Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 1. december 2021 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther, der havde meldt afbud.

 

Der mødte ikke stedfortrædere.

 

Hanne Roed var mødeleder under punkt 1-10, mens Carsten Kissmeyer var mødeleder under den resterende del af mødet.

 

Mødet blev hævet kl. 15.00.


Pkt. Tekst
1 360 graders plan for initiativer i Region Midtjylland
2 Opfølgning på implementering af fuldtidspolitikken i Region Midtjylland
3 Aarhus Universitetshospital: Bevilling til udskiftning af autoklaver i Sterilafdelingen
4 Aarhus Universitetshospital: Bevilling til ombygninger relateret til flytning af Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit
5 Aarhus Universitetshospital: Bevilling til Klinik for senfølger efter COVID-19
6 Aarhus Universitetshospital: Ombygning af Akut Psykiatri
7 Regionshospitalet Gødstrup: Godkendelse af projektforslag for byggeri af værkstedsfaciliteter
8 Projekteringsbevilling til nyt døgn- og dagtilbud for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade i Ry
9 Bevilling af forprojekt til udvikling af social inklusion
10 Udmøntning af kulturpuljen i 2022
11 Ansøgning fra Agroskolen om forlagt udbud af grundforløb 1 og 2 i Lemvig
12 Etablering af whistleblowerordning i Region Midtjylland
13 Godkendelse af revideret styrelsesvedtægt for Region Midtjylland
14 Godkendelse af revideret vederlagsregulativ
15 Klage over afvist kandidatliste til regionalvalget
16 Klage over valgforhold på Skjoldhøjskolen ved regionalvalget
17 Afrapportering fra de midlertidige udvalg 2020-2021
18 Orientering om regionens arbejde med informationssikkerhed 2021 og godkendelse af Handleplan for informationssikkerhed 2022
19 Redegørelse om indsatsen vedrørende social dumping
20 Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen og Flemming Knudsen om oprettelse af et uddannelsesråd
21 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Rasmus Foged om oprettelse af ydernumre til psykologer
22 Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen og Susanne Buch om lægesekretærelever
23 Underskriftsark
24 Fordeling af vagtapoteker i Region Midtjylland (overført fra lukket dagsorden)
Sagnr.: 1-30-72-439-21

1. 360 graders plan for initiativer i Region Midtjylland

Resume

På baggrund af det store pres, som sundhedsvæsenet oplever, har regionsrådet besluttet, at der skal udarbejdes en 360 graders plan, der skal understøtte, at regionens enheder kommer godt igennem de travle perioder i vinteren. Planen skal medvirke til at skabe fælles overblik, rumme nye indsatser samt supplere og styrke indsatser, der er i gang.


Indsatserne i planen har blandt andet til formål at understøtte situationer, hvor COVID-19 eller andre infektionssygdomme skalerer i omfang, at bidrage til et godt arbejdsmiljø og en bemanding på kort og lang sigt, at understøtte håndteringen af det nuværende høje niveau af akut aktivitet samt at adressere udfordringer vedrørende ventelister og planlagt aktivitet.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til 360 graders planen godkendes, idet
  • datagrundlaget udbygges med yderligere oplysninger vedrørende personalesituationen, herunder blandt andet mængden af over- og merarbejde, brug af vikarer, brug af personale til Covid-19 test og vaccination mv.,


  • der iværksættes en målrettet dialog med relevante kommuner omkring indlæggelser/udskrivelser
    og færdigbehandlingsdage i forhold til kommunale tilbud såsom plejehjem, bosteder og akutfunktion,


  • det indskrives særskilt i 360 graders planen, at ordningen omkring indlæggelser i eget hjem skal følges og evalueres,


at fremdriften i den del af arbejdet, der vedrører hospitalsområdet, behandles på de næstkommende møder i hospitalsudvalget, herunder ønskes tilbagemeldinger fra de møder og aktiviteter, der jævnfør udkast til 360 graders planen gennemføres i november,


at denne opfølgning sker på hvert hospitalsudvalgsmøde fremover, indtil andet besluttes,


at hospitalsledelserne for de somatiske hospitaler inviteres til det førstkommende møde i hospitalsudvalget, hvor der ønskes orientering om status for de aktiviteter, der vedtages i udkast til 360 graders planen, og at dette sker for det enkelte hospital. På baggrund af denne status indgås en dialog med hospitalsledelserne – blandt andet om initiativer rettet mod personalet, herunder arbejdet med samdrift af ambulatorier og sengeafdelinger, tiltag i forhold til at øge normering, dialog om inddragelse af andre faggrupper i opgaveløsningen, kompetenceudvikling i forhold til eksisterende personale, nedsættelse af vagtbelastning, øgning af fleksibilitet og drøftelse af personalegoder i dialog med medarbejderne. Hospitalsledelserne kan supplerende komme med ideer til, hvad der yderligere kan indgå i planen, og


at administrationen til det førstkommende møde i hospitalsudvalget ligeledes fremlægger en plan for yderligere dialog med hospitalsledelserne og øvrige aktører, herunder afdelingerne, der har størst udfordringer med rekruttering af personale samt MED-systemet og de faglige organisationer.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland oplever et stort pres. Presset kan blandt andet tilskrives øget aktivitet på det akutte område samt udskudt aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskestrejke mv. Region Midtjylland påvirkes samtidigt ligesom andre sektorer af udfordringer med at fastholde og rekruttere de ønskede medarbejdere. Udfordringerne gælder både for psykiatrien, socialområdet og somatikken. Psykiatrien har bl.a. på grund af lægesituationen allerede igangsat et omfattende program kaldet 'Robust Psykiatri' med henblik på at finde og implementere langsigtede løsninger. I forhold til udfordringerne på socialområdet arbejdes der også med en lang række initiativer målrettet rekruttering, god introduktion og fastholdelse af medarbejdere.


Udfordringerne med COVID-19 i 2020 og 2021 blev løst ved hjælp af en stor omstilling, fleksibilitet og kreativitet i hele sundhedsvæsenet, båret frem af dygtige, dedikerede og engagerede medarbejdere og ledere. I sensommeren 2021 blev ekstraordinært mange børn indlagt med RS-virus. En situation som under svære vilkår igen kalder på nytænkning og fleksibilitet hos medarbejderne, og hvor hospitalerne finder løsninger i et tæt samarbejde på tværs af regionen med en fortsat høj kvalitet og patientsikkerhed i behandlingen.


Der ses ind i en vinter, hvor der er usikkerhed om, hvordan situationen vil udvikle sig i forhold til bl.a. COVID-19, andre infektionssygdomme og personalesituationen. På det akutte område er der således fortsat et pres på aktiviteten, samtidig med at hospitalerne oplever udfordringer med at få bemandet sygeplejerskevagterne.


COVID-19 og sygeplejerskestrejken og de afledte konsekvenser heraf har samtidigt betydet, at en række behandlinger og undersøgelser er blevet udskudt. I den nuværende situation og på trods af en række initiativer, der skal forbedre situationen er forventningen dog, at det vil vare en rum tid, før den udsatte aktivitet er indhentet. Hvis der fx opstår en situation med en ny bølge med COVID-19 eller andre infektionssygdomme, vil det tilsvarende få en forværret betydning for den planlagte aktivitet.


Regionsrådet har derfor besluttet, at der udarbejdes en 360 graders plan for initiativer i forhold til hospitaler, Præhospitalet og Patientkontoret samt i forhold til dialogen med kommuner, PLO-Midtjylland og andre primære aktører. Derudover blev der besluttet en række konkrete initiativer, som skal indgå i planen. Dele af planen er også gældende for andre områder herunder bl.a. socialområdet.


Formål

360 graders planen skal være med til at understøtte og sikre, at sundhedsvæsenet kommer godt og sikkert gennem vinteren, og at Region Midtjylland som organisation er beredt, hvis COVID-19 eller andre infektionssygdomme skalerer i omfang. Derudover skal den medvirke til at understøtte et godt arbejdsmiljø og bemanding i somatikken, psykiatrien og på socialområdet på kort og lang sigt. Endelig skal planen bidrage til at håndtere det øgede pres på den akutte aktivitet samt ventelister og planlagt aktivitet.


Planen og det videre arbejde

Der er udarbejdet et udkast til en 360 graders plan (vedlagt som bilag). Planen skal medvirke til at skabe et fælles overblik, supplere og styrke indsatser, der er i gang, samt initiativer som igangsættes fremadrettet for at understøtte, at sundhedsvæsenet kommer godt gennem vinteren. Der arbejdes parallelt med lokale og fællesregionale indsatser. Mange af initiativerne sigter også mod at mindske presset på sundhedsvæsenet på længere sigt. 360 graders planen er fortløbende og vil løbende blive tilpasset og opdateret.


Planen suppleres med data, der kan bidrage til at belyse situationen og udviklingen. I vedlagte status over udviklingen fremstilles udvalgte nøgletal indenfor personale, patientaktivitet, tværsektorielt samarbejde og praksisområdet. I forlængelse af de stående udvalgs behandling af punktet er der tilføjet yderligere et bilag med en opgørelse af til- og afgange i perioden 30. september 2021 til 31. oktober 2021, som supplerer de opgørelser og analyser, der er beskrevet i statusnotatet vedr. personaledata samt et bilag med en opgørelse over antal færdigbehandlingsdage pr. 10.000 indbyggere for 3. kvartal 2021.


Det forslås, at der gives en løbende statusopfølgning på planen og udviklingen i aktiviteten hvert kvartal.


Regions-MEDudvalget afholdte et ekstraordinært møde den 15. november, hvor udkast til 360 graders plan blev præsenteret og drøftet. Et referat af de samlede bemærkninger, der fremkom på mødet, vil blive eftersendt".


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til 360 graders planen godkendes, og


at forslag til proces for opfølgning med løbende statusopfølgning hvert kvartal godkendes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at udkast til 360 graders planen godkendes, idet datagrundlaget udbygges med yderligere oplysninger vedrørende personalesituationen, herunder blandt andet mængden af over- og merarbejde, brug af vikarer, brug af personale til Covid-19 test og vaccination mv.,


at fremdriften i den del af arbejdet, der vedrører hospitalsområdet, behandles på de næstkommende møder i hospitalsudvalget, herunder ønskes tilbagemeldinger fra de møder og aktiviteter, der jævnfør udkast til 360 graders planen gennemføres i november,


at denne opfølgning sker på hvert hospitalsudvalgsmøde frem til andet besluttes,


at hospitalsledelserne for de somatiske hospitaler inviteres til det førstkommende møde i hospitalsudvalget, hvor der ønskes orientering om status for de aktiviteter, der vedtages i udkast til 360 graders planen, og at dette sker for det enkelte hospital. På baggrund af denne status indgås en dialog med hospitalsledelserne – blandt andet om initiativer rettet mod personalet, herunder arbejdet med samdrift af ambulatorier og sengeafdelinger, tiltag ift. at øge normering, dialog om inddragelse af andre faggrupper i opgaveløsningen, kompetenceudvikling ift. eksisterende personale, nedsættelse af vagtbelastning, øgning af fleksibilitet og drøftelse af personalegoder i dialog med medarbejderne. Hospitalsledelserne kan supplerende komme med ideer til, hvad der yderligere kan indgå i planen, og


at administrationen til det førstkommende møde i hospitalsudvalget ligeledes fremlægger en plan for yderligere dialog med hospitalsledelserne og øvrige aktører, herunder afdelingerne, der har størst udfordringer med rekruttering af personale samt MED-systemet og de faglige organisationer.


Erik Vinther, Jørgen Winther, Nicolaj Bang, Else Kayser og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til 360 graders planen godkendes,


at forslag til proces for opfølgning med løbende statusopfølgning hvert kvartal godkendes,


at der iværksættes en målrettet dialog med relevante kommuner omkring indlæggelser/udskrivelser
og færdigbehandlingsdage i forhold til kommunale tilbud såsom plejehjem, bosteder og akutfunktion og,


at det indskrives særskilt i 360 graders planen, at ordningen omkring indlæggelser i eget hjem skal følges og evalueres.


Christian Møller-Nielsen og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til 360 graders planen godkendes, og


at forslag til proces for opfølgning med løbende statusopfølgning hvert kvartal godkendes.


Lars Møller Pedersen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 27. oktober 2021, at der udarbejdes en 360 graders plan for initiativer i forhold til hospitaler, Præhospitalet og Patientkontoret samt i forhold til dialogen med kommuner, PLO-Midtjylland og andre primære aktører. Derudover blev der besluttet en række konkrete initiativer, som skal indgå i planen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-4-7-20

2. Opfølgning på implementering af fuldtidspolitikken i Region Midtjylland

Resume

Der er efterspurgt en opfølgning på implementering af fuldtidspolitikken i Region Midtjylland.

Administrationen har udformet en status blandt andet på baggrund af dialoger om emnet i ledelses- og MED-udvalg samt foreliggende data.


En balanceret tilgang til implementeringen af fuldtidspolitikken og livsfasepolitikken er også et fokusområde i den aktuelle "360 graders plan". Der er i den sammenhæng blandt andet lagt op til at drøfte emnet igen på mødet i Regions-MEDudvalget i december, hvorefter emnet også tages op igen i forhold til forretningsudvalget.


Fuldtidspolitikken vurderes at være implementeret i henhold til regionrådets beslutning af 26. februar 2020 og med mulighed for at imødekomme ønsker om ansættelse på nedsat tid.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om opfølgning på implementering af fuldtidspolitikken tages til efterretning, og


at sammenhæng mellem fuldtidspolitik, livsfasepolitik og muligheder for seniormedarbejdere
drøftes i MED-regi, hvorefter der lægges op til en ny drøftelse i regionsrådet.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget har på deres møde den 12. oktober 2021 bedt om at få et punkt om fortolkningen af fuldtidspolitikken samt orientering om tidligere beslutninger og udmøntningen af politikken i driftsorganisationen. På møde i hospitalsudvalget den 27. oktober 2021 blev der endvidere efterspurgt en vurdering af, hvorvidt fuldtidspolitikken og livsfasepolitikkens intentioner om gensidig fleksibilitet/imødekommenhed samt mulighed for ansættelse på deltid efterleves. Eller om udmøntningen er for begrænsende i forhold til tiltrækning af så mange medarbejdertimer som muligt.


Udvikling i ansættelser på fuldtid

Det fremgår af vedlagte bilag 1, at i september 2021 er andelen af månedslønnede ansatte på 37 timer om ugen i Region Midtjylland 68% mod 59,9% i november 2007. Andelen har været stigende i hele perioden 2007-2021. Andelen af ansatte på mere end 32 timer har generelt været stigende i perioden 2014-2018, mens den fra 2018-2021 har ligget på et stabilt niveau på omkring 86 procent.


De tilgængelige data vedrørende antallet af ansøgninger fra den største faggruppe sygeplejersker gennem det seneste års tid indikerer ikke, at der er væsentlige generelle forskelle i mulighederne for at rekruttere, jf. nedenstående tabel.


Antal ansøgninger til sygeplejerske stillinger 1. november 2020 – 1. november 2021


Man skal i denne forbindelse også være opmærksom på, at:

  • antallet af ansøgere til stillinger også påvirkes af mange andre forhold som blandt andet afdelings-/opgavetyper, geografi mv.
  • fuldtidspolitikken har medvirket til en udvikling i retning af flere hænder/personaletimer i sundhedsvæsenet. Selvom der kan være potentielle medarbejdere, som ikke er interesseret i at søge/tiltræde en stilling, medmindre det er en deltidsstilling, bidrager indsatsen for at forsøge at få flere ansat på fuld tid positivt til, at der samlet set bliver flere personaletimer/fuldtidsstillinger til rådighed.


Implementering af fuldtidspolitikken i driftsorganisationen

Regionsrådet vedtog på møde den 26. februar 2020 en række tiltag for at understøtte, at en større andel af de regionale medarbejdere kommer på fuld tid. Forud for regionsrådets beslutning, var indstillingen til høring i RegionsMED-udvalg med henblik på, at evt. bemærkninger til forslaget kunne indarbejdes i sagen til regionsrådet.


På baggrund af regionsrådets beslutning er der, i samarbejde med HR-cheferne fra enhederne, udarbejdet en vejledning til implementering af fuld tid. Af vejledningen fremgår ligeledes de supplerende bemærkninger som regionsrådet vedtog, hvor en var:


  • regionsrådet tilskynder ansatte på deltid til at gå op i tid, idet regionsrådet understreger, at ingen ansatte vil få forøget arbejdstiden mod eget ønske, jf. Region Midtjyllands livsfasepolitik (der pointerer, at der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv, og at der udvises gensidig imødekommenhed og fleksibilitet bl.a. i forhold til arbejdstid).


