Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 23. november 2016 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Jørgen Winther og Anne V. Kristensen, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræder Palle Quistgaard. Der mødte ikke stedfortræder for Anne V. Kristensen.

 

Mødet blev hævet kl. 15.50.


Pkt. Tekst
1 Forslag om tilskud til Museum Ovartaci
2 Projekteringsbevilling til ny afdeling på Grenen-Glesborg, beliggende i Norddjurs Kommune
3 DNU: Godkendelse af ændringer i projektets risikopulje samt bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2017
4 Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af ny strategi vedrørende helikopterlandingsplads ved Hjertesygdomme
5 Godkendelse af etablering af lejeaftaler på kapeller uden regional anvendelse
6 Godkendelse af samarbejdsaftale for familieambulatoriet
7 Oprettelse af neurologisk speciallægepraksis
8 Godkendelse af bevillinger i forbindelse med decentralisering af budgetansvar inden for radiologien samt permanentgørelse af meraktivitetsprojekter
9 Udbetalingsanmodning for Dansk Center for Partikelterapi
10 Livsstilscentret i Brædstrup: Godkendelse af anlægsbevilling til forbedring af indeklima
11 Regionsoverblik pr. 30. september 2016
12 Godkendelse af udkast til strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur
13 Ansøgninger om oprettelse af 2 årigt HF på Herningsholm Erhvervsskole og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
14 Ansøgning om udbud af 2-årigt HF på Bjerringbro Gymnasium
15 Ansøgninger til kulturudviklingsmidlerne 1. september 2016
16 Udmøntning af udviklingsmidler til uddannelse under åben pulje
17 Udmøntning af uddannelsespulje under temaet Innovation og Entreprenørskab i ungdomsuddannelserne
18 Udmøntning af uddannelsespulje under temaet Udvikling af den pædagogiske kerneydelse i ungdomsuddannelserne
19 Bevilling til program for Virksomhedsudvikling 2017-2019 (Indstilling til Vækstforum)
20 Bevilling til Kompetenceforsyningmidt 2.0 (Indstilling til Vækstforum)
21 Bevilling til projektet Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi (Indstilling fra Vækstforum)
22 Bevilling til udviklingsplan for Danmarks Vestkyst (Indstilling fra Vækstforum)
23 Bevilling til sekretariat for Europæisk Gastronomiregion 2017 (Indstilling fra Vækstforum)
24 Bevilling til DM i Skills 2018 (Indstilling fra Vækstforum)
25 Bevilling til Enterprise Europe Network (Indstilling fra Vækstforum)
26 Redegørelse til Statsforvaltningen om inhabilitet i udbudssag
27 Orientering om analyse af budget for renovering af sengebygning under Generalplanen på Regionshospitalet Horsens
28 Orientering om satspuljeaftale om etablering af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger
29 Orientering om svar på ansøgning om deponeringsfritagelse for Psykiatrisk Center
Sagnr.: 1-31-72-139-16

1. Forslag om tilskud til Museum Ovartaci

Resume

Region Midtjylland har besluttet at nedlægge Museum Ovartaci med udgangen af 2016. Aarhus Kommune har afsat 1,5 mio. kr. fra og med 2017 med henblik på at videreføre museet. Det foreslås, at Region Midtjylland afsætter 600.000 kr. årligt som tilskud til en videreførelse af museet under forudsætning af, at der opnås tilladelse til dette fra Social- og Indenrigsministeriet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der fra 2017 afsættes 0,6 mio. kr. årligt til videreførelse af Museum Ovartaci, og

 

at Region Midtjylland i en henvendelse til relevante ministerier lægger op til at afklare, hvordan det er muligt inden for budgettet til regional udvikling.

 

Jørgen Winther og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har siden regionsdannelsen i 2007 drevet Museum Ovartaci i forbindelse med de psykiatriske afdelinger i Risskov. Regionen har imidlertid hverken efter regionsloven eller sundhedsloven hjemmel til at drive museum.

 

Som en del af Spareplan 2015-2019 blev det besluttet at nedlægge Museum Ovartaci med udgangen af 2016. Fra 2017 har Region Midtjylland således ikke afsat midler til drift af museet.

 

Aarhus Kommune har i budget 2017 afsat 1,5 mio. kr. til drift af museet under forudsætning af, at Region Midtjyllands hidtidige driftsbudget på 1,7 mio. kr. kunne indgå i en varig, fuldt finansieret og økonomisk holdbar model.

 

Region Midtjylland har efterfølgende forhandlet med Aarhus Kommune om museets fremtidige drift. I forbindelse med forhandlingerne har Region Midtjylland foreslået en model, hvor Region Midtjylland stiller 600.000 kr. årligt til rådighed for en videreførelse af museet. De 600.000 kr. svarer til det beløb, som det er beregnet at opbevaring og forsikring af hele den kunstneriske del af samlingen vil beløbe sig til. Det er således udgifter, regionen også vil have fremadrettet, hvis der ikke findes en løsning på museets fremtid.

 

Det indstilles derfor, at der afsættes 600.000 kr. årligt som bidrag til en videreførelse af Museum Ovartacis samlinger i Aarhus Kommune.

 

Da Region Midtjylland ikke har hjemmel til at drive museum, er tilskuddet betinget af, at der findes en model for, hvordan et tilskud fra regionen fortsat kan tilgå museet, eksempelvis via en tilladelse fra Social- og Indenrigsministeriet eller gennemførelsen af en lovændring, der giver mulighed for at overføre midler fra regionen til en anden myndighed. Administrationen er i kontakt med Kulturministeriet herom.

 

Det forudsættes endvidere, at Aarhus Kommune tager initiativ til sammen med støtteforeningen for Museum Ovartaci at udarbejde en plan for driften i interimsperioden fra den 1. januar 2017 indtil den endelige konstruktion for det fremtidige museum foreligger.

 

Region Midtjylland tilbyder endvidere at stille museets nuværende lokaler til rådighed i 2017, således at Aarhus Kommune får den fornødne tid til at finde egnede lokaler.

 

Følgende er vedlagt som bilag:

  • Henvendelse fra Region Midtjylland til Aarhus Kommune af 13. oktober 2016
  • Svar fra Aarhus Kommune til Region Midtjylland af 4. november 2016
  • Henvendelse fra Region Midtjylland til Støtteforeningen for Museum Ovartaci af 10. november 2016
  • Svar fra Region Midtjylland til Aarhus Kommune af 10. november 2016.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-65-15

2. Projekteringsbevilling til ny afdeling på Grenen-Glesborg, beliggende i Norddjurs Kommune

Resume

Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge driver en særligt sikret afdeling for psykisk afvigende unge på afdeling SYD i Dalstrup. Specialområdet har gennem en årrække erfaret, at kommunerne har store udfordringer med at anvise unge til relevante døgntilbud efter endt ophold på afdelingen. En ny kombineret delvis lukket/åben afdeling vil kunne afhjælpe dette forhold. Det foreslås derfor, at der gives projekteringsbevilling til en ny afdeling, som skal ligge ved de eksisterende åbne afdelinger på Grenen-Glesborg. I den nye bygning er der desuden indtænkt lokaler til tværgående administration for specialområdet, der skal erstatte en lejet pavillon.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb samt anvises finansiering jf. bevillingsskema tabel 1 til projektering af nybygning på Grenen-Glesborg, og

 

at der tilknyttes ekstern rådgiver efter udbud jf. Region Midtjyllands Byggeregulativ.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge har både åbne, en delvist lukket og sikrede afdelinger. Derudover har Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge en særlig sikret afdeling i Dalstrup for psykisk afvigende unge (afdeling SYD), som er den eneste af sin slags i Danmark.

 

Den særligt sikrede afdeling modtager unge mellem 12 og 18 år, og målgruppen omfatter specifikt:

 

  • Unge, der er kriminalitetstruede eller har begået kriminalitet.
  • Unge, der på anden måde har udvist en farlig adfærd eller har behov for pædagogisk-psykologisk udredning, hvor det ikke er muligt i åbent regi.
  • Unge, som ikke kan rummes på en almindelig sikret afdeling, og som udviser særligt psykisk afvigende adfærd.

 

Den særligt sikrede afdeling SYD har eksisteret i 10 år og har gennem hele perioden oplevet, at kommunerne har store udfordringer med at anvise unge til relevante døgntilbud efter endt ophold på afdelingen. Specialområdet har således oplevet stor efterspørgsel efter at kunne tilbyde døgnophold i åbent eller delvist lukket regi.

 

På den baggrund bliver der ansøgt om en projekteringsbevilling med det formål at bygge en ny åben/delvis lukket afdeling for unge med psykisk afvigende adfærd, som ikke kan rummes på almindelige åbne afdelinger.

 

Den nye afdeling vil organisatorisk være tilknyttet den særligt sikrede afdeling. Det medfører blandt andet bedre forløb og overgange for de anbragte unge, som flyttes fra den ene afdeling til den anden. Derudover vil det medføre driftsoptimeringer i forhold til personale, som vil kunne varetage funktioner på begge afdelinger.

 

Målgruppen for den nye afdeling er børn og unge mellem 14 og 25 år, og omhandler specifikt:

 

  • Unge, der er kriminalitetstruede eller har begået kriminalitet.
  • Unge, som ikke kan rummes på en almindelig åben afdeling, og som udviser særligt psykisk afvigende adfærd.

 

Administrationen har været i dialog med Socialtilsyn Midt, som vurderer, at målgruppen kan godkendes til både at have børn- og ungeanbringelser, delvist lukkede pladser og voksenanbringelser op til det 25. år (§ 107 pladser). Dette medfører en hensigtsmæssig fleksibilitet med henblik på at sikre sammenhængende (ubrudte) behandlingsforløb og giver samtidig en større risikospredning i forhold til salg af flere forskellige ydelser. Den nye afdeling vil blive normeret til fem pladser. De fem pladser er godkendt i DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i den midtjyske region).

 

Der er udarbejdet et idéoplæg til den nye afdeling, som er vedlagt sagsfremstillingen. Heraf fremgår det, at den nye afdeling placeres sammen med Grenens øvrige åbne afdelinger på Grenen-Glesborg og vil kunne rumme fem unge. Placeringen er valgt med henblik på at kunne benytte det store eksterne og interne aktivitets- og uddannelsestilbud, som er forbundet med placeringen på Grenen-Glesborg. Den nye bygnings bruttoareal udgør 790 m².

 

Bygningens stueplan vil udgøre selve den nye afdeling. Der indrettes her syv værelser, hvoraf to af værelserne benyttes som medarbejder- og ekstraværelse. Alle værelser er store og lyse og udstyret med eget bad og toilet. Derudover vil der være et stort køkken/alrum, som sammen med aktivitetsrummet og atriumgården vil fremstå som afdelingens naturlige omdrejningspunkt. Der etableres i stueetagen også undervisningsrum til intern undervisning, ligesom der indrettes et egentlig lokale til undervisning i vredeshåndtering (ART). Unge fra andre afdelinger på Grenen-Glesborg vil også kunne benytte undervisningslokalet til vredeshåndtering. Den nye afdeling følger et panoptikon-princip, hvor medarbejdere og unge altid vil kunne se hinanden, når de opholder sig i fællesskabet. Der lægges i det hele taget stor vægt på, at byggeriet understøtter de unges og medarbejdernes sikkerhed, så der sikres et godt behandlingsmiljø.

 

Den nye bygnings 1. sal udgør 257 m² og skal benyttes til tværgående administration. Der indrettes her fem kontorer, som skal erstatte den nuværende løsning på Grenen-Glesborg, hvor kontorerne er placeret i en lejet pavillon. De administrative medarbejdere, som får kontor på 1. sal, løser opgaver for hele specialområdet og ikke kun den nye afdeling. Derudover indrettes møderum, toiletfaciliteter og depot. Ved at medtænke en flytning af administrationen fra en lejet pavillon til den nye bygning vil der alene her kunne opnås en driftsoptimering på ca. 0,1 mio. kr. årligt.

  

Tidsplanen for opstart af byggeriet er følgende:

 

  • Projekteringsbevilling fra regionrådet november 2016.
  • Projekteringsperiode december 2016 til marts 2017.
  • Endelig anlægsbevillingsansøgning april/maj 2017.
  • Udbud af anlægsopgaven juni og udførelse i perioden fra juli 2017–april 2018.
  • Forventet ibrugtagning maj 2018.

 

Der tilknyttes en ekstern rådgiver til at varetage projekteringen. Totalrådgivningen foreslås udbudt i indbudt licitation, hvor der spørges 2-3 rådgivere jf. Byggeregulativet. Projektet udbydes herefter i stor/-fagentreprise med tildelingskriterium "laveste pris".

 

Økonomi

Det er en forudsætning, at taksten for beboerne efterfølgende ikke må stige som direkte konsekvens af byggeriet.

 

Det samlede byggeri forventes at koste ca. 12 mio. kr. eksklusive moms.

 

Det er specialområdets vurdering, at der som en direkte følge af ombygningen efter ibrugtagningen kan realiseres en driftsoptimering på ca. 0,5 mio. kr. årligt. Driftsoptimeringen opnås gennem bedre udnyttelse af personale mellem afdelinger, mere effektiv udnyttelse af tværgående administration og ledelse samt opsigelse af lejemål på lejet pavillon.

 

Af nedenstående tabel 1 fremgår anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering vedrørende projektering af nybygningen på Grenen-Glesborg.

 

 

 

Efter udmøntning af projekteringsbevillingen vil der i 2017 være 25,229 mio. kr. i rest på rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

 

Bæredygtighed

Det er en forudsætning, at projektet opføres i henhold til bygningsklasse 2020, jf. regionens Agenda 21.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

3. DNU: Godkendelse af ændringer i projektets risikopulje samt bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2017

Resume

Der søges om finansiering fra DNU-projektets risikopulje til en forhøjelse af bevillingen til underprojekt Syd 3 samt til projektets realiserede tab i forbindelse med pris-/lønreguleringen for 2015. Der foreslås i forlængelse heraf besparelser på 39,4 mio. kr. i DNU-projektet. Herudover søges om bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2017.

Forretningsudvalget indstiller,

at bevillingsændringerne i tabel 1 vedrørende DNU's risikopulje godkendes,

 

at der gives en bevilling på 23,2 mio. kr. (indeks 88,8) til planlægning og styring af DNU-projektet i 2017, og

 

at rådighedsbeløbene ændres og finansieres jf. tabel 4. 


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Denne sag handler om forslag til ændringer i DNU-projektets risikopulje, som er en central reserve i projektet samt forslag om en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2017.

 

Ændringer i DNU-projektets risikopulje

Som det blandt andet fremgår af DNU-projektets risikorapport kan der fortsat være behov for at tilføje midler fra de centrale reserver til nogle af underprojekterne. Der foreslås en forhøjelse af bevillingen til underprojekt Syd 3. Endvidere skal DNU-projektets tab i 2015 som følge af statens metode til pris-/lønregulering af kvalitetsfondsprojekterne finansieres. Som følge heraf foreslås reserverne konsolideret ved indarbejdelse af besparelser i projektet.

 

Det vurderes, at den kapitaliserede risiko for de øvrige underprojekter, som risikorapporten peger på, beløber sig til ca. 4 mio. kr. Denne kapitalisering er dog behæftet med en sådan usikkerhed, at der ikke foreslås en bevillingsforhøjelse på nuværende tidspunkt. I stedet skal de centrale reserver kunne rumme denne usikkerhed.

 

Tabel 1 indeholder en oversigt med forslag til bevillingsændringer vedrørende DNU-projektets risikopulje:

 

 

Byggeprojekterne er så langt i udførelsesfasen, at det ikke vurderes realistisk at gennemføre besparelser i dem, uden det vil få konsekvenser for den efterfølgende drift. Derfor foreslås besparelser i de underprojekter, der ikke er direkte relateret til byggeriet, og hvor det så vidt muligt ikke påvirker den efterfølgende drift. I vedlagte bilag ses hvilke elementer, der tidligere er taget ud eller kommet ind i DNU-projektet.

 

Samlet set vil ovenstående ændringer styrke DNU-projektets centrale reserver med 8 mio. kr. Elementerne i tabel 1 uddybes nedenfor.

 

Finansiering fra DNU's risikopulje

Forhøjelse af bevilling til Syd 3

Det vurderes, at der er behov for at forhøje budgettet til uforudsete udgifter i Syd 3 med 1,6 mio. kr. Merudgifterne skyldes en række ekstrakrav fra entreprenørerne, konkurs hos fiberleverandøren samt projektændringer som følge af uhensigtsmæssig placering af vandbårne installationer i forhold til elinstallationer.

 

Tab vedrørende pris-/lønregulering for 2015

Staten pris-/lønregulerer den økonomiske ramme for kvalitetsfondsprojekterne med anlægs pris- og lønindekset, mens entrepriserne reguleres med byggeomkostningsindekset. Da de to indeks ikke følger den samme udvikling, er der realiseret et tab i DNU-projektet på 29,8 mio. kr. for 2015.

 

Forhøjelse af DNU's risikopulje

Udmøntningen af midler fra risikopuljen i indeværende punkt samt den fortsatte usikkerhed om det endelige forbrug i de del-/underprojekter, der endnu ikke er afsluttet, medfører et behov for at styrke DNU-projektets centrale reserver.

 

Besparelse på jordkøb

Bevillingen til jordkøb reduceres med 1,5 mio. kr. Det vurderes, at de resterende udgifter kan afholdes indenfor den reducerede bevilling. Der er klaget over erstatningsudmålingen i forbindelse med jordkøb/ekspropriation til DNU. Ekspropriationsgrundlaget og erstatningsudmålingen har været behandlet i flere forskellige instanser, uden at sagsøger har fået medhold. Der afventes behandling af sagen i Landsretten. Hvis der kommer udgifter til forhøjet erstatning, vil disse blive finansieret af de centrale reserver.

 

Finansiering af Bygningsklasse 2020 via procesenergi

Størstedelen af budgettet til byggeri i Bygningsklasse 2020 er fordelt til de berørte del- og underprojekter. Under udførelsen er der kommet merudgifter til blandt andet ventilation, som er blevet finansieret af budgettet til uforudsete udgifter i underprojekterne. Det høje forbrug til uforudsete udgifter har i flere projekter medført, at det har været nødvendigt at forhøje bevillingerne finansieret af de centrale reserver. Der ligger fortsat en fællespulje i budgettet til procesenergi, som blandt andet skulle anvendes til eventuelle merudgifter ved placering af solceller udenfor matriklen. Der er nu en afklaring på, hvordan solcellerne kan etableres. Som følge af dette kan fællespuljen reduceres og bidrage til forhøjelse af de centrale reserver og dermed indirekte til finansiering af opgradering til Bygningsklasse 2020.

 

Reduktion af it-budgettet

Der er tidligere reserveret midler i it-budgettet til uforudsete udgifter. I takt med fremdriften i projektet er der blevet større sikkerhed om de endelige udgifter. Dette betyder, at der kan realiseres en besparelse på 10 mio. kr. Der er fortsat afsat midler til uforudsete udgifter inden for it-budgettet. Kravet i statens finansieringstilsagn i forhold til anskaffelser overholdes fortsat på trods af besparelsen.

 

Besparelse af vestlig adgangsvej

Der indarbejdes en besparelse i forhold til færdiggørelsesarbejder. Det foreslås, at den vestlige adgangsvej mellem Paludan Müllersvej og ringvejen rundt om hospitalet spares væk. Der er fortsat indkørsel til ringvejen fra øst, nord og syd. Såfremt det viser sig at være uhensigtsmæssigt i forhold til indkørselsmuligheder, kan vejen etableres efterfølgende. Kortbilag er vedlagt.

 

Udgiftsfordeling vedrørende godkendte projekter

Udgiftsfordeling dækker over, at projekter udenfor kvalitetsfondsprojektet i henhold til aftale med staten skal bidrage til opgaver, der er fælles for alle projekter på DNU-matriklen. Det vedrører blandt andet byggemodning, kloakering, anlæggelse af veje og p-pladser samt etablering af vare-affaldsbygning og forsyningsgang.

 

Konkret medfører udgiftsfordelingen, at projekterne udenfor kvalitetsfondsprojekterne betaler en procentvis andel af de relevante kvalitetsfonds-delprojekter. Dermed kan kvalitetsfonds-bevillingen til delprojekterne reduceres.

 

I denne sag tilføres DNU-projektets risikopulje 11,4 mio. kr. som følge af udgiftsfordelingen. Dette beløb vedrører den regionale andel af Forum samt en mindre andel vedrørende centralkøkkenet, som ikke var med ved sidste udgiftsfordeling. Når de endelige aftaler falder på plads vedrørende den eksternt finansierede andel af Forum, vil DNU-projektet tilføres yderligere midler.

 

Status risikopuljen

Med udgangspunkt i ændringerne jf. tabel 1 udgør risikopuljen 98 mio. kr.:

 

 

De samlede centrale reserver udgør 118 mio. kr. efter regionsrådsmødet i november 2016 jf. tabel 3:

 

 

Statens krav til de centrale reserver i DNU-projektet er 105 mio. kr. på nuværende tidspunkt. DNU-projektet opfylder således reservekravet.

 

Årlig bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2017

Regionsrådet godkender årligt en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet. Der søges om en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2017.

 

Planlægning og styring kan opdeles på to hovedområder:

 

  • Region Midtjyllands opgaver som bygherre. Det vil sige ledelse og koordinering af det samlede projekt, brugerinvolvering, kvalitetskontrol af projektering, udbud og kontrahering, informationsvirksomhed, økonomifunktioner m.v.
  • Tværgående planlægning af det samlede projekt og miljø– og myndighedsopgaver. Sidstnævnte er blandt andet miljøundersøgelser, myndighedsgodkendelser (f. eks. udledningstilladelser, arkæologi m.v.).

 

I 2017 budgetteres i alt med udgifter på 23,2 mio. kr., som er fordelt med 14,5 mio. kr. til løn og 8,7 mio. kr. til konsulenter, rådgivere og almene driftsudgifter. Bemanding og udgifter i budget 2017 er lidt under niveauet i budget 2016.

 

Projektafdelingen DNU udfører planlægnings- og styringsopgaver af nybyggeri i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet, og ombygningsarbejder, som er finansieret af Region Midtjyllands almindelige anlægsbudget. Udgifterne skal derfor fordeles mellem det kvalitetsfondsfinansierede nybyggeri på 21,7 mio. kr. og ombygning af det eksisterende hospital finansieret af Region Midtjylland på 1,5 mio. kr.

 

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

Nedenstående tabel indeholder ændringerne af rådighedsbeløb og bevillinger. Der er på nuværende tidspunkt ikke bevillinger til pris-/lønreguleringen, risikopuljen og procesenergi. Derfor ses disse tre poster ikke i tabellen. I det vedlagte anlægsoverslag for DNU-projektet fremgår det korrigerede budget samt en status på projektets reserver.

 

 

I tabel 4 kan man se, at finansieringen af bevillingsændringerne sker fra den afsatte pulje til DNU-projekter. Endvidere finansierer regionens pulje til anlæg en mindre del til planlægning af ombygningsprojektet.

 

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2016-2019:

 

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2016 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmodede om til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen at se et kort med det samlede vejnet fra DNU ud til motorvejen.

 

Endvidere bemærkede udvalget, at der stadig verserer en betydelig risiko i forhold til tvister med regionens rådgivere.

 

Lene Fruelund og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

4. Aarhus Universitetshospital: Godkendelse af ny strategi vedrørende helikopterlandingsplads ved Hjertesygdomme

Resume

Licitationsresultatet for helikopterlandingspladsen ved Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby lå over budget, og udbuddet blev annulleret. Helikopterlandingspladsen og tilhørende kontroltårn finansieres af A.P. Møller Fonden, TrygFonden og Region Midtjylland. Der er således ikke tale om et kvalitetsfondsprojekt. Der søges nu om en ny organisering af projektet, hvor Fondene indkøber og leverer selve helikopterplatformen, som efter færdiginstallation overdrages til Region Midtjylland som en donation. Region Midtjylland varetager bygherrerollen for opførelse af tilhørende kontroltårn, fundamenter med mere.

Forretningsudvalget indstiller,

at A. P. Møller Fonden og TrygFonden indkøber og leverer helikopterplatformen, der efter færdiginstallation overdrages til Region Midtjylland af Fondene som en donation,

 

at der godkendes bevillingsændringer jf. tabel 2, således at der ikke længere indgår en bevillingsindtægt på 20 mio. kr. fra Fondene, og at regionen derved ikke længere skal afholde 3,5 mio. kr. til gavemoms,

 

at regionens andel af projektet udbydes som hovedentreprise i begrænset udbud uden forudgående prækvalifikation (indbudt licitation) med tildelingskriteriet laveste pris, og

 

at kontroltårn, adgangsveje mv. placeres i en selvstændig bygning ved siden af Hjertesygdomme (revideret projektforslag).


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På regionsrådsmødet i juni 2015 fik Projektafdelingen for DNU bevilget 29,1 mio. kr. (indeks 101,7) til opførelse af en helikopterlandingsplads og tilhørende kontroltårn ved Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Heraf donerede TrygFonden og A.P. Møller Fonden (herefter benævnt Fondene) i alt 20 mio. kr. inklusive moms. Herudover godkendte regionsrådet, at bygge- og anlægsarbejdet blev opdelt i to afgrænsede delprojekter som henholdsvis en totalentreprise og en hovedentreprise. Der er ikke tale om et kvalitetsfondsprojekt.

 

I april 2016 var der licitation for selve helikopterlandingspladsen. Her blev der kun afleveret ét tilbud, og dette lå væsentligt over budget. Det lykkedes ikke at bringe prisen ned på budget, og derfor blev udbuddet annulleret. Der søges om at lade udbuddet gå om, med en ny grænseflade imellem de to delprojekter og en ny aftale med Fondene om, at de indkøber og leverer selve helikopterlandingspladsen.

 

Region Midtjylland modtog kun et tilbud pålydende 38,8 mio. kr. ekskl. moms. Prisen fra tilbudsgiver var desværre ikke udspecificeret i tilbuddet, til trods for at Region Midtjylland havde bedt om det. Prisen var inklusive inddækning af både tårn og helipad, hvor kommunen efterfølgende frafaldt kravet om inddækning af helipad'en. Derfor kan det desværre ikke oplyses, hvordan priserne fordelte sig på henholdsvis helipad og kontroltårn.

 

Beskrivelse af Helikopterlandingspladsen

Helikopterlandingspladsen og tilhørende kontroltårn kommer til at ligge ved siden af Hjertesygdomme.

 

Efter den annullerede licitation er der pågået en revision af det godkendte projektforslag med henblik på at optimere projektet. Resultatet er, at landingspladsen fortsat placeres oven på et nybygget tårn, hvorfra en gangbro kobles til et kontroltårn. Kontroltårnet placeres nu i en nyopført bygning i tæt nærhed til Hjertesygdomme i stedet for som oprindeligt planlagt hen over taget på de eksisterende bygninger. Dette gør dels projektet billigere og dels minimerer det generne for Hjertesygdomme i udførelsesfasen. Kontroltårnet rummer blandt andet elevator, kontrolrum til heliporten og modtagelsesfaciliteter. De vedlagte tegninger viser placeringen af heliporten samt udformningen.

 

Patienten der ankommer med helikopter til behandling på Hjertesygdomme transporteres fra platformen og via elevator i det nybyggede tårn direkte ned i Hjerteafdelingen, hvor den livreddende behandling foregår. Tårnet sammenbygges/tilbygges det eksisterende hospital i et gangareal mellem de to operationsgange, hvor behandlingen foregår. Den nye placering af tårnet findes optimal, idet der sikres en hurtig adgang til behandlingsfaciliteterne med en dedikeret elevator. Herved undgås det at belaste eksisterende elevator, trappe og gangareal, hvilket endvidere er en fordel under udførelsesfasen.

 

VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og lokalplanen for helikopterlandingspladsen er vedtaget af Aarhus Kommune, som ligeledes har godkendt designet af helikopterlandingspladsen. Det er aftalt med kommunen, at det alene er den nederste del af landingspladsen (tårnet), som kommunen kræver inddækket.

 

Gennemførelsesmodel og udbudsform

Projektafdelingen DNU har drøftet en alternativ gennemførelsesmodel med Fondene, som også har stået bag opførelse af helikopterlandingspladsen på Rigshospitalet. Med henblik på at opnå en besparelse i projektet foreslås det, at Fondene står for levering og montering af den del af projektet, som relaterer sig til selve landingspladsen dvs. heliplatformen, gangbro og det 15 meter høje tårn. Region Midtjylland står for fundamenter til montering af tårnet, tilslutning til eksisterende bygning, kontroltårn inklusive elevator og diverse forsyninger. Når projektet står færdigt og klar til ibrugtagning, overtager Region Midtjylland Fondenes andel af projektet som en donation, jf. vedlagte notat fra A. P. Møller Fonden.

 

Det anbefales, at kontroltårnet, som opføres i tæt nærhed til og sammenbygges med det eksisterende hospital, udføres som hovedentreprise i begrænset udbud (efter tilbudsloven) uden forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet anbefales at være laveste pris. Vigtige parametre for udbudsformen er, at opgaven medfører indgreb i eksisterende bygningsdele og installationer og dermed hospitalets driftssikkerhed, hensynet til en presset udførelsestidsplan og samarbejdet med Fondene.

 

Økonomi

Region Midtjylland og Fondene forventer, at der kan opnås en betydelig besparelse på selve heliplatformen ved, at Fondene leverer den og gør brug af sin ekspertise og sine kontakter indenfor netop dette felt. Det forventes, at regionens andel fortsat kan holdes inden for den oprindelige bevilling på 12,6 mio. kr. (indeks 101,7).

 

I den nye gennemførelsesmodel betaler Fondene hele udgiften til heliplatformen som beskrevet i ovenstående. Efter levering og montering overdrager Fondene helikopterlandingspladsen til Region Midtjylland som en donation. Fondene afholder den betalte moms for heliplatformen.

 

Aarhus Kommune har opretholdt et krav om, at selve tårnet til bæring af helipad'en bliver inddækket og dermed fremstår med en lukket overflade. Projektafdelingen for DNU har tidligt i processen estimeret dette til at koste ca. 800.000 kr. eksklusive moms. Aftalen med fondene indebærer dog, at inddækning er en del af deres leverance og derfor vil udgiften for Region Midtjylland til inddækning være lig med 0.

 

Fordelingen af regionens udgifter fremgår af nedenstående tabel 1:

 

 

Tidsplan

Fondene betinger, at fundamenterne til landingspladsen står klar den 1. april 2017. Helikopterplatformen kan således forventeligt være færdiginstalleret af fondene medio 2017. Det forventes på den baggrund, at den samlede helikopterlandingsplads med tilladelser er klar til flyvninger inden udgangen af 2017. Ifølge den oprindelige tidsplan skulle landingspladsen ibrugtages i december 2016.

 

Bevillinger og rådighedsbeløb

Som beskrevet fastholdes bevillingens størrelse. Donationen fratrækkes, da Fondene står for levering og montering af heliplatformen.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmodede om til brug for forretningsudvalgets møde at få oplyst, hvordan det oprindelige bud fordelte sig, hvad Aarhus Kommunes krav til design har kostet, og hvordan de logistiske forhold vil blive for patienter ved ankomst med helikopter til Hjerteafdelingen.

 

Lene Fruelund og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-30-07

5. Godkendelse af etablering af lejeaftaler på kapeller uden regional anvendelse

Resume

Det indstilles, at bedemænd tilbydes leje af kapeller på regionens matrikler, hvor der ikke længere er regional anvendelse. Regionshospitalet i Skive og Sundhedshuset i Grenå falder pt. ind under denne kategori. Indførelse af en lejeaftale med bedemændene vil tilgodese bedemændenes behov for adgang til et kapel med kølefaciliteter.

Forretningsudvalget indstiller,

at bedemænd tilbydes leje af kapeller uden regional anvendelse på Regionshospitalet Skive og Sundhedshuset i Grenå.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kapelfunktionen ved Regionshospitalet Silkeborg

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet og forretningsudvalget behandlede i august og oktober 2016 en sag vedrørende forslag om flytning af kapelfunktionen ved Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Viborg for en række tilfælde af dødsfald.

 

Sagen afstedkom en række spørgsmål fra regionsrådets medlemmer om hensigtsmæssigheden af, at visse afdøde fremover skulle køres til Regionshospitalet i Viborg.

 

Administrationen vurderer, at regionsrådsmedlemmernes spørgsmål har vist, at de fordele, som flytningen af kapelfunktionen havde til hensigt at realisere, ikke er store nok set i forhold til de ulemper, som flytningen er forbundet med blandt andet for de berørte pårørende.

 

Denne sag indeholder derfor alene en indstilling om udleje af kapeller uden regional anvendelse til bedemænd, jf. nedenstående.

 

Indførelse af lejemodel for bedemænd i kapeller uden regional anvendelse

På Regionshospitalet Skive og på Grenå Sundhedshus er der opstået en situation, hvor regionen stiller kapel til rådighed for de lokale bedemænd uden, at der samtidig er en regional anvendelse af kapellet. Dette har sammenhæng med, at der i de senere år er lukket senge på de to matrikler.

 

Dermed betaler hospitalerne for at stille en service til rådighed, som hospitalet ikke selv har gavn af. I det omfang regionen opretholder funktioner for private virksomheder som fx bedemænd, som regionen i henhold til lovgivningen ikke er forpligtede til, og som regionen i øvrigt ikke selv skal anvende, vil regionen være forpligtede til at opkræve en betaling som minimum svarende til de udgifter, regionen måtte have. Regionen vil med andre ord ikke kunne tilbyde bedemændene at opretholde kapelfunktionerne gratis – og dermed afholde udgifter alene af hensyn til bedemændene. En løsning på situationen kunne være at lukke funktionerne, da regionen ikke er juridisk forpligtet til at drive kapel.

 

Sundhedshusene ligger dog ofte i områder, hvor der ikke lokalt findes kapeller med kølefaciliteter. For at imødekomme et behov for lokal service foreslås det derfor i stedet, at bedemænd tilbydes at leje kapeller, hvor der ikke er regional anvendelse.

 

Der vil være tale om, at der tilbydes leje på markedsvilkår og i henhold til bestemmelserne i erhvervslejeloven på samme vis, som dele af sundhedshusene pt. udlejes til privatpraktiserende læger og tandlæger. For at sikre, at regionen ikke har udgifter til driften, vil udgifter til administration samt vedligehold og reparationer være indeholdt i begge lejeaftaler. Såfremt der ikke måtte være basis for udleje til bedemænd på markedsvilkår, afvikles eller nedlægges de pågældende kapeller.

 

Regionshospitalet Skive

Kapellet ved Regionshospitalet Skive benyttes primært af bedemænd i Skive-området, og foruden en times rengøring pr. uge er det ikke bemandet med personale fra Hospitalsenhed Midt. Tre-fire bedemandsforretninger har nøgle til kapellet og koordinerer selv, hvem der benytter kapellet. Der er derfor heller ikke åbningstider i kapellet, og bedemænd tilbydes ingen service fra hospitalet. Bedemændene kan for nuværende benytte kapellet vederlagsfrit. Udgifter til bygningsdrift samt forbrug af el, vand, varme og rengøring afholdes dermed af Hospitalsenhed Midt.

 

Fredag den 9. juli 2016 var der et nedbrud på kølerummet i kapellet på Regionshospitalet Skive. Det er desværre ikke muligt at reparere anlægget, da det er bygget på et gammelt system, det ikke længere er muligt at købe reservedele til. Hospitalsenhed Midt har indhentet et tilbud på etablering af nyt køleanlæg. Overslagsprisen lyder på ca. 250.000 kr. Der er pt. etableret midlertidige løsninger i samarbejde med bedemændene lokalt i Skive. Konkret udnyttes kapacitet i de omkringliggende kirkegårdskapeller samt kapellet på Regionshospitalet i Viborg og Viborg kirkegårdskapel. Bedemændene lokalt i Skive giver udtryk for, at der er begrænset kapacitet i Skive-området, og at lukning af kapellet på Regionshospitalet Skive vil medføre udfordringer i spidsbelastede perioder.

 

På Regionshospitalet Skive var der i 2015 en afdød patient. Skulle situationen opstå, at der igen er en afdød patient på Regionshospitalet Skive, vil denne med godkendelsen af dette punkt fremover blive kørt til Regionshospitalet Viborg. Hospitalsaktiviteten er ikke afhængig af et kapel.

 

Administrationen har taget kontakt til bedemændene i Skive-området for at undersøge, om der er interesse for at etablere en lejeaftale. Bedemændene viste interesse for forslaget, og med godkendelsen af dette punkt vil der blive arbejdet videre med at tilbyde en lejeløsning.

 

Grenå Sundhedshus

På nuværende tidspunkt er det kun Sundhedshuset i Grenå, der også har en kapelfunktion, hvor der ikke er regional anvendelse. Regionshospitalet Randers har tidligere tilkendegivet interesse for at etablere en lejeordning med bedemændene i Grenå-området. Med godkendelsen af dette punkt vil der derfor blive påbegyndt et arbejde med at etablere en lejeaftale i forhold til kapellet i Grenå Sundhedshus. På de øvrige matrikler i regionen er der enten regional anvendelse af kapellet, eller også er der ikke kapel på matriklen. Skulle situationen opstå, at der er nye matrikler, hvor der ikke er regional anvendelse af kapellet, vil sagen blive forelagt regionsrådet. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmodede om til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen at få oplyst, om Region Midtjylland skal betale for en eventuel renovering af kapellet i Grenå.

 

Lene Fruelund og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Tidligere Politisk Behandling

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møder den 15. august og den 11. oktober 2016.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-354-08

6. Godkendelse af samarbejdsaftale for familieambulatoriet

Resume

I regi af sundhedsaftalen er der udarbejdet en samarbejdsaftale for familieambulatoriet med henblik på at styrke samarbejdet og koordinationen mellem familieambulatoriet, kommuner og almen praksis for gravide med et risikoforbrug af alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin. Aftalen samt den faglige ramme udfolder det særlige tværsektorielle samarbejde om familier med misbrugsproblemer med tilknytning til familieambulatoriet samt beskriver opgave- og ansvarsfordelingen for samarbejdet mellem regionens familieambulatorium, kommunen og almen praksis.

 

Samarbejdsaftalen erstatter en tidligere delaftale.

Forretningsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftale for familieambulatoriet godkendes.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland etablerede i 2011 et regionalt familieambulatorium, hvor indsatsen retter sig mod alle gravide med et risikoforbrug af alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin. En del af målgruppen vil ud over risikoforbrug også have udfordringer i forhold til sociale forhold.

 

Efter fødslen vil det eksponerede barn blive fulgt i Familieambulatoriet med henblik på fysisk og psykosocial udvikling samt den generelle omsorgssituation. Formålet med undersøgelserne er at opdage eventuelle sygdomme, fejludvikling og omsorgssvigt, så behandling og støtte kan sættes ind så tidligt, at alvorlige konsekvenser for barnets videre udvikling forebygges.

 

Indsatsen overfor målgruppen fordrer i høj grad et tæt og velfungerende samarbejde mellem familien, familieambulatoriet, kommune og almen praksis. I 2011 indgik region og kommuner en delaftale om samarbejde i regi af familieambulatoriet. Aftalen var på flere områder ikke opdateret med udviklingen på området og samarbejdsaftalen er nu blevet opdateret og revideret, og der vedlægges et aftaleforslag. Aftalen samt den faglige ramme udfolder det særlige tværsektorielle samarbejde om familier med misbrugsproblemer med tilknytning til Familieambulatoriet samt beskriver opgave- og ansvarsfordelingen for samarbejdet mellem regionens Familieambulatorium, kommunen og almen praksis.

 

Formålet med samarbejdet i regi af Familieambulatoriet er derfor at sikre en sammenhængende, koordineret og tværsektoriel indsats af høj kvalitet overfor gravide med et misbrug af alkohol, andre rusmidler eller afhængighedsskabende medicin. Samarbejdet om Familieambulatoriet skal forebygge rusmiddelrelaterede medfødte skader og sygdomme hos børn. Endvidere er formålet med samarbejdet at sikre koordination og sammenhæng i opfølgningen af de børn, der fødes af mødre, som under graviditeten har haft et misbrug af alkohol, andre rusmidler eller afhængighedsskabende medicin.

 

En tidlig og velkoordineret indsats skal føre til positive sociale og helbredsmæssige effekter og dermed også reducere den sociale ulighed i sundhed.

 

Samarbejdsaftalen understøtter de politiske mål i sundhedsaftalen om:

 

  • bedre sundhed for børn og unge
  • den sociale ulighed i sundhed mindskes
  • bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte.

 

Samarbejdsaftalen er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Samarbejdsaftalen erstatter den nuværende delaftale om familieambulatoriet. De væsentligste ændringer er:

 

  • at familieambulatoriet i aftalen indgår som en implementeret indsats og ikke længere som et satspuljeprojekt.
  • Det har tidligere været etableret samarbejdsaftaler med hver enkelt kommune. Disse erstattes nu af den faglige ramme, som er en del af den nye samarbejdsaftalen, og som dækker hele regionen.
  • Med henblik på kvalitetsopfølgning er det tilføjet, at der laves en årsrapport indeholdende Familieambulatoriets aktivitet fordelt på geografi samt opgørelse af den brugeroplevede kvalitet.
  • Tidspunkt for indkaldelse til første netværksmøde er ændret til den 24.-28. graviditetsuge. Indkaldelsen skal ske med 4 ugers varsel (tidligere 2 uger) for at give alle parter god forberedelsestid og mulighed for at møde familien inden netværksmødet. Til gengæld er der fleksibilitet ift. varslingstid ved tilknytning til Familieambulatoriet sent i graviditeten.
  • Der afholdes som udgangspunkt ét netværksmøde. Ved behov for yderligere netværksmøder anvendes videokonference.
  • Kommunerne skal sikre én indgang for familieambulatoriet.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har bedt om, at sagen suppleres med oplysninger om de økonomiske konsekvenser af samarbejdsaftalen. Samarbejdet med kommunerne er en væsentlig del af familieambulatoriets nuværende opgavevaretagelse, hvor der med aftalen sker en præcisering af samarbejdet herunder roller og ansvar. Aftalen indeholder ikke såkaldte opgaveflytninger mellem sektorer. Implementering af aftalen kan derfor ske indenfor familieambulatoriets nuværende økonomiske ramme.

 

Kort om familieambulatoriet

Familieambulatoriet er en samlet regional organisatorisk enhed med funktioner ved Aarhus Universitetshospital, Skejby og Regionshospitalet Herning. Familieambulatoriet dækker hele regionen og vil i visse tilfælde have udgående funktion til de øvrige fødesteder i regionen.

 

Familieambulatoriet havde i 2015 tilknyttet 229 gravide samt 303 børn (eksponerede) tilknyttet. COWI lavede en evalueringsrapport for Sundhedsstyrelsen i 2015 om etableringen af familieambulatorier i Danmark. Rapporten konkluderer, at familieambulatorierne bidrager til en væsentlig reduktion af de gravides rusmiddelforbrug, mens de følges i ambulatoriet og frem til udskrivning efter barsel. I forhold til den borgeroplevede kvalitet vurderer kvinderne familieambulatorierne positivt, og de vurderer, at indsatsen har gjort en stor forskel for dem selv og deres børn.

 

Som bilag er vedlagt oversigt over antallet af gravide og børn med ambulante besøg i familieambulatoriet i 2015 fordelt på kommuner.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets møde anmodede om oplysninger om økonomiske konsekvenser af samarbejdsaftalen.

 

Lene Fruelund og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

 

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget opfordrer fødeplanudvalget til at have fokus på udviklingen i den geografiske fordeling af gravide, som har tilknytning og fremmøde i familieambulatoriet. Udvalget ønsker en opfølgning herpå inden udgangen af 2017.

 

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-17-2-06-V

7. Oprettelse af neurologisk speciallægepraksis

Resume

Da det neurologiske område er særligt udfordret med hensyn til overholdelse af udredningsretten, anbefales det, at der oprettes en neurologisk speciallægepraksis i den vestlige del af regionen.

Forretningsudvalget indstiller,

at der oprettes en permanent neurologisk speciallægepraksis i den vestlige del af regionen, og

 

at udgiften dækkes af finanslovsmidlerne til forbedring af udredning og behandling.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på mødet den 28. september 2016, at administrationens forslag til fordelingen af finanslovsmidlerne til udredning og behandling godkendes.

 

Idet det neurologiske område og især den klassiske neurologi anses for at være særligt udfordret i forhold til at sikre patienterne hurtig udredning, blev der i sagen godkendt, at der afsættes 20 mio. kr. til forbedring af udredning og behandling i neurologien. Heraf er de 16 mio. kr. afsat til hospitalerne, mens der er reserveret 4 mio. kr. til eventuel etablering af en neurologisk speciallægepraksis i den vestlige del af regionen.

 

På nuværende tidspunkt er der seks neurologiske fuldtids- og en deltidspraksis i Region Midtjylland. De seks fuldtidspraksis er placeret i Viborg, Skanderborg, Hammel, Horsens og to i Aarhus. Den ene deltidspraksis ligger i Aarhus.

 

Forløbsbeskrivelse

I regionen er der udarbejdet en forløbsbeskrivelse vedrørende elektive neurologiske lidelser, som fremover skal danne grundlag for henvisningerne fra almen praksis. Forløbsbeskrivelsen skal sikre, at patienter med mindre neurologiske lidelser bliver håndteret på det rette niveau, således at de speciallægefaglige ressourcer bliver brugt optimalt.

 

Forløbsbeskrivelsen foreskriver, at patienter med elektive neurologiske problemstillinger som udgangspunkt bliver henvist til praktiserende neurolog.

 

En konsekvens af forløbsbeskrivelsen vil være, at borgere fra den vestlige del af regionen vil få relativt langt til udredning og behandling af neurologiske lidelser.

 

Denne ulempe vil kunne imødegås ved etablering af en neurologisk speciallægepraksis i enten Herning, Holstebro, Lemvig, Struer eller Ringkøbing-Skjern kommune.

 

Etablering af neurologisk speciallægepraksis

På baggrund af omsætningen og aktiviteten hos de nuværende fuldtidspraksis estimeres det, at den årlige bruttoudgift til et nyt neurologisk ydernummer vil ligge på 3,0–3,2 mio. kr. Det vurderes, at der vil blive set 2.200–2.500 patienter om året i en sådan praksis.

 

Administrationen anbefaler, at der etableres en neurologisk speciallægepraksis i vest. Denne foreslås finansieret af finanslovsmidlerne til forbedring af udredning og behandling med henblik på at mindske ulemperne ved indførelse af forløbsbeskrivelsen for neurologiske patienter samt forbedre regionens muligheder for at overholde udredningsretten inden for det neurologiske område.

 

Processen ved besættelse af den neurologiske speciallægepraksis vil være den, at ydernummeret opslås, så alle interesserede speciallæger i neurologi har mulighed for at søge. Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet nedsætter et bedømmelsesudvalg, som tager stilling til, hvem der skal tilbydes ydernummeret. Ansøgeren bestemmer selv, hvor vedkommende vil praktisere, blot det er indenfor det geografiske område, regionsrådet har besluttet.

 

Når den praktiserende neurolog har etableret sin praksis, kan den kun flyttes til en anden by, hvis regionsrådet giver tilladelse.

 

Som nævnt ovenfor er der udarbejdet en forløbsbeskrivelse, som de alment praktiserende læger og de praktiserende neurologer skal følge. Hvis der derudover indgås aftaler i henhold til overenskomsten med en praktiserende speciallæge, skal disse aftaler genforhandles/fornyes med en ny ejer, hvis praksis sælges.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmodede om til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen at få oplyst, om en aftale med en kommende neurologisk speciallægepraksis om at reservere 20 % af kapaciteten til regionale opgaver kan overføres ved ejerskifte samt om hvilke bindinger, regionen kan fastlægge i forhold til lokalitet ved ejerskifte.

 

Lene Fruelund og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-191-15

8. Godkendelse af bevillinger i forbindelse med decentralisering af budgetansvar inden for radiologien samt permanentgørelse af meraktivitetsprojekter

Resume

Budgetansvaret for behandlinger på privathospitaler inden for radiologien decentraliseres pr. 1. januar 2017. Dette sker for at give basis for øget udgifts- og forbrugsstyring på området. Administrationen arbejder endvidere på at decentralisere budgetansvar for øre-, næse-, halsområdet pr. 1. april 2017.

 

Budgetansvaret for visse MR-scanninger på Hospitalsenhed Midt foreslås decentraliseret allerede pr. 1. november 2016, da hospitalet har kapacitet til at hjemtrække aktivitet tidligere end 2017.

 

Det foreslås, at størstedelen af meraktivitetsprojekterne permanentgøres fra 2017 og frem.

Forretningsudvalget indstiller,

at bevillingsændringer i forbindelse med decentralisering af budgetansvaret inden for radiologien godkendes,

 

at det godkendes, at Hospitalsenhed Midt overtager budgetansvaret for visse MR-scanninger på rygområdet pr. 1. november 2016, og

 

at orienteringen om, at der arbejdes med decentralisering af budgetansvar for behandlinger på privathospitaler inden for øre-, næse-, halsområdet tages til efterretning, og

 

at det godkendes, at meraktivitetsprojekterne med undtagelse af projekterne inden for reumatologi på Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Randers permanentgøres fra 2017 og frem.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har besluttet, at budgetansvaret for radiologien skal decentraliseres pr. 1. januar 2017.

 

Det decentraliserede budgetansvar giver basis for øget udgifts- og forbrugsstyring på området, som er i kraftig stigning og derfor er økonomisk presset. Det giver endvidere mulighed for, at sundhedsydelser leveres, hvor det giver de bedste patientforløb, og hvor det er økonomisk mest rationelt.

 

Nedenstående figur 1 viser udviklingen i udgifter til privathospitaler inden for radiologien. Som det fremgår af figuren, ses der primært en stigning i forbruget inden for CT-scanninger og ultralydsundersøgelser.

 

Figur 1: Udvikling i udgifter til privathospitaler inden for radiologien, 2013-2015, i kr.

Note: Data er afgrænset således, at det kun er undersøgelser på privathospitaler, der er omvisiteret fra en radiologisk afdeling, der indgår i opgørelsen. Dermed er patienter, som er omvisiteret fra en klinisk afdeling til udredning eller behandling og i den forbindelse har fået en radiologisk undersøgelse på et privathospital, holdt ude af opgørelsen. Denne afgrænsning er valgt, da det er i overensstemmelse med decentraliseringen af budgettet for radiologien. Her er denne afgrænsning valgt ud fra den overvejelse, at det er disse undersøgelser, de radiologiske afdelinger har mulighed for at styre.

 

Model for decentralisering af budgetansvar

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet en model for decentralisering af budgetansvaret inden for radiologien.

 

Modellen for decentralisering af budgetansvaret inden for radiologien følger modellen på de øvrige områder. Der er dog ikke indarbejdet et besparelsespotentiale i modellen, som det gælder inden for kirurgien, ortopædkirurgien og urologien.

 

Hospitalerne vil fra 2017 og frem få finansiering svarende til udgifterne til aktiviteten på privathospitalerne inden for radiologien i 2015 og skal herefter afholde alle udgifter til undersøgelser på privathospitalerne. Finansierings- og afregningstaksten er en andel af DRG, som er beregnet ud fra forholdet mellem de faktiske udgifter til privathospitalerne og DRG-værdien af aktiviteten inden for de fire områder; CT-scanninger, MR-scanninger, røntgenundersøgelser og ultralydsscanninger.

 

Tidligere budgetflytning inden for MR-scanninger af rygge på Hospitalsenhed Midt

I forbindelse med den forestående decentralisering af budgetansvaret på det radiologiske område i 2017 ønsker Diagnostisk Center på Hospitalsenhed Midt at hjemtage MR-scanninger af rygge allerede fra den 1. november 2016. Under forudsætning af regionsrådets godkendelse, vil Hospitalsenhed Midt således få budgetansvaret og medfølgende finansiering pr. 1. november 2016.

 

Hjemtrækning skal ske ved udvidet åbningstid på yderligere en MR-scanner torsdag aften og lørdage. Det er specialuddannede kiropraktorer, der bestyrer scanningerne i almindelig dagtid. Det er brugen af kiropraktorer i stedet for radiologer, der gør hjemtrækningen mulig. 

 

Helårseffekten af hjemtrækningen er 1.880 MR-scanninger af rygge pr. år, med en delårseffekt på 329 MR-scanninger i 2016. Dette svarer til et finansieringsbehov på 0,183 mio. kr. i 2016 og 1,047 mio. kr. i 2017.

 

Bevillingsændringer

Finansieringen af hospitalernes budgetansvar vil ske fra kontoen til behandlinger på privathospitaler, da det er derfra, udgiften til de radiologiske undersøgelser på privathospitalerne hidtil er blevet finansieret.

 

Der foreslås foretaget nedenstående bevillingsændring vedrørende år 2016, 2017 og overslagsårene, jf. tabel 1.

 

 

Decentralisering af øre-, næse-, halsområdet

Til orientering arbejdes der på nuværende tidspunkt på en model til decentralisering af budgetansvaret for behandlinger på privathospitaler inden for af øre-, næse-, halsområdet. Det forventes, at budgetansvaret for området kan decentraliseres pr. 1. april 2017.

 

Permanentgørelse af størstedelen af meraktivitetsprojekter

Der har været meraktivitetsprojekter inden for flere områder siden 2011. Inden for de områder, hvor hospitalerne har budgetansvaret (kirurgi, ortopædkirurgi og urinvejskirurgi) har regionsrådet den 30. marts 2016 besluttet, at meraktivitetsprojekterne skal permanentgøres. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at permanentgøre de meraktivitetsprojekter, der er inden for radiologi og øre-, næse-, halsområdet, da projekterne var en del af hospitalernes aktivitet i 2015, som decentraliseringen har sit udgangspunkt i.

 

Meraktivitetsprojekterne er endvidere tænkt som værende fleksible bevillinger, der håndterer midlertidige kapacitetsproblemer. I praksis er der dog tale om, at meraktivitetsprojekterne i realiteten har karakter af varige bevillinger, da projekterne fortsætter fra år til år. Ved at permanentgøre projekterne undgår hospitalerne den økonomiske usikkerhed, der er ved, at projekterne i praksis kan lukkes fra år til år, ligesom det væsentlige administrative arbejde, der er forbundet med projekterne, undgås.

 

Samtidig gøres størstedelen af meraktivitetsprojekterne op i DRG-værdi, hvilket ikke er i overensstemmelse med, at der i Budget 2017 lægges op til, at der ikke skal aktivitetsstyres efter DRG-værdi.

 

Det foreslås derfor, at meraktivitetsprojekterne med undtagelse af reumatologiprojekter på Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Randers permanentgøres fra 2017 og frem med udgangspunkt i det realiserede aktivitetsniveau i 2016. Reumatologiprojekterne på Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Randers permanentgøres ikke, da de er nystartet i 2016, og der er behov for at se effekten af disse. Samlet forventes det, at de projekter, der foreslås permanentgjorte, udgør ca. 72 mio. kr. i 2016. Heraf kommer 55,1 mio. kr. fra puljen til særlige aktivitetsprojekter og garantklinikker 15,9 mio. kr. fra puljen fra radiologianalysen og 1 mio. kr. fra puljen vedrørende kapacitetsudvidelse på øre-, næse-, halsområdet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Lene Fruelund og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede den 17. december 2014, at budgetansvaret for radiologien skal decentraliseres. På regionsrådets møde den 30. marts 2016 blev det besluttet, at budgetansvaret skulle decentraliseres pr. 1. januar 2017.

 

På regionsrådets møde den 30. marts 2016 blev det besluttet at permanentgøre meraktivitetsprojekter inden for de områder, hvor der er decentralt budgetansvar.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-232-15

9. Udbetalingsanmodning for Dansk Center for Partikelterapi

Resume

Regionens anmodning om udbetaling af statens tilskud til etablering af Dansk Center for Partikelterapi forelægges. Udbetalingsanmodningen skal bekræfte, at projektet lever op til målsætningen for centret og indeholder projektets rapportering om risici, økonomi og byggeriets fremdrift.

Forretningsudvalget indstiller,

at udbetalingsanmodningen for Dansk Center for Partikelterapi godkendes, og

 

at udbetalingsanmodning med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Region Midtjylland har den 26. oktober 2015 modtaget tilsagnsskrivelse fra Sundheds- og Ældreministeriet på bevillingen af tilskuddet. Før Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler første rate, skal regionen indsende en særskilt anmodning om udbetaling af midler, hvor udbetalingsanmodningen skal bekræfte, at projektet fortsat lever op til målsætningen om, at partikelcentret i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning skal varetage partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter.

 

På baggrund af udbetalingsanmodningen for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi fastlægger ministeriet en finansieringsprofil for projektet. Når udbetalingsanmodningen er godkendt, skal der efterfølgende rapporteres kvartalsvist til ministeriet. Ministeriets løbende udbetalinger af tilskudsmidler sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

 

Som grundlag for ministeriets behandling skal udbetalingsanmodningen indeholde følgende:

 

  • En ledelseserklæring
  • En revisionserklæring til regionsrådet
  • Kortfattet projektstatus
  • Rapportering af risici, økonomi og byggeriets fremdrift
  • Realisering af projektets målsætning
  • Dokumentere, at der er tilstrækkelig finansiering til at gennemføre projektet.

 

Grundet projektets stade er der på nuværende tidspunkt intet at bemærke til risici, økonomi og fremdrift, og projektet lever fortsat op til ovennævnte målsætning om centrets varetagelse af partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter.

 

Revisionserklæringen, der er vedlagt udbetalingsanmodningen, er afgivet uden forbehold eller supplerende oplysninger.

 

Projektet er fuldt finansieret, hvilket fremgår af regionens investeringsplan. A.P. Møller Fonden har doneret 250 mio. kr. til indkøb af protonterapianlægget. Donationer fra private er omfattet af den offentlige momsrefusionsordning. Dette betyder, at der efter bekendtgørelse om momsrefusion for kommuner og regioner § 5 normalt skal afregnes 17,5 % af donationen. Der er dog forskellige undtagelsesbestemmelser, blandt andet vedrørende forskningsinitiativer jf. § 5 stk. 4. Social og Indenrigsministeriet har på den baggrund meddelt Region Midtjylland dispensation fra momsbekendtgørelsen.

 

Der henvises til vedlagte risikorapport fra NIRAS for 2. kvartal 2016 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner og til vedlagte udbetalingsanmodning for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift.

 

Både udstyrsleverandøren Varian og entreprenøren Hoffmanns udbetalinger er baseret på rater, der følger præsterede ydelser. For Varian er de første to udbetalinger baseret på indgåelse af kontrakt og fysisk leverance af udstyret (tre måneder efter "Ready for Equipment"), og de resterende er bundet op på flere godkendte testperioder af udstyret i simuleret drift. Hoffmanns udbetalinger er baseret på en månedlig rateplan, der følger de forventede præsterede ydelser. Definitionen af de præsterede ydelser er baseret på, at hver rate følger en stadeopgørelse, hvor der med hver rate følger en opdateret tidsplan, hvor fremdriften er markeret.

 

Foruden ovenstående er der indført forskellige dagbøder på kritiske milepæle, hvor Varian er pålagt fem terminer, og Hoffmann er pålagt fire terminer.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmodede om til brug for forretningsudvalgets møde at få oplyst de kontraktsretlige forpligtelser i forhold til levering, herunder muligheden for dagbøder for både Varian og entreprenør.

 

Lene Fruelund og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

10. Livsstilscentret i Brædstrup: Godkendelse af anlægsbevilling til forbedring af indeklima

Resume

Med ønske om at forbedre indeklimaet indstilles det, at der bevilges 2,43 mio. kr. til tagudskiftning og udskiftning af to ventilationsanlæg af ældre dato i bygning D og E på Livsstilscentret Brædstrup.

 

Projektet forventes færdigt primo 2017.  

Forretningsudvalget indstiller,

at der bevilges samlet 2,43 mio. kr. (index 101,7/103,2) til tagudskiftning og udskiftning af ventilationsanlæg på Livsstilscentret i Brædstrup,

 

at rådighedsbeløb gives efter tabel 1,

 

at håndværkerudbuddet udføres som underhåndsudbud, med laveste pris som tildelingskriterium, og

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med henblik på at forbedre indeklimaet i bygning D og E på Livsstilscentret i Brædstrup indstilles det at udskifte taget samt to ældre ventilationsanlæg på bygningerne. Både ansatte og patienter har i længere tid været plaget af dårligt indeklima på grund af trækgener, manglende varme og mulighed for ordentligt luftskifte. En bygningsmæssig gennemgang viser, at der flere steder siver regnvand gennem tagbelægningen.

 

Livsstilscentret i Brædstrup har i dag to ventilationsanlæg, der foruden stort energispild medfører problemer med indeklimaet såvel som arbejdsmiljøet, da indeklimaet opleves for varmt om sommeren og for koldt om vinteren.

 

Projektets indhold og tidsplan

Begge ventilationsanlæg vil med godkendelse af punktet blive erstattet af ventilationsanlæg med fuld genindvinding samt opjusterede luftmængder, der vil forbedre indeklimaet.

 

Ventilationsanlægget i bygning E, der indeholder køkken mv., udskiftes til et luft-til-luft anlæg med roterende veksler, vand-varmeflade, on/off-spjæld og lavenergi kammerventilator. Ventilationsanlægget i bygning D, der indeholder værelser, udskiftes til et luft-til-luft anlæg med roterende veksler, varmeflade, on/off-spjæld, lavenergi kammerventilator, posefilter og vand-varmeflade.


Begge nye anlæg har fuld CTS-styring og vil være forenelig med den nuværende styring på Regionshospitalet Horsens. Der er varmegenindvinding på begge anlæg, som normalt ligger på omkring 75-80 %, dvs., at 80 % af varmen genindvindes.

 

Udskiftning af ventilationsanlæg forventes afsluttet primo 2017.

 

Med hensyn til tagudskiftning pålægges nyt tagpap. Den nye tagbelægning forventes afsluttet primo 2017.

 

Udbud

Gennemførelse af udbud og efterfølgende bygherrefunktioner varetages af Teknisk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens. Håndværkerudbuddet gennemføres jævnfør regionens Byggeregulativ ved indhentning af to underhåndsbud. Tildelingskriteriet er laveste pris og entrepriseformen er fagentreprise.  

 

Økonomi

De samlede udgifter beløber sig til 2,43 mio. kr. Udgifterne til tagudskiftning beløber sig til 1,035 mio. kr., mens udgifterne til udskiftning af ventilationsanlæg er på 1,395 mio. kr.

 

Tabel 1 anviser finansiering af projektet:

 

 

Med godkendelse af punkterne på denne dagsorden udgør rest på anlægspuljen 30,423 mio. kr. i 2016.

 

Agenda 21 og totaløkonomi

Der er taget hensyn til principperne i Agenda 21 gennem hele processen. Med udskiftning af ventilationsanlæggene til anlæg med fuld genindvinding vil energiudnyttelsen i bygning D og E blive væsentligt forbedret, hvilket medfører besparelser på varme såvel som mindre klimabelastning. Ligeledes er valget af tagpap som tagbelægning valgt ud fra et princip om holdbarhed.

 

Ud fra et totaløkonomisk perspektiv giver det mening at udskifte ventilationsanlæggene, idet tilbagebetalingstiden for skifte til ventilationsanlæg med fuld styring og genvinding er 5-10 år.

 

I forhold til tagudskiftning er reparation af taget overvejet. Tagets opbygning gør det svært at angive præcis, hvor vandet kommer ind. Hvis der sker vandgennemtrængning, og denne ikke opdages, opstår risiko for skimmelsvamp i tagkonstruktionen. Et større angreb af skimmelsvamp kan betyde lukning af bygningen i en længere periode samt udskiftning af hele tagkonstruktionen inklusive bærende elementer. Derfor vil det ud fra et totaløkonomisk perspektiv være den rigtige løsning at skifte tagbelægningen, så vandgennemtrængning undgås.

 

Det anslås, at den gennemsnitlige årlige besparelse ved gennemførelse af projektet vil være 30-50.000 kr. Besparelsen vil være højest i starten og faldende frem til en udskiftning af anlægget igen om ca. 20 år.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmodede om til brug for forretningsudvalgets møde at få oplyst typen af ventilationsanlæg.

 

Lene Fruelund og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-15

11. Regionsoverblik pr. 30. september 2016

Resume

Regionsoverblikket giver regionsrådet en opfølgning på økonomi, aktivitets- og kvalitetsmål fra budget 2016.

 

Der forventes økonomisk balance på sundhedsområdet i 2016. Samlet set er der tale om en forbedring på 52,3 mio. kr. i forhold til sundhedsoverblikket pr. 31. august 2016. Den væsentligste årsag til ændringen skyldes mindreforbrug på driftsenhederne.

 

Socialområdet forventer et overskud på 9,4 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Forretningsudvalget indstiller,

at regionsoverblikket pr. 30. september 2016 tages til efterretning, og

 

at bevillingsændringerne i skemaerne 1-30 godkendes.


Jørgen Winther og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Økonomi og aktivitet

Sundhedsområdet

Regionsrådet godkendte den 22. juni 2015 aftale om Spareplan 2015-2019. Spareplanen forudsætter besparelser på 512,2 mio. kr. i 2016, hvilket er indarbejdet i budgettet for 2016.  

 

Regionsoverblikket viser balance på økonomien for sundhedsområdet i 2016. Der er væsentlige merforbrug på nogle områder, som dækkes af engangsindtægter. Samlet er der et mindreforbrug i 2016, som giver mulighed for indfrielse af leasinggæld.

 

 

Som det fremgår af tabel 1 dækker den samlede balance over en række mindreforbrug på puljer og driftsenheder og en ubalance på praksisområdet.

 

Hospitalsenheden Horsens forventer et mindreforbrug på 15 mio. kr., mens der for Præhospitalet forventes et mindreforbrug på 13,5 mio. kr. De øvrige somatiske hospitaler og psykiatrien forventer at bruge deres budgetter fuldt ud.

 

På fokusområderne er der et overskud på 85,8 mio. kr., som overvejende skyldes en ændret forventning til udgifterne til hospitalsmedicin. Dog forventes der et væsentligt merforbrug på området "respiratorbehandling i eget hjem".

 

Vedrørende fællesområder og puljer forventes et samlet mindreforbrug på 119,2 mio. kr., som blandt andet skyldes merindtægter vedrørende Amgros og engangsindtægter fra optimering af fradragsret for energiafgifter og momsrefusion.

 

Administrationen forventer pr. 30. september 2016 et merforbrug på 79,8 mio. kr. Regionsrådet vedtog den 25. maj 2016 kompenserende besparelser for praksisområdet. Dette indebærer blandt andet, at Region Midtjylland vil øge controllingindsatsen for praksissektorens ydere, herunder også tandlægerne.

 

Administrationen har fortsat et udgiftspres som følge af de nye overenskomster for speciallæger og tandlæger. De væsentligste merforbrug ses på almen lægeområdet og tandlægeområdet, hvor der i sidste halvdel af 2015 var en stor aktivitetsstigning. For almen lægeområdet er der tale om en strukturel ubalance for Region Midtjylland, idet den samlede vækst på landsplan ikke har ligget over de aftalte rammer i økonomiprotokollatet.

 

På tandlægeområdet er der tale om en national problemstilling. På baggrund af overskridelserne af udgiftsrammerne på landsplan i 2015 er der effektueret en honorarnedsættelse. Denne opvejer dog langt fra den kraftige vækst, der ses på området.

 

Danske Regioner vil i samarbejde med regeringen forsøge at imødegå de udfordringer, der følger af, at de forudsatte vækstrater i de nationale aftaler er væsentligt overskredet.

 

Overskuddet på 151,7 mio. kr. giver mulighed for at indfri leasingaftaler i 2016. Det er forventningen, at der kan indfries leasinggæld for 150 mio. kr. i 2016.

 

I forlig om budget 2017 er det forudsat, at der forskydes leasing på 50 mio. kr. til 2017 og 2018 ved hjælp af konsolidering i 2016. Den øvrige konsolidering på 100 mio. kr. medfører reduktion i leasingydelser i 2018-2024 på 15 mio. kr. årligt.

 

Socialområdet

På socialområdet forventes et samlet overskud på 9,4 mio. kr. Der er økonomiske udfordringer i Specialområde Børn og Unge samt Specialområde hjerneskade, men disse ubalancer opvejes af overskud på andre områder.

 

Regional Udvikling

Det forventes, at der er budgetoverholdelse på samtlige bevillinger på regional udviklings område.  

 

Belægningssituationen

I bilaget om belægningssituationen gives en opgørelse over belægningen på medicinske, kirurgiske og akutafdelinger i Region Midtjylland.

 

Anlægsinvesteringer

Der forventes et samlet mindreforbrug på 148,6 mio. kr. på sundhedsområdet. Overførslen af uforbrugte anlægsmidler fra 2015 udgjorde i alt 238,7 mio. kr. på sundhedsområdet. I bilaget anlægsinvesteringer er der en detaljeret opgørelse over anlægsprojekterne.

 

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag om Bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

 

Skema 15: Der anvendes 10 mio. kr. på fremrykning af mindre medicotekniske anskaffelser fra 2017 til 2016 for at prioritere digital patologi i 2017.

 

Skemaerne 24 og 26-28: Regulering af byggeomkostningsindekset: Det foreslås, at byggeomkostningsindekset for Budget 2016 fastsættes til indeks 101,7 svarende til Danmarks Statistiks opgørelse for 2. kvartal 2016. Det medfører, at rådighedsbeløbene for 2016 reguleres fra indeks 101,0 til indeks 101,7. Reguleringerne på projektniveau fremgår af skemaerne.

 

Skemaerne 1-14, 16-23, 25 og 29-30: Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

 

Standardiseret økonomiopfølgning

Der indberettes en standardiseret økonomiopfølgning til Social- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regionerne.

 

Driftsrammerne for sundhedsområdet og regional udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.

 

Om rapporteringen

Der udarbejdes seks rapporter i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på økonomi, aktivitet og kvalitetsmål. Fire af rapporterne er regionsoverblik, hvor der gives en status for budget- og målopfyldelse på alle kredsløb i regionen. To af rapporterne er sundhedsoverblik, hvor der gives en status for samtlige mål i budgettet på sundhedsområdet. Dette er årets tredje regionsoverblik.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-76-9-15

12. Godkendelse af udkast til strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur

Resume

Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har ønsket at få udarbejdet en strategi- og handlingsplan for den digitale infrastruktur. På mødet i Kommunekontaktudvalget den 26. september 2016 blev Strategi- og handlingsplanen drøftet og godkendt. Strategi- og handlingsplanen forelægges til orientering for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling på mødet den 9. november 2016.

Forretningsudvalget indstiller,

at strategi- og handlingsplanen for digital infrastruktur godkendes.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kontaktudvalget har udarbejdet et udkast til strategi- og handlingsplan for den digitale infrastruktur i den midtjyske region.

 

Strategi- og handlingsplan

Udkast til strategi- og handlingsplanen indeholder en række anbefalinger til staten, som kan være med til at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen. Den indeholder desuden et idékatalog, hvor kommunerne og regionen kan hente inspiration til fremtidige initiativer. Udkastet er udarbejdet på grundlag af en omfattende kortlægning af dækningen for såvel mobiltelefoni som bredbånd.

  

Anbefalinger

Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen er enige om følgende anbefalinger:

 

Staten anbefales, at

 

  • afsætte yderligere midler til bredbåndspuljen med henblik på at sikre, at der kommer bredbånd ud i alle de områder, hvor der ikke vil komme bredbånd på almindelige vilkår.
  • forpligte mobilselskaberne til ved salg af mobiltelefoni at oplyse borgerne om dækningsgraden for det anvendte mobilnet.
  • optage forhandlinger med mobilselskaberne om at tilbyde mobilabonnement, som giver mulighed for, at borgerne mod betaling kan bruge forskellige mobilnet, så man altid kan blive koblet op på det nærmeste og det stærkeste signal.

 

Desuden opfordres staten og KL til ved de kommende økonomiforhandlinger at åbne for muligheden for, at kommunerne kan optage lån til finansiering af digital infrastruktur uden for den kommunale låneramme.

 

Baggrund for anbefalingerne

Til grund for anbefalingerne ligger, at en række af Folketingets partier i april 2016 indgik en aftale om en bredbåndspulje på i alt 200 mio. kr. over årene 2016-2019. Puljen administreres af Energistyrelsen og kan søges af lokale foreninger eventuelt i samarbejde med kommunen. De 200 mio. kr., der er afsat, rækker kun til en lille del af alle de adresser, som opfylder kriterierne om at søge midler fra bredbåndspuljen.

 

Omkring mobildækning anbefales det, at teleselskaberne skal kunne tilbyde et mobilabonnement, som giver mulighed for, at borgerne mod betaling kan bruge forskellige mobilnet, så man altid kan blive koblet op på det nærmeste og det stærkeste signal. Det anbefales endvidere, at staten forpligter teleselskaberne til ved salg af mobiltelefoni at oplyse borgerne om dækningsgraden for det anvendte mobilnet.

 

Endelig (og det gælder både bredbånd og mobilnet) foreslås det, at muligheden for at kommunerne kan optage lån uden for den kommunale låneramme til finansiering af den digitale infrastruktur tages op ved kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

 

Idékatalog

Foruden anbefalingerne indeholder strategi- og handlingsplanen et idékatalog, som er inspireret af tiltag, som allerede er iværksat i nogle kommuner. I idékataloget kan hentes inspiration til konkrete initiativer:

 

  • Kommunerne kan ved udbud af egen mobiltelefoni stille krav om yderligere dækning i udbuddet.
  • Kommunerne kan iværksætte målinger af mobildækningen målrettet områder med dårlig dækning.
  • Kommunerne kan sammen med lokale ildsjæle og leverandører være med til at sikre bredbånd til områder med dårlig dækning, især i tyndt befolkede områder.
  • Kommuner, hvor en særlig indsats er nødvendig, kan ansætte en bredbåndsmedarbejder, som kan koordinere arbejdet med lokale frivillige, virksomheder og teleudbydere.
  • Lokale grupper og kommuner kan gå sammen om at udpege områder og søge støtte fra bredbåndspuljen.
  • Kommunerne og regionen kan iværksætte tilbud rettet mod lokale borgere og ildsjæle med konkret vejledning i, hvad man lokalt kan gøre for at få bredbånd i området.

  

Fælles retningslinjer

Samtidig har det været styregruppens ønske at få udarbejdet fælles retningslinjer for den digitale infrastruktur, så det er de samme procedurer, der gælder over hele regionen. Den konkrete udarbejdelse af fælles retningslinjer vil foregå i KKR-regi. Arbejdet forventes færdigt senest i 2017 og vil herefter blive forelagt for Kommunekontaktudvalget.

 

Baggrunden for at udarbejde fælles retningslinjer for maste- og gravetilladelser er et ønske fra såvel Teleindustrien som Dansk Energi. Fælles retningslinjer vil smidiggøre sagsbehandlingen for både operatørerne og kommunerne, når der sagsbehandles efter de samme principper.

 

Business Region North Denmark, Byregion Fyn og Region Sjælland og kommunerne på Sjælland har udarbejdet fælles retningslinjer, som alle er enige om at følge. Derfor vil det også være oplagt for Region Midtjylland og de midtjyske kommuner at nå frem til enighed om fælles retningslinjer.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-8-16

13. Ansøgninger om oprettelse af 2 årigt HF på Herningsholm Erhvervsskole og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

Resume

Erhvervsskolerne Herningsholm Erhvervsskole og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern har på baggrund af gymnasieaftalen ansøgt om at udbyde erhvervsrettet 2-årigt HF. Erhvervsskolerne vurderer, at det med HF's erhvervsrettede profil vil være en oplagt uddannelse at lægge på erhvervsskolerne.

 

De nuværende HF-udbydere påpeger i deres høringssvar, at det moderne HF skal være en almen gymnasial uddannelse med en faglig toning, der retter sig mod professionsuddannelserne.

 

Administrationen vurderer, at det ikke har været forligspartiernes intention, at 2-årigt HF skulle ligge på erhvervsskolerne. Ligeledes vurderes det, at de mange reformtiltag på uddannelsesområdet skal have tid til at virke, hvorefter evalueringer skal vise, om der er behov for justeringer.

Forretningsudvalget indstiller,

at sagen udsættes, indtil lovgivningen vedrørende gymnasiereformen er vedtaget, og at sagsfremstillingen på dette tidspunkt suppleres med en samlet oversigt over kapaciteten på og søgningen til den 2-årige HF-uddannelse i regionen.

 

Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod, da de finder, at regionsrådet bør indstille til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at Herningholms Erhvervsskole og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern godkendes som udbyder af 2-årigt HF.

 

Det Konservative Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har modtaget ansøgninger fra erhvervsskolerne Herningsholm Erhvervsskole og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, der begge ønsker at udbyde erhvervsrettet 2-årigt HF. Ansøgerne lægger vægt på, at den nye målretning af 2-årigt HF, primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsen med en praksisorienteret toning i alle fag, betyder, at det nye HF vil være velplaceret i et erhvervsrettet uddannelsesmiljø i stedet for i et traditionelt gymnasialt uddannelsesmiljø. Ansøgerne fremhæver også, at den nye erhvervsrettede HF lægger sig op ad HHX og HTX, som erhvervsskolerne har stor erfaring med.

 

Aftale om Gymnasiereform 2017 – vedrørende et moderne HF

I aftalen om gymnasiereformen 2017 fremgår det, at den moderne HF skal have en ny og stærk faglig identitet, der ruster til videre uddannelse.

 

2-årigt HF målrettes primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og alle fag får en praksisorienteret toning. Der indgår samtidig mulighed for udvidede fagpakker på højt niveau, herunder målretning mod universitetsuddannelser.

 

For at understøtte en god overgang til videre uddannelse inden for erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelserne skal eleverne kunne vælge mellem fagpakker sammensat af skolerne selv. Skolerne kan fx sikre en målretning mod professionsbacheloruddannelser inden for områder som eksempelvis sundhed og undervisning/pædagogik og erhvervsakademiuddannelser inden for områder som it, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi, således at fagpakkerne rummer relevante fag og niveauer.

 

Administrationen gør opmærksom på, at gymnasieaftalen endnu ikke er implementeret. Love og bekendtgørelser forventes først vedtaget med ikrafttrædelse primo 2017, dvs. ansøgningerne kun kan indstilles til undervisningsministeriet på det nuværende lovgrundlag.

 

Administrationen bemærker ligeledes, at henvendelserne skal ses på baggrund af, at danske erhvervsskoler har opfordret deres medlemmer i hele landet til at søge om udbud af 2-årigt HF.

 

Kapaciteten - udbud af HF i Region Midtjylland

I øjeblikket udbydes 2-årigt HF fordelt på 20 VUC'er og de almene gymnasier, hvor der i 2010 blev optaget ca. 1.100 elever med en stigning til 1.800 elever årligt i 2015. Prognosen viser, at der på grund af den demografiske udvikling vil ske et mindre fald i søgningen til HF.

 

Herningsholm Erhvervsskole vurderer, at de på sigt vil have 60-80 elever på 2-årigt HF. Hvis dette niveau holdes for alle erhvervsskoler vil det være tæt på en fordobling af HF kapaciteten. Det forudsættes, at ansøgerne skal indgå i de forpligtende samarbejder og regionale fordelingsudvalg, der koordinerer studieretninger, aftaler kapacitet og fordeling på det almene gymnasiale område.

 

Administrationens vurdering

Det vurderes, at det ikke er intentionen med gymnasieaftalen, at der skal udbydes 2-årigt HF på erhvervsskolerne. Det fremgår blandt andet af ministerens svar til folketingets Børne- og Undervisningsudvalg den 27. juli 2016: "Intentionen med reformen af HF har dog primært været en styrkelse og fornyelse af HF-uddannelsen på de institutioner, som allerede i dag udbyder HF. Det er ikke ambitionen at øge søgningen til HF".

 

Det skal samtidig pointeres, at de nuværende fordelingsudvalg har indgivet deres kapacitetstal for skoleåret 2017/2018 jf. vejledning om forpligtende samarbejder. Hvis erhvervsskolerne får mulighed for at udbyde HF allerede fra skoleåret 2017/2018, vil det betyde, at kapacitetstallene for 2017/2018 ikke vil være retvisende, da de nye udbydere ikke vil kunne indgå i arbejdet med kapacitetsfastsættelsen, som skal være afsluttet den 15. november 2016, og som bekræftes af regionsrådet i januar 2017 inden indsendelse til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

 

Administrationen anbefaler derfor, at Herningsholm Erhvervsskole og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern ikke godkendes som udbyder af 2-årigt HF.

 

Beslutning

Torben Nørregaard var inhabil i forhold til ansøgningen vedrørende Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og deltog derfor alene i beslutningen vedrørende Herningsholm Erhvervsskole.

 

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stillede ændringsforslag, der lød som følger:

Regionsrådet indstiller til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at Herningholms Erhvervsskole og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern godkendes som udbyder af 2-årigt HF.

 

For forslaget stemte Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, mens de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

 

Indstillingen blev vedtaget.

 

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler til forretningsudvalget, at regionsrådet bør indstille til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og Herningsholm Erhvervsskole godkendes som udbyder af 2-årigt HF.

 

Poul Erik Christensen (B), Morten Flæng (A) og Claus Kjeldsen (A) stemte imod anbefalingen fra det rådgivende udvalg, idet de finder, at regionsrådet bør indstille til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og Herningsholm Erhvervsskole ikke godkendes som udbyder af 2-årigt HF.

 

Torben Nørregaard (V) var inhabil i den del af sagen, som handler om Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, og deltog ikke i behandlingen.

 

Torben Nørregaard (V) stemte for udvalgets anbefaling for den del af sagen, som handler om Herningsholm Erhvervsskole.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-76-8-16

14. Ansøgning om udbud af 2-årigt HF på Bjerringbro Gymnasium

Resume

Bjerringbro Gymnasium har den 6. oktober 2016 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af 2-årigt HF i Bjerringbro.

 

På den baggrund er der indhentet udtalelser fra Viborg Katedralskole, Viborg Gymnasium og HF, VUC Skive-Viborg, Th. Langs HF og VUC, Silkeborg Gymnasium samt Randers HF og VUC.

Forretningsudvalget indstiller,

at sagen udsættes, indtil lovgivningen vedrørende gymnasiereformen er vedtaget, og at sagsfremstillingen på dette tidspunkt suppleres med en samlet oversigt over kapaciteten på og søgningen til den 2-årige HF-uddannelse i regionen.

 

Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod, da de finder, at regionsrådet bør indstille til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at Bjerringsbro Gymnasium godkendes som udbyder af 2-årigt HF.

 

Det Konservative Folkeparti tog et foreløbigt forbehold.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Bjerringbro Gymnasium har den 6. oktober 2016 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af 2-årigt HF i Bjerringbro.

 

I henhold til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Opgaven vedrører den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

 

Et væsentligt kriterie for godkendelse af nye udbud af uddannelser er, at andre udbydere i området ikke har indvendinger. På den baggrund er der indhentet udtalelser fra Viborg Katedralskole, Viborg Gymnasium og HF, VUC Skive-Viborg, Th. Langs HF og VUC, Silkeborg Gymnasium samt Randers HF og VUC.

 

Der er modtaget høringssvar fra følgende udbydere af HF

  • Viborg Gymnasium og HF
  • VUC Skive-Viborg
  • Th. Langs HF og VUC
  • Randers HF og VUC.

 

De fire institutioner anbefaler i deres høringssvar, at der ikke udbydes 2-årigt HF på Bjerringbro Gymnasium. Begrundelserne for dette er, at

 

  • der findes udbud til eleverne fra Bjerringbro indenfor en rimelig transportafstand
  • der allerede er tilstrækkelig med ledig kapacitet hos de nuværende udbydere
  • yderligere udbud vil udhule eksisterende udbuds elevgrundlag
  • flere udbud er en trussel mod de eksisterende udbuds økonomi
  • et udbud på Bjerringbro Gymnasium ikke vil kunne tiltrække tilstrækkeligt med elever til at kunne opretholde en høj faglighed.

 

Der er modtaget høringssvar fra skoler, der ikke udbyder HF

  • Silkeborg Gymnasium (har ingen kommentarer)
  • Viborg Katedralskole.

 

Viborg Katedralskole peger på, at HF-elever er mindre mobile, og at det derfor er vigtigt med lokale uddannelsesudbud. Viborg Katedralskole har ingen indvendinger mod et udbud på Bjerringbro Gymnasium.

 

Administrationens anbefaling

Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig HF-kapacitet på de nuværende udbudssteder i Viborg og Silkeborg, samtidig vurderes det, at elever fra Bjerringbro har en rimelig transporttid til de nuværende udbud af HF. I gymnasieaftalen lægges der ikke op til, at kapaciteten skal øges.

Beslutning

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stillede ændringsforslag, der lød som følger:

Regionsrådet indstiller til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at Bjerringbro Gymnasium godkendes som udbyder af 2-årigt HF.

 

For forslaget stemte Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, mens de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

 

Indstillingen blev vedtaget.

 

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler til forretningsudvalget, at regionsrådet bør indstille til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at Uddannelsescenter Bjerringbro Gymnasium godkendes som udbyder af 2-årigt HF.

 

Poul Erik Christensen (B), Morten Flæng (A) og Claus Kjeldsen (A) stemte imod anbefalingen fra det rådgivende udvalg, idet de finder, at regionsrådet bør indstille til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at Bjerringbro Gymnasium ikke godkendes som udbyder af 2-årigt HF.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-11-16

15. Ansøgninger til kulturudviklingsmidlerne 1. september 2016

Resume

Administrationen har med en frist den 1. september 2016 indkaldt ansøgninger til regionens Kulturudviklingsmidler. Af disse midler var der den 1. september 2016 5.484.000 kr. til rådighed. Der er modtaget 47 ansøgninger med et ansøgt beløb på i alt 25.260.799 kr. En ansøgning på 2,5 mio. kr. er efterfølgende trukket tilbage.

 

Direktionen indstiller 13 ansøgninger til godkendelse med et samlet beløb i 2016 på 5.352.000 kr. og 2.377.000 kr. i 2017.

 

Der reserveres et beløb på 132.000 kr. af kulturudviklingsmidlerne som administrative midler til brug i resten af 2016.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 5.352.000 kr. i 2016 og 2.377.000 kr. i 2017 til ansøgningerne beskrevet i sagsfremstillingen, og

 

at bevillingerne gives under forudsætning af, at den evt. øvrige finansiering for de respektive projekter falder på plads, så projekterne kan gennemføres efter planen.

 

Lone Langballe bemærkede, at hun er imod bevilling til ansøgning 27.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Administrationen har inddelt de indkomne ansøgninger i fire kategorier:

 

  1. Ansøgninger, der opfylder retningslinjerne for tilskud, og som indstilles til godkendelse med helt eller delvist det ansøgte beløb.
  2. Ansøgninger, der opfylder retningslinjerne for tilskud men indstilles til afslag på grund af den samlede prioritering af midlerne eller på grund af reglerne om medfinansiering.
  3. Ansøgninger, der er potentielt interessante i forhold til regionens kulturpolitik men indstilles til afslag, fordi der er mangler i ansøgningen.
  4. Ansøgninger, der ikke opfylder retningslinjerne for tilskud, og som får afslag.

 

Ansøgningerne i kategori 2 og 3 vil blive gjort opmærksom på, at de vil kunne søge igen til næste ansøgningsfrist den 1. marts 2017.

 

Kategori 1: Ansøgninger, der opfylder retningslinjerne for tilskud og som indstilles til godkendelse

 

2. Filmby Aarhus: POV - Media-literacy for unge i udskolingen

Projektet vil blive afviklet i perioden 2016-2018.

 

Det samlede budget er 3.976.104 kr. Region Midtjylland søges om 400.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 400.000 kr.

 

4. Foreningen Strøm: Undersøgelse af elektronisk musik i Danmark

Projektet vil blive afviklet i perioden 2016-2017.

 

Det samlede budget er 521.166 kr. Region Midtjylland søges om 83.022 kr.

 

Der indstilles et beløb på 83.000 kr.

  

5. Læseforeningen: Tid til Læsning

Projektet vil blive afviklet i perioden 2017-2019.

 

Det samlede budget er 5.625.000 kr. kr. Region Midtjylland søges om kr. 1.802.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 1.802.000 med 515.000 kr. i 2016 og 1.287.000 kr. i 2017.

  

20. Museum Ovartaci: Ovartaci Fields

Projektet vil blive afviklet i perioden 2016-2018.

 

Det samlede budget er på 2.202.000 kr. Region Midtjylland søges om 770.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 650.000 kr. med henvisning til en samlet prioritering af kulturudviklingsmidlerne.

 

26. De Kulturhistoriske Museer, Holstebro: Hænder og Huse kulturarv, bæredygtighed og praktisk sans

Projektet vil blive afviklet i perioden 2017-2019.

 

Det samlede budget for alle tre år er 3.255.000 kr. Region Midtjylland søges om 1.630.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 1.630.000 kr. med 540.000 kr. i 2016 og 1.090.000 kr. i 2017.

 

27. Museum Midtjylland: Det Store Tørklæde

Projektet vil blive afviklet i perioden 2017-2019.

 

Det samlede budget er 1.500.000 kr. Region Midtjylland søges om 750.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 650.000 kr. med henvisning til en samlet prioritering af kulturudviklingsmidlerne.

 

30. MMex: At rejse gennem tid og sted

Eksperimentet vil blive gennemført i juli 2017.

 

Det samlede budget er 1.164.880 kr. Region Midtjylland søges om 215.000 kr. (Aarhus 2017 har bevilget 350.000 kr.)

 

Der indstilles et tilskud på 215.000 kr.

 

34. Seachange Lab/Det Andet Teater: Moving Spaces

Projektet vil blive afviklet i 2017.

 

Det samlede budget er 1.972.500 kr. Region Midtjylland søges om 200.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 200.000 kr.

 

39. ET4U: MEETINGS - et video- og performanceprojekt i Midt- og Vestjylland

Projektet vil blive afviklet i perioden 2016-2019.

 

Det samlede budget er 4.265.000 kr. Region Midtjylland søges om 873.800 kr. (Aarhus 2017 har bevilget 400.000 kr.)

 

Der indstilles et tilskud på 500.000 kr. med henvisning til en samlet prioritering af kulturudviklingsmidlerne.

 

41. MMex: Sharing is Caring

Projektet vil blive afviklet i 2017.

 

Det samlede budget er 816.000 kr. Region Midtjylland søges om 200.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 200.000 kr.

 

43. Den ny Maltfabrik: Statens Værksteder for Kunst – Vest

Projektet vil blive afviklet i perioden primo 2017–ultimo 2018.

 

Det samlede budget er 2.000.000 kr. Region Midtjylland søges om 1.000.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 1.000.000 kr.

 

44. Fonden Filmtalent: Film/Music Direction

Projektet vil blive afviklet i perioden ultimo 2016–primo 2017.

 

Det samlede budget er 241.000 kr. Region Midtjylland søges om 99.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 99.000 kr.

 

47. Performing Arts Platform: Connections Platform 2017-2020

Projektet vil blive afviklet i perioden 2017-2020.

 

Det samlede budget er 1.740.000 kr. Region Midtjylland søges om 300.000 kr.

 

Der indstilles et tilskud på 300.000 kr.

 

En beskrivelse af projekterne kan findes i bilaget - Ansøgninger til kulturudviklingsmidlerne. Her kan ligeledes findes en oversigt over de projekter, som har fået afslag efter kategori 2, 3 og 4. I bilaget Oversigt over kulturudviklingsmidler findes begrundelser for indstillinger og afslag af projekterne.

 

Økonomi:

Udgifterne til de godkendte ansøgninger er samlet budgetteret til 21,677 mio. kr. De regionale tilskud udgør samlet 5,352 mio. kr. i 2016 og 2,377 mio. kr. i 2017.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Dansk Folkeparti og Leif Lund stemte imod bevilling til ansøgning 27.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Lone Langballe tager forbehold for projektansøgningen nr. 27: Det store tørklæde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-18-16

16. Udmøntning af udviklingsmidler til uddannelse under åben pulje

Resume

Der er indkommet otte ansøgninger til udviklingsmidler til uddannelse under den åbne pulje.

 

Det indstilles, at der bevilges 2 mio. kr. til projekter under den åbne pulje.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 270.000 kr. i 2016 til Bjerringbro Gymnasium til projekt Energilab Midt,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 340.000 kr. i 2016 til Viborg Katedralskole til projekt Løft elevernes faglige argumentation på tværs af fag og på langs af regionen,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 360.000 kr. i 2016 til Aarhus Social- og Sundhedsskole til projekt Talentudvikling på Social og Sundhedsskolerne,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 500.000 kr. i 2016 til Tradium til projekt Synergi og samspil i EUX-uddannelserne,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 180.000 kr. i 2016 til Langkær Gymnasium til projekt Udvikling af simulationsbaseret undervisningsforløb i den gode klasserumskultur,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 245.000 kr. i 2016 til Aarhus TECH til projekt Udvikling af den multikomplekse lærerrolle,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 105.000 kr. i 2016 til Silkeborg Social- og Sundhedsskole til projekt Udvikling af faglige kompetencer på tværs af sundhedsuddannelser med fokus på det nære og sammenhængende borgerrettede sundhedsvæsen, og

 

at der meddeles afslag på ansøgning fra Langkær Gymnasium om i alt 487.250 kr. i 2015 til projekt Etablering og didaktisering af et MakerSpace på Langkær STX/HF/IB WORLD SCHOOL.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udviklingspulje til uddannelse udmønter den regionale uddannelsespolitik 2015-2020, som er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på ungdomsuddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Disse to opgaver og samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner er omdrejningspunktet for uddannelsespolitikken.

 

Temaerne for uddannelsespolitikken er Et sammenhængende uddannelsessystem, Et varieret udbud af uddannelser og Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland. Puljen udmøntes denne gang under temaet Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland. Den åbne pulje er beregnet til mindre projekter, der falder udenfor temaet for denne udmøntning af udviklingspuljen til uddannelse: Udvikling af den pædagogiske kerneydelse i ungdomsuddannelserne. Der er udmeldt en økonomisk ramme på 2 mio. kr. for den åbne pulje, og der kan maksimalt ansøges om 0,5 mio. kr. pr. projekt. Der skal være medfinansiering på minimum 25 % jævnfør ansøgningsskemaet.

 

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende: Er ansøgningen inden for rammen af den åbne pulje? Er der tale om et regionalt udviklingsprojekt, der eventuelt bygger på eksisterende viden? Er der tale om et samarbejdsprojekt, som involverer flere institutioner? Sikrer ansøger videndeling om og anvendelse af resultater fra projektet efterfølgende?

 

Energilab Midt

Bjerringbro Gymnasium søger sammen med fem gymnasier og Energimuseet om 270.000 kr. til projekt Energilab Midt, der skal udvikle undervisningsforløb til emnet "Den grønne omstilling". Projektet vil være med til at styrke undervisningen i de naturvidenskabelige fag, hvilket skal ske gennem undervisningsforløb med base i forsøgsfaciliteter, som Energimuseet søger fondsmidler til uden for denne projektansøgning. Undervisningsmaterialet vil relatere sig til opstillingerne på Energimuseet, men er planlagt, så de vil være brugbare uden at besøge museet og dermed gøre brug af forsøgsopstillingerne.

 

Administrationen vurderer, at projektet kan være med til at løfte undervisningen i naturvidenskabelige fag, og undervisningsmaterialet vil efterfølgende kunne anvendes af regionens øvrige gymnasiale uddannelser og dermed understøtte aftalen om en gymnasiereform og det øgede fokus på naturvidenskabelige fag.

 

Løft elevernes faglige argumentation på tværs af fag og på langs af regionen

Viborg Katedralskole søger sammen med Tørring Gymnasium om 378.000 kr. til projektet Løft elevernes faglige argumentation på tværs af fag og på langs af regionen. Målet med projektet er at udvikle elevernes faglige argumentation og læringsudbytte og udvikle lærernes viden og bevidsthed om dette samtidig med, at der arbejdes med lærernes kompetenceudvikling i undervisning på tværs af fag. Den tilknyttede skriveforsker fra Syddansk Universitet vil fungere som fælles konsulent.


Administrationen vurderer, at projektet vil medvirke til at generere viden om emnet og give eleverne bedre redskaber til arbejdet på de videregående akademiske uddannelser. Projektet indstilles til en delvis bevilling, da der i budgettet er poster, som administrationen vurderer indgår under egenfinansiering.

 

Talentudvikling på Social- og Sundhedsskolerne

Aarhus Social- og Sundhedsskole søger sammen med Randers Social- og Sundhedsskole om 498.470 kr. til projektet Talentudvikling på Social- og Sundhedsskolerne. Målet med projektet er at udvikle talentsporet, således at talenteleverne oplever det som værende attraktivt, udbytterigt og meningsfuldt at følge dette. Projektet har fire kortsigtede mål: 1) udvikling af ekspert- og talentmateriale, 2) Didaktisk og pædagogisk udvikling, 3) Skabe sammenhængende talentforløb mellem skole og praksis og 4) styrkelse af talentelevernes videreuddannelses- og karrieremuligheder.

 

Administrationen vurderer, at projektet er relevant i forhold til at sikre sammenhæng mellem skole og praksis hos talenteleverne samt skabe fokus på talentelevernes karrieremuligheder. Projektet indstilles dog kun til en delvis bevilling, da opgaver, der knytter sig til milepæl 1: Udvikling af Ekspert- og Talentmateriale, vurderes at ligge inden for den opgave, som skolerne skal udfylde, ligesom der ikke dækkes omkostninger til transport og forplejning.

 

Synergi og samspil i EUX-uddannelserne

Tradium søger sammen med tre andre EUX udbydere om 500.000 kr. til projektet Synergi og samspil i EUX-uddannelserne, der ønsker at udvikle EUX-uddannelserne, så de bekendtgørelsesmæssige mål og rammer om samspil og synergi tydeliggøres og efterleves. Dette skal ske gennem en skabelon og procesbeskrivelse for en undervisningsplan, hvor EUD- og gymnasiefag tænkes sammen, således at samspil og synergi kan opnås. Der skal desuden udvikles 12 undervisningseksperimenter, der skal afprøve, hvordan der kan skabes synergi og samspil i EUX-uddannelserne og fire aktiviteter, hvor samspil mellem skole og praktik omkring EUX-uddannelsen afprøves.

 

Administrationen vurderer, at projektet rammer en relevant problemstilling og understøtter EUD-reformen. Der skal dog i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakt sikres, at projektet rækker ud over skolernes ordinære opgaver.

 

Udvikling af et simulationsbaseret undervisningsforløb i den gode klasserumskultur

Langkær Gymnasium søger sammen med Viborg Gymnasium & HF om 180.000 kr. til projektet Udvikling af et simulationsbaseret undervisningsforløb i den gode klasserumskultur. Projektet vil udvikle et simulationsbaseret undervisningsforløb, der involverer eleverne på en ny måde og sætter fokus på trivsel i faglige og sociale sammenhænge (både fysiske og virtuelle), ligesom det skal introducere til demokratisk skolekultur, herunder respekt for forskelligheder.

 

Administrationen vurderer, at projektet tager fat på en relevant og aktuel problemstilling omkring klasserumskultur og fokus på elevernes adfærd i faglige og sociale sammenhænge også i det virtuelle rum.

 

Udvikling af den multikomplekse lærerrolle

Aarhus TECH søger om 245.000 kr. til projektet Udvikling af den multikomplekse lærerrolle, hvor de i samarbejde med NEXT København og Syddansk Erhvervsskole Odense vil lave undervisningsmodeller. På Aarhus TECH's bygningsmalerafdeling oplever man en særlig og kompleks elevsammensætning, hvor køn, kultur, diagnoser og talent skaber forskellige behov, hvilket er med til at skabe et multikomplekst undervisningsrum for underviserne. Derfor vil man i projektet lave undervisningsmodeller, der skal hjælpe underviserne til at gennemføre kvalitativ undervisning, der rummer alle eleverne. Der inddrages en integrationskonsulent i projektet, så der opnås større viden om undervisernes muligheder for at møde 2. generationselever med de rette pædagogiske redskaber.


Administrationen vurderer, at projektet sætter fokus på den opgave, som undervisere, der møder disse elever, skal håndtere. Projektet udvikler modeller, der giver strukturer og skaber bedre trivsel blandt eleverne.

 

Udvikling af faglige kompetencer på tværs af sundhedsuddannelser med fokus på det nære og sammenhængende borgerrettede sundhedsvæsen

Silkeborg Social- og Sundhedsskole søger i samarbejde med VIA UC om 105.000 kr. til projektet Udvikling af faglige kompetencer på tværs af sundhedsuddannelser med fokus på det nære og sammenhængende borgerrettede sundhedsvæsen. Ønsket med projektet er at få skabt et autentisk tværfagligt undervisningsmiljø, som giver de to uddannelsers elever og studerende indsigt i og forståelse for egne og hinandens faglige kompetencer. Hos Silkeborg Social- og Sundhedsskole involverer det EUX-eleverne.

 

Administrationen vurderer, at der i beskrivelsen af undervisningsforløbene bør tages hensyn til, at disse fremadrettet kan anvendes på skoler, der ikke umiddelbart har den fysiske mulighed for at lave undervisningsforløb på tværs af Social- og Sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.

 

Etablering og didaktisering af et MakerSpace på Langkær Gymnasium

Langkær Gymnasium ansøger om 487.250 kr. til projektet Etablering og didaktisering af et MakerSpace på Langkær Gymnasium. Et MakerSpace er et kreativt værksted, hvor folk med fælles interesse i computere, videnskab og teknologi kan mødes, udveksle ideer og udvikle nyt. Der ønskes udviklet og implementeret et MakerSpace på Langkær Gymnasium for at skabe nye muligheder inden for innovation og entreprenørskab i undervisningen. Administrationen anbefaler, at ansøgningen ikke imødekommes, idet der er tale om et projekt, der alene foregår på én institution og som ønsker at implementere en udbredt metode. Der findes MakerSpaces rundt på flere af regionens ungdomsuddannelser, ligesom der i sidste ansøgningsrunde blev bevilget 4 mio. kr. til etablering af henholdsvis inkubationsmiljøer (Viden Djurs, Learnmark Horsens, Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Tørring Gymnasium og Randers Statsskole) og etablering af FabLabs (Aarhus Gymnasium - HTX, Odder Gymnasium og Aarhus Business College), hvorfor det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at bevilge flere udviklingsmidler til etablering af sådanne. Langkær Gymnasium anbefales at holde sig orienteret om resultater fra de to nyligt bevilgede projekter.

 

Økonomi

Budget og finansiering af projekterne fremgår af nedenstående tabel.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-17-16

17. Udmøntning af uddannelsespulje under temaet Innovation og Entreprenørskab i ungdomsuddannelserne

Resume

Regionsrådet besluttede på sit møde den 28. september 2016 at udsætte behandlingen af projekt Innovation i praksis for gennem yderligere dialog med ansøger at kvalificere ansøgningen. Ansøgningen er uddybet og fokuseret, og det indstilles, at der bevilges 3,972 mio. kr. til projektet under temaet Innovation og Entreprenørskab i ungdomsuddannelserne.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af udviklingspuljen til uddannelse i 2016 bevilges 3.972.000 kr. til Learnmark Horsens til projekt Innovation i Praksis.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådets udviklingsmidler til uddannelse udmønter den regionale uddannelsespolitik 2015-2020, som er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på ungdomsuddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Disse to opgaver og samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner er omdrejningspunktet for uddannelsespolitikken.

 

Temaerne for uddannelsespolitikken er Et sammenhængende uddannelsessystem, Et varieret udbud af uddannelser samt Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland. Puljen udmøntes denne gang under temaet Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland.

 

Som grundlag for ansøgningsrunden bevilgede regionsrådet i december 2015 400.000 kr. til forprojektet Innovation og Entreprenørskab med det formål at kortlægge den eksisterende indsats, primært i ungdomsuddannelserne. Analysen er vedhæftet som bilag. Forprojektet har dannet basis for de spor, der er lagt for temaet Innovation og Entreprenørskab i ungdomsuddannelserne, nemlig Kompetenceudvikling, Inkubationsmiljøer og Innovation i Praksis. Der er gennemført 'Projektværksted' den 24. maj 2016, og der er efterfølgende indkommet fire ansøgninger. Forud for projektværkstedet er der udmeldt en økonomisk ramme for de tre spor på 10 mio. kr., og der er krav om egenfinansiering på minimum 25 % i henhold til ansøgningsskemaet.

 

På regionsrådets møde den 28. september 2016 bevilgede regionsrådet 5.812.000 kr. til tre projekter under temaet, mens nærværende projekt blev besluttet udsat til senere behandling, så ansøger kunne kvalificere og uddybe ansøgningen.

 

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende: Er ansøgningen inden for rammen af temaet? Er der tale om et regionalt udviklingsprojekt, som eventuelt bygger på eksisterende viden? Er der tale om et samarbejdsprojekt, som involverer flere institutioner? Sikrer ansøger videndeling om og anvendelse af resultater fra projektet efterfølgende?

 

Innovation i Praksis - 4 mio. kr.

Learnmark Horsens søger sammen med en række ungdomsuddannelser på tværs af regionen om 3.972.000 kr. til projektet Innovation i Praksis. Ansøgningen danner ramme om seks aktiviteter, hvor det overordnede formål er at udvikle og gennemføre aktiviteter, som både udvikler elevernes viden om innovation og entreprenørskab samt deres evne til at handle entreprenørielt. Projektets aktiviteter spænder over en række forskellige indsatser omkring udvikling af innovativ undervisning, pædagogiske og didaktiske overvejelser, samarbejde med virksomheder, forberedelse af elever til at handle innovativt og udvikling af praksisnære og innovative undervisningsforløb. Dette bindes sammen af fælles workshops og camps, der understøtter videndelingen i projektet.

 

Ambitionen er, at man med projektet når til, at undervisning i innovation og entreprenørskab udvikler sig fra at være et selvstændigt fag til at være en pædagogisk, didaktisk metode, der indgår i alle relevante fag og undervisningsforløb, både indenfor naturfag, samfundsfag og erhvervsfag.

 

Det er administrationens vurdering, at projektet i sin nuværende form lever op til kriterierne. Flere af aktiviteterne bygger videre på allerede eksisterende erfaringer, både fra eksisterende og afsluttede projekter, materialer og metoder fra blandt andet Fonden for Entreprenørskab og skolernes lokale erfaringer. Der er overordnet set tale om et fælles samarbejdsprojekt, der involverer alle ungdomsuddannelsestyper og går på tværs af regionen.

 

Det vurderes, at projektet får sikret videndeling i løbet af projektperioden på tværs af projektets deltagere og efterfølgende via blandt andet idékatalog, artikel til relevante medier, netværk og afsluttende konference.

 

Projektet indstilles det ansøgte beløb med det forbehold, at aktivitet 6: Nye tværfaglige formater for Innovation i Praksis skal gennemføres i fuldt samarbejde med minimum yderligere én institution, da administrationen vurderer, at den, som den er beskrevet i ansøgningen, ikke kan sikre relevant videnspredning til andre uddannelsesinstitutioner i regionen, når den gennemføres som en aktivitet på én institution og primært båret frem af en enkelt underviser. Samtidig skal de timer, der er forbundet med kortlægning nedbringes betragteligt, da der i forprojektet Innovation og Entreprenørskab allerede er sket en kortlægning.

 

Økonomi

Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-18-16

18. Udmøntning af uddannelsespulje under temaet Udvikling af den pædagogiske kerneydelse i ungdomsuddannelserne

Resume

Der er indkommet fem ansøgninger til udviklingspuljen til uddannelse.

 

Ansøgningerne vedrører tema for projektværkstedet i september 2016: Udvikling af den pædagogiske kerneydelse i ungdomsuddannelserne. Under temaet er der lagt op til tre spor: Pædagogisk ledelse, Lærerrollen og Simulationspædagogik. Én ansøgning er under fortsat dialog og vil blive behandlet primo 2017.

 

Det indstilles, at der bevilges 7,879 mio. kr. til projekter under temaet Udvikling af den pædagogiske kerneydelse i ungdomsuddannelserne.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 1.355.000 kr. i 2016 til Mercantec til projekt Feedback for læring - pædagogisk ledelse på tværs under sporet vedrørende pædagogisk ledelse,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 2.139.000 kr. i 2016 til UC Holstebro til projektet Udvikling og ledelse af professionelle læringsfællesskaber som drivkraft i kvalitetsudvikling af ungdomsuddannelserne under sporet vedrørende pædagogisk ledelse,

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 1.594.000 kr. til Mercantec til projekt Virtual reality & læring under sporet vedrørende simulationspædagogik, og

 

at der af udviklingspuljen til uddannelse bevilges 2.791.000 kr. til Randers Social- og Sundhedsskole til projekt Regionalt simulationsprojekt på de midtjyske Social- og Sundhedsskoler under sporet vedrørende simulationspædagogik.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udviklingspuljen til uddannelse udmønter den regionale uddannelsespolitik 2015-2020, som er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2020. Regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på ungdomsuddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Disse to opgaver og samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner er omdrejningspunktet for uddannelsespolitikken.

 

Temaerne for uddannelsespolitikken er Et sammenhængende uddannelsessystem, Et varieret udbud af uddannelser og Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland. Puljen udmøntes denne gang under temaet Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland.

 

Der er gennemført Projektværksted den 1. september 2016, og der er efterfølgende indkommet fem ansøgninger. Forud for projektværkstedet er der udmeldt en samlet økonomisk ramme, og der er krav om egenfinansiering på minimum 25 %.

 

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende: Er ansøgningen inden for rammen af temaet? Er der tale om et regionalt udviklingsprojekt, der eventuelt bygger på eksisterende viden? Er der tale om et samarbejdsprojekt, som involverer flere institutioner? Hvordan sikres det, at projektet kommer eleverne til gode? Sikrer ansøger videndeling om og anvendelse af resultater fra projektet efterfølgende?

 

Pædagogisk ledelse - 3,5 mio. kr.

Mercantec søger i partnerskab med fem skoler om 1.355.000 kr. til projektet Feedback for læring - pædagogisk ledelse på tværs. Målet med projektet er at styrke den professionelle dialog om skolens og den enkelte lærers pædagogiske og didaktiske praksis. Hvordan kan man gennem pædagogisk ledelse påvirke elevernes læring positivt og dermed gøre eleverne så dygtige som muligt? De deltagende skoler har vidt forskellige afsæt og behov, og projektet skal være med til at sikre, at der udvikles differentierede modeller for pædagogisk ledelsesfeedback, som efterfølgende kan anvendes af andre skoler i regionen. Modellerne vil beskrive de organisatoriske processer for arbejdet med udvikling af skolers pædagogiske praksis og vil indeholde konkrete designs og redskaber til at gennemføre pædagogisk ledelsesfeedback. Til projektet tilknyttes en faglig konsulent fra Aalborg Universitet, som vil være med til at sikre fremdrift og overblik på tværs af de deltagende skoler.


Det er administrationens vurdering, at projektet vil kunne bidrage til at etablere modeller for feedback mellem ledelse og lærere i ungdomsuddannelserne, som vil kunne spredes til regionens øvrige uddannelsesinstitutioner. Der skal dog i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakt sættes fokus på en kontinuerlig anvendelse af feedback i løbet af skoleåret, således at den ikke udelukkende bindes op på MUS.

 

UC Holstebro ansøger sammen med tre skoler om 2.384.219 kr. til projektet Udvikling og ledelse af professionelle læringsfællesskaber som drivkraft i kvalitetsudvikling af ungdomsuddannelserne. Projektet har til formål at opbygge og anvende 'læringsfællesskaber' – grupper af undervisere som en ressource i forhold til den løbende udvikling af kvaliteten i den daglige undervisning og de pædagogiske tiltag, som er nødvendige for at imødekomme de muligheder og udfordringer, som uddannelsessystemet i dag står over for. Redskabet er i dette projekt udvikling af lederkompetencer hos henholdsvis UC Holstebro og Silkeborg Tekniske Skole. De to institutioner vil udvikle og afprøve to modeller for dette arbejde, og Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol, følger projektet med henblik på at udvikle viden om ledelse og udvikling af læringsfælleskaber. Denne del finansieres ikke af Region Midtjylland.

 

Det er administrationens vurdering, at projektet er relevant i forhold til sammenhængen mellem ledelse og undervisning. Administrationen vurderer dog, at der involveres for mange ledere fra UC Holstebro, hvorfor antallet af deltagende ledere er nedjusteret til otte, således at der deltager det samme antal ledere fra begge institutioner. Det betyder, at den indstillede bevilling bliver 244.489 kr. lavere end det ansøgte beløb. Dertil skal der i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakt ske en tilsvarende tilpasning af de forskningsmæssige ressourcer i forbindelse med ledelsesprojektet på UC Holstebro, så disse matcher det antal ledere, der skal deltage i projektet.

 

Simulationspædagogik - 4,385 mio. kr.

Mercantec søger sammen med tre skoler om 1.713.000 kr. til projekt Virtual reality & læring. Der vil i projektet blive arbejdet med udvikling af undervisning med teknologi baseret på computerskabt virkelighed/illusion i forhold til en styrkelse af de naturvidenskabelige fag på gymnasieniveau. Projektet har to overordnede målsætninger; 1) softwareudvikling af simulationer inden for afgrænsede temaer i fysik og matematik og 2) udvikling af den pædagogiske og didaktiske ramme for undervisning og læring med anvendelse af virtual reality. De fire institutioner vil udvikle undervisningsmateriale, der skal bruges med virtual reality som metode.

 

Virtual reality og simulationspædagogik kan være med til at fremme elevernes forståelse ved, at eleverne arbejder mere håndgribeligt med det faglige stof. Simulationsbaseret undervisning har vist sig velegnet til at engagere eleverne i praksisnære læringsaktiviteter, der fremmer overførsel af det lærte til anvendelsessituationen samt refleksion over egen fremgangsmåde.


Administrationen vurderer, at projektet kan være med til at skabe nye metoder til at arbejde simulationsbaseret i ungdomsuddannelserne, og de udviklede forløb vil kunne bruges på tværs af en række ungdomsuddannelser. Metoden vil også kunne skabe muligheder for, at flere unge gennemfører deres uddannelse.

 

Randers Social- og Sundhedsskole søger i partnerskab med regionens øvrige Social- og Sundhedsskoler om 3.000.000 kr. til projekt Regionalt simulationsprojekt på de midtjyske Social- og Sundhedsskoler. Regionsrådet bevilgede i december 2015 i alt 550.000 kr. til et forprojekt, som skal danne grundlag for en regional indsats for at udvikle teknologistøttet, simulationsbaseret undervisning på social- og sundhedsskolerne. Forprojektet er gennemført, og i løbet af projektperioden er det endelige projekt blevet beskrevet. Projektet har til formål at højne kvaliteten og effekten af simulationsbaseret undervisning på social- og sundhedsuddannelser samt etablere pædagogiske og fagligt ambitiøse standarder på tværs af regionens social- og sundhedsskoler.

 

Administrationen vurderer, at projektet Regionalt simulationsprojekt på de midtjyske Social- og Sundhedsskoler er af betydning for udviklingen af social- og sundhedsuddannelserne, også set i lyset af den uafklarede praktikpladssituation, hvor en øget fleksibilitet i uddannelserne kan blive relevant.

 

Den samlede ramme for dette spor er overskredet med 328.370 kr. svarende til 6,96 %. Administrationen indstiller derfor, at bevillingen til de to ansøgere reduceres tilsvarende, så der bevilges 1.594.000 kr. til Mercantec og 2.791.000 kr. til Randers Social- og Sundhedsskole.

 

Økonomi

Budget og finansiering af projekterne fremgår af nedenstående tabel.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-13-16

19. Bevilling til program for Virksomhedsudvikling 2017-2019 (Indstilling til Vækstforum)

Resume

Programmet skal give små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale adgang til rådgivning, netværk samt vidensamarbejde om strategisk og teknologisk udvikling med kommercielt sigte og derigennem medvirke til at skabe vækst og nye arbejdspladser. Programmet er rettet mod alle brancher, men vil især fokusere på virksomheder inden for regionens fokusområder.

 

Der søges om i alt 26,3 mio. kr. til programmet.  

Forretningsudvalget indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 26,3 mio. kr. i 2017 til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af program for virksomhedsudvikling. Bevillingen udmøntes med 8,8 mio. kr. i 2017, 8,8 mio. kr. i 2018 og 8,7 mio. kr. i 2019.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formål

Det overordnede formål med programmet er at skabe flere vækstvirksomheder i Region Midtjylland.

 

De konkrete mål er at øge antallet af vækstvirksomheder, at øge antallet af innovative virksomheder, og at målgruppen oplever erhvervsfremmesystemet som sammenhængende og kompetent.

 

Aktiviteter

I et nyt tre-årigt virksomhedsudviklingsprogram skal gennemføres individuelle og kollektive virksomhedsforløb, hvori små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale kan opnå en investering til eksempelvis strategisk udvikling, salg og eksport, IT og produktion samt ledelse og organisation. Endvidere kan virksomheder opnå en investering til konkret produktudvikling via et InnoBooster-forløb, som gennemføres i samarbejde med Innovationsfonden.

 

Programmet omfatter følgende konkrete aktivitetsmål i perioden 2017-2019: 132 kollektive basis- og træningsforløb med deltagelse af 900 unikke virksomheder, 15 virksomhedspitch (samarbejde/møder), 220 individuelle rådgivningsforløb, 36 vækstsparring, 24 virksomhedsnetværk med deltagelse af 144 unikke virksomheder, 36 strategiske netværk med deltagelse af 108 unikke virksomheder i fase 1 og 72 i fase 2 samt 233 faciliterede InnoBooster forløb, hvoraf halvdelen forventes at opnå bevilling.

 

Fælles for alle forløb er, at de tilknyttes en key account manager, som sikrer en systematisk opfølgning, dvs. følger op på gennemførte forløb og informerer og vejleder om fortsatte væksttilbud og muligheder for virksomheden.

 

Effekt

Den forventede effekt af initiativet er, at der skabes mere innovative virksomheder og virksomheder, som øger deres produktivitet, omsætning og beskæftigelse. Det forventes, at indsatsen vil skabe mindst 75 nye vækstvirksomheder, 250 nye fuldtidsbeskæftigede samt 400 mio. kr. i meromsætning hos de deltagende virksomheder.

 

Evalueringer og effektmålinger viser stærk evidens for, at rådgivning kan medvirke til at styrke vækst og jobskabelse i små og mellemstore virksomheder. Endvidere er der et rationale i at understøtte tilførsel af viden fra eksempelvis videninstitutioner til små og mellemstore virksomheder, da forskning viser, at disse har en tendens til at undervurdere værdien af videntilførsel.

 

Økonomi

Der ansøges om 29,4 mio. kr. fra EU's Strukturfonde 2014-2020, Regionalfonden, prioritetsakse 2 og 26,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Dertil kommer privat medfinansiering på 29,7 mio. kr. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.  

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på mødet den 25. oktober 2016 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 26,3 mio. kr. i 2017 til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af program for virksomhedsudvikling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-12-16

20. Bevilling til Kompetenceforsyningmidt 2.0 (Indstilling til Vækstforum)

Resume

Initiativet Kompetenceforsyningmidt 2.0 skal styrke virksomhedernes adgang til kompetencer. Indsatsen skal styrke partnerskabet mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet, så virksomhedskonsulenterne fra de tre systemer kender hinandens styrker og tilbud til virksomhederne.  

 

Der søges om i alt 9,0 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 9,0 mio. kr. i 2017 til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af programmet Kompetenceforsyningmidt 2.0. Bevillingen udmøntes med 3,0 mio. kr. i 2017, 3,0 mio. kr. i 2018 og 3,0 mio. kr. i 2019.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formål

Formålet med initiativet Kompetenceforsyningmidt 2.0 er at bidrage til virksomhedernes vækst og udvikling ved at sikre, at de rette kompetencer er tilgængelige. Virksomheder skal have adgang til de rette kompetencer, enten hos de medarbejdere, de allerede har ansat, eller de skal kunne tilføre deres ansatte nye kompetencer gennem efter- og videreuddannelse eller gennem rekruttering af nye medarbejdere.

 

Derfor skal virksomhederne tilbydes hjælp til at arbejde strategisk med kompetenceudvikling og øvrig kompetenceforsyning. Det kræver dels 'HR funktioner', som projektet skal hjælpe virksomhederne med at udvikle, dels tiltrækning af nødvendig arbejdskraft, og dels videre- og efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere og ledelse.

 

Projektet skal derfor iværksætte aktiviteter inden for disse områder. Aktiviteterne skal udføres i partnerskaber mellem de tre politikområder (erhverv, uddannelse og beskæftigelse), idet en succesfuld indsats kræver samarbejde, så virksomhederne oplever en sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og ikke i de enkelte systemers behov.

 

Aktiviteter i Kompetenceforsyningmidt 2.0

Der skal i initiativet udvikles og gennemføres en lang række aktiviteter:

 

  • Kortlægning af kompetencebehov og udarbejdelse af kompetencestrategi med udgangspunkt i virksomhedens vækststrategi
  • Styrkelse af små - og mellemstore virksomheders HR-arbejde
  • Lederuddannelse med særligt fokus på kompetenceforsyning
  • Udarbejdelse af uddannelsesplaner for medarbejdere
  • RealKompetenceVurdering af medarbejderne
  • Målrettede kompetenceudviklingsforløb
  • Omskoling af medarbejdere til ny teknologi eller anden arbejdsorganisering
  • Uddannelse af medarbejdere til substitution ved arbejdskraftmangel
  • Efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere
  • Kvalificering af ledige til at indgå i jobåbninger
  • Tilknytning af højtuddannede
  • Støtte til virksomhedernes præsentation af arbejdsområder blandt andet gennem sommerskoler og lignende
  • Tiltrækning af den højtkvalificeret udenlandske arbejdskraft
  • Etablering af netværk mellem virksomheder med vækst- og kompetenceudviklingsdagsorden.

 

De lokale koordinerende partnerskaber skal have samtlige ovennævnte redskaber til rådighed, når de skal hjælpe en virksomhed med at få omsat deres efterspørgsel af kompetencer til konkrete aktiviteter.

 

Effekter

Der skal kontaktes 1.200 virksomheder, hvoraf halvdelen forventes at ville være interesseret i og egnet til vækstrettet kompetenceudvikling. Heraf forventes 180 vækstvirksomheder at sætte gang i efteruddannelse af i alt 660 medarbejdere og ledere.

 

900 virksomheder opsøges med henblik på formelt kompetenceløft. Heraf forventes 90 medarbejdere at få et formelt kompetenceløft, og 30 højtuddannede/ledige videreuddannes eller rekrutteres. Der sættes gang i ca. 18 forløb, som skal bidrage til rekruttering af højtuddannede eller andre ledige.

 

Økonomi

Der søges om 22,5 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond, 9 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, mens andre offentlige aktører vil bidrage med i alt 13,5 mio. kr. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum har på mødet den 25. oktober 2016 besluttet at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 9,0 mio. kr.  i 2017 til Væksthus Midtjylland til gennemførelse af programmet Kompetenceforsyningmidt 2.0.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-15-16

21. Bevilling til projektet Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Projektet Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi har til formål at anvende de turismemæssige styrkepositioner i Aarhus (kongresser) og Herning (messer) som stærke internationale platforme for både at skabe vækst i erhvervsturismen og skabe synlighed og udvikling i de regionale videns- og erhvervsmæssige styrkepositioner.

 

Aarhus og Herning Kommuner søger om i alt 10,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 5,11 mio. kr. i 2016 til Herning Kommune til gennemførelse af ’Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi -Ny ambitiøs erhvervsturismesatsning (Herning)'. Bevillingen udmøntes med 0,965 mio. kr. i 2016, 2,055 mio. kr. i 2017 og 2,090 mio. kr. i 2018,

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 5,39 mio. kr. i 2016 til Aarhus Kommune til gennemførelse af 'Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi -Ny ambitiøs erhvervsturismesatsning (Aarhus)'. Bevillingen udmøntes med 1,0 mio. kr. i 2016, 2,07 mio. kr. i 2017 og 2,32 mio. kr. i 2018, og

 

at bevillingen forudsætter et forpligtende samarbejde mellem Aarhus og Herning Kommuner.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formål

Det er ambitionen med 'Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensøkonomi' at fortsætte vækstraten for erhvervsturismen i henholdsvis Aarhus og Herning og med nye, innovative tiltag at bidrage til at bringe erhvervsturismen op på et endnu højere niveau til gavn for vækst og beskæftigelse i hele regionen. Formålet er at anvende de turismemæssige styrkepositioner i Aarhus (kongresser) og Herning (messer) som stærke internationale platforme for både at skabe vækst i erhvervsturismen og skabe synlighed og udvikling i de regionale videns- og erhvervsmæssige styrkepositioner. Den fælles satsning (bestående af to delprojekter) bygger på et stærkt samarbejde mellem Aarhus og Herning, der gensidigt forpligter partnerne til at gøre hinanden bedre og at arbejde for at nå de aftalte mål.

 

Aktiviteter

Samarbejdet mellem partnerne skal sikre både videndeling og en systematisk koordinering af indsatserne. Aarhus' delprojekt har især fokus på (internationale) kongresser og Hernings delprojekt har især fokus på messer. De to delprojekter bidrager til at levere på erhvervsturismens samlede målsætning og kræver et løbende samarbejde og koordinering indenfor og på tværs af indsatsområderne i de to delprojekter. Hvert af delprojekterne indeholder indsatsområderne Vækstpartnerskaber, Erhvervsturisme til storhospitalerne, Udvikling af tilbagevendende messer, kongresser, konferencer og møder, Samspillet med aktører og omgivelser - 'Outreach og business events' og Dataindsamling og vidensudvikling.

 

Effekt

Der forventes blandt andet 40 kongresser til Aarhus/Region Midtjylland, hvoraf ti kongresser afholdes inden udgangen af 2018 og 30 kongresser afholdes efter projektperioden. Den estimerede effekt er 33.030 erhvervsturismeovernatninger svarende til en erhvervsturismeomsætning på 99,1 mio. kr.

 

Ligeledes forventes blandt andet en stigning i antal besøgende på kongresser, konferencer og større møder under messer på 15 % i perioden 2016-2018 og en stigning på 15 % i antallet af internationale besøgende i perioden 2016-2018 på henholdsvis FoodTech, Foodexpo, HI og Formland. Forventningen er en stigning i antallet af erhvervsturismeovernatninger i Herning Kommune i perioden 2016-18 på 10.800 svarende til en afledt effekt på 32,7 mio. kr. og en øget effekt i årene efter projektperioden. Fagmesserne bliver styrket som international handelsplads, hvilket styrker muligheden for at profilere danske produkter og fremme eksporten.  

 

Økonomi

Der søges i 2016 om i alt 10,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Budget og finansiering af de to delprojekter fremgår af nedenstående tabeller.

 

 

 

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum har på mødet den 25. oktober 2016 besluttet at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 5,11 mio. kr. i 2016 til Herning Kommune til gennemførelse af Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi - Ny ambitiøs erhvervsturismesatsning (Herning) og i alt 5,39 mio. kr. i 2016 til Aarhus Kommune til gennemførelse af Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi - Ny ambitiøs erhvervsturismesatsning (Aarhus).

 

Vækstforum indstillede endvidere, at bevillingen forudsætter et forpligtende samarbejde mellem Aarhus og Herning Kommuner.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-76-2-16

22. Bevilling til udviklingsplan for Danmarks Vestkyst (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Partnerskabet for Vestkystturismen, der er dannet af 11 vestkystkommuner, og som indgår som et partnerskab under Dansk Kyst- og Naturturisme, ønsker at udarbejde en udviklingsplan for hele den danske vestkyst. Udviklingsplanen skal blandt andet kunne danne grundlag for fremtidige store investeringer i kystturismen.

 

Der søges om et tilskud på 231.000 kr. fra Region Midtjylland.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 231.000 kr. i 2017 til Dansk Kyst- og Naturturisme til udarbejdelse af en udviklingsplan for den danske vestkyst i 2017. Bevillingen gives under forudsætning af tilsvarende medfinansiering fra Region Syddanmark og Region Nordjylland.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Foreningen Partnerskabet for Vestkystturisme - der er et partnerskab under selskabet for Dansk Kyst- og Naturturisme - har sendt en ansøgning om medfinansiering af en udviklingsplan for Danmarks vestkyst. Der søges om en medfinansiering fra hver af de tre vestdanske regioner på 231.000 kr. i 2017.

 

Formålet med udviklingsplanen er at skabe et (kommunalt) planlægningsgrundlag i form af en fælles strategisk fysisk planlægning, der blandt andet kan danne grundlag for nye store investeringer i turismen på vestkysten på tværs af kommunegrænser. Udviklingsplanen skal gennem en kortlægning og analyse munde ud i koordinerede arealudlæg og reservationer, der skal bidrage til at skabe investeringssikkerhed og tiltrække nye potentielle investorer.

 

Det er sigtet med udviklingsplanen, at denne skal medvirke til langsigtede effekter, således at turismeomsætningen i de 11 kommuner i 2025 er steget med ca. 40 % i forhold til 2015 gennem tiltrækning af flere gæster og et øget døgnforbrug.

 

Realdania er gået aktivt ind i arbejdet om en udviklingsplan og medfinansierer denne med 50 % samt tilkendegiver, at udviklingsplanen vil gøre det muligt for dem at arbejde mere strategisk med deres velgørende projekter. Der er derfor en forventning om, at Realdania senere går ind og medfinansierer større projekter på vestkysten. For Realdania er det afgørende, at deres eventuelle medfinansiering fremover er bundet op på en udviklingsplan for hele vestkysten. Realdania har bevilget deres andel af udgiften til udviklingsplanen.

 

Alle 11 kommuner langs vestkysten har givet tilsagn om en samlet medfinansiering på samme niveau, som regionerne er ansøgt.

 

Projektet indgår i Dansk Kyst- og Naturturismes strategi og medfinansieres også af Dansk Kyst- og Naturturisme. Der er indgået samarbejdsaftale mellem Dansk Kyst- og Naturturisme og Vestkystpartnerskabet om, at Dansk Kyst- og Naturturisme har det overordnede ansvar for Vestkystpartnerskabets økonomi, hvorfor den regionale medfinansiering ydes til Dansk Kyst- og Naturturisme.

 

Udarbejdelse af en udviklingsplan ligger også fint i tråd med Vækstforums turismehandlingsplan, hvori indgår udvikling af kyst- og naturturisme. Administrationen finder det vigtigt, at der udarbejdes en fælles plan for udvikling af hele vestkysten i forhold til gennemførelse af større turismeprojekter på vestkysten, herunder mulighederne for medfinansiering fra store fonde, private investorer m.m.

 

Region Syddanmark har tilkendegivet, at den medfinansierer udviklingsplanen, mens der mangler en politisk afklaring hos Region Nordjylland. Region Nordjyllands Vækstforum behandler sagen den 6. december 2016.

 

Økonomi

Der søges om i alt 231.000 kr. i 2017. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

 

 

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum godkendte på mødet den 25. oktober 2016 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 231.000 kr. i 2017 til Dansk Kyst- og Naturturisme til udarbejdelse af en udviklingsplan for den danske vestkyst i 2017. Bevillingen gives under forudsætning af tilsvarende medfinansiering fra Region Syddanmark og Region Nordjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-2-15

23. Bevilling til sekretariat for Europæisk Gastronomiregion 2017 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Region Midtjylland har ansøgt om og modtaget titlen som Europæisk Gastronomiregion 2017 i september 2015. En del af projektet forudsætter regional medfinansiering af sekretariatsbetjeningen, som skal varetages af Food Organisation of Denmark. Det drejer sig om 525.000 kr. til projektledelse, formidling, kommunikation, evaluering samt initiering af projekter og begivenheder. Formålet med sekretariatsfunktionen er at sikre sammenhæng og koordination på tværs af regionen mellem de mange aktiviteter i Europæisk Gastronomiregion 2017.

 

Europæisk Gastronomiregion 2017 har et samlet budget på ca. 86 mio. kr. blandt andet til gennemførelse af en række aktiviteter og events med og for små og mellemstore virksomheder på tværs af regionen. Fokus er på innovation og udvikling med udgangspunkt i det stedbundne, kulturarven og gastronomi samt skabelse af samarbejder og udvikling mellem virksomheder og organisationer på tværs af europæiske regioner.

Forretningsudvalget indstiller,

at der i 2017 bevilges 525.000 kr. fra råderummet af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Food Organization of Denmark til gennemførelse af projektledelse, formidling, kommunikation og evaluering i forbindelse med udnævnelsen af Region Midtjylland som Europæisk Gastronomiregion 2017.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formål

Region Midtjylland er af en international jury under IGCAT (International Institute of Gastronomy, Culture, Arts and Tourism) i slutningen af 2015 udpeget som Europæisk Gastronomiregion 2017. Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Food Organisation of Denmark og Aarhus 2017 har i fællesskab udarbejdet en ansøgning under overskriften 'Rethink Good Food'. Ansøgningen beskriver hovedaktiviteterne, ambitionerne for projektet samt budget. Den Europæiske Gastronomiregion er en gastronomisk pendant til kulturhovedstadstitlen og deles på samme måde mellem flere regioner. I 2017 deler Region Midtjylland titlen med Riga i Letland og Øst Lombardiet i Italien.

 

Europæisk Gastronomiregion 2017 spiller tæt sammen med andre erhvervsudviklingsinitiativer under Region Midtjyllands fødevare- og turismesatsninger, herunder f.eks. EngageFood, Future Food Innovation, Danish Foodcluster og ikke mindst den Europæiske kulturhovedstad 2017. Kulturhovedstaden og Europæisk Gastronomiregion 2017 samarbejder på såvel programniveau som i forhold til evaluering og udvikling.

 

Region Midtjyllands motiv for deltagelse i Europæisk Gastronomiregion 2017 er, at aktiviteterne i programmet understøtter vækst i små og mellemstore virksomheder på tværs af regionen. Det sker gennem innovation og udvikling med udgangspunkt i det stedbundne, kulturarven og gastronomi. Europæisk Gastronomiregion 2017 skal skabe samarbejder og udvikling mellem virksomheder og organisationer på tværs af europæiske regioner. Endelig skal initiativet synliggøre Region Midtjylland som en international kapacitet på det gastronomiske felt yderligere samt skabe opmærksomhed og stolthed om regional madkultur og -produktion blandt borgerne. Mange eksisterende aktiviteter som eksempelvis Food Venture Forum, Local Cooking og det Aarhusianske initiativ "Food Makers" vil være omdrejningspunkter for initiativet. Der er desuden allerede over 100 forskellige initiativer planlagt for året. Det omfatter eksempelvis "FoodFilmFestival", koncerter som "Michael Learns to Cook" og mad til børnefamilier lavet af de madrester, som de indleverer til Aarhus Tech om morgenen. Aktiviteterne gennemføres af alt fra restauranter, over uddannelsesinstitutioner til turistforeninger og ikke mindst nedenstående bidragydere.

 

Det samlede budget for Europæisk Gastronomiregion 2017 er ca. 86 mio. kr., hvor Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Danish Food Cluster, Food Festival, Future Food Innovation og Kulturhovedstaden er de væsentligste bidragsydere. Region Midtjylland bidrager ikke særskilt til aktiviteterne.

 

Parterne har brugt 2016 til forberedelse og planlægning af Europæisk Gastronomiregion 2017. For at sikre gennemførelse af en koordineret regional indsats, der favner hele regionen, ønsker parterne nedsat et sekretariat fysisk placeret ved Food Organisation of Denmark med en styregruppe bestående af Region Midtjylland, Food Organisation of Denmark, Aarhus Kommune og Kulturhovedstaden. Opgaverne for sekretariatet vedrører afholdelse af styregruppemøder, stormøder mellem aktører, internationale netværksmøder, understøttelse af samarbejder med de andre Europæisk Gastronomiregions titelhavere, herunder kobling af konkrete arrangementer og initiativer, support til eksisterende initiativer og udvikling af nye, projektledelse, udvikling af hjemmeside, planlægning og gennemførelse af presseture herunder kontakt til medier, bloggere og andre væsentlige opinionsdannere og evaluering.

 

Midlerne i 2018 vil primært blive anvendt til evaluering og en videreførelse af relevante aktiviteter under Europæisk Gastronomiregion 2017.

 

Økonomi

Det samlede budget for Europæisk Gastronomiregion 2017 er ca. 86 mio. kr. Dette omfatter ikke de ressourcer, som de enkelte mindre aktører lægger i initiativet. Region Midtjyllands administration har for 2015 bidraget med 75.000 kr. blandt andet til udformning af ansøgning. Herudover ansøges nu om et bidrag til den overordnede projektledelse på 525.000 kr. Det totale bidrag til sekretariatet fra Region Midtjylland beløber sig således til 600.000 kr. De resterende parter (Aarhus Kommune, Food Organisation of Denmark og Aarhus 2017) bidrager på tilsvarende vis hver især med 600.000 kr. til sekretariatet.

 

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på mødet den 25. oktober 2016 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 525.000 kr. til Food Organization of Denmark til gennemførelse af projektledelse, formidling, kommunikation og evaluering i forbindelse med udnævnelsen af Region Midtjylland som Europæisk Gastronomiregion 2017.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-6-15

24. Bevilling til DM i Skills 2018 (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Ved det seneste DM i Skills i februar 2016 i Fredericia var der 62.000 besøgende i løbet af mesterskabets tre dage, hvilket gør DM i Skills til den største uddannelsesevent i Danmark.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,5 mio. kr. i 2017 til Business Region MidtVest til udvikling og gennemførelse af DM i Skills i 2018. Bevillingen gives under forudsætning af, at erhvervsuddannelsesinstitutioner på tværs af Region Midtjylland involveres, og at initiativet koordineres med den eksisterende indsats Flere unge i erhvervsuddannelse.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formålet med DM i Skills og de øvrige aktiviteter, som gennemføres i den anledning, er at motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

 

Business Region MidtVest søger Region Midtjylland om 2,5 mio. kr. til gennemførelse af DM i Skills 2018 og en række aktiviteter i den anledning. Det er sekretariatets vurdering, at en række af de aktiviteter, som udvikles og gennemføres forud for DM i Skills 2018, allerede finder sted i Vækstforums og regionsrådets initiativ Flere unge i erhvervsuddannelse. På den bagrund indstilles det, at der bevilges 1,5 mio. kr. i 2017 til projektet.

 

Region Midtjylland har tidligere bevilget midler til Aarhus Kommune til DM i Skills i 2013.

 

Aktiviteter

Udover DM i Skills, som er hovedbegivenheden, foreslås en række aktiviteter, som har til formål at skabe fokus på erhvervsuddannelserne og deres uddannelses- og jobmuligheder.

 

Det drejer sig om undervisningsmateriale til 7. og 8. klasser, som løses i samspil mellem virksomheder, erhvervsuddannelser og grundskoler, aktiviteter, som skal øge forældres og læreres kendskab til erhvervsuddannelser, erhvervsskoleelever som 'coaches' i innovation samt kampagne målrettet de unge i 8. klasse med det formål at øge deres kendskab til erhvervsuddannelser.

 

Effekt

Der forventes 65.000 deltagere til DM i Skills 2018 og i den anledning også betydelig medieomtale af erhvervsuddannelsesområdet. Derudover vil der være udviklet undervisningsmateriale, modeller for virksomhedsforløb, kampagne m.v.

 

Økonomi

Det indstilles, at der bevilges i alt 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Business Region MidtVest til gennemførelse af DM i Skills i 2018.

 

 

 Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på mødet den 25. oktober 2016 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,5 mio. kr. i 2017 til Business Region MidtVest til udvikling og gennemførelse af DM i Skills i 2018. Bevillingen gives forudsætning af, at erhvervsuddannelsesinstitutioner på tværs af Region Midtjylland involveres, og at initiativet koordineres med den eksisterende indsats Flere unge i erhvervsuddannelse.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-2-76-8-15

25. Bevilling til Enterprise Europe Network (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Vækstforum har i Vækstplan 2016-2020 prioriteret initiativet Enterprise Europe Networks.

 

Enterprise Europe Networks er et globalt netværk af erhvervsfremmeaktører, der har fokus på at hjælpe små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner med at finde nye samarbejdspartnere i udlandet både i forhold til eksport, import, projektsamarbejde og teknologisk samarbejde. Ca. 70 lande er medlem af netværket, der er etableret af Europa-Kommissionen i 2008. Den nuværende budgetperiode løber fra 2015-2020. I Danmark består netværket af syv partnerorganisationer: Væksthus Hovedstadsregionen, Norddanmarks EU-kontor, Agro Business Park A/S, Væksthus Midtjylland, South Denmark EU Office, Væksthus Sjælland og Cluster Excellence Denmark.

 

Enterprise Europe Networks partnerne i Region Midtjylland, Agro Business Park A/S og Væksthus Midtjylland, søger om 610.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering i 2017 og 2018.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 610.000 kr. i 2017 til Agro Business Park A/S til medfinansiering af Enterprise Europe Network i Region Midtjylland i 2017 og 2018.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hovedformålet for Entreprise Europe Network er at hjælpe virksomheder og videnaktører med etablering af kontakt og konkrete samarbejder på tværs af landegrænserne.

 

Enterprise Europe Networks i Danmark er en del af EU-DK Support initiativet, igangsat af Styrelsen for Forskning og Innovation, og er ansvarlig for matchning af danske og udenlandske forskningsprofiler, hvor det overordnede formål er at forøge det danske hjemtag af EU-projekter. I Danmark består konsortiet af syv partnerorganisationer: Væksthus Hovedstadsregionen, Norddanmarks EU-kontor, Agro Business Park, Væksthus Midtjylland, South Denmark EU Office, Væksthus Sjælland og Cluster Excellence Denmark. For at sikre kvaliteten, kontinuiteten og den gode geografiske dækning i Danmark fastholdes konsortiet i den kommende periode.

 

Aktiviteterne dækker følgende hovedaktiviteter: promovering af netværket, informationsmøder, besvarelse af individuelle henvendelser, høring af virksomheder ift. EU initiativer, virksomhedsbesøg, assistance ift. innovation og internationalisering, matchmaking, business missions og individuel hjælp til partnersøgning. EEN er et globalt netværk af erhvervsfremmeaktører, der har fokus på at hjælpe små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner med at finde nye samarbejdspartnere i udlandet både i forhold til eksport, import, projektsamarbejde og teknologisk samarbejde. Omkring 70 lande er medlem af netværket, der er etableret af Europa-Kommissionen i 2008. Den nuværende budgetperiode løber fra 2015-2020.

 

Enterprise Europe Networks Danmark har en rammeaftale med Europa Kommissionen indtil udgangen af 2020, der er opdelt i følgende perioder:

  • 2015-2016 (to år)
  • 2017-2018 (to år)
  • 2019-2020 (to år + forventet forlængelse indtil udgangen af 2021).

 

Arbejdsprogrammet for perioden 2017-2018 for Enterprise Europe Networks i Danmark er indsendt til EU-Kommissionen og forventes godkendt inden udgangen af 2016. I forhold til det nuværende program er der meget få ændringer, men de væsentligste målepunkter er dog blevet opjusterede. Hovedaktiviteterne er fortsat assistance i forhold til innovation, internationalisering, virksomhedsbesøg, matchmaking, business missions og individuel hjælp til partnersøgning, besvarelse af individuelle henvendelser, høring af virksomheder i forhold til EU-initiativer samt informationsmøder.

 

Effekt

Det danske netværk ligger suverænt på en 1. plads med hensyn til opnåede resultater pr. årsværk med resultater på ca. fire gang gennemsnittet og det dobbelte af den næstbedst performance.  Det skyldes delvis at netværket arbejder sammen på tværs af regionerne og udnytter hinandens stærke sider, samt kombinationen af forskellige typer organisationer.  

 

Netværket har for første gang ikke kun standard Enterprise Europe Networks mål, men skal også levere services under Horizon 2020 programmet til virksomheder, som er godkendt under SME Instrument programmet (Key Account Management Services). Enterprise Europe Networks skal desuden levere services til virksomheder under Horizon 2020 Innovation Management.

 

Økonomi  

Der ansøges om 610.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering i 2017 og 2018.

 

For den kommende kontraktperiode 2017-2018 medfinansierer EU-Kommissionen fortsat netværket med 60 % af de budgetterede udgifter. EU forventer tillige fortsat, at de resterende 40 % medfinansieres regionalt og/eller nationalt, dels fordi netværkets aktiviteter kommer disse geografier til gode, og dels for at sikre, at netværkets aktiviteter tilpasses de regionale/nationale prioriteringer. Staten har ved Styrelsen for Forskning og Innovation tilbudt at finansiere halvdelen af denne medfinansiering. Den resterende medfinansiering på 20 % af det samlede budget søges i de regionale vækstfora.

 

 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på mødet den 25. oktober 2016 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 610.000 kr. i 2017  til Agro Business Park A/S til medfinansiering af Enterprise Europe Network i Region Midtjylland i 2017 og 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-10-14

26. Redegørelse til Statsforvaltningen om inhabilitet i udbudssag

Resume

Statsforvaltningen har bedt Region Midtjylland redegøre for regionsformand Bent Hansens deltagelse i møder vedrørende OPP-projektet Nyt Psykiatrisk Center ved Det Nye Universitetshospital i Skejby. Der er udarbejdet en redegørelse, hvor statsforvaltningens spørgsmål besvares.

Forretningsudvalget indstiller,

at redegørelsen fremsendes til statsforvaltningen med tilføjelse af følgende sidst i udtalelsen:

”Afslutningsvis bemærkes det, at Region Midtjylland er opmærksom på, at der fortsat vil kunne opstå situationer, hvor formanden (og andre regionsrådsmedlemmer med tilknytning til PKA) konkret vil kunne blive inhabile, fx hvis der måtte opstå en kontraktsretlig tvist mellem Region Midtjylland og det konsortium, som PKA indgår i.” Endvidere tilføjes det på side 4, at formanden ”har desuden deltaget i regionsrådsmødet den 26. oktober 2016, hvor der på den åbne dagsorden var et orienteringspunkt om proces, tidsplan og projektøkonomi for Nyt Psykiatrisk Center ved DNU.”

 

Jørgen Winther og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Statsforvaltningen har bedt Region Midtjylland redegøre for regionsformand Bent Hansens deltagelse i møder vedrørende OPP-projektet Nyt Psykiatrisk Center, der opføres som en del af Det Nye Universitetshospital i Skejby.

 

I forbindelse med behandlingen af udbuddet af OPP-kontrakt i 2013 indhentede Region Midtjylland vejledning fra Kammeradvokaten, som i to notater fra den 19. og 20. marts 2013 forholdt sig til inhabilitetsspørgsmålet. Den efterfølgende politiske behandling af OPP-kontrakten blev gennemført i overensstemmelse Kammeradvokatens anbefalinger.

 

Der er på den baggrund udarbejdet en redegørelse for regionsrådets behandling af inhabilitetsspørgsmålet, som besvarer de spørgsmål, som statsforvaltningen stiller.

 

Redegørelsen er vedlagt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-31-07

27. Orientering om analyse af budget for renovering af sengebygning under Generalplanen på Regionshospitalet Horsens

Resume

I efteråret 2013 godkendte regionsrådet en samlet Generalplan for ombygning og udbygning af Regionshospitalet Horsens. Generalplanen omfatter renovering af store dele af det eksisterende hospital, herunder sengebygningen "højhuset". Der har for højhuset i forbindelse med den økonomiske rammesætning for Generalplanen været budgetteret ud fra erfaringstal og generelle kvadratmeterpriser. De foreløbige analyser af det konkrete renoveringsbehov antyder dog nu, at det beløb, der er afsat til delprojektet, ikke er tilstrækkeligt til at dække den forudsatte renoveringsgrad for hele højhuset.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om analyse af budget for renovering af højhuset på Regionshospitalet Horsens tages til efterretning.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Som en del af Generalplanen for Hospitalsenheden Horsens er der afsat 164 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af den eksisterende sengebygning "højhuset".

 

Den planlagte renovering har til formål at bringe højhuset op på et tidssvarende niveau, herunder med hensyntagen til den eksisterende bygnings muligheder etablering af et- og tosengsstuer med eget bad og toilet, imødegåelse af AT-påbud, brandmæssig sektionering og øvrige lovpligtige tiltag. Oplægget indeholder således blandt andet udtynding og modernisering af eksisterende sengeafsnit samt renovering af installationer, teknik og klimaskærm.

 

Økonomi

Det foreløbige budget for renoveringen blev i forbindelse med den økonomiske rammesætning af Generalplanen estimeret på baggrund af generelle kvadratmeterpriser og erfaringstal fra andre renoveringsprojekter. Projektets bygherrerådgiver Niras har nu, som en del af den begyndende forprogrammering af renoveringsprojektet, analyseret omfanget af de konkrete bygningsarbejder og vurderer på basis heraf, at det ikke er muligt at gennemføre indenfor den afsatte ramme. Samlet set vurderes det, at udgifterne ved gennemførelse af det planlagte projekt kan overstige den afsatte ramme med 20-40 % – men niveauet er fortsat usikkert.

 

Proces 

Projektet bliver i øjeblikket gennemgået af byggeorganisationen og Niras. Hensigten er at få projektet tættere på budget ved at justere i projektets omfang, renoveringsgrad og valg af metoder/materialer. Der er i arbejdet fokus på at fremtidssikre projektet, således at delprojekter, som kan være nødvendige at udelade i renoveringen af højhuset på nuværende tidspunkt, vil kunne gennemføres på et senere tidspunkt.

 

Det vil indgå i det kommende udbud af opgaven som totalrådgiver for renovering af højhuset, at projektet skal etapeinddeles. En eller flere etaper skal kunne udskydes til eventuel senere gennemførelse, såfremt det ikke lykkes at bringe projektet på budget på en hensigtsmæssig måde. Det vurderes ud fra bygningens nuværende stand, at der er behov for at gennemføre mest muligt af renoveringsprojektet indenfor de kommende år, og der vil således sammen med en kommende fremlæggelse af projektforslag blive fremlagt oplæg til tids- og gennemførelsesplan. Det skal samtidig undersøges, om der er mulighed for at foretage yderligere justering af øvrige delprojekter for at frigøre midler til renoveringen af højhuset, eller om der på sigt bliver behov for at øge den økonomiske ramme for Generalplanen.

 

Sammenhæng med øvrige projekter 

En stor del af de planlagte energiprojekter på Regionshospitalet Horsens er forbundet med renoveringen af højhuset, og der er derfor også energimæssige gevinster ved at gennemføre renoveringen. Der er dog behov for at afstemme, om eventuelle ændringer i omfanget af de generelle renoveringer af højhuset også vil have indflydelse på, hvilke energiprojekter der kan gennemføres.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet det blev aftalt, at der sker en politisk inddragelse i forhold til prioritering af renoveringens delprojekter, når analysearbejdet er længere undervejs.

 

Lene Fruelund og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Der blev på regionsrådets møde den 26. oktober 2016 godkendt en række økonomiske omprioriteringer indenfor Generalplanen, herunder reduktion eller udeladelse af en række delprojekter for at muliggøre gennemførelse af andre indenfor den godkendte ramme.

 

Regionsrådet godkendte den 25. maj 2016, at energirenoveringer indenfor Generalplanen kan finansieres via en leasingramme.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

28. Orientering om satspuljeaftale om etablering af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

Resume

Partierne bag satspuljeaftalen har den 14. oktober 2016 indgået en delaftale om udmøntning af satspuljen for 2017-2020 vedrørende Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud. I henhold til aftalen skal der oprettes specialiserede socialpsykiatriske afdelinger for en mindre gruppe mennesker med svære sindslidelser og en udadreagerende og uforudsigelig adfærd, der har behov for en specialiseret, stabil og helhedsorienteret indsats, som ikke dækkes af de eksisterende tilbud på psykiatriområdet og socialområdet.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.


Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

En række alvorlige hændelser på botilbud har sat fokus på, om den eksisterende indsats i den regionale psykiatri, på botilbuddene og samarbejdet imellem disse kan rumme og håndtere behovene hos en mindre gruppe særligt udsatte personer. På den baggrund indgik partierne bag satspuljeaftalen den 14. oktober 2016 en delaftale om udmøntning af 400,8 mio. kr. af satspuljen for 2017-2020 til gennemførelse af en handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud. Aftalen er vedlagt.

 

Aftalen omfatter dels oprettelsen af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger til en specifik målgruppe og dels en række initiativer, der skal fremme en generel voldsforebyggende indsats på landets botilbud.

 

De specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

Målgruppen for de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling, der således lever et relativt kaotisk liv med stor ustabilitet. Det er en gruppe, der har behov for en specialiseret, stabil og helhedsorienteret indsats, der rummer både behandling for psykiske lidelser, en social indsats, rehabilitering og i mange tilfælde også misbrugsbehandling.

 

Erfaringsmæssigt har det vist sig, at de eksisterende botilbud og de psykiatriske afdelinger har vanskeligt ved at håndtere behovene hos denne gruppe.

 

Formålet med afdelingerne er gennem en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats at stabilisere patientens helbred, herunder behandle et eventuelt misbrug og forbedre patientens evne til at håndtere hverdagen. Det forventes, at de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger dermed kan nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt nedbringe anvendelse af tvang over for målgruppen. Der er tale om et tilbud, som ikke erstatter de eksisterende tilbud til borgere med psykiske lidelser. De nye afdelinger forventes at kunne medvirke til at nedbringe antallet af genindlæggelser i psykiatrien, herunder tvangsindlæggelser.

 

Finansiering

Aftalen indebærer, at der på landsplan etableres i alt 150 pladser på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Kapaciteten i den enkelte region fastlægges ud fra behov og efterspørgsel i en rammeaftale mellem regionen og kommunerne i regionen. Ud fra befolkningstallet vil Region Midtjyllands andel af de 150 pladser svare til 34 pladser.

 

Anlæg

Den specialiserede socialpsykiatriske afdeling forudsættes etableret ved omdannelse og opgradering af eksisterende bygninger eller kapacitet. De afledte kapitaludgifter til investeringer forudsættes at indgå i det forudsatte omkostningsniveau for pladserne.

 

I satspuljeaftalen afsættes i 2017 40 mio. kr. til fysiske tilpasninger, herunder sikring af flugtveje, alarmsystemer mv. Region Midtjyllands andel af disse midler svarer til ca. 9 mio. kr.

 

Drift

Den samlede finansiering ved 150 pladser udgør 263 mio. kr., hvoraf staten finansierer godt 26 %, kommunerne finansierer 67 % og regionerne finansierer 7 %. Under forudsætning af, at der etableres 34 pladser i Region Midtjylland, er den foreløbige vurdering, at Region Midtjyllands finansiering vil udgøre ca. 4,2 mio. kr. årligt.

 

Skærmningspulje

For at håndtere eventuelle særlige udgifter til skærmning af enkelte patienter etableres en skærmningspulje på 18 mio. kr. årligt finansieret af kommunerne. Ved træk på puljen gælder et regionalt finansieringsbidrag på 20 %, hvilket svarer til i alt 4,5 mio. kr.

 

Øvrige initiativer i satspuljeaftalen

Aftalen omfatter endvidere følgende voldsforebyggende indsatser, der blandt andet skal bidrage til et kompetenceløft og forbedre arbejdsmiljøet på botilbud:

 

  • Et indsatsteam under Socialstyrelsen til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem (undervisnings- og kompetenceudviklingsforløb) (27,4 mio. kr.)
  • Tilknytning af en fast (praktiserende) læge på længerevarende botilbud (17 mio. kr.)
  • Styrket samarbejde og koordinering mellem Arbejdstilsynet og socialtilsynene (6 mio. kr.)
  • Vejledning om reglerne for videregivelse af oplysninger om borgerne (0,1 mio. kr.)
  • Fælles undervisningsforløb om borgere med en psykisk lidelse og samtidigt misbrug (8 mio. kr.)
  • Pulje til styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning (59 mio. kr.)
  • Justering af reglerne for flytning af borgere med psykiske lidelser uden samtykke (6,3 mio. kr.)
  • Øvrige initiativer til at styrke samarbejdet med blandt andre politiet og Kriminalforsorgen.

 

Den videre proces

I foråret 2017 fremsættes et lovforslag om de specialiserede psykiatriske tilbud som et særskilt kapitel i psykiatriloven. Partierne bag satspuljeaftalen drøfter lovforslaget efter modtagelsen af høringssvarene.

 

Region Midtjylland følger processen og indleder drøftelser med kommunerne i regionen med henblik på indgåelse af en rammeaftale.

 

Det forudsættes i aftalen om satspuljen, at de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger står klar primo 2018.

 

Det bliver en udfordring at finde en egnet fysisk placering af den specialiserede socialpsykiatriske afdeling i Region Midtjylland.

 

Administrationen vil udarbejde en nærmere beregning af udgifterne vedrørende anlæg og drift af pladserne, som forelægges regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-188-11

29. Orientering om svar på ansøgning om deponeringsfritagelse for Psykiatrisk Center

Resume

Region Midtjylland har modtaget svar på ansøgning om deponeringsfritagelse for OPP-projektet nyt Psykiatrisk Center ved Aarhus Universitetshospital. Af svaret fremgår det, at OPP-projektet har opnået en deponeringsfritagelse i 2017 på 267,2 mio. kr. Med denne har regionen modtaget deponeringsfritagelse på i alt 710 mio. kr., hvilket svarer til 90 % af den samlede deponeringsforpligtelse for OPP-projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at svaret fra Social- og Indenrigsministeriet på ansøgning om deponeringsfritagelse for 2017 til OPP-projektet nyt Psykiatrisk Center ved Aarhus Universitetshospital tages til orientering.

 

Jørgen Winther og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland modtog den 21. september 2016 svar fra Social- og Indenrigsministeriet på ansøgning om deponeringsfritagelse til OPP-projektet nyt Psykiatrisk Center ved Aarhus Universitetshospital. Af svaret fremgår det, at Region Midtjylland har modtaget deponeringsfritagelse til OPP-projektet på 267,2 mio. kr. i 2017. Svaret er vedlagt sagsfremstillingen.

 

I økonomiaftalen for 2017 blev der afsat en pulje på 400 mio. kr. til deponeringsfritagelse for konkrete OPP-projekter. Region Midtjylland søgte i august om deponeringsfritagelse til OPP-projektet nyt Psykiatrisk Center for den manglende deponeringsfritagelse, som i august 2016 var på 341,6 mio. kr. Den samlede deponeringsforpligtelse for OPP-projektet er på 784,3 mio. kr., og med den meddelte deponeringsfritagelse for 2017 har regionen fået en samlet deponeringsfritagelse på 710 mio. kr., hvilket svarer til 90 % af den samlede deponeringsforpligtelse for OPP-projektet.

 

 

Med den meddelte deponeringsfritagelse for 2017 på 267,2 mio. kr. mangler regionen 74,4 mio. kr. i deponeringsfritagelse for 2018.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jørgen Winther og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen