renovering af regnvandsbrøndene kan afholdes inden for den eksisterende bevilling, og det foreslås i forlængelse heraf at udvide formålet med bevillingen til også at omfatte regnvandsbrønde.

Forretningsudvalget indstiller,

at formålet med bevillingen Aarhus Universitetshospital, Kloakrenovering, Skejby udvides til også at gælde anlægsopgaver relateret til regnvandsbrønde på Aarhus Universitetshospital,


at periodiseringen af bevillingens rådighedsbeløb ændres som anført i tabel 2, og


at mindreforbrug på 1,5 mio. kr. (indeks 105,7) tilbageføres til regionens anlægspulje jf. tabel 2.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet bevilgede i 2016 de første midler til et projekt omhandlende renovering af kloakker på Aarhus Universitetshospital. Hospitalet er nu stort set færdige med de kloakrenoveringer, som var indeholdt i den oprindelige plan. Samlet set har hospitalet over årene fået bevilget 24,8 mio. kr. til projektet, og der forventes et mindreforbrug i projektet på 6,0 mio. kr.


I forbindelse med renoveringen af spildevandsledningerne (kloakkerne) er det imidlertid konstateret, at de samme udfordringer er gældende for regnvandsbrøndene.


Et eksternt konsulentfirma har i 2020 undersøgt regnvandsbrøndene. Flere af disse er i ringe stand med fare for, at vandet fra brøndene siver ud i terrænet og potentielt underminerer området samt med fare for vandindtrængning i bygningerne og adgang for rotter. Konsulentfirmaet anbefaler på den baggrund, at de dårligste af regnvandsbrøndene renoveres på nuværende tidspunkt. Det vurderes, at dette vil koste 4,5 mio. kr. fordelt på år som angivet i tabel 1. I anlægssummen er indeholdt 0,1 mio. kr. til udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af udbuddet.



Den seneste bevilling til kloakrenovering fra 2020 var på 10,5 mio. kr. og for at imødekomme udfordringen med regnvandsbrøndene foreslås, at formålet med denne bevilling udvides til ud over kloakker også at omfatte regnvandsbrønde.


Renoveringen af regnvandsbrøndene kan således rummes inden for bevillingens mindreforbrug på 6,0 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 1,5 mio. kr. tilbageføres samtidig til regionens pulje til anlæg.


Rammeaftalen for det oprindelige kloakprojekt kan ikke anvendes, og der skal dermed udbydes en ny rammeaftale. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at anvende begrænset licitation og uden prækvalifikation. Sidstnævnte idet der kun findes ganske få danske firmaer, som kan varetage denne opgave. Udbudsformen er i overensstemmelse med regionens bygge- og anlægsregulativ.


Konsulentfirmaet har ud over regnvandsbrøndene også foretaget en delvis undersøgelse af regnvandsledningerne. Regnvandsledningerne er ikke så medtaget som regnvandsbrøndene, og man kan godt vente nogle år med at renovere disse. Det overvejes at udbyde en rammeaftale, som kan benyttes til begge opgaver fremover.


Med godkendelse af ovenstående vil der ske følgende ændringer i bevillinger og rådighedsbeløb:



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at formålet med bevillingen Aarhus Universitetshospital, Kloakrenovering, Skejby udvides til også at gælde anlægsopgaver relateret til regnvandsbrønde på Aarhus Universitetshospital,


at periodiseringen af bevillingens rådighedsbeløb ændres som anført i tabel 2, og


at mindreforbrug på 1,5 mio. kr. (indeks 105,7) tilbageføres til regionens anlægspulje jf. tabel 2.


Hospitalsudvalget indstillede,

at formålet med bevillingen Aarhus Universitetshospital, Kloakrenovering, Skejby udvides til også at gælde anlægsopgaver relateret til regnvandsbrønde på Aarhus Universitetshospital,


at periodiseringen af bevillingens rådighedsbeløb ændres som anført i tabel 2, og


at mindreforbrug på 1,5 mio. kr. (indeks 105,7) tilbageføres til regionens anlægspulje jf. tabel 2.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. marts 2016 en første bevilling på 6,33 mio. kr. til renovering af kloakker på Aarhus Universitetshospital. Det blev i den sammenhæng vurderet, at udgiften til projektet samlet set ville være cirka 31,4 mio. kr.


Regionsrådet godkendte den 27. maj 2020 den sidste bevilling til kloakrenoveringen på 10,5 mio. kr. indeholdende rådighedsbeløb i 2020 og 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

9. Regionshospitalet Randers: Etablering af præhospital base på Regionshospitalet Randers

Resume

Præhospitalets ambulancebase på Regionshospitalet Randers skal have ny placering. Som en del af generalplanen for hospitalet skal der nu renoveres i hospitalets CT-område, hvor præhospitalet er placeret i dag. Der søges om en anlægsbevilling på 7,9 mio. kr. til etablering af ambulancebasen.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsbevilling på 7,9 mio. kr. til etablering af ambulancebase ved Regionshospitalet Randers godkendes jf. tabel 3.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Regionshospitalet Randers er i gang med at gennemføre hospitalets generalplan, som regionsrådet godkendte i november 2020. Generalplan 2020 indeholder projekter, der forbedrer de fysiske rammer på hospitalet frem mod 2032. Der er med Generalplan 2020 fokus på, at de fysiske rammer understøtter hospitalets ambitioner om at levere høj kvalitet på patientens præmisser, sikre et godt arbejdsmiljø for personalet, og fremtidssikre hospitalet, således at det fleksibelt kan tilpasses de aktuelle behov i sundhedsvæsenet.


I forbindelse med udfoldelse af Generalplan 2020 er det fundet hensigtsmæssigt at anvende Præhospitalets nuværende base (lægebil og ambulance) til et større CT-område på hospitalet, hvilket nødvendiggør en ny placering af basen, der kræver en ombygning. Etablering af den ny placering til Præhospitalets base på Regionshospitalet Randers indgik ikke i hjemtagelsesøkonomien vedrørende ambulanceområdet.


Etablering af præhospital base på Regionshospitalet Randers

I forbindelse med indretning af CT-område på regionshospitalet er der behov for anden placering af præhospitalets base på Regionshospitalet Randers. Basen etableres i hospitalets bygning 13, som er placeret tæt ved Præhospitalets garage. Ud over faciliteter til Præhospitalet, etableres der to vagtværelser til Regionshospitalet Randers benyttelse.


I forbindelse med projektet er der behov for en række nødvendige udbedringer på klimaskærmen af bygningen, såsom udskiftning af vinduer og tag. Klimaskærmsprojekterne er en del af Generalplan 2020, og disse forventes udført sideløbende med etaperne 3-7. Plantegning og oversigt med uddybende information findes i programoplægget, der er vedlagt som bilag.


Tidsplan

Tidsplanen for projektet er skitseret herunder. Som nævnt skal Præhospitalets nuværende placering ombygges til et større CT-område på Regionshospitalet Randers. Der leveres nye CT-skannere til hospitalet primo 2022, hvorfor ombygning af hospitalets CT-område er under tidspres, og dette forudsætter, at Præhospitalets base forudgående flyttes til den nye placering på hospitalsmatriklen. Det forventes, at projektforslaget kan sendes i udbud umiddelbart efter den politiske behandling, som det fremgår af tabel 1.



Udbud

Region Midtjyllands Byggeregulativ lægges til grund for gennemførelse af udbud og tilrettelæggelse af bevillingsproces. Byggeteknisk rådgivning, arkitekt- og ingeniørydelser udbydes som delt rådgivning efter forudgående prækvalifikation af et antal tilbudsgivere. Udbuddet gennemføres særskilt fra bygherrerådgivningen til generalplanen. Bygge- og anlægsarbejdet udbydes som hovedentreprise samt bygherreleverancer.


Økonomi

Den samlede anlægsøkonomi for ombygningen til Præhospitalets nye base beløber sig til 7,9 mio. kr. (indeks 105,7).


Udgifterne er udspecificeret i tabel 2. Udgifter til udskiftning af vinduer og tag indgår begge i Regionshospitalet Randers' generalplan, som regionsrådet godkendte i november 2020. Dette betyder, at disse klimaskærmsprojekter skulle have været udbedret på et tidspunkt. Ved at udføre dette arbejde sammen med ombygningen til Præhospitalet, undgås det at skulle gøre dette senere og forstyrre driften.



Der er ikke prioriteret midler til etableringen af en præhospital base i Randers i investeringsplanen for 2021-2029. Det foreslås at udgifterne til etableringen af ambulancebasen finansieres af puljen til anlægsprojekter, som er regionens samlede pulje til anlægsprojekter.



Ved at udbedre klimaskærmen samtidig med etablering af ambulancebasen vil der kunne opnås totaløkonomiske fordele og forstyrre driften mindst muligt på hospitalet. Hospitalet vil sammen med leverandørerne tænke og handle bæredygtigt ved valg af materialer, udstyr mm. Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i Region Midtjyllands Strategi for bæredygtighed 2030.


Opfølgning på tidligere politisk behandling

Hospitalsudvalget ønskede, at det tydeliggøres i punktet, at behovet for etablering af præhospital base skyldes, at det i forbindelse med generalplanen for Regionshospitalet Randers er fundet hensigtsmæssigt at anvende Præhospitalets nuværende base til et større CT-område, hvilket nødvendiggør en flytning af basen, og at etablering af en ny base dermed ikke indgik i hjemtagelsesøkonomien på ambulanceområdet. På den baggrund er det indledende baggrundsafsnit justeret. Forretningsudvalget anmodede desuden om, at punktet tilføjes oplysning om udgiften til en tidligere renovering af den nuværende base på Regionshospitalet Randers, så denne kunne bruges til hjemtagne ambulancer fra 1. september 2019. Det kan oplyses, at Præhospitalet har opgjort denne renoveringsomkostning til 0,94 mio. kr.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at anlægsbevilling på 7,9 mio. kr. til etablering af ambulancebase ved Regionshospitalet Randers godkendes jf. tabel 3.


Hospitalsudvalget indstillede,

at anlægsbevilling på 7,9 mio. kr. til etablering af ambulancebase ved Regionshospitalet Randers godkendes jf. tabel 3.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Finn Thranum stemte imod, "idet en ny ambulancebase ikke er budgetteret i hjemtagelsesøkonomien, og der findes en velegnet lejemulighed i den tidligere ambulancebase hos Falck".


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. maj 2018, at Præhospitalet bemyndiges til at igangsætte regional drift af en til to døgndækkende ambulancer samt op til to dagdækkende ambulancer fra medio 2019, og at den regionale ambulancedrift finansieres inden for det eksisterende budget til ambulancedrift.


Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020, at der etableres regional drift af ambulanceberedskaber og akutlægebiler som beskrevet i model B i tre faser fra 1. februar 2021, 1. marts 2021 og 1. april 2021, og at der etableres en regional tværgående funktion vedrørende sundhedsfaglig kvalitet pr. 1. december 2021.


Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg samt den liggende/hvilende sygetransport i ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus).


Regionsrådet godkendte den 25. november 2020 Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-142-09

10. Regionshospitalet Randers: Etablering af præhospital base ved Grenaa Sundhedshus

Resume

Som led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten er der behov for at etablere en ambulancebase med to ambulanceberedskaber i Grenaa. Ambulancebasen etableres i Grenaa Sundhedshus, hvor der også er base for akutlægebilen i Grenaa. Dette indebærer ombygning og renovering af lokaler i sundhedshuset, samt at der bygges garagefaciliteter til ambulancerne. Der søges om en anlægsbevilling på 5,4 mio. kr. til etablering af ambulancebasen.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsbevilling på 5,4 mio. kr. til etablering af ambulancebase i Grenaa Sundhedshus godkendes jf. tabel 2.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Præhospitalet overtager ambulancedriften i Grenaa den 1. december 2021. Som en del af hjemtagelsen skal der etableres en ambulancebase med to ambulanceberedskaber. Præhospitalet har mulighed for at indgå et lejemål på Grenaa Sundhedshus, der er en del af Regionshospitalet Randers. Herved bliver ambulancerne lokaliseret sammen med akutlægebilen i Grenaa.


Præhospitalet ser det som en stor fordel, at de to beredskaber lokaliseres sammen. Den daglige kontakt mellem læger, lægeassistenter, paramedicinere og ambulancebehandlere giver mulighed for at forbedre det faglige fællesskab mellem personalegrupperne, der arbejder sammen på skadesstederne. Herudover kan beredskaberne dele faciliteter og udnytte regionens eksisterende bygningsmasse.


Ombygning og istandsættelse

Lejemålet i Grenaa Sundhedshus for de to beredskaber (to ambulancer og akutlægebil) bliver på i alt ca. 472 m2. Heraf 350 m2 indendørs, garagen til lægebilen på 42 m2 og garage til ambulancer på 80 m2. Der findes allerede regionale IT- og serviceløsninger på stedet.


Der skal bygges en garage og indrettes vagtværelser, omklædningsrum og depot. Det estimeres, at byggeprojektet kommer til at omfatte ombygning og renovering af 165 m2 samt etablering af garage på 80 m2. Forventet indflytning er ultimo 2022. En lejeaftale hos Falck er derfor nødvendig, indtil projektet er gennemført.


Der er udarbejdet en projektskitse for ombygning af lokalerne i Grenaa Sundhedshus, som er vedlagt som bilag. Hvis anlægsbevillingen godkendes, vil der blive gennemført en detaljeret projektering samt udarbejdet en tidsplan for etablering af den nye ambulancebase.


Projektet er et led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten.


Økonomi

Den forventede samlede pris for projektet vurderes at være 5,4 mio. kr.



Der er ikke prioriteret midler til etableringen af en præhospital base i Grenaa i investeringsplanen for 2021-2029. Finansieringen af investeringsplanen afventer opgørelsen af den forventede besparelse ved hjemtagningen af ambulancedriften, når hjemtagningen er fuldført.



Der er foretaget en vurdering af projektet sammenlignet med andre mulige lejemål. Analysen viser, at etablering af ambulancebase i Grenaa Sundhedshus er den økonomisk mest fordelagtige mulighed.


Udgangspunktet for projektet er, at de eksisterende funktioner og lokaler i sundhedshuset skal anvendes mest muligt, således at udnyttelsen af regionens eksisterende bygningsmasse optimeres. Eksempelvis integreres det nuværende køkken og opholdsrum for personalet i akutlægebilen i den samlede løsning for akutlægebil og ambulanceberedskab.


Med en ambulancebase i Grenaa Sundhedshus bliver de to beredskaber lokaliseret sammen og bliver en del af et samlet sundhedshus, hvilket giver mulighed for at realisere faglige- og driftsmæssige synergieffekter.


En business case for ambulancebase i Grenaa samt projektskitse er vedlagt som bilag.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at anlægsbevilling på 5,4 mio. kr. til etablering af ambulancebase i Grenaa Sundhedshus godkendes jf. tabel 2.


Hospitalsudvalget indstillede,

at anlægsbevilling på 5,4 mio. kr. til etablering af ambulancebase i Grenaa Sundhedshus godkendes jf. tabel 2.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Finn Thranum stemte imod, "idet en ny ambulancebase ikke er budgetteret i hjemtagelsesøkonomien, og der findes en velegnet lejemulighed i den tidligere ambulancebase hos Falck".


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020, at der etableres regional drift af ambulanceberedskaber og akutlægebiler som beskrevet i model B i tre faser fra 1. februar 2021, 1. marts 2021 og 1. april 2021, og at der etableres en regional tværgående funktion vedrørende sundhedsfaglig kvalitet pr. 1. december 2021.


Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg samt den liggende/hvilende sygetransport i ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-20-5-20

11. Indgåelse af lejemål til husning af Personlig Medicinrelaterede aktiviteter

Resume

Aarhus Universitetshospital ønsker at indgå et lejemål på Brendstrupgårdsvej 21G, 8200 Aarhus N, der skal huse aktiviteter ved Nationalt Genom Center. Lejemålet er på 535 m2 og medfører en deponering på 0,4 mio. kr. Husleje og deponering finansieres af Aarhus Universitetshospital.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at Aarhus Universitetshospital indgår lejemålet på Brendstrupgårdsvej 21G, 8200 Aarhus N,


at der deponeres 0,4 mio. kr. i forbindelse med indgåelse af lejemålet, og


at deponeringen finansieres af Aarhus Universitetshospital.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er et stigende behov for lokaler i Region Midtjyllands klinisk molekylære power house, som tilsammen udgøres af afdelingerne Klinisk Genetisk Afdeling, Klinisk Epidemiologisk Afdeling og Molekylær Medicinsk Afdeling. Behovet stiger drastisk som følge af aktiviteter i primært Nationalt Genom Center, der i tråd med den Nationale strategi for Personlig Medicin arbejder hårdt på at øge sekventeringsaktiviteten for at nå målet på 60.000 helgenomsekventeringer i centrets projektperiode. Dette kræver opbemanding i de nævnte afdelinger, som afføder behov for flere lokaler.


Der er for ganske nylig blevet et fordelagtigt lejemål ledigt, Brendstrupgårdsvej 21G, som er beliggende i samme bygningskompleks, hvor Molekylær Medicinsk Afdeling og Klinisk Genetisk Afdeling i dag har til huse. Lejemålet er således en unik mulighed for at udvide de fysiske forhold for tilsammen tre afdelinger, der har oparbejdet et stærkt samarbejde – særligt siden etableringen af CONNECT, regionens datastøttecenter.


Lejemålet ligger ideelt i forhold til Aarhus Universitetshospitals øvrige aktiviteter i området, men da der er stor efterspørgsel efter netop disse lokaler, har det været nødvendigt at handle hurtigt, for at lejemålet ikke er gået til anden side. Aarhus Universitetshospital har derfor været nødt til at indgå lejekontrakten allerede, men indgåelsen er gjort betinget af regionsrådets senere godkendelse.


Økonomi

Lejemålet på Brendstrupgårdsvej 21G er på 535 m2 og har en årlig husleje på 722.000 kr., som bliver afholdt inden for Aarhus Universitetshospitals eksisterende driftsbevilling. Der er aftalt en uopsigelighedsperiode med udlejer på fire år, hvorefter lejemålet kan opsiges med seks måneders varsel.


Administrationen har beregnet lejemålets værdi til 5,4 mio. kr. Lejemålet skal derfor godkendes af regionsrådet i henhold til regionens delegerings- og kompetencedelingsregler og medfører en deponeringspligt på 0,4 mio. kr. Deponeringen foreslås finansieret af Aarhus Universitetshospital.


Med nedenstående bevillingsskema godkendes det, at Aarhus Universitetshospital finansierer deponeringen på 0,4 mio. kr.


Bevillingsskema

Drift 2021

Drift 2022

Flerårig anlægs-bevilling

Rådighedsbeløb

1.000 kr.

Udg.

Indt.

Udg.

Indt.

2021

2022

2023

Indeks





105,7

105,7

105,7

2021 p/l

+ =øger udgifter og - =reducerer udgifter/ - =øger indtægter og + =reducerer indtægter










Aarhus Universitetshospital

-400

















Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til driftsanskaffelser

400


























Pulje til anlægsprojekter






-400












Kassebeholdningen






400





















Bevillingsændringer i alt

0

0

0

0

0

0

0

0


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at Aarhus Universitetshospital indgår lejemålet på Brendstrupgårdsvej 21G, 8200 Aarhus N,


at der deponeres 0,4 mio. kr. i forbindelse med indgåelse af lejemålet, og


at deponeringen finansieres af Aarhus Universitetshospital.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-44-15

12. Nedlæggelse af cyklotronbunkere, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade

Resume

I forbindelse med salget af Nørrebrogade-matriklen blev der som ventet konstateret stråling i de afskærmede kælderarealer, som hidtil har huset Aarhus Universitetshospitals cyklotroner. Regionsrådet gav derfor i februar 2020 en bevilling til nedbrydning og håndtering af de berørte bygningsdele. Den oprindelige plan kunne dog ikke godkendes af Statens Institut for Strålehygiejne (SIS). Der har efterfølgende været tæt dialog mellem Aarhus Universitetshospital og Statens Institut for Strålehygiejne som basis for at udforme en såkaldt dekommissioneringsplan, der beskriver hvordan bygningsmassen omkring det tidligere cyklotronanlæg kan nedbrydes, bortskaffes eller genanvendes på forsvarlig vis. Hermed fremlægges revideret overblik over forventningerne til den samlede økonomi for projektet samt øget budgetramme.

Forretningsudvalget indstiller,

at Aarhus Universitetshospital gives anlægsbevilling på 7,35 mio. kr. til at afholde øgede udgifter i forbindelse med dekommissionering af cyklotronbunkere på Nørrebrogade, og


at udgiften jf. tabel 2 finansieres af midler hensat til Miljøfonden Nørrebrogade i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab på salget af Nørrebrogade-matriklen.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Bygningerne på Nørrebrogade i Aarhus er solgt og skal overdrages forsvarligt til den nye ejer, Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS). Der er som ventet konstateret stråling i de kælderarealer, som hidtil har huset Aarhus Universitetshospitals cyklotroner. En cyklotron er en partikelaccelerator, der anvendes til at fremstille radioaktive isotoper til brug ved PET-skanning, og bygningen omkring er opført som en bunker-struktur i kraftige beton- og stålkonstruktioner for at blokere strålingen. Der er således nu behov for en anlægsbevilling til at afholde udgifter til nedbrydning, bortskaffelse etc., såkaldt dekommissionering, af bunkerne og efterfølgende genopbygning for, at salgsaftalen kan overholdes.


Der har været stor usikkerhed om, hvordan en dekommissioneringsplan for cyklotronbunkerne på Nørrebrogade skulle udformes for at kunne godkendes af Statens Institut for Strålehygiejne og dermed også stor usikkerhed om budgettet. Der blev den 26. februar 2020 bevilget 6,65 mio. kr. til nedbrydning og genopbygning af cyklotronbunkerne, baseret på en forventning om, at dele af anlægget kunne bevares, og at store dele af det, der skulle nedbrydes, efterfølgende ville kunne frigives og genanvendes som f.eks. vejfyld. Denne forudsætning holdt ikke, og forslaget blev afvist. Der har siden dette tidspunkt været tætte drøftelser med både Statens Institut for Strålehygiejne og Dansk Dekommissionering (som håndterer deponi af radioaktivt materiale). Der er foretaget en række prøver for at dokumentere strålingsniveau samt indhentet priser på anlægsarbejder og deponi. Der kalkuleres derfor nu med større mængder materiale, der skal nedbrydes, håndteres og deponeres, ligesom der er mere, der skal genopbygges efterfølgende for at kunne leve op til forpligtelserne overfor FEAS, som har købt Nørrebrogade-matriklen. Dialogen med Statens Institut for Strålehygiejne pågår fortsat, og der foreligger endnu ikke en endeligt godkendt plan.


Der er på basis af den foreløbige dialog udarbejdet et revideret budget for dekommissionering og genopbygning.


Tidsplan

Forarbejderne er påbegyndt indenfor den bevilling, som allerede er afgivet til projektet. Med den nuværende tidsplan og ved en snarlig godkendelse fra Statens Institut for Strålehygiejne forventes nedbrydningsarbejdet at kunne afsluttes i oktober 2021, og reetableringen kan afsluttes omkring årsskiftet. En forsinkelse udover dette vil være til væsentlig gene for Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, da projektet forhindrer fremdrift i udviklingsplanerne for den samlede matrikel.


Økonomi

Den oprindelige bevilling på 6,65 mio. kr. blev givet fra anlægsrammen, men det vurderes på nuværende tidspunkt, at bevillingen retteligt burde have været modregnet i salgsindtægten, eftersom der her var afsat en pulje til imødegåelse af miljøudfordringer og -saneringer i bygningerne. Puljen omfattede ikke stråling, men der forventes på nuværende tidspunkt et uforbrugt råderum på op til 10 mio. kr. i puljen, som hensigtsmæssigt kan anvendes til at afholde de nu kendte omkostninger. I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab i 2019 blev der hensat 45 mio. kr. af salgsindtægten til miljøpuljen, og en tillægsbevilling foreslås derfor finansieret af denne hensættelse fremfor af anlægsrammen. Udgiften er direkte afledt af salget af ejendommen - herunder at fortsat brug af de berørte bygningsdele ville have været fuldt lovlig, men at kravet om nedbrydning og deponi hænger sammen med den ophørte anvendelse.


Nedenstående bevillingsskema viser, at den eksisterende anlægsbevilling øges med 7,35 mio. kr. til i alt 14 mio. kr. Bevillingen afholdes af hensættelsen til Miljøfonden Nørrebrogade, og gives til Aarhus Universitetshospital.



Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives anlægsbevilling på 7,35 mio. kr. til at afholde øgede udgifter i forbindelse med dekommissionering af cyklotronbunkere på Nørrebrogade, og


at udgiften jf. tabel 2 finansieres af midler hensat til Miljøfonden Nørrebrogade i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab på salget af Nørrebrogade-matriklen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede på mødet den 26. februar 2020 6,65 mio. kr. til nedbrydning og genopbygning af cyklotronbunkerne på Nørrebrogade.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-78-9-20

13. Udkast til udtalelse om statsrevisorernes bemærkninger til rigsrevisionens undersøgelse om OPP

Resume

Rigsrevisionens beretning om Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP) er afgivet til Folketinget med statsrevisorernes bemærkninger. Indenrigs- og Boligministeriet har derfor anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til brug for udarbejdelse af en ministerredegørelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at udtalelse til Indenrigs- og Boligministeriet om beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP) godkendes.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Rigsrevisionen indledte en forundersøgelse omkring Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP) tilbage i efteråret 2020, hvilket førte til en egentlig undersøgelse med start i november 2020.


Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om Transportministeriet og regionerne har haft et tilfredsstillende beslutningsgrundlag ved valg af OPP-projektformen i perioden 2005-2020. Vurderingen er, at dette ikke har været tilfældet.


Revisionsnotater og udkast til beretningen har været i høring i administrationen. Høringssvaret til udkast til beretningen blev sendt til regionsrådets orientering i maj 2021. Den endelige beretning blev behandlet på statsrevisormødet den 11. juni 2021, hvorefter den blev offentliggjort og fremsendt til Folketinget med statsrevisorernes bemærkninger.


Indenrigs- og boligministeren er på den baggrund blevet bedt om at afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Ministeriet har derfor anmodet om en udtalelse til beretningen fra regionsrådene.


I beretningen modtager Region Midtjylland kritik på følgende punkter:


  1. Manglende dokumentation for at forventede fordele ved OPP opvejer de forøgede finansieringsomkostninger
  2. At regionen ikke har lavet økonomiske sammenligninger mellem OPP og totalentreprise, før beslutning om OPP blev truffet.


Statsrevisorerne har derudover bemærket, at de finder det problematisk, at samspillet mellem anlægsrammen, deponeringsreglerne og reglerne om OPP tilskynder regionerne til at vælge OPP-projektformen, uanset om den er dyrere.


Ad 1

Rigsrevisionen har haft et meget snævert udgangspunkt i sin analyse. Der er meget isoleret konkluderet på økonomien i selve udbudsformen. Beslutningsprocessen i regionens konkrete projekter har medtaget væsentligt flere elementer, herunder drifts- og kvalitetsmæssige forbedringer som følge af projekterne.


Hvis der i fremtiden overvejes brug af OPP, vil administrationen bestræbe sig på at udforme den rette dokumentation. Administrationen mener, det er relevant at inddrage flere aspekter end de rent økonomiske i en sådan sammenligning mellem fordele og forøgede finansieringsomkostninger.


Ad 2

Hovedparten af de undersøgte projekter blev vedtaget på et tidspunkt, hvor der var løsere dokumentationskrav til regionerne i forhold til OPP. Administrationen mener derfor ikke, at det var et specifikt krav at lave en økonomisk sammenligning mellem flere projektformer, da projekterne blev vedtaget.


Fremtidige beslutningsprocesser vedrørende OPP-finansiering vil indeholde totaløkonomiske sammenligninger i henhold til kravene i gældende lovgivning.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udtalelse til Indenrigs- og Boligministeriet om beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP) godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev på mødet den 26. maj 2021 orienteret om høringssvar til rigsrevisionens beretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-3-4-07

14. Godkendelse af prioritering af den medicotekniske pulje 2022

Resume

Der ønskes godkendelse af, at der igangsættes anskaffelser for 81 mio. kr. på den medicotekniske pulje 2022. Godkendelse skal ske allerede nu, da der er tale om udstyr, der indgår i nybyggeri på de pågældende hospitaler, og hvor installeringen af apparaturet bør ske på et tidspunkt, der passer ind i byggeprocessen. De nye CT-skannere skal desuden sikre, at regionen lever op til ændrede krav til undersøgelserne.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at anskaffelserne i tabel 1 prioriteres på den medicotekniske pulje 2022.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet prioriterer normalt hvert år i januar en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. I forbindelse med start af processen vedrørende udmøntning af pulje 2022 er det blevet klart, at der er behov for snarest at gå i gang med at forberede indkøb af udvalgt større apparatur.


Specifikt anbefaler administrationen, at det allerede nu godkendes, at det apparatur, der fremgår af nedenstående tabel 1, anskaffes i 2022.


Der er tale om udstyr, der indgår i nybyggeri på de pågældende hospitaler, og hvor installeringen af apparaturet bør sker på et tidspunkt, der passer ind i byggeprocessen. De nye CT-skannere skal desuden sikre, at regionen lever op til ændrede krav til undersøgelserne.


For de fire CT-skannere og MR-skanneren vil der være behov for kontraktindgåelse allerede i 2021, og for de øvrige skal processen med at starte et udbud være godt i gang inden årsskiftet, for at apparaturet kan installeres i tide.


Tabel 1. Oversigt over anskaffelser, der er behov for at igangsætte snarest


Der er i investeringsplanen afsat i alt 278,6 mio. kr. til prioritering af medicoteknisk udstyr for prioriteringsåret 2022 til anvendelse i perioden 2022-2024. Puljen på 278,6 mio. kr. fordeles over tre år, hvor 139,3 mio. kr. udmøntes i 2022, 97,5 mio. kr. i 2023 og 41,8 mio. kr. i 2024. Denne indstilling omhandler 81 mio.kr. af den samlede sum. Prioriteringen af den resterende pulje vil følge det vanlige årshjul og vil blive dagsordenssat til regionsrådsmøde i januar 2022.


De fremrykkede midler fratrækkes rammen vedrørende pulje 2, der vedrører udstyr, der koster mere end 1 mio. kr.


Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at anskaffelserne i tabel 1 prioriteres på den medicotekniske pulje 2022.


Hospitalsudvalget indstillede,

at det godkendes, at anskaffelserne i tabel 1 prioriteres på den medicotekniske pulje 2022.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-101-17-20

15. Reduktion af lagerværdi på Regionslager Midt og prioritering af forsyningssikkerhed

Resume

Der er opbygget en høj lagerværdi på Regionslager Midt som følge af bl.a. Covid-19-pandemien. Det foreslås, at den godkendte lagerværdi øges fra 102,7 mio. kr., til at lagerværdien pr. 31. december fremover må svinge inden for et spænd fra 102,7 til 126,1 mio. kr. med en gennemsnitlig lagerværdi på 114,4 mio. kr. Det væsentligste argument for forøgelsen er hensynet til forsyningssikkerhed. Dette medfører afledte udgifter på 0,9 mio. kr. årligt.

Forretningsudvalget indstiller,

at der godkendes en lagerværdi på 129,5 mio. kr. ultimo 2021 faldende til 114,4 mio. kr. ultimo 2022,


at lagerværdien pr. 31. december fremover må svinge inden for et spænd fra 102,7 til 126,1 mio. kr. med en gennemsnitlig lagerværdi på 114,4 mio. kr.,


at Indkøb & Medicoteknik tildeles en bevilling til øgede afledte udgifter til grundtakst, svind og kassation på gennemsnitligt 0,9 mio. kr. årligt, dog 2,9 mio. kr. i 2021 og 1,5 mio. kr. i 2022, jf. bevillingsskema (tabel 1), og


at niveauet for forsyningssikkerhed øges på 200 varenumre inden for intensiv-, hjerte-, operations- og laboratorieområdet, dog ikke værnemidler, hvor forsyningssikkerheden garanteres af det nye nationale lager for værnemidler.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i august 2020, at lagerværdien på regionslageret øges fra 52,1 mio. kr. til 102,7 mio. kr. fra 2020. Den aktuelle lagerværdi på regionslageret er imidlertid ca. 150 mio. kr. Det skyldes:

  • at regionslageret har overtaget et varelager fra Aarhus Universitetshospital i forbindelse med hospitalets implementering på regionslageret.
  • at regionslageret er ved at overtage varer fra regionens midlertidige Covid-lager.
  • at der er implementeret en ny styringsmodel for kritiske varer, som har medført, at flere varer end forventet er udpeget som kritiske.
  • at regionen valgte at foretage ekstra indkøb til regionslageret i 2020.


Administrationen er i gang med at nedbringe lagerværdien. Det tager dog tid, bl.a. fordi der er købt værnemidler ind til adskillige måneder eller års forbrug. Regionen får desuden tildelt varer fra nationale køb, der er gennemført med henvisning til Covid-19-pandemien. Varerne varierer i type og kvalitet, så det er uvist, om regionslageret kan afsætte dem til afdelingerne. Nogle varer forventes at blive kasseret på grund af overskredet holdbarhedsdato. Der arbejdes i Danske Regioner med at undersøge mulighederne for salg eller donation af overskydende varer.


Under administrationens arbejde med at reducere lagerværdien er det blevet tydeligt, at hvis lagerværdien reduceres til 102,7 mio. kr., vil det have en række negative konsekvenser for regionens forsyningssikkerhed:

  • Lagerbeholdningen på 200 kritiske varer på intensiv-, hjerte-, operations- og laboratorieområdet må reduceres, hvilket vil indebære en forringelse af forsyningssikkerheden på disse varer.
  • Kritiske varer med lavt forbrug må omlægges fra at ligge på lager til at skulle indkøbes fra vareleverandøren, når behovet opstår. Det medfører længere leveringstid og en mindre sikker vareforsyning.
  • Der vil ikke være plads til at tage nye ukendte opgaver ind, så som levering fra regionslageret til hjemmepatienter, uden en ny godkendelse af øget lagerværdi.


På den baggrund foreslås det, at der godkendes en lagerværdi på 129,5 mio. kr. ultimo 2021 faldende til 114,4 mio. kr. ultimo 2022. Administrationen vurderer, at dette tager passende hensyn til forsyningssikkerheden i regionen. Desuden giver det tid til en nødvendig tilpasning til det nye nationale lager for værnemidler, ligesom det giver tid til afvikling af en stor mængde varer på regionens midlertidige Covid-lager.


Det er et grundvilkår for lagerstyringen, at man ikke kan styre, hvad den faktiske lagerværdi præcist lander på ved årsskiftet. Derfor foreslås det, at lagerværdien pr. 31. december fremover må svinge inden for et spænd fra 102,7 til 126,1 mio. kr. med en gennemsnitlig lagerværdi på 114,4 mio. kr. fra 2023. Afvigelser i lagerværdien ved årsafslutningen vil medføre tilsvarende mer- eller mindreforbrug, hvilket overføres til året efter i forbindelse med overførselssagen.


En øget lagerværdi medfører afledte udgifter til grundtakst (dvs. husleje til regionslageret), svind og kassation. Hvis den godkendte lagerværdi øges fra 102,7 mio. kr. til en variation omkring 114,4 mio. kr., forventes de afledte udgifter i gennemsnit at stige med 0,9 mio. kr. årligt (fra 16,0 til 16,9 mio. kr. årligt) i forhold til det niveau, der er indmeldt til budget 2022, jf. nedenstående bevillingsskema, tabel 1. Indtil lagerværdien er nede på et gennemsnit på 114,4 mio. kr., vil de afledte udgifter ligge på 2,9 mio. kr. i 2021 og 1,5 mio. kr. i 2022.



En lagerværdi med variation omkring 114,4 mio. kr. indebærer et øget niveau for forsyningssikkerhed på yderligere 200 Covid-19-kritiske varer på intensiv-, hjerte-, operations- og laboratorieområdet. Der henvises til det vedlagte notat Forsyningssikkerheden på regionslageret.


Administrationen foreslår, at merudgifter til grundtakst ved en lagerværdi på 102,7 mio. kr. håndteres i forbindelse med budget 2022. Endvidere foreslås det, at merudgifter til grundtakst i 2021 medregnes i opgørelsen af regionens nettomerudgifter til Covid-19. Regionen afventer afklaring af, om der bliver lavet en mulighed for kompensation vedrørende Covid-19 for udgifter i 2022.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der godkendes en lagerværdi på 129,5 mio. kr. ultimo 2021 faldende til 114,4 mio. kr. ultimo 2022,


at lagerværdien pr. 31. december fremover må svinge inden for et spænd fra 102,7 til 126,1 mio. kr. med en gennemsnitlig lagerværdi på 114,4 mio. kr.,


at Indkøb & Medicoteknik tildeles en bevilling til øgede afledte udgifter til grundtakst, svind og kassation på gennemsnitligt 0,9 mio. kr. årligt, dog 2,9 mio. kr. i 2021 og 1,5 mio. kr. i 2022, jf. bevillingsskema (tabel 1), og


at niveauet for forsyningssikkerhed øges på 200 varenumre inden for intensiv-, hjerte-, operations- og laboratorieområdet, dog ikke værnemidler, hvor forsyningssikkerheden garanteres af det nye nationale lager for værnemidler.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har i august 2020 godkendt, at lagerværdien på regionslageret øges med 50,6 mio. kr. fra 52,1 mio. kr. til 102,7 mio. kr. fra 2020 (PL 2021). Baggrunden var:

  • en vurdering af behovet for at øge lagerværdien på kritiske varer med 22,3 mio. kr. til styrkelse af forsyningssikkerheden ved den nuværende og fremtidige epidemier, og
  • læring fra det første års lagerdrift, som viste et behov for at øge lagerværdien med yderligere 28,3 mio. kr. for at understøtte god indkøbs- og disponeringspraksis på regionslageret.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-101-17-20

16. Mindre størrelser emballage til leverancer fra Regionslager Midt til praksis, regionshuse mv.

Resume

Det foreslås, at der indføres mindre emballagestørrelser til leverancer fra Regionslager Midt til praksis, sociale tilbud, sundhedshuse, regionshuse og på sigt hjemmepatienter. Fordelene er ikke økonomiske, men mindre emballagestørrelser vurderes at øge brugertilfredsheden og løsningens bæredygtighed.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at der indføres mindre emballagestørrelser til praksis, regionshuse mv., og


at Indkøb & Medicoteknik tildeles en bevilling på 3,0 mio. kr. jf. bevillingsskema (tabel 1).


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Når Regionslager Midt leverer varer til alle andre enheder end hospitalsmatriklerne, sker det i papkasser via GLS. Det gælder praksis, sociale tilbud, sundhedshuse, regionshuse og på sigt hjemmepatienter, hvilket dækker ca. 1.000 leveringsadresser. I dag kan regionslageret kun levere i to størrelser papkasser. De to papkassestørrelser blev valgt, da hospitalerne fik alle varer i papkasser og er designet til at passe i de rullebure, som bruges til transport af varer fra regionslageret til hospitalerne. Papkasserne er imidlertid ofte væsentligt større end varemængderne i papkassen, hvilket vækker utilfredshed hos modtagerne. Utilfredsheden drejer sig om meget 'luft' i papkasser, som bevirker, at varer ligger og rasler rundt, unødvendigt meget arbejde med bortskaffelse af pap og bekymringer over klimabelastningen.


Derfor foreslås det, at der i tillæg til de eksisterende to papkassestørrelser indføres mindre emballagestørrelser til praksis, sociale tilbud, sundhedshuse, regionshuse og på sigt hjemmepatienter. DKI Logistics, som driver regionslageret, har foreslået, at der indføres dels en mindre størrelse papkasse, som kræver en ny automatisk kasserejser (der samler papkasserne, så de er klar til brug) og dels blødere emballage lavet på en foliemaskine, som kan fremstille emballager ned til 50x50 mm. Foliemaskinen kan bruge to typer folie. Den ene er lavet af træ og er biologisk nedbrydelig. Den anden folietype er almindelig plastfolie. DKI Logistics forventer at anvende den første type, men det er ikke endeligt afklaret. DKI Logistics har andre kunder, der efterspørger den første type. Regionen vil kunne bede om en bestemt folietype, men hvis regionen ønsker en anden folietype end den, DKI Logistis ender med at beslutte sig for, kan det medføre merudgifter for regionen. Det er således i udgangspunktet DKI, der vælger emballage og afholder udgiften til emballage. De miljømæssige konsekvenser af, hvilken folietype der bruges, er ikke beregnet. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den affaldssortering, der sker, når varerne er modtaget i praksis mm. De miljømæssige konsekvenser og de eventuelle merudgifter forbundet med folietyperne vil afhænge af, hvilke mængder folie der bliver anvendt. Dette kan ikke analyseres, før udstyret er taget i brug og afprøvet i praksis.


Den blødere emballage lavet på foliemaskinen kan ikke anvendes af hospitalerne, da leverancerne til hospitalerne skal kunne stables i rullebure. Den mindre størrelse papkasse kan dog godt anvendes til hospitalerne, hvor det kan blive en fordel for udnyttelsen af pladsen i rulleburene. Det er dog usikkert, hvor meget det vil være relevant, da de fleste varer til hospitalerne leveres i plastkasser eller leverandørens papemballage.


Kontrakten mellem DKI Logistics og regionen indebærer, at regionen skal dække afledte merudgifter hos DKI ved ændringer i setuppet. Udgangspunktet er, at regionen betaler for husleje inkl. inventar og udstyr via grundtaksten for regionslageret, som er en fast månedlig ydelse. DKI har efter forhandling med regionen tilbudt, at den mindre papkasse og emballagen lavet på foliemaskinen kan benyttes til leverancer fra regionslageret, hvis regionen betaler 0,4 mio. kr. årligt. DKI har også tilbudt et alternativ, hvor regionen betaler 3 mio. kr. som et engangsbeløb, hvilket svarer til 23 % af den samlede investering på 13 mio. kr. til kasserejseren og foliemaskinen. DKI betaler resten, da udstyret også kan bruges til andre kunder. Kasserejseren og foliemaskinen vil herefter blive anvendt i regionslagerets drift på ubestemt tid, men det vil være DKI, der ejer udstyret.


Gevinsterne ved investeringen vil være en mere bæredygtig løsning og højere tilfredshed hos modtagerne. Der bruges mindre emballage med den nye løsning, så der er mindre papaffald, der skal håndteres, og CO2-aftrykket af transporten reduceres. De mindre emballagestørrelser medfører en reduktion i forbruget af pap. Dette forventes dog ikke at give besparelser, fordi der samtidig er stigende priser på pap, på markedet generelt. Forhåbentligt er det en midlertidig stigning, indtil markedet for emballage stabiliserer sig igen.


De papkasser, der bruges til transport fra regionslageret, er lavet af 86-100 % genbrugspap. Papkasserne kan desværre ikke genanvendes i et retursystem i stil med fx Årstiderne, da der af hensyn til hygiejneniveauet skal anvendes en ny papkasse hver gang.


Den nye løsning giver ikke nogen besparelser, da den transporttakst, regionen betaler til DKI er en fast pris pr. pakke. Det giver heller ikke besparelser for DKI, da de store og små emballagestørrelser ligger inden for samme vægtgrænser for de takster, som GLS opkræver. I det omfang der er en økonomisk gevinst for transporten, tilfalder den således GLS. Det vurderes ikke, at hverken DKI eller Region Midtjylland har mulighed for at få del i denne gevinst.


Administrationen anbefaler, at man vælger engangsbetaling på 3 mio. kr. i 2021, jf. nedenstående bevillingsskema, tabel 1.



Tidligere
indstilling:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at der indføres mindre emballagestørrelser til praksis, regionshuse mv., og


at Indkøb & Medicoteknik tildeles en bevilling på 3,0 mio. kr. jf. bevillingsskema (tabel 1).

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-71-3-19

17. Udbudsstrategi for oprensningsprojektet ved Høfde 42

Resume

Oprensningen af forureningen ved Høfde 42 skal sikre, at der fjernes forurening i et sådan omfang, at en restforurening ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Udbuddet af oprensningsprojektet ved Høfde 42 gennemføres i 2021-2022, hvorefter oprensningen kan påbegyndes.


Udbuddet og oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund vil blive gennemført tidsmæssigt forskudt med 2-3 år i forhold til projektet ved Høfde 42.

Forretningsudvalget indstiller,

at oprensningen af Høfde 42 igangsættes og forundersøgelserne på Cheminovas gamle fabriksgrund påbegyndes, og


at udbudsstrategien for oprensningsprojektet ved Høfde 42 godkendes.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er med bevillingerne til generationsforureningerne på finansloven for 2021 og Auriga Industries' tilsagn om finansiel støtte til oprensning af forureningen ved Høfde 42 skabt grundlag for oprensningerne af depotet ved Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund.


Der er ikke tidligere i Danmark gennemført jordoprensninger af den kompleksitet og størrelsesorden, som oprensningen ved Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund. Oprensningerne vil kræve tilpasning, og der vil være et element af udvikling af metoderne undervejs. Prisen på oprensningerne er vurderet til 250 mio. kr. pr. lokalitet. Denne vurdering er baseret på konkrete prisestimater fra entreprenører og rådgivere. Omkostningerne for en opgave af denne karakter er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden bliver væsentligt reduceret, når opgaven har været i udbud.


Det planlægges at starte med oprensningen af forureningen ved Høfde 42. Efterfølgende påbegyndes oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund. De to oprensninger vil altså blive udført tidsmæssigt forskudt.


Udbudsstrategien er den overordnede ramme for udbuddet af oprensningsprojektet og beskriver de strategiske valg, som gøres forud for udformningen af udbudsmaterialet. Når rammen er besluttet vil regionen og dennes bygherrerådgiver udforme et detaljeret udbudsmateriale inden for de rammer, der er defineret i udbudsstrategien. Oprensningen følger principperne for regionernes indsats, som fastlagt i Jordforureningsloven.


Udbudsstrategien er beskrevet nærmere i bilaget og omfatter følgende afgrænsninger og valg:

  • Formål med oprensningen
  • Oprensningsområde
  • Krav til renhed af den oprensede jord
  • Oprensningsmetoder
  • Entrepriseform
  • Udbudsform
  • Evaluering


Formålet med oprensningen af forureningen ved Høfde 42 er at fjerne forurening i et sådan omfang, at en restforurening ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Behandlingen/rensningen af den forurenede jord skal foregå ved Høfde 42 eller i nærområdet og skal ske under hensyntagen til anvendelse af bæredygtige teknologier. Bæredygtighed kan indgå i mange forskellige delelementer af projektet, og hvilket fokus, der ønskes, vil blive beskrevet nærmere i udbudsmaterialet, ligesom en vurdering af metodernes bæredygtighed vil indgå som et element i evalueringen af tilbuddene.


Det er forventningen, at oprensningen af forureningen ved Høfde 42 vil medføre, at det forbud mod badning, dykning og fiskeri, der i dag findes i området mellem Høfde 40 og Høfde 45, vil kunne ophæves efter endt oprensning. Regionen er ikke myndighed i forhold til forbuddene, men vil gå i dialog med de relevante myndigheder om dette.


Oprensningen vil omfatte den del af forureningen, der er beliggende inden for den omkransende spunsvæg.


Der stilles krav om en kraftig reduktion af forureningsmassen og dokumentation for opnået rensning for at kunne opfylde formålet med oprensningen. Der vil derfor i udbudsmaterialet stilles store krav til rensemetodernes effektivitet.


Der er i perioden 2017-2020 gennemført demonstrationsprojekter med metoderne 'jordvask' og 'termisk oprensning', som har sandsynliggjort, at disse teknologier kan anvendes til at rense den forurenede jord ved Høfde 42. Udbuddet vil derfor være afgrænset til løsninger, der anvender disse metoder.


Det vurderes, at den mest hensigtsmæssige entrepriseform er en totalentreprise. Opgaven skal i EU-udbud og vil blive udbudt ved udbudsformen 'udbud med forhandling' efter udbudslovens afsnit II. Det skyldes, at oprensningen af Høfde 42 på ingen måde er en "standardopgave", hvorfor der vil være behov for, at tilbudsgiverne tænker kreativt og kommer med deres bedste forslag til, hvordan oprensningen kan foregå.


Tildelingskriteriet vil i udbuddet blive 'bedste forhold mellem pris og kvalitet'. Det omfatter en vurdering af kvalitet, herunder hvor realiserbar løsningerne vurderes at være, de tilbudte løsningers bæredygtighed samt bemanding og organisering til at løse opgaven. Et vigtigt element bliver desuden pris. Evalueringskriterierne og deres indbyrdes vægte vil blive tilpasset i processen med udarbejdelse af udbudsmateriale i dialog med regionens bygherrerådgiver.


Udbuddet for oprensningen af forureningen ved Høfde 42 offentliggøres i 2. halvår 2021. Det forventes, at der kan tegnes kontrakt med den vindende entreprenør i 2. halvår 2022. Derefter vil oprensningen af depotet forløbe over de efterfølgende år. Oprensningstiden vil afhænge af, hvilken metode, der bringes i anvendelse. Regionsrådet vil løbende blive holdt orienteret omkring fremdriften i projektet.


Regionsrådet forelægges projektforslag (vinderen af udbudsforretningen) til godkendelse.


Det forberedende arbejde forud for udbuddet af oprensningen på Cheminovas gamle fabriksgrund påbegyndes i 2. halvår 2021 og vil fortsætte ind i 2022. Det forberedende arbejde omfatter geotekniske undersøgelser og yderligere forureningsafgrænsning med henblik på at tilvejebringe det tekniske grundlag for et entrepriseudbud i 2023.


Som en del af det forberedende arbejde med generationsforureningerne har ingeniørfirmaet Niras på vegne af Region Midtjylland lavet en vurdering af fordele og ulemper ved at udføre oprensningerne samtidigt eller forskudt. Den overordnede konklusion er, at der ikke findes stordriftsfordele ved at oprense begge lokaliteter parallelt, tværtimod vurderes det, at der ved samtidig oprensning kan opstå kapacitets- og ressourcemæssige udfordringer. Det er derfor administrationens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at igangsætte oprensningen af forureningen ved Høfde 42 med det samme, mens det forberedende arbejde på Cheminovas gamle fabriksgrund påbegyndes.


Samlet betyder dette, at oprensningen på Cheminovas gamle fabriksgrund vil blive forskudt med 2-3 år i forhold til oprensningen af forureningen ved Høfde 42.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at oprensningen af Høfde 42 igangsættes og forundersøgelserne på Cheminovas gamle fabriksgrund påbegyndes, og


at udbudsstrategien for oprensningsprojektet ved Høfde 42 godkendes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at oprensningen af Høfde 42 igangsættes og forundersøgelserne på Cheminovas gamle fabriksgrund påbegyndes, og


at udbudsstrategien for oprensningsprojektet ved Høfde 42 godkendes.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-1-21

18. Bevilling til klimatilpasningsprojektet BioScape

Resume

Regionen har fået tilsagn om midler fra EU til projektet BioScape vedrørende multifunktionel jordfordeling. Det samlede budget for projektet er 37 mio. kr., hvoraf EU støtter med 60 % og egenfinansieringen er 40 %.


Projektet arbejder i tre pilotområder i Region Midtjylland. Her ønsker man at vise, hvordan man ved omlægning af bl.a. landbrugsjord, i et tæt samarbejde med lodsejerne, kan løse klimamæssige udfordringer. Det sker ved at øge tilbageholdelsen af vand i oplandet og samtidig styrke biodiversiteten, sikre rent drikke- og overfladevand, øge de rekreative værdier m.v. I projektet deltager ni partnere, herunder tre kommuner og en forsyning. Region Midtjylland er lead-partner på projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der udmøntes 0,12 mio. kr. i 2021 inden for bevillingen Regionale Udviklingsaktiviteter til egenfinansiering af projektet BioScape, og


at der tilkendegives en villighed til at afsætte 0,28 mio. kr. pr. år i perioden 2022-2026 til egenfinansiering af projektet BioScape. Midlerne indarbejdes i budgetterne under forudsætning af, at der afsættes midler på puljen til klimaaktiviteter under bevillingen Regional Udviklingsaktiviteter.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Administrationen har i samarbejde med ni partnere ansøgt programmet EU LIFE om støtte til et projekt om Multifunktionel Jordfordeling med titlen BioScape. Multifunktionel jordfordeling er en tilgang, hvor man via opkøb og bytte af jorder med forskellig anvendelse fremmer flere funktioner på samme areal. Det samme areal kan eksempelvis anvendes til både fremme af biodiversitet og grundvandsbeskyttelse, mens andre arealer fremmer dyrkning af jorden og klimatilpasning.


Projektet har opnået tilsagn om midler fra EU i juni måned 2021.


Der arbejdes med tre pilotområder, som er beliggende i kommunerne Lemvig, Hedensted og Horsens. Projektet ønsker her at demonstrere, hvordan man kan bruge Multifunktionel Jordfordeling til at opfylde flere af de kommunale mål i det åbne land.


Region Midtjylland arbejder på at skabe en klimarobust region, og i den forbindelse kan multifunktionel jordfordeling være et værdifuldt virkemiddel, som giver mulighed for at understøtte de mange arealinteresser i det åbne land. Ud over de positive miljømæssige konsekvenser kan man understøtte målsætningerne for landdistriktsudviklingen, der handler om det gode liv i Region Midtjylland.


De øvrige partnerne i projektet har alle forskellige sigter med at indgå:

  • Danmarks Naturfredningsforening ønsker at vise, at landbrug og biodiversitet godt kan gå hånd i hånd, og at jordfordeling er et enestående værktøj hertil.
  • SAMN forsyning i Horsens Kommune ser projektet, som et middel til at løse klimatilpasningsudfordringen og til beskyttelse af grundvandet.
  • SEGES (fagligt videns- og innovationshus under Landbrug og Fødevarer) og Aarhus Universitet deltager med deres viden og er begge vigtige brikker i, at projektet kan gennemføres.
  • ELO (European Landowners' Organization) er en international landbrugsorganisation, der arbejder for et bæredygtigt landbrug og ønsker at være med til at formidle den danske model.


Økonomi

Projektet har et samlet budget på 37 mio. kr., hvoraf EU LIFE finansierer 60 % svarende til 22,20 mio. kr., og partnerskabet egenfinansierer 40 % svarende til 14,8 mio. kr. Region Midtjyllands andel af det samlede budget er 3,8 mio. kr., hvoraf EU-finansiering udgør 2,28 mio. kr. og egenfinansiering udgør 1,52 mio. kr.


Der søges i forlængelse af kontraktindgåelsen med EU om tilskud til finansiering af dele af jordfordelingen ved nationale fonde.


Projektet forløber over perioden 2021-2026. I tabellen nedenfor er vist fordelingen af midlerne, som de forventes afviklet i projektperioden, delt op i det, der er EU-finansieret, og det, der er egenfinansieret. Beløbet anvendes på blandt andet som bidrag til et årsværk.


Tabel 1. Region Midtjyllands andel af budget for BioScape


Der anmodes jf. tabel 1 om udmøntning af 0,12 mio. kr. i 2021 inden for bevillingen Regionale Udviklingsaktiviteter til egenfinansiering af projektet BioScape, samt at der tilkendegives en villighed til at afsætte 0,28 mio. kr. pr. år i perioden 2022-2026 til egenfinansiering af projektet BioScape, under forudsætning af at der afsættes midler på puljen til klimaaktiviteter under bevillingen Regional Udviklingsaktiviteter.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes 0,12 mio. kr. i 2021 inden for bevillingen Regionale Udviklingsaktiviteter til egenfinansiering af projektet BioScape, og


at der tilkendegives en villighed til at afsætte 0,28 mio. kr. pr. år i perioden 2022-2026 til egenfinansiering af projektet BioScape. Midlerne indarbejdes i budgetterne under forudsætning af, at der afsættes midler på puljen til klimaaktiviteter under bevillingen Regional Udviklingsaktiviteter.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der udmøntes 0,12 mio. kr. i 2021 inden for bevillingen Regionale Udviklingsaktiviteter til egenfinansiering af projektet BioScape, og


at der tilkendegives en villighed til at afsætte 0,28 mio. kr. pr. år i perioden 2022-2026 til egenfinansiering af projektet BioScape. Midlerne indarbejdes i budgetterne under forudsætning af, at der afsættes midler på puljen til klimaaktiviteter under bevillingen Regional Udviklingsaktiviteter.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-571-20

19. Pandemiplan for Region Midtjylland

Resume

Der fremlægges et udkast til pandemiplan til godkendelse. Pandemiplanen skal fungere som en værktøjskasse og en tjekliste i forbindelse med en fremtidig pandemi/epidemi. Relevante samarbejdspartnere, herunder Sundhedsstyrelsen, har fået mulighed for at komme med bemærkninger til planen eller haft den i høring.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkastet til pandemiplan for Region Midtjylland godkendes.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et udkast til pandemiplan for Region Midtjylland, som fremlægges til godkendelse.


I Region Midtjyllands Sundhedsberedskabsplan vil pandemiplanen indgå som en del af indsatsplanen for CBRN(E) (hændelser med kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive stoffer). En pandemisk influenza falder ind under 'B – biologiske stoffer'.


Udkast til pandemiplan

Udkastet til pandemiplan er udarbejdet ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning til kommuner og regioner om beredskab for pandemisk influenza. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet under COVID-19 har desuden indgået i arbejdet.


Pandemiplanen er opbygget efter de seks faser i Sundhedsstyrelsens vejledning. I hver fase beskrives opgaver og organisering. Opdelingen i faser indebærer ikke, at de nødvendigvis følges kronologisk; epidemien/pandemien - og dermed håndteringen af den - kan bevæge sige frem og tilbage. Faserne er:

  • Fase 1 - Alarmering (Præ-pandemi)
  • Fase 2 - Inddæmning (Præ-pandemi)
  • Fase 3 - Afbødning (Præ-pandemi)
  • Fase 4 - Peak (Pandemi)
  • Fase 5 - Post peak/genopretning (Post-pandemi)
  • Fase 6 - Post pandemi/ny normal drift (Post-pandemi).


Efter faserne er der en række afsnit, der uddyber de emner, der går på tværs af faserne, f.eks. vaccinationsindsats og testområdet. Disse emner er afhængige af adgangen til vacciner/test frem for, hvilket stadie epidemien befinder sig i.


Pandemiplanen skal fungere som en tjekliste i forbindelse med en fremtidig pandemi/epidemi. F.eks. fremgår det ved fase 4, som er peak-fasen, at opgaverne i denne fase primært handler om at sikre, at hospitalerne kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom samtidig med de akutte patienter, og at der derfor er behov for prioritering af aktiviteten på hospitalerne. I forhold til at sikre kapaciteten i fase 4, herunder bemandingen, er kort beskrevet en række strategier til at øge bemandingskapaciteten (side 34). Det kan f.eks. være oprettelse af jobbank, lån af personale fra andre myndigheder og omplacering af elever og studerende. Krisestaben skal i den konkrete situation beslutte, hvilke strategier der benyttes.


Da udkastet til pandemiplan er udarbejdet under en igangværende epidemi, kan der stadig være læring og erfaringer at hente. På den baggrund planlægger administrationen, at pandemiplanen gennemgås og revideres på den anden side af COVID-19.


Involvering af samarbejdspartnere

I forbindelse med en pandemi/epidemi er samarbejdet med eksterne parter væsentligt.


Snitfladerne mellem region, kommuner samt almen praksis er beskrevet flere steder i planen. Formålet er en opmærksomhed på, hvilke opgaver der er, samt at det i den konkrete situation vurderes, om der er behov for at lave aftaler i tilfælde af en ny epidemi. Aftalerne med kommunerne og almen praksis, der er indgået i forbindelse med COVID-19, vedlægges som bilag til planen og kan tjene som inspiration til eventuelt nye aftaler, der måtte være behov for at indgå.


Det er gennemgående, at samarbejdet som udgangspunkt foregår i de allerede eksisterende fora.


Snitfladerne til blandt andet flere styrelser (f.eks. Styrelserne for Patientsikkerhed og Forsyningssikkerhed samt Sundhedsstyrelsen) er desuden beskrevet i planen.


Planen er udarbejdet med input fra kommunale repræsentanter og sparring med almen praksis. Sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget har haft mulighed for at give bemærkninger til planen. Derudover har planen været i høring hos øvrige samarbejdspartnere; politikredsene i regionen, Brand & Redning, de øvrige regioner og Sundhedsstyrelsen. Bemærkningerne herfra har givet anledning til mindre rettelser og justeringer.


Det bemærkes derudover, at administrationen planlægger at fremlægge et forslag om at forlænge den nuværende sundhedsberedskabsplan 2018-2021 ind i 2022 med henblik på, at der bliver bedre tid til opdatering af planen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,


at udkastet til pandemiplan for Region Midtjylland godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at udkastet til pandemiplan for Region Midtjylland godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-54-12

20. AMGROS årsregnskab 2020

Resume

Årsrapporten for 2020 for AMGROS I/S indeholdende regnskab forelægges til godkendelse. Årsregnskabet viser et samlet overskud på 72,4 mio. kr. Overskuddet fordeles imellem regionerne, og for Region Midtjylland giver det et afkast på 9,8 mio. kr. Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et afkast på 21,4 mio. kr. Afkastet er således 11,6 mio. kr. mindre end forventet, hvilket blandt andet skyldes, at AMGROS' bestyrelse har besluttet at binde en del af overskuddet i 2020 i form af en hensættelse på 25,5 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller,

at regnskabet for 2020 for AMGROS I/S godkendes.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

AMGROS er et politisk ledet interessentselskab, der er ejet af de fem regioner. Ét af AMGROS' formål er at drive indkøbsvirksomhed inden for sundhedsområdet med henblik på videresalg til dets interessenter og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer. AMGROS fungerer som medicingrossist og koordinator for køb og handel med lægemidler. AMGROS indkøber endvidere høreapparater samt medicinsk udstyr på vegne af regionerne. AMGROS' indtjening er bestemt af prisen på og mængden af de lægemidler, der handles med rabat.


Mindre overskud end budgetteret

Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et overskud på 21,4 mio. kr. Det faktiske overskud blev 9,8 mio. kr., og det er 11,6 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket blandt andet er en følge af, at AMGROS ikke udlodder hele overskuddet for 2020 til regionerne. AMGROS skulle i forbindelse med COVID-19 opbygge og drifte Det Nationale Sikkerhedslager. Det Nationale Sikkerhedslager er et medicinlager, der skal sikre, at landet har forsyninger nok til både at opretholde den almindelige sygehusdrift og behandle de patienter, der bliver indlagt med COVID-19.


Som led i den fremadrettede finansiering af sikkerhedslageret og for at sikre en vis kapitalopbygning, har AMGROS' bestyrelse besluttet at binde en del af overskuddet i 2020 i form af en hensættelse på 25,5 mio. kr. Hensættelsen er tilskrevet kapitalkontoen for hver enkelt region efter samme fordelingsnøgle, som anvendes i forbindelse med udlodningen til regionerne. Når der ikke længere er behov for den ekstra konsolidering i AMGROS, bliver hensættelsen udbetalt til regionerne.


AMGROS anser årsresultatet som tilfredsstillende. Den samlede udvikling i de indkøbte mængder medicin i forhold til sidste år dækker over store udsving i indkøbene pr. måned og afspejler sygehusenes aktivitet i forbindelse med situationen omkring COVID-19. De indkøbte mængder af medicin steg med ca. 2 % i forhold til året før.


Mindreindtægten på de 11,6 mio. kr. indgår i økonomirapporteringen i mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter.


Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra AMGROS I/S kan finde sted.


Regnskabet og udbytteberegning fremgår af vedhæftede bilag.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regnskabet for 2020 for AMGROS I/S godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at regnskabet for 2020 for AMGROS I/S godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

21. Nye ambulancer på Samsø

Resume

I forbindelse med at kontrakten vedrørende ambulancetjeneste og liggende/hvilende sygetransport på Samsø fra 1. december 2021 blev tildelt Samsø Redningskorps, blev det aftalt med redningskorpset, at der skulle indkøbes en ny ambulance baseret på el- eller hybridteknologi i 2022 og endnu en ny ambulance baseret på fossilfrie teknologier i 2025. På baggrund af en markedsafdækning anbefales det nu at udskyde indkøbet af den første ambulance baseret på el-teknologi til 2023 eller 2024. I stedet foreslås det at indkøbe en konventionel ambulance i 2022, og at købet af den anden ambulance baseret på el-teknologi ligeledes fremrykkes til 2023/2024. Det betyder, at der indkøbes ét konventionelt ambulancekøretøj i 1. halvår 2022 og to el-ambulancer i 2023/2024.

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at Samsø Redningskorps' indkøb af ambulancer med el-teknologi gennemføres i 2023 eller 2024.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Samsø Redningskorps indgik primo 2020 en 10-årig forlængelse af den nuværende ambulancekontrakt, så den udløber den 1. december 2031. Beslutningen om at indgå aftalen blev truffet af regionsrådet den 18. december 2019.


I forbindelse med forlængelsen blev det aftalt med Samsø Redningskorps, at følgende skulle være gældende:

  • De nuværende ambulancer, som begge har kørt under 30.000 km i løbet af kontraktens første fem år, fortsætter som primære ambulancer til henholdsvis 2022 og 2025, hvorefter de anvendes som reserveambulancer.
  • I 1. halvår 2022 indkøbes en ny ambulance, hvis motor er baseret på el- eller hybridteknologi og i 1. halvår 2025 indkøbes endnu en ny ambulance, hvis motor som udgangspunkt er baseret på el-teknologi eller andre fossilfrie teknologier.


Præhospitalet har i 1. halvår 2021 været i dialog med Samsø Redningskorps om muligheden for at indkøbe en ny ambulance, hvis motor er baseret på el- eller hybridteknologi, og som kan leveres i 1. halvår 2022.


Markedsafdækning

Samsø Redningskorps har gennemført en markedsafdækning og har afprøvet flere potentielle el-køretøjer i varevognsstørrelsen. Redningskorpset har dels prøvekørt et el-køretøj fra Mercedes (eSprinter) og fra VW (e-Crafter). Afprøvningen er blevet gennemført ved brug af en større vandtank med 1.000 liter vand for at simulere den korrekte vægt.


Konklusionen af markedsafdækning og afprøvningen af køretøjerne er, at markedet på nuværende tidspunkt ikke vil kunne levere el-køretøjer med en rækkevidde på mere end 40-50 km, når der tages højde for ambulancens strømforbrug. På baggrund af den lave rækkevidde kan det ikke anbefales at gennemføre et indkøb nu, selvom afstandene på Samsø er små. Der vil således være en risiko for, at en el-ambulance vil løbe tør for strøm, hvis den skal holde i længere tid på et skadested, eller hvis det er koldt vejr, og der derfor skal bruges ekstra energi på at opvarme køretøjet. Dertil kommer, at tophastigheden i elbilen ikke forventes at komme over 110-120 km i timen, hvilket kan være for langsomt i forbindelse med udrykning.


Muligheden for i stedet at indkøbe en ambulance med hybridteknologi er blevet undersøgt, men der findes ikke hybridkøretøjer i varevognsstørrelsen. Hybridteknologi forudsætter således, at der skiftes til et noget mindre køretøj, hvilket vurderes at være stærkt uhensigtsmæssigt i forhold til mulighederne for at udføre god patientbehandling. Hybridteknologi kan derfor heller ikke anbefales på nuværende tidspunkt.


Anbefaling

Samlet set anbefales det derfor, at indkøbet af ambulancer baseret på el- eller anden fossilfri teknologi udsættes. Køretøjsproducenterne melder, at der i 2023/2024 vil kunne forventes næste generation af varevogne på el på markedet, og anbefalingen er derfor, at der på dette tidspunkt leveres el-ambulancer til ambulancetjenesten på Samsø.


Idet Samsø Redningskorps er forpligtet til at levere et nyt køretøj i 1. halvår 2022, vil en udsættelse til 2023/2024 indebære en lempelse af aftalen med redningskorpset. For at imødekomme Region Midtjylland er Samsø Redningskorps indstillet på at fremrykke indkøbet af ambulance nr. 2 fra 1. halvår 2025 til 2023/2024 samt at indkøbe en ny konventionel ambulance i 2022. Den nye konventionelle ambulance vil blive opbygget præcist ligesom regionens nye ambulancer på fastlandet, som ambulancepersonalet fra Samsø Redningskorps uddanner sig og træner i. Når redningskorpset får el-ambulancer bliver den konventionelle ambulance til reservekøretøj, og et af de nuværende reservekøretøjer afløser det forældede udrykningskøretøj på Tunø. Samsø Redningskorps har en sund økonomi og vil selv afholde merudgifterne, uden at Region Midtjylland skal betale ekstra for tiltaget.


Med andre ord opnår Region Midtjylland til gengæld for udsættelsen af den første el-/hybrid-ambulance, at der kommer tre nye ambulancekøretøjer til Samsø i stedet for to, og samtidig fremrykkes leverancen af el-ambulance nr. 2. Antallet af bemandede beredskaber på Samsø ændres ikke, men kvaliteten løftes.


Det betyder, at der indkøbes ét konventionelt ambulancekøretøj i 1. halvår 2022 og to el-ambulancer i 2023/2024.


Ovenstående afsnit er præciseret på baggrund af ønske fra forretningsudvalget.


I øvrigt vil Samsø Redningskorps, som leverer udrykningskøretøjet til udrykningslægerne på øen, afsøge mulighederne for at indkøbe et udrykningskøretøj på el til lægerne. Aftalen om køretøjet til udrykningslægerne er en aftale mellem udrykningslægerne og Samsø Redningskorps, og Region Midtjylland er således ikke part i denne aftale.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at Samsø Redningskorps' indkøb af ambulancer med el-teknologi gennemføres i 2023 eller 2024.


Hospitalsudvalget indstillede,

at det godkendes, at Samsø Redningskorps' indkøb af ambulancer med el-teknologi gennemføres i 2023 eller 2024.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 18. december 2019, at ambulancekontrakten vedrørende Samsø for perioden 1. december 2021 til 30. november 2031 tildeles Samsø Redningskorps ApS.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-4-72-9-18

22. Elevoptag i ambulancetjenesten

Resume

Regionsrådet har tidligere besluttet, at elevoptaget i ambulancetjenesten øges fra 5 til 7 % i en midlertidig periode. På baggrund af dialog med de øvrige regioner og Falck foreslås det nu at fastholde niveauet på 5 %, idet det vurderes, at det vil være tilstrækkeligt til at vedligeholde antallet af reddere til det nuværende antal faste beredskaber.

Forretningsudvalget indstiller,

at elevoptaget i ambulancetjenesten fastholdes på 5 %, og


at der dermed ikke reserveres en andel af besparelsen ved udbud og hjemtagning til midlertidigt at øge elevoptaget op til 7 %,


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det blev i forbindelse med regionsrådets behandling af resultatet af ambulanceudbuddet i oktober 2020 besluttet, at en del af besparelsen ved udbud og hjemtagning i de første fem år af kontraktperioden skulle reserveres til at dække udgifterne ved midlertidigt at øge det årlige elevoptag fra 5 % til 7 %.


Der var i den varige økonomi, som blev fremlagt med sagen, indeholdt økonomi til et årligt elevoptag på 5 %. Med de 5 % er der taget beslutning om at øge elevoptaget ud over det niveau på 4 %, som er besluttet på tværs af regionerne i overensstemmelse med anbefalingen fra Danske Regioners rapport "Styrket konkurrence på ambulanceområdet" fra januar 2019.


Et elevoptag på 5 % blev inkluderet i den varige økonomi for ambulancetjenesten i den kommende kontraktperiode, idet det blev vurderet at være det rigtige niveau på langt sigt. Anbefalingen om derudover at reservere midler til i en midlertidig periode at øge optaget til 7 % var baseret på input fra Falck.


Forslag om at fastholde elevoptaget på 5 %

Der har siden regionsrådets behandling af sagen i oktober 2020 været en nærmere afklaring af behovet for elevoptag i 2022 og de førstkommende år. Det har været drøftet med de øvrige regioner for at afstemme niveauet på tværs og for at undgå, at Region Midtjylland ved at øge elevantallet markant også kommer til at uddanne til de andre regioner.


Der er ikke opnået enighed på tværs af regionerne om at hæve niveauet ud over de 4 %. Flere regioner forventer således at fastholde et elevoptag på 4 %, som de vurderer at være det aktuelt rigtige niveau.


Der har på den baggrund været en nærmere dialog med Falck om deres vurdering af behovet for 7 % elevoptag. Det er i den dialog konstateret, at der knytter sig væsentlige usikkerheder til estimaterne for det fremtidige niveau. Der skal tages højde for nuværende status og alderssammensætning, forventet afgang og tilgang de kommende år samt eventuelle ændringer i aktiviteten.


Konklusionen fra dialogen med Falck er, at det er den fælles forventning, at et elevoptag på 5 % vil være tilstrækkeligt til at vedligeholde antallet af reddere til det nuværende antal faste beredskaber. I Falcks vurdering på 7 % har således indgået et estimat på en forventet aktivitetsstigning. Det følger heraf, at i det tilfælde, at der er ønske om at indsætte flere faste beredskaber f.eks. som følge af en vedvarende aktivitetsstigning, vil der være behov for at øge antallet af elever.


Det er på baggrund af ovenstående afklaring Præhospitalets anbefaling, at Region Midtjylland i de kommende år planlægger med et årligt elevoptag på 5 % - i egen drift og hos Falck.


Ved at fastholde elevoptaget på 5 % bliver der ikke behov for midlertidigt at reservere en andel af den gennemsnitlige besparelse på 11,6 mio. kr. Udgifterne ved at gå op til 7 % blev i udbudssagen i oktober 2020 anslået at koste i gennemsnit ca. 3,3 mio. kr. årligt.


Hvis antallet af faste ambulanceberedskaber øges fra de nuværende 70 faste beredskaber i Region Midtjylland, skal uddannelse af tilsvarende flere elever til gengæld medregnes i den samlede økonomi og planlægning heraf.


I forbindelse med hospitalsudvalgets behandling af sagen bad udvalget om, at sagen opdateres med et overblik over provenuet ved hjemtagelse af ambulancedrift fordelt på de enkelte kalenderår. Der er vedlagt et bilag med dette.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at elevoptaget i ambulancetjenesten fastholdes på 5 %, og


at der dermed ikke reserveres en andel af besparelsen ved udbud og hjemtagning til midlertidigt at øge elevoptaget op til 7 %.


Hospitalsudvalget indstillede,

at elevoptaget i ambulancetjenesten fastholdes på 5 %, og


at der dermed ikke reserveres en andel af besparelsen ved udbud og hjemtagning til midlertidigt at øge elevoptaget op til 7 %,


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Finn Thranum stemte imod, idet han ønsker et elevoptag på 7 % for at sikre fremtidens veluddannede bemanding i ambulancetjenesten.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte bl.a. den 28. oktober 2020, at en del af besparelsen ved udbud og eventuel hjemtagning i de første fem år af kontraktperioden reserveres til at dække udgifterne ved øget elevoptag på op til 7 %.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-12-18

23. Planer om udvidelse af Hospice Limfjord

Resume

Hospice Limfjord har et ønske om at udvide hospicefaciliteterne med en ekstra bygning og har foreslået, at hospice og region bytter grund, således at den nye bygning kan placeres mest optimalt. Med udvidelsen af hospice kan også åbnes mulighed for en ændring af det hospicetilbud, der er tilgængeligt på Hospice Limfjord i dag i form af andre patient- og pårørendetilbud. Det foreslås, at administrationen arbejder videre med forslaget og økonomien, som forventes forelagt for regionsrådet i efteråret 2021.

Forretningsudvalget indstiller,

at administrationen arbejder videre med at beskrive forslag vedrørende udvidelse af Hospice Limfjord, som forelægges regionsrådet i efteråret 2021.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hospice Limfjord har et ønske om at udvide hospice med en ny bygning, der skal indeholde behandlingsrum til patienter samt pårørendefaciliteter, herunder overnatningsmulighed for pårørende. Udbygningen vil kunne bidrage til mere fleksible pleje- og behandlingstilbud til patienterne.


I overvejelserne indgår også muligheden for, at der i den nye bygning etableres en café for pårørende, personale i Skive Sundhedshus og brugere af Sundhedsparken. Sundhedsparken er et parkområde, der kan anvendes af sundhedshusets aktører. Af andre fællesaktiviteter overvejes etablering af bassinfaciliteter i den nye bygning.


Bygningen vil mest hensigtsmæssigt kunne placeres på den såkaldte kantinegrund, der i dag ejes af Region Midtjylland. Hospice Limfjord ejer grunden Kompagnigade 17, som i dag er udlagt og udlånt til parkering for Skive Sundhedshus. Det foreslås, at region og hospice bytter grund. Et mageskifte vil endvidere løse Hospice Limfjords presserende behov for at kunne flytte området forbeholdt afsked og afhentning af afdøde til mere rolige rammer end den nuværende hovedindgang på hospice, som i forbindelse med udvikling af sundhedshuset er blevet mere trafikeret.


Finansiering

Hospice Limfjord har i forbindelse med finansieringen af udvidelsen stillet som forslag, at anlægsudgifterne finansieres af donationer til hospice, overførte midler fra tidligere års overskud på driften samt af et lavtforrentet kreditforeningslån.


Hvad angår driften, er der stillet som forslag, at denne finansieres af henholdsvis indtægter ved cafedriften og øvrige fællesfaciliteter. Derudover kan dele af midlerne fra et realkreditforeningslån, der indfries i 2024 anvendes til at finansiere driftsudgifterne ved de aktiviteter, der skal foregå i bygningen. Udgifterne til lånet udgør i størrelsesordenen ca. 1,3 mio. kr. årligt.


Det foreslås derfor, at administrationen arbejder videre med at afklare de praktiske, juridiske og økonomiske forhold ved projektet med henblik på regionsrådets endelige stillingtagen i efteråret 2021.


Om Hospice Limfjord

Hospice Limfjord er beliggende i Skive tæt på Skive Sundhedshus og Sundhedsparken Pusterummet. Hospice har driftsoverenskomst med Region Midtjylland om at drifte 12 hospicesenge til patienter, der har behov for en specialiseret palliativ indsats. Regionens udgifter til hospice er ca. 21,5 mio. kr. årligt. Heri indgår betaling for driftsudgifter samt afdrag og renter på lån.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at administrationen arbejder videre med at beskrive forslag vedrørende udvidelse af Hospice Limfjord, som forelægges regionsrådet i efteråret 2021.


Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at administrationen arbejder videre med at beskrive forslag vedrørende udvidelse af Hospice Limfjord, som forelægges regionsrådet i efteråret 2021.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-191-20

24. Belysning af kapacitetsbehovet i Ny Psykiatri i Viborg

Resume

Der fremlægges et notat om kapacitetsbehovet i Ny Psykiatri i Viborg med henblik på politisk drøftelse, herunder af eventuelle konsekvenser for omfanget af projektet. Det foreslås, at der udover de nuværende 58 almenpsykiatriske sengestuer etableres et areal, der efter behov kan indrettes til 6-10 ekstra almenpsykiatriske sengestuer eller andre relevante funktioner. Det præcise antal afklares i den videre planlægning. Det foreslås endvidere, at man i den videre planlægning undersøger mulighederne for, at Ny Psykiatri i Viborg efterfølgende anlægsmæssigt og funktionsmæssigt kan udvides med yderligere et sengeafsnit, der eksempelvis kan rumme specialiserede funktioner, som kan aflaste den samlede psykiatri i Region Midtjylland. Det vurderes, at der i givet fald vil være behov for at tilkøbe et ekstra areal, når/hvis planerne skal realiseres.

Forretningsudvalget indstiller,

at der tilstræbes en belægningsprocent på maksimalt 90 % i den stationære Psykiatri opgjort på årsbasis,


at der udover de allerede planlagte 58 almenpsykiatriske senge i Ny Psykiatri i Viborg etableres et delvist fleksibelt areal, der på sigt kan indrettes til yderligere 6 - 10 almenpsykiatriske sengestuer fordelt på de planlagte sengeafsnit eller anvendes til andre funktioner,


at der i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2022 søges anvist finansiering af de basisanlægsinvesteringer på estimeret 10 - 15 mio. kr., der følger af udvidelsen med et delvist fleksibelt areal, og


at der i planlægningen af byggeriet i Ny Psykiatri i Viborg undersøges mulighederne for, at der efterfølgende anlægsmæssigt og funktionsmæssigt kan udvides med yderligere sengekapacitet.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Psykiatri- og socialudvalget har anmodet om at få belyst kapacitetsbehovet i Ny Psykiatri i Viborg. Målsætningen om højst 90 % belægning i Psykiatrien skal indgå som et element sammen med en belysning af patientflowet i retspsykiatrien og almenpsykiatrien, forventet befolkningsudvikling og andre relevante faktorer.


I det vedlagte notat belyses derfor følgende temaer:

  • Belægningsprocent i Psykiatrien i 2020, herunder en redegørelse for målsætningen om, at der tilstræbes en belægning på maksimalt 90 % i Psykiatrien
  • Forventet befolkningsvækst og estimeret antal senge pr. 10.000 indbyggere i de enkelte optageområder i 2040
  • Retspsykiatriske patienter indlagt i almenpsykiatrien
  • Ambulante indsatser, der forventes at mindske presset på sengekapaciteten.


På baggrund af de nuværende forudsætninger vil der i Ny Psykiatri i Viborg i 2040 være i alt 99 senge, heraf:

  • 58 almenpsykiatriske senge
  • 32 retspsykiatriske senge
  • 9 børne- og ungdomspsykiatriske senge.


Der er på nuværende tidspunkt midlertidigt placeret 16 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg. Regionsrådet vil senest i juni 2024 få fremlagt en sag med henblik på endelig stillingtagen til flytningen af de særlige pladser.


Der arbejdes på baggrund af de nuværende forudsætninger ud fra, at de særlige pladser er flyttet til Regionspsykiatrien Gødstrup før ibrugtagningen af Ny Psykiatri i Viborg.


Målsætning: En belægning på maksimalt 90 % i Psykiatrien

Psykiatrien har i en årrække tilstræbt en belægning på maksimalt 90 %. Det var bl.a. en del af kriterierne for dimensioneringen af kvalitetsfondsbyggerierne som defineret af regeringens ekspertpanel i 2008, ligesom det indgik i Lohfert-Praetorius' "Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet i 2021 og 2026", der blev fremlagt for regionsrådet i 2018. Målsætningen indgår endvidere som en indikator i forhold til Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024, der blev godkendt af regionsrådet den 29. april 2020.


Målsætningen er imidlertid ikke direkte politisk vedtaget. Det indstilles derfor, at der tilstræbes en belægning på maksimalt 90 % i Psykiatrien opgjort på årsbasis.


Hovedpointer i notat om belysning af kapacitetsbehovet i Ny Psykiatri i Viborg

Af de data, der fremlægges i notatet, fremgår det, at belægningsprocenten i Psykiatrien i Region Midtjylland i 2020 var på 99,4 %, hvilket er betydeligt over de 90 %, der tilstræbes. Regionspsykiatrien Midt var med en belægning på 97,5 % den afdeling, der havde den laveste belægningsprocent i 2020, men det er marginaler, der adskiller de fleste afdelinger.


Befolkningen i Region Midtjylland forventes at stige med 9 % i perioden 2021-2040. Befolkningstilvæksten i Regionspsykiatrien Midts optageområde estimeres i samme periode til 7 %. Ses der alene på befolkningstilvæksten i aldersgruppen 18-80 år, estimeres det, at den vil udgøre 3 % i Region Midtjylland som helhed og 1,3 % i Regionspsykiatrien Midts optageområde i samme periode.


I forhold til regionspsykiatrierne forventes det, at Regionspsykiatrien Midt vil ligge i midten i forhold til de øvrige afdelinger i forhold til antallet af almenpsykiatriske senge pr. 10.000 indbyggere i 2040. Regionspsykiatrien Randers og Regionspsykiatrien Horsens forventes således at have færre senge pr. 10.000 indbyggere end Regionspsykiatrien Midt, mens Regionspsykiatrien Vest og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien har flere senge pr. 10.000 indbyggere. Regionspsykiatrien Midt varetager nogle specialiserede funktioner og kan derfor behandle patienter fra hele regionen, hvilket kan øge behovet for sengekapacitet sammenlignet med Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien, der kun varetager behandling på hovedfunktionsniveau.


Overvejelser omkring kapacitetsbehovet i Ny Psykiatri i Viborg

Belægningen i Regionspsykiatrien Midt lå i 2020 betydeligt over de tilstræbte 90 %. Men med en marginalt lavere belægningsprocent end de øvrige afdelinger og en forventet befolkningsvækst under regionsgennemsnittet er det ikke nødvendigvis i Regionspsykiatrien Midt, at behovet for etablering af ekstra sengepladser er størst. Dertil kommer, at etablering af ekstra sengepladser ikke er den eneste metode til at reducere belægningsprocenten. Psykiatrien arbejder kontinuerligt med tiltag, der kan reducere presset på sengekapaciteten, og det forventes, at de ambulante indsatser, der er iværksat i de senere år, vil have en effekt.


Placeringen af eventuelt nye almenpsykiatriske senge afhænger dog ikke kun af kapacitetsbehovet, men også af, hvor det fysisk og ressourcemæssigt vil være mest hensigtsmæssigt at placere sengene.


Såfremt der ønskes en mindre udbygning af kapaciteten, foreslås det, at der ud over de nuværende 58 almenpsykiatriske senge etableres et bygningsareal, som på sigt kan indrettes til 6 eller 10 sengestuer. Ét sengeafsnit på 6-10 sengestuer vil i et driftsøkonomisk perspektiv være for lille, så derfor bør sengestuerne etableres som en udvidelse af hvert af de allerede planlagte sengeafsnit. Samlet svarer dette til i alt fire sengeafsnit a 16-17 senge.


Det foreslås, at det nødvendige bygningsareal etableres allerede nu, da det anlægsøkonomisk vil være en dyr løsning at udvide de enkelte sengeafsnit på et senere tidspunkt. Ved allerede nu at indarbejde det nødvendige bygningsareal i forbindelse med de planlagte sengeafsnit vil man opnå en fleksibilitet i den videre planlægning, hvor den viden, der opbygges over de næste fem år, kan bringes aktivt ind i projektet. Således kan arealet indrettes til sengestuer, hvis det vurderes nødvendigt og relevant, men alternativt kan arealerne anvendes til andre patient- eller personalerettede funktioner, som vurderes nødvendige for at få de optimale rammer for Ny Psykiatri i Viborg. Fleksibiliteten begrænses dog af, at arealet fra starten bør indrettes med de nødvendige faciliteter bade- og toiletfaciliteter.


Det foreslås endvidere, at man i den videre proces undersøger mulighederne for at indrette byggeriet, så der anlægsmæssigt og funktionsmæssigt kan udvides med yderligere et fuldt sengeafsnit. Det kan eksempelvis være til varetagelse af funktioner på regionsfunktionsniveau, så afdelingen kan aflaste Psykiatrien i hele Region Midtjylland. Da det nuværende byggefelt vil være tæt på fuldt udnyttet ved etablering af de 6-10 ekstra senge, vil det i givet fald blive nødvendigt at tilkøbe yderligere byggeareal. Da arealerne omkring det nuværende byggefelt er bebyggede, skal der både tilkøbes jord og en eksisterende bygning.


Alternativet til at udvide byggegrunden vil være, at der på sigt udvides med f.eks. en ekstra etage, hvilket vil kræve, at funktionerne på den underliggende etage lukkes ned eller genhuses i byggeperioden. Det vil være både anlægsøkonomisk og driftsøkonomisk krævende.


Der er ikke på nuværende tidspunkt afsat midler til anlæg og drift af en kapacitetsudvidelse i Ny Psykiatri i Viborg.


Overvejelser omkring økonomi

Det estimeres, at de årlige driftsomkostninger vil udgøre 1,2 - 1,5 mio. kr. pr. seng i almenpsykiatrien. Driftsøkonomien vil afhænge af antallet af senge i sengeafsnittet. Derfor vurderes det, at gennemsnitsomkostningerne ved at etablere sengene som en udvidelse af eksisterende sengeafsnit vil være lavere, end hvis sengene etableres i et nyt, mindre sengeafsnit. Driftsomkostningerne til 6 senge estimeres til 7,2 - 9 mio. kr. årligt, mens driftsomkostningerne til 10 senge estimeres til 12 - 15 mio. kr. årligt.


Den endelige beslutning om, hvorvidt det ekstra areal skal anvendes til sengestuer eller andre patient- eller personalerettede funktioner, kan forventeligt udskydes til 2025/2026.


Det vil dog på nuværende tidspunkt være nødvendigt at afsætte anlægsmidler til den basale etablering af de ekstra kvadratmeter. Beslutningen vil således kræve en basisinvestering på 10 - 15 mio. kr. Dette vil indgå i behandlingen af anlægsdelen af Budget 2022. Efterfølgende vil der i 2025/2026 formentlig skulle afsættes en mindre tillægsbevilling til indretning af bygningsarealet. Tillægsbevillingens størrelse vil afhænge af, hvilket konkret formål arealet skal anvendes til.


Der er ikke på nuværende tidspunkt anvist finansiering af anlæg og drift af en eventuelt øget sengekapacitet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der tilstræbes en belægningsprocent på maksimalt 90 % i den stationære Psykiatri opgjort på årsbasis,


at der udover de allerede planlagte 58 almenpsykiatriske senge i Ny Psykiatri i Viborg etableres et delvist fleksibelt areal, der på sigt kan indrettes til yderligere 6 - 10 almenpsykiatriske sengestuer fordelt på de planlagte sengeafsnit eller anvendes til andre funktioner,


at der i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2022 søges anvist finansiering af de basisanlægsinvesteringer på estimeret 10 - 15 mio. kr., der følger af udvidelsen med et delvist fleksibelt areal, og


at der i planlægningen af byggeriet i Ny Psykiatri i Viborg undersøges mulighederne for, at der efterfølgende anlægsmæssigt og funktionsmæssigt kan udvides med yderligere sengekapacitet.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der tilstræbes en belægningsprocent på maksimalt 90 % i den stationære Psykiatri opgjort på årsbasis,


at der udover de allerede planlagte 58 almenpsykiatriske senge i Ny Psykiatri i Viborg etableres et delvist fleksibelt areal, der på sigt kan indrettes til yderligere 6 - 10 almenpsykiatriske sengestuer fordelt på de planlagte sengeafsnit eller anvendes til andre funktioner,


at der i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2022 søges anvist finansiering af de basisanlægsinvesteringer på estimeret 10 - 15 mio. kr., der følger af udvidelsen med et delvist fleksibelt areal, og


at der i planlægningen af byggeriet i Ny Psykiatri i Viborg undersøges mulighederne for, at der efterfølgende anlægsmæssigt og funktionsmæssigt kan udvides med yderligere sengekapacitet.


Signe Lund Jensen og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Psykiatri- og socialudvalget besluttede på mødet den 7. oktober 2020, at der skal udarbejdes et notat til det politiske system med belysning af det fremtidige kapacitetsbehov i psykiatrien i den ny psykiatri i Viborg. Det skal bl.a. belyse patientflowet i både retspsykiatrien og almenpsykiatrien, forventet befolkningsudvikling samt andre relevante faktorer. Belysningen kan tage udgangspunkt i kapacitetsanalysen. Regionsrådets målsætning om 90 % belægning i Psykiatrien skal indgå som et element, idet antallet af senge i Viborg måske kan være et element i indfrielsen af denne målsætning.


Psykiatri- og socialudvalget blev på mødet den 11. november 2020 orienteret om, at belysningen af kapacitetsbehovet forventes afsluttet omkring årsskiftet 2020/2021, og det notat herefter fremlægges for udvalget til politisk drøftelse, herunder en drøftelse af, hvilke konsekvenser belysningen eventuelt skal have for det endelige omfang af projektet i Viborg.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-900-19

25. Godkendelse af tillægsaftale til samarbejdsaftalen for Psykiatrien i Nordvest

Resume

Region Midtjylland indgik i 2017 en samarbejdsaftale med Holstebro, Lemvig og Struer kommuner om Psykiatrien i Nordvest. I juni 2020 blev regionsrådet orienteret om status på Psykiatrien i Nordvest og besluttede, at Region Midtjylland fortsat skal indgå i samarbejdet. Struer Kommune og Lemvig Kommune ønskede dog en yderligere dialog om samarbejdet. På den baggrund fremlægges et forslag til tillægsaftale til samarbejdsaftalen, som indebærer, at Psykiatrien i Nordvest evalueres i 1. kvartal 2022 med henblik på en efterfølgende drøftelse af fortsættelsen af samarbejdet, og at opsigelsesvarslet efter den 30. juni 2022 reduceres fra 24 måneder til 12 måneder. En enslydende sag fremlægges til politisk behandling i de tre kommuner i august 2021.

Forretningsudvalget indstiller,

at tillægsaftalen til samarbejdsaftalen omkring Psykiatrien i Nordvest godkendes.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der skal tages stilling til en tillægsaftale til samarbejdsaftalen for Psykiatrien i Nordvest. Psykiatrien i Nordvest er et samarbejde mellem Regionspsykiatrien Vest og Lemvig, Holstebro og Struer kommuner med det formål at sikre borgere med psykisk sygdom og sårbarhed en tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet.


Samarbejdsaftalen mellem parterne blev indgået i december 2017. Heraf fremgår det, at parterne efter to år skal tage fornyet stilling til Psykiatrien i Nordvest som samarbejdskonstruktion. Som følge heraf blev en fortsættelse af samarbejdet drøftet politisk i regionsrådet og de enkelte kommuner, hvor Lemvig og Struer Kommune ønskede en yderligere dialog parterne imellem om samarbejdsaftalens indhold.


På baggrund af denne dialog er der udarbejdet et udkast til tillægsaftale som supplement til samarbejdsaftalen. Tillægsaftalen og samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.


Af tillægsaftalen fremgår det, at der i 1. kvartal 2022 skal udarbejdes en evaluering af aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest med henblik på drøftelse af fortsættelse af samarbejdet efter den 30. juni 2023. Efter den 30. juni 2022 ændres opsigelsesvarslet på samarbejdsaftalen fra 24 måneder til 12 måneder. Såfremt en af aftalens parter ikke ønsker at fortsætte samarbejdet efter den 30. juni 2023, skal samarbejdsaftalen opsiges senest den 30. juni 2022. Det reducerede opsigelsesvarsel skyldes hensynet til den kommunale drift.


Psykiatrien i Nordvest består af fem regionale og tre kommunale ambulante døgnpladser i Center for Sundhed, Holstebro.

Derudover indeholder Psykiatrien i Nordvest bl.a.:

  • Det kommunale sociale akuttilbud med akuttelefon og mulighed for opfølgning via en personlig samtale
  • Regionalt Akut Ambulant Team (ATT), der både bemander de regionale døgnpladser og har et udkørende team
  • Fem ambulante klinikker.


Nøgletal for aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest er vedlagt som bilag. I forhold til de kommunale ambulante døgnpladser ses en stigning i brugen i 2021.


Økonomi

Nedenfor præsenteres den forventede takst for den kommunale del af Psykiatrien i Nordvest i 2021 og den fremskrevne forventede takst for 2022. Driften af de tre kommunale, ambulante døgnpladser finansieres af de tre kommuner i henhold til en fordelingsnøgle baseret på DUT (det udvidede totalbalanceprincip), hvilket tilnærmelsesvis er sammenligneligt med kommunernes indbyggertal.


Den regionale økonomi udover fællesudgifterne udgjorde i 2020 7.140.303 kr. i lønudgifter og 312.477 kr. i husleje.


Sagen bliver ligeledes drøftet i Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner i august 2021 med henblik på godkendelse af tillægget til samarbejdsaftale.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at tillægsaftalen til samarbejdsaftalen omkring Psykiatrien i Nordvest godkendes.


Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at tillægsaftalen til samarbejdsaftalen omkring Psykiatrien i Nordvest godkendes.


Signe Lund Jensen og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 samarbejdsaftale om Psykiatrien i Nordvest.


Regionsrådet blev den 24. juni 2020 orienteret om status på Psykiatrien i Nordvest og godkendte, at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet med Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner om Psykiatrien i Nordvest.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1016-20

26. Afrapportering: Afsøgning af kvalitative kriterier ved regionens salg af ydernumre til praktiserende læger

Resume

Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede den 24. februar 2021, at det i Lægedæknings- og Rekrutteringsudvalget afsøges, hvilke kvalitative kriterier, der er mulige at benytte i en eventuel ny annonceringsmodel ved salg af ydernumre til praktiserende læger jf. Sundhedslovens § 227, stk. 2.


Administrationen vil med denne sag give en afrapportering på de drøftelser, der har været i regi af Lægedæknings- og Rekrutteringsudvalget (herefter LDRU). Foruden en vurdering af seks kvalitative kriterier vedlægges tre bud på annonceringsmodeller, som kan bringes i spil såfremt det ønskes, at der arbejdes videre mod at fremlægge en endelig ny annonceringsmodel.

Forretningsudvalget indstiller,

at administration fremlægger et forslag til en ny model for regionens annoncering af ydernumre til almen praksis, hvori kvalitative kriterier indgår, og


at kriterie 1, der omhandler kontinuitet i lægebemanding, indarbejdes i modellen.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i februar 2021, at der i LDRU afsøges mulige kvalitative kriterier, der kan indgå i en eventuel ny annonceringsmodel, til brug i forbindelse med regionens salg af ydernumre til praktiserende læger jf. Sundhedslovens § 227, stk. 2. Administrationen foreslår efter input fra LDRU, at der tages stilling til seks forskellige kvalitative kriterier. Desuden vedlægges tre bud på annonceringsmodeller, som kan bringes i spil, såfremt udvalget ønsker, at der arbejdes videre mod at fremlægge en endelig annonceringsmodel.


Administrationen anbefaler fortsat at salg af ydernumre skal afgøres efter kriteriet højeste prisbud. Dels fordi de kvalitative kriterier ikke vil omfatte alle praksishandler, og dels fordi kriterierne ikke kan håndhæves. Administrationen peger ligeledes på, at det kan være vanskeligt at sikre en gennemsigtighed i udvælgelsesprocessen, der kan imødegå klager. God kontinuitet og kvalitet i almen praksis bør i stedet sikres gennem aftaler i overenskomsten og i Sundhedsloven, så alle læger bliver omfattet til gavn for patienterne.


Såfremt det ønskes, at der arbejdes videre mod at fremlægge en ny annonceringsmodel, er det administrationens vurdering, at alle de fremlagte kriterier i en eller anden form vil kunne indarbejdes i en model. Der bør dog ikke tildeles automatisk forrang til ansøgere, der selv ønsker at virke i den aktuelle kapacitet, frem for ansøgere, der ønsker at ansætte en læge i kapaciteten, da de forskellige praksisformer derved ikke er ligestillet. Administrationen vurderer, at praksisformen "læger med flere ydernumre", kan bidrage til sikring af lægedækningen.


Beskrivelse af de kvalitative kriterier

De fremlagte kriterier vurderes alle at understøtte et sagligt hensyn, der falder i tråd med overenskomstens aftaler, regionens praksisplan eller visionen for almen praksis 2030. Kriterierne er desuden vurderet i forhold til muligheden for håndhævelse, evaluering og gennemsigtighed. En uddybning heraf fremgår af bilagene. I bilagene præsenteres ligeledes en uddybende vurdering fra de parter, der har tilkendegivet en holdning i forbindelse med arbejdet i LDRU.


Ingen af kriterierne kan håndhæves ud over hvad der følger af den almindelige regulering af almene lægers virksomhed i den pågældende region, herunder overenskomst om almen praksis og Sundhedsloven.


Kriterie 1 - Kontinuitet i lægebemanding

Kriteriet har til formål at fremme den patientoplevede kontinuitet i læge-patient-relationen, hvilket kan opfyldes både ved at ansøger selv praktiserer som læge, eller at ansøger sikrer, at der anvendes speciallæger i fast stilling i ledige kapaciteter. At vægte ansøger efter, hvor sandsynligt det er, at der sikres kontinuitet i lægemandingen, vurderes at understøtte et sagligt hensyn, der falder i tråd med overenskomstens aftaler, ligesom kriteriet understøtter den praktiserende læges rolle som tovholder på vegne af patienten.


Kriterie 2 - Tutorlægepraksis

Kriteriet har til formål at understøtte uddannelsen af speciallæger i almen medicin samt at sikre den lokale rekruttering til specialet på længere sigt. At vægte ansøgere efter, hvor sandsynligt det er, at den pågældende praksis kan komme til at fungere som tutorlægepraksis, vurderes at understøtte et sagligt hensyn, der falder i tråd med Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for uddannelsen af praktiserende læger, "Vision om almen praksis i 2030" mellem Danske Regioner og PLO, samt regionens praksisplan.


Kriterie 3 – Lokalt samarbejde

Dette kriterie omhandler, i hvor høj grad ansøger ønsker at bidrage til det lokale samarbejde med hospitaler, kommuner og øvrige ydere i det nære sundhedsvæsen, til gavn for det tværsektorielle samarbejde om at sikre sammenhængende patientforløb. Kriteriet vurderes at understøtte et sagligt hensyn, der falder i tråd med Praksisplanen i Region Midtjylland.


Kriterie 4 – Patientkapacitet

Dette kriterie omhandler, hvor mange patienter ansøger ønsker at have tilmeldt til ydernummeret. Kriteriet kan både bidrage til en bedre lægedækning og til et bedre lægevalg for borgerne.


Kriterie 5 – Tilgængelighed

Dette kriterie har til formål at sikre den bedst mulige tilgængelighed til lægehjælp for borgerne. Tilgængelighed kan forstås som eksempelvis udvidede telefontider, mulighed for at konsultere en læge efter kl. 16 eller handicapvenlighed. At vægte ansøgere efter deres planer for sikring af tilgængelighed vurderes at understøtte et sagligt hensyn, der falder i tråd med overenskomstens hensigter.


Kriterie 6 – Praksispersonale

Dette kriterie omhandler, i hvor høj grad ansøger har planer om at anvende praksispersonale. Kriteriet har til formål at fremme anvendelsen af praksispersonale og andre sundhedsfaglige personer i almen praksis, da det vurderes at kunne bidrage til at højne både serviceniveau, lægedækning og tilgængelighed i det pågældende område. At vægte ansøgere efter deres planer for at benytte praksispersonale i klinikdriften, vurderes at understøtte et sagligt hensyn, der falder i tråd med udviklingen i branchen, som beskrevet i "Vision om almen praksis i 2030" mellem Danske Regioner og PLO.


Kriterie 7 - Faglige kompetencer

Dette kriterie omhandler ansøgers faglige kvalifikationer for at kunne virke som praktiserende læge og har til formål at fremme kvaliteten i lægebehandlingen. En vurdering af ansøgers faglige kvalifikationer vil kunne omfatte uddannelse og kurser.


Kriterie 7 er tilføjet på baggrund af beslutning fra møde i udvalg for nære sundhedstilbud den 9. juni 2021. Lægedæknings- og Rekrutteringsudvalgets vurderinger af kriteriet fremgår af bilaget 'Kriterie 7'.


Opsamlende bemærkninger

PLO-Midtjylland mener, at annonceringen af ydernumre til praktiserende læger i fremtiden bør ske efter en kvalitativ annonceringsmodel som indeholder kriterie 1. PLO-M mener, at kriterie 2 og 3 bør lægges sammen med kriterie 1; kontinuitet i lægebemanding, da der ved ansøgers eget virke og ejerskab i praksis må forventes, at lægen tager del i uddannelsen af speciallæger i almen medicin og det lokale samarbejde. PLO-M foreslår derfor i stedet, at ansøgere, der selv vil praktisere i ydernummeret, får mulighed for at uddybe, hvordan ansøger gerne vil deltage som tutorlæge og være en del af lokalsamfundet og arbejde for at kunne varetage jobs, der byder sig.


De kommunale repræsentanter mener, at det vigtigste er, at borgerne er tilknyttet en praktiserende læge, der sikrer kontinuitet i patienternes forløb og medvirker til relevant understøttelse af sundhedsindsatserne i lokalsamfundet - i fællesskab med øvrige aktører i såvel primær som sekundær sundhedssektor. Dette har forrang fremfor ejerform og organisering. Øvrige bemærkningerne fra de kommunale repræsentanter fremgår under beskrivelserne af de enkelte kriterier i bilagene.


Bemærkninger fra uddannelseskoordinator (praktiserende læge) fremgår ligeledes for hver enkelt kriterie i bilagene.


Annonceringsmodeller

Administrationen foreslår, at der tages stilling til tre mulige annonceringsmodeller:


Model 1 – Bedste kvalitetsniveau

Denne model omfatter udelukkende brugen af kvalitative kriterier til at evaluere ansøgerne. Det prisbud (startende fra 1 kr.), som ansøger byder for den annoncerede genstand, anvendes kun til at afgøre annonceringen, såfremt ansøgere vurderes kvalitativt ens.


Model 2 – Bedste forhold mellem kvalitet og pris

Denne model omfatter brugen af både kvalitative kriterier og prisbud til at evaluere ansøgerne. Modellen består af to hovedkriterier. Det ene hovedkriterie er "Kvalitet", som samlet består af de vedtagne kvalitative kriterier, som evalueres på samme måde som i model 1. Det andet hovedkriterie er "Prisbud", som består af den pris, startende fra 1 kr., som ansøger byder for den annoncerede genstand. Hovedkriterierne (kvalitet og prisbud) tildeles en indbyrdes vægtning (samlet 100%).


Model 3 – Højeste prisbud

Denne model omfatter udelukkende brugen af prisbud til at evaluere ansøgerne. Den ansøger, der afgiver det højeste prisbud, vinder. Prisbud starter fra 1 kr. Denne model benyttes aktuelt i Region Midtjylland og Region Syddanmark.


Model 1 benyttes aktuelt i hhv. Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden, dog med mindre regionale variationer. I Region Sjælland og Region Hovedstaden indgår prisbuddet i en samlet administrativ vurdering, mens prisbuddet i Region Nordjylland først tages i betragtning, såfremt ansøgerne vurderes kvalitativt ens. Model 3 benyttes aktuelt i Region Midtjylland og Region Syddanmark.


For nærmere uddybning af de juridiske overvejelser vedrørende hjemmel, saglighed, håndhævelse, evaluering og gennemsigtighed, henvises til bilaget samt tidligere politiske behandlinger.


Konklusion

Det er juridisk muligt at etablere en kvalitativ annonceringsmodel, men det er en central problemstilling, at regionen ikke kan håndhæve kriterierne, og dermed sikre den ønskede effekt. Endeligt vurderes det, at en kvalitativ annonceringsmodel kan øge risikoen for sagsanlæg og klager fra afviste ansøgere, som ikke finder, at afgørelsen er truffet på et tilstrækkeligt gennemsigtigt eller objektivt grundlag. En model med tydelig pointgivning og vægtning af kriterierne, kan medvirke til at mindske denne risiko.


Det er administrationens vurdering, at alle de fremlagte kriterier i en eller anden form vil kunne indarbejdes i en model. PLO anbefaler alene, at et kontinuitetskriterie indarbejdes i en model, mens kommunerne ser en mulighed for, at flere af kriterierne kan benyttes i en eller anden form.


Videre proces

Såfremt det besluttes, at der skal fremlægges forslag til en ny model for regionens annoncering af ydernumre til almen praksis baseret på både pris og kvalitative kriterier, hvori de valgte kvalitative kriterier indarbejdes, vil administrationen forberede en endelig godkendelsessag, som forventes forelagt for udvalget i efteråret 2021. I denne sag skal udvalget bl.a. forholde sig til den vægtning, som de enkelte kriterier skal tildeles i forhold til hinanden.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at sagen drøftes med henblik på at beslutte, om der skal fremlægges forslag til en ny model for regionens annoncering af ydernumre til almen praksis baseret på både pris og kvalitative kriterier, og i givet fald


at det drøftes, hvilke af de fremlagte kvalitative kriterier, der ønskes indarbejdet.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at administration fremlægger et forslag til en ny model for regionens annoncering af ydernumre til almen praksis, hvori kvalitative kriterier indgår, og


at kriterie 1, der omhandler kontinuitet i lægebemanding, indarbejdes i modellen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 24. februar 2021, at stillingtagen til en kvalitativ annonceringsmodel afventer, at der i samarbejde med lægedæknings- og rekrutteringsudvalget afsøges mulige kvalitative parametre.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-369-17

27. Forlængelse af perioden for implementering og afprøvning af ny samarbejdsmodel for sundhedsindsatsen på Samsø

Resume

Der blev i foråret 2019 godkendt en fælles vision for sundhedsindsatsen på Samsø mellem regionen og Samsø Kommune. Der er sidenhen blevet igangsat en række initiativer med henblik på at indfri denne vision, og der gives nu en status på arbejdet. Derudover er der behov for endnu en godkendelse af forlængelse af arbejdet med en række af initiativerne, bl.a. på grund af COVID-19.

Forretningsudvalget indstiller,

at status på arbejdet med den fælles sundhedsindsats på Samsø tages til efterretning, og


at forlængelse af arbejdet med at implementere visionen for den fælles sundhedsindsats på Samsø til og med september 2024 godkendes.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ifølge visionen for samarbejdet om sundhedsindsatsen på Samsø, som blev politisk godkendt af Samsøs kommunalbestyrelse og regionsrådet i løbet af foråret 2019, fremgår det, at Region Midtjylland og Samsø Kommune vil samarbejde om en række konkrete områder med henblik på at udnytte de samlede ressourcer bedst muligt for borgerne på Samsø. Til at udmønte visionen blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra både Samsø Kommune og Region Midtjylland. Styregruppen fik et år til dette arbejde fra juni 2019 til juni 2020. Perioden skulle anvendes til at teste og udvikle nye samarbejdsformer for at skabe et mere integreret og helhedsorienteret, tværsektorielt samarbejde på borgerens præmisser. Perioden blev i 2020 forlænget til september 2021, da det blev vurderet af styregruppen, at der var behov for længere tid til at videreudvikle samarbejdet.


Der er blevet arbejdet indgående med en række initiativer, hvor der allerede er draget gode erfaringer og igangsat konkrete tiltag. Der gives en status på dette i de følgende afsnit. Derudover har styregruppen for arbejdet igen vurderet, at der er behov for en forlængelse af perioden for arbejdet med initiativerne. Dette er bl.a. på baggrund af forsinkelse i arbejdet som følge af COVID-19, samt at udvikling af samarbejdet også har resulteret i to nye projekter omkring rehabilitering og palliation, som ønskes opstartet i sommeren 2021.


Der anmodes derfor om en forlængelse af perioden for videre implementering og afprøvning af samarbejdsmodellen på yderligere tre år, svarende til perioden fra september 2021 til og med september 2024. Det kan herefter vurderes, om arbejdet får betydning for den nuværende driftsaftale.


Status for realisering af visionen

Brugerstyret plads målrettet borgere med psykiske lidelser

Der blev oprettet en brugerstyret plads i Samsø Sundheds- og Akuthus i løbet af efteråret 2020, som kan anvendes af borgere med psykiske lidelser på Samsø, der ikke vurderes udadreagerende eller potentielt til fare for sig selv eller andre.


Forud for ibrugtagning af pladsen er der afholdt kursus i risikovurdering og selvmordsscreening for de involverede medarbejdere i Samsø Kommune og på Samsø Sundheds- og Akuthus. Pladsen har været anvendt af brugere, som har givet positiv feedback.


Fælles Sygeplejeklinik

Den kommunale sygeplejeklinik flyttes pr. 1. juni 2021 fra placering på Plejecentret Kildemosen til Samsø Sundheds- og Akuthus. Hensigten med dette er, at sygeplejerskerne på tværs af sektorerne får mulighed for at hjælpe hinanden og dermed løfte opgaverne effektivt og på et højt fagligt niveau.


I forbindelse med flytningen overvejer Samsø Kommune at omdøbe klinikken til 'Sundhedsklinik', hvilket vil signalere et bredere sundhedsfagligt tilbud til borgerne.


Medicindosering og -udlevering

Medicindosering og -udlevering har tidligere været varetaget på både sygeplejeklinikken, Plejecenter Kildemosen og Samsø Sundheds- og Akuthus, alt efter om der har været tale om medicin til borgere i kommunalt regi (plejehjemsbeboere eller borgere, der har modtaget hjemmesygepleje) eller til patienter i regi af Samsø Sundheds-og Akuthus (kommunale korttidspladser eller regionale observationspladser). Siden marts 2020 har Samsø Sundheds- og Akuthus varetaget nogle af doserings- og udleveringsopgaverne.


Fra 1. juni 2021 varetages al medicindosering og –udlevering og øvrige eksisterende ydelser, som f.eks. sårpleje af hjemmesygeplejerske i klinikken med assistance fra personalet på Samsø Sundheds- og Akuthus.


Der arbejdes fortsat med konsolidering af de nye arbejdsgange og afklaring af snitflader. Næste skridt er at udvide tilbuddet i sundhedsklinikken til at omfatte faldforebyggelse og basisudredning af inkontinens.


Nye udviklingsområder

Palliation

Der er udarbejdet kommissorium for arbejdsgruppe bestående af sygeplejersker fra Samsø Sundheds- og Akuthus, Samsø Kommune og praktiserende læger. Formålet er, at kortlægge det samlede tilbud om palliativ behandling på Samsø, undersøge behovet for kompetenceudvikling samt undersøge muligheder for telemedicinsk bistand fra Enhed for Lindrende Behandling, Aarhus Universitetshospital.


Rehabilitering

Kommissorium for arbejdsgruppe er under udarbejdelse. Visionen er at systematisere og optimere rehabilitering på korttidspladserne og i borgerens eget hjem.


Forlængelse af perioden

Det anbefales, at perioden med videre implementering og afprøvning af initiativer på basis af visionen forlænges med yderligere tre år til og med september 2024, da det vil forbedre mulighederne for at realisere visionen om et mere integreret og helhedsorienteret, tværsektorielt samarbejde.


Der vil ved at forlænge prøveperioden med yderligere tre år kunne udvikles og færdigimplementeres de igangsatte initiativer og afprøves flere udviklingsinitiativer for at realisere visionen. Det vurderes, at der kan afprøves nye initiativer, der forventes at medføre en bedre udnyttelse af medarbejderressourcer i fællesskab, såfremt der afsættes mere tid til udviklingsprocessen. Det skyldes, at der er behov for tid til omstilling af de involverede medarbejdere, hvis arbejdsvilkår vil blive påvirkede som følge af den øgede samtænkning af opgaveløsningen.


Det vil desuden blive muligt at konsolidere de nye arbejdsgange.


Dertil kommer, at både COVID-19 samt udskiftning i ledelseslagene i begge organisationer har påvirket forløbet, hvorfor arbejdet er blevet forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan.


Supplerende bemærkninger

Der gøres opmærksom på, at Samsø Kommunes kommunalbestyrelse tager stilling til samme anmodning i løbet af august 2021.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status på arbejdet med den fælles sundhedsindsats på Samsø tages til efterretning, og


at forlængelse af arbejdet med at implementere visionen for den fælles sundhedsindsats på Samsø til og med september 2024 godkendes.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at status på arbejdet med den fælles sundhedsindsats på Samsø tages til efterretning, og


at forlængelse af arbejdet med at implementere visionen for den fælles sundhedsindsats på Samsø til og med september 2024 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-40-20

28. Orientering om ny aftale om elevfordeling

Resume

Regeringen og et flertal i Folketinget er blevet enige om en ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser. Elementerne i aftalen vedrører en central elevfordelingsmekanisme, stærk kapacitetsstyring, fokus på polariseringsudfordringer, afskaffelse af ventelister og fokus på at understøtte de udfordrede gymnasier i yderområderne med indførelse af minimumskapacitet på tre klasser. Modellen træder i kraft fra optageåret 2023/2024.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om ny elevfordelingsmodel tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regeringen indgik den 10. juni 2021 aftale med et flertal i Folketinget (Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne) om elevfordeling på alle de gymnasiale uddannelser.


Aftalen adresserer de to store udfordringer, der er på gymnasieområdet: dels udfordringerne med elevsammensætningen, hvor flere gymnasier i de større byer oplever social polarisering og etnisk opdeling, og dels udfordringerne med de faldende ungdomsårgange, hvor især gymnasier i de mindre byer er udfordret på elevgrundlaget.


Modellen får virkning fra skoleåret 2023/2024. Modellen er nærmere beskrevet i bilaget 'Aftale om elevfordeling'.


Hovedelementer i aftalen:

  • Eleverne kan søge om optagelse på afdelinger og uddannelser i hele landet
  • Elevernes ønsker er stadig et vigtigt udgangspunkt for, hvordan eleverne fordeles
  • Fordeling af elever sker som noget nyt i en landsdækkende fordelingsmekanisme administreret af Børne- og Undervisningsministeriet
  • Fordelingsudvalgene nedlægges
  • Modellen omfatter både de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser
  • Landet opdeles i beregningstekniske zoner - enten fordelingszoner eller afstandszoner. Denne inddeling foretages af Børne-og undervisningsministeriet
  • Der indføres en strammere styring af kapaciteten, hvor antallet af pladser samlet set svarer til antallet af elever på alle fire uddannelser (stx, hf, hhx og htx). Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter hvert år en kapacitetsramme for hver region
  • Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter de første tre år kapaciteten på de enkelte afdelinger. Der vil være en dialog mellem ministeriet, regioner og institutioner om fastsættelse af kapaciteten
  • Regionerne overtager efter de første tre år opgaven med fastlæggelse af kapacitet på de enkelte afdelinger. Kapacitetsfastsættelse sker på baggrund af indstillinger fra institutionerne
  • Der indføres en minimumskapacitet på 84 elever (svarende til 3 klasser).


Elevfordeling

Ansøgning til en gymnasial uddannelse vil fremover foregå ved en central ansøgningsrunde i starten af året. Fordeling af elever sker som noget nyt i en landsdækkende fordelingsmekanisme administreret af Børne- og Undervisningsministeriet, og som man kender fra de videregående uddannelser.


I de områder af landet, hvor gymnasierne oplever udfordringer med elevsammensætningen, skal der ske en fordeling af elever med udgangspunkt i forældrebaggrund (forældreindkomst) og elevernes ønske til uddannelse og afdeling, så eleverne i højere grad bliver blandet. Disse områder omfatter hovedsageligt områderne omkring Aarhus, Odense og København. Elever, der søger afdelinger i øvrige områder (afstandszone), hvor der ikke er store ubalancer, vil blive fordelt og udvalgt på baggrund af deres prioritereringer og dernæst transporttid. Det fremgår ikke af aftalen, hvorvidt der vil være klageadgang vedrørende den tildelte gymnasieplads.


Det nuværende afstandskriterie afløses i den nye model af et transporttidskriterie, hvor den maksimale transporttid fastsættes til 60 minutter hver vej.


Kapacitetsfastsættelse

Der skal indføres stram kapacitetsstyring. Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og fordeler den ud på regioner. De første tre år fastsætter ministeriet de enkelte afdelingers kapacitet i samarbejde med regionerne og efter indstilling fra institutionerne. Der vil være behov for kapacitetsforskydninger for at få en mere balanceret elevsammensætning og nogle afdelinger vil gå op i kapacitet og andre vil gå ned. Efter de første tre år overgår kapacitetsfastsættelsen vedrørende de enkelte institutioner til regionerne, mens ministeriet fortsat fastsætter den samlede kapacitet.


Minimumskapacitet

Der indføres en minimumskapacitet. Minimumskapaciteten fastsættes af hensyn til at sikre et fagligt bæredygtigt undervisningsmiljø til mindst 84 elever. Dog skal institutioner, der ikke kan tiltrække tilstrækkeligt mange 1. prioritetsansøgere, iværksætte tiltag og eventuelt overvejes lukket. Det gælder institutioner, som i en periode på tre år efter modellens indførelse ikke har opnået en andel af 1. prioritetsansøgere på mindst halvdelen af afdelingens fastsatte kapacitet.


Ventelister

Muligheden for at oprette ventelister afskaffes. Institutionerne opfordres til, at de allerede fra optag til indeværende skoleår undlader at benytte sig af muligheden for at oprette ventelister. Der vil blive foretaget en lovændring, der fjerner elevernes ret til at skifte gymnasium hurtigst muligt.


Midlertidigt stop for optag

Aftalen indeholder en mulighed for til næste skoleår at lukke optaget i ét år på gymnasiale afdelinger med store udfordringer i forhold til faldende ansøgninger og en skæv elevsammensætning, så afdelingerne kan overgå til de nye regler med en mere balanceret elevsammensætning. Der er afsat en ramme på 150 mio. kr. i 2021 til håndtering af denne problematik, som udmøntes på baggrund af, hvilke afdelinger der har den mindst balancerede elevsammensætning. De institutioner, hvis afdelinger opfylder flest kriterier, vil skulle stoppe for optag af én årgang på en eller flere afdelinger/uddannelser og vil som kompensation modtage et særtilskud inden for den afsatte ramme. Løsningen skal sikre, at gymnasierne ikke skal afskedige lærere og tilpasse bygningskapacitet for en kortere periode. Den afsatte ramme svarer til stop for optag i et år på seks-ni gymnasier. Midlerne vil blive udbetalt i 2021 og gælde for optaget i skoleåret 2022/2023.


Private gymnasier

Der skal indføres regler, der skal imødegå, at der i byområder sker en utilsigtet søgning mod de private gymnasier for at undgå elevfordeling. Der indføres således et loft over, hvor mange tilskudsudløsende elever, de private gymnasier, som ligger i fordelingszoner, kan optage indtil tre år efter, at den nye model træder i kraft.


Overgangsordning og implementering

Den eksisterende mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, forlænges med et år til også at gælde optaget til skoleåret 2022/2023. Endvidere afsættes der en ramme på 15 mio. kr. til en ansøgningspulje til institutioner i udkantsområder.


Lovforslag om implementering af tiltag i overgangsperiode og lovforslag til implementering af den varige elevfordelingsmodel forventes fremsat i henholdsvis oktober og december 2021.


Regionsrådets rolle i den kommende valgperiode, hvor Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for indfasning af modellen, er ikke klart defineret i aftalen. Regionsrådets rolle vil dog være uændret for optageåret 2022/2023, ligesom fordelingsudvalgene vil virke i 2022, hvorefter de nedlægges fra optageåret 2023/2024.


Der vil fremover være en central styring af fordelingsopgaven, ligesom opgaven vedrørende kapacitetsfastsættelse varetages af Børne- og Undervisningsministeriet i de første tre år. Her vil fastsættelse af kapacitet på de enkelte institutioner dog ske i samarbejde med regionerne og i dialog med institutionerne. Arten og omfanget af dette samarbejde er dog ikke beskrevet nærmere i aftalen.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om ny elevfordelingsmodel tages til efterretning.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orientering om ny elevfordelingsmodel tages til efterretning.


Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-205-07

29. Orientering om status for det karkirurgiske område i Region Midtjylland

Resume

Det karkirurgiske speciale i Region Midtjylland har i de seneste år været og er fortsat udfordret. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at det er vanskelligt at rekruttere personale, og at nogle patientforløb opleves som værende uhensigtsmæssige. Det vurderes endvidere, at der er behov for at styrke den faglige udvikling af den samlede karkirurgi. Der har tidligere været iværksat en proces med henblik på at etablere én karkirurgisk afdeling på tværs af funktionerne i Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, men det lykkedes ikke at finde en brugbar model. Det foreslås, at der i efteråret 2021 igangsættes udarbejdelse af en større, grundlæggende og uvildig analyse af karkirurgien i Region Midtjylland. Der nedsættes i den forbindelse en følgegruppe, hvor eksterne parter med karkirurgisk ekspertise inviteres til at deltage.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om status for karkirurgien i Region Midtjylland tages til efterretning,


at orientering om, at regionsrådet i efteråret 2021 vil få forelagt et udkast til kommissorium for arbejdet med en større, grundlæggende og uvildig analyse af det karkirurgiske speciale, tages til efterretning, idet det er udgangspunktet, at der er karkirurgisk akutfunktion på både Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt, og


at orientering om, at arbejdsdelingen mellem de karkirurgiske funktioner på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt justeres, så Hospitalsenhed Midt i løbet af august 2021 åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage, tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I Region Midtjylland varetages udredning og behandling af karkirurgiske patienter på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg. Både på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg er der tale om to relativt små karkirurgiske funktioner, der ikke fungerer som selvstændige afdelinger.


Det vurderes, at der er behov for at styrke den faglige udvikling af karkirurgien og samarbejdet på tværs – både af hensyn til patienterne og for, at karkirurgien i Region Midtjylland fortsat kan være en attraktiv arbejdsplads, som kan rekruttere det rette personale.


Konkret er der etableret et samarbejde omkring de akutte patienter, som betyder, at de akutte patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde i weekender, på helligdage og i ferieperioder henvises til Aarhus Universitetshospital. Som et første skridt i forhold til at forbedre patientforløbene har hospitalerne aftalt, at Regionshospitalet Viborg i løbet af august 2021 igen åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage. Dette medfører blandt andet, at der skal genetableres en fuld karkirurgisk vagtdækning på Regionshospitalet Viborg. Dette vil være ressourcekrævende, men det vurderes, at omkostningerne kan finansieres inden for de eksisterende rammer.


Næste skridt bliver at udarbejde en større, grundlæggende og uvildig analyse af karkirurgien i Region Midtjylland med henblik på at styrke den faglige udvikling, styrke samarbejdet på tværs og dermed forbedre patientforløbene.


For en yderligere beskrivelse af karkirurgiens udfordringer og de tidligere indsatser på området henvises til afsnittet om baggrund.


Udarbejdelse af analyse og nedsættelse af følgegruppe

På baggrund af de skitserede udfordringer vurderer administrationen, at der er behov for at udarbejde en større, grundlæggende og uvildig analyse af det karkirurgiske speciale i Region Midtjylland med henblik på at udvikle området til gavn for patienterne.


Administrationen vil tage initiativ til, at dette igangsættes i efteråret 2021.


Der nedsættes en følgegruppe, hvor eksterne parter med karkirurgisk ekspertise inviteres til at deltage.


Analysen skal omfatte:

  • Kvaliteten af den karkirurgiske behandling i Region Midtjylland
  • Patientforløb
  • Ressourceforbruget, herunder økonomisk og personalemæssigt
  • Struktur, organisering og ledelse.


Følgegruppen skal indhente inspiration fra de øvrige regioner, ligesom data fra Region Midtjylland så vidt muligt skal sammenlignes med data fra de øvrige regioner.


Regionsrådet vil i efteråret 2021 få forelagt et udkast til kommissorium for arbejdet.


Baggrund

I Budget 2019 blev det besluttet at gennemføre en besparelse inden for det karkirurgiske område. Med henblik på at indhente denne besparelse blev der udarbejdet en ny arbejdsdeling, som overordnet medførte, at den centrale karkirurgi ((operationer i de store kar i bughulen) varetages på Aarhus Universitetshospital, mens den perifere karkirurgi (forsnævringer i underben og halspulsårer) blev delt imellem hospitalerne. Derudover blev der etableret et samarbejde omkring de akutte patienter, der betyder, at de akutte patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde i weekender, på helligdage og i ferieperioder henvises til Aarhus Universitetshospital.


Den nye organisering trådte i kraft i foråret 2019. I løbet af 2019 blev det tydeligt, at der var behov for at styrke det tværgående samarbejde med henblik på at forbedre patientforløbene. På den baggrund foreslog det tværfaglige specialeråd for karkirurgien, at der blev etableret én karkirurgisk afdeling på tværs af hospitalerne. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for karkirurgien og afdelingsledelserne på begge matrikler.


Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag til en ny organisering af karkirurgien, der blev fremlagt for hospitalsledelserne i efteråret 2020. Centralt i forslaget var etableringen af én fælles karkirurgisk afdeling med en karkirurgisk leder. Direktionen og hospitalsledelserne vurderede imidlertid, at den foreslåede organisering ville blive for ledelsestung, men der var enighed om, at karkirurgien er udfordret, og at nogle patientforløb opleves som uhensigtsmæssige. Med henblik på at forbedre patientforløbene er det som nævnt ovenfor aftalt, at Regionshospitalet Viborg i løbet af august 2021 igen åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage.


Der er konstitueret en karkirurgisk funktionsleder på Regionshospitalet Viborg, og det forventes, at også Aarhus Universitetshospital i løbet af efteråret 2021 vil udpege en karkirurgisk funktionsleder på Aarhus Universitetshospital. I den sårbare situation, som det karkirurgiske speciale befinder sig i, savnes der dog en egentlig karkirurgisk ledelse.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for karkirurgien i Region Midtjylland tages til efterretning,


at orientering om, at regionsrådet i efteråret 2021 vil få forelagt et udkast til kommissorium for arbejdet med en større, grundlæggende og uvildig analyse af det karkirurgiske speciale tages til efterretning, og


at orientering om at arbejdsdelingen mellem de karkirurgiske funktioner på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt justeres, så Hospitalsenhed Midt i løbet af august 2021 åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage, tages til.


Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status for karkirurgien i Region Midtjylland tages til efterretning,


at orientering om, at regionsrådet i efteråret 2021 vil få forelagt et udkast til kommissorium for arbejdet med en større, grundlæggende og uvildig analyse af det karkirurgiske speciale, tages til efterretning, idet det er udgangspunktet, at der er karkirurgisk akutfunktion på både Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt, og


at orientering om, at arbejdsdelingen mellem de karkirurgiske funktioner på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt justeres, så Hospitalsenhed Midt i løbet af august 2021 åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage, tages til.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalgets modtog den 9. november 2020 under "Gensidig Orientering" en orientering om, at der var behov for mere tid til at overveje en eventuel ændret organisering af karkirurgien i Region Midtjylland.


Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 en ændret arbejdsdeling inden for det karkirurgiske speciale, som overordnet medførte, at den centrale karkirurgi varetages på Aarhus Universitetshospital, mens den perifere karkirurgi blev delt imellem hospitalerne. Derudover blev der etableret et samarbejde omkring de akutte patienter, der betyder, at de akutte patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde i weekender, på helligdage og i ferieperioder henvises til Aarhus Universitetshospital.


I henhold til regionsrådets vedtagelse af Budget 2019 ændres arbejdsdelingen mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt inden for karkirurgien med henblik på at indhente en besparelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-46-15

30. Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2020

Resume

Der orienteres om den årlige udmøntning af centrale midler fra regionens forskningsfonde og forskningsstrategiske puljer.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2020 tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionerne har i henhold til sundhedsloven ansvar for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet. For at understøtte dette arbejde udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og forskningsstrategiske puljer.


Fonds- og puljemidlerne er med til at finansiere forskningsprojekter, strategiske indsatser og forskningsunderstøttende aktiviteter på mange forskellige områder. Det er regionens sundheds- og hospitalsplan samt strategi for forskning på sundhedsområdet, der udgør den overordnede strategiske ramme for den regionale forskningsindsats.


Der udmøntes årligt ca. 48 mio. kr. fra regionens centrale forskningsfonde og -puljer.


Fonde

Fondsmidler uddeles på baggrund af ansøgningsrunder, hvor bedømmelsesudvalg fordeler midlerne ud fra en faglig vurdering af projekternes videnskabelige kvalitet.


Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond

Fonden har til formål at styrke og udvikle det sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø i Region Midtjylland. Personer, der udfører forskning inden for sundhedsområdet i Region Midtjylland, kan søge om midler fra fonden. En samlet oversigt over projekter og stipendier, som har modtaget midler fra fonden i 2020, kan ses på fondens hjemmeside: Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond. Forskningsfonden har et årligt budget på 27,6 mio. kr.


Praksisforskningsfonden

Fondens midler tildeles forskningsprojekter inden for praksissektoren, der bidrager til styrket forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering i Region Midtjylland. En samlet oversigt over, hvordan Praksisforskningsfondens midler er fordelt i 2020, kan ses på fondens hjemmeside: Praksisforskningsfonden. Praksisforskningsfonden har et årligt budget på 2 mio. kr.


Folkesundhed i Midten

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsindsatser på tværs af kommuner, praksisområdet og Region Midtjylland. Fonden finansieres i fællesskab af Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Den fælles økonomi består af et fast årligt bidrag på 1 kr. pr. borger fra både kommunerne og regionen. Det fremgår af hjemmesiden for Folkesundhed i Midten, hvordan fondens midler blev anvendt i 2020. Folkesundhed i Midten har et årligt budget på 2,5 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er reserveret til at understøtte samarbejdsaktiviteter i regi af Sundhedsaftalen.


Puljer

Puljemidlerne fordeles ud fra et strategisk hensyn til, hvilke indsatsområder regionen ønsker eller har behov for at styrke. Det er regionsrådet, der efter indstilling fra direktionen godkender udmøntningen af de strategiske puljemidler.


Pulje til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland

Puljen anvendes til flerårige forskningsprogrammer inden for strategiske satsningsområder, understøttelse af universitetsklinikker, internationaliseringsindsats og finansiering af de indsatser, der sættes i gang i relation til Human First-samarbejdet. Puljen har et årligt budget på ca. 14 mio. kr.


Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler

Puljen anvendes til konkrete og strategisk udvalgte indsatser, der har til formål at styrke forskningen på regionshospitalerne (Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens). Puljemidlerne har bl.a. været anvendt til kapacitetsopbygning, modning af universitetsklinikker og etablering af kliniske forskningslektorater. Puljen har et årligt budget på ca. 2 mio. kr.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2020 tages til efterretning.


Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget
indstillede,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2020 tages til efterretning.


Signe Lund Jensen og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet fik i juni 2020 en orientering om anvendelsen af forskningsmidler i 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1483-19

31. Orientering om udbudsklinikkers deltagelse i lægevagten

Resume

Forlængelsen af tre eksisterende udbudsklinikker har givet udfordringer for bemandingen af lægevagten. Administrationen er derfor gået i gang med at afsøge, om de tre udbudsklinikker vil deltage i lægevagten. Administrationen vil i september fremlægge løsningsforslag.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i februar 2021 en 1-årig forlængelse af tre eksisterende udbudsklinikker; alles Lægehus Fursund, Nordic Medicare Bøvlingbjerg og Holstebro Centrum, drevet af MedAssist. Samlet besidder klinikkerne fem kapaciteter.


Forlængelserne indgik som ét af syv initiativer rettet mod sikringen af kontinuitet i almen praksis og havde til formål at sikre tid til at afvente overenskomstforhandlingerne mellem PLO og RLTN.


Administrationen er efterfølgende blevet opmærksom på, at brugen af kontrakternes mulighed for at forlænge udbudsklinikkerne med ét år giver problemer for bemandingen af lægevagten, da de pågældende tre udbudsklinikker er fritaget for at indgå i lægevagten.


Baggrund for fritagelser

Region Midtjylland indgik i 2018 en aftale med PLO-Midtjylland om, at udbuds- og regionsklinikker skal indgå i lægevagtsbetjeningen. I forbindelse med en klagesag fra en af udbudsleverandørerne i 2019 blev det tydeligt, at leverandører af eksisterende udbudsklinikker, med en kontrakt indgået efter vedtagelsen af ovennævnte aftale, ikke var blevet gjort opmærksomme på en række særlige tilknytningskrav, som lægevagten stiller til vagtlæger i Region Midtjylland. Disse krav var på tidspunktet for udbuddenes gennemførsel ikke formuleret i lægevagtens vagtinstruks, men udelukkende i et bilag til denne. De særlige tilknytningskrav kan fordyre vagtforpligtelsen, hvilket udbudsklinikkerne således ikke havde haft mulighed for at tage højde for i deres prisbud.


På et møde i Samarbejdsudvalget for almen praksis den 9. juni 2020 blev en ny vagtinstruks godkendt, hvori tilknytningskravene præcist beskrives. For eksisterende udbudsklinikker blev det på samme møde besluttet, at disse skulle udtræde af lægevagten pr. 1. januar 2021 - ca. et halvt år efter beslutningen. Dette blev efterfølgende kommunikeret til udbudsleverandørerne.


Administrationen og udbudsleverandørerne indgik en tillægsaftale, hvorefter udbudsklinikkerne kompenseredes for de afholdte merudgifter til allerede aftalte vagter i lægevagten.


Problemstilling

PLO-Midtjylland mener ikke, at det i Samarbejdsudvalget for almen praksis' behandling stod klart, hvor længe udbudsklinikkerne blev fritaget for vagtdeltagelse, og at eventuelle forlængelser også var omfattet i denne beslutning. Konkret medfører forlængelserne, at lægevagten har fem ekstra vagtsæt at besætte i en periode på 1 år. Dette udgør op til 180 vagter samlet.


PLO-Midtjylland ønsker ikke, at de praktiserende læger dækker vagterne på egen hånd, ej heller går på kompromis med tilknytningskravet, der bl.a. kræver, at ansøgere til et vagtydernummer skal bo i Region Midtjylland eller have en kontinuerlig arbejdsmæssig tilknytning til almen praksis i Region Midtjylland.


Administrationen er derfor gået i gang med at afsøge om de tre udbudsklinikker vil deltage i lægevagten i forlængelsesperioden. Ultimativt kan det blive nødvendigt at opsige udbudsklinikkernes kontrakter med seks måneders varsel, således at en forlængelsesperiode uden udbudsklinikkernes deltagen i lægevagtsbetjeningen ikke påbegyndes. Den første kontrakt skal således opsiges senest 30. september 2021.


Administrationen vil på møde i september fremlægge løsningsforslag.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-202-21

32. Orientering om kontrolstatistik for 2020 på tandlægeområdet

Resume

Regionsrådet orienteres om udfaldet af gennemgangen af kontrolstatistikkerne for 2020 for regionens praktiserende tandlæger.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om kontrolstatistik for 2020 for regionens praktiserende tandlæger tages til efterretning.


Carsten Kissmeyer, Nicolaj Bang, Jacob Isøe Klærke og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Grundlag

På regionsrådsmødet den 22. august 2018 gav regionsrådet bemyndigelse til, at administrationen må behandle kontrolstatistikkerne på tandlægeområdet. Regionsrådet skal dog, når arbejdet med kontrolstatistikkerne er gennemført, orienteres om udfaldet.


Kontrolstatistikken på tandlægeområdet er en årlig statistik, hvor de enkelte klinikkers forbrug af ydelser sammenlignes med det gennemsnitlige forbrug på henholdsvis regions- og landsplan. Statistikken viser det samlede forbrug for klinikken, men også forbruget af enkelte ydelser og ydelsesgrupper.


Kontrolstatistikken kan trækkes medio februar året efter, dvs. statistikken for 2020 kan trækkes medio februar 2021. Herefter starter arbejdet med at udtage de tandlæger, der skal kigges nærmere på.


Region Midtjylland har ca. 350 tandlægeydernumre. De tandlæger, der bliver udtaget til kontrol, fordi de afviger efter gældende bestemmelser, får muligheden for at indsende et høringssvar samt bede om en journalgennemgang. Administrationen gennemgår herefter høringssvaret og den eventuelle journalgennemgang sammen med kontrolstatistikken. Herefter har administrationen mulighed for at tage svaret til efterretning, tildele en advarsel eller tildele en højestegrænse.


Kontrolstatistikken foretages for at holde øje med, om der er tandlæger med afvigende behandlingsmønstre. Der kan eksempelvis være tandlæger, der overbehandler deres patienter, eller tandlæger, der bruger ydelserne forkert. Dette kan afhjælpes ved at give dem en advarsel om, at forbruget skal rettes ind, så det nærmer sig regionsgennemsnittet.


Lovgrundlag

I bekendtgørelse nr. 581 af 25/05/2018 (bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge) § 20 står der, at regionsrådet kan foretage undersøgelsen, når klinikken afviger med minimum 25 % på det samlede forbrug af ydelser i forhold til både regions- og landsgennemsnittet. I § 20 står der yderligere, at regionsrådet kan foretage undersøgelsen, når klinikken afviger med minimum 25 % på enkelte ydelser i forhold til både regions- og landsgennemsnittet. Regionsrådet kan med § 21 tildele en tandlæge en advarsel eller en højestegrænse på enten det samlede forbrug eller enkelte ydelser.


Antal af hørte tandlæger

Administrationen har hørt 13 tandlæger, der på deres samlede forbrug af ydelser afviger med mere end 25 % i forhold til både regions- og landsgennemsnittet.


Administrationen har hørt seks tandlæger, der på en eller flere ydelser, eller samlet i en ydelsesgruppe afviger med mere end 100 % forhold til både regions- og landsgennemsnittet.


Herudover har administrationen skrevet til fire tandlæger, der sidste år fik en advarsel om at tilnærme sig landsgennemsnittet, om at fortætte arbejdet med at tilnærme sig gennemsnittet.


Afgørelser

Ud af de 13 tandlæger, der er blevet hørt på afvigelsen af deres samlede ydelsesforbrug, er fem af dem taget til efterretning. Otte tandlæger har fået tildelt en advarsel om at rette deres ydelsesforbrug ind i forhold til gennemsnittet for regionen. Hvilket betyder, at de skal prøve at få deres samlede ydelsesforbrug ned på landsgennemsnittet.


Ud af de seks tandlæger, der er hørt på afvigelser af enkeltydelser eller grupper af ydelser, er to taget til efterretning, og fire har fået tildelt en advarsel om at tilpasse deres ydelsesforbrug, så det nærmer sig gennemsnittet. Hvilket betyder, at de skal prøve at få en eller flere bestemte ydelser ned på landsgennemsnittet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om kontrolstatistik for 2020 for regionens praktiserende tandlæger tages til efterretning.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om kontrolstatistik for 2020 for regionens praktiserende tandlæger tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-70-21

33. Underskriftsark

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i FirstAgenda ved at trykke på ”Godkend”, senest når mødet er slut.

Beslutning

Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Nicolaj Bang og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i mødet.


I stedet deltog stedfortræderne Lone Dybdal, Louisa Bisgaard og Ole Kamp. Der mødte ikke stedfortræder for Nicolaj Bang.


Underskriftsarket er journaliseret på sagen.

Tilbage til toppen