Regionsrådets beslutning har været drøftet i diverse ledelsesfora og er bl.a. formidlet via MidtNyt mv. Vejledningen kan ses på regionens hjemmeside (vejledning). Implementering af fuldtidspolitikken sker lokalt, med henblik på at finde løsninger, der er afstemt efter lokale forhold. Drøftelserne i diverse ledelsesfora viser, at selvom der er variationer, er udgangspunktet for implementering en balanceret tilgang med hensyntagen til intentionerne i livsfasepolitikken.


Som eksempel kan der henvises til, at der er arbejdet målrettet og systematisk med implementeringen af fuldtidspolitikken i Hospitalsenheden Vest med fortløbende dialoger med afdelings- og funktionsledelser og MED-organisation. Den lokale praksis har også her ved ansættelser indbefattet dialoger om den pågældendes kandidats individuelle behov som følge af livsfase mv. Der er ansat mange på deltid, og som hovedregel er aftaler om deltid midlertidige, således at det efter en given periode genvurderes, om der fortsat er livsfaserelaterede behov for deltidsansættelse.


I forbindelse med samarbejdet med Danske Regioner om implementeringen af fuldtidspolitik, er det systematiske arbejde for at fremme den ønskede udvikling blevet fremhævet positivt og brugt som inspiration i forhold til andre regioner.


På baggrund af de dialoger der har været om emnet i ledelses- og samarbejdsfora - og de foreliggende data - vurderer administrationen, at fuldtidspolitikken og livsfasepolitikken (og vejledningen i forhold til førstnævnte) generelt efterleves med mulighed for at tage individuelle hensyn.


Udviklingen følges løbende bl.a. via personaleredegørelsen.


At efterleve fuldtidspolitikken og livsfasepolitikkens intentioner om gensidig fleksibilitet/imødekommenhed samt mulighed for ansættelse på deltid er også et fokusområde i den aktuelle "360 graders plan". Både i forhold til at sikre tilknytning til arbejdspladsen for nuværende medarbejdere og i forhold til tiltrække nye og tidligere medarbejdere. Der er i den sammenhæng blandt andet lagt op til at drøfte emnet igen på mødet i Regions-MEDudvalget den 8. december 2021, hvorefter emnet også tages op igen i forhold til forretningsudvalget.


Historik

Den første fuldtidspolitik blev i 2013 vedtaget af Danske Regioners Bestyrelse med virkning fra 2014. Politikken blev meldt ud til alle i koncernledelsen i brev af 24. september 2014, som er vedhæftet, som bilag 2.


I 2020 aftalte Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner, på baggrund af manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren, en stor fælles indsats for at sikre, at en større andel af de regionale medarbejdere kommer på fuld tid. Det er ikke alene regionerne, der har fuldtidspolitik på dagsordenen. Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfælleskabet er ligeledes i 2020 gået sammen om en ambitiøs indsats for at øge andelen af fuldtidsansatte og har udpeget 26 kommuner til at være frontløbere.


Det er med udgangspunkt i Forhandlingsfællesskabets og Danske Regioners aftale, at regionsrådet den 26. februar 2020 vedtog den nuværende fuldtidspolitik.


Fuldtidspolitikken i driften

Hospitalsdirektør Poul Michaelsen fra Hospitalsenheden Vest og sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen fra Hospitalsenhed Midt deltager på forretningsudvalgsmødet. De vil kort fortælle om, hvordan de hver især arbejder med fuldtidspolitikken og balancerer de forskellige hensyn, der er.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om opfølgning på implementering af fuldtidspolitikken tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog på møde den 26. februar 2020 en række tiltag for at understøtte, at en større andel af de regionale medarbejdere kommer på fuld tid.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

3. Aarhus Universitetshospital: Bevilling til udskiftning af autoklaver i Sterilafdelingen

Resume

På Aarhus Universitetshospital er der behov for at udskifte autoklaver i Sterilcentralen. De nuværende maskiner er udtjente, og risikoen for nedbrud er stigende. Det foreslås, at der indkøbes tre autoklaver til en samlet udgift på 8,2 mio. kr. Udskiftningen foreslås finansieret via midler prioriteret til uafsluttede projekter på Aarhus Universitetshospital.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en bevilling på 8,2 mio. kr. (indeks 109,3) til Aarhus Universitetshospital til udskiftning af to højkapacitetsautoklaver og en lavtemperatur autoklave til Sterilafdelingen,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hovedparten af maskinparken i Sterilafdelingen på Aarhus Universitetshospital er fra etableringen af den nuværende sterilproduktion i 2010-2011. En del udstyr er nedslidt, og vigtige reservedele kan ikke længere garanteres fra leverandøren. Risikoen for nedbrud er dermed stigende. Nedbrud kan få indflydelse på leveringssikkerheden og påvirke operationsområdet negativt. Det vurderes derfor nødvendigt at foretage en reinvestering og kapacitetssikring af sterilproduktionen.


Sterilproduktionen består i dag af fire autoklaver, en gulvautoklave og to lavtemperatur autoklaver. Sterilafdelingen ønsker at udskifte to autoklaver med to højkapacitetsautoklaver samt udskifte den ene lavtemperatur autoklave med en ny lavtemperatur autoklave til en samlet udgift på 8,2 mio. kr. En udskiftning af det nævnte udstyr vil sikre en mere stabil drift samt forberede sterilproduktionen på fremtiden, hvor en højere operationsaktivitet må forventes. Udgiften foreslås finansieret af midler, der er prioriteret til Aarhus Universitetshospital, i Region Midtjyllands investeringsplan.


Sterilafdelingen vurderer, at de nævnte autoklaver er de mest kritiske at få udskiftet for at kunne opretholde en stabil sterilproduktion. Der vil på sigt også være behov for udskiftning af den øvrige sterilproduktion, herunder udskiftning af de resterende autoklaver, gulvautoklaven samt kabinetvaskere, sterilvognvaskeren og andet udstyr. Sterilafdelingen har udarbejdet en geninvesteringsplan for udskiftning af udstyr frem mod 2030.


Tidsplan

Udskiftning af de to højkapacitetsautoklaver og en lavtemperatur autoklave påtænkes gennemført i 2022.


Udbud

Der gennemføres udbud af udstyret i overensstemmelse med regionens bygge- og anlægsregulativ. Denne proces forventes igangsat med hjælp fra Indkøb & Medicoteknik hurtigst muligt, hvis regionsrådet tilslutter sig indstillingen.


Økonomi

Budgettet for udskiftningen beløber sig til 8,2 mio. kr. og fremgår af nedenstående tabel 1.



I regionens investeringsplan på anlægsområdet, er der prioriteret midler til uafsluttede projekter på Aarhus Universitetshospital. Udskiftningen af autoklaver til i alt 8,2 mio. kr. foreslås finansieret via denne pulje.


Bæredygtighed

I moderne autoklaver er der i højere grad tænkt optimeringer af energi, forsyninger og direkte kvalitetsovervågning. Dette betyder et mindre forbrug pr. produceret volumen. De nye autoklaver er mere teknologisk avancerede end de eksisterende og har dermed indbygget procesovervågning. Den øgede procesovervågning betyder, at processikkerheden bliver væsentligt forbedret.


Bevillinger og finansiering

I tabel 2 fremgår bevilling og finansiering.



Af tabellen fremgår det, at Aarhus Universitetshospital gives en bevilling på 8,2 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2022, og at rådighedsbeløbene finansieres af puljen til anlægsprojekter.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 8,2 mio. kr. (indeks 109,3) til Aarhus Universitetshospital til udskiftning af to højkapacitetsautoklaver og en lavtemperatur autoklave til Sterilafdelingen, og


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.


Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en bevilling på 8,2 mio. kr. (indeks 109,3) til Aarhus Universitetshospital til udskiftning af to højkapacitetsautoklaver og en lavtemperatur autoklave til Sterilafdelingen,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.


Erik Vinther, Jørgen Winther, Nicolaj Bang, Else Kayser og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet gav den 28. oktober 2020 en bevilling på 16,4 mio. kr. til udskiftning af vaskemaskiner (dekontaminatorer) i Sterilafdeling. Midlerne blev bevilget fra regionens pulje til vedligeholdelsesnødvendige projekter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

4. Aarhus Universitetshospital: Bevilling til ombygninger relateret til flytning af Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit

Resume

Som følge af væsentlige pladsmæssige problemer i et bygningsafsnit, der i dag bl.a. huser tre sengeafsnit, søger Aarhus Universitetshospital om en bevilling på 5,8 mio. kr. til at dække ombygningsudgifter relateret til flytning af Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit til en anden placering på hospitalet. Bevillingen foreslås finansieret af prioriterede midler til Aarhus Universitetshospital i investeringsplanen for anlægsområdet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 5,8 mio. kr. (indeks 109,3) til Aarhus Universitetshospital til ombygninger i forbindelse med flytning af Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I denne sag søges om en bevilling på 5,8 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til at ombygge lokaler til Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit, som flyttes til en ny placering på hospitalet. Finansieringen kan findes inden for de prioriterede midler til Aarhus Universitetshospital i regionens investeringsplan på anlægsområdet.


Pladsmæssige udfordringer

Der er store pladsmæssige problemer for Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Hjerte- Lunge- og Karkirurgisk Afdeling samt Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling. De tre afdelinger har hver et sengeafsnit beliggende i samme bygningsafsnit i det oprindelige byggeri i Aarhus Universitetshospital Øst. De to førstnævnte afdelinger har endvidere klinik i bygningsafsnittet. Grundet den faglige udvikling er alle tre afdelinger vokset, og bygningsafsnittet er derfor ikke længere dimensioneret til tre sengeafsnit samt klinik, hvilket medfører pladsmangel for patienter og personale.


Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 3 er i særlig grad udfordret - blandt andet på grund af patientgruppen, der oftest omfatter meget dårlige patienter, hvor der er nogle særlige krav og behov i forhold til de fysiske rammer. Afdelingens sengestuer består af 2-, 3- og enkelte 4-sengsstuer. Det er ofte nødvendigt at inddrage 2-sengsstuerne og bruge dem som 1-sengsstue til døende patienter. Ved høj belægning er konsekvensen, at det er nødvendigt at have fire patienter i en 3-sengsstue, hvilket er uhensigtsmæssigt.


Endvidere er der på tværs af de tre afdelinger stor mangel på birum, undersøgelsesrum, kontorer mv., og det er nødvendigt med madservering på gangarealerne, da der ikke er de fornødne opholdsrum/spisearealer. I forbindelse med Covid-pandemien er problemerne yderligere tiltaget, hvilket blandt andet har medført, at Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 3 har været nødsaget til at lukke senge med henblik på at kunne overholde afstandskrav.


Flytning af Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 3

Pladsudfordringen kan løses ved at flytte Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 3 til område C, som er beliggende i den nye del af Aarhus Universitetshospital. Sengeafsnittet bliver placeret i et bygningsafsnit, som i forbindelse med kvalitetsfondsbyggeriet blev forberedt til at huse et intensivt afsnit. Afsnittet er endnu ikke færdiggjort som intensivafsnit grundet en anden prioritering i forhold til kapaciteten på intensivområdet. Afsnittet har i stedet siden 2019 huset Medicoteknisk Hovedværksted.


Med en placering i intensivafsnittet, vil sengeafsnittet få nogle meget velegnede lokaler og den fornødne plads til at imødekomme de hensyn, som er meget vanskelige i de nuværende rammer. Derudover vil afsnittet få en placering tæt på resten af afdelingen, hvilket vil have en stor positiv indvirkning for personalet, som i dag bruger meget tid på at transportere sig mellem sengeafsnittet i Aarhus Universitetshospital Øst og resten af afdelingen i område C.


Da intensivafsnittet som nævnt endnu ikke er færdiggjort, skal der foretages ombygninger og tilpasninger. Der skal blandt andet etableres flere toiletter og baderum, da behovene hertil er andre, end hvis der er tale om et intensivafsnit. Derudover skal der bl.a. reetableres et medicinrum og undersøgelsesrum. Ombygningerne kan ske uden gene for andre afdelinger og muliggør en direkte flytning uden behov for nedlukning eller gener for patienter og medarbejdere i Sengeafsnit 3.


Omdannelsen af intensivafsnittet til et mere regulært sengeafsnit sker efter nøje overvejelser af kapaciteten på intensivområdet. Ombygningerne vil ikke ændre på muligheden for at tilbageføre lokalerne til at fungere som intensivafsnit, da de eksisterende lokaler, installationer mv. så vidt muligt bibeholdes, da de også er velegnede i relation til et sengeafsnit.


Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling samt Hjerte- Lunge og Karkirurgi vil med flytningen af Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling få den nødvendige plads, som begge afdelinger har behov for til drift af både sengeafsnit samt klinik. Som udgangspunkt er forventningen, at de to afdelinger vil kunne flytte ind i lokalerne, som de er. Dog vil der sandsynligvis være behov for mindre ombygninger og tilpasninger af enkelte lokaler.


For så vidt angår Medicoteknisk Hovedværksted flyttes det til lokaler, som anvendes af midtVask, men som bliver ledige, når det nye vaskeri ibrugtages ultimo 2022. Med tilpasninger og mindre ombygninger vil lokalerne være meget velegnede.


Økonomi

Den samlede ombygning til Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit forventes at beløbe sig til 5,8 mio. kr. fordelt som angivet i tabel 1:



Det foreslås, at udgiften finansieres i den af regionsrådet prioriterede pulje til uafsluttede projekter på Aarhus Universitetshospital. Puljen er en del af Region Midtjyllands investeringsplan på anlægsområdet.


Opgaver og økonomi vedrørende tilpasning og mindre ombygninger til Medicoteknisk Hovedværksted er ikke indeholdt i indeværende sag. Økonomien udgør 2,7 mio. kr. og finansieres af Aarhus Universitetshospital. Eventuelle mindre ombygninger og tilpasninger til Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling samt Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling indgår heller ikke i denne sag og finansieres ligeledes af hospitalet.


Tidsplan

Ombygningen forventes gennemført i første halvår af 2023 og med indflytning umiddelbart efter færdiggørelsen.


Udbud

Udbud af rådgivning

Aarhus Universitetshospital varetager den primære og overordnede projektering og projektstyring i samarbejde med eksterne rådgivere om specifikke rådgivningsydelser. I overensstemmelse med bygge- og anlægsregulativet vil der blive indhentet 2-3 skriftlige tilbud, eller der vil blive anvendt allerede indgåede rammeaftaler, hvis disse finder anvendelse til den konkrete opgave. Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern rådgiver tilstræbes begrænset mest muligt.


Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Aarhus Universitetshospital koordinerer udbudsopgaven i samarbejde med ekstern rådgiver for indhentning af priser på ombygningsopgaverne. Der udbydes fortrinsvis i fagentrepriser. Hver entreprise udbydes i henhold til Byggeregulativets grænseværdier.


Bæredygtighed

Eksisterende lokaler tilstræbes ombygget mindst muligt, således at nedbrydning minimeres og størst mulig genanvendelse opnås. Bæredygtighed og miljøhensyn bliver tænkt ind i projektet primært i forhold til belysning og ventilation. Inventar og udstyr genanvendes i så vid udstrækning som muligt, ligesom arealudnyttelsen og indretningen forsøges optimeret, og kendte rentable løsninger for drift og vedligehold vil blive prioriteret.


For optimering af den daglige drift og vedligehold vil ombygningen fortrinsvis blive foretaget med materialevalg og bygningsdele tilsvarende eksisterende materialer og kvalitet. I udbudsmaterialets tilbudslister vil optioner for anvendelse af bæredygtige materialer blive indarbejdet, hvor det er muligt. Lokalerne indrettes med mest muligt genanvendte byggematerialer samt teknisk og løst inventar fra hospitalets genanvendelseslager.


Bevilling og finansiering

Med godkendelse af ovenstående vil der ske følgende ændringer i bevillinger og rådighedsbeløb:


Af tabel 2 ses, at der gives en bevilling på 5,8 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital, og at der afsættes rådighedsbeløb i 2023 med finansiering fra puljen til anlægsprojekter i 2023.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 5,8 mio. kr. (indeks 109,3) til Aarhus Universitetshospital til ombygninger i forbindelse med flytning af Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.


Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 5,8 mio. kr. (indeks 109,3) til Aarhus Universitetshospital til ombygninger i forbindelse med flytning af Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2.


Erik Vinther, Jørgen Winther, Nicolaj Bang, Else Kayser og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

5. Aarhus Universitetshospital: Bevilling til Klinik for senfølger efter COVID-19

Resume

Der søges om en bevilling på 2,4 mio. kr. til udvidelse af en eksisterende pavillonbygning på Aarhus Universitetshospital til brug for Klinik for senfølger efter Covid-19. Klinikken skal flytte fra de nuværende midlertidige lokaler, som medio 2022 skal benyttes til andre formål.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 2,4 mio. kr. (indeks 109,3) til Aarhus Universitetshospital til etablering af Klinik for senfølger efter Covid-19,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Klinik for senfølger efter Covid-19 på Aarhus Universitetshospital blev af hensyn til patienternes behov for et udrednings- og behandlingstilbud etableret i starten af 2021. Klinikken er organisatorisk forankret under Infektionssygdomme og er for nuværende etableret i midlertidige lokaler, som medio 2022 skal benyttes til andre formål. Det er derfor nødvendigt at finde en langtidsholdbar løsning på lokaleudfordringen.


Den fysiske bygningsmasse på Aarhus Universitetshospital er presset, og det har ikke været muligt at finde egnede eksisterende lokaler til klinikken. På den baggrund er det planlagt at etablere lokaler til Klinik for senfølger efter Covid-19 på en ny etage i en eksisterende pavillonbygning. Udvidelsen af pavillonen med en etage på 1. sal vil betyde, at lokalerne kan etableres i umiddelbar nærhed til Infektionssygdommes eksisterende placering. Derved understøttes klinikkens synergi og effektivitet i den daglige drift. Ved at udvide den eksisterende pavillon er det ligeledes muligt at benytte Infektionssygdommes faciliteter i det eksisterende hospitalsbyggeri, såsom patienttoilet, personaletoilet og personalerum, hvorved arealbehovet mindskes.


Den nye etage vil også skulle anvendes til forskningsprojektet ENFORCE, som også omhandler Covid-19. Etablering af lokaler til ENFORCE, et særskilt projekt, som ikke er indeholdt i dette punkt. Forskningsprojektet er ligeledes organisatorisk forankret under Infektionssygdomme.


Der søges om en anlægsbevilling på 2,4 mio. kr. Udgiften søges refunderet af staten som en del af udgifterne i forbindelse med Covid-19. I tilfælde af, at udgifterne ikke bliver refunderet, vil der blive reduceret i de endnu ikke prioriterede anlægsmidler i de kommende år.


Behov for tilbud til patienter med senfølger efter Covid-19

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige, hvor længe der er behov for et tilbud til patienter med senfølger efter Covid-19. Der forventes dog at være behov i en længere periode, da der fortsat er ny-smittede patienter med Covid-19. Patienter med senfølger efter Covid-19 kan henvises, når de har haft symptomer i minimum 3 måneder, og de ses typisk i klinikken 6-9 måneder efter opstart af sygdom med Covid-19. Efter udredning, som varer op til 3 måneder, henvises en stor del til kommunalt træningsforløb, der strækker sig over 3 måneder. Det samlede forløb fra smittetidspunkt til endt behandling er fra 1 til 1½ år.


Der er flere muligheder for alternativ fremtidig anvendelse af lokalerne. Anvendelsen afhænger blandt andet af, hvornår lokalerne i så fald frigives til andet formål. En mulighed kunne være Klinik for patienter med komplekse problemstillinger, som er et nyt tilbud på Aarhus Universitetshospital, og hvor en placering i forbindelse med Infektionssygdomme vil være meget oplagt. Generelt er de fysiske rammer meget presset i østdelen af hospitalet (det tidligere Skejby), og der igangsættes derfor en større rokade i dette område. Flere afdelinger og opgaver vil derfor kunne gøre brug af lokalerne, som er centralt placeret.


Økonomi

Der søges en bevilling på 2,4 mio. kr. fordelt som angivet i tabel 1


Anlægssummen på 2,4 mio. kr. dækker udelukkende Senfølgeklinikkens andel af pavillonudvidelsen og dermed ikke lokaler og faciliteter til ENFORCE-projektet, som har anden finansiering.


Det er i økonomiaftalen for 2021 mellem staten og Danske Regioner aftalt, at regionernes udgifter i 2021 til håndtering af Covid-19 kompenseres. I forlængelse heraf vil udgiften blive søgt refunderet af staten. I tilfælde af, at udgiften ikke bliver refunderet, vil der blive reduceret i de endnu ikke prioriterede anlægsmidler i de kommende år.


Tidsplan

Tidsplanen for projektet ses i tabel 2. Forventet ibrugtagning af de nye lokaler er medio maj 2022


Af tidsplanen fremgår det, at anlægsprojektet undtagelsesvist er igangsat før regionsrådsbehandlingen. Der er således underskrevet en kontrakt med modulleverandøren, og første projekteringsmøde er afholdt for at sikre rettidig leverance. Dette skyldes primært et pres for at kunne løse opgaven inden for en relevant tidsramme, da tidsplanen for projektet ellers ville blive forlænget med minimum et år. Det skyldes også den nuværende situation på byggemarkedet, hvor der blandt andet er lange leverancetider på byggematerialer, mangel på håndværkere og stigende priser.


Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Aarhus Universitetshospital varetager udbudsopgaverne af tekniske installationer som ventilation, el, IT, sikring o.lign. De tekniske fag udbydes i fagentreprise og i overensstemmelse med regionens byggeregulativ og Aarhus Universitetshospitals rammeaftaler for håndværkerydelser.


Da pavillonmodulerne skal placeres som en 1. sal ovenpå eksisterende pavillonmoduler fra 2020, er det nødvendigt, at det er den samme modulleverandør, der indgås aftale med. Dette skyldes, at modulerne til stueetagen allerede var forberedt til montering af en 1. sal, og at modulerne mellem stueetage og 1. sal byggeteknisk skal passe sammen af hensyn til myndighedsbehandling, statiske beregninger og godkendelse. Etablering af 1. sal skal således ses som en forlængelse af etablering i stueplan, og derfor har indhentning af tilbud på 1.sals pavillon taget udgangspunkt i udbud og tilbud fra pavillonen udført i 2019/2020 i stueplan, hvor der skete en konkurrenceudsættelse efter parametrene; pris og tidsplansformåen i forhold til løsning af en akut udfordring/lokalemangel samt bedst mulige indretning i forhold til konkret dispositionsforslag. Den aftalte pris afspejler prisen for stueplan korrigeret for stigende materialepriser, som markedet generelt er ramt af.


Bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed

Pavillonmodulerne opbygges, så de matcher modulerne i den underliggende etage og med en opdeling så tæt som muligt på indretningen på denne etage, med henblik på gevinst ved gentagelsen og stadig med nødvendig variation for den aktuelle indretning. Modulerne opbygges således, at de er mulige at genanvende på en anden geografisk placering, og der er valgt materialer, der sikrer lang levetid, lav udgift til vedligeholdelse og en drift, der matcher hospitalets øvrige drift.


Miljømæssig bæredygtighed

Pavillonerne er fortrinsvis opbygget i træ men er udvendigt beklædt med uorganisk materiale for at mindske behov for vedligehold og forlænge levetiden. Indvendige overflader leveres i samme standard som for resten af hospitalet. Al belysning er LED-belysning, og tekniske anlæg til f.eks. lys og ventilation kan fungere selvstændigt, således at pavillonen vil være komplet, hvis den skal anvendes et andet sted. Pavillonen indrettes med mest muligt genanvendt teknisk og løst inventar, som samles fra hospitalets genanvendelseslager. Da der er tale om produktion af moduler på fabrik og levering af lukkede og færdige moduler, bliver der ikke brug for indretning af byggeplads.


Bevilling og finansiering

Med godkendelse af ovenstående vil der ske følgende ændringer i bevillinger og rådighedsbeløb:


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 2,4 mio. kr. (indeks 109,3) til Aarhus Universitetshospital til etablering af Klinik for senfølger efter Covid-19,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.


Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 2,4 mio. kr. (indeks 109,3) til Aarhus Universitetshospital til etablering af Klinik for senfølger efter Covid-19,


at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3, og


at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.


Erik Vinther, Jørgen Winther, Nicolaj Bang, Else Kayser og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1433-19

6. Aarhus Universitetshospital: Ombygning af Akut Psykiatri

Resume

Det indstilles, at der gives en anlægsbevilling til Aarhus Universitetshospital på 2 mio. kr. til ombygning af lokaler i Akut Psykiatri, som er beliggende i Aarhus Universitetshospitals Akutafdeling, da indretningen af lokalerne har afstedkommet et påbud fra Arbejdstilsynet.


Lokalerne er oprindeligt indrettede som et somatisk sengeafsnit. Det vil sige, at lokalerne, der benyttes til de psykiatriske patienter, ikke er indrettede med mulige flugtveje for de ansatte. Ombygningen beløber sig til 2,660 mio. kr. og er af hensyn til Arbejdstilsynets frist den 1. september 2021 udført i løbet af sommerferien. Ombygningen for at imødekomme påbuddet koster 2 mio. kr. Aarhus Universitetshospital finansierer derudover 660.000 kr. fra eget driftsbudget til ombygning, som ikke relaterer sig til påbuddet, men til forhold, der forbedrer forholdene for patienter og personale, og som det giver god mening at gennemføre ved samme lejlighed.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en bevilling på 2 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til ombygning af Akut Psykiatri i den fælles akutmodtagelse, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering, jf. tabel 2.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Modtagelse af psykiatriske patienter i Akut Psykiatri med akut behov for vurdering og behandling sker i skadestuen. De akutte psykiatriske patienter i skadestuen modtages sammen med patienter med somatiske sygdomme. Patienter, der indlægges med tvang og i henhold til dom, kommer direkte på en af de psykiatriske afdelinger og kommer derfor ikke i skadestuen.


Akutpsykiatrien er beliggende i lokaler, der oprindeligt er indrettede som et somatisk sengeafsnit. Lokalerne, der benyttes til de psykiatriske patienter, er derfor ikke indrettede med mulige flugtveje for de ansatte.


Dette forhold medfører nogle væsentlige udfordringer i afdelingen i forhold til sikkerhed og udøvelse af faglighed. Der er således områder, hvor bekendtgørelse om Faste Arbejdssteders Indretning ikke er overholdt. Arbejdstilsynets vurdering er, at risikoen i Psykiatrien er af sådan karakter, at flugtveje er påkrævede. Arbejdstilsynet har derfor udstedt et påbud om, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold er effektivt forebygget ved at sikre, at arbejdsstedet er indrettet, så ansatte har betryggende mulighed for at komme i sikkerhed ved voldsepisoder eller tilløb hertil. Påbuddet blev givet i januar 2021 med frist til marts 2021. Aarhus Universitetshospital fik efter ansøgning en fristforlængelse til den 1. september 2021.


Tidsplan

Påbuddet fra Arbejdstilsynet skulle imødekommes senest den 1. september 2021. Af hensyn til fristen samt den kliniske drift har ombygningerne pågået henover sommerferien. De nødvendige ombygninger er således allerede udført. Der er konkret blevet brudt vægge ned, og nye er bygget op med de nødvendige døre til flugtveje for personalet. Dokumentation for de tiltag, der er gennemført, er fremsendt til Arbejdstilsynet. En række afledte ombygninger og tilretninger, som ikke er omfattet af påbuddet, forventes gennemført primo 2022. Administrationen skal beklage, at sagen ikke er blevet forelagt regionsrådet umiddelbart efter sommerferien, men først er på mødet i november 2021.


Udbud

Der udbydes i fagentrepriser. Der er mange fag involveret, og summen af hvert enkelt fag vil variere meget.


Økonomi

Det foreslås, at der gives en bevilling til Aarhus Universitetshospital på 2 mio. kr. til ombygninger, der er direkte afledt af påbuddet. De samlede ombygninger forventes at beløbe sig til 2,660 mio. kr. Ombygningen for at imødekomme påbuddet koster 2 mio. kr. Aarhus Universitetshospital finansierer de 660.000 kr. fra eget driftsbudget, da det omhandler ombygning, som ikke relaterer sig til påbuddet, men til forhold, der forbedrer forholdene for patienter og personale, og som det giver god mening at gennemføre, når der i forvejen skal gennemføres bygningsmæssige ændringer i området.



Bæredygtighed

Ombygningen af eksisterende lokaler søges begrænset, så nedbrydning minimeres, og størst mulig genanvendelse opnås. Bæredygtighed og miljøhensyn bliver tænkt ind i projektet. Inventar og udstyr genanvendes i så vid udstrækning som muligt, ligesom arealudnyttelsen og indretningen forsøges optimeret. I udbudsmaterialets tilbudslister vil optioner for anvendelse af bæredygtige materialer, f.eks. gulvlægninger, i så vid udstrækning som muligt blive indlemmet.



Midlerne udmøntes fra Puljen til anlægsprojekter, som indeholder den del af anlægsrammen, som endnu ikke er udmøntet til konkrete projekter eller bevillingshavere.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 2 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til ombygning af Akut Psykiatri i den fælles akutmodtagelse, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering, jf. tabel 2.


Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der gives en bevilling på 2 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til ombygning af Akut Psykiatri i den fælles akutmodtagelse, og


at der gives rådighedsbeløb og finansiering, jf. tabel 2.


Erik Vinther, Jørgen Winther, Nicolaj Bang, Else Kayser og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.


Lars Møller Pedersen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

7. Regionshospitalet Gødstrup: Godkendelse af projektforslag for byggeri af værkstedsfaciliteter

Resume

Regionsrådet bevilgede i juni 2021 midler til projekteringen af værkstedsfaciliteter på Regionshospitalet Gødstrup. Der er nu udarbejdet et projekt, hvorfor det foreslås, at der gives en anlægsbevilling til etableringen af værkstedsfaciliteter.

Forretningsudvalget indstiller,

at projektforslaget godkendes,


at udbudsform og tildelingskriterier for håndværkerydelserne godkendes, og


at der gives en anlægsbevilling på 13,7 mio. kr. (indeks 109,3) jf. tabel 2.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Værkstedsfaciliteterne på Regionshospitalet Gødstrup var oprindeligt planlagt til etablering på et senere tidspunkt efter indflytning. Den midlertidige løsning er presset af forsinkelsen i indflytning i kvalitetsfondsprojektet. Derfor blev projekteringen igangsat, og der er nu udarbejdet et nyt projekt med udgangspunkt i de behov, der er identificeret af brugerne af lokalerne.


Værkstedet er udarbejdet som et multifunktionsværksted, som både kan bruges af teknisk afsnits forskellige håndværkere, samt IT og medicotekniske håndværkere, når der er behov for større eller pladskrævende reparationer.

Sociale klausuler og bæredygtighed

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbuddet, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands "Klausul om anvendelse af praktikanter".

Der vil i projektet blive taget udgangspunkt i regionens Bæredygtighedsstrategi 2030. Som opfølgning på forretningsudvalgets behandling af punktet er der vedlagt et notat, der indeholder en uddybende beskrivelse af, hvad dette betyder for byggeprojektet.


Tidsplan

Tidsplanen for delprojektet er som følger:

  • Udbudsproces og hovedprojektering december 2021 - april 2022
  • Udførelse maj 2022 - april 2023
  • Installation og idriftsættelse af udstyr fra marts 2023 - maj 2023.


Udbudsform og økonomisk ramme for totalentreprisen

Opgaven udbydes i begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation i henhold til lov om indhentning af tilbud på bygge- og anlægsarbejder. Opgaven udbydes med tildelingskriterium "laveste pris"

Økonomi

Det samlede anlægsbudget for værkstederne er på 15,2 mio. kr. (indeks 109,3).


Budgettet fremgår af tabel 1 herunder.



Regionsrådet har tidligere godkendt en bevilling på 1,5 mio. kr. til projektering af værkstederne. Der er herudover afsat 10 mio. kr. på investeringsplanen til værkstederne. Det har i projekteringen vist sig, at det ikke er muligt at bygge værkstederne for de 11,5 mio. kr. Det foreslås derfor, at de resterende 3,7 mio. kr. finansieres af anlægsprojektet "mindre, afledte anlægsprojekter i Gødstrup", der ligeledes blev bevilget på regionsrådsmøde den 23. juni. 2021. Den resterende bevilling til det projekt vil herefter være 5,4 mio. kr.


Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 blive foretaget.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektforslaget godkendes,


at udbudsform og tildelingskriterier for håndværkerydelserne godkendes, og


at der gives en anlægsbevilling på 13,7 mio. kr. (indeks 109,3) jf. tabel 2.


Hospitalsudvalget indstillede,

at projektforslaget godkendes,


at udbudsform og tildelingskriterier for håndværkerydelserne godkendes, og


at der gives en anlægsbevilling på 13,7 mio. kr. (indeks 109,3) jf. tabel 2.


Erik Vinther, Jørgen Winther, Nicolaj Bang, Else Kayser og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådsmøde den 23. juni 2021 blev der godkendt en bevilling på 1,5 mio. kr. til projektering af værkstederne. Herudover blev der på samme møde bevilget midler til anlægsprojektet "mindre, afledte anlægsprojekter i Gødstrup".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-73-73-21

8. Projekteringsbevilling til nyt døgn- og dagtilbud for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade i Ry

Resume

Specialområde Hjerneskade oplever en vedvarende stor efterspørgsel efter pladser på specialområdets døgntilbud for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Det forslås på den baggrund at opføre et nyt højt specialiseret døgntilbud til målgruppen med 24 pladser samt tilhørende dagtilbud på regionens byggegrund Ellemosen 2 i Ry. Der ansøges om projekteringsbevilling til det nye døgn- og dagtilbud.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives anlægsbevillig på 2,5 mio. kr. til projektering af et nyt højt specialiseret døgn- og dagtilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade i Ry,


at der gives rådighedsbeløb og finansiering, jf. tabel 1, og


at der tilknyttes ekstern rådgiver efter udbud, jf. Region Midtjyllands Byggeregulativ.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands Specialområde Hjerneskade har de seneste år haft både fuld belægning og yderligere stor søgning efter pladser på specialområdets fem døgntilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade: Høskoven i Aarhus, Svalevej i Assentoft, N. P. Josiassenvej i Grenaa, Tagdækkervej i Hammel og Fogedvænget i Hedensted. Region Midtjylland har på den baggrund genoptaget tidligere drøftelser med Skanderborg Kommune om opførelse af et nyt døgn- og dagtilbud til målgruppen med 24 døgnpladser efter Servicelovens § 107/108 samt et dagtilbud efter Servicelovens § 104 på en grund, som Region Midtjylland overtog fra Aarhus Amt, beliggende Ellemosen 2 i Ry.


Region Midtjyllands ser en stor søgning efter højt specialiserede døgnpladser både fra kommunerne i Region Midtjylland og fra kommuner i andre regioner. Den store søgning er således baggrunden for, at de seks nye døgnpladser, som blev frigjort på døgntilbuddet Tagdækkervej ved ibrugtagelsen af det nye døgnrehabiliteringstilbud Neurorehabilitering Midt i maj 2021, allerede var belagt gennem visitation et halvt år i forvejen. Forslaget er drøftet med kommunerne i DASSOS. Kommunerne har her givet udtryk for forskellige oplevelser af deres kapacitetsudfordringer på området og tager til efterretning, at Region Midtjylland vurderer, at den vedvarende høje belægning og efterspørgsel giver grundlag for opførelse af et nyt døgn- og dagtilbud.


Det nye tilbud i Ry skal indrettes til en målgruppe fortrinsvis omfattende yngre og midaldrende borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Målgruppen, som svarer til målgrupperne for specialområdets øvrige højt specialiserede afdelinger, vil være kendetegnet ved betydelige og varige kognitive og fysiske funktionsnedsættelser, eventuelt i kombination med andre udfordringer og deraf følgende behov for individuelt tilrettelagte, højt specialiserede social- og sundhedsfaglige indsatser. Døgntilbuddet svarer størrelsesmæssigt til specialområdets afdeling Høskoven i Aarhus, som erfaringsmæssigt er en hensigtsmæssig driftsenhed. Det nye døgntilbud vil med sin beliggenhed centralt i regionen være relevant for borgere fra mange af regionens kommuner.


Det nye døgn- og dagtilbud omfatter ca. 2.400-2.600 kvadratmeter og opføres på Region Midtjyllands 9.200 kvadratmeter store byggegrund Ellemosen 2 i Ry. Grunden, som i forvejen er udlagt til formålet i den gældende lokalplan, er beliggende i udkanten af Ry tæt ved grønne arealer og indkøbsmuligheder. Skanderborg Kommune er ved at udarbejde en ny lokalplan for området, som forventes at udvide Region Midtjyllands muligheder for at disponere byggeriet på grunden. Den nye lokalplan forventes endeligt behandlet og godkendt ved årsskiftet 2021-22.


Projekteringen af det nye byggeri vil blive baseret på nyeste viden om, hvordan arkitektur kan understøtte livskvalitet og heling, og der vil blive gjort brug af Specialområde Hjerneskades undersøgelser og erfaringer fra byggeriet af Neurorehabilitering Midt på Tagdækkervej i Hammel. Der vil være behov for stor fleksibilitet i byggeriet, som skal være rammen både om et godt liv med hjerneskade og en målrettet social- og sundhedsfaglig indsats på højt niveau til mennesker med meget forskellige behov for fysisk indretning og aktivitet. Der vil således også i det nye byggeri være særligt fokus på de fysiske rammer som sansestimulerende henholdsvis stimuli-begrænsende og som adfærdsregulerende: Det vil være et bærende princip, at arkitekturen skal inddrage natur og omgivelser til fremme af både ro og aktivitet gennem et gennemtænkt design.


Projektet forventes udbudt i totalrådgivning og efterfølgende hoved- eller totalentreprise. Begge udbud vil blive gennemført som EU-udbud i begrænset licitation med prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil være Økonomisk mest fordelagtigt for derigennem at sikre en høj kvalitet til rette økonomi. Totalrådgivningsudbuddet vil blive gennemført i samarbejde med en bygherrerådgiver.


Bæredygtighed og miljøhensyn bliver tænkt ind i projektet, og mulighederne for bæredygtighedscertificering afsøges i den videre projekteringsproces, som pågår sideløbende med udarbejdelsen af den fremtidige regionale strategi for bæredygtigt byggeri. Resultatet af undersøgelserne og belysning af konsekvenser vil blive fremlagt for regionsrådet i forbindelse med fremlæggelse af projektforslaget.


Byggeri og Ejendomme anslår den nødvendige anlægssum til 60 mio. kr. ved byggeri efter regionens bæredygtighedsstrategi og et forventet byggeindeks på 109,3. Der søges om en projekteringsbevilling på 2,5 mio. kr., jf. nedenstående bevillingsskema (tabel 1). Regionsrådet vil efterfølgende få forelagt en indstilling om bevilling af den resterende del af anlægssummen, når der foreligger et samlet projektforslag.




Anlægsudgiften finansieres af socialområdets ramme til udvikling af sociale tilbud. Projektet er indarbejdet i investeringsplanen for socialområdet i budgettet for 2022. Efter udmøntning af projekteringsbevillingen i henholdsvis 2021 og 2022 vil der restere 34,6 mio. kr. i 2021 og 36,0 mio. kr. i 2022 på rammen til udvikling af sociale tilbud.


Under forudsætning af den nødvendige anlægsbevilling forventes det nye døgn- og dagtilbud at være indflytningsklart primo 2025.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives anlægsbevillig på 2,5 mio. kr. til projektering af et nyt højt specialiseret døgn- og dagtilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade i Ry,


at der gives rådighedsbeløb og finansiering, jf. tabel 1, og


at der tilknyttes ekstern rådgiver efter udbud, jf. Region Midtjyllands Byggeregulativ.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der gives anlægsbevillig på 2,5 mio. kr. til projektering af et nyt højt specialiseret døgn- og dagtilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade i Ry,


at der gives rådighedsbeløb og finansiering, jf. tabel 1, og


at der tilknyttes ekstern rådgiver efter udbud, jf. Region Midtjyllands Byggeregulativ.


Lars Møller Pedersen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-18-19

9. Bevilling af forprojekt til udvikling af social inklusion

Resume

Regionen har modtaget en ansøgning på 0,75 mio. kr. fra parterne bag socialfondsprojektet "Inspiratoriet - det fælles løft". Der er tale om en projektudvidelse målrettet fastholdelse af sårbare unge på ungdomsuddannelserne. Projektet supplerer Region Midtjyllands indsats "Ung i uddannelse", både i indhold, geografi og samarbejde med civilsamfund. Projektet kan derved fungere som et forprojekt til at etablere et stærkt partnerskab, der kan bygge videre på projektet Ung i uddannelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at der ydes et tilskud på 0,75 mio. kr. fra puljen til udvikling af arbejdskraftressourcer under bevillingsområdet regionale udviklingsaktiviteter til udvidelse af aktiviteterne i projektet "Inspiratoriet - det fælles løft", og


at tilskuddet gives under forudsætning af, at der opnås en projektforlængelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionen har modtaget en ansøgning fra parterne bag "Inspiratoriet - det fælles løft", som er et socialfondsprojekt drevet af Kirkens Korshær i samarbejde med Aarhus Tech, FGU Aarhus og Tech College Aalborg.


Inspiratoriet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 12,6 mio. kr. til aktiviteter i perioden 1. september 2021 til 31. august 2022. Dette budget vil med tilskuddet på 0,75 mio. kr. til ekstra aktiviteter blive hævet til i alt 13,4 mio. kr.


Det ønskes med ansøgningen at udvide indsatsen i Inspiratoriet for særligt udsatte unge i Aarhus med en fastholdelsesindsats på kommunens ungdomsuddannelser, særligt på FGU og Aarhus Tech. Der søges om 0,75 mio. kr. til aktiviteter i 2021.


Inspiratoriets indsats vil supplere indsatsen i EU-socialfondsprojektet Ung i Uddannelse, hvor Region Midtjylland er leadpartner, både i forhold til indhold og geografi. En imødekommelse af ansøgningen vil således fungere som et pilotprojekt i Aarhus, hvor Ung i uddannelse ikke har aktiviteter, med henblik på en videre udbredelse i regionen. Ved at indlede et samarbejde med Inspiratoriet, herunder Kirkens Korshær, kan der endvidere drages erfaringer med fastholdelse af særligt sårbare elever på ungdomsuddannelserne i samarbejde med civilsamfund.


Projektet Ung i uddannelse giver håndholdt støtte til sårbare unge, når de skal træffe et uddannelsesvalg i grundskole eller på FGU, og støtter dem i overgangen, til de er etableret på den valgte ungdomsuddannelse. Indsatsen stopper, når den unge er etableret på ungdomsuddannelsen. Ung i uddannelse har aktiviteter i Herning, Holstebro, Lemvig, Norddjurs, Randers, Ringkøbing-Skjern, Struer og Syddjurs Kommuner.


Mange af de unges udfordringer er relaterede til dårlige sociale relationer til samfundet og voksne generelt. I "Inspiratoriet - Det fælles løft" prioriteres det at være til stede eller kunne tilkaldes med kort varsel. Her oplever de unge, at der er oprigtig interesse i deres liv, særligt de udfordringer, som reflekterer de bagvedliggende problemer, f.eks. relationsopbygning og basal mestring af selvtillid. Projektet vil implementere denne helhedsorienterede indsats på uddannelsesinstitutioner med henblik på fastholdelse af sårbare unge.


Erfaringer fra Inspiratoriet og Ung i uddannelse viser, at de unge bedre kan koncentrere sig om deres liv, når der bliver taget hånd om de problemer, der måtte opstå. Midlertidig hjemløshed, familieproblemer, misbrugsproblemer, angst, socialfobi eller lignende kan gøre det svært for de unge at rette fokus på deres uddannelse. En tidlig indsats vil her kunne understøtte de unge med de bagvedliggende problemer og deres uddannelse.


Projektets indsatsområder og aktiviteter

Projektet vil arbejde med følgende:

  • Sikring af mødestabilitet. Være opsøgende i forhold til unge, der er fraværende
  • Hjælp til at stabilisere de unges liv, herunder deres boligsituation
  • Brobygning til misbrugsbehandling
  • Psykolog- og vejledningssamtaler for unge med psykiske problemer.


Forventede resultater

Følgende resultater forventes i projektet:

  • 20 deltagere starter i projektet
  • 10 deltagere i motiverende pædagogiske forløb (psykolog o.a.)
  • 10 deltagere fortsætter i uddannelse i mere end tre måneder
  • 5 deltagere kommer i tilbud om kortvarige virksomhedspraktikker
  • 10 deltagere fra Aarhus Tech og 2 fra FGU vil deltage i åbent hus-aktiviteter for eleverne.


Økonomi

Inspiratoriet har en treårig bevilling med et samlet budget på 12,6 mio. kr. De beskrevne ekstra aktiviteter finansieres med et regionalt tilskud på 0,75 mio.kr. Disse midler vil blive brugt af uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune.


Regionens andel på 0,75 mio.kr. finansieres af puljen til udvikling af arbejdskraftressourcer. Der vil blive indgået en resultatkontrakt med Inspiratoriet.


Budget for det samlede projekt, inklusive udvidelse med ansøgningen til Region Midtjylland, fremgår af tabel 1.


Øvrige udgifter omfatter revision, konsulenter, kontorhold, transport, mødeforplejning mm.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der ydes et tilskud på 0,75 mio. kr. fra puljen til udvikling af arbejdskraftressourcer under bevillingsområdet regionale udviklingsaktiviteter til udvidelse af aktiviteterne i projektet "Inspiratoriet - det fælles løft", og


at tilskuddet gives under forudsætning af, at der opnås en projektforlængelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der ydes et tilskud på 0,75 mio. kr. fra puljen til udvikling af arbejdskraftressourcer under bevillingsområdet regionale udviklingsaktiviteter til udvidelse af aktiviteterne i projektet "Inspiratoriet - det fælles løft", og


at tilskuddet gives under forudsætning af, at der opnås en projektforlængelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


Carsten Kissmeyer, Claus Kjeldsen og Rasmus Foged var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-127-21

10. Udmøntning af kulturpuljen i 2022

Resume

Kulturpuljen 2022 sammenfatter de disponeringer, der på kulturområdet udmøntes henholdsvis gennem kulturudviklingsmidler til strategiske indsatser og til en kulturprojektpulje, gennem en eventpulje og gennem en kultur- og sundhedspulje.
Med sagen indstilles konkret udmøntning af kulturpuljemidler, der endnu ikke er udmøntet og der indarbejdes en teknisk fremrykning af betaling til to tidligere bevilgede eventprojekter.

Forretningsudvalget indstiller,

at der fremrykkes betaling på samlet 2 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. til hver af de tidligere bevilgede eventprojekter, The Ocean Race og VM i ishockey 2025, fra 2022 til 2021,


at der fra kulturudviklingsmidlerne 2022 bevilges 1,3 mio. kr. til udviklingsmidler til understøttelse af de strategiske indsatser,


at der fra kulturudviklingsmidlerne 2022 reserveres et tilskud på 0,5 mio. kr. til senere bevilling som tilskud til Den Jyske Kunstfond,


at annoncering af 4,7 mio. kr. til 1. ansøgningsrunde af kulturprojektpuljen 2022 godkendes,


at de resterende 4 mio. kr. i kulturprojektpuljen 2022 reserveres til udmøntning ved 2. ansøgningsrunde i efteråret 2022,


at 1,589 mio. kr. (restmidler fra tidligere eventpulje samt momsrefusion i 2022) indgår sammen med udmøntning af de 4 mio. kr. afsat i budgetforliget for 2022,


at annoncering efter ansøgninger til eventpuljen godkendes, og


at udmøntning af 2 mio. kr. fra budgetforliget for 2022 til kultur- og sundhedspuljen fastlægges i foråret 2022.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Teknisk fremrykning af betaling for eventpuljen fra 2022 til 2021

Der fremrykkes en betaling fra 2022 til 2021 på samlet 2 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. til hvert af de tidligere bevilgede eventprojekter, The Ocean Race og VM i ishockey 2025, for at anvende de resterende midler i kulturpuljen i 2021.


Udmøntning af kulturudviklingsmidler 2022

Strategiske indsatser

Det foreslås, at der fra kulturudviklingsmidlerne bevilges 1,3 mio. kr. til igangsættelse af konkrete projekter, der understøtter de fem strategiske indsatsområder i Region Midtjyllands kulturpolitik. Anvendelsen af rammen til strategiske projekter bliver beskrevet i en handlingsplan for kulturområdet for 2022.


Den Jyske Kunstfond

Det foreslås, at der fra kulturudviklingsmidlerne 2022 reserveres et tilskud på 0,5 mio. kr. til senere bevilling som tilskud til Den Jyske Kunstfond. Den Jyske Kunstfond er etableret af Kulturministeriet for at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder - og er finansieret af staten og de tre vestdanske regioner: Region Sydjylland, Region Nordjylland og Region Midtjylland.


Kulturprojektpulje - 1. og 2. ansøgningsrunde

Kulturprojektpuljen på 8,7 mio. kr. foreslås udmøntet i 2022 gennem to ansøgningsrunder. 4,7 mio. kr. foreslås udmøntet i den første runde med ansøgningsfrist den 28. februar 2022, mens 4,0 mio. kr. foreslås udmøntet i den anden runde med ansøgningsfrist medio september 2022. Ansøgningerne skal understøtte et eller flere af den regionale kulturpolitiks fem indsatsområder (regionalt samarbejde - herunder Midtjysk Kulturakademi, udvikling og eksperimenter, kultur og sundhed, kultur og landdistrikter samt børn- og ungekultur) samt et eller flere af de tre tværgående udviklingsspor (FN's verdensmål og bæredygtighed, internationalisering samt viden og kompetencer).


Der holdes i begyndelsen af 2022 tre informationsmøder om kulturprojektpuljen for kulturaktører for at medvirke til ansøgninger fra "nye" kulturaktører og kvalificere ansøgninger. Ansøgninger til 1. ansøgningsrunde forventes behandlet på møde i udvalg for regional udvikling den 9. maj 2022. Med udgangspunkt i 1. ansøgningsrunde forelægges et oplæg for udvalget forud for 2. ansøgningsrunde om eventuel justering af kriterier, proces m.m.


Administrationen foreslår, at kulturprojektpuljen prioriteres til følgende områder i 2022:

  • Større udviklingsprojekter: Der ydes i lighed med tidligere støtte til større udviklingsprojekter med bred regional relevans, som gennemføres i brede partnerskaber. Kravene til ansøgninger og kriterier for vurdering af ansøgninger er uændrede i forhold til tidligere, jf. bilaget.
  • Mindre kulturprojekter: Det er administrationens vurdering på baggrund af de 70 ansøgninger fra 2021, at der er en stor efterspørgsel, og at der findes mange relevante og spændende mindre projekter. Der anvendes samme kriterier for de mindre kulturprojekter som i 2021, jf. bilag. Der afsættes en ramme på 1 mio. kr. til de mindre kulturprojekter i første ansøgningsrunde.


Tilskuddet fra kulturprojektpuljen til de større udviklingsprojekter fastlægges til som hovedregel at udgøre maksimalt 50 % af de støtteberettigede projektudgifter, og dermed vendes der tilbage til støtteniveauet forud for COVID-19-pandemien. Derimod fastholdes en maksimal støtteprocent på 75 % til de mindre kulturprojekter.


Europæisk Kulturregion

Tilskuddet til Europæisk Kulturregion er indarbejdet i budget 2022. Det vil sige, at midlerne er udmøntet til det regionale samarbejde mellem de 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland, som har til formål at udvikle kulturlivet på tværs af kommune-, regions- og landegrænser.


Administrativ pulje

Der er endeligt afsat 0,3 mio. kr. til arbejdet med områdets administrative aktiviteter.


Eventpulje

Det blev i budgetforliget for 2022 vedtaget at afsætte 4 mio. kr. til forlængelse af den regionale eventpulje. I tillæg til de 4 mio. kr. kommer 0,32 mio. kr. i momsrefusion. Herudover resterer der at blive udmøntet 1,269 mio. kr. fra tidligere pulje, således at der samlet er 5,589 mio. kr. til udmøntning i 2022 i eventpuljen, der har som formål at tiltrække og gennemføre store internationale kultur- og sportsevents i Region Midtjylland. Puljen er tiltænkt kommuner i regionen, der vil ansøge om at blive værtskommune for sådanne events. Eventpuljen skal bidrage til at realisere regionsrådets regionale udviklingsstrategis ambition om, at regionen skal være en attraktiv og bæredygtig region for alle.


Kultur- og sundhedspulje

Kultur- og sundhedspuljen målrettes kulturaktører og partnerskaber med f.eks. institutioner, kommuner og hospitaler, der kan udvikle nye løsninger på området. Desuden anvendes midlerne til, at aktører fra kulturlivet kan implementere f.eks. "Koncept for musik på hospitaler" samt til udviklingen af et videns- og kompetencecenter for kultur og sundhed. Der blev i budgetforliget for 2022 afsat 2 mio. kr. til arbejdet med kultur og sundhed. Af kultur- og sundhedspuljen på 2 mio. kr. afsættes 1,5 mio. kr. til ansøgninger, mens 0,5 mio. kr. anvendes til egne udviklingsaktiviteter. Der annonceres efter ansøgninger i 2022 med ansøgningsfrist den 19. april 2022, og ansøgninger planlægges behandlet på møde i udvalg for regional udvikling den 7. juni 2022. Der anvendes uændrede retningslinjer for ydelse af tilskud og kriterier for vurdering af ansøgninger.



Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der fremrykkes betaling på samlet 2 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. til hver af de tidligere bevilgede eventprojekter, The Ocean Race og VM i ishockey 2025, fra 2022 til 2021,


at der fra kulturudviklingsmidlerne 2022 bevilges 1,3 mio. kr. til udviklingsmidler til understøttelse af de strategiske indsatser,


at der fra kulturudviklingsmidlerne 2022 reserveres et tilskud på 0,5 mio. kr. til senere bevilling som tilskud til Den Jyske Kunstfond,


at annoncering af 4,7 mio. kr. til 1. ansøgningsrunde af kulturprojektpuljen 2022 godkendes,


at de resterende 4 mio. kr. i kulturprojektpuljen 2022 reserveres til udmøntning ved 2. ansøgningsrunde i efteråret 2022,


at 1,589 mio. kr. (restmidler fra tidligere eventpulje samt momsrefusion i 2022) indgår sammen med udmøntning af de 4 mio. kr. afsat i budgetforliget for 2022,


at annoncering efter ansøgninger til eventpuljen godkendes, og


at udmøntning af 2 mio. kr. fra budgetforliget for 2022 til kultur- og sundhedspuljen fastlægges i foråret 2022.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der fremrykkes betaling på samlet 2 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. til hver af de tidligere bevilgede eventprojekter, The Ocean Race og VM i ishockey 2025, fra 2022 til 2021,


at der fra kulturudviklingsmidlerne 2022 bevilges 1,3 mio. kr. til udviklingsmidler til understøttelse af de strategiske indsatser,


at der fra kulturudviklingsmidlerne 2022 reserveres et tilskud på 0,5 mio. kr. til senere bevilling som tilskud til Den Jyske Kunstfond,


at annoncering af 4,7 mio. kr. til 1. ansøgningsrunde af kulturprojektpuljen 2022 godkendes,


at de resterende 4 mio. kr. i kulturprojektpuljen 2022 reserveres til udmøntning ved 2. ansøgningsrunde i efteråret 2022,


at 1,589 mio. kr. (restmidler fra tidligere eventpulje samt momsrefusion i 2022) indgår sammen med udmøntning af de 4 mio. kr. afsat i budgetforliget for 2022,


at annoncering efter ansøgninger til eventpuljen godkendes, og


at udmøntning af 2 mio. kr. fra budgetforliget for 2022 til kultur- og sundhedspuljen fastlægges i foråret 2022.


Carsten Kissmeyer, Claus Kjeldsen og Rasmus Foged var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-1-21

11. Ansøgning fra Agroskolen om forlagt udbud af grundforløb 1 og 2 i Lemvig

Resume

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Agroskolen i Hammerum om oprettelse af et forlagt udbud af Grundforløb 1 (GF1) - Fødevarer, jordbrug og oplevelser og Grundforløb 2 (GF 2) - Landbrugsuddannelsen i Lemvig. Administrationen anbefaler, at det indstilles til undervisningsministeren, at uddannelsen i første omgang oprettes som en forsøgsordning på tre år, og at der foretages en evaluering af uddannelsen efter de første to år, som kan vise, hvorvidt der er opnået tilstrækkelig elevtilslutning til, at regionsrådet kan tage stilling til, om udbuddet skal være permanent.

Forretningsudvalget indstiller,

at det indstilles til undervisningsministeren, at Agroskolen godkendes til at oprette GF1 og GF2 som forlagt udbud i Lemvig i en forsøgsperiode på tre år.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Agroskolen Hammerum ønsker at få lov til at udbyde grundforløb 1 - Fødevarer, jordbrug og oplevelser (GF1) og grundforløb 2 - Landbrugsuddannelsen (GF2) som forlagt udbud (satellit) med placering i Lemvig.


GF1 er et generelt 20 ugers introforløb for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. GF2 varer normalt også 20 uger og er i dette tilfælde målrettet landbrugsuddannelserne. Elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen eller allerede har en praktikplads, kan springe GF1 over og starte direkte på GF2. Udbuddet vil blive placeret på Lemvig Gymnasium, og uddannelsen skal udbydes fra august 2022.


Årsager til Agroskolens ønske om udbud

Der er flere årsager til, at Agroskolen ønsker at udbyde GF1 og GF2 i Lemvig. Agroskolen finder det naturligt, at der skal være et udbud i Lemvig, idet landbruget udgør en stor del af erhvervsstrukturen i og omkring Lemvig. Der er ingen udbud af grundforløb til landmænd i Lemvig i dag. Agroskolen er således den nærmeste landbrugsskole i Lemvigområdet, da der er 80-90 km til Morsø Landbrugsskole (EUC NV) og Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg.

Agroskolen er en fusion mellem Kongensgaard Landbrugsskole, Borris Landbrugsskole og Hammerum Landbrugsskole og har tidligere haft udbud i området.


Det forventes, at der kan skabes et godt studiemiljø, idet uddannelsen bliver placeret sammen med allerede eksisterende uddannelser som hhx, stx og 10. klasse. Genetableringen af landbrugsuddannelsen forventes at kunne tiltrække 20 til 30 elever. Der vil være studie- og praktikpladsvejleder og en virksomhedskonsulent til rådighed for eleverne. Endvidere anfører skolen, at de har mange og gode kontakter i forhold til praktikpladser.


Høringssvar fra de omkringliggende uddannelsesinstitutioner

Lemvig Gymnasium

Lemvig Gymnasium gør i sit høringssvar opmærksom på, at det fra sommeren 2021 har overtaget Lemvig Kommunes 10. klasse og forventer, at der kan laves brobygning til udbuddet. Samtidig dimitterer mere end 10 % af gymnasiets elever fra den "grønne linje", hvor eleverne har mulighed for at tage første modul af landmandsuddannelsen sammen med studentereksamen. Gymnasiet har således gode muligheder for at lave brobygning til landbrugsuddannelsen.


Asmildkloster landbrugsskole

Asmildkloster landbrugsskole anfører i sit høringssvar, at det er problematisk at skabe et tilstrækkeligt elevgrundlag uden at flytte elever fra allerede eksisterende udbud. Det anføres, at det allerede på de omkringliggende erhvervsskoler er problematisk at opnå "kritisk masse" af elever. Evaluering af satellitelever viser endvidere, at de ville være påbegyndt en erhvervsuddannelse, selvom satellitten ikke havde været der. Eleverne er derfor blot flyttet fra hovedskolen til satellitten. Der er i høringssvaret en redegørelse, der bl.a. peger på, at små afdelinger mangler faglig sparring for underviserne og socialt og fagligt fællesskab blandt eleverne.


Uddannelsescenter Holstebro

Uddannelsescenter Holstebro påpeger, at GF1-elever eksempelvis indenfor fødevareområdet risikerer at miste muligheden for at bo på skolehjem, hvis de bor i Lemvigområdet. I dag har elever under 18 år, der har mere end fem kvarters offentlig transport fra bopælen til en uddannelse, ret til at bo på skolehjem, hvis uddannelsen er den uddannelse, der ligger nærmest bopælen. Det betyder, at hvis eleven vælger GF1 - Fødevarer, jordbrug og oplevelser, fordi vedkommende f.eks. ønsker at blive bager, vil han skulle påbegynde sin uddannelse i Lemvig med GF1 for derefter at skifte til en ny uddannelseslokation for at kunne påbegynde GF2. Uddannelsescenter Holstebro udtrykker bekymring for faldende elevtal og det faglige niveau. Uddannelsescenter Holstebro har ingen indvendinger mod GF2, bortset fra et spinkelt elevgrundlag.


Lemvig Kommune

Lemvig Kommune tilkendegiver, at den lægger stor vægt på, at der er et bredt udvalg af uddannelser i kommunen og hilser udbuddet velkomment.


Morsø Landbrugsskole, EUC Nordvest - modtaget 15. november 2021
A
dministrationen har efter udvalgets behandling af sagen den 8. november modtaget et høringssvar fra Morsø Landbrugsskole. Ved en fejl har høringssvaret ikke været i hænde tidligere til brug for sagsbehandlingen. Høringssvaret er i tråd med modtagne høringssvar fra andre omkringliggende uddannelsesinstitutioner, idet der er bekymring for elevgrundlaget ved endnu et udbud af GF1 og GF2.
Høringssvaret ændrer ikke ved administrationens vurdering, jævnfør administrationens bemærkninger nedenfor.


Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at det indstilles til undervisningsministeren, at uddannelsen i første omgang oprettes som en forsøgsordning på tre år, og at der foretages en evaluering af uddannelsen efter de første to år, når søgetallet for det tredje år er kendt. Hvis evalueringen for uddannelsen er tilfredsstillende, og herunder kan vise, at der er opnået en tilstrækkelig elevtilslutning, kan regionsrådet tage stilling til, om udbuddet skal være permanent.


Administrationen forventer, at Agroskolens egen hovedafdeling vil miste elever til udbuddet, idet skolen er den nærmeste landbrugsskole i forhold til det nye udbud i Lemvig. Udbuddet af GF1 må forventes at have en vis positiv indflydelse på ansøgere til fødevarer og oplevelser. Der er i Lemvigområdet ca. 80 til 100 GF1-elever, jf. tabellen. Men antallet i Lemvig er lavt, og det vurderes, at der kan være et uudnyttet potentiale, som Agroskolen kan forløse.



Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at det indstilles til undervisningsministeren, at Agroskolen godkendes til at oprette GF1 og GF2 som forlagt udbud i Lemvig i en forsøgsperiode på tre år.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at det indstilles til undervisningsministeren, at Agroskolen godkendes til at oprette GF1 og GF2 som forlagt udbud i Lemvig i en forsøgsperiode på tre år.


Hanne Roed, Carsten Kissmeyer, Claus Kjeldsen og Rasmus Foged var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Regionsrådet vedtog,


at det indstilles til undervisningsministeren, at Agroskolen godkendes til at oprette GF1 og GF2 som forlagt udbud i Lemvig i en forsøgsperiode på tre år, og


at regionsrådet retter henvendelse til ministeriet med ønske om, at de revurderer deres beslutning.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-81-15-21

12. Etablering af whistleblowerordning i Region Midtjylland

Resume

Region Midtjylland skal den 17. december 2021 have etableret en whistleblowerordning. Den kan bruges til at indberette lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som medarbejdere og samarbejdspartnere bliver bekendt med i forbindelse med deres arbejde i regionen eller samarbejde med regionen. Ordningen skal ses som et supplement til den allerede eksisterende åbenhed og interne dialog, der er i Region Midtjylland. Med sagen lægges der op til beslutning vedrørende valg af model for etablering og administrering af fremtidig whistleblowerordning i Region Midtjylland. Forslaget indstiller til, at en del af administrationen varetages af en ekstern virksomhed.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslaget til whistleblowerordning godkendes.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Folketinget har den 24. juni 2021 vedtaget lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven er en gennemførelse af et EU-direktiv. Med loven bliver det et lovkrav, at offentlige myndigheder herunder regionen senest den 17. december 2021 har etableret en whistleblowerordning.


Whistleblowerordningen har til formål:

  • at give medarbejdere og samarbejdspartnere en øget mulighed for at ytre sig om lovovertrædelser, alvorlige fejl og kritisable forhold i regionen.
  • at beskytte medarbejdere og samarbejdspartnere, der benytter sig af ordningen, mod repressalier.
  • at opdage fejl og forsømmelser og derved højne niveauet af regionens ydelser.


Ordningen kan benyttes af alle ansatte i Region Midtjylland og af de eksterne samarbejdspartnere, som regionen har. Dette er nærmere reguleret i loven samt Vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser.


Whistleblowerordningen skal ses som et supplement til den interne dialog og åbenhed, der er i Region Midtjylland. Ordningen er tiltænkt de situationer, hvor forholdet ikke kan håndteres ved henvendelse til ledelsen, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentanter eller via regionens MED-system.


Ordningen kan bruges til at indberette om forhold, hvor der er begrundet mistanke eller viden om overtrædelser af EU-retten, misbrug af økonomiske midler, bedrageri, underslæb, bestikkelse, tyveri m.v., grove eller gentagne overtrædelser af dansk ret f.eks. forvaltningsloven, herunder de forvaltningsretlige principper samt tilfælde af seksuel chikane eller grov chikane.


Der kan ikke indberettes om overtrædelser af retningslinjer af mindre alvorlig karakter. Det er heller ikke hensigten med ordningen, at den skal bruges til at indberette samarbejdsproblemer, utilfredshed med ledelsesmæssige beslutninger eller patientbehandling på et hospital.


Organisering af en whistleblowerordning i Region Midtjylland

Der er ikke i lovgivningen krav til, hvordan ordningen i praksis skal etableres. I det følgende skitseres hovedprincipperne i forslaget for den nye ordning i Region Midtjylland.


Inddragelse af ekstern virksomhed

Det er en ekstern virksomhed – et advokatfirma -, der administrerer og modtager indberetningerne. Den eksterne virksomhed foretager den indledende vurdering af, hvorvidt indberetningen falder inden for eller uden for ordningens anvendelsesområde, oversender sagen anonymt til regionen, efterfølgende vurderer den eksterne virksomhed, hvorvidt regionen i tilstrækkelig grad har fulgt op på indberetningen og afslutter sagen ved at give feedback til whistlebloweren med respekt for reglerne om tavshedspligt. Desuden vil den eksterne virksomhed i særlige tilfælde varetage sagsbehandlingen, f.eks. hvis der måtte foreligge inhabilitet på et højt ledelsesniveau.


Intern Vurderingskomité

En intern Vurderingskomite bestående af vicedirektøren for Regionssekretariatet, økonomidirektøren samt vicedirektøren fra Koncern HR med ansvar for løn og personale vurderer, hvordan indberetningen mest hensigtsmæssigt følges op. Vurderingskomiteen sekretariatsbetjenes af Regionssekretariatet.


Udarbejdelse af redegørelse

Den del af organisationen, som får ansvaret for at undersøge sagen og udarbejde en redegørelse, tager stilling til de oplysninger, der fremgår af indberetningen samt forholder sig til, hvilken opfølgning indberetningen evt. giver anledning til. Hvis der er konstateret lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold, så kan opfølgningen f.eks. bestå i ændrede arbejdsgange, ansættelsesretlige skridt, politianmeldelse m.v.


Vurdering af om der er fulgt tilstrækkeligt op

Den eksterne virksomhed vurderer på baggrund af redegørelsen, hvorvidt regionen har fulgt tilstrækkeligt op på redegørelsen herunder foretaget de nødvendige undersøgelser. Hvis den eksterne virksomhed vurderer, at der ikke er fulgt tilstrækkelig op på indberetningen, underretter den eksterne virksomhed såvel Vurderingskomiteen som direktionen herom, som herefter, eventuelt efter en dialog med den eksterne virksomhed, tager endelig stilling til, hvorvidt og hvordan der kan følges yderligere op på indberetningen.


Evaluering og årlige redegørelser

Whistleblowerordningen evalueres i regionsrådet i starten af 2023. Evalueringen vil forinden blive forelagt til høring i RMU og koncernledelsen.


Derudover vil der årligt under iagttagelse af lovens særlige tavshedspligt blive udarbejdet en redegørelse over årets indberetninger. Regionen er desuden mindst én gang årligt forpligtet til at offentliggøre en række oplysninger om whistleblowerordningen herunder antallet af modtagne indberetninger og status for opfølgning.


Habilitet og retssikkerhed

Der vil være særlig opmærksomhed på habilitetsspørgsmålet, og det skal fra starten af en sag vurderes, hvorvidt der foreligger inhabilitet hos sagsbehandlere, medlemmer i Vurderingskomiteen, direktionen, regionsrådsformanden eller hos dem, der som udgangspunkt forventes at behandle klagen. Det skal således sikres, at der ikke deltager inhabile i undersøgelsen. Der vil endvidere i visse tilfælde kunne foreligge inhabilitet på så højt et ledelsesmæssigt niveau, at det som udgangspunkt må overlades til det eksterne advokatfirma også at gennemføre selve undersøgelsen.


Region Midtjylland vil igennem hele processen have opmærksomhed på medarbejdernes retssikkerhed, således at det sikres, at en grundig opfølgning på indberetninger til whistleblowerordningen ikke sker på bekostning af de af indberetningen berørte medarbejderes retssikkerhed.


Indgåelse af aftale med en ekstern virksomhed

Administrationen forhandler sideløbende med den politiske proces omkring forslaget med eksterne advokatfirmaer om indgåelse af en aftale om at indgå i regionens ordning. Dette sikrer, at ordningen kan blive iværksat inden for lovens tidsfrist. Udgiften til den eksterne bistand forventes som udgangspunkt at kunne afholdes inden for den ramme, der er givet via statens DUT-kompensation.


Kommunikationsindsats

Når den endelige model for whistleblowerordningen er vedtaget af regionsrådet, vil der blive iværksat en kommunikationsindsats i forbindelse med etablering af den nye whistleblowerordning. Her vil der bl.a. blive lagt vægt på, at ordningen bør ses i forlængelse af de allerede eksisterende muligheder for at drøfte sager i MED- og ledelsessystemet, arbejdsmiljøorganisationen osv.


Drøftelse i RegionsMED-udvalget og koncernledelsen

Forslaget har været forelagt for RegionsMED-udvalget og regionens koncernledelse. De har peget på elementer, som efterfølgende er indarbejdet i forslaget til den kommende whistleblowerordning.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslaget til whistleblowerordning godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-20

13. Godkendelse af revideret styrelsesvedtægt for Region Midtjylland

Resume

Region Midtjyllands styrelsesvedtægt ændres med det vedlagte udkast, således at der nedsættes fem stående udvalg.

Forretningsudvalget indstiller,

at revideret styrelsesvedtægt for Region Midtjylland godkendes.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har aktuelt et almindeligt udvalgsstyre, som består af et forretningsudvalg, fire stående udvalg og muligheden for at nedsætte særlige udvalg.


Fra begyndelsen af næste valgperiode foreslås antallet af stående udvalg udvidet til fem udvalg.


I vedlagte udkast til en revideret styrelsesvedtægt er der derfor indsat nye bestemmelser i kapitel 4, som afspejler nedsættelsen af fem stående udvalg med den arbejdsdeling, som er aftalt af det nyvalgte regionsråd i forbindelse med aftalen om konstituering, som blev indgået den 17. november 2021.


De stående udvalgs sammensætning og regler for deres virksomhed beskrives nærmere i deres kommissorier, som er vedlagt. Kommissorierne vil blive forelagt det nye regionsråd til godkendelse på det konstituerende møde den 2. december 2021, således at udvalgene kan påbegynde deres arbejde den 1. januar 2022.


I det reviderede udkast til styrelsesvedtægt er også foretaget nogle øvrige justeringer, blandt andet:

  • Det er tilføjet til § 1, at regionsrådet er øverste myndighed i Region Midtjylland.
  • Det er beskrevet i § 13, stk. 3, at regionsrådet kan delegere kompetence til umiddelbar forvaltning til de stående udvalg i forbindelse med delegerings- og kompetencefordelingsreglerne. Det nyvalgte regionsråd vil i januar 2022 få forelagt forslag til reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler, som tildeler kompetence til de stående udvalg i forhold til bevillinger under regional udvikling og i forhold til strategi for lægedækning i almen praksis samt beslutninger om særlige lægedækningsløsninger.


Ændringerne i forhold til gældende styrelsesvedtægt er markeret i bilaget.


Proces

En ændring af regionens styrelsesvedtægt kræver to behandlinger i regionsrådet, hvorfor denne sag både er på dagsordenen til regionsrådet den 23. november 2021 med indstilling om oversendelse til anden behandling og den 1. december 2021 med indstilling om godkendelse.


Den ændrede udvalgsstruktur har konsekvenser for vederlæggelsen i regionsrådet. Et revideret vederlagsregulativ forelægges regionsrådet til godkendelse samtidig med styrelsesvedtægtens anden behandling.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til revideret styrelsesvedtægt for Region Midtjylland oversendes til anden behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-20

14. Godkendelse af revideret vederlagsregulativ

Resume

Administrationen har revideret regionsrådets vederlagsregulativ, således at det er i overensstemmelse med gældende satser, lovgivning og praksis. Endvidere er vederlag for medlemskab af forretningsudvalg, stående og midlertidige udvalg ændret i henhold til konstitueringsaftale og styrelsesvedtægt.

Forretningsudvalget indstiller,

at det reviderede vederlagsregulativ med bilag godkendes gældende fra den 1. januar 2022.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Vederlagsregulativet fastlægger rammerne for honoreringen af medlemmerne af regionsrådet i Region Midtjylland. Administrationen har som forberedelse af et nyt regionsråd revideret vederlagsregulativet og de tilhørende bilag, således at materialet er i overensstemmelse med gældende satser, lovgivning og praksis.


Herudover er vederlagsregulativet ændret, således at forretningsudvalgets medlemmer får et samlet vederlag svarende til 2,676 % af formandsvederlaget, og medlemmerne af de stående og særlige udvalg får 2,183 % af formandsvederlaget. Udregningerne af procentsatserne baserer sig på de i konstitueringen aftalte principper om, at formænd for stående og særlige udvalg skal have det dobbelte af almindelige medlemmer, samt at forskellen på medlemsvederlag for forretningsudvalget og de øvrige udvalg skal være 6.000 kr. Det skal bemærkes, at angivelsen af vederlagene i procent af formandens løn vil bevirke, at forskellen på 6.000 kr. over perioden vil blive justeret en smule i takt med justeringen af formandens vederlag.




Af øvrige ændringer kan fremhæves:

  • Bestemmelserne om ophør af vederlæggelse er opdateret, så de følger de regler, der trådte i kraft i september 2020.
  • Bilag om studierejser er opdateret, som udløber af drøftelser i gruppeformandskredsen i 2020.


Ændringerne er markeret i det vedlagte materiale og omtalt i det vedlagte bilag med bemærkninger.


Det reviderede vederlagsregulativ træder i kraft den 1. januar 2022.


Der henvises i forhold til nedsættelsen af stående udvalg til sagen om godkendelse af revideret styrelsesvedtægt, som også er på dagsordenen til regionsrådsmødet den 1. december 2021.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det reviderede vederlagsregulativ med bilag godkendes gældende fra den 1. januar 2022.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-0-209-21

15. Klage over afvist kandidatliste til regionalvalget

Resume

Allan Tarp har indgivet klage over, at administrationen på vegne af valgbestyrelsen den 23. september 2021 afviste at modtage kandidatlisten "Overhuset forebygger skandaler" til regionsrådsvalget den 16. november 2021. Kandidatlisten manglede ved indleveringen de sidste fire cifre i personnummeret for alle listens stillere med undtagelse af én. Det følger af lov om kommunale og regionale valg § 93, at valgklager afgøres af regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at klagen fra Allan Tarp på baggrund af de i sagen anførte oplysninger afvises.

Sagsfremstilling

Allan Tarp har den 16. oktober 2021 klaget over, at administrationen på vegne af valgbestyrelsen den 23. september 2021 afviste at modtage kandidatlisten "Overhuset forebygger skandaler" til regionsrådsvalget den 16. november 2021.


Som begrundelse for klagen anfører Allan Tarp, at det ikke bør være administrationen, men derimod valgbestyrelsen, der vurderer listens gyldighed. Allan Tarp anfører derudover, at oplysning om alle stilleres fulde personnumre på kandidatlisten vil være i strid med den databeskyttelsesretlige lovgivning.


Lovgrundlag

Enhver vælger i regionen kan i henhold til lov om kommunale og regionale valg § 93 klage over valget. Eventuelle klager over regionsrådsvalget den 16. november 2021 skal være indgivet senest ugedagen efter valget, det vil sige senest tirsdag den 23. november 2021. Klager over valget skal indgives skriftligt til regionsrådet, der tager stilling til klagen på et møde snarest efter klagefristens udløb.


Begrundelse for at afvise kandidatlisten

Allan Tarp henvendte sig den 23. september 2021 til Region Midtjylland med henblik på indlevering af kandidatlisten "Overhuset forebygger skandaler" til regionsrådsvalget den 16. november 2021.


På vegne af valgbestyrelsen i Region Midtjylland gennemgik administrationen kandidatlisten. For alle kandidatlistens stillere, med undtagelse af én, var der alene udfyldt fødselsdato og ikke det fulde personnummer.


Ifølge lov om kommunale og regionale valg § 25, stk. 2, 1. punkt, skal kandidatlisten indeholde information om hver enkelt stillers navn, CPR og bopæl. Ifølge § 27, stk. 3 kan formanden for valgbestyrelsen afvise at modtage kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldige, jf. §§ 19, 20, 23-24a og 25.


Da alle stillere, med undtagelse af én, manglede de sidste fire cifre af personnummeret på kandidatlisten, var der tale om en så væsentlig mangel ved kandidatlisten, at indleveringen af kandidatlisten "Overhuset forebygger skandaler" blev afvist.

Allan Tarp blev samtidig vejledt om, at der frem til den 28. september 2021, kl 12.00 fortsat forelå mulighed for at aflevere en ny kandidatliste, hvor de nævnte mangler var udbedret. Det blev i den forbindelse præciseret, at det er et lovkrav, at det fulde personnummer skal fremgå for hver enkelt stiller.


Allan Tarp henvendte sig ved mail den 25. september 2021 til Anders Kühnau som formand for valgbestyrelsen i Region Midtjylland. Allan Tarp anmodede om, at valgbestyrelsen accepterede indleveringen af kandidatlisten, da administrationen ikke burde vurdere gyldigheden. Anders Kühnau afviste på vegne af valgbestyrelsen i brev af 28. september 2021 at genvurdere afvisningen af kandidatlisten "Overhuset forebygger skandaler", da valgbestyrelsen efter de almindelige regler om intern delegation, havde delegeret kompetencen til at modtage eller afvise kandidatlister til regionens administration.


Det bemærkes, at Allan Tarps henvendelse af 25. september 2021 også var sendt til Indenrigs- og Boligministeriet, der den 28. september 2021 svarer Allan Tarp, at det følger af kommunal- og regionsvalgslovens § 25, stk. 2, at en kandidatliste skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl, og at det således er et krav efter loven, at en kandidatliste skal indeholde stillernes personnumre, for at kandidatlisten kan godkendes. Stillernes personnumre er nødvendige, for at valgbestyrelsen, eller forvaltningen på vegne af valgbestyrelsen, kan undersøge, om stillerne opfylder betingelserne for valgret til regionsrådet.


Valgbestyrelsen blev på deres møde den 1. oktober 2021 orienteret om afvisningen af kandidatlisten.


Det indstilles på baggrund af ovenstående, at klagen afvises.


Regionsrådets afgørelse kan indbringes for indenrigs- og boligministeriet senest 14 dage efter, at vælgeren har modtaget afgørelsen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-0-209-21

16. Klage over valgforhold på Skjoldhøjskolen ved regionalvalget

Resume

Hakar Hajji har indgivet en klage over valgforholdene på Skjoldhøjskolen, Aarhus Kommune, og at han som følge af forholdene ikke fik tid nok til at sætte et kryds på stemmesedlen til regionsrådsvalget. Det følger af lov om kommunale og regionale valg § 93, at valgklager afgøres af regionsrådet.

Direktionen indstiller,

at klagen fra Hakar Hajji på baggrund af de i sagen anførte oplysninger afvises.

Sagsfremstilling

Hakar Hajji har den 17. november 2021 indgivet en klage over valgforholdene på Skjoldhøjskolen, Aarhus Kommune. Han oplyser, at han ikke fik tid nok til at tænke over, hvilket parti han ville støtte, og at han derfor ikke nåede at sætte et kryds på stemmesedlen til regionsrådsvalget.


Enhver vælger i regionen kan i henhold til lov om kommunale og regionale valg § 93 klage over valget. Eventuelle klager over regionsrådsvalget den 16. november 2021 skal være indgivet senest ugedagen efter valget, det vil sige senest tirsdag den 23. november 2021. Klager over valget skal indgives skriftligt til regionsrådet, der tager stilling til klagen på et møde snarest efter klagefristens udløb.


Aarhus Kommune har afgivet en udtalelse om valgforholdene på Skjoldhøjskolen. Kommunen oplyser, at de ikke kender til den konkrete sag. De udtaler, at der på Skjoldhøjskolen aldrig var lang kø, og kommunen vurderer derfor, at vælgerne fik den fornødne tid til at stemme. Kommunen oplyser yderligere, at det på baggrund af oplysningerne i klagen, ikke har været muligt at undersøge valgforholdene på skolen yderligere.


Hakar Hajji er efterfølgende blevet anmodet om eventuelle bemærkninger til Aarhus Kommunes udtalelse eller yderligere bemærkninger til klagen. Han oplyser, at han ikke har noget at tilføje, men at han følte, at han ikke havde meget tid til at stemme, og hvis det er muligt, vil han gerne ændre sin stemme.


Vurdering

Det er ud fra det oplyste ikke muligt endeligt at fastslå, om valgforholdene på Skjoldhøjskolen har været udslagsgivende for, hvorvidt Hakar Hajji fik tilstrækkelig med tid til at sætte et kryds på stemmesedlen til regionsrådsvalget.


Hakar Hajjis anmodning om at få ændret sin stemmeafgivning, er ikke mulig, når stemmesedlen først er indleveret.


Det bemærkes, at den stemmeafgivning, klagen omhandler, ikke i det konkrete tilfælde kan anses for at have udslagsgivende betydning for valgets resultat, og der er således ikke grundlag for at erklære valget for ugyldigt.


Det indstilles på baggrund af ovenstående, at klagen afvises.


Regionsrådets afgørelse kan indbringes for Indenrigs- og Boligministeriet senest 14 dage efter, at vælgeren har modtaget afgørelsen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-16

17. Afrapportering fra de midlertidige udvalg 2020-2021

Resume

De midlertidige udvalg for civilsamfundet, den gode arbejdsplads, digital sundhed samt klima og bæredygtighed har afsluttet deres arbejde og har i den forbindelse udarbejdet anbefalinger til regionsrådet indenfor deres arbejdsområder.

Forretningsudvalget indstiller,

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for civilsamfundet tages til efterretning,


at afrapportering fra det midlertidige udvalg for den gode arbejdsplads tages til efterretning,


at afrapportering fra det midlertidige udvalg for digital sundhed tages til efterretning, og


at afrapportering fra det midlertidige udvalg for klima og bæredygtighed tages til efterretning.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet får forelagt afrapporteringen fra de fire midlertidige udvalg. På temadagen den 6. september 2021 har regionsrådet endvidere haft lejlighed til at drøfte afrapporteringerne.


De fire udvalg har oprindeligt været nedsat for en etårig periode fra starten af 2020, men på grund af Covid-19 er funktionsperioden senere udvidet frem til udgangen af 2021.


Udvalg for civilsamfundet

Udvalget har haft til opgave at komme med forslag til, hvordan samarbejdet med civilsamfundet kan styrkes på regionens opgaveområder.


Med afsæt i Region Midtjyllands strategi og principper for samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer har udvalget valgt at strukturere sit arbejde med udgangspunkt i det allerede eksisterende samarbejde med frivillige og frivilligorganisationer, og derudfra undersøge baggrunden for den stigende interesse i samskabelse og borgerinddragelse, afsøge ny viden på området og at afdække nye muligheder og potentialer.


Udvalget har i deres virke undersøgt samarbejdet med frivillige og frivilligorganisationer på blandt andet et hospital, på socialområdet og i kommuner, herunder hvordan samarbejdet organiseres og fungerer i samspil mellem frivillige, personale, borgere, patienter og pårørende. Udvalget har haft fokus på, at erfaringer og forskning viser, at samarbejdet med frivillige kan have positive effekter i forhold til at fremme fysisk og mental sundhed, mening og livskvalitet samt være katalysator for udvikling af kvalitet og nye initiativer.


Udvalg for den gode arbejdsplads

Udvalgets overordnede formål har været at undersøge og komme med forslag til, hvordan Region Midtjylland sikrer gode arbejdspladser, der kan rekruttere, udvikle og fastholde medarbejdere nu og i fremtiden.


Med afsæt i det fundament af politiske beslutninger og konstituerende dokumenter i Region Midtjylland, der udfolder målsætninger og indsatser i forhold til at have attraktive arbejdspladser, har udvalget struktureret og fokuseret sit arbejde omkring en række temaer, herunder blandt andet Region Midtjylland som uddannelsesarbejdsplads, rekruttering og fastholdelse, betydningen af god ledelse og opskriften på den gode arbejdsplads.


Udvalget har i sit arbejde lagt stor vægt på at undersøge og komme i dialog med både medarbejdere og ledere om, hvad der har betydning for de ansattes oplevelse af en god arbejdsplads.


Udvalg for digital sundhed

Udvalget har haft til formål at undersøge og følge den igangværende transformation af sundhedsvæsenet med et særligt fokus på øget brug af digitale sundhedsløsninger, der går på tværs af sektorer, herunder i klyngesamarbejdet.


Med afsæt i ambitionerne i Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan om at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og derigennem skabe mere sundhed for pengene og tryghed for borgerne ved brug af digitale løsninger, har udvalget beskæftiget sig med, hvordan Region Midtjylland i et tæt samarbejde med f.eks. kommuner og almen praksis medvirker til at levere gode og sammenhængende patientforløb til den enkelte borger via digitale og teknologiske sundhedsløsninger.


Udvalget har herunder valgt at fokusere på, hvordan den teknologiske udvikling både kan bidrage til, at det bliver lettere at være bruger af sundhedsvæsenet og lettere at være medarbejder.


Udvalg for klima og bæredygtighed

Udvalget har haft til opgave at følge og drøfte arbejdet med bæredygtig omstilling af regionens interne drift, herunder implementeringen af bæredygtighedsstrategien.


Udmøntningen af Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed har indtil videre haft særligt fokus på cirkulær økonomi, idet dette område rummer potentialet for de umiddelbart største CO2-reduktioner for organisationen. Cirkulær økonomi har derfor også været den røde tråd i udvalgets arbejde med anbefalinger indenfor anskaffelse, anvendelse og afsætning af produkter og udstyr.


Udvalget har også arbejdet med organisering og data i forhold til bæredygtighedsarbejdet samt solceller og elladestandere.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for civilsamfundet tages til efterretning,


at afrapportering fra det midlertidige udvalg for den gode arbejdsplads tages til efterretning,


at afrapportering fra det midlertidige udvalg for digital sundhed tages til efterretning, og


at afrapportering fra det midlertidige udvalg for klima og bæredygtighed tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-4-134-21

18. Orientering om regionens arbejde med informationssikkerhed 2021 og godkendelse af Handleplan for informationssikkerhed 2022

Resume

Der orienteres om arbejdet med regionens informationssikkerhed samt Center for Cybersikkerheds vurdering af nuværende cybertrusler, det tværregionale samarbejde om informationssikkerhed og status fra databeskyttelsesrådgiverfunktionen.


Der fremlægges en status for arbejdet med Handleplan for informationssikkerhed 2021 samt forslag til Handleplan for informationssikkerhed 2022.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om arbejdet med informationssikkerhed i Region Midtjylland tages til efterretning,


at status for databeskyttelsesrådgiverfunktionen tages til efterretning,


at orienteringen om status på arbejdet med Handleplan for informationssikkerhed 2021 tages til efterretning, og


at Handleplan for informationssikkerhed 2022 godkendes.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Informationssikkerhed udgør i Region Midtjylland et nødvendigt fundament for, at kerneopgaverne kan løftes. Når regionens medarbejdere i deres daglige arbejde yder deres bedste for borgere og patienter, er den stabile adgang til informationer og systemer en forudsætning, uanset om arbejdsopgaverne løses på en operationsstue eller ved et skrivebord. Samtidig beror de muligheder digitaliseringen giver i patientbehandlingen på, at systemerne er tilgængelige, og at de informationer, der anvendes, er retvisende. Den store anvendelse af sundhedsdata stiller desuden høje krav til regionens beskyttelse af borgernes personoplysninger, borgerne skal kunne stole på, at deres data udelukkende anvendes til relevante formål, og den tillid skal vi værne om i Region Midtjylland.


Regionsrådet modtager årligt en orientering om regionens arbejde med informationssikkerhed, herunder den aktuelle trusselsvurdering samt en opdateret Handleplan for informationssikkerhed i Region Midtjylland.


Den overordnede ramme for arbejdet med informationssikkerhed er fastsat af en fællesregional informationssikkerhedspolitik.


Den aktuelle trusselsvurdering

Center for Cybersikkerhed vurderer i deres trusselsvurdering i 2021 fortsat, at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage er den største trussel mod Danmark og i forlængelse heraf også Region Midtjylland.


Den årlige vurdering af trusselsbilledet for sundhedssektoren, som udgives af Sundhedsdatastyrelsens cyberenhed, omfatter i 2021 to konkrete tilfælde af cyberspionage, der dog ikke var målrettet den danske sundhedssektor og peger fortsat på menneskelige fejl som den hyppigste årsag til sikkerhedshændelser i den danske sundhedssektor, herunder regionerne.


Det er derfor fortsat vigtigt, at regionen prioriterer uddannelsen af medarbejdere om informationssikkerhed, eksempelvis gennem awareness-træning og viderefører arbejdet med at løfte informationssikkerheden på tværs af organisationen.


Status for arbejdet med Handleplan for informationssikkerhed 2021

Det er primært på baggrund af den årlige Handleplan for informationssikkerhed, at regionsrådet fastlægger niveauet for regionens aktiviteter for informationssikkerhed. Handleplanen er i den forbindelse et vigtigt redskab til at styre og sikre fremdrift i informationssikkerhedsarbejdet i Region Midtjylland.


Med handleplanen for 2021 er der igangsat og gennemført en række vigtige initiativer, som bidrager til at styrke informationssikkerheden i Region Midtjylland. Dog er flere af handleplanens initiativer langsigtede indsatser, der føres videre i handleplanen for 2022. Det skyldes eksempelvis behovet for større organisatoriske og tekniske tilretninger, som kræver en længere tidshorisont.


Tre af initiativerne i handleplanen er afsluttet i 2021:

  • 9.5 Administratorkonti i BSK, der har til formål at løfte sikkerhedsniveauet for administratorkonti ved at skabe et overblik over, hvem der har hvilke administratorkonti.
  • 10.1 Kryptering/Databeskyttelse, der har til formål at reducere risikoen for at uvedkommende får adgang til data ved at afdække behov for kryptering og på den baggrund implementere kryptering af data.
  • 12.1 ISO 27002 tænkes ind i it-service processer (ITIL), der har til formål at højne sikkerhedsniveauet ved at implementere serviceprocesser, der tager højde for informationssikkerhed ud fra ISO 27002-standarden.


Ved udgangen af 2021 er arbejdet med implementeringen af et Security Operations Center fortsat undervejs. Det har til formål at overvåge sikkerheden i regionens it-systemer og trafikken mellem dem. Dette hænger sammen med flere af initiativerne i cyber- og informationssikkerhedsstrategien for sundhedssektoren, hvor der arbejdes for, at alle regioner etablerer en sådan funktion. Det er planen, at disse overvågningsfunktioner på sigt skal dele data, så den samlede sikkerhed i sundhedssektoren øges.


Med de to lokale persondatakonsulenter, der som led i handleplanen for 2021 er startet på Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital, er arbejdet med lokal forankring af informationssikkerhed begyndt. Det er et initiativ, der med afsæt i de erfaringer, de to lokale ambassadører nu gør sig, bæres med over i 2022, hvor initiativet med lokal forankring udvides. Initiativet baserer sig på erfaringer fra en undersøgelse, der blev udarbejdet i perioden december 2019 - april 2020.


I Handleplanen for 2021 har arbejdet med implementeringen af databeskyttelseslovgivningen været højt prioriteret. Der er også i Handleplanen for 2022 en væsentlig opgave i at implementere de lovmæssige reguleringer, der vedrører regionens komplekse systemlandskab og de omfattende datamængder, der både skal understøtte patientbehandlingen i regionen, men også efterspørges til bl.a. forskningsformål.


Informationssikkerhed er et område med en række discipliner, som er indbyrdes afhængige, og som løses af forskellige fagligheder. I forhold til regionens interne arbejde med informationssikkerhed er der sat et arbejde i gang for at optimere arbejdet. Fremadrettet skal Region Midtjyllands Informationssikkerhedsfunktion fungere som en tværgående, hybrid enhed, der bliver ledet i fællesskab af ledelsesgruppen i Informationssikkerhedsfunktionen. Dette skal både være med til at sikre en høj grad af koordinering på tværs, kvaliteten og en optimeret anvendelse af ressourcerne på området.


Handleplan for informationssikkerhed 2022

Regionsrådet har i budgettet for 2022 tilført området 10,8 mio. kr. De tilførte midler i budgettet 2022 går primært til at videreføre igangværende aktiviteter og derudover til at udbrede ordningen med lokale persondatakonsulenter, håndtering af tredjelandsoverførsler samt det videre arbejde med etableringen af et Security Operations Center. Som beskrevet i det notat, der blev fremlagt til regionsrådets budgetseminar i maj 2021, vil det også i de kommende år være nødvendigt trinvis at hæve budgettet for at løfte de voksende regulative krav til området samt de nye nationale strategier og fællesregionale ambitionsniveauer for informationssikkerhed.


Forslaget til Handleplan for informationssikkerhed 2022 er vedlagt. Handleplanen skal af sikkerhedsmæssige grunde behandles fortroligt. Af handleplanen kan man blandt andet se en oversigt over de igangværende og kommende initiativer på informationssikkerhedsområdet. Der er desuden vedlagt en oversigt over de midler til initiativer, der vil blive prioriteret i 2022.


Implementering af lovgivning og nationale strategier

Region Midtjylland oplever kontinuerligt, at der stilles skærpede krav til cyber- og informationssikkerhed fra både national og international side.


Det forventes, at den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed lanceres inden årets udgang. Den vil tage over efter den nuværende strategi for 2018-2021. Den gældende strategi for cyber- og informationssikkerhed i sundhedssektoren løber fra 2019-2022, og det forventes, at arbejdet med den strategi, der skal gælde efter 2022 igangsættes, når den nationale strategi er offentliggjort.


Sideløbende er der ny lovgivning på vej fra EU, hvor man er i gang med at revidere NIS-direktivet, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i de samfundskritiske sektorer, herunder sundhedssektoren. Det nye NIS2-direktiv forventes besluttet ultimo 2021 eller primo 2022 og vil stille skærpede krav til regionens styring og implementering af informationssikkerhed for de mest kritiske systemer. Når direktivet er besluttet i EU, vil regionen formentlig få 18 måneder til at implementere kravene samtidigt med, at direktivet skal tilpasses og implementeres i dansk lovgivning. Det vil således ikke fra starten være helt klart, hvilke krav regionen vil blive mødt med.


Status på arbejdet i den Tværregionale Styregruppe for Informationssikkerhed (TSI)

I den tværregionale styregruppe for informationssikkerhed (TSI) er der fortsat fokus på arbejdet med informations- og cybersikkerhedsområdet, hvor indsatserne i det tværregionale samarbejde på det it-tekniske, juridiske og organisatoriske område spiller sammen, da de er indbyrdes afhængige af hinanden. Samarbejdet i regionerne øger fortsat regionernes niveau for informations- og cybersikkerhed og muligheden for at stå samlet på området.


I 2021 har TSI bl.a. haft fællesregionale drøftelser omkring håndtering af Datatilsynets politianmeldelser af henholdsvis regioner og regionale medarbejdere i forbindelse med brud på persondatasikkerheden. Danske Regioners bestyrelse besluttede tidligere på året, at regionernes modenhedsniveau på sigt skal hæves til 3,5 på CIS20-skalaen, hvilket ligeledes har givet anledning til fællesregionale drøftelser. CIS20 er et internationalt anerkendt rammeværktøj med operationelle kontroller til måling af informations- og cybersikkerhed.


Implementeringen af initiativerne fra Sundhedssektorens strategi for cyber- og informationssikkerhed 2019-2022 har fortsat en fast plads på TSI-dagsordenen, hvor der i 2021 har været særlig fokus på anskaffelse af platform til analyse og overvågning i sundhedssektoren.


TSI-arbejdsgrupperne har i løbet af 2021 bl.a. lavet fælles tilsyn regionerne imellem, færdiggjort et juridisk notat omkring opslag på sig selv samt revideret den fælles skabelon for databehandleraftaler i sundhedsvæsenet.


For at fastholde den positive udvikling og på baggrund af områdets kompleksitet og væsentlighed, er det afgørende, at regionerne fortsat fokuserer på at bibeholde et højt og ensartet sikkerhedsniveau for sundhedsdata, for at sikre borgerens tillid til digitalisering og brug af data.


Status fra Region Midtjyllands databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Region Midtjyllands databeskyttelsesrådgiverfunktion (herefter DPO-funktionen) har i 2021 fortsat fokus på løbende rådgivning om problemstillinger relateret til databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelse generelt og behov for rådgivning om udarbejdelse af konsekvensanalyser.


Samtidig har DPO-funktionen oplevet en stigning i henvendelser fra borgere og patienter, der ønsker at udøve rettigheder efter databeskyttelsesforordningen som for eksempel retten til sletning og retten til indsigt i personoplysninger.


Endelig gennemfører DPO-funktionen i øjeblikket internt tilsyn med regionens overholdelse af de databeskyttelsesretlige krav til fysisk sikkerhed med fokus på fysiske arkiver.


Som bilag vedhæftes en uddybende status fra DPO-funktionen.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om arbejdet med informationssikkerhed i Region Midtjylland tages til efterretning,


at status for databeskyttelsesrådgiverfunktionen tages til efterretning,


at orienteringen om status på arbejdet med Handleplan for informationssikkerhed 2021 tages til efterretning, og


at Handleplan for informationssikkerhed 2022 godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog 25. november 2020 handleplan for informationssikkerhed 2021.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-81-10-14

19. Redegørelse om indsatsen vedrørende social dumping

Resume

Fremlæggelse af kontrolenhedens beretning om indsatsen mod social dumping i Region Midtjylland. Der har siden sidste afrapportering i 2019 ikke været forhold på regionens hospitalsbyggerier, der har givet anledning til at gennemføre nærmere kontrol. I den mellemliggende periode har kontrolenheden gennemført stikprøvekontroller for firmaer, der har kontrakter med regionen om vagt- og sikkerhedsfunktioner for psykiatrien og ej heller disse har vist forhold, der gav anledning til mere dybtgående kontrol.

Forretningsudvalget indstiller,

at beretningen om indsatsen mod social dumping tages til efterretning.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kontrolenheden for Social Dumping blev etableret i januar 2015 efter en beslutning truffet af regionsrådet med henblik på at kontrollere løn- og ansættelsesvilkår for de medarbejdere, der var tilknyttet regionens store hospitalsbyggerier.


I 2019 besluttede regionsrådet, at der fremover primært skulle ske stikprøvekontrol ved konkrete henvendelser om mistanke. Kontrolenheden for Social Dumping har siden seneste afrapportering været i dialog med projektledelserne for de store hospitalsbyggerier, og der har ikke været forhold, der har givet anledning til nærmere kontrol.


Kontrolenheden har i den mellemliggende periode gennemført stikprøvekontroller af løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere, der er knyttet til firmaer, der har kontrakter om vagt- og sikkerhedsfunktioner for psykiatrien samt fulgt op på disse. Der har ikke være forhold, der har givet anledning til nærmere.


Kontrolenhedens redegørelse vedlægges som bilag.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at beretningen om indsatsen mod social dumping tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-13-17

20. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen og Flemming Knudsen om oprettelse af et uddannelsesråd

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen og Flemming Knudsen med forslag om oprettelse af et uddannelsesråd i Region Midtjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at Rådet for fremtidens kompetencer anmodes om at komme med forslag til en forstærket indsats for unge, der står uden ungdomsuddannelse og beskæftigelse - og herunder forslag til, hvordan rådet kan inddrage andre aktører med særlige kompetencer til og erfaringer med arbejdet med målgruppen af udsatte unge.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Henrik Gottlieb Hansen (A) og Flemming Knudsen (A) har den 12. oktober 2021 anmodet om et punkt på dagsordenen til møde i udvalg for regional udvikling den 8. november 2021. Efterfølgende ønskes sagen behandlet i forretningsudvalget og regionsrådet.


"De nyeste tal viser, at 22 % af de unge i Region Midtjylland mellem 18 og 24 år ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Vi står altså med knap 21.000 unge, der er uden uddannelse. Det duer ikke for de unge og for samfundet. Med den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft må vi sikre, at ALLE unge udnytter de kompetencer, de har, og gennemfører en af vore mange bredt anlagte ungdomsuddannelser.


Uddannelsesinstitutioner, kommuner, erhvervsliv og region må arbejde endnu tættere sammen, for at det skal lykkes.


I sin tid som rådmand i Århus Kommune tog Flemming Knudsen initiativ til at oprette et uddannelsesråd bestående af samtlige ungdomsuddannelser i kommunen.


Vi vil foreslå, at vi i regionen opretter et lignede rådgivende organ, der er bredt sammensat geografisk og uddannelsesmæssigt.


Viden om søgemønstre har vi både geografisk og i forhold til de unges køn.


Nu skal alle gode kræfter arbejde tæt sammen, for at vi kan blive den region i Danmark der opnår den højeste ungdomsuddannelsesfrekvens. Det skylder vi de unge. Vi vil gerne gå forrest med denne opgave.


Vi vil også inddrage uddannelsesinstitutioner, som har erfaring med de unge, som har udfordringer og har tilbud specielt til denne målgruppe. Der er f.eks. socialøkonomiske virksomheder, som har erfaring. Måske er der også patientforeninger og virksomheder, som har erfaring med gruppen.


Vi opfordrer administrationen til at komme med et forslag til sammensætning af uddannelsesrådet, ligesom de bedes komme med et forslag til kommissorium.


Finansiering: Transporten dækkes af deltagerne. Mødeudgifterne dækkes af Region Midtjylland.".


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at henvendelsen med forslag om oprettelse af et uddannelsesråd drøftes.


Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Rådet for fremtidens kompetencer anmodes om at komme med forslag til en forstærket indsats for unge, der står uden ungdomsuddannelse og beskæftigelse - og herunder forslag til, hvordan rådet kan inddrage andre aktører med særlige kompetencer til og erfaringer med arbejdet med målgruppen af udsatte unge.


Hanne Roed, Carsten Kissmeyer, Claus Kjeldsen og Rasmus Foged var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-2-21

21. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Rasmus Foged om oprettelse af ydernumre til psykologer

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Rasmus Foged om oprettelse af ydernumre til psykologer.

Forretningsudvalget indstiller,

at der oprettes 10 nye ydernumre til psykologer med virkning fra 1. juli 2022. Udgiften på ca. 1,5 mio. kr. i 2022 finansieres inden for praksisområdets budget. Udgiften på ca. 3 mio. kr. i 2023 og fremover håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2023.


Venstre tog forbehold.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Rasmus Foged (Å) har den 29. september 2021 anmodet om at få et punkt på dagsordenen til udvalg for nære sundhedstilbuds møde den 10. november 2021:


"Jeg vil gerne bede om følgende oplysninger vedrørende privatpraktiserende psykologer:


Hvad udgør Region Midtjyllands andel af den samlede ramme til psykologbehandling i hvert af årene i perioden 2017-2022?

Hvad var/er Region Midtjyllands budget til psykologbehandling i hvert af årene i perioden 2017-2022? Såfremt budgettet er ændret i løbet af året, vil jeg gerne have oplyst både det oprindelige budget og ændringerne i løbet af årene.

Hvad var Region Midtjyllands forbrug på psykologbehandling i hvert af årene i perioden 2017-2020?

Hvad var det gennemsnitlige bruttohonorar pr. psykolog i Region Midtjylland i hvert af årene i perioden 2017-2020?

Hvad var/er omsætningsloftet vedrørende angst og depression pr. psykolog i hvert af årene i perioden 2017-2022?

Hvad var det gennemsnitlige honorar vedrørende angst og depression pr. psykolog i Region Midtjylland i hvert af årene i perioden 2017-2020?


Jeg vil endvidere bede om, at vi får følgende sag til politisk behandling i regionsrådet, gennem udvalg for nære sundhedstilbud:


"I foråret 2021 oprettede Region Hovedstaden 30 nye ydernumre, hvoraf nogle ydernumre (vistnok 15) blev finansieret af uudnyttet råderum inden for regionens andel af den samlede ramme til psykologbehandling.


Alternativet foreslår, at Region Midtjylland på samme måde opretter et antal nye ydernumre finansieret af den uudnyttede del af Region Midtjyllands andel af den samlede ramme til psykologbehandling.


Sagen bedes fremlagt med svarene på ovennævnte spørgsmål og med Region Hovedstadens sagsfremstilling som bilag."



Udvalg for nære sundhedstilbud drøftede sagen og følgende beslutningsforslag fra Alternativet på møde den 10. november 2021:


"at der oprettes 10 nye ydernumre til psykologer med virkning fra 1. juli 2022. Udgiften på ca. 1,5 mio. kr. i 2022 foreslås finansieret inden for praksisområdets budget på samme måde som eventuel øget aktivitet hos eksisterende ydernummerindehavere, såfremt administrationen finder dette muligt. Hvis ikke administrationen finder dette muligt, foreslås udvidelse finansieret af konsolideringspuljen. Udgiften på ca. 3 mio. kr. i 2023 og fremover håndteres i forbindelse med budgetlægning for 2023".


For forslaget stemte Rasmus Foged, mens Annette Roed, Finn Thranum, John G. Christensen og Peter Møller Andersen stemte imod. Signe Lund Jensen og Lone Langballe tog foreløbigt forbehold. Forslaget blev derfor ikke vedtaget.


Rasmus Foged ønsker forslaget indbragt til afgørelse i regionsrådet.


Christian Møller-Nielsen og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at henvendelsen om oprettelse af ydernumre til psykologer drøftes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-24-20

22. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen og Susanne Buch om lægesekretærelever

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen og Susanne Buch om ansættelse af lægesekretærelever.

Forretningsudvalget indstiller,

at den eksisterende ordning vedrørende uddannelse af lægesekretærelever skal fortsætte med yderligere ét optag, og


at der indgås en dialog med henblik på at afklare, hvilke(n) uddannelsesinstitution(er) der kan varetage opgaven.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Henrik Gottlieb Hansen (A) og Susanne Buch (F) har den 30. september 2021 anmodet om et punkt på dagsordenen til hospitalsudvalgets møde den 4. oktober 2021. Udvalget gav i forbindelse med drøftelsen den 4. oktober 2021 udtryk for et ønske om, at hospitalsenhederne fortsat gør brug af ansættelse af lægesekretærelever i 2022. På den baggrund ønskede udvalget, at forslaget vedrørende forlængelse af ansættelse af lægesekretærelever belyses med henblik på en fornyet behandling på møderne i november 2021.


"Her følger en henvendelse til behandling i hospitalsudvalget, sagen ønskes ligeledes behandlet i forretningsudvalget og regionsrådet.


Opfølgning på den netop fremlagte rapport over kortlægning af lægesekretærgruppens roller og arbejdsopgaver.


Vi er enig i den videre behandling, mener det skal klarlægges nærmere i forhold til rollen for de ledende lægesekretærer.


Da det er en faggruppe, hvor der er rekrutteringsproblemer, ønsker vi en beslutning om, at hospitalerne ansætter lægesekretærelever fortsat i den periode, hvor det er muligt.


Vi støtter den nye uddannelse som sundhedsadministrativ koordinator, men er også bekendt med, at der bliver rift om de medarbejdere som uddannes. Kommunerne vil også ansætte personer med den nye uddannelse.


Så forslaget er for, at sikre der ikke bliver mangel på uddannede, henviser også til demografien, der vil blive en stor afgang til pension i de kommende år.


Vi noterer også med tilfredshed, at der er fokus på løbende kompetenceudvikling."


Der er vedlagt et notat vedrørende ansættelse af lægesekretærelever i 2022.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at henvendelsen vedrørende ansættelse af lægesekretærelever drøftes.


Hospitalsudvalget indstillede,

at den eksisterende ordning vedrørende uddannelse af lægesekretærelever skal fortsætte med yderligere ét optag, og


at der indgås en dialog med henblik på at afklare, hvilke(n) uddannelsesinstitution(er) der kan varetage opgaven.


Erik Vinther, Jørgen Winther, Nicolaj Bang, Else Kayser og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-70-21

23. Underskriftsark

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i FirstAgenda ved at trykke på ”Godkend”, når mødet er slut.

Beslutning

Underskriftsarket journaliseres på sagen.


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i mødet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-72-59-17

24. Fordeling af vagtapoteker i Region Midtjylland (overført fra lukket dagsorden)

Resume

Der skal besluttes vagttjeneste på regionens apoteker. Apotekerne varetager vagttjeneste med tre forskellige typer af vagttjeneste. Fordeling af vagttjenesten fastsættes for fem år af gangen af Lægemiddelstyrelsen efter indstilling fra regionsrådene og vil desuden afhænge af antallet af ansøgninger til de enkelte vagttyper og den geografiske fordeling af de indkomne ansøgninger.

Forretningsudvalget indstiller,

at det indstilles til Lægemiddelstyrelsen,
  • at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge et apotek i Herning at varetage en A-vagttjeneste, da ingen apoteker i Herning har søgt om vagttjeneste,
  • at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge apoteket i Ringkøbing og apoteket i Lemvig at varetage en C-vagt. Ingen af de to apoteker har søgt om at varetage en vagttjeneste, og
  • at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge et apotek i Viborg en B-vagt.


Steen Thomsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med ændringen af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler i 2016 blev der i 2018 etableret en ny ordning for vagttjeneste på landets apoteker, som havde til hensigt at sikre bedre service for borgerne og at bidrage til at skabe større sammenhæng mellem apotekernes vagttjeneste og de regionale akut- og vagtlægefunktioner. Regionerne blev derfor i 2017 inddraget i planlægningen, hvorefter Lægemiddelstyrelsen, efter indstilling fra regionsrådene, besluttede, hvilke apoteker der skulle varetage vagttjenesten i de følgende fem år.


For at sikre en geografisk og regional fordeling af vagttjenesten kan Lægemiddelstyrelsen pålægge apoteker at varetage vagttjeneste, hvis helt særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler for det. Apoteker, der pålægges en vagttjeneste, vil blive særligt kompenseret for dette fra staten.


I 2023 påbegyndes en ny periode, hvorfor Lægemiddelstyrelsen har indkaldt ansøgninger fra apotekerne igen.


Vagttjeneste på apoteker

For nuværende er der en vagtapoteksordning med fire forskellige typer vagtapoteker (herunder apoteksfilialer), der skal have åbent som følger:

  • Nationalt døgnapotek: Døgnåbent alle årets dage. Døgnapoteket ligger i København.
  • A-vagttjeneste: Kl. 6.00-24.00 alle årets dage.
  • B-vagttjeneste: Kl. 8.00-21.00 på hverdage. Lørdage kl. 8.00-9.00 og kl. 18.00-21.00, foruden de regler der gælder for den ugentlige åbningstid og søn- og helligdage fra kl. 10.00-15.00.
  • C-vagttjeneste: Kl. 8.00-19.00 på hverdage. Lørdage kl. 8.00-9.00 og kl. 16.00-18.00, foruden de regler der gælder for den ugentlige åbningstid og søn- og helligdage fra kl. 10.00-13.00.


Vagtapotekerne skal i deres åbningstid lade lægemidler udbringe til borgerne, hvor lægen tilknyttet de regionale akut- og lægevagtfunktioner ordinerer udbringning på baggrund af borgernes behandlingsbehov eller sygdomstilstand. Når vagtapotekerne har lukket i tidsrummet fra kl. 24-06, er det fortsat regionernes opgave at sikre borgerne adgang til medicin.


Fordeling af vagtapoteker i Region Midtjylland

Det er hensigten, at vagttjenesten skal varetages af op til 50 apoteker på landsplan. Dette svarer til, at der i Region Midtjylland kan være 2 A-vagtapoteker, 2-3 B-vagtapoteker samt 4-6 C-vagtapoteker.


Tabellen neden for viser den forventede fordeling i Region Midtjylland samt hvilke apoteker, der har søgt om vagttjeneste, forslag til vagttjeneste 2023-2027 jf. indstillingen og apoteker der varetager vagttjenesten i perioden 2019-2023.


Forventet fordeling i RM

Antal apoteker der har ansøgt

Ansøgt om vagttjeneste 2023-2027

Vagttjeneste 2023-2027 jf. indstillingen

Nuværende vagttjeneste 2019-2023

A-vagt

2

1

Århus Løve

Århus og Herning

Århus og Randers

B-vagt

2-3

4

Randers Sønderbros, Horsens Svane, Holstebro Svane, Silkeborg Svane

Holstebro, Viborg, Silkeborg, Randers, Horsens

Herning, Holstebro, Viborg, Silkeborg og Horsens

C-vagt

4-6

2

Grenå, Skive Løve

Ringkøbing, Lemvig, Skive og Grenaa

Ringkøbing, Skive og Grenaa


Ved udarbejdelsen af indstillingerne har administrationen lagt vægt på at sikre en jævn geografisk fordeling af vagtapoteker, så flest mulige borgere i Region Midtjylland har let adgang til lægemidler uden for apotekernes normale åbningstid. I forhold til fordelingen af vagttyper er der taget højde for befolkningstallet. Desuden har det indgået i overvejelserne, hvilke vagttyper de enkelte apoteker tidligere har varetaget, og hvad de har søgt om at varetage fremover. Sidst er der også set på beliggenheden af regionens akuthospitaler, akutklinikker og vagtlægekonsultationer jf. bilag.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det indstilles til Lægemiddelstyrelsen:

  • at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge et apotek i Herning at varetage en A-vagttjeneste, da ingen apoteker i Herning har søgt om vagttjeneste,
  • at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge apoteket i Ringkøbing og apoteket i Lemvig at varetage en C-vagt. Ingen af de to apoteker har søgt om at varetage en vagttjeneste, og
  • at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge et apotek i Viborg en B-vagt.


Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at det indstilles til Lægemiddelstyrelsen:

  • at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge et apotek i Herning at varetage en A-vagttjeneste, da ingen apoteker i Herning har søgt om vagttjeneste,
  • at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge apoteket i Ringkøbing og apoteket i Lemvig at varetage en C-vagt. Ingen af de to apoteker har søgt om at varetage en vagttjeneste, og
  • at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge et apotek i Viborg en B-vagt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget


Anders Kühnau, Birgitte Svenningsen, Marianne Carøe og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen